Bilag om De erhvervsrettede ungdomsuddannelser i tal 1

Transkript

1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon Fax Bilag om De erhvervsrettede ungdomsuddannelser i tal 1 I dette bilag følger en oversigt over de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i tal. Følgende belyses: 1) Elevtilgang 2) Fuldførelse 3) Elevbestand fordelt på køn 4) Elevbestand fordelt på alder 5) Indvandrere og efterkommere 6) Overgangsmønstre fra de erhvervsrettede ungdomsuddannelser, 7) Beskæftigelse og ledighed, nationalt og internationalt samt 8) Elevlønninger. I. Elevtilgang Set under ét har der været et fald i tilgangen til de erhvervsfaglige uddannelser fra 2000 til Det dækker dog over variationer mellem de forskellige erhvervsuddannelsesområder og er desuden påvirket af årgangenes størrelse. Tabel 1. Tilgang af elever på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser fra 2000 til Opgjort fra 1/10 året før til 30/9 i året 2. TILGANG 1) Ændring 2000 til 2003 i % Merkantile udannelser, grundforløb 2) % Tekniske uddannelser, grundforløb 2) 3) % SOSU, grundforløb 4) % Merkantile uddannelser, hovedforløb % Tekniske uddannelser, hovedforløb % Pædagogisk grunduddannelse (pgu) m.v. 5) % Social- og sundhedshjælper 5) % Social- og sundhedsassistent 5) % Landbrugsuddannelser % Erhvervsfaglig uddannelse, øvrige mv., 6) % Kilde: UVM - Elevtal fordelt på uddannelse, alder, køn og institution ( ) - Elevtal, 1978 til 2003 Noter: 1) 2003 er p.t. det seneste indberetningsår. 2) De seneste år er antallet af afbrud fra grundforløb for højt. Det skyldes, at de elever, som har fuldført et grundforløb og siden genstartet det samme grundforløb på samme skole, vil få registreret et afbrud fra deres første forløb. Pr. 1. januar 2001 trådte en ny EUD-reform i kraft, hvor 1. og 2. skoleperiode blev afløst af et grundforløb med 7 indgange, men allerede fra 1999 blev der kørt forsøg med denne struktur. Grundforløbets gennemførelsestid kan variere fra uger. 3) Med reformens indførelse starter de elever, der før startede på HI og TI, direkte på grundforløbet; derfor stiger tilgangen hertil. 4) I forbindelse med SOSU-reformen, som trådte i kraft 1. januar 2002, blev indgangsåret til social- og sundhedsuddannelserne erstattet af et grundforløb. Grundforløbet blev indført på SOSU i januar ) Pgu blev 1. januar 2002 forlænget til 1 år og 7½ mdr., SOSU-hjælper til 1 år og 2 mdr. og SOSU-assistent til 1 år og 8 mdr. 6) Inkl. bl.a. fisker, kystskipper samt en række uddannelser under Forsvarsministeriet. På det merkantile grundforløb er der en stigning i tilgangen på knap 5 pct. i perioden, hvilket kan hænge sammen med større ungdomsårgang blandt de årige. Der ses et fald på 7 pct. på det tekniske 1 Arbejdspapiret er udarbejdet af Sekretariatet for ministerudvalget for Danmark i den globale økonomi. Papirerne er sendt til Globaliseringsrådet som faktuel baggrund for Globaliseringsrådets diskussioner. Globaliseringsrådet kan ikke tages til indtægt for arbejdspapirerne. Erhvervsrettede ungdomsuddannelser omfatter her erhvervsuddannelser, social- og sundhedsuddannelser og faglært landmand 2 I denne tabel sammenholdes uddannelser, der i UVMs dynamiske nøgletalsdatabase er defineret som hhv. hovedgruppeniveau og undergruppeniveau. Da sammensætningen af uddannelserne kan varierer på tværs af disse niveauer, bør tallene i tabel 1 ikke summeres på tværs af uddannelserne. 1

2 grundforløb. Tilbagegangen på det tekniske grundforløb kan til dels forklares med virkninger fra den nye erhvervsuddannelsesreform i På uddannelsernes hovedforløb ses en lille fremgang på de tekniske uddannelser. Faldet på det merkantile område er stort (21 pct.) og synes især at hænge sammen med et mindre udbud af praktikpladser. På social- og sundhedsuddannelserne har der mellem 2000 og 2003 været en stigning i antallet af nye elever på grundforløbet. På SOSU- hjælperuddannelsen har der været et fald på 11 pct. i tilgangen, og faldet er 23 pct. i tilgangen til SOSU-assistentuddannelsen. På den pædagogiske grunduddannelse har der været et fald på 11 pct. i perioden. På landbrugsuddannelserne har der i perioden været en uændret udvikling. Tilgangen til de erhvervsrettede ungdomsuddannelser skal sammenholdes med antallet af mulige ansøgere, hvis ønsket er at opgøre andelen af en aldersgruppe, der søger en erhvervsuddannelse 3. Aldersspredningen inden for den enkelte erhvervsuddannelse og mellem erhvervsuddannelserne er imidlertid stor, hvorfor opgørelsen ikke foretages her. I afsnit IV er der en beskrivelse af elevernes alder på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser. II. Fuldførelse Fuldførelsesprocenten er faldet på de erhvervsrettede ungdomsuddannelsers grundforløb fra 2000 til Især har faldet været stort fra 2002 til 2003, jf. note til tabel 2. Det er vanskeligt at pege på en enkelt årsag hertil. En mulig forklaring er, at de unge og skolerne, som det er tilsigtet, bruger grundforløbet til at orientere sig, om det er det rigtige uddannelsesvalg, eleven har foretaget. Et skift til et andet grundforløb vil blive opgjort som manglende fuldførelse, jf. note, tabel 1. Tabel 2. Fuldførelsesprocenten på grundforløbet, erhvervsrettede uddannelser Grundforløbet 80,2 76,8 76,6 67,2 Kilde: UVM s nøgletalsdatabase. 1) 2003 er p.t. det seneste indberetningsår. Der kan forekomme manglende eller forkerte indberetninger fra institutionerne. Indtil der bliver rettet op på disse, bør tallene i 2003 betragtes som foreløbige. Specielt fuldførelsesprocenter er som oftest for lave det seneste år, da der mangler afgangsmeldinger. 2) Beregning: Procent af alle påbegyndte elever på uddannelsen, der forventes at fuldføreuddannelsen. Pauser på under 15 måneder regnes med i studietiden. Pauser over 15 måneder betragtes som afbrud (og genstart). Fuldførelsesprocenten beregnes ved en sammenregning af den observerede studieadfærd i løbet af et år for alle tilstedeværende elevårgange. Hvis man ser på antallet af elever, der fuldfører en erhvervsrettet uddannelse, fremgår det af tabel 3, at der især er sket et fald i antal fuldførte på det merkantile område. På hovedforløb har der været et fald på ca. 26 pct. og et fald på 17 pct. i grundforløbet. På det tekniske grundforløb er der også færre fuldførte i samme periode, men antallet er dog kun på 4,5 pct. På det tekniske hovedforløb er der tale om, at 7 pct. færre fuldførte. 3 I perioden 2000 til 2003 stiger antallet af årige med 5,8 pct, hvor der har været tale om et fald i aldersgruppen årige på 8,6 pct. og på antallet af årige på 7,5 pct. 2

3 På social- og sundhedsuddannelserne er der en stigning på 52 pct. i antallet af fuldførte elever på grundforløbet, hvilket primært hænger sammen med indførelse af et kortere og variabelt grundforløb, som afløser af det tidligere indgangsår. På SOSU-uddannelserne ses et stort fald i antallet af fuldførte; det er især sket på hjælperuddannelsen. Faldet skyldes primært, at uddannelserne blev forlænget fra januar 2002, jf. note til tabel 1. Tabel 3 Elever, der har fuldført erhvervsfaglig uddannelse opdelt på hhv. grundforløb og hovedforløb Fuldførte elever i alt 1) Ændring i % Merkantile uddannelser, grundforløb 2) % Tekniske uddannelser, grundforløb 2) 3) % SOSU- grundforløb 4) % Merkantile uddannelser, hovedforløb % Tekniske uddannelser, hovedforløb % Social- og sundhedsudd. 5) % Erhvervsfaglige, øvrige (landbrug mv) % Kilde. Se note til tabel 1. Inden for erhvervsfaglige, øvrige er der tale om en mindre stigning, der især skyldes, at flere fuldførte på det indledende modul til faglært landmand. Hvis blikket vendes mod fuldførelsesprocenterne på erhvervsuddannelsernes hovedforløb ses, at fuldførelsesprocenterne her er en del højere end på grundforløbet, typisk omkring 80 pct., jf. tabel 4. Det er forventeligt, idet eleven dels har et bedre kendskab til uddannelsen og uddannelsesområdet, dels har indgået en praktikaftale med en virksomhed. Ikke desto mindre ses der også her en faldende fuldførelsesprocent på alle indgange. Tabel 4. Fuldførelsesprocenter i de erhvervsfaglige grundforløb i 2003 og i hovedforløb, Indgange: Grundforløb Hovedforløb Forskel i procentpoint Merkantil 79,7 88,9 88,0 88,0 86,6-2,3 Teknologi og kommunikation 48,3 86,6 84,1 83,7 82,1-4,5 Bygge og anlæg 68,8 85,1 81,4 80,5 80,6-4,5 Håndværk og teknik 59,5 83,3 82,8 81,8 80,9-2,4 Jord til bord 59,5 73,9 71,0 68,8 68,5-5,4 Mekanik, transport og logistik 53,6 80,6 77,5 79,3 79,9-0,7 Service 47,6 81,6 80,4 80,5 79,9-1,7 SOSU-grundforløb 79,1 SOSU-hjælper 81,2 81,6 80,4 72,6-8,6 SOSU-assistent 82,4 80,6 81,9 77,5-4,9 PGU 86,7 87,8 84,5 83,9-2,8 Kilde: UVM s nøgletalsdatabase. Noter. Se tabel 1. 3

4 Inden for hver indgang vil der på de enkelte erhvervsuddannelser kunne foretages en yderligere opdeling, idet fuldførelsesprocenten mellem de enkelte erhvervsuddannelser svinger meget. Den er f.eks. over 95 pct. på kontor- og finansuddannelsen og omkring 60 pct. på uddannelser med lav fuldførelse, f.eks. på uddannelserne til bager og konditor og gastronom. Den samlede fuldførelse dækker således over meget store forskelle i fuldførelsesprocenterne i 2003 mellem de erhvervsfaglige grundforløb. III. Elevbestand fordelt på køn Kønsfordelingen er generelt skæv. På SOSU-området er omkring 93 pct. kvinder, og på det merkantile område udgør kvinderne omkring 64 pct. I de tekniske erhvervsuddannelser er der en overvægt af mænd, størst på uddannelsernes hovedforløb hvor mændene i 2003 udgjorde 75 pct. Der er dog også inden for de tekniske erhvervsuddannelser tale om store variationer på de enkelte indgange og mellem uddannelserne. På de tekniske uddannelser er der erhvervsuddannelser, hvor kvinderne er i overtal, f. eks. inden for serviceuddannelserne. På social- og sundhedsuddannelserne er andelen af kvinder faldet en smule. Andelen af mænd på socialog sundhedsuddannelserne er således steget med 0,8 procentpoint til godt 7 pct. i Endelig er der sket en stigning i antallet af kvinder, der startede på uddannelsen til faglært landmand. Mens der således er sket en mindre udjævning af forskelle på SOSU-området, har den modsatte tendens gjort sig gældende på det merkantile område, som er det andet uddannelsesområde, hvor kvindeandelen er høj. Tabel 5. Elevbestand på erhvervsrettede ungdomsuddannelser fordelt på køn i procent. Opgjort pr. 1/10 i året. Køn 1997 i % 2003 i % Tekniske uddannelser, grundforløb Mænd 68, Kvinder Merkantile uddannelser, grundforløb Mænd 35, Kvinder 64, Handel og kontor, hovedforløb Mænd 38, Kvinder 61, Tekniske uddannelser, hovedforløb Mænd Kvinder SOSU-uddannelser Mænd 6,5 7.3 Kvinder 93, Erhvervsfaglige, øvrige (landbrug 1 og 2 efterudd.) Mænd Kvinder Kilde: UVM nøgletalsdatabase IV. Elevbestand fordelt på alder Gennemsnitsalderen i elevbestanden i de erhvervsrettede uddannelsers grundforløb er faldet for såvel kvinder som mænd fra 1997 til Det er desuden karakteristisk, at der er forskel på gennemsnitsal- 4

5 deren hos mandlige og kvindelige elever, og at kvinderne har den højeste gennemsnitsalder på de merkantile og tekniske grundforløb. I SOSU-grundforløbet ses ikke den samme tydelige forskel i alder. I de erhvervsrettede uddannelsers hovedforløb er der overalt tale om, at elevernes gennemsnitsalder er blevet højere. Særligt de kvindelige elevers gennemsnitsalder er øget. Den højeste gennemsnitsalder findes på social- og sundhedsuddannelser, hvor den er ca. 32 år. Den højeste gennemsnit på 33,1 år har de ca. 7 pct. mandlige elever på SOSU. På SOSU hænger den høje gennemsnitlige alder sammen med, at mange af de uddannelsessøgende her er under omskoling. På uddannelsen til faglært landmand er der en tendens til, at kvindelige elever har en lavere alder end mændene, når de starter deres uddannelse. Tabel 6. Gennemsnitsalder for elevbestand på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1997 og 2003 fordelt på køn. Opgjort pr. 1/10 i året. 1) Forskel i år Merkantile uddannelser, grundforløb 2) Mænd ,6 Kvinder ,9 Tekniske uddannelser, grundforløb 2) 3) Mænd ,7 Kvinder ,8 SOSU, grundforløb 4) Mænd ,0 Kvinder ,5 Merkantile uddannelser, hovedforløb Mænd ,6 Kvinder ,5 Tekniske uddannelser, hovedforløb Mænd ,2 Kvinder ,9 SOSU-uddannelserne 5) Mænd ,6 Kvinder ,2 Erhvervsfaglige, øvrige og videreudd. (landbrug mv.) Mænd ,3 Kvinder ,2 Kilde : UVM - Elevtal fordelt på uddannelse, alder, køn og institution ( ) - Elevtal, 1978 til Note: Se note til tabel 1. Eleverne i erhvervsuddannelserne er således kendetegnet ved en relativ høj alder. Det bekræftes af opgørelse af fuldførelsesaldre, jf. tabel 7. Tabel 7. Gennemsnitlig fuldførelsesalder og median alder, ) Gennemsnitlig fuldførelsesalder Median fuldførelsesalder Erhvervsfaglig uddannelse, grundforløb mv. 22,2 19,3 Erhvervsfaglig uddannelse, hovedforløb: 27,4 23,5 - merkantile 25,6 23,3 - tekniske 26,3 22,6 - SOSU og pgu 35,8 35,5 Øvrige og videreuddannelse (landmand mv.) 21,1 20,0 Kilde: UVM s nøgletalsdatabase baseret på modelberegning. Note. Se tabel 1. 5

6 Tabel 7 viser, at den gennemsnitlige fuldførelsesalder er højere end medianfuldførelsesalderen, hvilket hænger sammen med, at medianen viser den midterste observerede alder blandt de fuldførte, dvs. hvad der er den typiske alder for de færdiguddannede. Tallene viser således, at gennemsnitsalderen bliver trukket op af en mindre gruppe ældre elever. Det skal bemærkes, at hvis der foretages en opdeling på de enkelte erhvervsuddannelser, er der også med hensyn til alder meget store forskelle. Det hænger dels sammen med erhvervsuddannelsernes forskellige varighed, men især, at der på nogle erhvervsuddannelser typisk er unge elever, og at der på andre uddannelser er mange voksne elever. V. Indvandrere og efterkommere Elever med indvandrer/efterkommer-baggrund udgjorde i 2003 omkring 10 pct. i ungdomsuddannelserne, hvor procenten i 1997 var knap 8 pct. Andelen af indvandrere/efterkommere har således været stigende i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser fra 1997 til På erhvervsuddannelsernes grundforløb udgjorde indvandrere/efterkommere 12 pct. i 2003 mod 10 pct. i Der er især sket en stigning på indgangen til Håndværk og teknik fra 6 pct. til 11 pct. Den største andel på 14 pct. befandt sig i 2003 på indgangen til Service, idet andelen på det merkantile område var næsten lige så høj. På social- og sundhedsuddannelserne har især uddannelsen til social- og sundhedshjælper fået flere indvandrere/efterkommere i forhold til 1997, idet andelen er øget fra 5 pct. til 12 pct. På uddannelsen til faglært landmand er der sket en vækst fra på 21 pct. Eleverne med udenlandsk baggrund optaget på uddannelsen til faglært landmand er typisk fra de baltiske lande eller Polen og vender typisk tilbage til oprindelsesland efter færdiggjort uddannelse. Tabel 8. Elevbestand på erhvervsfaglige uddannelsers grundforløb efter etnicitet 1997 og Opgjort pr. 1/10 i året Grundforløb 1) Alle I/E i % Alle I/E i % Erhvervsfaglige uddannelser, grundforløb m.v. 2) 3) % % Erhvervsfaglige grundforløb merkantile 2) % % Erhvervsfaglige grundforløb tekniske 2) 3) % % Herunder 1 : Grundforløb, teknologi og kommunikation 2) % % Grundforløb, bygge og anlæg 2) % % Grundforløb, håndværk og teknik 2) % % Grundforløb, fra jord til bord 2) % % Grundforløb, mekanik, transp. & logistik 2) % % Grundforløb, service 2) % % Grundforløb, social og sundhed 4) 929 9% % Kilde : UVM - Elevtal fordelt på uddannelse, alder, køn og institution ( ) - Elevtal fordelt på etnicitet, 1980 til Baseret på uddannelsesgrupperingen i UVMs dynamiske nøgletalsdatabase. Se i øvrigt note til tabel 1. 6

7 På hovedforløb ses, at andelen indvandrere/efterkommere er steget på erhvervsuddannelser under alle indgangene. Den største andel af indvandrere/efterkommere ses på uddannelser under serviceindgangen (17 pct.), i uddannelsen til social- og sundhedshjælper (14 pct.) og i pgu (10 pct.). Den største stigning i andelen af indvandrere/efterkommere ses for social- og sundhedshjælpere med en stigning på 8 procentpoint, i Service med 6 procentpoint og på det merkantile område med 5 procentpoint. Andelen af indvandrere/efterkommere er meget mindre på hovedforløbet end på grundforløb. Det kan skyldes problemer for indvandrere/efterkommere med at finde praktikpladser. Det kan også skyldes, at der er flere indvandrere/efterkommere blandt de lidt yngre aldersgrupper, da andelen som nævnt er stigende. Tabel 9. Elevbestand på erhvervsfaglige uddannelsers hovedforløb efter etnicitet 1997 og Opgjort pr. 1/10 i året. Indvandrere og efterkommere =I/E Hovedforløb 1) Alle I/E i % Alle I/E i % Merkantile uddannelser, hovedforløb % % Håndværk og teknik, hovedforløb % % Bygge og anlæg, hovedforløb % % Teknologi og kommunikation, hovedforløb % % Service, hovedforløb % % Mekanik, transp. & logistik, hovedforløb % % Levnedsmidler og jordbrug, hovedforløb % % Pædagogisk grunduddannelse (pgu) m.v. 5) 564 7% % Social- og sundhedshjælper 5) % % Social- og sundhedsassistent 5) % % Erhvervsfaglige, øvrige og videreudd % 808 9% Kilde: UVM - Elevtal fordelt på uddannelse, alder, køn og institution ( ) - Elevtal fordelt på etnicitet, 1980 til Note: Tal for 2003 er foreløbige. Se i øvrigt note til tabel 1. V. Overgangsmønster for de erhvervsrettede ungdomsuddannelser Den helt overvejende del af de elever, der har fuldført en erhvervsrettet ungdomsuddannelse, fortsætter ikke i det ordinære uddannelsessystem, men at de går til omverden 4, dvs. typisk til arbejdsmarkedet, jf. tabel 10. Niveauet er på ca. 75 pct., idet der er ganske store variationer mellem elever fra de forskellige erhvervsuddannelser. Det er elever fra erhvervsuddannelser under Mekanik, transport og logistik, der i størst omfang forlader uddannelsessystemet. I mindst omfang sker det for elever i Jordbrug og inden for SOSU-hjælper. En sammenligning af 1997 og 2002 viser i øvrigt, at på nogle indgange er det en mindre andel, der forlader uddannelsessystemet (går til omverden ), f.eks. Service og Mekanik og transport. I andre indgange går flere til arbejdsmarkedet, f.eks. de merkantile indgange og Teknologi og kommunikation. 4 Omverdenen betyder, at eleverne får beskæftigelse, (og her kan tage fx AMU-kurser), bliver værnepligtige, drager til udlandet, går på barsel mv. 7

8 Tabel 10. Overgangsmønster for elever der fuldførte en erhvervsrettet ungdomsuddannelse, og som gik til en ny uddannelse. Opgjort i procenttal for 1997 og Opgjort 1/10 året før til 30/9 i året. Til: Omverden Gymnasiale Erhvervsfaglige KVU MVU BA 5)og Fra: uddannelser hovedforløb 7) kandidat 6 Handel ,93 3,22 9,73 3,91 6,14 1, ,03 1,20 6,99 5,20 8,44 1,42 Kontor ,37 1,00 4,95 7,00 9,94 3, ,47 0,48 3,39 4,62 11,91 4,57 Håndværk og tekn ,32 3,62 3,02 8,67 6,17 0, ,79 3,98 2,47 7,44 5,63 0,33 Bygge og anlæg ,83 2,90 1,38 11,66 2,32 0, ,57 2,01 1,07 3,28 11,23 0,34 Teknologi og kom ,46 5,61 2,61 13,79 5,47 0, ,64 4,88 1,33 9,89 6,07 0,47 Service ,92 1,68 5,19 3,13 4,44 0, ,63 1,05 4,39 4,96 8,72 0,25 Mek. transp. & log ,28 1,85 2,35 3,06 2, ,75 3,10 2,50 3,22 2,27 0,04 Levnedsmidler ,82 1,26 6,49 5,65 2,97 0, ,85 0,75 6,62 5,93 5,50 0,50 Jordbrug ,09 3,08 6,07 9,26 2,18 0, ,22 2,40 7,40 9,33 6,06 1,98 Pæd. grundudd. ) 1997*) ,43 0,30 3,38 0,16 39,44 0,07 SOSU-hjælper ,53 0,94 28,30 0,32 3,29 0, ,66 0,51 28,32 0,36 4,93 0,19 SOSU-assistent ,12 0,18 14,16 0,97 12,49 0, ,71 0,16 4,45 0,60 12,18 0,39 1) 2002 er p.t. det seneste indberetningsår. Der kan forekomme manglende eller forkerte indberetninger fra institutionerne. Indtil der bliver rettet op på disse mangler og fejl, bør 2002-tallene betragtes som foreløbige. Der findes ikke tal for 1997 for pgu. 2) Som følge af forsøg allerede fra 1999 forud for EUD-reformen i 2001 faldt tilgangen til HI og TI. Den fri ungdomsuddannelse blev afviklet med virkning fra udgangen af 2002, men forbliver dog i kraft for allerede indgåede uddannelsesaftaler. I forbindelse med reformen, som trådte i kraft 1. januar 2001, blev indgangsåret til social- og sundhedsuddannelserne erstattet af et grundforløb. Grundforløbet varer normalt 20 uger, med mulighed for udvidelse til 40 uger. I 2002 er tallene for produktionsskoler for lavt, fordi skolerne først indberetter den enkelte elev, når denne afslutter opholdet. 3) Fra 1994 til 1997 var der problemer med registreringen af fuldførte og afbrudte forløb. En hel del af de afbrudte forløb blev fejlagtigt registreret som fuldførte forløb. Fra midten af 1996 blev indgangsforløbet hg til merkantil EUD ændret, således at eleverne kunne forlænge det 1-årige indgangsforløb til et 2-årigt forløb efterfulgt af praktik med kortere skoleophold end tidligere. Pr. 1. januar 2001 trådte den ny EUD-reform i kraft, hvor 1. og 2. skoleperiode blev afløst af et grundforløb med 7 indgange, men allerede fra 1999 blev der kørt forsøg med denne struktur. Grundforløbets gennemførelsestid kan variere fra uger. Med reformens indførelse starter de elever, der før startede på HI og TI, direkte på grundforløbet; derfor stiger tilgangen hertil. Den tilgang, der oprindeligt var til uddannelserne er desuden for lav, da Danmarks Statistik frem til 1995 kunstigt har forlænget hhx ved af lægge efg-basis og skoleforløb til som et indledede år af denne uddannelse. 4) De seneste år er antallet af afbrud fra grundforløb for højt. Det skyldes, at de elever, som har fuldført et grundforløb og siden genstartet det samme grundforløb på samme skole, vil få registreret et afbrud fra deres første forløb. 5) At der for bacheloruddannelserne er tal fra, før uddannelserne formelt blev oprettet, skyldes, at f.eks. HA og erhvervssprog allerede før reformen havde denne struktur, og at der inden reformen var forsøgsordninger med visse bacheloruddannelser. Bachelorreformen har generelt ført til usikkerhed i datagrundlaget i omlægningsperioden. 6) Kandidatuddannelserne indeholder både udelte kandidatforløb og kandidatoverbygningsuddannelser. 7) Gruppen erhvervsfaglige uddannelser, øvrige omfatter faglært landmand, fisker, kystskipper og skibsassistent. Faglært landmand er langt den største gruppe (95 %). 8) I overgangsmønsteret beregnes den procent af alle fuldførte på en uddannelse eller uddannelsesgruppe, der inden for 25 år starter på en ny uddannelse. Den uddannelse eller uddannelsesgruppe der påbegyndes, kan godt være den samme som den der tidligere blev fuldført. Overgangsprocenten for fuldførte beregnes ved en sammenregning af den senest observerede studieadfærd for forskellige studenterårgange i året, f.eks.. = 1/10 året før til 30/9 i året. 8

9 Der er omkring en fjerdedel af eleverne, der bliver eller søger ind i det ordinære uddannelsessystem igen efter en fuldført erhvervsuddannelse, igen med variationer mellem indgangene. Det er få unge med en erhvervsuddannelse, der søger ind på en gymnasial uddannelse. Andelen synes i øvrigt faldende fra 1997 til Størst andel findes fra de tekniske erhvervsuddannelser under Teknologi og kommunikation og Håndværk og teknologi med hhv. næsten 5 pct. og 4 pct. En del unge, der har fuldført en erhvervsuddannelse, vælger at søge ind på et hovedforløb igen, dvs. at de tager en ny erhvervsuddannelse. Tendensen fra 1997 til 2002 er dog, at det er færre unge, der gør det. Flest inden for Handel og Jordbrug. De høje andel for SOSU-hjælper skyldes, at de optages på en SOSUassistentuddannelse. En del unge med en fuldført erhvervsuddannelse søger ind på en videregående uddannelse, dvs. en kort videregående uddannelse (KVU), mellemlang videregående uddannelse (MVU) eller en bachelor/kandidatuddannelse. Der ses, at der er ganske store forskelle på hvor stor andel fra en erhvervsuddannelse, der søger ind på en videregående uddannelse. Der er tale om, at lidt flere med en erhvervsuddannelse søger ind på en KVU eller MVU fra 1997 til Især synes der at være sket en stigning til MVU. Andelen er dog på såvel KVU som på MVU på mellem ca. 3 pct. og 10 pct. Størst andel ses fra pgu (ca. 40 pct.), der typisk søger ind på en uddannelse til pædagog. Men også fra de merkantile erhvervsuddannelser søger op mod 15 pct. ind på enten en KVU eller en MVU. Unge med erhvervsuddannelser fra Teknologi og kommunikation endda i lidt større omfang, selv om andelen er faldet en smule fra 1997 til Endelig bør elever fra SOSU-assistentuddannelsen nævnes, idet ca. 12 pct. af disse optages på en MVU. Den andel af de unge med en erhvervsuddannelse, der søger ind på en bachelor- eller kandidatuddannelse er som det ses meget lille. Kun indenfor Kontor er søgningen stigende, idet det var godt 4 pct. af eleverne i VII. Beskæftigelse og ledighed, nationalt og international a. Erhvervsuddannelserne Der har været en høj og stabil beskæftigelse for elever med en erhvervsuddannelse. I perioden har beskæftigelsen for de enkelte grupper ligget på mellem 92 pct. og 97 pct. med en svagt stigende tendens fra Som det fremgår af tabel 11, er forskellene mellem de enkelte hovedforløbsområder beskeden. Ledigheden for de erhvervsuddannede lå i 2002 i gennemsnit på 5,3 pct. og var størst på jordbrugsområdet med næsten 8 pct. Der ses i øvrigt ikke markante forskelle i ledigheden for erhvervsuddannede fra de forskellige indgange. 9

10 Tabel 11. Arbejdsstyrken procentuelt fordelt på beskæftigelse og ledighed opgjort 1997 til Procenterne er beregnet inden for hver uddannelsesgruppe Erhvervsfaglige hovedforløb Beskæftiget 94 95,1 95,1 95,2 95,4 94,7 Ledige ikke aktiveret 5,6 4,2 3,9 3,9 3,7 4,1 Ledige i aktivering 0,4 0,6 1 0,8 0,9 1,2 Hovedforløb, handel Beskæftiget 93 94,5 94,7 94,6 94,6 94,1 Ledige ikke aktiveret 6,4 4,8 4,1 4,4 4,3 4,5 Ledige i aktivering 0,5 0,8 1,2 1 1,1 1,4 Hovedforløb, kontor Beskæftiget 93,7 95,3 95,5 95,6 95,8 95,2 Ledige ikke aktiveret 6 4,1 3,4 3,6 3,4 3,8 Ledige i aktivering 0,4 0,6 1,1 0,7 0,8 1 Hovedforløb, håndværk og teknik Beskæftiget 93, ,2 93,9 94,3 93,2 Ledige ikke aktiveret 6,2 5 5,3 4,9 4,4 5,1 Ledige i aktivering 0,6 0,9 1,4 1,3 1,3 1,7 Hovedforløb, bygge og anlæg Beskæftiget 95,7 95,7 95,8 96,1 95,9 94,8 Ledige ikke aktiveret 3,9 3,8 3,6 3,4 3,6 4,4 Ledige i aktivering 0,3 0,5 0,6 0,5 0,6 0,8 Hovedforløb, teknologi og kommunika. Beskæftiget 94 95,3 95,2 95,2 95,4 94,2 Ledige ikke aktiveret 5,6 4,1 3,7 3,9 3,6 4,6 Ledige i aktivering 0,5 0,6 1,1 0,9 0,9 1,2 Hovedforløb, service Beskæftiget 92,2 93,6 93,6 93, ,8 Ledige ikke aktiveret 7,1 5,4 4,7 4,8 4,4 4,3 Ledige i aktivering 0,7 1 1,7 1,5 1,6 1,9 Hovedforløb, mekanik, transp. & logistik Beskæftiget 96,2 96,5 96,4 96,3 96,5 96,1 Ledige ikke aktiveret 3,6 3,1 3 3,1 2,9 3,1 Ledige i aktivering 0,3 0,4 0,6 0,6 0,6 0,8 Hovedforløb, levnedsmidler Beskæftiget 92,7 94,3 94,4 94,6 94,7 94,3 Ledige ikke aktiveret 6,8 5,1 4,7 4,5 4,4 4,3 Ledige i aktivering 0,5 0,7 0,9 0,9 1 1,3 Hovedforløb, jordbrug Beskæftiget 92 92,9 92, ,3 92,1 Ledige ikke aktiveret 7,3 6,3 6,2 5,8 5,3 6,1 Ledige i aktivering 0,7 0,9 1,3 1,2 1,4 1,9 Anm.: Alle tal og beregninger bygger på data fra Danmarks Statistik. Arbejdsmarkedsoplysningerne kommer fra den Registerbaserede Arbejdsmarkedsstatistik (RAS), som opgør beskæftigelsen i slutningen af november måned i det aktuelle år. Kilde: Befolkning, uddannelse og arbejdsmarked, UNI-C Statistik & Analyse b. Danmark sammenlignet med andre lande Beskæftigelsesgraden målt som andel beskæftigede i befolkningen er i Danmark på et højt niveau, jf. tabel 12. Det gælder også for den del af befolkningen, der alene har afsluttet en erhvervsrettet ung- 10

11 domsuddannelse eller en almen ungdomsuddannelse, idet beskæftigelsesgraden generelt er lidt højre for unge med en erhvervsrettet ungdomsuddannelse end for unge alene med en almen ungdomsuddannelse. For de danske mænds vedkommende ligger beskæftigelsesgraden en smule over OECD- gennemsnittet for såvel personer med en erhvervsrettet som en almen ungdomsuddannelse. Danske kvinders beskæftigelsesgrad ses at være en del over OECD s gennemsnit. Tabel 12. Overgang fra ungdomsuddannelser til arbejdsmarked (2002). Ungdomsuddannelser Beskæftigelsesgrad Ledighedsprocent Erhvervsrettede Almene Erhvervsrettede Almene Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Danmark ,9 2,7 1,4 2,9 Australien ,9 3,6 4,3 3,2 Østrig ,2 2,5 1,5 2,7 Belgien ,5 6,4 3,6 4,8 Tyskland ,1 6,5 5,4 3,7 Italien ,0 5,5 4,1 5,6 Holland ,4 1,9 1,6 2,1 Norge ,8 2,2 3,0 2,0 UK ,5 2,9 3,1 2,4 OECD gennemsnit ,3 5,4 4,1 4,1 Kilde: Education at a Glance, 2004 Ledighedsprocenten i Danmark er på et lavt niveau for såvel personer alene med en erhvervsrettet ungdomsuddannelse som for personer med en almen ungdomsuddannelse. Ledighedsprocenten er generelt højere for personer med en erhvervsrettet uddannelse end for personer med en almen ungdomsuddannelse, hvilket ses i Danmark, men også i andre af de nævnte lande. Såvel beskæftigelsesgrad som ledighedsniveau afhænger i høj grad af situationen på arbejdsmarkedet og de økonomiske konjunkturer. Ledigheden i Danmark er lavere end OECD-gennemsnittet, jf. tabel 13. Det ville være interessant at kunne belyse specielt de nyuddannedes optagelse på arbejdsmarkedet. På det punkt findes der dog ikke internationalt sammenligneligt talmateriale, så det er derfor ikke muligt at foretage en analyse af sammenhængen mellem nyuddannede og deres beskæftigelse. Det er imidlertid muligt at sammenligne ledighedsprocenter for unge, der ikke er i gang med en uddannelse, idet der kan sammenlignes for aldersgrupperne årige og årige og opdelt på kategorierne ikke i uddannelse og uden en ungdomsuddannelse, ikke i uddannelse, men med en ungdomsuddannelse (almen eller erhvervsrettet), samt årige med en videregående uddannelse. Den lave danske ledighedsprocent viser sig også for unge mellem 20 år og 29 år, idet alle grupper ligger et godt stykke under OECD-gennemsnittet. Det gælder også for de unge, der ikke har en ungdomsuddannelse og som heller ikke er i gang med en ungdomsuddannelse. Det er dog tydeligt, at såvel de årige som de årige, der har gennemført en ungdomsuddannelse, har en markant lavere ledighed end unge i samme aldersgruppe, der ikke har en gennemført ungdomsuddannelse. 11

12 Tabel 13. Ledighedsprocent for unge, der ikke er i gang med en uddannelse, fordelt efter uddannelsesniveau (2002) årige årige årige årige med årige med Generel uden ungdomsudd. med ungdomsudd. uden ungdomsudd. ungdomsudd. en videregående udd. ledighedsprocent Australien 15,3 6,8 10,9 4,2 3,4 6,3 Østrig 13,1 6,1 6,4 4,9 1,7 5,3 Belgien 21,1 12,0 12,1 9,4 3,6 7,3 Canada 17,2 11,4 13,6 8,9 6,3 7,7 Tjekkiet 23,4 9,8 19,0 6,1 1,9 7,3 Danmark 10,4 6,4 7,8 2,5 5,1 4,5 Finland 15,7 11,8 15,4 9,6 5,6 9,1 Frankrig 25,8 15,1 16,9 8,5 7,5 8,9 Tyskland 19,1 9,2 13,9 6,9 4,2 7,8 Grækenland 15,9 23,8 11,0 14,0 16,8 10,0 Ungarn 10,7 7,8 9,0 5,2 2,2 5,9 Irland 10,8 4,9 9,0 3,8 2,6 4,2 Italien 18,8 19,1 12,2 11,3 16,5 9,1 Holland 3,8 2,2 3,5 1,8 2,0 2,5 Polen 38,1 34,9 30,3 19,7 12,6 19,9 Portugal 7,8 8,7 4,1 6,0 5,2 5,1 Slovakiet 47,2 29,0 44,5 14,1 5,6 18,6 Spanien 15,3 18,1 12,0 11,4 10,1 11,4 Sverige 17,3 9,0 11,2 5,3 3,3 4,0 UK 12,9 7,7 10,4 4,5 3,1 5,2 USA 12,4 7,7 8,0 5,0 3,0 4,8 Gennemsnit (vægtet) 16,1 11,7 11,5 7,8 5,1 6,7 Kilde: From Education to Work, OECD Det er også tydeligt, at gruppen årige har en lavere arbejdsløshed end gruppen årige, selv om alder synes at spille en mindre rolle for ledighedsprocentens størrelse end gennemført eller ikke gennemført ungdomsuddannelse. De årige, der ikke er i gang med en uddannelse og som har gennemført en videregående uddannelse, har - ikke overraskende - den laveste ledighedsprocent og typisk en ledighed, der er lidt under den generelle ledighed; i Danmark er den dog lidt højere end den generelle ledighedsprocent. Det fremgår således af tabellen, at ungdomsledigheden i Danmark generelt er meget lav. Det er de unge uden en ungdomsuddannelse, der har den højeste ledighed. Blandt de årige er ledigheden i gruppen med en ungdomsuddannelse som højest afsluttede uddannelse således kun 2,5 pct. mod 7,8 pct. for gruppen uden en ungdomsuddannelse. 12

13 VIII. Elevlønninger i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser Lønnen for elever i en erhvervsuddannelse skal mindst udgøre den overenskomstmæssige mindsteløn for elever inden for uddannelsens område. Overenskomsterne indgås af organisationerne på arbejdsmarkedet, men har efter erhvervsuddannelsesloven virkning for alle arbejdsgivere og elever. Den overenskomstmæssige løn er ofte bestemt af, hvor langt eleven er i sin uddannelse. Eleven, der er 16 år og på 1. år, får derfor normalt samme løn som elever, der er 20 år og har været i gang lige så længe. Der er dog overenskomster, hvor lønnen er differentieret efter alder, på HK-området og på SOSUområdet. Der er på EUD-området og i landbrugsuddannelserne særlige overenskomstvilkår for voksenlærlinge, dvs. elever, der indgår en uddannelsesaftale med den virksomhed, hvor de allerede er ansat som ufaglærte, og hvor lønvilkår derfor videreføres. En oversigt over løn og godtgørelse ses i tabel 14. Tabel 14. Oversigt over månedlig ydelse for elever i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser Bestemt af læretiden 1. år 2. år 3. år 4. år Løn til EUD-elever med uddannelsesaftale kr. pr. mdr Løn til elever på SOSU-hjælpere kr. pr. mdr / / Løn til elever på SOSU-assistent kr pr. mdr / / Løn til elever på pgu kr. pr. mdr / / Løn til elever i landbrugsuddannelser (modul 1 og modul 2) Skolegodtgørelse til elever på skolepraktik og på produktionsskole. Samme sats om ugen kr./uge over 18 år (ca kr. pr måned) 525 kr./uge under 1 8 år Kilde. Internt notat. Tallene på eud er 2003-tal. På SOSU-området og landbrugsområdet pr. 1. april /8.651 angiver løn for elever under 18 år og fyldt 18 år. I landbrugsuddannelserne er lønnen lave, når der er en ansættelseskontrakt med kost og logi. Elever, der påbegynder deres erhvervsuddannelse ad skolevejen, er berettiget til SU, så længe eleven er i grundforløbet. Elever, der starter ad praktikadgangsvejen er berettiget til løn fra praktikvirksomheden under hele uddannelsesforløbet. For elever i skolepraktik gælder, at de får en godtgørelse svarende til den skoleydelse, som elever på produktionsskoler modtager. Der skal dog ikke betales arbejdsmarkedsbidrag, og eleverne optjener ikke feriepenge. Til sammenligning udgør dagpengebeløbet for unge mellem 18 og 30 år kr kr./mdr. og for personer over 30 år (2003-tal). SU for hjemmeboende under 20 år er kr./mdr. og for udeboende 2807 kr./mdr. For hjemmeboende under 20 år er det kr./mdr. og for udeboende over 20 år er kr./mdr. (2003-tal). Hertil kommer evt. SU-lån år på SOSU -hjælperuddannelsen udgør 2 måneder, 2. år på SOSU-assistentuddannelsen udgør 8 måneder, og 2. år på pgu udgør 8 måneder 6 Se note 5 7 Se note 5 13

14 For eventuelle faktuelle spørgsmål: Specialkonsulent Ken Thomassen, Undervisningsministeriet, telefon Chefkonsulent John Torben Larsen, Undervisningsministeriet, telefon