Åben anonym PPR på skoler og ungdomsuddannelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Åben anonym PPR på skoler og ungdomsuddannelser"

Transkript

1 Åben anonym PPR på skoler og ungdomsuddannelser Evaluering og erfaringsopsamling fra 10 forsøgsprojekter - en kort opsamling

2 Folderen er udarbejdet for Undervisningsministeriet af NIRAS som led i projektet Åben anonym psykologisk-pædagogisk rådgivning på skoler og kommunale ungdomsskoler. Indsamling, evaluering og formidling. NIRAS har udarbejdet layout og alle illustrationer. Maj 2014

3 Indhold Om åben anonym rådgivning s 4 10 forsøgsprojekter s 6 Et bidrag til at fremme trivsel og læring s 11 Oplysning om rådgivningens eksistens s 13 Hvordan skabes et tilgængeligt og synligt tilbud s 12 Rammer for en åben og lettligængelig rådgivning s 15 Gennemførelse af en åben anonym rådgivning s 17

4 Om åben anonym PPR Nedenfor videregives erfaringer fra ti kommuners etårige forsøgsarbejde med at udvikle en åben og anonym PPR i tilknytning til deres skoler og ungdomsskoler. Udviklingsprojektet er støttet af statspuljemidler og havde to overordnede fokuspunkter: Hvordan tilrettelægges en åben rådgivning, så den både er kendt og tilgængelig og derfor bliver anvendt af eleverne og deres forældre? Hvordan fremmer rådgivningen elevernes trivsel og dermed også læringen i den almindelige undervisning? Med afsæt i disse to fokuspunkter har 10 projekter arbejdet med at udvikle en lang række forskellige indsatser, eksempelvis: en ungetelefon, hvor en psykolog sidder klar ved røret hver dag fra kl en ugentlig åben anonym rådgivningstime tilbudt elever og forældre i et lokale på skoler og ungdomsskoler et rådgivningsrum, der er indrettet som de unges rum ungerådgivning pr. telefon og en serie temamøder for forældre og unge om fx ensomhed, kærestesorger og det at tvivle på sig selv en Facebookgruppe; net-rådgivning med en svarfrist på 1-3 dage; forældreeftermiddage med et grupperådgivningsforløb. Som en særlig del har alle projekter arbejdet med at markedsføre deres tilbud om åben anonym rådgivning via for eksempel plakater, visitkort, foldere, lokal presse samt skolens og kommunens hjemmesider. I denne publikation samles der op på centrale tværgående erfaringer. Formålet er at give inspiration til danske kommuners indsats for at gøre den åbne og anonyme PPR-rådgivning til en del af skolernes arbejde med at fremme elevers trivsel og læring. Fokus er derfor på at præsentere en række opmærksomhedspunkter, som det er væsentligt at tage højde for, når kommuner står overfor at udvikle en skolerelateret åben og anonym rådgivning. Men først en kort præsentation af de 10 projekter og dernæst en kort opsamling af de tværgående resultater fra de 10 projekters udviklingsindsats. Hvad er åben anonym PPR? Når en psykologisk og pædagogisk rådgivning er åben og anonym, kan brugerne henvende sig og få rådgivning uden forudgående aftale. En åben og anonym rådgivning journaliseres ikke, og brugerne forbliver anonyme. Det er en rådgivning, der har fokus på brugernes umiddelbare behov og udbytte. 4

5 Åben anonym PPR på skoler og ungdomsskoler 5

6 10 forsøgsprojekter Kort beskrivelse af de 10 projekter og kontaktpersoner i kommunen 6

7 1 2 3 Ungetelefonen - teenageliv Favrskov Projektet har bestået af to delprojekter. Det ene delprojekt var at etablere en ungetelefon, som var en daglig telefonvagt fra kl , hvor den unge blev rådgivet og oplyst om andre rådgivningstilbud. Det var psykologer fra PPR-enheden, som på skift stod for ungetelefonen og rådgivningen. Det andet delprojekt har bestået af en opkvalificering af nære voksne omkring den unge (forældre, lærere, pædagoger, sundhedspersonale). Opkvalificeringen foregik dels på et stort temamøde for professionelle, dels gennem temamøder på de ti folkeskoler for forældre og unge i (og 10.) klasse, hvor der blev oplyst om ungetelefonen, dens funktion og hensigt. Kontakt: Jesper Riis Lindholm, Ungerådgivning Faxe Projektet etablerede to ungerådgivninger, hvor de unge kunne modtage rådgivning via samtale, telefon og . Ungerådgivningen har ikke haft faste åbningstider. Den unge ringer eller skriver til en sekretær, som indgår en aftale mellem den unge og rådgiveren i et af projektets lokaler. Rådgivningen blev tilbudt på en skole i Faxe og i et lokale i Haslev by. Disse blev udvalgt ud fra kommunens store geografiske spredning. På skolen i Faxe var rådgivningslokalet placeret i en bygning, som befinder sig forholdsvis adskilt fra de bygninger, hvor de store elever befinder sig, så de andre elever ikke kan se, når en elev benytter sig af rådgivningen. I Haslev ligger lokalet meget anonymt og centralt midt i byen. Begge lokaler blev indrettet som de unges rum. Rådgivningen blev foretaget af PPR-psykologer. Kontakt: Tina Hansen, Ungerådgivningen i Uddannelsescenter Gribskov Gribskov Projektet bestod af en åben anonym rådgivning med åbningstid fra kl én eftermiddag om ugen. De unge kunne enten møde spontant op eller træffe en aftale pr. telefon eller . Rådgivningen foregik i et lokale på Uddannelsescenter Gribskov i Helsinge. Lokalet var placeret i et neutralt område tæt ved skolens administration. Det var to PPR-psykologer, som skiftevis varetog rådgivningen. Kontakt: Andreas Elkjær, Åben anonym PPR på skoler og ungdomsskoler 7

