Åben anonym PPR på skoler og ungdomsuddannelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Åben anonym PPR på skoler og ungdomsuddannelser"

Transkript

1 Åben anonym PPR på skoler og ungdomsuddannelser Evaluering og erfaringsopsamling fra 10 forsøgsprojekter - en kort opsamling

2 Folderen er udarbejdet for Undervisningsministeriet af NIRAS som led i projektet Åben anonym psykologisk-pædagogisk rådgivning på skoler og kommunale ungdomsskoler. Indsamling, evaluering og formidling. NIRAS har udarbejdet layout og alle illustrationer. Maj 2014

3 Indhold Om åben anonym rådgivning s 4 10 forsøgsprojekter s 6 Et bidrag til at fremme trivsel og læring s 11 Oplysning om rådgivningens eksistens s 13 Hvordan skabes et tilgængeligt og synligt tilbud s 12 Rammer for en åben og lettligængelig rådgivning s 15 Gennemførelse af en åben anonym rådgivning s 17

4 Om åben anonym PPR Nedenfor videregives erfaringer fra ti kommuners etårige forsøgsarbejde med at udvikle en åben og anonym PPR i tilknytning til deres skoler og ungdomsskoler. Udviklingsprojektet er støttet af statspuljemidler og havde to overordnede fokuspunkter: Hvordan tilrettelægges en åben rådgivning, så den både er kendt og tilgængelig og derfor bliver anvendt af eleverne og deres forældre? Hvordan fremmer rådgivningen elevernes trivsel og dermed også læringen i den almindelige undervisning? Med afsæt i disse to fokuspunkter har 10 projekter arbejdet med at udvikle en lang række forskellige indsatser, eksempelvis: en ungetelefon, hvor en psykolog sidder klar ved røret hver dag fra kl en ugentlig åben anonym rådgivningstime tilbudt elever og forældre i et lokale på skoler og ungdomsskoler et rådgivningsrum, der er indrettet som de unges rum ungerådgivning pr. telefon og en serie temamøder for forældre og unge om fx ensomhed, kærestesorger og det at tvivle på sig selv en Facebookgruppe; net-rådgivning med en svarfrist på 1-3 dage; forældreeftermiddage med et grupperådgivningsforløb. Som en særlig del har alle projekter arbejdet med at markedsføre deres tilbud om åben anonym rådgivning via for eksempel plakater, visitkort, foldere, lokal presse samt skolens og kommunens hjemmesider. I denne publikation samles der op på centrale tværgående erfaringer. Formålet er at give inspiration til danske kommuners indsats for at gøre den åbne og anonyme PPR-rådgivning til en del af skolernes arbejde med at fremme elevers trivsel og læring. Fokus er derfor på at præsentere en række opmærksomhedspunkter, som det er væsentligt at tage højde for, når kommuner står overfor at udvikle en skolerelateret åben og anonym rådgivning. Men først en kort præsentation af de 10 projekter og dernæst en kort opsamling af de tværgående resultater fra de 10 projekters udviklingsindsats. Hvad er åben anonym PPR? Når en psykologisk og pædagogisk rådgivning er åben og anonym, kan brugerne henvende sig og få rådgivning uden forudgående aftale. En åben og anonym rådgivning journaliseres ikke, og brugerne forbliver anonyme. Det er en rådgivning, der har fokus på brugernes umiddelbare behov og udbytte. 4

5 Åben anonym PPR på skoler og ungdomsskoler 5

6 10 forsøgsprojekter Kort beskrivelse af de 10 projekter og kontaktpersoner i kommunen 6

7 1 2 3 Ungetelefonen - teenageliv Favrskov Projektet har bestået af to delprojekter. Det ene delprojekt var at etablere en ungetelefon, som var en daglig telefonvagt fra kl , hvor den unge blev rådgivet og oplyst om andre rådgivningstilbud. Det var psykologer fra PPR-enheden, som på skift stod for ungetelefonen og rådgivningen. Det andet delprojekt har bestået af en opkvalificering af nære voksne omkring den unge (forældre, lærere, pædagoger, sundhedspersonale). Opkvalificeringen foregik dels på et stort temamøde for professionelle, dels gennem temamøder på de ti folkeskoler for forældre og unge i (og 10.) klasse, hvor der blev oplyst om ungetelefonen, dens funktion og hensigt. Kontakt: Jesper Riis Lindholm, Ungerådgivning Faxe Projektet etablerede to ungerådgivninger, hvor de unge kunne modtage rådgivning via samtale, telefon og . Ungerådgivningen har ikke haft faste åbningstider. Den unge ringer eller skriver til en sekretær, som indgår en aftale mellem den unge og rådgiveren i et af projektets lokaler. Rådgivningen blev tilbudt på en skole i Faxe og i et lokale i Haslev by. Disse blev udvalgt ud fra kommunens store geografiske spredning. På skolen i Faxe var rådgivningslokalet placeret i en bygning, som befinder sig forholdsvis adskilt fra de bygninger, hvor de store elever befinder sig, så de andre elever ikke kan se, når en elev benytter sig af rådgivningen. I Haslev ligger lokalet meget anonymt og centralt midt i byen. Begge lokaler blev indrettet som de unges rum. Rådgivningen blev foretaget af PPR-psykologer. Kontakt: Tina Hansen, Ungerådgivningen i Uddannelsescenter Gribskov Gribskov Projektet bestod af en åben anonym rådgivning med åbningstid fra kl én eftermiddag om ugen. De unge kunne enten møde spontant op eller træffe en aftale pr. telefon eller . Rådgivningen foregik i et lokale på Uddannelsescenter Gribskov i Helsinge. Lokalet var placeret i et neutralt område tæt ved skolens administration. Det var to PPR-psykologer, som skiftevis varetog rådgivningen. Kontakt: Andreas Elkjær, Åben anonym PPR på skoler og ungdomsskoler 7

