MØDE I UDVIKLINGUDVALG FOR METALINDUSTRIEL BEARBEJDNING OG KØLETEKNIK (MIB&KT)

Transkript

1 København d. 23. juni 2011 DI-repræsentanter: Kurt Mikkelsen (næstformand) Christine Bernt Henriksen Klaus Høffer Larsen Tage Clausen LEDIG 3F-repræsentanter: Claus Eskesen (formand) Ulla Boeskov Berit Tubæk Nielsen Brian Nielsen Kate Hermansen Afbud fra: Sekretariatet: Morten Møldrup MØDE I UDVIKLINGUDVALG FOR METALINDUSTRIEL BEARBEJDNING OG KØLETEKNIK (MIB&KT) Torsdag d. 15. december 2011 kl ca Afholdes hos: Industriens Uddannelser Vesterbrogade 6D, København V. JULEFROKOST FRA KL Bilagsliste: BILAG 1: AMU-struktur - Måleteknik og tegningsforståelse BILAG 2: Notat vedr. køle- og klima området BILAG 3: Statistik over IF s AMU BILAG 4: Udkast til spørgeskemaundersøgelse jan 2012 BILAG 5: Innovation i udvalgets AMU Side 1 af 9

2 OPSUMMERING AF DAGSORDEN 1. Indledning A. Godkendelse af dagsorden 2. Status på CNC-udviklingsarbejdet 3. Status på udviklingsaktiviteter 2228 Metrologi i metalindustrien 2230 Pladebearbejdende metalindustri 2750 Betjening af industrirobotter for operatører 2751 Produktion af køle- og klimaanlæg 2754 Montage af lettere industriprodukter 4. Aktivitetsstatistik 1. halvår Ændringer i udvalgets FKB er 6. Behovsredegørelse 2013 og spørgeskema Innovation i udvalgets AMU 8. Meddelelser 9. Mødeplanlægning Eventuelt Side 2 af 9

3 DAGSORDEN 1. Indledning A. Godkendelse af dagsorden EGNE NOTATER 1. Indledning A. Godkendelse af dagsorden 2. Status på CNC udviklingsarbejdet (orienteringspunkt) IU s uddannelseskonsulenter afholdt d. 16 / møde med organisationsrepræsentanterne Claus Eskesen/3F og Torben Andressen Lindhardt/DM. Udgangspunktet var et indstillingsnotat med i alt 9 indstillinger relateret til det igangværende udviklingsarbejde inden for CNC-området. 2. Status på CNC udviklingsarbejdet IU sekretariaterne fortsætter det igangværende arbejde med at reducere overlap og ny-udvikle/opdatere kurserne fagligt. Dette arbejde forventes afsluttet medio 2012 med indstilling til fremtidig placering af kurser og udviklingsansvar. 3F v./claus Eskesen giver en mundtlig orientering. 3. Status på udviklingsaktiviteter (orienteringspunkt) 3. Status på udviklingsaktiviteter 2228 Metrologi i metalindustrien AMU-kurserne inden for uddannelsesområdet Tegningsforståelse og måleteknik er ny-udviklet og indsat i en AMU-struktur (se bilag 1). Primo 2012 vil denne struktur blive koblet til CAD-området. SPC-kurset er opsplittet i 2 nye kurser (jf. punkt 8 i mødereferat fra 23. juni 2011) Der er i alt 4 tegningsforståelseskurser og 11 måleteknik-kurser i den vedhæftede struktur. Kurserne er kvalitetssikret af relevante faglærere og ligeledes fremsendt til kommentering i Grundfos. Formålet med denne udvikling/revision har været at eliminere overlap ml. kurserne, opdatere indholdet så det matcher industriens behov i dag samt udvikle nye kurser inden for de områder, hvor vi ikke uddannelsesdækker i dag (eks. ift 3D-koordinatmålemaskiner). Endelig har det været et selvstændigt formål at få indplaceret nye og reviderede kurser i en struktur, som dels synliggør det samlede udbud af kurser inden for området og som dels viser den uddannelsesmæssige progression nedad i strukturen (bilag 1). Side 3 af 9

4 DAGSORDEN EGNE NOTATER I det vedhæftede er der til venstre endvidere angivet 4 operatørniveauer. Uddannelsesmålgruppen for Operatørniveau 1 er i langt overvejende grad ikke-faglærte (95% ikke-faglærte, da faglærte har disse kompetencer fra deres erhvervsuddannelse), operatørniveau 2 er i løse tal 75% ikke-faglærte og 25% faglærte, operatørniveau 3 er i løse tal 75% faglærte og 25% dygtige og erfarne ikke-faglærte og operatørniveau 4 er i langt overvejende grad faglærte (95%). De ny-udviklede kurser for operatørniveau 1 og 2 vil blive ansøgt godkendt primo De ny-udviklede kurser inden for operatørniveau 3 og 4 afventer pt. eventuel nedlæggelse af FKB Pladebearbejdende metalindustri Der er på baggrund af ønske fra TRADIUM (landsudbyder) udviklet/revideret 3 nye kurser: Pladeudfoldning klippe-, bukke- og valsemaskiner Operatør ved CNC-styret revolverstanser Opstilling/programmering CNC-styret revolverstanser (kursusbeskrivelser kan efter anmodning herom eftersendes til interesserede) AMU-katalog er under udarbejdelse og vil derpå blive publiceret på IU s web samt fremsendt til LUU Betjening af industrirobotter for operatører 1. Nyt katalog Der er udarbejdet et AMU-katalog for robot-området, som er kvalitetssikret via LUU og faglærere. Kataloget vil blive gjort tilgængeligt på IU s web, så snart der er indsat illustrationer. (AMU-katalog kan efter anmodning herom eftersendes til interesserede) 2. Opsplitning af Efter aftale med LUU og UU s formandskab opsplittes vores eksisterende 10-dages kursus Svejsning med industrirobotter i 4 nye kurser af samlet 10 dages varighed. Arbejdstitlerne for de 4 nye kurser er: 1) Basis programmering af svejserobot (3 dage) 2) Udvidet programmering af svejserobot (3 dage) 3) Parameter programmering TIG/Plasmasvejsning (2 dage) Side 4 af 9

