Bilag 4. Hverdagsskrivning for voksne

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag 4. Hverdagsskrivning for voksne"

Transkript

1 Bilag 4 Hverdagsskrivning for voksne Udviklet til FVU af Elisabeth Arnbak og Ina Borstrøm Undervisningsministeriet, 2002

2 2 Hverdagsskrivning for voksne Et materiale til afdækning af voksnes skriftlige fremstilling Indhold Hverdagsskrivning for voksne 3 Udformning 3 Vurderingskriterier 4 Vejledende scorefordeling til brug ved trinplacering 5 Testtagers instruktion 6 Vurderingsskema 7 Deltagers opgave og skriveark 11

3 3 Hverdagsskrivning for voksne De fleste voksne har ikke noget stort behov for at kunne kommunikere på skrift i hverdagen. Telefonen har erstattet tidligere tiders brevskrivning, og de fleste børn og voksne klarer sig med at skrive korte beskeder på gule sedler eller s, når de fra tid til anden er nødt til at kommunikere på skrift. På virksomhederne er der overordentlig stor forskel på, hvor meget den enkelte medarbejder har behov for at kommunikere skriftligt. I en del virksomheder skal enkelte medarbejdere kunne udforme skriftlige rapporter og vejledninger med et fagligt indhold; men de fleste medarbejdere vil alene have behov for at skrive korte beskeder, lave fejlmeldinger, ordrebestillinger eller lignende. Hvis man skal afdække voksne svage skriftsprogsbrugeres færdigheder i at kommunikere på skrift, er det derfor vanskeligt at argumentere for, at det kan gøres funktionelt ved eksempelvis at bede den voksne om at skrive en beretning om en ferie; den slags aktiviteter indgår ikke som en nødvendig del af voksnes skriftsproglige aktiviteter. Det er ligeledes vanskeligt at identificere én bestemt teksttype, som mange voksne svage skriftsprogsbrugere skriver eller har behov for at skrive på job. Den funktionelle skriveopgave Hverdagsskrivning for voksne er derfor udformet som en . Skriveopgaven er tænkt som en slags baseline, altså et udgangspunkt for vurderingen af voksnes færdigheder i skriftlig fremstilling. er en uformel teksttype, der i formen minder om en telefonsamtale. skrives ofte i hverdagssituationer og har ofte en modtager som er bekendt for skriveren. Afsender og modtager af en står anført øverst i teksten, og man kan endda anføre tekstens emne i et særligt felt, så modtager er forberedt på afsenders formål med henvendelsen inden læsning af teksten. For at skrive godt må man vide, hvad situationen kræver af teksten, og da e- mailen som teksttype er ganske uformel, er ordvalget præget af hverdagsord, og skrivestilen er talesprogsnær. Hverdagsskrivning for voksne skal således afdække, om den voksne er i stand til at kommunikere et bekendt indhold i almindeligt hverdagssprog på skrift. Udformning Hverdagsskrivning for voksne er et materiale til afdækning af voksnes færdigheder i skriftlig fremstilling. Den voksne deltager skal skrive en , der omhandler en ulykke, til en god kollega. Denne udformning er valgt for at give skriveopgaven en tidssvarende, funktionel ramme. Skriveopgaven tager udgangspunkt i et billedforlæg, som består af 6 billeder i en sammenhængende billedserie. I billedserien præsenteres skriveren for hændelsesforløbets ramme (sted og personer), selve ulykken, årsagen til ulykken og ulykkens konsekvenser. Hverdagsskrivning skal skrives i et fortrykt format, og opgaven indledes med en kort skriftlig introduktion, hvori skriveopgaven præciseres. Tidsrammen for skriveopgaven er 15 minutter.

