CYKELVIDEN. XHusk kryds i kalenderen til: Kan trafikspejl og rumleriller hjælpe mod højresvingsulykker?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "CYKELVIDEN. XHusk kryds i kalenderen til: Kan trafikspejl og rumleriller hjælpe mod højresvingsulykker?"

Transkript

1 CYKELVIDEN Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik Udgives af Dansk Cyklist Forbund i samarbejde med det danske Cykelnetværk Nr Årgang 8 - september 2009 INDEKS Kan trafikspejl og rumleriller hjælpe mod højresvingsulykker? Nyt Idékatalog sætter fokus på samspillet mellem cyklen og den kollektive trafik Få inspiration på den nationale cykelkonference Styr dig rundt i Ålborg Brug cykelhjelm, fordi vi elsker dig! En Cykelpolitik er blevet til i Frederiksberg Kommune Veloverstået cykelkampagne på skole i Århus XHusk kryds i kalenderen til: Den nationale Cykelkonference Konferencen afholdes den 28. og 29. oktober 2009 i Århus. Tilmeldingsfrist er den 23. september 2009 CYKELVIDEN - Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik V/ Dansk Cyklist Forbund Rømersgade København K Hjemmeside: Redaktør: Pablo Celis - Celis Consult Redaktion afsluttet: 4. september Kan trafikspejl og rumleriller hjælpe mod højresvingsulykker? af Morten Lasse Møller, Herlev Kommune Torsdag den 23. juli 2008 kl bliver en cyklist påkørt og dræbt af en højresvingende lastbil i krydset Mileparken-Hørkør/Lyskær i Herlev. Sandsynligvis var den 34 årige mandlige cyklist på vej ligeud i krydset ad Mileparken i retning mod vest, samtidig med en lastvogn med anhænger i samme retning gør klar til at foretage et højresving mod nord. Endnu en tragisk ulykke, der konkret har afstedkommet et forsøg med vejtekniske tiltag til at reducere højresvingsulykker mellem lastbiler og cyklister. Uheldet var startpunktet til en række overvejelser omkring eventuelle ændringer af selve krydsets indretning og funktion - herunder etablering af cyklistsignaler, seperate cyklistfaser, ændring af kantstensforløb og afstribning med blåt cykelfelt. En forsigtig vurdering efter granskning af politiets rapport var dog, at krydsets udformning og funktion ikke var den uheldsskabende faktor for uheldet. Overvejelserne førte derimod til Københavns Vestegns Politi og Herlev Kommunes aktuelle forsøg med trafikspejle og rumleriller imod højresvingsuheld, der nu er etableret i to forskellige kryds i Herlev. Forsøget med rumleriller på kørebanen er i omtalte kryds Mileparken-Hørkær/Lyskær, mens forsøget med trafikspejle er opsat to steder i krydset Herlev Ringvej-Herlev Hovedgade. Forsøg med rumleriller Meningen med de markante rumleriller langs den brede kantlinie ind mod cykelbanen og et rumlefelt inde i cykelbanen er, at øge opmærksomheden hos chaufføren i den højresvingende lastvogn ("hvorfor ryster min kaffekop?") og øge opmærksomheden hos den ligeudkørende cyklist ("skal jeg mon op fra mit tri-styr nu?"), INDEN de to trafikanter kører videre ud i krydset. Forsøg med trafikspejle Meningen med de højtsiddende trafikspejle er, at en chauffør i en lastvogn, der skal til at foretage et højresving, kan kigge i trafikspejlet ud for lastvognen og se hele den højre side af lastvognen og cykelstien og dermed få et samlet billede af om der kommer en cyklist rullende langs lastvognen eller ej. De to trafikspejle er opsat i højder på 3 og 4 m til midt spejl. På denne måde er spejlet mest synligt og brugbart for lastvognschaufføren. En cyklist kan dog orientere sig i spejlet, men tanken er stadigvæk at cyklisterne skal se sig over venstre skulder, inden de kører ud i krydset. Trafikspejlene blev opsat fredag den 6. marts og rumlerillerne blev fræset den 17. marts Forventet deadline for næste nummer: 9. oktober 2009 Fortsættes på side 2

2 God omtale Begge forsøg er blevet omtalt i flere medier - herunder på Kanal Sjælland og på TV-Lorry. Desuden er forsøget blevet omtalt i DTL-Magasinet, et månedsmagasin for Dansk Transport og Logistik og i andre magasiner for transport- og lastvognskørsel. På Herlev Kommunes hjemmeside under "Trafik og veje" er der oprettet et website med mulighed for, at kommentere begge forsøg og dermed være med til kvalificere brugen af trafikspejle og rumleriller. Vinkler Politiet indfaldsvinkel til forsøget var, at hvert uheld var og er, et uheld for meget. Politiet står ofte i den situation ved disse alvorlige uheld, at en cyklist/knallertkører ikke kan afhøres og at den enkelte politimand derfor skal prøve at bevise hvem/hvordan/hvorledes uheldsforløbet er sket ved afhøring af eventuelle vidner og andre tilstedeværende personer. For at undgå denne situation, er det forebyggende at foretrække, og her er f.eks. trafikspejle placeret strategisk rigtigt en god forebyggelse, idet begge parter bedre kan se hinanden. Rumlefelter ved vejens og stiens afslutning skal være med til at øge parternes opmærksomhed. Gevinsten for chaufføren er, at ved påbegyndt svingning, holder køretøjet lidt skråt og chaufførens syn ved egne spejle er derfor reduceret. Chaufføren kan da trods påbegyndt svingning stadig se en del af cykelstien ved at kigge i trafikspejlet. Ofte er politiet som fører af udrykningskøretøjer vidne til, at cyklister/knallertkører ikke hører eller ser udrykningskøretøjet, idet de ofte kører med musik i ørerne. Her kan trafikspejle måske også hjælpe til, idet et bagfrakommende køretøj kan blive mere synlig og nærværende i trafikspejlet overfor cyklisten/knallertkøren end ellers. En gevinst ved strategisk rigtigt placerede trafikspejle i kryds kan ligeledes være, at en chaufføren og cyklisten bliver mere opmærksomme på hinanden, hvilket kan være med til at forbedre trafiksikkerheden i krydset. Falder forsøget med trafikspejle heldigt ud vil vejafmærknings-bekendtgørelsens ordlyd vedr. trafiksspejle højst sandsynligt skulle ændres, idet " trafikspejle " indtil nu kun må benyttes ved udkørsler med dårlig oversigt. Trafikspejlet kan placeres på egen stander og hjælper lastbilchaufføren med at orientere sig ved højresving. Herlev Kommunes indfaldsvikel var at prøve "noget" andet, da højresvinguheld kan være uforklarlige og det kan være meget svært at vide hvad der egentligt førte til uheldet. Prøve "noget", der kan øge opmærksomheden hos begge parter. Både hos chaufføren oppe i den varme kabine og hos cyklisten med vinden i håret og øjnene fokuseret på asfalten. For måske skyldes manglende opmærksomhed parret med travlhed og "jeg har ret" - følelsen, at lastvognen og cyklen mødes uheldssvangert ude i krydset. Opsatte trafikspejle ændrer ikke på vigepligtsforholdene mellem en højresvingende lastbil og en ligeudkørende cyklist. Det er stadig den højresvingnede lastbil, der ikke må være til ulempe for ligeudkørende cyklister (Færdselslovens 26, stk 6). Af Projektleder Morten Lasse Møller Herlev Kommune Især under svingningsmanøvren er trafikspejlet særligt nyttigt. Når forvognen knækker er der ellers intet udsyn mod cykelstien fra lastbilens førerhus eller spejle. 2

3 Kort nyt & landet rundt Randers sætter strøm til cyklisterne El-cykler skal lokke pendlerne i Randers op på den to-hjulede i stedet for at tage bil, bus eller tog på arbejde. Det er bare én af tankerne i en ny stor satsning, der skal gøre Randers til Cykelby. Derfor har byen søgt om penge til forskellige projekter via Vejdirektoratets cykelpulje. Helt konkret skal der findes 5-10 pendlere, der har mere end 7 kilometer mellem hjem og arbejde, fortæller Mogens Nyholm, radikal formand for Randers Miljø- og Teknikudvalg: -Der er mange der ikke cykler, fordi de synes det er for hårdt. Til dem siger vi - prøv en elcykel, så kan de gå over til en almindelig cykel efterfølgende, siger Mogens Nyholm. Dem, der kommer med i forsøget får en elcykel stillet til rådighed mod, at de bl.a. fortæller om deres motionsvaner. Nyt idékatalog sætter fokus på samspillet mellem cyklen og den kollektive trafik Af Jan Jørgensen - Trafikstyrelsen Det skal være mere attraktivt at kombinere cyklen og den kollektive trafik. Et nyt idékatalog fra Trafikstyrelsen sætter fokus på bedre samspil mellem de to transportformer. Især med fokus på samspillet mellem cyklen og toget ved de større trafikknudepunkter. Idékataloget udkom i august 2009, og er en udløber af Transportministeriets cykelstrategi fra 2007, og er udarbejdet i samarbejde med Dansk Cyklist Forbund, Movia, DSB, Metroselskabet, Midttrafik samt Århus, Odense og Københavns kommuner. Cyklen den fleksible medspiller På 10 minutter kan man til fods typisk tilbagelægge omkring 700 meter (målt i luftlinieafstand), mens man på cykel nemt kan nå omkring tre gange så langt på samme tid. Det betyder at cykeloplandet er otte gange så stort som gangoplandet. Om grunden til, at pendlerne er målet for elcykler, siger Mogens Nyholm: -Vi vil gerne forbedre folkesundheden, vil vil have en mere miljørigtig transport og så vil vi gerne mindske trafikken i Randers by. Cykelturisme er blevet milliard-forretning Cykelturister er blevet en milliard-forretning. Sidste år brugte de to-hjulede turister 3,8 milliarder kroner herhjemme. Det tal skal gerne vokse de kommende år, hvor en lang række turist- og brancheorganisationer samt Århus Universitet satser på at skaffe Danmark den gule førertrøje inden for cykel-turisme. Det skal ske med projektet Den Gode Cykeloplevelse. projektet får 2,6 millioner kroner i støtte fra Erhvervs- og Byggestyrelsen, og der er nok at tage fat på. Hver femte togpassager cykler allerede til stationen, og endnu flere kunne med fordel kombinere cyklen og toget. Ikke mindst i den anden ende af togrejsen, hvor kun omkring 5% cykler mellem stationen og destinationen. Mange steder er der også potentiale for et bedre samspil mellem cyklen og bussen. Især i områder, hvor der er lidt længere afstand mellem stoppestederne. - Vi skal udvikle cykelturismen ved at imødekomme flere af cykelgæsternes ønsker, siger direktør i Dansk Cyklist Forbund Jens Loft Rasmussen til nyhedsbrevet Take Off. Han peger eksempelvis på, at Danmark har kilometer cykelruter, men der mangler bedre skiltning og bedre muligheder for at få cyklen med offentlig transport. Fra dør til dør med cykel og tog Bedre samspil handler ikke kun om de rigtige cykelstativer de rigtige steder, men også om hurtige og sikre cykelveje, tryghed, oprydning, cykelmedtagning, pendlercykler mv. Fortsættes på side 4 3

4 Kort nyt & landet rundt Pulje til mere cykeltrafik 2009 for ansøgninger er udløbet Ansøgningsfristen for den statslige Pulje til mere cykeltrafik udløb den 17. august 2009 og Vejdirektoratet har modtaget 133 ansøgninger. Ansøgningerne har en samlet projektsum på ca. 1 mia. kr., med varierende ansøgte tilskudsandele. Ansøgningerne fordeler sig på: ansøgninger fra 64 kommuner - 11 ansøgninger fra 9 virksomheder - 10 ansøgninger fra 6 organisationer - 3 ansøgninger fra 2 forskningsinstitutioner - 1 ansøgning fra en region Det er helt afgørende, at brugerne er tilfredse med løsningerne. Derfor er cykeltogpendlere blevet spurgt om, hvad der i deres øjne karakteriserer det gode samspil. Der er gennemført fokusgruppeinterviews med 72 cykel-togpendlere fra større stationer i det meste af landet. Cogita har stået for både rekruttering af cyklister og afholdelse af fokusgruppeinterviews. Fokusgruppernes ønsker og idéer har været en inspirationskilde, men ikke en facitliste eller begrænsning for indholdet i idékataloget. Eksisterende viden og erfaringer inddrages også, og i ord og billeder præsenteres idéer til det gode samspil på hele rejsen fra dør til dør. Idékataloget kan læses på hvor der også er mulighed for at bestille trykte eksemplarer. jeg vil ikke køre forbi stationen, der er noget psykologisk i det. Jeg vil ikke køre forbi og så gå tilbage, det skal være på vejen derhen, at jeg parkerer cyklen citat; mand fra Odense. Vejdirektoratet er i gang med at gennemgå samtlige ansøgninger til brug for en indstilling med efterfølgende politisk behandling. Konkurrence om ny bycykel Det københavnske by-cykler skal skiftes ud, så nu udskriver Københavns Kommune en konkurrence om, hvordan fremtidens bycykel skal se ud - og hvordan systemet med de gratis cykler skal fungere. - Fremtidens bycykel starter med de gode idéer. Derfor håber jeg, at konkurrencen kan give os gode svar på, hvordan en ny bycykel ser ud og fungerer i en storby, hvor 37% af alle ankommer til arbejde eller uddannelse på cykel, siger den radikale teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam. Efter planen skal de nye bycykler se dagens lys om tre år. Kilde: dr.dk 01. sep Direkte fra stinettet til cykelparkeringen. De karakteristiske røde hollandske cykelstier fører direkte ind i den overdækkede cykelparkering foran Groningen Centraal Station, hvor der cykelparkering til mere end cykler. Der er samtidig skabt en sammenhængende plads foran stationen. 4

5 Nye publikationer Effektkatalog Viden til bedre trafiksikkerhed Kan jeg medvirke til at redde liv i trafikken? Svaret er ja, og det er nu blevet nemmere. Trafitec har for Vejdirektoratet udarbejdet et effektkatalog med 62 tiltag, som kommuner, Vejdirektoratet og Transportministeriet kan gennemføre. Kataloget giver svar på, hvordan tiltaget virker på trafiksikkerheden og hvornår det kan betale sig at gennemføre. Og hvor mange trafikdræbte og -kvæstede tiltaget kan forebygge på landsplan. Trafitec har med baggrund i effektkataloget udarbejdet et regneark, der viser for hver enkelt af de 98 danske kommuner, hvad 27 vejtekniske, 5 kampagnemæssige og 2 organisatoriske tiltag potentielt kan give af sikkerhedsforbedringer på kommuneveje. Kun lønsomme tiltag er vist. Og man kan erfare i hvilke kryds og på hvilke vejstrækninger, det kan betale sig at etablere de vejtekniske tiltag og hvad man kan forvente at få ud af det, rent sikkerhedsmæssigt. Hent hele publikationen på: Ny Cykelstihandlingsplan for Ålborg Kommune Aalborg Kommune har vedtaget en Cykelstihandingsplan for 2009 med særligt fokus på gode og sikre muligheder for at transportere sig på cykel. De nuværende cyklister skal fortsat se cyklen som et godt transportmiddel, og der skal tiltrækkes nye cyklister Investeringerne i cykeltrafik skal give gode rammer for borgerne i byerne såvel som i landdistrikterne. Investeringerne skal desuden ses som en investering i borgernes sundhed. Cykelstihandlingsplanen rækker frem mod år 2020 og danner grundlag for planlægningen på cykelområdet de kommende 4 år. Få inspiration på den nationale cykelkonference 2009 i Århus På årets cykelkonference i oktober i Århus sætter Vejdirektoratet cyklens rolle i en grøn transportpolitik på dagsordenen. Den oktober afholder Vejdirektoratet cykelkonference i DGI-huset i Århus. Konferencen arrangeres i samarbejde med Dansk Cyklist Forbund, Århus Kommune og Vej-EU. Cykelkonferencen er et led i Transportministeriets cykelstrategi og sætter i år fokus på cyklens rolle i en grøn transportpolitik. Konferencen vil bygge videre på den viden, der blev præsenteret på cykelkonferencen i Odense i 2008, samt give idéer og en lang række eksempler på initiativer og projekter, der kan fremme cykling. God mulighed for at udveksle erfaringer Cykelkonference varer to dage og vil omfatte en række indlæg fordelt på sessioner og workshops. Konferencen, der også tilbyder en cykeltur rundt i Århus for at blive inspireret af kommunens arbejde på cykelområdet, giver god mulighed for at udveksle erfaringer mellem myndigheder, organisationer, virksomheder og rådgivere. Der vil bl.a. være indlæg inden for følgende temaer på konferencen: Cykelparkering Samspil mellem cykler og offentlig transport Cykelpuljen 2010 Cyklen i byplanlægningen Vejregler for cyklister ITS-løsninger for cyklister Sikkerhed Cykelhjelm og kommunernes rolle Børn og unge - skolevejsanalyser Cykling på arbejdspladsen Rekreativ cykling. Holland, som er en af verdens førende cykelnationer, kommer med deres viden. Der vil også være mange gode eksempler fra de danske kommuner. Cyklen som fremtidens transportform vil blive perspektiveret af en fremtidsforsker. Praktiske oplysninger Tilmelding kan ske via VEJ-EU s hjemmeside. Sidste tilmeldingsfrist er onsdag d. 23. september Se det foreløbige program på hjemmesiden. Endeligt program vil foreligge ca. 1. september Mulighed for udstilling Der vil være mulighed for at stille mindre udstillinger op, standere med brochurer, plancher mv. Har du interesse i at komme med en udstilling eller lignende skal du kontakte Mette Dam Mikkelsen, 5

6 Styr dig rundt i Indvielsen af bycykelordningen blev markeret ved et arrangement i byen, som bl.a. indeholdte en bycykelparade hvor alle 135 bycykler i samlet flok drog ud på deres jomfrurejse. Aalborg Af Malene Kofod Nielsen - Ålborg Kommune Aalborg har i sommeren og foråret lanceret en række cykelprojekter, der på hver deres måde skal forbedre forholdene for cyklisterne og ikke mindst skabe fokus på cyklisme i Aalborg. Et af projekterne har omhandlet etableringen af Ålborgs første bycykelordning. Bycykler i byen Med indvielse af bycykelordningen d. 4. juli 2009 tilsluttede Aalborg sig rækken af bycykelbyer. Vattenfall er hovedsponsor for bycykelordningen, der er blevet til som en del af det EUstøttede projekt ARCHIMEDES, som fokuserer på bæredygtig og energirigtig transport i byer. Bycyklerne er gratis at bruge og lånes ved at man putter en 20 er i en møntlås. Efter turen stilles cyklen tilbage i stativet og man får 20 eren retur. Målgruppen er studerende, turister og andre med et spontant transportbehov i byen. Derfor er lånesystemet simpelt og fleksibelt og cyklerne lette at gå til. Bycykelstationerne er designet med en høj stander, der gør det lettere at finde stativerne. Gode cykler på synlige steder Bycyklerne i Aalborg er som den første bycykelmodel i Danmark udstyret med aluminiumsstel og har ikke pladehjul, men rigtige egerhjul. Det giver en lettere cykel med bedre køreegenskaber. Samtidig er cyklerne udstyret med 3 gear, cykelkurv, lygter samt fod- og forbremse. En let aluminiumsmodel med et højt udstyrsniveau er valgt for at give brugerne en oplevelse af, at bycyklen (og cyklen generelt) er et komfortabelt transportmiddel, der kan være et reelt alternativ til bilen. Der er i alt 19 bycykelstationer, hvor den største har plads til 20 cykler, mens de mindste har plads til 6 cykler. Bycykelstationerne er placeret ved turistattraktioner og knudepunkter, hvor de er synlige og lette at finde. Bycykelstationerne er i et helt nyt og stilrent Aalborg design, der ud over at pynte, også gør bycykelstativerne lette at finde i gadebilledet. Stativerne er designet som enkelte standere med plads til 2 cykler, dermed bliver det let at operere med forskellige stationsstørrelser samtidig med, at stativerne er lette og elegante. Cyklerne i brug ved Aalborg Havnefront. Første sommer med bycyklerne Bycyklerne har været flittigt benyttet af turister og byens borgere i sommerens løb. Det meget fleksible system, hvor det er let at komme til at bruge cyklerne betyder, at cyklerne er meget i brug. De første tællinger peger i retning af, at cyklerne mindst er ud at cykle 1 gang dagligt. Ulempen ved systemet er, at der kan opstå problemer med vildfarne bycykler, som ikke kommer tilbage til stationerne. De første erfaringer er dog, at folk har været flinke til at give meldinger om vildfarne cykler. Det er sket gennem hjemmesiden en telefonsvarer eller en smsservice. AFA JCDecaux der har driften af bycyklerne har hurtigt fået de vildfarne cykler tilbage i stativerne igen til glæde for den næste bycyklist. Af Malene Kofod Nielsen Ålborg Kommune Trafik & Vej Trafik og vejmyndighed Tlf

7 Brug cykelhjelm, fordi vi elsker dig En cykelhjelm til mor fordi jeg elsker dig. Af Malene Kofod Nielsen - Ålborg Kommune I maj måned løb Aalborg Kommunes cykelhjelmskampagne af stablen. Kampagnen var blevet til i et samarbejde mellem Aalborg Kommune, Nordjyllands Politi og Dansk Cyklistforbund. Budskabet var enkelt og positivt: Vi, din familie, børn og venner elsker dig Brug cykelhjelm, fordi vi elsker dig. Dermed ønskede kampagnen at understrege, at trafiksikkerhed dybest set ikke handler om ulykke og død, men derimod om, at vi skal passe på os selv og hinanden. Kampagnen, bestod af en række events og fokuserede på at bruge utraditionelle virkemidler for at nå de aalborgensiske borgere. Cykelhjelmen som kærlighedserklæring Første event foregik i 8 børnehaver i Aalborg Kommune. Børnehaverne havde fået en cykelhjelm til hvert barn. Hjelmen var pakket ind som gaver med til-og-fra-kort ved, så barnet kunne forære hjelmen til én, de holdte af, og som ikke brugte cykelhjelm, eksempelvis far eller mor. Kortene på gaverne havde en fortrykt besked: Gaven er til dig fordi jeg gerne vil passe på dig og fordi jeg elsker dig. Ved at uddele hjelmene i institutionerne var der fokus på at bruge relationen mellem barnet og modtageren de fik hjelmen, fordi barnet gerne ville passe på dem. I kampagnefilmen bliver der uddelt gratis cykelhjelme til overraskede cyklister. Der uddeles cykelhjelme og skrives hilsner. Film med humor Som et nyt kampagnevirkemiddel blev der produceret en såkaldt viralfilm sammen med Nordjyllands Politi. Den formidler på en humoristisk måde, at vi skal passe på hinanden og bruge cykelhjelm. Filmen kan stadig ses på nettet og uden at plottet afsløres, kan det røbes, at den indeholder politibetjente, overraskede cyklister, knus og uddeling af cykelhjelme. I løbet af godt en uge blev filmen set af over mennesker, hvilket på et tidspunkt gjorde filmen til den næst mest sete på youtube. Filmen blev debatteret af flere tusind mennesker og opnåede overskrifter i de landsdækkende aviser. Gennem sin utraditionelle vinkel åbnede filmen for en international debat omkring politiets rolle og trafiksikkerhed generelt, ligesom budskabet nåede ud til rigtig mange. Til dig fra mig Ud over en god mængde regn var der også kærlighed og knus i luften på limfjordsbroen onsdag d. 6. Maj, hvor der blev uddelt gratis cykelhjelme. En lokal cykelhandler var så begejstret over initiativet, at han gik ind i kampagnen og sponsorerede 1000 cykelhjelme til de aalborgensiske cyklister. Dermed var der 1000 travle morgencyklister, som blev mødt med knus og gratis cykelhjelme. Endelig var der endnu en uddeling af cykelhjelme i Aalborg midtby. Ved denne event blev der uddelt 100 cykelhjelme. Hjelmene var igen pakket ind, med det kærlige budskab om at tage en hjelm med hjem til en du holder af. Der foretages løbende tællinger, for at følge udvikling af brugen af cykelhjelm. En tælling i slutningen af maj mellem kl.7 og 8 om morgenen på Limfjordsbroen viste, at 37 % af alle cyklister bar cykelhjelm. Kønsmæssigt var det kvinderne, der var bedst til at tage hjelmen på, med 45 % af kvinderne, mens tallet for mændene var 29 %. Der er lavet endnu en registrering i slutningen af august, som viser at 44 % af alle, der cykler over Limfjordsbroen om morgenen fra kl. 7 til 8 bruger cykelhjelm. Fordelt på kønnene er mændene blevet meget bedre, 39 % af alle mænd bruger cykelhjelm, mens tallet for kvinderne er steget til 48 %. Til sammenligning viste Rådet for Større Færdselssikkerheds registrering af hjelmbrug i Aalborg Centrum i 2006 og 2008 hjelmbrug på hhv. 5% og 6% af alle cyklister. Af Malene Kofod Nielsen Ålborg Kommune Trafik & Vej Trafik og vejmyndighed Tlf

8 Kort nyt & landet rundt Sort på hvidt: Cykelstier er en bedre forretning end nye veje Med det nye cykelregnskab dokumenterer Københavns Kommune, at ombyggede lyskryds, cykelstier og -broer er sundere investeringer end at bygge nye veje til biler. Københavns Kommune har udviklet en metode til at fastslå, om trafikinvesteringer betaler sig. Den er baseret på principperne i Transportministeriets manual for samfundsøkonomiske beregninger. Med den vil kommunen fremover kunne sætte tal på, hvor god en forretning det faktisk er at tilgodese cyklister frem for bilister. Det har hidtil ikke været muligt med Transportministeriets eksisterende manual, siger teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam (R). En samfundsøkonomisk analyse indgår ofte i det politiske beslutningsgrundlag forud for trafikinvesteringer. Men Transportministeriets manual indeholder ikke en metode for cykler. Det er problematisk for en hovedstad, med cykler, indbyggere, og hvor 37 procent af alle ankommer til arbejde og uddannelse på cykel. Foreløbig er metoden testet på to projekter: Bryggebroen og krydset Gyldenløvesgade /Søgade. Men i fremtiden vil den blive brugt til at vurdere større cykelprojekter. For konklusionen er klar: Investeringerne er særdeles fornuftige og har en tilsvarende eller bedre forrentning end aktuelle anlægsprojekter som eksempelvis udvidelsen af motorvejen rundt om Roskilde og opgraderingen af jernbanen mellem København og Ringsted. Cyklen er uden sammenligning det mest foretrukne transportmiddel i København. Dét er et kæmpe plus for byen. Derfor er det tvingende nødvendigt, at vi tilgodeser cyklisterne, når vi investerer i fremtidens København, siger Klaus Bondam. Ifølge Politiken er Københavns Kommune kommet frem til, at hver kilometer, københavnerne tramper i pedalerne, giver samfundet en gevinst på 1,22 kroner. Omvendt koster det samfundets fælleskasse 69 øre for hver kilometer asfalt, hovedstadens bilister lægger bag sig. Beregningerne inkluderer blandt andet prisen for at vedligeholde vejene og sundhedsgevinsterne ved at få sved på panden på cykelstien. Kilde: Ingeniøren.dk den 03. juni 2009 En cykelpolitik er blevet til i Frederiksberg Kommune Af Lone Andersen - Frederiksberg Kommune Grundlaget for udarbejdelsen af en cykelpolitik for Frederiksberg Kommune blev dannet tilbage i 2004, da kommunen kom med i et EU-projektet UrBike, hvor formålet var at fremme cyklisme i byer. De deltagende byer/kommuner havde hver især lokale projekter. På Frederiksberg var det lokale projekt udarbejdelsen af et cykelregnskab, så vi kunne få et overblik over cykeltrafikken i kommunen. Cykelregnskabet indeholder mange forskellige data, f.eks. cykeluheld, antal cyklister talt udvalgte steder, cykelparkering, cyklens andel af ture osv. Derudover er cyklister i kommunen blevet spurgt om deres holdning til cykelforholdene på Frederiksberg. Det handler for eksempel om sikkerhed og tryghed, begrundelser for at cykle, hvad generer dem, når de cykler, brug af cykelhjelm osv. Der blev lavet et cykelregnskab for 2004, og ét samlet cykelregnskab for 2005 og Med al den viden cykelregnskaberne havde givet var grundlaget i orden til at gå i gang med udarbejdelsen af en cykelpolitik for kommunen. Første skridt var at invitere interesserede cyklister til et visionsmøde. Der mødte 22 cyklister op, som meget aktivt kom med input til visioner. Alle disse input blev bearbejdet, og næste skridt var afholdelse af to workshops. Den ene for skolerne i kommunen, og den anden for repræsentanter for Dansk Cyklist Forbund, politiet, de store uddannelsesinstitutioner samt kommunens ældreråd og handicapråd. På begge workshops blev interessenterne præsenteret for cyklisternes vision samt kommunens oplæg til målsætninger. Disse blev diskuteret, og interessenterne kom på den baggrund med forslag til forskellige indsatsområder og handlinger, der kan iværksættes for at nå målsætningerne. Et par måneder senere var interessenterne med undtagelse af skolerne igen indkaldt til et møde. Her blev de præsenteret for et oplæg til en cykelpolitik for Frederiksberg Kommune, og havde mulighed for at kommentere indholdet. Kommunen har på den måde forsøgt at sikre sig at alle erfaringer, synspunkter og ideer kom med i arbejdet med cykelpolitikken. Indhold - indsatsområder Visionen i cykelpolitikken er, at udvikle og bevare Frederiksberg Kommune som Danmarks mest cyklende by, og den gælder frem til Cykelpolitikken udpeger syv overordnede indsatsområder: 1. Fremkommelighed 2. Sikkerhed og tryghed 3. Fysiske anlæg - stier, parkering og vedligehold 4. Kombinationsrejser 5. Børn på cykel 6. Information, kampagner og dialog med cyklister 7. Opfølgning og forhold til anden planlægning Inden for hvert af disse indsatsområder er der opstillet forslag til målsætninger, indikatorer og resultatmål. Resultatmålene er målsætningerne omsat til målbare resultater. Dette betyder, at hvis eller når cykelpolitikken skal revideres, kan målsætningerne i princippet bevares, mens resultatmålene blot skal justeres. Fortsættes på side 9 8

9 Kort nyt & landet rundt København tager førertrøjen! Borgerne i København cykler mere og mere, mens resten af landet hopper af jernhesten. Og halvdelen af alle cykelture i Danmark er under tre kilometer. Tricket er at få cyklisterne til at føle sig velkomne, siger ekspert I København cykler man længere og længere, selvom man i resten af landet stadig oftere vælger cyklen fra. Dermed beviser byen, at en målrettet indsats kan vende vinden på cykelstierne. I 2008 blev der i København i gennemsnit cyklet 1,17 mio. kilometer på en hverdag. Det er en stigning på mere end en fjerdedel på 10 år. I samme periode har hele landet oplevet et fald på 4 % i cyklismen. Når Københavnerne cykler stadig mere, er det fordi byen satser på de tohjulede, når man planlægger infrastruktur og parkeringsforhold, siger Jens Troelsen, lektor på Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet. For mens København triller derudaf, har Århus efter mange års tilbagegang, kun set en beskeden fremgang på omkring fem procent i perioden »Det beviser, at det kan betale sig at satse på cyklerne. For der er ikke lavet nævneværdige tiltag i Århus. Men det er der derimod i København og Odense. Ser man på Odense, så lykkedes det at skabe en fremgang på 20 % i cyklismen på blot fire år fra 1999 til 2003,«siger Jens Troelsen. En af de største barrierer for at cykle er, ifølge Jens Troelsen, folks vaner. Her er sundhedsfordelene ved cykling et stærkt argument. Men først skal folk føle sig trygge og velkomne på byens cykelstier, forklarer han. Politikken blev behandlet politisk inden den blev sendt i høring i efteråret Kommunen modtog ni høringssvar, og flere af svarene gik på at ambitionsniveauet burde hæves. Da cykelpolitikken blev vedtaget den 22. juni 2009 af Frederiksberg Kommunes Kommunalbestyrelse var ambitionsniveauet hævet på følgende områder: - Cyklisternes følelse af sikkerhed i trafikken - Skoleelevers anvendelse af cykelhjelm - Cyklisternes tilfredshed med vedligeholdelsen af cykelstinettet - Cyklisternes tilfredshed med antallet af cykelparkeringspladser - Forældres tilfredshed med kommunens sikring af skolevejen - At alle skoler skal formulere en trafikpolitik - At alle skoler er synliggjorte gennem afmærkning, skiltning m.m. Cykelhandlingsplan under udarbejdelse Vedtagelsen af cykelpolitikken betød startskuddet for udarbejdelsen af en cykelhandlingsplan, som skal beskrive hvilke konkrete handlinger, der skal gennemføres for at nå målene i cykelpolitikken. Der er allerede nu gennemført fokusgruppeinterviews med cyklister. Der var en overvældende interesse for at deltage, og pladserne blev hurtigt optaget, hvilket var meget positivt. Der er desuden gennemført workshops for henholdsvis interne og eksterne interessenter. Den interne workshop med deltagelse af bl.a. repræsentanter for klima, sundhed, skoler og HR. I workshoppen for eksterne interessenter deltog repræsentanter for Dansk Cyklist Forbund, politiet, store uddannelsesinstitutioner, handelsforeningen, samt Frederiksberg Kommunes ældreråd og handicapråd. Deltagerne har givet udtryk for, at det var dejligt med faglighed på tværs af forvaltninger og organisationer, og at workshoppen var mere spændende at deltage i end de havde forventet på forhånd. Vi har derfor gode forventninger til det videre arbejde. Her planlægges interessenterne inddraget igen, når der foreligger et udkast til en cykelhandlingsplan. I det hele taget er det vores ambition at fortsætte inddragelsen og samarbejdet på tværs af forvaltningerne og med de eksterne interessenter, da vi tror på, at vi sammen kan nå længere. Af Lone Andersen Frederiksberg Kommune største blokade er inde i folks hoveder. Specielt for inkarnerede bilister er det følelsen af utryghed i trafikken, der afholder dem fra at cykle. Derfor kan små tiltag som at trække cykelstierne op med blå gennem krydset betyde meget. Dermed signalerer man nemlig, at byen tilgodeser cyklister,«siger han. Og, når først folk har fået smag for at cykle, vil mange familier opdage, at de faktisk sparer tid ved at stille bilen, siger han. Jens Troelsen mener, at der stadig er masser af ture som danskerne med fordel kunne cykle. Han peger på, at de fleste ture som danskerne kører, er meget korte.»halvdelen af alle ture i Danmark er jo under tre kilometer. Blandt de ture er det kun en fjerdedel, der foregår på cykel. Så der er et kæmpe potentiale for at fremme cyklismen,«siger han og tilføjer, at der skal handling til, hvis ikke man vil tabe næste generation på gulvet. Kilde: Samvirke.dk - juli

10 Veloverstået cykelkampagne på skole i Århus Af Marie V. Magni - Veksø A/S Helt nye cykelstativer, en luftpumpe, en cyklisttæller - og en vejbane forbeholdt de 2- hjulede! Sådan så den fagre nye verden ud for eleverne på Gammelgaardsskolen i Århus, da de mødte i skole mandag morgen d. 31. august. Kampagnen sluttede fredag d. 4. september. Et godt samarbejde Cykelugen er et skoleeksempel på, at det betaler sig at samle kræfterne. Kampagnen var arrangeret af Århus Festuge i samarbejde med Gammelgaardsskolen, Århus Cykelby, Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø, Magistratsafdelingen for Børn & Unge, firmaet Veksø og Østjyllands Politi. Aros, Århus' nye cyklismetæller vakte stor interesse hos elever og forældre på Gammelgaardsskolen. Tælleren er tegnet af Århus Kommune og produceret af Veksø. sætter synlige spor De forskellige initiativer gav bonus fra dag ét. Ikke mindst for morgentrafikken. Den normalt så tæt trafikerede vej foran skolen var nemlig blevet ensrettet og halvdelen af vejen overdraget skoleeleverne. Det betød, at børnene nemt og trygt kunne færdes på vejen foran skolen. Ingen overhalende biler, ingen trængsel eller kampe om at finde p-plads til at sætte poderne af foran skolen. Kort sagt: bedre plads og mere synlighed for cyklisterne. Premiere på cykelparkering! En del af den nyerhvervede plads fik helt ny betydning for cyklisterne. En afsætningslomme blev nemlig forvandlet til cyklistvenligt område, hvor der var plads til ikke bare én, men en lang række smukke svaner. Århus Cykelby havde taget initiativ til at teste en ny type cykelstativer, der ikke er set før. Navnet er Swan - svanen - opkaldt efter deres form - og som er en ny måde at parkere på. En måde, der med garanti giver cykeltyve grå hår i hovedet. Stativet er så sindrigt indrettet, at har du først låst din cykel, skal stativet op med rode, hvis du vil ha' cyklen med uden at låse den op. Sammen med cykelstativerne opstillede Århus Cykelby også en cykelpumpe og en såkaldt cyklisttæller, der registrerer cyklister, der passerer. Funktion og design i balance! Swan, det nye cykelstativ i brug for første gang Nummer og hva' så? Det er rart at blive set, når man er cyklist. Sikkerheden øges, når synligheden forbedres. Men hvad med motivationen? Gør det nogen forskel, at der er spot på, når du cykler? At dømme på elevernes reaktion på cyklismetælleren er svaret: ja! Hvorfor? Fordi det ganske enkelt er sjovt, når man kan se, hvor mange der er cyklet i skole samme dag som én selv, og at man har bidraget til det samlede antal. Med cyklisttælleren får dagens små cykelhelte med andre ord vished for, at der er nogen, der opdager de daglige anstrengelser. Og skolen får en bedre status over elevernes transportvalg. Og hvad nu? Initiativet fik mange positive tilkendegivelser fra både elever og forældre. Mange forældre benyttede bl.a. initiativet som en kærkommen lejlighed til endelig af få gang i cykleriet. Cykelugen skal nu evalueres, og når resultatet foreligger, vil skolelederen for Gammelgaardsskolen overveje, hvordan de vil arbejde videre med at fremme elevernes brug af ben og cykel i stedet for bagsædet af bilen. Pump, luftpumpe produceret og leveret af Veksø Af Marie V. Magni Mobilitets- og Kommunikationskonsulent Veksø A/S Telefon:

11 URBAN CYCLE SOLUTIONS cykelstrategi borgerinddragelse mobilitet cyklismeprodukter cykelparkering cykelhandleplan Skal du være med? cykelregnskab infrastruktur cyklismeprodukter cyklisttæller så Har du brug for at komme videre med fremme af cyklisme?

f f: fcykelpolitikken2012-20

f f: fcykelpolitikken2012-20 -20 f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel transportform, som medfører uafhængighed for den enkelte

Læs mere

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013 TEKNIK OG MILJØ Cykelregnskab 01 Solrød Kommune kommune - februar 013 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 3 Datagrundlag... 3 Vilkår for cykeltrafikken... 4 3.1 Cykelstier... 4 3. Cykelparkering... 5 4 Cyklisters

Læs mere

Tag en ide, du har hørt/fået i dag og kvalificer den på de næste ti minutter. Udfyld så meget du kan nå.

Tag en ide, du har hørt/fået i dag og kvalificer den på de næste ti minutter. Udfyld så meget du kan nå. Tag en ide, du har hørt/fået i dag og kvalificer den på de næste ti minutter. Udfyld så meget du kan nå. 1. Få personer med balanceproblemer til at cykle på 3-hjulet el-cykler frem for ikke at cykle eller

Læs mere

Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune.

Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune. Punkt 12. Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune. 2013-3793. Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender Cykelhandlingsplan 2013, der afløser Cykelstihandlingsplan

Læs mere

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune FORSLAG Cykel- og stipolitik En politik for cyklisme og stier Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse En kommune i bevægelse... 3 Formål og vision... 5 Formålet med en cykel- og stipolitik... 5 Hvordan bruges

Læs mere

Helsingør Kommunes første cykelregnskab - 2009. Forord. Indhold:

Helsingør Kommunes første cykelregnskab - 2009. Forord. Indhold: Cykelregnskab 2009 Forord Helsingør Kommunes første cykelregnskab - 2009 Vi er ambitiøse i Helsingør Kommune! I 2012 skal vi have 25% flere cyklister i kommunen. Ambitiøse mål kræver seriøse initiativer.

Læs mere

Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde

Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde Projektbeskrivelse 1. Projekttitel Cykelparkering ved Esbjerg Banegård og i Esbjerg

Læs mere

Indledning. Indledning Frederiksberg Kommunes cykelregnskab

Indledning. Indledning Frederiksberg Kommunes cykelregnskab Cykelregnskab 2012 2 Indledning Frederiksberg Kommunes cykelregnskab 03 Status på cykeltrafik 2012 på Frederiksberg 04 Nøgletal for cykeltrafikken på Frederiksberg 06 Cykelforhold på Frederiksberg 08 Cyklisterne

Læs mere

CYKELPOLITIK for første gang

CYKELPOLITIK for første gang CYKELPOLITIK for første gang Planlægger Niels Jensen og planlægger Maria Helledi Streuli, Plankontoret, Vej&Park, Københavns Kommune. (nijen@btf.kk.dk/maste@btf.kk.dk). Københavns Kommune udgav i 2002

Læs mere

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011 Cykelpolitik 2011-2020 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Vision for 2020...5 4. Målsætninger....6 5. Indsatsområder.....................................

Læs mere

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring Cykelregnskab 21 Forslag Udsendt i offentlig høring 13.4.211-11..211 Cykelregnskab 21 Indhold Cykelregnskab 21 Hvor meget cykler svendborggenserne? Hvorfor cykler svendborgenserne?...og hvorfor ikke? Cykling

Læs mere

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! Side 1/6

Læs mere

Cykelpolitik 2013-18

Cykelpolitik 2013-18 Cykelpolitik 2013-18 2 02 Forord 03 Status for cykeltrafikken i Frederiksberg Kommune 2012 06 Vision, mål og indsatsområder 07 Indsatsområde 1: Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister 09 Indsatsområde

Læs mere

8000 fordele ved at cykle. Lancering af Århus Cykelby Efterår 2009

8000 fordele ved at cykle. Lancering af Århus Cykelby Efterår 2009 8000 fordele ved at cykle Lancering af Århus Cykelby Efterår 2009 Indhold Baggrund Formål Århus Cykelby Vanehjulet Formål Lanceringskampagne Målsætninger Kampagnestrategi Mediestrategi Kreativt koncept

Læs mere

Cykelhandlingsplan 2010-2012

Cykelhandlingsplan 2010-2012 Cykelhandlingsplan 2010-2012 2 Frederiksberg Kommunes Cykelhandlingsplan Indledning... 3 Baggrund for cykelhandlingsplanen... 3 Udarbejdelsen af cykelhandlingsplanen... 3 Indsatsområde 1: Fremkommelighed...

Læs mere

Abstrakt. CIVITAS ARCHIMEDES projektet og cykeltiltag. Cykelpendlerruter et højklasset netværk

Abstrakt. CIVITAS ARCHIMEDES projektet og cykeltiltag. Cykelpendlerruter et højklasset netværk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Cykling på Frederiksberg. v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009

Cykling på Frederiksberg. v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009 Cykling på Frederiksberg v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009 Frederiksberg - fakta 93.000 indbyggere 8. største kommune Danmarks tættest

Læs mere

CYKELREGNSKAB 2009 1

CYKELREGNSKAB 2009 1 CYKELREGNSKAB 2009 1 INTRODUKTION 3 CYKELTRAFIK I SILKEBORG 3 CYKLENS ANDEL AF TURE 3 ÅRSDØGNTRAFIK 3 INFRASTRUKTUR 4 CYKELSTINETTET 4 CYKELPARKERING 4 TRAFIKSIKKERHED 5 BORGERUNDERSØGELSE 2009 6 HVEM

Læs mere

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Tekst til ansøgningsskema: Projektet: Projektets titel: Projektets hovedformål: Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Hovedstadsregionen skal være verdens bedste cykelregion med et højklasset

Læs mere

Trafikpolitik Kongerslev Skole

Trafikpolitik Kongerslev Skole Trafikpolitik Kongerslev Skole Indholdsfortegnelse Kongerslev Skole Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 12 Rollemodel.. 15

Læs mere

Sykkelbynettverket Studietur til København. Zofia Jagielska og Mia Stampe Lagergaard, Vejdirektoratet, 5. september 2014

Sykkelbynettverket Studietur til København. Zofia Jagielska og Mia Stampe Lagergaard, Vejdirektoratet, 5. september 2014 Sykkelbynettverket Studietur til København Zofia Jagielska og Mia Stampe Lagergaard, Vejdirektoratet, 5. september 2014 1. Vejdirektoratets organisering VD Vejdirektoratet en del af VD Vejdirektorates

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Evaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro

Evaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro Evaluering af Trafikpuljeprojektet Næstved Stibro Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...4 4. Beskrivelse af projektet...5 5. Evaluering...6

Læs mere

Cykelhandleplan 2012 lang udgave udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20. Version 10 10 2012

Cykelhandleplan 2012 lang udgave udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20. Version 10 10 2012 Cykelhandleplan 2012 lang udgave udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20 Version 10 10 2012 1 Indholdsfortegnelse område 1: Forbedrede faciliteter for cyklister... 5 område 2: Sikkerhed....

Læs mere

cykelregnskab 2009 Hvad er et cykelregnskab _ 3 Flittige århusianske cyklister _ 4-5 Fire børn, to voksne og én bil _ 6

cykelregnskab 2009 Hvad er et cykelregnskab _ 3 Flittige århusianske cyklister _ 4-5 Fire børn, to voksne og én bil _ 6 cykelregnskab 2009 Hvad er et cykelregnskab _ 3 Flittige århusianske cyklister _ 4-5 Fire børn, to voksne og én bil _ 6 Tilfredshed med Århus Cykelby _ 8-11 FORORD LAURA HAY RÅDMAND FOR TEKNIK OG MILJØ

Læs mere

Indholdsfortegnelse CYKELTRAFIK I HJØRRING KOMMUNE ANNO 2012 5

Indholdsfortegnelse CYKELTRAFIK I HJØRRING KOMMUNE ANNO 2012 5 2 Forord Den 10. maj 2010 besluttede Teknik- og Miljøudvalget i Hjørring Kommune at udarbejde en strategi for udviklingen af cykeltrafikken i kommunen. Formålet er at øge cyklens andel af det samlede transportarbejde

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020 TÅRNBY KOMMUNE Cykelregnskab 2015-2020 1 Indhold: Indledning - Cykelregnskab 2015... 3 Hvorfor cykler borgerne i Tårnby?... 4 og hvorfor ikke?... 6 Ikke - cyklisterne i Tårnby Kommune... 7 Cykling og trafiksikkerhed...

Læs mere

Arrangør: Konferencen var arrangeret af European Cyclists Federation i samarbejde med bystyret i Sevilla.

Arrangør: Konferencen var arrangeret af European Cyclists Federation i samarbejde med bystyret i Sevilla. jph/marts 2011 Rapport fra konferencen Velo-City 2011 23-25 marts, 2011, Sevilla, Spanien Arrangør: Konferencen var arrangeret af European Cyclists Federation i samarbejde med bystyret i Sevilla. Deltagere:

Læs mere

Trafikpolitik 2014. Børnehuset Skattekisten og Lilleåskolen

Trafikpolitik 2014. Børnehuset Skattekisten og Lilleåskolen Trafikpolitik 2014 Børnehuset Skattekisten og Lilleåskolen Trafikpolitik for Børnehuset Skattekisten og Lilleåskolen Denne trafikpolitik er udarbejdet af Børnehuset Skattekisten og Lilleåskolen i samarbejde

Læs mere

Tryg i trafikken ved Hornslet Skole Efterår 2011

Tryg i trafikken ved Hornslet Skole Efterår 2011 Tryg i trafikken ved Hornslet Skole 1 Tryg i trafikken ved Hornslet Skole Efterår 2011 --Mobilitetsplan-- Af: civilingeniør, trafikplanlægger Maria Thrysøe Krogh-Mayntzhusen Rambøll Danmark A/S mtm@ramboll.dk

Læs mere

Stop cykeltyven! Inspirationskatalog

Stop cykeltyven! Inspirationskatalog Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 41 78 02 68 Fax 7262 6790 jjg@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Dato 4. maj 2015 Stop cykeltyven! Inspirationskatalog Hver dag parkerer ca. 70.000

Læs mere

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

Odense Kommune. Susanne Ursula Larsen 205 Thomas Hjarup Andersen 211 Tonny Vest 216 Ulla Gudiksen Chambless 221

Odense Kommune. Susanne Ursula Larsen 205 Thomas Hjarup Andersen 211 Tonny Vest 216 Ulla Gudiksen Chambless 221 Odense Kommune Abir Al-kalemji 2 Alex Ahrendtsen 7 Anette Thysen 12 Annette Blynél 17 Birgitte Knudsen 22 Bjørn J. Bjerrehøj 27 Bo Libergren 32 Brian Lauridsen 37 Brian Skov Nielsen 42 Christell Gall 47

Læs mere

Bedre samspil mellem cyklen og den kollektive trafik

Bedre samspil mellem cyklen og den kollektive trafik Bedre samspil mellem cyklen og den Idékatalog August 2009 3 Bedre samspil mellem cyklen og den Indhold Indhold Indledning 5 Resumé 7 Cyklen den fleksible medspiller 8 Med cykel og kollektiv trafik i 20

Læs mere

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Tidligere projektleder i Odense Cykelby 50 medarbejdere i Odense og Glostrup Afdelinger: Trafik Parkering Byinventar

Læs mere

Cykelstiplan 2015. Indledning

Cykelstiplan 2015. Indledning Cykelstiplan 2015 En del af trafikplan 2015 Indledning Kommunale mål På landsplan er der i følge Transportvaneundersøgelsen 1992-2013 tendens til et generelt fald i cykelandelen af alle ture. I modsætning

Læs mere

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009 Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 11 Cykelregnskab 9 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Transportvaner....5 4. Cykeltællinger....8 5. Trafiksikkerhed...9 6. Brug af cykelhjelm... 7. Vedligeholdelse

Læs mere

HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1

HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1 RANDERS KOMMUNE HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 Baggrund Randers Kommune har gennem flere år haft

Læs mere

Cykelregnskab En statusrapport. Randers Kommune

Cykelregnskab En statusrapport. Randers Kommune Cykelregnskab 2009 En statusrapport Randers Kommune Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 7 Formålet med cykel- og stiplanen... 7 Hvordan cykel- og stiplanen er blevet til... 7 Borger- og interessentinddragelse

Læs mere

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Baggrund og formål NIRAS har i løbet af det sidste år udarbejdet en trafiksikkerhedsplan

Læs mere

Du kan læse mere på supercykelstier.dk eller følge os på facebook.com/supercykelstier

Du kan læse mere på supercykelstier.dk eller følge os på facebook.com/supercykelstier ni nye supercykelstier på vej Supercykelstier 17 kommuner og står sammen bag ni nye Supercykelstier. Der bliver investeret 208 mio. kr. i de nye ruter. Staten og kommunerne dækker hver halvdelen. De 53

Læs mere

Bilag 2 Forventede resultater og effekter Herning Cykler Fase 2

Bilag 2 Forventede resultater og effekter Herning Cykler Fase 2 Bilag 2 Forventede resultater og effekter Herning Cykler Fase 2 Evalueringsplan Evalueringsplanen indeholder en: n skal give et billede af, hvor mange der ved projektstart cykler i Herning Kommune fordelt

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases

Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases Af Senior projektleder Eva Willumsen og økonom Jonas Herby, COWI Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN 1603-9696 1 Baggrund og formål

Læs mere

Notat: El-cyklers potentiale i udvalgte befolkningsgrupper

Notat: El-cyklers potentiale i udvalgte befolkningsgrupper Notat: El-cyklers potentiale i udvalgte befolkningsgrupper Det Økologiske Råd har netop udført en af de hidtil største undersøgelser af el-cyklers potentiale i udvalgte befolkningsgrupper. Undersøgelsen

Læs mere

Trafikpolitik Mou Skole

Trafikpolitik Mou Skole Trafikpolitik Mou Skole Indholdsfortegnelse Mou Skole Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 12 Rollemodel.. 15 Samarbejde 17

Læs mere

Forsøg med dynamisk LED-vejafmærkning for at undgå ulykker med cyklister og højresvingende biler og lastbiler

Forsøg med dynamisk LED-vejafmærkning for at undgå ulykker med cyklister og højresvingende biler og lastbiler Til: Fra: Vedr.: Teknik- og Miljøudvalget Niels Tørsløv Forsøg med dynamisk LED-vejafmærkning for at undgå ulykker med cyklister og højresvingende biler og lastbiler 18. september 2007 Baggrund CTR er

Læs mere

Formålet med Vi cykler til arbejde er helt enkelt at øge folkesundheden ved at få flere til at bruge cyklen til og fra arbejde.

Formålet med Vi cykler til arbejde er helt enkelt at øge folkesundheden ved at få flere til at bruge cyklen til og fra arbejde. Idékatalog Brug Vi cykler til arbejde til at få liv på din arbejdsplads. Formålet med Vi cykler til arbejde er helt enkelt at øge folkesundheden ved at få flere til at bruge cyklen til og fra arbejde.

Læs mere

Højresvingskampagne 2015

Højresvingskampagne 2015 Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 7221 8800 Fax 7262 6790 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Højresvingskampagne 2015 Udviklingen i højresvingsulykker Helt overordnet er udviklingen

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Godkendt på Teknisk Udvalgs møde den 5. maj 2010 INDHOLD 1 Forord...3 2 Kortlægning af nuværende forhold...4 3 Utryghed blandt borgere i kommunen....5 4 Skolevejsundersøgelse...

Læs mere

Trafikpolitik for Voldumegnens Friskole

Trafikpolitik for Voldumegnens Friskole Trafikpolitik for Voldumegnens Friskole På vej Voldumegnens Friskole vil på alle måder medvirke til at forebygge og undgå trafikulykker på skolevejen. Det samme gælder ved arrangementer og ekskursioner

Læs mere

Trafikpolitik Stolpedalsskolen

Trafikpolitik Stolpedalsskolen Trafikpolitik Stolpedalsskolen Indholdsfortegnelse Stolpedalsskolen Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 13 Rollemodel.. 16

Læs mere

København. Cyklernes By. - Cykelregnskabet 2008

København. Cyklernes By. - Cykelregnskabet 2008 København Cyklernes By - Cykelregnskabet 2008 2 København bliver ofte nævnt som en unik cykelby i internationale sammenhænge. Det skyldes, at det er lige så naturligt for københavnerne at tage cyklen,

Læs mere

Tilsagnsnotat. Cykelparkering i Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. runde. 8. januar 2015

Tilsagnsnotat. Cykelparkering i Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. runde. 8. januar 2015 1 Tilsagnsnotat Cykelparkering i Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. runde 8. januar 2015 2 Tilsagnsnotat Der er i 1. runde i alt givet tilsagn om 39,6 mio. kr. til 12 projekter. Puljen til

Læs mere

Den statslige cyklepulje er kommet for at blive!

Den statslige cyklepulje er kommet for at blive! Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik Udgives af Dansk Cyklist Forbund i samarbejde med Cykelnetværket Den statslige cyklepulje er kommet for at blive! Transportminister Hans Christian Schmidt (V), januar 2011

Læs mere

Teknik- og Miljøforvaltningen

Teknik- og Miljøforvaltningen Indre By Lokaludvalg Rådhuspladsen 77, 4. 1550 København V indrebylokaludvalg@okf.kk.dk Tlf. 33 66 54 41 EAN nr. 5798009800077 Teknik- og Miljøforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen

Læs mere

Trafikpolitik Hals Skole

Trafikpolitik Hals Skole Trafikpolitik Hals Skole Indholdsfortegnelse Hals Skole Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 14 Rollemodel.. 18 Samarbejde

Læs mere

Allerød Kommune. Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Allerød Kommune. Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

Flere cyklister. Byrådets politik for hvordan vi får flere til at cykle FORSLAG. Mål og midler

Flere cyklister. Byrådets politik for hvordan vi får flere til at cykle FORSLAG. Mål og midler Flere cyklister Byrådets politik for hvordan vi får flere til at cykle FORSLAG Mål og midler Forord Klimaforandringer og sundhed er nogle af de store udfordringer, som alle kommuner i Danmark står overfor

Læs mere

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1

Læs mere

10 gode råd om færdsel

10 gode råd om færdsel 10 gode råd om færdsel 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Træn skolevejen med jeres barn både før og efter skolestart Vælg den skolevej der er sikrest ikke kortest Opstil få og enkle regler for færdsel i trafikken Lær

Læs mere

Kommunikationsanalyse af Minikøbenhavner

Kommunikationsanalyse af Minikøbenhavner Kommunikationsanalyse af Minikøbenhavner Indledning Vi vil i følgende opgave foretage en analyse af materiale fra kampagnen Minikøbenhavner. Vores primære fokus er kampagnens forretningsstrategi med henblik

Læs mere

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget

Læs mere

Ikke noget tilstrækkeligt datagrundlag til at beskrive cykeltrafikkens udvikling i Danmark.

Ikke noget tilstrækkeligt datagrundlag til at beskrive cykeltrafikkens udvikling i Danmark. Cykeltrafikkens udvikling Ikke noget tilstrækkeligt datagrundlag til at beskrive cykeltrafikkens udvikling i Danmark. Ifølge VD's trafikindeks for cykeltrafik faldt den med 15 % fra 1990 til 2000 og yderligere

Læs mere

Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København

Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Trafiksikkerhedskoordinator Anne Eriksson Center for Trafik, Københavns Kommune E-mail: anneri@tmf.kk.dk Introduktion

Læs mere

Socialdemokraternes udspil til en ny og ambitiøs cykelpolitik vil gøre Danmark til verdens førende cykelnation.

Socialdemokraternes udspil til en ny og ambitiøs cykelpolitik vil gøre Danmark til verdens førende cykelnation. Op på cyklen, Danmark! Socialdemokraternes udspil til en ny og ambitiøs cykelpolitik vil gøre Danmark til verdens førende cykelnation. 27. juli 2007 Indledning Danmark er allerede kendt som en ivrig cykelnation.

Læs mere

Trafikpolitik Sct. Mariæ Skole

Trafikpolitik Sct. Mariæ Skole Trafikpolitik Sct. Mariæ Skole Indholdsfortegnelse Sct. Mariæ Skole Side Forord... 4 Skolevejsanalysen... 5 Skolens trafikpolitik... 6 På vej... 7 Undervisning... 13 Rollemodeller... 17 Samarbejde...

Læs mere

Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole

Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole Indholdsfortegnelse Gl. Lindholm Skole Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 11 Rollemodel..

Læs mere

Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber

Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber Formålet med at udarbejde et cykelregnskab er primært at evaluere og synliggøre kommunens udfordringer og resultater på cykelområdet. Cykelregnskabet giver

Læs mere

Skoleledelsen og lærerne i indskolingen i samarbejde med færdselskontaktlærer. Vi appellerer til forældre og medarbejdere om at overholde fartgrænsen.

Skoleledelsen og lærerne i indskolingen i samarbejde med færdselskontaktlærer. Vi appellerer til forældre og medarbejdere om at overholde fartgrænsen. TRAFIKPOLITIKejsskolens trafikpolitik Baggrunden for en trafikpolitik på Hærvejsskolen er: I forbindelse med etableringen af Hærvejsskolen på to matrikler kan vi konstatere, at der er kommet mere trafik

Læs mere

Alminde-Viuf Fællesskoles trafikpolitik 2011.

Alminde-Viuf Fællesskoles trafikpolitik 2011. Alminde-Viuf Fællesskoles trafikpolitik 2011. Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at elever, deres forældre og lærere kan færdes sikkert omkring skolen i og uden for skoletiden. PÅ

Læs mere

Brædstrup Skoles trafikpolitik og handlingsplan

Brædstrup Skoles trafikpolitik og handlingsplan Bræd Brædstrup Skoles trafikpolitik og handlingsplan Skolebestyrelsen har vedtaget en trafikpolitik og forslag til handlinger - for at fremme viden om trafiksikker adfærd for skolens elever. Vores ambition

Læs mere

Odense og Fredericia. 2 sykkelsuksesser i Danmark

Odense og Fredericia. 2 sykkelsuksesser i Danmark Odense og Fredericia 2 sykkelsuksesser i Danmark Andelen af cykelture i danske kommuner er 10 30 % Fredericia Cykelby 2010-2013 Cykelstier At skabe sammenhæng og sikkerhed i cykelstinettet. 7 km cykelsti

Læs mere

Nørrebro Park Skoles Trafikpolitik

Nørrebro Park Skoles Trafikpolitik Nørrebro Park Skoles Trafikpolitik Indhold: 1. Forord hvorfor har Nørrebro Park Skole en trafikpolitik og hvad vil vi med den 2. På vej til og fra skole hvordan skaber vi en sikker trafikvej for eleverne

Læs mere

Flere cyklister. Opfølgning på byrådets cykelpolitik FORSLAG. Indsatser

Flere cyklister. Opfølgning på byrådets cykelpolitik FORSLAG. Indsatser Flere cyklister Opfølgning på byrådets cykelpolitik FORSLAG Indsatser Forord Klimaforandringer og sundhed er nogle af de store udfordringer, som alle kommuner i Danmark står overfor i disse år. Klimaforandringer

Læs mere

6.1 Trafikplanlægning Mål De overordnede mål på trafikområdet er: At virke for en overordnet trafikstruktur som sikrer, at Odense kan varetage sin rolle som regionalt center, og tilgodeser alle befolkningsgruppers

Læs mere

Bilag 1 Projektbeskrivelse Herning Cykler Fase 4

Bilag 1 Projektbeskrivelse Herning Cykler Fase 4 Bilag 1 Projektbeskrivelse Herning Cykler Fase 4 Baggrund og formål Herning Kommune igangsatte i 2011 projekt Herning Cykler, med støtte fra cykelpuljen. Projektet er et storstilet og ambitiøst projekt,

Læs mere

Generalforsamling i Cyklistforbundets Aalborg-afdeling

Generalforsamling i Cyklistforbundets Aalborg-afdeling Generalforsamling i Cyklistforbundets Aalborg-afdeling Valg af ordstyrer og referent 13. april 2013 Referat Mike White ordstyrer og Jørgen Østeraa referent. Bestyrelsens årsberetning Mike aflagde mundtlig

Læs mere

Mål for trafikpolitikken

Mål for trafikpolitikken Side 1 af 6 Mål for trafikpolitikken Det er trafikpolitikkens mål at skabe sikre og trygge rammer for skolevejene omkring Rødding Skole ved: at så mange børn som muligt cykler eller går til skole, så vi

Læs mere

På vej - Trafikpolitik på Blåbjerg Friskole

På vej - Trafikpolitik på Blåbjerg Friskole På vej - Trafikpolitik på Blåbjerg Friskole Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at elever, deres forældre og lærere kan færdes sikkert omkring skolen i og uden for skoletiden. Også

Læs mere

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 30 Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 Gennemsnit af borgernes prioritering på hjemmesiden. Tema Point Uheld

Læs mere

Bilag 4: Evalueringsrapport

Bilag 4: Evalueringsrapport Bilag 4: Evalueringsrapport Projekt Elver som ambassadører for tryg cykeltrafik har afprøvet og dokumenteret en metode til at arbejde helhedsorienteret med at løse skolevejsproblemstillinger. Denne evalueringsrapport

Læs mere

AALBORG CYKELBY. Nordjyske Planlæggere 21/1-2010. Civilingeniør. Malene Kofod Nielsen. Teknik- og Miljøforvaltningen

AALBORG CYKELBY. Nordjyske Planlæggere 21/1-2010. Civilingeniør. Malene Kofod Nielsen. Teknik- og Miljøforvaltningen AALBORG CYKELBY Nordjyske Planlæggere 21/1-2010 Civilingeniør Malene Kofod Nielsen Teknik- og Miljøforvaltningen Fakta for Aalborg 196.000 indbyggere 1.144 km2 450 km cykelsti StorAalborg: 120.000 indbyggere

Læs mere

Cykelregnskab 2010. Ballerup Kommune. September 2010 BALLERUP KOMMUNE

Cykelregnskab 2010. Ballerup Kommune. September 2010 BALLERUP KOMMUNE Cykelregnskab 2010 Ballerup Kommune September 2010 BALLERUP KOMMUNE Indledning Indhold Indledning 2 Status 3 Nøgletal for trafik 4 Transportvaner 5 Skolebørns transportvaner 6 Tilfredshed og kendskab 8

Læs mere

Mere sikker på cykel i Randers

Mere sikker på cykel i Randers Mere sikker på cykel i Randers Randersbro i Randers centrum. af det totale antal ulykker med cyklister forventes. Signalregulerede kryds Bilisternes stoplinie er rykket fem meter tilbage i forhold til

Læs mere

Stiplan 2010. - offentlige cykel- og gangstier til transport

Stiplan 2010. - offentlige cykel- og gangstier til transport Stiplan 2010 - offentlige cykel- og gangstier til transport Maj 2011 Stiplan 2010 Ringsted Kommune Drift og Forsyning Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 9. maj 2011 2 Indhold Forord 5 Planens

Læs mere

Referat af møde i Opgaveudvalg for Trafik - sikker i byen

Referat af møde i Opgaveudvalg for Trafik - sikker i byen GENTOFTE KOMMUNE Referat af møde i Opgaveudvalg for Trafik - sikker i byen Mødetidspunkt 07-10-2015 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse D Protokollen blev læst og mødet hævet kl.: 20.00 Tilstede: Lisbeth

Læs mere

CykelBus'ter projektet fra Århus - effektundersøgelser

CykelBus'ter projektet fra Århus - effektundersøgelser Session: Trafik og miljø i byer CykelBus'ter projektet fra Århus - effektundersøgelser Af Lektor Harry Lahrmann og Lektor Anker Lohmann-Hansen Trafikforskningsgruppen, Aalborg Universitet 200 århusianske

Læs mere

TØF Mobilitet mere end transport og infratruktur 16. juni 2009 Gustav Friis

TØF Mobilitet mere end transport og infratruktur 16. juni 2009 Gustav Friis TØF Mobilitet mere end transport og infratruktur 16. juni 2009 Gustav Friis Aalborg i tidligere internationale projekter The CIVITAS Award for New Mobility Culture Leadership ARCHIMEDES Konsortiet 6

Læs mere

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Idékatalog for cykeltrafik 2011

Idékatalog for cykeltrafik 2011 Idékatalog for cykeltrafik 2011 Af mobilitetschef Marianne Weinreich, VEKSØ A/S (maw@vekso.com) & projektleder Malene Kofod Nielsen, COWI A/S (mkni@cowi.dk) De seneste 10 år er der gennemført adskillige

Læs mere

Randers Cykelby COWI A/S

Randers Cykelby COWI A/S Randers Cykelby COWI A/S Forfattere: Birgit Berggrein, ingeniør, Randers Kommune bibe@randers.dk Karen Marie Lei, sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S, klei@cowi.dk Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Århus

Læs mere

NVF workshop om cykeltrafik

NVF workshop om cykeltrafik NVF workshop om cykeltrafik CV Troels Andersen 1990 2007 Trafikplanlægger og Projektleder Odense Cykelby 2007 2008 Udviklingskonsulent TTS A/S 2008 2010 Rådgiver COWI A/S 2010 - Projektleder Fredericia

Læs mere

Notat om behandling af høringssvar på forslaget til Strategi for Grøn mobilitet

Notat om behandling af høringssvar på forslaget til Strategi for Grøn mobilitet Til: Miljø-, Teknik- og Erhvervsudvalget Kopi til: Byrådet Fra: Centrene for Drift og Teknik, By, Miljø og Erhverv, Sundhed og Kultur & Idræt, Dagtilbud og Skole Notat om behandling af høringssvar på forslaget

Læs mere

Bilag 1: Fordele og ulemper ved en bussluse på Hejnstrupvej

Bilag 1: Fordele og ulemper ved en bussluse på Hejnstrupvej Veje og Grønne Områder Sagsnr. 265418 Brevid. 2072288 Ref. MOCH Dir. tlf. 4631 3722 Mortenhc@roskilde.dk Veje og Grønne Områder Sagsnr. 265418 Brevid. 2072288 Ref. MOCH Dir. tlf. 4631 3722 Mortenhc@roskilde.dk

Læs mere

Hellerup Skoles trafikpolitik

Hellerup Skoles trafikpolitik Hellerup Skoles trafikpolitik Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at børn, deres forældre og lærere kan færdes sikkert omkring skolen i og uden for skoletiden. Også på længere sigt,

Læs mere

Mobilitetsplaner Et pilotprojekt

Mobilitetsplaner Et pilotprojekt Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Supercykelstier den korte version

Supercykelstier den korte version 4. september 2014 Supercykelstier Et samarbejde mellem Region Hovedstaden og 22 kommuner om at skabe et net af cykelpendlerruter i høj kvalitet. Supercykelstierne skal gøre det let, fleksibelt og trygt

Læs mere

ARCHIMEDES projektet

ARCHIMEDES projektet ARCHIMEDES projektet ARCHIMEDES projektet Aalborg er kendt som en af foregangsbyerne i Europa inden for miljø- og energirigtige løsninger på transportområdet. Med ARCHIMEDES projektet bliver denne placering

Læs mere

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV OKTOBER 2015 Analysen af transport, forbrug og adfærd En undersøgelse af danskernes handelsliv er udarbejdet af COWI A/S i samarbejde

Læs mere

Generelt for hele distriktet

Generelt for hele distriktet Trafikpolitik Indhold Generelt for hele distriktet... 2 Sikker skolevej... 2 Forældreinformation... 2 Rollemodeller... 2 Kampagner... 2 Snerydning og saltning... 2 Skolebestyrelsen... 2 Personalets befordring

Læs mere