5 DAGSORDEN EGNE NOTATER 4) Parameter programmering MIG/MAG svejsning (2 dage) Dermed får vi et bedre udgangspunkt for at skabe noget uddannelsesaktivitet inden for området, når virksomheder/medarbejdere kan vælge den delmængde, som de har brug for. Der har de seneste 3 år kun været kørt et hold på kursus Når opsplitning er tilendebragt anmodes Mercantec om at lave en samarbejdsaftale med Herningsholm vedr. udbud af de 4 kurser. Mercantec råder ikke over en svejserobot (og kan derfor i praksis vanskeligt afholde svejserobot-kurser), mens Herningsholm omvendt er interesserede heri. 3. Faglærerkursus Sekretariatet har endvidere taget initiativ til, at der udvikles og afholdes et IU faglærer kursus inden for området 2012 med deltagelse af robot-faglærere fra IF/MI skoler. EUC Syd udvikler kurset på basis af sekretariatets oplæg, som blev diskuteret på LUU-mødet 25/ Robotoperatør uddannelse EUC Syd vil primo 2012 fremsende oplæg til sekretariatet, som beskriver en AMU-baseret robotoperatør - uddannelse for ikke-faglærte og faglærte. Denne AMUstruktur vil indeholde AMU-kurser fra FKB 2750 samt AMU-kurser fra andre FKB er eksempelvis Automations- og procesområdet under MI. Oplæg vil indeholde en varedeklaration på en sådan robotoperatøruddannelse i form af 5-7 punkter (kompetencemål), så kunderne kan se, hvad de får. Nedenstående AMU-kurser blev nævnt som mulige til at indgå: Lean i vedligeholdet for operatører (IF) Operatørstyret optimering af vedligeholdet (IF) Omstillingseffektivisering for operatører (IF) Operatørstyret vedligehold på automatiske maskiner (MI) Sikkerhed ved arbejde nær elektrisk installation (MI) 5. Udvidet robotprogrammering Udvikling af et nyt AMU-kursus inden for Udvidet robotprogrammering vil blive diskuteret på førstkommende LUU møde 20. marts Robot-underviserne vil i mellemtiden lave et oplæg til kursusformulering, som er afgrænset fra eksisterende robot-uddannelser. Side 5 af 9

6 DAGSORDEN EGNE NOTATER Udgangspunktet er at formulere et kursus, som dækker springet ml. IV-kurset på ekspertniveau og de grundlæggende kurser, hvor robot programmering indgår i større eller mindre omfang: Robotbetjening for operatører (3 dage) Håndtering med industrirobotter for operatører (10 dage) Programmering af robot med vision (2 dage) En mulighed vil her være en opdeling af i 2 * 1 uge. Herunder er det særligt vigtigt, at et sådant kursus afgrænses fra ETIE (elektrikerne) kursus: Robotteknik, off-line programmering (3 dage) 6. Udbud af nye kurser EUC SYD udbyder de 2 nye kurser i robotters periferiudstyr uge 24, Produktion af køle- og klimaanlæg Mercantec har med udgangspunkt i beslutningerne fra seneste udvalgsmøde haft kontakt til relevante virksomheder (se bilag 2). På den baggrund udvikles der med udgangspunkt i de eksisterende kurser 2 nye: XXXXX Montage og test af køle/klimaanlæg (5 dage) XXXXX Sølv og fosforhårdlodning af kobberrør (5 dage) 2754 Montage af lettere industriprodukter Status på seneste udvalgsmøde var, at der fremadrettet kun er et meget beskedent behov for AMUefteruddannelse inden for området, dog er der fortsat et mindre behov for uddannelse af ledige/ny-ansatte. Dette er bekræftet via udvalgsmedlemmernes efterfølgende diskussion med kolleger/fagfolk i virksomhederne samt senest bekræftet på sekretariatets besøg på Dantherm Power (fremstilling af brændselscelleanlæg) samt kontakt til GAIA Solar (solceller). Sekretariatet vil med udgangspunkt i resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen (se punkt 6) 2012 nyudvikle kursusporteføljen og dermed sikre, at områdets uddannelsesdækning matcher (herunder evt. nedlæggelse og sammensmeltning af kurser). Side 6 af 9

