Øget gennemførelse af et uddannelsesforløb - hvordan?
|
|
- Ingeborg Elisabeth Holm
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Social- og Sundhedsskolen Syd Bjerggade 4M Aabenraa Øget gennemførelse af et uddannelsesforløb - hvordan?
2 Denne bog er resultatet af et samarbejde mellem Social og Sundhedsskolen Syd og praksisområdet. Bogen er udarbejdet som et indsatsområde i Handlingsplanen for øget elevgennemførelse Bogen beskriver først nogle af de tilbud, som Social- og Sundhedsskolen Syd og Kommunerne kan tilbyde elever, når der er brug for vejledning eller en ekstra støtte til at gennemføre uddannelsen. Derefter er der vejledere, undervisere, kontaktlærere og mentorer, der fortæller nogle af de succeshistorier, som illustrerer, at selv om eleven er kørt fast, er der altid en vej. Denne bog kan findes på under punktet: Om skolen. Hvor der er vilje, er der vej! Udgivet af Social- og Sundhedsskolen Syd.
3 Indholdsfortegnelse: 3 1. Social- og Sundhedsskolen Syds undervisningsmiljø og læringssyn. 2. Tilbud iværksat af Social- og Sundhedsskolen Syd: 2.1 Elevens kontaktlærer. 2.2 Tilbud fra kontaktlæreren mens eleven er i praktikken. 2.3 Tilbud om en mentor. 2.4 Eksamensangstkursus. 2.5 Et redskab som kan bruges, hvis eleven har svært ved at nå målene i praktikken. 2.6 Læsevejledning mens eleven er på skolen. 2.7 SPS, specialpædagogisk støtte. 2.8 Læsevejledning mens eleven er i praktikken. 2.9 NetOpNu. 3. Praktikstedets læringsmiljø. 4. Tilbud iværksat af praktikken, i kommunerne: 4.1 Mentor 4.2 Hvad kan man gøre i praktikken for at støtte eleven i et uddannelsesforløb. 5. De faglige organisationer kan også være eleverne behjælpelige.
4 4 6. Succeshistorier fra elever på Social- og Sundhedsskolen Syd og/eller i praktikforløb, fortalt af praktikkoordinatorer, praktikvejledere, kontaktlærere, undervisere og mentorer. (Alle navnene på eleverne er opdigtede. Billederne er arkivfotos efter tilladelse fra eleverne.) 6.1 Anne får en mentor på Grundforløb, denne støtte er med til at styrke hendes sociale kompetencer. 6.2 En mentor hjælper Ulla med at strukturere hverdagen. 6.3 Birgit får støtte af Social- og Sundhedsskolen Syd og praktikken til at bryde den sociale arv. 6.4 Praktikvejlederen hjælper Fatima med at sætte teori på praksis. 6.5 Connie får hjælp af praktikvejlederen til at arbejde med mundtlig kommunikation. 6.6 Gennem vejledning, anerkendelse og støtte får Agnethe styrket sin selvtillid. 6.7 Praktikvejlederens mange roller hjælper Pernille gennem et praktikforløb. 6.8 Marie får vejledning til at gennemføre sit praktikforløb med for stort sygefravær. 6.9 Paul får af praktikvejlederen hjælp til at arbejde med sin usikkerhed og generthed Mozhdeh og praktikvejlederens eksemplariske måde at arbejde med de kulturelle forskelle på Sophie fortæller om sin ordblindhed, og får støtte af praktiklæreren og praktikvejlederen til at komme godt igennem praktikken Karen får en uvildig med til samtale og få hjælp til at få en ny praktikplads Hvordan en struktureret plan og vejledning hjælper Louise godt igennem et praktikforløb.
5 5 1. Social- og Sundhedsskolen Syds uddannelsesmiljø og læringssyn: Skolen er rammen om et aktivt og kreativt uddannelses- og undervisningsmiljø for elever og kursister: Vi vil derfor arbejde for til stadighed at have et godt undervisningsmiljø, der er sundhedsfremmende er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt er inspirerende og stimulerende giver mulighed for såvel samarbejde som for individuelt arbejde samt giver mulighed for fællesaktiviteter Læringssyn, lidt om det at lære: Skolens undervisning tager udgangspunkt i begrebet ansvar for egen læring. Det betyder, at ingen andre end dig selv kan beslutte, om læring skal ske. Læring opstår inde i dig, når noget giver mening, og når du arbejder aktivt med det, der skal læres. Viden, færdigheder og holdninger er ikke noget, man kan overføre direkte fra en person til en anden. For at du kan tage ansvar for egen læring, så kræver det, at du arbejder bevidst med, hvordan du lærer bedst. Det kræver også, at du arbejder med at opnå en indsigt i de krav, der stilles til dig, og som er udtrykt i de forskellige mål for uddannelsen.
6 6 Social- og sundhedsuddannelserne veksler mellem teori og praktik. På denne måde støtter teori og praksis hinanden under uddannelsen. Det er afgørende, at du reflekterer over både teori og praksis, at du selv opsøger viden, og at du stiller spørgsmål, både til det du forstår, og det du ikke forstår. På den måde er du selv med til at skabe sammenhæng i din uddannelse. Evaluering er et redskab, der kan støtte refleksionen og dermed læringen. 2. Tilbud iværksat af Social- og Sundhedsskolen Syd: 2.1 Elevens kontaktlærer: Når eleven starter på grundforløbet eller et af hovedforløbene på Social- og Sundhedsskolen Syd, får han/hun tildelt en kontaktlærer. Kontaktlæreren: Planlægger og afvikler de individuelle kontaktlærersamtaler. Udformer og ajourfører uddannelsesplaner i samarbejde med eleven. Følger op på realkompetencevurdering. Medvirker til, at der for eleven er sammenhæng mellem skole og praktik. Samarbejder med ansættende myndighed. Skaber kontakt til de relevante støtteforanstaltninger.
7 7 Afholder uddannelsessamtaler med elever med særlige behov. 2.2 Tilbud fra kontaktlæreren mens eleven er i praktikken: Den ansættende myndighed kan kontakte kontaktlæreren vedr. generelle uddannelsesmæssige spørgsmål. Uddannelseskonsulenten kan kontakte kontaktlæreren, når en elev har fået et uddannelsesmæssigt problem. Er der behov for et møde, foregår det på Social- og Sundhedsskolen Syd. 2.3 Tilbud om en mentor: Mentorordningen er et tilbud til elever med særlige behov på skolen. En mentor kan støtte elever i at gennemføre en ungdomsuddannelse. Ordningen er for elever, der har behov for støtte i en begrænset periode. Støtten er primært af social, praktisk og kulturel karakter. En mentor er på SOSU skolen en underviser. Opgaven for mentoren er at støtte eleven i at være den, han/hun er og styrke elevens selvtillid og således hjælpe
8 8 eleven til at forstå og overskue det, der er problemfeltet, så han/ hun tilegner sig muligheder for at gennemføre uddannelsen. 2.4 Eksamensangstkursus: Hvis eleven har svært ved at gå til eksamen og oplever det som angstprovokerende, kan Social- og Sundhedsskolen tilbyde et eksamensangstkursus. Kurserne udbydes 3 gange pr. år. Erfaringen er, at den elev, der har gået på et kursus, bliver mere åben i klassen, har lettere ved at gå til eksamen og oplever det mindsker angsten. Eleverne har også mulighed for at deltage, når de er i praktikken. Eleven henvises af uddannelseskonsulenten i praktikken. Henvisning til eksamensangstkurser sker gennem kontaktlærer. 2.5 Et redskab som kan bruges hvis eleven har svært ved at nå målene i praktikken: Social og Sundhedsskolen Syd har udarbejdet et redskab kaldet Udviklingsplan, der kan bruges i de situationer, hvor eleven har brug for målrettet planlægning i forhold til udvikling af de personlige og faglige kompetencer. Redskabet kan findes på Social- og Sundhedsskolens hjemmeside under punktet: Uddannelser.
