Øget gennemførelse af et uddannelsesforløb - hvordan?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Øget gennemførelse af et uddannelsesforløb - hvordan?"

Transkript

1 Social- og Sundhedsskolen Syd Bjerggade 4M Aabenraa Øget gennemførelse af et uddannelsesforløb - hvordan?

2 Denne bog er resultatet af et samarbejde mellem Social og Sundhedsskolen Syd og praksisområdet. Bogen er udarbejdet som et indsatsområde i Handlingsplanen for øget elevgennemførelse Bogen beskriver først nogle af de tilbud, som Social- og Sundhedsskolen Syd og Kommunerne kan tilbyde elever, når der er brug for vejledning eller en ekstra støtte til at gennemføre uddannelsen. Derefter er der vejledere, undervisere, kontaktlærere og mentorer, der fortæller nogle af de succeshistorier, som illustrerer, at selv om eleven er kørt fast, er der altid en vej. Denne bog kan findes på under punktet: Om skolen. Hvor der er vilje, er der vej! Udgivet af Social- og Sundhedsskolen Syd.

3 Indholdsfortegnelse: 3 1. Social- og Sundhedsskolen Syds undervisningsmiljø og læringssyn. 2. Tilbud iværksat af Social- og Sundhedsskolen Syd: 2.1 Elevens kontaktlærer. 2.2 Tilbud fra kontaktlæreren mens eleven er i praktikken. 2.3 Tilbud om en mentor. 2.4 Eksamensangstkursus. 2.5 Et redskab som kan bruges, hvis eleven har svært ved at nå målene i praktikken. 2.6 Læsevejledning mens eleven er på skolen. 2.7 SPS, specialpædagogisk støtte. 2.8 Læsevejledning mens eleven er i praktikken. 2.9 NetOpNu. 3. Praktikstedets læringsmiljø. 4. Tilbud iværksat af praktikken, i kommunerne: 4.1 Mentor 4.2 Hvad kan man gøre i praktikken for at støtte eleven i et uddannelsesforløb. 5. De faglige organisationer kan også være eleverne behjælpelige.

4 4 6. Succeshistorier fra elever på Social- og Sundhedsskolen Syd og/eller i praktikforløb, fortalt af praktikkoordinatorer, praktikvejledere, kontaktlærere, undervisere og mentorer. (Alle navnene på eleverne er opdigtede. Billederne er arkivfotos efter tilladelse fra eleverne.) 6.1 Anne får en mentor på Grundforløb, denne støtte er med til at styrke hendes sociale kompetencer. 6.2 En mentor hjælper Ulla med at strukturere hverdagen. 6.3 Birgit får støtte af Social- og Sundhedsskolen Syd og praktikken til at bryde den sociale arv. 6.4 Praktikvejlederen hjælper Fatima med at sætte teori på praksis. 6.5 Connie får hjælp af praktikvejlederen til at arbejde med mundtlig kommunikation. 6.6 Gennem vejledning, anerkendelse og støtte får Agnethe styrket sin selvtillid. 6.7 Praktikvejlederens mange roller hjælper Pernille gennem et praktikforløb. 6.8 Marie får vejledning til at gennemføre sit praktikforløb med for stort sygefravær. 6.9 Paul får af praktikvejlederen hjælp til at arbejde med sin usikkerhed og generthed Mozhdeh og praktikvejlederens eksemplariske måde at arbejde med de kulturelle forskelle på Sophie fortæller om sin ordblindhed, og får støtte af praktiklæreren og praktikvejlederen til at komme godt igennem praktikken Karen får en uvildig med til samtale og få hjælp til at få en ny praktikplads Hvordan en struktureret plan og vejledning hjælper Louise godt igennem et praktikforløb.

5 5 1. Social- og Sundhedsskolen Syds uddannelsesmiljø og læringssyn: Skolen er rammen om et aktivt og kreativt uddannelses- og undervisningsmiljø for elever og kursister: Vi vil derfor arbejde for til stadighed at have et godt undervisningsmiljø, der er sundhedsfremmende er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt er inspirerende og stimulerende giver mulighed for såvel samarbejde som for individuelt arbejde samt giver mulighed for fællesaktiviteter Læringssyn, lidt om det at lære: Skolens undervisning tager udgangspunkt i begrebet ansvar for egen læring. Det betyder, at ingen andre end dig selv kan beslutte, om læring skal ske. Læring opstår inde i dig, når noget giver mening, og når du arbejder aktivt med det, der skal læres. Viden, færdigheder og holdninger er ikke noget, man kan overføre direkte fra en person til en anden. For at du kan tage ansvar for egen læring, så kræver det, at du arbejder bevidst med, hvordan du lærer bedst. Det kræver også, at du arbejder med at opnå en indsigt i de krav, der stilles til dig, og som er udtrykt i de forskellige mål for uddannelsen.

6 6 Social- og sundhedsuddannelserne veksler mellem teori og praktik. På denne måde støtter teori og praksis hinanden under uddannelsen. Det er afgørende, at du reflekterer over både teori og praksis, at du selv opsøger viden, og at du stiller spørgsmål, både til det du forstår, og det du ikke forstår. På den måde er du selv med til at skabe sammenhæng i din uddannelse. Evaluering er et redskab, der kan støtte refleksionen og dermed læringen. 2. Tilbud iværksat af Social- og Sundhedsskolen Syd: 2.1 Elevens kontaktlærer: Når eleven starter på grundforløbet eller et af hovedforløbene på Social- og Sundhedsskolen Syd, får han/hun tildelt en kontaktlærer. Kontaktlæreren: Planlægger og afvikler de individuelle kontaktlærersamtaler. Udformer og ajourfører uddannelsesplaner i samarbejde med eleven. Følger op på realkompetencevurdering. Medvirker til, at der for eleven er sammenhæng mellem skole og praktik. Samarbejder med ansættende myndighed. Skaber kontakt til de relevante støtteforanstaltninger.

7 7 Afholder uddannelsessamtaler med elever med særlige behov. 2.2 Tilbud fra kontaktlæreren mens eleven er i praktikken: Den ansættende myndighed kan kontakte kontaktlæreren vedr. generelle uddannelsesmæssige spørgsmål. Uddannelseskonsulenten kan kontakte kontaktlæreren, når en elev har fået et uddannelsesmæssigt problem. Er der behov for et møde, foregår det på Social- og Sundhedsskolen Syd. 2.3 Tilbud om en mentor: Mentorordningen er et tilbud til elever med særlige behov på skolen. En mentor kan støtte elever i at gennemføre en ungdomsuddannelse. Ordningen er for elever, der har behov for støtte i en begrænset periode. Støtten er primært af social, praktisk og kulturel karakter. En mentor er på SOSU skolen en underviser. Opgaven for mentoren er at støtte eleven i at være den, han/hun er og styrke elevens selvtillid og således hjælpe

8 8 eleven til at forstå og overskue det, der er problemfeltet, så han/ hun tilegner sig muligheder for at gennemføre uddannelsen. 2.4 Eksamensangstkursus: Hvis eleven har svært ved at gå til eksamen og oplever det som angstprovokerende, kan Social- og Sundhedsskolen tilbyde et eksamensangstkursus. Kurserne udbydes 3 gange pr. år. Erfaringen er, at den elev, der har gået på et kursus, bliver mere åben i klassen, har lettere ved at gå til eksamen og oplever det mindsker angsten. Eleverne har også mulighed for at deltage, når de er i praktikken. Eleven henvises af uddannelseskonsulenten i praktikken. Henvisning til eksamensangstkurser sker gennem kontaktlærer. 2.5 Et redskab som kan bruges hvis eleven har svært ved at nå målene i praktikken: Social og Sundhedsskolen Syd har udarbejdet et redskab kaldet Udviklingsplan, der kan bruges i de situationer, hvor eleven har brug for målrettet planlægning i forhold til udvikling af de personlige og faglige kompetencer. Redskabet kan findes på Social- og Sundhedsskolens hjemmeside under punktet: Uddannelser.

