Notat vedrørende projekter, hvor der er foretaget ændringer efter indvielsen

Transkript

1 Notat NIRAS Konsulenterne A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Lokale- og Anlægsfonden ÆNDRINGER EFTER INDVIELSEN Telefon Fax thi@niraskon.dk CVR-nr Notat vedrørende projekter, hvor der er foretaget ændringer efter indvielsen 6. februar Indledning Lokale- og Anlægsfonden har i forbindelse med deres evalueringsværktøj til evalueringer blandt støttede idræts-, kultur- og fritidsfaciliteter bedt NIRAS konsulenterne administrere og analysere fonds- og puljeevalueringsskemaerne. Evalueringsskemaerne er produktet af en selvevaluering gennemført blandt udvalgte støttede idræts-, kultur- og fritidsfaciliteter. Skemaerne er målrettet den enkelte facilitet, men dele af skemaerne er ens for alle projekter herunder spørgsmål om, hvem der anvender faciliteterne, og hvor stor tilfredsheden er med faciliteterne. Dette notat tager udgangspunkt i de projekter, hvor der efter indvielsen er blevet foretaget ændringer. 2. Datagrundlag Der er pr. 30. januar 2009 registreret 183 selvevalueringsskemaer. Heraf er der 103 fondsevalueringsskemaer, 80 puljeevalueringsskemaer og ni skemaer, der er indsamlet under en pilottest i forbindelse med udarbejdelsen af evalueringsværktøjet. Disse ni skemaer adskiller sig kun på enkelte punkter fra de øvrige og er derfor inddraget i afrapporteringen. Dette notat tager som nævnt udgangspunkt i besvarelserne fra de projekter, hvor der efter indvielsen er blevet foretaget ændringer. Et projekt, hvor der efter indvielsen er blevet foretaget ændringer, defineres ud fra, om det har været nødvendigt efter indvielsen at ændre et eller flere forhold ved bygningen. Notatet omfatter altså alle projekter, der har ændret eller har planer om at ændre nogle forhold, så trivslen på stedet bliver forbedret, uanset hvilken kategori byggeriet tilhører.

2 2 Der er 61 projekter med i evalueringen, hvor der er blevet fortaget ændringer efter indvielsen. Langt de fleste har fået bevilget støttemidler fra Fonden (40). Atten projekter har modtaget en bevilling fra Puljen, mens tre evalueringsskemaer stammer fra pilotindsamlingen. De projekter, hvor der ikke er blevet foretaget ændringer, vil i evalueringen udelukkende indgå som sammenligningsgrundlag. Dvs. at alle kvalitative kommentarer stammer fra projekter, hvor der efter indvielsen er blevet foretaget ændringer. Evalueringsresultaterne er en blanding af kvantitative og kvalitative vurderinger. Dvs. at selvevalueringen både indeholder de lukkede spørgsmål, hvor svarene er let sammenlignelige, og de mere åbne spørgsmål, hvor besvarelsen er fri og i højere grad kan uddybes og nuanceres i forhold til de lukkede besvarelser. Begge former for besvarelse vil blive afrapporteret i notatet, om end der kun bringes et udsnit af de åbne besvarelser, som repræsenterer de generelle tendenser i evalueringen. 3. Byggeriets overordnede målopfyldelse Tilfredsheden med nybyggeriet er generelt stor ved de 61 projekter. Som illustreret i Tabel 1 vurderes 84 % af projekterne til i høj grad at leve op til formålet og målsætningerne med byggeriet. Ingen af projekterne, hvor der er blevet foretaget ændringer efter indvielsen, vurderes til i ringe grad eller slet ikke at have levet op til formålene. Dette tyder på, at der ikke har været større problemer med byggeriet, men at det har været mindre ændringer. Om dette holder stik, vil blive behandlet i forbindelse med, hvilke ændringer der er blevet foretaget på projekterne. I forbindelse med tilfredsheden med byggeriet er der tendens til, at der i projekter, hvor der efter indvielsen af blevet foretaget ændringer, er en lidt lavere grad af tilfredshed end i projekter, hvor der ikke er foretaget ændringer efter indvielsen. Dette fremgår ligeledes i Tabel 1. Sammenhængen er ikke signifikant, men den indikerer, at der i projekter, hvor ændringer har været nødvendige, ikke er den samme grad af tilfredshed som i projekter, hvor det ikke har været nødvendigt. Tabel 1: I hvilken grad lever byggeriet overordnet op til formålet og målsætningerne med byggeriet? Har det efter indvielsen vist sig nødvendigt at foretage ændringer i byggeriet (i forhold til fx akustik, overflader, rengøringsegnethed m.v.)? Ja (n=61) Nej (n=123) I høj grad 84 % 90 % I nogen grad 16 % 10 % I ringe grad 0 % 0 % Slet ikke 0 % 0 % I alt 100 % 100 %

3 3 Den store tilfredshed med projekterne skinner også igennem i de udvalgte kommentarer, der er angivet i Tabel 2. De kvalitative udsagn vidner om, at byggerierne i høj grad lever op til målsætningerne, og at de fungerer til stor tilfredshed for brugerne. Tabel 2: Beskriv og vurder kort, om byggeriet overordnet virker efter hensigten i forhold til formålet og målsætningerne? Sagsnummer 1999-F F P-0125 Kommentar Huset lever i meget høj grad op til målsætningen om at være det længe savnede lokale samlingssted i byen. Byggeriet af Ulbjerg Kultur- og Fritidscenter har levet mere end op til forventningerne, centret har givet en fantastisk løft for hele lokalområdet og tiltrækker mange brugere, også fra omegnsbyerne. Foreningerne har fået gode faciliteter og udviklingsmuligheder, som er et godt bevis på, hvad der sker i Ulbjerg-Lynderup-området pt. Byggeriet virker godt efter hensigten og formålet, men allerede nu må vi konstatere, at rammerne er for snævre, og vi vil i de kommende år arbejde med en udvidelse af lokaler for øje. De 61 projekter har på forhånd defineret en eller to specifikke målgrupper, som de ønsker at tiltrække til deres faciliteter. Tabel 3 viser, at det i høj grad er lykkedes at tiltrække de på forhånd valgte målgrupper. Kun fem af projekterne har i ringe grad haft succes med at tiltrække en specifik målgruppe. Fire har dog også haft en anden målgruppe, som det i nogen grad er lykkedes at få tiltrukket. Tabel 3: I hvilken grad er det lykkedes at tiltrække den/de på forhånd valgte målgrupper? Antal målgrupper Andel målgrupper I høj grad % I nogen grad % I ringe grad 4 5 % Slet ikke 1 1 % I alt % Note: Dette spørgsmål er besvaret for 55 projekter, hvoraf 18 har haft to på forhånd definerede målgrupper. I

4 4 Tabel 4 fremgår det, at der ikke er nogen egentlig tendens til en forskel mellem projekter, hvor der er foretaget ændringer i forhold til projekter, hvor der ingen ændringer har været. Det tyder på, at ænom brugerne af byggerierne kom- dringer ikke har en betydning for, mer eller ej.

5 5 Tabel 4: I hvilken grad er det lykkedes at tiltrække den/de på forhånd valgte målgrupper? Har det efter indvielsen vist sig nødvendigt at foretage ændringer i byggeriet (i forhold til fx akustik, overflader, rengøringsegnethed m.v.)? Ja (n=73) Nej (n=132) I høj grad 51 % 52 % I nogen grad 42 % 39 % I ringe grad 5 % 7 % Slet ikke 1 % 2 % I alt 100 % 100 % I forlængelse af forrige spørgsmål har ansøgerne også vurderet, i hvor høj grad det er lykkedes dem at tiltrække forskellige brugergrupper til byggeriet foruden dem, som på forhånd var tiltænkt som målgruppe. Også her er der overordnet stor tilfredshed blandt projekterne. Omkring to tredjedele mener i høj grad, at det er lykkedes, mens 25 % vurderer, at det i nogen grad er tilfældet. Tabel 5 viser den præcise fordeling. Tabel 5: I hvilken grad er det alt i alt lykkedes at få forskellige brugergrupper til at benytte byggeriet? Antal Andel I høj grad % I nogen grad % I ringe grad 1 2 % Slet ikke 1 2 % Det har ikke været formålet 4 7 % I alt % Selvevalueringen blandt projekter, hvor der er blevet foretager ændringer efter indvielsen, viser, at det for hovedparten a f byggerierne er lykkedes at tiltrække det forventede antal borgere. Omkring halvdelen mener, at det i høj grad er lykkedes, mens den resterende andel af projekterne vurderer, at det i nogen grad er lykkedes. Den præcise forde- ling kan ses i

6 Tabel 6. Der er ingen signifikant forskel mellem projekter, hvor der er foretaget ændringer, og projekter, hvor der ikke er foretaget ændringer. 6

7 7 Tabel 6: I hvilken grad er det alt i alt lykkedes at opnå det forventede antal brugere? Har det efter indvielsen vist sig nødvendigt at foretage ændringer i byggeriet (i forhold til fx akustik, overflader, rengøringsegnethed m.v.)? Ja (n=55) Nej (n=103) I høj grad 56 % 66 % I nogen grad 44 % 31 % I ringe grad 0 % 3 % Slet ikke 0 % 0 % I alt 100 % 100 % De kvalitative vurderinger peger på, at positiv omtale i forbindelse med de nyopførte byggerier, medlemstilgang i de lokale foreninger, gennemarbejdede projekter og de nye fleksible rammer har stor behøj grad er lykkedes at tiltrække det forventede tydning for, at det i antal borgere/brugere. 4. Byggeriets faciliteter Mange af projekterne rummer en mangfoldighed af aktiviteter og har derfor flere forskellige lokaler og faciliteter. I selvevalueringen er de blevet spurgt til, i hvilken grad anvendelsen af hver enkelt af de på forhånd udpegede faciliteter har levet op til formålene. Selvevaluato- fra op til fem forskellige faciliteter, hvorfor der rerne har vurderet ud indgår 110 faciliteter fordelt på 60 projekter i Tabel 7. En facilitet kan fx være en multisal, et lokalarkiv eller et lydstudie. Tabel 7 viser, at hovedparten af faciliteterne i anvendelsen lever op til deres formål. 62 % af faciliteterne vurderes til i høj grad at leve op til formålene. Kun 6 % af faciliteterne vurderes til slet ikke eller i ringe grad at leve op til formålene. Disse faciliteter ligger alle i projekter, der har haft andre faciliteter, som lever op til formålene. Tabel 7: I hvilken grad har anvendelsen af én af de (op til fem) nye facilite- ter levet op til formålene? Antal faciliteter Andel faciliteter I høj grad % I nogen grad % I ringe grad 6 5 % Slet ikke 1 1 % I alt % Note: Dette spørgsmål er besvaret for 60 projekter. 34 har haft en facilitet at vurdere anvendelsen af. Fem projekter har haft to faciliteter at vurdere anvendelsen af. 18 projekter har haft tre faciliteter at vurdere anvendelsen af. Tre projekter har haft fire faciliteter at vurdere anvendelsen af. Ingen projekter har haft fem faciliteter at vurdere anvendelsen af.

8 8 Selv om hovedparten af projekternes faciliteter vurderes til i høj grad eller i nogen grad at leve op til deres formål, så har alle i den under- søgte gruppe selvsagt haft behov for at få foretaget ændringer efter indvielsen. Et udvalg af de kvalitative udsagn fra projekterne, der har m åttet foretage ændringer i byggeriet efter indvielsen, er vist i

9 9 Tabel 8. Det hyppigst forekommende problem er dårlig akustik. I flere tilfælde har det dog været nok bare at justere de nuværende lyddæmpende foranstaltninger, som fx lydpladerne i loftet. Herudover er det især problemer med indemiljøet, der har påkrævet ændringer, som f.eks. installering af ventilation i omklædningsrum eller behandling af flader, så de nemmere kan rengøres. De projekter, hvor ændringer kan blive nødvendige, har ikke været opmærksomme på eventuelle problemer med akustik, indemiljøet og rengøring/funktionaliteten ved forskellige valg. Det er hovedsagligt mindre problemer, der viser sig efter indvielsen problemer som Lokale- og Anlægsfronton gennem rådgivning nemt ville kunne foregribe. Det handler om at gøre ansøgerne opmærksomme på, hvilke problemer der kan være i forbindelse med valg af f.eks. skridsikre fliser, eller hvis der er mangelfuld ventilation i omklædningsrum osv.

10 10 Tabel 8: Hvis det har vist sig nødvendigt at foretage ændringer i byggeriet efter indvielsen, hvilke har det så drejet sig om? Sagsnummer 1994-F F F F F F F-0076 Kommentar Akustikken i Salen har skullet justeres med lydplader i loftet. Trægulvene i huset var oprindeligt oliebehandlet, men efter kort tids brug måtte vi konstatere, at oliebehandlingen ikke var egnet til brugen af huset, da gulvene ikke virkede rengjorte. Gulvene er derfor i stedet lakeret med tokomponentlak, der har vist sig væsentligt stærkere og nemmere at rengøre. Vi har foretaget MANGE akustiske indgreb. Der var arkitekten ikke dygtig nok, og fondens krav og efterfølgende opfølgning var for billig og absolut ikke rengøringsvenlig. Desuden har vi måttet indsætte nye dør-lukkesystemer samt lave hærværkssikringer af bruserør m.m. Vi har pt. et udvidelsesprojekt i gang, der skal tilvejebringe nødvendige toiletforhold for VoxHalls koncertpublikum, en garderobe med en kapacitet svarende til stedets tilladte kapacitet pt. kan garderoben rumme max 350 jakker om sommeren, og kapaciteten er 550, nødvendige depotrum, fleksibelt bandrum og et ordentligt administrationsområde. Forbedring af belysning, akustik (pga. trinstøj), mulighed for mørklægning og afskærmning for sollys. Planlagte forbedringer: Ventilation. Vi har ikke foretaget ændringer endnu, men vi skal i gang med at undersøge mulige løsninger, idet vi har en del problemer med akustikken. Efterklangstiden er optimal for musik, men ikke for tale. Ligeledes overvejer bestyrelsen at foretage udvidelse på grund af manglende afsætnings-/ opbevaringsplads i køkken. Herudover har det også været påpeget, at antallet af toiletter er i underkanten (der er 3 stk., og der kan være op til personer). De skridsikre fliser på gulvet i bad og omklædning kan ikke holdes rene. Det ville have været en fordel kun at have skridsikre fliser i baderummet og ikke over hele gulvet. Det, færrest projekter er tilfredse med ved faciliteterne, er omfanget af depotrum. I 33 af projekterne, svarende til 57 %, vurderes det, at omfanget af depotrum ikke har været passende. I omkring en tredjedel har omfanget af depotrum været passende. I forhold til de projekter, der ikke har været nødsaget til at foretage ændringer, så er utilfredshe- den med omfanget af depotrum noget større hos de projekter, hvor der er foretaget ændringer. Blandt de projekter som ikke har skullet foretage ændringer, vurderer kun 33 %, at omfanget af depotrum ikke har været passende.

11 11 Tabel 9: Har omfanget af depotrum været passende? Antal projekter Andel projekter Ja % Nej % Ikke relevant 8 14 % I alt % Tabel 10 viser et udsnit af de kvalitative besvarelser, hvor omfanget af depotrum har været for lille. De mest udbredte forklaringer på, hvorfor depotrummene har været for få, er, at det er et område, der altid prioriteres lavere end faciliteterne til aktiviteter. Derudover kommer det også bag på mange, hvor stort behovet for depotplads er. Hvis huset er anvendeligt for mange aktiviteter, vil det også medføre et behov for et stort omfang af depotrum. Tabel 10: Hvorfor har omfanget af depotrum ikke været passende? Sagsnummer 1997-F F F-0255 Kommentar Vel nok fordi man dels altid sparer på dette område, og dels ikke kender behovet, før aktiviteterne er kørt i gang. De enkelte aktiviteter kræver mere og mere plads til rekvisitter (lyd - og lysanlæg, springbaner, el-kørestole, floorball-baner, halstole. sceneelementer m.m.). I forhold til udgangspunktet må omfanget anses for passende, men i forhold til det aktuelle og fremtidigt forventede brug af huset, vurderes der at være en underkapacitet. 5. Effekter af byggeriet Besvarelserne fra selvevalueringen viser, at der i mange tilfælde har været uventede effekter af byggeriet. Hovedparten af disse effekter har været positive, men i flere byggerier har man haft både negative og positive effekter. Tabel 11 viser, at kun en femtedel ikke har haft uventede effekter, mens 43 % udelukkende har haft uventede effekter af positiv karakter. Tabel 11: Har der været uventede positive og/eller negative effekter af byg- geriet? Antal projekter Andel projekter Ja, positive effekter % Ja, negative effekter 3 6 % Både positive og negative effek % ter Nej, ingen uventede effekter % Ved ikke 2 0 % I alt %

12 12 Tabel 12X viser et udpluk af de uddybende kommentarer til de positive og negative effekter, som byggerierne har afstedkommet i projekter. Mange af de positive kommentarer handler om den mangfoldig i mennesker og aktiviteter, som projektet har åbnet op over for. Derudover er man meget positiv over for de muligheder, projekterne giver. I de kvalitative udsagn fra projekterne er der endvidere flere, der gør opmærksom på, at de grundet den store interesse blandt borgere ikke har kapacitet nok hvilket må antages at være et positivt problem. De negative effekter, der bliver fremhævet, er hovedsageligt knyttet til den praktiske indretning af byggeriet. Dårlig akustik og ulogisk placering af lokaler fremhæves af flere.

13 13 Tabel 12: Hvilke uventede positive/negative effekter har der været af byggeriet? Sagsnummer 1997-F F F-0003 Sagsnummer 1997-F F P-0171 Positive effekter Mange flere brugere, mange flere aktiviteter, meget større egenindtjening, mange flere smil. De lokale har bakket op om byggeriet en rigtig stor del blev udført af frivillig arbejdskraft det har givet ejerskab og sammenhold. Blåhøj er også kommet på landkortet forstået således, at Blåhøjbeboerne får anerkendelse for, at de som "gruppe/lokalbefolkning" via frivillig indsats og arbejdskraft har formået at få projektet med opførelsen af Multihuset gennemført. At skaterbanen er blevet så markant en succes, at den kan trække skatere fra både Thisted og Skive. At antallet af brugere er støt stigende. Negative effekter Utilfredsstillende akustiske forhold samt anvendelsen af for billige materialer. Derudover en forkert placering af et rytmisk øvelokale i forhold til andre lokaler (da ingen politikere eller bygningskyndige kunne se det, ville det have været utroligt godt, om fonden havde sagt: Nej, det tror vi ikke på"). Det store vindue i Dansesalen, som aldrig burde være besluttet og sat i. Hallen og dens aktive får aldrig for alvor fat i gruppen af etniske piger og kvinder, så længe de ikke usete kan smide tørklæderne. Negative effekter: Byggeriet kan hurtigere end forventet vise sig at være for lille med deraf følgende ventelister for nye medlemmer. En udvidelse er formodentlig ikke mulig grundet de bestemmelser, der gælder for området. Indtil videre har klubben dog kunne absorbere de nye medlemmer. Afslutningsvis er man i selvevalueringen blevet bedt om at forholde sig til, i hvilken grad Lokale- og Anlægsfondens medvirken har skabt merværdi i projektet. X

14 Tabel 13X viser, at man i 36 af projekterne, svarende til 80 %, mener, at Lokale- og Anlægsfonden har skabt merværdi i projektet. Syv mener, at fonden i nogen grad har skabt merværdi, mens det kun i to tilfælde vurderes, at fondens medvirken i ringe grad har skabt merværdi. Der er intet, der tyder på, at der i de projekter, hvor ændringer efter indvielsen har været nødvendige, er en lavere grad af tilfredshed med Lokale- og Anlægsfondens medvirken end i projekter uden ændringer. 14

15 15 Tabel 13: I hvilken grad har Lokale- og Anlægsfondens medvirken skabt merværdi i projektet? Har det efter indvielsen vist sig nødvendigt at foretage ændringer i byggeriet (i forhold til fx akustik, overflader, rengøringsegnethed m.v.)? Ja (n=45) Nej (n=82) I høj grad 80 % 74 % I nogen grad 16 % 22 % I ringe grad 4 % 2 % Slet ikke 0 % 1 % I alt 100 % 99 % 6. Opsamling af resultater I dette notat er det beskrevet, hvordan de projekter, der har modtaget støttemidler fra Lokale- og Anlægsfonden, og som efter indvielsen har været nødsaget til at foretage ændringer, vurderer deres byggeris overordnede målopfyldelse, faciliteter og årsager til, at de har været nødt til at gennemføre ændringer i byggeriet efter indvielsen. Det hyppigst forekommende problem for projekterne og årsagen til at de har måttet foretage ændringer er dårlig akustik. I flere tilfælde har det dog været nok bare at justere de nuværende lyddæmpende foranstaltninger, som fx lydpladerne i loftet. Herudover er det især problemer med indemiljøet, der har påkrævet ændringer. Det er hovedsagligt mindre problemer, der viser sig efter indvielsen, og som forårsager, at der skal gennemføres ændringer. Mange problemer vil formentlig kunne foregribes gennem Lokale- og Anlægsfondens rådgivning. De små korrektioner, som i mange projekter har været nødvendige at gennemføre, går dog ikke ud over helhedsindtrykket. Den gennemgående opfattelse er, at byggerierne har indfriet mange af de mål og forhåbninger, som på forhånd var stillet til dem. Samlet set må det altså konkluderes, at der er bred tilfredshed med selv de byggerier, hvor man har været nødt til at foretage ændringer efter indvielsen. Derudover kan det fastslås, at Lokale- og Anlægsfondens medvirken i byggeriet har skabt en merværdi til projekterne.