9 9 2.6 Læsevejledning mens eleven er på skolen: Alle elever på Social- og Sundhedsskolen Syd tilbydes screening af læseforståelse, stavning og skriftlig formulering, når de starter på en uddannelse. Formålet er at bibringe de elever, der har behov for hjælp, redskaber så de har de bedste muligheder for at tage en uddannelse. Herudover tilbydes eleverne andre individuelle pædagogiske tilbud Skolen har mulighed for at låne en IT rygsæk ud til eleven evt. indtil eleven får en IT - rygsæk bevilliget af Statens Uddannelsesstyrelse. Der er læseprogram på alle skolens PC ere og ordbog på computeren som ordliste. Læseprogrammet kan lånes og lægges på elevens hjemmecomputer. Programmet findes også på engelsk. Uddannelsesvejledningen, hvor eleverne optages, kontakter læsevejledningen, inden eleverne påbegynder uddannelsen, hvis det viser sig, at der er ekstra behov for bistand fra læsevejledning i uddannelsen. Henvisning til læsevejledningen foregår gennem kontaktlæreren, når eleven er påbegyndt et uddannelsesforløb. 2.7 SPS - specialpædagogisk støtte: For elever med læse- og skrivevanskeligheder eller andre typer af funktionsnedsættelser har læsevejledningen mulighed for at søge SUstyrelsen om forskellige støtteforanstaltninger, disse støtteforanstaltninger
10 10 kan f.eks. være en elektronisk IT- rygsæk eller studiestøtte timer. 2.8 Læsevejledning mens eleven er i praktikken: Hvis en elev på Social- og Sundhedsskolen Syd tidligere har haft kontakt til læsevejledningen i forbindelse med f.eks. læse-, stave-, syns- eller høreproblemer, har eleven mulighed for at få tilbudt ekstra støttetimer i praktikken. Praktikstedet kan f.eks. få timer til at hjælpe eleven med at skrive, læse og kombi nere teori og praksis. Hjælpen kan også bestå i, at eleven i praktikperioden kommer ind på skolen, og får undervisning i specifikke områder som supplement til den faglige læring. For at eleven kan få hjælpen, skal eleven sammen med enten kontaktlæreren eller den praktikansvarlige henvende sig til læsevejledningen på Socialog Sundhedssko len. Læsevejlederen vil så, sammen med eleven, afklare støttebehovet og ansøge om hjælp. 2.9 NetOpNu: NetOpNu er en vejledningsenhed, der understøtter ungdomsuddannelserne i Sønderjylland. Den har til formål at støtte eleven vha. rådgivning mhp. at sikre, at eleven trods psykiske belastninger kan gennemføre en uddannelse.
11 11 Der er ansat psykologer, som gennem samtaler afklarer elevernes situation. Har en elev behov for støtte, kan kontaktlæreren eller uddannelseskonsulenten henvende sig til en uddannelsesvejleder, der indkalder eleven til en afklarende samtale, for at vurdere, hvorvidt elevens problemer kan afhjælpes så fortsat uddannelse er realistisk. Eleven kan herefter henvises til NetOpNu. 3. Praktikstedets læringsmiljø: Udarbejdet af Det Lokale UddannelsesUdvalg for Social- og Sundhedsuddannelsen og pædagogisk assistent august 2009, (LUU). Et godt læringsmiljø har fokus på elevens uddannelse. Relevante arbejdsopgaver planlægges med udgangspunkt i uddannelsen. I et godt læringsmiljø får eleven mulighed for at indhente, bearbejde og anvende sin viden og erfaring. Et godt læringsmiljø er et sted hvor: man går i dialog med hinanden. det er tilladt at give udtryk for sin tvivl og for det, man ikke ved. der er plads til forskellighed.
12 12 der er tid og rum, til refleksion og evaluering, og hvor eleven har mulighed for at opleve motivation, succes og trivsel. 4. Tilbud iværksat af praktikken Kommunerne: 4.1 Mentor En mentor er en erfaren person, som gennem rådgivning, sparring, vejledning, coaching og feedback deler ud af sin erfaring og sine kompetencer for at støtte elevens udvikling under uddannelsen. Mentor har til opgave at introducere og støtte eleven i en tidsbegrænset periode. Mentorordningen er en ordning, som kan tilbydes de elever, der har brug for særlig støtte, og hvor støtten er afgørende for, at eleven kan fastholdes i sin uddannelse. Det er forskelligt, hvilke mentortilbud der er i kommunerne, så er mentorordningen et tilbud, du som vejleder synes er relevant for din elev, så kontakt den uddannelsesansvarlige i din kommune.
13 Hvad kan man gøre i praktikken for at støtte eleven i uddannelsesforløbet: Anbefalinger til praktikstederne udover de faste procedurer, som blandt andet velkomstbrev, uddannelsessamtaler og kompetent vejledning. Den uddannelsesansvarlige kan kontaktes, hvis man som vejleder er i tvivl om de lokale procedurer og muligheder. Hurtig hjælp er dobbelthjælp. Praktikstedets læringsmiljø er centralt i forhold til den sårbare elev. Der skal være et miljø, hvor eleven får mulighed for at indhente, bearbejde og anvende sin viden og erfaring, og hvor eleven føler sig tryg. Det er væsentligt, at eleven har nogle gode oplevelser. De gode oplevelser giver lyst til at lære, og elevens lyst til at lære betyder større mulighed for at færdiggøre uddannelsen. Peg på muligheder i stedet for begrænsninger. I vejledning er det centralt, at der er en positiv samarbejdsrelation mellem vejlederen og eleven. Det kan ske, at samarbejdet mislykkes, i så fald kan det anbefales, at eleven har mulighed for at bytte vejleder og evt. afdeling/område. Det sker i et samarbejde med den uddannelsesansvarlige. For social- og sundhedshjælperelever, kan det anbefales, at eleven i slutningen af sin 1. praktik besøger sit praktiksted for 2. praktik og får hilst på vejlederen.
14 14 For social- og sundhedshjælperelever, kan det anbefales, at vejlederen fra 2. praktik deltager i slutevaluering af 1. praktik for at højne kvaliteten af 2. praktik og støtte til elevens erhvervsfaglige kompetenceudvikling. Det er læringsmæssigt vigtigt, at eleven får sparring/har fælles refleksioner på de opgaver han/hun laver, sammen med sin vejleder eller andre i gruppen. Her kan brug af logbog og dagbog være et redskab for nogle elever. Kommunikation mellem alle parter, elev, vejleder, kontaktlærer fra skolen og den uddannelsesansvarlige er under hele uddannelsesforløbet en væsentlig omdrejningsfaktor for at støtte, guide og hjælpe eleven til uddannelse. En stor åbenhed mellem alle parter er nødvendigt for at kunne sætte professionelt og hurtigt ind.
15 15 5. De faglige organisationer kan også være eleverne behjælpelige: Den faglige organisation varetager elevens interesser, det er dog en forudsætning, at eleven er medlem. Den faglige organisation kan kontaktes i forbindelse med spørgsmål og problemer omkring arbejdstidsaftalen/ overenskomsten, som kan være til frustrationer i det daglige arbejde under uddannelsen. Spørgsmålene kan for eksempel være af overenskomstmæssig art: - Hvor mange helligdage må en elev arbejde? - Har eleven betalt ferie under uddannelse? - Hvor mange weekender må/skal eleven arbejde? FOA har mht. overordnede 3 punkter forhandlingsrettigheder for alle de faglige organisationer. Den faglige organisation deltager også gerne i samtaler med eleven, kontaktlærer og praktikvejleder og uddannelseskonsulent, i tjenstlige samtaler og hjælper eleven med eventuelle praktiske og teoretiske spørgsmål, som kan opstå i forbindelse med uddannelsen.