9 9 2.6 Læsevejledning mens eleven er på skolen: Alle elever på Social- og Sundhedsskolen Syd tilbydes screening af læseforståelse, stavning og skriftlig formulering, når de starter på en uddannelse. Formålet er at bibringe de elever, der har behov for hjælp, redskaber så de har de bedste muligheder for at tage en uddannelse. Herudover tilbydes eleverne andre individuelle pædagogiske tilbud Skolen har mulighed for at låne en IT rygsæk ud til eleven evt. indtil eleven får en IT - rygsæk bevilliget af Statens Uddannelsesstyrelse. Der er læseprogram på alle skolens PC ere og ordbog på computeren som ordliste. Læseprogrammet kan lånes og lægges på elevens hjemmecomputer. Programmet findes også på engelsk. Uddannelsesvejledningen, hvor eleverne optages, kontakter læsevejledningen, inden eleverne påbegynder uddannelsen, hvis det viser sig, at der er ekstra behov for bistand fra læsevejledning i uddannelsen. Henvisning til læsevejledningen foregår gennem kontaktlæreren, når eleven er påbegyndt et uddannelsesforløb. 2.7 SPS - specialpædagogisk støtte: For elever med læse- og skrivevanskeligheder eller andre typer af funktionsnedsættelser har læsevejledningen mulighed for at søge SUstyrelsen om forskellige støtteforanstaltninger, disse støtteforanstaltninger

10 10 kan f.eks. være en elektronisk IT- rygsæk eller studiestøtte timer. 2.8 Læsevejledning mens eleven er i praktikken: Hvis en elev på Social- og Sundhedsskolen Syd tidligere har haft kontakt til læsevejledningen i forbindelse med f.eks. læse-, stave-, syns- eller høreproblemer, har eleven mulighed for at få tilbudt ekstra støttetimer i praktikken. Praktikstedet kan f.eks. få timer til at hjælpe eleven med at skrive, læse og kombi nere teori og praksis. Hjælpen kan også bestå i, at eleven i praktikperioden kommer ind på skolen, og får undervisning i specifikke områder som supplement til den faglige læring. For at eleven kan få hjælpen, skal eleven sammen med enten kontaktlæreren eller den praktikansvarlige henvende sig til læsevejledningen på Socialog Sundhedssko len. Læsevejlederen vil så, sammen med eleven, afklare støttebehovet og ansøge om hjælp. 2.9 NetOpNu: NetOpNu er en vejledningsenhed, der understøtter ungdomsuddannelserne i Sønderjylland. Den har til formål at støtte eleven vha. rådgivning mhp. at sikre, at eleven trods psykiske belastninger kan gennemføre en uddannelse.

11 11 Der er ansat psykologer, som gennem samtaler afklarer elevernes situation. Har en elev behov for støtte, kan kontaktlæreren eller uddannelseskonsulenten henvende sig til en uddannelsesvejleder, der indkalder eleven til en afklarende samtale, for at vurdere, hvorvidt elevens problemer kan afhjælpes så fortsat uddannelse er realistisk. Eleven kan herefter henvises til NetOpNu. 3. Praktikstedets læringsmiljø: Udarbejdet af Det Lokale UddannelsesUdvalg for Social- og Sundhedsuddannelsen og pædagogisk assistent august 2009, (LUU). Et godt læringsmiljø har fokus på elevens uddannelse. Relevante arbejdsopgaver planlægges med udgangspunkt i uddannelsen. I et godt læringsmiljø får eleven mulighed for at indhente, bearbejde og anvende sin viden og erfaring. Et godt læringsmiljø er et sted hvor: man går i dialog med hinanden. det er tilladt at give udtryk for sin tvivl og for det, man ikke ved. der er plads til forskellighed.

12 12 der er tid og rum, til refleksion og evaluering, og hvor eleven har mulighed for at opleve motivation, succes og trivsel. 4. Tilbud iværksat af praktikken Kommunerne: 4.1 Mentor En mentor er en erfaren person, som gennem rådgivning, sparring, vejledning, coaching og feedback deler ud af sin erfaring og sine kompetencer for at støtte elevens udvikling under uddannelsen. Mentor har til opgave at introducere og støtte eleven i en tidsbegrænset periode. Mentorordningen er en ordning, som kan tilbydes de elever, der har brug for særlig støtte, og hvor støtten er afgørende for, at eleven kan fastholdes i sin uddannelse. Det er forskelligt, hvilke mentortilbud der er i kommunerne, så er mentorordningen et tilbud, du som vejleder synes er relevant for din elev, så kontakt den uddannelsesansvarlige i din kommune.

13 Hvad kan man gøre i praktikken for at støtte eleven i uddannelsesforløbet: Anbefalinger til praktikstederne udover de faste procedurer, som blandt andet velkomstbrev, uddannelsessamtaler og kompetent vejledning. Den uddannelsesansvarlige kan kontaktes, hvis man som vejleder er i tvivl om de lokale procedurer og muligheder. Hurtig hjælp er dobbelthjælp. Praktikstedets læringsmiljø er centralt i forhold til den sårbare elev. Der skal være et miljø, hvor eleven får mulighed for at indhente, bearbejde og anvende sin viden og erfaring, og hvor eleven føler sig tryg. Det er væsentligt, at eleven har nogle gode oplevelser. De gode oplevelser giver lyst til at lære, og elevens lyst til at lære betyder større mulighed for at færdiggøre uddannelsen. Peg på muligheder i stedet for begrænsninger. I vejledning er det centralt, at der er en positiv samarbejdsrelation mellem vejlederen og eleven. Det kan ske, at samarbejdet mislykkes, i så fald kan det anbefales, at eleven har mulighed for at bytte vejleder og evt. afdeling/område. Det sker i et samarbejde med den uddannelsesansvarlige. For social- og sundhedshjælperelever, kan det anbefales, at eleven i slutningen af sin 1. praktik besøger sit praktiksted for 2. praktik og får hilst på vejlederen.

14 14 For social- og sundhedshjælperelever, kan det anbefales, at vejlederen fra 2. praktik deltager i slutevaluering af 1. praktik for at højne kvaliteten af 2. praktik og støtte til elevens erhvervsfaglige kompetenceudvikling. Det er læringsmæssigt vigtigt, at eleven får sparring/har fælles refleksioner på de opgaver han/hun laver, sammen med sin vejleder eller andre i gruppen. Her kan brug af logbog og dagbog være et redskab for nogle elever. Kommunikation mellem alle parter, elev, vejleder, kontaktlærer fra skolen og den uddannelsesansvarlige er under hele uddannelsesforløbet en væsentlig omdrejningsfaktor for at støtte, guide og hjælpe eleven til uddannelse. En stor åbenhed mellem alle parter er nødvendigt for at kunne sætte professionelt og hurtigt ind.

15 15 5. De faglige organisationer kan også være eleverne behjælpelige: Den faglige organisation varetager elevens interesser, det er dog en forudsætning, at eleven er medlem. Den faglige organisation kan kontaktes i forbindelse med spørgsmål og problemer omkring arbejdstidsaftalen/ overenskomsten, som kan være til frustrationer i det daglige arbejde under uddannelsen. Spørgsmålene kan for eksempel være af overenskomstmæssig art: - Hvor mange helligdage må en elev arbejde? - Har eleven betalt ferie under uddannelse? - Hvor mange weekender må/skal eleven arbejde? FOA har mht. overordnede 3 punkter forhandlingsrettigheder for alle de faglige organisationer. Den faglige organisation deltager også gerne i samtaler med eleven, kontaktlærer og praktikvejleder og uddannelseskonsulent, i tjenstlige samtaler og hjælper eleven med eventuelle praktiske og teoretiske spørgsmål, som kan opstå i forbindelse med uddannelsen.

16 16 6. Succeshistorier: Succeshistorierne handler om elever, der er stødt på vanskeligheder i deres uddannelsesforløb. Trods det, at eleverne i perioder oplever vanskeligheder i deres skoleforløb eller i praktikken, lykkes det at hjælpe dem med at gennemføre deres uddannelse. Den enkelte elevs historie er unik. Historierne viser, at får den enkelte elev den nødvendige støtte i den konkrete situationen med den rigtige hjælp, er det muligt for eleven at gennemføre et uddannelsesforløb. Praktikvejledere, praktiklærere, undervisere, kontaktlærere, mentorer og elevkoordinator fortæller nogle af de succeshistorier som illustrerer, at selv om en elev er kørt fast, er der en vej. Hvor der er vilje, er der vej!

17 Anne får en mentor på Grundforløb. Denne støtte er med til at styrke hendes sociale kompetencer: Præsentation af situationen: Anne dropper ud af gymnasiet, og kommer derfor i kontakt med Ungdommens Uddannelsesvejledning i en af de større byer. Hun har helt mistet modet og selvtilliden i forhold til uddannelsen. Anne har sin mor, og en kæreste som hun planlægger at flytte sammen med, men ingen andre venner. Gennem UU får hun mulighed for at deltage i et forløb for unge piger, der af forskellige årsager er uden for ungdomsuddannelsessystemet. En del af forløbet foregår på Social- og Sundhedsskolen Syd, hvor Anne får mod på at begynde på grundforløbet og får tilknyttet en mentor. Forløbet: Anne er fra starten meget usikker på sig selv og meget tilbageholdende, taler f.eks. med lav stemme. Fagligt er hun dygtig, men har brug for megen bekræftelse og anerkendelse. Samtalerne med mentor går især ud på, hvordan hun kan få socialt fodfæste i klassen. Hvem tør du godt gå hen og snakke med nu? Hvad kunne I snakke om? Gør det. Hvem er de næste, du gerne vil snakke lidt mere med? osv. Det viser sig, at Anne har langt flere sociale kompetencer gemt i sig, end hun selv troede. Hun bliver gladere og lidt mere sikker på sig selv. Anne bliver værdsat i klassen af kammeraterne. Grundforløbet bliver afsluttet med et pænt resultat.

18 18 Hvorfor blev det en succes: Anne går videre på social- og sundhedshjælperuddannelsen og klarer sig udmærket uden mentor, men med en kontaktlærer. Underviser og mentor

19 En mentor hjælper Ulla med at strukturere hverdagen: Præsentation af situationen: Ulla bliver optaget på social- og sundhedshjælperuddannelsen lige efter grundforløbet, men løber ind i problemer hjemme, med veninder og helbredet samtidigt med, at hun flytter hjemmefra. Grundforløbslæreren anbefaler en mentor, hvilket Ulla selv synes er en rigtig god idé. Samtalerne går meget på trivsel i skolen, i praktikken og det at overskue hverdagen. Ulla har lige brug for at vende sine oplevelser for at få ideer til, hvordan hun skal tackle situationen eller bare en bekræftelse på, at det, hun føler, er ok. Forløbet: I en af praktikkerne er Ulla f.eks. ved at segne, fordi hun har fået 4-5 opgaver oven i hinanden. Hun får en samtale med vejlederen, som også forstår Ullas problem, og derefter stryger den ene opgave og laver en tidsplan for resten. I skolen føler Ulla sig på et tidspunkt ikke respekteret af nogle voksne elever, de ser ud til at antage, at fordi hun er ung, er hun nok ikke så dygtig. Mentor får, efter aftale med Ulla, en snak med den lærer, der for tiden underviser på holdet. Læreren fremhæver bevidst Ulla, når hun laver noget godt, og hun opnår den respekt, hun har fortjent. Hvorfor blev det en succes: Som uddannelsen skrider frem, bliver Ulla mere og mere moden og selvstændig. Ulla klarer sig fagligt godt både på skolen og i praktikken. Mentors erfaring er, at mentorarbejdet lykkes bedst i forhold til elever, som egentlig bare har behov for støtte i en periode og et lille puf til at komme

20 20 videre. Hvor der er tale om komplekse problemer af både fysisk, psykisk og social karakter, rækker mentorrollen ikke. Underviser og mentor

21 Birgit får støtte af Social- og Sundhedsskolen Syd og praktikken til at bryde den sociale arv: Præsentation af situationen: Birgit, har megen praksiserfaring, men tror ikke, hun kan lære teorien og eller sige noget ved fremlæggelser eller til eksamen. Hun kan til tider give højlydt udtryk for meget negative følelser i forhold til at lære teorien. Forløbet: Underviseren forsøger at holde fokus på Birgits ressourcer, og har løbende dialog med hende både, når det gå godt, og når der skal øves mere. Birgit har deltaget i eksamensangstkursus. Hun arbejder hårdt for at forbedre svage sider, personligt og fagligt. Udtalelsen fra den daglige vejleder ved Dimmisionen: Birgit har brudt den sociale arv. Hvorfor blev det en succes? Det faste underviserteam arbejder sammen og har samme holdning til støtte af eleven. Praksis støtter meget op om eleven. Eleven tog imod de tilbud, der var, og fik samtidig en god støtte fra de andre elever, der var rum og plads til, at eleven kunne reagere og afreage Kontaktlærer

22 Praktikvejlederen hjælper Fatima med at sætte teori på praksis: Præsentation af situationen: En voksen 2-kulturel kvinde - Fatima er i praktikforløb 1 på et plejecenter. Vejlederne er i tvivl om, hvorvidt Fatima forstår de beskeder, hun modtager, og hvor hun er rent teoretisk/fagligt. Forløbet: Praktikvejlederen har nogle vejledningssituationer med Fatima, og finder ud af, at en tidligere vejleder har talt meget overordnet om teorien i vejledningssituationerne. Praktikvejlederen prøver at tage en enkelt beboer og sætte teorien på, og dette går rigtig godt, Fatima viser, at hun er helt med både teoretisk og fagligt i forhold til, hvad man kan forvente af en elev i 1 praktikforløb. Hvorfor blev det en succes? Det blev en succes, fordi både elev og vejledere fik redskaber til deres vejledningssituationer. Praktikvejleder

23 Connie får hjælp af praktikvejlederen til at arbejde med mundtlig kommunikation: Præsentation af situationen: Connie er en elev midt i 40 erne med meget lavt selvværd. Hun er meget stille og har personlige problemer på hjemmefronten. Hun fremstår ret mimikfattig. Connie er selv bevidst om det, og hun vil gerne arbejde med det. Forløbet: Praktikvejlederen og Connie aftaler til forventningssamtale, at det er noget, Connie skal arbejde bevidst med. Løbende giver praktikvejlederen Connie små opgaver, som hun klarer rigtig flot. Dette betyder for Connie, at hendes selvværd bliver styrket. Hendes kropssprog ændres også markant. Connie bliver mere åben, og deltager i snakken i afdelingen Hun er også mere åben for ny læring. Hvorfor blev det en succes? Connie har senere meldt tilbage, at hun var glad for, at praktikvejlederen gav hende et lille spark bagi, men Connie er også meget bevidst om, at hun fortsat skal arbejde med kropssprog og kommunikation. PS. Praktikvejlederen har stadig kontakt med eleven, som nu er på skole, og snart skal starte i 2. praktikforløb. Praktikvejleder

24 Gennem vejledning, anerkendelse og støtte får Agnethe styrket sin selvtillid: Præsentation af situationen og forløbet: Praktikvejlederen modtager Agnethe, en elev i 50 års alderen, i den første praktik. I praktikforløbet oplever vejlederen, at Agnethe tvivler meget på sig selv. Agnethe har i forvejen en anden uddannelse inden for handel og erhverv, med 20 års erfaring. Praktikvejlederen giver Agnethe opbakning, og gennem samtaler prøver vejlederen at støtte og vejlede Agnethe. Agnethe får som elev en del omsorg. Hvorfor blev det en succes? Agnethe er en dygtig elev, hun får selvtillid og bliver en smilende og glad elev. Hun består sin uddannelse med flot resultat. Praktikvejleder

25 Praktikvejlederens mange roller hjælper Pernille gennem et praktikforløb: Præsentation af situationen: Pernille er en fagligt dygtig elev, vellidt blandt beboere og kollegaer. Hun får uheldigvis en sygdomsperiode på ca. 14 dage. Forløbet: Vejlederen kontakter Pernille og spørger hende, hvad grunden er til de 14 dages fravær. Pernille fortæller, at hun går til nogle undersøgelser vedr. alvorlig sygdom, hvor hun er i risikogruppe. Praktikvejlederen, den uddannelsesansvarlige og Pernille planlægger det resterende forløb i praktikken således, at fokus er rettet på de 3 mål, som Pernille skal bestå for at klare praktikken. Pernille arbejder målbevidst og klarer sig godt. Så kommer der en periode, hvor Pernille er væk i 14 dage igen. Vejlederen finder ud af, at der er tale om personlige problemer i hendes bagland, samt kontroverser med en anden elev. Pernille bliver indkaldt til møde med vejlederen og den daglige leder og den anden elev. De 2 elever får at vide, hvordan de skal arbejde på plejecentret, og at private stridigheder må holdes uden for praktikstedet. Dette indvilliger de begge to i. Da Pernille er oppe på 1 måneds fravær kontakter vejlederen den ansættende myndighed for at fortælle, at Pernille kan bestå praktikken, selvom hun ikke har været der full-time (hun må ikke have flere fraværsdage). Dette overholder Pernille og består praktikken. Hvorfor blev det en succes? Det at være vejleder indebærer mange funktioner: rollemodel, vejleder,

26 26 psykolog, pædagog, socialrådgiver og mere. Det er det, der gør det sejt at være vejleder. Praktikvejleder 6.8 Marie får vejledning til at gennemføre sit praktikforløb med stort sygefravær: Præsentation af situationen: Marie er Social og sundhedsassistentelev i A-praktik på et psykiatrisk sygehus. Pga. sygdom har Marie et stort fravær. Maries vejleder er usikker på, om Marie kan nå sine mål, og kontakter den uddannelsesansvarlige på sygehuset. Den uddannelsesansvarlige ringer til Maries kontaktlærer på skolen, og de aftaler et møde. Forløbet: Der bliver afholdt et møde med den ansættende myndighed, den uddannelsesansvarlige, den daglige vejleder, kontaktlæreren fra skolen og Marie. De får sammen udarbejdet nogle gode løsningsforslag, til hvordan Marie kan nå sine mål. Hvorfor blev det en succes Marie føler, at hun får en god opbakning, en god støtte, og at der kom nogle gode brugbare forslag til, hvordan hun kan nå sine mål. Kontaktlæreren kom med nogle uddybende forslag til Marie om, hvad hun kunne gøre for at opnå sine mål i praksis. Marie får en god opbakning fra den ansættende myndighed, og den uddannelsesansvarlige i praktikken.

