December 2014 FORUDSÆTNINGER FOR SAM- FUNDSØKONOMISKE ANALYSER PÅ ENERGIOMRÅDET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "December 2014 FORUDSÆTNINGER FOR SAM- FUNDSØKONOMISKE ANALYSER PÅ ENERGIOMRÅDET"

Transkript

1 December 2014 FORUDSÆTNINGER FOR SAM- FUNDSØKONOMISKE ANALYSER PÅ ENERGIOMRÅDET

2 Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, december 2014 Udgivet i december 2014 af Energistyrelsen, Amaliegade 44, 1256 København K. Telefon: , Fax , Internet Design og produktion: Energistyrelsen ISBN www: Spørgsmål angående metode og beregning kan rettes til Energistyrelsen,

3 Indhold 1. Indledning Generelle forudsætninger Energipriser Princip for fastsættelse af sunk costs Emissioner Afgifter Følsomhedsanalyser Brændværdier, dollarkurs og inflationsantagelser Brændselspriser Importpriser og priser ab producent Omkostninger til transport, lager og avancer Brændselspriser an forbrugssted Priser på el og fjernvarme El Fjernvarme Beregning af emissioner Emissioner fra brændsler Emissioner fra el Værdisætning af emissioner Værdisætning af drivhusgasudledninger CO 2 -kvotepris Værdisætning af øvrige udledninger

4 1. Indledning I dette notat præsenteres en række forudsætninger om fremtidige energipriser og andre faktorer, der er af betydning ved samfundsøkonomiske beregninger på energiområdet, jf. den samfundsøkonomiske beregningsmetode, der er beskrevet i Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, Energistyrelsen, april Notatet indeholder prisprognoser for brændsler og el, faktorer til beregning af emissioner samt enhedsomkostninger til værdisætning af emissioner. I kapitel 2 er endvidere præsenteret en række generelle forudsætninger for anvendelse af notatets oplysninger. Notatet er en revision af notatet Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, april Priserne på de fossile brændsler er baseret på Det Internationale Energiagentur (IEA) World Energy Outlook fra november Priserne er omregnet til danske kroner med en forventet dollarkurs fra Danmarks Konvergensprogram EA Energianalyse har i foråret 2014 udarbejdet et metodegrundlag, der beskriver en tilpasning af IEA's prisscenarier (med IEA WEO New Policies som det centrale scenarie) til forløb for priser an dansk forbrugssted. Denne fremgangsmåde omfatter to hovedtrin: 1. Konvergens imellem IEA s prisscenarier med forward-/futures priserne for at opnå en bedre overensstemmelse med aktuelle markedsforventninger på kort til mellemlangt sigt. 2. Estimering af pristillæg/-fradrag for at omdanne IEA priser (fra trin 1 ovenfor) til danske priser an forbrugssted over fremskrivningsperioden. EA Energianalyse udarbejdede desuden i 2013 prisfremskrivninger for fast biomasse (træpiller, træflis og halm) for perioden med særligt fokus på perioden frem til Priserne angivet i denne rapport skal fortolkes som CIF-priser ved en dansk havn opgjort som faste priser. I tillæg til denne rapport har Energistyrelsen i foråret 2014, ligeledes ved EA Energianalyse, fået udarbejdet en metode til udledning af priser på biomasse an forbrugssted i Danmark med udgangspunkt i prisen ved en dansk havn. 4

5 2. Generelle forudsætninger Samtlige forudsætninger i dette notat skal opfattes som generelle beregningsforudsætninger. I den konkrete projektvurdering kan der af og til være behov for at erstatte disse generelle forudsætninger med mere projektspecifikke, såfremt forholdene taler for det. Alle priser i notatet er udtrykt i faste 2014-priser, med mindre andet er nævnt. 2.1 Energipriser Brændselspriserne i kapitel 3 er opgjort ekskl. afgifter, tilskud og moms. Brændselspriserne er således faktorpriser. Dette gælder også de priser på el, der fremgår af kapitel 4. Brændselspriserne er opgjort for de tre forbrugssteder an kraftværk, værk og forbruger. Ved kraftværk forstås centrale kraft- og kraftvarmeværker. Ved værk forstås decentrale kraftvarmeværker, fjernvarmeværker og større industrivirksomheder. Ved forbruger forstås mindre virksomheder, husholdninger og for JP1 s vedkommende lufthavne. Priserne er samfundsøkonomiske beregningspriser og vil i nogen udstrækning afvige fra de faktisk observerede markedspriser. Det skyldes primært, at priserne er opgjort ekskl. afgifter, tilskud og moms samt at visse omkostninger vurderes at være sunk costs og derfor ikke medregnes. Men afvigelsen kan også skyldes lokale variationer i priserne. 2.2 Princip for fastsættelse af sunk costs Ved fastlæggelse af de samfundsøkonomiske energipriser er visse faste omkostninger ikke medregnet, fordi de vurderes at være uafhængige af størrelsen af det aktuelle forbrug. Det gælder eksempelvis omkostninger til måling og afregning af elforbrug, idet disse omkostninger ikke påvirkes af, om forbrugeren øger eller mindsker sit forbrug. Hvis forbrugeren i eksemplet helt holder op med at bruge el, vil omkostningerne til måling og afregning naturligvis bortfalde. For el har denne betragtning kun teoretisk interesse, idet stort set enhver forbruger må formodes at have brug for el. For naturgas er der derimod et reelt problem, idet det godt kan tænkes, at en forbruger skifter fra naturgas til en anden energikilde. Her skal nogle omkostninger betragtes som sunk costs, hvis forbrugeren blot reducerer sit forbrug, men ikke som sunk costs, hvis forbrugeren helt holder op med at bruge naturgas. Problemet med fastsættelse af sunk costs er primært relevant for ledningsbunden energi, dvs. naturgas, fjernvarme og el, hvor forsyningen sker via net. For de øvrige brændsler er der ikke nævneværdige faste omkostninger forbundet med leveringen af brændslet. For naturgas er det valgt at fastsætte energipriserne eksklusiv sunk costs, så de både gælder for forbrugsændringer for eksisterende forbrugere, og for situationer hvor enkelte forbrugere i et forsyningsområde skifter til eller fra disse energikilder. Ved beregninger for projekter, hvor et større antal nye forbrugere tilsluttes, skal der medregnes de nødvendige omkostninger til måling, udbygning af net (fx stikledninger) m.m. Tilsvarende kan der indregnes ekstra besparelser, hvis et helt forsyningsområde konverterer fra naturgas eller fjernvarme til anden forsyning. 5

