Evalueringsrapport 2011 for Holbæk lille Skole

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evalueringsrapport 2011 for Holbæk lille Skole"

Transkript

1 Evalueringsrapport 2011 for Holbæk lille Skole Undervisningen på Holbæk lille Skole tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål, samt i skolens egne læseplaner for enkelte fag. Skolen fungerer som en projektorienteret skole med temaundervisning hvor flere fag dækkes ind. Da Holbæk lille Skole er en prøvefri skole, har det været nødvendigt at lave vores egne læseplaner i Billedkunst, Biologi, Dansk, Fysik/kemi, Geografi, Idræt, Matematik, Musik, Natur/teknik samt i vores temaog projektundervisning. I skoleåret 2009/2010 havde vi for de flestes vedkommende fokus på udeundervisning samt på Cooperative Learning. Der var enkelte trin der valgte at sætte flere fokusområder i spil eller at dispensere sig med andre fokusområder. Fælles for alle er at trinnet har deltaget på kursusdage og i temamøder omkring emnerne. Skolen ønskede at højne og forbedre undervisningen, gerne med inddragelse af vores udeområder og med hensyntagen til elevers alsidige tilgangsveje til læring. Inklusion er et stort tema på Holbæk lille Skole, der altid vil gennemsyre undervisningen og vores elevsyn. Forud for at kunne inddrage fokusområderne udeundervisning og Cooperative Learning var det nødvendigt med opgradering af lærernes faglige kompetencer inden for dette felt. Der blev afholdt kursus for alle lærere i begge elementer og skolens friluftsvejleder fik timer til at stå til rådighed for praktisk inddragelse af udeundervisningsbegrebet i undervisningstiden. Evalueringen af fokusområderne blev beskrevet i trinberetningerne for skoleåret 09/10 og de er sat ind herunder: For Indskolingen: Dette skoleårs fokusområde har været udeundervisning. Vi har på skolen en kultur der fordrer at vi hele tiden har øje på den kerneydelse vi har, nemlig undervisningen. Der skal hele tiden følges med i nye måder at gribe undervisning an på. Netop i disse år, med fokus på kroppen og det sunde liv, balancen mellem krop og hjerne, arbejdes der på mange skoler med at flytte undervisningen ud i det fri. Alle skolens lærere var på kursus i marts. Vi opholdt os et døgn sammen og havde besøg af tre fremragende oplægsholdere, som i den grad gav os argumenter for at flytte den faglige undervisning udenfor, og blod på tanden også. Det viste sig nemlig at det slet ikke behøvede at være så indviklet og omfattende, som vi gik og troede. Og i parentes bemærket skal det siges at Lars, som den eneste i indskolingen, har været i gang med denne undervisningsform i lang tid. Flere aktiviteter i det daglige har foregået udendørs i stedet for indendørs. Flere klasser har ligefrem kæmpet om legepladsen med ophæng af små læsebøger, matematikopgaver o.l. Med held ændrede vi strukturen i udetemaet krible-krabledyr så det ikke varede en måned med enkelte tematimer, men derimod kun 14 dage til gengæld med krible-krabledyr i alle timerne. Vi har lært rigtig meget i år som vi helt sikkert vil arbejde videre med.

2 Til næste år har vi besluttet at indføre Natur og teknik som nyt fag i indskolingen. Vi ønsker derved at styrke og stimulere børnene nysgerrighed indenfor det naturfaglige område. De tidligere år har vi især haft fokus på det naturfaglige område via vores temaer, - eksempelvis høsttema, Krible-krabletema og Dyretema. Vores lejrtur til Møn har ligeledes givet anledning til at vi har arbejdet med naturfaglige områder, - eksempelvis geologi. Derudover har det været meningen at dansklærerne via emnerne i dansklæsebogen skulle prøve at få puttet noget naturfag ind i undervisningen. Indskolingens andet fokusområde Cooperative learning har dog ikke fået samme opmærksomhed som udeundervisning, men der er dog blevet arbejdet med det i klasserne. Planen er at alle lærer skal gennemføre flere forløb ved hjælp af Cooperative learning og sammen videndele erfaringer til en videnbank på trinnet. Vi har haft og har, meget stor glæde af vores nyvundne fokus på at flytte undervisningen udenfor. Dette regner vi med at fortsætte med det kommende år. For 1. Mellemtrin I dette skoleår har vi indført en ny temastruktur, der indebærer at vi har undervist i tema en uge ad gangen. Vi har derfor haft særlig fokus på at tilrettelægge temaundervisningen, således at vi fik tilgodeset de faglige såvel som sociale mål. Vi lægger vægt på, at eleverne lærer at arbejde på tværs af klasserne. Det er en proces som er utrolig lærerig for eleverne og som vi hele tiden arbejder på at videreudvikle. Fra årets start dannede vi faste temahold. Disse temahold, har eleverne arbejdet på i alle temaer, med undtagelse af historietemaet, hvor vi arbejder klassevis og fællestemaet, hvor elever fra 1. og 2. mt arbejder sammen. Det gav en tryghed for eleverne, at de ikke skulle forholde sig til og arbejde sammen med nye kammerater, ved hvert nyt tema. Overordnet har strukturen været en succes. Det har givet mulighed for fordybelse, og været lettere for elever og lærere at holde den røde tråd gennem forløbet. Ind i mellem har det dog været vanskeligt at ramme de faglige mål tilfredsstillende, dels pga. at der er stor forskel på fagligt niveau og abstraktionsniveau fra 3. til 5. klasse. Dels fordi arbejdet med de sociale relationer på temaholdene ind i mellem medfører, at vi må nedjustere de faglige ambitioner. Disse erfaringer vil vi holde os for øje ved planlægning af næste års temaundervisning. Ændring af temastrukturen er en succes, der dog stadig kan forbedres og justeres. Bl.a. vil vi fortsat arbejde på at opnå mere tværfaglighed, og vi i kommende skoleår højere grad veksle mellem at arbejde klassevis og på tværs af klasser. Undervisning af ½ klasse i håndarbejde var også en succes. Vi har besluttet at afprøve at arbejde med kønsopdelte hold første halvdel af skoleåret. Da der undervises i håndarbejde og musik samtidig gælder denne opdeling for begge fag.