27 27 Samtalen er meget positiv. Marie ved godt, at hun ikke står selv med det her og at hun har alles opbakning til, at det skal lykkes. Det giver Marie modet og lysten til at bevise, at hun vil det her. Tilbage på afdelingen føler Marie sig mere velkommen og forstået, da afdelingen ved at hun vil arbejde seriøst med målene for at bestå praktikken. Personlig har Marie lært, at hun ikke skal gå og gemme på noget, og at hun må melde ud med, hvordan hun føler, hun har det på afdelingen. Det gælder jo om at undgå misforståelser. Underviser og Kontaktlærer

28 Paul får af praktikvejlederen hjælp til at arbejde med sin usikkerhed og generthed: Præsentation af situationen og forløbet: Paul starter på afdelingen som assistentelev i 1. praktik. Han virker først meget usikker og genert. Paul er svær at få mange ord ud af, og det virker som om, han i starten af forløbet snakker praktikvejlederen efter munden. Det gør det lidt svært for vejlederen at få Paul til at åbne op og give feedback. Paul fungerer godt på afdelingen, men holder sig meget til sine egne beboere. Ved de ugentlige samtaler prøver vejlederen at give Paul plads til at åbne op for samtale, og det går stille og roligt fremad på den gode måde. Ved slutevalueringen bliver det synligt, at Poul har rykket sig mere, end afdelingen lige har haft indtryk af. Paul giver en utrolig flot slutevaluering til både gruppen og vejlederen. Hvorfor blev det en succes? Både Paul og vejlederen har været enige om at gøre en fælles indsats. Poul fortæller, at hans tidligere arbejdsplads, (hvor han stadig arbejder som afløser) kan mærke, at han er blevet mere åben og udadvendt. Det er et skulderklap til både afdelingen og vejlederen. Praktikvejleder

29 Mozhdeh og praktikvejlederens eksemplariske måde, at arbejde med de kulturelle forskelle på: Præsentation af situationen: Mozhdeh er assistentelev. Hun er nydansker og skal ud i praktikforløb 1. Mozhdeh har klaret sig godt fagligt på skolen, men kommer fra et land med en anden kultur. Afdelingen er opmærksom på, at Mozhdeh skal støttes ekstra, i forhold til hvordan ting takles og gøres her i Danmark. Forløbet: På afdelingen oplever personalet og praktikvejlederen Mozhdeh som en meget ansvarsfuld og engageret pige, der fagligt er på niveau. Kulturelt har hun ikke kendskab til det danske sygehusvæsens funktion, plejepersonalets indbyrdes autoritet, patienter og pårørendes medbestemmelse og indflydelse på egne behandlingstilbud. Det viser sig problematisk i situationer, hvor Mozhdeh eksempelvis beder patienterne blive liggende i deres senge til efter stuegang, frem for at mobilisere dem, og i situationer hvor patienterne bruger deres autonomi, opfatter Mozhdeh det, som om at patienterne ikke hører efter, hvad lægen siger.

30 30 Praktikvejlederen bliver meget hurtig klar over den manglende indsigt fra Mozhdehs side, og får hende til at fortælle personalet om sin kulturelle baggrund, så de dermed kan få en forståelse for de forskelle Mozhdehs oplever her i Danmark. Samtidig kan alle så være medansvarlige for at korrigere evt. misforståelser i hverdagen. Praktikvejlederen havde netop taget et kursus på SOSU-skolen om kulturelle forskelle hos nydanskere og kunne herved være med til at give redskaber til sine kollegaer. Hvorfor blev det en succes? Fordi praktikvejlederen hurtigt så problemet og tog det op i personalegruppen som et fælles ansvar, alle skulle være med til at løse. Samtidig var det en ressource, at praktikvejlederen netop havde været på kursus omkring fremmede kulturer. Mozhdeh fik mulighed for at fortælle om sin baggrund, samtidig med at hun blev bekræftet i, at hun var fagligt dygtig, men skulle lære noget om dansk kultur, som var væsentlig i plejen og i forståelsen af det danske sundhedsvæsen. Praktikvejleder

31 Sophie fortæller om sin ordblindhed, og får støtte af praktiklæreren og praktikvejlederen til at komme godt igennem praktikken: Præsentation at situationen: Sophie er startet i en afdeling, hun er meget dygtig til de praktiske opgaver og får meget ros. Dette betyder, at hun tør fortælle, at hun er ordblind. Forløbet: Som ovenfor beskrevet, føler Sophie sig så tryg i afdelingen, at hun godt tør sige, at hun er ordblind. Sophie fortæller, at hun normalt er meget tilbageholdende med at oplyse, at hun er ordblind, da hun ofte oplever, at andre dermed synes, at hun er lidt dum. I afdelingen er personalet glade for, at Sophie har sagt det, og de finder ud af, hvordan de kan støtte Sophie i det skriftlige og hjælper hende i hverdagen omkring dokumentationen. Praktikvejlederen kontakter praktiklæreren, der kontakter skolen og dermed finder ud af, hvilke redskaber skolen kan stille til rådighed i praktikken. Hvorfor blev det en succes? Sophie har fået et godt forløb og er blevet meget bevidst om de redskaber, hun har til sin rådighed i uddannelsesforløbet. Praktikvejlederen og praktiklæreren er også blevet klar over, hvilke ressourcer skolen stiller til rådighed i et sådant forløb. Praktikvejleder og praktiklæreren

32 Karen får en uvildig med til en samtale og får hjælp til at få en ny praktikplads: Præsentation af situationen: Karen er social- og sundhedshjælperelev i 2. praktik, Karen har problemer med sine sociale kompetencer, derfor indkaldes der til en samtale. Forløbet: Praktikstedet mener ikke, Karen egner sig som social- og sundhedshjælper på dette tidspunkt. Karen oplever ikke, hun har problemer med de klienter, hun har fået ansvar for. Hun har et fortroligt forhold til dem, specielt gamle Maren. Det er hos Maren, den daglige vejleder mener Karen bruger for meget tid. Der er tydeligvis nogle delte meninger mellem den daglige vejleder og Karen. Hvorfor blev det en succes: På mødet er den uddannelsesansvarlige, praktikkoordinatoren, den daglig vejleder, Karen og elevkoordinatoren fra FOA med. Elevkoordinatoren har en helt klar fornemmelse af, at kemien mellem Karen og den daglige vejleder ikke er god, elevkoordinatoren vil på dette grundlag ikke gå med til en opsigelse. Resultatet bliver at Karen får forlænget uddannelsen og får en ny praktik et andet sted. Karen bestod 2. praktik med mange roser for hendes indlevelsesevne. Hun er i dag social- og sundhedshjælper. Elevkoordinatoren fra FOA

Kvalitet i praktik. - kvalitet i praktik uddannelsen for social og sundhedselever og pædagogiske assistenter

Kvalitet i praktik. - kvalitet i praktik uddannelsen for social og sundhedselever og pædagogiske assistenter Kvalitet i praktik - kvalitet i praktik uddannelsen for social og sundhedselever og pædagogiske assistenter Udarbejdet af det Lokale UddannelsesUdvalg (LUU) for social og sundhedsuddannelsen og pædagogisk

Læs mere

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

RAMMEAFTALE - PRAKTIKUDDANNELSEN SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSEN

RAMMEAFTALE - PRAKTIKUDDANNELSEN SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSEN RAMMEAFTALE - PRAKTIKUDDANNELSEN SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSEN Udarbejdet og godkendt af LUU januar 2014 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING... 3 2 DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE... 4 3 ELEVEN... 6 4 SKOLEN...