6 I afsnit 3.2 er beskrevet, hvilke sparede omkostninger man kan indregne ved konvertering af et helt forsyningsområde bort fra naturgas. For så vidt angår sparede omkostninger i forbindelse med konvertering bort fra fjernvarme vil variationen fra fjernvarmeområde til fjernvarmeområde være større og disse må derfor vurderes lokalt. Omkostninger til transmissionsledninger og andre større netforbindelser for gas, el og fjernvarme opfattes under alle omstændigheder som sunk costs (der altså ikke kan spares ved at reducere energiforbruget), fordi de ændringer i forbruget som projekter og initiativer af en normal størrelse giver anledning til, stort set ingen indflydelse har på de faste omkostninger til nettene. 2.3 Emissioner De emissionsfaktorer for brændsler, der er vist i kapitel 5, er gennemsnitlige emissionsfaktorer for eksisterende anlæg. Faktorerne vil normalt ikke kunne anvendes for nye anlæg, og det må derfor i hvert enkelt tilfælde vurderes, hvilke emissionsfaktorer der skal anvendes. CO 2 -emissionsfaktorerne er dog gældende for alle anlæg. CO 2 -udledninger og øvrige drivhusgasudledninger værdisættes med den pris på CO 2 -kvoter, der er vist i kapitel 6. Denne pris skal ligesom brændselspriserne ganges med nettoafgiftsfaktoren. Øvrige udledninger værdisættes med de anførte skadesomkostninger, der i modsætning til CO 2 -kvoteprisen ikke skal ganges med nettoafgiftsfaktoren. 2.4 Afgifter I samfundsøkonomiske projektvurderinger er der behov for at kende afgiftssatserne. Afgiftssatserne kan f.eks. være nødvendige til opgørelse af de statsfinansielle konsekvenser og opgørelse af skatteforvridningstabet, jf. Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet. Der henvises til de enkelte lovtekster eller Skatteministeriets hjemmeside for oplysninger om gældende skatte- og afgiftssatser. Der kan udover afgifter være andre elementer, f.eks. tilskud, der skal indgå i den samfundsøkonomiske beregning. Det må i hvert enkelt tilfælde afklares, hvilke elementer der skal indgå, jf. vejledningen herom. 2.5 Følsomhedsanalyser Både priserne på brændsler og el samt værdisætning af emissioner er behæftet med stor usikkerhed. De viste priser og øvrige forudsætninger er tænkt som centrale skøn, som noget nyt er der dog for CO 2 - kvoteprisen angivet såvel middel, højt og lavt skøn. Det bør generelt altid overvejes, hvilke forudsætninger der er særligt usikre eller særligt kritiske for beregningens udfald, og for disse bør der gennemføres følsomhedsberegninger, hvor alternative beregningsforudsætninger lægges til grund. 2.6 Brændværdier, dollarkurs og inflationsantagelser Ved omregning fra brændselspriser i pris pr. vægt- eller volumenenhed til pris pr. GJ er der anvendt de brændværdier, der fremgår af tabel 1a. Fastlæggelsen af kursen mellem danske kroner og amerikanske dollar er en vigtig parameter ved fastlæggelsen af de danske brændselspriser, da bl.a. olie typisk afregnes i amerikanske dollar (USD) på det internationale marked. Den anvendte dollarkursforudsætning, der ses i tabel 1b, er baseret på Danmarks konver- 6

7 gensprogram 2014, der er offentliggjort i april Det samme gælder inflationsantagelserne, som er anført i tabel 1c. Tabel 1a: Brændværdier Brændsel Råolie Råolie (ton) Naturgas Elværkskul Fuelolie Gas-/Dieselolie Biodiesel Benzin Bioethanol JP1 Halm (15% vandindhold) Træflis (Nåletræ, 42,3% vandindhold) Træpiller (7% vandindhold) Energipil (50% vandindhold) Affald Brændværdi 5,84 GJ/tønde 43,00 GJ/ton 39,55 GJ/1000Nm3 24,23 GJ/ton 40,65 GJ/ton 42,70 GJ/ton 37,50 GJ/ton 43,80 GJ/ton 26,70 GJ/ton 43,50 GJ/ton 14,50 GJ/ton 10,05 GJ/ton 17,50 GJ/ton 8,00 GJ/ton 10,50 GJ/ton Tabel 1b: Dollarkurs År Kr./USD , , , , , og frem 5,45 7

8 Tabel 1c: Inflationsantagelser Generel inflation (BVT-deflatoren) Prisindeks 2014=1 Stigning i % ,817 2,90% ,834 2,15% ,855 2,45% ,896 4,81% ,902 0,68% ,943 4,62% ,948 0,50% ,970 2,32% ,985 1,55% ,000 1,50% ,016 1,62% ,030 1,41% ,049 1,75% ,069 1,93% ,092 2,15% ,115 2,14% ,139 2,10% ,161 1,99% ,185 2,04% ,209 2,01% ,233 2,01% ,258 2,02% ,284 2,03% ,310 2,05% ,336 2,03% ,363 2,01% ,391 2,04% ,419 2,04% ,449 2,05% ,478 2,04% ,508 2,00% 8

9 3. Brændselspriser 3.1 Importpriser og priser ab producent Kul, olie og naturgas De samfundsøkonomiske priser for kul, olie og naturgas er opstillet med udgangspunkt i Det Internationale Energiagenturs (IEA s) prisantagelser fra World Energy Outlook 2013 fra november IEA påpeger, at fastlæggelse af priserne er forbundet med meget stor usikkerhed, og at det må forventes, at priserne er meget volatile og derfor på kort sigt vil vise markante udsving i forhold til langsigtstrenden. Der er derfor grund til at understrege usikkerheden i de langsigtede priser samt at gennemføre følsomhedsberegninger, hvor alternative beregningsforudsætninger lægges til grund. Energistyrelsens bud på kul-, olie-, og naturgaspriser tager udgangspunkt i New Policies -scenariet fra IEA, 1 og er herefter omregnet til danske niveauer baseret på metode beskrevet i konsulentprojektet Update of fossil fuel and CO 2 price, convergence metode fra foråret IEA s brændselspriser er vist i tabel 2 nedenfor. Tabel 2: IEA's brændselsprisantagelser, New Policies -scenariet, World Energy Outlook prisniveau Kul (USD/ton) 106,0 109,0 110,0 110,0 Råolie (USD/tønde) 113,0 116,0 121,0 128,0 Naturgas, Europa (USD/Mbtu) 11,9 12,0 12,3 12,7 Note 1: IEA angiver naturgasprisen ift. øvre brændværdi, men i tabellen er den angivet ift. nedre brændværdi da dette er standard i Danmark Note 2: 1 Mbtu = 1,0551 GJ Omregningen fra råoliepris til produktpriser (CIF) for fuelolie, gasolie/diesel, benzin og flybrændstof (JP1) er baseret på metodegrundlaget Welfare economic prices of coal, petroleum products and natural gas udarbejdet af EA Energianalyse fra foråret Der regnes med pristillæg for raffinaderiomkostninger. Tabel 3 giver en oversigt over de anvendte pristillæg. Tabel 3: Raffinaderiomkostninger 2014-Kr./GJ Benzin Diesel/gasolie/fyringsolie Fuelolie JP1 Raffinaderiomkostning Raffinaderimargin Produktpræmie Samlet raffinaderiomkostning 7,9 4,2 5,8 18,0 7,9 4,2 4,6 16,8 7,9 4,2-24,1-11,9 7,9 4,2 1,8 14,0 Fremskrivningen af biomassepriserne bygger på prisfremskrivninger fra 2013 for fast biomasse (træpiller, træflis og halm) for perioden med særligt fokus på perioden frem til Priserne fra denne fremskrivning skal fortolkes som CIF-priser ved en dansk havn opgjort som faste priser. 1 New Policies-scenariet er IEA s centrale scenarie for udviklingen i bl.a. priser på fossile brændsler og CO 2 -kvoter. Dette scenarie tager hensyn til de politiske forpligtelser og planer, der er blevet annonceret af lande rundt om i verden, bl.a. til at reducere drivhusgasudledningerne og sikre energiforsyningssikkerheden, selv om konkrete tiltag til gennemførelse af disse forpligtelser endnu ikke er identificeret eller annonceret. 9

10 I tillæg til denne rapport har Energistyrelsen i foråret 2014 fået udarbejdet et metodegrundlag for at vurdere priser på biomasse an forbrugssted i Danmark med udgangspunkt i prisen ved en dansk havn. Biomassepriserne omfatter priser på træpiller, halm og træpiller. Metodegrundlaget beskrives nærmere nedenfor. Træpiller På baggrund af konsulentundersøgelsen antages prisen for forsyningen med træpiller an danske forbrugere at være importbaseret. Der tillægges håndterings- og transportomkostninger for træpiller an kraftværk, an værk og an husholdning. Endvidere fastlægges et særligt pristillæg for træpiller an husholdninger, baseret på en simpel vurdering af tilgængelige prisoplysninger. Således er CIF-prisen på træpiller an husholdning (konsum) tillagt 15 %. Dette tillæg er baseret på international prisstatistik for CIF-priser i Nordvesteuropa for henholdsvis træpiller til industri og træpiller til husholdninger. Endvidere indgår et tillæg for omlastning og håndtering i detailledet. Det vurderes, at omkostningen udgør kr./gj. Afslutningsvis er der tillagt en variabel omkostning til transport under forudsætning om en gennemsnitlig transportafstand på 75 km. Halm Baseret på tilgængelig prisstatistik fastlægges en direkte erfaringsbaseret sammenhæng mellem halmpriser og træflispriser an værk. Der er altså ikke gjort forsøg på at beregne selve produktionsomkostningerne for halm. Baseret på prisstatistikken antages det således, at prisen på halm an kraftværk og an værk altid ligger knap 15 % under flisprisen. Samtidig er det forudsat, at halmprisen an værk altid ligger lidt lavere end halmprisen an kraftværk, på grund af generelt kortere transportafstande. Træflis I modsætning til træpiller (100 % import) og halm (100 % indenlandsk produktion), er forsyningen med træflis en blanding af import og indenlandsk produktion. Prisen på træflis fastsættes ud fra en antagelse om, at de centrale kraftværker baserer deres forsyning med træflis 100 % på import. I hvilket omfang de decentrale værker baserer forsyningen på import eller lokalforsyning, vil naturligvis afhænge af den samlede udbuds/efterspørgselsbalance for træflis i Danmark. Denne balance kan ikke beregnes i modellen, men forudsættes ved beregning. På baggrund af af konsulentundersøgelsen er det forudsat at 10 % af træflisforbruget an værk er importeret. Denne importfaktor styrer om lokal træflis eller importeret træflis er dominerende for prisdannelsen an decentralt værk. Endvidere er der i modellen indlagt et maksimum for, hvor meget an kraftværk prisen kan være højere end an værk prisen. Såfremt prisforskellen er for høj, øges den resulterende pris. Dette er under antagelse om, at væsentligt højere an kraftværk priser vil betyde at lokale leverandører begynder at foretrække leverance til centrale værker, selvom transportafstanden er længere, hvilket naturligvis medfører en prisudjævning. Det er forudsat, at prisen an kraftværk makismalt kan være 7,5 % højere end prisen an værk. Hovedfaktorer til beregning af CIF priser, er biomassepris ab skov i eksportlandet, omkostninger til flisning m.m., samt transportomkostninger. Til beregning af de indenlandske produktionsomkostninger er der fastlagt faktorer, der sammenkæder de danske omkostningsniveauer i hvert led, med omkostningsniveauer i eksportlandene. Det betyder, at når de globale inputdata påvirker ab skov priser og produktionsomkostninger m.v., så påvirkes både import- 10