8 Åben anonym psykologisk rådgivning for børn, unge, forældre og professionelle på børne- og ungeområdet Herlev 4 Projektet bestod af flere delprojekter: Rådgivning til professionelle på seks lokale folkeskoler i et fastlagt tidsrum (én time, typisk omkring middag) én gang om ugen. Rådgivning til børn, unge og forældre én gang om ugen i et fastlagt tidsrum uden for undervisningstid på en distriktsskole og i et lokale på kommunens ungdomsskole. Telefonrådgivning i et fastlagt tidsrum én gang om ugen Net-rådgivning via hjemmesiden Hjemmesiden indeholdt uddybende information om forskellige tilbud samt en mulighed for at skrive til PPR-psykologerne eller læse indlæg og svar i brevkassen. Rådgivningerne blev varetaget af PPR-psykologer og forgik på skolerne ansigt til ansigt, telefonisk og via . Kontakt: Henning Strand, Forælre-eftermiddage Hvidovre 5 Projektet bestod af forældreeftermiddage, hvor forældre kunne deltage i et anonymt rådgivningsforløb (á otte gange over et halvt år) i en gruppe med andre forældre. Forældreeftermiddagene blev afholdt i et lokale i en centralt placeret bygning, hvor der ikke står kommune henover, med det formål at skabe en mere tryg og intim stemning. Gruppen blev faciliteret af 2 PPR-psykologer, der sørgede for, at emner og problematikker, som forældrene fremførte, blev tematiseret og diskuteret i et professionelt refleksionsrum. Kontakt: Hanne Brinkmann Jacobsen, 8

9 6 7 8 Ung - og hvad så? Ishøj-Vallensbæk Projektet bestod af åben anonym rådgivning, som foregik i et lokale på Ungdomsskolen i Ishøj på et fastlagt tidspunkt to timer om ugen. Lokalet var placeret tæt ved indgangen til ungdomsskolen for at sikre en høj grad af tilgængelighed. Tanken var, at de unge kunne komme forbi uanmeldt, men i praksis ringede de unge og aftalte et møde på forhånd. Det var to PPR-psykologer, som forestod rådgivningen. Kontakt: Jimmy John Mortensen, Åben anonym rådgivning - den nære professionelle Jammerbugt Projektet bestod af et tilbud om konsultation og supervision for professionelle, som foregik i et fastlagt tidsrum i et bestemt lokale på skolerne. På store skoler (mere end 300 elever) blev der tilbudt supervision 2 x 2 timer om ugen, på mellemskoler 2 timer hver 14. dag og på små skoler 2 timer hver 4. uge. Den professionelle kunne enten møde op spontant, booke en tid gennem det interne it-system eller skrive sig på en liste ved supervisionslokalet. Supervisionen blev varetaget af psykologer fra PPR. Der var mulighed for supervision af henholdsvis ukendt såvel som kendt psykolog. Kontakt: Jesper Lykke Christensen, Åben rådgivning Lemvig Projektet bestod af et lettilgængeligt tilbud om åben anonym rådgivning hos Børne- og Familiecenteret (BFC). Hensigten med projektet var at øge det tværfaglige samarbejde i kommunen og signalere, at hele BFC står til rådighed. Rådgivningen foregik efter aftale, ved at den unge eller forældrene ringede eller sendte en til den rådgivningsansvarlige. Rådgivningen foregik typisk på BFC, men der var også mulighed for at mødes på folkeskolerne. En tværfaglig gruppe á seks personer forestod rådgivningen: To PPR-psykologer, to socialrådgivere og to familiekonsulenter. Disse havde også skiftevis ansvaret for telefonen og en, hvor der blev truffet aftaler. Kontakt: Steven Sidelmann Basnov, lemvig.dk Åben anonym PPR på skoler og ungdomsskoler 9

10 Åben anonym rådgivning - udvikling af lokal forebyggelse Roskilde 9 Projektet bestod af fem delprojekter: Åben anonym rådgivning til unge i klasse på alle kommunens skoler én time om ugen. De unge kunne møde spontant eller efter aftale. Rådgivningen foregik i et fast lokale og blev varetaget af en PPR-psykolog. Tværfaglig åben anonym rådgivning af professionelle (primært lærere) på tre folkeskoler to timer hver 14. dag. Det tværfaglige team bestod af en psykolog, en tale-hørekonsulent og en specialpædagogisk konsulent. Aftaler blev truffet spontant eller i forvejen. På tre folkeskoler arbejdedes der målrettet gennem forældreintra om synliggørelse af tilbuddet om åben anonym rådgivning til forældre. Tilbuddet om rådgivning var ikke et nyt tiltag, men det var synliggørelsen. Rådgivningen blev tilbudt telefonisk af skolens psykolog, per mail eller ved fremmøde efter aftale. Derudover var der en fast, åben træffetid én time hver 14. dag. Etablering af forum for erfaringsudveksling på tværs af forvaltninger. Desuden blev der afholdt en temadag for alle kommunens medarbejdere, som arbejdede med åben anonym rådgivning til målgruppen. Registrering af samtlige tilfælde af åben anonym rådgivning på alle folkeskoler med henblik på at kunne evaluere effekten af den ekstra indsats på skolerne. Kontakt: Malene Hein Damgaard, Den anonyme rådgivning for elever i klasse og deres forældre Silkeborg Projektet er et tilbud om åben anonym rådgivning på fem udvalgte skoler og en ungdomsskole. Rådgivningen blev tilbudt to timer om ugen uden for skoletid. Dertil blev der tilbudt rådgivning over mail (brevkasseform). De unge og deres forældre kunne møde op spontant i træffetiden eller kontakte psykologen telefonisk eller på mail for at aftale tid. Rådgivningen blev varetaget af en PPR-psykolog, der havde en fast tilknytning til skolen. Derudover etableredes et tæt tværfagligt samarbejde med et allerede eksisterende tilbud på én af de fem skoler: Dette bestod af et kommunalt forsøgsprojekt med ugentlig tilstedeværelse af en socialrådgiver fra Børne- og Familieafdelingen (servicelov), som tilbød åben rådgivning til elever, forældre og lærere/pædagoger. Kontakt: Poul Skaarup Jensen, 10 10