4 4 Vurderingskriterier I vurderingsskemaet står anført, hvilke sproglige, stilistiske og funktionelle elementer der vurderes i den voksnes tekst. Vurderingen af voksnes skriftlige fremstilling ved hjælp af Hverdagsskrivning for voksne er baseret på både kvantitative og kvalitative mål. Hvert element i de tre områder, der vurderes i teksten, bidrager til den samlede vurdering af den voksnes tekst med ét point; men selve vurderingen af hvert enkelt element er baseret på underviserens personlige skøn, dvs. på en kvalitativ analyse. Det anbefales, at man følger denne fremgangsmåde ved vurderingen af den voksnes skriftlige produkt: 1. Giv en kvalitativ vurdering af teksten på basis af elementerne i de tre områder: a. Handlingselementer (for hvert handlingselement gives 1 point, markeret med et x, hvis deltagerens tekst indeholder alle de nævnte delelementer) b. Funktionalitet (for hvert funktionsrettet aspekt gives 1 point, markeret med et x, hvis deltagerens tekst indeholder aspektet) c. Form, stil og retstavning (for hvert element gives et point, markeret med et x, hvis deltagerens tekst lever op til elementet. Bemærk, at der skal foretages en helhedsvurdering af teksten på dette område; en enkelt fejl tages ikke i betragtning) 2. Når hvert område er vurderet, optælles antal afkrydsede rubrikker, og deltagerens point-antal sammentælles. Nu kan deltagerens færdigheder i at skrive en kort funktionel tekst placeres på et af de fire FVU-trin på basis af de vejledende scoregrupper. 3. Hvis den voksnes tekst er karakteriseret ved mange stavefejl eller udansk syntaks og sprogbrug, og hvis dette generer læsningen af teksten, bør en placering på trin 1, særligt tilrettelagt for enten ordblinde eller to-sprogede voksne, overvejes.

5 5 Vejledende scorefordeling til brug ved trinplacering Der er udarbejdet en vejledende scorefordeling på Hverdagsskrivning for voksne til brug ved trinplacering under FVU. Vejledende scorefordeling Tilrettelagt Trin 1 Tilrettelagt for tospro- Øvrige Trin 2 Trin 3 Trin 4 for ordblinde gede Hverdagsskrivning for voksne *) Op til *) Deltagere med mange stavefejl eller udansk syntaks placeres på trin 1 tilrettelagt for ordblinde eller tosprogede eller henvises til Danskuddannelse for voksne udlændinge eller ordblindeundervisning (Specialundervisning for voksne).

6 6 Testtagers instruktion Til hver prøvedeltager udleveres Hverdagsskrivning (billedforlæg, opgaveformulering og svarark) Testtagerens instruktion til testdeltageren Testtageren siger: Hans Jepsen har været ude for en trafikulykke. På tegningerne i opgaven kan du se, hvordan ulykken skete. Hans Jepsen har fået en buket blomster af sin gode kollega, Arne Olsen. Du skal skrive en til Arne Olsen, som om du var Hans Jepsen. Du skal blandt andet fortælle om, hvordan ulykken skete, og hvordan du har det. Kig på tegningerne, og læs oplægget til opgaven, før du skriver din . Du har 15 minutter til at løse denne opgave.

7 7 Vurderingsskema for Hverdagsskrivning Navn: Handlingselementer Alle elementer skal være nævnt i teksten for at give point 1. Ramme (Sted og aktører) Begge aktører i ulykken skal beskrives: Hans på cykel og bilisten. Det skal endvidere fremgå af teksten, hvor ulykken finder sted (i et lyskryds mellem Møllegade og Blomstervænget). 2. Ulykke Teksten skal beskrive, hvordan ulykken sker og hver af de to parters rolle (cyklist og bilist) i forløbet (fx Bilisten kørte lige ind i mig, så jeg væltede). 3. Konsekvens Teksten skal beskrive, hvilke konsekvenser ulykken har for Hans (både at jeg-fortælleren er kommet til skade, og at der tilkaldes en ambulance). 4. Handlingsforløb Her skal det vurderes, om teksten kommunikerer et hændelsesforløb, der kan forstås uden at læseren ser på billedforlægget. Pointsum for handlingselementer

8 8 Funktionalitet Alle elementer skal være nævnt i teksten for at give point 5. Fortællesynsvinkel I teksten skal det klart fremgå, at Hans er fortælleren. Teksten skal således have en gennemført jeg-fortæller, og det skal klart fremgå, at det er Hans. 6. Modtagerrettet information Det skal fremgå klart af teksten, at Hans skriver en for at takke for blomsterne, som Arne har sendt. Denne information vil typisk stå i ens indledning. 7. Bekendthed Det skal fremgå af teksten, at Hans ved, at Arne er bekendt med ulykken. Det skal endvidere fremgå, at Hans og Arne er gode bekendte, og dette angives ved kun at skrive fornavne i teksten. 8. Nutid I en skal Hans fortælle, hvordan han har det nu (fx Jeg har stadig svært ved at støtte på benet, men det går langsomt fremad). 9. Fremtid I teksten bør Hans også fortælle, hvornår han forventer at vende tilbage til arbejdet, eller hvad der skal ske med ham, for at han kan komme på arbejde igen. Fremtidsudsigterne skal rettes mod arbejdslivet for at signalere betydningen af, at Hans og Arne er kolleger. 10. Teksten som et afsluttet hele en skal fremstå som et hele. Teksten skal derfor både indeholde en indledning, selve brødteksten, en afslutning og en hilsen. Pointsum for funktionalitet