3 For 2. Mellemtrin: Årets fokusområder var special- og støtteundervisning, tværfaglighed, udeundervisning, øget fysisk aktivitet og cooperative learning. Special- og støtteundervisningen er det område som har fået højst prioritet i indeværende skoleår, bl.a. fordi der har været specielt mange støttekrævende børn. Det har medført at vi har måttet strukturere både undervisning og planlægning bedre, for at tilgodese børnenes behov. Vi har tilstræbt at speciallæreren har kunnet forberede sig på undervisningen for at kunne bidrage med alternative vinkler på stoffet. Det har fungeret godt og vi har draget gode erfaringer, som kan anvendes i næste skoleår, hvor der er endnu flere børn, der kræver støtte. Tværfaglighed i basisugerne formåede vi ikke at realisere i det omfang vi havde ønsket og i temaperioderne blev der ikke lagt den ønskede arbejdsmængde i at fremhæve det tværfaglige aspekt. Det skyldes primært at vi ikke havde sammentænkt vores årsplaner fra skoleårets start, hvilket vi i det kommende skoleår sigter mere målrettet imod. Det gælder både basis- og temauger. Fællestemaet med 1. mt. og Europas historie fungerede som tværfaglige projekter, hvor især fællestemaet dækkede over mange fagområder. Udeundervisningen var et nyt og spændende pædagogisk tiltag, som har været en udfordring for os at indtænke i de boglige fag. Friluftsliv og idræt har været oplagte i udeundervisningen, hvorimod sprogundervisningen har stillet store krav til opfindsomhed og kreativitet for at få det rette faglige indhold. Det har i en forsøgsperiode været begrænset til enkelte projekter, som har fungeret over al forventning og har inspireret os til at fortsætte med yderligere tiltag i næste skoleår. Fokuspunktet Øget fysisk aktivitet givet os en række ideer at arbejde med. Resultaterne talte for sig selv, og i det kommende år er der igen planlagt en lang række aktiviteter. Ideen med udvidet frikvarter i 10-pausen kan vi grundet ringetiderne ikke arbejde videre med til næste år, men de gode erfaringer gør at vi vil forsøge at indtænke den daglige aktivitet på en anden måde. Værkstedet Krop og Sundhed hang i år mere sammen med de andre værksteder end håndarbejde tidligere har gjort, hvilket var med til at løfte den samlede indsats på sundhedsområdet. Cooperative learning har givet os indsigt i nogle muligheder for at fremme elevernes engagement og faglige udbytte. Det er blevet modtaget godt og enkelte strukturer har fundet vej ind i den ordinære undervisning. Vi vil på sigt tilstræbe at inddrage flere strukturer samt udnytte tankegangen bag teamsammensætning. Overordnet set har vi gabt over for mange fokusområder og har ikke formået at prioritere alle lige højt. Vi har fået erfaringer, positive som negative, samt fået skabt grundlag for en kommende materialebank, som vil lette planlægning og forberedelser. Det kommende års fokusområder vil for hele skolen være tværfaglig undervisning, som vi som tidligere nævnt arbejder videre med, opstart af ny udviklingsplan og elevernes alsidige udvikling. Hertil vil vi som trin have fokus på sundhed og intention om større fagligt samarbejde klasserne imellem. Den overordnede årsplan med fokus på sundhed blev skabt i forbindelse med ansøgning om tilskud fra foreningen Nordplus til vores udveksling med Friskolan Vintergatan. Vi vil som start på årsplanlægningen sammentænke årsplaner på tværs af fag og klasser for at efterkomme et større fagligt og tværfagligt udbytte.

4 For Overbygningen Vi har på trinnet i år haft særlig fokus på udeundervisning, samt musik- og teaterfestival, som vi afholdt med stor succes i juni måned. Derudover har vi diskuteret skolens værdigrundlag, og forsøgt at nytænke dette. Dette har resulteret i en række punkter, der tilsammen karakteriserer vores overbygning, og de kan fremover ses som et stort vægmaleri ved indgangspartiet i overbygningen. I forhold til sidste år fastholder vi stadig fokus på naturfagene for at sikre at de bliver tilgodeset. I forbindelse med et kursus for hele skolen har vi haft fokus på udeundervisning. Her har Torben i samarbejde med andre lærere undervist i bla. engelsk og matematik. Pilotprojekterne med udeundervisning har givet en del erfaringer, som vi kan bruge fremadrettet. Ude-oplevelsen giver et andet læringsrum og medvirker til en øget elevdeltagelse, og arbejdet fortsætter også i det kommende skoleår. Vi har i år lagt dukse-ordningen ud til linjeholdene, hvilket har givet eleverne indsigt i det daglige arbejde med at rydde op. Det har givet en større ansvarsfølelse i elevgruppen med hensyn til at passe på vores skole og dens inventar og dette arbejde fortsætter. Vi arbejder konstant på at forbedre vores undervisning gennem løbende evaluering med eleverne. I styringsgruppen, som er Overbygningens elevråd, har vi året igennem talt meget om elevdemokrati, ansvarlighed og medindflydelse. Der har været et stort engagement i styringsgruppen, og mange gode diskussioner. Næste år har vi valgt at have linjetime 4 gange ugentligt, og i stedet gjort timen lidt længere. Dette giver også mere tid til idræt, som ligger i linjetiden. Idræt, bevægelse og sundhed er også nogle af de punkter, som vi gerne vil lægge mere vægt på næste skoleår. Ligeledes har vi næste år indlagt hele dage med hhv. basis- og projektundervisning. Dette giver en øget mulighed for fordybelse, samt muligheden for at afslutte længerevarende projekter på en fagligt tilfredsstillende måde. Samlet for skolen har det været spændende at fokusere på inddragelse af udeområderne i undervisningen. Der opleves flere elever der kan koble læring fra udeundervisningen til klasserumslæringen, og forståelsen er, for fleres vedkommende, blevet optimeret. Generelt set har det været svært for lærerne at holde fokus på udeundervisning hele året, da det har været nyt for alle at skulle tænke det ind i den daglige planlægning. Dog er der blevet gennemført mange gode forløb, og eleverne har haft et større udbytte af det lærte end umiddelbart forventet. Dette giver sig til kende i deres problemløsningsstrategier i efterfølgende timer, der viser at eleverne tilegner sig nye læringsstrategier og nye samarbejdsmetoder som de konverterer til brug ved traditionel undervisning. Fremadrettet er vi opmærksomme på at vi skal bevare fokus på at inddrage udeområderne i vores undervisning. Det kunne ligeledes være en idé at lave en videnbank med forskellige forløb for alle skolens trin, dette vil vi arbejde videre med.

5 Fokusområder for året Inklusion vil være et indsatsområde i det kommende skoleår, da vi har observeret en stigning i ansøgningen til SU-styrelsen. Inklusion vil blive introduceret til personalet med udgangspunkt i de diagnoser og ressourcepersoner vi har kendskab til. Vi vil dels introducere psykiaterens arbejde og de midler der arbejdes med i det psykiatriske system, derudover vil vi arbejde med PPR i kommunalt regi og se på vores handlemuligheder og ressourcer dér og til sidst vil vi se på de nye tendenser indenfor psykologi der kan give os de praktiske øvelser, der virker i hverdagen og som er relevante for en skole som vores. Det skulle give udslag i en mental rygsæk til alle ansatte på Holbæk lille Skole der indeholder teori, viden og praktik til at tackle de udfordringer det giver at have elever med særlige behov. Derudover vil der tre fokusområder for Holbæk lille Skole i Elevens personlige og alsidige udvikling - Nyt værdigrundlag for Holbæk lille Skole - Ny udviklingsplan for en 5-årig periode Disse tre fokusområder vil blive iværksat i tæt samarbejde mellem bestyrelse, ledelse, personalegruppe og forældre til elever på skolen. Værdigrundlaget er allerede sat i søen, og der er et projektarbejde i gang, forestået af to bestyrelsesmedlemmer. Planen er at forældre og elever skal arbejde med værdigrundlaget i foråret/sommeren 2011, og det skal så munde ud i et nyt værdigrundlag til vedtagelse på generalforsamling Den nye udviklingsplan skal følges tæt op af et nyt værdigrundlag, og den kan først endelig sættes i gang når vi har noget mere konkret at arbejde videre med. Elevens personlige alsidige udvikling vil blive arbejdet ind i det pædagogiske forum først, og sidenhen udvikles til at blive gennemarbejdet på trinnene. Evaluering af undervisning I vores udviklingsplan for står der: Vi skal etablere en evaluerings - og videndelingskultur, der giver os mulighed for at bruge vores ressourcer optimalt og få gavn af hinandens kompetencer. På Holbæk lille skole har vi en kultur som bærer præg af et demokratisk dannelsesbegreb hvor dannelsen ikke blot er spørgsmål om formidling af fagligt indhold og færdigheder, men også en formidling og en konstruktion af værdier og motiver. Vi uddanner vores elever til handleduelige voksne, så de kan være kvalificerede deltagere i et demokrati. Det betyder også at vi i vores kultur anvender bestemte typer af evaluering, der lægger vægt på bestemte aspekter af virkeligheden. Grundlæggende læner vi os op følgende definition på evaluering hvor vi anskuer det som en systematisk, retrospektiv bedømmelse af udfald, slutpræstationer eller forvaltning i skolen, som er tiltænkt at spille en rolle i fremtidige beslutningssituationer. Det handler

6 om refleksion på et velfunderet grundlag over tidligere handlinger, mål og resultater med det formål at gøre det bedre i fremtiden. Evaluering kan overordnet set anvendes på to måder: som summativ eller formativ evaluering. Den summative evaluering har et kontrol aspekt. Her er der fokus på produktet med tilbagemelding til eksterne parter. Den formative evaluering har et udviklings- og læringsaspekt. Her er der mere fokus på processen, tilbagemeldingen går til de implicerede parter. Vi ønsker en evalueringskultur som ikke blot lægger vægt på at gennemføre enkeltstående prøver, test og evalueringer, men som også har fokus på det reflekterende og perspektiverende. For at kunne gøre det er det afgørende at der skabes en åben og tryg kultur med rum til kritisk dialog. Opbygningen af en evalueringskultur kræver at vi i skolens fire team til stadighed arbejder med en organisering som understøtter vilkårene for en udviklende evalueringskultur. Opbygningen af en tidssvarende evalueringskultur med fokus på skriftlighed, systematik, dialog og refleksion er vigtige nøgleord i en læringsorienteret udvikling. Der evalueres løbende på en række områder i skolen og hvert af disse områder beskrives i de følgende afsnit. Alle evalueringsresultater deles kun mellem de implicerede parter og vil ikke være offentlige tilgængelige. Evaluering af undervisning - trinvis Evaluering af undervisning på HLS kan beskrives som den måde, vi over længere tid tænker, udfører, organiserer og anvender forskellige evalueringsformer. Det er en række procedurer, redskaber og handlinger, som er indarbejdet/integreret på de enkelte trin, i klasserne og hos den enkelte medarbejder, og som til dels tilfredsstiller et vidensbehov om skolens primær opgave nemlig at undervise og opdrage. Grundantagelsen er et syn på evaluering som læring, men også som en form kontrol og dokumentation. Næsten al evaluering er intern og begrundes med, at den skal kunne bruges til noget, og det ikke bare skal fremstå som evaluering for evalueringens skyld. Formålet med at evaluere på Holbæk lille Skole er: at give eleverne et redskab til at blive bevidste om sin egen læringsstil at fastholde en udviklingsproces (gøre næste forløb bedre) at lære eleverne at sige noget konstruktivt til hinanden og til lærerne at vi som lærere får feedback på vores undervisning at skabe et forum for klassens sociale og faglige udvikling Målskiven som evalueringsredskab på alle trin I skoleåret 2006/2007 blev vi på HLS enige om at indføre målskiven som evalueringsredskab. Primært i forbindelse med skole/hjem samtalerne, men flere lærere har også anvendt den på specifikke

7 undervisningsforløb både i forhold til det faglige, sociale og personlige udbytte. Målskiven er en model hvor man placerer en række udsagn på en målskive og jo længere mod midten jo mere enig er man i udsagnet. Udsagnene er enten udarbejdet af læreren eller i et samarbejde mellem læreren og eleverne og tager afsæt i trinmålene, de specifikke faglige mål for forløbet og eller lignende. I forbindelse med skole/hjem samtalerne er der også i oplægget lagt vægt på at der indgås en række fremadrettede aftaler mellem elev/lærer og elev/forældre, og samtidig evalueres aftaler indgået ved de sidste skole/hjem samtaler. Målskiven

8 Indskolingen 0.-2.kl. Undervisningen I indskolingen er det den mundtlige evaluering og refleksion efter undervisningsforløb mellem lærerne, mellem lærerne og eleverne som er den dominerende form for evaluering. Her evalueres både det faglige, sociale og personlige i forhold til det enkelte barn. Efter de tværfaglige tema forløb evalueres der i lærergruppen og der tages et skriftligt referat, som så anvendes næste gang temaet finder sted til at ændre og justere. Desuden lægges der vægt på det sociale og personlige i forhold til frikvartererne og her er der systematiske evalueringer efter 12 frikvarteret. Herefter sættes der nye mål for klassens trivsel, og fokus punkter for det videre arbejde udvælges. Test I 0.klasse foretages en kontrolleret tegne og iagttagelsestest, hvor eleverne testes i opmærksomhed, koncentration, former og begreber. Testen præsenteres for forældrene til skole/hjem samtalen. I 1. og 2.klasse foretages der standardiserede læseprøver som præsenteres for forældrene til skole/hjem samtalen. Desuden foretages der diverse hjemmelavede test i både dansk og matematik og nogle gange udformet op til skole/hjem samtaler. Testene er både summative og formative og følges altid op af en mundtlig dialog med eleven eller med forældrene Sociogrammer anvendes som et særligt evalueringsredskab på det sociale område i indskolingen, og evalueres til skole/hjem samtalen. De betragtes som et her og nu billede af barnets trivsel i forhold til det sociale liv, men også som en pejling i forhold til den generelle trivsel. Testen tages en gang om året i alle klasser. Børn med særlige vanskeligheder Der er stor systematik i evalueringsprocedurerne omkring børn med særlige vanskeligheder. Her udarbejdes handlingsplaner med fokus punkter og mål, og de følges tæt op af lærerne omkring barnet og forældrene. Der evalueres en gang om ugen og kommunikeres dagligt via en bog med forældrene. Barnets inddrages i evalueringerne og det noteres i bogen Skolehjemsamarbejdet Der sendes ugebreve hjem til forældregruppen med diverse informationer samt evalueringer af diverse undervisningsforløb. Udgangspunktet for skole/hjemsamtalen er den skriftlige evaluering (målskivemodellen), hvor barnets evalueres i forhold til den faglige, personlige og sociale udvikling og med udgangspunkt i trinmålene for indskolingen. Forud for samtalerne har der været en elevsamtale, da eleverne ikke deltager i skole/hjemsamtalen på dette trin. Fritidsordningen De ansatte i fritidsordningen evaluerer dagligt børnenes trivsel med hinanden og med forældrene når de afleveres eller hentes. Desuden videndeles der med lærerne omkring de enkelte børn, således at barnets trivsel i skole og fritidsordningen betragtes som en helhed. I fritidsordningen afholdes der jævnligt børnemøder hvor eleverne inddrages i planlægning og evaluering af de aktiviteter der skal og har fundet sted i fritidsordningen. Eleverne er med til at udarbejde en dagsorden før mødet og der udarbejdes et skriftligt referat som alle elever får med hjem til forældrene. Skolehjemsamarbejdet Der sendes jævnligt informationsbreve hjem til forældrene, så de kan følge med i aktiviteterne i fritidsordningen samt evalueringen af disse. Børnene udfylder en målskive kun omhandlende deres tid i fritidsordningen og denne evalueringen medbringes til skole/hjem samtalen. Her tages udgangspunkt i målene for fritidsordningen, som er udarbejdet i samarbejde med fritidsordningen på 1.mellemtrin. I 0. kl. deltager en pædagog fra fritidsordningen i skole/hjem samtalen og kan hermed supplere det skriftlige evalueringsmateriale. I 1. og 2.kl. udformes en skriftlig evaluering af barnets trivsel i fritidsordningen som lærerne medbringer til skole/hjem samtalen. I særlige tilfælde deltager pædagogerne i samtalen. Desuden deltager pædagogerne på skoleforældremøderne, hvor der orienteres og evalueres i forhold til aktiviteter og det daglige liv i fritidsordningen.