16 16 6. Succeshistorier: Succeshistorierne handler om elever, der er stødt på vanskeligheder i deres uddannelsesforløb. Trods det, at eleverne i perioder oplever vanskeligheder i deres skoleforløb eller i praktikken, lykkes det at hjælpe dem med at gennemføre deres uddannelse. Den enkelte elevs historie er unik. Historierne viser, at får den enkelte elev den nødvendige støtte i den konkrete situationen med den rigtige hjælp, er det muligt for eleven at gennemføre et uddannelsesforløb. Praktikvejledere, praktiklærere, undervisere, kontaktlærere, mentorer og elevkoordinator fortæller nogle af de succeshistorier som illustrerer, at selv om en elev er kørt fast, er der en vej. Hvor der er vilje, er der vej!
17 Anne får en mentor på Grundforløb. Denne støtte er med til at styrke hendes sociale kompetencer: Præsentation af situationen: Anne dropper ud af gymnasiet, og kommer derfor i kontakt med Ungdommens Uddannelsesvejledning i en af de større byer. Hun har helt mistet modet og selvtilliden i forhold til uddannelsen. Anne har sin mor, og en kæreste som hun planlægger at flytte sammen med, men ingen andre venner. Gennem UU får hun mulighed for at deltage i et forløb for unge piger, der af forskellige årsager er uden for ungdomsuddannelsessystemet. En del af forløbet foregår på Social- og Sundhedsskolen Syd, hvor Anne får mod på at begynde på grundforløbet og får tilknyttet en mentor. Forløbet: Anne er fra starten meget usikker på sig selv og meget tilbageholdende, taler f.eks. med lav stemme. Fagligt er hun dygtig, men har brug for megen bekræftelse og anerkendelse. Samtalerne med mentor går især ud på, hvordan hun kan få socialt fodfæste i klassen. Hvem tør du godt gå hen og snakke med nu? Hvad kunne I snakke om? Gør det. Hvem er de næste, du gerne vil snakke lidt mere med? osv. Det viser sig, at Anne har langt flere sociale kompetencer gemt i sig, end hun selv troede. Hun bliver gladere og lidt mere sikker på sig selv. Anne bliver værdsat i klassen af kammeraterne. Grundforløbet bliver afsluttet med et pænt resultat.
18 18 Hvorfor blev det en succes: Anne går videre på social- og sundhedshjælperuddannelsen og klarer sig udmærket uden mentor, men med en kontaktlærer. Underviser og mentor
19 En mentor hjælper Ulla med at strukturere hverdagen: Præsentation af situationen: Ulla bliver optaget på social- og sundhedshjælperuddannelsen lige efter grundforløbet, men løber ind i problemer hjemme, med veninder og helbredet samtidigt med, at hun flytter hjemmefra. Grundforløbslæreren anbefaler en mentor, hvilket Ulla selv synes er en rigtig god idé. Samtalerne går meget på trivsel i skolen, i praktikken og det at overskue hverdagen. Ulla har lige brug for at vende sine oplevelser for at få ideer til, hvordan hun skal tackle situationen eller bare en bekræftelse på, at det, hun føler, er ok. Forløbet: I en af praktikkerne er Ulla f.eks. ved at segne, fordi hun har fået 4-5 opgaver oven i hinanden. Hun får en samtale med vejlederen, som også forstår Ullas problem, og derefter stryger den ene opgave og laver en tidsplan for resten. I skolen føler Ulla sig på et tidspunkt ikke respekteret af nogle voksne elever, de ser ud til at antage, at fordi hun er ung, er hun nok ikke så dygtig. Mentor får, efter aftale med Ulla, en snak med den lærer, der for tiden underviser på holdet. Læreren fremhæver bevidst Ulla, når hun laver noget godt, og hun opnår den respekt, hun har fortjent. Hvorfor blev det en succes: Som uddannelsen skrider frem, bliver Ulla mere og mere moden og selvstændig. Ulla klarer sig fagligt godt både på skolen og i praktikken. Mentors erfaring er, at mentorarbejdet lykkes bedst i forhold til elever, som egentlig bare har behov for støtte i en periode og et lille puf til at komme
20 20 videre. Hvor der er tale om komplekse problemer af både fysisk, psykisk og social karakter, rækker mentorrollen ikke. Underviser og mentor
21 Birgit får støtte af Social- og Sundhedsskolen Syd og praktikken til at bryde den sociale arv: Præsentation af situationen: Birgit, har megen praksiserfaring, men tror ikke, hun kan lære teorien og eller sige noget ved fremlæggelser eller til eksamen. Hun kan til tider give højlydt udtryk for meget negative følelser i forhold til at lære teorien. Forløbet: Underviseren forsøger at holde fokus på Birgits ressourcer, og har løbende dialog med hende både, når det gå godt, og når der skal øves mere. Birgit har deltaget i eksamensangstkursus. Hun arbejder hårdt for at forbedre svage sider, personligt og fagligt. Udtalelsen fra den daglige vejleder ved Dimmisionen: Birgit har brudt den sociale arv. Hvorfor blev det en succes? Det faste underviserteam arbejder sammen og har samme holdning til støtte af eleven. Praksis støtter meget op om eleven. Eleven tog imod de tilbud, der var, og fik samtidig en god støtte fra de andre elever, der var rum og plads til, at eleven kunne reagere og afreage Kontaktlærer
22 Praktikvejlederen hjælper Fatima med at sætte teori på praksis: Præsentation af situationen: En voksen 2-kulturel kvinde - Fatima er i praktikforløb 1 på et plejecenter. Vejlederne er i tvivl om, hvorvidt Fatima forstår de beskeder, hun modtager, og hvor hun er rent teoretisk/fagligt. Forløbet: Praktikvejlederen har nogle vejledningssituationer med Fatima, og finder ud af, at en tidligere vejleder har talt meget overordnet om teorien i vejledningssituationerne. Praktikvejlederen prøver at tage en enkelt beboer og sætte teorien på, og dette går rigtig godt, Fatima viser, at hun er helt med både teoretisk og fagligt i forhold til, hvad man kan forvente af en elev i 1 praktikforløb. Hvorfor blev det en succes? Det blev en succes, fordi både elev og vejledere fik redskaber til deres vejledningssituationer. Praktikvejleder
23 Connie får hjælp af praktikvejlederen til at arbejde med mundtlig kommunikation: Præsentation af situationen: Connie er en elev midt i 40 erne med meget lavt selvværd. Hun er meget stille og har personlige problemer på hjemmefronten. Hun fremstår ret mimikfattig. Connie er selv bevidst om det, og hun vil gerne arbejde med det. Forløbet: Praktikvejlederen og Connie aftaler til forventningssamtale, at det er noget, Connie skal arbejde bevidst med. Løbende giver praktikvejlederen Connie små opgaver, som hun klarer rigtig flot. Dette betyder for Connie, at hendes selvværd bliver styrket. Hendes kropssprog ændres også markant. Connie bliver mere åben, og deltager i snakken i afdelingen Hun er også mere åben for ny læring. Hvorfor blev det en succes? Connie har senere meldt tilbage, at hun var glad for, at praktikvejlederen gav hende et lille spark bagi, men Connie er også meget bevidst om, at hun fortsat skal arbejde med kropssprog og kommunikation. PS. Praktikvejlederen har stadig kontakt med eleven, som nu er på skole, og snart skal starte i 2. praktikforløb. Praktikvejleder
