Bekendtgørelse om den erhvervsgymnasiale uddannelse til højere teknisk eksamen i Grønland

Transkript

1 Bekendtgørelse nr. 805 af 13. juli 2006 Bekendtgørelse om den erhvervsgymnasiale uddannelse til højere teknisk eksamen i Grønland (Htx-bekendtgørelsen) I medfør af 1, stk. 3, 3, stk. 2, 8, stk. 2, 9, stk. 2, og 20, stk. 3, i anordning nr. 787 af 20. juni 2006 om ikrafttræden for Grønland af lov om de erhvervsgymnasiale uddannelser til højere handelseksamen og højere teknisk eksamen og efter samråd med Landsstyret, samt i medfør af anordningens 9, stk. 2, og efter indstilling fra Landsstyret, fastsættes: Kapitel 1 Uddannelsens formål og varighed 1. Uddannelsens formål er at give en almen og teknologisk erhvervsgymnasial uddannelse, der gennem teoretisk og værkstedsmæssig undervisning giver eleverne adgang til videregående uddannelser efter de herom gældende regler. Stk. 2. Uddannelsen giver desuden et delvist grundlag for erhvervsmæssig beskæftigelse og giver adgang til afkortet erhvervsmæssig uddannelse i Grønland efter de herom gældende regler. 2. Uddannelsen bygger på folkeskolens udvidede afgangsprøve eller tilsvarende og varer 35 måneder. Den indledende del af uddannelsen varer 11 måneder og omfatter gymnasiale fag og undervisning, der giver eleverne forudsætning for at skifte til en erhvervsmæssig uddannelse. Stk. 2. Uddannelsen afsluttes med højere teknisk eksamen, der omfatter mindst 3 erhvervsgymnasiale fag på niveau A, jf. 7. Kapitel 2 Den indledende del 3. Den indledende del tilrettelægges, så eleven kan fortsætte i en erhvervsmæssig uddannelse i Grønland. Stk. 2. De gymnasiale fag i den indledende del er teknologi, herunder et indledende projektarbejde, naturfag, matematik, grønlandsk, dansk og engelsk. Stk. 3. Som afslutning på den indledende del kan skolen tilbyde elever, der ønsker at skifte til erhvervsmæssig uddannelse, mulighed for at deltage i gymnasiale enkeltfagsprøver. Kapitel 3 Udbud af undervisning 4. Skolen udbyder undervisning angivet i timer á 60 minutter i følgende fag på de angivne niveauer: Undervisningsmin., Afdelingen for gymnasiale uddannelser, j.nr AT Schultz Grafisk

2 2 Fag Samlet antal timer 1. år (indledende 2. år 3. år pr. niveau del) Teknologi B Teknikfag A, jf stk. 4, Matematik B Matematik A (valgfag) Naturfag (fysik/ kemi/biologi) Fysik B 260* Kemi B 200* 140 Biologi C 120* 75 Dansk A Grønlandsk A Engelsk B Samfundsfag C Supplerende undervisning, jf. 5 Op til 90 Op til 90 * tallene er inkl. andel af naturfag Stk. 2. Betegnelserne C, B og A i stk. 1 for fagenes niveau er fælles for de gymnasiale uddannelser. Stk. 3. Fagene udbydes med det timetal, det afslutningstidspunkt og den fordeling af timerne på uddannelsens enkelte år, som fremgår af skemaet i stk. 1, jf. dog 8, stk. 2. De angivne timetal omfatter ikke tidsforbrug i forbindelse med eksamen, herunder afholdelse af prøver og særlig forberedelse til prøverne. Stk. 4. Som teknikfag udbyder skolen fagene byggeri og energi A samt natur, råstof og miljø A. 5. I den indledende del udbyder skolen supplerende undervisning til den enkelte elev. Den supplerende undervisning tilrettelægges i overensstemmelse med elevernes individuelle behov for at kunne følge undervisningen i uddannelsens gymnasiale fag. Stk. 2. I 3. år udbyder skolen på tilsvarende grundlag supplerende undervisning til de elever, der ikke har valgt matematik A. Den supplerende undervisning tilrettelægges i overensstemmelse med elevernes individuelle behov for støtte til overgang til videre uddannelse. 6. Skolen kan gøre oprettelsen af de udbudte valgfag afhængig af antallet af tilmeldinger, idet skolen dog skal oprette tilstrækkelige fag til, at eleverne kan opfylde kravene i 7. Kapitel 4 Sammensætning af uddannelsen for den enkelte elev 7. Den enkelte elevs uddannelse sammensættes af 2220 timers undervisning i obligatoriske fag (obligatoriske timer) og op til 590 timers undervisning i øvrige fag og eventuel supplerende undervisning (valgtimer), således at elevens samlede undervisning (obligatoriske timer og valgtimer) udgør op til 965 timer i 1. år, ca. 955 timer i 2. år og op til 895 timer i 3. år, jf. dog stk. 5. Stk. 2. De obligatoriske fag er følgende: 1) Teknologi B (340 timer). 2) Matematik B (330 timer). 3) Naturfag (fysik/kemi/biologi) (165 timer) 4) Fysik B (200 timer, ekskl. andel af naturfag). 5) Kemi B (140 timer, ekskl. andel af naturfag). 6) Biologi C (75 timer, ekskl. andel af naturfag). 7) Dansk A (320 timer). 8) Grønlandsk A, jf. stk. 3 (300 timer). 9) Engelsk B (260 timer). 10) Samfundsfag C (90 timer).

3 3 Stk. 3. Grønlandsk A udbydes som modersmål og som begyndersprog (Grønlandsk sprog og kultur). Skolen fordeler eleverne på fagene grønlandsk som modersmål og grønlandsk som begyndersprog efter en vurdering af den enkelte elevs faglige standpunkt og ønsker. Efter 1. semester kan eleverne ikke overflyttes til det andet fag. Stk. 4. Elevens øvrige undervisningstid sammensættes af: 1) Teknikfag A, hvoraf eleven vælger et, jf. 4, stk. 4, (350 timer). 2) Evt. matematik A (150 timer) på 3. år. 3) Evt. supplerende undervisning på 1. år, jf. 5, stk. 1, (op til 90 timer). 4) Supplerende undervisning på 3. år, jf. 5, stk. 2, for elever, der ikke har valgt matematik A. 8. Skolen kan fritage en elev for undervisning i et fag, hvis eleven har tilstrækkelige forkundskaber til at gå til prøve i faget. Eleven aflægger prøve på vilkår som selvstuderende. I sådanne tilfælde gives der ikke årskarakter i faget. Stk. 2. Når en elev har fået godkendt merit efter reglerne herom, har eleven ikke krav på at deltage i undervisning eller prøve i det fag, det meritgivende fag erstatter. Kapitel 5 Tilrettelæggelse af undervisningen 9. Skolen tilrettelægger årets undervisning således, at målene for hvert fag nås, inden der holdes prøve i det pågældende fag. Undervisningen gennemføres efter bekendtgørelsens regler og de læreplaner, der er optaget som bilag til bekendtgørelsen. Stk. 2. Skolen kan tilrettelægge undervisningen med mindre afvigelser fra den fastsatte placering af fagenes timetal og deres indbyrdes vægt på uddannelsens enkelte år, når fagets samlede timetal opretholdes, og fagets afslutningstidspunkt fastlægges efter 4. Stk. 3. Ud over undervisningen kan skolen i begrænset omfang gennemføre fælles aktiviteter, der har til formål at styrke de sociale og kulturelle sammenhænge, som danner grundlag for undervisningen. Timeforbruget til sådanne fællesaktiviteter fordeles forholdsmæssigt på uddannelsens fag. 10. Undervisningen har baggrund i faglig teori og metode og i praktiske, erhvervsmæssige forhold. Uddannelsens studieforberedende sigte skal afspejle sig i undervisningens tilrettelæggelse, og der skal indgå undervisningsformer, som kan udvikle elevens selvstændighed og evne til ræsonnement, generalisering og abstraktion. Stk. 2. En del af undervisningen tilrettelægges som projektforløb, herunder tværfaglige projekter, hvor eleven kombinerer viden fra flere af uddannelsens fag. Stk. 3. I de enkelte fag bidrager eleverne til den nærmere planlægning af undervisningens indhold og valg af arbejdsform. Kapitel 6 Overordnet mål for de enkelte fag 11. I fagene teknologi B, matematik B og A, kemi B, dansk A, grønlandsk A som modersmål, grønlandsk A som begyndersprog og engelsk B er undervisningens mål beskrevet i læreplanerne, jf. bilagene til denne bekendtgørelse. Stk. 2. Faget matematik B gennemføres, så det understøtter opfyldelsen af målene i de naturvidenskabelige fag, i teknologi og i teknikfag. Stk. 3. Faget dansk A gennemføres, så det understøtter den skriftlige formidling i de øvrige fag, herunder især i teknologi B og i teknikfag A. 12. I teknikfag A, jf. 4, stk. 4, er det overordnede mål at give kendskab til kvalitet, økonomi, sikkerhed, arbejdsmiljø, arktisk miljø samt områdets historiske, kulturelle og industrielle udvikling og desuden et bredt teoretisk og praktisk kendskab til det, der er særligt for det enkelte fag, jf. stk. 2 og 3, og bidrage til elevernes kvalifikationer i fysik og matematik, så eleven 1) styrker sine forudsætninger for at gennemføre videregående uddannelser inden for det tekniske område, 2) kan planlægge, beskrive og gennemføre et selvstændigt projektforløb og konkrete projekter inden for teknikfagets faglige områder, 3) kan søge, bearbejde og formidle relevante informationer og opstille løsningsforslag, 4) kan fordybe sig i et konkret fagspecifikt problem, 5) kan inddrage og anvende elementer fra andre fag i procesforløb og konkrete projekter og 6) kan inddrage historiske, kulturelle, økonomiske, produktionsmæssige og miljømæssige aspekter i projektarbejde.

4 4 Stk. 2. I teknikfaget byggeri og energi gives kendskab til konstruktion, materialer, produktionsprocesser, anlæg, installationer, forsyning, administration og organisation. Stk. 3. I teknikfaget natur, råstof og miljø gives kendskab til brug af naturens ressourcer til erhvervsformål, herunder kendskab til efterforskning, til biologiske, geologiske og fysisk geografiske forhold og til udnyttelse af Grønlands biologiske og geologiske ressourcer. 13. I naturfag (fysik/kemi/biologi) er det overordnede mål at give kendskab til udvalgte områder inden for biologi, fysik og kemi og deres betydning for individ, teknik, produktion og miljø, herunder energiformer, arbejdsmetoder og dokumentation, så eleven 1) forstår enkle, naturfaglige begreber og tankegange, 2) kan udføre og beskrive enkle eksperimenter under hensyntagen til risikomomenter og miljøforhold, 3) opnår begyndende øvelse i at formidle overvejelser, resultater og konklusioner til andre og 4) forstår de udvalgte områder inden for biologi, fysik og kemi. 14. I fysik B er det overordnede mål at give kendskab til fysiske begreber, arbejdsmetoder, lovmæssigheder og teorier inden for bølgelære, mekanik, ellære og termodynamik og til naturvidenskabelige arbejdsmetoder og tankegange, så eleven kan 1) vurdere teknologiske og samfundsmæssige forhold, 2) anvende begreber og metoder til løsning af praktiske og teoretiske problemstillinger, og 3) dokumentere og formidle skriftligt og mundtligt i forbindelse med eksperimentelt arbejde. 15. I samfundsfag C er det overordnede mål at give kendskab til økonomiske, politiske og teknologiske forhold, så eleven kan 1) redegøre for enkle økonomiske, politiske og teknologiske faktorer, der er væsentlige for den nationale og internationale samfundsudvikling, 2) forstå enkle samfundsmæssige beslutningsprocesser, der er af betydning for den enkelte og for samfundet, 3) redegøre for og diskutere sammenhænge mellem den samfundsmæssige og teknologiske udvikling og 4) forbinde samfundsmæssig indsigt med sin egen tilværelse og deltage i den løbende samfundsdebat. Kapitel 7 Eksamen 16. Til eksamen aflægger hver elev i alt 10 skriftlige eller mundtlige prøver eller projekter med tilhørende mundtlige prøver, hvoraf 6 aflægges ved uddannelsens afslutning. Desuden omfatter eksamen et afsluttende projektarbejde. 17. De prøver i fag efter 4, som indgår i eksamen, gennemføres efter nedenstående plan, idet S er skriftlig prøve, M er mundtlig prøve og P/M er projekt med tilhørende mundtlig prøve. Prøver, der skal aflægges af alle elever, er mærket med *. De øvrige prøver kan udgå efter reglerne i bekendtgørelse om de erhvervsgymnasiale uddannelser i Grønland. Fag og niveau 2. år 3. år Teknologi B P/M* Teknikfag A P/M* Matematik B Matematik A (valgfag) S* og M, eller P og M S* og M Fysik B M Kemi B M Biologi C M Dansk A P/M* og M Grønlandsk A S* og M Engelsk B S M Samfundsfag C M

5 5 Stk. 2. Der gives én karakter i faget for hver prøve, idet et projekt med tilhørende mundtlig prøve anses for én prøve. På grundlag af projektet og den tilhørende mundtlige prøve i teknikfaget gives desuden en særlig karakter for afsluttende projektarbejde, jf. stk. 4. Stk. 3. Prøvekaraktererne i teknologi P/M og i teknikfag P/M gives på grundlag af en samlet bedømmelse af projektrapporten, med tilhørende resultater af det praktisk udførte samt den mundtlige fremlæggelse, jf. læreplanen for det pågældende fag. Stk. 4. Karakteren for afsluttende projektarbejde, jf. stk. 2, gives for elevens evne til at kombinere viden fra forskellige fag, jf. 9, stk. 2, og kombinere teori og praktik i et samlet projekt. Karakteren indgår med vægten 1 i beregningen af gennemsnittet af eksamenskaraktererne. Der gives ikke en tilsvarende årskarakter. Stk. 5. Øvrige karakterer indgår i eksamen med den vægt, der er fastsat i de nærmere regler om eksamen fastsat i medfør af 9 i anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om de erhvervsgymnasiale uddannelser til højere handelseksamen og højere teknisk eksamen. Stk. 6. Der holdes ikke prøve i erhvervsfag. 18. Projekter i teknologi B og teknikfag A gennemføres i en særlig projektperiode adskilt fra den almindelige undervisning i faget. I projektperioden tilknyttes eleven en projektvejleder. I den sidste uge af projektperioden i teknologi B og teknikfag A gennemføres der normalt ikke anden undervisning. I teknologi B indeholder projektperioden ca. 45 timer, der afvikles inden for ca. 6 uger. I teknikfag A indeholder projektperioden ca. 100 timer inden for ca. 8 uger. Stk. 2. I teknologi B stilles projektoplæggene af Undervisningsministeriet. I teknikfag A udarbejdes projektoplæggene af skolen og godkendes af censor. Projektoplæggene skal være formuleret, så de bredt dækker fagets emner og beskriver, hvilket teknologisk eller teknisk problem der skal løses, samt oplyser eventuelle specielle forhold, krav og forudsætninger vedrørende problemets løsning. Eleven vælger blandt oplæggene. Projektet indledes med, at hver elev eller gruppe udarbejder en projektbeskrivelse, der godkendes af skolen, når beskrivelsen er fagligt og niveaumæssigt relevant, realistisk og kan gennemføres på et professionelt grundlag inden for skolens rammer. Stk. 3. Afleveringstidspunktet skal normalt være senest en uge inden eksamensperiodens begyndelse. På det fastsatte afleveringstidspunkt afleverer eleven en skriftlig rapport og et praktisk udført produkt eller procesforløb. Det afleverede skal være udarbejdet af eleven selv. Efter afleveringsfristens udløb kan materiale kun afleveres efter reglerne om sygeeksamen. Stk. 4. Den mundtlige prøve har karakter af præsentation af og uddybende dialog om projektet. Med udgangspunkt i projektet kan prøven desuden indeholde en dialog om emner inden for hele fagets område. Før prøven sender skolen et eksemplar af rapporten til censor. Læreren (projektvejlederen) kommenterer og retter rapporten. Eksaminator og censor drøfter inden prøven, hvilke problemstillinger eleven skal uddybe under prøven. Ved prøven fremlægger eleven sit projekt, og eksaminator stiller spørgsmål med udgangspunkt i projektet og fremlæggelsen. Prøven varer ca. 30 minutter. 19. Ved prøver til eksamen er alle skriftlige hjælpemidler samt lommeregnere tilladt, medmindre andet er fastsat i de enkelte læreplaner. Endvidere er brug af computer tilladt under hensyntagen til reglerne i skolens eksamensreglement, jf. de nærmere regler om prøver og eksamen fastsat i medfør af 9 i anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om de erhvervsgymnasiale uddannelser til højere handelseksamen og højere teknisk eksamen. Kapitel 8 Forsøg og dispensation 20. Landsstyret kan efter samråd med Undervisningsministeriet tillade, at bekendtgørelsens regler fraviges som led i forsøg. Forsøgstilladelse gives for en begrænset tid på grundlag af en forsøgsplan. 21. Landsstyret kan efter samråd med Undervisningsministeriet dispensere fra bekendtgørelsens regler, når det findes begrundet i usædvanlige forhold. Kapitel 9 Klager 22. Klager over skolens afgørelser efter denne bekendtgørelse afgøres af Landsstyret, jf. dog stk. 3. Stk. 2. Klagen indgives til skolen senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

6 6 Hvis klagen ikke tages til følge af skolen, kan eleven senest 4 uger efter afvisningen meddele skolen, at klagen fastholdes. Skolen skal derefter videresende klagen til Landsstyret ledsaget af skolens udtalelse med de nødvendige oplysninger til behandling af klagen. Stk. 3. Klager, der vedrører uddannelsens faglige indhold eller niveau, afgøres af Undervisningsministeriet, hvis de efter Undervisningsministeriets vurdering er af principiel karakter. Stk. 4. Klager i forbindelse med optagelse afgøres efter bekendtgørelse om optagelse på de gymnasiale uddannelser og til studieforberedende enkeltfagsundervisning i Grønland. Klager i forbindelse med eksamen afgøres efter de nærmere regler om eksamen fastsat i medfør af 9 i anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om de erhvervsgymnasiale uddannelser til højere handelseksamen og højere teknisk eksamen. Kapitel 10 Ikrafttræden og overgangsbestemmelser 23. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2006 og har virkning for de elever, der påbegynder uddannelsen den 1. august 2006 eller senere. Stk. 2. Samtidigt ophæves bekendtgørelse nr af 14. november 2000 om den erhvervsgymnasiale uddannelse til højere teknisk eksamen i Grønland (Htx-bekendtgørelsen). Reglerne i bekendtgørelse nr af 14. november 2002 anvendes dog indtil sommereksamensterminen 2008, inkl. sygeeksamen, for de elever, der har påbegyndt uddannelsen før den 1. august Stk. 3. Elever, der har påbegyndt undervisningen i henholdsvis august 2004 eller 2005, kan efter rektors afgørelse tilbydes fag i henhold til denne bekendtgørelse. Stk. 4. Undervisningsministeriet kan give tilladelse til, at rektor kan tilrettelægge særlige forløb for elever, der har påbegyndt undervisningen før den 1. august 2006, men endnu ikke afsluttet uddannelsen. Undervisningsministeriet, den 13. juli 2006 TORBEN CHRISTOFFERSEN f. JARL DAMGAARD Uddannelsesdirektør / Kirsten Krogstrup

7 7 Bilag 1 Htx-bekendtgørelsen Grønland Oversigt 2006 Oversigt over bekendtgørelsens indhold og læreplaner Bekendtgørelsens indhold Kapitel 1 - Uddannelsens formål og varighed ( 1-2) Kapitel 2 - Den indledende del ( 3) Kapitel 3 - Udbud af undervisning ( 4-6) Kapitel 4 - Sammensætning af uddannelsen for den enkelte elev ( 7-8) Kapitel 5 - Tilrettelæggelse af undervisningen ( 9-10) Kapitel 6 - Overordnet mål for de enkelte fag ( 11-15) Kapitel 7 - Eksamen ( 16-19) Kapitel 8 - Forsøg og dispensation ( 20-21) Kapitel 9 - Klager ( 22) Kapitel 10 - Ikrafttræden og overgangsbestemmelser ( 23) Bilag 2. Biologi C Bilag 3. Dansk A Bilag 4. Engelsk B Bilag 5. Fysik B Bilag 6. Grønlandsk A Bilag 7. Kemi B Bilag 8. Matematik B og A Bilag 9. Naturfag, (fysik/kemi/biologi) Bilag 10. Samfundsfag C Bilag 11. Teknikfag A (Byggeri og energi) Bilag 12. Teknikfag A (Natur, råstof og miljø) Bilag 13. Teknologi B Læreplaner Redaktionel oplysning til bilagene Normalside. I bilagene er forkortelsen ns. anvendt for normalside. En normalside svarer til ca typeenheder prosatekst eller ca. 30 verselinier poesi. Standardopgave. I bilagene anvendes betegnelsen standardopgave som vejledende mål for det samlede omfang af skriftligt arbejde, som påhviler hver elev, og som læreren retter uden for undervisningstiden. I bilagene svarer en standardopgave i fag med skriftlig prøve til de opgaver, en elev skal løse ved prøven. En standardopgave i teknologi og teknikfag svarer til en rapport på ns. En standardopgave i de øvrige fag svarer til en opgave af 4 timers varighed.

8 8 Bilag 2 Htx-bekendtgørelsen Grønland Biologi 2006 BIOLOGI C 1. Undervisningens mål og indhold a) Celle (25 pct.). b) Individ (25 pct.). c) Økosystem (25 pct.). d) Biologiske arbejdsmetoder (25 pct.). Celle Målet er at give kendskab til cellers opbygning, vækst og deling, stof- og energiomsætning i cellen, herunder enzymernes betydning, mikroorganismers livsprocesser og egenskaber, principperne for DNAs virkemåde, simple nedarvningsmønstre, eksempler på ændringer i arven og eksempler på biologiske og biokemiske processers anvendelse i teknik og produktion, så eleven kan gøre rede for 1) grundlæggende livsprocesser i cellen og deres betydning for individ og et eller flere økosystemers opbygning, 2) mikroorganismers betydning for individ og økosystem, 3) DNA-molekylets styring af cellens livsytringer og tage stilling til betydningen af ændringer i arven for produktion, individ og økosystem samt 4) principperne i biologiske og biokemiske processers anvendelse i teknik og produktion og mulige konsekvenser for individ og økosystem. Individ Målet er at give kendskab til et eller flere organsystemers funktion og regulering og menneskets sexologi og forhold, der har indflydelse på den, så eleven kan gøre rede for og tage stilling til en given påvirknings betydning for mennesket og dets sundhed. Økosystem Målet er at give kendskab til fødekæder, stofkredsløb og energistrømme, herunder fotosyntese, respiration og gæring, eksempler på påvirkning af økosystemer og eksempler på anvendelse af viden om økosystemers opbygning og virkemåde, så eleven kan gøre rede for et økosystems opbygning og virkemåde, kan gøre rede for og tage stilling til påvirkningers betydning for individ og økosystem, når økosystemer påvirkes af menneskelig aktivitet, og igennem eksempler på anvendelse af viden om økosystemers opbygning og virkemåde i forbindelse med miljøbeskyttelse og biologisk baseret produktion kan gøre rede for principperne i denne anvendelse. Biologiske arbejdsmetoder Målet er at give kendskab til biologiske arbejdsmetoder og udførelse og beskrivelse af enkle biologiske eksperimenter, så eleven udviser forståelse af betydningen af eksperimenter som grundlag for biologiske teorier, og biologiske processers betydning for teknik, produktion, individ og miljø. 2. Undervisningen Undervisningen er en videreførelse af naturfaget i den indledende del. Undervisningen tilrettelægges som temaundervisning, der tager udgangspunkt i aktuelle biologiske problemstillinger, som vedrører menneske, samfund og teknik. Ved udvælgelsen af temaer sikres, at de nævnte biologiske organisationsniveauer dækkes, så elevens forståelse af sammenhængen mellem livsytringer i den biologiske verden støttes. Eleven udfører praktiske eksperimenter og undersøgelser som en integreret del af temaundervisningen igennem hele undervisningsforløbet. Eleven dokumenterer sit arbejde i rapporter eller beskrivelser. Mindst et af temaforløbene foregår i samarbejde med matematik eller et eller flere af de øv-

9 9 rige naturvidenskabelige fag med aflevering af en fælles dokumentation. Omfanget af skriftlige arbejder svarer til 6-10 standardopgaver i faget. De skriftlige arbejder omfatter elevernes rapporter og beskrivelser. 3. Eksamen Prøven er mundtlig og varer ca. 20 minutter. Eleven får et spørgsmål ved lodtrækning og har ca. 20 minutters forberedelsestid, hvor alt skriftligt materiale og dokumentation fra undervisningen må benyttes. Spørgsmålene har udgangspunkt i dokumentationer fra undervisningen. Spørgsmålene omhandler emner, temaer eller lignende og kan inddrage figurer, tabeller og andet materiale. Prøven omfatter en selvstændig fremlæggelse, og eksaminator stiller supplerende og uddybende spørgsmål. Under prøven må anvendes notater fra forberedelsestiden og materialer og dokumentation fra undervisningen. Sammen med eksamensspørgsmålene sender skolen beskrivelse af undervisningens temaer til censor.

10 10 Bilag 3 Htx-bekendtgørelsen Grønland Dansk 2006 DANSK A 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Dansk er et færdighedsfag, et kulturfag og et vidensfag, der beskæftiger sig med det sproglige og det tekstuelle. For elever med grønlandsk som modersmål indtager dansk som andetsprog en særstilling, dels i kraft af dets placering i folkeskolen, dels fordi den gymnasiale uddannelse er dansksproget og endelig i kraft af sprogets centrale placering i elevernes videregående uddannelser. Faget placerer sig således et sted mellem modersmål og fremmedsprog. Dansk går i dialog med uddannelsens øvrige fag, især med henblik på at styrke den tværfaglige skrivning og læsning. 1.2 Formål I dansk er formålet i særlig grad at forberede eleverne til videregående uddannelse. Eleverne skal styrke deres evne til at bruge det danske sprogs udtryksmuligheder til at udtrykke deres viden og holdninger skriftligt og mundtligt. Formålet er endvidere gennem arbejdet med sprog og tekster at bidrage til elevernes muligheder for social og individuel udfoldelse. Faget skal styrke elevernes lyst og evne til at tale, skrive, lytte og læse, til konstruktivt at arbejde med deres egen og andres brug af dansk og til at analysere og fortolke samt at reflektere over indhold og form i de tekster, de møder i uddannelsen og i deres omverden i øvrigt. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.2 Faglige mål Eleven skal kunne: a) demonstrere en sikker og nuanceret beherskelse af det danske sprog, herunder benytte en genkendelig udtale af dansk, b) formidle en viden og et budskab overbevisende og sikkert i mundtlig form, herunder deltage i diskussioner med argumenterede indlæg, c) beherske forskellige skriftlige fremstillingsformer og udvise evne til at reflektere og formidle skriftligt, d) demonstrere færdighed i at karakterisere sprogets opbygning, brug og funktion, e) lytte aktivt med opmærksomhed og forståelse, f) læse større sammenhængende tekster med udbytte og kunne anvende forskellige intensive og ekstensive læsemåder, g) anvende tekstanalytiske begreber til at give en nuanceret analyse, fortolkning og vurdering af tekster, h) demonstrere færdighed i at integrere sprogiagttagelse i tekstlæsningen, i) give en perspektivering af dansksprogede tekster, herunder historiske og kulturelle, teknologiske og/eller økonomiske perspektiveringer, j) analysere, fortolke og perspektivere medieprodukter, herunder elektroniske medier, og k) anvende informationsteknologiske redskaber til mundtlig og skriftlig præsentation og dokumentation. 2.2 Kernestof Kernestoffet er det sproglige, det litterære og det mediekulturelle stofområde, som skønsmæssigt vægtes i forholdet 5:3:1. De tre stofområder indgår i et tæt samspil i undervisningen. Det sproglige stofområde I stofområdet indgår: a) det danske sprog og dets særlige status i Grønland som andetsprog, b) ordforråd, grammatik og sprogbrugsanalyse, c) sproglige analyseteknikker og sproglig iagttagelse i forbindelse med tekstanalysen samt

11 11 d) sprogformer, tekster og teksttyper, der er centrale i uddannelsen som helhed. Det litterære stofområde Der læses en række væsentlige tekster inden for de litterære hovedgenrer fra tiden før 1900 samt fra 1900 til og med nyeste tid. I stofområdet indgår: a) en række litterære emner, herunder periode, forfatterskab, genre og tema, b) mindst fem værker, hvoraf mindst fire er blandt kategorierne roman, drama, novellesamling, digtsamling og ræsonnerende prosa, og hvoraf et kan være et medieprodukt. Mindst et værk er fra tiden før Et af værkerne læses i forbindelse med et sprogligt forløb, c) forskellige former for tekstanalyse, d) tekster, der repræsenterer væsentlige kulturelle og bevidsthistoriske strømninger, herunder tendenser i samtiden, og e) ligheder og forskelle mellem grønlandsk og dansk erfaringsverden og kultur på baggrund af de tekster, eleverne arbejder med. Det mediekulturelle stofområde I stofområdet indgår: mediekulturelle tekster, herunder tekster fra lyd- og billedmedier samt computerkommunikation. 2.3 Supplerende stof Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof skal perspektivere og uddybe kernestoffet og i særlig grad tilgodese den enkelte uddannelses profil. Det supplerende stof kan omfatte bestemte perioder, temaer og faglige tekster, herunder: litterære tekster inden for historiske perioder, teknologiske tekster, med relevans for teknologisk dannelse, og merkantile/økonomiske tekster med relevans for merkantil dannelse. 3. Tilrettelæggelse 3.1 Didaktiske principper Undervisningen skal tage udgangspunkt i et fagligt niveau svarende til afgangsniveauet i den grønlandske folkeskole. Undervisningen tilrettelægges, så der tages ligeligt hensyn til elevernes forudsætninger og særlige interesser og de faglige mål, som skal nås i løbet af perioden. I undervisningen indgår de faglige kompetencer i et samspil. Således indgår det sproglige arbejde som et integreret led i tekstlæsningen, idet indsigt i sprogets opbygning og funktion udnyttes som grundlag for den nuancerede og dokumenterede analyse, fortolkning og perspektivering. Undervisningen tilrettelægges med en faglig progression gennem de tre uddannelsesår. 3.2 Arbejdsformer Danskfaget benytter sig af en række forskellige arbejdsformer, som tilpasses konstaterede forskelle i elevernes forudsætninger, det faglige mål og det valgte emne. Arbejdsformerne i dansk spænder fra klassesamtale over gruppefremlæggelser til længerevarende selvstændigt projektarbejde under vejledning. Arbejdsformerne anvendes i en bevidst valgt progression, der stiller forskellige krav til elev- og lærerroller. Det tilstræbes, at de sproglige emner, de litterære emner, de mediekulturelle emner og skriftlige arbejder integreres i undervisningsforløbene, ligesom de litterære tekster placeres i en litteraturhistorisk sammenhæng. Det skriftlige arbejde Det skriftlige arbejde omfatter fremstillingsformer med særlig vægt på projektarbejde. På uddannelsens første år samles en del af den skriftlige undervisning i et skriftligt basiskursus omfattende grundlæggende begreber og erfaringer af betydning for skriveprocessen. Kurset har et omfang på timer og afholdes i løbet af det første uddannelsesår. I løbet af 1. semester introduceres den projektorienterede arbejdsform, og der afholdes et introduktionskursus i projektarbejde, hvortil der afsættes timer. I 2. semester skrives en projektrapport. I 2. år skrives mindst en projektrapport, og i 3. år skrives en projektrapport. Projektrapporten på 3. år kan indgå ved den skriftlige eksamen (b-modellen). Det skriftlige arbejde skal være af et omfang svarende til besvarelser af størrelse som besvarelser af eksamenstypen, svarende til den skriftlige prøve på 6 timer (a-modellen). En projektrapport svarer for hver elev til to besvarelser af eksamenstypen.

12 It It anvendes i rapportering og formidling i skrift og visualisering. It anvendes som søgeværktøj til oplysninger om danskfaglige emner via internettet og andre databaser. Der lægges vægt på udvikling af systematik og kritisk sans. Ophavsretlige forhold og etik i omgangen med kilder indgår i undervisningen. Anvendelsen af it indgår i et samspil med fagets mediekulturelle område, således at den danskfaglige analyse forbindes med det udstyr og de programmer, eleverne anvender i faget og i de øvrige fag. 3.4 Samspil med andre fag Faget behandler og udvikler kompetencer, som samtidig anvendes i hele fagrækken. Faget samarbejder således med alle fag inden for fagrækken om skriftlig og mundtlig formidling og om form og indhold, som er karakteristiske for fagene. Specielt indgår: forløb om skrivning på tværs af fag i uddannelsen, herunder projektskrivning, og forløb om mundtlig formidling på tværs af fag. I den tværfaglige skrivning og læsning indgår de skriftlige og mundtlige kompetencer ligeledes i et samspil med danskfaget som omdrejningspunkt med henblik på formuleringen af fælles krav til eleverne i uddannelsens forskellige fag. Faget samarbejder med andre fag om humanistiske og æstetiske perspektiver. Faget samarbejder i særlig grad med grønlandsk om tekstanalyse og bevidsthistorie. Med øvrige sprogfag samarbejdes om en fælles terminologi og dens anvendelse på det sproglige og tekstuelle stofområde. 4. Evaluering 4.1 Løbende evaluering Elevernes faglige standpunkt evalueres ved hjælp af en indledende screening, der undervejs i forløbet følges op af test. Efter afslutningen af hvert undervisningsforløb foretages en evaluering, således at eleverne opnår en klar opfattelse af niveauet for og udviklingen af det faglige standpunkt, og således at den individuelle og fælles refleksion over udbyttet af undervisningen styrkes. Grundlaget for evalueringen er de faglige mål. 4.2 Prøveformer Der afholdes en skriftlig prøve og en mundtlig prøve. Skolen vælger for det enkelte hold mellem to skriftlige prøveformer: a. en skriftlig prøve på 6 timer. I de første 1½ time arbejdes der gruppevis med det udleverede materiale, og der må tages notater. Derefter besvarer eksaminanden opgaven individuelt. Eksaminanden skal vælge mellem et antal opgaver stillet på grundlag af et tekstmateriale. b. en projektrapport/mundtlig prøve. I slutningen af 5. semester udarbejdes en projektrapport med et danskfagligt indhold. På baggrund af et oplæg fra eleven udarbejder læreren projektets problemformulering. Læreren fungerer endvidere som vejleder i projektperioden. Omfanget svarer til højst 15 normalsider. Prøven varer ca. 30 minutter. Samtalen om projektrapporten tager udgangspunkt i et kort oplæg fra eleven. Der lægges vægt på projektets problemstillinger, analysemetoder og konklusioner. Endvidere gøres den anvendte litteratur til genstand for uddybende spørgsmål, ligesom eleven skal gøre rede for arbejdsprocessens forløb og begrunde de faglige og metodiske valg, der er truffet. Særskilt diskuteres projektrapportens skriftlige kommunikationsværdi mht. disposition, sproglige formuleringer, tegnsætning mv. Formålet med den mundtlige del er, at eleven verificerer projektrapportens autenticitet og herunder gør rede for processen og overvejelser over rapportens form og indhold. Den mundtlige prøve Prøven varer ca. 30 minutter. Eksaminanden får en opgave ved lodtrækning. Der kan stilles enkelte vejledende spørgsmål til brug under forberedelsen. Hvert eksamensspørgsmål skal indeholde et eller flere delspørgsmål i sproglig iagttagelse i prøveteksten. Der gives ca. 60 minutters forberedelsestid, hvor alle faglige hjælpemidler må benyttes. Prøven har udgangspunkt i en eller flere for eksaminanden ukendte tekster. Omfanget er op til ca. 6 normalsider afhængig af tekstens genre og sværhedsgrad. Prøven gennemføres på baggrund af et oplæg fra eleven. Som en del af eksa-

13 13 minationen oplæser eksaminanden et mindre tekststykke på dansk. Under prøven må anvendes notater fra forberedelsestiden. Teksterne vælges af eksaminator, og der skal være oplyst forfatter og udgivelsesår samt ordforklaringer og ved brudstykker evt. et kort resumé. 4.3 Bedømmelseskriterier Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som er angivet i pkt Ved bedømmelsen af den skriftlige prøve a lægges vægt på eksaminandens behandling af emnet, sproglige fremstilling og evnen til at disponere, analysere, argumentere og formidle. Der lægges ligeledes vægt på selvstændighed og originalitet. Der gives en karakter på baggrund af en helhedsbedømmelse af eksaminandens skriftlige præstation. Ved bedømmelsen af den skriftlige prøve b lægges der vægt på eksaminandens skriftlige sprogbeherskelse og evne til at udtrykke komplekse sammenhænge klart og forståeligt, til at disponere og argumentere og til at formidle viden erfaring og oplevelse. Der gives en karakter på baggrund af en helhedsbedømmelse af eksaminandens skriftlige præstation og overvejelser over rapportens form og indhold. Ved bedømmelsen af den mundtlige prøve lægges der vægt på eksaminandens: a) evne til at udtrykke sig nuanceret og forståeligt på dansk, herunder ordforråd og abstraktionsevne, b) evne til sprogiagttagelse, c) detaljerede forståelse af tekstens/teksternes indhold og evne til at fremdrage væsentlige sider af teksten/teksterne, d) evne til at anvende fagets grundlæggende metoder herunder analyse og fortolkning, e) evne til at sætte teksten ind i en sammenhæng, der rækker ud over teksten selv, og f) evne til engageret og klart at formidle sit budskab. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.

14 14 Bilag 4 Htx-bekendtgørelsen Grønland Engelsk 2006 ENGELSK B (Læreplanen dækker det samlede forløb indtil B-niveau) 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter anvendelse af engelsk i tale og skrift samt arbejdet med sprogets opbygning og grammatik. 1.2 Formål Det er formålet med undervisningen, at eleverne gennem arbejdet med engelsk opnår evnen til at forstå et autentisk og anvende et varieret engelsk sprog, således at de kan orientere sig i og agere i en globaliseret verden. Det er desuden formålet, at eleverne opnår viden om britiske, amerikanske og andre engelsksprogede områders samfundsforhold og kulturer, og at deres forståelse af egen kulturbaggrund og identitet derved udvikles. Faget skal skabe grundlag for, at eleverne kan kommunikere på tværs af kulturelle grænser i almene og faglige sammenhænge. Undervisningen i fagets forskellige discipliner bidrager til at udvikle elevernes sproglige og kulturelle viden og bevidsthed og dermed deres generelle studiekompetence. 2.1 Faglige mål og fagligt indhold Eleverne skal kunne: a) forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, b) læse engelske tekster meningsfyldt op, c) beherske et varieret ordforråd, der gør det muligt at deltage i en samtale og diskussion på engelsk, d) give en sammenhængende, struktureret mundtlig og skriftlig fremstilling på forholdsvis flydende og korrekt engelsk af relevante sagsforhold med forståelse for kommunikationssituationen, e) gøre rede for indhold og synspunkter i forskellige typer af engelske tekster, f) perspektivere den enkelte tekst i forhold til samfundsmæssige, kulturelle, historiske og faglige sammenhænge, g) anvende en grundviden om historiske, kulturelle og samfundsmæssige forhold i Storbritannien, USA eller andre engelsktalende områder til analyse og perspektivering af aktuelle eller historiske forhold, h) analysere og fortolke forskellige teksttyper om almene og faglige emner under anvendelse af faglig terminologi, i) orientere sig i et større engelsksproget stof, j) anvende relevante hjælpemidler, opslagsværker og informationskilder samt k) benytte hensigtsmæssige sprogindlæringsstrategier Kernestof Kernestoffet er: a) det engelske sprogs grammatik, herunder syntaks, lydsystem, ortografi og tegnsætning, b) idiomatik, ordforråd og orddannelse, c) principper for tekstopbygning og tekstsammenhæng, d) kommunikationsformer og kommunikationsstrategier i almene og faglige sammenhænge, e) tekstanalytiske begreber, f) et udvalg af litterære tekster af engelsksprogede forfattere inden for flere litterære hovedgenrer, g) et udvalg af hovedsagelig nyere ikke-litterære tekster, h) væsentlige historiske, kulturelle og samfundsmæssige forhold i Storbritannien og USA samt

15 15 i) historiske og aktuelle forhold i andre dele af den engelsktalende verden. Litterære og ikke-litterære tekster i kernestoffet skal være ubearbejdede og på autentisk engelsk. 2.3 Supplerende stof Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof skal uddybe og perspektivere kernestoffet samt udvide den faglige horisont, således at eleverne opfylder de faglige mål. Der indgår tekster og andre udtryksformer, som har udgangspunkt i den engelsktalende verden, samt stof på engelsk fra andre fagområder. Tekster på engelsk skrevet af ikke-engelsksprogede forfattere kan indgå i et vist omfang. I det supplerende stof finder uddannelserne deres faglige profil. 3. Tilrettelæggelse 3.1. Didaktiske principper Undervisningen skal tage udgangspunkt i elevernes faglige niveau. Undervisningen tilrettelægges, så der veksles mellem forskellige undervisningsformer og forløb. Arbejdet med sprog, tekst og kultur integreres, så eleverne oplever en klar sammenhæng mellem udtryksmåde, stof og kommunikationssituation. Der skal arbejdes med at lytte, læse og kommunikere, og den enkelte elevs sprogudvikling og sprogproduktion både skriftligt og mundtligt skal prioriteres højt. Undervisningen skal hele tiden tilpasses den faglige progression, så eleverne møder større krav og kompleksitet i stofvalg. Arbejdssproget er overvejende engelsk Arbejdsformer Arbejdet med faget organiseres i 5-7 emner med udgangspunkt i fagets kernestof og i det supplerende stof. Den faglige progression står centralt i dette arbejde. Undervisning og arbejdsformer, der fortrinsvis er lærerstyrede, skal gradvis udvikles til arbejdsformer, der giver eleverne større selvstændighed og ansvar. Arbejdsformer og metoder skal varieres og passe til de faglige mål. Eleverne skal opnå en nuanceret og fleksibel udtryksfærdighed i både skrift og tale. Arbejdet med fagets skriftlige side skal tilrettelægges, så det indgår som støtte for tekst- og emnearbejdet og som støtte for sprogindlæringen. Det skriftlige arbejde skal også indgå som en selvstændig disciplin og tilrettelægges, så eleven udvikler evne til at beherske det engelske sprogsystem i en fri skriftlig fremstilling og til at udtrykke sig klart og nuanceret på hovedsagelig korrekt engelsk. Undervisningen i skriftlig udtryksfærdighed tilrettelægges, så eleverne trænes i arbejdet med et bredt spektrum af genrer, som understøtter de faglige mål. Undervisningens fokus skal være på skriveprocessen, forskellige hensigtsmæssige skrivestrategier og på det færdige produkt og dets kvaliteter. Det skriftlige arbejde skal være af et omfang svarende til eksamenslignende opgaver jævnt fordelt. En del af arbejdet med skriftlige hjemmeopgaver anvendes til redigering, omskrivning og lignende procesorienteret eller uddybende bearbejdning af opgavebesvarelser. 3.3 It It anvendes som et redskab til støtte for skriftlig og mundtlig kommunikation, til informationssøgning og ved udvikling og afprøvning af sproglige færdigheder, og it integreres i undervisningen, hvor det er relevant. 3.4 Samspil med andre fag Faget kan indgå i samspil mellem fagene. Den mundtlige og skriftlige sprogfærdighed kan i dette samspil styrkes ved, at eleverne tilegner sig og formidler dele af det faglige stof på engelsk. Engelsk kan med udgangspunkt i fagets kernestof og det supplerende stof bidrage til at udbygge og belyse det faglige indhold i og perspektivet på stofområder, som behandles i samspillet. 4. Evaluering 4.1 Løbende evaluering Elevernes faglige standpunkt evalueres ved hjælp af en indledende screening, der undervejs i forløbet følges op af test. Efter afslutningen af hvert emne foretages en evaluering, så eleverne opnår en klar opfattelse af niveauet for og udviklingen i det faglige standpunkt, og så den individuelle og fælles refleksion over udbyttet af undervisningen styrkes.

16 16 For at eleverne kan få et redskab til at vurdere egen videnstilvækst, skal der desuden foretages selvevaluerende test. Grundlaget for evalueringen er de faglige mål Prøveformer Der afholdes skriftlig og mundtlig prøve inden for kernestof og supplerende stof. Den skriftlige prøve Grundlaget for den skriftlige prøve er et todelt, centralt stillet opgavesæt. Hele sættet udleveres ved prøvens start. Prøvens varighed er 5 timer. Ved første del af opgavesættet må hjælpemidler ikke benyttes. Efter 1 time indsamles alle besvarelser fra første del af opgavesættet, hvorefter alle hjælpemidler må benyttes til anden del af opgavesættet. Den mundtlige prøve Skolen vælger inden 1. oktober i året inden prøven for det enkelte hold mellem en af følgende to prøveformer: a) En mundtlig prøve på grundlag af et ukendt tekstmateriale med et omfang på ca. 2-4 normalsider med tematisk tilknytning til et af de studerede emner. Der prøves i præsentation, samtale, tekstforståelse og perspektivering. Prøvematerialet sendes til censor og godkendes af denne forud for prøvens afholdelse. Eksaminationstiden er 30 minutter pr. eksaminand. Der gives 60 minutters forberedelsestid. b) En mundtlig prøve på grundlag af et ukendt tekstmateriale med et omfang på ca normalsider med tematisk tilknytning til et af de studerede emner. Der prøves i præsentation, samtale, tekstforståelse og perspektivering. Prøvematerialet sendes til censor og godkendes af denne forud for prøvens afholdelse. Eksaminationstiden er 30 minutter pr. eksaminand. Der gives 24 timers forberedelsestid. Et prøvemateriale må i begge prøveformer højst anvendes ved 3 eksaminationer den samme dag og ikke ved følgende eksamensdage på samme hold. I forberedelsestiden er alle faglige hjælpemidler tilladt. Ved prøveform (a) må eksaminanden ikke have kommunikation med omverdenen. 4.3 Bedømmelseskriterier Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som er angivet i pkt Ved den skriftlige prøve lægges der vægt på eksaminandens beherskelse af det engelske sprog, forståelse af forlægget og færdighed i skriftlig fremstilling på engelsk. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af den samlede besvarelse, dog sådan at delprøve 1 vægtes med 1/5 og delprøve 2 med 4/5. Ved den mundtlige prøve lægges der vægt på, at eksaminanden på et flydende og hovedsageligt korrekt engelsk kan præsentere, analysere, fortolke og perspektivere det ukendte tekstmateriale og anvende den viden, der er opnået i arbejdet med det studerede emne. Endvidere lægges der vægt på evnen til at formidle egne synspunkter og argumenter. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens præstation.

17 17 Bilag 5 Htx-bekendtgørelsen Grønland Fysik 2006 FYSIK B 1. Undervisningens mål og indhold Oversigt a. Bølgelære (10 pct.). b. Mekanik (30 pct.). c. Ellære (15 pct.). d. Termodynamik (25 pct.). e. Fysikprojekt (20 pct.). a. Bølgelære Målet er at give kendskab til amplitude, frekvens, bølgelængde, resonans, interferens og indsigt i brydning, refleksion og totalrefleksion, så eleven kan forholde sig til bølgefænomener i forbindelse med anvendelse af lys og lyd. b. Mekanik Målet er at give indsigt i kinematikkens grundlæggende love, Newtons love, energi og arbejde og kendskab til tryk, opdrift, impuls og kræfter, herunder snor-, gnidnings-, fjeder-, tyngde- og normalkraft, så eleven i forbindelse med det eksperimentelle arbejde og simple problemstillinger kan benytte statikkens, dynamikkens og kinematikkens grundlæggende love, kan gøre rede for sammenhængen mellem arbejde og energi og energibevarelse, kan anvende kræfternes parallelogram ved praktiske problemstillinger, kan analysere centrale stød og kan forklare skrå kast. c. Ellære Målet er at give kendskab til Ohms lov, Joules lov, Kirchoffs 1. og 2. lov, elektromotorisk kraft og polspænding, elektrisk effekt samt serie- og parallelkobling af henholdsvis modstande og kapacitorer, så eleven kan opbygge, forklare og regne på simple kredsløb, kan gøre rede for energibegrebet og energiomsætninger og udviser forståelse af elektricitetens anvendelse, især som energikilde. d. Termodynamik Målet er at give indsigt i temperaturbegrebet, afkøling og opvarmning og kendskab til faseovergange og involverede energiomsætninger, arbejde ved processer med en gas og idealgasloven, så eleven kan gøre rede for det fysiske indhold af energibegrebet og af energiomsætning og forklare energibevarelse ud fra fysisk viden og de processer, der knytter sig til energiproduktion, omsætning og forbrug. e. Fysikprojekt Målet er, at eleven på grundlag af eksperimentel og teoretisk viden kan analysere simple problemstillinger, opstille løsningsmodeller og udføre et større eksperimentelt arbejde, hvori indgår måling, beregning og vurdering. 2. Undervisningen Undervisningen er en videreførelse af naturfaget på den indledende del og gennemføres hovedsageligt i form af tematiske forløb og projektorganiseret undervisning, der udvikler elevens nysgerrighed, åbenhed og undersøgende holdning. I undervisningen kædes simple, specifikke undersøgelser sammen med den ofte mere komplicerede sammenhæng, som de er en del af og med de modeller, som fysikken anvender til fagmæssigt korrekt at beskrive og forudsige sammenhængene. Undervisningen tager udgangspunkt i konkrete problemfelter eller områder, der er en del af elevernes erfaringsverden, og i eksperimentelt arbejde, så eleven får intuitiv fornemmelse af fysiske problemstillinger. Eleven lærer at formidle fysiske problemstillinger og eksperimentelle resultater såvel skrift-

18 18 ligt som mundtligt. Samtidig styrkes den naturvidenskabelige arbejdsmetode. I undervisningen indgår et projekt med udgangspunkt i en fysisk problemstilling, hvor eleverne i mindre grupper arbejder teoretisk og eksperimentelt. Det samlede skriftlige arbejde dækker bredt fagets emner. Mindst et af de skriftlige arbejder udføres i samarbejde med matematik eller et eller flere af de øvrige naturvidenskabelige fag med aflevering af en fælles dokumentation. Omfanget af skriftlige arbejder svarer til standardopgaver i faget. 3. Eksamen Prøven varer ca. 30 minutter. Eleven får et spørgsmål ved lodtrækning og har ca. 30 minutters forberedelsestid, hvor alt skriftligt materiale, lommeregner og nødvendigt udstyr og dokumentation fra undervisningen må benyttes. Spørgsmålene har udgangspunkt i de skriftlige arbejder fra undervisningen. I spørgsmålene kan inddrages figurer, tabeller og andet materiale. Det skriftlige arbejde fra naturfag indgår i prøven. Under prøven må anvendes notater fra forberedelsestiden og nødvendigt udstyr og dokumentation fra undervisningen. Ved karaktergivningen lægges vægt på elevens forståelse af fysiske begreber og principper, evne til at disponere eksamensspørgsmålet og forståelse af det eksperimentelle arbejde, herunder fysiske love og deres anvendelse.

19 19 Bilag 6 Htx-bekendtgørelsen Grønland Grønlandsk 2006 GRØNLANDSK Grønlandsk A som modersmål 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er grønlandsk sprog og litteratur. I arbejdet med grønlandsk sprog og grønlandsksprogede tekster i forskellige medier etableres et møde med kultur- og bevidsthedsformer i Grønland, Europa og den øvrige verden fra sagntiden til i dag. Gennem den intensive tekstlæsning, der forbinder sproglige, historiske og æstetiske synsvinkler, bringes oplevelse, analyse og fortolkning i samspil. Det er karakteristisk, at de litterære og de sproglige aktiviteter indgår i et tæt samspil i både den receptive og den produktive dimension af faget. 1.2 Formål Grønlandskfaget tjener på en gang et dannelsesmæssigt og et studieforberedende formål. I arbejdet med ældre og nyere tekster anskuet i et sprogligt, litterært og kulturelt perspektiv skærpes elevernes kritisk-analytiske sans for at tilegne sig litterære og ikke-litterære udtryksformer og afdække deres betydning. Dermed bidrager faget til både at udvide elevernes dannelseshorisont og at styrke deres evne til at håndtere informationer, gå bag om ordene og forstå disses indhold og nuancer. Kritisk-analytisk sans og beherskelsen af et sikkert sprogligt udtryk fremmer elevens muligheder for at orientere sig og handle i et moderne, demokratisk, globalt orienteret samfund. Æstetisk bevidsthed, sproglig refleksion og sprogbeherskelse samt mødet med tekster, hvis oprindelse varierer tidsmæssigt og geografisk, bidrager endvidere til udviklingen af elevernes selv- og omverdensforståelse og udgør et vigtigt grundlag for den personlige identitetsdannelse og dermed for individuel og social udfoldelse. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Eleverne skal kunne: a) udtrykke sig præcist, nuanceret og personligt såvel mundtligt som skriftligt, b) demonstrere kendskab til normer for mundtlig og skriftlig sprogbrug samt kunne beherske skriftsprogets normer for sprogrigtighed, c) anvende forskellige mundtlige og skriftlige genrer i en praktisk formidlingsmæssig sammenhæng, herunder kunne læse op, fortælle, referere, redegøre, holde oplæg og indgå i dialog, diskussion og debat, d) dokumentere indblik i sprogets funktioner og dets betydning for bevidsthedsliv, samfund og samspil mellem mennesker, herunder træk af sprogets historie og forskellige former for sproglig variation, e) dokumentere indblik i sprogets opbygning samt kunne beherske grammatikkens grundlæggende terminologi, f) anvende et tekstanalytisk begrebsapparat i en nuanceret og metodisk bevidst analyse, fortolkning, perspektivering og vurdering af litterære og ikke-litterære tekster, herunder kunne give en sproglig karakteristik, g) dokumentere kendskab til en bred repræsentation af centrale grønlandske litterære værker gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden, h) demonstrere viden om den grønlandske litteraturs historie og samspil med kultur og samfund, i) aflæse og uddrage betydningen af trykte og elektroniske medietekster med blik for samspil mellem skrift og billeder samt j) navigere i skærmbaserede tekster samt kun-

20 20 ne indsamle, sortere og anvende materiale i trykt og elektronisk form. 2.2 Kernestof Kernestoffet er det sproglige, det litterære og det mediemæssige stofområde, som skønsmæssigt vægtes i forholdet 2:3:1. De tre stofområder indgår i et tæt samspil i undervisningen. Det sproglige stofområde Det sproglige arbejde består af en fordybelse i fagets mundtlige og skriftlige genrer. I stofområdet indgår: a) hovedtræk af det grønlandske sprogs historie, b) et sprogfilosofisk, et sprogpsykologisk eller et sprogsociologisk emne, c) grundlæggende begreber og metoder af betydning for skriveproces og det skriftlige produkt, d) mundtlige og skriftlige udtryksformer og genrer, e) argumentation, f) sprogbrug i samtidige og historiske tekster samt g) grammatik og sprogrigtighed. Det litterære stofområde Gennem en række epokale nedslag i de sidste ca. 250 års litteratur læses et historisk bredt og genremæssigt varieret udvalg af primært skønlitterære tekster. I stofområdet indgår: a) tekster fra tiden før 1900, herunder myter og sagn, b) tekster fra , c) tekster fra , d) tekster efter 1975, herunder tekster fra de seneste fem år, e) tekster om andre landes litteratur i grønlandsk oversættelse og disses samspil med grønlandsk litteratur, f) mindst 4 værker inden for kategorierne roman, drama, novellesamling og digtsamling, herunder mindst ét fra tiden før 1950, mindst ét fra 1970-erne og mindst to fra tiden efter 1980, hvoraf mindst ét er fra tiden efter Mindst tre af kategorierne skal være repræsenteret. Derudover læses et værk individuelt i tilknytning til et fagligt forløb, vælges af eleven og godkendes af læreren. Eleven dokumenterer mundtligt eller skriftligt sit arbejde med dette værk, g) læsning af en afgrænset periode før 2000, h) arbejde med grundlæggende litteraturteoretiske begreber og metoder samt i) litteraturhistoriske, kulturhistoriske og bevidsthedshistoriske fremstillinger. Det mediemæssige stofområde Der arbejdes med forskellige udtryksformer i såvel trykte som elektroniske medier. I stofområdet indgår: a) nyhedsgenrer, b) dokumentargenrer, c) fiktionsgenrer, d) visuelle udtryksformer, e) et værk i form af et større afrundet medieprodukt og f) kommunikationsteori og pragmatik. 2.3 Supplerende stof Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof skal perspektivere og uddybe kernestoffet og udvide elevernes faglige horisont. Undervisningen i det supplerende stof optager ca. 15 pct. af fagets timetal. 3. Tilrettelæggelse 3.1 Didaktiske principper Undervisningen skal tage udgangspunkt i et fagligt niveau svarende til elevernes niveau fra folkeskolen. Arbejdet med mundtlighed og skriftlighed forbinder de fire kompetencer: at lytte, tale, læse og skrive med en overordnet indsigt i sprog, litteratur og medier og er baseret på en synlig integration af fagets receptive og produktive dimension. I undervisningen indgår de faglige kompetencer i et samspil inden for og på tværs af det sproglige, det litterære og det mediemæssige stofområde. Specielt indgår det sproglige arbejde som et integreret led i tekstlæsningen, idet indsigt i sprogets opbygning, funktion og historie udnyttes som et grundlag for den nuancerede og veldokumenterede analyse, fortolkning og perspektivering af tekster. I undervisningen perspektiveres teksterne historisk og systematisk med blik for deres funktion i såvel en samtidig som en nutidig sammenhæng.