11 Et bidrag til at fremme trivsel og læring Åben anonym rådgivning kan medvirke til at fremme den enkelte elevs trivsel og indgåelsen i fællesskabet med kammeraterne. Den tværgående evaluering viser, at en åben og anonym rådgivning i tilknytning til skoler er succesfuld i den forstand, at der er en udbredt tilfredshed blandt de elever og forældre, som har brugt rådgivningen. Næsten alle brugere oplever, at de har fået brugbare råd, og mange kan forestille sig at opsøge en åben og anonym rådgivning igen. Rådgivningen handler om elevernes trivsel i form af følelsesmæssige vanskeligheder samt sociale vanskeligheder og konflikter i familien. Elever og forældre har fået råd i forbindelse med eksempelvis selvskadende adfærd, selvmordstanker, konflikter i familien, stress og nedtrykthed i forbindelse med skilsmisse. Rådgivningen bruges af både piger og drenge, men pigerne er i overtal. Den åbne og anonyme rådgivnings særlige styrke er, at den kan tage problemer i opløbet, inden de udvikler sig til alvorlige sager. I den forbindelse har denne rådgivningsform også den fordel, at den opsøges af elever, som det kan være vanskeligt at nå på andre måder, fordi de ikke er udad-reagerende og ikke har iøjnefaldende problemer. For forældre er det en stor kvalitet, når der er let adgang til rådgivningen, og de ikke bliver registreret i et kommunalt system. Den åbne og anonyme rådgivning når altså nye målgrupper, som PPR og myndighederne ikke traditionelt har kontakt til. Selvom rådgivningen er tilknyttet skolerne, omhandler kun en lille del af rådgivningen direkte faglige problemstillinger.når rådgivningen alligevel opleves som et bidrag til at fremme læringen, hænger det sammen med det forhold, at det faglige og det sociale (trivslen) er dimensioner af skolelivet, som er nøje forbundne. En tilgængelig, åben og anonym rådgivning er et oplagt og vigtigt redskab til øget inklusion, fordi der kan handles direkte på skolen, når behovet opstår, og fordi tilbuddet giver en forholdsvis let adgang til rådgivning og støtte. Som en projektleder udtrykker det: Det er meget i tråd med at tænke inkluderende. Det handler om at tænke alment, i fællesskaber, at handle tidligere, og at der er let adgang. En central udfordring for at opnå gode resultater er, at rådgivningen er kendt og bliver brugt på skolerne. I det følgende sætter vi fokus på de indsigter og udfordringer, som har vist sig i projekternes indsats med at fremme tilgængeligheden og synligheden af rådgivningen for elever og forældre. Åben anonym PPR på skoler og ungdomsskoler 11

12 Hvordan skabes et tilgængeligt og synlig tilbud? På de følgende sider præsenteres nogle centrale erfaringer og opmærksomhedspunkter fra de ti forsøgsprojekters arbejde med at gøre tilbuddet om åben og anonym rådgivning tilgængeligt og synligt på skoler og ungdomsskoler. Synliggørelsen af rådgivningstilbuddene er en væsentlig forudsætning for, at de bliver brugt. I den forbindelse er det vigtigt at være opmærksom på, at der er tale om en særlig markedsføringsopgave. Det skyldes, at formålet ikke må være at gøre tilbuddet iøjnefaldende, men at gøre det til en naturlig og normal del af skolens liv. Når rådgivningstilbuddet opleves som en selvfølgelig del af skolens hverdag, bliver det brugt. og det kræver en mangesidet indsats. I det følgende fremhæver vi tre centrale handlingsdimensioner. Oplysning om rådgivningens eksistens Tilrettelæggelse af rammerne for en åben og lettilgængelig rådgivning Gennemførelse af en anonym rådgivning På de følgende sider fremhæves en række opmærksomhedspunkter ved hver af de tre dimensioner. En central erfaring fra det 1-årige udviklingsprojekt er, at det tager tid og ofte mere end 1 år at gøre det naturligt for elever og forældre at opsøge PPR, når der er behov. At nå dertil kræver, at tilbuddet om åben anonym rådgivning er synligt og tilgængeligt 12

13 Oplysning om rådgivningens eksistens Kendskab til den åbne og anonyme rådgivning er en forudsætning for, at den bliver brugt. Men hvordan bør oplysningsindsatsen tilrettelægges, og hvad skal man være opmærksom på? En gennemgående erfaring er, at det er mund-til-mund-formidling, som fører til, at rådgivningen bliver brugt. Personlig formidling, navnlig via lærere, skoleledelse og rådgivere, har afgørende betydning for, om elever og forældre opsøger rådgivningstilbuddene. I den forbindelse er det vigtigt, at indholdet og karakteren af den lokale rådgivning er præsent i de professionelles mentale katalog af muligheder og løsningsforslag, som de kan foreslå unge og forældre. Det betyder ikke, at andre former for oplysning er overflødig, men det betyder, at gennemslagskraften er afhængig af, om de bliver parret med en personlig formidling. Møder med elever og forældremøder, hvor rådgivere inviteres til at præsentere tilbuddet, skaber opmærksomhed og forståelse for tilbuddets relevans. Møder har den fordel, at de giver anledning til dialog med de unge og forældrene. Det er samtidig en fordel, at rådgiverne kan møde potentielle brugere, så de kan få sat ansigt på. I præsentationen af tilbuddet har det vist sig givende at benytte person-cases, som kan fange opmærksomheden og skabe identifikation blandt deltagerne. Ved møderne er det nyttigt at have skriftligt materiale om tilbuddet med, som deles ud til alle, så ingen skal afsløre sig, ved at taget det selv. Trykt oplysningsmateriale i form af plakater, visitkort opslag, foldere og brochurer kan være nyttige og bidrage til at gøre tilbuddet om rådgivning til en naturlig del af skolens liv. Men de er ikke tilstrækkelige i sig selv, da plakater og opslag ofte bliver overset. Brochurernes formidlingseffekt afhænger af, om lærere og skoleledere bærer dem frem og bruger dem i formidlingen af tilbuddet. Særligt visitkort - med oplysning om rådgivningens formål, form, åbningstider og kontaktform - kan være vigtige redskaber at have ved hånden for lærere og skoleledere, og kan støtte dem i at fungere som ambassadører for rådgivningen. Digital formidling af rådgivningstilbuddet via kommunens, skolens hjemmeside, forældreintra, elevintra, facebookgrupper m.m. er vigtige for synligheden og naturaliseringen af rådgivningstilbuddet blandt forældre og elever. Men heller ikke denne digitale oplysning til forældre og elever vil alene føre til, at rådgivningen bliver benyttet, og denne kommunikationsform skal derfor parres med en personlig formidling Lokal presse som fx ugeaviser eller lokale radiokanaler kan skabe opmærksomhed om tilbuddet blandt forældre og navnlig hvis Åben anonym PPR på skoler og ungdomsskoler 13

14 det følges op af opbakning fra borgmestre og skoleledere. Også her gælder det, at denne form for oplysning ikke er tilstrækkelig til at få potentielle brugere til at henvende sig. Inddragelse af de unge på ungdomsskoler i udviklingen af oplysningsmaterialet kan i sig selv skabe opmærksomhed hos målgruppen og være en god måde at sikre, at materialet matcher de unges behov og sprogbrug. 14

15 Rammer for en åben og lettilgængelig rådgivning Den fysiske placering af rådgivningen og det tidsrum, hvor der er adgang til rådgivning, har stor betydning for, om den bliver brugt, og hvordan den bruges. Men hvor er den bedste placering af tilbuddet, og hvad skal man være opmærksom på? For skabe en værdifuld rådgivning skal tilbuddet placeres et sted, der på en gang er centralt og diskret. Brugerne foretrækker, at tilbuddet er tæt på, hvor de færdes i hverdagen; at de kan få hurtig hjælp, at det er muligt spontant at opsøge hjælp, og at det er uforpligtende. En rådgivning placeret på skoler og ungdomsskoler har den fordel, at den er tilgængelig, der hvor eleverne har deres daglig gang. Det fører til øget brug, når placering giver en høj eksponering og befinder sig på steder, hvor de unge færdes ofte. Samtidig er det vigtigt at sikre brugernes anonymitet, så navnlig eleverne føler sig sikre på, at de kan henvende sig anonymt uden, at andre elever og lærere opdager, at de har brug for psykolog. Det kan fx gøres ved at placere rådgivningen i et neutralt område sammen med administrative funktioner, så som skolens kontorer, tandlæge, sundhedsplejerske el.lign. Diskretionen kan også fremmes ved at lade rådgivningen foregå på områder, der normalt bruges på andre tidspunkter, end i det tidsrum, hvor der er åbent for rådgivning. En rådgivning placeret i bynære og centralt beliggende kommunale bygninger har den fordel, at det er oplagt for navnlig forældre, men også elever at færdes der i fritiden. Hvis en placering i kommunale bygninger vælges, bør man være opmærksom på, at de valgte bygninger ikke fremtræder meget kommunale, da det kommunale hos nogle potentielle brugere vækker negative associationer. En åbent-hus-rådgivning kan fremme tilgængeligheden. Her gives brugerne mulighed for at møde op på faste, ugentlige eller daglige tidspunkter fx i umiddelbar forlængelse af skoletiden, typisk kl Selvom denne tilgængelighed opleves som positiv, har den dog også den udfordring, at det skaber en usikkerhed om åbningstiderne, om man faktisk kan få en tid, og hvem man kommer til at tale med. Ventetid kan kompromittere brugernes oplevelse af anonymitet, og det samme kan bookingsedler uden for rådgivningslokalet. Den største udfordring er dog underudnyttelsen - at rådgivere kan spilde tiden, når der ikke kommer brugere. Mulighed for telefonisk tidsbestilling til rådgivningen er generelt ressourceeffektiv og fleksibelt. På den måde undgår både brugere og rådgivere at skulle vente forgæves. Der er også rådgivere, Åben anonym PPR på skoler og ungdomsskoler 15

16 der har haft gode erfaring med at lave aftaler pr. sms med de unge. Generelt opleves den fleksibilitet, som følger med tidsbestillingen, som vigtigere end den potentielle udfordring af anonymiteten, der følger med at opgive sit navn og telefonnummer. At foretage rådgivning telefonisk eller via øger fleksibiliteten og tilgængeligheden yderligere, fordi brugerne ikke behøver at møde op. Denne rådgivning kan enten ske via tidsbestilling (formidlet via en sekretær) eller ved åbne linjer på faste tidspunkter, hvor man taler eller chatter med en rådgiver. Tilbuddet om telefonisk rådgivning opleves som positivt, men har dog haft lav brugsfrekvens blandt eleverne. Tilbud om rådgivning havde meget få brugere både blandt forældre og elever. 16

17 Gennemførsel af en åben anonym rådgivning Anonymiteten er vigtig for, at både elever og forældre føler sig trygge ved at opsøge rådgivningen. Men de to grupper lægger vægt på forskellige aspekter. For elever og forældre er anonymiteten både et vigtigt og positivt aspekt ved rådgivningen. De forbinder generelt anonymitet med fortrolighed og med, at der ikke videregives oplysninger til andre, hverken systemet eller pårørende og venner. For eleverne er opmærksomheden særligt rettet mod anonymiteten i forhold til deres forældre og venner - at ingen får noget at vide. Det er centralt for elever, at rådgivningen er åben i den forstand, at den kan bruges af alle, at den er lettilgængelig, og at alle emner er legitime at bringe op. For forældrene lægges der især vægt på, at der ikke oprettes en sag i det kommunale system. Generelt gælder det, at tilgængelighed, fleksibilitet og lav ventetid har afgørende betydning for forældres brug af og tilfredshed med rådgivningen. For rådgiverne kan opretholdelsen af brugernes anonymitet være en udfordring. Selvom åben anonym rådgivning generelt hører under Serviceloven, fordi der er tale om rådgivning og ikke behandling eller diagnosticering, fortæller rådgivere, at de i praksis kan opleve, at rådgivningen af navnlig unge under 18 år, kan rumme situationer, hvor samtalerne tangerer en form eller et indhold, som normalt ville høre under psykologloven eller socialloven, og hvor psykologen skal henvise til andre myndigheder. I disse situationer kan anonymiteten opleves som en udfordring. Nogle rådgivere udtrykker bekymring over at arbejde i denne juridiske gråzone, og de er bange for at få en sag på halsen. Der er derfor rådgivere, som foreslår en sproglig ændring, hvor man erstatter betegnelse åben anonym rådgivning med den lige så sigende betegnelse åben rådgivning med tavshedspligt. Kendte og ukendte rådgivere har hver deres fordele. Det kan være en fordel, at skolepsykologen, der allerede kender skolen, også er åben-anonym-rådgiver, da vedkommende er et kendt ansigt for elever og forældre. Dette giver ofte tryghed og tillid. På den anden side kan brugere opleve, at deres anonymitet kompromitteres af, at psykologen allerede kender dem, og de kan finde det nemmere at tale åbent med en fremmed. Rådgivere, som i forvejen kender skolen, kan opleve loyalitetskonflikter, hvis rådgivningen eksempelvis drejer sig om en udfordring i forhold til en lærer eller leder. Faglig udvikling og fornyelse er en vigtig drivkræft for rådgivere, som engagerer sig i udviklingen af Åben anonym PPR på skoler og ungdomsskoler 17