8 Åben anonym psykologisk rådgivning for børn, unge, forældre og professionelle på børne- og ungeområdet Herlev 4 Projektet bestod af flere delprojekter: Rådgivning til professionelle på seks lokale folkeskoler i et fastlagt tidsrum (én time, typisk omkring middag) én gang om ugen. Rådgivning til børn, unge og forældre én gang om ugen i et fastlagt tidsrum uden for undervisningstid på en distriktsskole og i et lokale på kommunens ungdomsskole. Telefonrådgivning i et fastlagt tidsrum én gang om ugen Net-rådgivning via hjemmesiden Hjemmesiden indeholdt uddybende information om forskellige tilbud samt en mulighed for at skrive til PPR-psykologerne eller læse indlæg og svar i brevkassen. Rådgivningerne blev varetaget af PPR-psykologer og forgik på skolerne ansigt til ansigt, telefonisk og via . Kontakt: Henning Strand, Forælre-eftermiddage Hvidovre 5 Projektet bestod af forældreeftermiddage, hvor forældre kunne deltage i et anonymt rådgivningsforløb (á otte gange over et halvt år) i en gruppe med andre forældre. Forældreeftermiddagene blev afholdt i et lokale i en centralt placeret bygning, hvor der ikke står kommune henover, med det formål at skabe en mere tryg og intim stemning. Gruppen blev faciliteret af 2 PPR-psykologer, der sørgede for, at emner og problematikker, som forældrene fremførte, blev tematiseret og diskuteret i et professionelt refleksionsrum. Kontakt: Hanne Brinkmann Jacobsen, 8

9 6 7 8 Ung - og hvad så? Ishøj-Vallensbæk Projektet bestod af åben anonym rådgivning, som foregik i et lokale på Ungdomsskolen i Ishøj på et fastlagt tidspunkt to timer om ugen. Lokalet var placeret tæt ved indgangen til ungdomsskolen for at sikre en høj grad af tilgængelighed. Tanken var, at de unge kunne komme forbi uanmeldt, men i praksis ringede de unge og aftalte et møde på forhånd. Det var to PPR-psykologer, som forestod rådgivningen. Kontakt: Jimmy John Mortensen, Åben anonym rådgivning - den nære professionelle Jammerbugt Projektet bestod af et tilbud om konsultation og supervision for professionelle, som foregik i et fastlagt tidsrum i et bestemt lokale på skolerne. På store skoler (mere end 300 elever) blev der tilbudt supervision 2 x 2 timer om ugen, på mellemskoler 2 timer hver 14. dag og på små skoler 2 timer hver 4. uge. Den professionelle kunne enten møde op spontant, booke en tid gennem det interne it-system eller skrive sig på en liste ved supervisionslokalet. Supervisionen blev varetaget af psykologer fra PPR. Der var mulighed for supervision af henholdsvis ukendt såvel som kendt psykolog. Kontakt: Jesper Lykke Christensen, Åben rådgivning Lemvig Projektet bestod af et lettilgængeligt tilbud om åben anonym rådgivning hos Børne- og Familiecenteret (BFC). Hensigten med projektet var at øge det tværfaglige samarbejde i kommunen og signalere, at hele BFC står til rådighed. Rådgivningen foregik efter aftale, ved at den unge eller forældrene ringede eller sendte en til den rådgivningsansvarlige. Rådgivningen foregik typisk på BFC, men der var også mulighed for at mødes på folkeskolerne. En tværfaglig gruppe á seks personer forestod rådgivningen: To PPR-psykologer, to socialrådgivere og to familiekonsulenter. Disse havde også skiftevis ansvaret for telefonen og en, hvor der blev truffet aftaler. Kontakt: Steven Sidelmann Basnov, lemvig.dk Åben anonym PPR på skoler og ungdomsskoler 9

10 Åben anonym rådgivning - udvikling af lokal forebyggelse Roskilde 9 Projektet bestod af fem delprojekter: Åben anonym rådgivning til unge i klasse på alle kommunens skoler én time om ugen. De unge kunne møde spontant eller efter aftale. Rådgivningen foregik i et fast lokale og blev varetaget af en PPR-psykolog. Tværfaglig åben anonym rådgivning af professionelle (primært lærere) på tre folkeskoler to timer hver 14. dag. Det tværfaglige team bestod af en psykolog, en tale-hørekonsulent og en specialpædagogisk konsulent. Aftaler blev truffet spontant eller i forvejen. På tre folkeskoler arbejdedes der målrettet gennem forældreintra om synliggørelse af tilbuddet om åben anonym rådgivning til forældre. Tilbuddet om rådgivning var ikke et nyt tiltag, men det var synliggørelsen. Rådgivningen blev tilbudt telefonisk af skolens psykolog, per mail eller ved fremmøde efter aftale. Derudover var der en fast, åben træffetid én time hver 14. dag. Etablering af forum for erfaringsudveksling på tværs af forvaltninger. Desuden blev der afholdt en temadag for alle kommunens medarbejdere, som arbejdede med åben anonym rådgivning til målgruppen. Registrering af samtlige tilfælde af åben anonym rådgivning på alle folkeskoler med henblik på at kunne evaluere effekten af den ekstra indsats på skolerne. Kontakt: Malene Hein Damgaard, Den anonyme rådgivning for elever i klasse og deres forældre Silkeborg Projektet er et tilbud om åben anonym rådgivning på fem udvalgte skoler og en ungdomsskole. Rådgivningen blev tilbudt to timer om ugen uden for skoletid. Dertil blev der tilbudt rådgivning over mail (brevkasseform). De unge og deres forældre kunne møde op spontant i træffetiden eller kontakte psykologen telefonisk eller på mail for at aftale tid. Rådgivningen blev varetaget af en PPR-psykolog, der havde en fast tilknytning til skolen. Derudover etableredes et tæt tværfagligt samarbejde med et allerede eksisterende tilbud på én af de fem skoler: Dette bestod af et kommunalt forsøgsprojekt med ugentlig tilstedeværelse af en socialrådgiver fra Børne- og Familieafdelingen (servicelov), som tilbød åben rådgivning til elever, forældre og lærere/pædagoger. Kontakt: Poul Skaarup Jensen, 10 10