24 Gennem vejledning, anerkendelse og støtte får Agnethe styrket sin selvtillid: Præsentation af situationen og forløbet: Praktikvejlederen modtager Agnethe, en elev i 50 års alderen, i den første praktik. I praktikforløbet oplever vejlederen, at Agnethe tvivler meget på sig selv. Agnethe har i forvejen en anden uddannelse inden for handel og erhverv, med 20 års erfaring. Praktikvejlederen giver Agnethe opbakning, og gennem samtaler prøver vejlederen at støtte og vejlede Agnethe. Agnethe får som elev en del omsorg. Hvorfor blev det en succes? Agnethe er en dygtig elev, hun får selvtillid og bliver en smilende og glad elev. Hun består sin uddannelse med flot resultat. Praktikvejleder
25 Praktikvejlederens mange roller hjælper Pernille gennem et praktikforløb: Præsentation af situationen: Pernille er en fagligt dygtig elev, vellidt blandt beboere og kollegaer. Hun får uheldigvis en sygdomsperiode på ca. 14 dage. Forløbet: Vejlederen kontakter Pernille og spørger hende, hvad grunden er til de 14 dages fravær. Pernille fortæller, at hun går til nogle undersøgelser vedr. alvorlig sygdom, hvor hun er i risikogruppe. Praktikvejlederen, den uddannelsesansvarlige og Pernille planlægger det resterende forløb i praktikken således, at fokus er rettet på de 3 mål, som Pernille skal bestå for at klare praktikken. Pernille arbejder målbevidst og klarer sig godt. Så kommer der en periode, hvor Pernille er væk i 14 dage igen. Vejlederen finder ud af, at der er tale om personlige problemer i hendes bagland, samt kontroverser med en anden elev. Pernille bliver indkaldt til møde med vejlederen og den daglige leder og den anden elev. De 2 elever får at vide, hvordan de skal arbejde på plejecentret, og at private stridigheder må holdes uden for praktikstedet. Dette indvilliger de begge to i. Da Pernille er oppe på 1 måneds fravær kontakter vejlederen den ansættende myndighed for at fortælle, at Pernille kan bestå praktikken, selvom hun ikke har været der full-time (hun må ikke have flere fraværsdage). Dette overholder Pernille og består praktikken. Hvorfor blev det en succes? Det at være vejleder indebærer mange funktioner: rollemodel, vejleder,
26 26 psykolog, pædagog, socialrådgiver og mere. Det er det, der gør det sejt at være vejleder. Praktikvejleder 6.8 Marie får vejledning til at gennemføre sit praktikforløb med stort sygefravær: Præsentation af situationen: Marie er Social og sundhedsassistentelev i A-praktik på et psykiatrisk sygehus. Pga. sygdom har Marie et stort fravær. Maries vejleder er usikker på, om Marie kan nå sine mål, og kontakter den uddannelsesansvarlige på sygehuset. Den uddannelsesansvarlige ringer til Maries kontaktlærer på skolen, og de aftaler et møde. Forløbet: Der bliver afholdt et møde med den ansættende myndighed, den uddannelsesansvarlige, den daglige vejleder, kontaktlæreren fra skolen og Marie. De får sammen udarbejdet nogle gode løsningsforslag, til hvordan Marie kan nå sine mål. Hvorfor blev det en succes Marie føler, at hun får en god opbakning, en god støtte, og at der kom nogle gode brugbare forslag til, hvordan hun kan nå sine mål. Kontaktlæreren kom med nogle uddybende forslag til Marie om, hvad hun kunne gøre for at opnå sine mål i praksis. Marie får en god opbakning fra den ansættende myndighed, og den uddannelsesansvarlige i praktikken.
27 27 Samtalen er meget positiv. Marie ved godt, at hun ikke står selv med det her og at hun har alles opbakning til, at det skal lykkes. Det giver Marie modet og lysten til at bevise, at hun vil det her. Tilbage på afdelingen føler Marie sig mere velkommen og forstået, da afdelingen ved at hun vil arbejde seriøst med målene for at bestå praktikken. Personlig har Marie lært, at hun ikke skal gå og gemme på noget, og at hun må melde ud med, hvordan hun føler, hun har det på afdelingen. Det gælder jo om at undgå misforståelser. Underviser og Kontaktlærer
28 Paul får af praktikvejlederen hjælp til at arbejde med sin usikkerhed og generthed: Præsentation af situationen og forløbet: Paul starter på afdelingen som assistentelev i 1. praktik. Han virker først meget usikker og genert. Paul er svær at få mange ord ud af, og det virker som om, han i starten af forløbet snakker praktikvejlederen efter munden. Det gør det lidt svært for vejlederen at få Paul til at åbne op og give feedback. Paul fungerer godt på afdelingen, men holder sig meget til sine egne beboere. Ved de ugentlige samtaler prøver vejlederen at give Paul plads til at åbne op for samtale, og det går stille og roligt fremad på den gode måde. Ved slutevalueringen bliver det synligt, at Poul har rykket sig mere, end afdelingen lige har haft indtryk af. Paul giver en utrolig flot slutevaluering til både gruppen og vejlederen. Hvorfor blev det en succes? Både Paul og vejlederen har været enige om at gøre en fælles indsats. Poul fortæller, at hans tidligere arbejdsplads, (hvor han stadig arbejder som afløser) kan mærke, at han er blevet mere åben og udadvendt. Det er et skulderklap til både afdelingen og vejlederen. Praktikvejleder
29 Mozhdeh og praktikvejlederens eksemplariske måde, at arbejde med de kulturelle forskelle på: Præsentation af situationen: Mozhdeh er assistentelev. Hun er nydansker og skal ud i praktikforløb 1. Mozhdeh har klaret sig godt fagligt på skolen, men kommer fra et land med en anden kultur. Afdelingen er opmærksom på, at Mozhdeh skal støttes ekstra, i forhold til hvordan ting takles og gøres her i Danmark. Forløbet: På afdelingen oplever personalet og praktikvejlederen Mozhdeh som en meget ansvarsfuld og engageret pige, der fagligt er på niveau. Kulturelt har hun ikke kendskab til det danske sygehusvæsens funktion, plejepersonalets indbyrdes autoritet, patienter og pårørendes medbestemmelse og indflydelse på egne behandlingstilbud. Det viser sig problematisk i situationer, hvor Mozhdeh eksempelvis beder patienterne blive liggende i deres senge til efter stuegang, frem for at mobilisere dem, og i situationer hvor patienterne bruger deres autonomi, opfatter Mozhdeh det, som om at patienterne ikke hører efter, hvad lægen siger.
