December 2014 FORUDSÆTNINGER FOR SAM- FUNDSØKONOMISKE ANALYSER PÅ ENERGIOMRÅDET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "December 2014 FORUDSÆTNINGER FOR SAM- FUNDSØKONOMISKE ANALYSER PÅ ENERGIOMRÅDET"

Transkript

1 December 2014 FORUDSÆTNINGER FOR SAM- FUNDSØKONOMISKE ANALYSER PÅ ENERGIOMRÅDET

2 Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, december 2014 Udgivet i december 2014 af Energistyrelsen, Amaliegade 44, 1256 København K. Telefon: , Fax , Internet Design og produktion: Energistyrelsen ISBN www: Spørgsmål angående metode og beregning kan rettes til Energistyrelsen,

3 Indhold 1. Indledning Generelle forudsætninger Energipriser Princip for fastsættelse af sunk costs Emissioner Afgifter Følsomhedsanalyser Brændværdier, dollarkurs og inflationsantagelser Brændselspriser Importpriser og priser ab producent Omkostninger til transport, lager og avancer Brændselspriser an forbrugssted Priser på el og fjernvarme El Fjernvarme Beregning af emissioner Emissioner fra brændsler Emissioner fra el Værdisætning af emissioner Værdisætning af drivhusgasudledninger CO 2 -kvotepris Værdisætning af øvrige udledninger

4 1. Indledning I dette notat præsenteres en række forudsætninger om fremtidige energipriser og andre faktorer, der er af betydning ved samfundsøkonomiske beregninger på energiområdet, jf. den samfundsøkonomiske beregningsmetode, der er beskrevet i Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, Energistyrelsen, april Notatet indeholder prisprognoser for brændsler og el, faktorer til beregning af emissioner samt enhedsomkostninger til værdisætning af emissioner. I kapitel 2 er endvidere præsenteret en række generelle forudsætninger for anvendelse af notatets oplysninger. Notatet er en revision af notatet Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, april Priserne på de fossile brændsler er baseret på Det Internationale Energiagentur (IEA) World Energy Outlook fra november Priserne er omregnet til danske kroner med en forventet dollarkurs fra Danmarks Konvergensprogram EA Energianalyse har i foråret 2014 udarbejdet et metodegrundlag, der beskriver en tilpasning af IEA's prisscenarier (med IEA WEO New Policies som det centrale scenarie) til forløb for priser an dansk forbrugssted. Denne fremgangsmåde omfatter to hovedtrin: 1. Konvergens imellem IEA s prisscenarier med forward-/futures priserne for at opnå en bedre overensstemmelse med aktuelle markedsforventninger på kort til mellemlangt sigt. 2. Estimering af pristillæg/-fradrag for at omdanne IEA priser (fra trin 1 ovenfor) til danske priser an forbrugssted over fremskrivningsperioden. EA Energianalyse udarbejdede desuden i 2013 prisfremskrivninger for fast biomasse (træpiller, træflis og halm) for perioden med særligt fokus på perioden frem til Priserne angivet i denne rapport skal fortolkes som CIF-priser ved en dansk havn opgjort som faste priser. I tillæg til denne rapport har Energistyrelsen i foråret 2014, ligeledes ved EA Energianalyse, fået udarbejdet en metode til udledning af priser på biomasse an forbrugssted i Danmark med udgangspunkt i prisen ved en dansk havn. 4

5 2. Generelle forudsætninger Samtlige forudsætninger i dette notat skal opfattes som generelle beregningsforudsætninger. I den konkrete projektvurdering kan der af og til være behov for at erstatte disse generelle forudsætninger med mere projektspecifikke, såfremt forholdene taler for det. Alle priser i notatet er udtrykt i faste 2014-priser, med mindre andet er nævnt. 2.1 Energipriser Brændselspriserne i kapitel 3 er opgjort ekskl. afgifter, tilskud og moms. Brændselspriserne er således faktorpriser. Dette gælder også de priser på el, der fremgår af kapitel 4. Brændselspriserne er opgjort for de tre forbrugssteder an kraftværk, værk og forbruger. Ved kraftværk forstås centrale kraft- og kraftvarmeværker. Ved værk forstås decentrale kraftvarmeværker, fjernvarmeværker og større industrivirksomheder. Ved forbruger forstås mindre virksomheder, husholdninger og for JP1 s vedkommende lufthavne. Priserne er samfundsøkonomiske beregningspriser og vil i nogen udstrækning afvige fra de faktisk observerede markedspriser. Det skyldes primært, at priserne er opgjort ekskl. afgifter, tilskud og moms samt at visse omkostninger vurderes at være sunk costs og derfor ikke medregnes. Men afvigelsen kan også skyldes lokale variationer i priserne. 2.2 Princip for fastsættelse af sunk costs Ved fastlæggelse af de samfundsøkonomiske energipriser er visse faste omkostninger ikke medregnet, fordi de vurderes at være uafhængige af størrelsen af det aktuelle forbrug. Det gælder eksempelvis omkostninger til måling og afregning af elforbrug, idet disse omkostninger ikke påvirkes af, om forbrugeren øger eller mindsker sit forbrug. Hvis forbrugeren i eksemplet helt holder op med at bruge el, vil omkostningerne til måling og afregning naturligvis bortfalde. For el har denne betragtning kun teoretisk interesse, idet stort set enhver forbruger må formodes at have brug for el. For naturgas er der derimod et reelt problem, idet det godt kan tænkes, at en forbruger skifter fra naturgas til en anden energikilde. Her skal nogle omkostninger betragtes som sunk costs, hvis forbrugeren blot reducerer sit forbrug, men ikke som sunk costs, hvis forbrugeren helt holder op med at bruge naturgas. Problemet med fastsættelse af sunk costs er primært relevant for ledningsbunden energi, dvs. naturgas, fjernvarme og el, hvor forsyningen sker via net. For de øvrige brændsler er der ikke nævneværdige faste omkostninger forbundet med leveringen af brændslet. For naturgas er det valgt at fastsætte energipriserne eksklusiv sunk costs, så de både gælder for forbrugsændringer for eksisterende forbrugere, og for situationer hvor enkelte forbrugere i et forsyningsområde skifter til eller fra disse energikilder. Ved beregninger for projekter, hvor et større antal nye forbrugere tilsluttes, skal der medregnes de nødvendige omkostninger til måling, udbygning af net (fx stikledninger) m.m. Tilsvarende kan der indregnes ekstra besparelser, hvis et helt forsyningsområde konverterer fra naturgas eller fjernvarme til anden forsyning. 5