Læs mere

Forventninger til et godt praktikforløb. - for social- og sundhedselever og deres vejledere Gælder kun for SOPU Nordsjællands elever

Forventninger til et godt praktikforløb. - for social- og sundhedselever og deres vejledere Gælder kun for SOPU Nordsjællands elever Forventninger til et godt praktikforløb - for social- og sundhedselever og deres vejledere Gælder kun for SOPU Nordsjællands elever Indledning Denne pjece har til formål at bidrage til at skabe optimale

Læs mere

Undervisningsplan for Social- og sundhedsuddannelsens. Grundforløb til. Pleje, omsorg og pædagogik. Generelle del

Undervisningsplan for Social- og sundhedsuddannelsens. Grundforløb til. Pleje, omsorg og pædagogik. Generelle del Undervisningsplan for Social- og sundhedsuddannelsens Grundforløb til Pleje, omsorg og pædagogik. Generelle del LUU Jan. 2013 Bjergparken Bjerggade 4 M DK-6200 Aabenraa Telefon 73 33 43 00 Telefax 73 33

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse - PAU Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning

Læs mere

Praktik. i Den pædagogiske assistentuddannelse. Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2015

Praktik. i Den pædagogiske assistentuddannelse. Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2015 Praktik i Den pædagogiske assistentuddannelse Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2015 April 2016 Samarbejde mellem skole og praktiksted Skolen og praktikstedet samarbejder med henblik på at skabe

Læs mere

Den røde tråd større sammenhæng i uddannelsen. Social- og sundhedshjælperuddannelsen, September 2011

Den røde tråd større sammenhæng i uddannelsen. Social- og sundhedshjælperuddannelsen, September 2011 Den røde tråd større sammenhæng i uddannelsen Social- og sundhedshjælperuddannelsen, September 2011 Indhold Kontaktinformationer side 2 Samtaler i uddannelsesforløbet side 3-5 Kompetencehjul til T1 og

Læs mere

Håndbog til praktikvejledere PA elever

Håndbog til praktikvejledere PA elever Håndbog til praktikvejledere PA elever Håndbog til praktikvejledere Udgivet af Vordingborg Kommune Januar 2015 Udarbejdet af: Pædagogisk Konsulent Charlotte Skovgaard Fotos: Colourbox Vordingborg Kommune

Læs mere

Den røde tråd større sammenhæng i uddannelsen. Social- og sundhedshjælperuddannelsen Januar 2013

Den røde tråd større sammenhæng i uddannelsen. Social- og sundhedshjælperuddannelsen Januar 2013 Den røde tråd større sammenhæng i uddannelsen Social- og sundhedshjælperuddannelsen Januar 2013 Indhold Kontaktinformationer side 2 Oversigt over samtaler i uddannelsesforløbet side 3-5 Kompetencehjul

Læs mere

veje til den gode praktik

veje til den gode praktik veje til den gode praktik SOCIAL OG SUNDHEDSSKOLEN HERNING indholdsfortegnelse FORORD SIDE 3 INDLEDNING SIDE 4 TO SIDER AF SAMME SAG SIDE 6 FORUDSÆTNINGER FOR EN GOD PRAKTIKUDDANNELSE SIDE 7 FORUDSÆTNINGER

Læs mere

Praktik. i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015. Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508

Praktik. i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015. Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508 Praktik i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015 Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508 Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske

Læs mere

Social- og sundhedshjælper. er det dig?

Social- og sundhedshjælper. er det dig? Social- og sundhedshjælper er det dig? 2 Uddannelse til social- og sundhedshjælper Er du interesseret i en spændende uddannelse, er Høje-Taastrup Kommune stedet. Du vil være blandt dygtige kolleger og

Læs mere

Rammekontraktbilag K Uddannelse af elever

Rammekontraktbilag K Uddannelse af elever Rammekontraktbilag K Uddannelse af elever Tolstrup & Hvilsted ApS Myntevej 3 8920 Randers NV www.tolstruphvilsted.dk CVR: 33957203 1 1 Indledning Nærværende rammekontraktbilag indeholder følgende forpligtende

Læs mere

Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Læsevejledningen november 2010

Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Læsevejledningen november 2010 Social- og Sundhedsskolen Syd Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Bjergparken 6200 Aabenraa Telefon 73 33 43 00 www.sosu-syd.dk e-mail: sosu@sosu-syd.dk Indholdsfortegnelse Forord...

Læs mere

Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik

Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik Randers Social- og Sundhedsskole indførte i efteråret 2013 en ny struktur for timerne ud i praktik og ind fra praktik. Tidligere

Læs mere

Er en Social- og Sundhedsudannelse noget for dig? - Så læs videre i denne pjece

Er en Social- og Sundhedsudannelse noget for dig? - Så læs videre i denne pjece Sosu uddannelse i Lejre Kommune Er en Social- og Sundhedsudannelse noget for dig? - Så læs videre i denne pjece Center for Velfærd & Omsorg I Lejre kommune kan du få en uddannelse som:» Social- og Sundhedshjælper»

Læs mere

Handlingsplan for læseindsats 2016

Handlingsplan for læseindsats 2016 Handlingsplan for læseindsats 2016 Erhvervsuddannelser og AMU Jordbrugets UddannelsesCenter Århus Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Evaluering af læseindsatsen i 2015... 3 3. Overordnet beskrivelse

Læs mere

Evalueringsrapport Aftalestyring 2008 - Sundhedsuddannelserne

Evalueringsrapport Aftalestyring 2008 - Sundhedsuddannelserne Evalueringsrapport Aftalestyring 2008 - Sundhedsuddannelserne Som angivet i Kontrakt for Aftalestyring 2008 Sundhedsuddannelserne af november 2007, skal der udarbejdes en årlig evalueringsrapport på de

Læs mere

Håndbog i Praktikuddannelsen

Håndbog i Praktikuddannelsen Håndbog i Praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse Februar 2016 revideres Indholdsfortegnelse Praktikuddannelsen... 3 Den assistents fagprofil... 4 Læring i uddannelsen... 4 Talentspor og fag

Læs mere

Uddannelsesbog til SSH- uddannelsen SOSU-Fredericia-Vejle-Horsens

Uddannelsesbog til SSH- uddannelsen SOSU-Fredericia-Vejle-Horsens Uddannelsesbog til SSH- uddannelsen SOSU-Fredericia-Vejle-Horsens Skole Skole Praktik Indholdsfortegnelse: Brug af bogen side 4 Kontaktinformationer side 5-7 Tiltag ved behov for særlig indsats side 8

Læs mere

PRAKTIKPLADS - SOSU SJÆLLAND PRAKTIKPLADS SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPER SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENT PÆDAGOGISK ASSISTENT

PRAKTIKPLADS - SOSU SJÆLLAND PRAKTIKPLADS SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPER SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENT PÆDAGOGISK ASSISTENT PRAKTIKPLADS - SOSU SJÆLLAND PRAKTIKPLADS SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPER SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENT PÆDAGOGISK ASSISTENT Social- og sundhedsuddannelserne - opbygning og muligheder for videreuddannelse Kære

Læs mere

Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse

Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2015 Maj 2016 Samarbejde mellem skole og praktiksted Skolen og praktikstedet samarbejder med henblik på at skabe

Læs mere

Din personlige uddannelsesplan

Din personlige uddannelsesplan Din personlige uddannelsesplan Uddannelsesplanen skal hjælpe dig til at få overblik over dit uddannelsesforløb. Uddannelsesplanen er et samarbejdsredskab mellem dig, din kontaktlærer og din praktikvejleder.

Læs mere

Kvalitetsstandard - Social- og Sundhedsuddannelsen Kvalitetsstandard Social- og Sundhedsuddannelse Furesø Kommune

Kvalitetsstandard - Social- og Sundhedsuddannelsen Kvalitetsstandard Social- og Sundhedsuddannelse Furesø Kommune Kvalitetsstandard - Social- og Sundhedsuddannelsen Kvalitetsstandard Social- og Sundhedsuddannelse Furesø Kommune Trin 1 Social- og sundhedshjælperuddannelsen 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ansvar

Læs mere

FOA Overenskomst 11. april Lockout på skoleområdet - spørgsmål og svar om elevers forhold

FOA Overenskomst 11. april Lockout på skoleområdet - spørgsmål og svar om elevers forhold FOA Overenskomst 11. april 2013 Lockout på skoleområdet - spørgsmål og svar om elevers forhold Indledning FOA får en del spørgsmål til elevernes rettigheder og forpligtelser under lockouten af lærerne

Læs mere

LÆRINGSAFTALEN. Underviserhåndbog

LÆRINGSAFTALEN. Underviserhåndbog LÆRINGSAFTALEN Vejledning til Læringsaftalen Elevernes hæfter Idé-katalog i forhold til emner/kompetencemål 1 Projekt Læringsaftalen Vejledning til arbejdet med Læringsaftalen Formål At der arbejdes systematisk

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Aktivitet og træningsteam Skanderborg Lokalcenter Præstehaven Vestervej 7, 8362 Hørning tlf.: 87 94 87 00 Organisatorisk placering Samarbejdsrelationer

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Socialpsykiatrisk bosted i Kjellerup Vestergade 42 C 8620 Kjellerup www.bosted-kjellerup.silkeborgkommune.dk Tlf. 89703574 Organisatorisk placering

Læs mere

PRAKTIKUDDANNELSENS ORGANISERING SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSEN, TRIN 2 SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER

PRAKTIKUDDANNELSENS ORGANISERING SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSEN, TRIN 2 SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER PRAKTIKUDDANNELSENS ORGANISERING SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSEN, TRIN 2 SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER 1 INDHOLDSFORTEGNELSE PRAKTIKUDDANNELSEN 3 SOMATIKPERIODEN 4 PSYKIATRIPERIODEN 6 PRIMÆR SUNDHEDSTJENESTE

Læs mere

Håndbog i Praktikuddannelsen

Håndbog i Praktikuddannelsen Håndbog i Praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse juli 2013 Indholdsfortegnelse Praktikuddannelsen... 4 Læring i uddannelsen... 6 Læring i praktikken... 6 Læringsstile... 7 Metoder til læring

Læs mere

Kvalitetsaftale om social- og sundhedselevers praktikforløb i Sundhed og Omsorg

Kvalitetsaftale om social- og sundhedselevers praktikforløb i Sundhed og Omsorg Kvalitetsaftale om social- og sundhedselevers praktikforløb i Sundhed og Omsorg 1 Indledning Denne kvalitetsaftale fastsætter fælles retningslinjer for, hvordan praktikforløb for elever på social- og sundhedsuddannelserne

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

Mentorordning elev til elev

Mentorordning elev til elev Mentorordning elev til elev Formidling af kontakt mellem elever på 2. og 3. år (mentor) og 1. år (mentee) Farmakonomuddannelsen Indhold Hvad er en mentor og en mentee?, 3 Formål med mentorordningen, 3

Læs mere

Kvalitetsmodel. for praktik i de. grundlæggende. social- og. sundhedsuddannelser

Kvalitetsmodel. for praktik i de. grundlæggende. social- og. sundhedsuddannelser Kvalitetsmodel for praktik i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser Projektgruppe Uddannelse Faaborg Midtfyn Kommune 1 Indhold Kriterier for praktik i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser

Læs mere

Pædagogisk Assistent Uddannelse i Egedal kommune

Pædagogisk Assistent Uddannelse i Egedal kommune Pædagogisk Assistent Uddannelse i Egedal kommune 2 3 Velkommen til uddannelsen som Pædagogisk Assistent Fakta om Egedal Kommune Egedal Kommune ligger i attraktive og naturskønne omgivelser tæt på København.

Læs mere

Håndbog til elever Pædagogisk assistent udannelsen

Håndbog til elever Pædagogisk assistent udannelsen Håndbog til elever Pædagogisk assistent udannelsen Håndbog til elever Udgivet af Vordingborg Kommune Januar 2015 Udarbejdet af: Pædagogisk Konsulent Charlotte Skovgaard Fotos:Colourbox Vordingborg Kommune

Læs mere

DIN PERSONLIGE UDDANNELSESPLAN

DIN PERSONLIGE UDDANNELSESPLAN DIN PERSONLIGE UDDANNELSESPLAN Navn Holdnummer 1 Indholdsfortegnelse PRÆSENTATION OG FORMÅL... 3 1. SAMTALE: KONTAKTLÆRERSAMTALE... 4 2. SAMTALE: KONTAKTLÆRERSAMTALE... 5 3. SAMTALE: PRAKTIKBESØG... 6

Læs mere

Praktik. Generelt om din praktik

Praktik. Generelt om din praktik Praktik Praktik udgør en væsentlig del af læreruddannelsen, og for mange studerende medfører den en masse spørgsmål. For at du kan være godt rustet og blive klogere på din forestående praktik, har Lærerstuderendes

Læs mere

Pædagogisk assistent uddannelse Uddannelsesbog

Pædagogisk assistent uddannelse Uddannelsesbog Pædagogisk assistent uddannelse Uddannelsesbog 1 Indholdsfortegnelse: 1. Sådan bruger du uddannelsesmappen 2. Kontaktinformationer 3. Tiltag ved behov for særlig indsats 4. Bogliste 5. Indhold for skoleperiode

Læs mere

August 2010. Pædagogisk Assistent Uddannelse. Praktikhåndbog. For elever og praktikvejledere. Børn og Unge

August 2010. Pædagogisk Assistent Uddannelse. Praktikhåndbog. For elever og praktikvejledere. Børn og Unge August 2010 Pædagogisk Assistent Uddannelse Praktikhåndbog For elever og praktikvejledere Børn og Unge Indholdsfortegnelse Generel information Indledning...............................................................

Læs mere

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Bostøtten team Midtby Psykiatriens hus Falkevej 5 8600 Silkeborg www.socialpsykiatri-silkeborg.dk

Læs mere

Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG

Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG Social og Sundhedsskolen Esbjerg Gjesinglundallé 8, 6715 Esbjerg N www.sosuesbjerg.dk University College Syddanmark

Læs mere

Handlingsplan for læseindsats

Handlingsplan for læseindsats Handlingsplan for læseindsats 2015 under før efter ude inde inde kan ikke kan næsten kan selv Erhvervsuddannelser og AMU Jordbrugets UddannelsesCenter Århus Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Evaluering

Læs mere

Undervisningsplan for Social- og sundhedsuddannelsens. Grundforløb til. Pleje, omsorg og pædagogik. Generelle del

Undervisningsplan for Social- og sundhedsuddannelsens. Grundforløb til. Pleje, omsorg og pædagogik. Generelle del Undervisningsplan for Social- og sundhedsuddannelsens Grundforløb til Pleje, omsorg og pædagogik. Generelle del LUU Jan. 2013 Rev. Juni 2014 Bjergparken Bjerggade 4 M DK-6200 Aabenraa Telefon 73 33 43

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession

Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Vejledning til praktikdokumentet for 3. praktik Du er ligesom i de første praktikperioder ansvarlig for at udarbejde et praktikdokument og dine læringsmål

Læs mere

Uddannelsesplan for Børnenes hus Lærkereden

Uddannelsesplan for Børnenes hus Lærkereden Uddannelsesplan for Børnenes hus Lærkereden Beskrivelse af praktikstedet Institutionens navn: Adresse: Børnenes hus Lærkereden L.P. Houmøllersvej 19, 9900 Frederikshavn Telefon nr.: 40 42 30 23 E-mail:

Læs mere

Pædagogisk handleplan. for. SOSU Greve

Pædagogisk handleplan. for. SOSU Greve Pædagogisk handleplan for SOSU Greve Oprettet: 11/11/11 Side 1 af 8 INDHOLDSFORTEGNELSE PÆDAGOGISK HANDLEPLAN FOR SOSU GREVE... 3 DEL 1: SKOLENS IDENTITET... 3 1.1 Læringssyn... 3 1.2 Undervisningssyn...

Læs mere

TILLIDS- REPRÆSENTANT

TILLIDS- REPRÆSENTANT TILLIDS- REPRÆSENTANT GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din arbejdsplads er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en

Læs mere

MOTIVATION. Når samarbejdet starter

MOTIVATION. Når samarbejdet starter MOTIVATION Når samarbejdet starter SAMARBEJDSAFTALE OM DIT UDDANNELSESFORLØB Samarbejdsaftalen med din kliniske vejleder og dig er en forudsætning for, at I sammen får et fælles ansvar og forståelse

Læs mere

Oplysningsskemaet sendes til lokal udbyder af uddannelsen og lokalt uddannelsesudvalg, som sender det til PASS med deres indstillinger.

Oplysningsskemaet sendes til lokal udbyder af uddannelsen og lokalt uddannelsesudvalg, som sender det til PASS med deres indstillinger. Oplysningsskema - foreløbig til brug for godkendelse og registrering af praktiksteder ikke omfattet af koncerngodkendelser inden for pædagogisk assistentuddannelse Oplysningsskemaet sendes til lokal udbyder

Læs mere

PAU Pædagogisk Assistentuddannelse

PAU Pædagogisk Assistentuddannelse PAU 2010 PAU Pædagogisk Assistentuddannelse Vejle Kommune Skolegade 1 7100 Vejle Kommune Indledning Velkommen som elev på uddannelsen som pædagogisk assistent i Vejle Kommune, hvor vi ønsker at sikre den

Læs mere

Udviklingsredegørelse 2013 Pæd

Udviklingsredegørelse 2013 Pæd Udviklingsredegørelse 2013 Pæd 1. PASS er optaget af, hvordan PASS kan understøtte samarbejdet mellem skolen og praktikken for at øge udbyttet for elever og virksomheder. PASS vil derfor gerne høre, hvordan

Læs mere

Samarbejdsaftale omkring optagelse, ansættelse og uddannelse af social- og sundhedselever og pædagogiske assistentelever Revideret februar 2014

Samarbejdsaftale omkring optagelse, ansættelse og uddannelse af social- og sundhedselever og pædagogiske assistentelever Revideret februar 2014 Samarbejdsaftale omkring optagelse, ansættelse og uddannelse af social- og sundhedselever og pædagogiske assistentelever Revideret februar 2014 1 1. Aftalens parter Aftalen indgås mellem Social- og Sundhedsskolen

Læs mere

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen Uddannelsesordning for sundhedsuddannelsen Udstedelsesdato: 15. marts 2010 Udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til følgende

Læs mere

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet.

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet. Oplysningsskema - foreløbig til brug for godkendelse og registrering af praktiksteder ikke omfattet af koncerngodkendelser inden for social- og sundhedshjælperuddannelsen Bilag. Vejledning til udfyldelse

Læs mere

Vejledningsmateriale til vejledere for Pædagogstuderende i Socialt Rehabiliteringscenter

Vejledningsmateriale til vejledere for Pædagogstuderende i Socialt Rehabiliteringscenter Vejledningsmateriale til vejledere for Pædagogstuderende i Socialt Rehabiliteringscenter 1 Indholdsfortegnelse Beskrivelse af det gode praktikforløb..side 3 Pejlemærkerne og deres anvendelse i praksis

Læs mere

Til dig. på Rosenholm

Til dig. på Rosenholm Tlf. 96 284250 Til dig som skal være studerende på Rosenholm Udarbejdet af praktikansvarlig: Helle Kidde Smedegaard Forord: Dette hæfte er lavet til dig som studerende med det formål at give dig nogle

Læs mere

Tosprogskoordinator Et fastholdelsestiltag i uddannelserne

Tosprogskoordinator Et fastholdelsestiltag i uddannelserne Tosprogskoordinator Et fastholdelsestiltag i uddannelserne Hvem? Astrid Bojesen, Fredericia-Vejle Marlene Troldtoft, Horsens Hvorfor? Målet med funktionen er at give tosprogede elever gode betingelser

Læs mere

Skemaet udfyldes af den uddannelsesansvarlige / kliniske vejleder på praktikstedet. Praktikstedets navn: Kontaktperson: Navn: Stillingsbetegnelse : k

Skemaet udfyldes af den uddannelsesansvarlige / kliniske vejleder på praktikstedet. Praktikstedets navn: Kontaktperson: Navn: Stillingsbetegnelse : k P Æ D A G O G I S K G R U N D U D D A N N E L S E Skema til godkendelse af praktiksted for elever i de grundlæggende Social- og sundhedsuddannelser i København og Frederiksberg Kommune samt H:S. Skemaet

Læs mere

BYTOFTEN AKTIVITETSCENTRET Uddannelsesplan. 2. Praktikperiode Den pædagogiske institution (3. semester) Uddannelsesmål:

BYTOFTEN AKTIVITETSCENTRET Uddannelsesplan. 2. Praktikperiode Den pædagogiske institution (3. semester) Uddannelsesmål: BYTOFTEN AKTIVITETSCENTRET Uddannelsesplan 2. Praktikperiode Den pædagogiske institution (3. semester) Faglige kompetencemål for 2. praktikperiode, jf. bilag 7: Uddannelsesmål: Målet for 2. praktikperiode

Læs mere

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250 Tlf. 96 284250 INFORMATION TIL PRAKTIKANTER Udarbejdet af praktikansvarlig: Helle Kidde Smedegaard Forord: Dette hæfte er lavet til kommende studerende med det formål at give nogle konkrete oplysninger

Læs mere

Samarbejdsaftale vedr. uddannelse af social- og sundhedsassistentelever tilknyttet social- og sundhedsskolen Fredericia Horsens

Samarbejdsaftale vedr. uddannelse af social- og sundhedsassistentelever tilknyttet social- og sundhedsskolen Fredericia Horsens 2013-05-26 Samarbejdsaftale vedr. uddannelse af social- og sundhedsassistentelever tilknyttet social- og sundhedsskolen Fredericia Horsens Elever fra afdelingen i Horsens Aftalen indgået 2011 (rev. 2013)

Læs mere

SKABELON TIL AFTALESTYRING AFTALE MELLEM SOCIALUDVALG/DIREKTØR OG AFDELINGSCHEF FOR 2008

SKABELON TIL AFTALESTYRING AFTALE MELLEM SOCIALUDVALG/DIREKTØR OG AFDELINGSCHEF FOR 2008 Indledning Aftalestyring består af en række forpligtende aftalebeskrivelser på udvalgte områder mellem udvalg/direktion og de enkelte afdelingschefer. Aftalerne fastlægger, hvilke mål og forbedringstiltag,

Læs mere

Din personlige uddannelsesplan

Din personlige uddannelsesplan Din personlige uddannelsesplan Uddannelsesplanen skal hjælpe dig til at få overblik over dit uddannelsesforløb. Uddannelsesplanen er et samarbejdsredskab mellem dig, din kontaktlærer og din praktikvejleder.

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

SOSU- Randers og samarbejdende praktikker

SOSU- Randers og samarbejdende praktikker Et pædagogisk redskab til vurdering af social- og sundhedselevers udvikling af kompetencer i skole- og praktikuddannelse på Randers Social- og sundhedsskole og i samarbejdende praktikker SOSU- Randers

Læs mere

Uddannelsesplan. Ikast Nordre Skole Et godt sted at være et godt sted at lære. Skolen: Hagelskærvej 7430 Ikast 99604700 nordreskole@ikast-brande.

Uddannelsesplan. Ikast Nordre Skole Et godt sted at være et godt sted at lære. Skolen: Hagelskærvej 7430 Ikast 99604700 nordreskole@ikast-brande. Uddannelsesplan Ikast Nordre Skole Et godt sted at være et godt sted at lære Skolen: Hagelskærvej 7430 Ikast 99604700 nordreskole@ikast-brande.dk Praktikkoordinator: Jan Moth: 30258672 Jan.Moth@skolekom.dk

Læs mere

Buddy-mentor. Hvad er en buddymentor? Det er en elev med overskud til at hjælpe en anden elev. VIL DU GERNE GØRE EN FORSKEL?

Buddy-mentor. Hvad er en buddymentor? Det er en elev med overskud til at hjælpe en anden elev. VIL DU GERNE GØRE EN FORSKEL? VIL DU GERNE GØRE EN FORSKEL? BLIV BUDDY-MENTOR Buddy-mentor Hvad er en buddymentor? Det er en elev med overskud til at hjælpe en anden elev. For nærmere oplysninger og information kontakt Mentorkoordinator

Læs mere

Undervisningsplan for fællesindgangen. Sundhed, omsorg og pædagogik

Undervisningsplan for fællesindgangen. Sundhed, omsorg og pædagogik Undervisningsplan for fællesindgangen Sundhed, omsorg og pædagogik Juli 2011 Bjergparken Bjerggade 4 M DK-6200 Aabenraa Telefon 73 33 43 00 Telefax 73 33 43 01 www.sosu-syd.dk e-mail: sosu@sosu-syd.dk

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Hvorfor en personlig uddannelsesplan?...2. Aftaler om brug af den personlige uddannelsesplan...2. Personlige og faglige læringsmål...

Hvorfor en personlig uddannelsesplan?...2. Aftaler om brug af den personlige uddannelsesplan...2. Personlige og faglige læringsmål... Hvorfor en personlig uddannelsesplan?...2 Aftaler om brug af den personlige uddannelsesplan...2 Personlige og faglige læringsmål...3 Skabelon - personlige og faglige læringsmål....5 Reflektere....6 Refleksion

Læs mere

Referat af møde i Lokalt Uddannelsesudvalg for social og sundhedsuddannelserne

Referat af møde i Lokalt Uddannelsesudvalg for social og sundhedsuddannelserne Referat af møde i Lokalt Uddannelsesudvalg for social og sundhedsuddannelserne Mandag den 14. juni 2010 kl. 9.00 12.00 på Social og Sundhedsskolen Syd Lokale 1.2. Medlemmer: Alice Andersen FOA næstformand

Læs mere

UDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven

UDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven UDDANNELSESPLAN Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven September 2011 Velkommen til kommende studerende! Hjertelig velkommen til Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven. Vi er en kommunal institution med børn i alderen

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse. Vi er en Dusordning med pt 237 børn fordelt i 3 huse, som består af;

Praktikstedsbeskrivelse. Vi er en Dusordning med pt 237 børn fordelt i 3 huse, som består af; 1 Dussen Gl. Lindholm skole Lindholmsvej 65 9400 Nørresundby Tlf 96 32 17 38 Hjemmeside gllindholm-skole@aalborg.dk Dusfællesleder Charlotte Dencker Cde-kultur@aalborg.dk Praktikstedsbeskrivelse Præsentation

Læs mere

Mentor. Retspsykiatrisk Center. Glostrup 2005-2006

Mentor. Retspsykiatrisk Center. Glostrup 2005-2006 Mentor Retspsykiatrisk Center Glostrup 2005-2006 Indhold. 1 Beskrivelse af mentorfunktion i Retspsykiatrisk Center, Glostrup Skema1 - Ide katalog til. Litteratur liste for Retspsykiatrisk Center, Glostrup

Læs mere

Dagsorden. LUU møde. Torsdag den 3. april 2014 fra klokken 8.30 til 11.30. Mødet afholdes Bjerggade 4M, 6200 Aabenraa Lokale 0.8

Dagsorden. LUU møde. Torsdag den 3. april 2014 fra klokken 8.30 til 11.30. Mødet afholdes Bjerggade 4M, 6200 Aabenraa Lokale 0.8 Dagsorden LUU møde Torsdag den 3. april 2014 fra klokken 8.30 til 11.30 Mødet afholdes Bjerggade 4M, 6200 Aabenraa Lokale 0.8 Side 2 af 5 3 fagkyndige medlemmer repræsenterende kommunerne i Sønderjylland:

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplaner

Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplaner Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplaner Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007.

Læs mere

Handlingsplan for læseindsats

Handlingsplan for læseindsats Handlingsplan for læseindsats 2011 Erhvervsuddannelserne Jordbrugets UddannelsesCenter Århus Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Evaluering af læseindsatsen i 2010... 3 3. Overordnet beskrivelse

Læs mere

Center for Beskæftigelse & Omsorg Center for Børn & Familie. Uddannelse til Pædagogisk Assistent (PA)

Center for Beskæftigelse & Omsorg Center for Børn & Familie. Uddannelse til Pædagogisk Assistent (PA) Center for Beskæftigelse & Omsorg Center for Børn & Familie Uddannelse til Pædagogisk Assistent (PA) Værd at vide som praktiksted Juli 2015 Indhold Uddannelsen 3 Prøvetid 3 Praktik og evaluering 3 Arbejdstidsplanlægning

Læs mere

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Bostøtten team Narvikvej 9 Narvikvej 9 8600 Silkeborg. www.socialpsykiatri-silkeborg.dk

Læs mere

Introduktionsperioden

Introduktionsperioden 1 Introduktionsperioden 2 Korte møder Husk tilbage på den modtagelse du selv fik da du startede i praktik. Hvad var godt og hvad var skidt? 1 3 Modtagelse af eleven Den omvæltning, det er at være ny, vil

Læs mere

Ansvar og vilkår for elevernes praktikforløb Formålet med kvalitetsaftalen er, at: Målet med kvalitetsaftalen er, at:

Ansvar og vilkår for elevernes praktikforløb Formålet med kvalitetsaftalen er, at: Målet med kvalitetsaftalen er, at: Ansvar og vilkår for elevernes praktikforløb At sikre gode praktiksteder og praktikforløb er en vigtig del af kommunens opgave med at fremtidssikre sig i forhold til rekruttering af højt kvalificeret personale.

Læs mere

Virksomhedstilfredshedsundersøgelse, VTU. SOSU-uddannelserne 2013.

Virksomhedstilfredshedsundersøgelse, VTU. SOSU-uddannelserne 2013. Virksomhedstilfredshedsundersøgelse, VTU. SOSU-uddannelserne 2013. Randers Social- og Sundhedsskole. Denne VTU er foretaget i november 2013 blandt praktikvejledere på praktiksteder, der har socialog sundhedshjælperelever

Læs mere

Du kan gemme din ansøgning undervejs og fortsætte med at udfylde skemaet på et senere tidspunkt. Der er også mulighed for at printe din ansøgning.

Du kan gemme din ansøgning undervejs og fortsætte med at udfylde skemaet på et senere tidspunkt. Der er også mulighed for at printe din ansøgning. Ansøgningen modtages kun elektronisk, og den nødvendige dokumentation skal være medsendt din ansøgning for at komme i betragtning. Du kan gemme din ansøgning undervejs og fortsætte med at udfylde skemaet

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

Praktiksteds- beskrivelse

Praktiksteds- beskrivelse Praktiksteds- beskrivelse for social- og sundhedsassistentelever på Medicinsk Sengeafsnit Sydvestjysk Sygehus Grindsted Engparken 1 7200 Grindsted Tlf.nr: 7918 9202 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. PRÆSENTATION

Læs mere

Ansættelse & velkomst

Ansættelse & velkomst Ansættelse & velkomst Ansættelse I Møllehuset prioriterer vi stor tværfaglighed, som tidligere beskrevet. Vi ser det som en ressource og en nødvendighed, at der i organisationen er mange faglige indgangsvinkler

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

Referat fra PA LUU møde den 19/11, 2014.

Referat fra PA LUU møde den 19/11, 2014. 24-11-2014 Referat fra PA LUU møde den 19/11, 2014. Selandia Park 8, Demonstrationsstuen, 4100 Ringsted. Referent: Merete Frank Christensen Velkomst/Marianne Frederiksen. FOA har opfordret skolen til at

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Vi er en engageret, humørfyldt og faglig velfunderet personalegruppe på 5 pædagoger, som synes det er spændende at modtage studerende i praktik. Vores intention er at skabe trygge

Læs mere

Hvordan skaber man arbejdsglæde og øget nærvær?

Hvordan skaber man arbejdsglæde og øget nærvær? Kontaktperson: Arbejdsmiljøkonsulent Bente Fjordside Administrativt Center Hospitalsenheden Vest tlf. 9912 5014 e-mail: abfj@ringamt.dk Referencer: Værdigrundlaget for Ringkjøbing Amt: www.ringamt.dk publikationer

Læs mere

Kvalitet i elevens uddannelse ved brug af den personlige uddannelsesplan.

Kvalitet i elevens uddannelse ved brug af den personlige uddannelsesplan. Kvalitet i elevens uddannelse ved brug af den personlige uddannelsesplan Baggrund: I det sidste år har vi bevidst arbejdet med at forbedre kvalitet i arbejdet med den personlige uddannelsesplan er er arbejdet

Læs mere

Guide til samtaler med erhvervsuddannelseselever ansat i Københavns Kommune

Guide til samtaler med erhvervsuddannelseselever ansat i Københavns Kommune Guide til samtaler med erhvervsuddannelseselever ansat i Københavns Kommune 2 Indholdsfortegnelse Hvorfor denne guide?... 3 Samarbejde... 3 Partshøring ved udeblivelse... 4 Elevsamtale... 4 Anbefalinger

Læs mere

Fastholdelsesarbejdet på Campus Vejle Handelsgymnasiet

Fastholdelsesarbejdet på Campus Vejle Handelsgymnasiet Fastholdelsesarbejdet på Campus Vejle Handelsgymnasiet Indhold 1. Optagelse på handelsgymnasiet 2. Introduktionsforløb på handelsgymnasiet 3. Kontaktlærerfunktion 4. Fastholdelsesvejledning a. Generelt

Læs mere

Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG

Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG Social og Sundhedsskolen Esbjerg Gjesinglundallé 8, 6715 Esbjerg N University College Syddanmark Degnevej 16, 6705

Læs mere

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder.

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder. Center for Børn & Familie Dato 01-09-2014 j./sagsnr. 28.00.00-G01-8-12 Skema til godkendelse af praktikperiode 1 Notat udarbejdet af: Anette Nygaard Bang Vejledning i planlægning af dine mål Alle mål skal

Læs mere