Ruslands strategiske adfærd

Transkript

1 FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT II-L/STK 2007/08, Syndikat Corbett Kaptajn Michael Myhre Solvang Erichsen Ruslands strategiske adfærd UKLASSIFICERET

2 FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT II-L/STK 2007/08, Syndikat Corbett Kaptajn Michael Myhre Solvang Erichsen 5. maj 2008 Specialets emne Ruslands strategiske adfærd. Problemformulering. Hvad er Ruslands strategiske adfærd i forhold til Kosovo inden for magtmidlerne diplomati, civile forhold, militære forhold, økonomi og information, såfremt Kosovo opnår selvstændighed som stat? Opgave Speciale UKLASSIFICERET

3 ABSTRACT The title of this thesis is: Russia s Strategic Behavior. The thesis examines the question: How will Russia s strategic behavior be in relation to an independent Kosovo with regard to Russia s diplomatic-, civilian-, military-, economicand information powers The thesis uses G.T. Allison s theory on the Rational Actor in foreign politics and the concepts and theories described in British Defence Doctrine, 2 nd edition, and The Comprehensive Approach as an analytic frame. With these theories as analytic tools the elements in diplomatic-, civilian-, military-, economic- and information powers are analysed in order to make deductions concerning Russia s likely strategic behavior The thesis concludes that Russia s main purpose with Kosovo within Russia s diplomatic, civilian and military powers is to use Kosovo as a strategic tool on a global basis in order to achieve goals in other strategic matters. Economic powers will be used in order to gain support for Russia s view on Kosovo, and information will be used in order to focus on the inherent right of Russia to react with military powers if necessary. UKLASSIFICERET

4 RESUMÉ Dette speciale er skrevet under emnet: Ruslands strategiske adfærd. På denne baggrund er specialets problemformulering nedbrudt til: Hvad er Ruslands strategiske adfærd i forhold til Kosovo inden for magtmidlerne diplomati, civile forhold, militære forhold, økonomi og information, såfremt Kosovo opnår selvstændighed som stat? Problemformuleringen lægger således op til, hvad der forstås med strategisk adfærd som analytisk indfaldsvinkel på magtmidlerne diplomati, civile forhold, militære forhold, økonomi og information. Med strategisk adfærd forstås elementer i en stats udenrigspolitik, hvorfor relevante udenrigspolitiske teorier diskuteres ledende mod specialets anvendelse af G.T. Allisons teori om den rationelle aktør. Til behandling af magtmidlerne konkluderes de mest nutidige teorier og bedst anvendelige i forhold til den brede sikkerhedsforståelse, at være British Defence Doctrine fra 2001 suppleret med den britiske The Comprehensive Approach fra Disse to teorier anvendes til at analysere magtmidlerne, mens G.T. Allisons udenrigspolitiske teori bliver den analytiske indfaldsvinkel på magtmidlerne. I teorikapitlet analyseres, hvorledes Allisons teori anvendes som den analytiske indfaldsvinkel på British Defence Doctrine og The Comprehensive Approach. Allisons teori nedbrydes til de spørgsmål, der skal stilles inden for hvert magtmiddel, nemlig de to overordnede spørgsmål hvad Rusland kan, og hvad Rusland vil inden for de respektive magtmidler. Endvidere anlægges der i forhold til hvad Rusland kan og vil inden for magtmidlerne en cost-benefit betragtning til grund for den rationelle aktørs valg af strategi. Analysen af magtmidlerne, ud fra British Defence Doctrine og The Comprehensive Approach, resulterer i konkrete målepunkter inden for de respektive magtmidler. Disse målepunkter anvendes i det efterfølgende analysekapitel. Analysekapitlet er todelt. Der gennemføres først en analyse af magtmidlerne, resulterende i delkonklusioner på Ruslands strategiske adfærd inden for hvert magtmiddel. Dernæst gennemføres en syntese, der sammenholder delkonklusionerne mhp. at konkludere på deres gensidige påvirkning. Analysen af magtmidlerne tager udgangspunkt i de analyserede målepunkter fra teorikapitlet. Inden for hvert magtmiddel gennemføres en deskriptiv analyse af empiri resulterende i, hvad Rusland kan og hvad Rusland vil. Delkonklusionerne, på hvad Rusland kan og vil, sammenholdes, og konsekvenserne vurderes ud fra hvad der giver bedst udbytte. Denne cost-benefit betragtning er essensen i Allisons teori og er således den analytiske indfaldsvinkel, der argumenterer for, hvad Rusland vurderes at vælge som strategisk adfærd inden for det pågældende magtmiddel. Ruslands strategiske adfærd inden for hvert magtmiddel udtrykkes ved ends (mål), ways (metoder) og means (midler). De væsentligste resultater fra analysen peger på, at Rusland overordnet kun vil anvende Kosovo strategisk mhp. at opnå mål andre steder globalt. Ruslands væsentligste magtmiddel er økonomi, som kan anvendes til at skabe opbakning til egne synspunkter. Militært kan Rusland primært anvende de militære styrker i en indirekte rolle, hvor Rusland demonstrerer sin villighed til at gennemføre overflyvninger, land- og flådeøvelser. Generelt peger analysen på, at Rusland inden for de respektive magtmidler skal balancere en udenrigspolitisk retorik med, hvad Rusland reelt kan gennemføre af strategisk adfærd. Ruslands balancegang går basalt ud på at vise en troværdighed mellem retorik og hand- UKLASSIFICERET

5 ling. Syntesen sammenholder delkonklusionerne inden for de respektive magtmidler mod hinanden mhp. at konkludere deres gensidige påvirkning. Syntesefasen konkluderer, at magtmidlerne på diplomati og militære forhold skal justeres i forhold til den hidtidige gennemførte analyse. På baggrund af analysen og syntesen konkluderes Ruslands strategiske adfærd inden for magtmidlerne diplomati, civile forhold, militære forhold, økonomi og information ved et selvstændigt Kosovo. Konklusionen udtrykkes inden for hver dimension i ends (må), ways (metoder) og means (midler). F.s.v.a. målene inden for de respektive dimensioner, peger konklusionen på, at inden for diplomati, civile forhold og militære forhold, vil målet med Ruslands strategiske adfærd være, at anvende Kosovo mhp. at opnå fordelagtige positioner globalt. Inden for økonomi vil Ruslands mål være, at anvende sine økonomiske midler til at få opbakning til sine synspunkter på Kosovo konflikten, mens Ruslands mål med den strategiske adfærd inden for information peger på en retfærdiggørelse af egen ret til at reagere militært i forhold til Kosovo. Specialet har således konkluderet på Ruslands strategiske adfærd i forhold til Kosovo inden for magtmidlerne diplomati, civile forhold, militære forhold, økonomi og information, såfremt Kosovo opnår selvstændighed som stat. UKLASSIFICERET

6 INDHOLDSFORTEGENELSE 1. KAPITEL INDLEDNING Formål Specialets problemstilling Relevans og motivation Opgaveanalyse Formål Problemstillingens elementer Problemformulering Afgrænsning Teoretisk gennemgang Formål Afsøgning af teori Strategiske niveauer Afgrænsning af teoretisk grundlag Operationalisering Formål Forskningsdesign Datakilder Afgrænsning Metode Formål Specialets overordnede metode Kapitelinddeling og metode i kapitlerne Formalia KAPITEL TEORI Formål Anvendelse og afgrænsning af teori Afgrænsning af Yargers teori Afgrænsning af Allisons teori Valg af teoretisk model Samspil mellem Allisons teori, British Defence Doctrine og Joint Discussion Note Diplomati Målepunkter til analysen af hvad Rusland kan inden for diplomati Målepunkter til analysen af hvad Rusland vil inden for diplomati Sammenholdning af hvad Rusland kan og vil inden for diplomati Civile forhold Målepunkter til analysen af hvad Rusland kan inden for civile forhold Målepunkter til analysen af hvad Rusland vil inden for civile forhold Sammenholdning af hvad Rusland kan og vil inden for civile forhold Militære forhold Målepunkter til analysen af hvad Rusland kan inden for militære forhold Målepunkter til analysen af hvad Rusland vil inden for militære forhold...18 UKLASSIFICERET

7 Sammenholdning af hvad Rusland kan og vil inden for militære forhold Økonomi Målepunkter til analysen af hvad Rusland kan inden for økonomi Målepunkter til analysen af hvad Rusland vil inden for økonomi Sammenholdning af hvad Rusland kan og vil inden for økonomi Information Målepunkter til analysen af hvad Rusland kan inden for information Målepunkter til analysen af hvad Rusland vil inden for information Sammenholdning af hvad Rusland kan og vil inden for information Anvendelse af teori ved syntese af fremkomne konklusioner Anvendt empiri KAPITEL ANALYSE Formål Analyse af diplomati Hvilke parametre inden for diplomati kan Rusland anvende Generelt FN OSCE NATO EU Kortlæggelse af Ruslands relevante allierede i Kosovo-spørgsmålet Delkonklusion: Hvilke diplomatiske forhold kan Rusland anvende Hvilke parametre inden for diplomati vil Rusland anvende Formuleret politik Globalt udsyn Forhold til Serbien og Kosovo International lov og ret Delkonklusion: Hvilke diplomatiske forhold vil Rusland anvende Hvilke konsekvenser er der inden for Ruslands anvendelse af diplomati Delkonklusion på strategisk adfærd inden for diplomati Analyse af civile forhold Hvilke parametre inden for civile forhold kan Rusland anvende Delkonklusion: Hvilke civile forhold kan Rusland anvende Hvilke parametre inden for civile forhold vil Rusland anvende Delkonklusion: Hvilke civile forhold vil Rusland anvende Hvilke konsekvenser er der inden for Ruslands anvendelse af civile forhold Delkonklusion på strategisk adfærd inden for civile forhold Analyse af militære forhold Hvilke parametre inden for militære forhold kan Rusland anvende Hvem er Ruslands allierede? Ruslands indirekte anvendelse af militære styrker Ruslands indirekte anvendelse af militære midler via våbeneksport Hvem er Ruslands modstandere Delkonklusion: Hvilke militære forhold kan Rusland anvende Hvilke parametre inden for militære forhold vil Rusland anvende...36 UKLASSIFICERET

8 Delkonklusion: Hvilke militære forhold vil Rusland anvende Hvilke konsekvenser er der inden for Ruslands anvendelse af militære forhold Militære forhold over for Ruslands modstandere og allierede Ruslands indirekte anvendelse af militære styrker Ruslands indirekte anvendelse af militære midler via våbeneksport Delkonklusion på strategisk adfærd inden for militære forhold Analyse af økonomi Hvilke parametre inden for økonomi kan Rusland anvende Delkonklusion: Hvilke økonomiske forhold kan Rusland anvende Hvilke parametre inden for økonomi vil Rusland anvende Delkonklusion: Hvilke økonomiske forhold vil Rusland anvende Hvilke konsekvenser er der inden for Ruslands anvendelse af økonomiske forhold Delkonklusion på strategisk adfærd inden for økonomi Analyse af information Hvilke parametre inden for information kan Rusland anvende Delkonklusion: Hvilke forhold inden for information kan Rusland anvende Hvilke parametre inden for information vil Rusland anvende Delkonklusion: Hvilke forhold inden for information vil Rusland anvende Hvilke konsekvenser er der inden for Ruslands anvendelse af information Delkonklusion på strategisk adfærd inden for information Syntese: Dimensionernes gensidige påvirkning Konklusion på diplomati og civile forholds gensidige påvirkning Konklusion på diplomati og militære forholds gensidige påvirkning Konklusion på diplomati og økonomiske forholds gensidige påvirkning Konklusion på militære forhold og økonomiske forholds gensidige påvirkning Konklusion på militære forhold og civile forholds gensidige påvirkning Konklusion på økonomi og civile forholds gensidige påvirkning Opsummering af dimensionernes gensidige påvirkning KAPITEL KONKLUSION Formål og konklusion Afsluttende bemærkninger...55 Tillæg A Bilag 1 Bilag 2 BIBLIOGRAFI Skitse af analysemodel Ruslands medlemskab af væsentligste internationale organisationer og Ruslands væsentligste import- og eksportlande UKLASSIFICERET

9 1. KAPITEL 1. INDLEDNING 1.1. Formål Formålet med dette kapitel er indledningsvis, at præsentere den givne problemstilling, ledende frem til problemformuleringen og det, der skal undersøges i specialet. Dernæst præsenteres relevant og anvendt teori, operationalisering af den valgte teori, for afslutningsvis at redegøre for metode og specialets kapitelinddeling Specialets problemstilling Dette speciale er skrevet under emnet Ruslands strategiske adfærd med problemstillingen: Hvad er Ruslands strategiske adfærd i forhold til et selvstændigt Kosovo? 1.3. Relevans og motivation. Siden afslutningen af den Kolde Krig, har Rusland fokuseret på en stabilisering af interne forhold og en omlæggelse af økonomien mhp., at indgå på markedsvilkårene globalt. De russiske reformer har, sammen med Putins indsættelse som Præsident i år 2000, bevirket, at Rusland er blevet mere stabilt og igen er begyndt at agere som en stat, der vil gøre krav på sin plads som en global stormagt. Et nyt og mere stabilt Rusland vil dermed være en interessant spiller på den globale scene, især over for de tidligere sovjetiske republikker, som en mulig alternativ magtfaktor til EU. På denne baggrund er det interessant at undersøge, hvorledes Rusland vil agere over for et selvstændigt Kosovo, herunder hvorledes forholdet til NATO vil have indflydelse på det ny Ruslands reaktioner og ambition om at agere som en stormagt igen. NATO s ageren i Kosovo skabte en politisk debat i Rusland, idet NATOs angreb på Kosovo i 1999 kom som en stor overraskelse for den russiske regering og satte samarbejdet mellem Rusland og NATO i et dårligt lys 1. Dette har haft en effekt i den russiske befolkning og i de mere demokratiske kredse af den russiske regering, hvor der er blevet udtrykt stor skuffelse over NATOs politik over for Kosovo 2. Ruslands stillingstagen i forhold til Kosovo er således blevet et kardinalpunkt for en fælles løsning ved et selvstændigt Kosovo. Den internationale krise i Kosovo har dermed haft en afgørende betydning for Ruslands forhold til NATO og USA 3, hvilket gør det interessant, at analysere Ruslands engagement og ageren i forhold til et selvstændigt Kosovo. Hvad kan Rusland strategisk, og hvilke strategiske reaktioner vil Rusland reelt gennemføre i forhold til et selvstændigt Kosovo? Min motivation ligger derfor i, hvorledes NATO kan forvente, at et Rusland med stormagts ambitioner vil reagere ved et selvstændigt Kosovo, og hvorledes kan en russisk strategisk adfærd se ud? 1 Fedorov og Nygren, 1999: p. 50. Dette blev navnlig understreget, da Rusland søgte at agere som en stormagt ved besættelsen af lufthavnen i Kosovo førend NATO s styrker var blevet indsat. 2 Ibid, pp og Ibid, pp. 43 og 45. UKLASSIFICERET 4

10 1.4. Opgaveanalyse Formål Formålet med dette underafsnit er, med afsæt i problemstillingens begreber og punktet relevans og motivation, at nedbryde problemstillingen til en problemformulering, der vil udgøre det, der skal undersøges i specialet Problemstillingens elementer Problemstillingens indgangsvinkel til analysen af Rusland er den strategiske adfærd. Det betyder, at en nedbrydning af problemstillingen til en problemformulering, vil tage sit udgangspunkt i forståelsen af begrebet strategisk adfærd. Med begrebet adfærd forstås de reaktioner der iværksættes. Begrebet strategi indbefatter anvendelsen af magt, hvilket tilsvarende gør en yderligere analyse af begrebet magt relevant. Magt kan beskrives inden for flere parametre og relateres til den snævre eller brede sikkerhedsforståelse. Med snæver sikkerhedsforståelse menes der en fokusering på magtmidlerne militær og diplomati, mens der i den brede sikkerhedsforståelse arbejdes med magtmidlerne diplomati, militære forhold, økonomi og social-psykologiske forhold 4. I relation til strategi beskrives den brede sikkerhedsforståelse i NATO-regi 5 inden for midlerne diplomati, civile forhold, militære forhold og økonomi, der koordineres mhp. en effektbaseret tilgang. Fra NATO s synspunkt vil det derfor være relevant, at analysere Ruslands mulige reaktioner ud fra NATO s egen definition af magtmidler, da dette vil kunne præcisere Ruslands reaktioner, give et indblik i bredden af reaktioner og sætte de strategiske reaktioner ind i en fælles forståelsesramme. NATO vil dermed have lettere ved at forholde sig til Ruslands reaktioner og hensigter. Det ses derfor relevant, at analysere en given problemstilling inden for disse magtmidler, herunder at analysere, hvorledes informationer anvendes til at samordne midlerne. En analyse af Ruslands anvendelse af informationer kan medvirke til at detektere udtalelser, og dermed give NATO et bedre billede af Ruslands reaktioner. En ulempe ved at anvende en NATO-begrebsramme for en russisk strategi kan være, at der er elementer i Ruslands strategiske adfærd, der falder uden for denne ramme. Disse elementer kan defineres som Ruslands strategiske kultur 6. Analysen skal dermed tage forbehold for dette ved videst muligt, at inddrage historiske- og kulturelle parametre i de respektive analysepunkter. Endelig kan magt og strategi være rettet mod et objekt, der kan være et område, organisation eller en stat. I relation til problemstillingen undersøges der i forhold til Kosovo. Dermed skal problemformuleringen sammenfattende undersøge anvendelsen af de strategiske magtmidler i forhold til Kosovo Problemformulering På baggrund af den gennemførte opgaveanalyse og nedbrydningen af problemstillingen, opstilles følgende problemformulering: 4 Yarger, 2006: p Concepts for Allied Future Joint Operations (CAFJO), 2006: pp. 8-9 og Nicut, 2006: p. 4. I CAFJO anvendes betegnelsen political der er ensbetydende med diplomati. 6 Baylis, 2007: p. 93. Strategisk kultur defineres af Snyder, p. 93, som, citat: a set of semi-permanent elite beliefs, attitudes, and behaviour patterns socialized into a distinctive mode of thought. Det betyder, at der kigges ind i staten, hvilket ikke er dette speciales analyseniveau. UKLASSIFICERET 5

11 Hvad er Ruslands strategiske adfærd i forhold til Kosovo inden for magtmidlerne diplomati, civile forhold, militære forhold, økonomi og information, såfremt Kosovo opnår selvstændighed som stat? Afgrænsning Problemformuleringens beskrivelse af magtmidler inden for den brede sikkerhedsforståelse bevirker, at specialet udelukkende analyserer den politisk-strategiske 7 anvendelse af magtmidlerne, uden større analyser af den russiske militære strategi og eventuel deployering af militære styrker. Geografisk afgrænses specialet til forhold og aktioner, der har indflydelse på Kosovo. Tidsmæssigt afgrænses analysen til forhold under og efter Kosovokrisen i 1999, idet Ruslands ambitioner om at agere som en stormagt blev afspejlet i reaktioner over for NATO og det internationale samfund under og efter Kosovo-krisen Teoretisk gennemgang Formål Dette underafsnit har til formål, at pege på den mest hensigtsmæssige teori til opstilling af teoretisk indfaldsvinkel og metode til analyse af problemformuleringen. En nærmere gennemgang af den valgte model og teoretiske indfaldsvinkel gennemføres i specialets kapitel 2, hvorfor dette punkt i præsentationen af de erkendte relevante teorier, primært vil vægte forskelligheder i forhold til det strategiske niveau der behandles samt, hvor konkret beskrivende den pågældende teori er. Underafsnittet tjener således ikke til at udelukke teorier men har til formål, at fokusere på valg af teori samt snitflader til andre teorier, der kan supplere i forhold til valgt model og teoretisk indfaldsvinkel Afsøgning af teori Den brede sikkerhedsopfattelse indeholdende magtmidlerne diplomati, civile forhold, militære forhold, økonomi og informationer (DCME(I)) 8, er som analytisk vinkel relevant pga. den øgede institutionalisering og samhandel i Europa og Rusland. Det betyder, at en forklaring der udelukkende bygger på politisk og militære aspekter (efter den snævre sikkerhedsopfattelse) ikke i samme grad ville kunne levere tilstrækkelig forklaringskraft. I afsøgningen af teori der beskriver en stats udenrigspolitik, er der ikke erkendt teorier, der præcist beskriver en stats reaktioner over for aktører og institutioner på de forskellige strategiske niveauer, og inden for alle parametrene i den brede sikkerhedsforståelse. Dermed skal der søges efter supplerende teorier der kan medvirke til at fortolke anvendelsen af DCME(I). Ligeledes betyder det, at de afsøgte og valgte teorier, skal analyseres og fortolkes i forhold til hinanden mhp. at operationalisere disse og udlede de målepunkter, der danner grundlag for specialets analyse. Denne analyse af teoriapparatet vil blive foretaget i kapitel 2. Forholdet mellem udenrigspolitik og strategi behandles derhen, at udenrigspolitikken afgrænses til en analyse af anvendelsen af virkemidlerne DCME(I) 9. Det betyder, at den anførte strategi kommer til udtryk gennem den førte udenrigspolitik. 7 Yarger, 2006: p. 11. Dette strategiske niveau defineres af Yarger som National Security Strategy. 8 DCME(I) er i strategilitteraturen den anvendte forkortelse, der refererer til den engelske betegnelse diplomatic, civillian, military, economic and information. Information = I, er sat i parentes, idet dette ikke ses som et selvstændigt magtmiddel, men anvendes til at sammenkæde de andre magtmidler. Dette uddybes i kapitel 2. 9 Yarger 2006: p. 11. Anvendes i Yargers terminologi som National Security Strategy når virkemidlerne DCME(I) benyttes. UKLASSIFICERET 6

12 Indhentning af teorier omhandlende strategi har været fokuseret omkring de mere kendte forfattere inden for strategifeltet, idet læsningen samtidig har været målrettet mod nutidige litterære produkter 10 for at søge en aktualitet i forhold til nutidig international politik. Af disse har primært Harry Yarger og Colin S. Gray været informative og nutidige i deres beskrivelser. Yarger har været kendetegnet af en præcis niveauinddeling af strategifeltet, mens Gray har været kendetegnet af behandlingen af de forskellige parametre der har indflydelse på udformningen af strategi. Yarger har vægtet det politiske niveau, mens Gray har tyngde i beskrivelsen af de militærspecifikke aspekter af strategi. En anden betydende og ledende forfatter inden for strategifeltet er B.H. Liddell Hart, der behandler strategi ud fra en politisk-militær tilgang med vægten hovedsagligt på det militære 11. I relation til specialets problemformulering, der behandler den brede sikkerhedsforståelse på det politiske niveau, er Gray og Liddell Hart ikke tilstrækkeligt favnende og fravælges af denne årsag som analytiske indfaldsvinkler i relation til DCME(I). Af nyere strategilitteratur er NATO s Concepts for Allied Future Joint Operations (CAFJO) fra 2006 en relevant kilde, der beskriver samspillet mellem det politiske niveau og NATO s militære koncept for gennemførelse af operationer. En tilsvarende nyere konceptuel tilgang er fra det britiske Forsvarsministerium, der i et Joint Discussion Note 4/05 (JDN 4/05) fra 2006 beskriver konceptet The Comprehensive Approach, der er en anbefaling til anvendelse af en bredere vifte af magtmidler end primært magtmidlerne diplomati, militær og økonomi. The Human Dimension 12 og Information beskrives i Joint Discussion Note som tilsvarende vigtige strategiske midler, der skal være en integreret del af et strategisk koncept i nutidige konflikter. Joint Discussion Note tager udgangspunkt i British Defence Doctrine, second edition (2001), behandling af magtmidlerne diplomati, militær og økonomi, og uddyber på denne baggrund indholdet af The Human Dimension og Information. JDN er en mere detaljeret og præcis kilde inden for disse magtmidler end NATO s CAFJO. Det betyder, at de mest relevante kilder i beskrivelsen af DCME(I) er erkendt som British Defence Doctrine og Joint Discussion Note. I relation til specialets problemformulering vil det være relevant at anvende en teori der beskriver staters udenrigspolitiske reaktioner/tiltag. Dette for at undgå, at analysen bliver for deskriptiv uden konkrete konklusioner på mulige reaktioner. Den udenrigspolitiske teori anvendes derfor til, at analysere de mulige reaktioner Rusland kan iværksætte indenfor de valgte dimensioner. I forbindelse med afsøgning af teori for udenrigspolitik, træder primært Graham T. Allison frem som den mest konkrete og præcist beskrivende i relation til en stats mulige reaktioner 13. Kort fortalt, beskriver Allisons teori tre forskellige modeller for hvorledes en stats udenrigspolitik kan analyseres 14. Model I ser staten som en rationel aktør, hvor staten agerer ud fra, hvad der giver bedst udbytte. Model II går ind i staten og ser statens organisationer og organisering som styrende for statens beslutninger. Model III ser ligeledes på interne forhold i staten, hvor det er det indenrigspolitiske bureaukrati, der er styrende for statens ageren. I forhold til specialets problemformulering er Model I valgt 10 Afsøgning og læsning af teorilitteratur har været fokuseret omkring datakilder der er distribueret inden for de sidste 10 år, med enkelte kilder rækkende tilbage til perioden efter 2. Verdenskrig. 11 Udgangspunktet er B.H. Liddell Harts bog Strategy fra JDN 4/05: p Indholdet af The Human Dimension er områderne rule of law, education, commercial, humanitarian health, hvilket er de elementer inden for civile forhold der undersøges i specialet 13 Allison, 1969: p. 689 (note 2)) samt Allison, 1971: pp Allison, 1969: p UKLASSIFICERET 7

13 som analytisk indfaldsvinkel, idet en dybere beskrivelse af modellerne og begrundelse for valgt model, gennemføres i specialets teorikapitel, kapitel Strategiske niveauer. Harry Yarger definerer strategi i flere niveauer 15, hvor graden af politisk indflydelse og militær kapacitet varierer afhængig af det respektive strategiske niveau der analyseres. Yargers teori har dermed den fordel, at han konkretiserer og afgrænser begrebet strategi således den analytiske tilgang bliver mere præcis. Af denne årsag er Yargers definition af strateginiveauer valgt til at afgrænse specialets analyseniveau. En uddybende forklaring af de strategiske niveauer gennemføres i kapitel 2. Yargers inddeling i strategiske niveauer skitseres jf. figur 1-1 således. Figur 1-1. Kilde: Harry Yargers inddeling i strategiske niveauer, jf. Yarger, 2006: p Afgrænsning af teoretisk grundlag. Sammenfattende vil specialets primære teoretiske kilder dermed være Joint Discussion Note og British Defence Doctrine med Allisons teori som teoretisk vinkling på disse. Yargers teori anvendes til at definere analyseniveauet. Da specialets teoretiske grundlag er baseret på det politisk-strategiske niveau bliver specialets strategiske niveau Ruslands National Security Strategy. National Security Strategy defineres af Yarger som, citat: The 15 Yarger, 2006: p. 11. UKLASSIFICERET 8

14 art and science of developing, applying, and coordinating the instruments of national power (diplomatic, economic, military, and informational) to achieve objectives that contribute to national security Operationalisering Formål Efter at have fastlagt specialets problemformulering og teori, har dette underafsnit til formål, at beskrive enheder der undersøges, anvendelsen af valgt teori samt specialets afhængige og uafhængige variable, idet dette skal føre frem til specialets metode, der udgør analyserammen for det videre arbejde Forskningsdesign Besvarelsen af problemformulering behandler Ruslands forhold over for andre aktører, hvilket bevirker, at forskningsdesignet udarbejdes som single case. Der er valgt en kvalitativ tilgang, idet antallet af analyserede enheder begrænses til Rusland, hvor der analyseres i dybden inden for de udvalgte dimensioner i DCME(I). Teorianvendelsen er deduktiv, idet fortolkningen af den anvendte teori inden for de beskrevne dimensioner danner rammen for analysen af empiri. Analysestilen vil være deskriptiv, idet Ruslands forhold inden for de valgte dimensioner kortlægges mhp. at konkludere, hvad Rusland kan samt, hvad Rusland vil inden for dimensionerne. Det der søges forklaret er Ruslands strategiske adfærd på det udenrigspolitiske niveau, hvilket således udgør specialets afhængige variabel. Den afhængige variabel søges forklaret ved at analysere på diplomati, civile forhold, militære forhold, økonomi og information, der således udgør specialets uafhængige variabel. Analysen af Ruslands adfærd ift. andre stater end Kosovo er kun relevant for at klarlægge tendenser i Ruslands ageren, hvorfor der ikke gennemføres en komparativ analyse af andre stater. Ligeledes tages der udelukkende udgangspunkt i empiri og analyser af russiske forhold, idet empiri på russiske forhold vil afspejle reaktioner på andre internationale aktørers stillingtagen. De andre internationale aktørers forhold analyseres derfor ikke Datakilder Som datakilder er anvendt internettet, officielle udtalelser, pressemeddelelser og rapporter på ministerielt niveau, bøger til beskrivelse af teoretisk og metodisk tilgang, samt artikler og bøger til oparbejdelse af empirisk grundlag. Specialets primære kilder er russiske udtalelser og officielle dokumenter på ministerielt niveau. Henset til den udvikling der siden 1999 har været internationalt i behandlingen af spørgsmålet om Kosovos selvstændighed, herunder særligt Ahtisaaris rapport i foråret , er tyngden i datakilder tidsmæssigt lagt fra 2007 frem til 17. februar Empiriindhentning er principielt afsluttet 17. februar 2008 i f.m. Kosovos unilaterale udråbelse af selvstændighed. Empiri fra 17. februar 2008 og fremefter er anvendt til betragt- 16 Yarger, 2006: p FN s Sikkerhedsråd, 2007: p. 1. FN s udpegede undersøger, Martti Ahtisaari, fremlagde sin rapport for FN s Sikkerhedsråd 26. marts UKLASSIFICERET 9

15 ninger i forhold til den faktuelle udvikling i Ruslands strategiske adfærd efter Kosovos selvstændighed, og er anført i kapitel 4 under afsluttende bemærkninger Afgrænsning Ruslands sikkerhedspolitiske udtalelser på globale forhold afgrænses til anvendelse af empiri på stater, der er sammenlignelige med Ruslands forhold til Kosovo. Denne empiri benyttes udelukkende til at belyse forholdet mellem Rusland og Kosovo, idet der ikke gennemføres en komparativ analyse af de pågældende stater 18. Der er i specialet ikke afkrævet en kildekritik af anvendte kilder 19. Det bør dog anføres, at de tilgængelige russiske kilder på ministerielt niveau, samt diverse nyhedsmedier, er under en væsentlig politisk indflydelse fra Ruslands regering og dermed vil være politisk biased i deres vinkling af begivenheder Metode Formål Formålet med dette underafsnit er, at uddybe specialets metode, herunder særligt den beskrevne metodik inden for specialets teori- og analysekapitel. Dette ses relevant til forståelse af sammenhængen mellem fortolkning af den valgte teori og de afledte analysepunkter Specialets overordnede metode Efter specialets indledende kapitel og teorikapitlet, gennemføres en deskriptiv analyse af dimensionerne DCME(I), hvor der inden for hver dimension delkonkluderes på, hvordan Rusland kan reagere politisk. Herefter analyseres på, hvad Rusland vil gøre ud fra de erkendte muligheder og tidligere reaktioner. De erkendte delkonklusioner for hver dimension vil efterfølgende bliver sammenholdt mhp., ved en syntese, at konkludere mulig gensidige påvirkninger af hinanden. Den sammenfattende konklusion vil derfor indeholde resultatet af syntesen, konkluderende på Ruslands strategiske adfærd på Kosovo Kapitelinddeling og metode i kapitlerne Specialet vil på denne baggrund blive kapitelinddelt som følgende: 1. kapitel: Problemstilling, problemformulering, operationalisering, forskningsdesign, metode m.v. Kapitlet nedbryder problemstilling via opgaveanalyse til en konkret problemformulering. På baggrund af problemformulering diskuteres relevant teori og argumenteret teorivalg foretages. Specialets model og metode i relevante kapitler beskrives. 2. kapitel: Teori Teorikapitlet vil overordnet indeholde to elementer: En analyse og nedbrydning af teori samt en operationalisering af teori til målepunkter for analysen af dimensionerne DCME(I). Analysen af Allisons teori har til formål at konkludere, hvorledes en rationel aktør vil agere udenrigspolitisk inden for parametrene diplomati og militær i en given situation 20. Allisons teori vil her blive suppleret med fortolkningen af British Defence Doctrine og Joint 18 Eksempelvis Ruslands forhold til Abkhasien og Sydossetien, der ligeledes ønsker selvstændighed. 19 Fakultet for Strategi og Militære Operationer, 2007: Bilag 10. Formalia for skriftlige arbejder. 20 Allison, 1969: p. 63. UKLASSIFICERET 10

16 Discussion Note og samspillet med disse. Analysen af dimensionerne skal resultere i konkrete punkter, der, inden for de valgte dimensioner, beskriver hvorledes en stat kan reagere, idet disse reaktioner efterfølgende skal danne grundlaget for analysen af Ruslands reaktioner som rationel aktør, dvs. hvordan Rusland vil reagere. Diskussionen af dimensionerne DCME(I), indledes med en kort beskrivelse af indholdet i de respektive dimensioner. Dette indhold diskuteres efterfølgende mhp. at konkludere de specifikke forhold, inden for hver af parametrene, der skal danne rammen for analysens nedslagspunkter. Afslutningsvist redegøres for operationaliseringen af Allisons teori i forbindelse med opstillingen af de kriterier, der i syntesefasen lægges til grund for vurderingen af analysekapitlets fremkomne konklusioner. 3. kapitel: Analyse af dimensioner ud fra udledte analysepunkter i kapitel 2. Analysekapitlet vil blive opdelt i fem overordnede områder, der hver analyserer sin dimension i DCME(I) i forhold til specifikke empiriske forhold. Empiri inden for hvert analysepunkt vil blive beskrevet og efterfølgende analyseret i forhold til fortolkningen af anvendt teori. Dette mhp. at konkludere, hvilke mål der skal opnås, med hvilke metoder og hvilke midler 21 inden for det specifikke analysepunkt. Således vil analysen af hver dimension indledningsvis resultere i en delkonklusion på, hvad Rusland kan foretage sig af strategisk adfærd inden for den respektive dimension. Efter at have konkluderet på hvad Rusland kan, gennemføres en analyse af, hvad Rusland vil ud fra den analytiske vinkel af Rusland som rationel aktør. Analysen vil delkonkludere den strategiske adfærd inden for hver dimension ved at sammenholde delkonklusionerne i forhold til deres gensidige påvirkning. Dette mhp. ved en syntese at konkludere, hvilke forhold der vil blive forstærket eller nedtonet i relation til de andre dimensioner. 4. kapitel: Endelig konklusion på baggrund af sammenfattende vurdering af erkendte delkonklusioner. Formålet med kapitlet er, at besvare specialets problemformulering. På baggrund af den gennemførte analyse og syntese i kapitel 3, konkluderes en samlet russisk strategisk adfærd på et selvstændigt Kosovo. Dette beskrives med ends, ways, means. Kapitlet afsluttes med bemærkninger i relation til Ruslands gennemførte strategiske adfærd siden Kosovos unilaterale udråbelse af selvstændighed 17. februar Formalia Forsvarsakademiets direktiv for formalia har sammen med Forsvarskommandoens bestemmelser for dokumenters udformning 22 været styrende for udarbejdelsen af specialet. Fodnoter er anvendt til kildehenvisninger, forklaring af begreber og til uddybende kommentarer. På baggrund af specialets anvendelse af empiri fra internettet, har det været nødvendigt med en mere præcis angivelse af fodnoter 23, hvorfor fodnoter der refererer til kilder fra internettet indeholder dato når nødvendigt. Specialet er baseret på åbne kilder samt militære kilder klassificeret UKLASSIFICERET. 21 Beskrives som ends (mål), ways (metoder), means (midler) i strategilitteraturen. 22 Forsvarskommandoen, 2004: pp Fakultet for Strategi og Militære Operationer, 2007: bilag 10, pp Kilden angiver år i f.m. kildehenvisninger. Dette er dog ikke præcist nok i relation til specialets anvendelse af internetkilder, hvorfor der er anvendt en registrering på dato ved internetkilder. UKLASSIFICERET 11

17 2. KAPITEL 2. TEORI 2.1. Formål Der er i f.m. empiriindhentning af teorier ikke erkendt en foretaget operationalisering af de fem dimensioner diplomati, civile forhold, militære forhold, økonomi og information, i form af hvorledes institutioner/aktører analyseres inden for de respektive strategiske niveauer. Formålet med teorikapitlet er derfor, at nedbryde de teoretiske indgangsvinkler således disse operationaliseres til konkrete analysepunkter inden for analysens fem dimensioner. Dette skal lede frem til hvad Rusland kan, samt hvilke reaktioner Rusland vil iværksætte. Teorikapitlet vil behandle hver dimension for sig, hvor hver dimension først analyseres i forhold til hvad Rusland kan, og dernæst i forhold til hvad Rusland vil. Metodikken i analysen af hver dimension, vil være en kort præsentation af teoriernes indhold, for efterfølgende at analysere og konkludere hvad Rusland kan og vil inden for den pågældende dimension. Analysen af hver dimension afsluttes med en delkonklusion på ends (mål), ways (metoder) og means (midler) Anvendelse og afgrænsning af teori Afgrænsning af Yargers teori Som redegjort for i kapitel 1, er det National Security Strategy-niveauet der analyseres, hvor dimensionerne diplomati, civile forhold, militære forhold, økonomi og information, behandles i kontekst af den brede sikkerhedsopfattelse. Niveauet under National Security Strategy nedbryder de respektive dimensioner til særskilte strategier, eksempelvis til Defense Strategy, der yderligere nedbrydes til Military Strategy. Yarger beskriver militære forhold 24 som en af dimensionerne i National Security Strategy, og behandler ligesom Allison de militære aspekter som en af statens væsentligste midler til at projicere magt 25. De forskellige strategiske niveauer visualiseres således: 24 Yarger, 2006: p Allison, 1971: pp UKLASSIFICERET 12

18 Figur 2-1, Kilde: Yarger, 2006: p. 12. Yargers hierarkiske inddeling af strateginiveauer. Rusland har ikke militære styrker deployeret i Kosovo 26, hvorfor der ikke umiddelbart kan initieres operationer i Kosovo som led i en udenrigspolitisk reaktion. Analysen af den militære dimension fokuserer derfor primært på truslen om anvendelse af militære midler samt en indirekte anvendelse af militære midler. Den indirekte anvendelse af militære magtmidler skal forstås derhen, at de globale militære aktiviteter, som Rusland gennemfører, analyseres i forhold til Ruslands eventuelle ønske om at demonstrere viljen til at reagere militært ved et selvstændigt Kosovo. Den indirekte anvendelse af militære magtmidler skal således ikke udelukkende ses i anvendelsen over for Kosovo. Dimensionen militære forhold vil blive analyseret som et globalt strategisk middel ved en signalering om anvendelse af militære midler. På denne baggrund er vægten lagt på en analyse af Ruslands strategiske anvendelse af militære forhold, og ikke en analyse af Ruslands specifikke militære kapaciteter og disses lokaliseringer Afgrænsning af Allisons teori Allison beskriver den rationelle aktørs udenrigspolitiske reaktioner. Han opstiller tre modeller: I) Rational policy, II) Organizational Process og III) Bureaucratic Politics 27. Model I ser staten som aktør, hvor årsagsforklaringer skal relateres til staten/regeringens handlinger i strategisk perspektiv. Mere firkantet beskrevet, så forholder model I sig til udenrigspolitik jf. en cost-benefit analyse, hvor staterne afvejer konsekvenser og udbytte blandt alternativer i strategiske spørgsmål. Ud fra en betragtning om hvad der giver bedst udbytte vælger den rationelle aktør den løsning, der rangerer højest 28. Model II og III ser på forhold inde i staten. Model II ser regeringen bestående af et antal løst forbundne organisationer med 26 NATO hjemmeside, : p Allison, 1971: pp Allison, 1969: pp. 694 og 717. UKLASSIFICERET 13

19 hver deres eget sæt standarder, programmer og mål. Regeringen håndterer problemstillinger gennem samarbejdet med disse organisationer 29. Model III ser ikke en enkelt aktør, men flere aktører, der fokuserer på intra-nationale problemer, som afvejes mellem nationale-, organisatoriske- og personlige mål. Beslutningstagning på regeringsniveau foregår ikke som et rationelt valg, som ved model I, men som et resultat af bureaukrati og forhandlinger forårsaget af intern politik Valg af teoretisk model Med udgangspunkt i problemformuleringens afsæt i strategisk adfærd på systemniveauet, samt at Rusland ser sig selv som stormagt og global aktør 31, betyder det, at de påvirkninger der vil foregå på systemniveauet, vil have afgørende indflydelse på beslutningstagning. Dermed giver det bedst mening, at anlægge en analytisk vinkel ud fra Allisons model I. Allisons model I vægter de diplomatiske og militære forhold i beskrivelsen af en stats mulige udenrigspolitisk reaktioner 32. Allisons teori er skrevet i 1969 under den Kolde Krig, hvor det bipolære system mellem USA og Sovjetunionen netop fokuserede på anvendelsen af magtmidlerne militær og diplomati. I nutidens scenarier spilles der dog på flere virkemidler end blot diplomatiske og militære. En mere fyldestgørende og nutidig analyse må derfor inddrage andre virkemidler end militær og diplomati. Der må her ses på virkemidler, der anvendes i rammen af diplomati og militær, men som understøtter og supplerer disse på områder, hvor diplomati og militær giver en for snæver tilgang til løsningen af pågældende problemstilling. Dette er særligt blevet mere aktuelt i en verden præget af større kompleksitet, hvor den enkelte stat påvirkes inden for flere parametre. Antallet af virkemidler en stat påvirkes af, og selv kan påvirke andre med, godtgør dermed en perspektivering ud fra den brede sikkerhedsopfattelse. Den brede sikkerhedsopfattelse 33 beskriver anvendelsen af økonomi, civile forhold og information som virkemidler, der skal indsættes koordineret med diplomati og militære midler. Med henblik på at inddrage alle nutidige aspekter i udformningen af en strategi, må analysen på den baggrund tage sit udgangspunkt i den brede sikkerhedsopfattelse. Joint Discussion Note beskriver konceptet The Comprehensive Approach og er udarbejdet med reference til British Defence Doctrine, second edition (2001). Joint Discussion Note er dermed en udbygning i forståelsen af anvendelsen af den brede sikkerhedsopfattelse på National Security Strategy-niveau 34. Joint Discussion Note adskiller sig ved at udspecificere, hvilke elementer der anvendes i dimensionen civile forhold (her kaldet The Human Dimension) samt ved at præcisere anvendelsen af information på National Security Strategyniveau 35. Joint Discussion Note beskriver anvendelsen af alle dimensionerne ved at se på, hvilke bestanddele den enkelte dimension består af, samt hvilken kultur og historisk baggrund der ligger i anvendelsen af den enkelte dimension. I analysen vil kultur og historiske 29 Allison, 1969: p Allison, 1969: p Ruslands Udenrigspolitiske Koncept, 2000: p Allison, 1971: pp Beskrives i NATO-terminologi via CAFJO som DCME(I): Diplomacy, civilian, military, economic, information. 34 Yarger, 2006: p JDN 4/05, 2006: pp og Information ses som de styrede informationer der har til formål, at sammenkæde de forskellige magtmidler og forklare disses relevans og formål. UKLASSIFICERET 14

20 forhold være med til at former Ruslands beslutningstagning mhp., hvad Rusland vil gøre og dermed være indeholdt i de analyserede dimensioner 36. Kultur og historiske forhold vil på den baggrund ikke blive analyseret selvstændigt. Nedenfor følger en skitsering af dimensionernes sammenhæng og bestanddele jf. Joint Discussion Note: Figur 2-2, Kilde: Joint Discussion Note 4/05, 2006: p Skitsering af sammenhæng mellem dimensionerne i den brede sikkerhedsopfattelse samt indholdet af kultur og historie i hver af dimensionerne Samspil mellem Allisons teori, British Defence Doctrine og Joint Discussion Note. Allisons teori om den rationelle aktør udgør den teoretiske vinkling for specialet, hvor udgangspunktet er dimensionerne diplomati og militære forhold. Det betyder, at teorierne Joint Discussion Note og British Defence Doctrine, skal analyseres ud fra principperne i Allisons teori 37, hvor den rationelle aktør i de enkelte spørgsmål vil vurdere sine beslutninger ud fra en cost-benefit betragtning. Det medfører, at i en analyse af dimensionerne civile forhold, økonomi og information, hvor teorigrundlaget er fra Joint Discussion Note og British Defence Doctrine, skal der i vurderingen af delkonklusioner anlægges en argumenteret cost-benefit betragtning for, hvad der bedst kan betale sig, isoleret inden for dimensionen og ud fra kendskabet til de opstillede konsekvenser 38. Dermed skal der i analysen af den enkelte parameter anføres, hvilke handlemuligheder Rusland har, samt hvilke kon- 36 En analyse af strategisk kultur vil betyde en omfattende analyse af Ruslands interne forhold, idet strategisk kultur defineres som, citat: A set of semi-permanent elite beliefs, attitudes, and behaviour patterns socialized into a distinctive mode of thought, jf. Baylis (2007), Snyders defintion på p Allisons teori er skrevet i 1969 som en analyse af Cuba-krisen. Teorien behandler staten på systemniveauet som rationel aktør med diplomati og militær som virkemidler. Dette giver imidlertid ikke tilstrækkelig forklaringskraft til beskrivelsen af nutidige strategier. Med den øgede integration mellem stater, via institutioner og samhandel, efter den kolde krigs ophør, er det mere relevant at forstå sikkerhed og strategi ud fra den brede sikkerhedsopfattelse. Derfor skal Allisons teori suppleres med teorier der indeholder elementer i den brede sikkerhedsopfattelse. 38 Allison, 1971: p. 29. UKLASSIFICERET 15

21 sekvenser der er ved handlemulighederne. De opstillede konsekvenser udgør dermed kriterier for vurdering af de fremkomne handlingsmuligheder. Argumentationen for Ruslands afvejning af de opstillede konsekvenser, skal desuden relateres til Ruslands eventuelle erfaringer i tilsvarende situationer med stater, hvis forhold kan sidestiles til forholdet mellem Rusland og Kosovo. Den rationelle aktørs vurdering og vægtning af konsekvenser skal således lægges til grund for valg af strategi inden for den respektive dimension, mens tolkningen af den enkelte dimension, og hvilke elementer der analyseres, erkendes ud fra Joint Discussion Note og British Defence Doctrine. Da en stats relationer til andre stater er komplekse, og indbefatter alle dimensionerne i den brede sikkerhedsopfattelse, skal de respektive dimensioner relateres til hinanden. De erkendte delkonklusioner inden for den ene dimension skal således holdes op mod de fundne delkonklusioner fra de andre dimensioner mhp. at foretage eventuelle justeringer i forhold til, hvorvidt de erkendte delkonklusioner vil være forstærkede eller nedtonede. På baggrund af ovenstående analyse af anvendt teori vil de enkelte dimensioner efterfølgende blive analyseret Diplomati Målepunkter til analysen af hvad Rusland kan inden for diplomati De diplomatiske forhold beskrives som den koordinerede indsats af regeringens ministerier mod et fastsat strategisk mål 39. Det betyder, at de parametre der kan anvendes af Rusland kan være indeholdt i de forskellige ministerier, via ambassadører, internationale organisationer, bi-, uni- og multilateralt. Det vil dermed være relevant at se på, hvilke internationale forhold der har betydning for Ruslands regering i formuleringen af en udenrigspolitik. Det leder mod en analyse af, hvilke internationale emner der har vægt i den russiske regering. Effektivt diplomati beskrives i British Defence Doctrine som en kombination af statens omdømme og integritet 40 bakket op af økonomisk og militær evne til at understøtte det udviste diplomati 41. Forhold, der har særlig indflydelse i udøvelsen af diplomati, ses dermed at være forholdet til statens allierede og modstandere, samt evnen til at opnå resultater uden brug af militær magt. På denne baggrund skal en analyse af Ruslands diplomatiske forbindelser til organisationer og andre stater samt relevante allierede i Kosovo-spørgsmålet, konkludere hvilke diplomatiske tiltag Rusland kan bringe i anvendelse. Diplomatiske forbindelser til andre stater afgrænses til stater i Kosovo-regionen samt lande med indflydelse i Kosovoregionen Målepunkter til analysen af hvad Rusland vil inden for diplomati Allison beskriver en stats handlinger som værende styret af forhold, der underbygger og maksimere de strategiske mål 42. Det betyder, at analysen skal tage udgangspunkt i, hvad der er Ruslands strategiske mål i forhold til Kosovo. Politiske forhold kan være udtalelser, opretholdelse samt etablering af nye diplomatiske forbindelser til andre stater med indflydelse på Kosovo spørgsmålet. 39 JDN 4/05, 2006: p Begreberne statens omdømme og integritet skal forstås som Ruslands perception af sig selv som en stormagt. 41 Joint Warfare Publication 0-01 (JWP 0-01), 2001: p Allison, 1969: p UKLASSIFICERET 16