I ikke forstår, at kommunen kan forlange en dyrere fortovsbelægning end den eksisterende

Transkript

1 Dato 10. juli 2014 Dokument 14/03689 Side ISTANDSÆTTELSE AF N GADE Vejdirektoratet har behandlet jeres klage af 12. marts 2014 over Kommunens afgørelse af 5. marts 2014 om istandsættelse af N gade fra Ø gade til M Allé. I jeres klage skriver I blandt andet, at kommunen har skønnet af vejen skal totalrenoveres I ikke har haft indflydelse på istandsættelsen, og at det ikke er rimeligt, at istandsættelsen gik i gang 3 dage efter kommunens afgørelse kommunen ikke vil udlevere udbudsmaterialet, der ligger til grund for istandsættelsen I ikke forstår, at kommunen kan forlange en dyrere fortovsbelægning end den eksisterende kommunen har opkrævet et 9 % administrationsbidrag, og at hverken kommunen eller entreprenørfirmaet er uvildige, fordi de har økonomisk interesse i, at omkostningerne bliver så høje som mulige. Vi har den 12. maj 2014 sendt udkast til afgørelse i sagen, hvortil vi har modtaget jeres bemærkninger af 1. juni og 3. juli Vi har indarbejdet jeres bemærkninger i vores afgørelse nedenfor. Vores afgørelse Kommunens afgørelse er lovlig. Vores kompetence Vi kan tage stilling til, om kommunen har truffet en lovlig afgørelse efter privatvejslovens 1 bestemmelser. Dette fremgår af privatvejslovens 87, stk Lov nr af 21. december 2010 om private fællesveje, som ændret ved Lov nr. 379 af 2. maj 2011 Niels Juels Gade København K Telefon tlm@vd.dk vejdirektoratet.dk SE EAN

2 Men vi kan ikke tage stilling til kommunens skøn (vurderinger) inden for lovens rammer. Vi kan derfor ikke tage stilling til kommunens vejtekniske skøn, om hvordan en privat fællesvej skal sættes i stand. Vi kan endvidere tage stilling til, om kommunen har overholdt almindelige forvaltningsretlige regler, herunder bestemmelser i forvaltningsloven 2, men ikke til, om kommunen har iagttaget god forvaltningsskik. Privatvejslovens regler om istandsættelse af private fællesveje i by og bymæssige områder Det er ejerne af de ejendomme, der grænser til en privat fællesvej, der skal holde vejen i en god og forsvarlig stand under hensyn til færdslens art og omfang, herunder holde vejen forsynet med forsvarligt afløb. Undtaget fra denne forpligtelse er dog ejere, som over for kommunen kan dokumentere, at de ikke har vejret til vejen. Det fremgår af privatvejslovens 44. Kommunen bestemmer, i hvilket omfang og på hvilken måde private fællesveje med tilhørende afløb skal vedligeholdes. Kommunen bestemmer, hvornår arbejdet skal være afsluttet, og om det skal udføres som et påbud til den enkelte vedligeholdelsespligtige, eller om det skal udføres som et samlet arbejde under kommunens kontrol, eller om de enkelte grundejere skal udføre en nærmere angiven del af arbejdet, jf. lovens 45, stk Når kommunen bestemmer, at et konkret påbudt arbejde skal udføres som et samlet arbejde under kommunens kontrol, skal kendelsen udfærdiges i overensstemmelse med procedurereglerne i privatvejslovens 48. Kommunen fordeler udgifterne til et samlet arbejde mellem ejerne af tilgrænsende ejendomme med vejret efter reglerne i 51. Det fremgår af privatvejslovens 49, stk. 1. Hvis kommunen bestemmer, at vejen af hensyn til den almene færdsel skal istandsættes i en højere standard end den hidtidige, skal kommunen afholde udgifterne hertil. Det fremgår af lovens 49, stk. 5. Kommunen skal fordele udgifterne mellem grundejerne på grundlag af; 1) ejendommens facade mod vejen, 2) størrelsen af ejendommens arealer, og 3) måden, hvorpå ejendommen benyttes eller forventes benyttet, eller ejendomsværdien, jf. lovens 51, stk. 1. Det første kriterium facadelængden skal indgå i fordelingen med en faktor på mindst 10 %, mens de øvrige to kriterier hver skal indgå med mindst 25 %, jf. lovens 51, stk. 3. Kommunen afgør, hvordan de resterende 40 % fordeles mellem de ovennævnte lovbundne kriterier. Ejendomme, der grænser til anden vej, end den eller de vejstrækninger, som er omfattet af kendelsen, har et retskrav på et passende reduceret bidrag. Dette gælder dog ikke ejen- 2 Lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april