6 I afsnit 3.2 er beskrevet, hvilke sparede omkostninger man kan indregne ved konvertering af et helt forsyningsområde bort fra naturgas. For så vidt angår sparede omkostninger i forbindelse med konvertering bort fra fjernvarme vil variationen fra fjernvarmeområde til fjernvarmeområde være større og disse må derfor vurderes lokalt. Omkostninger til transmissionsledninger og andre større netforbindelser for gas, el og fjernvarme opfattes under alle omstændigheder som sunk costs (der altså ikke kan spares ved at reducere energiforbruget), fordi de ændringer i forbruget som projekter og initiativer af en normal størrelse giver anledning til, stort set ingen indflydelse har på de faste omkostninger til nettene. 2.3 Emissioner De emissionsfaktorer for brændsler, der er vist i kapitel 5, er gennemsnitlige emissionsfaktorer for eksisterende anlæg. Faktorerne vil normalt ikke kunne anvendes for nye anlæg, og det må derfor i hvert enkelt tilfælde vurderes, hvilke emissionsfaktorer der skal anvendes. CO 2 -emissionsfaktorerne er dog gældende for alle anlæg. CO 2 -udledninger og øvrige drivhusgasudledninger værdisættes med den pris på CO 2 -kvoter, der er vist i kapitel 6. Denne pris skal ligesom brændselspriserne ganges med nettoafgiftsfaktoren. Øvrige udledninger værdisættes med de anførte skadesomkostninger, der i modsætning til CO 2 -kvoteprisen ikke skal ganges med nettoafgiftsfaktoren. 2.4 Afgifter I samfundsøkonomiske projektvurderinger er der behov for at kende afgiftssatserne. Afgiftssatserne kan f.eks. være nødvendige til opgørelse af de statsfinansielle konsekvenser og opgørelse af skatteforvridningstabet, jf. Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet. Der henvises til de enkelte lovtekster eller Skatteministeriets hjemmeside for oplysninger om gældende skatte- og afgiftssatser. Der kan udover afgifter være andre elementer, f.eks. tilskud, der skal indgå i den samfundsøkonomiske beregning. Det må i hvert enkelt tilfælde afklares, hvilke elementer der skal indgå, jf. vejledningen herom. 2.5 Følsomhedsanalyser Både priserne på brændsler og el samt værdisætning af emissioner er behæftet med stor usikkerhed. De viste priser og øvrige forudsætninger er tænkt som centrale skøn, som noget nyt er der dog for CO 2 - kvoteprisen angivet såvel middel, højt og lavt skøn. Det bør generelt altid overvejes, hvilke forudsætninger der er særligt usikre eller særligt kritiske for beregningens udfald, og for disse bør der gennemføres følsomhedsberegninger, hvor alternative beregningsforudsætninger lægges til grund. 2.6 Brændværdier, dollarkurs og inflationsantagelser Ved omregning fra brændselspriser i pris pr. vægt- eller volumenenhed til pris pr. GJ er der anvendt de brændværdier, der fremgår af tabel 1a. Fastlæggelsen af kursen mellem danske kroner og amerikanske dollar er en vigtig parameter ved fastlæggelsen af de danske brændselspriser, da bl.a. olie typisk afregnes i amerikanske dollar (USD) på det internationale marked. Den anvendte dollarkursforudsætning, der ses i tabel 1b, er baseret på Danmarks konver- 6

7 gensprogram 2014, der er offentliggjort i april Det samme gælder inflationsantagelserne, som er anført i tabel 1c. Tabel 1a: Brændværdier Brændsel Råolie Råolie (ton) Naturgas Elværkskul Fuelolie Gas-/Dieselolie Biodiesel Benzin Bioethanol JP1 Halm (15% vandindhold) Træflis (Nåletræ, 42,3% vandindhold) Træpiller (7% vandindhold) Energipil (50% vandindhold) Affald Brændværdi 5,84 GJ/tønde 43,00 GJ/ton 39,55 GJ/1000Nm3 24,23 GJ/ton 40,65 GJ/ton 42,70 GJ/ton 37,50 GJ/ton 43,80 GJ/ton 26,70 GJ/ton 43,50 GJ/ton 14,50 GJ/ton 10,05 GJ/ton 17,50 GJ/ton 8,00 GJ/ton 10,50 GJ/ton Tabel 1b: Dollarkurs År Kr./USD , , , , , og frem 5,45 7

8 Tabel 1c: Inflationsantagelser Generel inflation (BVT-deflatoren) Prisindeks 2014=1 Stigning i % ,817 2,90% ,834 2,15% ,855 2,45% ,896 4,81% ,902 0,68% ,943 4,62% ,948 0,50% ,970 2,32% ,985 1,55% ,000 1,50% ,016 1,62% ,030 1,41% ,049 1,75% ,069 1,93% ,092 2,15% ,115 2,14% ,139 2,10% ,161 1,99% ,185 2,04% ,209 2,01% ,233 2,01% ,258 2,02% ,284 2,03% ,310 2,05% ,336 2,03% ,363 2,01% ,391 2,04% ,419 2,04% ,449 2,05% ,478 2,04% ,508 2,00% 8

9 3. Brændselspriser 3.1 Importpriser og priser ab producent Kul, olie og naturgas De samfundsøkonomiske priser for kul, olie og naturgas er opstillet med udgangspunkt i Det Internationale Energiagenturs (IEA s) prisantagelser fra World Energy Outlook 2013 fra november IEA påpeger, at fastlæggelse af priserne er forbundet med meget stor usikkerhed, og at det må forventes, at priserne er meget volatile og derfor på kort sigt vil vise markante udsving i forhold til langsigtstrenden. Der er derfor grund til at understrege usikkerheden i de langsigtede priser samt at gennemføre følsomhedsberegninger, hvor alternative beregningsforudsætninger lægges til grund. Energistyrelsens bud på kul-, olie-, og naturgaspriser tager udgangspunkt i New Policies -scenariet fra IEA, 1 og er herefter omregnet til danske niveauer baseret på metode beskrevet i konsulentprojektet Update of fossil fuel and CO 2 price, convergence metode fra foråret IEA s brændselspriser er vist i tabel 2 nedenfor. Tabel 2: IEA's brændselsprisantagelser, New Policies -scenariet, World Energy Outlook prisniveau Kul (USD/ton) 106,0 109,0 110,0 110,0 Råolie (USD/tønde) 113,0 116,0 121,0 128,0 Naturgas, Europa (USD/Mbtu) 11,9 12,0 12,3 12,7 Note 1: IEA angiver naturgasprisen ift. øvre brændværdi, men i tabellen er den angivet ift. nedre brændværdi da dette er standard i Danmark Note 2: 1 Mbtu = 1,0551 GJ Omregningen fra råoliepris til produktpriser (CIF) for fuelolie, gasolie/diesel, benzin og flybrændstof (JP1) er baseret på metodegrundlaget Welfare economic prices of coal, petroleum products and natural gas udarbejdet af EA Energianalyse fra foråret Der regnes med pristillæg for raffinaderiomkostninger. Tabel 3 giver en oversigt over de anvendte pristillæg. Tabel 3: Raffinaderiomkostninger 2014-Kr./GJ Benzin Diesel/gasolie/fyringsolie Fuelolie JP1 Raffinaderiomkostning Raffinaderimargin Produktpræmie Samlet raffinaderiomkostning 7,9 4,2 5,8 18,0 7,9 4,2 4,6 16,8 7,9 4,2-24,1-11,9 7,9 4,2 1,8 14,0 Fremskrivningen af biomassepriserne bygger på prisfremskrivninger fra 2013 for fast biomasse (træpiller, træflis og halm) for perioden med særligt fokus på perioden frem til Priserne fra denne fremskrivning skal fortolkes som CIF-priser ved en dansk havn opgjort som faste priser. 1 New Policies-scenariet er IEA s centrale scenarie for udviklingen i bl.a. priser på fossile brændsler og CO 2 -kvoter. Dette scenarie tager hensyn til de politiske forpligtelser og planer, der er blevet annonceret af lande rundt om i verden, bl.a. til at reducere drivhusgasudledningerne og sikre energiforsyningssikkerheden, selv om konkrete tiltag til gennemførelse af disse forpligtelser endnu ikke er identificeret eller annonceret. 9

10 I tillæg til denne rapport har Energistyrelsen i foråret 2014 fået udarbejdet et metodegrundlag for at vurdere priser på biomasse an forbrugssted i Danmark med udgangspunkt i prisen ved en dansk havn. Biomassepriserne omfatter priser på træpiller, halm og træpiller. Metodegrundlaget beskrives nærmere nedenfor. Træpiller På baggrund af konsulentundersøgelsen antages prisen for forsyningen med træpiller an danske forbrugere at være importbaseret. Der tillægges håndterings- og transportomkostninger for træpiller an kraftværk, an værk og an husholdning. Endvidere fastlægges et særligt pristillæg for træpiller an husholdninger, baseret på en simpel vurdering af tilgængelige prisoplysninger. Således er CIF-prisen på træpiller an husholdning (konsum) tillagt 15 %. Dette tillæg er baseret på international prisstatistik for CIF-priser i Nordvesteuropa for henholdsvis træpiller til industri og træpiller til husholdninger. Endvidere indgår et tillæg for omlastning og håndtering i detailledet. Det vurderes, at omkostningen udgør kr./gj. Afslutningsvis er der tillagt en variabel omkostning til transport under forudsætning om en gennemsnitlig transportafstand på 75 km. Halm Baseret på tilgængelig prisstatistik fastlægges en direkte erfaringsbaseret sammenhæng mellem halmpriser og træflispriser an værk. Der er altså ikke gjort forsøg på at beregne selve produktionsomkostningerne for halm. Baseret på prisstatistikken antages det således, at prisen på halm an kraftværk og an værk altid ligger knap 15 % under flisprisen. Samtidig er det forudsat, at halmprisen an værk altid ligger lidt lavere end halmprisen an kraftværk, på grund af generelt kortere transportafstande. Træflis I modsætning til træpiller (100 % import) og halm (100 % indenlandsk produktion), er forsyningen med træflis en blanding af import og indenlandsk produktion. Prisen på træflis fastsættes ud fra en antagelse om, at de centrale kraftværker baserer deres forsyning med træflis 100 % på import. I hvilket omfang de decentrale værker baserer forsyningen på import eller lokalforsyning, vil naturligvis afhænge af den samlede udbuds/efterspørgselsbalance for træflis i Danmark. Denne balance kan ikke beregnes i modellen, men forudsættes ved beregning. På baggrund af af konsulentundersøgelsen er det forudsat at 10 % af træflisforbruget an værk er importeret. Denne importfaktor styrer om lokal træflis eller importeret træflis er dominerende for prisdannelsen an decentralt værk. Endvidere er der i modellen indlagt et maksimum for, hvor meget an kraftværk prisen kan være højere end an værk prisen. Såfremt prisforskellen er for høj, øges den resulterende pris. Dette er under antagelse om, at væsentligt højere an kraftværk priser vil betyde at lokale leverandører begynder at foretrække leverance til centrale værker, selvom transportafstanden er længere, hvilket naturligvis medfører en prisudjævning. Det er forudsat, at prisen an kraftværk makismalt kan være 7,5 % højere end prisen an værk. Hovedfaktorer til beregning af CIF priser, er biomassepris ab skov i eksportlandet, omkostninger til flisning m.m., samt transportomkostninger. Til beregning af de indenlandske produktionsomkostninger er der fastlagt faktorer, der sammenkæder de danske omkostningsniveauer i hvert led, med omkostningsniveauer i eksportlandene. Det betyder, at når de globale inputdata påvirker ab skov priser og produktionsomkostninger m.v., så påvirkes både import- 10

11 priser og lokale priser. Det er i beregningerne forudsat, at prisen på biomasse ab skov er 50 % højere end produktionsomkostningerne i eksportlandene, mens det generelle prisniveau i Danmark er 20 % højere. Endvidere fastlægges gennemsnitsafstande for transport af træflis fra dansk producent til henholdsvis kraftværker (35 km) og værker (25 km). Resulterende importpriser Tabel 4 viser de resulterende importpriser for fossile brændsler, træpiller og træflis samt priserne ab dansk producent for træflis. Tabel 4: Forventede fremtidige importpriser (CIF-priser) på råolie, naturgas, kul, olieprodukter, træpiller og træflis samt priser ab dansk producent for træflis kr. / GJ CIF Råolie Kul Naturgas Fuelolie Gasolie Diesel Benzin JP1 Træpiller (industri) Træpiller (konsum) Træflis Ab DK producent Træflis ,2 69,8 20,2 89,8 118,5 118,5 119,6 115,7 64,9 74,6 47,2 42, ,7 69,5 21,0 89,2 117,9 117,9 119,1 115,1 65,3 75,1 47,8 42, ,0 69,2 21,7 91,7 120,4 120,4 121,6 117,6 65,8 75,7 48,4 42, ,2 69,6 22,7 96,1 124,8 124,8 126,0 122,0 66,2 76,2 49,0 42, ,5 70,4 23,7 101,7 130,4 130,4 131,6 127,6 66,7 76,7 49,6 42, ,9 71,1 24,9 108,5 137,2 137,2 138,4 134,4 67,1 77,2 50,3 43, ,6 71,2 25,0 109,2 137,9 137,9 139,1 135,1 67,4 77,5 50,8 43, ,3 71,4 25,2 110,0 138,7 138,7 139,9 135,9 67,7 77,8 51,3 43, ,9 71,5 25,3 110,6 139,3 139,3 140,5 136,5 67,9 78,1 51,8 43, ,5 71,6 25,5 111,2 139,9 139,9 141,1 137,1 68,2 78,4 52,3 43, ,0 71,7 25,6 111,8 140,4 140,4 141,6 137,6 68,5 78,8 52,8 44, ,2 72,2 25,7 113,0 141,7 141,7 142,9 138,9 68,8 79,1 53,3 44, ,3 72,6 25,7 114,2 142,9 142,9 144,1 140,1 69,1 79,5 53,8 44, ,3 73,0 25,8 115,3 143,9 143,9 145,1 141,1 69,5 79,9 54,3 44, ,3 73,3 25,8 116,2 144,9 144,9 146,1 142,1 69,8 80,3 54,8 45, ,1 73,6 25,8 117,2 145,8 145,8 147,0 143,0 70,1 80,6 55,3 45, ,8 74,2 25,8 118,9 147,6 147,6 148,7 144,8 70,5 81,0 55,8 45, ,3 74,7 25,8 120,5 149,2 149,2 150,4 146,4 70,8 81,4 56,3 45, ,7 75,2 25,8 122,0 150,7 150,7 151,9 147,9 71,2 81,8 56,8 45, ,0 75,7 25,8 123,4 152,1 152,1 153,2 149,3 71,5 82,2 57,3 45, ,3 76,1 25,8 124,7 153,4 153,4 154,6 150,6 71,8 82,6 57,8 46,0 3.2 Omkostninger til transport, lager og avancer For at nå frem til de samfundsøkonomiske brændselspriser på forbrugsstedet, dvs. an kraftværk, værk og forbruger, er der behov for et skøn over omkostninger til transport, lager og avancer. Disse tillæg, der er vist i tabel 5, er opgjort således, at de sammen med importprisen/prisen ab producent så vidt muligt når op på markedsprisen ekskl. afgifter, i de tilfælde hvor markedsprisen er observerbar. Dette gælder dog ikke for naturgas, idet en del af omkostningerne regnes som sunk costs. Konkret er der regnet med, at sunk costs 11

12 udgør ca. 1 kr./gj for kraftværker, ca.5 kr./gj for andre værker og ca. 17 kr./gj for små forbrugere. Disse sunk costs gælder for mindre forbrugsændringer. Tabel 5: Omkostninger til transport, lager og avancer 2014-Kr./GJ An kraftværk An værk An forbruger Naturgas 1,6 7,0 30,2 Kul 0,3 - Fuelolie 2,2 - - Gasolie 2,2 13,2 28,7 Dieselolie ,7 Benzin ,8 JP ,2 Træflis 2,5-7,6 1,5-6,7 - Træpiller 2,2 6,8 32,4 3.3 Brændselspriser an forbrugssted De samfundsøkonomiske brændselspriser på forbrugsstedet er vist i tabel 6. De beregnes ud fra importpriserne i tabel 4 tillagt transportomkostningerne i tabel 5. 12

13 Tabel Kr./GJ Samfundsøkonomiske brændselspriser an forbrugssted, 2014-kr/GJ An kraftværk An værk An forbruger Naturgas Kul Fuelolie Gasolie Halm Træflis Træpiller (industri) Naturgas Gasolie Halm Træflis Træpiller (industri) Naturgas Gasolie Diesel Diesel (6,5 % biodiesel) Benzin Benzin (4,6 % bioethanol) ,7 20,5 91,9 120,6 42,5 49,7 67,1 72,0 131,7 40,8 48,6 71,7 82,8 147,2 147,2 151,3 154,5 159,0 117,8 107, ,5 21,4 91,4 120,1 43,0 50,3 67,5 71,8 131,2 41,3 48,9 72,2 82,5 146,7 146,7 150,8 153,9 158,5 117,3 107, ,1 22,1 93,9 122,6 43,6 50,9 68,0 71,4 133,6 41,8 49,2 72,6 82,2 149,1 149,1 153,3 156,4 161,0 119,8 108, ,5 23,0 98,3 127,0 44,1 51,5 68,4 71,8 138,0 42,3 49,5 73,1 82,6 153,5 153,5 157,7 160,8 165,4 124,2 109, ,4 24,0 103,9 132,6 44,6 52,1 68,9 72,7 143,7 42,6 49,8 73,6 83,5 159,2 159,2 163,3 166,4 171,0 129,8 109, ,0 25,2 110,7 139,4 45,1 52,7 69,3 73,3 150,4 42,8 50,0 74,1 84,1 165,9 165,9 170,1 173,2 177,8 136,6 110, ,2 25,4 111,4 140,1 45,6 53,2 69,6 73,5 151,2 43,1 50,3 74,3 84,3 166,7 166,7 170,8 173,9 178,5 137,3 110, ,4 25,5 112,2 140,8 46,0 53,7 69,9 73,7 151,9 43,3 50,6 74,6 84,4 167,4 167,4 171,6 174,7 179,2 138,0 111, ,5 25,7 112,8 141,5 46,4 54,2 70,1 73,8 152,6 43,5 50,8 74,9 84,6 168,1 168,1 172,2 175,3 179,9 138,7 111, ,6 25,8 113,4 142,1 46,8 54,7 70,4 73,9 153,2 43,7 51,1 75,2 84,7 168,7 168,7 172,8 175,9 180,5 139,3 111, ,7 25,9 113,9 142,6 47,3 55,2 70,7 74,0 153,7 44,0 51,4 75,4 84,7 169,2 169,2 173,3 176,5 181,0 139,8 112, ,1 26,0 115,2 143,9 47,7 55,7 71,0 74,4 155,0 44,4 51,8 75,8 85,2 170,5 170,5 174,6 177,7 182,3 141,1 112, ,6 26,1 116,4 145,1 48,1 56,2 71,3 74,9 156,1 44,8 52,3 76,1 85,6 171,6 171,6 175,8 178,9 183,5 142,3 113, ,9 26,1 117,4 146,1 48,6 56,8 71,6 75,2 157,2 45,2 52,8 76,4 86,0 172,7 172,7 176,8 180,0 184,5 143,3 113, ,2 26,1 118,4 147,1 49,0 57,3 72,0 75,5 158,2 45,6 53,3 76,8 86,3 173,7 173,7 177,8 180,9 185,5 144,3 113, ,5 26,2 119,3 148,0 49,5 57,8 72,3 75,8 159,1 46,0 53,7 77,1 86,6 174,6 174,6 178,7 181,9 186,4 145,2 114, ,1 26,2 121,1 149,7 49,9 58,3 72,6 76,4 160,8 46,4 54,2 77,5 87,2 176,3 176,3 180,5 183,6 188,1 146,9 114, ,7 26,2 122,7 151,4 50,3 58,7 73,0 77,0 162,4 46,8 54,6 77,8 87,8 177,9 177,9 182,1 185,2 189,8 148,6 115, ,2 26,2 124,2 152,9 50,7 59,2 73,3 77,5 163,9 47,2 55,1 78,2 88,3 179,4 179,4 183,6 186,7 191,3 150,1 115, ,6 26,2 125,6 154,2 51,1 59,7 73,6 77,9 165,3 47,5 55,5 78,5 88,7 180,8 180,8 185,0 188,1 192,6 151,4 116, ,0 26,2 126,9 155,6 51,5 60,2 74,0 78,3 166,6 47,9 56,0 78,9 89,1 182,1 182,1 186,3 189,4 194,0 152,8 116,6 JP1 Træpiller (konsum)

14 4. Priser på el og fjernvarme 4.1 El Da Danmark deltager i det europæiske elmarked, kan den samfundsøkonomiske elpris ikke baseres på danske forhold alene. Elprisen er fastsat med udgangspunkt i forventningerne til udviklingen på det nordiske elmarked frem til 2020, og er baseret på modelberegninger med Energistyrelsens model for el- og varmeforsyningen i Norden, Ramses. Elprisen frem til 2020 tager afsæt i middelskønnet for kvoteprisen fra rapporten Danmarks Energi- og klimafremskrivning Efter 2020 vurderes elprisen, at være forbundet med væsentlige usikkerheder, og der lægges derfor vægt på overordnede forventninger til elproduktionsomkostninger fremfor en egentlig detaljeret fremskrivning af det nordiske elmarked. Fra 2020 kan den samfundsøkonomiske elpris derfor i mindre grad forventes, at afspejle spotmarkedsprisen. På længere sigt vurderes elproduktionsomkostningen, at være et bedre mål herfor. Dette skal særligt ses i lyset af, at elspotprisen ikke nødvendigvis fanger alle de samfundsøkonomiske omkostninger knyttet til elproduktion, herunder fx kapacitetsomkostninger og støtte til etablering af flere former for elproduktion. Mens dette omvendt i højere grad vil være tilfældet ved en tilgang med fokus på elproduktionsomkostninger. Det vurderes således at elproduktionsomkostninger på sigt bedre afspejler den samlede ændring i systemomkostningerne fra fx et energieffektiviseringstiltag. Beregningerne af elproduktionsomkostninger er baseret på Energistyrelsens Teknologikatalog for el- og fjernvameproduktion med data for år Der indgår 4 teknologier i beregningen af elproduktionsomkostningerne: havvind, biomasse, kul og gas. Dette er gjort ud fra den betragtning, at de langsigtede marginale omkostninger ved at producere i det danske energisystem, primært vil basere sig på vindkraft og biomassekraftvarme, såvel som kulbaseret kraftvarme, der til dels illustrerer importen af el fra fx Tyskland. Dertil kommer en spidslastreserve, der forventes dækket af naturgas. Der beregnes et middelskøn for produktionsomkostnignerne ved at beregne et produktionsmix baseret på 30 % fra hhv. vindkraft, biomasse og kul, samt 10 % fra naturgas. Udviklingen fra 2020 til 2030 svarer til en årlig stigning på kanp 6 %, hvor udviklingen fra 2014 frem til 2035 dækker over en gennemsnitlig stigning på ca. 4 %. Skønnet på elprisen er i hele perioden frem mod 2035 usikkert, og derfor bør der i projekter, hvor elprisen har stor betydning for resultatet, gennemføres følsomhedsanalyser med højere og lavere elpriser. Tabel 7: Samfundsøkonomiske priser på el 2014-kr./MWh Spotpris/Elproduktionsomk. An virksomhed* An husholdning*

15 * Inkl. nettab. Om muligt bør der korrigeres i forhold til den specifikke tidsprofil ved konkrete tiltag eller anlæg. Note 1: Kun nødvendig PSO (Net, Forsyningssikkerhed, Øvrig) regnes med i den resulterende elpris Note 2: Ved virksomhed forstås et årligt elforbrug på mere end 15 MWh 4.2 Fjernvarme Prisen på fjernvarme indgår ikke længere i de samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger, da denne pris alene kan anvendes til vurderinger af nationale tiltag, som påvirker fjernvarmeforbruget generelt. Da der er meget stor forskel på fjernvarmeproduktionen i forskellige områder, herunder brændselssammensætning, bør der til beregninger i specifikke områder anvendes priser baseret på oplysninger fra det eller de lokale værker. Når der regnes på fjernvarme skal der også tages højde for nettabet. Ved beregninger for projekter, hvor der indgår reduktioner i fjernvarmeforbruget, vil det i mange tilfælde ikke være muligt at reducere nettabet nævneværdigt, idet nettabet er bestemt af den fysiske udstrækning af ledningsnettet og af fremløbs- og returtemperatur i nettet. Der vil dog kunne opnås en besparelse hvis det er muligt at nedsætte fremløbstemperaturen eller hvis der foretages fysiske ændringer af nettet. Det gennemsnitlige nettab i fjernvarmeforsyningen er ca. 20 pct., men dækker over betydelige variationer fra område til område. 15

16 5. Beregning af emissioner 5.1 Emissioner fra brændsler CO 2 -emissionen ved forbrænding afhænger alene af brændselstypen, mens emissionerne af SO 2, NO x, CH 4 (metan), N 2 O (lattergas) og PM 2,5 (partikler) også afhænger af den anvendte teknologi. Når emissionen af forurenende stoffer til luften beregnes, sker det med udgangspunkt i de såkaldte emissionskoefficienter, der angiver udledningen af et givet stof pr. indfyret brændselsmængde. Den samlede emission fremkommer derpå ved at multiplicere brændselsforbruget med de relevante emissionskoefficienter. Emissionskoefficienter for typiske kombinationer af brændsler og teknologier i 2012 fremgår af tabel 8. Koefficienterne er standardværdier for eksisterende danske anlæg. Tallene kan ikke anvendes for nye anlæg, der typisk vil have lavere emissionskoefficienter end de her anførte. Dog kan CO 2 -koefficienterne også anvendes for nye anlæg, da disse koefficienter ikke er teknologiafhængige. Emissionskoefficienterne er baseret på DCE s opgørelser, hvoraf koefficienterne i tabel 8 kun er et udpluk en mere detaljeret opdeling kan findes på DCE s hjemmeside (http://dce.au.dk/). Tabel 8: Emissionskoefficienter for typiske kombinationer af brændsler og teknologier i 2012 Brændsel Anlægstype CO 2 CH 4 N 2 O SO 2 NOx PM 2,5 Kg/GJ g/gj g/gj g/gj g/gj g/gj Centrale kraftværker og kraftvarmeværker Naturgas Dampturbine 57,0 1,0 1,0 0,4 55,0 0,1 Kul Dampturbine 94,3 0,9 0,8 11,0 32,0 2,1 Fuelolie Dampturbine 79,2 0,8 0,3 100,0 138,0 2,5 Decentrale kraftvarmeværker Naturgas Gasturbine 57,0 1,7 1,0 0,4 48,0 0,051 Naturgas Motor 57,0 481,0 0,6 0,5 135,0 0,161 Halm* Dampturbine 0,0 0,5 1,1 49,0 125,0 1,11 Træ* Dampturbine 0,0 3,1 0,8 1,9 81,0 4,82 Affald Dampturbine 37,0 0,3 1,2 8,3 102,0 0,29 Biogas Motor 0,0 434,0 1,6 19,2 202,0 0,206 Fjernvarmeværker o.lign.** Naturgas 57,0 1,0 1,0 0,4 42,0 0,1 Halm 0,0 30,0 4,0 130,0 90,0 12,0 Træ 0,0 11,0 4,0 11,0 90,0 10,0 Biogas 0,0 1,0 0,1 25,0 28,0 1,5 Husholdninger Naturgas 57,0 1,0 1,0 0,4 26,9 0,1 Gasolie 74,0 0,7 0,6 23,0 52,0 5,0 Træpiller 0,0 3,0 4,0 11,0 80,0 29,0 Brænde og andre træprodukter 0,0 168,0 4,0 11,0 74,0 595,0 * Der er meget stor usikkerhed på PM 2,5 -faktorerne, da de er baseret på målinger på ganske få anlæg ** Faktorerne kan med god tilnærmelse også anvendes for større kedler fx i industrien Note: For biomasse er anvendt en CO 2 emissionsfaktor på 0 16

17 De viste emissionsfaktorer gælder kun stationære anlæg. For beregning af emissioner fra transport henvises til Transportministeriets beregningsforudsætninger (link: Transportøkonomiske Enhedspriser). 5.2 Emissioner fra el Det er ikke nogen entydig opgave at bestemme, hvad udledningen af CO 2 og andre stoffer fra en kwh el er. Man kan anlægge mindst 4 måder at betragte CO 2 -udledningen på, med vidt forskellige resulterende udledninger til følge. Hvor vidt en af betragtningerne er mere rigtigt end de andre, afhænger af konteksten. Der er ikke noget entydigt svar på, hvornår man skal eller bør bruge den ene eller den anden betragtningsmåde. Man er nødt til at vælge sin betragtningsmåde, så den er konsistent med det problem man søger at belyse. Betragtningsmåden skal i et vist omfang ses i en politisk/reguleringsmæssig kontekst. De 4 betragtningsmåder beskrives nedenfor. 1. Gennemsnitsbetragtningen En gennemsnitlig kwh el udleder CO 2 svarende til det vægtede gennemsnit af den elproduktion, der har frembragt elektriciteten. I Energistyrelsens basisfremskrivning 2014 udleder dansk gennemsnitsel CO 2 svarende til værdierne i tabel Kvotebetragtningen Elsektoren i Danmark og Europa er sammen med en række energiintensive industrier - reguleret af CO 2 -kvoter. Det betyder, at der ved lov er etableret et loft over CO 2 -udledningen for disse virksomheder set under ét. Virksomhederne betaler hvert år for deres fysiske udledning med kvoter, og der er et omfattende kontrolsystem til at sikre, at dette overholdes, således at den samlede kvote ikke overskrides. Det betyder bl.a. at hvis én virksomhed øger sin CO 2 -udledning (hvilket kræver anskaffelse af ekstra kvoter), da må en anden virksomhed nedsætte sin udledning tilsvarende. Hvis nogen et eller andet sted øger sit elforbrug med 1 kwh, sørger kvotesystemet for, at der ikke udledes ekstra CO 2 herved. Spørger man om, hvad den ekstra CO 2 -udledning fra fx 1000 elbiler er, kan man derfor argumentere for, at svaret er nul. Dette gælder så længe kvotesystemet findes, dvs. mindst til og med Kvotesystemet har internaliseret CO 2 i de øvrige produktionsomkostninger, og kvoterne giver anledning til en forøgelse af elprisen. Elbesparelser og CO 2 -fri elproduktion bliver økonomisk mere attraktive men de reducerer ikke CO 2 -udledningen. Øget elforbrug bliver økonomisk mindre attraktivt, men det øger ikke CO 2 -udledningen. 3. Langsigtsmarginalbetragtningen Hvis nogen øger eller mindsker elforbruget på længere sigt, fx gennem en omfattende besparelsesindsats, udbygning med varmepumper eller introduktion af elbiler, vil CO 2 -udledningen bestemmes af det næste elværk, der sættes ind for at dække det ekstra elforbrug - eller alternativt: CO 2 - udledningen vil bestemmes af det elværk, som besparelsesindsatsen muliggør skrotning af. For at svare på, hvad en kwh el udleder, må man derfor have en mening om det næste elværk eller det første værk, der skrottes. Så længe man har en energipolitik, der tilstræber fossil uafhængighed, kan man argumentere for, at CO 2 -udledningen er tilnærmelsesvist nul fra ekstra elforbrug, fordi det første man vil bygge, er vindmøller, biomasseværker eller lignende. Man kan også argumentere for, at CO 2 -effekten af elbesparelser er stor, fordi det første man vil skrotte er gammel kulkraft. 17

Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet

Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet Center for Klima og Energiøkonomi Dato 14. april 2016 Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet 2016 http://www.ens.dk/info/tal-kort/fremskrivninger-analysermodeller/samfundsokonomiske-beregnings-forudsaetninger

Læs mere

1. Indledning. Der er opregnet til 2007 prisniveau. wwwisbn: 978-87-7844-791-3

1. Indledning. Der er opregnet til 2007 prisniveau. wwwisbn: 978-87-7844-791-3 1. Indledning I dette notat præsenteres en række forudsætninger om fremtidige energipriser og andre faktorer, der er af betydning ved samfundsøkonomiske beregninger på energiområdet. Det omfatter priser

Læs mere

Energistyrelsen, juli 2006. Appendiks: Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet.

Energistyrelsen, juli 2006. Appendiks: Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet. Energistyrelsen, juli 2006 Appendiks: Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet. 1 1. Indledning I dette notat præsenteres en række forudsætninger om fremtidige energipriser mm. til

Læs mere

Biomassepriser an forbrugssted

Biomassepriser an forbrugssted 03-07-2014 NPN, CB, HHL Biomassepriser an forbrugssted I dette notat redegøres der for den opstillede metode til beregning af priser på biomasse an forbrugssted i Danmark. Indledningsvis præsenteres baggrunden

Læs mere

Notatet er en revision af notatet Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, maj 2009.

Notatet er en revision af notatet Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, maj 2009. F or uds æt ni ng erf or s amf unds øk onomi s k eanal y s er påener g i omr åde t Apr i l 2 0 1 0 wwwisbn: 978-87-7844-848-4 1. Indledning I dette notat præsenteres en række forudsætninger om fremtidige

Læs mere

1. Indledning. wwwisbn:

1. Indledning. wwwisbn: 1. Indledning I dette notat præsenteres en række forudsætninger om fremtidige energipriser og andre faktorer, der er af betydning ved samfundsøkonomiske beregninger på energiområdet. Notatet er en revision

Læs mere

Brændselsprisforudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger. Juni 1999

Brændselsprisforudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger. Juni 1999 Brændselsprisforudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger Juni 1999 Indholdsoversigt 1. Indledning 3 2. Generelle forudsætninger 3 3. Transporttillæg 3 4. Samfundsøkonomisk kalkulationsrente 4 5.

Læs mere

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier N O T AT 1. juli 2014 J.nr. 4005/4007-0015 Klima og energiøkonomi Ref: RIN/JLUN Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier Med udgangspunkt i Energistyrelsens teknologikataloger 1 samt brændsels-

Læs mere

Opdaterede samfundsøkonomiske prisforudsætninger

Opdaterede samfundsøkonomiske prisforudsætninger 22-03-2011 lb/hhl Opdaterede samfundsøkonomiske prisforudsætninger Ea Energianalyse og Wazee har for Energistyrelsen udført en gennemgang af metode og forudsætninger for fastsættelse af brændselsprisudviklingen

Læs mere

Søren Rasmus Vous. Projektforslag. Nabovarme Vester Skerninge

Søren Rasmus Vous. Projektforslag. Nabovarme Vester Skerninge Søren Rasmus Vous Projektforslag Nabovarme Vester Skerninge Oktober 2008 Søren Rasmus Vous Projektforslag Nabovarme Vester Skerninge Oktober 2008 Ref 0849509A G00015-1-RASN(1) Version 1 Dato 2008-10-30

Læs mere

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug Energi 2. juni 2016 Emission af drivhusgasser 2014 Opgørelser over emissionen af drivhusgasser anvendes bl.a. til at følge udviklingen i forhold til Grønlands internationale mål for reduktion af drivhusgasudledninger.

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Tillæg til Varmeplan TVIS

Tillæg til Varmeplan TVIS Tillæg til Varmeplan TVIS Forudsætninger for projektforslag Januar 2015 TVIS er ejet af Kolding Kommune Fredericia Kommune Vejle Kommune Middelfart Kommune 2 VARMEPLAN TVIS BILAG E FORUDSÆTNINGER FOR PROJEKTFORSLAG

Læs mere

Energistyrelsens fremskrivning af elpriser. Jakob Stenby Lundsager, Energistyrelsen Temadag om elprisudviklingen 21.10.2015

Energistyrelsens fremskrivning af elpriser. Jakob Stenby Lundsager, Energistyrelsen Temadag om elprisudviklingen 21.10.2015 Energistyrelsens fremskrivning af elpriser Jakob Stenby Lundsager, Energistyrelsen Temadag om elprisudviklingen 21.10.2015 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvordan beregnes elprisen i basisfremskrivningen?

Læs mere

Baggrundsrapport B: Brændsels- og kvotepriser

Baggrundsrapport B: Brændsels- og kvotepriser Baggrundsrapport B: Brændsels- og kvotepriser Indhold 1. Indledning... 2 2. Priser på fossile brændsler... 4 2.1 Internationale brændselspriser.... 5 3. Beskrivelse af tillæg til verdensmarkedspriserne...

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2015 Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 N O T AT 13. august 2013 Ref. mis/abl Klima og energiøkonomi Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 Siden den seneste basisfremskrivning fra efteråret 2012, BF2012, er der

Læs mere

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2016 Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,

Læs mere

Fjernvarmeforsyning af Haugevej og Nistedvej, Stige

Fjernvarmeforsyning af Haugevej og Nistedvej, Stige Fjernvarmeforsyning af Haugevej og Nistedvej, Stige Projektforslag i henhold til lov om varmeforsyning 2. juni 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 3 3. Projektorganisation...

Læs mere

Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi

Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi A/S. Projektforslag i henhold til lov om varmeforsyning 6. januar 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 3 3. Projektorganisation...

Læs mere

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 MODEL, SCENARIER OG FORUDSÆTNINGER 2 Model af el- og fjernvarmesystemet Balmorel

Læs mere

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS BALLERUP KOMMUNE ENERGIREGNSKAB ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2 Kongens Lyngby TLF +45 56000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energiregnskab 2 2.1 3 2.2 Elbalance

Læs mere

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2014 Gå-hjem-møde i Energistyrelsen 31.10.2014 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne? Endeligt

Læs mere

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem

Læs mere

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives

Læs mere

El, varme og affaldsforbrænding - Analyse af økonomi ved import af affald i et langsigtet perspektiv

El, varme og affaldsforbrænding - Analyse af økonomi ved import af affald i et langsigtet perspektiv El, varme og affaldsforbrænding - Analyse af økonomi ved import af affald i et langsigtet perspektiv Affaldsdage 2016 Hotel Vejlefjord, 11. november 2016 Jesper Werling Ea Energianalyse 1 Formål Vurdere

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Fjernvarmeforsyning af boliger ved Bullerupparken v/standtvedvej 1

Fjernvarmeforsyning af boliger ved Bullerupparken v/standtvedvej 1 Fjernvarmeforsyning af boliger ved Bullerupparken v/standtvedvej 1 Projektforslag i henhold til lov om varmeforsyning 10. August 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 3 3. Projektorganisation...

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Økonomiske, miljø- og energimæssige beregninger i henhold til projektbekendtgørelsen - Tagensvej

Økonomiske, miljø- og energimæssige beregninger i henhold til projektbekendtgørelsen - Tagensvej )&-)*) Bilag 1 til: Ændring af fjernvarmenettet - Tagensvej 7. maj 2007 /HAC Økonomiske, miljø- og energimæssige beregninger i henhold til projektbekendtgørelsen - Tagensvej I henhold til bekendtgørelsen

Læs mere

Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis

Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis 17 10 2016 Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis Analyse af årlig samfundsøkonomisk fjernvarmepris ved konvertering af naturgas til fjernvarme Baggrund og opgave Ea Energianalyse gennemførte

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Hvor godt kender du energisektoren i Danmark?

Hvor godt kender du energisektoren i Danmark? Hvor godt kender du energisektoren i Danmark? - fortid, nutid og fremtid - Anders Kofoed-Wiuff, Ea Energianalyse Tip en 13 er 1 X 2 1. Hvor stor en del af Danmarks faktiske bruttoenergiforbrug udgjorde

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS GLOSTRUP KOMMUNE ENERGIBALANCE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energibalance 2 2.1 3 2.2

Læs mere

E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk

E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk Side 1 af 8 E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk Projektforslag for etablering af el-kedel Marts 2011 Formål. På vegne af bygherren, E.ON Danmark A/S, fremsender Tjæreborg Industri A/S et projektforslag

Læs mere

Deklarering af el i Danmark

Deklarering af el i Danmark Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne

Læs mere

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035 25. februar 2014 Formål med scenarier frem til 2035 Godt grundlag for kommunikation om udfordringer og løsningsmuligheder. Hjælpeværktøj til

Læs mere

Nye samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdets fjernvarmeforsyning

Nye samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdets fjernvarmeforsyning Nye samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdets fjernvarmeforsyning VEKS, 1. november 2016 Hans Henrik Lindboe og Jesper Werling Ea Energianalyse a/s 1 Formålet med samfundsøkonomiske analyser

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

PRO JEKTFORSLAG AABENRAA - RØDEKRO FJERNVARME A/S CENTRAL RÅDMANDSLØKKEN UDSKIFTNING AF 2 STK. OLIEKEDLER MED EN TRÆPILLE-KEDEL.

PRO JEKTFORSLAG AABENRAA - RØDEKRO FJERNVARME A/S CENTRAL RÅDMANDSLØKKEN UDSKIFTNING AF 2 STK. OLIEKEDLER MED EN TRÆPILLE-KEDEL. PRO JEKTFORSLAG AABENRAA - RØDEKRO FJERNVARME A/S CENTRAL RÅDMANDSLØKKEN UDSKIFTNING AF 2 STK. OLIEKEDLER MED EN TRÆPILLE-KEDEL. 16. juli 2013 Indholdsfortegnelse: Side: 1.0 Indledning:... 3 2.0 Redegørelse

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,

Læs mere

Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014

Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014 Kortlægning af udledningen af drivhusgasser i Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014 Regin Gaarsmand & Tyge Kjær Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet Den 17. april 2016,

Læs mere

Samfundsøkonomiske beregninger

Samfundsøkonomiske beregninger GENERELLE FORUDSÆTNINGER Varierende beregningshorisont Tid Fordel Kalkulationsrente 4,0% Beregningsperiode 20 år Basisår 2017 20 27,3 mio MACRO Beregn intern forrentning Nettoafgiftsfaktor 17% Forvridningsgevinst

Læs mere

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 115 Offentligt Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige energispareindsats Mål for energibesparelser i perioden 2006 2013 Årligt energisparemål på

Læs mere

1 Indledning Dette notat er et baggrundsnotat til rapporten National Handlingsplan for Vedvarende Energi i Danmark, juni 2010.

1 Indledning Dette notat er et baggrundsnotat til rapporten National Handlingsplan for Vedvarende Energi i Danmark, juni 2010. NOT AT Natio na l Handlingsp la n fo r Vedvarend e E n ergi fr em t i l 2020 22.juni 2010 J.nr. 2104/1164-0004 Ref. BJK/Projektgruppen VE- U DBYGNI NGEN I B AS I SF RE MSKRIVNI NG 2010 (B F 2010) 1 Indledning

Læs mere

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark KICKSTART AF GRØN OMSTILLING I DANSKE KOMMUNER 29-30 oktober 2015 Anders Kofoed-Wiuff Partner, Ea Energianalyse Spørgsmål Hvordan ser Danmarks energisystem

Læs mere

Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen

Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Roskilde Ny Østergade 7-11 4000 Roskilde 9. oktober 2008 Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen

Læs mere

1 Udførte beregninger

1 Udførte beregninger MEMO TITEL Skanderborg-Hørning Fjernvarme A.m.b.a. biomassefyret fjernvarmeanlæg DATO 31. marts 2015 TIL Skanderborg Kommune (Susanne Skårup) KOPI SkHø (Torkild Kjærsgaard) FRA COWI (Jens Busk) ADRESSE

Læs mere

Støtte til biogas høj eller lav? Copenhagen Economics Temadag i Brancheforeningen for Biogas, 7. marts 2016

Støtte til biogas høj eller lav? Copenhagen Economics Temadag i Brancheforeningen for Biogas, 7. marts 2016 Støtte til biogas høj eller lav? Copenhagen Economics Temadag i Brancheforeningen for Biogas, 7. marts 216 Sammenligning af rammevilkår til biogas og havvind Danmark er i gang med en omstilling af energisystemet,

Læs mere

Afgifts- og tilskudsanalyse. Danmarks vindmølleforening Risø 1. november 2014 Jens Holger Helbo Hansen

Afgifts- og tilskudsanalyse. Danmarks vindmølleforening Risø 1. november 2014 Jens Holger Helbo Hansen Afgifts- og tilskudsanalyse Danmarks vindmølleforening Risø 1. november 2014 Jens Holger Helbo Hansen Energiaftale 2012: Med henblik på at vurdere behovet for justeringer undersøges det eksisterende tilskuds-

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Fremtidsperspektiver for kraftvarme. Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016

Fremtidsperspektiver for kraftvarme. Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016 Fremtidsperspektiver for kraftvarme Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U Konsulentfirma. Rådgivning

Læs mere

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Selskabsøkonomi Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Fjernvarme fra Assens til Ebberup Varmeproduktionspris ab værk, kr./mwh 155,00 Salgspris Assens Fjernvarme A.m.b.a.

Læs mere

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats Transport- og Energiministeriet Skatteministeriet Finansministeriet 8. februar 2007 Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats I dette

Læs mere

Afgiftslempelse for gas til tung transport

Afgiftslempelse for gas til tung transport Notat J.nr. 12-073525 Miljø, Energi og Motor Afgiftslempelse for gas til tung transport 1. Beskrivelse af virkemidlet Tung transport drevet med komprimeret naturgas (CNG) er typisk dyrere i anskaffelse

Læs mere

Perspektivscenarier i VPH3

Perspektivscenarier i VPH3 Perspektivscenarier i VPH3 Jesper Werling, Ea Energianalyse VPH3 kommuneforum, 2. oktober 2013 VPH3 perspektivscenarier Formålet er at belyse forskellige fjernvarmestrategiers robusthed overfor udviklingsspor

Læs mere

TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune

TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune Til: Teknisk Udvalg Side 1 af 5 Notat med supplerende oplysninger om planlægningen for en ny naturgasledning fra Sabro til Aarhus Havn 1. Konklusion HMN Naturgas I/S (HMN) ønsker at etablere en naturgasledning

Læs mere

Støtte til biomasse til energi og transport i Danmark i dag

Støtte til biomasse til energi og transport i Danmark i dag 01-09-2010 Støtte til biomasse til energi og transport i Danmark i dag Klimakommissionen bad den 17. august 2010 Ea Energianalyse om at gennemføre en hurtig vurdering af gældende regler for direkte og

Læs mere

DONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større CO2-udslip fra Avedøreværket.

DONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større CO2-udslip fra Avedøreværket. September 2009 DONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større -udslip fra Avedøreværket. Sammenligning af kulforbrug og -udslip fra Avedøreværket med og uden kul på

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse 721 Flyvestation Karup Projektforslag vedrørende ny varmeforsyning til Gedhusområdet Sag: 14.08.164 Dato: 11.03.2015 Udført: GBJ Godkendt: PB Forsvarsministeriets

Læs mere

Afgiftsændringer og gartnerne.

Afgiftsændringer og gartnerne. Notat 14. januar 2008 J.nr. 2007-101-0010 Afgiftsændringer og gartnerne. 1. Væksthusgartnerne bruger ca. 1 pct. af det samlede brændselsforbrug i Danmark og knap 1 pct. af elforbruget. Der overvejes indført

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

Etablering af en supplerende varmepumpe på det træflisfyrede kedelanlæg

Etablering af en supplerende varmepumpe på det træflisfyrede kedelanlæg JUNI 2015 GALTEN VARMEVÆRK A.M.B.A. Etablering af en supplerende varmepumpe på det træflisfyrede kedelanlæg PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL VARMEFORSYNINGSLOVEN ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000

Læs mere

Der er foretaget følgende ændringer i den samfundsøkonomiske analyse:

Der er foretaget følgende ændringer i den samfundsøkonomiske analyse: Assens Fjernvarme A.m.b.a. Stejlebjergvej 4, Box 111 5610 Assens Kolding d. 16. september 2008 Vedr: Projektforslag for Etablering af fjernvarme i Ebberup På baggrund af møde hos Naturgas Fyn fredag d.

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Projektforslag. Fjernvarmeforsyning. Boligområde ved Vestre Søvej i Sunds. April 2011 Rev. Juni 2011 Rev. Sep. 2011

Projektforslag. Fjernvarmeforsyning. Boligområde ved Vestre Søvej i Sunds. April 2011 Rev. Juni 2011 Rev. Sep. 2011 Projektforslag Fjernvarmeforsyning af Boligområde ved Vestre Søvej i Sunds April 2011 Rev. Juni 2011 Rev. Sep. 2011 Indhold 1. Indledning Side 2 2. Projektansvarlig Side 2 3. Forhold til varmeplanlægningen

Læs mere

Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020

Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Analyse nr. 3 28. september 2012 Resume Analysen kaster lys over konsekvenserne for Danmarks el- og fjernvarmesystemer af udviklingen i det nordeuropæiske

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

28. januar 28. april 28. juli 28. oktober

28. januar 28. april 28. juli 28. oktober Vejledning til indberetning af brændselspriser. Indberetningen af brændselsmængder og -priser er blevet opdateret sådan at det nu kommer til at foregå digitalt via indberetningssiden: http://braendsel.fjernvarmeindberetning.dk/.

Læs mere

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område November 2013 Indhold 01 INDLEDNING... 2 02 RESULTATER 2012... 2 2.1 Den samlede

Læs mere

Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici

Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici Energiplan Fyn 5. Februar 2015, Tøystrup Gods Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U Konsulentfirma.

Læs mere

ENERGIVEJS FORLÆNGELSE PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING AUGUST 2012

ENERGIVEJS FORLÆNGELSE PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING AUGUST 2012 ENERGIVEJS FORLÆNGELSE PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING AUGUST 2012 Dato: 13. augustl 2012 Indholdsfortegnelse 0. Projektforslag og sammenfatning... 3 1. Projektansvarlig:... 5 2. Forholdet

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland Jørgen Olesen Dagsorden Udfordringer for energiforsyningen Hvorfor udarbejde kommunale energiregnskaber? Hvilke data bygger regnskaberne på? Hvor nøjagtige

Læs mere

Energiscenarier Strategisk energiplanlægning Gate21, 4. juni 2014

Energiscenarier Strategisk energiplanlægning Gate21, 4. juni 2014 Energiscenarier Strategisk energiplanlægning Gate21, 4. juni 2014 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Agenda 1. Energiscenarier 2. Kommunernes rolle i energiomstillingen 3. Lyndiagnose

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007)

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) Notat 28. juni 2007 J.nr. Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) 1.Kan det bekræftes at den gaspris, de små værker betaler, er betydeligt højere end spotprisen på naturgas

Læs mere

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 9. september 2013 Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift

Læs mere

Københavns Universitet. Klimastrategien Dubgaard, Alex. Publication date: 2010. Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf)

Københavns Universitet. Klimastrategien Dubgaard, Alex. Publication date: 2010. Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) university of copenhagen Københavns Universitet Klimastrategien Dubgaard, Alex Publication date: 2010 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published version (APA):

Læs mere

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk ANALYER OG PLANER PEGER I SAMME RETNING

Læs mere

BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER. Af chefkonsulent John Tang

BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER. Af chefkonsulent John Tang BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER Af chefkonsulent John Tang FJERNVARMENS FREMTID Konkurrenceevne varmepris: FJERNVARMENS FREMTID Konkurrenceevne varmepris: 5 værker

Læs mere

PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM

PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM Til Assens Fjenvarme Dokumenttype Rapport Dato februar 2012 PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM Revision V01 Dato 2012-02-28

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Projektforslag for udskiftning af den eksisterende træpillekedel med en ny træfliskedel

Projektforslag for udskiftning af den eksisterende træpillekedel med en ny træfliskedel Projektforslag for udskiftning af den eksisterende træpillekedel med en ny træfliskedel Maj 2011 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 1.1 Projektets baggrund 3 1.2 Rapportens formål 3 1.3 Afgrænsning

Læs mere

En samfundsøkonomisk vurdering (ved Cowi) som nu offentliggøres og som her præsenteres kort.

En samfundsøkonomisk vurdering (ved Cowi) som nu offentliggøres og som her præsenteres kort. Skatteudvalget, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg 2008-09

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER 33 ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER På baggrund af Energitilsynets prisstatistik eller lignende statistikker over fjernvarmepriser vises priserne i artikler og analyser i

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Hvor godt kender du energisektoren i Danmark?

Hvor godt kender du energisektoren i Danmark? Hvor godt kender du energisektoren i Danmark? - fortid, nutid og fremtid - Anders Kofoed-Wiuff, Ea Energianalyse Tip en 13 er 1 X 2 1. Hvornår sagde det danske folketing nej til atomkraft? 1979 1985 1986

Læs mere

Vurdering af PSO-betalingen for husholdninger og erhvervsvirksomheder ved blå- og rød bloks klimaplaner sammenlignet med en bred PSO

Vurdering af PSO-betalingen for husholdninger og erhvervsvirksomheder ved blå- og rød bloks klimaplaner sammenlignet med en bred PSO Vurdering af PSO-betalingen for husholdninger og erhvervsvirksomheder ved blå- og rød bloks klimaplaner sammenlignet med en bred PSO 1. Indledning PSO-afgiften blev indført i forbindelse med aftale om

Læs mere

GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV.

GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV. GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV. Revision 3 Dato 2016-02-12 Udarbejdet af AD, TSR Kontrolleret af TSR Godkendt af Beskrivelse Projektforslag for ændring af projektforslag

Læs mere

Projektgodkendelse til Fjernvarme Fyn A/S

Projektgodkendelse til Fjernvarme Fyn A/S Projektgodkendelse til Fjernvarme Fyn A/S Udnyttelse af overskudsvarme fra Royal Unibrew (Albani) 21. oktober 2013 2013 1/27 Indholdsfortegnelse 1. STAMOPLYSNINGER... 3 2. LÆSEVEJLEDNING... 4 Anvendt lovgivning...

Læs mere