11 Et bidrag til at fremme trivsel og læring Åben anonym rådgivning kan medvirke til at fremme den enkelte elevs trivsel og indgåelsen i fællesskabet med kammeraterne. Den tværgående evaluering viser, at en åben og anonym rådgivning i tilknytning til skoler er succesfuld i den forstand, at der er en udbredt tilfredshed blandt de elever og forældre, som har brugt rådgivningen. Næsten alle brugere oplever, at de har fået brugbare råd, og mange kan forestille sig at opsøge en åben og anonym rådgivning igen. Rådgivningen handler om elevernes trivsel i form af følelsesmæssige vanskeligheder samt sociale vanskeligheder og konflikter i familien. Elever og forældre har fået råd i forbindelse med eksempelvis selvskadende adfærd, selvmordstanker, konflikter i familien, stress og nedtrykthed i forbindelse med skilsmisse. Rådgivningen bruges af både piger og drenge, men pigerne er i overtal. Den åbne og anonyme rådgivnings særlige styrke er, at den kan tage problemer i opløbet, inden de udvikler sig til alvorlige sager. I den forbindelse har denne rådgivningsform også den fordel, at den opsøges af elever, som det kan være vanskeligt at nå på andre måder, fordi de ikke er udad-reagerende og ikke har iøjnefaldende problemer. For forældre er det en stor kvalitet, når der er let adgang til rådgivningen, og de ikke bliver registreret i et kommunalt system. Den åbne og anonyme rådgivning når altså nye målgrupper, som PPR og myndighederne ikke traditionelt har kontakt til. Selvom rådgivningen er tilknyttet skolerne, omhandler kun en lille del af rådgivningen direkte faglige problemstillinger.når rådgivningen alligevel opleves som et bidrag til at fremme læringen, hænger det sammen med det forhold, at det faglige og det sociale (trivslen) er dimensioner af skolelivet, som er nøje forbundne. En tilgængelig, åben og anonym rådgivning er et oplagt og vigtigt redskab til øget inklusion, fordi der kan handles direkte på skolen, når behovet opstår, og fordi tilbuddet giver en forholdsvis let adgang til rådgivning og støtte. Som en projektleder udtrykker det: Det er meget i tråd med at tænke inkluderende. Det handler om at tænke alment, i fællesskaber, at handle tidligere, og at der er let adgang. En central udfordring for at opnå gode resultater er, at rådgivningen er kendt og bliver brugt på skolerne. I det følgende sætter vi fokus på de indsigter og udfordringer, som har vist sig i projekternes indsats med at fremme tilgængeligheden og synligheden af rådgivningen for elever og forældre. Åben anonym PPR på skoler og ungdomsskoler 11

12 Hvordan skabes et tilgængeligt og synlig tilbud? På de følgende sider præsenteres nogle centrale erfaringer og opmærksomhedspunkter fra de ti forsøgsprojekters arbejde med at gøre tilbuddet om åben og anonym rådgivning tilgængeligt og synligt på skoler og ungdomsskoler. Synliggørelsen af rådgivningstilbuddene er en væsentlig forudsætning for, at de bliver brugt. I den forbindelse er det vigtigt at være opmærksom på, at der er tale om en særlig markedsføringsopgave. Det skyldes, at formålet ikke må være at gøre tilbuddet iøjnefaldende, men at gøre det til en naturlig og normal del af skolens liv. Når rådgivningstilbuddet opleves som en selvfølgelig del af skolens hverdag, bliver det brugt. og det kræver en mangesidet indsats. I det følgende fremhæver vi tre centrale handlingsdimensioner. Oplysning om rådgivningens eksistens Tilrettelæggelse af rammerne for en åben og lettilgængelig rådgivning Gennemførelse af en anonym rådgivning På de følgende sider fremhæves en række opmærksomhedspunkter ved hver af de tre dimensioner. En central erfaring fra det 1-årige udviklingsprojekt er, at det tager tid og ofte mere end 1 år at gøre det naturligt for elever og forældre at opsøge PPR, når der er behov. At nå dertil kræver, at tilbuddet om åben anonym rådgivning er synligt og tilgængeligt 12

13 Oplysning om rådgivningens eksistens Kendskab til den åbne og anonyme rådgivning er en forudsætning for, at den bliver brugt. Men hvordan bør oplysningsindsatsen tilrettelægges, og hvad skal man være opmærksom på? En gennemgående erfaring er, at det er mund-til-mund-formidling, som fører til, at rådgivningen bliver brugt. Personlig formidling, navnlig via lærere, skoleledelse og rådgivere, har afgørende betydning for, om elever og forældre opsøger rådgivningstilbuddene. I den forbindelse er det vigtigt, at indholdet og karakteren af den lokale rådgivning er præsent i de professionelles mentale katalog af muligheder og løsningsforslag, som de kan foreslå unge og forældre. Det betyder ikke, at andre former for oplysning er overflødig, men det betyder, at gennemslagskraften er afhængig af, om de bliver parret med en personlig formidling. Møder med elever og forældremøder, hvor rådgivere inviteres til at præsentere tilbuddet, skaber opmærksomhed og forståelse for tilbuddets relevans. Møder har den fordel, at de giver anledning til dialog med de unge og forældrene. Det er samtidig en fordel, at rådgiverne kan møde potentielle brugere, så de kan få sat ansigt på. I præsentationen af tilbuddet har det vist sig givende at benytte person-cases, som kan fange opmærksomheden og skabe identifikation blandt deltagerne. Ved møderne er det nyttigt at have skriftligt materiale om tilbuddet med, som deles ud til alle, så ingen skal afsløre sig, ved at taget det selv. Trykt oplysningsmateriale i form af plakater, visitkort opslag, foldere og brochurer kan være nyttige og bidrage til at gøre tilbuddet om rådgivning til en naturlig del af skolens liv. Men de er ikke tilstrækkelige i sig selv, da plakater og opslag ofte bliver overset. Brochurernes formidlingseffekt afhænger af, om lærere og skoleledere bærer dem frem og bruger dem i formidlingen af tilbuddet. Særligt visitkort - med oplysning om rådgivningens formål, form, åbningstider og kontaktform - kan være vigtige redskaber at have ved hånden for lærere og skoleledere, og kan støtte dem i at fungere som ambassadører for rådgivningen. Digital formidling af rådgivningstilbuddet via kommunens, skolens hjemmeside, forældreintra, elevintra, facebookgrupper m.m. er vigtige for synligheden og naturaliseringen af rådgivningstilbuddet blandt forældre og elever. Men heller ikke denne digitale oplysning til forældre og elever vil alene føre til, at rådgivningen bliver benyttet, og denne kommunikationsform skal derfor parres med en personlig formidling Lokal presse som fx ugeaviser eller lokale radiokanaler kan skabe opmærksomhed om tilbuddet blandt forældre og navnlig hvis Åben anonym PPR på skoler og ungdomsskoler 13

14 det følges op af opbakning fra borgmestre og skoleledere. Også her gælder det, at denne form for oplysning ikke er tilstrækkelig til at få potentielle brugere til at henvende sig. Inddragelse af de unge på ungdomsskoler i udviklingen af oplysningsmaterialet kan i sig selv skabe opmærksomhed hos målgruppen og være en god måde at sikre, at materialet matcher de unges behov og sprogbrug. 14

15 Rammer for en åben og lettilgængelig rådgivning Den fysiske placering af rådgivningen og det tidsrum, hvor der er adgang til rådgivning, har stor betydning for, om den bliver brugt, og hvordan den bruges. Men hvor er den bedste placering af tilbuddet, og hvad skal man være opmærksom på? For skabe en værdifuld rådgivning skal tilbuddet placeres et sted, der på en gang er centralt og diskret. Brugerne foretrækker, at tilbuddet er tæt på, hvor de færdes i hverdagen; at de kan få hurtig hjælp, at det er muligt spontant at opsøge hjælp, og at det er uforpligtende. En rådgivning placeret på skoler og ungdomsskoler har den fordel, at den er tilgængelig, der hvor eleverne har deres daglig gang. Det fører til øget brug, når placering giver en høj eksponering og befinder sig på steder, hvor de unge færdes ofte. Samtidig er det vigtigt at sikre brugernes anonymitet, så navnlig eleverne føler sig sikre på, at de kan henvende sig anonymt uden, at andre elever og lærere opdager, at de har brug for psykolog. Det kan fx gøres ved at placere rådgivningen i et neutralt område sammen med administrative funktioner, så som skolens kontorer, tandlæge, sundhedsplejerske el.lign. Diskretionen kan også fremmes ved at lade rådgivningen foregå på områder, der normalt bruges på andre tidspunkter, end i det tidsrum, hvor der er åbent for rådgivning. En rådgivning placeret i bynære og centralt beliggende kommunale bygninger har den fordel, at det er oplagt for navnlig forældre, men også elever at færdes der i fritiden. Hvis en placering i kommunale bygninger vælges, bør man være opmærksom på, at de valgte bygninger ikke fremtræder meget kommunale, da det kommunale hos nogle potentielle brugere vækker negative associationer. En åbent-hus-rådgivning kan fremme tilgængeligheden. Her gives brugerne mulighed for at møde op på faste, ugentlige eller daglige tidspunkter fx i umiddelbar forlængelse af skoletiden, typisk kl Selvom denne tilgængelighed opleves som positiv, har den dog også den udfordring, at det skaber en usikkerhed om åbningstiderne, om man faktisk kan få en tid, og hvem man kommer til at tale med. Ventetid kan kompromittere brugernes oplevelse af anonymitet, og det samme kan bookingsedler uden for rådgivningslokalet. Den største udfordring er dog underudnyttelsen - at rådgivere kan spilde tiden, når der ikke kommer brugere. Mulighed for telefonisk tidsbestilling til rådgivningen er generelt ressourceeffektiv og fleksibelt. På den måde undgår både brugere og rådgivere at skulle vente forgæves. Der er også rådgivere, Åben anonym PPR på skoler og ungdomsskoler 15

16 der har haft gode erfaring med at lave aftaler pr. sms med de unge. Generelt opleves den fleksibilitet, som følger med tidsbestillingen, som vigtigere end den potentielle udfordring af anonymiteten, der følger med at opgive sit navn og telefonnummer. At foretage rådgivning telefonisk eller via øger fleksibiliteten og tilgængeligheden yderligere, fordi brugerne ikke behøver at møde op. Denne rådgivning kan enten ske via tidsbestilling (formidlet via en sekretær) eller ved åbne linjer på faste tidspunkter, hvor man taler eller chatter med en rådgiver. Tilbuddet om telefonisk rådgivning opleves som positivt, men har dog haft lav brugsfrekvens blandt eleverne. Tilbud om rådgivning havde meget få brugere både blandt forældre og elever. 16

