Sundhedsuddannelserne

Transkript

1 Sundhedsuddannelsessystemet var i perioden fra adgangsreguleringens indførelse i 1977 (for lægestudiet 1976) ganske stramt reguleret. Dette skete, fordi uddannelserne er forholdsvis dyre, på grund af risikoen for overproduktion og af hensyn til de særlige kapacitetsproblemer i videreuddannelsessystemet. Tallene i denne rapport viser, at den lave tilgang holdt sig til langt op i 1980 erne. Til gengæld er optaget og dermed også studenterbestanden og antallet af fuldførte i 1990 erne under kraftig stigning. Kun sygeplejerskeuddannelsen og SOSU-uddannelserne ligger forholdsvist stabilt. og det kniber med tilstrækkelig søgning. U På grund af den lange periode med relativt lave optagelsestal vokser arbejdsstyrkerne for de enkelte sundhedsuddannelser kun meget beskedent. Derfor er der risiko for mangel på nogle kategorier som læger og sygeplejersker. Analysen påpeger dog også, at uddannelsesfordelingen inden for den enkelte sektorer er meget central. Med øget fleksibilitet kan mis/match problemer mindskes. A Sundhedsuddannelserne Uddannelse og arbejdsmarked Statistiske analyser af uddannelserne 5

2 Sundhedsuddannelsesområ det U d d a n n e l s e o g a rb ej ds m a rk ed Undervisningsministeriet 1999

3 Sundhedsuddannelsesområdet Uddannelse og arbejdsmarked Publikationen indgår i Institutionsstyrelsens Statistik og Informationskontors håndbogsserie som nr Omslag: Schultz Grafisk A/S 1. udgave, 1. oplag, december 1999, 500 stk. ISBN? ISBN (WWW)? Udgivet af Undervisningsministeriet, Institutionsstyrelsen Bestilles (UVM?-?) hos Undervisningsministeriets Forlag Strandgade 100D 1401 København K Fax Forlaget@uvm.dk Tlf eller hos boghandlere Trykt på svanemærket papir med vegetabilske farver. Trykt af J.H.Schultz Grafisk A/S, som har licens til brug af svanemærket, er ISO miljøcertificeret og ISO 9002 kvalitetscertificeret.

4 Sundhedsuddannelsesområ det U d d a n n e l s e o g a rb ej ds m a rk ed 5 1. Indledning og resumé 7 2. Oversigt over ledighedsudvikling 8 3. Oversigt over seneste tilgangsudvikling 9 4. Erhvervsfaglige sundhedsuddannelser Korte videregående sundhedsuddannelser Sygeplejerskeuddannelsen Terapeutuddannelsen Lægeuddannelsen Tandlægeuddannelsen Farmaceutddannelsen 32 Bilag: Det fremtidige behov for plejeuddannede et demografisk regneeksempel

5

6 1. Indledning og resumé Nærværende publikation er et led i en ny serie med specialanalyser om uddannelse og arbejdsmarked. Hoveddelen giver en relativt kortfattet oversigt, mens den separate omfattende bilagsdel giver en meget grundig talsamling for en række indikatorer for perioden 1978 til 1994 suppleret med en tilgangsoversigt for perioden efter fra 1994 til Også i hoveddelen afsluttes nogle af de historiske tabeller i Fremskrivningerne har imidlertid taget højde for optagelsestallene efter Ligesom i publikationen: Uddannelse på kryds og tværs er formålet at videregive det materiale, som findes tilgængeligt i Undervisningsministeriets databeredskab, som bygger på bearbejdede data fra Danmarks Statistik. I følge sagens natur vil materialet i specialanalyserne være mere detaljeret. Der er også udarbejdet særlige følsomhedsanalyser for udbuddet og eksempler på demografisk betingede efterspørgselsfremskrivninger. Sundhedssektoren har beskæftigelsesmæssigt været et af de hastigt ekspanderende sektorer i det danske samfund. Alle personale/uddannelseskategorier er vokset kraftigt. Dog blev tilgangen til de længste sundhedsfaglige uddannelser: Læge og tandlægeuddannelsen reguleret kraftigt fra slutningen af 1970'erne til begyndelsen af 1990 erne. Nærværende publikation vil særligt analysere elevsiden. Udviklingen i de centrale statistiske størrelser tilgang, bestand og afgang beskrives indgående i det separate bilag. De studerendes adfærd analyseres ved beregninger af fuldførelsesprocenter, studietider mv. Over tid har der været meget betydelige fluktuationer i f.eks. lægernes fuldførelsesprocenter. Generelt betød indførelse af adgangsregulering i 1976 en kraftig stigning i gennemførelsen. På MVU- og KVU området har billedet været mere stabilt. På f.eks. sygeplejerskeområdet har der generelt været tendens til et svagt fald i gennemførelsen. 51

7 Den gamle sygehjælperuddannelse blev i 1991 afløst af en helt ny struktur, der også omfattede de tidligere hjemmehjælpere. De første observationer af studieadfærden for social- og sundhedshjælpere samt social- og sundhedsassistenter er medtaget i denne analyse.på de lange sundhedsvidenskabelige uddannelser har kvindeandelen været kraftigt stigende. Kvindernes fuldførelsesniveau er lidt lavere end mændenes. I den offentlige debat spiller manglen på visse sundhedsuddannelseskategorier en stor rolle. Denne mangelsituation er ikke noget nyt fænomen. Den er heller ikke nogen "naturlov". I begyndelsen af 1980'erne var der således tendens til svag overproduktion af læger, og der har gennemgående været en vis ledighed bl.a. på terapeutområdet. Til gengæld har der i hele perioden været knaphed på plejeuddannede. Det gælder både sygeplejersker og på det seneste social- og sundhedshjælpere/-assistenter. Undervisningsministeriet har udviklet ganske avancerede fremskrivningmodeller. Også Sundhedsministeriet/Sundhedsstyrelsen er i gang med en kraftig opbygning af datasystemerne.der findes allerede i dag omfattende registre for bl.a. læger og sygeplejersker. I nogle tilfælde har Undervisningsministeriet anvendt de data, der er opbygget i dette regi. F.eks. har Sundhedsstyrelsen på det seneste udarbejdet en detaljeret udbudsfremskrivning. Et tværgående udvalg under Arbejdsministeriet har udgivet rapporten Udviklingstendenser på det offentlige arbejdsmarked, der indeholder scenarier for både udbud og efterspørgsel for en række af de store sundhedsuddannelser. Endelig har AKF i 1999 udgivet en rapport om arbejdsmarkedsbalancer. 26

8 2. Oversigt over ledighedsudvikling Bortset fra KVU-gruppen har der stor set været fuld beskæftigelse i hele perioden. Lægerne havde en lille ledighed i starten af 1980 erne, men senere har den stramme regulering fra 1976 til 1990 givet en lettere mangelsituation. SOSU-gruppen har haft en ledighed, der svinger mellem ca. 3 og godt 6 procent. Gruppen af sygeplejersker har i hele perioden haft fuld beskæftigelse. Tabel 1 Ledighed Tabel 1. Ledighedsprocent opgjort for sundhedsuddannelserne i perioden 1980 til Erhverv sfaglige 2,6 4,0 6,2 6,3 4,7 4,8 Sygehjælpere 1,9 3,0 5,6 5,1 3,7 3,8 SOSU-hjælper ,0 4,9 5,7 SOSU-assistenter ,3 2,4 4,1 Fysiurg.odontolog og farmakolog 4,5 7,0 8,5 10,6 8,5 7,3 KVU 4,8 7,6 6,6 6,2 4,6 4,0 Laborant, apoteksass. mv. 4,8 7,6 6,6 6,2 4,6 4,0 MVU 0,2 0,7 1,4 1,2 0,7 0,7 Sygeplejersker 0,2 0,4 1,1 0,9 0,6 0,4 Jordemoder 0,3 2,9 2,3 2,0 1,1 1,3 Ergo- og fysioterapeuter 0,9 2,6 3,4 2,7 1,4 2,0 LVU 1,9 2,5 1,6 1,5 0,8 0,9 Læge 2,5 2,5 0,9 0,8 0,4 0,5 Tandlæge 0,8 2,8 2,4 2,3 1,6 1,5 Farmaceut 1,3 1,9 3,9 3,4 1,6 1,8 Kilde: AKF: Uddannelser og uligevægte på arbejdsmakedet

9 3. Oversigt over seneste tilgangsudvikling Margintekst Tabellen viser tilgangstallene til alle relevante uddannelser inden for social- og sundhedsområdet for både de erhvervsfaglige og videregående uddannelser i perioden 1994 til Lægeuddannelsen og terapeutuddannelserne har de seneste år haft en stærkt stigende tilgang, mens sygeplejersker og farmaceuter har haft en mere stabil udvikling. Radiografernes tilgang lå rundt regnet på 80 personer om året i hele perioden. Tabel 2. Optagelsestal til udvalgte sundhedsuddannelser opgjort fra 1994 til Lægevidenskab Tandlæger Farmaceuter Jordemoder Ergo- og fysioterapeuter Sygeplejerske Radiograf Apoteksassistent Tandplejere SOSU-hjælpere SOSU-assistenter Kilde: Den koordinerede tilmelding og Fællestilmelding til ungdomsuddannelserne, Københavns Universitet. SOSU-uddannelserne havde stigende tilgang i perioden 1994 til 1997 (1998-tal tyder på et fald. De er dog kun foreløbige). 48

10 4. Erhvervsfaglige sundhedsuddannelser Da der er tale om en relativt ny uddannelse og dermed en beskeden tilbagetrækning fra arbejdsstyrken, vokser udbuddet kraftigt i hele perioden. Den erhvervsfrekvens, der ligger til grund for SOSU-hjælpere fremskrivningen, tager kun delvis højde for, om SO- SU-hjælperne er beskæftigede inden for deres fag. Fremskrivningen skal derfor læses som et bud på antallet af potentielle SOSU-hjælpere til rådighed for sundhedssektoren. Figur 1. Fremskrevet udbud af social- og sundhedsassistenter og sundhedshjælpere (inkl. hjemmehjælpere) opgjort fra 1998 til Note: Det er meget vanskeligt at beregne udbuddet for denne gruppe, i figuren er forsøgt at indregne hjemmehjælpere og sygehjælpere før 1991, Tallene bygger især på Danmarks Statistik. Friske tal fra det kommunale løndatasystem tyder på, at udgangsbestanden er oppe på ca (inkl. hjemmehjælperne). Stigningstakten vil dog være den samme. 95

11 En væsentlig del af SOSU-hjælperne vil skulle erstatte personer med den "gamle" uddannelse som hjemmehjælpere. I 1993 var der knap hjemmehjælpere i arbejdsstyrken. Hjemmehjælpere er generelt noget ældre end SOSU-hjælpere og inden for de nærmeste år vil udbuddet af hjemmehjælpere blive stærkt reduceret. Der er stadig hjemmehjælpere der gennemgår den specielt tilrettelagte opskolingsuddannelse til SOSU-hjælper. I perioden de næste fem til seks år vil antallet blive reduceret med ca personer og Kommunernes Landsforening skønner, at ca vil forlade arbejdsmarkedet inden for 10 år. Der vil derfor til stadighed være behov for at styrke rekrutteringen til SOSU-området. Figur 2. Forventet arbejdsstyrke for hjemmehjælpere opgjort fra 1993 til Note: Figuren viser de gradvise reduktion i antallet af hjemmehjælpere fra før

12 Det samlede udbud af SOSU-assistenter, der i Danmarks Statistiks registre er placeret sammen med sygehjælpere, vil i de kommende år - med en uændret tilgang til uddannelsen - vokse med ca personer om året i de næste 10 år. Herefter vil nettotilgangen til arbejdsstyrken falde til omkring personer om året. På trods af dette merudbud er det ikke udelukket, at der kan opstå flaskehalse. Hvis arbejdsopgaverne bliver mere komplekse som følge af at der bliver flere af de ældste ældre, kan det betyde en stigning i efterspørgslen efter netop SOSU-assistenter. Figur 3. Fremskrevet arbejdsstyrke SOSU-assistenter og sygehjælpere opgjort fra 1995 til

13 I tabel 3 opgøres forskellige nøgletal for de erhvervsfaglige sundhedsuddannelser i perioden 1978 til Gruppen indeholder: Indgangsåret til social- og sundhedsuddannelserne, social- og sundhedsuddannelsen, social- og sundhedsuddannelsen, neurofysiologiassistent, audiologiassistent, beskæftigelsesvejleder, plejer, sygehjælper, plejehjemsassistent, social- og sundhedsassistent, fodterapeut, plejehjemsassistent (diakon) og klinikassistent. De to største grupper inden for de erhvervsfaglige sundhedsuddannelser er social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenterne. Social- og sundhedshjælperuddannelsen erstattede den tidligere hjemmehjælperuddannelse, som man ikke har opgjort tal for tidligere. Den eksplosive stigning i tilgangen fra 1991 skal ses i lyset af dette. Tilgangen til det samlede område blev mere end tredoblet fra i 1978 til i De erhvervsfaglige sundhedsuddannelser er klart domineret af kvinder. Tabel 3. Nøgletal for erhvervsfaglige sundhedsuddannelser* opgjort i perioden 1978 til Bestand Tilgang Fuldførte Afbrud Gns. alder for bestand 27,9 28,1 28,7 28,8 29,2 29,3 29,3 29,9 30,1 30,1 28,7 27,6 27,4 27,8 29,3 Gns. alder for tilgang 28,3 28,7 29,2 29,3 29,7 29,8 29,8 30,2 30,4 30,6 28,7 27,7 27,3 28,2 29,8 Gns. alder for fuldført 28,8 29,8 30,2 30,5 30,6 31,0 31,1 31,1 31,3 31,7 31,6 30,8 29,8 29,8 30,3 Gns. alder for afbrud 25,3 26,8 28,4 29,4 29,0 29,3 29,3 28,7 30,3 31,3 29,7 27,8 26,5 25,9 26,0 Fuldførelsesprocent. 89,6 91,8 92,5 90,9 90,0 88,0 88,7 85,0 84,1 82,9 83,8 87,4 72,9 78,1 78,6 Kvindeandel af bestand 90,7 94,7 95,5 95,1 95,6 95,0 95,4 96,6 96,2 95,7 95,7 95,0 94,9 94,1 93,4 *Erhvervsfaglige sundhedsuddannelser omfatter tillige uddannelser fra før EUDreformens gennemførelse i Anm. Gennemsnitsaldre og fuldførelsesprocenter vedr. alene de sundhedsfaglige uddannelser på niveau 2, dvs. ekskl. Indgangsår til social- og sundhedsuddannelserne samt social- og sundhedshjælpere. 12 8

14 Knækket omkring 1990 og 1991 i nedenstående figur skyldes som tidligere nævnt introduktionen af nye uddannelser med SOSU-reformen. Figur 4. Udviklingen i bestand, tilgang, fuldførte og afbrudte forløb opgjort for de erhvervsfaglige uddannelser i perioden 1978 til Tabel 3. Nøgletal for erhvervsfaglige sundhedsuddannelser* opgjort i perioden 1978 til Bestand Tilgang Fuldførte Afbrud 13 9

15 5. Korte videregående sundhedsuddannelser De korte videregående sundhedsuddannelser udgør en forholdsvis lille gruppe blandt sundhedsuddannelserne. De to største og næsten lige store uddannelser i gruppen er apoteksassistenter og tandplejere, mens uddannelsen til klinisk tandtekniker, der er den tredje og sidste uddannelse i gruppen - kun udgør omkring 4 procent (i 1995) af den samlede bestand for området. Indtil 1994 var den etårige forskole til kiropraktoruddannelsen også placeret i gruppen af korte videregående sundhedsuddannelser. (Se i øvrigt bilagssamling for data på enkeltuddannelser). Tabel 4. Nøgletal for de korte videregående sundhedsuddannelser 1978 til Bestand Tilgang Fuldførte Afbrud Gns. alder for bestand Gns. alder for tilgang Gns. alder for fuldført Gns. alder for afbrud Fuldførelsesprocenter 87,9 83,1 87,2 78,7 76,8 69,0 68,1 72,9 73,2 68,7 67,9 73,9 67,8 63,6 82,2 Kvindeandel af bestand 97,1 97,0 94,9 92,7 93,0 93,0 93,4 91,7 91,3 90,4 91,5 91,0 90,2 92,8 94,5 Der ses en faldende udvikling i antallet af personer inden for de korte videregående sundhedsuddannelser - en udvikling, der primært kan tilskrives en reduceret tilgang til uddannelsen som apoteksassistent. Gennemsnitsaldrene har været stigende perioden igennem for både tilgang, bestand, fuldførte og afbrudte. Der kan observeres lokalt høje gennemsnitsaldre i årene 1991/92, en udvikling der tildels kan tilskrives, at personer med en foregående uddannelse som defektrice fik mulighed for at blive apoteksassistenter via et etårigt uddannelsesforløb. 14

16 Fuldførelsesprocenten har varieret en del i perioden, dog med en faldende tendens til og med Andelen der fuldførte, var højest i periodens startår, hvor den lå på 88 procent, og lavest i 1994 med en andel på 64 procent. I periodens sidste år var fuldførelsesprocenten tilbage på et niveau svarende til det fra omkring Figur 5. Udviklingen i bestand, tilgang, fuldførte og afbrudte forløb for de korte videregående sundhedsuddannelser opgjort i perioden 1978 til Bestand Tilgang Fuldførte Afbrud Ovenstående figur illustrerer udviklingen i elevtallene. Faldet i bestanden ses at være sket i perioden fra midten af 1980'erne og frem til begyndelsen af 1990'erne, hvorefter udviklingen igen bliver mere stabil, men altså på et noget lavere niveau. Det ses at størrelsen af tilgang og fuldførte følges nogenlunde pænt ad og, nok så vigtigt, kan man se et kraftigt fald i antallet af afbrud fra 1994 til

17 I figur 6 ses, at fremskrivningen for arbejdsstyrken med en kort videregående sundhedsuddannelse er støt stigende frem til år 2007, hvorefter tendensen vil være svagt faldende frem til slutåret. Figur 6. Fremskrevet arbejdsstyrke for de korte vide regående sundhedsuddannelser opgjort i perioden 1995 til

18 6. Sygeplejerskeuddannelsen I nedenstående tabel 5 opgøres udvalgte nøgletal for sygeplejerskeuddannelsen i perioden 1978 til Sygeplejerskeuddannelsen er domineret af kvinder. Således udgjorde deres andel hele 94,6 procent i I 1995 fuldførte personer uddannelsen. I 1978 udgjorde antallet af fuldførelser fra sygeplejerskeuddannelsen personer, mens toppen blev nået i 1991 med over personer. I 1995 var en sygeplejerske er i gennemsnit 27,3 år, når uddannelsen var fuldført. I samme år var den gennemsnitlige tilgangsalder 23,7 år. Tabel 5. Nøgletal for sygeplejerskeuddannelsen opgjort i perioden 1978 til Bestand Tilgang Fuldførte Afbrud Gns. alder bestand 22,7 23,3 23,6 24,0 24,1 24,3 24,4 24,5 24,7 24,8 24,8 24,8 24,7 24,7 24,9 Gns. alder tilgang 22,0 22,6 22,6 23,0 23,2 23,2 23,2 23,4 23,8 23,9 23,4 23,4 23,3 23,4 23,7 Gns. alder fuldført 24,4 24,9 25,5 26,1 26,0 26,3 26,5 26,6 26,8 26,8 27,0 27,1 27,5 27,6 27,3 Gns. alder afbrud 22,9 23,8 24,2 25,2 25,2 24,9 25,0 25,0 25,2 25,7 25,6 26,1 25,4 25,5 24,9 Fuldførelsesprocenter 83,5 83,8 87,4 84,8 82,6 77,1 77,8 76,0 74,8 72,0 79,7 77,7 75,1 72,8 74,2 Kvindeandel 93,7 93,4 94,5 94,7 94,9 94,7 94,9 95,4 95,7 95,7 95,9 95,6 95,3 95,2 94,6 17

19 Nedenstående figur viser elevudviklingen i bestand, tilgang, fuldførte og afbrudte ved sygeplejerskeuddannelsen 1978 til Som det ses, har udviklingen ved sygeplejerskeuddannelsen ikke været præget af de helt store udsving, hverken i antallet af fuldførte eller optagne. De seneste tilgangstal til sygeplejerskeuddannelserne fra KOT viser også en svag tilbagegang i det samlede optag. Figur 7. Elevudviklingen ved sygeplejerskeuddannelsen opgjort i perioden 1978 til Bestand Tilgang Fuldførte Afbrud I figur 8 præsenteres den samlede fremskrevne arbejdsstyrke i perioden 1995 til år På trods af tilbagegangen i optaget på sygeplejerskeuddannelsen vil den fremtidige arbejdsstyrke blive forøget med over en periode på 10 år. 18

20 Figur 7. Elevudviklingen ved sygeplejerskeuddannelsen opgjort 8. i perioden Figur Fremskrevet 1978 til arbejdsstyrke opgjort i perioden 1995 til Det kan tilføjes, at ledigheden blandt sygeplejerskerne i 1998 lå på 0,4 procent af det samlede antal forsikrede sygeplejersker (Kilde: Ledighedstatistik, December 1998, FTF). Den samlede ledighed for sundhedsvæsenet (antal ledige i procent af antal forsikrede i FTF) lå i samme periode på 2 procent. 19

21 7. Terapeutuddannelsen En anden stor mellemlang videregående uddannelse er fysio- og ergoterapeutuddannelsen. Som det ses af nedenstående figur har elevudviklingen på terapeutområdet været præget af store udsving. Tilgangstallet er fra midten af 1960 erne til 1995 steget med 600. Antallet af fuldførte kandidater er i samme periode også steget markant. Antallet af optagne på terapeutområdet var i og i og er i 1999 helt oppe på personer (se bilag 1). Antallet af ansøgere til terapeutuddannelsen var for de tre pågældende år henholdsvis 8.781, og personer, hvilket vidner om en stor interesse for netop dette uddannelsesområde. Fysioterapeutskolerne er kendetegnet ved at have et særligt optagelsessystem uden nogen egentlig adgangskvotient, hvor tidligere erfaring og beskæftigelse spiller en væsentlig rolle. Figur 9 Elevudvikling ved terapeutuddannelsen opgjort i perioden 1878 til Tilgang Fuldførte 20

22 Af den efterfølgende figur ses, at arbejdsstyrken af terapeuter inden for 20 år vil blive mere end fordoblet og dermed nå op på en bestand på personer. Dette er i høj grad et resultat af den kraftige udvikling i optaget. Figur 10. Fremskrevet arbejdsstyrke for terapeutuddannelserne opgjort i perioden 1995 til Dette kan suppleres med, at ifølge ledighedsstatistikken fra FTF (December 1998) ligger ledighedsprocenten for fysio- og ergoterapeuter på henholdsvis 2,3 og 3,7. 21

23 8. Lægeuddannelsen Få uddannelser har udvist så store udsving i antallet af elever som lægeuddannelsen. Endnu i slutningen af 1950'erne var det årlige optag til lægestudierne i København og Århus på ca I løbet af 1960'erne steg den eksplosivt, og allerede i 1968 nåede optaget op over I 1975 kulminerede tilgangen med ca Indførelsen af adgangsregulering for lægestudiet i 1976 (den generelle adgangsregulering kom først i 1977) betød en kraftig reduktion, og optaget blev reduceret til ca Nedsættelsen af optagelsestallet fortsatte, og lavpunktet blev nået i 1986 med 511 (svarende til 1960-niveauet). Herefter skete små udvidelser af optagelsesrammen hvert år. I 1991 var optaget dog stadig på ca I de sidste par år er optagelsestallet dog for alvor blevet sat i vejret. I 1997 var optagelsesrammen på 989 og i 1998 var den oppe på Med en vis tidsforskydning er tilgangsændringerne naturligvis slået igennem på bestandstal og antallet af fuldførte. Det totale antal lægestuderende var i 1978 oppe på over Et lavpunkt nåedes i 1991 med under Svingningerne i kandidatproduktionen har ikke været helt så store som for tilgangen. Før adgangsreguleringen blev indført i 1976, var gennemførelsesprocenten meget lav. Fra 1976 steg gennemførelsesprocenten markant. 22

24 En stigning i gennemførelsesprocenten kunne dog ikke forhindre, at antallet af fuldførte i perioden 1978 til 1994 faldt fra ca til ca Figur 11. Udvikling i antallet af studerende ved lægeuddannelsen opgjort i perioden 1978 til Tilgang Fuldførte Stigningen i gennemførelsesprocenten fra 1976 var bl.a. et resultat af de stærkt forøgede adgangskrav. Lige siden 1976 har den krævede karakterkvotient fra den adgangsgivende eksamen været over 10. I 1978 var godt en tredjedel af de lægestuderende kvinder. I 1994 var det næsten 60 procent De kvindelige lægestuderende har i hele perioden haft en gennemførelse, der ligger lidt under mændenes. 23

25 Gennemsnitsalderen for dem, der påbegynder lægestudiet, har været svagt stigende. I 1978 var den 21,5. I 1994 var den steget til 22,2. Niveauet omkring 22 år har været stabilt siden For de fuldførte er gennemsnitsalderen steget fra 28,4 til 29,6. Også her skete stigningen særligt i første del af perioden. Efter 1987 har niveauet ligget stabilt på ca. 29 1/2 år. Når kandidatalderen er steget lidt mere end alderen på de optagne, skyldes det en stigende fuldførelsestid. Fra 1978 til 1988 steg den gennemsnitlige studietid fra ca. 91 måneder til over 97 måneder. Siden er den igen blevet lidt kortere. I 1994 var den nået ned på godt 94 måneder. Figur Fremskrevet arbejds styrke for læger opgjort for perioden 1995 til

26 Tabel 6. Ledighedsberørte i % af antal forsikrede fra 1991 Figur til , Historisk udvikling i arbejdsstyrken for læger opgjort i perioden 1995 til KURT DETTE ER IKKE DE GAMLE HISTORI- SKE MEN FREMSKRE- VET ARBEJDSSTYRKE HAR IKKE ANDRE TAL!!!!!! Ledighedsprocent 3,3 3,2 2,7 1,0 0,9 1,1 1,2 0,8 0,6 Kilde: AC s ledighedsstatistik. Note: Ledigheden er opgjort i november måned i året. Siden 1985 er lægernes arbejdsstyrke vokset yderst moderat fra godt til godt i Som følge af den moderate stigning i arbejdsstyrken har der naturligvis været en tilsvarende beskeden stigning i beskæftigelsen. Ledigheden, der i begyndelsen af 1980'erne var steget til ca. 5 procent, har siden 1982 været minimal. Med en ledighedsprocent på 2-3 procent, var der i realiteten fuld beskæftigelse. I 1993 var ledighedsprocenten nede på 0,9 procent. En så lav ledighed betyder på lægearbejdsmarkedet, at der i hvert fald i nogle amter i Danmark hersker en mangelsituation. De seneste par år har det været nødvendigt at rekruttere udenlandske læger visse steder i Jylland. Selv med det stigende optag til lægeuddannelsen i de seneste år vil der være en beskeden vækstrate i lægernes arbejdsstyrke i den næste snes år. Det er næppe sandsynligt, at man ved stigninger i gennemførelsesprocenten kan forøge kandidatproduktionen ud over den stigning, som det stigende optag medfører. I den næste 10 års periode vil lægeoptagelsestallet formentlig kunne holde sig mindst på det nuværende niveau uanset den generelle demografisk betingede nedgang i tilgangen til de videregående uddannelser (som dog kan blive modvirket af stigende gymnasiefrekvens). Dette skyldes som tidligere nævnt det traditionelt store overskud af ansøgere. Dog kan det faldende rekrutteringsgrundlag medføre lavere adgangskvotienter. Al erfaring viser, at dette kan påvirke gennemførelsen i svagt nedadgående retning. I samme retning peger, at kvinderne har en gennemførelse, der er lidt lavere end mændenes. Samtidig er den gennemsnitlige pensionsalder blevet lavere. 25

27 To scenarier for antallet af læger i arbejdsstyrken. Figur 13 viser udviklingen, hvis erhvervsfrekvensen forbliver uændret, mens figur 14 viser udviklingen, hvis den reelle pensionsalder falder til 60 år. Figur 13. F r e m s k r e v e t a r b e j ds - s t y r k e u n d e r f o r u d s æt - ning af uændret er - h v e r v s f r e k v e n s ( å r i g e ) o p g j o r t i p e r i o d e n t il Figur 14. F r e m s k r e v e t a r b e j ds - s t y r k e u n d e r f o r u d s æt - ning af at den reelle pensionsalder falder til 60 å r ( å ri ge )opgjort i perioden 1996 til

28 Uanset udviklingen i efterspørgslen kan der derfor forudses en lettere mangelsituation i nogle år endnu. Figur 13. Fremskrevet arbejdsstyrke under forudsætning af uændret erhvervsfrekvens (15-69 årige) opgjort i perioden 1995 til Det skal bemærkes, at ændringer i sygehusstrukturen som f.eks. foreslået af Sygehuskommissionen vil kunne påvirke efterspørgslen betydeligt. Det samme gælder den hastige videnskabelige og teknologiske udvikling inden for det lægevidenskabelige område. I øvrigt henvises til den nye prognosepublikation fra en arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen ( Lægeprognose ), der på baggrund af et endnu mere detaljeret grundmateriale end det Danmarks Statistik-materiale, Undervisningsministeriet har til rådighed, viser en større udbudsstigning frem til 2005, end ovenstående figurer viste. Figur 14. Fremskrevet arbejdsstyrke under forudsætning af, at den reelle pensionsalder falder til 60 år (15-60 årige) opgjort i perioden 1995 til

29 9. Tandlægeuddannelsen Nedenfor ses de historiske tal for tilgang til tandlægeuddannelsen samt antal fuldførte kandidater. Tilgangen af studerende på tandlægeuddannelsen har fra slutningen af 1970 erne og frem til 1990 været klart faldende til et niveau på omkring 150 optagne i 1995 og lidt under 100 fuldførte kandidater. Optaget på tandlægeuddannelsen var i 1997 og 1998 henholdsvis 158 og 168 studerende. Figur 15. Tilgang og antal fuldførte tandlæger opgjort i perioden 1978 til Tilgang Fuldførte 28

30 Ifølge den fremskrevne arbejdsstyrke for tandlæger som præsenteres i figur 16, ses et svagt fald i arbejdsstyrken, hvilket dog først slår rigtigt igennem et par år inde i det næste årtusinde. Figur 16. Fremskevet arbejdsstyrke for tandlæger opgjort i perioden 1996 til Tabel 7 Antallet af ledighedsberørte og ledighedsprocent for tandlæger opgjort fra 1991 til I tabel 7 præsenteres ledigheden for tandlæger i perioden 1991 til 1998 hvor der har været faldende fra et niveau på 15,9 procent til 6,4 procent Antal ledigsberørte Ledighedsprocent 15,9 13,5 12,1 11,3 8,9 9,2 7,3 6,4 Kilde: AC-ledighedsstatistik. Note: Ledigheden er opgjort i november måned i året

31 10. Farmaceutuddannelsen Elevudviklingen ved farmaceutuddannelsen viser en jævn stigning i perioden. Produktionen af kandidater nåede i starten af 1980 erne sit minimum med kun lidt over 50 fuldførte. Optaget på Danmarks Farmaceutiske Højskole var i 1997 og 1998 henholdsvis 214 og 219 studerende. Figur 17. Udviklingen i antallet af studerene ved farmaceutuddannelsen opgjort fra 1978 til Tilgang fuldførte 30

32 Den samlede arbejdsstyrke for farmaceuter forventes at stige konstant i perioden frem til år Der viser sig tillige et fald i den samlede ledighed for farmaceuter. I 1998 lå de Figur 18. Fremskrevet arbejdsstyrke for farmaceuter opgjort i perioden 1996 til Tabel 8, Antallet af ledighedsberørte og ledighedsprocent for farmaceuter fra 1991 til ledighedsberørte på 3,2 procent mod 9,1 procent i Antal ledige Ledighedsprocent 9,1 8,4 8,4 5,1 3,6 3,3 3,7 3,2 Kilde: AC-ledighedsstatistik. Note: Ledigheden er opgjort i november måned i året

33 Bilag 1 Det fremtidige behov for plejeuddannede - et demografisk regneeksempel Det fremtidige behov for sundhedsuddannet arbejdskraft afhænger af en lang række faktorer som f.eks. serviceniveau, arbejdstidsbestemmelser, den generelle folkesundhed mm., og det gør det svært at sige noget meget håndfast om arbejdskrafts efterspørgslen inden for pleje- og sygehussektoren. Alligevel kan det være nyttigt at se bort fra alle disse komplekse sammenhænge og udelukkende koncentrere sig om den ændring i efterspørgslen, der kan forventes som følge af befolkningens ændrede alderssammensætning. Et stigende antal ældre i befolkningen vil, når der ses bort fra alle andre faktorer, betyde en øget efterspørgsel efter ydelser i form af ældrepleje og dermed også et øget behov for sundhedsuddannet personale. Et skøn over denne efterspørgsel er beregnet i tabel 1. Metoden er ganske simpel, idet man med udgangspunkt i Danmarks Statistiks befolkningsprognose kan bestemme den relative ændring i antallet af personer over 70 år i forhold til udgangsåret Denne udvikling er derefter ganget på personaleforbruget fordelt på uddannelseskategorier ligeledes i

34 Tabel 9. Personalebehov* på plejeområdet som følge af den demografiske udvikling opgjort i perioden 1995 til Plejesektoren Sygeplejersker Sygehjælpere Fysioterapeuter Ergoterapeuter Fodplejere og fodterapeuter Beskæftigelsesvejledere Plejehjemsass. og diakoner Udd. hjemmehjælpere Social- og sundhedshjælpere Socialpæd. uddannelse I alt sundh.udd. personale Kilde: DS' befolkningsprognose og Social sikring og retsvæsen 1996:14. *Note: Alle tallene er omregnet til fuldtidsbeskæftigede. Det kan bemærkes, at ovenstående uddannelseskategorier er en blanding af gamle og nye uddannelser. Sygehjælperne, beskæftigelsesvejlederne, plejehjemsassistenterne og hjemmehjælperne skal ses i sammenhæng med SOSU-hjælpere og assistenter (sidstnævnte gruppe er dog ikke medtaget i denne tabel). På samme måde kan man skønne over udviklingen i personalebehovet inden for sygehusvæsenet. Her er det ikke nok kun at se på de ældre aldersklasser. Igen tages udgangspunkt i Danmarks Statistiks befolkningsprognose, der viser hvordan antallet af personer i hver aldersklasse vil udvikle sig. Denne udvikling ganges sammen med det gennemsnitlige antal indlæggelsesdage for hver aldersklasse i udgangsåret Derved fremkommer et tal, der kan tages som et udtryk for den fremtidige efterspørgsel af ydelser fra sygehussektoren. Ved at gange denne udvikling sammen med personaleforbruget i udgangsåret 1994 fordelt på uddannelseskategorier fremkommer nedenstående tabel

35 Tabel 10. Den demografisk-betingede stigning i antallet af sengedage og det deraf afledte personalebehov opgjort i perioden 1995 til Sygehussektoren somatiske sygehuse Læger Tandlæger Farmaceuter Sygeplejersker Sygehjælpere Social- og sund.hass Plejere Plejehjemsass Radiografer Jordemødre Fysioterapeuter Ergoterapeuter Beskæftigelsesvejled Fodterapeuter Hospitalslaboranter Apoteksassistenter Lægesekretærer Øvr. sund.fagl. udd Sund.fagl.udd. personale i alt Kilde: Personalestatistik for sundhedssektoren. En simpel fremskrivningsmetode som den her anvendte betyder, at forholdet mellem de forskellige personalekategorier er konstant i perioden. Behovet for sundhedsuddannet personale inden for plejesektoren vil stige med ca. 18 procent i perioden, mens personalebehovet inden for sygehussektoren forventes at stige med ca. 11 procent som følge af den demografiske udvikling. 34

36

37