18 18 åben anonym rådgivning. Rådgivere kan opleve, at deres faglighed udvikles ved, at de får flere forskellige vinkler på, hvordan man hjælper. Tværfaglig rådgivning i teams opleves som en kvalitet for både brugeren og rådgiverne, men den er samtidig ressourcekrævende både økonomisk og i forhold til koordineringen mellem forvaltningerne.

19 Åben anonym PPR på skoler og ungdomsskoler 19

20 Åben anonym PPR på skoler og ungdomsuddannelser Evaluering og erfaringsopsamling fra 10 forsøgsprojekter - en kort opsamling

Åben anonym PPR på skoler og ungdomsskoler. Evaluering og erfaringsopsamling fra 10 forsøgsprojekter

Åben anonym PPR på skoler og ungdomsskoler. Evaluering og erfaringsopsamling fra 10 forsøgsprojekter Åben anonym PPR på skoler og ungdomsskoler Evaluering og erfaringsopsamling fra 10 forsøgsprojekter UNDERVISNINGSMINISTERIET 2013 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 01 Sammenfatning 4 1.1 Et bidrag til at fremme trivsel

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Den Frivillig Gældsrådgivning Skive

Den Frivillig Gældsrådgivning Skive Den Frivillig Gældsrådgivning Skive Indledning Dette notat beskriver et forslag til etablering af en frivillig gældsrådgivning i Skive. Formål, indhold og organisering er kort beskrevet, ligesom der er

Læs mere

Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune

Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune Fælles Ansvar 2.0 Udkast behandlet af BSU 25. januar 2015 Forside Fælles Ansvar fælles indsats Version 2.0 Illustration Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2019 Inderside

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

Handleguide rådgivning i henhold til 11, stk. 1-2, 3, 4 og 5 i lov om social service

Handleguide rådgivning i henhold til 11, stk. 1-2, 3, 4 og 5 i lov om social service Handleguide rådgivning i henhold til 11, stk. 1-2, 3, 4 og 5 i lov om social service Formål Formålet med rådgivning i henhold til 11 i lov om social service er at sørge for, at forældre, børn og unge eller

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

NOTAT: Evaluering af socialrådgivere på skoler og daginstitutioner, maj 2013

NOTAT: Evaluering af socialrådgivere på skoler og daginstitutioner, maj 2013 Velfærd Familie og Børn Sagsnr. 197704 Brevid. 1680118 Ref. PIWI Dir. tlf. 46 31 59 62 piawi@roskilde.dk NOTAT: Evaluering af socialrådgivere på skoler og daginstitutioner, maj 2013 29. maj 2013 Resume

Læs mere

Fraværsstrategi. - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune

Fraværsstrategi. - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune Fraværsstrategi - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune Forebyggelse af fravær i folkeskolen og frafald fra ungdomsuddannelserne Lolland Kommunale skolevæsen - fraværsstrategi.

Læs mere

Det er arbejdsgruppens vurdering at tværfaglige grupper væsentlig kan bidrage til at styrke den forebyggende og tidlige indsats over for målgruppen.

Det er arbejdsgruppens vurdering at tværfaglige grupper væsentlig kan bidrage til at styrke den forebyggende og tidlige indsats over for målgruppen. Forslag 11 Organisering af det tværfaglige samarbejde Beskrivelse Som led i formulering af delpolitikken for børn og unge med særlige behov, har en arbejdsgruppe på tværs af direktørområderne Børn og Unge

Læs mere

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet

Læs mere

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre Det tværfaglige samarbejde i Fredensborg Kommune Information til forældre Kære Forældre Glade børn er fundamentet for arbejdet med børn og unge i Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune arbejder målrettet

Læs mere

Servicestandard for familieorienteret rådgivning, herunder tilbud om åben anonym rådgivning

Servicestandard for familieorienteret rådgivning, herunder tilbud om åben anonym rådgivning Tidlig Indsats - Livslang Effekt Formålet med servicelovens 11 er at sikre sammenhæng mellem kommunernes generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig

Læs mere

Servicestandard for familieorienteret rådgivning, herunder tilbud om åben anonym rådgivning

Servicestandard for familieorienteret rådgivning, herunder tilbud om åben anonym rådgivning Tidlig Indsats - Livslang Effekt Formålet med servicelovens 11 er at sikre sammenhæng mellem kommunernes generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig

Læs mere

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011 Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 20 62 72 Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk.

Læs mere

Inklusion på Skibet Skole

Inklusion på Skibet Skole Inklusion på Skibet Skole Definition Inklusion er, at man sammen kan leve forskelligt i verden og ikke i forskellige verdener. Arbejdet og processen er allerede i fuld gang Inklusionsaften for forældre

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Forslag til prioritering af midlerne fra omstillingspuljen på 1,5 % 2016 2017 2018 2019 375.000 375.000 375.000 375.000

Forslag til prioritering af midlerne fra omstillingspuljen på 1,5 % 2016 2017 2018 2019 375.000 375.000 375.000 375.000 Nr. Overskrift Beskrivelse 1 Et attraktivt uddannelses- og Fagligt løft til ledere og medarbejdere. ungdomsmiljø. Visionen peger på at uddannelsesniveauet i kommunen skal styrkes. Nyere forskning peger

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

AKT-4 Aars Skole 2015/2016

AKT-4 Aars Skole 2015/2016 AKT-4 Aars Skole 2015/2016 S. 1 Kontaktinformationer Aars skole AKT-afdelingen Kirkegade 4 Tlf.: 99 66 88 00 Mobil tlf. AKT-4: 20 35 34 93 Pædagogisk leder for AKT-afdelingen Helle Mejdahl Stender Tlf.:

Læs mere

Kvalitetsstandard. Børne- og Ungerådgivningens forebyggende arbejde. Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23.

Kvalitetsstandard. Børne- og Ungerådgivningens forebyggende arbejde. Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23. Kvalitetsstandard Børne- Ungerådgivningens forebyggende arbejde Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23. september 2013 1 Hvorfor er vi her, hvad arbejder vi med? Børne- Ungerådgivningens

Læs mere

Referat godkendt uden bemærkninger

Referat godkendt uden bemærkninger Skolebestyrelsesmøde Hanstholm Skole den 10/10 Referat Afbud: Gitte, Folle, Jimmy, Eleverne 1 Godkendelse af referat fra sidst Referat godkendt uden bemærkninger Den 23-10-2012 2 Nyt fra eleverne Der deltog

Læs mere

Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an?

Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? I er mange i jeres kommune, der er i berøring med unge med rusmiddelproblemer. Men I har vidt forskellige opgaver, fagkompetencer og jeres arbejdspladser er

Læs mere

Konfliktmægling. Definition. Grundantagelser

Konfliktmægling. Definition. Grundantagelser Konfliktmægling Definition Konfliktmægling er en frivillig og fortrolig konfliktløsningsmetode, hvor en eller flere upartiske tredjepersoner hjælper parterne med selv at finde en for dem tilfredsstillende

Læs mere

ALLE MED. skole og hjem et partnerskab. d. 10. marts 2015. Uddybning af ansøgning til A. P. Møller Fonden

ALLE MED. skole og hjem et partnerskab. d. 10. marts 2015. Uddybning af ansøgning til A. P. Møller Fonden ALLE MED skole og hjem et partnerskab d. 10. marts 2015 Uddybning af ansøgning til A. P. Møller Fonden Udarbejdet af Børne- og Ungdomsforvaltningen, Københavns Kommune i samarbejde med zoomstory Uddybning

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk

Læs mere

KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER

KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER 2011-2012 Vær med til at skabe trivsel i dit barns klasse Vær med til at sikre det gode samarbejde mellem Forældre og lærere/ pædagoger Få større indflydelse på dit

Læs mere

Skolens kontakt informationer

Skolens kontakt informationer AKT2 på Aars Skole Skolens kontakt informationer Aars skole AKT-afdelingen Kirkegade 4 Tlf.: 99 66 88 00 AKT2: 20121580 Pædagogisk leder for AKT-afdelingen: Helle Stender Tlf.: 99 66 88 02 E mail:hst@vesthimmerland.dk

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

Skolens kontakt informationer

Skolens kontakt informationer AKT5 på Aars Skole Skolens kontakt informationer Aars skole AKT-afdelingen Kirkegade 4 Tlf: 99 66 88 00 AKT-5 tlf. 40426381 Pædagogisk leder for AKT-afdelingen: Helle Mejdahl Stender Tlf: 99668802 E mail:hmst@vesthimmerland.dk

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelsen er en meget afgørende del af det samlede projekt og vi sætter derfor meget stor pris på din besvarelse.

Spørgeskemaundersøgelsen er en meget afgørende del af det samlede projekt og vi sætter derfor meget stor pris på din besvarelse. Projekt 'Udsatte børn i dagtilbud' Din kommune er én ud af 10 kommuner, der indgår i et samarbejdsprojekt med KL om tidlig opsporing og inklusion af udsatte børn i dagtilbud. Denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Mellem dagtilbud, skoler, klubber og PPR PPR. Almenområdet. Skoler og SFO'er. Tale-hørelærere. Specialpædagoger. Dagtilbud. Klubber.

Mellem dagtilbud, skoler, klubber og PPR PPR. Almenområdet. Skoler og SFO'er. Tale-hørelærere. Specialpædagoger. Dagtilbud. Klubber. SAMARBEJDSmodel Mellem dagtilbud, skoler, klubber og PPR Almenområdet PPR Dagtilbud Skoler og SFO'er Klubber Tale-hørelærere Specialpædagoger Psykologer Udarbejdet af KL s Konsulentvirksomhed juni 2013

Læs mere

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål Projektbeskrivelse Baggrund og formål Alle elever skal blive så dygtige som de kan. Dét er et af de nationale mål for folkeskolereformen. For at imødekomme det mål har vi i Norddjurs og Skanderborg kommuner

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er

Læs mere

BEKYMRET FOR DIT BARN?

BEKYMRET FOR DIT BARN? BEKYMRET FOR DIT BARN? PPR, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning har til opgave at tilbyde støtte, rådgivning og vejledning til forældre og personale i institutioner og skoler, i forhold til børn, hvis udvikling

Læs mere

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov

Læs mere

2014 Årsrapport Forældrerådgivningen

2014 Årsrapport Forældrerådgivningen 2014 Årsrapport Forældrerådgivningen Indhold Kort resume af Årsrapport 2014... 2 Om Forældrerådgivningen... 2 Forældrerådgivningens rådgivere... 3 Antal henvendelser... 4 Hvilke problemstillinger henvender

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Social indsats på Center-10 Hvorfor er der behov for en social indsats Hvad sker der, hvad er aftalt, Hvad er endnu ikke på plads Hvad kunne vi ønske

Social indsats på Center-10 Hvorfor er der behov for en social indsats Hvad sker der, hvad er aftalt, Hvad er endnu ikke på plads Hvad kunne vi ønske Social indsats på Center-10 Hvorfor er der behov for en social indsats Hvad sker der, hvad er aftalt, Hvad er endnu ikke på plads Hvad kunne vi ønske os? Vores udfordring: 65% udfyldte spørgeskema(248

Læs mere

Alle børn er alles ansvar

Alle børn er alles ansvar Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole Februar 2013 Gennem hele skoletiden på Aars Skole. vil vi -fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning - skabe et godt gensidigt forhold

Læs mere

BØRN OG UNGE ORGANISATIONSBESKRIVELSE

BØRN OG UNGE ORGANISATIONSBESKRIVELSE BØRN OG UNGE ORGANISATIONSBESKRIVELSE 1 BØRN OG UNGE ORGANISATIONSESKRIVELSE INDHOLD Børn og Unge - Helt grundlæggende... 4 Sådan er Børn og Unge opbygget... 5 Tæt på de tre centre... 7 Det politiske perspektiv...

Læs mere

Sammenhængende Børnepolitik

Sammenhængende Børnepolitik Sammenhængende Børnepolitik Brønderslev Kommune 1. udgave 1.12.200 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. 1.2. 1.. 1.4. Baggrund Udarbejdelse og godkendelse Afgrænsning og sammenhæng til andre politikker

Læs mere

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Byrådet har ultimo 2011 taget hul på drøftelserne af de aktuelle velfærdsudfordringer, og hvordan vi håndterer dem her i Køge. Afsættet er blevet den fælles overordnede

Læs mere

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge 13. august 2008 Program 10.00 10.15 Velkommen ved direktør Kjeld Kristensen Myter, vi har om hinanden, fire mindre oplæg ved repræsentanter for børnefamilierådgivningen,

Læs mere

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats

MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats MINIGRUPPER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats Vi vil skubbe til grænserne for fællesskabet for vi vil

Læs mere

KONFLIKTER OM BØRNS SKOLELIV

KONFLIKTER OM BØRNS SKOLELIV KONFLIKTER OM BØRNS SKOLELIV ROSKILDE UNIVERSITET Projektet handler om Projektet udforsker børns inklusionsmuligheder i folkeskolen gennem et fokus på samarbejde og konflikter mellem børn, forældre, lærere,

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

Fælles - om en god skolestart

Fælles - om en god skolestart Fælles - om en god skolestart 1 Indledning Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Der ud over henvender pjecen sig også til

Læs mere

Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet.

Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet. Ferslev Skole Inklusion begynder i hovedet. Handleplan for inklusion Forældreinformation Januar 2013 1 Indledning Inklusion betyder, at alle børn har lov til at gå på distriktsskolen og flere børn kan

Læs mere

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt Børn lærer bedst, når de fungerer socialt 1 Indhold 1. Indledning... p. 3 2. Trivsel, konflikt, mobning... p. 4 3. Hvad gør vi for at forebygge mobning... p. 4 4. Hvad gør vi konkret, når mobning konstateres...

Læs mere

En fælles forståelsesramme om børn og unge

En fælles forståelsesramme om børn og unge En fælles forståelsesramme Om børn og unge Fælles værktøjer Forord Et nyt samarbejde har set dagens lys. Vi samler nu alle, der har kontakt med børn og unge om en fælles forståelsesramme, der kan beskrive

Læs mere

Fremtidig organisering af Støttecenter Næsborgvej

Fremtidig organisering af Støttecenter Næsborgvej Fremtidig organisering af Støttecenter Næsborgvej Kommunalbestyrelsen har besluttet at samle tilbuddene til de psykisk sårbare borgere på Næsborgvej 90. Baggrunden er et ønske om at skabe et samlet miljø

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Konsultativ støtte til elever og skoler

Konsultativ støtte til elever og skoler Konsultativ støtte til elever og skoler Et tilbud fra Specialpædagogisk Afdeling til skolerne i Middelfart Kommune Hjælp til lærere, klasser og elever Hvor der er brug for ideer til nye handlemuligheder

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir

Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 73 Offentligt Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir Anledning Dato / tid Talens varighed SUU samråd spm. AC, AD

Læs mere

4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION

4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION 4F modellen Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION 01.2015 Hensigten med publikationen Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes tilgang til professionelle læringsfællesskaber

Læs mere

indhold 2 Velkommen i skole Kære forældre En god skolestart Parat til skolen? Skolefritidsordningen (SFO) Samarbejdet mellem skole og hjem

indhold 2 Velkommen i skole Kære forældre En god skolestart Parat til skolen? Skolefritidsordningen (SFO) Samarbejdet mellem skole og hjem velkommen i skole 2017 indhold 3 5 6 7 8 10 12 14 15 17 18 21 22 Kære forældre En god skolestart Parat til skolen? UNDERVISNINGEN I BØRNEHAVEKLASSEN Skolefritidsordningen (SFO) Samarbejdet mellem skole

Læs mere

Stærke børnefællesskaber om trivsel og læring for alle børn Workshop 8a:Elevers rolle i det inkluderende skolemiljø

Stærke børnefællesskaber om trivsel og læring for alle børn Workshop 8a:Elevers rolle i det inkluderende skolemiljø Stærke børnefællesskaber om trivsel og læring for alle børn Workshop 8a:Elevers rolle i det inkluderende skolemiljø Workshopvært: Kirsten Baggesgaard Seeberg, Cubion Oplæg: Berit Estornel, Ditte Christensen,

Læs mere

Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni

Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelses udtalelse vedr. SF, V, C og EL s budgetforslag om gratis psykologhjælp til unge i Aarhus Kommune

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

HANDLINGSORIENTERET VIDEN I ALLE TYPER TRIVSELSUNDERSØGELSER

HANDLINGSORIENTERET VIDEN I ALLE TYPER TRIVSELSUNDERSØGELSER HANDLINGSORIENTERET VIDEN I ALLE TYPER TRIVSELSUNDERSØGELSER Mere end 700 skoler i Danmark bruger allerede Klassetrivsel.dk i deres daglige arbejde med trivsel, og flere og flere kommuner anvender Klassetrivsel.dk