9 9 Form, stil og retstavning (Der gives en helhedsvurdering, en enkelt fejl bør ikke tages i betragtning) 11. Syntaktisk korrekte helmeninger Teksten skal være skrevet i syntaktisk korrekte helmeninger (herunder korrekt ordstilling). I vurderingen ses der bort fra den voksnes tegnsætning. 12. Tegnsætning Den voksnes brug af punktummer vurderes. Der gives en helhedsvurdering, hvilket betyder, at der bør ses bort fra en enkelt punktumfejl i teksten. 13. Kohæsion I teksten vurderes det, om den voksne er i stand til at benytte tekstbånd (kohæsive bånd) på en måde, så tekstens elementer knyttes sammen i et logisk hele. Der ses på brug af referencer (pronominer, bekendthed) samt på brug af tids- og steds- og årsagsadverbialer. 14. Grammatisk/syntaktiske markører Det vurderes, om den voksne er i stand til at benytte korrekte syntaktisk/grammatiske markører i teksten. Der ses på om den voksne har en korrekt brug af bøjningsendelser i de tre hovedordklasser og en korrekt brug af præpositionsforbindelser. 15. Tegnsætning I teksten vurderes den voksnes kommatering. Der gives en helhedsvurdering, hvilket betyder, at der bør ses bort fra en enkelt kommateringsfejl i teksten. 16. Ordvalg I teksten vurderes den voksnes sprogbrug og stilleje. Det vurderes om der benyttes et præcist, indholdstungt ordvalg (fx sammensætninger, beskrivende adjektiver, handlingsverber), eller om den voksne hovedsagelig benytter generelle, upræcise ord og vendinger. Pointsum for form, stil og retstavning Samlet score på vurderingselementer Handlingselementer Funktionalitet Form, stil og retstavning

10 10 Undervisers kommentarer om særlige forhold ved den voksnes tekst, der bør indgå i vurderingen af deltagerens trinplacering og undervisning, fx udansk syntaks og ordvalg, læderende retstavning, ensformig sætningsstruktur, forkert teksttype, uhensigtsmæssigt tidsskift, indforstået handling eller ordvalg:

11 Hverdagsskrivning for voksne Deltagerens navn Dato Undervisningssted

12 2 Skriv en til en god kollega Oplæg Hans Jepsen har været ude for en trafikulykke. Tirsdag d. 17. februar 2001 ved halvsyv-tiden cyklede han fra sin bopæl i Blomstervænget. På vej til sit arbejde som værkfører i Sitroflex blev han kørt ned af en bilist i et vejkryds. Tegningerne på næste side viser, hvordan ulykken skete. Hans Jepsen har fået en buket blomster af sin gode kollega, Arne Olsen. Du skal skrive en til Arne Olsen, som om du var Hans Jepsen. Du skal blandt andet fortælle om, hvordan ulykken skete, og hvordan du har det. Kig på tegningerne, før du skriver din . Du har 15 minutter til at løse opgaven.

13 3 Hans Jepsen har været ude for en trafikulykke. Her kan du se, hvordan ulykken skete:

14 4

15 5

FVU-deltageres bevidsthed om og udbytte af læse-, stave- og skriveundervisning. - en afprøvning af to undervisningsmaterialer

FVU-deltageres bevidsthed om og udbytte af læse-, stave- og skriveundervisning. - en afprøvning af to undervisningsmaterialer FVU-deltageres bevidsthed om og udbytte af læse-, stave- og skriveundervisning - en afprøvning af to undervisningsmaterialer Elisabeth Arnbak og Ina Borstrøm for Undervisningsministeriet august 2004 2

Læs mere

Bilag 6. Brug af skriftsprog i hverdagen

Bilag 6. Brug af skriftsprog i hverdagen Bilag 6 Brug af skriftsprog i hverdagen Udviklet til FVU af Elisabeth Arnbak og Ina Borstrøm Undervisningsministeriet 2001 Brug af skriftsprog i hverdagen Et materiale til brug for afdækning af FVU-deltageres

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Vejledning om brug af. Vejledende Læsetest for Voksne. - til anvendelse i FVU og AMU

Vejledning om brug af. Vejledende Læsetest for Voksne. - til anvendelse i FVU og AMU Vejledning om brug af Vejledende Læsetest for Voksne - til anvendelse i FVU og AMU Undervisningsministeriet januar 2008 Indhold Forord...3 1. Indledning...4 2. Testens formål...5 3. Vejledning om læseundervisning...6

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Læse- og skrivekrav i forbindelse med BA-projektet på et pædagogseminarium metode og analyse.

Læse- og skrivekrav i forbindelse med BA-projektet på et pædagogseminarium metode og analyse. Læse- og skrivekrav i forbindelse med BA-projektet på et pædagogseminarium metode og analyse. Elisabeth Arnbak & Trine Gandil for Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, 2010. 1. Indledning... 4 1.1.

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR UDARBEJDELSE OG ANVENDELSE AF FORÆLDREKOMPETENCEUNDERSØGELSER

RETNINGSLINJER FOR UDARBEJDELSE OG ANVENDELSE AF FORÆLDREKOMPETENCEUNDERSØGELSER RETNINGSLINJER FOR UDARBEJDELSE OG ANVENDELSE AF FORÆLDREKOMPETENCEUNDERSØGELSER KOLOFON RETNINGSLINJER FOR UDARBEJDELSE OG ANVENDELSE AF FORÆLDREKOMPETENCEUNDERSØGELSER Retningslinjerne er udarbejdet

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 Når et medlem melder sig syg nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 1 A-kassen er vigtig for den sygemeldtes fremtid Siden oktober 2009 har a-kasserne haft pligt til at

Læs mere

Planlægning af it-undervisning

Planlægning af it-undervisning Planlægning af it-undervisning IT- & Telestyrelsen, juni 2009. Planlægning af it-undervisning Udgivet af: IT- & Telestyrelsen Publikationen kan hentes på IT- & Telestyrelsens hjemmeside: www.itst.dk ISBN

Læs mere

- evaluering MOBILTELEFONER som REDSKAB for PERSONER med LÆSEVANSKELIGHEDER

- evaluering MOBILTELEFONER som REDSKAB for PERSONER med LÆSEVANSKELIGHEDER - evaluering MOBILTELEFONER som REDSKAB for PERSONER med LÆSEVANSKELIGHEDER INDHOLD HVAD ER PROJEKT MOBILLÆSNING? 04 HVEM HAR DELTAGET? 04 PROJEKTETS AKTIVITETER 05 PROJEKTETS ORGANISERING 05 HVAD ER EVALUERINGEN?

Læs mere

Det vi skal gøre, og det vi kan gøre

Det vi skal gøre, og det vi kan gøre TEMA Stress Værktøj 2 Det vi skal gøre, og det vi kan gøre Hvis der er tid og overskud 1 Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Prioritering af tiden Kerneydelserne og det ekstra Kerneydelserne

Læs mere

Hvad du særligt skal være opmærksom på som testvejleder, inden du går i gang med at teste med Ordblindetesten

Hvad du særligt skal være opmærksom på som testvejleder, inden du går i gang med at teste med Ordblindetesten Hvad du særligt skal være opmærksom på som testvejleder, inden du går i gang med at teste med Ordblindetesten Læs hele testvejledningen før du går i gang med at teste. Husk at få underskrevet en bemyndigelseserklæring

Læs mere

TRIVSEL PÅ KONTORET FÅ INDBLIK I VIGTIGE FAKTORER FOR TRIVSLEN

TRIVSEL PÅ KONTORET FÅ INDBLIK I VIGTIGE FAKTORER FOR TRIVSLEN VEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM TRIVSEL PÅ KONTORER TRIVSEL PÅ KONTORET FÅ INDBLIK I VIGTIGE FAKTORER FOR TRIVSLEN INDHOLD 4 FORORD 8 HVAD ER TRIVSEL OG PSYKISK ARBEJDSMILJØ? 11 HVAD KAN I HVER ISÆR BIDRAGE

Læs mere

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 9. klasse, der søger ind på ungdomsuddannelse mv.

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 9. klasse, der søger ind på ungdomsuddannelse mv. Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 9. klasse, der søger ind på ungdomsuddannelse mv. Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du skal bruge den til at finde ud af, hvad

Læs mere

Gør en forskel for en ung - bliv mentor

Gør en forskel for en ung - bliv mentor Gør en forskel for en ung - bliv mentor Der er brug for virksomhederne Nogle unge er ikke klar til at starte på en ungdomsuddannelse lige efter folkeskolen. De har brug for at gå en anden vej ofte en mere

Læs mere

Hvordan skaber vi som ledere engagement? Hvordan anerkender vi, at medarbejderne tager imod forandringen i forskellige hastigheder?

Hvordan skaber vi som ledere engagement? Hvordan anerkender vi, at medarbejderne tager imod forandringen i forskellige hastigheder? 1 Hvilken forandring skal vi gennemføre? 1 Hvordan skaber vi som ledere engagement? 1 Hvordan får vi sat læringen i system? 2 3 Hvilke vilkår er der for forandringen? Hvordan gør vi? 2 3 Hvordan anerkender

Læs mere

VUC Aarhus Sådan skriver du SSO i fagene

VUC Aarhus Sådan skriver du SSO i fagene VUC Aarhus Sådan skriver du SSO i fagene Indhold Den større skriftlige opgave s.2 Forberedelse til SSO opgaven s.2 SSO i historie s.4 SSO i dansk. s.7 SSO i matematik. s.10 SSO i naturvidenskabelige fag.

Læs mere

Bilag 9. Tosprogede voksnes ordkendskab

Bilag 9. Tosprogede voksnes ordkendskab Bilag 9 Tosprogede voksnes ordkendskab Udviklet til FVU af Anna Gellert Undervisningsministeriet 2003 Find det rigtige ord! Et materiale til afdækning af tosprogede voksnes ordkendskab 2 Indhold Find det

Læs mere

Synopseprøven. -sådan kan du gøre. tips, tricks og vejledning til fordybelsesperioden og synopseskrivningen

Synopseprøven. -sådan kan du gøre. tips, tricks og vejledning til fordybelsesperioden og synopseskrivningen Synopseprøven -sådan kan du gøre tips, tricks og vejledning til fordybelsesperioden og synopseskrivningen Prøveform B Dansk prøveform B også kendt som synopseprøven Tekstopgivelserne skal indeholde: Fiktion

Læs mere

EVALUERINGSRAPPORT. Historien om en succes

EVALUERINGSRAPPORT. Historien om en succes EVALUERINGSRAPPORT Historien om en succes En indsats der rykker Denne rapport fortæller historien om en succes Vester Voldgade 17 1552 København V Tlf. 33 63 10 00 www.kab-bolig.dk Det er historien om

Læs mere

Bilag 10. Casebeskrivelser: eksempler på trinplacering

Bilag 10. Casebeskrivelser: eksempler på trinplacering Bilag 10 Casebeskrivelser: eksempler på trinplacering Udarbejdet til FVU af Ina Borstrøm Undervisningsministeriet 2004 Ali Ali var officer i sit hjemland og er flygtet til Danmark efter at have boet i

Læs mere

Unge ordblinde skriver løs med it

Unge ordblinde skriver løs med it Unge ordblinde skriver løs med it Holger Juul og Julie Kock Clausen Projektrapport Dansk Videnscenter for Ordblindhed, oktober 2009 Indhold Resume 3 Forord 4 Indledning 6 Undersøgelsens grundspørgsmål

Læs mere

Erfaringer med det nye socialtilsyn

Erfaringer med det nye socialtilsyn Pernille Hjarsbech og Ulf Hjelmar Erfaringer med det nye socialtilsyn En undersøgelse blandt behandlingstilbud på stofmisbrugsområdet hkjh Erfaringer med det nye socialtilsyn En undersøgelse blandt behandlingstilbud

Læs mere

Det har du ret til. til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt

Det har du ret til. til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt Det har du ret til til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt 2 Til forældre Dit barn er anbragt eller skal anbringes Det er dit barn, det handler om Serviceloven beskriver reglerne for anbringelser

Læs mere

Vejen ud. En interviewundersøgelse med tidligere prostituerede

Vejen ud. En interviewundersøgelse med tidligere prostituerede Vejen ud En interviewundersøgelse med tidligere prostituerede Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk

Læs mere

Ved vi, hvad der virker?

Ved vi, hvad der virker? Ved vi, hvad der virker? Handleplaner som redskab til en bedre indsats over for udsatte børn og unge Midtvejsrefleksioner fra et KL-kvalitetsprojekt med 15 kommuner Indhold Projektet kort fortalt... 2

Læs mere

Udvikling og afprøvning af procedure til identifikation af elever i risiko for dysleksi

Udvikling og afprøvning af procedure til identifikation af elever i risiko for dysleksi Udvikling og afprøvning af procedure til identifikation af elever i risiko for dysleksi Udviklet af Elisabeth Arnbak og Ina Borstrøm for Dansk Videnscenter for Ordblindhed 2007 Udvikling og afprøvning

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere