og dermed kan udvikle deres sensoriske erfaringer, der er grundlag for at kunne agere i madområdet med det komplekse udbud af fødevarer.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "og dermed kan udvikle deres sensoriske erfaringer, der er grundlag for at kunne agere i madområdet med det komplekse udbud af fødevarer."

Transkript

1 Lærervejledning Hvert år på Smagens Dag arbejder børn og unge med smagssansen og smagens fem grundsmage. Målet med Smagens Dag er, at børn og unge: - får oplevelser med smagens 5 grundsmage og bliver udfordret på deres smagssans - bliver præsenteret for forskellige råvarer i sæson - får mulighed for at tilegne sig viden om og erfaringer inden for området smag - udvikler bevidsthed om de fødevarer, de putter i munden. og dermed kan udvikle deres sensoriske erfaringer, der er grundlag for at kunne agere i madområdet med det komplekse udbud af fødevarer. Temaet for Smagens Dag 2012 er: Målet med Smagens Dag 2012 er, at eleverne lærer grundsmagen umami at kende. Eleverne skal kunne identificere smagen og kende produkter, der indeholder umami eller kan medvirke til, at umami-smagen bliver mere markant. Eleverne skal arbejde praktisk og undersøgende med at vurdere smagen af råvarer. De skal tilegne sig viden om, hvilke råvarer der giver retter umami-smag og diskutere smagsoplevelser med kammerater med henblik på at blive bevidste om de fem grundsmage og med et særligt fokus på oplevelse og erkendelse af umami-smagen. Hvad er umami? Grundsmagen umami blev kortlagt i 1909 af en japansk kemiker og professor, Kikunae Ikeda ( ). Det japanske ord umami kan oversættes til velsmag. Umami er den smag, vi oplever, når vi smager på fx kød, kødsuppe, modnet sild, parmesan-ost, soltørret tomat og svampe. Mange forsøger at beskrive denne 5. grundsmag ved at bruge mere kendte begreber som fx salt krydret smag, eller umami er smagen af bouillon. Men umami er en grundsmag ligesom sød, sur, salt og bitter. Umami-smagen i råvarerne registrerer vi i hele munden på en måde, der opfattes som velsmag. Det er glutamat, der er et salt af aminosyren glutaminsyre, som giver os oplevelsen af velsmag og umami-smagen. Glutamat er et stof, der er i mange forskellige fødevarer - både vegetabilske og animalske. Glutamat er især i fødevarer, der er fermenterede og lagrede som fx parmaskinke og parmesanost. Men glutamat kan også gå sammen med andre stoffer i fødevarerne og på den måde styrke rettens samlede smag. Der er derfor tale om to former for umami: en basis umami fra glutamat og en synergistisk umami, der fremkommer, når glutamat går sammen med andre stoffer i fødevarerne. 1

2 Det kan være svært at sætte ord på den 5. grundsmag, hvorimod vi ikke er i tvivl, når vi skal beskrive grundsmagen sødt eller surt. Eleverne skal altså lære umami-smagen at kende. De skal sætte ord på smagsoplevelsen med umami og vænne sig til, at denne smag er en grundsmag, der har stor indflydelse på smagsoplevelsen af en ret mad. Da umami er en grundsmag, der kan få mad til at smage af mere, er umami også blevet en del af industrien i en kemisk form, - det 3. krydderi, der har E-nr Ved at tilsætte det 3. krydderi til mad, der ikke i sig selv smager af så meget, kan industrien få maden til at smage af mere på kunstig vis. Årets materiale: Materialet er udarbejdet til folkeskolens klasse med særligt fokus på faget hjemkundskab. Materialet vil også kunne bruges i valgfagsundervisningen i hjemkundskab. Elevernes arbejde med den fysiologiske smag, dvs. smagssansen, er et centralt indhold i hjemkundskabsundervisningen. Gennem arbejdet med smagssansen får eleverne mulighed for at forholde sig undersøgende og analyserende til forskellige råvarers smag samt samtale om oplevelserne og udvikle faglige begreber og et fagsprog. De opstillede undervisnings- og læringsmål leder hen mod nedenstående slutmål for faget hjemkundskab, Fælles Mål 2009, Hjemkundskab, Faghæfte 11: Kultur æstetik livskvalitet Madlavning og måltider tilberede fødevarer efter grundlæggende madlavningsteknikker og metoder eksperimentere med fødevaresammensætninger og krydringer med henblik på at skabe æstetiske indtryk og udtryk reflektere over og sætte ord på sansemæssige oplevelsers samspil med følelser, individuelle erfaringer og kultur samt det æstetiske i forbindelse med fødevarer og måltider tage stilling til madens og måltidets betydning for sundhed og livskvalitet for én selv og for andre. Samfund ressourcer og miljø etik Fødevarer, forbrug, hygiejne sætte navne på almindeligt anvendte råvarer/fødevarer og inddele dem i fødevaregrupperne eksperimentere med ingredienser og metoder med henblik på at få indsigt i fødevarers madtekniske egenskaber få en forståelse af fødevarers vej fra jord til bord (oprindelse, sæson, produktion, distribution, indkøb, anvendelse og bortskaffelse) analysere forskellige fødevaregruppers kvalitet i forhold til smagsmæssige og madtekniske egenskaber, sundhed, miljø, etik og pris. Fagets virksomhedsformer opleve med alle sanser, fortolke egne oplevelser, udvikle fantasi og kreativitet og udtrykke sig æstetisk og skabende arbejde praktisk, eksperimenterende og håndværksmæssigt forklare, forstå, anvende, analysere og vurdere viden af fagteoretisk art kommunikere om og handle i forhold til fagets æstetiske, etiske, praktiske og teoretiske i problemstillinger. 2

3 Materialet består af: - Elevmateriale med 7 workshops og en introduktion til årets tema. Til hver workshop er der udarbejdet læringsmål. - Lærervejledning. Alt materiale ligger på under menupunktet: Materiale Ud fra de opstillede undervisningsmål for klassen, elevforudsætninger og de rammer, klassen arbejder under, udvælger underviseren de workshops, som eleverne skal arbejde med. De to første workshops er basisworkshops om de fem grundsmage og umami, hvor eleverne tilegner sig grundlæggende viden og færdigheder, der er en forudsætning for arbejdet med de efterfølgende 5 workshops. Smagemodel: Smage-5-kant I workshop 1 introduceres smagemodellen: Smage-5-kant, som guider eleverne igennem deres smags-oplevelse via grundsmagene. Smagemodellen hjælper eleverne til at vurdere grundsmagene i en råvare eller ret mad. Eleverne markerer den enkelte grundsmags styrke ved at farve et eller flere felter under hver grundsmag. Opleves grundsmagen svag, farves det inderste felt. Opleves grundsmagen middel, farves to felter osv. Smage-5-kanten gør smagsoplevelsen tydelig for eleverne og giver et grundlag for at diskutere smagsoplevelsen blandt kammeraterne. Vejledning til hver workshop Intro I introduktionen bliver eleverne præsenteret for årets tema. Umami vil være et nyt begreb for mange elever. Måske genkender eleverne ordet umami fra tidligere års arbejde på Smagens Dag. I år får eleverne mulighed for at folde begrebet ud og opnå en større forståelse for og bevidsthed om grundsmagen umami, som bliver beskrevet i introen. I afsnittet er der mange nye faglige begreber, som kræver, at læreren forklarer og underbygger teksten. Læreren kan evt. her vise det 3. krydderi. I introen er mål for arbejdet med Smagens Dag 2012 beskrevet. Til hver workshop er der opstillet læringsmål, som skal være tydelige for eleverne. Klar struktur og dermed klarhed om målet med undervisningen - er en vigtig parameter for elevernes læring, såvel i processen som i den efterfølgende evaluering. Workshop 1: De 5 grundsmage Målet med denne workshop er, at eleverne oplever og bliver bevidste om smagens fem grundsmage: sødt, surt, salt, bittert og umami. Eleverne skal arbejde med de elementære dele i en smageøvelse. De skal smage på råvarer, hvor grundsmagene er tydelige og enkle at identificere. Eleverne skal sætte ord på og vurdere deres smagsoplevelse. Smagsoplevelsen fastholdes i et skema eller i smagemodellen: Smage-5-kant, som underviseren har introduceret inden elevernes selvstændige arbejde. Underviseren støtter også eleverne med at sætte ord på selve smagsanalysen af de fem grundsmage. 3

4 Workshop 2: Umami-smagen Målet med workshoppen er, at eleverne får indsigt i den femte grundsmag umami. Eleverne skal have hjælp til at sætte ord på oplevelsen af umami-smagen, og begrebet glutamat skal forklares ud fra elevernes forudsætninger. Underviseren kan søge mere information om glutamat i bogen Umami. Se litteraturlisten. I workshoppen indgår en oversigt med fotos af råvarer med umami-smag fra lidt til meget umami. Oversigten kan sættes op i faglokalet, så eleverne har mulighed for at fastholde deres viden om råvarer, der indeholder umami. I opgaven skal eleverne smage på forskellige råvarer og vurdere, om råvaren indeholder lidt, middel eller meget umami-smag. Eleverne fastholder deres smagsoplevelse i skemaet, som danner grundlag for klassens diskussioner og italesættelse af deres oplevelse af umami-smag. Workshop 3: Med eller uden umami Målet med workshoppen er, at eleverne skal kunne identificere umami-smagen i en ret. Eleverne skal tilberede to slags focacciabrød og vurdere, hvilken slags focaccia der har umami-smag og hvad det er, der giver umami-smagen. Inden eleverne går i gang med opskrifterne, bliver de bedt om at gætte på, hvilket focacciabrød der har umami-smag. Oversigten på side 6 med billederne af råvarer med lidt, mere og meget umami-smag fra workshop 2 kan hjælpe eleverne i denne opgave. Når eleverne har bagt brødene, vurderer de, hvilket focacciabrød der har umami-smag, og hvilke råvarer de oplever, der giver denne smag. Vurderingen noteres i skemaet, som kan danne grundlag for at vurdere elevernes læring i workshop 2. 4

5 Workshop 4: Kød og umami Kød har et stort indhold af proteiner, og umami-smagen bliver ofte forbundet med smagen af tilberedt kød. Målet med workshoppen er, at eleverne undersøger og vurderer, hvordan et ovnstegt kyllingebryst kan få mere umami-smag, når det tilsættes fødevarer med meget umamismag: soltørret tomat, parmaskinke samt soltørret tomat og parmaskinke. Eleverne skal smage på de 4 forskellige stykker kyllingebryst og vurdere, hvilke der har lidt eller meget umami-smag. Eleverne skal skrive deres vurdering ind i et skema, som kan være baggrund for en klassesamtale om, hvilke fødevarer der giver umami-smag. I workshoppen er der opskrifter på saltbagte små kartofler og champignonsalat. Klassen kan opleve et helt måltid med stor umami-smag, når der serveres kartofler og champignonsalat til de 4 stykker kyllingebryst. Målet er, at eleverne skal vurdere umami-smagen i et helt måltid, hvor alle tre dele indeholder umami-smagen. Desuden skal eleverne vurdere de andre grundsmage: sød sur, salt og bitter i måltidet. Eleverne kan anvende oversigten side 6 med råvarer, der indeholder lidt, mere og meget umami, når de diskuterer, hvilke af måltidets råvarer der har umamismag. Desuden kan læreren tage udgangspunkt i workshop 1, når eleverne undersøger måltidets andre grundsmage. Workshop 5: Umami, mere umami, mest umami Fødevarer, der indeholder glutamat, giver velsmag i en ret. Det sker både ved at give selve smagen og ved at forstærke smagen i en ret, når glutamat går sammen med andre stoffer i råvarerne. Målet med workshoppen er, at eleverne vurderer umamismagen i to kornsalater, der har samme basis i korn og dressing, men forskelligt fyld. Inden eleverne begynder at tilberede de to salater, skal de gætte, hvilken salat der smager mest af umami. Eleverne kan bruge oversigten side 6, der viser råvarer, som indeholder lidt, mere og meget umami, når de skal gætte. Eleverne skal anvende Smage-5-kanten til at vurdere de to salater. I salaterne er der frugt og grøntsager, som er i sæson. 5

6 Workshop 6: Giv retten mere umami-smag Målet er, at eleverne skal kunne genkende grundsmagen umami. De skal også undersøge, hvordan man kan give en ret mere intensitet ved at tilføre forskellige fødevarer, der forstærker umami-smagen. Eleverne skal tilberede 4 hakkebøffer og forstærke umamismagen i 3 af hakkebøfferne og dermed velsmagen med forskellig slags topping på 3 af hakkebøfferne. Eleverne skal tilberede: Hakkebøf uden topping Hakkebøf med hakket rå tomat og rucola Hakkebøf med ristede champignoner og fiskesovs Hakkebøf med spejlæg og sojasovs. Eleverne skal bruge Smage-5-kanten, når de skal vurdere smagen. Eleverne skal vurdere alle grundsmagene, men have særligt fokus på den 5. grundsmag: umami. Desuden skal eleverne give forslag til andre slags topping, der kan øge umami-smagen og give velsmag. Til denne del af workshoppen kan eleverne bruge oversigten side 6, der viser råvarer, som indeholder lidt, mere og meget umami. Eleverne kan også undersøge, hvilken betydning to slags tilbehør, brød og kartofler, har for hakkebøffens smag. Workshop 7: Umami på japansk Målet er, at eleverne skal opleve umami-smagen i den japanske ret sushi, da umami-smagen har japansk oprindelse. Sushi er kogte ris, der er marineret med risvinseddike, der har en sød-sur smag. Risene kan rulles om et fyld af grønsager eller fisk, eller risene kan formes som aflange boller, hvor der lægges noget ovenpå, fx fisk. Eleverne skal fremstille to forskellige slags sushi: En maki-rulle, hvor der er lagt fyld og wasabi-pasta i risen, som er rullet sammen om fyldet med nori-tang. Nigiri-sushi, hvor risen er formet som en aflang bolle. Oven på bollen er der lagt laks. Begge slags sushi skal dyppes i sojasovs, inden de spises. At tilberede sushi kræver tålmodighed. Risene skal skylles grundigt og koges, så de har den rette konsistens. Eleverne kan selvstændigt tilberede nigiri-sushi, men eleverne skal have vejledning til maki-rullen. I denne workshop er der ikke anvendt rå fisk, men ferskrøget laks. Rå laks kan anvendes, hvis den har været nedfrosset i 48 timer. For mange elever vil råvarerne sushi-ris, risvinseddike, wasabi-pasta og nori-tang være ukendte. Læreren kan præsentere råvarerne til sushi, inden det praktiske arbejde begynder. Eleverne skal anvende Smage-5-kanten til deres analyse af smagen. Desuden skal eleverne vurdere, hvilke fødevarer umami-smagen kommer fra i de to forskellige slags sushi. 6

7 Hvert land har særlige råvarer, der har en kraftig umami-smag. Workshoppen kan afsluttes med, at eleverne oplever danske råvarer med kraftig umami-smag: modnede marinerede sild og danablu i form af smørrebrød. Litteratur og links Molekylær gastronomi Thorvald Pedersen Nyt Nordisk Forlag Arnold Busk 2008 Umami Gourmetaben og den femte smag Af Ole G. Mouritsen og Klavs Styrbæk Nyt Nordisk Forlag Arnold Busk Opslag om umami Sæson for god smag Opskrifter med sild 7

8 Sponsorer Smagens Dag 2012 støttes af: Landbrug og Fødevarer Foreningen af Frie Fagskoler Dansukker Lykkeberg Sild Fødevarestyrelsen Denne side er sidst redigeret 17. august 2012 Har du spørgsmål eller kommentarer til Smagens Dag eller materialet, er du velkommen til at se mere på - eller henvende dig til sekretariatet på eller telefon Rigtig god fornøjelse med Smagens Dag

9 Smage-5-kant Råvare/ret: Råvare/ret: Råvare/ret: Råvare/ret: 9

Temaet for Smagens dag 2011 er: Smag på sæsonen

Temaet for Smagens dag 2011 er: Smag på sæsonen Lærervejledning Formålet med Smagens Dag 2011 er at sætte fokus på smagens fem grundsmage, fødevarers lugt og konsistens samt udfordre eleverne og deres smagssans i forhold til fødevarer i sæson. På Smagens

Læs mere

viden vækst BAlAnCe Kødsovs lærervejledning 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS Kødsovs - lærervejledning 1/8

viden vækst BAlAnCe Kødsovs lærervejledning 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS Kødsovs - lærervejledning 1/8 viden vækst BAlAnCe Kødsovs lærervejledning 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS Kødsovs - lærervejledning 1/8 Kødsovs lærervejledning Kødsovs er en ret, som danskerne har taget til sig, fra den italienske madkultur.

Læs mere

Smagens Dag 2010. Smag med chokolade. Lærervejledning

Smagens Dag 2010. Smag med chokolade. Lærervejledning Lærervejledning Formålet med Smagens Dag er at sætte fokus på smagens fem grundsmage og udfordre eleverne og deres smagssans. På Smagens Dag bliver eleverne præsenteret for forskellige smagsoplevelser,

Læs mere

Smagens Dag 2012 Smag på umami

Smagens Dag 2012 Smag på umami Smagens Dag 2012 Smag på umami Elevmateriale af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Petersen Indhold Intro... 2 Workshop 1 De 5 grundsmage... 3 Workshop 2 Umami smagen... 5 Workshop 3 Med eller uden

Læs mere

Guide til danske råvarer

Guide til danske råvarer VIDEN vækst balance Guide til danske råvarer lærervejledning Landbrug & Fødevarer guide til danske råvarer Guide til danske råvarer lærervejledning Formål Guide til danske råvarer er udarbejdet for alle,

Læs mere

Smag smagen Lærervejledning

Smag smagen Lærervejledning 2016 Smag smagen Lærervejledning Af Hanne Birkum og Kirsten Marie Pedersen Indhold - Smagens Dag 2016 Årets materiale 3 Læringsmålstyret undervisning 4 Overvejelser for underviseren 7 Smage-5-kanten 8

Læs mere

VIdEn VæKST BalanCE LÆRER- VEJLEDNING MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD. lærervejledning 1/17

VIdEn VæKST BalanCE LÆRER- VEJLEDNING MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD. lærervejledning 1/17 VIdEn VæKST BalanCE LÆRER- VEJLEDNING MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD lærervejledning 1/17 Lærervejledning Indhold Formål med materialet 3 Fagrelatering 3 Materialets anvendelse i hjemkundskab 3 Materialets

Læs mere

Smagens Dag 2015 Smag til

Smagens Dag 2015 Smag til Smagens Dag 2015 Smag til Lærervejledning Af Hanne Birkum og Kirsten Marie Pedersen 1 Smagens Dag 2015 Smag til Indhold i lærervejledningen Smagens Dag 2015... 3 Vejledning til hver workshop... 7 Workshop

Læs mere

Smagens Dag 2010. Smag med chokolade. Intro. Workshop 1 De 5 grundsmage. Du skal opleve smagens 5 grundsmage: sødt surt salt bittert umami

Smagens Dag 2010. Smag med chokolade. Intro. Workshop 1 De 5 grundsmage. Du skal opleve smagens 5 grundsmage: sødt surt salt bittert umami Smagens Dag 2010 Smag med chokolade Navn: Klasse: Intro På Smagens Dag skal du opleve smagens 5 grundsmage samt træne og udfordre din smagssans. I år skal du arbejde med chokolade. Chokolade bliver ofte

Læs mere

MADKUNDSKAB smag på skolehaven SIDE 1 MADKUNDSKAB. Smag på skolehaven

MADKUNDSKAB smag på skolehaven SIDE 1 MADKUNDSKAB. Smag på skolehaven SIDE 1 MADKUNDSKAB smag på skolehaven MADKUNDSKAB Smag på skolehaven SIDE 2 MADKUNDSKAB smag på skolehaven MADKUNDSKAB SMAG PÅ SKOLEHAVEN SIDE 3 MADKUNDSKAB SMAG PÅ SKOLEHAVEN INTRODUKTION Dette undervisningsforløb

Læs mere

Slutmål og undervisningsplan for faget Hjemkundskab

Slutmål og undervisningsplan for faget Hjemkundskab Formål med undervisning i hjemkundskab: Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne gennem alsidige læringsforløb tilegner sig kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at handle

Læs mere

Årsplan hjemkundskab 6ab 10/11 Fag: Klasse: 6ab Lærer: Hanne Kofoed Fagområde/ emne

Årsplan hjemkundskab 6ab 10/11 Fag: Klasse: 6ab Lærer: Hanne Kofoed Fagområde/ emne Årsplan hjemkundskab 6ab 10/11 Fag: Klasse: 6ab Lærer: Hanne Kofoed Fagområde/ emne Dansk madkultur Hygiejne og sundhed Periode Mål 33-44 Uge 37: lejrskole Eleverne skal: Tilberede enkle retter. Lære at

Læs mere

Emne Ide Fællesmål Værdig grundlag Sommer mad.