17 Gennemførsel af en åben anonym rådgivning Anonymiteten er vigtig for, at både elever og forældre føler sig trygge ved at opsøge rådgivningen. Men de to grupper lægger vægt på forskellige aspekter. For elever og forældre er anonymiteten både et vigtigt og positivt aspekt ved rådgivningen. De forbinder generelt anonymitet med fortrolighed og med, at der ikke videregives oplysninger til andre, hverken systemet eller pårørende og venner. For eleverne er opmærksomheden særligt rettet mod anonymiteten i forhold til deres forældre og venner - at ingen får noget at vide. Det er centralt for elever, at rådgivningen er åben i den forstand, at den kan bruges af alle, at den er lettilgængelig, og at alle emner er legitime at bringe op. For forældrene lægges der især vægt på, at der ikke oprettes en sag i det kommunale system. Generelt gælder det, at tilgængelighed, fleksibilitet og lav ventetid har afgørende betydning for forældres brug af og tilfredshed med rådgivningen. For rådgiverne kan opretholdelsen af brugernes anonymitet være en udfordring. Selvom åben anonym rådgivning generelt hører under Serviceloven, fordi der er tale om rådgivning og ikke behandling eller diagnosticering, fortæller rådgivere, at de i praksis kan opleve, at rådgivningen af navnlig unge under 18 år, kan rumme situationer, hvor samtalerne tangerer en form eller et indhold, som normalt ville høre under psykologloven eller socialloven, og hvor psykologen skal henvise til andre myndigheder. I disse situationer kan anonymiteten opleves som en udfordring. Nogle rådgivere udtrykker bekymring over at arbejde i denne juridiske gråzone, og de er bange for at få en sag på halsen. Der er derfor rådgivere, som foreslår en sproglig ændring, hvor man erstatter betegnelse åben anonym rådgivning med den lige så sigende betegnelse åben rådgivning med tavshedspligt. Kendte og ukendte rådgivere har hver deres fordele. Det kan være en fordel, at skolepsykologen, der allerede kender skolen, også er åben-anonym-rådgiver, da vedkommende er et kendt ansigt for elever og forældre. Dette giver ofte tryghed og tillid. På den anden side kan brugere opleve, at deres anonymitet kompromitteres af, at psykologen allerede kender dem, og de kan finde det nemmere at tale åbent med en fremmed. Rådgivere, som i forvejen kender skolen, kan opleve loyalitetskonflikter, hvis rådgivningen eksempelvis drejer sig om en udfordring i forhold til en lærer eller leder. Faglig udvikling og fornyelse er en vigtig drivkræft for rådgivere, som engagerer sig i udviklingen af Åben anonym PPR på skoler og ungdomsskoler 17

18 18 åben anonym rådgivning. Rådgivere kan opleve, at deres faglighed udvikles ved, at de får flere forskellige vinkler på, hvordan man hjælper. Tværfaglig rådgivning i teams opleves som en kvalitet for både brugeren og rådgiverne, men den er samtidig ressourcekrævende både økonomisk og i forhold til koordineringen mellem forvaltningerne.

19 Åben anonym PPR på skoler og ungdomsskoler 19

20 Åben anonym PPR på skoler og ungdomsuddannelser Evaluering og erfaringsopsamling fra 10 forsøgsprojekter - en kort opsamling

Åben anonym PPR på skoler og ungdomsskoler. Evaluering og erfaringsopsamling fra 10 forsøgsprojekter

Åben anonym PPR på skoler og ungdomsskoler. Evaluering og erfaringsopsamling fra 10 forsøgsprojekter Åben anonym PPR på skoler og ungdomsskoler Evaluering og erfaringsopsamling fra 10 forsøgsprojekter UNDERVISNINGSMINISTERIET 2013 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 01 Sammenfatning 4 1.1 Et bidrag til at fremme trivsel

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

Kvalitetsstandard. Børne- og Ungerådgivningens forebyggende arbejde. Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23.

Kvalitetsstandard. Børne- og Ungerådgivningens forebyggende arbejde. Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23. Kvalitetsstandard Børne- Ungerådgivningens forebyggende arbejde Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23. september 2013 1 Hvorfor er vi her, hvad arbejder vi med? Børne- Ungerådgivningens

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Fraværsstrategi. - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune

Fraværsstrategi. - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune Fraværsstrategi - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune Forebyggelse af fravær i folkeskolen og frafald fra ungdomsuddannelserne Lolland Kommunale skolevæsen - fraværsstrategi.

Læs mere

Fremtidig organisering af Støttecenter Næsborgvej

Fremtidig organisering af Støttecenter Næsborgvej Fremtidig organisering af Støttecenter Næsborgvej Kommunalbestyrelsen har besluttet at samle tilbuddene til de psykisk sårbare borgere på Næsborgvej 90. Baggrunden er et ønske om at skabe et samlet miljø

Læs mere

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011 Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 20 62 72 Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk.

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

En fælles forståelsesramme om børn og unge

En fælles forståelsesramme om børn og unge En fælles forståelsesramme Om børn og unge Fælles værktøjer Forord Et nyt samarbejde har set dagens lys. Vi samler nu alle, der har kontakt med børn og unge om en fælles forståelsesramme, der kan beskrive

Læs mere

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Trivselserklæring for Mariager Skole Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Med vores trivselserklæring ønsker vi at skabe god trivsel

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Åben anonym pædogogisk psykologisk rådgivning på skoler og kommunale ungdomsskoler. Kortlægning og eksempler fra praksis. For Undervisningsministeriet

Åben anonym pædogogisk psykologisk rådgivning på skoler og kommunale ungdomsskoler. Kortlægning og eksempler fra praksis. For Undervisningsministeriet Åben anonym pædogogisk psykologisk rådgivning på skoler og kommunale ungdomsskoler Kortlægning og eksempler fra praksis For Undervisningsministeriet September 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 01 KONKLUSION 3 02

Læs mere

Flygtninge med traumer erfaringer fra Børn af krig og fred

Flygtninge med traumer erfaringer fra Børn af krig og fred Side 1 Flygtninge med traumer erfaringer fra Børn af krig og fred Flygtningebørn i folkeskolen afslutning på Børn af krig og fred Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

Læs mere

Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2014 2015

Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2014 2015 Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2014 2015 Mål for 2014 Evaluering af mål A: Arbejde med den narrative metode og brugen af FIT Da erfaringerne fra 2013 med den narrative metode og

Læs mere

Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet.

Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet. Ferslev Skole Inklusion begynder i hovedet. Handleplan for inklusion Forældreinformation Januar 2013 1 Indledning Inklusion betyder, at alle børn har lov til at gå på distriktsskolen og flere børn kan

Læs mere

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre Det tværfaglige samarbejde i Fredensborg Kommune Information til forældre Kære Forældre Glade børn er fundamentet for arbejdet med børn og unge i Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune arbejder målrettet

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

Beskrivelse af indsatsen overfor borgere med spiseforstyrrelse og selvskade pba. medlemsforslag fra VKOB

Beskrivelse af indsatsen overfor borgere med spiseforstyrrelse og selvskade pba. medlemsforslag fra VKOB NOTAT Til Socialudvalget Beskrivelse af indsatsen overfor borgere med spiseforstyrrelse og selvskade pba. medlemsforslag fra VKOB På baggrund af et medlemsforslag fra VKOB er Socialforvaltningen blevet

Læs mere

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår.

