BORNHOLM OKTOBER. 2015

Transkript

1 BORNHOLM OKTOBER Niels Peter Rygård aut. cand. psych. (incl. dansk udgave)

2 Omsorgsgivere og daglige ledere Politikere, forvaltningers beslutningstagere Forskere i udsatte børn

3 : gratis forskningsbaseret onlineuddannelse i omsorg for risikobørn, klik Europe, dansk flag, vælg plejefamilie- eller gruppeversionen, vælg session efter emne. Findes på mange sprog hvis du arbejder med indvandrere. Rygård: Tilknytningsproblemer og tilknytningsforstyrrelse Plejefamilien gaver og opgaver 30 kapitler, forlaget SYSTIME. Infant Mental Health in the Global Village,

4 HVAD HAR ÆNDRET SIG I VORES KULTURS MÅDE AT DANNE RELATIONER PÅ? I DEN SOCIALE RAMME VI SÆTTER FOR BØRNS LIV? HVAD BETYDER DET FOR UDDANNELSE AF UNGE?

5 Udepasning af 0-2 årige steget fra % på 20 år. Antal børn pr. ansat i dagtilbud: fra 6 til 8 børn de sidste fem år. Varighed af omsorgsgiveres ansættelse nede på 3 år. For sagsbehandlere i Københavns Kommune: 9 mdr. Skilsmisse: %, i dag 43 %. Topper efter 2. barns fødsel.20 % af skilsmissebørn er pendlerbørn. Siden 2000: antal enlige forsørgere steget fra 25 % til 50 %. Senere fødsler: nu flere førstegangsfødende i gruppen år end år. Fødselstallet er faldet 10 % på fem år. DK topper nu verdenslisten over førtidspension på grund af psykiske lidelser. 34 % af unge piger har været i psykologbehandling. 30 % af unge er ensomme. I behandling for stofmisbrug : steget fra til Resultat: flere børn og unge med relationsforstyrrelser, adfærds/ indlæringsvanskeligheder. Fald i børnetal og stigning i ældre medfører nedprioritering af børne/ ungdomsliv.

6 Alle børn tolker følelsesmæssigt adskillelse som en afvisning. For at undgå ny afvisning ses en række strategier: Lavt selvværd Social tilbagetrækning Falsk kynisme Identitetsproblemer Tab af nysgerrighed og livslyst Overtilpasning (flinkeskole) Præstationsangst Isolerer sig fra andre Optagethed af sygdom, svaghed, ondt i maven, etc. Vrede> skyldfølelse> lavere selvværd> mere vrede Hvordan kan i tale med elever om, at disse reaktioner er normale hvis man har oplevet en adskillelse, der var svær (f.eks. skilsmisse)?

7 Den vigtigste faktor i børns og unges udvikling er: En langvarig relation til få voksne - forældre og professionelle - relationsdannelse og tilknytning tager tid. Tilhør til en gruppe en tryg base. (andre unge/ opholdssted/ klasse/ fritidsaktivitet/gaden) Hvis de ikke får en gruppe, laver de den selv! Hvordan organiserer vi hverdagen, så børn og unge får stabile voksenrelationer og gruppetilhør?

8 HVOR MANGE VOKSENSKIFT HAR ELEVER/ BØRN I DAGENS/ UGENS LØB? KAN ANTALLET REDUCERES? HAR HVER ELEV EN CENTRAL VOKSEN SOM MENTOR? HVILKEN STØTTE KAN TEAMS GIVE SKILSMISSEFORÆLDRE, USIKRE FORÆLDRE, PLEJEFORÆLDRE, ADOPTIVFORÆLDRE? HVORDAN KAN STØRRE BØRN FÅ EN FUNKTION/ ROLLE OVERFOR NYE BØRN/ ELEVER? KAN DER ETABLERES HJEMGRUPPER, SOM BARNET ER MEDLEM AF I HELE DETS INSTITUTIONS/ SKOLELIV? (MULIGE UDVIKLINGSFORSLAG TIL DIT/ JERES DAGLIGE ARBEJDE)

9 FORSKEREN BO VINNERLJUNG HAR UNDERSØGT ANBRAGTE BØRNS SKOLEFORLØB OG RESULTATER, SAMMENLIGNET MED ANDRE BØRN I ALT SKOLEBØRN OG UNGE. KONSTATERING: GRUPPEN AF ANBRAGTE BØRN LIGGER I DEN LAVESTE SJETTEDEL KARAKTERMÆSSIGT. I DANMARK: 20 % AF EN BØRNEÅRGANG TAGER ALDRIG 9. KLASSE OG UNGDOMSUDDANNELSE MEN DET ER 64 % AF DE ANBRAGTE, DET GÅR SÅDAN. DET EKSKLUDERER DEM STORT SET FRA ET NORMALT VOKSENLIV

10 DRENGE PIGER Højt:4 ud af 10 6 ud af 10 Lavt: 2 ud af 10 1 ud af 10 Anbragte drenge Anbragte piger Højt:1 ud af 10 2 ud af 10 Lavt: 6 ud af 10 4,5 ud af 10 Hvad er jeres børns karaktergennemsnit?

11 Ikke på grund af dårlig begavelse. Kun 2 point under gns. De får lavere karakterer, mindre uddannelse, og færre efteruddannelser end andre børn med samme IQ. Har noget flere indlæringsproblemer end andre, især med arbejdshukommelse. Ustabilitet i opvæksten. Negative forventninger fra socialarbejdere, lærere og plejeforældre (Sweden, Denmark, UK). Ingen sammenhæng med forældres psykiske sygdom. For børn i langtidspleje ingen sammenhæng med alder ved anbringelsen.

12

13 BØRN I PLEJE MED LAVE SKOLEKARAKTERER Børn der vokser op i familiepleje har højere risiko for fremtidige Selvmord RR = 6.4 Selvmordsforsøg RR = 6.2 Alvorlige psykiske problemer RR = 5.0 Stofmisbrug RR = 6.8 Alkoholmisbrug RR = 4.9 Alvorlig kriminalitet RR = 7.5 Blive teenageforældre RR = 3.8 Ende på socialhjælp RR = 9.1 (RR = relativ risiko i forhold til landsgennemsnit - uanset køn og fødselsår)

14 Nederlag i skolen er den stærkeste risikofaktor for senere negative livsbegivenheder. Fravær af nederlag: eneste stærke faktor, der forudsiger godt livsforløb som voksen - uanset hvilke positive faktorer man kigger på. Den gode nyhed: skoleforløb kan i høj grad PÅVIRKES i modsætning til køn, genetisk arv, tidlige traumer.

15 11 studier gennem 35 år Positive resultater : 9 ud af 11 mentor projekter Læsetræning. Samt Paired Reading (børn samlæser) Letterbox Club in UK SkolFam in Sverige Alle 9 projekter forbedrede børnenes læsefærdigheder. Andre programmer skulle forbedre talfærdigheder- 3 lykkedes, 2 blandet, 2 ikke. Vedvarende stress i opvæksten belaster arbejdshukommelsen. Forsman & Vinnerljung, 2012

16 Store forbedringer i IQ tests (WISC) Samme i læsefærdigheder Forbedring i talfærdigheder efter noget længere tid. Re-start i matematik med bedre testmetoder og træning af arbejdshukommelse.

17 Børn med ringe tidlig voksenkontakt får problemer med: Koncentration (mor svarer hele tiden) Fokusering (barn fokuserer på mor og vice versa) Fordybelse (mor er ufarlig og opmærksom) Genkendelse (hun opleves mange gange, i forskellige situationer, hun kommer igen) Figur/ baggrund (mor er tydelig figur, alt andet bliver baggrund) Motivation (mor er begejstret, baby er begejstret) Udholde frustration (mor trøster, udfordrer kun til grænsen) ARBEJD I KORTE PERIODER MANGE GANGE DAGLIGT I EN FAST RYTME MED PAUSER, SKAB KONTAKT FØR DU STILLER EN OPGAVE

18 På specialområdet er vægtningen anderledes specialundervisning er kendetegnet ved at: - eleven har relationsvanskeligheder. - eleven mangler motivation, forstyrrer det sociale rum, og tvinger den professionelle væk fra gruppeperspektivet og over i et individuelt lærer/ elev perspektiv. - Arbejdet er ikke at stille opgaver, men at arbejde med relationen, indtil barnet/ den unge magter at være opgaveorienteret.

19 Hvad betyder den tidlige relation for Genetisk aktivitet Udvikling af barnets hjerne Tilknytning og udvikling

20 Celle CentralNerveSystemet

21 VI er født med en stabil arvemasse - generne. Men om gener tænder eller slukker afhænger i høj grad af miljøpåvirkninger bl.a. omsorgskvalitet. Generne er ekstremt aktive under graviditeten hvor de styrer fosterdannelsen, og i de første leveår hvor de styrer hjernens udvikling. Miljøbestemte ændringer i geners tænd/sluk mønster kan arves. Epigenetik er sandsynligvis en mere akut tilpasnings mekanisme end vores DNA/ RNA. Eksempler: Autisme er en genetisk sygdom, der kan skyldes at gener slukkes af miløpåvirkninger. Hvis rottemødre ikke slikker ungen og giver pelspleje, deaktiveres gener (glycocortoid), som normalt dæmper produktionen af stresshormoner: som voksne bliver ungerne ekstremt stressede, skræmte og tilbageholdende. Den samme slukke mekanisme er fundet i hjernen hos voksne, der har været omsorgssvigtede/ mishandlede som børn. Eller: hvis du forbedrer børns ernæring sker der ingenting men hvis du øger relationsfrekvensen, vokser de hurtigere! Du aktiverer vækstgenerne. Omsorgskvalitet har en meget kontakt indflydelse på hjernens udvikling, fordi vi er programmeret til at gener aktiverer hjernens funktion.

22

23 Generne er vildt aktive i de første leveår de får nervecellerne til at skabe forbindelser med hinanden, et gigantisk netværk. Hvilke baner - og hvor mange der opstår - styres af samspillet mellem omsorgsgiver og baby. Jo mere samspil, jo flere forbindelser. De forbindelser som omsorgsgiveren opmuntrer bliver stærkere, dem hun ikke opmuntrer dør. Så hjernens indre organisation opbygges af samspil og relationer. Har barnet på grund af handicap været udsat for mangel på stimulation (kuvøse, hospitalisering, etc.)? Så: hvad er hyppigheden af samspil, dialog, berøring med børnene? Det gode samspil er præget af RYTME og GENSIDIGHED

24

25 Traumatiske oplevelser i egen opvækst nedsætter mødres sensitivitet i samspil. Aktiviteten hos de samme mødre steg hvis de havde været i terapi (mentalisering). Efter fødslen aktiveres også områder som har med alarm og bekymring at gøre. Det er muligvis denne naturlige reaktion, som løber løbsk ved fødselsdepressioner. Ikke at amme, og fødsel ved kejsersnit gav også lavere sensitiv aktivitet.

26 Hvad kan nedsætte din sensitivitet og relationsevne som leder eller medarbejder? Giv eet eksempel i forhold til eleverne, et andet i forhold til kolleger eller leder. Hvad kan øge din sensitivitet og relationsevne som leder eller medarbejder? Eet eksempel i forhold til elever, eet i forhold til kolleger eller leder.

27 Omsorgsgivers adfærd i de 2 første leveår afgør i høj grad hjernens udvikling: Hjernen aktiveres fra 0-12 mdr. af ydre stimulation via RAS det Retikulære Aktiverings System. I 12 mdr.s alderen er niveauet stabilt højt Kun berøring (hud, mund, tunge) og vestibulær stimulation (vugge, gynge, etc.) hæver akt. niveauet. Hvad er symptomerne på ustabil/ lav hjerneaktivitet?

28 Deprivationssymptomer: Lav muskeltonus: baby vender tilbage til fosterstilling, kan ikke løfte hovedet/ sidde op til tiden. Evnen til at fokusere visuelt afhænger af berøring. Ustabile basisrytmer: Puls, vejrtrækning, kropstemperatur, søvn/døsen/vågen/opmærksom, fordøjelse, appetit, blære/tarm kontrol. Nedsat evne til at graduere sanseindtryk.

29 Rumænien 1995: 5 omsorgsgivere til 60 drenge og piger året rundt. Motivation: Forældreløse børn skal trænes til at blive statens tjenere. Holdninger: Børnene er håbløse tilfælde. Organisation: Børnene ligger i senge hele dagen. Medarbejdere vurderes kun efter løsning af praktiske opgaver. Leder og medarbejdere har meget lidt kontakt. Man hører til på en sal. Der er ingen stimulation eller træning PIGE 17 ÅR, UNDERSTIMULERET SIDEN HUN KOM SOM 1 ÅRIG

30

31 Nedsat produktion af væksthormon: Lille hovedomfang, i bunden af højde/vægt kurven = psykosocial dværgvækst Svær kolik og diarré (fordøjelsessystemet ikke tilstrækkeligt aktivt) ofte spiseforstyrrelser/ problemer. Manglende vækst af neurale netværk 0-2 år. Senere: problemer med aktivering (hyper/ hypoaktivitet)

32 ADHD (hyperaktivitet): 92 % havde fortsat problemet som 4-årige Autismelignende adfærd (institutionsautisme): 91 % Stereotypier (gentager meningsløs adfærd) 71 % Aggressiv adfærd 69 % Ukritisk kontaktform 67 % Selvskadende adfærd 60 % Ekstrem tilbagetrukkethed 50 % Søvnproblemer (roterer, kan ikke sove) 43 % Spiseproblemer 38 % Apatisk adfærd 21 % Husk at listen ikke betyder at alle havde sådanne problemer, men hos hvor mange de stadig fandtes hvis de sås lige efter adoptionen i 2 års alderen. Listen viser hvilke vanskeligheder der er mindst og mest følsomme for et bedre miljø senere i livet. Symptomerne er klassiske for tidligt omsorgssvigtede børn.

33 Når kuvøsebørn (i samme situation som depriverede spædbørn) ligger på lammeskind, tager de 15 gram mere på om dagen (hjernen aktiveres, og fordøjelsen går i gang) på grund af den øgede hudstimulation. Når kolikbørn svøbes i et flonelstæppe, forkortes kolikperioden med 35 %. Understimulerede børn og unger overvældes let: stimuler i korte perioder, og øg gradvist tid til 2 x 15 minutter dagligt over 3-5 mdr. Bær barnet på kroppen ofte, eller gør krammere o.l. til en del af hilseritualerne i hverdagen.

34 Trampolin, gynger, karruseller, trapez m. madras i nære omgivelser for de mindre børn. Fysioterapeut uddannet i sanseintegration. Brug berøring før og under forsøg på øjenkontakt: hånd på skulderen, klap på ryggen, etc. Aktiviteter der fremmer fysisk kontakt sænker konfliktniveauet. Undervisning vekslende med fysisk aktivitet i korte perioder fremmer indlæringen. I HVERDAGENS RUTINER: HVORDAN KAN VI GØRE FYSISK KONTAKT OG STIMULATION TIL EN DEL AF SAMVÆRET?

35 NÅR HJERNEN ER MODEN NOK, BEGYNDER TILKNYTNINGSPROCESSEN BARNET LÆRER MÅDER AT HÅNDTERE NÆRHED OG ADSKILLELSE PÅ: TILKNYTNINGSMØNSTRE. TILKNYTNINGSMØNSTRE VISER SIG OGSÅ I ELEVENS RELATION TIL SKOLENS VOKSNE

36 TILKNYTNINGSSYSTEMET FINDES HOS PATTEDYRENE SOM FØDER UNGER MED ET UFÆRDIGT, SENT UDVIKLET NERVESYSTEM. FORDEL: VI KAN LÆRE NYT, TILPASSE OS. ULEMPE: VI ER SÅRBARE SOM SMÅ DERFOR HAR VI ET TILKNYTNINGSSYSTEM, DER SKAL HINDRE ADSKILLELSE. TILKNYTNINGSSYSTEMET STARTES AF BERØRING, OG AKTIVERES VED ADSKILLELSE: GRÅD, KLAMREN, SØGEN, SORG. SYSTEMET VEDLIGEHOLDES AF BERØRING

37 A: TILKNYTNINGSSYSTEMET: OVERTAGER VORES ADFÆRD, HVER GANG ADSKILLELSE TRUER. SKER DET IKKE FOR TIT ELLER VOLDSOMT, FÅR BARNET EN TRYG BASE. B: EKSPLORATIONSSYSTEMET: KUN HVIS BARNET HAR EN TRYG BASE UDVISER DET NYSGERRIGHED, SØGER VÆK FRA MOR, LEGER MED TING, ANDRE BØRN, LÆRER, EKSPERIMENTERER. DERFOR ER DEN FØRSTE OPGAVE IKKE AT SKABE UDVIKLING MEN AT SKABE EN TRYG BASE: FIND EN GOD LÆNESTOL, SMØR KONTAKTLIM PÅ SÆDET, TAG EN AVIS OG SÆT DIG, OG BLIV SIDDENDE RESTEN AF DAGEN. UANSET HVAD DER SKER: NÅ,NÅ,SÅ SÅ, DET GÅR OVER, OG IH, HVOR ER DU DYGTIG!. UDEN TRYGHED, INGEN LÆRING.

38 Når mor går ud: Det trygge 1 årige barn græder lidt, falder til ro leger så. Det ældre barn/ den unge har som tendens: en positiv opfattelse af sig selv og andre. Kan skifte base både fysisk, med voksne og med jævnaldrende. Søger hjælp ved behov, er robust overfor kriser Tør være kritisk og udforske, uddanne sig Ser realistisk og sammenhængende på egne evner

39 Prioriterer samvær og tilknytning højt. Agerer rytmisk og forudsigeligt i samspil. Gensidighed (responderer, er ofte i kontakt med barnet) Tilgængelighed (ved angst, sorg, behov for beskyttelse) Er sensitiv (fastholder opgaven men spejler barnets tilstand) Føler med, ikke som barnet hvis det er ophidset, vredt, deprimeret, hysterisk, etc. Mentaliserer med barnet over andres følelser og motiver for handlinger.

40 Forskning i familier og plejefamilier: Plejemødre med tryg tilknytningsadfærd overfører næsten altid mønsteret til plejebarnet hvis det anbringes før 24 mdr. alder. Jo ældre barnet er ved anbringelsen, jo mindre sandsynlighed for at det skifter tilknytningsmønster. Tryghedsagerende plejemødre har også de bedste resultater med større børn og unge, fordi de over tid dæmper styrken i barnets mere uhensigtmæssige tilknytningsadfærd.

41 Det 1-årige barn med afvisende tilknytning er optaget af genstande, og reagerer ikke når oms. giver går / kommer igen. Barnet er meget stresset over adskillelsen, men lærer at omsorgsgiver stiller krav før tilgængelighed og kræver at barnet undertrykker sine følelsesreaktioner (angst, sorg, vrede). Det større barn udtrykker ikke sine følelser tydeligt, og er optaget af ting/ aktiviteter. Opfattes ofte som selvstændigt, køligt. Søger ikke relevant hjælp. Oms.giver sætter uafhængighed og selvkontrol højt. Tenderer mod at ignorere tab og være sagsorienteret. Stressproblemer. Idealiserer tidligere relationer. VIS HVAD DU FØLER, GIV DIN HJÆLP OGSÅ NÅR BARNET IKKE SIGNALERER ET BEHOV. TÆNK HØJT FOR BARNET.

42 Det 1-årige ambivalente barn er klyngende, grædende, svært at trøste, søger kontrol over omsorgsgiver, viser vrede. Leger ikke. Det ældre barn er overoptaget af andre og usikker på dem. Kan have psykosomatiske klager. Grænsetestende. Svinger i selvværd. Vil monopolisere venskaber. Søger og afviser så nærhed. Skaber adskillelses/afvisningsdramaer søger opmærksomhed. Er optaget af problematiske relationer og skal have meget støtte til at fokusere på opgaver/ leg/ aktiviteter. Forsøger rolleombytning. Omsorgsgiver har uforløste adskillelsestraumer, er psykisk syg eller ofte i konflikt/ vold (hustrumishandlere, Münchhausen ). Er tilfældigt svingende og uforudsigelig overfor barnet, eller ofte overoptaget af barnets behov/ sygdomme. VÆR ROLIG, VENLIG, SAGLIG, TRÆF SELV BESLUTNINGER BARNET IKKE MAGTER, BRING DIG SELV I RO, SKAB ENIGHED OM GRÆNSER I PERSONALEGRUPPEN. UNDGÅ AT ARGUMENTERE, FORKLARE, DISKUTERE, FASTHOLD DET DU HAR SAGT. AFVIS KRITIK AF ANDRE.

43

44 Det 1 årige desorganiserede barn udviser stereotyp og bizar adfærd, er angst, afbryder selv søgen efter omsorg på en brat måde. Det ældre barn bliver desorganiseret ved let emotionelt pres, afbryder kontakt. Kortvarig uforpligtende flygtig kontakt og fokusskift i opgaveløsning. Kan bedst imitere, men har ikke dybere forståelse. Mangler grænser (fysisk, psykisk, socialt). Forældren har været udsat for massivt omsorgssvigt eller har svært misbrug. Er egocentrisk. Afbryder omsorgsadfærd tilfældigt. Er ufølsom overfor barnets behov. Forhøjet risiko for udvikling af personlighedsforstyrrelse i voksenalderen. ARBEJD I KORTE PERIODER MED KONTAKT, BRUG RUTINER TIL AT SKABE RO, BEVÆG DIG LANGSOMT OG ROLIGT.

45 Forskning: Omsorgsgivere misforstår ofte det afvisende mønster og tror barnet er selvkørende. Hvis f.eks. en plejemor udviser afvisende, ambivalent eller desorganiseret omsorgsadfærd, udviser plejebørnene meget ofte manglende trivsel og desorganiseret adfærd. Hvis hun udviser tryg tilknytningsadfærd udvikler de sig langt bedre. Professionelle omsorgsgivere - og forældre med truede børn - bør trænes i de tryghedsgivende adfærdsdimensioner.

46 DIAGNOSEN: TILKNYTNINGSFORSTYRRELSE Attachment Disorder, ICD Diagnosen omhandler børn, hvis tilknytning ikke er udviklet i 7 års alderen. Børn i krise med en ustabil baggrund kan reagere tilsvarende i en periode, men de vil reagere positivt og udvikle sig videre, når de igen får tilbudt trygge voksne/ omgivelser, fordi de har tilknytningsevne. Det gælder langt de fleste plejebørn, at disse adfærdsformer kan være tydelige i starten, og klinger af med tiden.

47 Børn med vedvarende asocial adfærd gennem hele barndommen Grænseoverskridende, voldelig, gentager adfærd uden at oplevelser samles til erfaringer, er ofte socialt destruktiv, impulsdrevet, skader andre børn og kæledyr, mangler skam, forbehold, tvivl, skyldfølelse og andre tegn på voksentilknytning. Problemerne er af og til yderligere kompliceret af hyperaktiv adfærd.

48 Børn med ukritisk tilknytningsadfærd Kan ikke skelne kendte fra ukendte, er ofte meget tillidsfulde og klæbende, har megen småbarnlig tilknytningsadfærd, som dog ikke fører til et forpligtende forhold til den voksne. Overfladisk, kortvarig kontaktform.

49 Børn med massive træk af institutionsautisme Barnet tager ikke kontakt, er fysisk passivt, gentager selvstimulerende handlinger hele tiden (f.eks. at se på sine hænder, rokker, banker hovedet i væggen, o.l.). Gentager stereotype handlingsmønstre, søger at afværge normale grader af stimulation eller øjenkontakt. (Denne sidste gruppe er ikke med i den vanlige diagnose, men ses hos en del adoptivbørn. Forveksles ofte senere med rigtig autisme)

50 Du eksisterer kun når jeg kan se dig kan ikke fastholde forestillingen om noget eller nogen der ikke er fysisk til stede Kan ikke se sig selv som årsag ( alt er din skyld ) Kan ikke genkende og generalisere genkendelse (fungerer ringe i nye situationer, bryder sammen hvis baggrunden ændres, gentager samme adfærd uanset om man har talt om hvad der skal ske) Kan ikke skelne mellem alvorlige og ubetydelige begivenheder Er hele tiden opmærksom på omverdenen i stedet for kontakten med dig

51

52 Fællesskab (Inklusion) Få eleven til at føle sig accepteret, respekteret, set. Finde det fælles. Den gode værtinde Styring (Grænser) Fordele beboer/ medarbejderroller, grænseafprøvninger, uenigheder, autoritet. Rodeocowboy bliv på hesten Fortrolighed (nærhed) Finde og støtte den grad af nærhed, beboeren trives med. Intimitetsforvalteren

53 Din arbejdsplads hvad er: Organisering af skemaplan og kontakt med børn/ unge: Hvordan kan vi give de udsatte få stabile voksenkontakter? En tryg basisgruppe: Hvordan kan vi sikre at børn hører til en gruppe børn over lang tid?

54 Kvaliteten i professionelles relationer til børn afhænger af: Kvaliteten i medarbejder/medarbejder- og medarbejder/ daglig leders relationer.

55 Gallup forskning i virksomheder: Det der adskiller de 5 % virksomheder med Størst udbytte pr. anvendt krone Højeste produktivitet Højeste grad af brugertilfredshed Er at de ansatte i meget høj grad svarer ja til at deres relationer til kolleger er positive, åbne, nysgerrige, støttende. At de i høj grad synes deres daglige leder interesserer sig for både deres professionelle og personlige udvikling. At deres leder er tilgængelig for dialog ved behov. HVORDAN SKABER VI SÅDAN EN ARBEJDSPLADS?