Emne Ide Fællesmål Værdig grundlag Sommer mad. Emne Ide Fællesmål Værdig grundlag Sommer mad. Arbejde praktisk, eksperimenterende og Hygiejne håndværksmæssigt. Vi skal bruge de forskellige danske grønsager der er klar nu (tomat æbler osv.) Opleve med

Læs mere

MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD

MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD VIDeN VæKsT BaLaNce KøD& SMaG MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD KøD & smag 1/10 Kød & Smag Kød er dyrenes muskler. Kød er bygget op af muskelfibre, der er sat sammen i bundter og omgivet af hinder, som

Læs mere

viden vækst balance Æggelab Æggets madtekniske egenskaber Æggelab 1/15

viden vækst balance Æggelab Æggets madtekniske egenskaber Æggelab 1/15 viden vækst balance Æggelab Æggets madtekniske egenskaber Æggelab 1/15 Fakta Inden for madlavning taler man om en fødevare og dens madtekniske egenskaber. Det vil sige, at en fødevare reagerer på en bestemt

Læs mere

Smagens Dag 2013 Mærk Smagen

Smagens Dag 2013 Mærk Smagen Smagens Dag 2013 Mærk Smagen Lærervejledning Formålet med Smagens Dag er at udfordre skoleelever og deres smagssans i forhold til fødevarer i sæson. På Smagens Dag bliver eleverne præsenteret for forskellige

Læs mere

UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab

UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger, som er knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation

Læs mere

Når du smager på mad, tænker du næsten altid på smagssansen. Men du bruger alle dine fem sanser, når du spiser og vurderer smagen.

Når du smager på mad, tænker du næsten altid på smagssansen. Men du bruger alle dine fem sanser, når du spiser og vurderer smagen. 1: Sans din kylling Navn: Klasse: Når du smager på mad, tænker du næsten altid på smagssansen. Men du bruger alle dine fem sanser, når du spiser og vurderer smagen. Synssansen til at vurdere, hvordan du

Læs mere

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Om Æblet Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Kursusmappe Aarhus 2012 Program Aarhus Torsdag d. 23 august 2012 Kl. 9.00 9.30 Morten Kromann Nielsen, Madkulturen DM i

Læs mere

HJEMKUNDSKAB GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

HJEMKUNDSKAB GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål HJEMKUNDSKAB GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Kommentar På Gideonskolen er Hjemkundskab en del af P-fagene (de praktiske fag) og gennemføres

Læs mere

Undervisningsplan for hjemkundskab

Undervisningsplan for hjemkundskab Undervisningsplan for hjemkundskab Hjemkundskab introduceres fra 0. klasse og afsluttes i 9. klasse, som en integreret del af fagene: biologi, fysik, idræt (motion/svømning), geografi, samfundsfag, historie,

Læs mere

Hjemkundskab Eksperimenterende bageforløb

Hjemkundskab Eksperimenterende bageforløb Hjemkundskab Eksperimenterende bageforløb Undervisningens formål; at eleverne gennem praktisk, eksperimenterende og teoretisk arbejde opnår færdigheder og kundskaber, der giver mulighed for at udvikle

Læs mere

Smagens Dag 2009. Smag det sure med det søde

Smagens Dag 2009. Smag det sure med det søde Smagens Dag 2009 Smag det sure med det søde Navn: Klasse: Intro På Smagens Dag skal du opleve, udfordre og træne din smagssans. Du kan smage 5 grundsmage:, surt, salt, bittert og umami. Du smager med tungen

Læs mere

Madens betydning for mig Mad ud fra grundopskrift

Madens betydning for mig Mad ud fra grundopskrift 8. MØDEGANG Mad Madens betydning for mig Mad ud fra grundopskrift At deltagerne overvejer, hvad der påvirker deres madvaner At deltagerne mindsker dårlig samvittighed i forhold til deres madvaner og oplever

Læs mere

Smagens Dag Smagens Kemi. Workshop 1: Oplev de fem grundsmage. Smag på sukker, citronsaft, salt, rucola og løvstikke.

Smagens Dag Smagens Kemi. Workshop 1: Oplev de fem grundsmage. Smag på sukker, citronsaft, salt, rucola og løvstikke. Smagens Dag 2008 Smagens Kemi Intro På Smagens Dag skal du træne din smagssans. Du smager med tungen og i mundhulen, hvor der sidder sanseceller, der kan registrere de fem grundsmage: Sødt, surt, salt,

Læs mere

Hvad er god mad for mig? Traditionel mad i sund udgave

Hvad er god mad for mig? Traditionel mad i sund udgave 2. MØDEGANG Mad Introduktion Hvad er god mad for mig? Traditionel mad i sund udgave At lære køkkenfaciliteterne at kende At lære de andre i gruppen bedre at kende At deltagerne anvender deres sanser med

Læs mere

SPISETID VISION FOR MAD OG MÅLTIDER I HVIDOVRE KOMMUNE

SPISETID VISION FOR MAD OG MÅLTIDER I HVIDOVRE KOMMUNE SPISETID VISION FOR MAD OG MÅLTIDER I HVIDOVRE KOMMUNE KÆRE MEDARBEJDERE OG LEDERE Vi serverer hver dag mad for rigtig mange borgere i kommunen, og i hvert eneste måltid tager medarbejderne hensyn til,

Læs mere

SMAGENS DAG. Sundhedens Smag

SMAGENS DAG. Sundhedens Smag SMAGENS DAG SOS for smagsløgene! Sidste Onsdag i September Lærervejledning Materiale til Smagens Dag 2007 Sundhedens Smag Udarbejdet af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Petersen Juni 2007 1 Indhold

Læs mere

Kongeskærskolen smager for livet

Kongeskærskolen smager for livet Smag for Kongeskær Kongeskærskolen smager for livet Forsknings- og formidlingscentret Smag for livet sætter fokus på smag sammen med lærer og elever på Kongeskærskolen. 7. klasse har malet tungerne blå,

Læs mere

BYENS KØKKEN PÅ BLOMSTERFESTIVAL

BYENS KØKKEN PÅ BLOMSTERFESTIVAL BYENS KØKKEN PÅ BLOMSTERFESTIVAL - Sovsen er vores DNA Sovs er sød musik, og derfor får du her på blomsterfestivalen mulighed for at smage på vores dejlige sovs. Hæftet indeholder opskrifter på bl.a. kyllingesovs,

Læs mere

Politikken skal medvirke til at udvikle og sikre sund mad/ sunde måltider og bidrage til at skabe og fastholde sunde mad- og måltidsvaner.

Politikken skal medvirke til at udvikle og sikre sund mad/ sunde måltider og bidrage til at skabe og fastholde sunde mad- og måltidsvaner. Mad- og måltidspolitik for Cassiopeia 1. Indledning Cassiopeias mad- og måltidspolitik er udarbejdet på baggrund af Gentofte Kommunes overordnede mad- og måltidspolitik. Gentofte Kommune ønsker at sætte

Læs mere

Sund mad. giver hulahop. i kroppen

Sund mad. giver hulahop. i kroppen Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen. indledning Mad er meget mere end indholdet af fedt, kulhydrater og vitaminer. Det er selvfølgeligt vigtigt,

Læs mere

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Om Æblet Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Kursusmappe København 2012 Program København Onsdag d. 22 august 2012 Kl. 9.00-9.20 Helle Brønnum Carlsen og Anna-Lise

Læs mere

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 6 klasse.

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 6 klasse. Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 6 klasse. Årsplanen er blevet til ud fra undervisningsministeriets nye Fælles Mål. Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne

Læs mere

livretter - med kartofler Lærervejledning Formål med læremidlet Læremidlet består af: Mål for undervisningen

livretter - med kartofler Lærervejledning Formål med læremidlet Læremidlet består af: Mål for undervisningen livretter - med kartofler Læremidlet GoCook Livretter med kartofler er målrettet den obligatoriske undervisning i hjemkundskab fra 4.- 7. klassetrin. Materialet kan desuden bruges i undervisningen i valgfaget

Læs mere

Undervisningsforløb om udskæringer

Undervisningsforløb om udskæringer Undervisningsforløb om udskæringer Udarbejdet af Madkulturen og Roskilde Kommune SIDE 2 Undervisningsforløb om udskæringer Materialet er udarbejdet i samarbejde mellem Rasmus Dalsgaard, fagkonsulent (Madkulturen),

Læs mere

Sushi opskrifter. Mille Helle Kjems 30-03-2012. Kultur på tværs

Sushi opskrifter. Mille Helle Kjems 30-03-2012. Kultur på tværs Kultur på tværs Sushi opskrifter Mille Helle Kjems 30-03-2012 Kultur på tværs Indholdsfortegnelse Ingredienser. Side 3 Hvordan tilbereder man risene?... Side 4 Hvordan laver man salat-zushi?... Side 5

Læs mere

Undervisningsplan for faget hjemkundskab på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget hjemkundskab på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget hjemkundskab på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget hjemkundskab Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne gennem alsidige læringsforløb tilegner

Læs mere

Kostpolitik for Rudersdal Dagpleje

Kostpolitik for Rudersdal Dagpleje Kostpolitik for Rudersdal Dagpleje Denne kostpolitik henvender sig til alle forældre der ønsker at vide mere om maden i dagplejen. Kostpolitikken er samtidig et vigtigt arbejdsredskab for dagplejerne,

Læs mere

Vores værdier. Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed

Vores værdier. Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed Vores værdier Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed S: sæson I: intensitet M: måltidet R: rør ved os gennem smag E: elsk det, du gør Hvorfor skal vi kunne smage

Læs mere

Smagens Dag 2014 Gem Smagen

Smagens Dag 2014 Gem Smagen Smagens Dag 2014 Gem Smagen Lærervejledning Af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum 1 Smagens Dag 2014 Smagens Dag i madkundskab har fokus på elevernes arbejde med smag og tilsmagning samt råvarekendskab,

Læs mere

Lærervejledning. Vild med kylling. Smag på... Kylling udskæring. Sund med kylling. Hygiejne. Opgaver Udskæring og tilberedning. Opskrifter med kylling

Lærervejledning. Vild med kylling. Smag på... Kylling udskæring. Sund med kylling. Hygiejne. Opgaver Udskæring og tilberedning. Opskrifter med kylling Lærervejledning Til opskrifter kylling og kyllingeudskæringer Smag på... Kylling udskæring Vild kylling verden rundt Hygiejne Sund kylling Opskrifter kylling Opgaver Udskæring og tilberedning Målgruppe

Læs mere

KØD MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD

KØD MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD VIDen VÆKSt BaLanCe SunD MeD KØD MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD SunD MeD KøD 1/9 Sund med kød Mad indeholder de næringsstoffer, vitaminer og mineraler, som du og din krop skal bruge for at kunne fungere

Læs mere

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Om Æblet Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Kursusmappe Odense 2012 Program Odense Tirsdag d. 28 august 2012 Kl. 9.00 9.10 Velkomst & kaffe Kl. 9.30 10.15 Ronny Isvik,

Læs mere

Smag smagen Elevmateriale

Smag smagen Elevmateriale 2016 Smag smagen Elevmateriale Af Hanne Birkum og Kirsten Marie Pedersen Indhold Intro: Smag smagen 3 Workshop 1: De 5 grundsmage og smagssansen 4 Workshop 2: Sød 6 Workshop 3: Sur 12 Workshop 4: Salt

Læs mere

SUPPEBAR DET ER IKKE BAR SUPPE

SUPPEBAR DET ER IKKE BAR SUPPE SUPPEBAR DET ER IKKE BAR SUPPE VELKOMMEN TIL EN HELT NY OPLEVELSE MED OSCAR SUPPEBAR ASPARGESSUPPE 90 g OSCAR Aspargessuppe, granulat OSCAR INTRODUCERER NU BEGREBET SUPPEBAR, HVOR DU MED FORSKELLIGE SUPPER

Læs mere

VIDEN VÆKST BALANCE KØDSOVS LÆRERVEJLEDNING 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS

VIDEN VÆKST BALANCE KØDSOVS LÆRERVEJLEDNING 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS VIDEN VÆKST BALANCE KØDSOVS LÆRERVEJLEDNING 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS KØDSOVS LÆRERVEJLEDNING Læremidlet Kødsovs 7 opskrifter med er udarbejdet til folkeskolens obligatoriske undervisning i madkundskab

Læs mere

ናይ መጀመርያ ብማንካ ዝብላዕ መግቢልሙድ ገዓት ዕፉን Den første skemad

ናይ መጀመርያ ብማንካ ዝብላዕ መግቢልሙድ ገዓት ዕፉን Den første skemad ናይ መጀመርያ ብማንካ ዝብላዕ መግቢልሙድ ገዓት ዕፉን Den første skemad Dansk - tigrinsk Sundhedsplejen Brønderslev Kommune Tilberedning af den første skemad Ved tilberedning af kogt frugt og grønt til barnet er det godt:

Læs mere

Madskoler 2012 Instruktørmøde

Madskoler 2012 Instruktørmøde Madskoler 2012 Instruktørmøde Lørdag d. 14. april 2012 København Intro Præsentation Mål for oplæg Pædagogak i køkkenet Æg og sundhed materiale til madskoler 2012 At deltagerne: Mål for oplæg Får kendskab

Læs mere

mad eller hvad? Et mellemmåltid

mad eller hvad? Et mellemmåltid mad eller hvad? Et mellemmåltid Elevhæfte 2010 m ad el re h va d? Hvad er et mellemmåltid? Et mellemmåltid er det måltid, du spiser mellem dagens tre hovedmåltider: Morgenmad, frokost og aftensmad. Du

Læs mere

SMAGENS DAG 1998. Brug knolden, når du smager

SMAGENS DAG 1998. Brug knolden, når du smager SMAGENS DAG 1998 Brug knolden, når du smager er årets tema for Smagens Dag 1998. Målet for Smagens Dag er at give eleverne mange smagsoplevelser med rodknolde, og at eleverne oplever, at der er alternative

Læs mere

SMAG I FOLKESKOLENS NYE FAG MADKUNDSKAB

SMAG I FOLKESKOLENS NYE FAG MADKUNDSKAB SMAG I FOLKESKOLENS NYE FAG MADKUNDSKAB BETYDNING FOR GASTRONOMIENS FREMTID? MED SÆRLIGT FOKUS PÅ EKSPERIMENTEL LÆRING OG BEGRUNDEDE MADVALG Det Danske Gastronomiske Akademi 9. april 2015 Karen Wistoft

Læs mere

Sundhedsugen uge 17-2011.

Sundhedsugen uge 17-2011. Sundhedsugen uge 17-2011. I årets sundhedsuge er maden planlagt ud fra de 8 kostråd. Det vil sige, at maden har et lavt indhold af fedt og et højt indhold af kulhydrater. I menuen indgår årstidens råvarer,

Læs mere

Aktiv rundt i danmark. rundt i. danmark. Få inspiration til aktivitetsøvelser 6.-7. Klassetrin

Aktiv rundt i danmark. rundt i. danmark. Få inspiration til aktivitetsøvelser 6.-7. Klassetrin Aktiv rundt i danmark aktiv rundt i danmark Få inspiration til aktivitetsøvelser Klassetrin Inspirationshæfte 6.-7. Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen.

Læs mere

Fra hjemkundskab til madkundskab. Læringsmålstyret undervisning

Fra hjemkundskab til madkundskab. Læringsmålstyret undervisning Fra hjemkundskab til madkundskab Læringsmålstyret undervisning 1. Velkomst og kaffe/brød 2. Madkundskab 2015 læringsmålstyret undervisning 3. Vi laver vores egen frokost incl. udvikler undervisningseksempler

Læs mere

Sund mad. giver hulahop. i kroppen

Sund mad. giver hulahop. i kroppen Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen. indledning Mad er meget mere end indholdet af fedt, kulhydrater og vitaminer. Det er selvfølgelig vigtigt,

Læs mere

Hjemkundskab. 7. 8. og 9. årgang (skalfag) Lisbeth Hædersdal (HÆ) Mål for undervisningen:

Hjemkundskab. 7. 8. og 9. årgang (skalfag) Lisbeth Hædersdal (HÆ) Mål for undervisningen: Hjemkundskab Årgang: Lærer: 7. 8. og 9. årgang (skalfag) Lisbeth Hædersdal (HÆ) Mål for undervisningen: Formålet med faget hjemkundskab er, at eleverne gennem alsidige læringsforløb tilegner sig kundskaber

Læs mere

Fagene i Haver til Maver

Fagene i Haver til Maver Til skoleledere og lærere i Aarhus kommune Fagene i Haver til Maver Et tilbud for skoleklasser 1.-6. kl. i Aarhus kommune Dette bilag henvender sig til skoler, der gerne vil vide mere om hvilke fag, der

Læs mere

MasseEksperiment 2015

MasseEksperiment 2015 MasseEksperiment 2015 SMAG DIG FREM LÆRERGUIDE Denne lærerguide indeholder kommentarer til udsnit af hhv. det spørgeskema og baggrundsskema eleverne skal besvare i årets MasseEksperiment. Du kan her finde

Læs mere

Måltidsakademiet. MåltidsAkademiet

Måltidsakademiet. MåltidsAkademiet MåltidsAkademiet MåltidsAkademiet er ramme om medarbejdernes kompetenceudvikling. Her samler og deler vi viden om mad og måltider på tværs af professioner, forvaltninger og sektorer. MåltidsAkademiet er

Læs mere

pak maden ind Uhm, Madpakker til aften

pak maden ind Uhm, Madpakker til aften Af Camilla Zarah Lawes. Foto: Columbus Leth. Regi: Bolig & Brocante og privateje Uhm, Madpakker til aften pak maden ind Hvad har butterdej, filodej, serranoskinke, bacon og en stegeso til fælles? De egner

Læs mere

2 Eleven kan skelne mellem sanserne/ forskellige grundsmage, Smag og behag. konsistens og aroma (Del 1)

2 Eleven kan skelne mellem sanserne/ forskellige grundsmage, Smag og behag. konsistens og aroma (Del 1) Spis med 2 Eleven kan skelne mellem sanserne/ forskellige grundsmage, Smag og behag konsistens og aroma (Del 1) Eleven har viden om grundsmage, konsistens og aroma Eleven kan tilsmage og krydre maden Eleven

Læs mere

Smagfuld inspiration 2012

Smagfuld inspiration 2012 Smagfuld inspiration 2012 GRILL PORCHETTA MED GLANSMARINADE LAURBÆR & PERSILLE 5 personer INGREDIENSER 5 stk Udbenet brystflæsk med svær á 1200 g 1,000 kg Glansmarinade Laurbær & Persille UNGHANE BRYST

Læs mere

Øvelser ved start på bevægelsesaktivitet

Øvelser ved start på bevægelsesaktivitet EKSTRA ØVELSER Bevægelsesaktiviteter i salen Bilag 1 Øvelser ved start på bevægelsesaktivitet Gå rundt i salen mellem hinanden i rask gang (musik). Stop musikken og spørg om deltagerne så hinanden hvad

Læs mere

Mad og måltidspolitik - i den integrerede institution, Børnehuset Bryggen

Mad og måltidspolitik - i den integrerede institution, Børnehuset Bryggen Mad og måltidspolitik - i den integrerede institution, Børnehuset Bryggen Indhold: Rammer for institutionens mad og måltidspolitik Bryggens måltider og kost Pædagogisk formål og perspektiver Hygiejne og

Læs mere

Indhold side Præsentation af smag 3 Hvad kan spises? 4 Smag med næsen 6 Smag med smagsløgene 8 Smag med tungen 10 Snyd dine sanser + Afrunding 12

Indhold side Præsentation af smag 3 Hvad kan spises? 4 Smag med næsen 6 Smag med smagsløgene 8 Smag med tungen 10 Snyd dine sanser + Afrunding 12 smag 1 smag Indhold side introduktion Denne vejledning omhandler smag og er målrettet 7. klassetrin. Vejledningen viser, at smag er mange forskellige ting. Der smages ikke kun med munden men bruges flere

Læs mere

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse.

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse. Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse. Årsplanen er blevet til ud fra undervisningsministeriets nye Fælles Mål. Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne

Læs mere

Kost- og bevægelsespolitik. Børnehuset Nysgerrium

Kost- og bevægelsespolitik. Børnehuset Nysgerrium Kost- og bevægelsespolitik Børnehuset Nysgerrium Revideret december 2015 Indledning Denne kost og bevægelsespolitik er blevet til på baggrund af drøftelser i forældrebestyrelsen, Sundhedsstyrelsens anbefalinger

Læs mere

viden vækst balance -en powerfood Æg - en powerfood 1/8

viden vækst balance -en powerfood Æg - en powerfood 1/8 viden vækst balance Æg -en powerfood 1/8 fakta et æg har alt, hvad der skal til for at bygge en kylling. det betyder, at ægget indeholder næsten alle de næringsstoffer, kroppen skal bruge for at kunne

Læs mere

Sund mad. giver hulahop. i kroppen

Sund mad. giver hulahop. i kroppen Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen. indledning Mad er meget mere end indholdet af fedt, kulhydrater og vitaminer. Det er selvfølgeligt vigtigt,

Læs mere

Arbejdsform Materialer Evaluering. Uge 33 Uge 34 Kagebagning tilberedning af enkle retter. Kort oplæg fra lærer om hævemidler.

Arbejdsform Materialer Evaluering. Uge 33 Uge 34 Kagebagning tilberedning af enkle retter. Kort oplæg fra lærer om hævemidler. Årsplan for hjemkundskab 7. årgang 2010/2011 RL+CB Periode Fagområde/ emne Mål for eleven / Fælles mål Eleven skal: Uge 32 Uge 33 Uge 34 Kagebagning tilberedning af enkle retter Opnå indsigt i forskellige

Læs mere

MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD

MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD ViDen VÆKST BaLanCe STeG KøD Rigtigt MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD STeG KøD rigtigt 1/5 Steg kød rigtigt Kød bliver tilberedt, så kødet: Bliver sikkert at spise Bliver nemmere at tygge Bliver lettere

Læs mere

Undervisningsplan for hjemkundskab

Undervisningsplan for hjemkundskab Undervisningsplan for hjemkundskab I skoleåret 2011-2012 undervises 4., 5. og 6. kl. Fagformål: Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne gennem alsidige læringsforløb tilegner sig kundskaber

Læs mere

Kompetencemål for Madkundskab

Kompetencemål for Madkundskab Kompetencemål for Madkundskab Madkundskab er både et praktisk og et teoretisk fag, der kombinerer faglig og videnskabelig fordybelse med kreativt og innovativt arbejde, håndværksmæssigt arbejde, æstetiske

Læs mere

Primimad En cowboy skal kunne lave mad uden for mange rekvisitter. Derfor skal spejderne på denne aktivitet lave primimad.

Primimad En cowboy skal kunne lave mad uden for mange rekvisitter. Derfor skal spejderne på denne aktivitet lave primimad. Primimad En cowboy skal kunne lave mad uden for mange rekvisitter. Derfor skal spejderne på denne aktivitet lave primimad. Der er købt ind til at man kan lave plankekød, brændenældesuppe, stenbrød og mælkebøtte

Læs mere

Fælles Mål. Faghæfte 11. Hjemkundskab

Fælles Mål. Faghæfte 11. Hjemkundskab Fælles Mål Faghæfte 11 Hjemkundskab Fælles Mål Faghæfte 11 Hjemkundskab Publikationen indgår i Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie som nr. 10-2004 Grafisk tilrettelæggelse: Schwander Kommunikation 1. udgave,

Læs mere

KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER

KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER KLASSISKE RETTER PÅ NYE MÅDER Det er vinter. Det er koldt der derude, mens varmen breder sig lunt og trygt inden døre, enten fra en knitrende brændeovn eller buldrende

Læs mere

Praktisk madlavning. Vægtstopsgruppen

Praktisk madlavning. Vægtstopsgruppen Praktisk madlavning Vægtstopsgruppen Syddjurs kommune 2010 Af Jette Jensen Program for 1. gang praktisk madlavning Kostændringer og ernæringsforbedringer Gennemgang af menu Opdeling af grupper Praktisk

Læs mere

Fagårsplan 12/13 Fag: hjemkundskab Klasse: 6.a/b Lærer: RL Fagområde/ emne Præsentation af faget + køkkenet samt redskaber Hygiejne

Fagårsplan 12/13 Fag: hjemkundskab Klasse: 6.a/b Lærer: RL Fagområde/ emne Præsentation af faget + køkkenet samt redskaber Hygiejne Fagårsplan 12/13 Fag: hjemkundskab Klasse: 6.a/b Lærer: RL Fagområde/ emne Præsentation af faget + køkkenet samt redskaber Hygiejne Tilberedning af enkle måltider. Æg. Periode Mål Eleverne skal: Uge 33

Læs mere

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv):

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv): Side 1 Sæson Til læreren Didaktisk model Temaet sæson berører områderne fødevarer og miljø. Sæson er grundlag for store dele af arbejdet i køkkenet: Tilgangen til råvarer og efterspørgslen efter måltider

Læs mere

Ernæringsprincipper. For børn og unge 0-16 år. Ishøj Kommune

Ernæringsprincipper. For børn og unge 0-16 år. Ishøj Kommune 2015 Ernæringsprincipper For børn og unge 0-16 år Ishøj Kommune 1 Forord Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik har visionen at børn og unge sejrer i eget liv og får muligheder for og rammer til at nå deres

Læs mere

VNT12 Natur og Miljø Mia Hardt Carstensen Selvvalgt tematisk projekt Naturens spisekammer Pr12s234

VNT12 Natur og Miljø Mia Hardt Carstensen Selvvalgt tematisk projekt Naturens spisekammer Pr12s234 1. Naturens spisekammer - At skabe erfaringer gennem naturoplevelser. Først og fremmest har jeg valgt dette emne, da efter kort introduktion til det i undervisnings forløbet, fandt det interessant og inspirerende.

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Mad i børnehøjde for små og mellemstore børn

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Mad i børnehøjde for små og mellemstore børn Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Mad i børnehøjde for små og mellemstore børn Nr. 42 898 Udviklet af: Ulla Kirkegaard Hvid Arensbach EUC Nord M P Koefoeds Vej 10 9800 Hjørring Juni 2015

Læs mere

Inspiration fra Royal Greenland Smag forskellen...

Inspiration fra Royal Greenland Smag forskellen... Inspiration fra Royal Greenland Smag forskellen... 2 Inspiration til mere fisk på menuen fra Royal Greenland... Hvordan kan vi hjælpe dig med at få mere fisk på menuen? Vi har et meget spændende sortiment

Læs mere

15 NYE OPSKRIFTER MED HEL KYLLING OG KYLLINGEUDSKÆRINGER

15 NYE OPSKRIFTER MED HEL KYLLING OG KYLLINGEUDSKÆRINGER Lærervejledning 15 NYE OPSKRIFTER MED HEL KYLLING OG KYLLINGEUDSKÆRINGER Smag på... Kyllingudskæring Vild med kylling verden rundt Hygiejne Sund med kylling Opskrifter med kylling Opgaver Udskæring og

Læs mere

viden vækst balance Verden rundt Æg verden rundt 1/9

viden vækst balance Verden rundt Æg verden rundt 1/9 viden vækst balance Æg Verden rundt 1/9 Fakta Æg, egg, ovo, ei, oeuf, ouvo... Overalt i verden er æg en vigtig del af maden. Høns er husdyr, der holdes hvor som helst overalt i verden hos bonden i landsbyen,

Læs mere

Kartoffel-løs generation? ABSOLUT NEJ! Et undervisningsmateriale MELLEMTRINNET FREMTIDENS KARTOFFELRETTER. Brug knolden giv os FREMTIDSKARTOFLER!

Kartoffel-løs generation? ABSOLUT NEJ! Et undervisningsmateriale MELLEMTRINNET FREMTIDENS KARTOFFELRETTER. Brug knolden giv os FREMTIDSKARTOFLER! LÆRERVEJLEDNING: FREMTIDENS KARTOFFELRETTER Et undervisningsmateriale til MELLEMTRINNET Kartoffel-løs generation? ABSOLUT NEJ! Brug knolden giv os FREMTIDSKARTOFLER! Fremtidens kartoffelretter side 2 af

Læs mere

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1 11.3 Hjemkundskab og design Faget identitet Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation

Læs mere

Bilag til Økodag på Madskoler 2009

Bilag til Økodag på Madskoler 2009 Bilag til Økodag på Madskoler 2009 Min mappe: (navn) Ilustration: Morten Telling, Moxtell Productions. Indholdsfortegnelse Viden om økologi: Hvad er økologisk? (2 sider med tekst + opgaver) Viden om økologi:

Læs mere

Sund og hurtig hverdagsmad med æg

Sund og hurtig hverdagsmad med æg Sund og hurtig hverdagsmad med æg Ristet rugbrødssandwich med spejlæg og bacon Ristet rugbrødssandwich med spejlæg og bacon Ingredienser: (2 personer) 1 tsk olie 2 æg 4 skiver rugbrød, ca. 200 g 4 tsk

Læs mere

Mad- og måltidspolitik i Marthagården

Mad- og måltidspolitik i Marthagården Mad- og måltidspolitik i Marthagården På baggrund af sundhedsprofilen af de 0-25-årige i Frederiksberg Kommune har kommunalbestyrelsen besluttet, at der skal udarbejdes og implementeres mad- og måltidspolitikker

Læs mere

SMAG for KARTOFFEL. Lærervejledning

SMAG for KARTOFFEL. Lærervejledning SMAG for KARTOFFEL Lærervejledning SMAGforLIVET Smag for kartoffel, tilsmagning i madkundskabsundervisningen en eksperimenterende og dialogbaseret tilgang Ide og oplæg: Professionsbachelor i Ernæring og

Læs mere

Hvor julens krydderier kommer fra

Hvor julens krydderier kommer fra Vist 1 Diskutér i plenum, hvad et krydderi egentlig er, og hvorfor vi bruger krydderier i madlavningen. Tag udgangspunkt i elevernes viden. Læs mere om krydderier i den uddybende tekst. 2 Inddel eleverne

Læs mere

Hvordan anbefales det, at måltidsmønstret og energifordelingen er

Hvordan anbefales det, at måltidsmønstret og energifordelingen er Madprofiler mad til børn i daginstitutioner Når du laver mad til andre, har du et stort ansvar. Maden skal opfylde børnenes forventninger til et dejligt måltid, den skal både være tryg og udfordre dem

Læs mere

Den grønne madkasse Lærervejledning. Den grønne madkasse. Elevhæfte

Den grønne madkasse Lærervejledning. Den grønne madkasse. Elevhæfte Den grønne madkasse Lærervejledning Den grønne madkasse Elevhæfte Den grønne madkasse Elevhæfte Velkommen til Den grønne madkasse I madkundskab skal du arbejde med emnet Den grønne madkasse, der er en

Læs mere

FAQ: Ofte stillede spørgsmål om spædbørns ernæring

FAQ: Ofte stillede spørgsmål om spædbørns ernæring 18-03-2015 1-1811-8/1/ANP Version 4 FAQ: Ofte stillede spørgsmål om spædbørns ernæring Dokumentet opdateres løbende i takt med Sundhedsstyrelsen modtager spørgsmål til de nye anbefalinger Hvorfor kommer

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Smagsoplevelsen af drikkevaren i samspil med maden

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Smagsoplevelsen af drikkevaren i samspil med maden Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Smagsoplevelsen af drikkevaren i samspil med maden Nr. 40908 Udviklet af: Thomas Stig Jørgensen og Frida Engholm Techau Hotel & Restaurantskolen, Kbh

Læs mere

APPETIZER. Brian, Patricia & Douglas York YORKS KOLESTEROLFRIE KOGEBOG

APPETIZER. Brian, Patricia & Douglas York YORKS KOLESTEROLFRIE KOGEBOG APPETIZER Brian, Patricia & Douglas York YORKS KOLESTEROLFRIE KOGEBOG APPETIZER YORKS KOLESTEROLFRIE KOGEBOG Copyright House of York 2015 Udgivet af House of York, Højbjerg, Danmark Fotos: Douglas & Patricia

Læs mere

Vare- og prisliste 2015

Vare- og prisliste 2015 Vare- og prisliste 2015 Læsø Tang er en lille virksomhed på Læsø, der høster, forarbejder og sælger spisetang. Læsø Tang er høstet som frisk tang i havet ud for de rene strande på Læsø. Herefter er tangen

Læs mere

En løftestang for bedre måltidskvalitet. Judith Kyst, direktør, Madkulturen

En løftestang for bedre måltidskvalitet. Judith Kyst, direktør, Madkulturen Offentlige fødevareindkøb En løftestang for bedre måltidskvalitet og lokal fødevarevækst Judith Kyst, direktør, Madkulturen Oplægget vil handle om: Præsentation af Madkulturen Offentlige fødevareindkøb

Læs mere