30 30 Praktikvejlederen bliver meget hurtig klar over den manglende indsigt fra Mozhdehs side, og får hende til at fortælle personalet om sin kulturelle baggrund, så de dermed kan få en forståelse for de forskelle Mozhdehs oplever her i Danmark. Samtidig kan alle så være medansvarlige for at korrigere evt. misforståelser i hverdagen. Praktikvejlederen havde netop taget et kursus på SOSU-skolen om kulturelle forskelle hos nydanskere og kunne herved være med til at give redskaber til sine kollegaer. Hvorfor blev det en succes? Fordi praktikvejlederen hurtigt så problemet og tog det op i personalegruppen som et fælles ansvar, alle skulle være med til at løse. Samtidig var det en ressource, at praktikvejlederen netop havde været på kursus omkring fremmede kulturer. Mozhdeh fik mulighed for at fortælle om sin baggrund, samtidig med at hun blev bekræftet i, at hun var fagligt dygtig, men skulle lære noget om dansk kultur, som var væsentlig i plejen og i forståelsen af det danske sundhedsvæsen. Praktikvejleder
31 Sophie fortæller om sin ordblindhed, og får støtte af praktiklæreren og praktikvejlederen til at komme godt igennem praktikken: Præsentation at situationen: Sophie er startet i en afdeling, hun er meget dygtig til de praktiske opgaver og får meget ros. Dette betyder, at hun tør fortælle, at hun er ordblind. Forløbet: Som ovenfor beskrevet, føler Sophie sig så tryg i afdelingen, at hun godt tør sige, at hun er ordblind. Sophie fortæller, at hun normalt er meget tilbageholdende med at oplyse, at hun er ordblind, da hun ofte oplever, at andre dermed synes, at hun er lidt dum. I afdelingen er personalet glade for, at Sophie har sagt det, og de finder ud af, hvordan de kan støtte Sophie i det skriftlige og hjælper hende i hverdagen omkring dokumentationen. Praktikvejlederen kontakter praktiklæreren, der kontakter skolen og dermed finder ud af, hvilke redskaber skolen kan stille til rådighed i praktikken. Hvorfor blev det en succes? Sophie har fået et godt forløb og er blevet meget bevidst om de redskaber, hun har til sin rådighed i uddannelsesforløbet. Praktikvejlederen og praktiklæreren er også blevet klar over, hvilke ressourcer skolen stiller til rådighed i et sådant forløb. Praktikvejleder og praktiklæreren
32 Karen får en uvildig med til en samtale og får hjælp til at få en ny praktikplads: Præsentation af situationen: Karen er social- og sundhedshjælperelev i 2. praktik, Karen har problemer med sine sociale kompetencer, derfor indkaldes der til en samtale. Forløbet: Praktikstedet mener ikke, Karen egner sig som social- og sundhedshjælper på dette tidspunkt. Karen oplever ikke, hun har problemer med de klienter, hun har fået ansvar for. Hun har et fortroligt forhold til dem, specielt gamle Maren. Det er hos Maren, den daglige vejleder mener Karen bruger for meget tid. Der er tydeligvis nogle delte meninger mellem den daglige vejleder og Karen. Hvorfor blev det en succes: På mødet er den uddannelsesansvarlige, praktikkoordinatoren, den daglig vejleder, Karen og elevkoordinatoren fra FOA med. Elevkoordinatoren har en helt klar fornemmelse af, at kemien mellem Karen og den daglige vejleder ikke er god, elevkoordinatoren vil på dette grundlag ikke gå med til en opsigelse. Resultatet bliver at Karen får forlænget uddannelsen og får en ny praktik et andet sted. Karen bestod 2. praktik med mange roser for hendes indlevelsesevne. Hun er i dag social- og sundhedshjælper. Elevkoordinatoren fra FOA
Kvalitet i praktik. - kvalitet i praktik uddannelsen for social og sundhedselever og pædagogiske assistenter
Kvalitet i praktik - kvalitet i praktik uddannelsen for social og sundhedselever og pædagogiske assistenter Udarbejdet af det Lokale UddannelsesUdvalg (LUU) for social og sundhedsuddannelsen og pædagogisk
Læs mereDEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse
DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere
Læs mereSocial- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...
Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med
Læs merePraktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015
Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen
Læs merePædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...
Retningslinjer for praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse - PAU Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning
Læs mereForventninger til et godt praktikforløb. - for social- og sundhedselever og deres vejledere Gælder kun for SOPU Nordsjællands elever
Forventninger til et godt praktikforløb - for social- og sundhedselever og deres vejledere Gælder kun for SOPU Nordsjællands elever Indledning Denne pjece har til formål at bidrage til at skabe optimale
Læs mereRAMMEAFTALE - PRAKTIKUDDANNELSEN SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSEN
RAMMEAFTALE - PRAKTIKUDDANNELSEN SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSEN Udarbejdet og godkendt af LUU januar 2014 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING... 3 2 DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE... 4 3 ELEVEN... 6 4 SKOLEN...
Læs mereApril RAMMEAFTALE - PRAKTIKUDDANNELSEN PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE
April 2017 1 RAMMEAFTALE - PRAKTIKUDDANNELSEN PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING... 3 2 DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE... 4 3 ELEVEN... 6 4 SKOLEN... 6 April 2017 2 1 INDLEDNING
Læs mereVelkommen til bostedet Welschsvej
Velkommen til bostedet Welschsvej Hus 13-15 Hus 17 Sportsvej 1 Indholdsfortegnelse S.3 Velkommen S.4 Praktikstedet S.5 Værdigrundlag S.6 Din arbejdsplan for de første fire uger S.7 Vores forventninger
Læs merePraktik. i Den pædagogiske assistentuddannelse. Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2015
Praktik i Den pædagogiske assistentuddannelse Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2015 April 2016 Samarbejde mellem skole og praktiksted Skolen og praktikstedet samarbejder med henblik på at skabe
Læs mereUndervisningsplan for Social- og sundhedsuddannelsens. Grundforløb til. Pleje, omsorg og pædagogik. Generelle del
Undervisningsplan for Social- og sundhedsuddannelsens Grundforløb til Pleje, omsorg og pædagogik. Generelle del LUU Jan. 2013 Bjergparken Bjerggade 4 M DK-6200 Aabenraa Telefon 73 33 43 00 Telefax 73 33
Læs mereRammekontraktbilag K Uddannelse af elever
Rammekontraktbilag K Uddannelse af elever Tolstrup & Hvilsted ApS Myntevej 3 8920 Randers NV www.tolstruphvilsted.dk CVR: 33957203 1 1 Indledning Nærværende rammekontraktbilag indeholder følgende forpligtende
Læs mereHåndbog til praktikvejledere PA elever
Håndbog til praktikvejledere PA elever Håndbog til praktikvejledere Udgivet af Vordingborg Kommune Januar 2015 Udarbejdet af: Pædagogisk Konsulent Charlotte Skovgaard Fotos: Colourbox Vordingborg Kommune
Læs merePraktik. i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015. Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508
Praktik i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015 Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508 Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske
Læs mereUddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse. Den røde tråd i din uddannelse
Uddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse Den røde tråd i din uddannelse Skole Praktik Praktik 1 Indholdsfortegnelse: 1. Sådan bruger du uddannelsesmappen side 3-5 2. Kontaktinformationer
Læs mereMentor ordning elev til elev
Mentor ordning elev til elev Hvad er en mentor og en mentee? Mentor er en elev på 2. og 3. år Mentor betyder sparringspartner. En elev, som gerne vil vejlede, dele sin viden og give gode råd til en medelev/mentee.
Læs mereSocial- og sundhedshjælperelever, der er ansat af Egedal Kommune
Ydelsesbeskrivelse Social- og sundhedshjælperuddannelse Lovgrundlag BEK nr 1117 af 18/08/2016 Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til social- og sundhedshjælper Uddannelsesordning for Social- og sundhedshjælperuddannelsen,
Læs mereSocial- og sundhedshjælper. er det dig?
Social- og sundhedshjælper er det dig? 2 Uddannelse til social- og sundhedshjælper Er du interesseret i en spændende uddannelse, er Høje-Taastrup Kommune stedet. Du vil være blandt dygtige kolleger og
Læs mereDen røde tråd større sammenhæng i uddannelsen. Social- og sundhedshjælperuddannelsen, September 2011
Den røde tråd større sammenhæng i uddannelsen Social- og sundhedshjælperuddannelsen, September 2011 Indhold Kontaktinformationer side 2 Samtaler i uddannelsesforløbet side 3-5 Kompetencehjul til T1 og
Læs mereEvaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik
Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik Randers Social- og Sundhedsskole indførte i efteråret 2013 en ny struktur for timerne ud i praktik og ind fra praktik. Tidligere
Læs mereDen røde tråd større sammenhæng i uddannelsen. Social- og sundhedshjælperuddannelsen Januar 2013
Den røde tråd større sammenhæng i uddannelsen Social- og sundhedshjælperuddannelsen Januar 2013 Indhold Kontaktinformationer side 2 Oversigt over samtaler i uddannelsesforløbet side 3-5 Kompetencehjul
Læs mereYdelsesbeskrivelse. Social- og sundhedshjælperuddannelse. Ydelsesbeskrivelse gældende Lovgrundlag
Ydelsesbeskrivelse Social- og sundhedshjælperuddannelse Lovgrundlag LBK nr. 789 af 16/06/2015 Erhvervsuddannelsesloven BEK nr. 500 af 22/4/2015 Bekendtgørelse om social- og sundhedsuddannelsen Uddannelsesordning
Læs mereSocial- og sundhedsassistent elever, der er ansat af Center for Sundhed og Omsorg eller afvikler praktikuddannelsen i Egedal Kommune.
Ydelsesbeskrivelse Social- og sundhedsassistentuddannelse Lovgrundlag BEK nr 616 af 31/5/2017 Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til social- og sundhedsassistent Uddannelsesordning for Social- og sundhedsassistentuddannelsen,
Læs mereEr en Social- og Sundhedsudannelse noget for dig? - Så læs videre i denne pjece
Sosu uddannelse i Lejre Kommune Er en Social- og Sundhedsudannelse noget for dig? - Så læs videre i denne pjece Center for Velfærd & Omsorg I Lejre kommune kan du få en uddannelse som:» Social- og Sundhedshjælper»
Læs mereDen lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Læsevejledningen november 2010
Social- og Sundhedsskolen Syd Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Bjergparken 6200 Aabenraa Telefon 73 33 43 00 www.sosu-syd.dk e-mail: sosu@sosu-syd.dk Indholdsfortegnelse Forord...
Læs mereElever på social- og sundhedsuddannelserne, der skal tilbydes et praktikforløb i Gribskov Kommune, indenfor: Social- og sundhedshjælperelever
Kvalitetsstandard for praktikuddannelse for elever på social og sundhedsuddannelserne Formål Tilbyde elever på social- og sundhedsuddannelserne et praktikforløb, der lever op til gældende lovgivning og
Læs mereveje til den gode praktik
veje til den gode praktik SOCIAL OG SUNDHEDSSKOLEN HERNING indholdsfortegnelse FORORD SIDE 3 INDLEDNING SIDE 4 TO SIDER AF SAMME SAG SIDE 6 FORUDSÆTNINGER FOR EN GOD PRAKTIKUDDANNELSE SIDE 7 FORUDSÆTNINGER
Læs mereCamilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting
Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren
Læs mereDIN PERSONLIGE UDDANNELSESPLAN
DIN PERSONLIGE UDDANNELSESPLAN Navn Holdnummer 1 Indholdsfortegnelse PRÆSENTATION OG FORMÅL... 3 1. SAMTALE: KONTAKTLÆRERSAMTALE... 4 2. SAMTALE: KONTAKTLÆRERSAMTALE... 5 3. SAMTALE: PRAKTIKBESØG... 6
Læs mereKvalitetsstandard - Social- og Sundhedsuddannelsen Kvalitetsstandard Social- og Sundhedsuddannelse Furesø Kommune
Kvalitetsstandard - Social- og Sundhedsuddannelsen Kvalitetsstandard Social- og Sundhedsuddannelse Furesø Kommune Trin 1 Social- og sundhedshjælperuddannelsen 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ansvar
Læs mereLÆRINGSAFTALEN. Underviserhåndbog
LÆRINGSAFTALEN Vejledning til Læringsaftalen Elevernes hæfter Idé-katalog i forhold til emner/kompetencemål 1 Projekt Læringsaftalen Vejledning til arbejdet med Læringsaftalen Formål At der arbejdes systematisk
Læs mereDin personlige uddannelsesplan
Din personlige uddannelsesplan Uddannelsesplanen skal hjælpe dig til at få overblik over dit uddannelsesforløb. Uddannelsesplanen er et samarbejdsredskab mellem dig, din kontaktlærer og din praktikvejleder.
Læs merePraktik Den pædagogiske assistentuddannelse
Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2015 Maj 2016 Samarbejde mellem skole og praktiksted Skolen og praktikstedet samarbejder med henblik på at skabe
Læs mereMentorordning elev til elev
Mentorordning elev til elev Formidling af kontakt mellem elever på 2. og 3. år (mentor) og 1. år (mentee) Farmakonomuddannelsen Indhold Hvad er en mentor og en mentee?, 3 Formål med mentorordningen, 3
Læs mereHandlingsplan for læseindsats 2016
Handlingsplan for læseindsats 2016 Erhvervsuddannelser og AMU Jordbrugets UddannelsesCenter Århus Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Evaluering af læseindsatsen i 2015... 3 3. Overordnet beskrivelse
Læs merePraktikperiodens faser
Praktikperiodens faser Din praktikperiode på botilbuddet Social Psykiatrisk Center Syd er opdelt i tre faser: Introduktionsfasen: Oplæringsfasen: Selvstændighedsfasen: ca. to uger. fem syv uger. fem syv
Læs merePRAKTIKPLADS - SOSU SJÆLLAND PRAKTIKPLADS SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPER SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENT PÆDAGOGISK ASSISTENT
PRAKTIKPLADS - SOSU SJÆLLAND PRAKTIKPLADS SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPER SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENT PÆDAGOGISK ASSISTENT Social- og sundhedsuddannelserne - opbygning og muligheder for videreuddannelse Kære
Læs merePraktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG
Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG Social og Sundhedsskolen Esbjerg Gjesinglundallé 8, 6715 Esbjerg N www.sosuesbjerg.dk University College Syddanmark
Læs merePraktikstedsbeskrivelse
Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Aktivitet og træningsteam Skanderborg Lokalcenter Præstehaven Vestervej 7, 8362 Hørning tlf.: 87 94 87 00 Organisatorisk placering Samarbejdsrelationer
Læs mereKvalitetsaftale om social- og sundhedselevers praktikforløb i Sundhed og Omsorg
Kvalitetsaftale om social- og sundhedselevers praktikforløb i Sundhed og Omsorg 1 Indledning Denne kvalitetsaftale fastsætter fælles retningslinjer for, hvordan praktikforløb for elever på social- og sundhedsuddannelserne
Læs merePraktikperiodens faser
Praktikperiodens faser Din praktikperiode på botilbuddet Ørbæklund er opdelt i tre faser: Introduktionsfasen: Oplæringsfasen: Selvstændighedsfasen: to uger. fem syv uger. fem syv uger. De forskellige faser
Læs mereSocial- og sundhedsassistentuddannelsen
Ydelsesbeskrivelse 2015 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Praktik 3 Indledning Center for Sundhed og Omsorg i Egedal kommune har en uddannelsesmæssig forpligtigelse i forhold til det dimensionerede
Læs mereHåndbog for private EGU-elevpladser. Egu er en 2 årig ungdomsuddannelse med stor vægt på praktik
Håndbog for private EGU-elevpladser Egu er en 2 årig ungdomsuddannelse med stor vægt på praktik INDHOLD Denne folder giver information om ErhvervsGrundUddannelsen EGU Folderen er delt op i afsnit der omhandler:
Læs mereEvalueringsrapport Aftalestyring 2008 - Sundhedsuddannelserne
Evalueringsrapport Aftalestyring 2008 - Sundhedsuddannelserne Som angivet i Kontrakt for Aftalestyring 2008 Sundhedsuddannelserne af november 2007, skal der udarbejdes en årlig evalueringsrapport på de
Læs mereMålene for praktikken og hjælp til vejledning
Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der
Læs merePædagogisk Assistent Uddannelse i Egedal kommune
Pædagogisk Assistent Uddannelse i Egedal kommune 2 3 Velkommen til uddannelsen som Pædagogisk Assistent Fakta om Egedal Kommune Egedal Kommune ligger i attraktive og naturskønne omgivelser tæt på København.