11 priser og lokale priser. Det er i beregningerne forudsat, at prisen på biomasse ab skov er 50 % højere end produktionsomkostningerne i eksportlandene, mens det generelle prisniveau i Danmark er 20 % højere. Endvidere fastlægges gennemsnitsafstande for transport af træflis fra dansk producent til henholdsvis kraftværker (35 km) og værker (25 km). Resulterende importpriser Tabel 4 viser de resulterende importpriser for fossile brændsler, træpiller og træflis samt priserne ab dansk producent for træflis. Tabel 4: Forventede fremtidige importpriser (CIF-priser) på råolie, naturgas, kul, olieprodukter, træpiller og træflis samt priser ab dansk producent for træflis kr. / GJ CIF Råolie Kul Naturgas Fuelolie Gasolie Diesel Benzin JP1 Træpiller (industri) Træpiller (konsum) Træflis Ab DK producent Træflis ,2 69,8 20,2 89,8 118,5 118,5 119,6 115,7 64,9 74,6 47,2 42, ,7 69,5 21,0 89,2 117,9 117,9 119,1 115,1 65,3 75,1 47,8 42, ,0 69,2 21,7 91,7 120,4 120,4 121,6 117,6 65,8 75,7 48,4 42, ,2 69,6 22,7 96,1 124,8 124,8 126,0 122,0 66,2 76,2 49,0 42, ,5 70,4 23,7 101,7 130,4 130,4 131,6 127,6 66,7 76,7 49,6 42, ,9 71,1 24,9 108,5 137,2 137,2 138,4 134,4 67,1 77,2 50,3 43, ,6 71,2 25,0 109,2 137,9 137,9 139,1 135,1 67,4 77,5 50,8 43, ,3 71,4 25,2 110,0 138,7 138,7 139,9 135,9 67,7 77,8 51,3 43, ,9 71,5 25,3 110,6 139,3 139,3 140,5 136,5 67,9 78,1 51,8 43, ,5 71,6 25,5 111,2 139,9 139,9 141,1 137,1 68,2 78,4 52,3 43, ,0 71,7 25,6 111,8 140,4 140,4 141,6 137,6 68,5 78,8 52,8 44, ,2 72,2 25,7 113,0 141,7 141,7 142,9 138,9 68,8 79,1 53,3 44, ,3 72,6 25,7 114,2 142,9 142,9 144,1 140,1 69,1 79,5 53,8 44, ,3 73,0 25,8 115,3 143,9 143,9 145,1 141,1 69,5 79,9 54,3 44, ,3 73,3 25,8 116,2 144,9 144,9 146,1 142,1 69,8 80,3 54,8 45, ,1 73,6 25,8 117,2 145,8 145,8 147,0 143,0 70,1 80,6 55,3 45, ,8 74,2 25,8 118,9 147,6 147,6 148,7 144,8 70,5 81,0 55,8 45, ,3 74,7 25,8 120,5 149,2 149,2 150,4 146,4 70,8 81,4 56,3 45, ,7 75,2 25,8 122,0 150,7 150,7 151,9 147,9 71,2 81,8 56,8 45, ,0 75,7 25,8 123,4 152,1 152,1 153,2 149,3 71,5 82,2 57,3 45, ,3 76,1 25,8 124,7 153,4 153,4 154,6 150,6 71,8 82,6 57,8 46,0 3.2 Omkostninger til transport, lager og avancer For at nå frem til de samfundsøkonomiske brændselspriser på forbrugsstedet, dvs. an kraftværk, værk og forbruger, er der behov for et skøn over omkostninger til transport, lager og avancer. Disse tillæg, der er vist i tabel 5, er opgjort således, at de sammen med importprisen/prisen ab producent så vidt muligt når op på markedsprisen ekskl. afgifter, i de tilfælde hvor markedsprisen er observerbar. Dette gælder dog ikke for naturgas, idet en del af omkostningerne regnes som sunk costs. Konkret er der regnet med, at sunk costs 11

12 udgør ca. 1 kr./gj for kraftværker, ca.5 kr./gj for andre værker og ca. 17 kr./gj for små forbrugere. Disse sunk costs gælder for mindre forbrugsændringer. Tabel 5: Omkostninger til transport, lager og avancer 2014-Kr./GJ An kraftværk An værk An forbruger Naturgas 1,6 7,0 30,2 Kul 0,3 - Fuelolie 2,2 - - Gasolie 2,2 13,2 28,7 Dieselolie ,7 Benzin ,8 JP ,2 Træflis 2,5-7,6 1,5-6,7 - Træpiller 2,2 6,8 32,4 3.3 Brændselspriser an forbrugssted De samfundsøkonomiske brændselspriser på forbrugsstedet er vist i tabel 6. De beregnes ud fra importpriserne i tabel 4 tillagt transportomkostningerne i tabel 5. 12

13 Tabel Kr./GJ Samfundsøkonomiske brændselspriser an forbrugssted, 2014-kr/GJ An kraftværk An værk An forbruger Naturgas Kul Fuelolie Gasolie Halm Træflis Træpiller (industri) Naturgas Gasolie Halm Træflis Træpiller (industri) Naturgas Gasolie Diesel Diesel (6,5 % biodiesel) Benzin Benzin (4,6 % bioethanol) ,7 20,5 91,9 120,6 42,5 49,7 67,1 72,0 131,7 40,8 48,6 71,7 82,8 147,2 147,2 151,3 154,5 159,0 117,8 107, ,5 21,4 91,4 120,1 43,0 50,3 67,5 71,8 131,2 41,3 48,9 72,2 82,5 146,7 146,7 150,8 153,9 158,5 117,3 107, ,1 22,1 93,9 122,6 43,6 50,9 68,0 71,4 133,6 41,8 49,2 72,6 82,2 149,1 149,1 153,3 156,4 161,0 119,8 108, ,5 23,0 98,3 127,0 44,1 51,5 68,4 71,8 138,0 42,3 49,5 73,1 82,6 153,5 153,5 157,7 160,8 165,4 124,2 109, ,4 24,0 103,9 132,6 44,6 52,1 68,9 72,7 143,7 42,6 49,8 73,6 83,5 159,2 159,2 163,3 166,4 171,0 129,8 109, ,0 25,2 110,7 139,4 45,1 52,7 69,3 73,3 150,4 42,8 50,0 74,1 84,1 165,9 165,9 170,1 173,2 177,8 136,6 110, ,2 25,4 111,4 140,1 45,6 53,2 69,6 73,5 151,2 43,1 50,3 74,3 84,3 166,7 166,7 170,8 173,9 178,5 137,3 110, ,4 25,5 112,2 140,8 46,0 53,7 69,9 73,7 151,9 43,3 50,6 74,6 84,4 167,4 167,4 171,6 174,7 179,2 138,0 111, ,5 25,7 112,8 141,5 46,4 54,2 70,1 73,8 152,6 43,5 50,8 74,9 84,6 168,1 168,1 172,2 175,3 179,9 138,7 111, ,6 25,8 113,4 142,1 46,8 54,7 70,4 73,9 153,2 43,7 51,1 75,2 84,7 168,7 168,7 172,8 175,9 180,5 139,3 111, ,7 25,9 113,9 142,6 47,3 55,2 70,7 74,0 153,7 44,0 51,4 75,4 84,7 169,2 169,2 173,3 176,5 181,0 139,8 112, ,1 26,0 115,2 143,9 47,7 55,7 71,0 74,4 155,0 44,4 51,8 75,8 85,2 170,5 170,5 174,6 177,7 182,3 141,1 112, ,6 26,1 116,4 145,1 48,1 56,2 71,3 74,9 156,1 44,8 52,3 76,1 85,6 171,6 171,6 175,8 178,9 183,5 142,3 113, ,9 26,1 117,4 146,1 48,6 56,8 71,6 75,2 157,2 45,2 52,8 76,4 86,0 172,7 172,7 176,8 180,0 184,5 143,3 113, ,2 26,1 118,4 147,1 49,0 57,3 72,0 75,5 158,2 45,6 53,3 76,8 86,3 173,7 173,7 177,8 180,9 185,5 144,3 113, ,5 26,2 119,3 148,0 49,5 57,8 72,3 75,8 159,1 46,0 53,7 77,1 86,6 174,6 174,6 178,7 181,9 186,4 145,2 114, ,1 26,2 121,1 149,7 49,9 58,3 72,6 76,4 160,8 46,4 54,2 77,5 87,2 176,3 176,3 180,5 183,6 188,1 146,9 114, ,7 26,2 122,7 151,4 50,3 58,7 73,0 77,0 162,4 46,8 54,6 77,8 87,8 177,9 177,9 182,1 185,2 189,8 148,6 115, ,2 26,2 124,2 152,9 50,7 59,2 73,3 77,5 163,9 47,2 55,1 78,2 88,3 179,4 179,4 183,6 186,7 191,3 150,1 115, ,6 26,2 125,6 154,2 51,1 59,7 73,6 77,9 165,3 47,5 55,5 78,5 88,7 180,8 180,8 185,0 188,1 192,6 151,4 116, ,0 26,2 126,9 155,6 51,5 60,2 74,0 78,3 166,6 47,9 56,0 78,9 89,1 182,1 182,1 186,3 189,4 194,0 152,8 116,6 JP1 Træpiller (konsum)

14 4. Priser på el og fjernvarme 4.1 El Da Danmark deltager i det europæiske elmarked, kan den samfundsøkonomiske elpris ikke baseres på danske forhold alene. Elprisen er fastsat med udgangspunkt i forventningerne til udviklingen på det nordiske elmarked frem til 2020, og er baseret på modelberegninger med Energistyrelsens model for el- og varmeforsyningen i Norden, Ramses. Elprisen frem til 2020 tager afsæt i middelskønnet for kvoteprisen fra rapporten Danmarks Energi- og klimafremskrivning Efter 2020 vurderes elprisen, at være forbundet med væsentlige usikkerheder, og der lægges derfor vægt på overordnede forventninger til elproduktionsomkostninger fremfor en egentlig detaljeret fremskrivning af det nordiske elmarked. Fra 2020 kan den samfundsøkonomiske elpris derfor i mindre grad forventes, at afspejle spotmarkedsprisen. På længere sigt vurderes elproduktionsomkostningen, at være et bedre mål herfor. Dette skal særligt ses i lyset af, at elspotprisen ikke nødvendigvis fanger alle de samfundsøkonomiske omkostninger knyttet til elproduktion, herunder fx kapacitetsomkostninger og støtte til etablering af flere former for elproduktion. Mens dette omvendt i højere grad vil være tilfældet ved en tilgang med fokus på elproduktionsomkostninger. Det vurderes således at elproduktionsomkostninger på sigt bedre afspejler den samlede ændring i systemomkostningerne fra fx et energieffektiviseringstiltag. Beregningerne af elproduktionsomkostninger er baseret på Energistyrelsens Teknologikatalog for el- og fjernvameproduktion med data for år Der indgår 4 teknologier i beregningen af elproduktionsomkostningerne: havvind, biomasse, kul og gas. Dette er gjort ud fra den betragtning, at de langsigtede marginale omkostninger ved at producere i det danske energisystem, primært vil basere sig på vindkraft og biomassekraftvarme, såvel som kulbaseret kraftvarme, der til dels illustrerer importen af el fra fx Tyskland. Dertil kommer en spidslastreserve, der forventes dækket af naturgas. Der beregnes et middelskøn for produktionsomkostnignerne ved at beregne et produktionsmix baseret på 30 % fra hhv. vindkraft, biomasse og kul, samt 10 % fra naturgas. Udviklingen fra 2020 til 2030 svarer til en årlig stigning på kanp 6 %, hvor udviklingen fra 2014 frem til 2035 dækker over en gennemsnitlig stigning på ca. 4 %. Skønnet på elprisen er i hele perioden frem mod 2035 usikkert, og derfor bør der i projekter, hvor elprisen har stor betydning for resultatet, gennemføres følsomhedsanalyser med højere og lavere elpriser. Tabel 7: Samfundsøkonomiske priser på el 2014-kr./MWh Spotpris/Elproduktionsomk. An virksomhed* An husholdning*

15 * Inkl. nettab. Om muligt bør der korrigeres i forhold til den specifikke tidsprofil ved konkrete tiltag eller anlæg. Note 1: Kun nødvendig PSO (Net, Forsyningssikkerhed, Øvrig) regnes med i den resulterende elpris Note 2: Ved virksomhed forstås et årligt elforbrug på mere end 15 MWh 4.2 Fjernvarme Prisen på fjernvarme indgår ikke længere i de samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger, da denne pris alene kan anvendes til vurderinger af nationale tiltag, som påvirker fjernvarmeforbruget generelt. Da der er meget stor forskel på fjernvarmeproduktionen i forskellige områder, herunder brændselssammensætning, bør der til beregninger i specifikke områder anvendes priser baseret på oplysninger fra det eller de lokale værker. Når der regnes på fjernvarme skal der også tages højde for nettabet. Ved beregninger for projekter, hvor der indgår reduktioner i fjernvarmeforbruget, vil det i mange tilfælde ikke være muligt at reducere nettabet nævneværdigt, idet nettabet er bestemt af den fysiske udstrækning af ledningsnettet og af fremløbs- og returtemperatur i nettet. Der vil dog kunne opnås en besparelse hvis det er muligt at nedsætte fremløbstemperaturen eller hvis der foretages fysiske ændringer af nettet. Det gennemsnitlige nettab i fjernvarmeforsyningen er ca. 20 pct., men dækker over betydelige variationer fra område til område. 15

16 5. Beregning af emissioner 5.1 Emissioner fra brændsler CO 2 -emissionen ved forbrænding afhænger alene af brændselstypen, mens emissionerne af SO 2, NO x, CH 4 (metan), N 2 O (lattergas) og PM 2,5 (partikler) også afhænger af den anvendte teknologi. Når emissionen af forurenende stoffer til luften beregnes, sker det med udgangspunkt i de såkaldte emissionskoefficienter, der angiver udledningen af et givet stof pr. indfyret brændselsmængde. Den samlede emission fremkommer derpå ved at multiplicere brændselsforbruget med de relevante emissionskoefficienter. Emissionskoefficienter for typiske kombinationer af brændsler og teknologier i 2012 fremgår af tabel 8. Koefficienterne er standardværdier for eksisterende danske anlæg. Tallene kan ikke anvendes for nye anlæg, der typisk vil have lavere emissionskoefficienter end de her anførte. Dog kan CO 2 -koefficienterne også anvendes for nye anlæg, da disse koefficienter ikke er teknologiafhængige. Emissionskoefficienterne er baseret på DCE s opgørelser, hvoraf koefficienterne i tabel 8 kun er et udpluk en mere detaljeret opdeling kan findes på DCE s hjemmeside (http://dce.au.dk/). Tabel 8: Emissionskoefficienter for typiske kombinationer af brændsler og teknologier i 2012 Brændsel Anlægstype CO 2 CH 4 N 2 O SO 2 NOx PM 2,5 Kg/GJ g/gj g/gj g/gj g/gj g/gj Centrale kraftværker og kraftvarmeværker Naturgas Dampturbine 57,0 1,0 1,0 0,4 55,0 0,1 Kul Dampturbine 94,3 0,9 0,8 11,0 32,0 2,1 Fuelolie Dampturbine 79,2 0,8 0,3 100,0 138,0 2,5 Decentrale kraftvarmeværker Naturgas Gasturbine 57,0 1,7 1,0 0,4 48,0 0,051 Naturgas Motor 57,0 481,0 0,6 0,5 135,0 0,161 Halm* Dampturbine 0,0 0,5 1,1 49,0 125,0 1,11 Træ* Dampturbine 0,0 3,1 0,8 1,9 81,0 4,82 Affald Dampturbine 37,0 0,3 1,2 8,3 102,0 0,29 Biogas Motor 0,0 434,0 1,6 19,2 202,0 0,206 Fjernvarmeværker o.lign.** Naturgas 57,0 1,0 1,0 0,4 42,0 0,1 Halm 0,0 30,0 4,0 130,0 90,0 12,0 Træ 0,0 11,0 4,0 11,0 90,0 10,0 Biogas 0,0 1,0 0,1 25,0 28,0 1,5 Husholdninger Naturgas 57,0 1,0 1,0 0,4 26,9 0,1 Gasolie 74,0 0,7 0,6 23,0 52,0 5,0 Træpiller 0,0 3,0 4,0 11,0 80,0 29,0 Brænde og andre træprodukter 0,0 168,0 4,0 11,0 74,0 595,0 * Der er meget stor usikkerhed på PM 2,5 -faktorerne, da de er baseret på målinger på ganske få anlæg ** Faktorerne kan med god tilnærmelse også anvendes for større kedler fx i industrien Note: For biomasse er anvendt en CO 2 emissionsfaktor på 0 16

17 De viste emissionsfaktorer gælder kun stationære anlæg. For beregning af emissioner fra transport henvises til Transportministeriets beregningsforudsætninger (link: Transportøkonomiske Enhedspriser). 5.2 Emissioner fra el Det er ikke nogen entydig opgave at bestemme, hvad udledningen af CO 2 og andre stoffer fra en kwh el er. Man kan anlægge mindst 4 måder at betragte CO 2 -udledningen på, med vidt forskellige resulterende udledninger til følge. Hvor vidt en af betragtningerne er mere rigtigt end de andre, afhænger af konteksten. Der er ikke noget entydigt svar på, hvornår man skal eller bør bruge den ene eller den anden betragtningsmåde. Man er nødt til at vælge sin betragtningsmåde, så den er konsistent med det problem man søger at belyse. Betragtningsmåden skal i et vist omfang ses i en politisk/reguleringsmæssig kontekst. De 4 betragtningsmåder beskrives nedenfor. 1. Gennemsnitsbetragtningen En gennemsnitlig kwh el udleder CO 2 svarende til det vægtede gennemsnit af den elproduktion, der har frembragt elektriciteten. I Energistyrelsens basisfremskrivning 2014 udleder dansk gennemsnitsel CO 2 svarende til værdierne i tabel Kvotebetragtningen Elsektoren i Danmark og Europa er sammen med en række energiintensive industrier - reguleret af CO 2 -kvoter. Det betyder, at der ved lov er etableret et loft over CO 2 -udledningen for disse virksomheder set under ét. Virksomhederne betaler hvert år for deres fysiske udledning med kvoter, og der er et omfattende kontrolsystem til at sikre, at dette overholdes, således at den samlede kvote ikke overskrides. Det betyder bl.a. at hvis én virksomhed øger sin CO 2 -udledning (hvilket kræver anskaffelse af ekstra kvoter), da må en anden virksomhed nedsætte sin udledning tilsvarende. Hvis nogen et eller andet sted øger sit elforbrug med 1 kwh, sørger kvotesystemet for, at der ikke udledes ekstra CO 2 herved. Spørger man om, hvad den ekstra CO 2 -udledning fra fx 1000 elbiler er, kan man derfor argumentere for, at svaret er nul. Dette gælder så længe kvotesystemet findes, dvs. mindst til og med Kvotesystemet har internaliseret CO 2 i de øvrige produktionsomkostninger, og kvoterne giver anledning til en forøgelse af elprisen. Elbesparelser og CO 2 -fri elproduktion bliver økonomisk mere attraktive men de reducerer ikke CO 2 -udledningen. Øget elforbrug bliver økonomisk mindre attraktivt, men det øger ikke CO 2 -udledningen. 3. Langsigtsmarginalbetragtningen Hvis nogen øger eller mindsker elforbruget på længere sigt, fx gennem en omfattende besparelsesindsats, udbygning med varmepumper eller introduktion af elbiler, vil CO 2 -udledningen bestemmes af det næste elværk, der sættes ind for at dække det ekstra elforbrug - eller alternativt: CO 2 - udledningen vil bestemmes af det elværk, som besparelsesindsatsen muliggør skrotning af. For at svare på, hvad en kwh el udleder, må man derfor have en mening om det næste elværk eller det første værk, der skrottes. Så længe man har en energipolitik, der tilstræber fossil uafhængighed, kan man argumentere for, at CO 2 -udledningen er tilnærmelsesvist nul fra ekstra elforbrug, fordi det første man vil bygge, er vindmøller, biomasseværker eller lignende. Man kan også argumentere for, at CO 2 -effekten af elbesparelser er stor, fordi det første man vil skrotte er gammel kulkraft. 17

Brændselsprisforudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger. Juni 1999

Brændselsprisforudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger. Juni 1999 Brændselsprisforudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger Juni 1999 Indholdsoversigt 1. Indledning 3 2. Generelle forudsætninger 3 3. Transporttillæg 3 4. Samfundsøkonomisk kalkulationsrente 4 5.

Læs mere

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier N O T AT 1. juli 2014 J.nr. 4005/4007-0015 Klima og energiøkonomi Ref: RIN/JLUN Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier Med udgangspunkt i Energistyrelsens teknologikataloger 1 samt brændsels-

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk

E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk Side 1 af 8 E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk Projektforslag for etablering af el-kedel Marts 2011 Formål. På vegne af bygherren, E.ON Danmark A/S, fremsender Tjæreborg Industri A/S et projektforslag

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

1 Udførte beregninger

1 Udførte beregninger MEMO TITEL Skanderborg-Hørning Fjernvarme A.m.b.a. biomassefyret fjernvarmeanlæg DATO 31. marts 2015 TIL Skanderborg Kommune (Susanne Skårup) KOPI SkHø (Torkild Kjærsgaard) FRA COWI (Jens Busk) ADRESSE

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Projektforslag. Fjernvarmeforsyning. Boligområde ved Vestre Søvej i Sunds. April 2011 Rev. Juni 2011 Rev. Sep. 2011

Projektforslag. Fjernvarmeforsyning. Boligområde ved Vestre Søvej i Sunds. April 2011 Rev. Juni 2011 Rev. Sep. 2011 Projektforslag Fjernvarmeforsyning af Boligområde ved Vestre Søvej i Sunds April 2011 Rev. Juni 2011 Rev. Sep. 2011 Indhold 1. Indledning Side 2 2. Projektansvarlig Side 2 3. Forhold til varmeplanlægningen

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats Transport- og Energiministeriet Skatteministeriet Finansministeriet 8. februar 2007 Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats I dette

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

28. januar 28. april 28. juli 28. oktober

28. januar 28. april 28. juli 28. oktober Vejledning til indberetning af brændselspriser. Indberetningen af brændselsmængder og -priser er blevet opdateret sådan at det nu kommer til at foregå digitalt via indberetningssiden: http://braendsel.fjernvarmeindberetning.dk/.

Læs mere

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk ANALYER OG PLANER PEGER I SAMME RETNING

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Faste omkostninger til Vattenfall: Kapitalomkostninger og kapacitetsbetaling Hjallerup (7 MW): Hjallerup og Klokkerholm (9 MW) 135.214

Læs mere

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Selskabsøkonomi Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Fjernvarme fra Assens til Ebberup Varmeproduktionspris ab værk, kr./mwh 155,00 Salgspris Assens Fjernvarme A.m.b.a.

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Kommentarer til Naturgas Fyn Distribution A/S bemærkninger til projektforslag for forbindelsesledning for fjernvarme til Nr. Broby.

Kommentarer til Naturgas Fyn Distribution A/S bemærkninger til projektforslag for forbindelsesledning for fjernvarme til Nr. Broby. Faaborg Midtfyn Kommune Mellemgade 15 5600 Faaborg Att. Helge Müller Dato: 5. september 2014 Kommentarer til Naturgas Fyn Distribution A/S bemærkninger til projektforslag for forbindelsesledning for fjernvarme

Læs mere

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A.

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. Til Støvring Kraftvarmeværk Dokumenttype Projektforslag Dato Februar 2015 STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG FOR TILSLUTNING AF HØJE STØVRING, ETAPE 1 STØVRING KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Møller&Ko. Teknisk Vurdering

Møller&Ko. Teknisk Vurdering Møller&Ko Teknisk Vurdering ENERGIPLANLÆGNI NG Til: Tønder Kommune Dato: 24. februar 2013 Vedr.: Ny biomassekedel, Rejsby Kraftvarmeværk A.m.b.a. Udarbejdet af : Jesper Møller Larsen (JML) 1. Indledning

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Fjernvarmeprisen 2014

Fjernvarmeprisen 2014 Fjernvarmeprisen 2014 23. september 2014 af Chefkonsulent John Tang, Dansk Fjernvarme Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme niveau i 2013

Læs mere

ADAPT: ANALYSEVÆRKTØJ FOR ET SAMFUNDSØKONOMISK EFFEKTIVT ENERGISYSTEM STATUSNOTAT

ADAPT: ANALYSEVÆRKTØJ FOR ET SAMFUNDSØKONOMISK EFFEKTIVT ENERGISYSTEM STATUSNOTAT ADAPT: ANALYSEVÆRKTØJ FOR ET SAMFUNDSØKONOMISK EFFEKTIVT ENERGISYSTEM STATUSNOTAT December 2014 1 Indledning/sammenfatning Energinet.dk s beregningsværktøj, ADAPT, har til formål, at belyse konsekvenser

Læs mere

Projektforslag for udvidelse af forsyningsområde i Ullerslev - Kommentar til høringssvar af 30. august 2013 fra Naturgas Fyn.

Projektforslag for udvidelse af forsyningsområde i Ullerslev - Kommentar til høringssvar af 30. august 2013 fra Naturgas Fyn. Nyborg Kommune Teknik og Miljøafdelingen Att. Per Jurgensen 18. oktober 2013 Projektforslag for udvidelse af forsyningsområde i Ullerslev - Kommentar til høringssvar af 30. august 2013 fra Naturgas Fyn.

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI Af chefkonsulent John Tang Fjernvarmens konkurrenceevne 137 værker 27,5 % af forbrugerne Fjernvarmens konkurrenceevne 196 værker 36 % af forbrugerne

Læs mere

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Integration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef

Integration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Hovedpointer r har en vigtig rolle i fremtidens energisystem Afgiftsfritagelsen gør biomasse mere attraktiv

Læs mere

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP VINDKR AF T OG ELOVERL ØB 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP Indledning Danmark har verdensrekord i vindkraft, hvis man måler det i forhold til elforbruget. I 2009 udgjorde vindkraftproduktionen

Læs mere

Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier

Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier Den rigeste femtedel af familier i Danmark har et forbrug af el, varme, gas, benzin og diesel, som er næsten dobbelt så stort, som det den fattigste femtedel

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Hvad styrer prisudviklingen i elmarkedet?

Hvad styrer prisudviklingen i elmarkedet? Hvad styrer prisudviklingen i elmarkedet? Vindenergi Danmarks 10 års jubilæum Horsens den 11. november 2009 Hans Henrik Lindboe a/s www.eaea.dk Elforbrug i Danmark ca. 35 TWh Elsystemet i Danmark Et internationalt

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse Søren Schmidt Thomsen Disposition Kort præsentation Udgangspunktet Lidt historik Dansk energipolitik EU energipolitik Hvad sker der så fremadrettet? Dansk

Læs mere

Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag

Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag Etablering af 1 MW træpillekedel NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Aarhus

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Projektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune

Projektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune Projektforslag Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune Januar 2014 27. januar 2014 Sagsnr.: 2014010065 gasnet@naturgas.dk Projektforslag Lyngby-Taarbæk Kommune

Læs mere

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007 STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014 Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy 31. oktober, 2014 Sol og vind har medført faldende elpriser Den grønne omstilling af det danske elsystem Indtjeningsmarginen på elsalg

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt

Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Att.: Annemette Ottosen j.nr. 12-0227905 DONG Energy A/S Nesa Allé 1 2820 Gentofte Danmark Tlf.

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 306 Offentligt Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Indledning og resume: I dette efterår skal der udformes

Læs mere

Basisfremskrivning og scenarieanalyser

Basisfremskrivning og scenarieanalyser Vordingborg Kommune Basisfremskrivning og scenarieanalyser Oktober 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Vordingborg Kommune Basisfremskrivning

Læs mere

Effektiv indpasning af vindkraft i Danmark

Effektiv indpasning af vindkraft i Danmark Effektiv indpasning af vindkraft i Danmark Vindtræf 2014 1. November 201, Risø Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Om Ea Energianalyse Konsulentfirma der rådgiver og forsker inden for energi- og

Læs mere

eklarationfor fjernvarme1990-2013 13

eklarationfor fjernvarme1990-2013 13 Udviklingen enimiljødeklaration eklarationfor fjernvarme1990-2013 13 Tilægsnotattil MiljødeklarationforfjernvarmeiHovedstadsområdet ovedstadsområdet2013 Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden,

Læs mere

Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Kampen om biomasse og affald til forbrænding til forbrænding Kommunernes Landsforening Politisk Forum den 14. april Forsyningsdirektør Astrid Birnbaum Københavns Energi 1 Hvad laver Københavns Energi? Vand Afløb Bygas Fjernvarme Fjernkøling Vind

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel

Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel N O T AT 24. august 2015 Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel 24, stk. 1 Danmark vejledende mål i henhold til artikel 3 er et absolut primært energiforbrug (bruttoenergiforbrug

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt 19. juni 2008 hjo/03.02.0006 NOTAT Til: Ledergruppen Fra: sekretariatet Miljøvurdering af energiudnyttelse af Med de stigende smængder i Danmark er der behov for

Læs mere

RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER. Kim Brinck Rambøll, WtE

RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER. Kim Brinck Rambøll, WtE RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER Kim Brinck Rambøll, WtE RØGGASFLOW OG AFGIFTER Flere afgifter m.v. betales i dag på baggrund af anlæggenes emitterede forurening: Svovl (SO 2 ) NO X CO 2 (afgift/kvote)

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

VARMEPLAN. Hovedstaden. Fuld tryk på visionerne i nye scenarier

VARMEPLAN. Hovedstaden. Fuld tryk på visionerne i nye scenarier Nyhedsbrev nr. 5 - maj 2009 Fuld tryk på visionerne i nye scenarier Januar måneds midtvejsseminar har sat sit præg på arbejdet i projekt Varmeplan, og nye scenarier for fremtidens forsyning har set dagens

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Vind som varmelever andør

Vind som varmelever andør Vind som varmelever andør Udgivet af Vindmølleindustrien Januar 2005 Redaktion: Claus Bøjle Møller og Rosa Klitgaard Andersen Grafik & Layout: Katrine Sandstrøm Vindmølleindustrien Vester Voldgade 106

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Årsmøde i Dansk Gas Forening - 2010 Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Naturgas Fyn A/S - Adm. dir. Bjarke Pålsson - 25. november 2010 1 Naturgas Fyn NGF Gazelle NGF Distribution 1,0 mia.

Læs mere

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen v/lærke Flader, Dansk Energi Indhold: 1. Transport ind under kvotereguleringen vil tage presset af den ikke-kvote

Læs mere

En række forsyningsformer betragtes ikke som brændsler 1. ( ) Der er kun tale om brændsel, hvis et produkt, som resultat af en kemisk reaktion, frembringer energi. Det betyder at brændsler typisk kan være

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Hvad er biogas efter afgiftsreglerne? Biogas er gas, der er dannet ved en gæringsproces i organisk materiale. Består (som det også

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport

Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport 15-11-2014 2 Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport, - 15-11-2014 Udarbejdet for Dansk Affaldsforening af: Ea Energianalyse Frederiksholms Kanal 4, 3. th. 1220

Læs mere

Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035

Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035 Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035 Udgivet af Energianalyse, Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia Tlf. 70 10 22 44 www.energinet.dk Marts 2015

Læs mere

Forbindelsesledning Odense SØ Ferritslev Fjernvarmeforsyning af Birkum, Rolfsted og Ferritslev

Forbindelsesledning Odense SØ Ferritslev Fjernvarmeforsyning af Birkum, Rolfsted og Ferritslev Forbindelsesledning Odense SØ Ferritslev Fjernvarmeforsyning af Birkum, Rolfsted og Ferritslev Projektforslag i henhold til lov om varmeforsyning Januar 2013 Opdateret januar 2014 Fax 65 47 30 03 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Store forskelle i varmepriserne hvorfor?

Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy 85/15 Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy DGF Gastekniske Dage 2010 11. maj 2010 1973 Primære energiforsyning 6 % 2 % 1972 92 % Oil

Læs mere

Samfundsøkonomisk analyse af NOx reduktion. Bilagsrapport

Samfundsøkonomisk analyse af NOx reduktion. Bilagsrapport Samfundsøkonomisk analyse af NOx reduktion Bilagsrapport Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 21 2006 Indhold INDHOLD 3 FORORD 7 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 8 1 BAGGRUND FOR OG FORMÅL MED ANALYSEN

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Biobrændstoffers miljøpåvirkning

Biobrændstoffers miljøpåvirkning Biobrændstoffers miljøpåvirkning Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Stockholm, d.15. januar 2010 Workshop: Svanemærkning af transport Godstransportens miljøelementer Logistik Kapacitetsudnyttelse, ruteplanlægning

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Information om reduktion af NO x -emission

Information om reduktion af NO x -emission Information om reduktion af NO x -emission Program Reduktion af NO x -emission ved ændring af motorindstillinger. v/torben Kvist, Dansk Gasteknisk Center Rolls-Royce erfaringer med drift ved lav NO x-emission.

Læs mere

Skjern Papirfabrik A/S

Skjern Papirfabrik A/S Skjern Papirfabrik A/S Projektforslag vedrørende energiforbedringsprojekt, der skal levere overskudsvarme til Skjern Fjernvarme Projektforslag iht. Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen 24. juli

Læs mere

Gastekniske dage Maj 2015 Gasmåling. Afgifter på biogas herunder opgørelses metoder og krav til målesystemer Ved Lars Hansen / SKAT

Gastekniske dage Maj 2015 Gasmåling. Afgifter på biogas herunder opgørelses metoder og krav til målesystemer Ved Lars Hansen / SKAT Gastekniske dage Maj 2015 Gasmåling Afgifter på biogas herunder opgørelses metoder og krav til målesystemer Ved Lars Hansen / SKAT Afgifter på biogas Opgørelses metoder og krav til målesystemer Hvilke

Læs mere