Oversigt over Landsforsøgene 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Oversigt over Landsforsøgene 2014"

Transkript

1 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk

2 Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dak Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkoulent Jon Birger Pedersen Aktiviteterne er blandt andet støttet af: Se i øvrigt afsnittet Spoorer og uvildighed.

3 Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dak Landbrugsrådgivning Forfattere Oversigt over Landsforsøgene 2014 er samlet og udarbejdet af Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion ved chefkoulent Jon Birger Pedersen. Udgivet December 2014 I forfatterlisten bagerst i bogen er angivet, hvilke forfattere der bidrager til de enkelte afsnit. Trykkeri Scanprint A/S ISBN ISSN Udgiver Foto på omslaget Videncentret for Landbrug P/S Planter & Miljø Agro Food Park Aarhus N T W vfl.dk Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug. Køb W netbutikken.vfl.dk Pdf-udgaven af bogen samt tabeller og figurer i bogen kan hentes på Kopi Resultaterne i bogen kan frit gengives med tydelig kildeangivelse inklusive sidetal.

4 Sorter Sorter Af Lars Bonde Eriksen, Videncentret for Landbrug Landsforsøg Årets udbytter i landsforsøgene med vinterrug er noget større end i Det største udbytte i 2014 er opnået i hybridsorten KWS Daniello med 95,6 hkg pr. ha. Det er 4,3 hkg pr. ha mere end det største udbytte i Målesorten er igen i 2014 den syntetiske sort Kapitän. Modsat 2013 har sorten haft et godt år med et udbytte på 77,3 hkg pr. ha. Det er 15 hkg pr. ha over sidste års udbytte. I tabel 1 ses forholdstallene for sorterne over de seneste fem år, og i tabel 2 ses udbytte og merudbytte for landsdele og hele landet samt kvaliteten. I 2014 er der gennemført otte landsforsøg med vinterrugsorter. De fire største udbytter er målt i hybridsorterne KWS Daniello, KWS Nikko, KWS Livado og KWS Gatano. Merudbytterne i forhold til målesorten er fra 21 til 24 procent. Disse fire sorter er afprøvet for første gang i landsforsøgene Tabel 1. Oversigt over flere års forsøg med vinterrugsorter, forholdstal for udbytte Kapitän, 2) KWS Magnifico 3) Palazzo 3) Helltop 2) Herakles 2) SU Mephisto 90 3) + 10 % pop. 4) KWS Bono 3) SU Bonelli 90 3) + 10 % pop. 4) SU Satellit 90 3) + 10 % pop. 4) Sandie 2) Dankowskie Rubin KWS Daniello 3) 124 KWS Nikko 3) 123 KWS Livado 3) 122 KWS Gatano 3) 121 SU Performer 90 3) + 10 % pop. 4) 119 SU Forsetti 90 3) + 10 % pop. 4) 116 Ipector 103 Målesort 2010: Rotari; : Marcelo; : Kapitän. 2) Syntetisk sort. 3) Hybrid. 4) Pop. = population Herefter følger tre sortsblandinger mellem hybrid- og populatiosorter, SU Performer procent population, SU Satellit procent population og SU Bonelli procent population, alle med udbytter, der ligger 19 procent over Tabel 2. sorter, landsforsøg 2014, med vækstregulering. (C Udbytte og merudb., hkg pr. ha Øerne Jylland Udb. og merudb., hkg pr. ha Hele landet Fht. for udbytte Vælg altid en vinterrugsort, der > > har givet et stort udbytte i flere års forsøg > > har en god stråstivhed > > er blandt de mindst modtagelige over for meldug, og skoldplet. Vælg en hybridsort, hvor der > > forventes et udbytte på over 50 hkg pr. ha > > kan opnås en eartet plantebestand. Pct. råprotein Rumvægt, kg pr. hl Antal forsøg Kapitän 89,1 70,2 77, ,5 77,5 KWS Daniello 2) 17,5 18,7 18, ,9 77,1 KWS Nikko 2) 16,1 19,2 18, ,7 77,4 KWS Livado 2) 14,7 18,2 16, ,0 77,5 KWS Gatano 2) 15,2 17,4 16, ,4 77,3 SU Performer 90 2) + 10 % pop. 3) 15,2 14,9 15, ,5 78,3 SU Satellit 90 2) + 10 % pop. 3) 15,7 13,9 14, ,6 78,1 SU Bonelli 90 2) + 10 % pop. 3) 16,2 13,5 14, ,0 78,0 KWS Bono 2) 15,5 13,6 14, ,9 78,5 SU Forsetti 90 2) + 10 % pop. 3) 12,3 12,2 12, ,6 78,6 KWS Magnifico 2) 13,8 9,0 10, ,3 78,3 Palazzo 2) 11,0 10,2 10, ,4 77,9 SU Mephisto 90 2) + 10 % pop. 3) 11,9 9,3 10, ,7 77,8 Helltop 10,0 10,1 10, ,3 78,6 Sandie 6,0 5,5 5, ,4 78,4 Herakles 3,5 4,6 4, ,4 78,0 Ipector 1,3 2,6 2, ,2 78,7 Dankowskie Rubin -5,1-1,2-2,7 97 9,5 78,0 LSD 5,7 6,1 4,2 Syntetisk sort. 2) Hybrid. 3) Pop. = population. Strategi 35

5 Sorter målesorten. De i dyrkningen meget udbredte sorter KWS Magnifico og Palazzo har begge givet 14 procent mere end målesorten. En række af hybridsorterne af vinterrug har indgået i forsøgene som en blanding med 10 procent populatiorug. Det er disse blandinger, som markedsføres. Det er angivet i tabellerne i dette afsnit med tilføjelsen % pop til sortsnavnene. Sorterne med tilføjelsen har i alle årerne været afprøvet i landforsøgene som blandinger med en populatiosort, uden at det har været angivet. Iblandingen sker for at sikre en bedre bestøvning og dermed lavere risiko for infektion med meldrøjer. Det er nu muligt at måle proteinindholdet med NIT i vinterrug. Resultaterne ses i næstsidste kolonne i tabel 2. Der er ingen krav til proteinindhold i brødrug, men med omkring ha med rug i Danmark skal en stigende mængde afsættes til foder. Viden om proteinindholdet bliver derfor vigtigere. Proteinindholdet i årets forsøg varierer mellem 8,3 procent i hybridsorten KWS Magnifico og 9,5 procent i populatiosorten Dankowskie Rubin og i den syntetiske sort Kapitän. I en direkte sammenligning af proteinindhold i hvede og rug skal hvede proteinindhold justeres med faktor 6,25/5,7 = 1,1. Proteinindholdet i vinterrugen ligger godt 1 procentenhed under det justerede proteinindhold i årets forsøg med vinterhvede. Tabel 3. Vækstregulering af vinterrugsorter (C2) A: Ingen vækstregulering B: 0,9 liter Cycocel ,0 liter Terpal pr. ha, udbragt ad to gange, eller 1,0 liter Terpal pr. ha, udbragt på en gang, eller 1,5 liter Terpal pr. ha, udbragt på en gang Karakter for lejesæd Strålængde, cm Udbytte, hkg pr. ha A B A B A B Merudbytte for vækstregulering, B-A brutto netto 2) Antal forsøg Kapitän 3) ,5 82,2 2,7-0,7 KWS Gatano 4) ,7 100,2 2,5-0,9 KWS Daniello 4) ,2 100,1 2,9-0,5 KWS Nikko 4) ,5 99,9-0,6-4,0 KWS Livado 4) ,1 98,4 0,3-3,1 KWS Bono 4) ,4 95,0 2,6-0,8 SU Bonelli 90 4) + 10 % pop. 5) ,3 94,6 1,3-2,1 SU Performer 90 4) + 10 % pop. 5) ,4 94,4 2,0-1,4 SU Satellit 90 4) + 10 % pop. 5) ,6 93,2-2,4-5,8 Helltop 3) ,8 92,1 2,3-1,1 SU Mephisto 90 4) + 10 % pop. 5) ,3 90,9 2,6-0,8 SU Forsetti 90 4) + 10 % pop. 5) ,0 90,3-0,7-4,1 Palazzo 4) ,1 89,5-0,6-4,0 KWS Magnifico 4) ,4 88,2 0,8-2,6 Sandie 3) ,5 87,8 4,3 0,9 Herakles 3) ,2 86,6 2,4-1,0 Ipector ,0 84,8 3,8 0,4 Dankowskie Rubin ,6 79,1 0,5-2,9 LSD, sorter 5,3 LSD, vækstregulering LSD, vekselvirkning mellem sorter og vækstregulering Skala 0-10, 0 = ingen lejesæd. 2) Netto: Bruttoudbytte korrigeret for udgifter til vækstregulering og udbringning. 3) Syntetisk sort. 4) Hybrid. 5) Pop. = population. Lejesæd i rug. Arealet er væltet i blæsten i perioden 15. til 20. juni. Der har også været en del knækkefodsyge i marken. Se de øjeagtige pletter på strået. Knækkefodsyge har i 2014 været lidt mere udbredt end normalt. Den milde vinter har fremmet svampen. (Fotos: Kristian Elkjær, Heden & Fjorden). I tabel 3 ses årets resultater af forsøgene med og uden vækstregulering. Der er gennemført fire forsøg, hvor der har været lejesæd i de to. Strålængden er omkring 40 cm længere end i forsøgene i Strålængden reduceres i gennemsnit med 9 cm ved vækstregulering. Størst reduktion på 16 cm ses i den syntetiske sort Helltop, og den mindste reduktion på 4 cm ses i blandningen SU Forsetti procent population. Merudbytterne for vækstregulering varierer fra 4,3 hkg pr. ha i den syntetiske sort Sandie til et udbyttetab på 2,4 hkg pr. ha i sortsblandingen SU Satellit procent population. Ingen af bruttomerudbytterne er statistisk sikre. I Tabelbilaget, tabel C2 ses forsøgene enkeltvis. I et forsøg ved Ringsted er der registreret en del lejesæd. I dette forsøg kan der beregnes sikre bruttomerudbytter for vækstregulering på op til 11,4, 12,6 og 10,9 hkg pr. ha i henholdsvis hybridsorterne KWS Bono og KWS Gatano og i den syntetiske sort Sandie. Omkostningen til vækstregulering udgør i dette forsøg 3,2 hkg pr. ha. 36