Læs mereHåndbog i Praktikuddannelsen
Håndbog i Praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse Februar 2016 revideres Indholdsfortegnelse Praktikuddannelsen... 3 Den assistents fagprofil... 4 Læring i uddannelsen... 4 Talentspor og fag
Læs mereYdelsesbeskrivelse. Social- og sundhedsassistentuddannelse. Ydelsesbeskrivelse gældende Lovgrundlag
Ydelsesbeskrivelse Social- og sundhedsassistentuddannelse Lovgrundlag LBK nr. 789 af 16/06/2015 Erhvervsuddannelsesloven BEK nr. 500 af 22/4/2015 Bekendtgørelse om social- og sundhedsuddannelsen Uddannelsesordning
Læs mereUddannelsesbog til SSH- uddannelsen SOSU-Fredericia-Vejle-Horsens
Uddannelsesbog til SSH- uddannelsen SOSU-Fredericia-Vejle-Horsens Skole Skole Praktik Indholdsfortegnelse: Brug af bogen side 4 Kontaktinformationer side 5-7 Tiltag ved behov for særlig indsats side 8
Læs mereSocial- og sundhedshjælperuddannelsen
Ydelsesbeskrivelse 2015 Social- og sundhedshjælperuddannelsen Indledning Center for Sundhed og Omsorg i Egedal kommune har en uddannelsesmæssig forpligtigelse i forhold til det dimensionerede antal elever.
Læs merePraktiksteds- beskrivelse
Praktiksteds- beskrivelse for social- og sundhedsassistentelever på Ortopædkirurgisk, Øre-næse-hals og reumatologisk afdeling 262 Sydvestjysk Sygehus Esbjerg Finsensgade 35 6700 Esbjerg Afd. 262: 7918
Læs merePædagogisk Assistent Uddannelse i Egedal kommune
Pædagogisk Assistent Uddannelse i Egedal kommune 2 3 Velkommen til uddannelsen som Pædagogisk Assistent Fakta om Egedal Kommune Egedal Kommune ligger i attraktive og naturskønne omgivelser tæt på København.
Læs mereBilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet.
Oplysningsskema - foreløbig til brug for godkendelse og registrering af praktiksteder ikke omfattet af koncerngodkendelser inden for pædagogisk assistentuddannelse Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet.
Læs mereDen studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:
Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har
Læs mereKvalitetsaftale om social og sundhedselevers praktikforløb. Sundhed og Omsorg
Kvalitetsaftale om social og sundhedselevers praktikforløb Sundhed og Omsorg // December 2016 Ansvar og vilkår for elevernes praktikforløb At sikre gode praktiksteder og praktikforløb er en vigtig del
Læs merePraktik Den pædagogiske assistentuddannelse
Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2018 Silkeborg og Skanderborg Juni 2018 Samarbejde mellem skole og praktiksted Skolen og praktikstedet samarbejder
Læs mereSolgården som praktiksted
Solgården som praktiksted Områdecentret Solgården, Hundborg Solgårdsvej 14 7700 Thisted Tlf.: 9917-3970 mail: solgaarden@thisted.dk hjemmeside: www.thisted.dk/solgaarden Din vejleder er: Du skal være elev
Læs mereUDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven
UDDANNELSESPLAN Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven September 2011 Velkommen til kommende studerende! Hjertelig velkommen til Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven. Vi er en kommunal institution med børn i alderen
Læs mereFOA Overenskomst 11. april Lockout på skoleområdet - spørgsmål og svar om elevers forhold
FOA Overenskomst 11. april 2013 Lockout på skoleområdet - spørgsmål og svar om elevers forhold Indledning FOA får en del spørgsmål til elevernes rettigheder og forpligtelser under lockouten af lærerne
Læs merePraktikstedsbeskrivelse
Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Socialpsykiatrisk bosted i Kjellerup Vestergade 42 C 8620 Kjellerup www.bosted-kjellerup.silkeborgkommune.dk Tlf. 89703574 Organisatorisk placering
Læs merePraktikstedsbeskrivelse
Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Lokalcenter Præstehaven Vestervej 3,5 og 7 8362 Hørning 87948700 Organisatorisk placering Præstehaven i Hørning er en del af Ældreområdet i Skanderborg
Læs mereI praktikuddannelsen afsættes tid til vejledning, fordybelse og refleksion i forbindelse med de udførte arbejdsopgaver.
Praktikuddannelsen Formål I praktikuddannelsen skal eleven tilegne sig erhvervsfaglig kompetencer i et fagligt funderet praksisfællesskab gennem udførelse af og refleksion over daglige arbejdsopgaver inden
Læs mereHåndbog for offentlige EGU-elevpladser. Egu er en 2 årig ungdomsuddannelse med stor vægt på praktik
Håndbog for offentlige EGU-elevpladser Egu er en 2 årig ungdomsuddannelse med stor vægt på praktik INDHOLD Denne folder giver information om ErhvervsGrundUddannelsen (EGU) Folderen er delt op i afsnit
Læs merePRAKTIKUDDANNELSENS ORGANISERING SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSEN, TRIN 2 SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER
PRAKTIKUDDANNELSENS ORGANISERING SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSEN, TRIN 2 SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER 1 INDHOLDSFORTEGNELSE PRAKTIKUDDANNELSEN 3 SOMATIKPERIODEN 4 PSYKIATRIPERIODEN 6 PRIMÆR SUNDHEDSTJENESTE
Læs mereL. U. R. E. Læring, Undren, Refleksion, Evaluering. Navn. Hold
L. U. R. E. Læring, Undren, Refleksion, Evaluering Navn Hold LURE bogen er skrevet i Word-format, så man kan kopiere en side og skrive i den. For at bruge indholdsfortegnelsen, skal du derfor holde CTRLknappen
Læs mereTILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af
TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden
Læs mereBYTOFTEN AKTIVITETSCENTRET Uddannelsesplan. 2. Praktikperiode Den pædagogiske institution (3. semester) Uddannelsesmål:
BYTOFTEN AKTIVITETSCENTRET Uddannelsesplan 2. Praktikperiode Den pædagogiske institution (3. semester) Faglige kompetencemål for 2. praktikperiode, jf. bilag 7: Uddannelsesmål: Målet for 2. praktikperiode
Læs mereTema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession
Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Vejledning til praktikdokumentet for 3. praktik Du er ligesom i de første praktikperioder ansvarlig for at udarbejde et praktikdokument og dine læringsmål
Læs merePraktik. Generelt om din praktik
Praktik Praktik udgør en væsentlig del af læreruddannelsen, og for mange studerende medfører den en masse spørgsmål. For at du kan være godt rustet og blive klogere på din forestående praktik, har Lærerstuderendes
Læs mereMOTIVATION. Når samarbejdet starter
MOTIVATION Når samarbejdet starter SAMARBEJDSAFTALE OM DIT UDDANNELSESFORLØB Samarbejdsaftalen med din kliniske vejleder og dig er en forudsætning for, at I sammen får et fælles ansvar og forståelse
Læs mereBilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet.
Oplysningsskema - foreløbig til brug for godkendelse og registrering af praktiksteder ikke omfattet af koncerngodkendelser inden for social- og sundhedshjælperuddannelsen Bilag. Vejledning til udfyldelse
Læs mereKvalitetsmodel. for praktik i de. grundlæggende. social- og. sundhedsuddannelser
Kvalitetsmodel for praktik i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser Projektgruppe Uddannelse Faaborg Midtfyn Kommune 1 Indhold Kriterier for praktik i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser
Læs mereHåndbog i Praktikuddannelsen
Håndbog i Praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse juli 2013 Indholdsfortegnelse Praktikuddannelsen... 4 Læring i uddannelsen... 6 Læring i praktikken... 6 Læringsstile... 7 Metoder til læring
Læs mereOplysningsskemaet sendes til lokal udbyder af uddannelsen og lokalt uddannelsesudvalg, som sender det til PASS med deres indstillinger.
Oplysningsskema - foreløbig til brug for godkendelse og registrering af praktiksteder ikke omfattet af koncerngodkendelser inden for pædagogisk assistentuddannelse Oplysningsskemaet sendes til lokal udbyder
Læs mereHåndbog til elever Pædagogisk assistent udannelsen
Håndbog til elever Pædagogisk assistent udannelsen Håndbog til elever Udgivet af Vordingborg Kommune Januar 2015 Udarbejdet af: Pædagogisk Konsulent Charlotte Skovgaard Fotos:Colourbox Vordingborg Kommune
Læs mereTosprogskoordinator Et fastholdelsestiltag i uddannelserne
Tosprogskoordinator Et fastholdelsestiltag i uddannelserne Hvem? Astrid Bojesen, Fredericia-Vejle Marlene Troldtoft, Horsens Hvorfor? Målet med funktionen er at give tosprogede elever gode betingelser
Læs mereUddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen
Uddannelsesordning for sundhedsuddannelsen Udstedelsesdato: 15. marts 2010 Udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til følgende
Læs mereIntroduktionsperioden
1 Introduktionsperioden 2 Korte møder Husk tilbage på den modtagelse du selv fik da du startede i praktik. Hvad var godt og hvad var skidt? 1 3 Modtagelse af eleven Den omvæltning, det er at være ny, vil
Læs mereGF2-PAU UDDANNELSESBOG 8. juni :43
Webside SOSU FVH GF2-PAU UDDANNELSESBOG 8. juni 2017 14:43 Sådan kommer du godt i gang 1. Her på siden kan du læse om, hvordan uddannelsesbogen skal bruges. 2. Du åbner din egen uddannelsesbog ved at klikke
Læs mereHandlingsplan for læseindsats
Handlingsplan for læseindsats 2015 under før efter ude inde inde kan ikke kan næsten kan selv Erhvervsuddannelser og AMU Jordbrugets UddannelsesCenter Århus Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Evaluering
Læs mereRosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250
Tlf. 96 284250 INFORMATION TIL PRAKTIKANTER Udarbejdet af praktikansvarlig: Helle Kidde Smedegaard Forord: Dette hæfte er lavet til kommende studerende med det formål at give nogle konkrete oplysninger
Læs merePraktikstedsbeskrivelse. Vi er en Dusordning med pt 237 børn fordelt i 3 huse, som består af;
1 Dussen Gl. Lindholm skole Lindholmsvej 65 9400 Nørresundby Tlf 96 32 17 38 Hjemmeside gllindholm-skole@aalborg.dk Dusfællesleder Charlotte Dencker Cde-kultur@aalborg.dk Praktikstedsbeskrivelse Præsentation
Læs mereSkemaet udfyldes af den uddannelsesansvarlige / kliniske vejleder på praktikstedet. Praktikstedets navn: Kontaktperson: Navn: Stillingsbetegnelse : k
P Æ D A G O G I S K G R U N D U D D A N N E L S E Skema til godkendelse af praktiksted for elever i de grundlæggende Social- og sundhedsuddannelser i København og Frederiksberg Kommune samt H:S. Skemaet
Læs merePædagogisk assistent uddannelse Uddannelsesbog
Pædagogisk assistent uddannelse Uddannelsesbog 1 Indholdsfortegnelse: 1. Sådan bruger du uddannelsesmappen 2. Kontaktinformationer 3. Tiltag ved behov for særlig indsats 4. Bogliste 5. Indhold for skoleperiode
Læs mereTil dig. på Rosenholm
Tlf. 96 284250 Til dig som skal være studerende på Rosenholm Udarbejdet af praktikansvarlig: Helle Kidde Smedegaard Forord: Dette hæfte er lavet til dig som studerende med det formål at give dig nogle
Læs merePraktiksteds- beskrivelse
Praktiksteds- beskrivelse for social- og sundhedsassistentelever på Medicinsk Sengeafsnit Sydvestjysk Sygehus Grindsted Engparken 1 7200 Grindsted Tlf.nr: 7918 9202 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. PRÆSENTATION
Læs mereGF2- UDDANNELSESBOG 8. juni :43
Webside SOSU FVH GF2- UDDANNELSESBOG 8. juni 2017 14:43 Sådan kommer du godt i gang 1. Her på siden kan du læse om, hvordan uddannelsesbogen skal bruges. 2. Du åbner din egen uddannelsesbog ved at klikke
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mereAugust 2010. Pædagogisk Assistent Uddannelse. Praktikhåndbog. For elever og praktikvejledere. Børn og Unge
August 2010 Pædagogisk Assistent Uddannelse Praktikhåndbog For elever og praktikvejledere Børn og Unge Indholdsfortegnelse Generel information Indledning...............................................................
Læs mereSocialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse
Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Bostøtten team Midtby Psykiatriens hus Falkevej 5 8600 Silkeborg www.socialpsykiatri-silkeborg.dk
Læs merePAU Pædagogisk Assistentuddannelse
PAU 2010 PAU Pædagogisk Assistentuddannelse Vejle Kommune Skolegade 1 7100 Vejle Kommune Indledning Velkommen som elev på uddannelsen som pædagogisk assistent i Vejle Kommune, hvor vi ønsker at sikre den
Læs merePædagogisk handleplan. for. SOSU Greve
Pædagogisk handleplan for SOSU Greve Oprettet: 11/11/11 Side 1 af 8 INDHOLDSFORTEGNELSE PÆDAGOGISK HANDLEPLAN FOR SOSU GREVE... 3 DEL 1: SKOLENS IDENTITET... 3 1.1 Læringssyn... 3 1.2 Undervisningssyn...
Læs mereSOSU- Randers og samarbejdende praktikker
Et pædagogisk redskab til vurdering af social- og sundhedselevers udvikling af kompetencer i skole- og praktikuddannelse på Randers Social- og sundhedsskole og i samarbejdende praktikker SOSU- Randers
Læs mereVurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger. Værktøj og inspiration
Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger Værktøj og inspiration Undervisningsministeriet 2014 Værktøj og inspiration til lærere: Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger
Læs mereBilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet.
Oplysningsskema - foreløbig til brug for godkendelse og registrering af praktiksteder ikke omfattet af koncerngodkendelser inden for social- og sundhedshjælperuddannelsen Bilag. Vejledning til udfyldelse
Læs mereBorgerens opfattelse af alliancen med rådgiver eller fagpersonen er et væsentligt grundlag for fremskridt.
Artikel af Ulla Vestergaard indehaver af Ulla Vestergaard og Mindfulness Aalborg. Ulla Vestergaard er certificeret coach, forfatter, underviser og socialrådgiver. Specialist i mindfulness og certificeret
Læs mereSamarbejdsaftale vedr. uddannelse af social- og sundhedsassistentelever tilknyttet social- og sundhedsskolen Fredericia Horsens
2013-05-26 Samarbejdsaftale vedr. uddannelse af social- og sundhedsassistentelever tilknyttet social- og sundhedsskolen Fredericia Horsens Elever fra afdelingen i Horsens Aftalen indgået 2011 (rev. 2013)
Læs mereKære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og sosu elever som består af 10 kursusdage.
Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og sosu elever som består af 10 kursusdage. På de næste sider ser du programmet for kurset, samt støttespørgsmål for
Læs mereFÆLLESTILLIDS- REPRÆSENTANT
FÆLLESTILLIDS- REPRÆSENTANT GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Dit område er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en
Læs meresundhedsuddannelsen HOVEDFORLØBET Lære sammen Arbejde med mennesker Trin 1 Social- og sundhedshjælper Trin 2 Social- og sundhedsassistent
Socialog sundhedsuddannelsen HOVEDFORLØBET Trin 1 Social- og sundhedshjælper Trin 2 Social- og sundhedsassistent Lære sammen Arbejde med mennesker LÆRE SAMMEN SOCIAL- OG SUNDHEDS- UDDANNELSEN UDDANNELSE
Læs mere