Oversigt over Landsforsøgene 2014

Save this PDF as:
Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Oversigt over Landsforsøgene 2014"

Transkript

1 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk

2 Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dak Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkoulent Jon Birger Pedersen Aktiviteterne er blandt andet støttet af: Se i øvrigt afsnittet Spoorer og uvildighed.

3 Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dak Landbrugsrådgivning Forfattere Oversigt over Landsforsøgene 2014 er samlet og udarbejdet af Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion ved chefkoulent Jon Birger Pedersen. Udgivet December 2014 I forfatterlisten bagerst i bogen er angivet, hvilke forfattere der bidrager til de enkelte afsnit. Trykkeri Scanprint A/S ISBN ISSN Udgiver Foto på omslaget Videncentret for Landbrug P/S Planter & Miljø Agro Food Park Aarhus N T W vfl.dk Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug. Køb W netbutikken.vfl.dk Pdf-udgaven af bogen samt tabeller og figurer i bogen kan hentes på Kopi Resultaterne i bogen kan frit gengives med tydelig kildeangivelse inklusive sidetal.

4 Sorter Sorter Af Lars Bonde Eriksen, Videncentret for Landbrug Landsforsøg Årets udbytter i landsforsøgene med vinterrug er noget større end i Det største udbytte i 2014 er opnået i hybridsorten KWS Daniello med 95,6 hkg pr. ha. Det er 4,3 hkg pr. ha mere end det største udbytte i Målesorten er igen i 2014 den syntetiske sort Kapitän. Modsat 2013 har sorten haft et godt år med et udbytte på 77,3 hkg pr. ha. Det er 15 hkg pr. ha over sidste års udbytte. I tabel 1 ses forholdstallene for sorterne over de seneste fem år, og i tabel 2 ses udbytte og merudbytte for landsdele og hele landet samt kvaliteten. I 2014 er der gennemført otte landsforsøg med vinterrugsorter. De fire største udbytter er målt i hybridsorterne KWS Daniello, KWS Nikko, KWS Livado og KWS Gatano. Merudbytterne i forhold til målesorten er fra 21 til 24 procent. Disse fire sorter er afprøvet for første gang i landsforsøgene Tabel 1. Oversigt over flere års forsøg med vinterrugsorter, forholdstal for udbytte Kapitän, 2) KWS Magnifico 3) Palazzo 3) Helltop 2) Herakles 2) SU Mephisto 90 3) + 10 % pop. 4) KWS Bono 3) SU Bonelli 90 3) + 10 % pop. 4) SU Satellit 90 3) + 10 % pop. 4) Sandie 2) Dankowskie Rubin KWS Daniello 3) 124 KWS Nikko 3) 123 KWS Livado 3) 122 KWS Gatano 3) 121 SU Performer 90 3) + 10 % pop. 4) 119 SU Forsetti 90 3) + 10 % pop. 4) 116 Ipector 103 Målesort 2010: Rotari; : Marcelo; : Kapitän. 2) Syntetisk sort. 3) Hybrid. 4) Pop. = population Herefter følger tre sortsblandinger mellem hybrid- og populatiosorter, SU Performer procent population, SU Satellit procent population og SU Bonelli procent population, alle med udbytter, der ligger 19 procent over Tabel 2. sorter, landsforsøg 2014, med vækstregulering. (C Udbytte og merudb., hkg pr. ha Øerne Jylland Udb. og merudb., hkg pr. ha Hele landet Fht. for udbytte Vælg altid en vinterrugsort, der > > har givet et stort udbytte i flere års forsøg > > har en god stråstivhed > > er blandt de mindst modtagelige over for meldug, og skoldplet. Vælg en hybridsort, hvor der > > forventes et udbytte på over 50 hkg pr. ha > > kan opnås en eartet plantebestand. Pct. råprotein Rumvægt, kg pr. hl Antal forsøg Kapitän 89,1 70,2 77, ,5 77,5 KWS Daniello 2) 17,5 18,7 18, ,9 77,1 KWS Nikko 2) 16,1 19,2 18, ,7 77,4 KWS Livado 2) 14,7 18,2 16, ,0 77,5 KWS Gatano 2) 15,2 17,4 16, ,4 77,3 SU Performer 90 2) + 10 % pop. 3) 15,2 14,9 15, ,5 78,3 SU Satellit 90 2) + 10 % pop. 3) 15,7 13,9 14, ,6 78,1 SU Bonelli 90 2) + 10 % pop. 3) 16,2 13,5 14, ,0 78,0 KWS Bono 2) 15,5 13,6 14, ,9 78,5 SU Forsetti 90 2) + 10 % pop. 3) 12,3 12,2 12, ,6 78,6 KWS Magnifico 2) 13,8 9,0 10, ,3 78,3 Palazzo 2) 11,0 10,2 10, ,4 77,9 SU Mephisto 90 2) + 10 % pop. 3) 11,9 9,3 10, ,7 77,8 Helltop 10,0 10,1 10, ,3 78,6 Sandie 6,0 5,5 5, ,4 78,4 Herakles 3,5 4,6 4, ,4 78,0 Ipector 1,3 2,6 2, ,2 78,7 Dankowskie Rubin -5,1-1,2-2,7 97 9,5 78,0 LSD 5,7 6,1 4,2 Syntetisk sort. 2) Hybrid. 3) Pop. = population. Strategi 35

5 Sorter målesorten. De i dyrkningen meget udbredte sorter KWS Magnifico og Palazzo har begge givet 14 procent mere end målesorten. En række af hybridsorterne af vinterrug har indgået i forsøgene som en blanding med 10 procent populatiorug. Det er disse blandinger, som markedsføres. Det er angivet i tabellerne i dette afsnit med tilføjelsen % pop til sortsnavnene. Sorterne med tilføjelsen har i alle årerne været afprøvet i landforsøgene som blandinger med en populatiosort, uden at det har været angivet. Iblandingen sker for at sikre en bedre bestøvning og dermed lavere risiko for infektion med meldrøjer. Det er nu muligt at måle proteinindholdet med NIT i vinterrug. Resultaterne ses i næstsidste kolonne i tabel 2. Der er ingen krav til proteinindhold i brødrug, men med omkring ha med rug i Danmark skal en stigende mængde afsættes til foder. Viden om proteinindholdet bliver derfor vigtigere. Proteinindholdet i årets forsøg varierer mellem 8,3 procent i hybridsorten KWS Magnifico og 9,5 procent i populatiosorten Dankowskie Rubin og i den syntetiske sort Kapitän. I en direkte sammenligning af proteinindhold i hvede og rug skal hvede proteinindhold justeres med faktor 6,25/5,7 = 1,1. Proteinindholdet i vinterrugen ligger godt 1 procentenhed under det justerede proteinindhold i årets forsøg med vinterhvede. Tabel 3. Vækstregulering af vinterrugsorter (C2) A: Ingen vækstregulering B: 0,9 liter Cycocel ,0 liter Terpal pr. ha, udbragt ad to gange, eller 1,0 liter Terpal pr. ha, udbragt på en gang, eller 1,5 liter Terpal pr. ha, udbragt på en gang Karakter for lejesæd Strålængde, cm Udbytte, hkg pr. ha A B A B A B Merudbytte for vækstregulering, B-A brutto netto 2) Antal forsøg Kapitän 3) ,5 82,2 2,7-0,7 KWS Gatano 4) ,7 100,2 2,5-0,9 KWS Daniello 4) ,2 100,1 2,9-0,5 KWS Nikko 4) ,5 99,9-0,6-4,0 KWS Livado 4) ,1 98,4 0,3-3,1 KWS Bono 4) ,4 95,0 2,6-0,8 SU Bonelli 90 4) + 10 % pop. 5) ,3 94,6 1,3-2,1 SU Performer 90 4) + 10 % pop. 5) ,4 94,4 2,0-1,4 SU Satellit 90 4) + 10 % pop. 5) ,6 93,2-2,4-5,8 Helltop 3) ,8 92,1 2,3-1,1 SU Mephisto 90 4) + 10 % pop. 5) ,3 90,9 2,6-0,8 SU Forsetti 90 4) + 10 % pop. 5) ,0 90,3-0,7-4,1 Palazzo 4) ,1 89,5-0,6-4,0 KWS Magnifico 4) ,4 88,2 0,8-2,6 Sandie 3) ,5 87,8 4,3 0,9 Herakles 3) ,2 86,6 2,4-1,0 Ipector ,0 84,8 3,8 0,4 Dankowskie Rubin ,6 79,1 0,5-2,9 LSD, sorter 5,3 LSD, vækstregulering LSD, vekselvirkning mellem sorter og vækstregulering Skala 0-10, 0 = ingen lejesæd. 2) Netto: Bruttoudbytte korrigeret for udgifter til vækstregulering og udbringning. 3) Syntetisk sort. 4) Hybrid. 5) Pop. = population. Lejesæd i rug. Arealet er væltet i blæsten i perioden 15. til 20. juni. Der har også været en del knækkefodsyge i marken. Se de øjeagtige pletter på strået. Knækkefodsyge har i 2014 været lidt mere udbredt end normalt. Den milde vinter har fremmet svampen. (Fotos: Kristian Elkjær, Heden & Fjorden). I tabel 3 ses årets resultater af forsøgene med og uden vækstregulering. Der er gennemført fire forsøg, hvor der har været lejesæd i de to. Strålængden er omkring 40 cm længere end i forsøgene i Strålængden reduceres i gennemsnit med 9 cm ved vækstregulering. Størst reduktion på 16 cm ses i den syntetiske sort Helltop, og den mindste reduktion på 4 cm ses i blandningen SU Forsetti procent population. Merudbytterne for vækstregulering varierer fra 4,3 hkg pr. ha i den syntetiske sort Sandie til et udbyttetab på 2,4 hkg pr. ha i sortsblandingen SU Satellit procent population. Ingen af bruttomerudbytterne er statistisk sikre. I Tabelbilaget, tabel C2 ses forsøgene enkeltvis. I et forsøg ved Ringsted er der registreret en del lejesæd. I dette forsøg kan der beregnes sikre bruttomerudbytter for vækstregulering på op til 11,4, 12,6 og 10,9 hkg pr. ha i henholdsvis hybridsorterne KWS Bono og KWS Gatano og i den syntetiske sort Sandie. Omkostningen til vækstregulering udgør i dette forsøg 3,2 hkg pr. ha. 36

6 Sorter Foderværdi i vinterrugsorter 2013 Som i de foregående år blev udvalgte vinterrugsorter i landsforsøgene 2013 analyseret for indholdet af foderenheder til svin. Der blev analyseret prøver af fire sorter fra to lokaliteter. Som de foregående år blev der udvalgt lokaliteter, hvor der var høstet normale udbytter, dvs. at de ikke var præget af tørke, sygdomme eller tilsvarende. Det er med til at sikre, at analyserne med størst mulig sikkerhed viser forskelle i sorternes kvalitet. Prøver fra høst 2014 er i øjeblikket ved at blive analyseret for indhold af foderenheder til svin, og resultaterne af disse analyser vil blive publiceret, så snart de foreligger. Analyseresultaterne fra høst 2013 ses i tabel 4. Det største udbytte af foderenheder til svin (FEsv pr. ha) blev i 2013 opnået i den syntetiske sort Sandie, fulgt af hybridsorten KWS Bono og den syntetiske sort Helltop. Supplerende forsøg med vinterrugsorter Resultaterne af fem supplerende forsøg med vinterrugsorter er vist i tabel 5. Udbytteniveauet er omkring 13 hkg pr. ha højere end i landsforsøgene. I de supplerende forsøg er der afprøvet fire hybridsorter og en blanding af hybrid- og populatiosort. De ligger alle på samme udbytteniveau. De to syntetiske sorter Helltop og Herakles ligger væsentligt under hybridsorterne i udbytte. Sorterne Palazzo, KWS Magnifico og sortsblandingen SU Mephisto procent population ligger udbyttemæssigt relativt højere i de supplerende forsøg, sammenlignet med landsforsøgene. I et af de supplerende forsøg er der registreret meget kraftige angreb af skoldplet, som det ikke har været muligt at bekæmpe. Se Tabelbilaget, tabel C3. Tabel 5. sorter, supplerende forsøg 2014, med vækstregulering. (C3) Pct. dækning med skoldplet Pct. dækning med Karakter for lejesæd Udb. og merudb., hkg pr. ha Fht. for udbytte Rumvægt, kg pr. hl Antal forsøg Kapitän 2) 3,0 0,2 1 90, ,4 SU Satellit 90 3) + 10 % pop. 4) 4,0 0,4 1 19, ,9 Palazzo 3) 5, , ,4 KWS Magnifico 3) 3, , ,4 KWS Bono 3) 5,0 0,3 1 18, ,6 SU Mephisto 90 3) + 10 % pop. 4) 5,0 0,3 0 17, ,4 Helltop 2) 5,0 0,2 0 11, ,1 Herakles 2) 3,0 0,7 0 8, ,0 LSD 3,3 Skala 0-10, 0 = ingen lejesæd. 2) Syntetisk sort. 3) Hybrid. 4) Pop. = population. Tabel 4. sorternes rangering i forhold til udbyttet af foderenheder, FEsv pr. ha, landsforsøg Se afsnittet Sorter, priser, midler og udviklingsstadier vedrørende definition af FEsv og FEso FEsv pr. hkg FEso pr. hkg Rumvægt, kg pr. hl Fht. for udbytte Udbytte, hkg pr. ha FEsv pr. ha FEso pr. ha Antal forsøg Kapitän 109,9 109,0 76, , Sandie 111,4 110,3 78, , KWS Bono 2) 111,0 110,1 77, , Helltop 111,9 110,9 78, , LSD 7,3 Syntetisk sort. 2) Hybrid. Nye sorter med resiste Registreringerne i årets observatioparceller ses i tabel 6. Der er registreret tre dages forskel i modning mellem de tidligste sorter, populatiosorten Dankowskie Rubin, den syntetiske sort Herakles og hybriden SU Bonelli procent population og den sildigste sort, hybriden KWS Livado. De resterende sorter er modnet inden for to dage. Modningsdatoerne har været omkring 14 dage tidligere end i de to foregående år. Strålængden varierer med 16 cm mellem sorterne. De længste sorter er de syntetiske sorter og populatiosorterne. Blandt dem varierer strålængden mellem 139 cm i Dankowskie Rubin og Herakles til 144 cm i Ipector og Sandie. Strålængden blandt hybridsorterne varierer fra 128 cm i blandingen SU Bonelli procent population til 139 cm i KWS Magnifico. Der er registreret mere lejesæd end i Den højeste lejesædskarakter på 7,1 er registreret i hybridsorten KWS Gatano og den laveste karakter på 1,9 i populatiosorten Dankowskie Rubin. De dyrkede sorter Kapitän, KWS Magnifico og Palazzo ligger med lejesædskarakterer på 3,6, 2,9 og 2,9. Der er registreret meldug, men karaktererne er lave. Registreringerne for skoldplet ligger på omkring det halve af sidste år. Registreringerne varierer fra 1,5 procent dækning i hybridsorten KWS Daniello til 8 procent i hybridsorten KWS Magnifico. Der er registreret på tre lokaliteter. Niveauet er væsentligt højere end i Mest er registreret i KWS Magnifico med 50 procent dækning, men også Palazzo med 45 procent, Herakles med 42 og Kapitän med 35 procent har været kraftigt angrebne af. Derimod har de nye hybridsorter KWS Gatano og KWS Livado og blandingen SU Performer procent population en lav dækning med på under 3 procent. 37

7 Sorter Tabel 6. sorternes egekaber i observatioparcellerne 2014 Dato for modenhed De enkelte sorters procentandel af den certificerede mængde udsæd fremgår af tabel 8. En meget stor del af den udsæd, der certificeres i Danmark, eksporteres til Skandinavien og Baltikum. Det gælder især Evolo, Brasetto og Visello, som udelukkende produceres til eksport. Udsædsproduktionen giver derfor ikke et præcist billede af sortsfordelingen på det dake areal med vinterrug. De største sorter på det dake marked er Palazzo, KWS Mag- Strålængde, cm Kar. for lejesæd Procent dækning med Beskrivende sortsliste, Landbrugsplanter ) meldug skoldplet kornvægt faldtal Antal forsøg Kapitän 3) 26/ , Dankowskie Rubin 25/ , ,4 Helltop 3) 26/ , Herakles 3) 25/ ,5 1, SU Bonelli 90 4) + 10 % pop. 5) 25/ ,1 0,1 6 8 Ipector 27/ ,5 0,3 3,8 4 KWS Bono 4) 27/ ,8 1, KWS Daniello 4) 27/ ,6 0 1,5 3,9 KWS Gatano 4) 27/ ,1 0,03 1,9 0,4 KWS Livado 4) 28/ ,0 0,03 1,9 2,8 KWS Magnifico 4) 26/ ,9 0, KWS Nikko 4) 26/ ,1 0 1,6 4,2 Palazzo 4) 26/ , Sandie 3) 26/ ,0 0 3,7 0,9 SU Forsetti 90 4) + 10 % pop. 5) 27/ ,1 0, SU Mephisto 90 4) + 10 % pop. 5) 27/ , SU Performer 90 4) + 10 % pop. 5) 26/ ,0 0,3 3,8 2,6 SU Satellit 90 4) + 10 % pop. 5) 26/ ,8 0, Skala 0-10, 0 = ingen lejesæd. 2) Skala 1-9, 1 = lave værdier. 3) Syntetisk sort. 4) Hybrid. 5) Pop. = population. Tabel 7. sorter, forholdstal for udbytte, gennemsnit over to til fem år Kapitän, 2) Palazzo 3) KWS Magnifico 3) Helltop 2) Herakles 2) SU Mephisto 90 3) + 10 % pop. 4) KWS Bono 3) SU Satellit 90 3) + 10 % pop. 4) 131 SU Bonelli 90 3) + 10 % pop. 4) 127 Sandie 2) 118 Dankowskie Rubin 104 Målesort 2010: Rotari; : Marcelo; : Kapitän. 2) Syntetisk sort. 3) Hybrid. 4) Pop. = population. Udbyttestabiliteten er en afgørende parameter ved valg af vinterrugsort, og sorter, der har givet et stort og stabilt udbytte igennem flere års forsøg, bør altid foretrækkes. De gennemsnitlige forholdstal for udbytte i de seneste to til fem års landsforsøg med vinterrugsorter er vist i tabel 7 for de sorter, der har været med i perioden. Resultaterne i tabel 7 er, når de sammenholdes med de enkelte års resultater i tabel 1, med til at give et overblik over, hvordan sorterne har klaret sig gennem flere års afprøvning. Angreb af fritfluer var i efteråret 2013 mere udbredt end normalt i vintersæd, især i rug. Larvernes gnav i efteråret har udtyndet plantebestanden, og i nogle tilfælde har omsåning været nødvendig. Bekæmpelse foretages normalt ikke, fordi betydende angreb er sjældne. Det er svært at afgøre bekæmpelsesbehovet og -tidspunktet. (Foto: Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug). 38

8 Sygdomme Tabel 8. sorter, der har udgjort mere end 1,0 procent af den solgte udsæd til høst Tabellen viser sorternes procentandel af den solgte udsæd Høstår Palazzo Evolo Kapitän 2) KWS Magnifico Brasetto 5 Visello SU Mephisto % pop. 3) 2 Andre sorter Hybrid. 2) Syntetisk sort. 3) Pop. = population. nifico og Kapitän, hvor KWS Magnifico og Kapitän udgør en større andel, end det fremgår af tabel 8. Hybridrug skal sås øverligt For andet år er der udført forsøg med sådybde og udsædsmængde i hybridrug. I tabel 9 ses resultatet af årets fem forsøg og de samlede resultater af alle ni forsøg i forsøgsserien i årerne 2013 og Der er ikke statisk sikre forskelle mellem sådybder og udsædsmængder i årets fem forsøg. Der er en tende til mindre udbytter ved øget sådybde, især ved den lave udsædsmængde. Ved sådybder på 4 og 6 cm er der en tende til højere bruttoudbytte ved den høje udsædsmængde. Som gennemsnit af alle ni forsøg er der ved den lave udsædmængde et statistisk sikkert udbyttetab på 2,3 hkg pr. ha, når sådybden øges fra 2 til 4 cm, og fra 2 til 6 cm er der et udbyttetab på 4,7 hkg pr. ha. Ved den høje udsædsmængde er forskellene i udbytte mellem sådybderne ikke sikre, men der er en tende til et tab på 1,7 hkg pr. ha, når sådybden øges fra 2 til 6 cm. Der er sikre merudbytter ved at øge udsædsmængden fra 150 til 250 spiredygtige kerner pr. m 2 ved sådybderne 4 og 6 cm, men efter korrektion af udbytterne for omkostningerne til udsæd er det den lave udsædsmængde, som giver de højeste nettoudbytter. Forsøgene til høst 2013 blev sået i perioden fra 16. til 26. september 2012, og til høst 2014 er forsøgene blevet sået i perioden fra 5. september til 2. oktober Forsøgene er udført i hybridsorterne Palazzo eller KWS Magnifico. Seks forsøg er udført på jordtype JB 2 til 4, og tre forsøg er udført på JB 5 og 6. Tabel 9. Sådybder og udsædsmængder i hybridrug 2014 og 2013 til (C4, C5) Karakter for fremspiring Konklusionen på forsøgene er, at rug bør sås i en dybde på 2 til 3 cm. Rug er relativt småkernet i forhold til de andre kornarter og har derfor mindre energi til at vokse gennem jordlaget over kernen. Rugen danner rodforgreningspunktet tæt på jordoverfladen. Endelig er rug følsom over for iltmangel i fremspiringsfasen. Der er derfor gode biologiske grunde til at så rug relativt øverligt, omkring 2 til 3 cm dybde, hvor den anbefalede sådybde for byg og hvede er omkring 4 cm. Udsæden må dog ikke placeres oven på jorden. Det kræver et veltilberedt og frem for alt jævnt såbed. Der er ikke anlagt nye forsøg, og forsøgsserien er hermed afsluttet. Sygdomme Udbytte, hkg pr. ha Nettoudbytte, hkg pr. ha 2) pr. m 2 pr. m 2 pr. m 2 pr. m 2 pr. m 2 pr. m 2 kerner kerner kerner kerner kerner kerner forsøg 2 cm sådybde ,9 101,7 96,0 91,9 4 cm sådybde ,2 101,9 94,3 92,1 6 cm sådybde ,5 100,3 92,6 90,5 LSD, sådybde LSD, udsædsmængde LSD, vekselvirkning mellem sådybde og udsædsmængde forsøg 2 cm sådybde ,7 94,7 87,8 84,9 4 cm sådybde ,4 95,0 85,5 85,2 6 cm sådybde ,9 93,0 84,0 83,2 LSD, sådybde 2,1 LSD, udsædsmængde 1,8 LSD, vekselvirkning mellem sådybde og udsædsmængde Skala 0-10, 0 = ingen fremspiring. 2) Udbytte fratrukket omkostning til udsæd, 1,0 unit udsæd: 390 kr. Af Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug I figur 1 til 3 ses udviklingen af svampesygdomme i vinterrug i Planteavlskoulenternes Registreringsnet. Skoldplet har optrådt med moderate til kraftige angreb. Fra omkring 1. juni har bredt sig, og i mange marker er der udviklet meget kraftige, men sene angreb. Angrebene af meldug har været meget svage. Lave nettomerudbytter Smittetrykket har været lavt i forsøgene, og angrebene af er kommet sent. Der er derfor ikke opnået rentable merudbytter for svampe- 39

9 Sygdomme Pct. obs. med > 25 % angrebne planter , sygdomme Uge nr. Brunrust Meldug Skoldplet Figur 1. Udviklingen af skadegørere i vinterrug i 2014 i Planteavlskoulenternes Registreringsnet. Pct. obs. med > 25 % angrebne planter , skoldplet Uge nr Figur 2. Udviklingen af skoldplet i vinterrug i de seneste seks år i Planteavlskoulenternes Registreringsnet. Pct. obs. med > 25 % angrebne planter , Uge nr Figur 3. Udviklingen af i vinterrug i de seneste seks år i Planteavlskoulenternes Registreringsnet. sprøjtning eller kun opnået lave nettomerudbytter i vinterrug for svampebekæmpelse. I tabel 10 ses resultatet af fire forsøg med forskellige strategier for svampesprøjtning. Forsøgene er udført i sorterne KWS Magnifico (to forsøg) og Palazzo (to forsøg). Der har ikke været angreb af meldug, og skoldpletangrebene har været moderate. Det gælder også angrebene af, som først relativt sent har bredt sig. Medio til ultimo juni har der i gennemsnit af forsøgene været 7 procent dækning med (variation 0 til 15 procent dækning) i ubehandlet. Der er opnået mindre og ikke statistisk sikre merudbytter i gennemsnit af forsøgene. Det højeste nettomerudbytte på 1,7 hkg pr. ha i gennemsnit Fra omkring 1. juni har bredt sig, og i mange marker med vinterrug er der udviklet meget kraftige, men sene angreb. På billederne ses angreb på bladene henholdsvis på stængler. På stænglerne ses både de brune sommersporer og de sorte vintersporer, som bliver synlige sidst på sæsonen. (Fotos: Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug). 40

10 Sygdomme Sortrust på rugstængel. Sortrust ses ikke så tit i vinterrug. Sortrust trives især i varme somre, hvilket er forklaringen på, at der relativt sent, nemlig fra medio juni, har været sortrust i flere rugmarker. (Foto: Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug). af forsøgene er opnået ved en enkelt behandling med 0,5 liter Prosaro i vækststadie 37 til 39 (fanebladet synligt til fuldt udviklet). Det højeste nettomerudbytte i enkeltforsøgene er 4,7 hkg pr. ha, men heller ikke i dette forsøg har der været sikre merudbytter. Nederst i tabellen ses resultater fra to års forsøg. I 2013 var der også kun moderate angreb af svampesygdomme. I gennemsnit af forsøgene er der kun opnået op til 1,2 hkg pr. ha i nettomerudbytte, og en enkelt behandling med 0,5 liter Prosaro pr. ha i vækststadie 37 til 39 (fanebladet synligt til fuldt udviklet) har givet det højeste nettomerudbytte. I forsøgene i tabel 10 er effekten af svampesprøjtning på foderværdien til svin også undersøgt. Foderværdien er ikke påvirket af svampesprøjtning. Gefion har efter en egen plan udført to forsøg med forskellige strategier med relativt sen svampebekæmpelse rettet mod. I forsøgene er belyst forskellige strategier med svampebekæmpelse med Opus henholdsvis Viverda i vækststadie 52, Tabel 10. Svampebekæmpelse i vinterrug. (C6, C7) Pct. dækning med ca. 3/6 Hkg kerne pr. ha FEsv pr. 100 kg standardvare skoldplet Udbytte og merudb. Nettomerudb forsøg 1. Ubehandlet ,4 77,5-2. 0,375 l Ceando + 0,3 l Comet 0,75 l Viverda 0,7 1-5,3-1,9 3. 0,375 l Ceando 0,75 l Viverda 0, ,1 5,3-0,7 4. 0,375 l Ceando 0,375 l Viverda 0,375 l Viverda 0, ,1 3,7-3,0 5. 0,375 l Viverda 0,375 l Viverda 0,6 1-3,6-0,9 6. 0,5 l Prosaro 1 2-4,1 1,7 7. 0,25 l Prosaro 0,25 l Prosaro 0,7 1-2,6-0,5 8. 0,25 l Prosaro 0,8 3-1,8 0,3 9. 0,25 l Folicur Xpert 0,25 l Folicur Xpert 0,6 2-3,0 0, ,1 l Proline + 0,125 l Rubric 0,1 l Proline + 0,125 l Rubric 0,8 2-3,5 0, ,25 l Rubric 0,25 l Rubric 1 2-1,4-1,7 LSD 1-11 LSD forsøg 7 fs. 1. Ubehandlet ,6 70,3-3. 0,375 l Ceando 0,75 l Viverda 0,5 1-4,3-1,7 4. 0,375 l Ceando 0,375 l Viverda 0,375 l Viverda 0, ,1 4,0-2,6 5. 0,375 l Viverda 0,375 l Viverda 0,4 1-4,2-0,2 6. 0,5 l Prosaro 0,9 2-3,6 1,2 7. 0,25 l Prosaro 0,25 l Prosaro 0,4 1-3,2 0,1 8. 0,25 l Prosaro 0,6 3-1,6 0, ,1 l Proline + 0,125 l Rubric 0,1 l Proline + 0,125 l Rubric 0,6 2-4,0 0, ,25 l Rubric 0,25 l Rubric 0,9 2-2,1-1,0 LSD ,7 LSD ,8 Led 2 og 3 er behandlet i stadie og Led 4 er behandlet i stadie 31-32, og Led 6 er behandlet i stadie Led 5, 7 og 9-11 er behandlet i stadie og Led 8 er behandlet i stadie og 70. Der er i begge forsøg opnået nettomerudbytter på op til cirka 7 hkg pr. ha. To behandlinger med 0,45 liter Viverda pr. ha ved begyndende skridning og cirka 14 dage senere har givet det hø- 41

11 Sygdomme Pollen på rugblade kan skabe indfaldsveje for sekundære angreb af sortskimmelsvampe, som kun tillægges mindre betydning. (Foto: Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug). Skoldplet i vinterrug. Skoldplet har optrådt med moderate til kraftige angreb. Angreb ses tit ved basis af bladene, fordi der her er fugtigt i længst tid, og det fremmer skoldplet. (Foto: Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug). jeste nettomerudbytte i begge forsøg. Se nærmere i Tabelbilaget, tabel C9. Svampestrategi i sorter I tabel 11 ses resultatet af fem forsøg med forskellige strategier for svampebekæmpelse i rugsorterne KWS Magnifico og Palazzo. Der har været moderate angreb af svampesygdomme i begge sorter. Det højeste nettomerudbytte i KWS Magnifico er i gennemsnit af forsøgene 0,8 hkg pr. ha og er opnået i forsøgsled 3 med to behandlinger med 0,25 liter Prosaro pr. ha. Det højeste nettomerudbytte i enkeltforsøgene er 2,7 hkg pr. ha i forsøgsled 3. I Palazzo har der ikke været sikre forskelle på de afprøvede løsninger, og en enkelt behandling med 0,25 liter Prosaro i forsøgsled 5 har givet det højeste nettomerudbytte på 1,1 hkg pr. ha. Tabel 11. Svampebekæmpelse i rug. (C8) Pct. dækning med Hkg kerne pr. ha Stadie meldug skoldplet Udbytte og merudb. Nettomerudb. Pct. dækning med ca. 20/5 ca. 7/6 ca. 20/5 ca. 7/6 Hkg kerne pr. ha forsøg KWS Magnifico Palazzo 1. Ubehandlet ,4 85, ,2 85,2-2. 0,375 l Ceando 0,25 l Prosaro 250 EC 0,25 l Prosaro 250 EC ,01 4,6-0, ,8-1,4 3. 0,25 l Prosaro 250 EC 0,25 l Prosaro 250 EC ,01 3,9 0, ,5-0,6 4. 0,5 l Prosaro 250 EC 0,5 l Prosaro 250 EC ,5-1, ,5-1,3 5. 0,25 l Prosaro 250 EC ,02 1,1-0, ,6 1,1 6. 0,5 l Prosaro 250 EC ,01 1,9-0, ,0-0,4 LSD 1-6 2,1 1,5 LSD 2-6 2,2 meldug skoldplet Udbytte og merudb. Nettomerudb. 42

VINTERRUG. Sorter. Vælg en hybridsort, hvor der > > forventes et udbytte på over 50 hkg pr. ha > > kan opnås en ensartet plantebestand.

VINTERRUG. Sorter. Vælg en hybridsort, hvor der > > forventes et udbytte på over 50 hkg pr. ha > > kan opnås en ensartet plantebestand. VINTERRUG Sorter > > LARS BONDE ERIKSEN, SEGES Landsforsøg Det største udbytte i årets landsforsøg med vinterrug er 100,1 svarende til forholdstal 111, og er høstet i sorten SU Performer 90 + 10 procent

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 214 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 214 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2010

Oversigt over Landsforsøgene 2010 Oversigt over Landssøgene 2010 Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Se

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2012

Oversigt over Landsforsøgene 2012 Oversigt over Landssøgene 2012 Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Se i øvrigt

Læs mere

VINTERRUG. Sorter. hybridsorter. Alle de afprøvede sorters udbytter, opdelt på øerne, Jylland og hele landet, fremgår af tabel 2.

VINTERRUG. Sorter. hybridsorter. Alle de afprøvede sorters udbytter, opdelt på øerne, Jylland og hele landet, fremgår af tabel 2. VINTERRUG Sorter > > LARS BONDE ERIKSEN, SEGES Rekordudbytte i landssøgene KWS Eterno KWS Binnto yder med 104,4 hkg pr. ha, svarende til holdstal 107, det største udbytte i årets landssøg. Det er ydermere

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

VINTERRUG Sorter > > LARS BONDE ERIKSEN, SEGES

VINTERRUG Sorter > > LARS BONDE ERIKSEN, SEGES VINTERRUG Sorter > > LARS BONDE ERIKSEN, SEGES Landsforsøgene KWS Serafino har et udbytte på 107,7 hkg pr. ha, svarende til forholdstal 107, det er det største udbytte i årets landsforsøg med rugsorter.

Læs mere

OVERSIGT OVER LANDSFORSØGENE 2015

OVERSIGT OVER LANDSFORSØGENE 2015 OVERSIGT OVER LANDSFORSØGENE 2015 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent Jon Birger Pedersen Aktiviteterne

Læs mere

Canyon er højestydende i 2009

Canyon er højestydende i 2009 sorter Canyon er højestydende i 2009 Canyon er den højestydende havresort i årets landsforsøg. Sorten præsterer et merudbytte på 7 procent i forhold til målesorten Pergamon. I sidste års landsforsøg gav

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2012

Oversigt over Landsforsøgene 2012 Oversigt over Landsforsøgene 2012 Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Læs mere

HAVRE Sorter. > > har et stift strå, så der ikke er behov for vækstregulering.

HAVRE Sorter. > > har et stift strå, så der ikke er behov for vækstregulering. HAVRE Sorter > > LARS BONDE ERIKSEN, SEGES Landsforsøg To nummersorter NORD 14/314 og Nord 14/124 giver med forholdstal for udbytte på 4 og 2 de største udbytter i landsforsøgene med havresorter. De følges

Læs mere

Ny dværgsort er den højestydende i 2008

Ny dværgsort er den højestydende i 2008 sorter Ny dværgsort er den højestydende i 2008 Dværgsorten Buggy har i årets landsforsøg givet hele 13 procent i merudbytte i forhold til målesorten Pergamon. Sidste års højestydende sort, Dominik, har

Læs mere

Havre. Flämingsgold er den højestydende havresort i Havre sorter

Havre. Flämingsgold er den højestydende havresort i Havre sorter sorter Flämingsgold er den højestydende havresort i 2010 Den højestydende havresort i årets landsforsøg er Flämingsgold, der giver et merudbytte på 8 procent i forhold til måleblandingen. Lige efter følger

Læs mere

To af to mulige til Vuka

To af to mulige til Vuka sorter To af to mulige til Vuka Vuka er for andet år i træk den højestydende triticalesort i landsforsøgene. I år er sorten med i landsforsøgene for anden gang og giver 5 procent større end målesorten

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2012

Oversigt over Landsforsøgene 2012 Oversigt over Landsforsøgene 2012 Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Læs mere

Nye højtydende triticalesorter på vej

Nye højtydende triticalesorter på vej sorter Nye højtydende triticalesorter på vej Der er i 8 høstet det største i nummersorten Ti 4 i landssøgene. Sorten har i årets søg givet 7 procent større end målesorten SW Valentino. Det seneste par

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Svampestrategi 2017 Dit nettoudbytte

Svampestrategi 2017 Dit nettoudbytte Svampestrategi 2017 Dit nettoudbytte Hkg/ha 14 12 10 8 Bruttomerudbytter for svampebekæmpelse i mest dyrkede hvedesorter, landsforsøg i vinterhvede Omkostninger til delt akssprøjtning med samlet 75 procent

Læs mere

Koldkærgaard 22. Oktober 2015 Marian Damsgaard Thorsted VÆKSTREGULERING EFTER BEHOV I KORN OG VINTERRAPS

Koldkærgaard 22. Oktober 2015 Marian Damsgaard Thorsted VÆKSTREGULERING EFTER BEHOV I KORN OG VINTERRAPS Koldkærgaard 22. Oktober 2015 Marian Damsgaard Thorsted VÆKSTREGULERING EFTER BEHOV I KORN OG VINTERRAPS 2... Ny udbyttefremgang i vinterhvede på Ultanggård ved Haderslev De kraftigst gødede parceller

Læs mere

TABEL 2. Vinterbygsorter, landsforsøg 2016, med svampebekæmpelse. Vinterbyg

TABEL 2. Vinterbygsorter, landsforsøg 2016, med svampebekæmpelse. Vinterbyg VINTERBYG Sorter > > LARS BONDE ERIKSEN, SEGES Landsforsøg Det største udbytte i årets landsforsøg med vinterbyg er målt i den seksradede sort KWS Kosmos og er 8 procent større end måleblandingens. Derefter

Læs mere

Skal vi altid vækstregulere i korn?

Skal vi altid vækstregulere i korn? Skal vi altid vækstregulere i korn? Planterådgiver Lars Møller-Christensen Mobil: 5137 7606 Mail: lmc@vjl.dk Lejesæd er uønsket Kan resultere i: Udbyttetab Høstbesvær Nedsat høstkapacitet Øgede maskinomkostninger

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2012

Oversigt over Landsforsøgene 2012 Oversigt over Landsforsøgene 2012 Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Læs mere

Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup

Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg v/ Morten Haastrup Agenda Såtid og udsædsmængde i vinterhvede Sen såning af arterne Kvælstoftildelingsstrategi i vinterhvede Kvælstoftildelingsstrategi

Læs mere

VINTERBYG. Sorter. 24 VINTERBYG Sorter. TABEL 2. Vinterbygsorter, landsforsøg 2015, med svampebekæmpelse. > > LARS BONDE ERIKSEN, SEGES

VINTERBYG. Sorter. 24 VINTERBYG Sorter. TABEL 2. Vinterbygsorter, landsforsøg 2015, med svampebekæmpelse. > > LARS BONDE ERIKSEN, SEGES VINTERBYG Sorter > > LARS BONDE ERIKSEN, SEGES Landsforsøg De højestydende vinterbygsorter er i årets landsforsøg de seksradede nummersorter KW 6-329 og SY 211-98, med et forholdstal for udbytte på 110

Læs mere

Nyt fra Landsforsøgene Brian Kure Hansen

Nyt fra Landsforsøgene Brian Kure Hansen Nyt fra Landsforsøgene 2016 Brian Kure Hansen Disposition Vinterraps Vinterhvede Vinterbyg Vårbyg Lysbladplet i vinterraps hvad kostede det? Bekæmpelse af lysbladplet i vinterraps Landsforsøg ved Labing

Læs mere

Ghita Cordsen Nielsen. Nye midler nye strategier. Jeg vil starte med svampebekæmpelse i hvede.

Ghita Cordsen Nielsen. Nye midler nye strategier. Jeg vil starte med svampebekæmpelse i hvede. Ghita Cordsen Nielsen Nye midler nye strategier Jeg vil starte med svampebekæmpelse i hvede. Smittetrykket var stort, som vi ser her. I gennemsnit af godt 400 forsøg er der i 2002 opnået et bruttomerudbytte

Læs mere

Mere gødning mere lejesæd?

Mere gødning mere lejesæd? Mere gødning mere lejesæd? Gitte Refsing Andersen 1 Forklaringen skal findes her Kraftige nedbørshændelser i juni/juli Meget kraftig vind juni/juli Kraftigt udviklede marker fra efteråret Mild vinter Tidlig

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2012

Oversigt over Landsforsøgene 2012 Oversigt over Landssøgene 2012 Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Se i øvrigt

Læs mere

Focus på udbyttejagt - tænk anderledes. DLG VækstForum 2013 v/jakob Skodborg-Jensen

Focus på udbyttejagt - tænk anderledes. DLG VækstForum 2013 v/jakob Skodborg-Jensen Focus på udbyttejagt - tænk anderledes 1 DLG VækstForum 2013 v/jakob Skodborg-Jensen Gefion s Planteavlsmøde - d. 22.11.2012 Set focus på udbyttejagt! Afgrødernes værdi forøget med ~1.300.000 kr. hos en

Læs mere

24 VINTERBYG Sorter > > LARS BONDE ERIKSEN, SEGES. TABEL 1. Oversigt over flere års forsøg med sorter af vinterbyg, forholdstal for udbytte STRATEGI

24 VINTERBYG Sorter > > LARS BONDE ERIKSEN, SEGES. TABEL 1. Oversigt over flere års forsøg med sorter af vinterbyg, forholdstal for udbytte STRATEGI VINTERBYG Sorter > > LARS BONDE ERIKSEN, SEGES Hybrider topper landsforsøgene De tre højestydende vinterbygsorter i årets landsforsøg med vinterbyg er hybridsorterne SY 214285, Jettoo og Bazooka med forholdstal

Læs mere

Forbedr din produktionsøkonomi med hybridrug - hybridrugen producere mange og billige foderenheder

Forbedr din produktionsøkonomi med hybridrug - hybridrugen producere mange og billige foderenheder Forbedr din produktionsøkonomi med hybridrug - hybridrugen producere mange og billige foderenheder I det moderne, europæiske landbrug kan hybridrug komme til at spille en afgørende rolle. På mildere og

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

3. Bekæmpelse af septoria med triazoler og triazolblandinger

3. Bekæmpelse af septoria med triazoler og triazolblandinger 3. Bekæmpelse af septoria med triazoler og triazolblandinger Bekæmpelse af septoria Forskellige midler blev afprøvet imod bekæmpelse af septoria i 2010. Forsøgene var også tilsigtet til at vurdere effekten

Læs mere

TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE HYBRIDSÅSÆD 2 007 ØST DANMARK. Vær med på den grønne revolution

TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE HYBRIDSÅSÆD 2 007 ØST DANMARK. Vær med på den grønne revolution TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE HYBRIDSÅSÆD 2 007 ØST DANMARK Vær med på den grønne revolution Dyrk hybridraps og få et sikkert merudbytte og en god rapsmark hvert år Hybridraps er blevet dyrket i danmark de

Læs mere

Nyeste viden om betydning og bekæmpelse af skoldplet i byg

Nyeste viden om betydning og bekæmpelse af skoldplet i byg AARHUS UNIVERSITET Institut for Agroøkologi Nyeste viden om betydning og bekæmpelse af skoldplet i byg Lise Nistrup Jørgensen, Ghita C. Nielsen, Susanne Sindberg, Kristian Kristensen Indholdsfortegnelse

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2012

Oversigt over Landsforsøgene 2012 Oversigt over Landsforsøgene 2012 Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Læs mere

AfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 -

AfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 - AfgrødeNyt nr. 20 4. september 2013 Indhold Aktuelt i marken På trods af den tørre jord er rapsen de fleste steder spiret pænt frem, men der er marker, hvor fremspiringen afventer lidt mere jordfugt. Disse

Læs mere

Vintersæd 2016/17. Vælg den rigtige sort til DIN bedrift HORNSYLD KØBMANDSGAARD A/S

Vintersæd 2016/17. Vælg den rigtige sort til DIN bedrift HORNSYLD KØBMANDSGAARD A/S Vintersæd 216/17 Vælg den rigtige sort til DIN bedrift HORNSYLD KØBMANDSGAARD A/S Vinterhvede Du skal gå efter den sort der passer til DIN bedrift! I Hornsyld Købmandsgaard A/S kender vi den enkelte sorts

Læs mere

Bejdsning af hvede og raps samt nyt om resistensudvikling mod skadegørere. Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug, Skejby

Bejdsning af hvede og raps samt nyt om resistensudvikling mod skadegørere. Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug, Skejby Bejdsning af hvede og raps samt nyt om resistensudvikling mod skadegørere Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug, Skejby Fusarium angrebne hhv. uangrebne planter 2... 20. november 2014 Forsøg

Læs mere

Vinterhvede. KWS Lili. Torp. Pistoria. KWS Nils. KWS Cleveland. Hereford. KWS Dacanto. Mariboss

Vinterhvede. KWS Lili. Torp. Pistoria. KWS Nils. KWS Cleveland. Hereford. KWS Dacanto. Mariboss Vinterhvede Du skal gå efter den sort der passer til DIN bedrift! I Hornsyld Købmandsgaard A/S kender vi den enkelte sorts egenskaber, således at det er nemmere at vælge den sort som passer til formålet.

Læs mere

HAVRERØDSOT: HVORDAN KAN DET UNDGÅS? ERFARINGER FRA SÆSONEN 2014/2015

HAVRERØDSOT: HVORDAN KAN DET UNDGÅS? ERFARINGER FRA SÆSONEN 2014/2015 Webinar 10. december kl. 9.15 GHITA CORDSEN NIELSEN, GCN@SEGES.DK HAVRERØDSOT: HVORDAN KAN DET UNDGÅS? ERFARINGER FRA SÆSONEN 2014/2015 Integreret plantebeskyttelse (IPM) er at fremme en bæredygtig anvendelse

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Flakkebjerg 10. november 2015 Barthold Feidenhansl Landskonsulent, Frø LANDSFORSØG MED VÆKSTREGULERING

Flakkebjerg 10. november 2015 Barthold Feidenhansl Landskonsulent, Frø LANDSFORSØG MED VÆKSTREGULERING Flakkebjerg 1. november 215 Barthold Feidenhansl Landskonsulent, Frø LANDSFORSØG MED VÆKSTREGULERING 2... Ældre søg VÆKSTREGULERING 26 ALM. RAJGRÆS Tabel 14. Vækstregulering af alm. rajgræs. (J23, J24,

Læs mere

AfgrødeNyt. Aktuelt i marken INDHOLD

AfgrødeNyt. Aktuelt i marken INDHOLD AfgrødeNyt NR. 10-18. maj 2016 INDHOLD Aktuelt Væselhale skal opdages i tide Muligheden for at gøde eller sprøjte 3 beskyttet natur Sortsvalg vinterrug Vigtige datoer Aktuelt i marken Ikke alle vårsædsmarker

Læs mere

Landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen

Landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen Nyt fra Landsforsøgene: Strategier for bekæmpelse af svampe og skadedyr i korn, raps og majs Landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter

Læs mere

Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Nye svampemidler i korn 2010 1,5 l Ceando = 1,0 l Opus + 0,5 l Flexity 1,0 l Prosaro

Læs mere

Sådan hæver du udbyttet og bundlinjen. Bent H. Hedegaard, Henning Frostholm & Kristian Elkjær

Sådan hæver du udbyttet og bundlinjen. Bent H. Hedegaard, Henning Frostholm & Kristian Elkjær Sådan hæver du udbyttet og bundlinjen Bent H. Hedegaard, Henning Frostholm & Kristian Elkjær Indledning Fremstillingspris og fraktilanalyse (Bent Hedegaard) Udbyttefremgang (Henning Frostholm) Optimal

Læs mere

BÆLGSÆD Markært, sorter

BÆLGSÆD Markært, sorter BÆLGSÆD Markært, sorter > > JON BIRGER PEDERSEN, SEGES Kommende sorter med lovende udbytter I 2017 har der deltaget ni sorter i landssøgene med markært, det er tre mere end i 2016. Nummersorten NOS3009-052-039/1

Læs mere

Nye sorter fra KWS til øgede kvælstofmængder

Nye sorter fra KWS til øgede kvælstofmængder Nye sorter fra KWS til øgede kvælstofmængder v/ Morten Haastrup 1 KWS Cereals Endnu mere kvælstof til 2017! Men husk nu også Kvælstof gør det ikke alene! De udbyttebegrænsende faktorer er ofte: Jordstruktur

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2010

Oversigt over Landsforsøgene 2010 Oversigt over Landsforsøgene 2010 Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Læs mere

Bælgsæd. Markært. Bælgsæd sorter

Bælgsæd. Markært. Bælgsæd sorter sorter Bælgsæd Markært Alvesta er tredje år i træk den højestydende sort i landssøgene med sorter af markært og giver et udbytte, der er 8 procent større end måleblandingens. Derefter følger sorten Casablanca,

Læs mere

Vintersæd 2018/19. Vælg den rigtige sort til DIN bedrift NIELSEN & SMITH A/S. Kontakt os: SORTSREPRÆSENTANT

Vintersæd 2018/19. Vælg den rigtige sort til DIN bedrift NIELSEN & SMITH A/S. Kontakt os: SORTSREPRÆSENTANT N&S Siden 1928 NIELSEN & SMITH A/S SORTSREPRÆSENTANT Vintersæd 2018/19 Vælg den rigtige sort til DIN bedrift Kontakt os: +45 43 29 88 88 N & S Vinterbyg Med den nye sort Valerie, kan vi tilbyde markedets

Læs mere

Sorter af vintersæd og vinterraps. Kontakt: Jakob Willas Jensen tlf SEEDING THE FUTURE SINCE 1856

Sorter af vintersæd og vinterraps. Kontakt: Jakob Willas Jensen tlf SEEDING THE FUTURE SINCE 1856 Sorter af vintersæd og vinterraps Kontakt: Jakob Willas Jensen tlf. 5144 5967 jakob.jensen@kws.com BUTTERFLY Højestydende af alle sorter i landsforsøgene BUTTERFLY Sortstype, dyrkning og udbytte (Landsforsøg)

Læs mere

Vintersæd Vælg den rigtige sort til DIN bedrift NIELSEN & SMITH A/S. Kontakt os: SORTSREPRÆSENTANT

Vintersæd Vælg den rigtige sort til DIN bedrift NIELSEN & SMITH A/S. Kontakt os: SORTSREPRÆSENTANT Siden 1928 NIELSEN & SMITH A/S SORTSREPRÆSENTANT Vintersæd 2019 Vælg den rigtige sort til DIN bedrift Kontakt os: +45 43 29 88 88 Vinterhvede Du skal gå efter den sort der passer til DIN bedrift! I Nielsen

Læs mere

det stærkeste svampemiddel til byg

det stærkeste svampemiddel til byg 2006 det stærkeste svampemiddel til byg slut med tankblanding beskytter mod sygdomme og stress optimerer udbytte og kvalitet The Chemical Company Svampebekæmpelse i byg betaler sig..! Opera Opera er det

Læs mere

VÅRSÆD 2015. Jacob Hansen, Nordic Seed

VÅRSÆD 2015. Jacob Hansen, Nordic Seed VÅRSÆD 2015 Jacob Hansen, Nordic Seed EVERGREEN Unik sundhed Stabilt højt udbytte Middel stråstyrke Mlo-resistent All-round sort, foder og økologi Middel til højt proteinindhold Egnet til økologi Høj sortering

Læs mere

10 GODE GRUNDE - TIL AT VÆLGE CERTIFICERET SÅSÆD

10 GODE GRUNDE - TIL AT VÆLGE CERTIFICERET SÅSÆD VINTERSÆD2019 10 GODE GRUNDE - TIL AT VÆLGE CERTIFICERET SÅSÆD CERTIFICERET SÅSÆD ER SORTSREN 1 Sortsren såsæd medfører, at alle planter i marken er ensartede m.h.t. modning, stråstyrke, kvalitet o.s.v.

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2010

Oversigt over Landsforsøgene 2010 Oversigt over Landsforsøgene 2010 Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Læs mere

Vækstregulering i vinterhvede 2016?

Vækstregulering i vinterhvede 2016? Vækstregulering i vinterhvede 2016? v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Hvorfor er lejesæd uønsket? Genfundet sine sten Grøn misvækst Denne mark holdt fødselsdag! 1 To typer af lejesæd

Læs mere

Strategier for dyrkning af korn

Strategier for dyrkning af korn Strategier for dyrkning af korn v. landskonsulent Jon Birger Pedersen og konsulent Erik Sandal Landbrugets Rådgivningscenter Strategier for dyrkning af korn Danske og udenlandske dyrkningskoncepter Hvad

Læs mere

Svampe- og skadedyrsbekæmpelse (under bornholmske forhold) Bornholms Landbrug

Svampe- og skadedyrsbekæmpelse (under bornholmske forhold) Bornholms Landbrug Svampe- og skadedyrsbekæmpelse (under bornholmske forhold) Svampe- og skadedyrsbekæmpelse (under bornholmske forhold) Svampebekæmpelse i vinterhvede Skadevolder Bekæmpelse Meldug Ved forekomst over 10

Læs mere

Vintersæd 2017/18. Vælg den rigtige sort til DIN bedrift NIELSEN & SMITH A/S N & S. Kontakt os: SORTSREPRÆSENTANT

Vintersæd 2017/18. Vælg den rigtige sort til DIN bedrift NIELSEN & SMITH A/S N & S. Kontakt os: SORTSREPRÆSENTANT N & S Siden 1928 NIELSEN & SMITH A/S SORTSREPRÆSENTANT Vintersæd 2017/18 Vælg den rigtige sort til DIN bedrift Kontakt os: +45 43 29 88 88 N & S Vinterhvede Du skal gå efter den sort der passer til DIN

Læs mere

IPM i Frøavlen. Specialkonsulent Barthold Feidenhans l VFL

IPM i Frøavlen. Specialkonsulent Barthold Feidenhans l VFL IPM i Frøavlen Specialkonsulent Barthold Feidenhans l VFL Effekt af lejesæd ved blomstring på frøudbyttet i rødsvingel 2... Birte Boelt, AU Sammenhæng mellem udbytte og lejesæd ved blomstring i alm. rajgræs

Læs mere

MULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS

MULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS Webinar 5. november kl. 9.15 SPECIALKONSULENT MARIAN D. THORSTED MULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS Integreret plantebeskyttelse (IPM) er at fremme en bæredygtig anvendelse

Læs mere

Vækstregulering og svampebekæmpelse i korn. Hanne K. Kristensen 8. februar 2016

Vækstregulering og svampebekæmpelse i korn. Hanne K. Kristensen 8. februar 2016 Vækstregulering og svampebekæmpelse i korn Hanne K. Kristensen 8. februar 2016 1 Sådan ser kornmarkerne høst 2016 ikke ud, vel? 2 9. februar 2016 Sorternes lejesædstendens Risiko for lejesæd stiger med

Læs mere

DLG VækstForum 2012. Hvordan sikrer vi fremtidens svampebekæmpelse i korn?

DLG VækstForum 2012. Hvordan sikrer vi fremtidens svampebekæmpelse i korn? DLG VækstForum 2012 Hvordan sikrer vi fremtidens svampebekæmpelse i korn? Fungicider Hvordan sikrer vi fremtiden? Vinterhvede Anvend de redskaber der findes i kassen Se på midlernes stærke sider Skift

Læs mere

Nyhedsbrev nr. 16/2017. Sortsvalg Vintersæd Vinterraps...1 Vinterbyg...2 Vinterrug...4 Triticale...6

Nyhedsbrev nr. 16/2017. Sortsvalg Vintersæd Vinterraps...1 Vinterbyg...2 Vinterrug...4 Triticale...6 Nyhedsbrev nr. 16/2017 Sortsvalg Vintersæd 2017...1 Vinterraps...1 Vinterbyg...2 Vinterrug...4 Triticale...6 19. juni 2017 Sortsvalg Vintersæd 2017 Igen i 2017 kan tidlig såning (senest 7. september) af

Læs mere

HVORDAN GIK HVEDEKAMPEN?

HVORDAN GIK HVEDEKAMPEN? HVORDAN GIK HVEDEKAMPEN? Forskel på succes og fiasko i hvededyrkning hvad er det lige der gør, at man tjener penge? v/lars Skovgaard Larsen, lsl@vkst.dk Resultater VKST-konkurrence Firma Sort Kg N pr.ha

Læs mere

Bekæmpelse af sygdomme i korn 2015

Bekæmpelse af sygdomme i korn 2015 Bekæmpelse af sygdomme i korn 2015 Havrerødsot Meldug Nye regler for triazoler Septoria Væske mængde Nye KO krav Rettigheder Pct. angrebne planter 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Forekomst af bladlus i

Læs mere

Bekæmpelsestærskler for svampesygdomme

Bekæmpelsestærskler for svampesygdomme Bekæmpelsestærskler for svampesygdomme Nedenfor ses en oversigt over vejledende bekæmpelsestærskler for sygdomme i korn. Tærsklerne er fra Planteværn Online og disse tærskler er relativt godt belyst. Tærsklerne

Læs mere

Rug fra mark til mave. Kongres for svineproducenter 2013, Herning Dorthe K. Rasmussen, Ernæring & Reproduktion Søren Kolind Hvid, Planteproduktion

Rug fra mark til mave. Kongres for svineproducenter 2013, Herning Dorthe K. Rasmussen, Ernæring & Reproduktion Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Rug fra mark til mave Kongres for svineproducenter 2013, Herning Dorthe K. Rasmussen, Ernæring & Reproduktion Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Rug fra mark til mave Grisen Hvad ved vi om rug til foder?

Læs mere

Dyrkning af maltbyg. Sortsvalg Gødning. Behandling efter høst. Placering af gødning Delt gødskning N-min, Cropsat

Dyrkning af maltbyg. Sortsvalg Gødning. Behandling efter høst. Placering af gødning Delt gødskning N-min, Cropsat Dyrkning af maltbyg Sortsvalg Gødning Placering af gødning Delt gødskning N-min, Cropsat Behandling efter høst Sortsvalg, kvalitetskrav Sortering Proteinprocent Spireenergi Vandprocent Knækkede kerner

Læs mere

KWS LILI. Det kloge valg af vinterhvedesort SEEDING THE FUTURE SINCE Vinterhvede

KWS LILI. Det kloge valg af vinterhvedesort SEEDING THE FUTURE SINCE Vinterhvede KWS LILI Det kloge valg af vinterhvedesort LILI Hele landet (2014-18) 100 Meldug 0 Septoria (2017) 2 Gulrust 2 Brunrust 3 Dyrkningsegenskaber Strålængde, cm 64 Modningsdato 18/7 Kvalitet HL-vægt, kg/hl

Læs mere

Risikovurdering af goldfodsyge i hvede

Risikovurdering af goldfodsyge i hvede Markbrug nr. 273 Marts 23 Risikovurdering af goldfodsyge i hvede Lise Nistrup Jørgensen & Camilla Møller, Danmarks JordbrugsForskning Ghita Cordsen Nielsen, Landbrugets Rådgivningscenter Ministeriet for

Læs mere

Svampe- og skadedyrsbekæmpelse Bornholms Landbrug. i korn, raps, hestebønner og frøgræs. Indlæg af Carsten Mouritsen den 21 febr.

Svampe- og skadedyrsbekæmpelse Bornholms Landbrug. i korn, raps, hestebønner og frøgræs. Indlæg af Carsten Mouritsen den 21 febr. Svampe- og skadedyrsbekæmpelse Bornholms Landbrug i korn, raps, hestebønner og frøgræs Indlæg af Carsten Mouritsen den 21 febr. 2017 Vejrforholdene Bornholm 2016 Bornholms Landbrug Svampe og skadedyr Bornholms

Læs mere

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Ringe den 25.oktober 2001 J.nr.93S-2462-Å00-00891 Ved Freddy Madsen, Nørhavegård, Rudkøbing og økologikonsulent

Læs mere

Første svampemiddel formuleret som en oliedispersion (OD)

Første svampemiddel formuleret som en oliedispersion (OD) Første svampemiddel formuleret som en oliedispersion (OD) er en videreudvikling af OD Bell, hvor pyraclostrobin (Comet) er integreret i formuleringen. er det første svampemiddel til korn i Danmark, som

Læs mere

Landmandstræf ///////////

Landmandstræf /////////// Landmandstræf Cossack Ukrudtsopfølgning efter et vanskeligt efterår Propulse det stærkeste SDHI mod septoria Vårbyg med topudbytte sådan gør du HussarPlus tænk strategisk mod græsukrudt i vårsæd ///////////

Læs mere

Svampestrategier i korn

Svampestrategier i korn Svampestrategier i korn Disposition: Svampestrategier i vinterhvede Svampebekæmpelse i vårbyg Strategi i vinterrug Svampestrategier i korn - 2017 og 2018 atypiske år på hver deres måde. - 2018 ekstremt

Læs mere

Vekselvirkning mellem gødning og sygdomme

Vekselvirkning mellem gødning og sygdomme Anvendelsesorienteret Planteværn 213 VI Vekselvirkning mellem gødning og sygdomme Lise Nistrup Jørgensen & Peter Kryger Jensen I et GUDP projekt ønsker man at undersøge, om behovet for svampebekæmpelse

Læs mere

SVAG VINTERSÆD 2018 SÅDAN KOMMER DEN GODT I GANG I ÅR. v/lars Skovgaard Larsen,

SVAG VINTERSÆD 2018 SÅDAN KOMMER DEN GODT I GANG I ÅR. v/lars Skovgaard Larsen, SVAG VINTERSÆD 2018 SÅDAN KOMMER DEN GODT I GANG I ÅR v/lars Skovgaard Larsen, lsl@vkst.dk Såning i for våd jord? Dårlig rodudvikling efterår -især lerjord er følsom Især problemer med en efterfølgende

Læs mere

VINTERHVEDE Sorter. Vælg altid en vinterhvedesort, der > > har givet et stort udbytte gennem flere års forsøg

VINTERHVEDE Sorter. Vælg altid en vinterhvedesort, der > > har givet et stort udbytte gennem flere års forsøg VINTERHVEDE Sorter > > LARS BONDE ERIKSEN, SEGES Landsforsøg Nummersorten Br 10101p83 giver med forholdstal 107 det største udbytte i årets landsforsøg med vinterhvedesorter. Det er første gang, sorten

Læs mere

VINTERHVEDE. Sorter. Vælg altid en vinterhvedesort, der > > har givet et stort udbytte gennem flere års forsøg

VINTERHVEDE. Sorter. Vælg altid en vinterhvedesort, der > > har givet et stort udbytte gennem flere års forsøg VINTERHVEDE Sorter > > LARS BONDE ERIKSEN, SEGES Landsforsøg Sorterne Benchmark og Output giver begge et udbytte, der er 6 procent større end målesortblandingens, og det største udbytte i årets landsforsøg

Læs mere

Størst udbytte i Hereford

Størst udbytte i Hereford sorter Størst udbytte i Hereford Hereford er den højestydende vinterhvedesort i landsforsøgene i 2009. Hereford giver som gennemsnit af årets ni landsforsøg et udbytte, der er 3 procent større end målesortsblandingens.

Læs mere

Planteværn Online. Forsøgsgrundlag for anbefalinger og nye værktøjer

Planteværn Online. Forsøgsgrundlag for anbefalinger og nye værktøjer Planteværn Online Forsøgsgrundlag for anbefalinger og nye værktøjer Per Rydahl og Leif Hagelskjær Danmarks Jordbrugsforskning Afd. for Plantebeskyttelse Indledning n PVO frigivet vinteren 2002 n ingen

Læs mere

NOGLE SVAMPE- OG INSEKTMIDLER VIRKER IKKE!

NOGLE SVAMPE- OG INSEKTMIDLER VIRKER IKKE! NOGLE SVAMPE- OG INSEKTMIDLER VIRKER IKKE! Nye resistenser og regler, hvordan anvendes midlerne i 2015 Lars Skovgaard Larsen, lsl@gefion.dk Rapporterede tilfælde af resistens Skadedyr Resistens mod Fundet

Læs mere

STATUS OG FREMTIDSUDSIGTER FOR SVAMPEBEKÆMPELSE I KORN

STATUS OG FREMTIDSUDSIGTER FOR SVAMPEBEKÆMPELSE I KORN STATUS OG FREMTIDSUDSIGTER FOR SVAMPEBEKÆMPELSE I KORN LISE NISTRUP JØRGENSEN & THIES MARTEN HEICK AU AARHUS UNIVERSITET PLANTEKONGRES JANUAR 2017 INDHOLD Hvad er situationen mht. til septoria bekæmpelse

Læs mere

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg. Vintersædsarter

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg. Vintersædsarter P Økologisk dyrkning Konklusioner Økologisk dyrkning Artsvalg Artsvalg i korn og bælgsæd Vinterrug, hybridrug og triticale har givet de største udbytter i årets artsforsøg. Forsøget er i år udvidet med

Læs mere

Cuadro 25 EC og Rubric

Cuadro 25 EC og Rubric DLG VækstForum 2015 Cuadro 25 EC og Rubric økonomisk vækstregulering og svampebekæmpelse DLG VækstForum 2015, Kongskilde torsdag den 8 Januar 2015 Michael Rose, Cheminova Agenda Cheminova => FMC Er det

Læs mere

Tirsdag d. 6 feb. kl , Hotel Limfjorden. Tirsdag d. 6 feb. kl , Hotel Limfjorden

Tirsdag d. 6 feb. kl , Hotel Limfjorden. Tirsdag d. 6 feb. kl , Hotel Limfjorden Tirsdag d. 6 feb. kl. 9.30-15.00, Hotel Limfjorden Tirsdag d. 6 feb. kl. 9.30-15.00, Hotel Limfjorden Kan god gylle gøres bedre? Nye og gamle additivers effekt Kerneudbytte, hkg pr. ha. Effekt af a. nitrifikationshæmmere

Læs mere

vintersæd 2014 produktinformation

vintersæd 2014 produktinformation vintersæd 2014 produktinformation Stærke vintersædssorter til sæson 2014/2015. Læs mere om sorterne og deres dyrkningsegenskaber. Danish valg af agros rapssort kvægfoderprogram 2014 Vinterraps - kort og

Læs mere

Optimeret brug af svampemidler i korn

Optimeret brug af svampemidler i korn Optimeret brug af svampemidler i korn AgroPro Planteavlsdag Comwell 31. Januar 2018 v/hans Jørgen Bak, agropro Historiske merudbytter i 2017 Ikke set større siden 1998 Skyldes det fugtige år, med stort

Læs mere

VINTERSÆD 2015 PRODUKTINFORMATION. Stærke vintersædssorter til sæson 2015/2016

VINTERSÆD 2015 PRODUKTINFORMATION. Stærke vintersædssorter til sæson 2015/2016 VINTERSÆD 2015 PRODUKTINFORMATION Stærke vintersædssorter til sæson 2015/2016 DANISH VALG AF AGROS RAPSSORT KVÆGFODERPROGRAM Vinterraps - kort og godt SY Carlo Stabilt højt, uanset lokalitet. Nem at høste

Læs mere

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,

Læs mere

Forsøgsserie og Nyt efterafgrødekoncept. økonomisk gevinst

Forsøgsserie og Nyt efterafgrødekoncept. økonomisk gevinst Forsøgsserie 220021616 og 220021617 Nyt efterafgrødekoncept med økonomisk gevinst Titel: Nyt efterafgrødekoncept med økonomisk gevinst Forsøg 220021616 og 220021617 Udarbejdet for: Økologisk Landsforening

Læs mere

Forskellige bekæmpelsesstrategier i korn. Lise Nistrup Jørgensen Danmarks JordbrugsForskning

Forskellige bekæmpelsesstrategier i korn. Lise Nistrup Jørgensen Danmarks JordbrugsForskning Forskellige bekæmpelsesstrategier i korn Lise Nistrup Jørgensen Danmarks JordbrugsForskning Hvordan behandlede I hvede med fungicider i 2002 92 % af hele arealet blev behandlet med fungicider I gennemsnit

Læs mere

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg Økologisk dyrkning Konklusioner Artsvalg Artsvalg i korn og oliefrø I fem forsøg med vintersædsarter har der i 2006, i modsætning til tidligere år, ikke været signifikant forskel på udbytterne. Se tabel

Læs mere

KWS BINNTTO. PollenPlus -sort med topudbytte og -stråstyrke SEEDING THE FUTURE SINCE 1856

KWS BINNTTO. PollenPlus -sort med topudbytte og -stråstyrke SEEDING THE FUTURE SINCE 1856 KWS BINNTTO -sort med topudbytte og -stråstyrke 00 03 3 (OBS parceller, 08) 0,8 6 Kvalitet (Landsforsøg, 08) 78,7 9, BSA i Tyskland: Højest karakteren. = markedets bedste middel mod meldrøjer Hybrid med

Læs mere