3 domme, der har opnået fritagelse for vejbidrag til den anden vej. Det fremgår af lovens 51, stk. 6. Hvis kommunen bestemmer, at en istandsættelse af en privat fællesvej skal udføres som et samlet arbejde, jf. 45, stk. 4-6, sørger kommunen for udførelse af arbejdet for de vedligeholdelsesforpligtedes regning. Det fremgår af lovens 55, stk. 1. Hvis kommunen sørger for at udføre et istandsættelses- eller vedligeholdelsesarbejde, jf. 55, stk. 1, 3 eller 4, kan kommunen ved opgørelsen af udgifterne medregne et administrationstillæg på højst 9 % af udgifterne. Kommunen skal sikre, at arbejder, som kommunen sørger for at udføre for de vedligeholdelsesforpligtedes regning, jf. stk. 1-4, udføres billigst muligt. Det fremgår af privatvejslovens 55 stk. 5. Baggrund for sagen Det fremgår af sagen, at Kommunen den 19. december 2013 partshørte om istandsættelse af N gade fra Ø gade til M Allé. Kommunen traf endelig afgørelse i sagen den 5. marts Vores vurdering Vurdering af behov for istandsættelse og samlet arbejde Det fremgår af sagen, at de bidragspligtige ikke kunne blive enige om en istandsættelse. Kommunen har derfor besigtiget N gade og herefter vurderet, at vejen trænger til istandsættelse ved blandt andet opretning og udlægning af asfalt på kørebanearealet og nye fliser på fortovet. Denne vurdering er udtryk for kommunens vejtekniske vurdering af, hvorledes vejen inkl. fortov skal sættes i stand med henblik på at blive bragt i en god og forsvarlig stand i forhold til den færdsel, der er på vejen. Det er kommunen der beslutter, om istandsættelsen skal ske som et samlet arbejde under kommunens kontrol. Bliver fortovet istandsat i stand højere stand end tidligere I skriver i jeres bemærkninger af 1. juni 2014, at det ikke var 10 % af fliserne, der var defekte, og at kommunen burde have istandsat fortovet i overensstemmelse med Hæfte 4 3 fra Vejdirektoratet. I mener ikke, at kommunen har anvendt hæftet, og at kommunens valg af materialer er fordyrende i forhold til jeres fremtidige vedligeholdelsesomkostninger. Kommunen har i sin udtalelse af 28. april 2014 oplyst, at det gamle fortov skulle istandsættes, fordi det var farligt og vanskeligt at anvende, især for handicappede. Fliserne var såle- 3 Det pågældende hæfte er ikke gældende længere. Vi lægger til grund, at der er tale om vejregler om vedligehold af færdselsarealet 3

4 des i en stand, der betød, at disse skulle optages og en stor del af disse var knækkede og skulle udskiftes. Det er kommunen, der har muligheden for at skønne om en belægning skal istandsættes eller udskiftes. Det er ikke et krav i privatvejsloven, at et fortov skal istandsættes i overensstemmelse med anbefalingerne i vejreglerne vedrørende vedligehold af færdselsarealet. Vi forstår sagen således, at kommunen mener (skønsmæssig vurdering), at fortovet efter istandsættelsen er ført frem til en nutidig standard for fortove, idet der er sket en udvikling for, hvordan fortove skal istandsættes i forhold til dengang, da det konkrete fortov blev anlagt. Istandsættelsen sker således primært af hensyn til de vejberettigedes egen gående færdsel. Kommunens afgørelse om istandsættelse af fortovet er sket af vejtekniske og færdselsmæssige hensyn. Der er således ikke tale om forbedringer af kørebane og fortovet af hensyn til den almene færdsel, således som det fremgår af privatvejslovens 49, stk. 5. Vi mener ikke, at kommunen har begrundet istandsættelsen af fortovet i usaglige hensyn. Vi kan ikke tage stilling til kommunens skøn, jf. ovenfor om vores kompetence, vedrørende den faktiske istandsættelse, herunder om valget af materialer. Jeres bemærkninger om brugen, eller den manglende brug, af de omtalte vejregler giver os ikke anledning til en anden vurdering. Som nævnt nedenfor har kommunen valgt den entreprenør, der har afgivet et tilbud, der er bedst overensstemmende med kommunens afgørelse om istandsættelsen af vejen, herunder valget af materialer. Vi må lægge til grund, at kommunen det billigste tilbud. Spørgsmålet om I kan kræve erstatning, fordi kommunen kunne have valgt et billigere tilbud, eller fordi kommunens valg af materialer medfører et tab for jer, kan vi ikke tage stilling til. Dette er et erstatningsretligt spørgsmål, som i sidste ende skal løses ved domstolene. Fordeling af udgifterne Istandsættelsen skal som nævnt udføres som et samlet arbejde, jf. privatvejslovens 45, stk. 4. Facadelængde, arealstørrelse og måden, hvorpå ejendommen benyttes, er anvendt som kriterier for udgiftsfordelingen. Disse kriterier indgår med henholdsvis 10 %, 25 % og 65 %. Vi kan konstatere, at kommunens skønsmæssige fordeling af udgifterne er i overensstemmelse med de rammer, som er opstillet i privatvejslovens 51, stk. 1 og 3. Det fremgår også, at kommunen har ydet reducerede bidrag til hjørnegrunde, jf. lovens 51, stk. 6. 4

5 Kommunens skøn om istandsættelsen af N gade ligger indenfor lovens rammer. Vi mener ikke, at kommunen har varetaget usaglige hensyn ved sin beslutning. Administrationsbidrag Kommunen kan ved opgørelse af de samlede arbejder, der er udført af kommunen i henhold til en afgørelse om et samlet arbejde, medregne administrationstillæg og eventuelle udgifter til sagkyndig bistand, jf. privatvejslovens 53, stk. 1. Det fremgår af bidragsfordelingen, at kommunen har udnyttet denne mulighed. Privatvejsloven omtaler ikke spørgsmålet om moms. Derfor er der ikke tale om et retligt spørgsmål, som vi kan tage stilling til i forhold til denne lov. Spørgsmålet om hvorvidt administrationsbeløbet er med eller uden moms i den konkrete sag må derfor besvares på grundlag af enten en fortolkning af momsloven 4, eller ud fra en afgørelse, truffet efter denne lovgivning. Og dette er dermed et forhold, der må rejses over for Skatteministeriet, der administrerer den pågældende lovgivning. Om partshøring I har ved partshøringen haft mulighed for at komme med indsigelser og forslag til istandsættelsen. Kommunen har dermed opfyldt sin partshøringsforpligtelse, jf. forvaltningslovens 19 og privatvejslovens 48, stk. 3 og 4, i forbindelse med forslaget om istandsættelse af N gade, inden den traf sin endelige afgørelse. I skriver blandet andet, at kommunen ikke har svaret på alle jeres indsigelser, som I er kommet med, inden den traf sin afgørelse om istandsættelsen. Vi kan hertil oplyse, at partshøringsbestemmelserne skal sikre, at der foreligger et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag til at træffe en lovlig og forsvarlig afgørelse, samt tjene det retssikkerhedsmæssige hensyn, at ingen bliver pålagt nye byrder, uden at være hørt forinden. Begrundelsen Når kommunen meddeler en afgørelse skriftligt, skal afgørelsen være ledsaget af en begrundelse, jf. forvaltningslovens 22. Kravene til indholdet af begrundelsen er nærmere opregnet i forvaltningslovens 24. En begrundelse skal indeholde en henvisning til (samtlige) de retsregler, som afgørelsen er truffet efter (med præcis angivelse af, stk. og evt. punktum), samt angive de faktiske omstændigheder, myndigheden har lagt vægt på. Hvis afgørelsen beror på et skøn, skal kommunen også angive de kriterier, som er lagt til grund ved skønsudøvelsen. 4 Lovbekendtgørelse nr. 106 af 23. januar 2013 om merværdiafgift. 5

6 Begrundelsen skal fremtræde som en forklaring på, hvorfor afgørelsen har fået det indhold, den har, hvilket bl.a. indebærer, at kommunen skal tage stilling til relevante anbringender fra en parts side. Kommunen har i sin afgørelse redegjort for, hvordan istandsættelsen af fortovet skal ske. Det fremgår endvidere af afgørelsen, at kommunen har modtaget en række indsigelser mod det forslag som kommunen sendte i høring. Kommunen har blandt andet begrundet valget af chaussésten mellem fliserne i praktiske forhold herunder, at fortovet bliver mere fleksibelt, og at der er risiko for afskalninger på fliserne, hvis der ikke bliver lagt chaussésten. Vi har ikke grundlag for at mene, at Kommunens afgørelse af 5. marts 2014 er utilstrækkeligt begrundet. Om tidspunktet for igangsættelse af istandsættelsen I mener ikke, at det er rimeligt, at kommunen satte istandsættelsesarbejdet i gang 3 dage efter afgørelsen. Vi kan hertil oplyse, at der i privatvejsloven ikke er bestemmelser for, hvornår kommunen kan påbegynde et arbejde. En afgørelse har retsvirkning fra det tidspunkt, hvor afgørelsen er meddelt den, der er berørt af beslutningen. Vi kan endvidere oplyse, at en klage over en afgørelse ikke fritager klageren for at efterkomme denne medmindre, klagemyndigheden har tillagt klagen opsættende virkning. Det fremgår af privatvejslovens 87, stk. 7. Dette betyder, at kommunen kan iværksætte istandsættelsen, når afgørelsen er meddelt. Spørgsmål om habilitet I skriver, at hverken kommunen eller entreprenørfirmaet er uvildige, fordi de har økonomisk interesse i, at omkostningerne bliver så høje som mulige. Den, der virker inden for den offentlige forvaltning, er inhabil i forhold til en bestemt sag, hvis vedkommende har en særlig personlig eller økonomisk interesse i en sags udfald, eller hvis der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om vedkommendes upartiskhed. Det fremgår af forvaltningslovens 3, stk. 1, nr. 1) og 5). Formålet med bestemmelsen er at forebygge konkrete afgørelser af usaglig karakter, som fremmes af de personlige interesser. 6

7 Forvaltningslovens regler om inhabilitet gælder for sager, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed. Vi kan konstatere, at kommunen i forbindelse med sagens behandling har indhentet 2 tilbud med henblik på at udføre arbejdet billigst muligt i overensstemmelse med privatvejslovens 55, stk. 5. Dokumentationskravet kan f.eks. opfyldes ved, at kommunen fremlægger indhentede tilbud på arbejdets udførelse fra eksterne entreprenører. Det fremgår af sagen, at kommunen har valgt det billigste tilbud. Vi har derfor ikke grund til at antage, at kommunen har haft anledning til at vælge et projekt, der er dyrere for jer. Det er Kommunen, som vejmyndighed, der har truffet afgørelsen om, hvad der skal til for at istandsætte N gade. Vi forstår kommunens bemærkninger af 25. juni 2014 således, at kommunen har henvendt sig til en entreprenør med henblik på at undersøge, hvad der skulle til for at sikre, at kommunen kunne træffe en fremtidssikret istandsættelse af vejen, og opnå den ønskede stand. Der er ikke forhold i sagen, der peger på, at den nævnte entreprenør vidste eller kunne vide, om denne ville vinde udbuddet. Der er heller ikke forhold, der peger på at den nævnte entreprenør har haft indflydelse på afgørelsen om istandsættelse af N gade. Jeres bemærkninger af 3. juli 2014 giver os ikke anledning til en ændret opfattelse af dette. På baggrund af sagens oplysninger, herunder at kommunen har valgt det billigste tilbud, har vi ikke grundlag for at antage, at kommunen har varetaget uvedkommende økonomiske eller forretningsmæssige interesser i sagen. Om udleveringen af udbudsmaterialet Det fremgår af kommunens udtalelse, at kommunen har oplyst om udbudsmaterialet i breve af 19. december 2013 og 12. februar Om aktindsigt for så vidt angår forretningsforhold kan vi oplyse, at det af forvaltningslovens 27, stk. 1, 2), fremgår, at den der virker ind for den offentlige forvaltning har tavshedspligt, jf. straffelovens og 152c 152f med hensyn til oplysninger om drifts- eller forretningsforhold eller lignende, for så vidt det er af væsentlig økonomisk betydning for den person eller virksomhed, oplysningerne angår, at oplysningerne ikke videregives. 5 Lovbekendtgørelse nr af 22. august

8 Det fremgår af sagen, at kommunen har oplyst om priserne for istandsættelsen, der er opgivet af den entreprenør, der vandt udbuddet, og for kontroludbuddet. Kommunen har i forbindelse med denne sag vedlagt kopi af udbudsmaterialet, der ligger til grund for udbuddet. I skriver, at I først har set udbudsmaterialet i forbindelse med klagesagen. I mener, at udbudsmaterialet er mangelfuldt. Vi kan konstatere, at kommunen i sin partshøring af 19. december 2013 har partshørt de berørte parter for så vidt angår istandsættelsen af vejen, herunder hvilke materialer vejen skal istandsættes med. Grundejerne er partshørt over de materialer, som kommunen har skønnet var nødvendige for at gennemføre istandsættelsen, og vi har derfor ikke grundlag for at kritisere kommunen for manglende parthøring, inden den traf sin afgørelse. Om den valgte entreprenør istandsætter vejen konditionsmæssigt i forhold til udbuddet er ikke et forhold, som vi kan tage stilling til som klagemyndighed. Konklusion Kommunens afgørelse er lovlig. Vi foretager os ikke mere i sagen. Frist for anlæg af sag ved domstolene Hvis I ønsker, at domstolene skal tage stilling til kommunens afgørelse eller til vores afgørelse i klagesagen, skal søgsmål være anlagt inden 6 måneder efter modtagelsen af denne afgørelse, jf. privatvejslovens 88, 2. pkt. 8