Euroområdet. Frankrig stabiliserer Europa. 11. november aktivt til at imødegå og minimere de negative følgevirkninger af den økonomiske krise.
|
|
- Monika Berg
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 11. november 29 Euroområdet Frankrig stabiliserer Europa Frankrig er en stabiliserende faktor for euroområdet Det private forbrug fortsætter med at vokse Lempeligere kreditvilkår til virksomhederne Servicesektoren og industrien trækker økonomien Den samlede BNP-vækst bliver kun moderat de næste år Budgetunderskud i 29 og 21 på mere end 8% af BNP Af seniorøkonom Morten Hessner, morh@nykredit.dk, Frankrig stabiliserer euroområdet Økonomien i Frankrig har indtil videre klaret sig markant bedre gennem den økonomiske krise end resten af eurolandene. Mens BNP i euroområdet er faldet med 5% siden toppen i 1. kvartal 28, er BNP i Frankrig kun faldet med 3,5%. Figur 1: Frankrig klarer sig bedre end euroområdet Indeks, 1. kvt. 28 = 1 BNP-vækst. Fransk økonomi vil vokse hurtigere end euroområdets, og Frankrig er generelt blevet mindre hårdt ramt af krisen end resten af euroområdet. Frankrig Euroområdet 25K1 26K1 27K1 28K1 29K1 21K1 Med en BNP-vækst på,3% (k/k) i 2. kvartal kom økonomien i Frankrig også hurtigere ud af recessionen end euroområdet. Vi vurderer generelt, at fransk økonomi også fremadrettet vil klare sig bedre end resten af eurolandede. Det skyldes især, at industrien ikke fylder så meget i den franske økonomi som i euroområdet som helhed, hvorfor det globale industrielle kollaps ikke har ramt helt så hårdt i Frankrig. Men det skyldes også, at en relativt sund økonomisk politik i Frankrig de senere år har bidraget til at skabe et godt grundlag for at modstå krisen. Den økonomiske politik er endvidere blev brugt meget aktivt til at imødegå og minimere de negative følgevirkninger af den økonomiske krise. For året som helhed forventer vi, at BNP i Frankrig falder med 2,1% i år og vokser med 1,2% næste år. Til sammenligning forventer vi, at BNP i euroområdet falder med 3,9% i år og vokser,8% næste år. Frankrig vil derfor virke som en stabiliserende faktor for hele euroområdets økonomi i den kommende tid. Det private forbrug vokser på trods af krisen Det private forbrug udgør ca. 6% af BNP i Frankrig, hvilket er mere end i de fleste andre eurolande. Det private forbrug er vokset gennem det meste af krisen og har blandt andet været holdt oppe af en aktiv økonomisk politik (herunder skattelettelser), et stift arbejdsmarked, en relativt høj andel af offentligt ansatte samt protektionistisk økonomisk politik. Mange af tiltagene fra politikernes side har været succesfulde, og især er det vores vurdering, at skrotpræmien ved køb af nye biler, som blev indført i de fleste EU-lande i månederne omkring årsskiftet 28/29, har haft en gavnlig effekt, ikke bare på selve bilkøbet, men også på optimismen blandt husholdningerne i almindelighed. Figur 2: Forbrugerne køber mange nye biler Bilsalget ligger nu godt 2% højere end i oktober sidste år. %, å/å Personbiler Personbiler, 3M MA Bilsalget fortsatte med at stige i oktober, idet der i husholdningerne blev indregistreret godt 21. nye personbiler. Man skal helt tilbage til oktober 199 for at finde et højere bilsalg for den samme måned. Måler man med et tremåneders glidende gennem- 1
2 snit, er bilsalget i perioden august-oktober 29 nu 13,7% højere end de tilsvarende måneder sidste år. Det skal ses i forhold til, at salget i 1. kvartal i år lå 4% lavere end 1. kvartal 28. Udviklingen skal selvfølgelig ses i lyset af skrotordningen (på euro pr. bil), som udløber ved årsskiftet. Figur 3: Pæn forbrugsfremgang i %, kv/kv Privat forbrug Forbrugertilliden er imidlertid stadig langt under det historiske gennemsnit, hvad enten man måler ud fra INSEE's eller EU- Kommissionens indikator, hvilket understreger, at de franske forbrugere trods den bedre udvikling i forhold til euroområdet stadig er mærket af et presset arbejdsmarked og den økonomiske krise i almindelighed. Derfor vil det private forbrug under ét også vokse noget lavere næste år end i et konjunkturmæssigt neutralt år, men vi forventer altså ikke, at det går i stå. De franske husholdninger øger efterspørgslen efter boliger Forbrugertilliden er imidlertid steget pænt siden bunden tidligere på året, og for første gang siden midten af 26 oplevede et flertal af de franske kreditinstitutter i 3. kvartal i år en stigning i efterspørgslen efter boliglån. Samtidig forventer et endnu større flertal af kreditinstitutterne, at efterspørgslen efter boliglån fortsætter med at stige i 4. kvartal. Det er ganske positivt for fransk økonomi og viser efter vores vurdering, at de mange finanspolitiske tiltag og det lave renteniveau efterhånden er ved at forplante sig til øget optimisme blandt de franske husholdninger. Vækstprofilen for det private forbrug er kraftigt påvirket af bilkøbet. Figur 5: Større efterspørgsel efter boligkredit er et lyspunkt Samtidig er detailsalget (eksklusive personbiler) steget,8% (m/m) i august efter de foregående to måneder at være steget svagt. Forbrugerne synes altså ikke at have begrænset detailforbruget nævneværdigt, selv om de har købt flere biler. Bilsalget vil løfte det private forbrug markant i 2. halvår, men når skrotpræmien som planlagt udløber ved årsskiftet, kommer der en modreaktion, og vi forventer, at bilsalget falder meget kraftigt i de første måneder af det nye år. Det forplanter sig til det private forbrug, der bliver trukket op i 3. kvartal og 4. kvartal i år, men kraftigt ned i 1. kvartal næste år. Figur 4: Forbrugertilliden er stigende Forbrugertilliden er steget, men ligger stadig langt under det historiske gennemsnit. Historisk gennemsnit Fransk forbrugertillid (EU), h.a. Fransk forbrugertillid (INSEE) Historisk gennemsnit For første gang siden midten af 26 er efterspørgslen efter boligkredit stigende blandt de franske husholdninger. Samtidig er stramningen af kreditvilkårene ophørt, hvilket giver grobund for højere aktivitet fremadrettet., Banque de France Kreditvilkår boligkøb, husholdninger Efterspørgsel boligkøb, husholdninger Den større efterspørgsel efter boligkredit falder sammen med, at kreditvilkårene for husholdningerne ikke længere bliver strammet. BLS (Bank Lending Survey) viser, at der stort set har været balance mellem de kreditinstitutter, der har strammet vilkårene og dem, der har lempet. Efter en kraftig stramning gennem 28 med faldende efterspørgsel efter boligkredit er der altså på samme tid nu udsigt til uændrede kreditvilkår og større efterspørgsel i den kommende tid. Men selvom stramningen er ophørt, så er kreditvilkårene stadig mere restriktive nu end for 1-2 år siden, hvilket vi forventer lægger en dæmper på udlånsvæksten fremadrettet. 2
3 Figur 6: Boligpriserne falder fortsat 21 Indeks % Årlig ændring, h.a. 11 Boligprisindeks Boligpriserne er faldet knap 1% i forhold til for et år siden Boliginvesteringerne målt i forhold til BNP ligger tæt på det historiske gennemsnit og har kun i mindre grad vist bobletendenser i de seneste år. Vi forventer dog, at boliginvesteringerne vil falde resten af året som følge af et stort fald i byggetilladelserne og afmatningen i almindelighed, men at der vil ske en vis bedring næste år, så boliginvesteringerne vil være omtrent uændrede i 21 i forhold til 29. Samlet set peger det efter vores vurdering på, at den franske forbruger på trods af en svagt arbejdsmarked og aktuelt faldende boligpriser vil være en stabiliserende faktor for fransk økonomi og dermed også for euroområdets. Det vil udmønte sig i en stærkere forbrugsudvikling i Frankrig end i resten af euroområdet resten af året og i 21 ligesom det har været tilfældet de seneste par år. Udviklingen i Frankrig er mere gunstig end i euroområdet, hvor kreditinstitutterne ifølge BLS stadig strammede vilkårene yderligere op for husholdningerne i 3. kvartal og forventer at gøre det samme i 4. kvartal. Opstramningen af kreditvilkårene for både husholdninger og virksomheder har desuden været kraftigere de seneste år i euroområdet end i Frankrig, hvilket er en logisk udvikling, eftersom den franske banksektor generelt har klaret sig bedre gennem krisen, og nu må siges at stå stærkere end banksektoren i det øvrige euroområde. Tabel 1: Det private forbrug i Frankrig er stærkere end i euroområdet Frankrig 2,4 1,,7,3 Euroområdet 1,6,3-1,,2 Det private forbrug i Frankrig klarer sig bedre end i euroområdet og virker derfor som en stabiliserende faktor for euroområdets økonomi. De franske boligejere finansierer sig overvejende med fastforrentede lån med 1-års løbetid (eller længere). Andelen af boliglån med variabel rente er således også betydeligt lavere i Frankrig (15%) end i euroområdet (43%). Hertil kommer, at ca. halvdelen af de variabelt forrentede lån i Frankrig er med indbygget renteloft. Efter vores opfattelse har boligfinansieringen og dermed boligmarkedet, således ikke været ligeså hårdt ramt af de kraftigt stigende korte renter gennem det meste af 28 som i fx Spanien, Irland og Italien. Men omvendt får boligejerne i Frankrig heller ikke lige så meget gavn af ECB's rentenedsættelser og de faldende pengemarkedsrenter (specielt 12-måneders EURIBOR) gennem det seneste års tid. Overordnet er de franske boligejere mere afhængige af den lange rente, og deres risikoprofil minder derfor om de amerikanske boligejeres. Derfor er det for de franske boligejere afgørende, at inflationen og inflationsforventningerne holdes under kontrol således, at der ikke kommer nogen rentedrivende effekt fra den kant. I øjeblikket er der imidlertid stadig lange udsigter til et egentligt inflationspres i euroområdet, så derfor mener vi heller ikke, at ECB har travlt med at normalisere den pengepolitiske rente (vi forventer, at ECB forsigtigt hæver renten første gang til september næste år med 25bp til 1,25%). På den baggrund forventer vi, at boligpriserne som gennemsnit i år vil falde med 9%, men at faldet vil aftage til 3% næste år. Figur 7: Lempeligere kreditvilkår i Frankrig end i euroområdet Frankrig, husholdninger Frankrig, virksomheder Euroområdet, husholdninger Euroområdet, virksomheder Mindre restriktive kreditvilkår i Frankrig end i euroområdet., ECB, Banque de France Lempeligere kreditvilkår til de franske virksomheder Kreditvilkårene er ikke bare i bedring for husholdningerne, men også for virksomhederne. De franske kreditinstitutter lempede kreditvilkårene til virksomhederne i 3. kvartal, hvilket er første gang siden starten af 26. Samtidig var der stadigt færre, som oplevede faldende efterspørgsel fra virksomhederne, hvilket altså indikerer, at det går den rigtige vej. Derfor oplever de franske virksomheder generelt mindre kreditrationering end virksomhederne i euroområdet. 3
4 Figur 8: Lempeligere kreditgivning til franske virksomheder Figur 1: Industrien i Frankrig vokser stærkt i 3. kvartal Kreditvilkår, virksomheder Efterspørgsel, virksomheder For første gang siden starten af 26 blev vilkårene for kreditgivning lempet for de franske virksomheder i 3. kvartal 29., Banque de France Industrien i både Frankrig og euroområdet blev hårdt ramt under krisen, men vokser stærkt i 3. kvartal og formentlig også i 4. kvartal. Kilde: Markit Indeks PMI-fremstilling, Frankrig PMI-fremstilling, euroområdet Momentum er stærkere i Frankrig end i euroområdet Målt på en række forskellige tillidsindikatorer har Frankrig ikke været så hårdt ramt under den økonomiske krise, som euroområdet. Det kan man fx se af udviklingen i ESI (European Sentiment Indicator), som måler tilliden i den samlede økonomi på tværs af sektorer. Mens ESI for Frankrig kun faldt til 73,4 i marts måned i år, hvor krisen toppede, faldt ESI for euroområdet til 64,6. Det er altså det samme billede, som udviklingen i BNP viser. De nyeste tal fra oktober indikerer endvidere, at den samlede økonomiske aktivitet i øjeblikket fortsat vokser hurtigere end i euroområdet, idet ESI for Frankrig i oktober er 91,1, mens ESI for euroområdet er 86,2. Det peger på, at Frankrig fungerer som en stabiliserende faktor i den aktuelle økonomiske nedtur og vil fungere som motor for hele euroområdets økonomi i både 29 og 21. Figur 9: Fransk økonomi har mere fart på end euroområdets Indeks Den økonomiske aktivitet er faldet mindre i Frankrig og ligger aktuelt på et højere niveau end i euroområdet. Kilde: EU-Kommissionen Euroområdet Frankrig Industrien på rutsjetur Mens økonomien som helhed er blevet mildere ramt i Frankrig, er industrien ligeså hårdt ramt som i resten af euroområdet. Som i resten af verden styrtdykkede industriproduktionen i Frankrig i slutningen af 28 og starten af 29. På få måneder faldt industriproduktionen med mere end 14%. Bilproduktionen blev hårdest ramt, men også produktionen af elektronisk udstyr og metalprodukter faldt kraftigt, mens den knap så konjunkturfølsomme produktion af fødevarer, energi og byggematerialer blev knap så hårdt ramt. Bunden blev nået i april, og efterfølgende er industriproduktionen vokset med 4,4%, godt hjulpet af skrotpræmierne i de fleste eurolande, der har trukket især produktionen af biler betydeligt op igen. Figur 11: Kraftig stigning i bilproduktionen siden foråret Indeks, april 28 = 1 Industriproduktion i alt Elektronik og optisk udstyr Metal og maskiner Biler og køretøjer Det er specielt bilproduktionen og produktionen af metal, maskiner og elektronisk udstyr, der har trukket industriproduktionen ned. Efter en stigning på 2,8% i august faldt industriproduktionen med 1,5% i september. Effekten af skrotpræmierne er ved at aftage, og produktionen af biler faldt således 7,9% i september 4
5 efter en kraftig stigning på 17,9% i august. Industrien udgør godt en fjerdedel af den samlede franske økonomi, og stigningen i industriproduktionen fra april til september vil (med et uændret niveau resten af året) løfte BNP med godt,4 procentpoint i 3. kvartal og, procentpoint i 4. kvartal. Til sammenligning trak industriproduktionen BNP ned med ca. 1,4 procentpoint alene i 1. kvartal. Stigningen siden foråret er efter vores vurdering langt hen af vejen baseret på midlertidige forhold. De knytter sig især til eksekveringen af tilbageholdte ordrer i starten af året, den kraftige, men midlertidige, stigning i efterspørgslen efter biler som følge af skrotpræmierne samt en moderat lageropbygning. Alle tre forhold vil efter vores opfattelse ebbe ud frem mod årsskiftet. Når ordningerne med skrotpræmier gradvist løber ud (nogle er allerede løbet ud), vil efterspørgslen efter nye biler falde for en periode, og det vil også forplante sig til produktionen. Faldet i produktionen af biler i september viser efter vores opfattelse, at den udvikling er gået i gang, og vi forventer kun meget svag fremgang for industrien i de kommende måneder. Figur 12: Kraftigt vækstbidrag fra industriproduktionen i 3. kvartal Udsvingene i industriproduktionen sætter tydelige spor i økonomien og vil trække BNP relativt kraftigt op resten af året. %, kv/kv %, kv/kv Industriproduktion, h.a. BNP Industrien er strukturelt presset Fra starten af 199'erne til midten af dette årti har produktionen af biler og køretøjer haft betydeligt medvind. Det kan blandt andet ses ved, at produktionen fra 1993 til 25 steg med 14%, mens den samlede industriproduktion kun steg med knap 2%, og BNP i den samme periode steg med ca. 3%. Bilindustriens betydning for hele økonomien er således vokset ganske kraftigt i denne periode og udgør nu ca. 3% af den samlede industri. Når der sammenlignes med Tyskland og det øvrige euroområde er det tydeligt, at den samlede industri i Frankrig generelt er presset. Frankrigs samlede industriproduktion er stort set ikke vokset siden 22, mens den i euroområdet og især i Tyskland er vokset betydeligt Figur 13: Fransk industri er næsten ikke vokset forud for krisen Indeks, 1. kvartal 28 = 1 Fransk industri fulgte ikke med det øvrige euroområde inden krisen, men er til gengæld faldet mindre under selve krisen. Frankrig Euroområdet Tyskland Ifølge ACEA (European Automobile Manufacturers Association) har de franske bilproducenter (PSA Group og Renault Group) indtil videre klaret sig igennem krisen på niveau med gennemsnittet i Europa, mens fx VW Group har klaret sig bedre end gennemsnittet. Det understøtter meget godt vores vurdering af, at fransk bilproduktion godt kan klare sig i den globale konkurrence fremadrettet, mens andre dele af den franske industriproduktion er strukturelt pressede og formentlig i større eller mindre grad må flytte produktionen til andre lande i de kommende år. Derfor vil nogle sektorer uddø, mens andre vil blomstre op. Samlet set forventer vi dog ikke, at det er industriproduktionen under ét, der vil trække den franske økonomi frem i de kommende år. Det vil derimod i højere grad være servicesektoren og forbrugerne. Den samlede industriproduktion vil efter vores vurdering falde knap 11% i år og stige knap 6% næste år. Mere end halvdelen af væksten næste år vil imidlertid være af teknisk karakter som følge af et stort "overhæng" ved indgangen til 21. Højt momentum i servicesektoren Aktiviteten i servicesektoren har fået god fart på de seneste 3-4 måneder. Det viser PMI, der er steget fra 45,5 i juli til 57,8 i oktober, hvilket er langt kraftigere end i euroområdet (hvor PMIservice er steget fra 45,7 i juli til 52,4 i oktober). Den kraftigere fremgang i Frankrig skyldes blandt andet stor fremgang i hotelog restaurationsbranchen, som i øjeblikket blandt andet har glæde af den kraftige momsnedsættelse fra 19,6% til 5,5% på madvarer (men ikke på drikkevarer). Momsnedsættelsen gælder indtil videre på ubestemt tid. Der er høje forventninger til væksten i den franske servicesektor i de kommende måneder. Mens forventningerne i Frankrig er steget fra 63,1 i juli til 74,8 i oktober, er forventningerne i euroområdet i samme periode kun steget fra 61,4 til 66,, hvilket er 5
6 en ganske markant forskel. Hertil kommer, at forventningerne til servicesektoren faldt pænt i euroområdet fra september til oktober, mens de var omtrent uændrede i Frankrig. Figur 14: Servicesektoren i Frankrig viser stor styrke Forventningerne til den økonomiske aktivitet i den franske servicesektor i de kommende måneder er meget høje. Kilde: Markit Der er således klare tegn på, at den franske servicesektor, som fylder relativt meget i økonomien, står foran en yderligere stigning i aktiviteten i de kommende måneder, hvilket styrker vores forventning om et relativt stærkere vækstforløb i Frankrig end i euroområdet under ét. Fuld tryk på den økonomiske politik De mange finanspolitiske tiltag og den forværrede økonomiske situation generelt forplanter sig til en markant stigende offentlig gæld i Frankrig. Fra 2. kvartal sidste år til 2. kvartal i år er den offentlige gæld ifølge Maastricht-definitionen steget med ca. 16 mia. euro, fra 1.268,5 mia. euro til mia. euro. Det svarer til en stigning fra 65,7% af BNP til 73,9% af BNP. Figur 15: Den offentlige gæld stiger eksplosivt Indeks Frankrig, PMI-service, forventninger (stiplet) Euroområdet, PMI-service, forventninger (stiplet) Frankrig, PMI-service, total Euroområdet, PMI-service, total % af BNP Offentlig gæld, i % af BNP Gældskvoten er ikke bare steget det seneste års tid fordi gælden (tælleren) er steget, men også fordi BNP (nævneren) i samme periode er faldet med knap 3%. Det er selvfølgelig den lange række af ekspansive tiltag, som regeringen allerede har gennemført under krisen, der sætter sine spor. De vigtigste krisetiltag med direkte effekt på den økonomiske aktivitet er (beløbsstørrelse (euro) i parentes): skattenedsættelserne for husholdninger (2,2 mia.) skattenedsættelserne for virksomheder (1,4 mia.) skrotpræmie ved køb af nye personbiler (,5 mia.) øgede investeringer fra offentlige virksomheder (4 mia.) offentlige pensioner mm. (,7 mia.) offentlige investeringer (4,1 mia.) andre overførsler til husholdninger (3 mia.) andre overførsler til virksomheder (,6 mia.) Hertil kommer en række allerede gennemførte tiltag (beløbsstørrelse (euro) i parentes) med indirekte effekt på den økonomiske aktivitet: rekapitalisering af den finansielle sektor (22 mia.) udlån med 5-årig løbetid til de to store bilproducenter, PSA Group og Renault Group (6,5 mia.) likviditetsforskydning til virksomheder (9,4 mia.) Det seneste skud på stammen, som regeringen er ved at gennemføre, er en yderligere nettoskattelettelse for virksomhederne på 1 mia. euro med effekt fra 21. Det er en delvis afvikling af den såkaldte "taxe professionelle", som er en lokal erhvervsskat på visse investeringer, som specielt fremstillingsindustrien betaler. Figur 16: Budgetunderskuddet eksploderer i % af BNP 3%-grænse Offentligt budget Finanspolitiske hjælpepakker og stigende ledighed trækker underskuddet på det offentlige budget op på 8% af BNP i både 29 og 21. Kilde: EU-Kommissionen, Nykredit Markets Den offentlige gæld er steget meget kraftigt til 73,9% af BNP i 2. kvartal 29. Kilde: INSEE Afviklingen af "taxe professionelle" forudsættes at lempe beskatningen på virksomhederne med 12 mia. euro i 21, mens en forhøjelse af skatten på energi til vejtransport samt energiforbrug
7 i øvrigt vil indbringe ca. 2 mia. euro. (nettoskattelettelse på 1 mia. euro). Skattepakken er skruet sådan sammen, at der vil være en relativ stor konjunktureffekt i 21, men der vil også være en strukturel og konkurrenceevneforbedrede effekt, idet vilkårene for investeringer bliver gjort mere attraktive. Fra 211 vil skattelettelsen således blive delvist imødegået med øget skat på visse immobile aktiver. På kort sigt vil det således hjælpe økonomien som følge af højere investeringsaktivitet, men bagsiden af medaljen er, at de offentlige finanser forværres yderligere og dermed bliver en tilbagevenden til offentlige finanser, som opfylder Maatricht-kriterierne fra 212, stadig vanskeligere. Risiko for lavvækst EU-reglerne for budgetkonsolidering indebærer, at den strukturelle offentlige saldo (den offentlige saldo renset for konjunkturelle effekter) skal forbedres med minimum,5 procentpoint om året fra 212 og frem. Det kommer til at stille meget skrappe krav til politikerne, da det ikke bliver populære tiltag, de kommer til at gennemføre. Det udgør derfor efterhånden også en betydelig trussel mod fransk økonomi på lidt længere sigt. Livremmen skal strammes ind før eller siden, og det kommer til at begrænse den økonomiske vækst. Vi kan godt frygte, at det bliver en endog meget vanskelig proces, fordi Frankrig ikke på samme måde som fx Tyskland har tradition for en høj budgetdisciplin. Den franske regering har opjusteret sit skøn for budgetunderskuddet i år fra 7-7,5% af BNP til 8,2% af BNP, mens niveauet i 21 vil være omtrent uændret. Det er således blevet mindst lige så relevant at snakke finanspolitisk exit i Frankrig (såvel som i de øvrige eurolande), som det er snakke pengepolitisk exit. Vi forventer imidlertid, at regeringen først fra 211 for alvor vil begynde at stramme op igen i forbindelse med budgettet for 212. Svaghed på arbejdsmarkedet Udviklingen på arbejdsmarkedet udgør også en risikofaktor for økonomien. Krisen har forplantet sig tydeligt til arbejdsmarkedet, hvor den private beskæftigelse faldt,7% i 2. kvartal 29 efter et fald på 1,1% i 1. kvartal. Dermed er den faldet uafbrudt siden midten af 28, og der er endnu ikke tegn på, at arbejdsmarkedet er ved at vende på trods af positive tegn hen over sommeren fra store dele af Frankrigs erhvervsliv. Selvom PMI fx er steget ganske kraftigt gennem de seneste måneder, viser komponenten for beskæftigelsen, at det langt fra har spredt sig til arbejdsmarkedet i form af planer om at ansætte flere folk. Hvis gennemslaget på beskæftigelsen fra det væksttab i økonomien, vi allerede har oplevet, bliver kraftigere end vi regner med, vil det formentlig betyde, at udviklingen i det private forbrug bliver svagere, end vi regner med. Der er mindre fleksibilitet i løndannelsen i Frankrig end i andre dele af euroområdet, hvilket indebærer, at effekten på lønudviklingen fra et svagere arbejdsmarked også kommer senere i Frankrig. I den aktuelle situation er det godt for fransk økonomi, fordi det gør krisen mindre dyb, men på den lidt længere bane udgør det en risikofaktor, fordi en manglende tilpasning af lønudviklingen vil kunne reducere konkurrenceevnen. Det er normalt, at arbejdsmarkedet reagerer med en vis forsinkelse på den økonomiske aktivitet. Vi forventer imidlertid, at det største fald ligger bag os nu. Beskæftigelsen vil fortsat falde resten af året og det meste af næste år, men i et stadigt langsommere tempo. Figur 17: Den private beskæftigelse fortsætter med at falde Jobtabet har været massivt under krisen og fortsætter langt ind i 21. Men jobtabet vil ske i et stadigt langsommere tempo. For hele året forventer vi, at beskæftigelsen i år falder med 2,4% (godt 4. personer) og næste år med 1% (ca. 17. personer). Det resulterer i, at ledigheden stiger til mere end 1% i slutningen af næste år, hvor vi forventer, at jobtabet ophører. Figur 18: 2-lavkonjunkturen var mildere end den aktuelle krise Ændring i % (kv/kv) BNP-niveau, indeks Lavkonjunktur i 2 Krise i 28 X-aksen angiver kvartalerne efter, at økonomien begyndte at skrumpe i henholdsvis 2 og 28. Den nuværende krise er meget dybere og koster derfor også et større jobtab. Beskæftigelse Kvartaler
8 Dermed vil det samlede jobtab siden arbejdsmarkedet toppede i starten af 28 løbe op i 96. personer, svarende til 5,8% af den private beskæftigelse. Til sammenligning faldt beskæftigelsen kun med 92. personer under det økonomiske tilbageslag, der startede i 2. I forbindelse med lavkonjunkturen i 2 faldt BNP-væksten kun i tre kvartaler (ikke sammenhængende) og væsentlig mindre end under den aktuelle krise. Dengang kom BNP-væksten på intet tidspunkt under 1% målt som hele kalenderår, mens vi forventer, at BNP falder 2,1% i år efter kun at være steget med,3% sidste år. I 21 forventer vi, at BNP vokser med 1,2%, men som følge af den krævede budgetkonsolidering er der i de efterfølgende år næppe udsigt til markant højere vækst end i 21. Intet inflationspres i 21 Inflationen var -,4% i oktober, mens den var -,3% i euroområdet. Som følge af basiseffekter vil inflationen stige kraftigt op til 1% frem mod årsskiftet, hvorefter den vil have en svagt faldende profil i 21. Det gælder både for Frankrig og for euroområdet. Kerneinflationen i Frankrig vil være faldende resten af året og et godt stykke ind i 21, men vil mod slutningen af 21 stige lidt igen som følge af bortfald af basiseffekten fra momsnedsættelsen på restaurationsbranchen (1. juli i år). Prisudviklingen i Frankrig er mindre følsom over for konjunkturudviklingen end i de fleste andre eurolande, men på den anden side er Frankrig ikke så hårdt ramt af den økonomiske nedtur som euroområdet. Disse to modsatrettede effekter opvejer tilnærmelsesvis hinanden, og derfor bliver forskellen i inflationsbilledet for Frankrig og euroområdet frem mod slutningen af næste år meget lille. For året som helhed forventer vi, at inflationen i Frankrig bliver,% i år og,8% næste år. 8 Figur 19: Lavere inflation inden for restaurationsbranchen 4.5 % Inflation inden for restaurenter, hoteller mm Momsnedsættelsen trækker kerneinflationen ned og giver øget optimisme i hotel- og restaurationsbranchen. Kerneinflation Inflation
9 DISCLOSURE Dette materiale er udarbejdet af Nykredit Markets, der er en del af Nykredit Bank A/S. Nykredit Bank A/S er et dansk aktieselskab, der er under tilsyn af Finanstilsynet. Nykredit Markets investeringsanalyser er udarbejdet i overensstemmelse med Den Danske Finansanalytikerforenings etiske regler og anbefalingerne fra Den Danske Børsmæglerforening. For yderligere information se venligst nykreditmarkets.dk. DISCLAIMER Dette materiale er udarbejdet af Nykredit Markets, der er en del af Nykredit Bank A/S, til personlig orientering for de investorer, som Nykredit Markets har udleveret materialet til. Materialet er udelukkende baseret på offentligt tilgængelige oplysninger. Nykredit Markets påtager sig intet ansvar for rigtigheden, nøjagtigheden eller fuldstændigheden af informationerne i materialet. Anbefalinger skal ikke opfattes som tilbud om køb eller salg af de pågældende værdipapirer, og Nykredit Markets påtager sig intet ansvar for dispositioner foretaget på baggrund af oplysninger i materialet. Oplysninger i materialet om tidligere afkast, simulerede tidligere afkast eller fremtidige afkast kan ikke anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast. Såfremt materialet indeholder oplysninger om en særlig skattebehandling, skal investorer være opmærksomme på, at skattebehandlingen afhænger af den enkelte investors individuelle situation og kan ændre sig fremover. Såfremt materialet indeholder oplysninger baseret på bruttoafkast, kan gebyrer, provisioner og andre omkostninger påvirke afkastet i nedadgående retning. Nykredit Bank A/S og/eller andre selskaber i Nykredit koncernen kan have positioner i værdipapirer, der er omtalt i materialet, samt foretage køb eller salg af samme, ligesom disse selskaber kan være involverede i corporate finance aktiviteter eller andre aktiviteter for virksomheder, der er omtalt i materialet. Materialet må ikke mangfoldiggøres eller distribueres uden samtykke fra Nykredit Markets. Investeringsanalyser og markedsføringsmateriale Analyser til offentligheden eller distributionskanaler udarbejdet af analytikere i Nykredit Markets analysefunktioner anses for at være investeringsanalyser. Anbefalinger til offentligheden eller distributionskanaler vedrørende finansielle instrumenter udarbejdet af andre end analytikere i Nykredit Markets analysefunktioner udgør ikke investeringsanalyser, og der gælder ikke et forbud mod at handle i de finansielle instrumenter omtalt i materialet inden udbredelsen heraf. Sådanne anbefalinger behandles som markedsføringsmateriale. Ansvarshavende redaktør: Underdirektør John Madsen Nykredit - Kalvebod Brygge København V - Tlf Fax
Euroområdet Den offentlige gæld risikerer at løbe løbsk
20. november 2009 Euroområdet Den offentlige gæld risikerer at løbe løbsk Gældskvoten i euroområdet har kurs mod 100% af BNP Men gælden stiger også hastigt i USA og Storbritannien Stabilitets- og Vækstpagten
Læs mereEuropas økonomiske kriser
Europas økonomiske kriser Veje væk fra arbejdsløshed og gæld Cheføkonom Ulrik H. Bie ulbi@nykredit.dk 44 55 11 41 Hvis gæld er godt, 2 30. november 2015 NETØK Var euroen en fejltagelse? Euroen gav luft
Læs mereDansk økonomi og boligmarked - udfordringerne kan håndteres Chefanalytiker Jakob Legård Jakobsen jlj@nykredit.dk 44 55 11 29
Dansk økonomi og boligmarked - udfordringerne kan håndteres Chefanalytiker Jakob Legård Jakobsen jlj@nykredit.dk 44 55 11 29 18-06-2009 1 Danmark er også hårdt ramt 0% BNP, sk., å/å -1% -2% -3% -4% -5%
Læs mereGlobal update. Cheføkonom Ulrik Harald Bie. ulbi@nykredit.dk +45 44 55 11 41
Global update Cheføkonom Ulrik Harald Bie ulbi@nykredit.dk +45 44 55 11 41 Konklusioner Forhøjede gældsniveauer bremser væksten globalt Råvarepriser er fortsat under pres Kina har strukturelt lavere vækst,
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).
Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af
Læs mereTemperaturen på rentemarkedet
Temperaturen på rentemarkedet Ved Senior Risk Manager Carsten Winther Østergaard 28/11-2018 Aalborg Hvad er status på rentemarkedet? 28.11.2018 51 Tilstanden i den globale økonomi Robuste (om end lidt
Læs mereNYT FRA NATIONALBANKEN
3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling
Læs mereDet lysner i Norge. 28. september 2009
28. september 2009 Det lysner i Norge Det har været et godt forår og sommer for norsk økonomi Arbejdsmarkedet er i fremgang, og privatforbruget stiger Boligpriserne stiger Risiko for større end forventet
Læs mereÆldre hybridkapital i banker bliver guld eller grumt ved metodologiændring
8. december 010 Credit flash Ældre hybridkapital i banker bliver guld eller grumt ved metodologiændring S&P foreslår metodologiændring for hybrid bankkapital Ældre hybridkapital vil i stort omfang blive
Læs mereECB Månedsoversigt August 2009
LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 6. august at fastholde s officielle renter. De informationer og analyser, der er blevet offentliggjort
Læs mere01/10/2018. Hvilken lånetype giver den billigste likviditet de næste 2 år? Det gør et variabelt forrentet realkreditlån i DKK
Enden på negative renter i sigte Chefstrateg Klaus Dalsgaard, CFA kdh@nykredit.dk Hvilken lånetype giver den billigste likviditet de næste 2 år? Det gør et variabelt forrentet realkreditlån i DKK 27. sept.
Læs mereMakro USA Stafetløb med forhindringer
Makro USA Stafetløb med forhindringer 8. december 2015 Investeringsanalyse Cheføkonom Ulrik H. Bie, ulbi@nykredit.dk, 44 55 11 41 Væksten i privatforbruget vil aftage ind i 2016 Industrien gennemgår en
Læs mereDanmark Skrøbelig stabilisering i vente på boligmarkedet
1. januar 1 Danmark Skrøbelig stabilisering i vente på boligmarkedet Prisfaldet tiltog i 3. kvartal 11 men aftog formentlig i. kvartal Usikkerhed på en række fronter har presset boligmarkedet i 11 samtidig
Læs mereP E R I S K O P E T F I N A N S U G E N
Første kvartal, 2014 P E R I S K O P E T Redaktion Cheføkonom Lone Kjærgaard Chefanalytiker Bjarne Kogut Senioranalytiker Thomas Germann Opsvinget vokser sig stærkere Udsigterne er gode for amerikansk
Læs mereMakro Euroområdet Massiv stimulans i 2016
Makro Euroområdet Massiv stimulans i 2016 8. december 2015 Investeringsanalyse Cheføkonom Ulrik H. Bie, ulbi@nykredit.dk, 44 55 11 41 Migranter, sikkerhed og ECB skubber væksten opad Markant forhøjet risikobillede
Læs mereFigur 1: DKK swapkurve, aktuel og historisk Figur 4: EUR-swapkurve, EUR covered bonds, 3Y spænd Figur 7: Spænd mellem DKK-swap og EUR-swap
Seneste handelsdag: 23. maj 17 Nykredits indeks 23. maj 17 OAD Værdi ultimo sidste år Afkast åtd. Ciborrenter 23. maj 17-1D -1W -1M -3M -12M Swap parrenter 23. maj 17-1D -1W -1M -3M -12M Nykredit Realkreditindeks
Læs mereFem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi
Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Økonomisk kommentar: Foreløbigt Nationalregnskab 3. kvt. 2014 Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi De foreløbige Nationalregnskabstal for 3. kvartal
Læs mereGLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN
GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN FINANSKRISER Gearing og nedgearing af økonomien BRIK landene (ex. Rusland) gik uden om Finanskrisen mens Vesten er i gang med en kraftig nedgearing ovenpå historisk
Læs mereECB Månedsoversigt November 2013
LEDER På mødet den 7. november traf Styrelsesrådet en række beslutninger om 's officielle renter, orienteringen om den fremtidige renteudvikling og likviditetstilførslen. For det første besluttede Styrelsesrådet
Læs mereEuroland: Risiko for vækstskuffelse i Q2
Euroland: Risiko for vækstskuffelse i Q2 13. august 2014 Tina Winther Frandsen Seniorøkonom Jyske Markets twf@jyskebank.dk +45 8989 7170 Side 1/12 Euroland: Risiko for vækstskuffelse i Q2 Vækstnøgletallene
Læs mereville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede.
LEDER s styrelsesråd besluttede på mødet den 6. oktober 2005 at fastholde minimumsbudrenten på eurosystemets primære markedsoperationer på 2,0 pct. Renten på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten
Læs merePejlemærke for dansk økonomi, juni 2016
Pejlemærke for dansk økonomi, juni 16 Ligesom verdensøkonomien, er dansk økonomi aktuelt i bedring. I verdensøkonomien er det navnlig i USA og EU, der er tegn på fremgang. Derimod oplever BRIK landene
Læs mereEuropæiske spareplaner medfører historiske jobtab
Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Krisen begynder nu for alvor at kunne ses på de offentlige budgetter, og EU er kommet med henstillinger til 2 af de 27 EU-lande. Hvis stramningerne, som
Læs mereFigur 1: DKK swapkurve, aktuel og historisk Figur 4: EUR-swapkurve, EUR covered bonds, 3Y spænd Figur 7: Spænd mellem DKK-swap og EUR-swap
Seneste handelsdag: 1. jan 18 Nykredits indeks 1. jan 18 OAD Værdi ultimo sidste år Afkast åtd. Ciborrenter 1. jan 18-1D -1W -1M -3M -12M Swap parrenter 1. jan 18-1D -1W -1M -3M -12M Nykredit Realkreditindeks
Læs mereValutarelaterede obligationer
Valutarelaterede obligationer Strategi Uge 24 Se aktuelle anbefalinger på: Vi ser stadig potentiale i EM landene https://markets.sydbank.dk Vigtige kommende nøgletal: Tyrkiet 17/06 Rentemøde 30/06 Handelsbalancen
Læs mereTyskland Væksten kommer ned i gear
24. september 21 Tyskland Væksten kommer ned i gear Ifo og PMI peger i hver sin retning i september Eksportvæksten halveres, og efterspørgslen fra udlandet udgør en stor risiko Det private forbrug er kommet
Læs mereTi års vækstkrise. Ti år med vækstkrise uden udsigt til snarlig bedring DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2016 # 5 AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND.
1967 1969 1971 1973 1975 1977 1979 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 Ti års vækstkrise AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT RESUMÉ Dansk
Læs mereCredit flash. Nationalbanken. Dato 11. juli 2008 11. juli 2008
Dato 11. juli 2008 11. juli 2008 Credit flash flash - investeringsanalyse Roskilde Bank modtager hjælp fra Nationalbanken Af Head of Credit Research, Ole Trøst Nissen, otn@nykredit.dk, 4455 1866 Roskilde
Læs mereMARKET DRIVERS VALUTA
Dagens kommentar I går sendte vi en ny købsanbefaling på USD/JPY på gaden. Vi ser bl.a. potentiale for udvidelse af rentespændet imellem de 2-årige statsrenter i USA og Japan i takt med at stabiliseringen
Læs mereBehov for en stram finanslov
EØK ANALYSE november 15 Behov for en stram finanslov Regeringen har lagt op til at stramme finanspolitikken i 16 og indlægge en sikkerhedsmargin til budgetlovens grænse. DI bakker op om at stramme finanspolitikken
Læs mere08-11-2012 1. Den økonomiske og finansielle krise
08-11-2012 1 Den økonomiske og finansielle krise 08-11-2012 2 Dansk vækst har været i den tunge ende i EU BNP-niveau, 1995 = 100 BNP-niveau 2008 = 100 08-11-2012 3 Svag produktivitetsudvikling er en hovedforklaring
Læs mereHurtige finanspolitiske stramninger i EU vil koste danske jobs
Hurtige finanspolitiske stramninger i EU vil koste danske jobs Danmark er blevet ramt hårdere og tidligere af krisen end mange andre lande. Det skyldes, at vi først blev ramt af en indenlandsk drevet afmatning
Læs mereDansk realkredit er billig
København, 4. december 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet
Læs merePressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet
Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg
Læs mereStor fremgang i friværdierne i 2015 især i dele af landet
23. november 2015 Stor fremgang i friværdierne i 2015 især i dele af landet Fremgangen på boligmarkedet gennem 2015 sætter sine tydelige positive spor i danskernes friværdier. Alene i årets første halvår
Læs mereUDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-
24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger
Læs mereUSA: Eksamenstid for væksten og Fed
USA: Eksamenstid for væksten og Fed Kim Fæster Seniorøkonom Jyske Markets kf@jyskebank.dk +45 8989 7167 Side 1/13 USA: Eksamenstid for væksten og Fed Et af de store spørgsmål i amerikansk økonomi er om
Læs mereKommentar. Ledigheden i nyt territorium. 14. juni 2007. 14. juni 2007
1. juni 007 1. juni 007 Kommentar Ledigheden i nyt territorium Arbejdsmarkedet strammer til, ledigheden falder Langt op til lønstigningerne fra 000-opsvinget ECB stopper ved,50 til december Af Morten Hessner,
Læs mereMarkedskommentar Orientering Q1 2011
Markedskommentar Finansmarkederne har i første kvartal 2011 været noget u- stabile og uden klare tendenser. Udsigt til stigende inflation og renteforhøjelser gav kursfald på især statsobligationer. Men
Læs mereSæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170
Status på udvalgte nøgletal maj 216 Fra: 211 Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet fortsatte med endnu en stigning i beskæftigelsen og et fald i ledigheden i marts. Forbrugertilliden
Læs mereØkonomi Makroupdate, uge 28, 2009
Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009 Svær balancegang forude USA klik her Euroland klik her Danmark klik her Grafer klik her Udarbejdet af: Cheføkonom Jan Størup Nielsen, tlf. 65 20 44 66, jsn@fioniabank.dk
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 44 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutjob målrettet ledige sidst i dagpengeperioden Aftale
Læs mereCovered bonds Realkredit Danmark A/S' Aaa rating under pres
22. juni 2011 Covered bonds Realkredit Danmark A/S' Aaa rating under pres OC skal øges fra 10,1% til 18% for at bevare Moody's Aaa rating i kapitalcenter S Den manglende OC svarer umiddelbart til 35-40
Læs mereØkonomisk overblik. Centralbanker og renter
Senioranalytiker Anna Råman, anna@nykredit.dk, 44 55 48 22 Chefanalytiker Tore Stramer, tors@nykredit.dk, 44 55 34 79 Chefstrateg Klaus Dalsgaard, kdh@nykredit.dk, 44 55 18 10 Økonomisk overblik Vi vurderer,
Læs mereKonjunkturNYT - uge 47
KonjunkturNYT - uge 7 9. november. november Danmark Fald i detailomsætningsindekset i oktober Lille stigning i forbrugertilliden i november Svage forventninger til industriens investeringer i Fortsat lavere
Læs mereVækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte
Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste
Læs mereRegionalt boligoverblik København
København Boligøkonom Joachim Borg Kristensen jbkr@nykredit.dk 44 55 11 53 Oktober 2015 Kraftig fremgang i boligpriserne Stigninger i foreløbigt 3,5 år acceleration i 2015 Prognose: Aftagende stigninger
Læs mereTalepapir Samråd A (L193)
Finansudvalget 2012-13 L 1 7 Bilag 2 Offentligt Talepapir Samråd A (L193) 4. oktober 2012 Samråd i Finansudvalget d. 8. oktober 2012 Beskæftigelsesvirkningen af finanspolitikken i 2013 7 Samrådsspørgsmål
Læs mereBankInvest Optima 70+
3. kvartal 2015 BankInvest Optima 70+ Brev til investorerne Kære investor Porteføljen faldt 8,4% i 3. kvartal af 2015, som for de finansielle markeder bar præg af usikkerhed om såvel kinesisk økonomi som
Læs mereNationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011
Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011 DANMARKS NATIONALBANK DET TALTE ORD GÆLDER Væksten i den globale økonomi er fortsat robust og i stigende grad selvbærende.
Læs mereRegionalt boligoverblik Bornholm, Vest- og Sydsjælland
Regionalt boligoverblik Bornholm, Vest- og Sydsjælland Boligmarkedsanalytiker Jacob Isaksen jai@nykredit.dk 44 55 13 64 28. november 2016 Huspriserne steg pænt i 2015, og pilen peger fortsat op Vendingen
Læs merehome husprisindeks Huspriserne starter året med fald (3-mdr. glidende gennemsnit)
Investeringsanalyse generelle markedsforhold homes husprisindeks Huspriserne starter året med fald homes husprisindeks viser, at priserne på enfamiliehuse på landsplan faldt med 1,4 % i januar (sæsonkorrigeret)
Læs mereØkonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik
Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser
Læs mereØkonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik
Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser
Læs mereUDSIGTER FOR DEN INTERNATIONALE ØKONOMI
December 2001 Af Thomas V. Pedersen Resumé: UDSIGTER FOR DEN INTERNATIONALE ØKONOMI Væksten i de to hovedøkonomier USA og Tyskland har været beskeden siden sommeren 2000. Og hen over sommeren 2001 har
Læs mereOptimismen i Euro-området daler
NØGLETAL UGE 13 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Optimismen i Euro-området daler Af: Kristian Skriver, økonom Den forgangne uge fik vi et nyt og bedre bud på, hvordan væksten i dansk økonomi sluttede 2018 af.
Læs mereRentestigninger: Aflyst eller udskudt?
Rentestigninger: Aflyst eller udskudt? I starten af 201 var den gængse opfattelse, at kraftigere vækst og en amerikansk centralbank, der var på vej væk fra lempelser, ville give en tendens til stigende
Læs mereØkonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik
Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser
Læs mereDagens makronyt USA overtager spotlight fra ECB-taler
Dagens makronyt USA overtager spotlight fra ECB-taler Der er udsigt til bedre humør hos de amerikanske forbrugere. Men vi venter, at BNP fra 3. kvt. bliver nedrevideret. Strømmen af ECB-taler fortsatte
Læs merePrivatøkonomi Pension 15. november 2013
Privatøkonomi Pension 15. november 213 Relaterede publikationer Privatøkonomi Vi bliver ældre og ældre sparer du nok op? Det har stor betydning for din pensionsopsparing, at du kommer i gang med at spare
Læs mereØkonomisk Prognose, februar 2016
Økonomisk Prognose, februar 2016 Dansk økonomi fastlåst i lavvækst Den globale økonomiske usikkerhed er tiltaget over de seneste måneder, og selvom den indenlandske del af dansk økonomi fortsat ser ud
Læs mereØjebliksbillede. 4. kvartal 2013
Øjebliksbillede. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for. kvartal 13 Det afsluttende kvartal for 13 viste ikke tegn på fremgang, her faldt BNP med, % og efterlader 13 uden det store løft. Dog er der flere nøgletal,
Læs mereStøvsugning af obligationsmarkedet
Støvsugning af obligationsmarkedet Er ECB s opkøbsprogram og inflationsudviklingen indpriset i rentemarkedet? I hvert fald har renterne stabiliseret sig i den seneste måned. Stabiliseringen i olieprisen
Læs mereLandrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus
Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus NBO, Nordiska kooperativa och allmännyttiga bostadsorganisationer www.nbo.nu Økonomisk udvikling BNP De nyeste tal fra nationalregnskabet
Læs mereEr boligkrisen bag os? Efter boligkrisen - hvad kan vi forvente os?
Er boligkrisen bag os? 08-11-2012 1 Danskerne skruer ned for sortsynet 20 15 10 5 0-5 -10-15 -20-25 -30 Nettotal Under 40 år Nykredits Huspristillid Over 40 år 2010 2011 2012 08-11-2012 2 Boligbyrden på
Læs mereEksportoptimisme giver forårsstemning
DI ANALYSE april 2015 Eksportoptimisme giver forårsstemning DI s Virksomhedspanel spår fremgang i 2. kvartal af 2015, og virksomhederne er mere optimistiske, end de har været seneste kvartaler. Det er
Læs mereDagens makronyt Midtvejsvalg, vækstprognose og ISM
Dagens makronyt Midtvejsvalg, vækstprognose og ISM Dagen byder ikke på de store nøgletal, men EU-Kommissionen kommer med en ny vækstprognose, og så er der jo Midtvejsvalg i USA. Vi venter dog ingen større
Læs mereAktiekonto. En tryg investering der følger Dow Jones Euro Stoxx 50
Aktiekonto En tryg investering der følger Dow Jones Euro Stoxx 50 En tryg investering der følger Dow Jones Euro Stoxx 50 Føroya Banki udbyder nu FØROYA BANKI AKTIEKONTO, hvor afkastet af det beløb, som
Læs mereRente- og valutamarkedet
2. marts 2010 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Fokus siden november Recessionen går på hæld holdbart opsving på vej Nøgletal har væeret blandet men nogle har overrasket positivt
Læs mereRenteprognose. Renterne kort:
08.02.2016 Renteprognose Renterne kort: De korte renter: Inflationsforventningerne er faldet yderligere med de faldende oliepriser. De medfører, at vi ser større sandsynlighed for, at ECB vil sænke renten
Læs mereKonjunkturNYT - uge 34
KonjunkturNYT - uge 8. august. august Danmark Højere beskæftigelse og lavere ledighed i. kvartal ifølge AKU Fortsat stigning i forbrugertilliden i august Fald i detailomsætningen i juli, men stigning i
Læs merekan fremgangen fortsætte?
De globale økonomiske udsigter De globale økonomiske udsigter kan fremgangen fortsætte? Selve finanskrisen er overstået 6 % %-point Lånerente mellem banker 5 4 percent 3 2 1 0 jan "Sikker rente" maj sep
Læs mereViden til tiden Vejrudsigten for global økonomi: Hvad betyder det for Danmark og din virksomhed November 2015
Viden til tiden Vejrudsigten for global økonomi: Hvad betyder det for Danmark og din virksomhed November 2015 For spørgsmål eller kommentarer kontakt: Kim Fæster 89 89 71 67/60 75 62 90 kf@jyskebank.dk
Læs mereSpareplaner truer over 55.000 danske job
Spareplaner truer over 55. danske job De økonomiske spareplaner i EU og Danmark kan tilsammen koste over 55. job i Danmark i 213. Det er specielt job i privat service, som er truet af spareplanerne. Private
Læs mereRentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise
Danmark og euroen Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise Hvad betyder den danske euroundtagelse for de danske rentespænd (forskellen mellem renterne i Danmark og i euroområdet),
Læs mereVendingen er intakt, men ikke overbevisende
Vendingen er intakt, men ikke overbevisende Vi giver her en kort oversigt over den seneste måneds udvikling i de vigtigste nøgletal for dansk økonomi. De danske nøgletal giver fortsat et indtryk af, at
Læs mereJyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter
Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.
Læs mereFrygt for flaskehalse er overdrevet
Den registrerede bruttoledighed er aktuelt på ca. pct. og relativt tæt på sit strukturelle niveau. Det har udløst bekymring for om arbejdsmarkedet allerede nu står over for flaskehalsproblemer. Bruttoledigheden,
Læs mereRente- og valutamarkedet
9. juni 2011 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Det globale opsving har slået rod Opsvinget i den globale økonomi slår rod og verdensøkonomien trækker nu på mange motorer både geografisk
Læs mereDanmark Regional boligprisprognose
Danmark Regional boligprisprognose 26. oktober 2015 Investeringsanalyse Boligøkonom Joachim Borg Kristensen, jbkr@nykredit.dk, 44 55 11 53 Vi forventer, at huspriserne vil stige med næsten 7% i 2015 oven
Læs mereDansk Erhvervs NøgletalsNyt Beskæftigelsesopsvinget fortsætter!
NØGLETAL UGE 17 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Beskæftigelsesopsvinget fortsætter! Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom & Steen Bocian, cheføkonom. Den forgangne uge bød på (endnu) en rekord
Læs mereDe nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten
De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten EU-kommissionens helt nye prognose afslører, at den europæiske økonomi fortsat sidder fast i krisen. EU s hårde sparekurs har bremset den økonomiske
Læs mereKvartalsrapportering KAB 3. kvartal 2013. 3. kvartal 2013 SEBINVEST A/S INVESTERINGSFORVALTNINGSSELSKABET
Kvartalsrapportering KAB Rapportering fra KAB investeringsforeninger Kvartalskommentar September måned er overstået og ud over at markere afslutningen på 3. kvartal, som må siges at være et volatilt kvartal,
Læs mereDansk økonomi på slingrekurs
Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi
Læs merei:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian
i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian RESUMÈ RENTESTIGNINGEN RAMMER ARBEJDERNE HÅRDEST Et nej til euroen d. 28. september vil medføre en permanent højere rente end et ja. Det
Læs mereRusland: Fortsat svage vækstsignaler
Rusland: Fortsat svage vækstsignaler Russisk økonomi viser tegn på stagnation med de seneste nøgletal, der peger på fortsat svag vækst og en relativ høj inflation. Med den svage udgang på 01 og indledning
Læs mereDen europæiske gælds- og finanskrise 2010- v/ Claus Vastrup
Den europæiske gælds- og finanskrise 2010- v/ Claus Vastrup Forudsætninger for gældskrisen Maastricht-traktaten: a) fælles valuta, ingen valutarestriktioner og fælles pengepolitik (ECB) b) ingen fælles
Læs mereRegionalt boligoverblik Fyn
Regionalt boligoverblik Fyn Boligmarkedsanalytiker Jacob Isaksen jai@nykredit.dk 44 55 13 64 28. november 2016 Fremgang i boligpriserne på Fyn ført an af Odense Vendingen i huspriserne har bidt sig fast
Læs mereHvordan undgår man at tabe penge i 2016?
Hvordan undgår man at tabe penge i 2016? Jacob Skinhøj 9. februar 2016 En investeringsidé Køb konverterbare! Positivt afkast i 20 ud af 21 år Indeksværdi Afkast NYKI NYKI 03/01/1995 100.00 0.00% 31/12/1995
Læs mereRegionalt barometer for Region Hovedstaden, oktober 2013
alt barometer for, oktober 2013 AF KONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE CAND. SCIENT. POL., MA, MA har ligesom resten af landet mærket til de seneste års krise, men har alligevel oplevet en noget bedre økonomisk
Læs mereResearch Danmark Et svagt opsving blev svagere
Investeringsanalyse generelle markedsforhold 7. januar 2016 Research Danmark Et svagt opsving blev svagere Danmark er i opsving med vækst høj nok til, at flere kommer i arbejde, og det ser ud til at fortsætte
Læs mereRegionalt barometer for Region Nordjylland, oktober 2013
alt barometer for, oktober 2013 AF KONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE CAND. SCIENT. POL., MA, MA Dansk økonomi blev ramt hårdt, da den økonomiske krise satte ind i 2008, og siden har danske økonomi oplevet
Læs mereGODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER
Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK
DANMARKS NATIONALBANK ØKONOMISK UDVIKLING I DANMARK OG UDLANDET Nationalbankdirektør Per Callesen, Vækst og Ledelse 219 Kan vi undgå, at højkonjunkturen følges af et markant tilbageslag? Dybe lavkonjunkturer
Læs mereInvestor Brief. Makroøkonomi og allokering 3. kvartal 2015
3. KVARTAL JULI 2015 Makroøkonomi og allokering 3. kvartal 2015 Udsigt til global væ kst og positive afkastmuligheder. Græ kenland vil fortsat skabe usikkerhed. Udsigt til amerikansk renteforhøjelse Europæ
Læs mereStigende arbejdsløshed
Nye arbejdsløshedstal oktober 21 Stigende arbejdsløshed tredobling i langtidsledigheden Bruttoledigheden steg med 1.2 fuldtidspersoner fra september til oktober 21. Dermed udgør bruttoledigheden nu samlet
Læs mereØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU
14. maj 2003 Af Anita Vium, direkte tlf. 3355 7724 Resumé: ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU Fra det øjeblik, de Østeuropæiske lande træder ind i EU, skal de opfylde reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten.
Læs mereØjebliksbillede 4. kvartal 2012
Øjebliksbillede 4. kvartal 212 TUN ØJEBLIKSBILLEDE 4. KVARTAL 212 I denne udgave af TUN øjebliksbillede dækker vi 4. kvartal 212. Rapportens indhold vil dykke ned i den overordnede udvikling i dansk økonomi
Læs mereKonjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning
Konjunktur 25:2 Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 25 Sammenfatning Fremgangen i den grønlandske økonomi fortsætter. Centrale økonomiske indikatorer for 1. halvår 25 peger alle i samme
Læs mere