Kvalitetsrapport 2013
|
|
- Morten Brodersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret Delrapport fra Dalby Skole ved skoleleder Henrik Nielsen
2 KONKLUSIONER ELEVERNES UDBYTTE AFAT GÅ I SKOLE Testresultaterne på Dalby Skole ligger over middel og generelt en del over landsgennemsnittet for kommunaltfastlagte og skolens egne fastlagte test i dansk og metamatik. Resultaternefra de nationale test må i henhold til lovgivningen ikke offentliggøres, men skoleledelsen vurderer dem som meget tilfredsstillinde. Udover testvurderingen kan vi også konstatere at: -Eleverne og forældrene giver det betydning, at vi eksplicit prioriterer den alsidige udvikling og også laver individuelle målsætninger herfor. - Musical, skuespil til skolefest, større projektopgave på 6. klassetrin, sommerkoncert, fremlæggelser til morgensamlinger m.m. giver udfordringer og fællesskabsopgaver, som afspejler sig i anderledes engagement og anstrengelser, der giver betydningsfuld personlig læring og udvikling. Det konstaterer lærere, pædagoger og ledelse ved fremlæggelserne og ved tilbagemeldinger i lærer-elev-samtaler og forældresamtaler. -Den bevidste og formulerede værdsættelse af alle elevers forskellige bidrag til ovennævnte undervisningsforløb har en stor betydning for god inklusion. UNDERVISNING, SFO OG RAMMEN I ØVRIGT Vi arbejder med kontinuitet i lærertilknytning og mindst en af klassens hovedlærere følger klassens overgang fra indskoling til mellemtrin. Klasserne, de enkelte elever og forældrene har stort udbytte af skolens prioriterede lærerpædagog-samarbejde. Det gælder både for elevernes trivsel og læring. Samarbejdet bygger på dygtige og professionelle lærere og pædagogers gensidige respekt. Vi har en samlet meget høj grad af linjefagskompetence i lærernes undervisning -samlet 84%. Vi prioriterer linjefagskompetencen lige højt i alle skolens fag indenfor de humanistiske, naturvidenskabelige og praktisk-musiske fag. KOMMUNALE MÅL OG TILTAG Skolevisionen"Den stolte skole" spiller godt sammen med Dalby Skoles værdisætning og vores indsatser. Vi er godt på vejen mod skolevisionen. Vi er på plads med designplan -Designpædagogikken er underpraksisudvikling i undervisning og SFO. Skolen arbejder med eksperimentelle og innovative forløb, bl.a. i faget håndværk og design. Skolen har gode resultater med inklusionsindsatsen - se også under lokale mål og tiltag. Vi harnu to års erfaring med morgenlæsebånd dagligt fra kl med fokus på dansklæsetræning i indskolingen og faglig læsekompenteceudvikling på mellemtrinnet. På Dalby Skole har vi i det sidste gennemførte skoleår haft en linjefagskompetencedækning på 92% i natur/teknik. Skolen har fået Grønt Flag for indsatsen i natur/teknikundervisning om affaldssortering i I 2013 Får skolen igen tildelt Grønt Flag for indsatsen sammen med eleverne om energi og energibesparelser. LOKALE MÅL OG TILTAG Dalby Skoles profil og udvikling - lokalsamfundets gode skole Som lokalsamfundets folkeskole er der vigtigt for os at fortællingen om skolen er god og bygger på dygtige læreres og dygtige pædagogers arbejde i undervisningen og sfo. Skolen skal også være kendt for fællesskab, åben dialog, god ledelse og drift. Vores mål er min. 95% tilslutning af distriktets børn til indskrivning i skolen, fastholdelse af min. 90% af vores elever på mellemtrinnet til afslutningen i 6. klasse og en 95% tilslutning i sfo. For skoleåret 2012/13 er vores 3 tilslutningsmålet, for SFO's vedkommende med imponerende 98 %, der forestår nu skolen et vigtigt arbejde med at fastholde det høje tilsslutningsniveau. Skolen er aktiv deltager i lokalinitiativet "Gang i dig og Dalby" -der bl.a. skal bidrage til at nytilflyttere føler sig velkomne også i skolen.
3 ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNING OG SFO 4. klasses læsetest 6. klasses læsetest 100% Usikre læsere Delvist sikre, langsomme læsere Sikre, hurtige læsere 100% Usikre læsere Delvist sikre, langsomme læsere Sikre, hurtige læsere 75% 75% 50% 50% 25% 25% 0% % Undervisning Skolestart, indskoling og SFO Den løbende evaluering i undervisning og SFO Ønsket Opnået Elevplaner og elevsamtaler Plads til alle VURDERING OG UDDYBNING I.F.T. ELEVERNES UDBYTTE AF AT GÅ I SKOLE OG SFO Undervisningen, den løbende evaluering og opfølgning, herunder elevplaner: Målet for læringen er, at eleven udvikler holdbare faglige og personlige færdigheder og kompetencer samt kreativitet, hvor eleven også på sigt kan anvende det lærte i andre kontekster. Skolens lærere har en flerårig indarbejdet praksis med port folio-arbejde i dansk og matematik. I alle fag arbejdes med målcirkler for elevernes læringsmål. Eleverne inddrages via port folio, målcirkelarbejde og elevsamtaler i evalueringen og målsætningen for deres læringsarbejde. Dette forarbejde er også baggrundsmateriale til 2 årlige skole-hjem-samtaler. Skolen har en evalueringsplan med test i dansk og matematik på alle klassetrin. Vurdering af undervisningsresultater: Testresultaterne på Dalby Skole frade kommunale tset og skolens egne fastlagte testligger rigtig flot, samlet over middel og generelt en del over landsgennemsnit. Resultaterne fra de nationale test må i henhold til lovgivningen ikke offentliggøres, men skoleledelsen vurderer dem som meget tilfredsstillinde. Viser gode og for de enkelte elever betydende lærings-og dannelsesfremskridt ved de på Dalby Skole
4 mange prioriterede undervisningstiltag, der sigter på elevernes alsidige personlige udvikling i overensstemmelse med Folkeskolens formål, Fælles mål og skolens egen målsætning. vi kan bl.a. konstatere og vurdere at: -Eleverne og forældrene giver det betydning,at vi eksplicit prioriterer den alsidige udvikling og også laver individuelle målsætninger herfor. - Musical, skuespil til skolefest, større projektopgave på 6. klassetrin, sommerkoncert, fremlæggelser til morgensamlinger m.m. giver udfordringer og fællesskabsopgaver, som afspejler sig i anderledes engagement og anstrengelser, der giver betydningsfuld personlig læring og udvikling. Det konstaterer lærere, pædagoger og ledelse ved fremlæggelserne og ved tilbagemeldinger i lærer-elev-samtaler og forældresamtaler. Eksemplarisk dokumentation herfor er bl.a. reportager, elevernes forløbs-og læringsbeskrivelser og vurderinger, hvoraf et udvalg fremvises i Dalby Tidende og på vores hjemmeside. -Den bevidste og formulerede værdsættelse af alle elevers forskellige bidrag til ovennævnte undervisningsforløb har en stor betydning for god inklusion. Alle elever får vist sider af deres kunnen og kompetencer, som ellers ikke kommer frem eller udfordres i ren faglig undervisning. Det løfter hver enkelt elev og fremmer den gensidige anerkendelse af hinandens bidrag. Testresultater: Ved afslutningen af skoleforløbet på Dalby Skole i 6. klasse viser skolens egne test i dansk og matematik kombineret med resultaterne fra de nationale test meget flotte resultater - klart over middel. Vi bemærker en markant forskel i læsetestbedømmelsen på 6. klassetrin mellem den nationale test, med et meget tilfredsstillende resultat og den kommunale læsetest, hvor vi godt nok ligger lidt over landsnormen, men her får over halvdelen af eleverne alligevel får bedømmelsen delvist sikre, langsomme læsere eller usikre læsere. Vores Læsevejleder har opprioriteret indsatsen for den faglige læseforståelse. Alle lærere får ved klassekonferencer og på interne kurser til faglige læsning med særlig sigte på mellemtrinnet. Skolens test i matematik på alle klassetrin fra viser et højt niveau - en del bedre en normalfordelingen. I to af vores klasser, en 1. og en 3. klasse, har vi en for stor gruppe med faglige vanskeligheder i matematik. I disse klasser har vi i dette skoleår prioriteret faglig støtte og bedre differentieringsmuligheder. Resultaterne fra læsetest på de forskellige klassetrin er mere varieret, men ligger samlet over middel. I de enkelte klassers resultater kan vi aflæse betydningen af at have inkluderet elever med indlæringsvanskeligheder. Her er vores fokus fremskridt for den enkelte elev, selvom de ofte ikke kan nå de fælles faglige mål for klassen. Rummelighed, skolestart, og SFO Vi har på Dalby Skole en fortsat professionaliseringsindsats for at fastholde en god inklusionsindsats og kompetenceudvikle den. Indsatsen består bl.a. af: -Målrettet lærerteamsamarbejde og lærer-pædagog-samarbejde med fokus på elever med særlige behov, herunder også elever med særlig god begavelse -Specialcenter(AKT og faglig specialundervisning)og læsevejleders vejledning, rådgivning og supervision i forhold til elever med faglige indlæringsvanskeligheder - Akt-team på tværs af undervisning og SFO med fokus på kompetenceudvikling til den sociale inklusion -Fokus på udvikling af lærernes pædagogiske kompetenceudvikling, herunder fælles kursus for klasserumsledelse, anerkendende tilgang og for beherskelse af Cooperative Learning-strukturer. Vurdering: Dalby Skole inkluderer kompetent elever med særlige behov med udnyttelse af kompetencerne i lærerpædagog-samarbejdet på skolen. Vi anvender kommunens faglige sparringstilbud fra undervisere på specialskoler og har en gennemgående høj tilfredshedssocre for denne sparring. - Vi har i det forløbne skoleår inkluderet en del elever med tildelte diagnoser fra Børnepsykiatrisk Afdeling (indenfor autismespektret, ADHD og generelle indlæringsvanskeligheder). - Vi har inkluderet flere elever med høre- eller bevægelseshandicap. - Vi har til kommende skoleår deltaget i visiteringen af enkelte af skolens elever til specialskoler eller specialklasser i kommunen.
5 RAMME, RESSOURCER, LEDELSE OG ORGANISERING SKOLEN Antal klassetrin Antal spor pr. klassetrin 2,0 2,0 2,0 Antal elever pr. klasse 20,0 20,0 20,4 ELEVERNE Antal elever, samlet for hele skolen elever der modtager støtte 12 ugentlige lektioner eller flere tosprogede elever der modtager støtte Andelen af elever i SFO i forhold til antal elever i Klasse 93% 94% 98% Gennemsnitligt elevfravær i dage 8,3 8,2 6,4 - fravær p.g.a. sygdom eller lignende 5,8 5,2 4,5 - fravær med skolelederens tilladelse (ekstraordinær frihed) 2,5 3,0 1,9 - ulovligt fravær 0,0 0,0 0,0 LÆRERKOMPETENCER Procetdel af undervisningen der varetages af lærere med linjefag i faget (eller 90% 91% 84% tilsvarende kompetence) - særskilt for undervisningen i dansk som andetsprog 0% 0% 0% - særskilt for undervisningen i natur og teknik 84% 100% 92% - særskilt for undervisningen i matematik 79% 83% 83% Udgift til efteruddannelse af lærere i timer pr. lærer RESSOURCEUDNYTTELSE Antal elever pr. lærer-pe 12,8 13,0 13,2 Antal elever pr. nyere computer 11,7 7,4 7,1 Planlagte timer Andelen af planlagte timer der bliver gennemført i alt 100,0% 100,0% 90,0% - i indskolingen 100,0% 100,0% 90,0% - på mellemtrinnet 100,0% 100,0% 90,0% Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning 39% 39% 39% Udgifter til undervisningsmidler pr. elev kr. 713 kr. 954 Skole-hjem samarbejde Lærerkompetence Trivsel Ønsket Opnået Ledelse Organisering
6 VURDERING OG UDDYBNING I.F.T. RAMMEN FOR ELEVERNES UDBYTTE Klassekoefficienten på Dalby Skole er 20,4. Vi har 2 klasser på hvert klassetrin. Kontinuitet i lærertilknytning giver tryghed hos elever og forældre og linje i inklusionsindsatsen fra indskoling til mellemtrin. Vi arbejder derfor med kontinuitet i lærertilknytning og mindst en af klassens hovedlærere følger klassens overgang fra indskoling til mellemtrin.3.klassetrins årgangspædagog følger med som årgangspædagog til mellemtrinnets 4. klasse, hvilket også bidrager til kontinuitet i inklusionsindsatsen. Resultater og tilbagemelding er her meget positive. Vi har en samlet høj grad af linjefagskompetence i lærernes undervisning -samlet 84%. Vi prioriterer linjefagskompetencen lige højt i alle skolens fag indenfor de humanistiske, naturvidenskabelige og praktisk-musiske fag- og har en lærersammensætning, der gør denne prioritering mulig. Undervisningskvaliteten og undervisningsmiljøet understøttes af en velbeskrevet teamstruktur i lærerarbejdet. Årgangsteamene er de centrale samarbejds-og pædagogiske fora. Årgangsteamene suppleres af storteam for indskoling h.h.v. mellemtrin og fagteam for dansk og naturfag. Vi indførtei skoleåret 2011/12 morgenlæsebånd dagligt fra kl med fokus på dansk-læsetræning i indskolingen og faglig læsekompenteceudvikling på mellemtrinnet. Læsefagligt fremmer læsebåndet læsemængden og vi har bl.a. konstateret god læsefremgang hos elever med særlige behov. Pædagogisk har læsebåndet virket meget positivt med en kendt og rolig start på skoledagen hver morgen. Vi aflyser generelt ikke nogen planlagt undervisning -Nårgennemførselsprocenten i det forløbne skoleår kun er på 90%, skyldes det Kommunernes Landsforenings lockout af lærerne, der medførte at eleverne mistede 10% af årets undervisning. I skoleåret 2013/14bliver 2.,3. og 4. kompenseret for manglende danskundervisning under lockouten med en ekstra ugentlig dansklektion. De af Uddannelsesudvalget øvrige frigivne lærerlønsmidler fra lockouten anvendes på Dalby Skole til ekstra ugentlig lektioner i 2013/14 således: 1 ekstra dansklektion også på 5. og 6. klassetrin, 1 ekstra matematiklektion på 4. og 6. klassetrin, 1 ekstra engelsklektion på 5. klassetrin og 1 ekstra idrætslektion på 6. klassetrin. Lærerteamene planlægger ændret skema ved kendt lærerfravær (kursus eller ferie-fridage). Ledelsen sikrer vikardækning ved sygdom, hvor lærerens planlagte undervisning som hovedregel gennemføres. Kun i ganske få tilfælde klares lærerforfald ved tilsynstimer med klassen. I ledelsen har vi tilområder, der driftsmæssigt bedst afgrænses til en person, uddelegeret kompetencen til en enkelt af os i teamet. Pædagogiske og personalepolitiske ledelsesopgaver løses på tværs og i dialog i ledelsesteamet med udgangspunkt i den afdeling, vi som ledelsesmedlemmer er tilknyttet. Dalby Skole har en meget velfungerende SFO med dygtigt personale og ledelse. Næsten alle elever i bh.klasse -2. klasse er indskrevet i SFO og vi holder også et meget højt indskrivningstal på 3. klassetrin - bl.a. på baggrund af særlige initiativer for "3. klassetrins-klub" i SFO-regi. Den velfungerede SFO og høje indskrivningstal er en vigtig faktor for det udbyggede lærer-pædagog-samarbejde og den kompetente inklusionsindsats. Modsat virker den meget høje forældrebetaling til SFO -Økonomiske trænglser angiver forældre som årsag ved udmeldelser. Elevfraværet viser et faldog ernu på6,4 fraværsdage pr. elev igennemsnit. Heraf er1,9 dage godkendt ekstraordinær frihed. Vi har samtidigt med indførelsen af interaktive tavler i alle klasser og ved prioriteret nyindkøb af computere. Vi har nu en koefficient på 7,1 elever pr. nyere computer mod 11,7 for to år siden. Skolens egenresurse er dog ikke tilstrækkelig til at nå målet med max. 5 elever pr. nyere computergennem løbende nyindkøb.
7 KOMMUNALE MÅL OG TILTAG Visionen "Den stolte skole" (mål opfyldt i 2014) De naturvidenskabelige fag (mål opfyldt i 2013) 4 2 Designpædagogik (mål opfyldt i 2013) 0 Ønsket Opnået Læseresultater i 8. klasse (mål opfyldt i 2013) Inklusion VURDERING OG UDDYBNING AF SKOLENS INDSATS I.F.T. KOMMUNALE MÅL OG TILTAG Skolevisionen "Den stolte skole" Visionen spiller godt sammen med Dalby Skoles værdisætning og vores indsatser. Vores lærer-og pædagogteam har fokus på faglig og social udvikling og trivsel for hver enkelt elev og på fællesskabsfremmende tiltag i klasserne og på tværs på skolen. Se hertil skole-hjem-planenog trivselsplanen på vores hjemmeside. Skolen har en professionel evalueringskultur og fokus på den alsidige udvikling. Designpædagogik: Vi har særlig fokus på design-dimensionen i: Uge 40 -tværgående projektuge for hele skolen, projektopgaveforløb på 6. klassetrin, I musicalprojekt, i forsøgsfaget håndværk og design på 6. klassetrin, i naturfagligt broprojekt på 4. klassetrin, I skuespilproces til skolefest m.m. Vurdering: Vi er på plads med designplan -Målsætningen for designpædagogikken er klar til videre praksisudvikling i undervisning og SFO. Skolen vil markere sig med deltagelse i eksperimentelle og innovative forløb. Som et særligt tiltag har skolens indkøbt 10 Lego-Mind Storm-robotter,der sidste år har været undervisningsmedie i et undervisningsprojekt for særlig engagerede og dygtige elever på 3. og 4. klassetrin. Disse elever har i det forløbne undervisningsår deltaget som hjælpelærere for flere klassers eksperimenterende undervisning med Lego-Mind-Storm. Inklusion: DalbySkoles inklusionsplan har været et indsatsområde for hele skolens pædagogiske personale i det forløbne skoleår (se skolens inklusionsplan på skolens hjemmeside samt under skolens lokale mål i nærværende rapport.) Årgangsteamene med klasse.lærere, teamlærere og årgangspædagoger er hovedfora for tilrettelæggelsen og evalueringen af inklusionsindsatsen. Der er anerkendende tilbagemeldinger på de konkrete tiltag for at øge inklusionskompetencen : Skolens eget fælleskursus om specialpædagogik, det kommunale aktionslæringsforløb, specialcentrets (fagligt team og akt-team) sparring og assistance til årgangsteamene, faglig kommunal sparring fra specialskolelærere, ledelsens understøttelse af inklusionsinsatsen. På skolen arbejder vi også med at rykke PPRs kompetencesparring fra pædagogsik forum ud til årgangsteamene.
8 Læseresultater i 8. klasse: Vi har gode læseresultater i de forskellige nationale,kommunale og skolebaserede test, vi gennemfører. Vi har fokus på yderligere kvalitet i elevernes læsekompetencer herunder i høj grad også mellemtrinselevernes faglige og indholdsmæssige læsekompentence. Vi har i de sidste to skoleår gennemført morgenlæsebånd dagligt fra kl med fokus på dansk-læsetræning i indskolingen og faglig læsekompenteceudvikling på mellemtrinnet.læsefagligt fremmer læsebåndet læsemængden og vi har bl.a. konstateret god læsefremgang hos elever med særlige behov. Pædagogisk har læsebåndet virket meget positivt med en kendt og rolig start på skoledagen hver morgen. De naturvidenskabelige fag: På Dalby Skole har vi i det sidste gennemførte skoleår haft en linjefagskompetencedækning på 92 % i natur/teknik. Skolen har som mål at markere sig mere synligt med de naturvidenskabelige fag både i undervisningen og SFO. Skolen har en naturfagsvejleder, der inspirerer og rådgiver kolleger. Vi har prioriteret et naturfags-funktionshus, der også skal stimulere elevinteressen og vil prioritere deltagelse i naturvidenskabelige events og konkurrencer. Skolen har fåetgrønt Flag for indsatsen i natur/teknikundervisning om affaldssortering i I 2013 Får skolen igen tildelt Grønt Flag for indsatsen sammen med eleverne om energi og energibesparelser.
9 LOKALE MÅL OG TILTAG Dalby Skoles profil og udvikling - lokalsamfundets gode skole 10 Optimal udnyttelse af skolens nye byggeri Praktisk-musisk dimension, design, IT, lejrskole, skolefest m.v. Ønsket Opnået Kvalitet i SFO - lærer-pædagogsamarbejde Inklusion Dalby Skoles profil og udvikling - lokalsamfundets gode skole 95% af skoledistriktets elever indmeldes i skolens børnehaveklasser % af eleverne, der starter på mellemtrinnet, fortsætter til afslutning af 6. kl % af indskolingens elever er indmeldt i SFO 2 2 Skolen deltager aktivt i lokalinitiativet "Gang i dig og Dalby" 2 2 Skolen profilerer sig med faglige og innovative tiltag. Forsøgstysk på 6. årgang, Lego-mindstorm, 3. klasse sfo-klub 2 1 Praktisk-musisk dimension, design, IT, lejrskole, skolefest m.v. Skolens lærere og pædagoger deltager aktivt i udviklingen af den praktisk-musiske dimension på skolen 2 2 Elevernes læring i og udfoldelse af den praktisk-musiske dimension er synlig på skolen for elever og forældre 2 2 Eleverne tilegner sig gode IT-kompetencer, der dokumenteres med junior-pc-kørekort 2 1 Skolen prioriterer faglig og social læring på lejrskoler, Vingstedophold og hytteture 2 2 Skolen prioriterer skolefest, sommerkoncert, musical, bedsteforældredag i sfo og andre 2 2 Inklusion Skolens pædagogiske personale har medvirket til udarbejdelse og opfølgningen af inklusionsstrategi 2 2 Skolens specialcenter har en vigtig rolle i inklusionsarbejdet 2 2 Skolens elever udvikler empati og robusthed i relationerne og fællesskabet 2 1 Skolens forældre anerkender deres rolle i inklusionsarbejdet 2 2 Skolens personale føler sig rustet til inklusionsarbejdet med udgangspunkt i deres årgangsteam 2 2 Kvalitet i SFO - lærer-pædagog-samarbejde SFOen understøtter det enkelte barns udvikling gennem aktiviter ud fra læreplanstemaerne 2 2 SFOpersonalet indgår som en vigtig del af skolens inklusionsindsats 2 2 Vi har kendskab til hvert barns trivsel, sociale og personlige udvikling 2 2 Der er kontkatpædagog/akt-pædagog tilknyttet alle skolens 7. årgange 2 2 Forældresamarbejdet prioriteres højt i hverdagen med åben dialog 2 2 Optimal udnyttelse af skolens nye byggeri Undervisning og sfo får i samarbejde dobbeltudnyttet alle lokaler godt 2 2 "Glidende overgang" har en stærk profil med prioritering af udeaktiviteter 2 1 Personalefaciliteterne understøtter lærere og pædagogers rammer for god forberedelse og samarbejde. 2 1 Arbejdsmiljøet for hele skolens personale understøttes af gode fysiske rammer 2 1 Nye faglokaler understøtter udviklingen af kvaliteten i de praktisk-musiske fag og sfo 2 1
10 STATUS OG VURDERING I.F.T. SKOLENS ARBEJDE MED EGNE MÅL Dalby Skoles profil og udvikling - lokalsamfundets gode skole Som lokalsamfundets folkeskole er der vigtigt for os, at fortællingen om skolen er god og bygger på dygtige læreres og dygtige pædagogers arbejde i undervisningen og sfo. Skolen skal også være kendt for fællesskab, åben dialog, god ledelse og drift. Vores mål er min. 95% tilslutning af distriktets børn til indskrivning i skolen, fastholdelse af min. 90% af vores elever på mellemtrinnet til afslutningen i 6. klasse og en 95% tilslutning i sfo. For skoleåret 2012/13 er vores 3 tilslutningsmål opnået, for SFO's vedkommende med imponerende 98 %. Der forestår nu skolen et vigtigt arbejde med at fastholde det høje tilsslutningsniveau. Skolen er aktiv deltager i lokalinitiativet "Gang i dig og Dalby" -der bl.a. skal bidrage til at gøre Dalby atraktivt og til at nytilflyttere føler sig velkomne -også i skolen. Praktisk-musisk dimension, design, IT, lejrskole, Vingstedophold og hytteture Dalby Skole prioriterer den praktisk-musisk dimension i undervisningen og den sociale og faglige læring ved lejrskole (6. klasse), hytteture (1.-4. klasse) og ophold i jernalderlandsbyen Vingsted (5. klasse). Lærernes og pædagogernes kompetencer på dette område er stærke. Vi søger med vores tiltag konstant at få omsat disse styrkesider til fremme af elevernes læring indenfor disse i et videnssamfunds centrale handlekompetencer. En del af denne læring gøres synlig ved skolens arrangementer og fremlæggelser. Skolens traditioner med morgensang, fortælletime, skolefest med skuespil, Vingstedophold, lejrskole, musical på Kolding Teater og sommerkoncert styrker både fællesskabet, inklusionsarbejdet og den alsidige læring. Skolen har valgt fra skoleåret 2013/14 af prioritere og dokumentere elevernes IT-kompetencer med obligatorisk anvendelse af junior-pc-kørekort-konceptet. Inklusion Dalby Skole har udarbejdet en inklusionsstrategi. Skolens specialundervisningslærere og AKT personale samles i ét specialcenter, og deres rolle er beskrevet i inklusionsstrategien. Skolens elever vil opleve en større forskellighed i klasserne, når flere inkluderes. Med ønsket om, at alle elever føler sig værdifulde og oplever at de bidrager til fællesskabet, udvikles elevernes empati og robusthed til at tage imod udfordringer. Det er ligeledes vigtigt at inddrage skolens forældre. Dalby Skole har orienteret om inklusionsudfordringen på forældremøder og har arrangeret foredrag med psykolog Jens Andersen, for at sætte fokus på forældrenes rolle i inklusionsarbejdet. Ligeledes har skolens personale deltaget i kursus med fokus på specialpædagogik. Kvalitet i SFO Dalby skole har en SFO med engagement, højt aktivitetsniveau og synlige voksne i hverdagen. Vi har dokumenteret kenskab og overblik over hvert enkelt barn i SFO, hvilket sker ved brug af kontakt-pædagoger på alle årgange, vennecirkel og børneinterview. Vi har et højt serviceniveau i forhold til forældresamarbejde i hverdagen, hvor vi bl.a. har erhvervet I-portal og har et åbent dialog-rum i hverdagen, både telefonisk og ved personlig fremmøde. Optimal udnyttelse af skolens nye byggeri I 2012/13 har forberedelsesarbejdet til skolens opdatering og tilbygning været gennemført. Det nye byggeri er komprimeret og skal indeholde dobbeltaktiviteter til undervisningsdel og sfo i alle lokaler og områder. Der er derfor fokus på åbent og godt samarbejde mellem lærere og pædagoger samt på et godt undervisnings-og arbejdsmiljø. Det er fokus på at omsætte opdaterede faglokaler, klasse-/sfo-lokaler og lokale til glidende overgang i endnu bedre udfoldelse af skolens faglige, praktisk-musiske, fritidspædagogiske og fællesskabsdannende kompetencer til fordel for elevernes læring og udvikling.
Kvalitetsrapport 2011
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i
Læs mereKvalitetsrapport 2012
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Dalby Skole ved skoleleder Henrik Nielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Testresultaterne på Dalby
Læs mereKvalitetsrapport 2012
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Sjølund-Hejls Skole ved skoleleder Jan Hjorth KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Læseindlæringen har
Læs mereKvalitetsrapport 2012
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 1 Skoleåret 11-1 Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved skoleleder Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Sdr. Bjert Centralskoleselever
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Brændkjærskolen ved Niels E. Danielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Med udgangspunkt i Skolepasset
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret 2012-13 Delrapport fra Calle Jakobsen ved Specialcenter Bramdrup KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi ser som udgangspunkt
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har altid opmærksomheden
Læs mereKvalitetsrapport 2012
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 1 Skoleåret 11-1 Delrapport fra Bramdrup Skole ved skoleleder Steen Rasmussen ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN 1 9. klasses afgangsprøve - Skolen under
Læs mereKvalitetsrapport 2011
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2011 Skoleåret 2010-11 Delrapport fra Dalby Skole ved skoleleder Henrik Nielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Testresultaterne på Dalby
Læs mereKvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Skanderup-Hjarup Forbundsskole ved Johan W. Helms KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Forbundsskolens elevers resultater
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 13 Skoleåret 1-13 Delrapport fra Bakkeskolen ved skoleleder Povl Erik Wolff KONKLUSIONER ELEVERNES UDBYTTE AFAT GÅ I SKOLE Afgangsprøverne på 9. årg. viser
Læs mereSlotsskolen. Vision og præsentation
Slotsskolen Vision og præsentation oktober 2010 Vision for Slotsskolen Slotsskolen skal være folkeskole for alle børn i Vestbyen. Med udgangspunkt i anerkendelse, respekt og fællesskab, tilrettelægges
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Parkskolen ved Gaby Juhl KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Parkskolens elever er alle visiteret gennem
Læs mereKvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09
Kvalitetsrapport 2008/2009 Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 1 Indholdsfortegnelse. Side 3. Kapitel 1. Resumé med konklusioner. Side 4. Kapitel 2. Tal og tabeller Side 5. Kapitel 3 Fagligt niveau
Læs mereKvalitetsrapport 2010/2011
Kvalitetsrapport 2010/2011 Timring Skole Fuglevænget 1 7480 Vildbjerg Tlf: 96287790 E-mail: timring.skole@herning.dk http://www.timring-skole.dk/ Kvalitetsrapport for Timring Skole - Herning Kommune, Børn
Læs mereKvalitetsrapport 2010/2011
Kvalitetsrapport 2010/2011 Haderup Skole Skolevænget 1 7540 Haderup Tlf: 96287920 E-mail: haderup.skole@herning.dk www.haderupskole.dk Kvalitetsrapport for Haderup Skole - Herning Kommune, Børn og Unge
Læs mere5.08 Mejrup Skole Kvalitetsrapport for folkeskolen 2008
5.08 Indhold 5.08.1 Forord ved skolelederen...2 5.08.2 Vurdering af skolens faglige niveau...2 5.08.2.1 Skolens arbejde med kommunale fokusområder...2 Ledelse...2 Evalueringskultur...3 Faglighed og inklusion
Læs mereHjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1
Hjallerup skole En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Skolereform år 2 I august 2015 tager vi hul på år 2 med skolereformens ændringer og tiltag. Vi
Læs mereInklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag 2015-2018
Inklusionsstrategi og Arbejdsgrundlag på 2015-2018 Indhold 1. Forord... 3 2. Vision og værdier for Højvangskolen... 4 3. Formål med inklusionsindsatsen... 5 4. Inklusionsstrategi for Højvangskolen... 5
Læs mereVurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.
01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret 2012-13 Delrapport fra Harte Skole ved skoleleder Louise Mogensen KONKLUSIONER ELEVERNES UDBYTTE AFAT GÅ I SKOLE Det samlede læseresultat på
Læs mereKvalitetsrapport 2011
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2011 Skoleåret 2010-11 Delrapport fra Sdr. Stenderup Centralskole ved skoleleder Uffe Weilmann Rasmussen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret 2012-13 Delrapport fra Sdr. Vang Skole ved skoleleder Kedda Ligaard Jakobsen KONKLUSIONER ELEVERNES UDBYTTE AF AT GÅ I SKOLE Vi kan igen med
Læs mereInklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune
Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.
Læs mereForældrefolder Østre. stre. vang. øndermark. Rønneskolen. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder 2012-2013
stre Forældrefolder Østre Åvang Søndermark Aktiviteter & Fokusområder 2012-2013 vang øndermark Rønneskolen Rønneskolen Indhold Visioner og værdier... side 04 Inklusion... side 06 Trivsel og tryghed...
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Outrup Skole 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Outrup Skole 2015 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og livskvalitet. Udeskolerne
Læs mereKvalitetsrapport 2009. Borup Skole
Indhold 1. Indledning... 3 2. Udvalgte kommunale indsatsområder... 4 Faglighed og inklusion... 4 Partnerskab om folkeskolen... 5 Trivsel og livsglæde... 6 Mål- og indholdsbeskrivelser i SFO... 6 3. Særligt
Læs mereNy skoleleder til ny tid på Katrinebjergskolen
Ny skoleleder til ny tid på Katrinebjergskolen Katrinebjergskolen søger en visionær skoleleder, der inspirerer, udfordrer og samler skolens medarbejdere, og som er et nærværende og tydeligt midtpunkt for
Læs mereKvalitetsrapport 2014
Kvalitetsrapport 204 Virksomhedsplan for Oddense Skole Oversigt A. Beskrivelse af skolen Side B. Indsatsområder Skoleåret 20-204 - Evaluering Fælleskommunale indsatsområder Fleksibilitet i undervisningen
Læs mereKvalitetsrapport 2011
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret -11 Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved skoleleder Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE På Sdr. Bjert Centralskole
Læs mereKvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen
Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Bramdrup Skole ved Steen Rasmussen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Bramdrup skole vil være en faglig
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Kvalitetsrapport 203 Virksomhedsplan for Krabbeshus Heldagsskole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Krabbeshus Heldagsskole er Skive Kommunes specialskole for børn og unge med autisme
Læs mereEn bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole
En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv for Møldrup skole 2012 2016 Første udgave juni 2012 Forord På Møldrup skole har vi formuleret en vision om, hvordan vi ser skolen, når vi tegner et billede af fremtiden
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereForord. Læsevejledning
Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og
Læs mereIndskolingen 0.-3. klasse - læring, trivsel og glæde
Indskolingen 0.-3. klasse - læring, trivsel og glæde Når børn starter i skole, glæder de sig til at lære nyt og få nye udfordringer. Langt de fleste børn er vant til at gå i børnehave og er dermed vant
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret 2012-13 Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved skoleleder Lars Andersen KONKLUSIONER ELEVERNES UDBYTTE AFAT GÅ I SKOLE Sdr. Bjert Centralskoleselever
Læs mereEksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013
Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831006, er foretaget af chefkonsulent
Læs mereKvalitetsrapport 2011
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra Christiansfeld Skole ved skoleleder Hans Winther KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Skolen har et højt ambitionsniveau
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Dalby Skole ved Henrik Nielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Evalueringen understøttes af port
Læs mereLæseplan for sprog og læsning
Læseplan for sprog og læsning OPSUMMERING AF SAMLET LÆSEPLAN i Ishøj Kommune DEL 1 Ishøj Kommune 1 1. INDLEDNING Ishøj Kommune sætter med Succes for alle også et særligt fokus på børns sproglige udvikling
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Nr. Søby Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner På Nr. Søby Skole arbejder vi på at skabe stor indholdsmæssig sammenhæng i skolens hverdag
Læs mereKvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10
Kvalitetsrapport Skoleåret 2009/10 Indholdsfortegnelse Rammebetingelser 3 Elevtal Ressourcer Elever pr. lærer Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning Planlagte undervisningstimer Computere
Læs mereFrisholm Skole. Uddannelsesplan. Frisholm Skole som læreruddannelsessted. Frisholm Skole. Frisholmvej 20. Tlf. 89702835. Frisholmvej 20.
Frisholm Skole Frisholmvej 20 8653 Them Tlf. 89702835 Frisholmskole@silkeborg.dk Silkeborg kommune Uddannelsesplan Frisholm Skole som læreruddannelsessted Frisholm Skole Frisholmvej 20 8653 Them Tlf. 89702835
Læs mereHvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen
Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen
Læs mereHelhed i Barnets hverdag. et indskolingskoncept på Bakkeskolen Kolding.
Helhed i Barnets hverdag et indskolingskoncept på Bakkeskolen Kolding. 2012/2013 Bakkeskolen Kære medarbejdere! Kolding d. 13/8-12 Seestvej 6-8, Seest 6000 Kolding Telefon 79 79 79 50 E-mail bakkeskolen@kolding.dk
Læs mereIndskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved:
Indskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved: Kendetegn Ses i hverdagen ved: Spejling til værdigrundlag SAMARBEJDET MELLEM SKOLE OG HJEM Samarbejdet opfordrer forældrene til
Læs mereProfilskoler i Ishøj Kommune - ansøgningsskema
Profilskoler i Ishøj Kommune - ansøgningsskema Ansøgningen skrives ind i dette skema. Ansøgningsskemaet sendes til Center for Børn og Undervisning i papirudgave med de ønskede underskrifter og i elektronisk
Læs mereNærum Skoles 4-årige udviklingsplan 2011-2015
Nærum Skoles 4-årige udviklingsplan 2011-2015 1 Nærum Skoles Udviklingsplan 2011-2015 tager sit afsæt i Skoleområdets Udviklingsplan 2011-2015 for Rudersdal Skolevæsen. Udviklingsplanen er det overordnede
Læs mereVesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave
Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave et valg for dit barn Naturbørnehave Kære forældre Med dette materiale, vil vi gerne invitere dig og dit barn ind i Vesthimmerlands Naturfriskoles verden.
Læs mereI Assens Kommune lykkes alle børn
I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereLautrupgårdskolens handleplan for inklusion.
Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. 1. Lautrupgårdskolen udarbejder handleplan for inklusion. Mål: Inklusionsstrategien skal implementeres som en naturlig del af hverdagen. Succeskriteriet: At
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan
Læs mereImplementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereSpecialklasserne på Beder Skole
Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag
Læs mereKvalitetsrapport 2009. Andkær skole
Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs mereTilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015
1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet
Læs mereNOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen
NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen 1. Indledning Højgårdskolen søger ny viceskoleleder med tiltrædelse 1. maj 2016. Stillingen annonceres i Job Midt/Vest og på www.herning.dk med
Læs merePrincipper om: 0 1 2 3 4 5 6 7 8 Skolebestyrelsens arbejde SORGPOLITIK TRIVSELSPOLITIK
BREUM SKOLE med plads til alle men ikke til alt høj faglighed i trygge rammer skolen ud i verden verden ind i et godt sted at være et godt sted skolen at lære Der tages afsæt i følgende definition: Principper
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN
FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN FOLKESKOLEREFORMEN - De indholdsmæssige dimensioner Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.
Læs mereKvalitetsrapport 2011
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2011 Skoleåret 2010-11 Delrapport fra Munkevængets Skole ved skoleleder Ole Wiese KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Munkevængets Skoles eleverklarer
Læs mereForældrefolder Østre. stre. vang. øndermark. Rønneskolen. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder 2013-2014
stre Forældrefolder Østre Åvang Søndermark Aktiviteter & Fokusområder 2013-2014 vang øndermark Rønneskolen Rønneskolen Indhold Visioner og værdier... side 04 Udfordringer for alle... side 06 Inklusion...
Læs mereKvalitetsrapport 2011
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2011 Skoleåret 2010-11 Delrapport fra Aalykkeskolen ved Skoleinspektør Jan Poulsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Aalykkeskolen ønsker
Læs mereKvalitetsrapport 2014
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2014 Skoleåret 2013-14 Delrapport fra Grønnebakken ved Skanderup Hjarup Forbundsskole KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE For at sikre elevernes
Læs mereVirksomhedsplan 2005-2006 Strandskolen. At forældre, elever og ansatte er bevidste om, at deres handlinger. med værdigrundlaget
Virksomhedsplan 2005-2006 Strandskolen Område Status Endeligt mål Mål 2005-2006 Handlinger Skolen overordnet: Værdier Intranettet Trivselsundersøgelsen Kompetenceudvikling Værdigrundlag for Strandskolen
Læs mereINDSKOLINGS ALFABET/ PROFIL
INDSKOLINGS ALFABET/ PROFIL Arrangementer For at styrke samarbejdet og fællesskabet afholder vi arrangementer, hvor børn, forældre og lærere/pædagoger kan være sammen udenfor almindelig åbningstid. Vi
Læs mereVelkommen til Vestre Skole
Velkommen til Vestre Skole Merete Hedelund Rasmussen, børnehaveklasseleder Taghrid El-Abed, børnehaveklasseleder Kirsten Ramsing, Institutionsleder Line, pædagog fra Tusindfryd Søren Toft Jepsen, SFO-leder
Læs mereKvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009
Kvalitetsrapport Skoleåret 2008-2009 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: FORORD... 5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen... 6 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes
Læs mereSlut-evaluering. Side 1 af 7. 1. Vision: Skolevæsenet skal have tilbud for alle elever og være i stadig udvikling
Side 1 af 7 Skolekonsulenterne og Udgår pga. ny arbejdstidsaftale Kommentar Vision og konkret mål Midtvejsevaluering Slut-evaluering 1. Vision: Skolevæsenet skal have tilbud for alle elever og være i stadig
Læs mereSkovsgård Tranum Skole
Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...
Læs mereSankt Helene Skole. SkoIestart og indskoling
Sankt Helene Skole SkoIestart og indskoling På Sankt Helene Skole har vi rullende skolestart og aldersblandet undervisning i indskolingen. Formålet er at skabe bedre læring og trivsel. Indskolingen omfatter
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2011/2012. Absalons Skole
Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/2012 Absalons Skole 1 Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Rammebetingelser 2.1. Lærere med liniefagsuddannelse samt kompetenceudvikling og efteruddannelse
Læs mereBaggrund. Strategi og kompetenceudviklingsmodel. Den strategiske ramme for kompetenceudvikling Skole og Fritid, Gentofte kommune.
Baggrund På baggrund af brugertilfredshedsundersøgelsen fra efteråret 2006, de afledte dialogmøder i foråret 2007, samt senest den aktuelle kvalitetsrapport fra skoleområdet, tegner der sig et tydeligt
Læs mereSkolen er en af Danmarks 22 katolske skoler. Skolens profil bygger på skolens målsætning: Link til profil og målsætning
Selvevaluering Indledning Skolens bestyrelse og forældrekreds har besluttet, at tilsynet på skolen skal ske ved selvevaluering. Vi følger Danmarks Privatskoleforenings manual, som er godkendt af Kvalitets-
Læs mereKOMPETENCEBASERET - RULLENDE - ALDERSINTEGRERET - INDSKOLING
KRAI, skoleåret 2016-17 En ny skolestart i Nim Skole og Børnehus, udarbejdet april 2016 KOMPETENCEBASERET - RULLENDE - ALDERSINTEGRERET - INDSKOLING Øget faglighed, øget trivsel og større sammenhæng i
Læs mereMål -og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger
Mål -og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger April 2015 Mål -og indholdsbeskrivelse for: Institutionens navn: SFO er i Løgumkloster Distrikt Begrundelse for mål- og indholdsbeskrivelse i skolefritidsordningen.
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten
Læs mereStrategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt
Læs mereVelkommen i skole 2011
Velkommen i skole 2011 indhold 3 5 6 7 8 10 12 13 14 15 16 18 20 22 Kære forældre Dit barn skal i skole En god skolestart Parat til skolen? Børnehaveklassen Skolefritidsordningen (SFO) Samarbejdet mellem
Læs mereKvalitetsredegørelse Høsterkøb skole 2014. [Forside overskrift 2- max 2 linjer]
Kvalitetsredegørelse Høsterkøb skole 2014 [Forside overskrift 2- max 2 linjer] Da resultaterne for nationale test ikke må offentliggøres er de fjernet fra redegørelsen. 1. Indledning Kvalitetsredegørelsen
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Bavnehøjskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Bavnehøjskolen Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING
Læs mereSkole. Politik for Herning Kommune
Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik
Læs mereAftale mellem Hvinningdalskolen og Skolechef Huno K. Jensen
Aftale mellem Hvinningdalskolen og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for
Læs mereKvalitetsrapport 2014
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2014 Skoleåret 2013-14 Delrapport fra Aalykkeskolen ved skoleleder Jan Poulsen KONKLUSIONER ELEVERNES UDBYTTE AFAT GÅ I SKOLE Aalykkeskolen er meget optaget
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Mosede skole RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 Indhold 1. Indledning 2 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 5 Elevernes
Læs mereBilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen
Center for Børn & Undervisning Bilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen 1. Baggrund Uddannelsesudvalget i Faxe Kommune iværksatte den 24. februar 2015 en proces, der tilgodeser analyse, dialog
Læs mereÅrsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven
Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.
Læs mereIndskolingen på Randers Realskole. børnehaveklasse
Indskolingen på Randers Realskole 1. klasses undervisning - lige fra børnehaveklasse 1 Udvikling med tradition Selvom Randers Realskole er blandt landets største skoler, så fungerer indskolingen i en lille,
Læs mereIndkaldelse. 24. Folkeskolereform - 2014. Resumé. Koordineringsgruppen indstiller,
til mødet i Børne- og uddannelsesudvalg den 3. marts 2014 kl. 12:30 i Mødelokale 3, Struer Rådhus Afbud fra/fraværende: Mødet hævet kl.:15.00 Indkaldte.: Indkaldelse Steen Jakobsen Karin Houmann Per Jakobsen
Læs mereKvalitetsrapport 2012
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Harte Skole Viceinspektør Jakob Henningsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Det samlede læseresultat
Læs mereStillings- og personprofil Skoleleder
Stillings- og personprofil Skoleleder Maglegårdsskolen Marts 2015 Generelle oplysninger Adresse Maglegårdsskolen Maglegård Skolevej 1 2900 Hellerup Telefon: 39 98 56 00 Stilling Skoleleder Reference Ansættelsesvilkår
Læs mereSkoleudvikling. Skoleudvikling 2008/09
Skoleudvikling 2008/09 1 Indsatsområder Nørreskov-Skolen Skoleudvikling 2007/08 Det pædagogiske Læringscenter (Skolebiblioteket) Udviklingsindsatsen 2007/08 har synliggjort det pædagogiske læringscenter
Læs mereKvalitetsrapport 2012
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Specialcenter Bramdrup ved Steen Rasmussen/Calle Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har
Læs mereKvalitetsrapport. Vestre Skole er en kommunal folkeskole. Skolens virksomhed bygger på Folkeskoleloven og det kommunale selvstyres vedtagelser.
Skolens navn: Vestre Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Vision for Vestre Skole Kvalitetsrapport Vestre Skole består af en Undervisningsafdeling og en Fritidsafdeling. Det er
Læs mereINTEGRATIONSPOLITIK. Lundergårdskolen
INTEGRATIONSPOLITIK på Lundergårdskolen Alle elever på Lundergårdskolen har de samme rettigheder og pligter. Det er en fælles forpligtelse for det samlede personale, alle elever og alle forældre at arbejde
Læs mereIkast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.
GAMEPLAN Ikast Østre "Teams, der ror samme vej, vinder oftere Arne Nielsson Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. Med Gameplan får vi en fælles opfattelse af aktiviteter,
Læs mere