9 1.mellemtrin 3.-5.kl. Undervisningen Evaluering af de fælles tværfaglige temaforløb foregår enten skriftligt eller mundtligt og med afsæt i de opstillede faglige mål for forløbet. Evalueringerne gemmes og anvendes året efter. Evaluering af anden undervisning foregår mundtligt og nogle gange efter en bestemt skabelon med afsæt i målsætningerne, og andre gange er det ustruktureret. Mundtlig evaluering af elevernes trivsel foregår dagligt i pauserne, og der sættes hurtigt ind ved børn med særlige vanskeligheder. Her inddrages forældrene med det samme. Test Der tages standardiserede læse/staveprøver i klasserne hvert år op til skole/hjem samtalerne og de danner baggrund for en samtale om elevens læseniveau. De læserprøver der tages afdækker læsehastighed, forståelse og resultaterne anvendes i det videre arbejde med elevens læsning. Der tages en test i matematik i 3.kl. og testene er diagnosticerende og fremadrettede og giver lærerne en overblik over hvor sikkert de forskellige fagområder er indlært. Skole/hjemsamarbejdet Ved skole/hjemsamtalen anvendes både den mundtlige og den skriftlige evaluering. Udgangspunktet er den skriftlige evaluering, som er målskivemodellen. Her evalueres ligeledes på det faglige, personlige og sociale med udgangspunkt i trinmålene for 1.mt. og eleverne udfylder den sammen med deres forældre. Fra 5.klasse deltager eleverne i skole/hjemsamtalen. Forløbet starter op med elevsamtale. Fritidsordningen Børnenes trivsel i fritidsordningen evalueres i samarbejde med skoledelen og har sit eget afsnit i den målskive der anvendes i forhold til fagene i skoledelen. Pædagogerne evaluerer de enkelte børn ved brug af målskiven og det danner afsæt for en samlet evaluering af samtlige børn i fritidsordningen på 1.mt. Evalueringen sker med afsæt i målsætningerne for de den samlede fritidsordningen på Holbæk lille Skole. Desuden deltager pædagogerne på forældremøder hvor der orienteres og evalueres i forhold til aktiviteter og det daglige liv i fritidsordningen. Personalet i fritidsordningen deltager på skift i et ugentligt møde med lærerne på trinet, og her evalueres elever og der udarbejdes handlingsplaner for dem med særlige vanskeligheder. På den måde er der stor videndeling mellem skole og fritidsordning og barnets liv på skolen betragtes som et hele. 2.mellemtrin 6. kl. -7. kl. Undervisningen Temaforløb og andre undervisningsforløb evalueres både skriftligt og mundtligt og foretages med afsæt i de opstillede målsætninger. skriftlige evalueringer foretages enten efter et fast skema eller efter målskivemodellen. Evalueringerne gemmes og anvendes til justering og planlægning af kommende forløb. Dansk stil anvendes også som et skriftligt evalueringsredskab. Systematikken er svingende og nogle steder inddrager man sidste års resultater og andre steder gøres det ikke. Test Der tages standardiserede læse og forståelsesprøver (TL 1 og TL 2) i både 6. og 7.klasse. De tages på op til skole/hjem samtalerne og danner baggrund for en samtale om elevens læse og forståelsesniveau. I 6.klasse foretages to matematiktest, en færdighedstest og en problemorienteret test. Testene er diagnosticerende og fremadrettede og giver lærerne en overblik over hvor sikkert de forskellige fagområder er indlært. Udover det tages der diverse hjemmelavede test, som kun anvendes til lærerens brug og som en form for kontrollerende opsamling på et forløb, og for at sikre niveauet. Skolehjemsamarbejdet Ved skole/hjemsamtalen anvendes både den mundtlige og den skriftlige evaluering. Udgangspunktet er den

10 skriftlige evaluering, som er måleskivemodellen, samt læse og matematiktestene. Her evalueres eleven ligeledes i forhold til det faglige niveau, samt den personlige og sociale udvikling med udgangspunkt i trinmålene for 2. mt. Eleverne deltager i skole/hjemsamtalen. Forinden den samtale har klasselæreren haft en samtale med eleven alene, med udgangspunkt i målskiven. Overbygningen 8. kl-10. kl. Undervisningen Der må her skelnes mellem basis- og projekttimerne. Dog er reglen den, at for at evaluere en periode/aktivitet, må der være en fælles forståelse mellem elever og lærere af hvad målet med den evaluerede periode/aktivitet var. Med hensyn til formen har vi valgt tre forskellige evalueringsformer: 1. Evalueringen foregår som en fælles klassedebat med nogle nøgleord på tavlen klassen vælger ordstyrer og referent blandt eleverne 2. Evalueringen foregår som et studiegruppearbejde eller individuelt med gruppens / elevens evaluering indskrevet i en målskive. 3. Eller en blanding af to af de ovenstående punkter eller nogen gange den ene form, andre gange den anden form alt efter aktivitet / temperament. Det er lærerens valg hvilken evalueringsform der bruges som afslutning af de enkelte forløb. Det er lærerens ansvar at referaterne fra evalueringerne skrives ind i klassens evalueringsmappe. For at hjælpe denne proces fremad har projektkoordinatorerne ca. hver tredje uge klassetid med sin klasse. Her kan de vende de ting, der har betydning for klassens trivsel og arbejdsro. Skolehjemsamarbejdet Ved skole/hjemsamtalen hvor linjelæreren deltager, anvendes både den mundtlige og den skriftlige evaluering. Udgangspunktet er den skriftlige evaluering, som er målskivemodellen. Her evalueres ligeledes på det faglige, personlige og sociale med udgangspunkt i trinmålene for OB. Andre prøveformer i overbygningen På Holbæk lille Skole fastholder vi Projektopgaven i 10. klasse en opgave der både får en skriftlig bedømmelse og en karakter. En opgave hvor eleverne laver en synopsis, som de skal forsvare til en mundtlig prøve med intern censor. Lærerne lægger op til en anderledes fremlæggelse, hvor der tages relevante virkemidler i brug. På Holbæk lille Skole har vi valgt, at eleverne ikke går op til 9. klasses prøven. Det gør vi dels for at bruge så megen tid som muligt på at tilegne sig viden og færdigheder, dels for at undgå at fokusere på prøven som det egentlige mål for læring. Vi arbejder samtidig på at indføre andre prøveformer, der tager hensyn til skolens vægt på tværfaglig undervisning med et fagligt udgangspunkt. Den selvvalgte opgave i 10. klasse Den selvvalgte opgave i 10. klasse foregår hos os i linjeholdsregi som en del af skolevejledningen. Senest 1. marts skal 10. klasses eleverne aflevere en skriftlig opgave til linjeholdslæreren og et mundtligt oplæg til linjeholdet om deres fremtidsudsigter. På den måde er de så bedre rustet til at udfylde deres tilmeldingsseddel til FTU samt lave deres uddannelsesplan. Karakterer I overbygningen giver vi karakterer ud fra følgende principper: Som hovedregel mener vi, at karakterer kun er én måde at evaluere elevernes udbytte på og giver således et meget begrænset billede af elevernes standpunkt. De kan ikke stå uden kommentarer / udtalelser om hvad eleven har gjort godt og hvad han /

11 hun kan forbedre. På alle årgange gives der årskarakterer i alle basisfagene. Disse årskarakterer gives så vidt muligt i den sidste basisperiode i det pågældende fag, sammen med en mundtlig kommentar. En undtagelse fra dette er de afsluttende prøver i 10. klasse, samt de standpunktskarakterer, der gives i forbindelse med FTU (til 9. og 10. klasse i marts). Årskarakterer er standpunktskarakterer, der skal udtrykke lærerens bedømmelse af elevens faglige standpunkt - kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer. I 8. klasse anvendes karaktergivningen ved tiltagelevering af hjemmeopgaver i matematik. Der vil også være mulighed for frivillig karaktergivning i forbindelse med større opgaver, hvor lærerne i forbindelse med et delprojekt beslutter sig for at give karakterer. Disse karakterer kan dog aldrig stå alene, idet der altid skal følge en udtalelse med afleveringer af større opgaver. I 9. klasse gives der karakterer for de større skriftlige opgaver i basisfagene, ligesom der i visse delprojekter kan gives karakterer i tilknytning til kommentarer. Det er op til 10. klassernes elever og lærere at beslutte hvor mange karaktergivninger, der er nødvendige i forhold til forberedelserne til de afsluttende prøver. Karaktererne fra de afsluttende prøver lægges ud på hjemmesiden. Evaluering af samarbejdet mellem ledelsen og medarbejderne Samarbejdet mellem medarbejdere og ledelsen evalueres løbende efter behov via en række formelle og uformelle samtaler. Det er vores opfattelse at der er en høj grad af åbenhed og at det opleves som ukompliceret at få en samtale med sin leder. De mere formelle evalueringer foregår ved medarbejderudviklingssamtaler og teamudviklingssamtaler Medarbejderudviklingssamtaler Formålet er en fælles refleksion og samtale hvor den ansattes faglige, personlige og sociale situation på Holbæk lille Skole evalueres. Det undersøges om den ansatte har ressourcer der ikke nyttiggøres og samtidig skabe klarhed om den ansattes udviklingsforløb. Samtalen foregår med skolens ledelse, som udgangspunkt afdelingslederen, og er af ca. 1 times varighed. Tidspunktet for samtalen aftales senest en uge før, så begge parter har mulighed for at forberede sig. Udgangspunktet for samtalen med det pædagogiske personale er et oplæg lavet af ledelsen, samt den ansattes egne refleksioner. Det er den ansatte der sætter dagsordenen for samtalen. Indgangsspørgsmålet vil være: Hvad vil du gerne snakke om? I slutningen af mødet opstilles en uddannelsesplan for den enkelte. På et pædagogisk møde præsenteres den samlede uddannelsesplan for hele det pædagogiske personale, i sammenhæng med en ansættelsesstrategi-plan. Teamudviklingssamtaler (TUS) Formålet med samtalerne er at kvalificere teamsamarbejdet så det professionelle pædagogiske samarbejde styrkes. Den enkeltes faglige forventninger tydeliggøres i forhold til samarbejde og udvikling. Målet er at skabe baggrund for at de personlige og faglige ressourcer vi tilsammen råder over, kan udvikles og spille sammen bedst muligt i arbejdet på skolen. Dette danner baggrund for skolens samlede uddannelses- og ansættelsesplan. Samtalerne har et anerkendende perspektiv og der evalueres med indgangsvinklen hvad er du god til og hvordan bidrager du positivt til samarbejdet. Teamudviklingssamtalen foregår med teamets medlemmer samt skolens ledelse. Der udarbejdes to

12 referater: Et detaljeret til gruppens medlemmer og et ekstrakt til kollegerne på skolen. Samtalen programsættes til 3,5 time, startende kl. 18 og med afslutning På det først kommende pædagogiske møde gennemgås referaterne ekstrakterne, og der skitseres et grundlag for de indsatsområder, der bør arbejdes videre med. Dette sidste på baggrund af det pæd. mødes drøftelser. På det pædagogiske møde evalueres hele forløbet og følges op af de individuelle samtaler (MUS). Det psykiske arbejdsmiljø Det psykiske arbejdsmiljø evalueres af skolens ledelse og sikkerhedsrepræsentant hver 3. år med udgangspunkt i en tilfredshedsundersøgelse som foretages via en spørgeskemaundersøgelse udformet af AMI (arbejdsmiljøinstituttet). Resultatet gennemgås på et pædagogisk møde og centrale fokuspunkter udvælges til videre bearbejdning og der udarbejdes en plan for det videre arbejde. Bestyrelsen forelægges ligeledes undersøgelsens resultater, og er med i idet videre forløb. Samlede evalueringer Trinberetninger I den årlige skriftlige trinberetning evaluerer trinet selv den samlede undervisning og årets gang, ud fra en fast skabelon. Her beskrives og evalueres nye tiltag i forhold til undervisningens indhold og struktur. Ved skolestart opstilles en række målsætninger på de enkelte trin i forhold til næste års fokusområder med udgangspunkt i udviklingsplanen. Dette for dels at synliggøre udviklingsplanen, men også for at opkvalificere trinberetningerne. Den tilsynsførendes beretning Ved den tilsynsførendes indberetning til ministeriet evalueres det om skolens undervisning svarer til den undervisning der foregår i folkeskolen. Beretningen fremlægges desuden på generalforsamlingen. Der skal føres tilsyn med alle frie grundskoler, og på vores skole er der mange tilsynsførende. Således er det primært forældrene, bestyrelsen og skolens ledelse der dagligt fører tilsyn med undervisningens kvalitet. Udover det er der en forældrevalgt ekstern tilsynsførende som besøger skolen ved forskellige lejligheder, og på Holbæk lille Skole er det Connie Stendal Rasmussen. Hun skal føre tilsyn med følgende områder: Tilsyn med om skolen forbereder eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre. Tilsyn med evt. tilbud om sprogstimulering. Udover det har hun disse opgaver Tilsyn med om undervisningssproget er dansk. Vurdering af undervisningsmaterialets faglige og pædagogiske kvalitet. Drøftelse af indholdet af undervisningsplaner med leder og lærer. Under besøgene taler Connie med lærerne og skolen ledelse, hvor hun bliver grundigt orienteret om det daglige arbejde på skolen.

13 Efter besøgene udfærdiges en beretning/orientering om tilsynet, som sendes ud til alle forældrene sammen med skolens øvrige beretninger syv dage inden generalforsamlingen. Forældrenes tilsyn og evaluering Det er forældrene som fører det daglige tilsyn og som på forældremøder og til skole/hjem samtaler er med til at evaluere den samlede undervisning. Dette sker dels på initiativ fra lærergruppen, men også efter ønske fra forældregruppen. Her evalueres både det faglige niveau for klassen, samt den sociale trivsel. Generalforsamlingen På generalforsamlingen aflægger bestyrelsen og skolens leder en beretning, som evaluerer skoleåret på en række områder. Desuden aflægges der en beretning i forbindelse med afslutningen af regnskabet. Disse beretninger evaluerer skolens drift overordnet på følgende områder: - Elev tilgang og frafald - Personalesituationen - Særlige begivenheder - Den økonomiske situation - Særlige indsatsområder fra udviklingsplanen Konklusion Ledelsen har vurderet, ud fra de i evalueringsprocedurens givne parametre, samt ud fra de opnåede resultater ved FS10 og FSA 2010 at undervisningen på Holbæk lille Skole lever op til Folkeskolens krav og målsætning. Fremtidigt vil Holbæk lille Skole lave en evalueringsrapport hvert andet år, med baggrund i Udviklingsplan, værdigrundlag, undervisning og evalueringspolitik. Næste evalueringsrapport vil således være at finde på skolens hjemmeside i foråret 2013.

Evalueringskultur på Holbæk lille Skole

Evalueringskultur på Holbæk lille Skole Evalueringskultur på Holbæk lille Skole I vores udviklingsplan for 2006-2010 står der: Vi skal etablere en evaluerings - og videndelingskultur, der giver os mulighed for at bruge vores ressourcer optimalt

Læs mere

Evaluering på Humlebæk lille Skole

Evaluering på Humlebæk lille Skole Evaluering på Humlebæk lille Skole På Humlebæk lille Skole har vi en kultur som bærer præg af et demokratisk dannelsesbegreb, hvor dannelsen centrerer sig omkring formidling af fagligt indhold og færdigheder,

Læs mere

Evalueringskulturen på Kværkeby Friskole

Evalueringskulturen på Kværkeby Friskole Evalueringskulturen på Kværkeby Friskole På Kværkeby Friskole arbejder vi med en evalueringskultur, der giver os mulighed for at skabe de bedste rammer og det bedste læringsmiljø for vores elever. Vi ønsker

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet

Læs mere

Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen

Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen Kontaktoplysninger Pilegårdsskolen Ole Klokkersvej 17 2770 Kastrup Tlf: 32507525 Skoleleder

Læs mere

Evaluering i Helsingør Privatskole

Evaluering i Helsingør Privatskole Evaluering i Helsingør Privatskole Helsingør privatskole har til mål, at understøtte samt udvikle elevernes sociale og faglige kompetencer. For at kunne realisere det mål er udvikling et vigtigt aspekt,

Læs mere

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning

Læs mere

Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede

Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede 1 Indholdsfortegnelse Overordnet målsætning 3 Elevernes lyst til at lære og bruge matematik 3 Matematikken i førskolealderen 3 Matematikken i indskolingen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har altid opmærksomheden

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012

Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012 Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012 1 Nærum Skoles indsatsområder 2011-2012 er den mere præcise udmøntning af skolens 4-årige udviklingsplan. Indhold og opbygning af skolens 1-årige indsatsområder:

Læs mere

UDDANNELSESPLAN. 1. Skolen som uddannelsessted

UDDANNELSESPLAN. 1. Skolen som uddannelsessted UDDANNELSESPLAN 1. Skolen som uddannelsessted Kontaktoplysninger Nordregårdsskolen Tejn Allé 3 2770 Kastrup Tlf.: 32514033 Sygetelefon.: 30760362 Mail: ng.uk@taarnby.dk Skoleleder: Niels Bahn Rasmussen

Læs mere

Praktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15

Praktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15 Praktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15 Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Skoleleder: Niels Christophersen Praktikansvarlig: Leif Skovby Larsen Skolen som uddannelsessted Skolen

Læs mere

Tilsynserklæring maj 2013 april 2014 Marie Mørks Skole, Hillerød

Tilsynserklæring maj 2013 april 2014 Marie Mørks Skole, Hillerød Tilsynserklæring maj 2013 april 2014 Marie Mørks Skole, Hillerød Tilsynets form Mit andet år som skolens tilsynsførende har i sin form lignet sidste år. Men ud over fokus på undervisningen og skolens samlede

Læs mere

Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede

Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede 1 2 Indholdsfortegnelse Overordnet målsætning 4 Fokusområder 5 Elevernes lyst til at lære og bruge matematik 5 Matematikken i førskolealderen 6 Matematikken

Læs mere

Nordbyskolens evalueringsplan

Nordbyskolens evalueringsplan Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål Lærere (http://ffm.emu.dk/) En årsplan er et planlægningsredskab

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Brændkjærskolen ved Niels E. Danielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Med udgangspunkt i Skolepasset

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne

Læs mere

Tilsynserklæring. Certificeret privatskoletilsyn Gråspurvevej 67, 03, 03. L0tL32. Tilsynsførende. Beskrivelse af skolen. Skolen.

Tilsynserklæring. Certificeret privatskoletilsyn Gråspurvevej 67, 03, 03. L0tL32. Tilsynsførende. Beskrivelse af skolen. Skolen. Certificeret privatskoletilsyn Gråspurvevej 67, 03, 03 Nick Stær Anderien Mail: nicksandersen@yahoo.dk Tlf: 50 43 4676 Tilsynserklæring Skolen Skolens navn Skolekode Nørrebro Lilleskole L0tL32 Skolens

Læs mere

Figur 8. Meningsfulde vitaliserende fællesskaber

Figur 8. Meningsfulde vitaliserende fællesskaber Ude-hjemme-organisering af læring På Buskelundskolen har vi valgt at organisere os på en måde, hvor skoledagen er opdelt i hjemmetid og uderum for at kunne understøtte elevens læring bedst. Det er pædagogens

Læs mere

Del 2. Den årlige etablering af fundament for teamets arbejde og samarbejde.

Del 2. Den årlige etablering af fundament for teamets arbejde og samarbejde. Del 2. Den årlige etablering af fundament for teamets arbejde og samarbejde. Indhold: Årshjul Fælles årsmål og årsplan for klassen Årsplan for fag Den individuelle undervisningsplan og statusrapport Rolleafklaring

Læs mere

Skolen er en af Danmarks 22 katolske skoler. Skolens profil bygger på skolens målsætning: Link til profil og målsætning

Skolen er en af Danmarks 22 katolske skoler. Skolens profil bygger på skolens målsætning: Link til profil og målsætning Selvevaluering Indledning Skolens bestyrelse og forældrekreds har besluttet, at tilsynet på skolen skal ske ved selvevaluering. Vi følger Danmarks Privatskoleforenings manual, som er godkendt af Kvalitets-

Læs mere

Retningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, læring og trivsel

Retningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, læring og trivsel Retningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, Retningslinjerne for holddannelse på Finderuphøj Skole har til formål at understøtte hvor

Læs mere

Inklusion i Hadsten Børnehave

Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion i Hadsten Børnehave Et fælles ansvar Lindevej 4, 8370 Hadsten. 1. Indledning: Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion er det nye perspektiv, som alle i dagtilbud i Danmark skal arbejde med. Selve

Læs mere

I Assens Kommune lykkes alle børn

I Assens Kommune lykkes alle børn I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn

Læs mere

Der er i lærergruppen i forhold til den samlede evaluering og skolens 5. års evalueringsplan i 2013 fokus på følgende 3 områder:

Der er i lærergruppen i forhold til den samlede evaluering og skolens 5. års evalueringsplan i 2013 fokus på følgende 3 områder: Evaluering 2013 Der er i lærergruppen i forhold til den samlede evaluering og skolens 5. års evalueringsplan i 2013 fokus på følgende 3 områder: Evaluering, karakterer, udtalelser De praktisk-musiske fag

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Selvevaluering på (skolens navn)

Selvevaluering på (skolens navn) Selvevaluering på (skolens navn) Forældrekreds og bestyrelse har d. / 20 i fællesskab truffet beslutning om, at tilsynet med undervisningen, føres af skolen ved selvevaluering. Skolestyrelsen er underrettet

Læs mere

Egelundskolen som praktikskole for læreruddannelsen

Egelundskolen som praktikskole for læreruddannelsen Egelundskolen som praktikskole for læreruddannelsen Kontaktoplysninger Adresse: Egelundsvej 8-10, 2620 Albertslund, tlf.: 43 64 73 50 Praktikansvarlig: Skoleleder Annelise Weng Praktikkoordinator: Nina

Læs mere

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF Skolen skal sikre kvalitet i undervisningen på et overordnet niveau, hvilket er beskrevet i Bekendtgørelse om kvalitetssikring og resultatudvikling med dennes

Læs mere

ML - CONSULT. Tilsynserklæring for: Ugelbølle Friskole Langkær 2, Ugelbølle. 8410 Rønde Telefon: 25200700

ML - CONSULT. Tilsynserklæring for: Ugelbølle Friskole Langkær 2, Ugelbølle. 8410 Rønde Telefon: 25200700 Tilsynserklæring for: Ugelbølle Friskole Langkær 2, Ugelbølle. 8410 Rønde Telefon: 25200700 Skoleleder: Michael Kjær. Hjemmeside: www.ugelboellefriskole.dk Email:info@ugelboellefriskole.dk CVR.nr. 32819087

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....

Læs mere

Slotsskolen. Vision og præsentation

Slotsskolen. Vision og præsentation Slotsskolen Vision og præsentation oktober 2010 Vision for Slotsskolen Slotsskolen skal være folkeskole for alle børn i Vestbyen. Med udgangspunkt i anerkendelse, respekt og fællesskab, tilrettelægges

Læs mere

Indskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved:

Indskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved: Indskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved: Kendetegn Ses i hverdagen ved: Spejling til værdigrundlag SAMARBEJDET MELLEM SKOLE OG HJEM Samarbejdet opfordrer forældrene til

Læs mere

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien udmøntes i en evalueringsplan som omfatter en evaluering af studieplanen, herunder planlægning og gennemførelse

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Teamsamarbejde om målstyret læring

Teamsamarbejde om målstyret læring Teamsamarbejde om målstyret læring Dagens program Introduktion Dagens mål Sociale mål Gennemgang Øvelse Teamsamarbejde Gennemgang Værdispil Planlægningsredskab til årsplanlægning Introduktion Arbejde med

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 Kvalitetsrapport 2008/2009 Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 1 Indholdsfortegnelse. Side 3. Kapitel 1. Resumé med konklusioner. Side 4. Kapitel 2. Tal og tabeller Side 5. Kapitel 3 Fagligt niveau

Læs mere

Evaluering Hellested Friskole og Børnehus 2015-2016

Evaluering Hellested Friskole og Børnehus 2015-2016 Evaluering Hellested Friskole og Børnehus 2015-2016 Formål På Hellested Friskole og Børnehus arbejder vi løbende med evaluering. Evalueringen sker her dels som led i det enkelte barns udviklingsproces,

Læs mere

Evaluering i folkeskolen i Frederikshavn

Evaluering i folkeskolen i Frederikshavn Evaluering i folkeskolen i Frederikshavn Debatten om evaluering bliver i medierne ofte til en debat om test. Det betyder, at debatten om evaluering og test bliver overfladisk og uinteressant i en pædagogiske

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Parkskolen ved Gaby Juhl KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Parkskolens elever er alle visiteret gennem

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 1 Skoleåret 11-1 Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved skoleleder Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Sdr. Bjert Centralskoleselever

Læs mere

Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan. EUD Merkantil. Lemvig Gymnasium

Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan. EUD Merkantil. Lemvig Gymnasium Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan EUD Merkantil Lemvig Gymnasium Fastsættelse af den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan/eud Merkantil er fastsat

Læs mere

Vejledning til prøven i idræt

Vejledning til prøven i idræt Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 18 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor November 2015 Side 2 af 18 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet

Læs mere

Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2.

Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2. Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2. Vision. Med afsæt i et velfungerende samarbejde, ønsker område Søndervang 2 at fremme en høj grad af trivsel og udvikling for alle. Værdier: Vi bygger vores pædagogiske

Læs mere

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene: Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.

Læs mere

Hundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016

Hundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016 1 Hundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016 1. Lovgivning Lovgivning omkring evaluering på de Frie Grundskoler findes i Friskolelovens 1b, der siger følgende: 1b stk. 1 Skolen

Læs mere

Pædagogiske læreplaner isfo

Pædagogiske læreplaner isfo Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne

Læs mere

Uddannelsesplan Christinelystskolen

Uddannelsesplan Christinelystskolen Uddannelsesplan Christinelystskolen kvalitetskrav til de konkrete praktikniveauer. Praktikskolens grundoplysninger: Navn: Christinelystskolen Adresse : Telefon, mail webadresse: Tlf. 9663 1755 Hjemmeside

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

Bekendtgørelse om selvevaluering på frie grundskoler

Bekendtgørelse om selvevaluering på frie grundskoler BEK nr 620 af 09/06/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., sag nr. 131.29F.031 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC

Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC Forord En praktikskoles uddannelsesplan skal godkendes på baggrund af kvalitetskrav. I bekendtgørelse om

Læs mere

Skovsgård Tranum Skole

Skovsgård Tranum Skole Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...

Læs mere

Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan

Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan Introduktion I nedslag 1 har I arbejdet med målpilen, som et værktøj til læringsmålstyret undervisning. Målpilen er bygget

Læs mere

Vejledning til individuelle undervisningsplaner

Vejledning til individuelle undervisningsplaner Vejledning til individuelle undervisningsplaner Den individuelle undervisningsplans baggrund Den individuelle undervisningsplan tager sit juridiske udgangspunkt i folkeskoleloven og dens ultimative krav

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion.

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. 1. Lautrupgårdskolen udarbejder handleplan for inklusion. Mål: Inklusionsstrategien skal implementeres som en naturlig del af hverdagen. Succeskriteriet: At

Læs mere

Vejledning til prøven i idræt

Vejledning til prøven i idræt Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 20 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor April 2016 Side 2 af 20 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet - trin

Læs mere

Lemvig kristne Friskole Skoleåret 2012-2013

Lemvig kristne Friskole Skoleåret 2012-2013 Evaluering af skolens samlede undervisning Følgende er Lemvig kristne Friskoles (LKF) evaluering af dennes samlede undervisning, sådan som det foreskrives i henhold til friskolelovens 1.b og 1.c. Evalueringen

Læs mere

Bilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen

Bilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen Center for Børn & Undervisning Bilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen 1. Baggrund Uddannelsesudvalget i Faxe Kommune iværksatte den 24. februar 2015 en proces, der tilgodeser analyse, dialog

Læs mere

Rathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam 13.16 2. niveau

Rathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam 13.16 2. niveau Rathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam 13.16 2. niveau en styrke i dit barns hverdag 2 Kultur og særkende: Professionsteam 13.16 består ud af skoler beliggende i Odder kommune. I Odder kommune

Læs mere

Uddannelsesplan for niveau 1og 2 Skoleåret 2015 2016

Uddannelsesplan for niveau 1og 2 Skoleåret 2015 2016 Uddannelsesplan for niveau 1og 2 Skoleåret 2015 2016 Tranbjergskolen Afdelingen for 0. 5. Klasse Kirketorvet 22 8310 Tranbjerg Afdelingen for 6. 10. Klasse Grønløkke Allé 9 8310 Tranbjerg www.tranbjergskolen.dk

Læs mere

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013 Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831006, er foretaget af chefkonsulent

Læs mere

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne

Læs mere

Indskolingen på Randers Realskole. børnehaveklasse

Indskolingen på Randers Realskole. børnehaveklasse Indskolingen på Randers Realskole 1. klasses undervisning - lige fra børnehaveklasse 1 Udvikling med tradition Selvom Randers Realskole er blandt landets største skoler, så fungerer indskolingen i en lille,

Læs mere

Evaluering af skolens samlede undervisning

Evaluering af skolens samlede undervisning Evaluering af skolens samlede undervisning En fri grundskole skal regelmæssigt evaluere skolens samlede undervisning og udarbejde en plan for opfølgning på evalueringen I evalueringen indgår en vurdering

Læs mere

Praktik ansvarlige: Tomas Terp Nielsen E-mail: terpnielsen@hotmail.com

Praktik ansvarlige: Tomas Terp Nielsen E-mail: terpnielsen@hotmail.com UDDANNELSESPLAN (Lærerstuderende i praktik på Gørlev Idrætsefterskole). Gørlev Idrætsefterskole er en almendannende efterskole med fokus på idræt. Vores mål er at uddanne danne eleverne til selvstændige

Læs mere

Pædagogisk udviklingsplan 2016-2017

Pædagogisk udviklingsplan 2016-2017 Pædagogisk udviklingsplan 2016-2017 Indsæt billede Marker rammen nedenfor, og tryk slet. I stedet sætter du dit eget billede ind. Tryk på indsæt i menuen og derefter tryk på billede så finder du billedet

Læs mere

Rebild Kommune. Tilsyn på Ældreområdet i 2013

Rebild Kommune. Tilsyn på Ældreområdet i 2013 Rebild Kommune Tilsyn på Ældreområdet i 2013 Indledning Rebild Kommune har overdraget os opgaven med at udføre det lovpligtige kommunale tilsyn på Kommunens ældre- og plejecentre. Konkret drejer det sig

Læs mere

Når du skal forberede din MUS-samtale MUS

Når du skal forberede din MUS-samtale MUS Når du skal forberede din MUS-samtale MUS MUS-samtalen Om MUS Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) er en dialog mellem leder og medarbejder. I denne dialog kan I tale åbent og fortroligt om anvendelse og

Læs mere

ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION

ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION Århus Kommune Børn og Unge ELEVPLANENS FORMÅL OG INDHOLD Skoleåret 2006/2007 er et læreår for arbejdet med elevplaner, hvor skolen skal arbejde med at finde en model

Læs mere

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

tænketank danmark - den fælles skole

tænketank danmark - den fælles skole NYHEDSBREV NR. 20 SOMMER 16 tænketank danmark - den fælles skole INDHOLD Nyt fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen Indlæg fra Elisa Bergmann, BUPL Indlæg fra Mette Witt-Hagensen, Skole og Forældre Indlæg

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Sjølund-Hejls Skole ved skoleleder Jan Hjorth KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Læseindlæringen har

Læs mere

Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave

Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave et valg for dit barn Naturbørnehave Kære forældre Med dette materiale, vil vi gerne invitere dig og dit barn ind i Vesthimmerlands Naturfriskoles verden.

Læs mere

Lovgrundlag Sprogstimulering til tosprogede småbørn er beskrevet i Dagtilbudsloven 11.

Lovgrundlag Sprogstimulering til tosprogede småbørn er beskrevet i Dagtilbudsloven 11. Indledning Med denne information ønsker Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune at give et overblik over sprogstimulering til tosprogede småbørn, der ikke går i børnehave og som derfor deltager

Læs mere

Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler.

Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler. Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler. Med indførelsen af folkeskolereformen og de politiske beslutninger i Halsnæs Kommune sker der forandringer i det tidligere SFO (0-3 klasse)

Læs mere

Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft.

Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft. Indskolingen Faglighed med kreativitet. Vi lægger stor vægt på forskellige arbejds- og samarbejdsformer for at eleverne kan agere i det kreative læringsmiljø. Kreativ undervisning kan eksempelvis være

Læs mere

Der går 664 elever på Sct. Ibs Skole (pr. 5. september 2013). De bliver undervist af 56 lærere, der tilsammen dækker 47 fuldtidsstillinger.

Der går 664 elever på Sct. Ibs Skole (pr. 5. september 2013). De bliver undervist af 56 lærere, der tilsammen dækker 47 fuldtidsstillinger. Der går 664 elever på Sct. Ibs Skole (pr. 5. september 2013). De bliver undervist af 56 lærere, der tilsammen dækker 47 fuldtidsstillinger. Alle arbejder vi sammen efter følgende formål og værdier: Sct.

Læs mere

Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler. Byg bedre broer for eleverne

Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler. Byg bedre broer for eleverne Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler Byg bedre broer for eleverne Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler Byg bedre broer for eleverne Hæftet bygger på EVA s evalueringsrapport

Læs mere

Tilsynserklæring for Rudolf Steiner Skolen i Aarhus Skoleåret 2014-15 Tilsynserklæring vedrørende det forældrevalgte, eksterne tilsyn.

Tilsynserklæring for Rudolf Steiner Skolen i Aarhus Skoleåret 2014-15 Tilsynserklæring vedrørende det forældrevalgte, eksterne tilsyn. Tilsynserklæring for Rudolf Steiner Skolen i Aarhus Skoleåret 2014-15 Tilsynserklæring vedrørende det forældrevalgte, eksterne tilsyn. Tilsynet er foretaget på: Rudolf Steiner Skolen i Aarhus Strandvejen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole

Kvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Skanderup-Hjarup Forbundsskole ved Johan W. Helms KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Forbundsskolens elevers resultater

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige er eller støtte NOTAT 19. september 2013 I forbindelse med arbejdet med inklusion i Frederikssund kommunes skoler, er det besluttet at der på alle kommunens

Læs mere

Børne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud

Børne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud Børne og Ungeforvaltningen 2014-15 På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud 1 En strategi for inklusion i dagtilbud Dette hæfte beskriver en strategi for inklusion i dagtilbud i Køge Kommune. Strategien

Læs mere

Bilag 3: Praktik. Studieordning 2013-2014 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-03-2014

Bilag 3: Praktik. Studieordning 2013-2014 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-03-2014 Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 PRAKTIKNIVEAU I... 2 PRAKTIKNIVEAU II... 3 OVERGANGSORDNING FOR STUDERENDE PÅ LÆRERUDDANNELSEN BORNHOLM. PRAKTIKNIVEAU II... 5 PRAKTIKNIVEAU III... 5 OVERGANGSORDNING

Læs mere

Bekendtgørelse om Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole

Bekendtgørelse om Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole BEK nr 1172 af 12/12/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Børn og Undervisning, Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, j.nr. 058.24J.271

Læs mere

Kvalitetsrapport. Vestre Skole er en kommunal folkeskole. Skolens virksomhed bygger på Folkeskoleloven og det kommunale selvstyres vedtagelser.

Kvalitetsrapport. Vestre Skole er en kommunal folkeskole. Skolens virksomhed bygger på Folkeskoleloven og det kommunale selvstyres vedtagelser. Skolens navn: Vestre Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Vision for Vestre Skole Kvalitetsrapport Vestre Skole består af en Undervisningsafdeling og en Fritidsafdeling. Det er

Læs mere

Brøndbyvester Skole har godt 1000 elever, 150 lærere og pædagoger

Brøndbyvester Skole har godt 1000 elever, 150 lærere og pædagoger Brøndbyvester Skole som uddannelsessted Brøndbyvester Skole har godt 1000 elever, 150 lærere og pædagoger Brøndbyvester Skole er firesporet og rummer ud over almenklasser også kommunens specialklasserække

Læs mere

Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og sosu elever som består af 10 kursusdage.

Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og sosu elever som består af 10 kursusdage. Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og sosu elever som består af 10 kursusdage. På de næste sider ser du programmet for kurset, samt støttespørgsmål for

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan

Læs mere

Uddannelsesplan Ferslev Skole

Uddannelsesplan Ferslev Skole Uddannelsesplan Ferslev Skole Grundoplysninger: Navn: Ferslev Skole Adresse: Rævedalsvej 5, 9230 Svenstrup J Telefon: 96376220 Mail: ferslevskole@aalborg.dk Webadresse: www.ferslevskole.dk Kultur og særkende:

Læs mere

Lejrskolen. en autentisk lejrskole gav en kick-start. Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor

Lejrskolen. en autentisk lejrskole gav en kick-start. Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor Lejrskolen en autentisk lejrskole gav en kick-start Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor 14 Lejrskolen er et eksempel på et forsøgsskoleinitiativ, der blev udviklet i et gensidigt

Læs mere

Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan. EUD Merkantil. Lemvig Gymnasium

Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan. EUD Merkantil. Lemvig Gymnasium Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan EUD Merkantil Lemvig Gymnasium Fastsættelse af den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan/eud Merkantil er fastsat

Læs mere

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring

Læs mere

Manual. Danmarks Privatskoleforening. Selvevaluering

Manual. Danmarks Privatskoleforening. Selvevaluering Manual Danmarks Privatskoleforening Selv Skolens profil Her og nu Kapitel 1 2 Her og nu Skolens profil. Kapitel 1. Kapitel 1 Skolens profil Kapitel 1.a Skolens værdigrundlag / formål / profil. Kapitel

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

SKOLEREFORM 2014. Grauballe Skole. Grauballe Skole

SKOLEREFORM 2014. Grauballe Skole. Grauballe Skole SKOLEREFORM 2014 FILM OM SKOLEREFORMEN https://publisher.qbrick.com/embed.aspx?mid=9991a52e SKOLEREFORMENS FORMÅL Folkeskolereformen skal gøre en god folkeskole bedre. Vi skal bygge videre på folkeskolens

Læs mere