Læs mere

Flygtninge med traumer erfaringer fra Børn af krig og fred

Flygtninge med traumer erfaringer fra Børn af krig og fred Side 1 Flygtninge med traumer erfaringer fra Børn af krig og fred Flygtningebørn i folkeskolen afslutning på Børn af krig og fred Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

Læs mere

Inklusion i Lejre Kommune. En vision om berigende fællesskaber

Inklusion i Lejre Kommune. En vision om berigende fællesskaber Inklusion i Lejre Kommune En vision om berigende fællesskaber Kære læser Hvad betyder fællesskab for dig? Du har sikkert haft oplevelser med flere forskellige fællesskaber, som har haft betydning i dit

Læs mere

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Socialforvaltningen NOTAT Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Baggrund for projektet Et af fokusområderne i SOF s strategi for udviklingen af arbejdet med udsatte børn, unge og deres

Læs mere

En sammenhængende skoledag

En sammenhængende skoledag En sammenhængende skoledag Aktuelle spørgsmål og svar Der kan stilles mange spørgsmål til En sammenhængende skoledag, hvor børnene går længere tid i skole, og hvor måden at lære på er anderledes, end da

Læs mere

Strategier for inklusion på Højagerskolen

Strategier for inklusion på Højagerskolen Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering

Faaborg-Midtfyn Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering Faaborg-Midtfyn Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering 1 Indholdsfortegnelse Mål og rammer: 3 Formål med Sprogvurderingen... 3 Sprogvurderingen i praksis.. 3 Materialet fra Socialministeriet

Læs mere

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår.

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Kære forældre Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Som vi skrev ud før ferien, så vil vi for fremtiden jævnligt sende informationsbreve

Læs mere

Indstilling. Oprettelse af fædrelegestue. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund. 4. Den forventede effekt. Til Århus Byråd via Magistraten

Indstilling. Oprettelse af fædrelegestue. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund. 4. Den forventede effekt. Til Århus Byråd via Magistraten Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 26. oktober 2007 Århus Kommune Administrationsafdeling Børn og Unge 1. Resume Denne indstilling omhandler et forslag til etablering af en 2-årig

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

Seksualpolitik Gyldenstenskolen 26.oktober 2012

Seksualpolitik Gyldenstenskolen 26.oktober 2012 Seksualpolitik Gyldenstenskolen 26.oktober 2012 Formål Skolens har først og fremmest brug for en seksualpolitik for at forebygge krænkelser og seksuelle overgreb, men også for give personalet på skolen

Læs mere

Kære forældre. Samarbejde om barnet i en skilsmisse

Kære forældre. Samarbejde om barnet i en skilsmisse Kære forældre Samarbejde om barnet i en skilsmisse Kære forældre Med denne folder ønsker vi at skabe et trygt og anerkendende samarbejde med jer omkring jeres barn i den situation det er, når familiemønsteret

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 BØRN, UNGE & SORG Program Præsentation Børn, Unge & Sorg Projekt Unfair De frivillige fortæller deres historie Evaluering og implementering af Unfair Diskussion MÅLGRUPPEN

Læs mere

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne

Læs mere

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte

Læs mere

Børn i skilsmisse. Handleplan for medarbejdere i dagtilbud og skoler

Børn i skilsmisse. Handleplan for medarbejdere i dagtilbud og skoler Børn i skilsmisse Handleplan for medarbejdere i dagtilbud og skoler BRØNDERSLEV KOMMUNE Far og mors skilsmisse bliver ofte betragtet som privat område, der hører til uden for skole- eller institutionstid.

Læs mere

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Politisk målsætning for tidlig indsats Her angives målsætningen, der udtrykkes i den sammenhængende børnepolitik Den samlede indsats for børn og unge

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

Evaluering af samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter

Evaluering af samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter Evaluering af samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter Samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter er i sommeren 2016 blevet evalueret gennem et digitalt spørgeskema udsendt til læsevejlederne

Læs mere

Erfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed

Erfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed Erfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings konference om

Læs mere

Fælles Skoleudvikling

Fælles Skoleudvikling Fælles Skoleudvikling 2007 2 Fælles Skoleudvikling Aalborg Kommunale Skolevæsen 2007 Illustrationer: Henning Aardestrup Layout: Lise Særker Tryk: Prinfo, Aalborg Trykt på svanemærket papir Redaktion: Funktions-

Læs mere

Forårs SFO skal være medvirkende til, at børnene får et godt afsæt for den første tid i skolen.

Forårs SFO skal være medvirkende til, at børnene får et godt afsæt for den første tid i skolen. Evaluering af Forårs SFO I forbindelse med beslutningen om Sammen om de yngste i Børn- og Ungeudvalget d. 11. juni 2013, blev det besluttet, at der pr. 1. marts 2014 etableres obligatorisk forårs SFO på

Læs mere

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed Beliggenhed Bording Børnehave Bording Børnehave er beliggende på 3 forskellige matrikler i Bording by. Nemlig: Borgergade 25, Sportsvej 41 og Højgade 4. På Borgergade har vi ca. 55 børn fordelt på 3 forskellige

Læs mere

BØRN SOM PÅRØRENDE TIL SYGE FORÆLDRE

BØRN SOM PÅRØRENDE TIL SYGE FORÆLDRE BØRN SOM PÅRØRENDE TIL SYGE FORÆLDRE ET INTERVENTIONSPROJEKT ET UDVIKLINGSPROJEKT UNDER TVÆRFAGLIGT VIDENSCENTER FOR PATIENTSTØTTE BØRN SOM PÅRØRENDE TIL SYGE FORÆLDRE ET INTERVENTIONSPROJEKT Tværfagligt

Læs mere

Kære medarbejdere på børneområdet,

Kære medarbejdere på børneområdet, Kære medarbejdere på børneområdet, Den 1. august går vi i gang med at føre vores inklusionsplan ud i livet. Vi har efterhånden forberedt os i 2 et halvt år, så vi er klar, og vi glæder os til at komme

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere