Det fremtidige behov for plejepersonale i Ribe Amt En analyse af det forventede behov i de relevante kommunale, amtslige og private institutioner på

Transkript

1 En analyse af det forventede behov i de relevante kommunale, amtslige og private institutioner på social- og sundhedsområdet Undervisnings- og Kulturafdelingen Ribe Amt, marts 2005

2 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund og formål Rapportens anbefalinger Sygeplejerskeuddannelsen De grundlæggende social- og sundhedsuddannelser Et bud på den fremtidige dimensionering Netto til- og afgang fra plejeområdet i 10-års perspektiv Et regneeksempel: Øget beskæftigelsesgrad og konsekvenser for dimensioneringen Rapportens metode Udbuddet af plejepersonale Uddannelsespladser, optag og frafald Sygeplejerskeuddannelsen Social- og sundhedsassistentuddannelsen Social- og sundhedshjælperuddannelsen Forsøg med samlet uddannelsesforløb til social- og sundhedsassistent Overgangen til arbejdsmarkedet De beskæftigedes aldersprofil og beskæftigelsesgrad Udvikling i aldersprofil og afgangen fra arbejdsmarkedet Afgang fra arbejdsmarkedet af andre årsager Beskæftigelsesgrad Andre parametre i udbuddet af plejepersonale Ledigheden Arbejdskraftværdi i praktikken Delkonklusion Efterspørgslen efter plejepersonale Udviklingen i brugen af plejepersonale fra 2000 til Arbejdsgivernes forventninger til det fremtidige behov Den samlede spørgeskemaundersøgelse De sociale institutioner, de private botilbud og opholdsstederne Behandlingspsykiatrien Private behandlingssteder Sydvestjysk Sygehus Kommunerne i Ribe Amt Den demografiske udvikling Delkonklusion Konklusion Litteraturliste Bilag 1: Kommissorium Bilag 2: Spørgeskema til kommunerne Bilag 3: Spørgeskema til sygehusene Bilag 4: Aldersfordeling for de optagne på uddannelserne Bilag 5: Aldersprofiler i henholdsvis primær og sekundær sundhedssektor

3 Det fremtidige behov for plejepersonale i Ribe Amt 1. Baggrund og formål I 1991 blev der gennemført en reform af de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, hvor de hidtidige funktionsuddannelser 1 blev erstattet af to nye og bredere uddannelser, nemlig socialog sundhedshjælperuddannelsen og social- og sundhedsassistentuddannelsen. Det nye uddannelsessystem er trinvist opbygget med grunduddannelsen til social- og sundhedshjælper, som varer 1 år og 2 måneder, og overbygningsuddannelsen til social- og sundhedsassistent, som varer 1 år og 8 måneder. Endvidere er der grundforløbet, som er adgangsgivende til social- og sundhedshjælperuddannelsen. 2 Samlet kaldes uddannelserne for de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. I det trinvise uddannelsessystem er det endvidere muligt gennem en social- og sundhedsassistentuddannelse at kvalificere sig til at søge optagelse på de mellemlange videregående social- og sundhedsuddannelser. Det er fx sygeplejerskeuddannelsen, som varer 3 ½ år. Som led i reformen af social- og sundhedsuddannelserne indførtes et decentralt styringssystem, hvor amter og kommuner fik til opgave at fastlægge elevoptaget på uddannelserne i overensstemmelse med behovet for uddannet plejepersonale på social- og sundhedsområdet. 3 Antallet af uddannelses- og elevpladser fastsættes altså lokalt og regionalt af de aktører, der også er ansvarlige for leveringen af serviceydelserne på social- og sundhedsområdet, nemlig kommunalbestyrelserne og amtsrådene. Til at overvåge dimensioneringen regionalt er der i hvert enkelt amt nedsat en fællesbestyrelse for de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. Fællesbestyrelsen har bl.a. til opgave at forestå den samlede koordinering af elevoptaget, herunder at sikre amtsrådet og kommunalbestyrelserne et hensigtsmæssigt udbud af uddannelsespladser. Fællesbestyrelsen i Ribe Amt har to gange - siden det nye uddannelsessystem blev en realitet i 1991/ gennemført undersøgelser af behovet for uddannet personale på social- og sundhedsområdet. I den første undersøgelse fra 1997 blev alene behovet for social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter undersøgt rapporten anbefalede en uændret dimensionering på Social- og Sundhedsskolen i Esbjerg. I 2001 udvidede man undersøgelsen til også at omfatte behovet for sygeplejersker rapporten anbefalede at øge optaget af social- og sundhedsassistentelever, mens man på de to øvrige uddannelser anbefalede at fastholde den aktuelle dimensionering. Indstillingen fra Fællesbestyrelsen er imidlertid ikke blevet effektueret af amtsrådet og kommunalbestyrelserne. 1 De såkaldte funktionsuddannelser er uddannelserne til henholdsvis hjemmehjælper, sygehjælper, plejer, plejehjemsassistent og beskæftigelsesvejleder. I rapporten benævnes disse funktionsuddannelser under ét de gamle social- og sundhedsuddannelser. 2 Grundforløbet er desuden adgangsgivende til den Pædagogiske Grunduddannelse, som i Ribe Amt udbydes på Seminariet i Esbjerg, CVU Vest. 3 Princippet om behovsdimensionering er fastlagt i lov om de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser (lovbekendtgørelse nr. 823 af 15. juli 2004), jf. 23: Amtsrådet og kommunalbestyrelsen skal foretage elevansættelser på de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser i overensstemmelse med dels egne behov, dels det samlede behov for færdiguddannede på området i amtskommunen. 1

4 Sygeplejerskeuddannelsen trådte med virkning fra 1. januar 2002 ud af Fællesbestyrelsen, som følge af en lovreform af de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. Fællesbestyrelsen har ønsket, at sygeplejerskerne fortsat skulle være omfattet af behovsundersøgelsen, da de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser og sygeplejerskeuddannelsen er faggrupper, der arbejder tæt sammen på arbejdsmarkedet. Forskydninger af arbejdsopgaver på tværs af disse faggrupper kan således påvirke efterspørgslen efter de enkelte faggrupper. Fællesbestyrelsen har besluttet at gennemføre dimensioneringsundersøgelser hvert 4. år, og denne rapport er et resultat af en undersøgelse af behovet for social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker i Ribe Amt gennemført i efteråret 2004, jf. Kommissorium for behovsanalyse (bilag 1). Vurderingen af det fremtidige behov kan med fordel ske ved at indplacere oplysningerne i en udbuds- og efterspørgselsmodel. Udbuddet af plejepersonale består af det antal personer med en relevant social- og sundhedsuddannelse, som står til rådighed for arbejdsmarkedet i Ribe Amt. Udbuddet består af tilgangen til og afgangen fra arbejdsmarkedet. På udbudssiden inddrages følgende faktorer: Uddannelsespladser, optag og frafald fra uddannelsesinstitutionerne Overgangen fra uddannelse til arbejdsmarked De beskæftigedes aldersprofil og beskæftigelsesgrad Andre parametre (ledighed, arbejdskraftværdi i praktikken) Efterspørgslen af plejepersonale bestemmes af befolkningen i Ribe Amts samlede fremtidige plejebehov. Dette behov er ikke en objektiv størrelse, og den fremtidige politiske prioritering spiller en stor rolle for efterspørgslen. På efterspørgselssiden inddrages følgende faktorer: Udviklingen i brugen af plejepersonale fra 2000 til 2004 Arbejdsgivernes forventninger til det fremtidige behov Den demografiske udvikling Rapporten er bygget op på følgende måde: I afsnit 2 fremgår rapportens anbefalinger, herunder anbefalinger til den fremtidige dimensionering. I afsnit 3 foretages en beregning af den fremtidige dimensionering for henholdsvis sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere. Beregningerne er foretaget med udgangspunkt i rapportens analyse af de faktorer der påvirker henholdsvis udbuddet og efterspørgsel efter plejepersonale. I afsnit 4 beskrives rapportens metode. I afsnit 5 analyseres det forventede udbud af plejepersonale og i afsnit 6 analyseres den forventede efterspørgsel efter plejepersonale. Strukturen i analysen følger ovennævnte udbuds- og efterspørgselsmodel. I afsnit 7 sammenfattes rapportens konklusioner. 2

5 2. Rapportens anbefalinger 2.1. Sygeplejerskeuddannelsen På baggrund af analysen af udbuddet og efterspørgslen på social- og sundhedsområdet i Ribe Amt anbefales følgende ændringer i dimensioneringen 4 : På sygeplejerskeuddannelsen anbefales en forøgelse af dimensioneringen med 18 studerende om året. Anbefalingen skal ses på baggrund af udviklingen inden for social- og sundhedsområdet de sidste 4 år, tilbagemeldinger fra institutioner på social- og sundhedsområdet samt den demografiske udvikling i al almindelighed - tre forhold, der peger på øget efterspørgsel. Dertil kommer, at aldersafgangen indenfor området er stigende, hvilket - ved en uændret dimensionering - fører til et faldende udbud af uddannet plejepersonale i amtet. På sygeplejerskeuddannelsen vil en udvidelse af dimensioneringen formentlig kræve en ekstraordinær indsats for øge antallet af kvalificerede ansøgere. Sygeplejerskerne er den faggruppe, der har den højeste beskæftigelsesandel. Knap halvdelen af de beskæftigede er ansat på fuldtid. Det er referencegruppens vurdering, at mulighederne for at konvertere flere deltidsstillinger til fuldtidsstillinger er begrænsede. Det er referencegruppens vurdering, at der bør iværksættes et nærmere udredningsarbejde omkring årsagerne til frafaldet under uddannelsen, herunder mulige tiltag til at imødegå det høje frafald. Hvis frafaldet kunne nedbringes fra 40 % til 25 % ville det betyde, at det ikke var nødvendigt at forøge dimensioneringen De grundlæggende social- og sundhedsuddannelser På baggrund af analysen af udbuddet og efterspørgslen på social- og sundhedsområdet i Ribe Amt anbefales følgende ændringer i dimensioneringen 5 : På social- og sundhedsassistentuddannelsen anbefales en forøgelse af dimensioneringen med 49 elever om året, svarende til 2 ekstra hold om året. På social- og sundhedshjælperuddannelsen anbefales en forøgelse af dimensioneringen med 30 elever om året, svarende til 1 ekstra hold om året. Beregninger viser, at en forhøjelse på fx 5 timer af det ugentlige timetal for deltidsansatte, der ønsker at gå op i tid, svarer til en forøgelse af arbejdsstyrken på 43 årsværk for social- og sundhedshjælpere og 28 årsværk for social- og sundhedsassistenter. Dette har konsekvenser for den ovenfor anbefalede dimensionering, som reduceres. For social- og sundhedshjælperne betyder det et fald fra de anbefalede 30 ekstra pladser til 23 ekstra pladser. For social- og sundhedsassistenterne betyder det et fald fra de anbefalede 49 ekstra pladser til 45 ekstra pladser om året. 4 De konkrete udregninger, der har ledt frem til den anbefalede dimensionering er opsummeret i tabel De konkrete udregninger, der har ledt frem til den anbefalede dimensionering er opsummeret i tabel 3.2 og

6 Det er referencegruppens vurdering, at en forøgelse af beskæftigelsesgraden for social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere er en realistisk strategi til at øge udbuddet af plejepersonale i Ribe Amt. Som regneeksemplet viser, er en ændring i beskæftigelsesgraden ikke alene tilstrækkelig til at få udbuddet af plejepersonale til at matche efterspørgslen. Der skal skrues på flere knapper. I behovsanalysen skønnes, at 1/3 af de uddannede social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter i løbet af deres karriere forlader social- og sundhedssektoren af andre årsager end alder. Dette viser, at der også her er et potentiale til at øge udbuddet af plejepersonale i Ribe Amt. Referencegruppen skal anbefale, at institutionerne i større omfang arbejder målrettet på at afdække, hvad de kan gøre for at fastholde medarbejdere inden for deres område. Det er nødvendigt fremover at sikre bedre fastholdelsesstrategier for de medarbejdere, der arbejder i sektoren. Endelig skal der peges på gennemførselsprocenterne på de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. Det fremgår af behovsanalysen, at der her er et potentiale om end i begrænset omfang til at øge først og fremmest antallet af elever, der gennemfører social- og sundhedsassistentuddannelsen. Referencegruppen skal her anbefale, at Ribe Amt iværksætter et forsøg med samlet forløb til social- og sundhedsassistentuddannelsen på Social- og Sundhedsskolen i Esbjerg. Behovsanalysens anbefalinger til en forøgelse af dimensioneringen for de grundlæggende socialog sundhedsuddannelser bygger på en alt-andet-lige forudsætning. Det betyder, at hvis udviklingen fortsætter i samme spor, som den har gjort de sidste 4 år, så bliver det nødvendigt at opjustere dimensioneringen for alle tre uddannelser med det ovenfor anbefalede antal uddannelsespladser. Som det fremgår af analysen er der imidlertid mange knapper at dreje på, som kan påvirke udbuddet og efterspørgslen efter uddannet social- og sundhedspersonale. Referencegruppen har bl.a. peget på beskæftigelsesgraden, bedre fastholdelsesstrategier for de medarbejdere, der arbejder i sektoren samt øget fokus på gennemførselsprocenterne på uddannelserne. Nødvendigheden af at dreje på flere knapper understreges af, at det langt fra er uproblematisk at sætte dimensioneringen op. Især for så vidt angår social- og sundhedsassistentuddannelsen kan det blive særdeles vanskeligt at tilvejebringe de nødvendige ekstra praktikpladser. Dette kræver en målrettet indsats fra amt og kommuner i fællesskab. Der henvises i den forbindelse til Rapport om praktikpladser til social- og sundhedsassistentuddannelsen, Ribe Amt

7 3. Et bud på den fremtidige dimensionering I de følgende tabeller (tabel 3.1, 3.2. og 3.3.) fremgår hovedpunkterne fra rapportens analyse af det forventede udbud og efterspørgsel efter plejepersonale. På baggrund heraf beregnes en dimensionering. Der foretages endvidere en beregning af, hvilke konsekvenser en øget beskæftigelsesgrad vil have for den anbefalede dimensionering på de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser Netto til- og afgang fra plejeområdet i 10-års perspektiv Tabel 3.1. Netto til- og afgang af sygeplejersker i Ribe Amt 2005 til 2015 Dimensionering 120 årligt Optag 120 årligt Frafald 40 % Antal færdiguddannede 70 årligt 700 over 10 år Overgang til arbejdsmarkedet 84,2 % af de færdiguddannede sygeplejersker forventes at stå til rådighed for plejesektoren i Ribe Amt. Dette svarer til, at den nuværende dimensionering forøger udbuddet af sygeplejersker med 589 i perioden 2005 til Afgang pga. alder 389 indenfor 10 år Anden afgang Øget behov Konklusion 5 % af det samlede antal sygeplejersker forventes at forlade arbejdsmarkedet indenfor de næste ti år af andre grunde end alder. Med en aktuel beskæftigelse på 1578 svarer det til 79 sygeplejersker. Behovet for sygeplejersker er indenfor de sidste 4 år steget med 10,6 %. Forventningerne på arbejdspladserne og ud fra den demografiske udvikling tilsiger, at behovet i de følgende 10 år vil stige endnu mere. En forventning om et øget behov på 15 % svarer til et øget behov på 237 sygeplejersker. Med den nuværende dimensionering forventes det, at 589 nyuddannede sygeplejersker stiller sig til rådighed for arbejdsmarkedet i perioden 2005 til forventes at gå af på grund af alder. 79 forventes at forlade branchen af andre årsager. Behovet forventes at stige med 237. Alt i alt kommer der til at mangle 116 sygeplejersker frem mod Når der tages højde for frafald og overgang til arbejdsmarkedet betyder det, at dimensioneringen skal hæves med 18 studerende om året. 5

8 Tabel 3.2. Netto til- og afgang af social- og sundhedsassistenter i Ribe Amt 2005 til 2015 Dimensionering 147 årligt Optag 147 årligt Frafald 30 % Antal færdiguddannede 103 årligt 1030 over 10 år Overgang til Arbejdsmarkedet 84,2 % af de nyuddannede forventes at stå til rådighed for plejesektoren i Ribe Amt. Dette svarer til, at den nuværende dimensionering forøger udbuddet af socialog sundhedsassistenter med 867 i perioden 2005 til Afgang pga. alder 562 indenfor 10 år* Anden afgang Fag og Arbejde - FOA vurderer at 1/3 af de uddannede forlader branchen til fordel for andre jobs eller uddannelse. Med pt ansatte svarer dette til 403 medarbejdere indenfor 10 år. Øget behov Ud fra udviklingen de sidste 4 år forventes et øget behov på ca. 7,6 %. Meldingerne fra kommunerne peger dog på, at stigningen i behovet er større (over 10 %). Hertil kommer at 9 ud af 14 kommuner forventer, at behovet vil følge udviklingen i ældrebefolkningen (20 % stigning de næste 10 år). Med en stigning på 15 % bliver der brug for 239 flere social- og sundhedsassistenter (indregnet, at 39 % af de 993 ansatte med de gamle social- og sundhedsuddannelser skal erstattes af personer med social- og sundhedsassistentuddannelse). Konklusion Det forventes, at 867 nyuddannede social- og sundhedsassistenter stiller sig til rådighed for arbejdsmarkedet i de kommende 10 år. 562 afgår pga. alder. 403 forventes at forlade branchen af andre årsager. Behovet forventes at stige med 239. Dette svarer til, at der kommer til at mangle 337 social- og sundhedsassistenter. Når frafald og overgang til arbejdsmarkedet indregnes skal dimensioneringen hæves med 49 elever om året. *) Indenfor 10 år forventes 618 med de gamle social- og sundhedsuddannelser at gå af pga. alder. Disse 618 skal erstattes af hhv. social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter og er derfor fordelt på disse grupper. Denne fordeling er sket ud fra fordelingen af uddannelsesgrupper i den nuværende beskæftigelse, således at 39 % af afgående ansatte med de gamle social- og sundhedsuddannelser forventes erstattet af social- og sundhedsassistenter og 61 % af social- og sundhedshjælpere. 6

9 Tabel 3.3. Netto til- og afgang af social- og sundhedshjælpere i Ribe Amt 2005 til 2015 Dimensionering 301 årligt Optag 298 årligt Frafald 18 % Antal færdiguddannede Overgang til Arbejdsmarkedet Afgang pga. alder Anden afgang Øget behov Konklusion 245 årligt 2450 over 10 år 51,6 % af de færdiguddannede social- og sundhedshjælpere forventes at stå til rådighed for plejesektoren i Ribe Amt. Over en 10-årig periode står 1264 nyuddannede social- og sundhedshjælpere til rådighed for arbejdsmarkedet. 683 indenfor 10 år* Fag og Arbejde - FOA vurderer, at 1/3 af de uddannede forlader branchen til andre jobs eller uddannelse. Med pt ansatte svarer dette til 523 medarbejdere indenfor 10 år. Ud fra udviklingen de sidste 4 år forventes et øget behov på ca. 7,6 %. Når man sammenholder meldingerne fra kommunerne om svagt faldende behov for social- og sundhedshjælpere (et par %), med de samme kommuners meldinger om, at det samlede behov for plejepersonale vil følge udviklingen i ældrebefolkningen, så virker en antagelse om en stigning i behovet for social- og sundhedshjælpere på 8 % realistisk. Dette svarer til en forøgelse af behovet på 174 social- og sundhedshjælpere (indregnet, at 61 % af de 993 ansatte med de gamle social- og sundhedsuddannelser skal erstattes af personer med social- og sundhedshjælperuddannelse). Det forventes, at 1264 nyuddannede social- og sundhedshjælpere stiller sig til rådighed for arbejdsmarkedet i de kommende 10 år. 683 vil forlade arbejdsmarkedet pga. alder. 523 forlader løbende branchen af andre årsager. Behovet forventes at stige med 174. Der kommer til at mangle 116 social- og sundhedshjælpere. Hertil kommer, at der skal tages højde for, at den øgede dimensionering på social- og sundhedsassistentuddannelsen vil resultere i færre social- og sundhedshjælpere. *) Se note under tabel 3.2. Hvis 30 % af ansøgerne til den øgede dimensionering på social- og sundhedsassistentuddannelse skal hentes blandt social- og sundhedshjælperne (101 personer), skal dimensioneringen på social- og sundhedshjælperuddannelsen hæves med 217 over 10 år, svarende til 30 om året. I dette tal er indregnet frafald og brancheskift. 7

10 3.2. Et regneeksempel: Øget beskæftigelsesgrad og konsekvenser for dimensioneringen For sygeplejerskernes vedkommende vurderes der ikke at være belæg for en forventning om en forhøjelse af de ansattes timetal. Dels har sygeplejerskerne i forvejen et noget højere ugentligt timetal end det øvrige plejepersonale, dels er det referencegruppens vurdering, at sygeplejerskerne generelt ikke ønsker at gå yderligere op i tid. Derimod skønnes det, at omkring 525 deltidsansatte social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere (incl. personer med de gamle social- og sundhedsuddannelser) ønsker at øge deres ugentlige timetal, jf. afsnit Af de 525 medarbejdere er 61 % social- og sundhedshjælpere og 39 % social- og sundhedsassistenter. Det forudsættes, at alle 525 ansatte går fem timer op i tid om ugen. Dette ville svare til en forøgelse af arbejdsstyrken på knap 28 årsværk for social- og sundhedsassistenternes vedkommende og 43 årsværk for social- og sundhedshjælpernes vedkommende. En øget beskæftigelsesgrad ville påvirke den anbefalede dimensionering. I stedet for en anbefalet opnormering på 49 social- og sundhedsassistentelever om året, skal normeringen hæves med 45 om året. Tilsvarende reduceres den anbefalede forøgelse af dimensioneringen på social- og sundhedshjælperuddannelsen fra 30 til 23 ekstra elever om året. 8

11 4. Rapportens metode Undersøgelsen følger i hovedtræk anbefalingerne fra en publikation om dimensionering på socialog sundhedsuddannelserne udarbejdet af Kommunernes Landsforening (KL) og Amtsrådsforeningen (ARF). 6 Oplysningerne omkring optag og frafald på uddannelserne er stillet til rådighed af uddannelsesstederne, mens oplysninger om overgangen til arbejdsmarkedet er beregnet på baggrund af andre undersøgelser på området. 7 Den aktuelle beskæftigelse på plejeområdet er fastsat ud fra en spørgeskemaundersøgelse, der har omfattet alle arbejdspladser, der beskæftiger plejepersonale i Ribe Amt. Spørgeskemaerne har været rettet mod ledere med ansættelseskompetence. Således har ældrekoordinatorer og socialchefer i kommunerne, institutionsledere på de sociale institutioner, ledende oversygeplejersker fra hvert hovedområde på Sydvestjysk Sygehus samt oversygeplejersker i psykiatrien besvaret spørgeskemaerne. Der er sendt i alt 105 spørgeskemaer. Kun ét spørgeskema er ikke blevet besvaret. Der er således en svarprocent på 99 %. 8 I spørgeskemaet blev arbejdspladserne bedt om at vurdere forventningerne til den fremtidige efterspørgsel efter plejepersonale. En meget stor del af svarpersonerne har ikke svaret på disse spørgsmål. Den lave svarprocent på disse spørgsmål er forventelig, da det kan være vanskeligt at give konkrete bud på den fremtidige efterspørgsel. Dette skyldes ikke mindst, at serviceniveauet er politisk bestemt. Den lave svarprocent gør imidlertid, at der kan stilles spørgsmålstegn ved, hvor repræsentative tilbagemeldingerne er for arbejdspladsernes forventninger til det fremtidige behov. Denne kilde til afdækning af efterspørgslen nedtones derfor. De to andre kilder til afdækningen af den fremtidige efterspørgsel er den demografiske udvikling og udviklingen i efterspørgslen i de forløbne fire år. Den demografiske udvikling er analyseret på baggrund af tal fra Danmarks Statistik 9, mens udviklingen i den seneste 4-årige periode er tilvejebragt ved sammenligning af data fra den netop gennemførte spørgeskemaundersøgelse og den undersøgelse, der blev gennemført i Denne undersøgelse er sammenlignelig med den behovsanalyse, der blev gennemført i Undersøgelsesfeltet er dog på enkelte områder blevet udvidet i forhold til den forrige analyse. Det gælder beskæftigelsesgraden, hvor det i denne undersøgelse afdækkes, hvor mange der er ansat på fuldtid og hvor mange der er ansat på deltid. Desuden er de private virksomheder, som tilbyder tjenesteydelser på social- og sundhedsområdet i Ribe Amt, denne gang blevet inddraget i behovsafklaringen. Det omfatter fx praktiserende læger, private klinikker mm. I forbindelse med iværksættelsen af denne undersøgelse er der blevet udpeget en referencegruppe, som i løbet af processen har fungeret som sparringspartnere og kritiske læsere af undersøgelsens resultater. 6 Uddannelsesdimensionering på SOSU det fremtidige behov for social- og sundhedspersonale, Kommuneinformation, Dimensioneringsundersøgelse vedrørende social- og sundhedsuddannelserne i Fyns Amt, Fyns Amt, Rekrutteringsanalyse på social- og sundhedsområdet i Ringkøbing Amt, Ringkøbing Amt, Det er Holsted Kommune, som ikke har svaret på spørgeskemaet. I analysen er valgt at bruge de oplysninger, som Holsted Kommune afgav til behovsanalysen i 2001-rapporten. 9 Amtsvis befolkningsfremskrivelse , Danmarks Statistik, Den fremtidige efterspørgsel efter færdiguddannede sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere i Ribe Amt, Marianne W Frahm-Rasmussen, Undervisnings- og Kulturafdelingen, Ribe Amt,

12 Referencegruppen har bestået af følgende medlemmer: Inge Hynkemejer, rektor for Sygeplejeskolen i Esbjerg Rosa Fabricius, skoleleder for Social- og Sundhedsskolen i Esbjerg Birthe Mette Pedersen, sygeplejedirektør på Sydvestjysk Sygehus Ingeborg Mølbak, udviklingschef i psykiatriledelsen i Ribe Amt Joan Slaikjer Hansen, ældrekoordinator i Ribe Kommune Sonja Lund, Kommuneforeningen i Ribe Amt Ole Juul Gram, fuldmægtig i Arbejdsmarkedsrådet i Ribe Amt Lisbeth Bavnsgaard Andersen, Dansk Sygeplejeråd Alis Boesen, Fag og Arbejde - FOA 11 Bettina Bystrup, sekretær for Fællesbestyrelsen Jørgen Bjerre Haunstrup, studentermedhjælp 11 Forbundet af Offentlig Ansatte (FOA) er pr. 25. januar 2005 blevet lagt sammen med Pædagogisk Medhjælper Forbund (PMF). Det nye fagforbund hedder Fag og Arbejde FOA. 10

13 5. Udbuddet af plejepersonale Vurderingen af det fremtidige udbud af plejepersonale består af det antal personer med de relevante social- og sundhedsuddannelser, som står til rådighed for arbejdsmarkedet i Ribe Amt. Udviklingen i det fremtidige udbud bestemmes af tilgangen og afgangen af plejepersonale fra arbejdsmarkedet. Der vil i dette afsnit blive inddraget fire indikatorer på det fremtidige udbud af plejepersonale: For det første vil der blive set på udviklingen i antallet af uddannelsespladser, optag og frafald (i perioden 1997 til 2004). Dernæst behandles overgangen fra uddannelse til arbejdsmarked. Endvidere analyseres de beskæftigedes aldersprofil og beskæftigelsesgrad. Endelig inddrages andre parametre som ledighed og de studerendes/elevernes arbejdkraftværdi Uddannelsespladser, optag og frafald Dimensioneringen spiller en væsentlig rolle for tilgangen af uddannet plejepersonale, men frafald, videreuddannelse og brancheskift gør, at der ikke kan sættes lighedstegn mellem dimensionering og tilgang. I det følgende fremstilles udviklingen i dimensionering, optag, frafald og antal færdiguddannede på de tre uddannelser. Som det fremgår af de nedenstående tabeller, har der været uændret dimensionering på de tre uddannelser fra 1997 til Alle uddannelserne har haft et tilstrækkeligt antal kvalificerede ansøgere til at optage det dimensionerede antal Sygeplejerskeuddannelsen Sygeplejerskeuddannelsen har to optag om året. I september og i februar. Der er en klar tendens til større søgning i efteråret end i foråret. Som det fremgår af tabellen har der de seneste år været en svag stigning i antallet af kvalificerede ansøgere, men overskuddet af kvalificerede ansøgere er ikke særlig stort. En udvidelse af dimensioneringen ville formentlig kræve en ekstraordinær indsats for at få øget antallet af kvalificerede ansøgere. Tabel 5.1. Sygeplejerskeuddannelsen på Sygeplejeskolen i Esbjerg År Dimensioneringsmål Kvalificerede ansøgere Ukvalificerede ansøgere Optagne Færdiguddannede Kilde: Sygeplejeskolen, CVU Vest i Esbjerg. Gennemsnitlig optagelsesprocent (af kvalificerede ansøgere) : 91,5 %. Gennemsnitlig gennemførselsprocent : 60 %. Af tabellen ovenfor fremgår, at den gennemsnitlige gennemførsel - set over årene - har ligget på 60 %. Af tabellen fremgår endvidere, hvor mange der de pågældende år er startet på uddannelsen, og hvor mange der er færdiguddannet. 11

14 Sygeplejeskolen har gennemgået frafaldet på de to hold, der afsluttede deres uddannelse i 2004, og som startede på sygeplejerskeuddannelsen i henholdsvis september 2000 og februar I alt 120 studerende blev optaget på uddannelsen. Heraf har 71 studerende gennemført sygeplejerskeuddannelsen, og 49 er faldet fra undervejs. Frafaldet skyldes forskellige forhold: 2 % af frafaldet skyldes overførsel til andre skoler 2 % af frafaldet skyldes sygdom 20 % af frafaldet skyldes andre årsager (fx personlige problemer, skilsmisse, økonomiske vanskeligheder) 27 % af frafaldet skyldes den studerende har fortrudt valget af uddannelse 20 % af frafaldet skyldes ikke-bestået eksaminer eller for store uddannelseskrav 29 % af frafaldet skyldes ikke nærmere angivne årsager Knap halvdelen af frafaldet skyldes forhold, som skolen ikke eller kun i meget begrænset omfang - har indflydelse på (såsom frafald på grund af sygdom, fortrudt valg af uddannelse eller personlige årsager). En femtedel af frafaldet skyldes forhold, som skolen muligvis har indflydelse på. Det gælder de studerende, der oplever, at der stilles for store uddannelseskrav eller studerende, der ikke har bestået prøver eller eksaminer (20 %). Der synes således at være et potentiale for at nedbringe frafaldet ved, at skolen - eventuelt i samarbejde med klinikken - undersøger nærmere, om der er et mønster i, hvilke fag de studerende dumper i eller hvilke fag/områder, hvor de studerende oplever, at uddannelseskravene er for høje. Endvidere ville det være interessant at undersøge nærmere, hvorfor 29 % af de studerende, der falder fra, ikke angiver en årsag. Der kunne ligeledes her være et potentiale for at nedbringe frafaldet her Social- og sundhedsassistentuddannelsen På social- og sundhedsassistentuddannelsen er der tre optag årligt (marts, august og november). Til hvert af de tre optag er der 49 uddannelsespladser, der skal besættes. Siden 2001 har der været omkring 70 ansøgere til hvert optag dog med en svagt stigende tendens i Det er imidlertid Social- og Sundhedsskolens vurdering, at dimensioneringen ikke uden videre kan hæves uden, der opstår vanskeligheder med rekrutteringen. Dette skyldes, at mange elever falder fra lige op til studiestart eller ikke møder op den første studiedag. Der er eksempler på, at op til 12 elever er faldet fra til en studiestart, hvor 49 pladser skulle besættes. Dette kræver, at der er et rimeligt stort overskud af kvalificerede ansøgere, som skolen kan bruge til at genbesætte de tomme uddannelsespladser. 12

15 Tabel 5.2. Social- og sundhedsassistentuddannelsen på Social- og Sundhedsskolen i Esbjerg År Dimensioneringsmål Kvalificerede ansøgere Ukvalificerede ansøgere Optagne Færdiguddannede * Kilde: Social- og Sundhedsskolen i Esbjerg. Gennemsnitlig optagelsesprocent (af kvalificerede ansøgere) : 82 %. Gennemsnitlig gennemførselsprocent : 70 %. * I forbindelse med lovreformen, som trådte i kraft pr. 1. januar 2002 blev social- og sundhedsassistentuddannelsen forlænget med 8 uger. Det medførte, at kun 2 hold (i modsætning til normalt 3) afsluttede deres uddannelse i For at dykke næmere ned i frafaldet har skolen gennemgået frafaldet på tre hold, der har afsluttet social- og sundhedsassistentuddannelsen i 2004, og som startede på uddannelsen i henholdsvis august og november 2002 og marts Der var i alt 145 uddannelsespladser fordelt på disse tre optag. I alt 174 elever har været igennem enten hele eller dele af uddannelsesforløbet, heraf var der 85, det endte med at stå med et uddannelsesbevis i hånden. Dvs. skolen har i vid udstrækning genbesat tomme uddannelsespladser undervejs, når der var elever der faldt fra. Frafaldet skyldes forskellige forhold: 25 % af frafaldet skyldes overførsel til andre hold/skoler eller orlov 18 % af frafaldet skyldes sygdom 11 % af frafaldet skyldes afmelding før studiestart eller manglende fremmøde 20 % af frafaldet skyldes andre årsager (fx personlige problemer, skilsmisse, økonomiske vanskeligheder) 26 % af frafaldet skyldes ikke-bestået teori/praktik De 25 % af frafaldet, der skyldes overførsel til andre hold/skoler eller orlov, er ikke et reelt frafald. De elever, der tager orlov (fx barselsorlov), må formodes at genoptage uddannelsen efter endt orlov, og overflytterne fortsætter uddannelsen på andre hold enten på Social- og Sundhedsskolen i Esbjerg eller på en anden social- og sundhedsskole. Knap halvdelen af frafaldet skyldes forhold, som skolen ikke - eller kun i meget begrænset omfang - har indflydelse på (såsom frafald på grund af sygdom, manglende fremmøde ved studiestart eller personlige årsager). Lidt under en tredjedel af frafaldet skyldes elever, som ikke består enten teorien eller praktikken. Skolen er pt. i gang med en nærmere undersøgelse af frafaldet. Ifølge skolens foreløbige undersøgelser tyder det på, at der er et markant frafald allerede i den første praktik (i somatikken) på social- og sundhedsassistentuddannelsen. Skolen har indledt et tættere samarbejde med de kliniske vejledere i somatikken for at kunne sætte ind med en tidligere indsats. 13

16 Social- og sundhedshjælperuddannelsen På social- og sundhedshjælperuddannelsen er der tre optag årligt (januar, maj, september). Ansøgertallene tyder på, at det er muligt at øge dimensioneringen uden, at det skaber rekrutteringsproblemer. Som på social- og sundhedsassistentuddannelsen er der også her et frafald lige op til studiestart, som betyder, at ledige uddannelsespladser skal genbesættes. På social- og sundhedshjælperuddannelsen ligger den gennemsnitlige gennemførelse på 82 %, dog med tendens til en faldende gennemførselsprocent. Tabel 5.3. Social- og sundhedshjælperuddannelsen på Social- og Sundhedsskolen i Esbjerg År Dimensioneringsmål Kvalificerede ansøgere Ukvalificerede ansøgere* Optagne Færdiguddannede Kilde: Social- og Sundhedsskolen i Esbjerg. Gennemsnitlig optagsprocent (af kvalificerede ansøgere) : 72 %. Gennemsnitlig gennemførselsprocent : 82 %. * Ukvalificerede ansøgere dækker over en meget bred gruppe. Det kan være ansøgere, som bliver anmodet om at fremsende skolepapirer, men som undlader. Ansøgere, som er udeblevet fra samtalen. Ansøgere, som er vejledt til anden uddannelse. Ansøgere, som har problemer med bevægeapparatet etc. På de tre hold (januar, maj og september 2003), der afsluttede social- og sundhedshjælperuddannelsen i 2004, var der 297 uddannelsespladser. I alt 346 elever har været igennem enten hele eller dele af uddannelsesforløbet, heraf endte 215 elever med at stå med et uddannelsesbevis i hånden. Dvs. skolen har også på denne uddannelse i vid udstrækning genbesat tomme uddannelsespladser undervejs, når der elever er faldet fra. Frafaldet skyldes forskellige forhold: 16 % af frafaldet skyldes overførsel til andre hold/skoler eller orlov 11 % af frafaldet skyldes sygdom 11 % af frafaldet skyldes afmelding før studiestart eller manglende fremmøde 44 % af frafaldet skyldes andre årsager (fx personlige problemer, skilsmisse, økonomiske vanskeligheder) 18 % af frafaldet skyldes ikke-bestået teori/praktik Det vurderes, at skolen kun i meget begrænset omfang har mulighed for at mindske frafaldet yderligere, da det for en stor dels vedkommende skyldes forhold, som skolen ikke eller kun i meget begrænset omfang - har indflydelse på (fx personlige problemer, økonomiske vanskeligheder og sygdom). 14

17 Forsøg med samlet uddannelsesforløb til social- og sundhedsassistent I forbindelse med reformen af de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser - som trådte i kraft pr. 1. januar iværksatte Undervisningsministeriet fra efteråret 2002 et forsøg i Ringkøbing, Fyns og Storstrøms amter samt Københavns Kommune. Forsøget gav mulighed for at blive optaget direkte på et samlet uddannelsesforløb, der fører til en fuld social- og sundhedsassistentuddannelse. Forsøget med optag på et samlet forløb indebærer, at unge kan søge om optagelse på et grundforløb, der via social- og sundhedshjælperuddannelsen fører direkte over i social- og sundhedsassistentuddannelsen. Eleven skal således ikke søge om optagelse på en ny uddannelse, og der skal ikke indgås ny kontrakt, selvom eleven bevæger sig op gennem de enkelte dele af det trinvist opbyggede uddannelsessystem. De elever, der startede på forsøgsordningen i de nævnte amter og kommune har enten afsluttet eller er meget tæt på at afslutte det samlede uddannelsesforløb som social- og sundhedsassistent. Undervisningsministeriet er i samarbejde med de involverede amter og Københavns Kommune pt. i gang med at evaluere forsøgsordningen. De foreløbige resultater er meget opløftende bl.a. for så vidt angår gennemførselsprocenterne. Erfaringerne viser nemlig, at gennemførselsprocenten har været markant højere på de samlede forløb sammenlignet med skolernes ordinære forløb. Det er referencegruppens opfattelse, givet de foreløbige erfaringer med en højere gennemførselsprocent på de samlede forløb til social- og sundhedsassistent, at det formentlig vil være muligt at øge antallet af færdiguddannede social- og sundhedsassistenter alene inden for den eksisterende dimensionering ved fx at etablere et eller to hold årligt som samlet forløb Overgangen til arbejdsmarkedet Ikke alle færdiguddannede står til rådighed for arbejdsmarkedet med den uddannelse, de nu har taget. Der er nyuddannede, som vælger at videreuddanne sig eller som helt skifter branche. Det ligger ikke indenfor kommissoriet af denne undersøgelse at indsamle og bearbejde oplysninger om overgangen fra uddannelsessted til arbejdsmarked. Derfor bliver denne del af rapporten baseret på oplysninger fra andre undersøgelser. 12 Fyns Amt har i 2004 lavet en undersøgelse baseret på en særkørsel fra Danmarks Statistik. Resultaterne af denne undersøgelse fremgår af nedenstående tabel. 13 Idet det antages, at overgangen til arbejdsmarkedet forløber nogenlunde ens i Fyns og Ribe amter, kan tallene i tabel 5.4. bruges i analysen af det forventede udbud af plejepersonale i Ribe Amt. Som det fremgår af tabellen, er der en relativ stor andel af social- og sundhedshjælperne, der videreuddanner sig nemlig 32 %. Heraf vælger langt de fleste social- og sundhedsassistentuddannelsen. 10 % af social- og sundhedshjælperne finder beskæftigelse i andre sektorer, og 6,4 % befinder sig udenfor arbejdsstyrken (her er ledige ikke medregnet). Dette resulterer i, at det kun er 51,6 % af de nyuddannede social- og sundhedshjælpere, der står til rådighed for arbejdsmarkedet som social- og sundhedshjælpere. For såvel sygeplejersker som social- og sundhedsassistenter gælder det, at 5,8 % videreuddanner sig, 3 % står udenfor arbejdsstyrken og 7 % finder beskæftigelse inden for andre sektorer. I alt 84,2 % af de nyuddannede sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter står dermed til rådighed for arbejdsmarkedet. 12 Ifølge Dansk Sygeplejeråd (DSR) og Fag og Arbejde FOA finder der ikke landsdækkende undersøgelser af overgangen fra uddannelse til arbejdsmarked. 13 Dimensioneringsundersøgelse vedrørende social- og sundhedsuddannelserne i Fyns Amt, 2004, s

18 Tabel 5.4. Faggruppe Overgang fra uddannelse til arbejdsmarked* Videreuddannelse social- og sundhedsassistent Videreuddannelse Sygeplejerske Videreuddannelse, diplom mv. Social- og Sundhedshjælpere 26,0 % Social- og sundhedsassistenter 2,8 % Sygeplejersker 2,8 % Under anden uddannelse 6,0 % 3,0 % 3,0 % Udenfor arbejdsstyrken** 6,4 % 3,0 % 3,0 % Beskæftigelse i anden sektor 10,0 % 7,0 % 7,0 % Procentdel af nyuddannede til 51,6 % 84,2 % 84,2 % rådighed for arbejdsmarkedet OBS: Tallene er gældende for Fyns Amt. *Kilde: Dimensioneringsundersøgelse vedrørende social- og sundhedsuddannelserne i Fyns Amt, 2004, s. 31. Udregningen er baseret på særkørsel ved Danmarks Statistik. ** Ledige er ikke medregnet i Udenfor arbejdsstyrken De beskæftigedes aldersprofil og beskæftigelsesgrad Udvikling i aldersprofil og afgangen fra arbejdsmarkedet Analysen af udviklingen i aldersprofilen sker for at vurdere aldersafgangen fra arbejdsmarkedet altså som et led i vurderingen af udviklingen i udbuddet af plejepersonale. I tabellerne 5.5. og 5.6. fremgår aldersfordelingen i plejepersonale i Ribe Amt i henholdsvis 2000 og Ved at sammenligne de to tabeller kan man tegne nogle tendenser på baggrund af udviklingen i de forløbne 4 år. Aldersgrupperne, der dækker henholdsvis de to ældste og de to yngste grupper er steget, mens de to midterste aldersgrupper er faldet i perioden 2000 til Sammenhængen dækker over, at gruppen af sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter er blevet ældre, mens der er kommet en gruppe af unge social- og sundhedshjælpere til. Den mest markante udvikling er sket i aldersgruppen år, som er faldet fra at udgøre 26,2 % til at udgøre 23 %. Opgjort i absolutte tal er der sket et fald på i alt 6,8 %. For så vidt angår sygeplejerskerne, er andelen af personer på 50 år og opefter steget fra at udgøre 21,2 % af det samlede antal sygeplejersker til at udgøre 24,7 %. I absolutte tal er der sket en stigning på 28,4 % i antallet af sygeplejersker, der forventes at gå af indenfor de næste 10 år. Denne udvikling må siges at være ret markant. Der sker altså en meget kraftigere afgang af sygeplejersker i de kommende år, end der har gjort de forløbne fire år. For så vidt angår social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere og personer med de gamle social- og sundhedsuddannelser er der samlet set sket en forøgelse af andelen af personer på 50 år og opefter inden for de tre grupper (social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere og personer de gamle social- og sundhedsuddannelser) på 14,1 % i absolutte tal. 16

19 Der må således forventes en noget større afgang af uddannet plejepersonale fra arbejdsmarkedet i de kommende år, end tilfældet har været siden Tabel 5.5. Aldersfordeling i plejepersonalet i Ribe Amt 2000 Alder Uddannelse Antal i alt Sygeplejerske Social- og sundhedsassistent* Social- og sundhedshjælper De gamle social- og sundhedsuddannelser * Ufaglærte I alt Procentdel af samlede antal ansatte 0,3 % 11,4 % 26,2 % 33 % 26 % 3,1 % 100 % Kilde: Den fremtidige efterspørgsel efter færdiguddannede sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og socialog sundhedshjælpere i Ribe Amt, Marianne W Frahm-Rasmussen, Undervisnings- og Kulturafdelingen, Ribe Amt, Beskæftigelsen og aldersfordelingen er opgjort i oktober/november * For ansatte på SVS kan der ikke sondres mellem social- og sundhedsassistenter og sygehjælpere. Sygehjælpere tilhører egentlig gruppen: de gamle social- og sundhedsuddannelser. Tabel 5.6. Aldersfordeling i plejepersonalet i Ribe Amt 2004 Alder Uddannelse Antal i alt Sygeplejerske Social- og sundhedsassistent* Social- og sundhedshjælper De gamle social- og sundhedsuddannelser* Ufaglærte I alt Procentdel af samlede antal ansatte 0,7 % 13,7 % 23,0 % 32,4 % 26,5 % 3,6 % 100 % Beskæftigelsen og aldersfordelingen er opgjort i november/december OBS: Der er ikke indsamlet oplysninger om alder fra Holsted kommune og de privatpraktiserende læger, hvilket er årsag til at totalen ikke blot er en addition af de øvrige kolonner. Ansatte i Holsted kommune (tal fra 2000) og i private lægepraksisser udgør i alt 132 personer. * For ansatte på SVS kan der ikke sondres mellem social- og sundhedsassistenter og sygehjælpere. Sygehjælpere tilhører egentlig gruppen de gamle social- og sundhedsuddannelser. 17

20 I undersøgelsen indgik et spørgsmål om den forventede gennemsnitlige fratrædelsesalder. Svarene viser, at den gennemsnitlige forventede fratrædelsesalder er følgende: Sygeplejersker: 61,6 år Social- og sundhedsassistenter: 61,4 år Social- og sundhedshjælpere: 61,3 år De gamle social- og sundhedsuddannelser: 61,5 år Ufaglærte: 60,9 år Da aldersopgørelsen i tabel 5.6. er opgjort i 2004, vil alle medarbejdere i alderskategorierne år og år i 2015 have opnået en alder på mindst 61 år og dermed ud fra de ovennævnte forventninger være fratrådt deres stillinger på grund af alder. Det drejer sig om i alt 1634 medarbejder. Fordelt på uddannelseskategorier ser det således ud: 389 sygeplejersker (svarende til 24,7 % af det samlede antal sygeplejersker) 321 social- og sundhedsassistenter (svarende til 26,6 % af det samlede antal social- og sundhedsassistenter) 306 social- og sundhedshjælpere (svarende til 19,5 % af det samlede antal social- og sundhedshjælpere) og 618 personer med de gamle social- og sundhedsuddannelser (svarende til 62,2 % af det samlede antal ansatte med de gamle social- og sundhedsuddannelser). Dette viser en forventet massiv aldersafgang fra plejeområdet i Ribe Amt, herunder særligt for personer med de gamle social- og sundhedsuddannelser, som i fremtiden skal erstattes af medarbejdere med social- og sundhedshjælperuddannelse og social- og sundhedsassistentuddannelse. Det vil først og fremmest være kommunerne, der kommer til at mærke den massive personaleafgang. Dette skyldes, at 70 % af det samlede plejepersonale i Ribe Amt er ansat i den primære sundhedssektor. Hertil kommer, at det i overvejende grad er kommunerne, der har personale med de gamle social- og sundhedsuddannelser ansat, jf. tabellerne 6.2. og 6.3. (i afsnit 6). Der henvises desuden til bilag 5, som viser aldersfordelingen i faggrupperne i henholdsvis kommunerne og i den amtslige psykiatri- og sundhedssektor Afgang fra arbejdsmarkedet af andre årsager Alder er ikke den eneste årsag til, at medarbejdere forlader deres branche. Fag og Arbejde - FOA anslår, at 1/3 af de uddannede social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere i løbet af deres karriere forlader branchen af andre årsager end efterløn, pension og lign. 14 Der er ikke - ifølge Dansk Sygeplejeråd - foretaget lignende undersøgelser blandt sygeplejersker. Det antages imidlertid, at antallet af sygeplejersker, der skifter branche er mindre end antallet af social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere. Uddannelsen til sygeplejerske er længere. Der ligger derfor en større personlig investering i valget af fag og branche. Et forsigtigt bud på størrelsen af den afgang blandt sygeplejersker, der ikke skyldes alder kunne være 5 % i løbet af en 10-årig periode. Tallet virker meget lavt sat i forhold til de 33 % for personer med social- og sundhedsuddannelse, men usikkerheden taler for ikke at overestimere, og der er indikationer i den føromtalte undersøgelse fra Fyns Amt på, at den løbende afgang blandt sygeplejersker er relativ lav Rekrutteringsanalyse på social- og sundhedsområdet i Ringkøbing Amt, Dimensioneringsundersøgelse vedrørende social- og sundhedsuddannelserne i Fyns Amt, 2004, pp 28f. 18

21 Beskæftigelsesgrad Beskæftigelsesgraden påvirker ligeledes udbuddet af plejepersonale. Knapt halvdelen af sygeplejerskerne er ansat på fuld tid (37 timer pr. uge), mens godt en tredjedel er ansat med timer om ugen. Den sidste femtedel har mellem timer. For de øvrige uddannelsesgrupper gælder, at hovedparten har timer om ugen. Denne tendens er mest udpræget for social- og sundhedshjælpere. Generelt kan man sige, at jo kortere uddannelse man har, jo færre timer arbejder man om ugen. Ved en reduktion af antallet af deltidsstillinger til fordel for flere fuldtidsstillinger kunne man således øge udbuddet af plejepersonale uden at skulle uddanne flere personer. Tabel 5.7. Plejepersonalets beskæftigelsesgrad fordelt på uddannelsesgrupper Under 20 Timer/uge timer/uge timer/uge 37 timer/uge I alt Sygeplejersker Social- og Sundhedsassistent Social- og Sundhedshjælper De gamle social- og sundhedsuddannelser * * Ufaglærte I alt OBS: Det har ikke været muligt at opgøre beskæftigelsesgraden for de ansatte i Esbjerg Kommune, hvorfor de 1503 ansatte indenfor plejeområdet i Esbjerg Kommune ikke indgår i denne tabel. Esbjerg Kommune oplyser, at den gennemsnitlige arbejdstid for kommunens ansatte indenfor plejeområdet er 32 timer/uge. Heller ikke sygeplejersker ansat i private lægepraksisser og Holsted kommune kan opdeles efter beskæftigelsesgrad, svarende til i alt 132 ansatte. * For ansatte på SVS kan der ikke sondres mellem social- og sundhedsassistenter og sygehjælpere. Sygehjælpere tilhører egentlig gruppen af de gamle social- og sundhedsuddannelser. Fag og Arbejde - FOA har udarbejdet en rapport om deltidsarbejde. I rapporten konkluderes det, at ¾ af alle deltidsansatte FOA-medlemmer selv har ønsket at arbejde på deltid. Den sidste ¼ ønsker at arbejde fuld tid. 16 Overføres disse tal på Ribe Amt betyder det, at omkring social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælper og ansatte med de gamle social- og sundhedsuddannelser ønsker at forøge deres ugentlige arbejdstimetal. Det tyder således på, at der her ligger et vist potentiale til at forøge udbuddet af plejepersonale uden at øge dimensioneringen af uddannelsespladser. Spørgsmålet er, om arbejdsgiverne er interesserede i at give afkald på den fleksibilitet (mht. fx vagtplanlægning), det giver at have mange deltidsansatte. 16 Deltidsarbejde blandt FOA s medlemmer, FOA, I dette tal er medarbejdere i Esbjerg Kommune ikke indregnet, da den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i denne kommune er oppe på 32 timer. Når der tages højde for lavere timetal ved aften- og nattevagter, synes det ikke realistsik at forhøje medarbejdernes timetal i Esbjerg Kommune. 19