6 Sorter Foderværdi i vinterrugsorter 2013 Som i de foregående år blev udvalgte vinterrugsorter i landsforsøgene 2013 analyseret for indholdet af foderenheder til svin. Der blev analyseret prøver af fire sorter fra to lokaliteter. Som de foregående år blev der udvalgt lokaliteter, hvor der var høstet normale udbytter, dvs. at de ikke var præget af tørke, sygdomme eller tilsvarende. Det er med til at sikre, at analyserne med størst mulig sikkerhed viser forskelle i sorternes kvalitet. Prøver fra høst 2014 er i øjeblikket ved at blive analyseret for indhold af foderenheder til svin, og resultaterne af disse analyser vil blive publiceret, så snart de foreligger. Analyseresultaterne fra høst 2013 ses i tabel 4. Det største udbytte af foderenheder til svin (FEsv pr. ha) blev i 2013 opnået i den syntetiske sort Sandie, fulgt af hybridsorten KWS Bono og den syntetiske sort Helltop. Supplerende forsøg med vinterrugsorter Resultaterne af fem supplerende forsøg med vinterrugsorter er vist i tabel 5. Udbytteniveauet er omkring 13 hkg pr. ha højere end i landsforsøgene. I de supplerende forsøg er der afprøvet fire hybridsorter og en blanding af hybrid- og populatiosort. De ligger alle på samme udbytteniveau. De to syntetiske sorter Helltop og Herakles ligger væsentligt under hybridsorterne i udbytte. Sorterne Palazzo, KWS Magnifico og sortsblandingen SU Mephisto procent population ligger udbyttemæssigt relativt højere i de supplerende forsøg, sammenlignet med landsforsøgene. I et af de supplerende forsøg er der registreret meget kraftige angreb af skoldplet, som det ikke har været muligt at bekæmpe. Se Tabelbilaget, tabel C3. Tabel 5. sorter, supplerende forsøg 2014, med vækstregulering. (C3) Pct. dækning med skoldplet Pct. dækning med Karakter for lejesæd Udb. og merudb., hkg pr. ha Fht. for udbytte Rumvægt, kg pr. hl Antal forsøg Kapitän 2) 3,0 0,2 1 90, ,4 SU Satellit 90 3) + 10 % pop. 4) 4,0 0,4 1 19, ,9 Palazzo 3) 5, , ,4 KWS Magnifico 3) 3, , ,4 KWS Bono 3) 5,0 0,3 1 18, ,6 SU Mephisto 90 3) + 10 % pop. 4) 5,0 0,3 0 17, ,4 Helltop 2) 5,0 0,2 0 11, ,1 Herakles 2) 3,0 0,7 0 8, ,0 LSD 3,3 Skala 0-10, 0 = ingen lejesæd. 2) Syntetisk sort. 3) Hybrid. 4) Pop. = population. Tabel 4. sorternes rangering i forhold til udbyttet af foderenheder, FEsv pr. ha, landsforsøg Se afsnittet Sorter, priser, midler og udviklingsstadier vedrørende definition af FEsv og FEso FEsv pr. hkg FEso pr. hkg Rumvægt, kg pr. hl Fht. for udbytte Udbytte, hkg pr. ha FEsv pr. ha FEso pr. ha Antal forsøg Kapitän 109,9 109,0 76, , Sandie 111,4 110,3 78, , KWS Bono 2) 111,0 110,1 77, , Helltop 111,9 110,9 78, , LSD 7,3 Syntetisk sort. 2) Hybrid. Nye sorter med resiste Registreringerne i årets observatioparceller ses i tabel 6. Der er registreret tre dages forskel i modning mellem de tidligste sorter, populatiosorten Dankowskie Rubin, den syntetiske sort Herakles og hybriden SU Bonelli procent population og den sildigste sort, hybriden KWS Livado. De resterende sorter er modnet inden for to dage. Modningsdatoerne har været omkring 14 dage tidligere end i de to foregående år. Strålængden varierer med 16 cm mellem sorterne. De længste sorter er de syntetiske sorter og populatiosorterne. Blandt dem varierer strålængden mellem 139 cm i Dankowskie Rubin og Herakles til 144 cm i Ipector og Sandie. Strålængden blandt hybridsorterne varierer fra 128 cm i blandingen SU Bonelli procent population til 139 cm i KWS Magnifico. Der er registreret mere lejesæd end i Den højeste lejesædskarakter på 7,1 er registreret i hybridsorten KWS Gatano og den laveste karakter på 1,9 i populatiosorten Dankowskie Rubin. De dyrkede sorter Kapitän, KWS Magnifico og Palazzo ligger med lejesædskarakterer på 3,6, 2,9 og 2,9. Der er registreret meldug, men karaktererne er lave. Registreringerne for skoldplet ligger på omkring det halve af sidste år. Registreringerne varierer fra 1,5 procent dækning i hybridsorten KWS Daniello til 8 procent i hybridsorten KWS Magnifico. Der er registreret på tre lokaliteter. Niveauet er væsentligt højere end i Mest er registreret i KWS Magnifico med 50 procent dækning, men også Palazzo med 45 procent, Herakles med 42 og Kapitän med 35 procent har været kraftigt angrebne af. Derimod har de nye hybridsorter KWS Gatano og KWS Livado og blandingen SU Performer procent population en lav dækning med på under 3 procent. 37

7 Sorter Tabel 6. sorternes egekaber i observatioparcellerne 2014 Dato for modenhed De enkelte sorters procentandel af den certificerede mængde udsæd fremgår af tabel 8. En meget stor del af den udsæd, der certificeres i Danmark, eksporteres til Skandinavien og Baltikum. Det gælder især Evolo, Brasetto og Visello, som udelukkende produceres til eksport. Udsædsproduktionen giver derfor ikke et præcist billede af sortsfordelingen på det dake areal med vinterrug. De største sorter på det dake marked er Palazzo, KWS Mag- Strålængde, cm Kar. for lejesæd Procent dækning med Beskrivende sortsliste, Landbrugsplanter ) meldug skoldplet kornvægt faldtal Antal forsøg Kapitän 3) 26/ , Dankowskie Rubin 25/ , ,4 Helltop 3) 26/ , Herakles 3) 25/ ,5 1, SU Bonelli 90 4) + 10 % pop. 5) 25/ ,1 0,1 6 8 Ipector 27/ ,5 0,3 3,8 4 KWS Bono 4) 27/ ,8 1, KWS Daniello 4) 27/ ,6 0 1,5 3,9 KWS Gatano 4) 27/ ,1 0,03 1,9 0,4 KWS Livado 4) 28/ ,0 0,03 1,9 2,8 KWS Magnifico 4) 26/ ,9 0, KWS Nikko 4) 26/ ,1 0 1,6 4,2 Palazzo 4) 26/ , Sandie 3) 26/ ,0 0 3,7 0,9 SU Forsetti 90 4) + 10 % pop. 5) 27/ ,1 0, SU Mephisto 90 4) + 10 % pop. 5) 27/ , SU Performer 90 4) + 10 % pop. 5) 26/ ,0 0,3 3,8 2,6 SU Satellit 90 4) + 10 % pop. 5) 26/ ,8 0, Skala 0-10, 0 = ingen lejesæd. 2) Skala 1-9, 1 = lave værdier. 3) Syntetisk sort. 4) Hybrid. 5) Pop. = population. Tabel 7. sorter, forholdstal for udbytte, gennemsnit over to til fem år Kapitän, 2) Palazzo 3) KWS Magnifico 3) Helltop 2) Herakles 2) SU Mephisto 90 3) + 10 % pop. 4) KWS Bono 3) SU Satellit 90 3) + 10 % pop. 4) 131 SU Bonelli 90 3) + 10 % pop. 4) 127 Sandie 2) 118 Dankowskie Rubin 104 Målesort 2010: Rotari; : Marcelo; : Kapitän. 2) Syntetisk sort. 3) Hybrid. 4) Pop. = population. Udbyttestabiliteten er en afgørende parameter ved valg af vinterrugsort, og sorter, der har givet et stort og stabilt udbytte igennem flere års forsøg, bør altid foretrækkes. De gennemsnitlige forholdstal for udbytte i de seneste to til fem års landsforsøg med vinterrugsorter er vist i tabel 7 for de sorter, der har været med i perioden. Resultaterne i tabel 7 er, når de sammenholdes med de enkelte års resultater i tabel 1, med til at give et overblik over, hvordan sorterne har klaret sig gennem flere års afprøvning. Angreb af fritfluer var i efteråret 2013 mere udbredt end normalt i vintersæd, især i rug. Larvernes gnav i efteråret har udtyndet plantebestanden, og i nogle tilfælde har omsåning været nødvendig. Bekæmpelse foretages normalt ikke, fordi betydende angreb er sjældne. Det er svært at afgøre bekæmpelsesbehovet og -tidspunktet. (Foto: Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug). 38

8 Sygdomme Tabel 8. sorter, der har udgjort mere end 1,0 procent af den solgte udsæd til høst Tabellen viser sorternes procentandel af den solgte udsæd Høstår Palazzo Evolo Kapitän 2) KWS Magnifico Brasetto 5 Visello SU Mephisto % pop. 3) 2 Andre sorter Hybrid. 2) Syntetisk sort. 3) Pop. = population. nifico og Kapitän, hvor KWS Magnifico og Kapitän udgør en større andel, end det fremgår af tabel 8. Hybridrug skal sås øverligt For andet år er der udført forsøg med sådybde og udsædsmængde i hybridrug. I tabel 9 ses resultatet af årets fem forsøg og de samlede resultater af alle ni forsøg i forsøgsserien i årerne 2013 og Der er ikke statisk sikre forskelle mellem sådybder og udsædsmængder i årets fem forsøg. Der er en tende til mindre udbytter ved øget sådybde, især ved den lave udsædsmængde. Ved sådybder på 4 og 6 cm er der en tende til højere bruttoudbytte ved den høje udsædsmængde. Som gennemsnit af alle ni forsøg er der ved den lave udsædmængde et statistisk sikkert udbyttetab på 2,3 hkg pr. ha, når sådybden øges fra 2 til 4 cm, og fra 2 til 6 cm er der et udbyttetab på 4,7 hkg pr. ha. Ved den høje udsædsmængde er forskellene i udbytte mellem sådybderne ikke sikre, men der er en tende til et tab på 1,7 hkg pr. ha, når sådybden øges fra 2 til 6 cm. Der er sikre merudbytter ved at øge udsædsmængden fra 150 til 250 spiredygtige kerner pr. m 2 ved sådybderne 4 og 6 cm, men efter korrektion af udbytterne for omkostningerne til udsæd er det den lave udsædsmængde, som giver de højeste nettoudbytter. Forsøgene til høst 2013 blev sået i perioden fra 16. til 26. september 2012, og til høst 2014 er forsøgene blevet sået i perioden fra 5. september til 2. oktober Forsøgene er udført i hybridsorterne Palazzo eller KWS Magnifico. Seks forsøg er udført på jordtype JB 2 til 4, og tre forsøg er udført på JB 5 og 6. Tabel 9. Sådybder og udsædsmængder i hybridrug 2014 og 2013 til (C4, C5) Karakter for fremspiring Konklusionen på forsøgene er, at rug bør sås i en dybde på 2 til 3 cm. Rug er relativt småkernet i forhold til de andre kornarter og har derfor mindre energi til at vokse gennem jordlaget over kernen. Rugen danner rodforgreningspunktet tæt på jordoverfladen. Endelig er rug følsom over for iltmangel i fremspiringsfasen. Der er derfor gode biologiske grunde til at så rug relativt øverligt, omkring 2 til 3 cm dybde, hvor den anbefalede sådybde for byg og hvede er omkring 4 cm. Udsæden må dog ikke placeres oven på jorden. Det kræver et veltilberedt og frem for alt jævnt såbed. Der er ikke anlagt nye forsøg, og forsøgsserien er hermed afsluttet. Sygdomme Udbytte, hkg pr. ha Nettoudbytte, hkg pr. ha 2) pr. m 2 pr. m 2 pr. m 2 pr. m 2 pr. m 2 pr. m 2 kerner kerner kerner kerner kerner kerner forsøg 2 cm sådybde ,9 101,7 96,0 91,9 4 cm sådybde ,2 101,9 94,3 92,1 6 cm sådybde ,5 100,3 92,6 90,5 LSD, sådybde LSD, udsædsmængde LSD, vekselvirkning mellem sådybde og udsædsmængde forsøg 2 cm sådybde ,7 94,7 87,8 84,9 4 cm sådybde ,4 95,0 85,5 85,2 6 cm sådybde ,9 93,0 84,0 83,2 LSD, sådybde 2,1 LSD, udsædsmængde 1,8 LSD, vekselvirkning mellem sådybde og udsædsmængde Skala 0-10, 0 = ingen fremspiring. 2) Udbytte fratrukket omkostning til udsæd, 1,0 unit udsæd: 390 kr. Af Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug I figur 1 til 3 ses udviklingen af svampesygdomme i vinterrug i Planteavlskoulenternes Registreringsnet. Skoldplet har optrådt med moderate til kraftige angreb. Fra omkring 1. juni har bredt sig, og i mange marker er der udviklet meget kraftige, men sene angreb. Angrebene af meldug har været meget svage. Lave nettomerudbytter Smittetrykket har været lavt i forsøgene, og angrebene af er kommet sent. Der er derfor ikke opnået rentable merudbytter for svampe- 39

9 Sygdomme Pct. obs. med > 25 % angrebne planter , sygdomme Uge nr. Brunrust Meldug Skoldplet Figur 1. Udviklingen af skadegørere i vinterrug i 2014 i Planteavlskoulenternes Registreringsnet. Pct. obs. med > 25 % angrebne planter , skoldplet Uge nr Figur 2. Udviklingen af skoldplet i vinterrug i de seneste seks år i Planteavlskoulenternes Registreringsnet. Pct. obs. med > 25 % angrebne planter , Uge nr Figur 3. Udviklingen af i vinterrug i de seneste seks år i Planteavlskoulenternes Registreringsnet. sprøjtning eller kun opnået lave nettomerudbytter i vinterrug for svampebekæmpelse. I tabel 10 ses resultatet af fire forsøg med forskellige strategier for svampesprøjtning. Forsøgene er udført i sorterne KWS Magnifico (to forsøg) og Palazzo (to forsøg). Der har ikke været angreb af meldug, og skoldpletangrebene har været moderate. Det gælder også angrebene af, som først relativt sent har bredt sig. Medio til ultimo juni har der i gennemsnit af forsøgene været 7 procent dækning med (variation 0 til 15 procent dækning) i ubehandlet. Der er opnået mindre og ikke statistisk sikre merudbytter i gennemsnit af forsøgene. Det højeste nettomerudbytte på 1,7 hkg pr. ha i gennemsnit Fra omkring 1. juni har bredt sig, og i mange marker med vinterrug er der udviklet meget kraftige, men sene angreb. På billederne ses angreb på bladene henholdsvis på stængler. På stænglerne ses både de brune sommersporer og de sorte vintersporer, som bliver synlige sidst på sæsonen. (Fotos: Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug). 40

10 Sygdomme Sortrust på rugstængel. Sortrust ses ikke så tit i vinterrug. Sortrust trives især i varme somre, hvilket er forklaringen på, at der relativt sent, nemlig fra medio juni, har været sortrust i flere rugmarker. (Foto: Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug). af forsøgene er opnået ved en enkelt behandling med 0,5 liter Prosaro i vækststadie 37 til 39 (fanebladet synligt til fuldt udviklet). Det højeste nettomerudbytte i enkeltforsøgene er 4,7 hkg pr. ha, men heller ikke i dette forsøg har der været sikre merudbytter. Nederst i tabellen ses resultater fra to års forsøg. I 2013 var der også kun moderate angreb af svampesygdomme. I gennemsnit af forsøgene er der kun opnået op til 1,2 hkg pr. ha i nettomerudbytte, og en enkelt behandling med 0,5 liter Prosaro pr. ha i vækststadie 37 til 39 (fanebladet synligt til fuldt udviklet) har givet det højeste nettomerudbytte. I forsøgene i tabel 10 er effekten af svampesprøjtning på foderværdien til svin også undersøgt. Foderværdien er ikke påvirket af svampesprøjtning. Gefion har efter en egen plan udført to forsøg med forskellige strategier med relativt sen svampebekæmpelse rettet mod. I forsøgene er belyst forskellige strategier med svampebekæmpelse med Opus henholdsvis Viverda i vækststadie 52, Tabel 10. Svampebekæmpelse i vinterrug. (C6, C7) Pct. dækning med ca. 3/6 Hkg kerne pr. ha FEsv pr. 100 kg standardvare skoldplet Udbytte og merudb. Nettomerudb forsøg 1. Ubehandlet ,4 77,5-2. 0,375 l Ceando + 0,3 l Comet 0,75 l Viverda 0,7 1-5,3-1,9 3. 0,375 l Ceando 0,75 l Viverda 0, ,1 5,3-0,7 4. 0,375 l Ceando 0,375 l Viverda 0,375 l Viverda 0, ,1 3,7-3,0 5. 0,375 l Viverda 0,375 l Viverda 0,6 1-3,6-0,9 6. 0,5 l Prosaro 1 2-4,1 1,7 7. 0,25 l Prosaro 0,25 l Prosaro 0,7 1-2,6-0,5 8. 0,25 l Prosaro 0,8 3-1,8 0,3 9. 0,25 l Folicur Xpert 0,25 l Folicur Xpert 0,6 2-3,0 0, ,1 l Proline + 0,125 l Rubric 0,1 l Proline + 0,125 l Rubric 0,8 2-3,5 0, ,25 l Rubric 0,25 l Rubric 1 2-1,4-1,7 LSD 1-11 LSD forsøg 7 fs. 1. Ubehandlet ,6 70,3-3. 0,375 l Ceando 0,75 l Viverda 0,5 1-4,3-1,7 4. 0,375 l Ceando 0,375 l Viverda 0,375 l Viverda 0, ,1 4,0-2,6 5. 0,375 l Viverda 0,375 l Viverda 0,4 1-4,2-0,2 6. 0,5 l Prosaro 0,9 2-3,6 1,2 7. 0,25 l Prosaro 0,25 l Prosaro 0,4 1-3,2 0,1 8. 0,25 l Prosaro 0,6 3-1,6 0, ,1 l Proline + 0,125 l Rubric 0,1 l Proline + 0,125 l Rubric 0,6 2-4,0 0, ,25 l Rubric 0,25 l Rubric 0,9 2-2,1-1,0 LSD ,7 LSD ,8 Led 2 og 3 er behandlet i stadie og Led 4 er behandlet i stadie 31-32, og Led 6 er behandlet i stadie Led 5, 7 og 9-11 er behandlet i stadie og Led 8 er behandlet i stadie og 70. Der er i begge forsøg opnået nettomerudbytter på op til cirka 7 hkg pr. ha. To behandlinger med 0,45 liter Viverda pr. ha ved begyndende skridning og cirka 14 dage senere har givet det hø- 41

11 Sygdomme Pollen på rugblade kan skabe indfaldsveje for sekundære angreb af sortskimmelsvampe, som kun tillægges mindre betydning. (Foto: Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug). Skoldplet i vinterrug. Skoldplet har optrådt med moderate til kraftige angreb. Angreb ses tit ved basis af bladene, fordi der her er fugtigt i længst tid, og det fremmer skoldplet. (Foto: Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug). jeste nettomerudbytte i begge forsøg. Se nærmere i Tabelbilaget, tabel C9. Svampestrategi i sorter I tabel 11 ses resultatet af fem forsøg med forskellige strategier for svampebekæmpelse i rugsorterne KWS Magnifico og Palazzo. Der har været moderate angreb af svampesygdomme i begge sorter. Det højeste nettomerudbytte i KWS Magnifico er i gennemsnit af forsøgene 0,8 hkg pr. ha og er opnået i forsøgsled 3 med to behandlinger med 0,25 liter Prosaro pr. ha. Det højeste nettomerudbytte i enkeltforsøgene er 2,7 hkg pr. ha i forsøgsled 3. I Palazzo har der ikke været sikre forskelle på de afprøvede løsninger, og en enkelt behandling med 0,25 liter Prosaro i forsøgsled 5 har givet det højeste nettomerudbytte på 1,1 hkg pr. ha. Tabel 11. Svampebekæmpelse i rug. (C8) Pct. dækning med Hkg kerne pr. ha Stadie meldug skoldplet Udbytte og merudb. Nettomerudb. Pct. dækning med ca. 20/5 ca. 7/6 ca. 20/5 ca. 7/6 Hkg kerne pr. ha forsøg KWS Magnifico Palazzo 1. Ubehandlet ,4 85, ,2 85,2-2. 0,375 l Ceando 0,25 l Prosaro 250 EC 0,25 l Prosaro 250 EC ,01 4,6-0, ,8-1,4 3. 0,25 l Prosaro 250 EC 0,25 l Prosaro 250 EC ,01 3,9 0, ,5-0,6 4. 0,5 l Prosaro 250 EC 0,5 l Prosaro 250 EC ,5-1, ,5-1,3 5. 0,25 l Prosaro 250 EC ,02 1,1-0, ,6 1,1 6. 0,5 l Prosaro 250 EC ,01 1,9-0, ,0-0,4 LSD 1-6 2,1 1,5 LSD 2-6 2,2 meldug skoldplet Udbytte og merudb. Nettomerudb. 42

TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE HYBRIDSÅSÆD 2 007 ØST DANMARK. Vær med på den grønne revolution

TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE HYBRIDSÅSÆD 2 007 ØST DANMARK. Vær med på den grønne revolution TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE HYBRIDSÅSÆD 2 007 ØST DANMARK Vær med på den grønne revolution Dyrk hybridraps og få et sikkert merudbytte og en god rapsmark hvert år Hybridraps er blevet dyrket i danmark de

Læs mere

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Ringe den 25.oktober 2001 J.nr.93S-2462-Å00-00891 Ved Freddy Madsen, Nørhavegård, Rudkøbing og økologikonsulent

Læs mere

vintersæd 2014 produktinformation

vintersæd 2014 produktinformation vintersæd 2014 produktinformation Stærke vintersædssorter til sæson 2014/2015. Læs mere om sorterne og deres dyrkningsegenskaber. Danish valg af agros rapssort kvægfoderprogram 2014 Vinterraps - kort og

Læs mere

VINTERSÆD 2015 PRODUKTINFORMATION. Stærke vintersædssorter til sæson 2015/2016

VINTERSÆD 2015 PRODUKTINFORMATION. Stærke vintersædssorter til sæson 2015/2016 VINTERSÆD 2015 PRODUKTINFORMATION Stærke vintersædssorter til sæson 2015/2016 DANISH VALG AF AGROS RAPSSORT KVÆGFODERPROGRAM Vinterraps - kort og godt SY Carlo Stabilt højt, uanset lokalitet. Nem at høste

Læs mere

Cuadro 25 EC og Rubric

Cuadro 25 EC og Rubric DLG VækstForum 2015 Cuadro 25 EC og Rubric økonomisk vækstregulering og svampebekæmpelse DLG VækstForum 2015, Kongskilde torsdag den 8 Januar 2015 Michael Rose, Cheminova Agenda Cheminova => FMC Er det

Læs mere

Dyrkning uden pløjning er stadig aktuel

Dyrkning uden pløjning er stadig aktuel Dyrkning uden pløjning er stadig aktuel Dyrkning uden pløjning har en stabil udbredelse i Danmark. Det anslås, at dyrkning uden pløjning praktiseres på cirka 200.000 ha i Danmark. Den stadigt stigende

Læs mere

Betydningen af kvalitetsarbejde. Martin Ringsing Agri Nord

Betydningen af kvalitetsarbejde. Martin Ringsing Agri Nord Betydningen af kvalitetsarbejde Martin Ringsing Agri Nord Disposition Etablering af majs Etablering af græs Etablering af korn Betydningen af rettidighed og omhu Kløvergræs skal nedvisnes om efteråret

Læs mere

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012 Erfaringer fra 2011 og strategier for planteværn 2012 Ved Ditte Clausen Korn: Disposition Svampesprøjtning i hvede, inkl. hvedebladplet Sadelgalmyg Raps: Erfaringer med angreb af glimmerbøsser i 2011 Nye

Læs mere

Præsentation af årets topsorter

Præsentation af årets topsorter Til samtlige jordbrugere Foderhvede side 2-3 Industri-, brød- og hybridhvede side 4-5 Raps side 6-7 Foder- og maltbyg side 8-9 Sortimentsoversigt side 10-11 Rug og triticale side 12-13 Sprøjteplaner side

Læs mere

Produktinformation 2012

Produktinformation 2012 Produktinformation 2012 Vintersæd og efterafgrøder Valg af rapssort Vinterraps: Kort og godt Markedets bedste bejdsning! DK Extrovert, højt udbytte med unik Phoma-resistens. DK Expower, velkendt sort,

Læs mere

AfgrødeNyt nr. 6. 30. april 2014. Indhold. Aktuelt i marken -1 -

AfgrødeNyt nr. 6. 30. april 2014. Indhold. Aktuelt i marken -1 - AfgrødeNyt nr. 6 30. april 2014 Indhold Aktuelt Gylleskader i vintersæd Svampebekæmpelse i vårbyg Vigtige datoer Aktuelt i marken Man har næsten kunnet se afgrøderne vokse den sidste uge det går rigtig

Læs mere

planteværn Vejledning i

planteværn Vejledning i Vejledning i planteværn 2014 redigeret af JENS ERIK JENSEN PETER KRYGER JENSEN LISE NISTRUP JØRGENSEN GHITA CORDSEN NIELSEN STIG FEODOR NIELSEN KLAUS PAASKE POUL HENNING PETERSEN TRINEXAPAC-ETHYL Middelnavn,

Læs mere

Havre. Markplan/sædskifte. Etablering. Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg

Havre. Markplan/sædskifte. Etablering. Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg Side 1 af 6 Havre Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg Foto: Jens Tønnesen Markplan/sædskifte Havre kan dyrkes på alle jordtyper. Ved dyrkning

Læs mere

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige ...for mere udbytte Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige sygdomsproblemer. De seneste 10 år er majsarealet fordoblet, og samtidig er sygdomspresset steget med kraftigere

Læs mere

Forsøgsplan fra Landscenter...Bilag. Reverering af FS. Kan det gøre Anderledes.. Tjek liste eller yderligere punkt opdeling hvor afkrydsning er mulig

Forsøgsplan fra Landscenter...Bilag. Reverering af FS. Kan det gøre Anderledes.. Tjek liste eller yderligere punkt opdeling hvor afkrydsning er mulig Indholdsliste VPnr. V20130011B... 3 VPnr. V20130030, NFTS-nr. 01-102-13-13... 4 VPnr. V20130041, NFTS-nr. 01-103-13-13... 5 VPnr. V20130021, NFTS-nr. 01-101-13-13... 6 Vinterraps Linier... Fejl! Bogmærke

Læs mere

AfgrødeNyt nr. 5. 23. april 2014. Indhold. Aktuelt i marken -1 -

AfgrødeNyt nr. 5. 23. april 2014. Indhold. Aktuelt i marken -1 - AfgrødeNyt nr. 5 23. april 2014 Indhold Aktuelt i marken Der er meget stor forskel på udviklingen af vintersædsmarkerne. Hvedemarker ses fra st. 30 33 (begyndende strækning 3 knæ dannet). De vinterbygmarker,

Læs mere

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup Krav til efterafgrøder Pligtige efterafgrøder 10-14 % af efterafgrødegrundareal - mest på husdyrbrug På brug med 2,3 DE 70 % af

Læs mere

OBSERVATIONSPARCELLER VINTERSÆD. Afdeling for Sortsafprøvning NaturErhvervstyrelsen

OBSERVATIONSPARCELLER VINTERSÆD. Afdeling for Sortsafprøvning NaturErhvervstyrelsen OBSERVATIONSPARCELLER 2015 VINTERSÆD Afdeling for Sortsafprøvning NaturErhvervstyrelsen 1 Observationsparceller 2015 Brønderslev Aakirkeby Abildgård Foulum Hobro Holstebro Koldkærgård Dyngby Sejet Skibby

Læs mere

Afprøvning af sorter af vinterhvede til sortslisteoptagelse og i forsøg ved Landscentret Planteavl Tystofte, Abed, Sejet, Holstebro og Refsvindinge

Afprøvning af sorter af vinterhvede til sortslisteoptagelse og i forsøg ved Landscentret Planteavl Tystofte, Abed, Sejet, Holstebro og Refsvindinge VPnr. V20060011A, LCnr. 01-104-06-06 Afprøvning af sorter af vinterhvede til sortslisteoptagelse og i forsøg ved Landscentret Planteavl Tystofte, Abed, Sejet, Holstebro og Refsvindinge Afd A: Målesorter:

Læs mere

Stennedlægningsfræser, Muratori (se sidste års undersøgelse) Stenstrenglægning til 25 cm dybde (se sidste års undersøgelse) Plov

Stennedlægningsfræser, Muratori (se sidste års undersøgelse) Stenstrenglægning til 25 cm dybde (se sidste års undersøgelse) Plov Side 1 af 5 LandbrugsInfo Søg overalt Søg kun i FarmT.. Byggeri Driftsledelse IT Fjerkræ Får Heste Kvæg Lov&ret Maskiner Miljø Pelsdyr Planteavl Svin Tværfagligt Uddannelse LandbrugsInfo > Tværfaglige

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

Information fra stambogskontoret - heste

Information fra stambogskontoret - heste FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Heste Information fra stambogskontoret heste God overvintring af græs Forstå reglerne om rådighed

Læs mere

Svampebekæmpelse. i hvede... Vinterraps har potentiale til højt udbytte... 9. Klokkeklare resultater. i majs... Flere foderenheder. i majs...

Svampebekæmpelse. i hvede... Vinterraps har potentiale til højt udbytte... 9. Klokkeklare resultater. i majs... Flere foderenheder. i majs... Svampebekæmpelse i hvede... 6 Vinterraps har potentiale til højt udbytte... 9 Klokkeklare resultater i majs... 13 Flere foderenheder i majs... 14-15 Indhold Heldigvis er priserne på vej op 2 Beskyt kornet

Læs mere

Forholdet mellem udvaskning fra efterafgrøde og tidligt sået vintersæd

Forholdet mellem udvaskning fra efterafgrøde og tidligt sået vintersæd 14. juli 2014 Bilag 1 Notat om effekt af tidlig såning af vintersæd i forhold til efterafgrøder på udvaskningen af kvælstof Konklusion En analyse af en række forsøgsresultater og målinger af udvaskning

Læs mere

Rubric i hvede, 8 fs 2011

Rubric i hvede, 8 fs 2011 Rubric i hvede, 8 fs 2011 0,25 Bell + 0,1 Comet 0,5 Bell + 0,15 Comet 0,375 Bell 0,75 Bell 1,125 Bell 1,5 Bell 0,33 Rubric + 0,15 Comet 0,5 Rubric 0,75 Rubric 2,2 2,4 2,1 2,8 2,2 2,8 2,1 3 3,1 0 2 4 6

Læs mere

www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800

www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800 DuPont Planteværn Konsulenttræf 20. august 2015 Fredercia Søren Severin: Tlf.: 23814720 www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800 Lexus -mod ukrudt i vintersæd

Læs mere

Mekanisk ukrudtsbekæmpelse

Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Kathrine Hauge Madsen og Lars Egelund Olsen, Videncentret for Landbrug, Økologi, Højbakkegård d. 21. maj 2014 Mekanisk ukrudtsbekæmpelse

Læs mere

DLG VækstForum 2015. Program: Vækstregulering. Nyhed: Moddus Start Skadedyrsbekæmpelse. Karate / Plenum. Henrik Ryberg Tel: 30 47 05 64

DLG VækstForum 2015. Program: Vækstregulering. Nyhed: Moddus Start Skadedyrsbekæmpelse. Karate / Plenum. Henrik Ryberg Tel: 30 47 05 64 DLG VækstForum 2015 Henrik Ryberg Tel: 30 47 05 64 Mogens Steenholt Mogensen Tel: 20 12 01 82 Martin Clausen Tel: 24 47 84 02 Program: Vækstregulering. Nyhed: Moddus Start Skadedyrsbekæmpelse. Karate /

Læs mere

Spark til dosen. - Naboen går godt nok til den! - Ja, han må have råd til det!

Spark til dosen. - Naboen går godt nok til den! - Ja, han må have råd til det! Spark til dosen 1 - Naboen går godt nok til den! - Ja, han må have råd til det! 2 Du kan bestille flere eksemplarer af denne pjece til uddeling ved markvandringer, erfagruppemøder og lignende. Pjecen er

Læs mere

Vejen til et godt resultat i 2015

Vejen til et godt resultat i 2015 1 Vejen til et godt resultat i 2015 Lang vækstsæson gav høje udbytter I 2014 2014 bød på: Tidlig såning Mild vinter Meget nedbør i maj Den tidlige såning var den væsentlige grund til de høje udbytter Begrænsningerne

Læs mere

Planteavlsforum 2014

Planteavlsforum 2014 Planteavlsforum 2014 Dagsorden 9.00 Kaffe og velkomst v/ Lars Langskov Nielsen, bestyrelsesmedlem i Centrovice 9.15 EU s landbrugsreform træder i kraft i 2015 hovedtræk og økonomiske konsekvenser v/ Rådgivningschef

Læs mere

Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner

Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner v. Else Vils, VSP Temagruppemøde, Herning, 25. 26. maj 2011 DW130166 Alternative proteinkilder Emner: Ærter og

Læs mere

Konsulenttræf Fredericia

Konsulenttræf Fredericia Konsulenttræf Fredericia 20. August - 2015 Martin Clausen Henrik Ryberg Mogens Mogensen Mobil: 24 47 84 02 Mobil: 30 47 05 64 Mobil: 20 12 01 82 Den milde vinter har givet græsukrudtet optimale vilkår!..

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Græsmarker til heste og ponyer

Græsmarker til heste og ponyer Græsmarker til heste og ponyer Dyrkningsvejledning Jordbund Græsser trives på alle jordtyper, men ikke alle arter er lige velegnede overalt. På de fleste almindelige jorder er rajgræsserne og rajsvingel

Læs mere

NUMMER 32 28. AUGUST 2014

NUMMER 32 28. AUGUST 2014 NUMMER 32 28. AUGUST 2014 LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Din landbrugsstøtte fra 2015 Ukrudtsbekæmpelse i vinterhvede Høstresultater vinterhvede Vigtige datoer Kommende arrangementer Aktuelt i marken Vinterhvede

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.

Læs mere

Delt gødning. Split-application of fertilizer. 302-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40

Delt gødning. Split-application of fertilizer. 302-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40 2-09 Annual Report Delt gødning Split-application of fertilizer Otto Nielsen otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej, DK-49 Holeby Borgeby Slottsväg

Læs mere

Status for resistens, og Udvikling af nye midler. Martin Clausen Syngenta Crop protection Mob: 24 47 84 02

Status for resistens, og Udvikling af nye midler. Martin Clausen Syngenta Crop protection Mob: 24 47 84 02 Status for resistens, og Udvikling af nye midler Martin Clausen Syngenta Crop protection Mob: 24 47 84 02 Program Status for herbicid-resistens i Danmark Hvordan kan vi bedst bevare effekterne af vores

Læs mere

Vil du være et hak bedre?

Vil du være et hak bedre? Vil du være et hak bedre? Plantebeskyttelse - med omtanke EU har vedtaget rammedirektivet for bæredygtig anvendelse af pesticider, hvor IPM (integreret plantebeskyttelse) skal være en del af lovgivningen

Læs mere

FarmTest - Planteavl nr. 11-2004. Forsøg med stubbearbejdning. såmetoder ved pløjefri dyrkning

FarmTest - Planteavl nr. 11-2004. Forsøg med stubbearbejdning. såmetoder ved pløjefri dyrkning FarmTest - Planteavl nr. 11-2004 Forsøg med stubbearbejdning og såmetoder ved pløjefri dyrkning Forsøg med stubbearbejdning og såmetoder ved pløjefri dyrkning Syv forskellige stubbearbejdninger er afprøvet

Læs mere

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for

Læs mere

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af

Læs mere

Dan Gødning. Behold kvælstoffet i marken!

Dan Gødning. Behold kvælstoffet i marken! Dan Gødning Behold kvælstoffet i marken! Råvareforsyning og produktion Sortiment Kvælstoftab Agrotain Anbefalinger vedr. udbringning Opbevaring Hjemmeside Hvordan produceres gødning I Gas 450 C 200 atm

Læs mere

Projektets formål At demonstrere nye metoder, der kan bidrage til at give dansk gartnerierhverv mere rentable og miljøvenlige produktionsmetoder.

Projektets formål At demonstrere nye metoder, der kan bidrage til at give dansk gartnerierhverv mere rentable og miljøvenlige produktionsmetoder. Slutrapport for demonstrationsprojektet Optimering af anvendelse og reduktion i miljøbelastningen af plantebeskyttelsesmidler indenfor havebruget J. nr. Demonstrationen/forsøget er finansieret ved hjælp

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Produktion af sukker baseret på sukkerroer har en meget lille udbredelse. Alt overvejende anvendes importeret rørsukker i den økologiske fødevareproduktion. Dyrkning af økologiske

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Lav ultra lav input Afsluttende rapport

Lav ultra lav input Afsluttende rapport Lav ultra lav input Afsluttende rapport Projektansvarlig: Deltagere: KMC- Annette Dam Jensen Ytteborg Ole Elkjær Landmand Carl Heiselberg Resume: Der snakkes meget om IPM produktion i øjeblikket, men hvad

Læs mere

Dansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller

Dansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller C Dansk produceret protein Plantekongres 2014 Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller Fra jord til bord I dag ~1.000 ha konv. hestebønner I morgen? Side 2 Hestebønner i svinefoder Hvorfor er det interessant?

Læs mere

DuPont Agro. Globalisering påvirker os alle. Acanto Prima. Biobrændstof. Information om planteavl og plantebeskyttelse 2007. Lederen.

DuPont Agro. Globalisering påvirker os alle. Acanto Prima. Biobrændstof. Information om planteavl og plantebeskyttelse 2007. Lederen. DuPont Agro Information om planteavl og plantebeskyttelse 2007 Globalisering påvirker os alle Lederen. Acanto Prima Designet til bekæmpelse af svampe i vinter- og vårbyg. Beskytter planten, mens byggen

Læs mere

ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG 2007/2008

ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG 2007/2008 1 ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG 2007/2008 2 ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG INDHOLD VÆKSTBETINGELSER 2007 3 ETABLERING AF FRØ I KORN SÅET PÅ DOBBELT RÆKKEAFSTAND 5 KVÆLSTOF OG VÆKSTREGULERING I ALM.

Læs mere

Kepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle

Kepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle Havebrug nr. 153 Oktober 2003 Kepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle Gitte Bjørn og Anne Mette Fruekilde Forskningscenter Årslev Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

Rigtig god majshøst 2014 og igen 2015

Rigtig god majshøst 2014 og igen 2015 KWS majssorter 2015 Velkommen til KWS sortskataloget 2015 Det er en fornøjelse at præsentere vores nye sortskatalog. KWS majsforædling har igen skabt flere nye topsorter, som vi glæder os til at se i markerne.

Læs mere

Spilder din tærsker for meget? eller for lidt! Maskinkonsulent Christian Rabølle

Spilder din tærsker for meget? eller for lidt! Maskinkonsulent Christian Rabølle Spilder din tærsker for meget? eller for lidt! Maskinkonsulent Christian Rabølle Mejetærskerspild?? Dryssespild Skærebordsspild Tærskespild rystere/rotor/solde - Hvad kan accepteres? - Betyder det noget?

Læs mere

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Hvor meget skal jeg byde? Kan de historisk resultater opretholdes? Afgrøde Maskiner

Læs mere

Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009

Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009 Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009 Lars Wiik, Sverige Stay-green projekt, 2003 2005 Udbytteoptimering i stivelseskartofler Helhedsvurdering

Læs mere

HESTEBØNNER I STALD OG MARK

HESTEBØNNER I STALD OG MARK HESTEBØNNER I STALD OG MARK KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 2014 Projektleder Sønke Møller, Ernæring & Reproduktion Svineproducent Asbjørn Kaad, Tandslet Fordomme om hestebønner Høstes i juleferien Er kun

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Nyt fra Roundup projektet Rent for 100 kr. pr. hektar...? AARHUS UNIVERSITET

Nyt fra Roundup projektet Rent for 100 kr. pr. hektar...? AARHUS UNIVERSITET Nyt fra projektet Rent for 100 kr. pr. hektar...? DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Peter Hartvig, Forskningscenter Flakkebjerg Rent for 100 kr. pr. hektar?. Rent for 100 kr. pr. hektar? er et PAF finansieret

Læs mere

Dag 2, udflugt til Piacentini

Dag 2, udflugt til Piacentini Dag 2, udflugt til Piacentini Dette område var tidligere kendt for hvide, mousserende og søde vine, men nu produceres også Cabernet, Chardonnay og Sauvignon. Den mest interessante vin er dog rødvinen,

Læs mere

Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen

Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen Jannik Toft Andersen 23. Februar 2010 Om Aktivitetsmatricen Udgangspunktet

Læs mere

Udvikling af økologisk rækkedyrkningssystem til sikring af grynkvalitet i havre

Udvikling af økologisk rækkedyrkningssystem til sikring af grynkvalitet i havre Udvikling af økologisk rækkedyrkningssystem til sikring af grynkvalitet i havre Krogerup Avlsgaard A/S 2003 Innovationsprojekt Med henblik på at finde dyrkningsmetoder, der kan sikre grynkvaliteten i havre

Læs mere

Bibliografiska uppgifter för Potatisbladmögel allt svårare att bekämpa? Erfarenheter från Danmark

Bibliografiska uppgifter för Potatisbladmögel allt svårare att bekämpa? Erfarenheter från Danmark Bibliografiska uppgifter för Potatisbladmögel allt svårare att bekämpa? Erfarenheter från Danmark Författare Nielsen B. Utgivningsår Tidskrift/serie Meddelande från Södra jordbruksförsöksdistriktet Nr/avsnitt

Læs mere

Gode Billige Planter. Høstperioder: Juni - - - - - - - Juli - Lambada. Svanemosegaard. Din jordbærplante-leverandør K D R A G O M.

Gode Billige Planter. Høstperioder: Juni - - - - - - - Juli - Lambada. Svanemosegaard. Din jordbærplante-leverandør K D R A G O M. Høstperioder: Juni - - - - - - - Juli - Lambada -nyhedrumba Honeoye Senga Sengana Korona Elsanta Vivaldi Polka Sonata Salsa Florence Jive Malwina Pandora Svanemosegaard Din jordbærplante-leverandør K.D

Læs mere

Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres?

Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres? Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres? Seniorforsker Ib Sillebak Kristensen Inst. for Agroøkologi Aarhus Universitet Rajgræs Rødsvingel AARHUS UNIVERSITET Den Europæiske Union ved Den Europæiske

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Jordbrug, Miljø i 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Spindhør. Etablering. Blomstrende hørmark Foto: Bodil E. Pallesen, AgroTech

Spindhør. Etablering. Blomstrende hørmark Foto: Bodil E. Pallesen, AgroTech Side 1 af 5 Spindhør Spindhør dyrkes først og fremmest for at udnytte fibrene til tekstilprodukter. Blår fra tekstilproduktionen kan også indgå i en række industrielle anvendelser, såsom isolering, papir

Læs mere

FlexNyt. Heste i trafikken. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 33, 2012

FlexNyt. Heste i trafikken. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 33, 2012 FlexNyt Indhold Heste i trafikken Stubharvning og jordbearbejdning i efteråret samt jordbearbejdningsreglerne i efteråret Kvikbekæmpelse efter høst Høj pris på protein og hvad så? iphone-apps til håndtering

Læs mere

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd.

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Nyhedsbrev nr. 1 2012/13 11. september 2012 1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Brug 1,0 1,25 Boxer + 0,05 DFF + 0,15 Oxitrill. 2 Bekæmpelse af Rajgræs. Brug Boxer, hæv dosseringen

Læs mere

Monsanto Company. Agriculture is our business. Monsanto is focused 100% in agriculture. We are only successful, if the farmer is successful

Monsanto Company. Agriculture is our business. Monsanto is focused 100% in agriculture. We are only successful, if the farmer is successful Monsanto Company Agriculture is our business Monsanto is focused 100% in agriculture We are only successful, if the farmer is successful -Hugh Grant, Monsanto CEO 1 Indlejring af olie i vinterraps Ditte

Læs mere

Kvægøkonomisk nyhedsbrev

Kvægøkonomisk nyhedsbrev Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 2, april 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning af

Læs mere

Anvendelsesorienteret Planteværn 2011

Anvendelsesorienteret Planteværn 2011 & Anvendelsesorienteret Planteværn 2011 VII Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans), kartoffel bladplet (Alternaria solani & A. alternata) samt rodfiltsvamp (Rhizocto nia solani) i kartofler

Læs mere

KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014)

KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014) Støttet af: KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014) MEDDELELSE NR. 1021 Kontrol af færdigfoder fra seks firmaer viser, at der er forskel på, hvor godt de enkelte firmaer overholder indholdsgarantierne. INSTITUTION:

Læs mere

Kursus i @Risk (stokastisk simulering) Øvelsesmanual

Kursus i @Risk (stokastisk simulering) Øvelsesmanual Kursus i @Risk (stokastisk simulering) Øvelsesmanual Hvorfor @Risk og dette kursus? Større og mere komplekse landbrugsbedrifter kræver gode beslutningsværktøjer. I traditionelle regneark regnes der på

Læs mere

Foderhandlens ABC Svinekongres 2012 Svinerådgiver Heidi B. Bramsen, KHL Svin Afdelingschef Niels Kjeldsen, VSP

Foderhandlens ABC Svinekongres 2012 Svinerådgiver Heidi B. Bramsen, KHL Svin Afdelingschef Niels Kjeldsen, VSP Foderhandlens ABC Svinekongres 2012 Svinerådgiver Heidi B. Bramsen, KHL Svin Afdelingschef Niels Kjeldsen, VSP Tillægskontrakter Timing af handlen Råvareafdækning Køb af varer (færdigfoder, korn, soja

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne

Læs mere

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG Støttet af: FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG MEDDELELSE NR. 1004 Anlæg fra ACO Funki havde større usikkerhed end anlæg fra Big Dutchman og SKIOLD ved udfodring af

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger

Oversigt over Landsforsøgene Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger Oversigt over Landsforsøgene Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger 2004 Samlet og udarbejdet af LANDSUDVALGET FOR PLANTEAVL ved CARL ÅGE PEDERSEN Chefkonsulent i planteavl Scanprint a/s

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger

Oversigt over Landsforsøgene Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger Oversigt over Landsforsøgene Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger 2003 Samlet og udarbejdet af LANDSUDVALGET FOR PLANTEAVL ved CARL ÅGE PEDERSEN Chefkoulent i planteavl Phønix-Trykkeriet

Læs mere

Industrihamp. Etablering

Industrihamp. Etablering Side 1 af 6 Industrihamp Interessen for hamp og hampedyrkning er stor mange steder i Europa. Det skyldes ikke mindst, at hamp har et stort udbyttepotentiale og mange anvendelsesmuligheder, som der er et

Læs mere

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Jan Baunsgaard Pedersen, BJ-Agro Høje udbytter I melkartofler der får du som regel det udbytte du fortjener Udbyttet afhænger af en lang række faktorer. Jo flere

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervsstyrelsen. Notat om flyvehavrebekæmpelse i sædekorn

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervsstyrelsen. Notat om flyvehavrebekæmpelse i sædekorn AARHUS UNIVERSITET DC A - NATIO NALT C ENTER FO R FØ DEVARER O G JO RDBRUG Til NaturErhvervsstyrelsen Notat om flyvehavrebekæmpelse i sædekorn Nærværende notat fra DCA - Nationalt Center for Fødevarer

Læs mere

12-13. RUSTvagt varsler ved rustangreb i hvede... 3. Majs kan også angribes af svampe... Husk at trimme marksprøjten... Øget biodiversitet

12-13. RUSTvagt varsler ved rustangreb i hvede... 3. Majs kan også angribes af svampe... Husk at trimme marksprøjten... Øget biodiversitet RUSTvagt varsler ved rustangreb i hvede... 3 Majs kan også angribes af svampe... 7 Husk at trimme marksprøjten... 12-13 Øget biodiversitet kræver kun få tiltag... 14 Indhold RUSTvagt varsler ved rustangreb

Læs mere

Tema. Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner

Tema. Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner De lavere omkostninger til forrentning og værditab på brugte maskiner vil typisk medføre lavere totalomkostninger. Nedbrud kan dog medføre tab af rettidighed

Læs mere

Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider?

Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider? Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider? Januar 2011 Indhold Side: 1 Planlæg indkøb af herbicider 2 1.1 Forskelligt ukrudt kræver forskellige behandlinger 2 1.2 Hvilke

Læs mere

Op til 75% af udbyttet grundlægges i efteråret med bl.a. en effektiv. Trin 1:ukrudtsbekæmpelse. 60-85% effekt. > 85% effekt

Op til 75% af udbyttet grundlægges i efteråret med bl.a. en effektiv. Trin 1:ukrudtsbekæmpelse. 60-85% effekt. > 85% effekt > 85% effekt Burresnerre Enårig rapgræs Fuglegræs Haremad Hyrdetaske Hønsetarm Rød tvetand Storkronet ærenpris 60-85% effekt Hanekro Hejrenæb Hundepersille Mark ærenpris Mark forglemmigej Melde Pengeurt

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Den afsluttende svampesprøjtning. i hvede... 6. Command CS mod enårig rapgræs i vinterraps... 8. Faglighed og følelser skal gå hånd i hånd...

Den afsluttende svampesprøjtning. i hvede... 6. Command CS mod enårig rapgræs i vinterraps... 8. Faglighed og følelser skal gå hånd i hånd... Den afsluttende svampesprøjtning i hvede... 6 Command CS mod enårig rapgræs i vinterraps... 8 Faglighed og følelser skal gå hånd i hånd... 16-17 Signum mod alternaria i kartofler... 20 Indhold Stigende

Læs mere

Sådan bekæmpes ukrudt i korn til foråret. Stefan Fick Caspersen

Sådan bekæmpes ukrudt i korn til foråret. Stefan Fick Caspersen Sådan bekæmpes ukrudt i korn til foråret Stefan Fick Caspersen Bekæmpelse af græs - hvad lærte vi i 2014? Mild vinter = stort græsukrudt i foråret Stort græsukrudt = højere doseringer for at opnå samme

Læs mere

Formål og baggrund Dette notat har til formål at angive, hvilke overvejelser der bør gøres ved prissætning af jord.

Formål og baggrund Dette notat har til formål at angive, hvilke overvejelser der bør gøres ved prissætning af jord. Notat Vurdering af niveau for jordpris december 2014 Videncentret for Landbrug Økonomi & Virksomhedsledelse Ansvarlig KAK/ARO Oprettet 23-12-2014 Side 1 af 5 Formål og baggrund Dette notat har til formål

Læs mere

Dyrkning af hindbær i substrat

Dyrkning af hindbær i substrat Dyrkning af hindbær i substrat v/nauja Lisa Jensen fra GartneriRådgivningen A/S Dyrkning af hindbær i substrat Hindbærproduktion i DK Baggrund for brug af substrat og tunneler Plantetype Tjek af råvandskvalitet

Læs mere

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene?

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? 2011 vfl.dk Tolkning af jordbundsanalyser Med jordbundsanalyser får du vurderet den vigtigste del af dit produktionsapparat: jorden i dine marker. Resultater

Læs mere

Billednøgle for ukrudt, sygdomme og skadedyr i landbrugsafgrøder

Billednøgle for ukrudt, sygdomme og skadedyr i landbrugsafgrøder Billednøgle for ukrudt, sygdomme og skadedyr i landbrugsafgrøder Plantebeskyttelse - med omtanke Bliv dus med markens skadegørere At kende ukrudtet fra det spirer frem og vide, hvordan svampe og skadedyr

Læs mere