7 DAGSORDEN 4. Aktivitetsstatistik 1. halvår 2011 (orienteringspunkt) Se bilag 3 EGNE NOTATER 4. Aktivitetsstatistik 1. halvår Ændringer i udvalgets FKB er (orienteringspunkt) 5. Ændringer i udvalgets FKB er Senest 3 år efter godkendelsen af en fælles kompetencebeskrivelse (FKB) skal det faglige udvalg vurdere, om der er behov for, at FKB en skal revideres, fortsætte uændret eller bortfalde. Efteruddannelsesudvalgets vurdering af en FKB bør foretages på baggrund af en analyse/vurdering af, om der på det aktuelle arbejdsmarked er ændringer i forhold til, hvad der er beskrevet i FKB ens jobområde og tilhørende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer (TAK). Det faglige udvalg skal senest 31/ indsende en sådan vurdering til Uddannelsesstyrelsen for: FKB 2750 Betjening af industrirobotter for operatører FKB 2751 Produktion af køle- og klimaanlæg FKB 2754 Montage af lettere industriprodukter Efter diskussion i udvalgets formandskab er det besluttet, at udvalget ønsker de pågældende FKB er fortsætter uændret for nuværende. Sekretariatet vil løbende overvåge aktiviteten på 2751 og 2754 og evt. ultimo 2012/primo 2013 tage emnet op igen i udvalget, når aktivitetstal for FKB erne inkl. de nye kurser forelægger. 6. Behovsredegørelse 2013 og spørgeskema 2012 Foråret 2012 indsender IF en samlet behovsredegørelse til Uddannelsesstyrelsen. 6. Behovsredegørelse 2013 og spørgeskema 2012 Behovsredegørelsen er udvalgets estimat over, hvor mange AMU-midler udvalget forventer, der skal bruges til: 1) Drift af udvalgets efteruddannelser (AMU) 2) Udvikling i relation til: AMU-kurser Undervisningsmaterialer FKB er Faglærer-kurser Analyser AD1) Sekretariatet udarbejder primo 2012 et estimat over forventet aktivitetsniveau (antal kursister) for hver af udvalgets FKB er. Dette notat forventes behandlet Side 7 af 9

8 DAGSORDEN EGNE NOTATER enten på udvalgsmødet 21/ alternativt som en skriftlig høring i udvalget. AD2) Forud for behovsredegørelsen udsender IU en samlet spørgeskemaundersøgelse til vore interessenter med det formål at afdække og kvalificere nye efteruddannelsesbehov. Denne spørgeskemaundersøgelse forventes udsendt ultimo januar 2012 (se bilag 4) Indstilling: Det indstilles, at Udviklingsudvalget diskuterer og kvalificerer indholdet af sekretariatets udkast til spørgeskemaet 7. Innovation i udvalgets AMU På udvalgsmødet 21. marts 2012 skal vi med udgangspunkt i resultater og ide-katalog fra IU konferencen d. 6. oktober: Innovation i EUD og AMU diskutere, hvordan udvalget kan fremme innovation i de uddannelser, som udvalget har ansvaret for. 7. Innovation i udvalgets AMU Med dette punkt opstarter vi så småt den diskussion. Se bilag Meddelelser 8. Meddelelser Meddelelser fra Formandskabet Meddelelser fra udvalgets medlemmer herunder LUU Meddelelser fra sekretariatet Nye UU-medlemmer Sekretariatet har primo november kontaktet skoler mhp. at identificere potentielle kandidater (virksomheder/personer), som vurderes med fordel at kunne indtræde i Udviklingsudvalget på de 2 ledige pladser. Forslag modtages gerne! IF-seminar og Fælles IU-konference Der blev afholdt IF-seminar den 5. oktober 2011 samt IU-konference (IF+MI) d. 6. oktober. På udvalgsmødet 21. marts 2012 skal vi med udgangspunkt i resultater og ide-katalog fra konferencens dag 2 med temaet: Innovation i EUD og AMU diskutere, hvordan udvalget kan fremme innovation i de uddannelser, som udvalget har ansvaret for. Side 8 af 9

9 DAGSORDEN EGNE NOTATER 9. Mødeplanlægning 9. Mødeplanlægning A. Næste ordinære møde Afholdes d. 21. marts 2012 A. Næste ordinære møde Temaet forventes at blive Innovation i udvalgets uddannelser B. Mødeaktivitet 2012 Der afholdes UU-møder flg. datoer: 21. marts 12. juni 2. oktober 14. december Alle møder afholdes som udgangspunkt tidsrummet kl (med morgenmad kl ) 10. Evt. 10. Evt Side 9 af 9

10 AMU-struktur for Måleteknik & tegningsforståelse Niveau Tegningsforståelse Måleteknik Operatørniveau 1 Emnetegning i retvinklet projektion (3 dage) Deltageren kan aflæse og anvende enkle emne/arbejdstegninger til emnefremstilling. Endvidere kan deltageren på basis af viden om betydning af forskellige stregarter, enkel målsætning samt målestoksforhold, udarbejde arbejdstegninger efter gældende standarder for retvinklet projektion med papir og blyant (tegneredskaber). Kontrolmåling med fast og stilbart måleværktøj (3 dage) Deltageren kan efter uddannelsen selvstændigt aflæse emnetegninger og/eller kontrolspecifikationer og ud fra disse udføre kontrolmålinger med anvist fast og stilbart kontrolværktøj. Deltageren kan med viden om temperaturens indflydelse på måleresultatet selvstændigt foretage opmåling af emner herunder anvende og aflæse følgende måleinstrumenter korrekt: stållineal, skydelære, gradmåler samt fast kontrolværktøj (dorne, gafler og gevindkontrolværktøj m.m.). Deltageren kan efter uddannelsen udfylde fortrykte måleskemaer. Operatørniveau 2 Tegningsinformation og fremstilling (3 dage) Deltageren kan på basis af viden om toleranceangivelser aflæse almindeligt forekommende emne og samlingstegninger samt udarbejde og målsætte snit billeder og gevindaftegninger. Deltageren kan med viden om betydning af emnetegningers hovedinformation (revisionsnumre, materialeinformation, konstruktør, tegningsnummer etc.) anvende emnetegninger i industriel produktion. Præcisionsmåling med stilbart kontrolværktøj (5 dage) Deltageren kan med viden om almindeligt forekommende geometriske formfejl og gældende ISO standarder, selvstændigt udføre kontrolmålinger med stilbart kontrolværktøj på emner, hvor produktionsgrundlaget er tegninger med tilhørende kontrolspecifikationer. Deltageren kan selvstændigt anvende og aflæse følgende måleinstrumenter korrekt: skydelære, mikrometerskrue, mikrometer spærmål, trepunktsmåler, diatest samt mikrokator/finviser. Måleteknisk kontroldokumentation (2 dage) Deltageren kan med viden om geometriske formfejl og gældende ISO standarder, selvstændigt udarbejde kontrolinstruktioner/måleskemaer. Deltageren kan på grundlag af viden om forskellige typer måleværktøjs måleusikkerhed udvælge korrekte måleværktøjer og med baggrund i viden om sympatimål, måletryk, parallelaksefejl og lign., bidrage til reduktion af almindeligt forekommende, operatørafhængige måleafvigelser. Endvidere kan deltageren aflæse og beregne asymmetriske og forskudte tolerancezoner efter gældende standarder (UZ i ISO 1101) Manuel Statistisk Proces Control (SPC) (3 dage) Deltageren opnår kendskab til værdier som standardafvigelse, middelværdi, toleranceområder med kontrolgrænser og proceskapabilitet (CP CPK), betydningen af tilfældig og systematisk variation samt måleusikkerhed og kan på den baggrund indsamle og analysere måleresultater og værdier (eksempelvis dimension, geometri og vægt) ved hjælp af statistiske værktøjer histogram, normalfordeling, proceskontrolkort og kvalitetsstyringskort IT baseret Statistisk Proces Control (SPC) (2 dage) Deltageren kan efter uddannelsen indstille, justere og anvende elektroniske måleværktøjer (eksempelvis elektronisk skydelære, elektronisk mikrometerskrue, elektroniske måleure samt elektroniske måleopstillinger med induktive taster) til statistisk processtyring. Herunder udarbejde målebeskrivelser i henhold til kontrolspecifikationer samt anvende SPC baseret software til indsamling og bearbejdning af måleresultater. Endvidere kan deltageren vurdere og efterbearbejde indsamlede måleresultater samt iværksætte korrigerende handlinger med henblik på produktionsoptimering Produktions og proceskapabilitet (5 dage) Deltageren skal efter uddannelsen kunne indgå i den daglige drift af produktions og procesudstyr, hvortil kapabilitet og SPC er betydende styringsredskaber. Deltageren skal kunne udføre den daglige udtagning af produktionsstikprøver og skal kunne reagere korrekt i forhold til indgrebsregler for proceskontrol (SPC). Deltageren skal endvidere kunne beregne kapabilitetsindekser og forstå betydningen af kapabilitets og SPC resultaterne samt kunne redegøre for variationskildernes betydning for produktionskvaliteten. Endelig skal deltageren både kunne betjene computer med installeret kapabilitets og SPC software, men også kunne anvende ikke PC baserede SPC systemer. Bemærkning: Skal måske revideres Operatørniveau 3 GPS målsætning, manuel (3 dage) På baggrund af viden om TED mål samt dimensionsog geometritolerancer kan deltageren efter uddannelsen aflæse og vurdere GPS ISO standard målsætning med entydige geometriske emnekrav i relation til bearbejdnings og produktionsmetoder, herunder anvendt konstruktionsgrundlag med modifikatorer for vinkel og lineær dimensionsmålsætning og positionstolerancesætning ud fra datumsystemer. Vurdering af geometri måleresultater (2 dage) Deltageren kan på baggrund af viden om geometriske tolerancer (ISO 1101) aflæse og vurdere elektronisk frembragte måleresultater (lasertracking, fotoopmåling, scanning, 3 koordinatmåling) med henblik på iværksættelse af korrigerende handlinger på det produktionsudstyr, der har fremstillet emnet. Betjening af 3D koordinat målemaskine (5 dage) Deltageren kan selvstændigt opsætte emner korrekt i fikstur i 3D koordinat målemaskine samt udføre kalibrering af referencekugle og stjernetaster. Deltageren kan med udgangspunkt i givne 3D stpeller sat filer samt tilhørende GPS tegning opbygge simple måleprogrammer til opmåling af emner i 3D koordinatmålemaskine. Operatørniveau 4 Kalibrering og måleusikkerhed (3 dage) Deltageren kan vedligeholde og kalibrere almindeligt forekommende, håndbetjent måleværktøj til opmåling af typiske produktionsemner. Deltageren kan på baggrund af viden om måleusikkerhedsfaktorer herunder geometriske formfejl mv., vurdere håndbetjent måleværktøjs begrænsninger i forhold til GPS målsatte emnetegninger. Deltageren har viden om måleusikkerhedens betydning for kontrol af egenproducerede emner hhv. indgangskontrol af emner fra leverandører. Programmering af 3D koordinatmålemaskine (5 dage) Deltageren kan i henhold til gældende standard for geometriske produkt specifikationer (GPS), udarbejde værkstedsteknisk dokumentation (f.eks. målerapporter, 1. article inspection, PPAP Production Part Approval Process). Deltageren kan anvende dimensions og geometritolerancer, maksimum materialeprincip, filtre (Gauss mv.), projekterede tolerancezoner og common zone som grundlag for opmåling af bearbejdede emner samt opbygge komplekse måleprogrammer til 3D koordinat målemaskine. Desuden kan deltageren på baggrund af fremkomne måleresultater medvirke til afdækning af produktionsudstyrets kapabilitet samt optimering af en given produktion. GPS målsætning i CAD (5 dage) Deltageren kan målsætte og aflæse avancerede samlings og konstruktionstegninger (2D og 3D) med geometriske produktspecifikationer ud fra funktion. Optimering af 3D måleprogrammer (5 dage) Deltageren kan på basis af kundespecifikationer og i overensstemmelse med emnetegningens geometriske produkt specifikationer (GPS) udarbejde måleprogrammer og målerapporter. Deltageren kan optimere måleprocessen herunder særligt måletiden uden at det påvirker måleresultatet. Deltageren kan eksportere måledata til behandling i andre programmer (regneark eller statistik programmer).

11 Notat vedr. køle/klima området: Baggrund: På et møde i udviklingsudvalget for Metalindustriel bearbejdning og Køleteknik (UU MIB&KT) afholdt d. 22. juni 2011 i Bjerringbro blev det besluttet at iværksætte en undersøgelse i forhold til revision eller nyudvikling af kernemålene i FKB 2751 Produktion af køle/klimaanlæg på baggrund af en næsten ikke eksisterende aktivitet inden for kurserne. Undersøgelsen skulle tage udgangspunkt i 3-5 virksomhedsbesøg hvor de enkelte virksomheders uddannelsesbehov skulle diskuteres og evt. vurderes mht. indhold og varighed. Resultater af virksomhedsbesøg/kontakter: Mercantec har v. Svend Jacobsen haft kontakt til nedenstående 5 virksomheder: Elcold: Der var aftalt møde med virksomheden og de havde på ligeledes fået tilsendt materiale således de var forberedte på hvad vi skulle tale om, og i forbindelse med samtalen gav de udtryk for at de godt kunne se et behov for at opkvalificere nogle af deres medarbejdere, dog med det forbehold at de fleste medarbejdere har lang anciennitet og derfor ikke måtte have det helt store behov. Virksomheden aflyste mødet med den begrundelse, at de havde fået MEGET travlt og derfor ikke fik tid til at mødes med os i Min bedste vurdering er at de i perioder har et behov for nogle af kurserne i FKB'en Vibocold: Virksomheden har ingen decideret produktion, de reparerer og vedligeholder forskellige typer butikskøl, lige fra køle/fryseskabe til større kølerum. Virksomheden har en mindre gruppe medarbejdere ansat til at udføre de små rep. der kommer. Ved større reparationer, bliver produktet sendt retur til producenten. I marken har de faglærte kølemontører til at køre rundt til at montere/installere deres anlæg. Denne faggruppes efteruddannelses behov bliver dækket i Hadsten på den Jyske håndværker skole via MI s FKB 2707 Køleteknisk område Virksomheden vurderer overordnet, at de pt. ikke har noget efteruddannelsesbehov og takkede derfor nej til at deltage i dette arbejde.

12 Nilan: Nilan var som udgangspunkt interesseret i at deltage i et møde vedr. efteruddannelsesbehov og fik tilsendt oplæg til ny-udvikling af kurser samt kursus beskrivelserne for de eksisterende kurser. Virksomheden så i første omgang nogle muligheder i dette her, og der aftales et tidspunkt for et møde, hvor vi skulle gå det hele grundigt igennem. Efterfølgende aflyses mødet med den begrundelse, at de er ramt af afskedigelser og en meget stram forandringsproces, hvorfor de ikke kunne afse tid til vores aftalte møde. Derpå takker virksomheden nej til at deltage i et møde, da de alligevel ikke kan se et direkte behov for nogen efteruddannelse på dette område. Gram: Virksomhedens produktion af husholdnings produkter er 100% flyttet til udlandet, så de beskæftiger udelukkende faglærte kølemontører i deres tilbageværende produktion af større kommercielle køleanlæg. Medarbejderne får deres uddannelse og efteruddannelse på den Jyske håndværkerskole i Hadsten (jf. MI s FKB 2707 Køleteknisk område). Dantherm: Der har været afholdt et møde med Børge Jensen, og der er på den baggrund i samarbejde virksomheden udarbejdet nedenstående oplæg til nogle kursusbeskrivelser. Virksomheden kan i perioder få brug for at efteruddanne medarbejdere. Opsamling: Ud fra mine oplevelser med mere eller mindre interesse fra de kontaktede virksomheder omkring efteruddannelses behov inden for FKB 2751 og 2754 vurderer jeg, at der ikke er et ret stort behov fremadrettet. Kun 2 af de forespurgte virksomheder kunne måske se et behov, men behovet afhænger meget af ordre situationen dermed sagt at denne type uddannelse ligger som anden prioritet. Udvikling og revision Dantherm kommer med konkrete forslag til en omskrivning af de to eksisterende loddekurser til et kursus, hvilket jeg også kan anbefale, da disse kurser jævnligt bliver benyttet og har oplevet, at en differencering af rør dimensionerne bør være en del af indholdet, da en evt. certificering altid vil være i forhold til virksomhedens behov, og et kursus vil derfor være dækkende for disse aktiviteter. Kurserne Sølv og fosforhårdlodning af små kobberrør samt Sølv og fosforhårdlodning Ø12 - Ø30 mm sammenskrives således til:

13 XXXXX Sølv og fosforhårdlodning af kobberrør (5 dage) Ud fra givne loddespecifikationer kan deltageren selvstændigt udføre sølv- og fosforhårdlodning af samlinger på kobber- og/eller aluminiumsrør op til og med Ø30 i henhold til gældende DS/EN standarder. Under loddearbejdet kan deltageren anvende opspændingsfiksturer og klemtænger, dosere varmekilder i henhold til rørdimensioner og tilsatsmaterialer samt ekspandere kalibreringsværktøjer korrekt. Det anbefales ligeledes efter dialog med Dantherm, at kurserne Montage af mekaniske komponenter i køle/klimaanlæg og Montage af el-komponenter i køle/klimaanlæg samskrives til at et nyt 5 dages kursus. I den sammenhæng inddrages delmængde af indhold fra kursus Fyldning, test og tømning af køle/klimaanlæg, som faldt for 3-årsreglen sep. 2011: XXXXX Montage og test af køle/klimaanlæg (5 dage) På baggrund af viden om mekaniske og elektriske komponenters virkemåde og funktion i køle/klimaanlæg, kan deltageren selvstændigt montere og indlodde rør, drøvleorganer, skueglas, kapillarrør, tørrefiltre, fordampere, kondensatorer, ventilatorer, magnet- og sikkerhedsventiler og pressostater i et hermetisk køle/klima anlæg. I forbindelse med montagen kan deltageren anvende diagrammer (rør, konstruktion og el) i henhold til gældende DS/EN standarder samt udvælge og anvende håndværktøj og montagematerialer korrekt. Deltageren kan endvidere sikkerheds- og miljømæssigt korrekt håndtere trykflasker og tæthedsprøve et køleanlæg med nitrogen, påfylde og aftappe kølemiddel samt læksøge anlægget efter påfyldning. Deltageren kan anvende testprogrammer og multimeter ved fejlfinding på anlæg med pumpdown, trykudligning og hotgas samt sikkerheds- og miljømæssigt korrekt fejlsøge på anlæggets komponenter og samlinger herunder aftappe kølemiddel ved hjælp af tømmestand og påvise, om et køleanlæg er evakueret korrekt.

14 BILAG 3 Statistik over IF s AMU De FKB er som Udviklingsudvalget for Metalindustriel bearbejdning og køleteknik har ansvaret for, er fremhævet med FED. Antal kursister 2011 er opgjort til og med 2. kvartal og skal derfor ganges med 2 for at være sammenligneligt med øvrige hele år. Aktivitet på Industriens Uddannelsers FKB'er fra IF IF Sekretariatets bemærkninger: (AMU) Antal kursister Arbejdets organisering ved produktion i industrien Betjening af industrirobotter for operatører Betjening af travers-, portalkran og riggerudstyr Forsynings- og distributionssektorerne 15 Fremstilling af elektronikprodukter Fremstilling af hybride print Fremstilling af produkter i plast Laboratorieservice Metalindustriel bearbejdning Metrologi i metalindustrien Montage af lettere industriprodukter Overfladebehandling Pladebearbejdende metalindustri Plastsvejsning Postale produkter og processer Procesindustriel produktion Produktion af elektronikprodukter Produktion af fødevarer og nydelsesmidler Produktion af køle- og klimaanlæg Produktion af medicinalprodukter Produktion af non-food produkter Produktion og teknik i procesindustrien Spåntagende metalindustri Spåntangende metalindustri er fortsat den af udvalgets FKB er med størst aktivitet. Såfremt aktiviteten for 2011 ender på ca. 750 kursister, vil nedgangen være ca. 30%. Betjening af industrirobotter for operatører kan forventes at ende med en årsaktivitet på ca. 300 kursister, og dermed vil aktiviteten være svagt stigende ift Metrologi i metalindustrien kan forventes at ende på samme aktivitet som Den gennemførte opsplitning af SPC-kurset efteråret 2011 vil bidrage til dette. Pladebearbejdende metalindustri kan forventes at ende på ca. 50 kursister. Faldet skyldes særligt, at TRADIUM s pladeværksted har været under ny-etablering 2011 og først er genåbnet 1/ Nedgangen i aktivitet Produktion af køle- og klimaanlæg og Montage af lettere industriprodukter er fortsat faldende og fremover primært relevante for nyansatte. Side 1/1

15 Bilag 4 Udkast til spørgeskema Læsevejledning Hermed følger sekretariatets forslag til struktur og indhold af spørgeskemaet. Hovedvægten er lagt på dels kvalificering af behov for efteruddannelsesforløb (AMU strukturer) og dels montage/køle industri. Ift. montage/køleindustri er formålet at få en sidste kvalificering af, hvordan vores AMU udbud skal se ud fremadrettet. Dermed også sagt, at jeg har fravalgt at spørge ind til bl.a. robot og måleteknik dette fravalg skyldes dels pladshensyn og dels, at disse områder er fuldt opdaterede ultimo 2011/primo Overordnede spørgsmål Del branche metalindustri: o Spåntagende metalindustri o Pladebearbejdende metalindustri o Montage og køleindustri o Anden form for metalindustri (angiv hvilken) Metalindustriel bearbejdning Spørgsmål 1: Har du kendskab til efteruddannelsesbehov inden for metalindustrien, som ikke dækkes af de nuværende AMU kurser? (hvis ja, beskriv venligst og noter din e mail adresse, hvis du ønsker at blive kontaktet) Udvikling af efteruddannelsesforløb (AMU strukturer) Industriens Uddannelser arbejder pt. med at udvikle AMUefteruddannelsesforløb, som består af AMU kurser i en vejledende rækkefølge Spørgsmål 2: (spørgerække) Skala: i meget høj grad i meget lav grad + slet ikke I hvilken grad er der efter din vurdering behov for et efteruddannelsesforløb målrettet ledige uden praktisk erfaring inden for metal og maskinindustrien ( intro niveau )? Side 1/4

16 I hvilken grad er der efter din vurdering behov for efteruddannelsesforløb målrettet ny ansatte, ikke faglærte operatører ( begynder niveau )? I hvilken grad er der efter din vurdering behov for efteruddannelsesforløb målrettet, ikke faglærte operatører med op til ½ års praktisk erfaring inden for metal og maskinindustrien, ( udvidet begynder niveau )? I hvilken grad er der efter din vurdering behov for efteruddannelsesforløb målrettet erfarne, ikke faglærte operatører med op til 2 års praktisk erfaring inden for metal og maskinindustrien, ( rutineret niveau )? I hvilken grad er der efter din vurdering behov for efteruddannelsesforløb målrettet, ikke faglærte operatører med mere end 2 års praktisk erfaring inden for metal og maskinindustrien, ( rutineret niveau )? Montage industri Montageindustri dækker over manuel og automatisk montage af mindre industriprodukter Spørgsmål 1: Hvordan vil du betegne montage arbejdet i din virksomhed? Skala: afkrydsning Manuel montage af store serier (over 1000 styk) Manuel montage af større serier ( styk) Manuel montage af mindre/små serier (5 100 styk.) Manuel montage af enkeltstyk/få styk Automatisk montage af store serier (over 1000 styk) Automatisk montage af større serier ( styk) Automatisk montage af mindre serier ( styk) Spørgsmål 2: Efteruddannelse af montage medarbejdere: Skala: afkrydsning Montage medarbejderne efteruddannes Montage medarbejderne efteruddannes ikke Ved ikke Side 2/4

17 Spørgsmål 3: Hvordan efteruddannes montage medarbejdere på din virksomhed (eller de virksomheder du har kendskab til)? Skala: i meget høj grad i meget lav grad + slet ikke Sidemandsoplæring Interne kurser (herunder produktkendskabskurser) Leverandørkurser ifm. automatiske montageanlæg Leverandørkurser ifm. maskiner/udstyr i montagen (eks. test og måleudstyr) AMU kurser Andre former for efteruddannelse (angiv hvilken) Spørgsmål 4: (spørgerække) Skala: i meget høj grad i meget lav grad + slet ikke I hvilket omfang vurderer du, at der fortsat er behov for AMU kurser, som efteruddanner montage medarbejdere inden for: Manuel montage generelt Manuel montage af mekaniske komponenter Montage af lejer og tætninger Montage af elektriske apparater Montage af pneumatiske komponenter Montage af el pneumatiske komponenter Elektrisk kontrolmåling Indlodning af komponenter Sølv og fosforlodning af rør (kobber, aluminium) Brug af håndværktøj herunder viden om sammenføjningsmetoder, tolerancer, fastspændingsmomenter og materialer Viden om standarder og specifikationskrav (CE mærkning, beskyttelsesklasse og EMC direktivet) Viden om sikkerhed og miljø ved manuel montage Kontrolmåling på komponenter v.hj.a. mekanisk måleværktøj Kontrolmåling på komponenter v.hj.a. elektronisk/digitalt måleværktøj Identifikation og løbende forebyggelse af afvigelser i montagearbejdet Betjening og overvågning af automatiske montage anlæg Fejlfinding og justering på automatiske montage anlæg Daglig vedligeholdelse af automatiske montage anlæg Side 3/4

18 Anvendelse af teknisk anlægsdokumentation Spørgsmål 5: Skala: afkrydsning Hvor stor en andel udgør hver af nedenstående former for montageefteruddannelse i din virksomhed (de virksomheder, som du har kendskab til): 0% 1 10% 10 25% 25 50% 50 75% 75 90% 90 99% 100% Sidemandsoplæring Interne kurser Leverandør kurser AMU kurser Andet (hvis Andet, beskriv venligst) Spørgsmål 6: Skala: afkrydsning Hvor stor en andel udgør hver af nedenstående former for efteruddannelse af medarbejdere beskæftiget med automatisk montage i din virksomhed (de virksomheder, som du har kendskab til): 0% 1 10% 10 25% 25 50% 50 75% 75 90% 90 99% 100% Sidemandsoplæring Interne kurser Leverandørkurser AMU kurser Andet (hvis Andet, beskriv venligst) Side 4/4

19 BILAG 5 Innovation i udvalgets AMU IF afholdt i fællesskab med MI en fælles konference den 6.oktober Temaet for konferencen var Innovation i AMU og EUD. På konferencen gav både forskere og praktikere forskellige bud på, hvad innovation er. På baggrund af disse bud fik deltagerne på konferencen mulighed for at drøfte, hvilke udfordringer de hver især ser i forhold til innovation i AMU og EUD. Der blev også lejlighed til at brainstorme på, hvilke løsninger, der kan findes på de identificerede udfordringer. Det vender vi tilbage til på marts-mødet Formålet med den fælles konference har været at give de inviterede udvalgsmedlemmer mere viden om innovation i AMU og EUD og en lejlighed til at drøfte, hvad det betyder for arbejdet med de eksisterende AMU og EUD uddannelser. Det har været IF og MI formandskabernes forhåbning, at drøftelserne på den fælles konference vil give inspiration til flere drøftelser om innovation i AMU og EUD i de enkelte udviklingsudvalg i den kommende tid. 1. Definition af innovation i industrien Innovation er som begreb efterhånden blevet hvermandseje, og det forstås og bruges på mange forskellige måder. Det betyder, at begrebet ofte er noget flyvsk og dermed svært at få hevet ned på jorden og gjort meningsfuld i en produktionssammenhæng. Sekretariatet anbefaler derfor, at vi i udvalget anvender den version af innovationsbegrebet, som betegnes Upåagtet innovation. Upåagtet innovation er produktionsmedarbejdernes løsninger på de problemer, som man møder i arbejdssituationen. Der er tale om små og afgrænsede innovationer, som forbliver nede i organisationen som en del af arbejdet det man fra tid til anden gør for at få produktionen til at køre. Dermed også sagt, at disse innovationer ikke er genstand for ledelsens opmærksomhed og planlægning. Derfor er den upåagtet. Den upåagtede innovation drives således af medarbejderne, som i kraft af deres faglighed og erfaringer løbende får løst konkrete problemer og skabt forbedringer på gulvet. Det omtales eller forstås ikke som innovation, men det betyder langt fra, at disse forbedringer (innovationer) ikke er vigtige. Side 1/2

20 En uddybning af begrebet upåagtet innovation kan ses i følgende video: ml 2. En lille opgave Tænk nu over en arbejdssituation, hvor du eller en kollega - har lavet en mindre forbedring i produktionen ( bedrevet upåagtet innovation ): Hvilket problem skulle løses? Hvordan blev du opmærksom på problemet? Hvad gjorde du? Hvad gjorde andre? Hvad gjorde, at du kunne løse problemet? Brugte du nogen redskaber eller metoder til problemløsningen? Hvad blev resultatet? Forbered dig på at fortælle de andre udvalgsmedlemmer om dit eksempel 3. Udvalgets fremadrettede arbejde med innovation i AMU IF ønsker, at vi som udvalg gennemgår vores kurser, faglæreruddannelser og undervisningsmaterialer for at vurdere, om IF har varen innovationsunderstøttende uddannelse på hylden til alle de områder, hvor den efterspørges. Det vil sige, at udvalget i første omgang skal arbejde med at identificere de AMU-kurser, som har til hensigt at understøtte medarbejderne i at forbedre eller ændre måden at arbejde på. Eksempel på et af udvalgets AMU-kurser: Opstilling/programmering CNCstyret revolverstanser (5 dage) Deltageren kan på grundlag af selvstændigt valg af værktøj, udarbejdet operationsrækkefølge samt øvrigt produktionsgrundlag herunder fremstillede tegninger og værkstedstekniske beregninger af materialeudnyttelse mv. klargøre, opstille på og indkøre CNC-styret revolverstanser til produktion. Deltageren kan i den sammenhæng selvstændigt programmere CNC-styret revolverstanser, korrigere programfejl og optimere udarbejdede CNC programmer. Endvidere kan deltageren selvstændigt vedligeholde CNC-styret revolverstanser samt maskinens tilhørende stanseværktøj og periferiudstyr samt kvalitetsvurdere færdigproducerede emner efter gældende standarder. SPØRGSMÅL: Understøtter ovenstående kursus den upåagtede innovation? (hvorfor/hvorfor ikke) Side 2/2