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Kære forældre Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Som vi skrev ud før ferien, så vil vi for fremtiden jævnligt sende informationsbreve

Læs mere

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er

Læs mere

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

DIALOGMØDE. udarbejdet i samarbejde med Servicestyrelsen

DIALOGMØDE. udarbejdet i samarbejde med Servicestyrelsen DIALOGMØDE udarbejdet i samarbejde med Servicestyrelsen De væsentligste pointer fra Dialogmødet: 1. Trivselsmetoden er et afsæt for dialog og samarbejde mellem forældre, daginstitution og socialrådgiver

Læs mere

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO 1 INDHOLD Flersprogede forældre 4 Introduktionen til dagtilbud/sfo 4 Det første møde 6 Dagtilbuddets/SFO ens målsætning, regler og dagligdag 6

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

HANDLINGSORIENTERET VIDEN I ALLE TYPER TRIVSELSUNDERSØGELSER

HANDLINGSORIENTERET VIDEN I ALLE TYPER TRIVSELSUNDERSØGELSER HANDLINGSORIENTERET VIDEN I ALLE TYPER TRIVSELSUNDERSØGELSER Mere end 700 skoler i Danmark bruger allerede Klassetrivsel.dk i deres daglige arbejde med trivsel, og flere og flere kommuner anvender Klassetrivsel.dk

Læs mere

Kapitel 11. vigtige adresser og telefonnumre. rådgivninger

Kapitel 11. vigtige adresser og telefonnumre. rådgivninger Kapitel 11 HAR DU BRUG FOR NOGEN AT TALE MED ELLER SAVNER DU HJÆLP TIL at KOMME VIDERE MED DIT LIV? vigtige adresser og telefonnumre Alle disse rådgivninger er gratis at benytte. Du kan ringe, chatte eller

Læs mere

Social indsats på Center-10 Hvorfor er der behov for en social indsats Hvad sker der, hvad er aftalt, Hvad er endnu ikke på plads Hvad kunne vi ønske

Social indsats på Center-10 Hvorfor er der behov for en social indsats Hvad sker der, hvad er aftalt, Hvad er endnu ikke på plads Hvad kunne vi ønske Social indsats på Center-10 Hvorfor er der behov for en social indsats Hvad sker der, hvad er aftalt, Hvad er endnu ikke på plads Hvad kunne vi ønske os? Vores udfordring: 65% udfyldte spørgeskema(248

Læs mere

Borgerkommunikation i Silkeborg Kommune. - Service- og kanalstrategi 2010-2015

Borgerkommunikation i Silkeborg Kommune. - Service- og kanalstrategi 2010-2015 Borgerkommunikation i Silkeborg Kommune - Service- og kanalstrategi 2010-2015 Indholdsfortegnelse Indledning Indledning... 3 Definition og afgrænsning... 4 Vision, pejlemærker og mål... 6 Hvad er strategien,

Læs mere

Tilsynsrapport 2013 Vejby Bo- og Beskæftigelse - Test af Socialstyrelsens kvalitetsmodel

Tilsynsrapport 2013 Vejby Bo- og Beskæftigelse - Test af Socialstyrelsens kvalitetsmodel Tilsynsrapport 2013 Vejby Bo- og Beskæftigelse - Test af Socialstyrelsens kvalitetsmodel 1. Faktuelle oplysninger Tilbuddets navn, adresse, tlf. samt e-mail Tilbud efter serviceloven Tilsynskonsulent/er

Læs mere

Hvem kan hjælpe? Ræk mig en hånd

Hvem kan hjælpe? Ræk mig en hånd Hvem kan hjælpe? Ræk mig en hånd Hvorfor denne folder? Er du bekymret for et barn eller en ung enten i din omgangskreds eller i forbindelse med dit arbejde? Eller er du selv et barn eller et ungt menneske,

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Ledelse: Skoleleder / aftaleholder Afdelingsleder med ansvar for administrativ og pædagogisk ledelse af specialklasserne Viceskoleleder

Ledelse: Skoleleder / aftaleholder Afdelingsleder med ansvar for administrativ og pædagogisk ledelse af specialklasserne Viceskoleleder Specialklasserække på Ådalsskolen Ådalsskolen er en kommunal folkeskole med ca. 350 elever beliggende i den vestlige del af Syddjurs kommune. På Ådalsskolen er der desuden en specialklasserække, der er

Læs mere

Hvor går man hen, hvis man har et misbrug, man gerne vil ud af?

Hvor går man hen, hvis man har et misbrug, man gerne vil ud af? Hvor går man hen, hvis man har et misbrug, man gerne vil ud af? Hjælp til misbrugere af alkohol og euforiserende stoffer, i Horsens Kommune 1 2 Dette katalog er en oversigt over behandlings og rådgivningstilbud,

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Bog: Ledelse af frivillige. Særpris i dag: 239 kr. Ledelse af frivillige V/ Sociolog Foredragsholder og konsulent Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO Udfordringer og styrker Hvad er jeres styrker

Læs mere

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Center for Børn og Undervisning 2015 Indhold Indledning... 2 1. Mødeaktiviteter for ledere, pædagoger, børnehaveklasseledere

Læs mere

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag Forebyggelsen i grundskolen - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag Foto Fotograf Hans Grundsøe Indledning Anbefalinger Skoleinterventioner er en af de indsatser, der med størst sandsynlighed

Læs mere

Emne _Sundhed ved fødsel både før og efter ind tænkt ressourcesvage familier f.eks. 1 + 4 alm. Gruppes nr. 6_ Nr. 18

Emne _Sundhed ved fødsel både før og efter ind tænkt ressourcesvage familier f.eks. 1 + 4 alm. Gruppes nr. 6_ Nr. 18 Emne _Sundhed ved fødsel både før og efter ind tænkt ressourcesvage familier f.eks. 1 + 4 alm. Gruppes nr. 6_ Nr. 18 Sundhedsfremme i tidlig stadie Sundhedsplejen + frivillige Sundhedsplejen + frivillige

Læs mere

Udvikling af Børne- og Skoleområdet

Udvikling af Børne- og Skoleområdet ORIENTERING Dec 14 Udvikling af Børne- og Skoleområdet I 2015 igangsættes en proces, der skal belyse og bearbejde de kommende års udvikling på dagtilbuds-, skole- og ungeområdet. I denne orientering er

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

Seksualpolitik Gyldenstenskolen 26.oktober 2012

Seksualpolitik Gyldenstenskolen 26.oktober 2012 Seksualpolitik Gyldenstenskolen 26.oktober 2012 Formål Skolens har først og fremmest brug for en seksualpolitik for at forebygge krænkelser og seksuelle overgreb, men også for give personalet på skolen

Læs mere

Den åbne skole. v. Specialkonsulent Hong Quang Ha. Undervisningsministeriet, Ressourcecenter for Folkeskolen

Den åbne skole. v. Specialkonsulent Hong Quang Ha. Undervisningsministeriet, Ressourcecenter for Folkeskolen Den åbne skole v. Specialkonsulent Hong Quang Ha Undervisningsministeriet, Ressourcecenter for Folkeskolen Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 5 Disposition Kort om Ressourcecenter

Læs mere

Arbejdsgrundlag. for Trivselsforum og SSP-samarbejdet

Arbejdsgrundlag. for Trivselsforum og SSP-samarbejdet Arbejdsgrundlag for Trivselsforum og SSP-samarbejdet Arbejdsgrundlag for Trivselsforum og SSP-samarbejdet Trivselsforum og SSP-samarbejdet ses i Aalborg Kommune som en samlet størrelse. Dette skyldes,

Læs mere

Kender du et barn, der mistrives? Eller en ung, der har brug for hjælp?

Kender du et barn, der mistrives? Eller en ung, der har brug for hjælp? 2009 Kender du et barn, der mistrives? Eller en ung, der har brug for hjælp? Kender du et barn, der mistrives? Eller en ung, der har brug for hjælp? Aabenraa Kommune yder hjælp til børn, unge og familier

Læs mere

Information om Livslinien. - til dig som ønsker at vide mere om at være frivillig

Information om Livslinien. - til dig som ønsker at vide mere om at være frivillig Information om Livslinien - til dig som ønsker at vide mere om at være frivillig Organisationen Livslinien Livslinien er en landsdækkende humanitær organisation, der forebygger selvmord og selvmordsforsøg.

Læs mere

Information om Livslinien

Information om Livslinien Information om Livslinien Livslinien har forståelse for, at selvmord kan opleves som en udvej, men vil til enhver tid hjælpe med at se andre muligheder Livsliniens holdning til selvmord Organisationen

Læs mere

Sjældne Diagnoser Frederiksholms Kanal 2, 3. 1220 København K tlf. 33140010. mail@sjaeldnediagnoser.dk www.sjaeldnediagnoser.dk

Sjældne Diagnoser Frederiksholms Kanal 2, 3. 1220 København K tlf. 33140010. mail@sjaeldnediagnoser.dk www.sjaeldnediagnoser.dk Sjældne Diagnoser Frederiksholms Kanal 2, 3. 1220 København K tlf. 33140010 mail@sjaeldnediagnoser.dk www.sjaeldnediagnoser.dk Under protektion af H.K.H. Kronprinsesse Mary Den gode vejledning Sammenskrivning

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune. Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00

Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune. Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune, sammen med en repræsentant her fra, aflagt

Læs mere

SSP-katalog 2013-2014

SSP-katalog 2013-2014 SSP-katalog 2013-2014 1 Indhold Kære klasselærer... 3 SSP-samarbejdet... 4 TEMA OG DIALOG I KLASSEN... 5 Ad hoc puljen... 6 7. klasser... 7 7.- 9. klasser... 9 Sparring og Samarbejde... 10 Konsulentbistand

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige

Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige GLADSAXE KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Analyse og Udvikling Den 24. januar 2013 Svend Bayer Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige Gladsaxe Kommunes spilleregler

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Bostøtten team Midtby Psykiatriens hus Falkevej 5 8600 Silkeborg www.socialpsykiatri-silkeborg.dk

Læs mere

Opfølgningsplan. Baggrund: Problemstilling: Mål: 3-års erfaring med HF Uddannelsesfremmede unge. Dette bekræftes af xxx

Opfølgningsplan. Baggrund: Problemstilling: Mål: 3-års erfaring med HF Uddannelsesfremmede unge. Dette bekræftes af xxx Opfølgningsplan Baggrund: Uddannelse spiller en helt central rolle i den politiske debat om indretningen af fremtidens velfærdssamfund. Der er i disse år et meget stort fokus på uddannelsessystemet og

Læs mere

Drama som pædagogisk metode til trivsel

Drama som pædagogisk metode til trivsel Drama som pædagogisk metode til trivsel 9 dramaworkshops á 2 dage på 9 skoler fordelt på: Region Hovedstaden Sønderbro Skole Risbjergskolen Hedelyskolen Region Syddanmark 4kløverskolen Issøskolen Rinkenæs

Læs mere

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK Københavns Lærerforening ønsker at sikre lettilgængelig og tidssvarende kommunikation til og fra medlemmer og omverdenen. Vores indsats skal være præget af åbenhed, professionalitet

Læs mere

9.x Aars Skole 2013/14

9.x Aars Skole 2013/14 9.x Aars Skole 2013/14 Skolens kontakt informationer Aars skole AKT-afdelingen Kirkegade 4 Tlf: 99 66 88 00 Pædagogisk leder for AKT-afdelingen: Helle Stender (HST) Tlf: 99 66 88 05 E mail: hst@vesthimmerland.dk

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. og 3. PRAKTIKPERIODE, SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. og 3. PRAKTIKPERIODE, SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK PRAKTIKBESKRIVELSE 2. og 3. PRAKTIKPERIODE, SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse

Læs mere

Status den frivillige mentorindsats

Status den frivillige mentorindsats For unge der har et spinkelt voksent netværk, er ensomme eller er i en anden sårbar livssituation, vil det at have en frivillig mentor give den unge tryghed og styrke den unges selvværd og tillid til sig

Læs mere

Center for ADHD. Forældretræning. Konsulentydelser. Kurser. Udvikling. Viden. Forskning. Rådgivning. Terapi

Center for ADHD. Forældretræning. Konsulentydelser. Kurser. Udvikling. Viden. Forskning. Rådgivning. Terapi ADHD og hvad så? Center for ADHD Forældretræning Konsulentydelser Kurser Udvikling Viden Forskning Rådgivning Terapi Hvad er Center for ADHD? Børn med ADHD eller lignende symptomer skal have hjælp så tidligt

Læs mere

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00 Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg i Boenheden

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Hvordan får vi mere gang i anvendelsen af BørneIntra..? Lars Lomborg Nielsen, UNI-C

Hvordan får vi mere gang i anvendelsen af BørneIntra..? Lars Lomborg Nielsen, UNI-C Hvordan får vi mere gang i anvendelsen af BørneIntra..? Teori: Forandringsledelse & Motivation Stadie-teorier - fx I spidsen for forandring af John Kotter. Hvorfor opstår modstand mod forandring? - fx

Læs mere

- en effektundersøgelse

- en effektundersøgelse SKOLESTØTTE til børn i familiepleje - en effektundersøgelse Hvordan kan man bedst støtte op om god skoletrivsel, inklusion og faglig udvikling for børn i familiepleje? Dette forskningsprojekt skal undersøge

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Kort om 2. år med skolepædagog.

Kort om 2. år med skolepædagog. Kort om 2. år med skolepædagog. Projekt 2010/2012 på Iselingeskolen To år med skolepædagog i udskolingen Evalueringsrapport 1 1: Fakta om skolepædagogordningen på Iselingeskolen 2010-2012 Betegnelsen skolepædagog

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Aftale mellem. Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole og Børnehus 2012 & 2014

Aftale mellem. Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole og Børnehus 2012 & 2014 Aftale mellem Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole og Børnehus 2012 & 2014 Skabelon for aftalen 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Beskrivelse af lederstillingen ved Skrøbelev Skole: - Familiecenter Flexhuset - Heldagsskole. Langeland Kommune

Beskrivelse af lederstillingen ved Skrøbelev Skole: - Familiecenter Flexhuset - Heldagsskole. Langeland Kommune Beskrivelse af lederstillingen ved Skrøbelev Skole: - Familiecenter Flexhuset - Heldagsskole Langeland Kommune Beskrivelse af Skrøbelev Skole Skrøbelev Skole er en ny institution, der startede med heldagsskole

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Kort og godt om. Ådalskolen. - en af Ringsted Kommunes specialskoler

Kort og godt om. Ådalskolen. - en af Ringsted Kommunes specialskoler Ådalskolen Eriksvej 4, 4100 Ringsted Tlf. 5762 8400 aadalskolen@ringsted.dk www.aadalskolen.dk Kort og godt om Ådalskolen - en af Ringsted Kommunes specialskoler Ådalskolen tilbyder specialundervisning

Læs mere

Rapport. Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej

Rapport. Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej Hvidovre Kommune Rapport Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej september 2008 1 Læsevejledning Der redegøres i det følgende for resultatet af det uanmeldte tilsynsbesøg i bofællesskabet Holmelundsvej.

Læs mere

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 Q1 Dit barns alder Besvaret: 216 Sprunget over: 0 10 8 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 11,11% 24 12,04%

Læs mere

Bavnehøj Skoles profil

Bavnehøj Skoles profil Bavnehøj Skoles profil Fra 2012 er Bavnehøj Skole profilskole. Vi har fokus på at sammenkoble faglig læring med fysisk aktivitet og en kreativ tilgang. Vores profil Læring i bevægelse kundskaber, krop

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

VELKOMMEN til den kommunale dagpleje

VELKOMMEN til den kommunale dagpleje VELKOMMEN til den kommunale dagpleje VELKOMMEN - til den kommunale dagpleje i Jammerbugt Kommune Med denne pjece ønsker vi at byde jer velkommen som forældre i den kommunale dagpleje i Jammerbugt Kommune.

Læs mere

Handlingsplan for læseindsats

Handlingsplan for læseindsats Handlingsplan for læseindsats 2015 under før efter ude inde inde kan ikke kan næsten kan selv Erhvervsuddannelser og AMU Jordbrugets UddannelsesCenter Århus Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Evaluering

Læs mere

Handlingsplan 2014-2018

Handlingsplan 2014-2018 Handlingsplan 2014-2018 SSP Fredensborg INDHOLD Indledning.......1 Ansvarsfordeling i forhold til handlingsplanen.......2 Generel forebyggelse..........4 Specifik forebyggelse...... 5 Fokuspunkter...7

Læs mere

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Nordsjællands Hospital Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Afslutningsrapport Conny Kuhlman Jordemoder 01-10-2014 B1 - evaluering - HIH Afslutningsrapport Projekt Efterfødselssamtaler til gruppe

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

Praktiske forhold. 1 Skolebestyrelse og skoleledelse

Praktiske forhold. 1 Skolebestyrelse og skoleledelse Praktiske forhold 1. Skolebestyrelse og skoleledelse 2. Klasseforældreråd 3. Sundhedspleje 4. Pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) 5. Familiehus Nord 6. Specialundervisning og inklusion 7. Skolerejser

Læs mere

Antimobbeplan. Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog)

Antimobbeplan. Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog) Antimobbeplan På Enghavegård vil vi være en mobbefri skole. Vi lægger stor vægt på, at børnene trives og er en del af et socialt og lærende fællesskab. Mobning har en ekskluderende funktion og skaber mistrivsel

Læs mere

Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution

Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution Bemærk, at I kan ansøge, selvom I endnu ikke har fundet jeres netværkspartnere. 1. Grundoplysninger om ansøger A. Ansøger: Kategori (afkrydsning sæt kryds

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere