Etablering og drift af biogasanlæg med kløvergræs som input materiale. Erfaringer fra driftsledere på økologiske biogasanlæg i Tyskland
|
|
- Oscar Johansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Etablering og drift af biogasanlæg med kløvergræs som input materiale Erfaringer fra driftsledere på økologiske biogasanlæg i Tyskland Forfatter: Florian Gerlach, Maschinenringe, S-H Energie Pool GmbH & Co. KG, Busdorf/Tyskland Bestilt af: Kompetencecenter for Økologisk Biogas Økologisk Landsforening, Åbyhøj /Danmark oktober
2 Indhold Indledning og generelle emner. side 2 Miller, Schmiechen: 100% kløvergræs er muligt.. side 3 Wiggert, Löffingen: Funktionsdygtighed og variation.. side 9 Wittenberg Hof, Stahlbrode: Hydrolyse og recirkulation.. side 11 Krumbecker Hof, Stockelsdorf: Standard system med utraditionel biomasse.... side 14 Indledning og generelle emner For de interviewede økologiske landmænd og driftsledere på biogasanlæggene er hovedformålet med biogasproduktionen at: - Etablere et system, der øger tilførslen af næringsstoffer til sædskiftet samt at have en mere fleksibel næringsstofkilde til at bevare og forbedre jordens frugtbarhed - Finde en produktiv anvendelse af kløvergræs og andre efterafgrøder/grøngødning Produktionen af elektricitet og varme, skønt påskønnet som ekstra indtægtskilde og et relevant bidrag til en bæredygtig energiforsyning, ses af alle driftsledere som sekundært i forhold til spørgsmålet om næringsstof. De følgende eksempler svinger betydeligt i forhold til erfaring, perspektiver og strategier. Der er dog nogle emner, der nævnes af de fleste eller alle de biogas driftsledere, der blev interviewet: - Især driftsledere med lang erfaring som økologer uden dyrehold ser næringsstofmanagement som en betydelig udfordring for den langsigtede succes for deres produktionssystem. - Omrøring og korrekte temperaturer er afgørende for succes med kløvergræs i biogasproduktionen. Hvis der bruges uegnet teknologi, vil der dannes flydelag i beholderne og i forbindelse med det skilles substratet i to faser, hvilket kan give store problemer. - Standard omrøringsteknologi er ofte utilstrækkeligt med kløvergræs som substrat. Langsomtgående omrører, som padle-omrører bør foretrækkes. - Der er mulighed for øget biogasudbytte og/eller lette omrøringen, når der bruges metoder til nedbrydning. Indtil videre er nedbrydningsteknikkernes effekt på biogasproduktionen og energiforbruget dog ikke altid let at afgøre. - Imens standardteknologi, designet til mere vanskelige substrater, kan håndtere en betydelig mængde kløvergræs, vil det kræve specialisterfaring, udelukkende at håndtere dette substrat. 2
3 - Gastæt lager til den afgassede biomasse får en blandet modtagelse af biogasdriftslederne. På den ene side kan det med sikkerhed reducere udslippet af metan. På den anden side, udover at være en ekstra investering, som ikke kan opvejes af den ekstra metan, kan det gastætte lager medføre højere temperatur i biogasgyllen, når den skal køres ud. Dette kan forårsage store tab i ammoniak og svidning af afgrøderne. Heller ikke beluftning af biogasgyllen for at stimulere omdannelsen af ammoniak til organisk kvælstof er næppe foreneligt med et gastæt miljø indeholdende metan. Miller, Schmiechen: 100% kløvergræs er muligt Beskrivelse Hubert Miller har drevet et økologisk landbrug uden dyrehold i Schmiechen/Sydlig Bayern i 20 år. Miller er gået sammen med fire andre husdyrløse økologiske landmænd fra regionen om at bygge et biogasanlæg baseret på kløvergræs. De kunne ikke finde nogen eksisterende eksempler, som kører udelukkende med kløvergræs. Anlægget i Schmiechen blev bygget i perioden maj til december Mens alle partnere bidrager med kapital og biomasse er Miller ansvarlig for driften af anlægget. Anlægget bruger biomasse fra omkring 20 økologiske bedrifter. Kontrolorganisation: Bioland Figure 1: Indfødning og hovedreaktor.til venstre ses den overdækkede ensilage-opbevaringe. Tekniske detaljer Indfødning: container med stempel og snegl, indføring i toppen af reaktoren. Reaktor: - En høj og slank vertikal beton reaktor (13 m høj, 12 m diameter, 1470 m 3 ) med en central axial omrører, som er ophængt fra beholderens betonloft. Der er ingen opvarmning i reaktoren men en varmeveksler tilknyttet ved cirkulationspumpen. - En lav (6 m høj) og bred eftergæringstank (1360 m 3 ) med horisontal omrøring og foliedug som tag. Ingen intern opvarmning men varmeveksler tilknyttet ved cirkulationspumpen. - Lagertank til biogasgylle: beton lager, 1360 m 3, ikke Figure 2: Eksempel på central/axial omrøring (billedet er ikke fra Millers anlæg). Photo: DLZ 3
4 overdækket. Omrøring: - Hovedreaktor: central axial omrøring (15 kw), ophængt i betonloftet - Eftergæringstank: Neddykket omrører (10 kw) og padel-omrører - Lagertank: neddykket omrører (11 kw) Mekanisk nedbrydning af substrat: - Elektrokinetisk disintegration (Vogelsang V, 80 W) integreret i kredsløbspumpen. 1 - Rotacut macerator mellem hovedreaktor og eftergæringstanken Gasmotor: 333 kw el 254 kw varme Tabel 1: Biomasseinput Miller/Schmiechen (omtrentlige andele) Årstal Kløvergræs Anden biomasse % 80% majsensilage og andre substrater % 12% majsensilage % 1% knust rugkorn % (+ lidt husdyrgødning) 10% majsensilage Erfaringer I det første driftsår var brugen af kløvergræs et kæmpe problem. Tilstoppede rør og snegle der gik i stykker, var kun to af de problemer driftslederen var udsat for. Det var nødvendigt med mange forsøg og ændringer. En tilfredsstillende produktion med fuldlasttimer og med 80% kløvergræsensilage blev opnået i det tredje driftsår (2008). Det centrale kendetegn ved Millers biogasanlæg er den høje slanke hovedreaktor med ekstern opvarmning og cirkulationspumpe og vertikal omrører med en central axial mixer. Miller tilskriver følgende faktorer årsagen til, at dette anlæg evner at håndtere substraterne: - Hovedreaktorens form: Den høje slanke form på reaktoren letter en effektiv omrøring og mindsker behovet for ekstern varmetilførsel (bedre isolering pga. en mindre overflade i forhold til volumen set i forhold til standard reaktorer). I de 6 driftsår er hovedreaktoren ikke blevet tømt for sand og sten. Opvarmning er normalt kun nødvendig i perioden fra november til marts. - Omrøringen: Vertikal nedadgående omrøring giver mulighed for mere effektiv blanding end horisontal omrøring, specielt i den slanke reaktor. Flydelag og synkende lagdeling undgås og biomassen holdes opløst/omrørt. Ligeledes undgås problemer med at uomsætteligt materiale (sten, sand) ophobes i reaktoren, fordi det ikke synker mod bunden men holdes oprørt i biomassen og føres med biogasgyllen videre til lagertanken. Normalt indeholder kløvergræsensilage en større andel sand og sten end majsensilage pga. høstmetoderne. Effektiv omrøring giver en bedre 4
5 opblanding af biomassen og understøtter den opadgående bevægelse for biogasboblerne fra biomassen til gaslageret (særlig relevant for biomasse med et højt tørstofindhold). - Hvis der opstår problemer med flydelag på anlægget, er det ikke i hovedreaktoren men den standard-udformede eftergæringstank. Miller omrører m 3 med 15 kw, propellerne er omkring 3 m fra bunden. - Ekstern opvarmning: Specielt med kløvergræs som biomasse, med et højt tørstofindhold, højt indhold af lange fibre samt partikler er der risiko for at varmerør installeret inde i reaktoren blokeres (en måtte af fibre sætter sig omkring rørene), ødelægges eller endda brækkes af deres beslag. På Millers anlæg trækkes biomassen fra hovedreaktoren (i 3 meters højde) ind i rør. Disse rør kommer gennem en varmeveksler og forbi den elektrokinetiske disintegrator. Pumpen med en kapacitet på 730 m 3 pr. min pumper så biomassen tilbage i Figure 3: Ekstern varmeveksler til biomassen. hovedreaktoren med en nedadgående stråle. Dette understøtter blandingen af biomassen og forhindrer bundfald. - Ekstern opvarmning: Specielt med kløvergræs som biomasse, med et højt tørstofindhold, højt indhold af lange fibre samt partikler er der risiko for at varmerør installeret inde i reaktoren blokeres (en måtte af fibre sætter sig omkring rørene), ødelægges eller endda brækkes af deres beslag. På Millers anlæg trækkes biomassen fra hovedreaktoren (i 3 meters højde) ind i rør. Disse rør kommer gennem en varmeveksler og forbi den elektrokinetiske disintegrator. Pumpen med en kapacitet på 730 m 3 pr. min pumper så biomassen tilbage i hovedreaktoren med en nedadgående stråle. Dette understøtter blandingen af biomassen og forhindrer bundfald. Det første opvarmningssystem via varmevekslere virkede ikke ordentligt efter Millers mening på grund af det høje tørstofindhold i biomassen. Et nyt, mere enkelt system, blev bygget af en lokal smed: et 80 mm stålrør løber inden i et 110 eller 120 mm rør (de røde rør på billederne fig 3 og 5). Biomassen pumpes gennem det inderste rør, imens opvarmningsvandet pumpes i det ydre rør i den modsatte retning. Dette system fungerer godt og giver tilstrækkelig opvarmning. I et nyt anlæg ville man kunne forfine det og bruge de erfaringer, der er gjort og dermed få reduceret energiforbruget og sliddet på de elektriske pumper til biomassen. Eftergæringstanken er konstrueret klassisk (6 m høj, horisontal omrøring) og anses for at være en stor fejltagelse pga. problemer med flydelag. Omrøringen er meget mindre effektiv end i den første reaktor og er meget energikrævende. Den originale kombination med en neddykket hurtiggående omrører kunne ikke klare biomassen, så denne omrører blev udskiftet med en langsomtgående paddelomrører. 5
6 Huning indfødningssystemet der blev anvendt kan ikke anbefales. Slitagen har været for voldsom. Efter kun et år skulle snegl og stempelsystemet udskiftes. Med de indfødningssystemer, der findes i dag, er dog langt mere avancerede (fx plastforing, andre materialer, større godstykkelser, større diameter i snegle). Fra indfødningen skal biomassen transporteres højere op end i et standardanlæg pga. den høje hovedreaktor. Derfor bruger indfødningssystemet mere energi. I dag er det muligt at købe mere økonomiske systemer. Figure 4: Rotacut Biomasse nedbrydning (forbehandling): En Rotacut til mekanisk nedbrydning er et absolut must med kløvergræs. Nedbrydningen af biomassen med at neddele partikler og lange fibre giver en biomasse, der lettere kan omrøres. Det betyder også, at gassen lettere løsrives fra biomassen. Miller oplever ikke at Rotacut har indflydelse på gasudbyttet, dette underbygges også af offentliggjorte forsøg. Den elektrokinetiske disintegration (rød anordning figur 5) har ikke levet op til de lovede 20 % forøgelse i biomassens effektivitet. Efter 6 måneders målinger var der registreret en stigning på 3 % i biomassens effektivitet, hvilket ikke er statistisk signifikant. Selv om Miller ikke ville vælge at bruge dette system i et nyt anlæg, har han ladet det sidde på, da det reducerer energibehovet for til omrøring, da biomassen er lettere at omrøre. 2 Biologien omkring kløvergræssystemet er meget mindre stabilt end et system med majsensilage. Selv en ændring fra én ensilagebatch kløvergræs til en anden kræver omhyggelig overvågning og Figure 5: Elektrokinetisk disintegration muligvis opblanding af ensilageportioner i en periode. Det er vigtigt at holde et vågent øje med kvaliteten af input materialet og fermenteringsprocessen. En afgørende faktor med stor variation og vidtrækkende konsekvenser for processen er tørstofindholdet i biomassen. Tørstofindholdet i ensilagen bør analyseret hver måned. 6
7 Standardværdier, som dem der offentliggøres af det tyske KTBL (i Danmark VFL) bør ikke anvendes, idet situationen på anlægget kan afvige meget. Det optimale tørstofindhold defineres primært af kravene til en effektiv ensileringsproces og den tekniske formående på biogasanlægget. På Millers biogasanlæg er tørstofindholdet i hovedreaktoren omkring 15%. Temperaturmanagement: Processen kører bedst, når substrattemperaturen er 43 C. Ved 42 C fungerer fermenteringsprocessen fint, men af ukendte årsager bruges der ekstra 2-3 Ampere til omrøring. Under 40 C bliver omrøringen vanskeligere og biogasproduktionen langsommere. Da behovet for opvarmning er forholdsvist lille pga. isoleringen og reaktorens form, kan temperaturen i hovedreaktoren stige til omkring 45 C i sommerperioden. I 2008 brød den biologiske proces ned, da substrattemperaturen steg til 49 C. Miller overvejer muligheden for aktiv køling af hovedreaktoren med koldt vand via varmeveksleren. Han er overbevist om, at med kløvergræs kan fermenteringsprocessen ikke køre som en termofil proces, men skal køre på mesofile vilkår. Dette skyldes det høje proteinindhold i biomassen og hæmningen forårsaget af ammoniak. Hvad gør biogas fra kløvergræs omkostningsfuldt? Miller ser tre væsentlige områder, hvor biogasanlæg, der primært kører med kløvergræs, vil have højere omkostninger end de, der kører med majsensilage: - Investering: Investeringerne er højere fordi dyrere teknologi er nødvendig, specielt på områderne omrøring og pumpning af substrat. - Høstomkostninger: Kløvergræs med det høje vandindhold og to eller sædvanligvis flere slet pr. år giver højere omkostninger til høst og transport. Miller anser det for mere eller mindre umuligt, at betale landmænd for kløvergræsset. De vil dog få biogasgødningen tilbage til deres afgrøder, hvilket gør at udvekslingen kan betale sig for dem. - Elforbruget til drift af anlægget er relativt højt. Specielt omrøringen og pumpningen af den relativt tørre og tyktflydende substrat kræver en betydelig mængde el, så det samlede elforbrug for anlægget ligger over 10 % af den samlede el-produktion. Biogasgylle som gødning: Eftersom den vigtigste grund til biogasproduktion for Miller ligger i fordelene i planteproduktionen, er han ivrig efter at bevare de næringsstoffer, der er i biogasgyllen, til gødning af jorden og planterne. Han anbefaler at sprede biogasgyllen så tidlig på året som muligt i koldt vejr, for at undgå kvælstoftab fra det høje indhold af ammoniak i biogasgyllen. Han har oplevet et øget udbytte, men regner med, at der tabes en del af næringen før og under udbringningen. Sammen med forskere og ingeniører er han overbevist om, at det er muligt at fiksere næringsstofferne i den mikrobielle biomasse og dermed forhindre tab. Han advarer imod at udbringe biogasgylle, der stadig har varmen fra reaktoren, da dette kan betyde, at ammoniakken svider planterne samt give ammoniaktab ved fordampning. 7
8 Yderligere information Hubert Miller kan kontaktes for yderligere information omkring økologisk biogas fra kløvergræs. Han er klar til at hjælpe økologiske landmænd med opstart af biogasanlæg samt rådgive dem omkring planlægning, opførelse og drift af deres anlæg. Kontakt: Hubert Miller, Tlf Ydereligere information: 2 Resultater fra et forskningsprojekt om elektrokinetisk disintegration på et økologisk biogasanlæg: Bayerische Landesanstalt für Landwirtschaft, 2009: Optimierung der Verfahrenstechnik landwirtschaftlicher Biogasanlagen. Abschlussbericht, Freising, 8
9 Wiggert, Löffingen: Funktionsdygtighed og variationer Beskrivelse Kort efter omlægningen af deres landbrug (ca. 300 ha agerjord, 100 ha græs) til økologisk drift, etablerede familien Wiggert et biogasanlæg (2006) som et supplement til planteavl, ammekvæg og kødproduktion (ca. 80 dyr) på bedriften. Med teknologi fra Agricomp, en totalentreprenør med fokus på biogasanlæg til en bred vifte af biomasser, har familien Wiggert haft succes med at køre processen med op til 50 % kløvergræs. Kontrolorganisation: Bioland Biomasse input: Driften kører med en blanding af kløvergræs, græs, helsædensilage, majsensilage og kvæggødning med bidrag i forskellige mængder (se tabel 2). Omkring 30 % af den samlede biomasse kan klassificeres som energiafgrøder, altså fra afgrøder der primært dyrkes med formålet at producere energi. Kløvergræs ses ikke som energiafgrøde, da der er behov for den i sædskiftet pga. bidraget til jordens frugtbarhed og opkoncentrering af næringsstoffer. Omkring 10 % af inputtet stammer fra konventionelle afgrøder. Dette inkluderer en del af majsensilagen samt noget af kløvergræsset. Tabel 2: Biomasseinput Wiggert Substrat Andel Kløvergræs / græs % Helsædensilage (incl. bælgplanter) % Majsensilage % Kvæggødning 15 % Indfødning: Container med stempel, valser og snegle (Vielfrass). Reaktorer: Tre reaktorer med intern opvarmning og omrøring (højde: 6 m, diameter: 18 m, 18 m, 20 m), en gylletank med omrører og foliedug (20 m), en gylletank uden overdækning. Gyllebehandling: Separator mellem første og anden gylletank. Gasmotor: 530 kw el incl. Exhaust turbine. Opholdstid: ca. 130 dage. Erfaringer Wolfram Wiggert rapporterer om en vellykket drift af anlægget mere eller mindre fra starten. Valget af en totalleverandør med erfaring i at håndtere vanskelige substrater har vist sig at være et værdifuld beslutning. Stempelcontaineren som indfødningssystem har vist sig at have et lavt energiforbrug samt være rimelig stabilt og at være egnet til de biomasser, der bruges. Mht. kløvergræs og andre biomasser med lange fibre kommer sneglene, der fører fra indfødning til reaktor på hårdt arbejde. 9
10 Kort afstand, store snegle: Afstanden fra indfødning til indgangen i reaktoren bør være så kort som muligt (3 m i Wiggerts tilfælde) ideelt set er indfødningen placeret nær reaktorens top fx ved at udnytte terrænskråning eller en kunstig anlagt bakke. Indfødningssnegle bør ikke gå rundt om hjørner. Dette vil reducere slitage og holde omkostningerne til udskiftninger nede. Sneglene bør have stor diameter og bør være lavet i kvalitetsstål. Så vil de holde længere tid. Wiggert har udskiftet sneglene ca. hver 2-3 år. Den første reaktor på anlægget er forholdsvis lille. Wiggert ser dette som årsagen til, at det i starten tog relativt lang tid for den biologiske proces at komme i gang. Det løbende behov for mikronæringsstoffer fra Schaumann er øget pga den lille reaktorstørrelse. Vi kører altid fermenteringen på kanten af, hvad der er muligt. Den organiske stof belastning i den første reaktor er ca. 8 kg ots/m 3 pr. dag. Dog har den intensive drift af den lille rektor bidraget til det lave energiforbrug på anlægget (5-6 % af den producerede el), da der har været mindre biomasse, der skulle holdes omrørt. En anden grund til det lave forbrug kan være den høje effektivitet og det høje antal af driftstimer på gasmotoren. Dette forbedrer forholdet mellem energibehovet og energiproduktionen, eftersom total energiforbrug i større grad afhænger af produceret biogas og i mindre grad af driften af gasmotoren. I 2. reaktor skulle omrøringen forbedres. Der blev installeret en ekstra omrører samt en padelomrører i reaktor 2. Til et nyt anlæg ville Wiggert anbefale tre padelomrører i den første reaktor og 2 padelomrører i den anden/tredje reaktor. Med en separator er der intet flydelag i den anden lagertank til biogasgylle. Separationen muliggør også mere forskelligartet og fleksibel brug af biogasgyllen. Faren for at svide planterne med udbringning af varm gylle er lav, da anden lagertank ikke er overdækket og derfor gør det lettere for gyllen at køle ned. Med omkring /kw el var investeringen relativ lav i forhold til andre biogasanlæg. Hvad ville Wiggert ændre, hvis han skulle bygge et nyt anlæg? - Han ville vælge at investere mere, hvor det giver en større driftssikkerhed i processen - Den forholds lille byggegrund, der var tilgængelig for anlægget har vist sig at være mindre ideel en større byggegrund ville have givet mulighed for en mere økonomisk placering af komponenterne (fx reaktorerne i en gruppe i stedet for i en række) - Han ville måske investere i en større hovedreaktor. Dermed ville man opnå en lavere organisk stof belastning. Dette ville ifølge driftslederen gøre biogasprocessen lettere at styre og ville sandsynligvis reducere overvågningsbehov, justeringer og den konstante tilsætning af enzymer - Et større gyllelager ville være gavnligt for at kunne bruge gyllen mest hensigtsmæssigt i planteavlen Wiggert vurderer de vigtigste faktorer for anlæggets succes har været de mange driftstimer på gasmotoren (mere end timer pr. år), en høj elektrisk effektivitet på gasmotoren (dual-fuel motor i dette tilfælde) og et lavt energiforbrug i processen. 10
11 Wittenberghof, Stahlbrode: Hydrolyse og recirkulation Beskrivelse Wittenberghof i Stahlbrode/Mecklenburg- Vorpommern er et landbrug med ca. 520 ha agerjord, 130 ha græs og 200 ammekøer. Omlægningen til økologisk drift var fuldført i Gerald Schulz har på sin bedrift etableret et 500 kw el biogasanlæg, der hovedsagligt kører med økologiske bælgplanter, efterafgrøder (ikke bælgplanter) og husdyrgødning. Anlægget er konstrueret som en modificeret udgave af Rottaler modellen med delvis anaerob hydrolyse. Biogasproduktionen startede i januar Figure 6: Reaktor med betontop og eftergæringstank/lagertank med gastæt folie overdækning Kontrolorganisation: EU Organic Biomasse: ca. 45 % af biomassen består af kløvergræs, lupin og anden ensilage af efterafgrøde. På tidspunktet for dette interview bestod biomasse input af kløvergræs ensilage, havre ensilage, efterafgrøder, kvæggødning og fjerkrægødning. Tabel 3: Biomasse input Wittenberghof Substrat Kvæg gødning (økologisk) Kalkungødning (konventionel pt.) Kløvergræs, græs, efterafgrøder (rug, lupin) Biomasse pr. år ton ton ton Hydrolyse: 3 kamre på hver 300 m 3 (> 40 kg ots/m 3 pr. dag). Hydrolysen er termofil (> 50 C), delvis anaerob og svagt sur (ph under 6,5). En kontrolleret mængde luft pumpes ind i biomassen i det anaerobe hydrolysekammer med en lille kompressor for at opnå et iltniveau på 0,5 % i hydrolysen. Der tilsættes recirkuleret biogasgylle. Hovedreaktor: En reaktor på m 3 med et gastæt betondæk (7-8 kg ots/m 3 pr. dag, nogle gange op til 10 kg) Lager til biogasgylle/eftergæringstank: En lagertank på m 3 (gastæt dug overdækning) Gasmotor: 600 kw el 11
12 Gyllebehandling: Separator efter den anden reaktor, tørring af separerede fibre fra biogasgyllen (udstyr fra New Ecotech) Overskudsvarme: Overskudsvarmen, der dannes af gasmotoren bruges til tørring af gyllens fiberdel. Den oprindelige plan var at levere varme til et nærliggende landbrugsselskab, men dette blev ikke aktuelt, da forhandlingerne med den potentielle energiaftager endte uden resultat. Pumpning: Pumperne (Vogelsang) er Figure 7: Pumper og rør mellem reaktorerne placeret centralt mellem hovedreaktor og lagertank. Dette nedsætter pumpeafstandene. Pumpesystemet er passende til opgaven og fleksibel nok til at håndtere forskellige driftsforhold. System: Systemet til biogasproduktion på dette anlæg er designet af Snow Leopard Projects ( Projektingeniøren Walter Danner anser dette system for specielt bæredygtigt for biomasser på økologiske landbrug (op til 80 % kløvergræs, hvis resten af biomassen er lettere omsættelig, fx majs eller sukkerroer). Han påstår, at det tilbageværende gaspotentiale i biogasgyllen er højst 0,5 % og beskriver, at biogasanlæg efter hans koncept har opnået et gennemsnit på > 400 NI CH 4 pr. kg ots. Teknisk set giver systemet en hygiejniseret biogasgylle (den tilhørende certificering for Tyskland er på vej). Af hensyn til økonomien anbefales systemet til en minimumskapacitet for gasmotoren på 250 kw el (kontinuerlig produktion). Erfaringer Planlægning: Planlægnings- og specielt tilladelsesfasen tog mere end et år længere end forventet. Byggeri: Byggeprocessen var dårlig koordineret. Byggelederen gjorde ikke sit arbejde godt. Manglen på en dygtig byggeleder forårsagede alvorlige og dyre problemer i det første driftsår (se også nedenfor). De timelønnedes snitflader var dårligt koordinerede; fejl og mangler hos håndværkerne var hverken gennemgået eller udbedret. To eksempler på alvorlige fejl: - Den anvendte beton var af en kvalitet, der kun var til indendørs brug og som ikke var modstandsdygtig overfor de krævede forhold på et biogasanlæg. Dette forårsagede dyre og tidskrævende ændringer - De elektriske installationer blev udført uden at lukke amaturkassernes udgange for vand (eller biogasgylle). Dette var årsagen til et alvorligt elektrisk nedbrud på anlægget Schulz anbefaler på det kraftigste ethvert biogasprojekt at lægge vægt på faglig dygtig og omhyggelig tilsyn med byggeprocessen penge sparet her er givet ud mange gange ved blot én alvorlig fejl. 12
13 Start af produktion: Den indledende opstart af produktionen var langsom, tekniske fejl i byggeprocessen forårsagede alvorlige problemer. Da processen endelig var etableret, kunne den fulde produktion genoptages indenfor få dage, selv efter en længere stilstand i produktionen. Processen løb løbsk: I april 2012 satte pumpesystemet ud pga. af en konstruktionsfejl. Fermenteringsprocessen i biomassen kunne ikke holdes under kontrol. Dette resulterede i en eksplosion, som forårsagede alvorlige ødelæggelser på anlægget og en total nedlukning af produktionen i næsten 3 måneder. Produktion af afgrøder: Sandjord, mangel på tilgængelig grundvand og en lang periode uden nedbør (Influeret af baltisk klima!) gør kløvergræs til en mindre attraktiv afgrøde for Schulz. Han bruger den derfor hovesagligt på de ekstensive marker længere væk fra ejendommen. Normalt bruger han en blanding af efterafgrøder incl. lupiner (og også kløvergræs) i et 6 års sædskifte. For at opretholde høstudbyttet er han afhængig af omfattende brug af mellem- og efterafgrøder mellem hovedafgrøderne og på importen af næringsstoffer: brug af husdyrgødning fra andre landbrug, brug af biogasgylle og i fremtiden brug af kompost fra et nærtliggende anlæg som gødning. I 2011 gav byg et udbytte på ca. 2,2-2,5 ton/ha. I 2012, med brug af biogasgylle, var udbyttet omkring 5 ton/ha. Dog kan man pga. den korte driftsperiode og den store indflydelse fra årlige variationer i høstudbytter, ikke sige noget endeligt om biogasgyllens indflydelse på høstudbyttet. Schulz sigter på at opnå kornudbytter på 4-6 ton/ha. Omrøring: Under normale driftsforhold (ca % tørstof) virker omrøringen i reaktoren efter hensigten. Men så snart tørstofindholdet stiger bliver omrøringen vanskeligere. For at sikre, at biomassen stadig kan omrøres, skal der tilsættes væskefraktion fra separeret gylle eller vand. Med den pastaagtige biomasse er omrøring og tilstrækkeligt vandindhold afgørende for gæringsprocessen, men også vigtig for, at gasboblerne i biomassen kan slippe og bevæge sig opad og blive opsamlet i toppen af reaktoren. Effektiv omrøring er også vigtig for lagertanken /eftergæringstanken. Flydelag/bundfald og lagdeling kan kun undgås i lagertanken, hvis hele tanken kan holdes omrørt. Hvis der sker en lagdeling vil færre fiberdele fra tanken ledes til separatoren og denne vil ikke kunne separere effektivt. Udstyret til omrøring i reaktorerne er ikke tilstrækkeligt til alle situationer og mere robust udstyr burde vælges til et nyt anlæg. Specielt udstyr fra Armatech-FTS vurderes at være utilstrækkeligt. Schulz ville ift. omrøring sørge for at anskaffe udstyr med højere effekt. Trods problemet med fejlagtige konstruktioner er Schulz overbevist om, at systemet han har investeret i, er passende til hans behov. For ham er den effektive omsætning af en lang række forskellige biomasser prioriteret højst. Han anser muligheden for at bruge billige biomasser, som udelukkende kræver høst og transport for at have stor betydning for økonomien i produktionen. Effektiviteten af forgæringen: For Schulz viser systemets effektivitet sig ved et tilbageværende gaspotentiale i biogasgyllen på 0,32 % efter 2 dage i hvert hydrolysekammer (termofil) og kun 16 dage i hovedreaktoren. 13
14 Krumbecker Hof: Standardsystem med utraditionel biomasse Beskrivelse Økologisk planteavl med lav husdyrbelægning på i dag 230 ha har været fokus for Krumbecker Hof i Stockelsdorf/Scleswig-Holstein i 21 år. På den samme ejendom er der økologisk grønsagsproduktion. Mens planteproduktionen er certificeret af Naturland er grønsagsproduktionen Demetergodkendt. I juni 2010 blev der startet en biogasproduktion for at øge jordens frugtbarhed og udbyttet af afgrøderne og for at producere vedvarende energi. Driftsleder Gerhard Moser nævner næringsstofhåndtering og jordens frugtbarhed som de væsentligste årsager i beslutningen om at lave biogas: Beslutningen stod mellem at øge kvægbesætningen eller etablere biogasproduktion. Efter hans vurdering er biogasproduktion et bæredygtigt alternativ til kvæghold, også set fra en biodynamisk synsvinkel. Kontrolorganisation: Naturland / Demeter. Totalleverandør: AgriKomp GmbH ( Biomasse input: Driften kører med en blanding af kløvergræs, husdyrgødning og restprodukter fra økologisk mølle-industri, der bidrager med biomasse af varierende kvalitet (tabel 4). For at opnå bonus-betaling for elektriciteten (gylle-bonus) skal 30 % af biomasseinputtet være gylle eller gødning fra andre bedrifter. Dette er en af årsagerne til, at der bruges kyllinge- og kvæggødning udefra. Figure 8: Restprodukter fra mølleindustrien For tiden er 40 % af afgrødearealet sået til med kløvergræs. Eftersom dette er langt mere end nødvendigt i forhold til at have frugtbar jord, må omkring 10 % af den totale biomasse anses for at stamme fra energiafgrøder, hvilket betyder afgrøder produceret med energiproduktion for øje. Det er fremover planlagt kun at have 30 % kløvergræs på arealet (vha. mere effektiv produktion og øget antal ha). På nuværende tidspunkt stammer omkring 20 % af biomasseinput fra konventionel gødning. Tabel 4: Biomasseinput Krumbecker Hof Substrat Andel Kløvergræs ensilage 60 % Tør kyllingegødning (økologisk), kvæggødning, hestemøg 30 % (økologisk/konventionel) Mølleri restprodukter (økologisk) og hestemøg 10 % Biomasse fra konventionelle landbrug (kvæggødning) 20 % 14
15 Indfødning: Stempelcontainer Vielfrass top og snegl Reaktorer: Hovedreaktor med intern opvarmning og omrøring (900 m 3 ), eftergæringstank med intern opvarmning og omrøring (1.800 m 3 ), en åben gylletank på m 3. Reaktorstørrelsen tillader en opholdstid på mere end 150 dage og en moderat organisk stof belastning på mindre end 4 kg ots/m 3 pr. dag. Omrøring: Padelsystemet Paddelgigant i hovedreaktoren. To neddykkede omrører i eftergæringstanken. Figure 9: Indfødning, hovedreaktor og lagertank (længst mod højre) Gyllebehandling: Separator Quetschprofi mellem eftergæringstank og gylletank. Gasmotor: 160 kw el El-forbrug: El-behovet til driften af anlægget skaffes fra egne vindmøller, når det er tilgængeligt (vedvarende energi, billigere end el fra det nationale el-net). Metan emissioner: Metan emissioner analyseres regelmæssigt. Overskudsvarme: Den overskydende varme, der produceres, bruges til varme og varmt vand til 10 husstande på bedriften samt til landbrugsbygninger og til korntørring. Figure 10: Omrøringsudstyr "Paddelgigant" (leverandørfoto, ikke fra Krumbecker Hof). Photo: AgriKomp Erfaringer Økologisk certificering: Det var nødvendigt med godkendelse fra de økologiske landbrugsorganisationer Demeter og Naturland. Mens Demeter tillader brug af kvæggødning fra konventionelle landbrug i visse tilfælde, må den samme gødning ikke have været gennem et biogasanlæg. Fra Mosers synsvinkel harmonerer disse regler ikke med virkeligheden, når de skyldes en skepsis overfor biogasgyllens indflydelse på jordkvaliteten. Han påstår, at biogasanlæg med dens gæringsproces tilfører kvalitet til biomassen, som er relativt tæt på beskaffenheden af husdyrgødning en forbedring af situationen på Demeter planteavlsejendomme med lav husdyrbelægning. Biomasseinput: Blandingen af biomasseinput er særlig krævende, specielt for omrører- og pumpeudstyr, men som helhed brugbart. Moser er specielt tilfreds med brugen af mølleri restprodukterne: Deres 15
16 metanproduktion svarer til den for hele korn. Og hvad er endnu bedre, det behøver ikke knuses eller slås i stykker og fordi det er rig på små, støvede partikler, blander det sig fint med ensilage og forbedrer bevægelsen af biomassen ind i reaktoren. Indfødning: Indfødningssystemet fungerer, slitagen (specielt på snegle) er forholdsvis høj. Sneglen til biomassetransport er allerede blevet udskiftet til de nye reservedele blev der brugt rustfrit stål. Omrøring: Moser anbefaler, som de fleste driftsledere i denne undersøgelse at bruge kraftfuldt omrøringsudstyr til den anvendte biomasse. Omrøringsudstyret på hans anlæg kan normalt klare biomassen. Dog resulterede en stigning i tørstofindholdet i problemer med omrørerne, specielt i hovedreaktoren. Transmitteren på padelsystemet Paddelgigant skulle udskiftes allerede efter to års drift. Med en øget reaktortemperatur fra 43 til 46 C i løbet af de sidste måneder er biomassen blevet lettere at omrøre med en signifikant reduktion i energibehovet til omrøring. Totalleverandør: Moser er stort set positiv overfor at vælge en totalleverandør, der tilbyder et komplet system. AgriKomp systemet virker godt, og firmaet har erfaring med biogasproduktion med vanskelig biomasse. På den anden side var han ikke tilfreds med noget af arbejdet, der blev lavet under byggeriet; der var alvorlige serviceringsfejl i opstartsfasen af produktionen og langstrakt diskussion om ansvaret for skader opstået som følge af forkert servicering. Tvisterne er nu afgjort og Moser stoler igen på AgriKomps produkter, da separatoren kom i drift i sommeren Med hensyn til reservedele anbefaler han, at sammenligne de originale dele med reservedele fra andre firmaer. Med rustfri stålsnegle til biomassetransport fra indfødning til reaktoren fandt han væsentlige prisforskelle, på trods af sammenlignelig eller bedre kvalitet. Produktionsstart: I opstarten af produktionen blev der lavet en serviceringsfejl, der forårsagede betydelige problemer. Servicefolkene fyldte en forkert væske i varmevekslerne, gummipakningerne blev opløst og varmevekslerne fungerede ikke længere korrekt. Konsekvensen var, at temperaturen i reaktorerne faldt, hvilket gav problemer med gæringsprocessen og en mere tyktflydende biomasse. Omrørerne i eftergæringsreaktoren blev beskadiget på grund af den usædvanligt høje belastning. Økonomi: Selvom fejlagtigt materialevalg og konstruktion havde en negativ indflydelse på specielt de første måneders produktion ser Moser de vigtigste fordele ved biogasproduktion i en vedvarende stigning i høstudbyttet og i det faktum, at kløvergræs nu er blevet en salgsafgrøde. Afgrøder: Moser beskriver en forøgelse på omkring 30 % i kornudbyttet. Dog kommer denne oplevelse kun fra et års erfaring. Samtidig var der en stigning i ukrudtsmængde, som Moser anser som et resultat af den øgede mængde tilgængelige næringsstoffer. Håndtering af biogasgylle: For at opnå en bedre næringsstofhåndtering, blev der sat en separator i drift i sommeren På tidspunktet for dette interview var vandindholdet i fiberdelen alt for højt. Dette ser ud til at være en undtagelse, eftersom Moser er tilfreds med separatorens normaldrift. Det meste af det producerede substrat har indtil nu været rimelig tørt og ligger i en stak uden synlig lækage. Moser overvejer at lave en fast og tæt bund til opbevaring af den faste del af det afgassede materiale. 16
17 Med hensyn til den flydende biogasgylle (separeret som usepareret) advarer Moser mod udbringning af biogasgylle, der stadig er varm fra forgæringsprocessen. Dette kan give betydelige tab af ammoniak samt svide planterne. På hans anlæg, hvor der er en åben lagertank falder temperaturen forholdsvis hurtigt. Figure 11: Den faste fraktion af separeret biogasgylle 17
Projektartikel Opgradering af økologisk biogasanlæg 2011-2013
Projektartikel Opgradering af økologisk biogasanlæg 2011-2013 hos Bjarne Viller Hansen, Bording http://europa.eu/legislation_summaries/agriculture/general_framework/l60032_dk.htm Skræddersyet opgradering
Læs mereProduktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug
Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Henrik Bjarne Møller, Alastair J. Ward og Sebastiano Falconi Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet, Danmark. Formål
Læs mereCHOPPER PUMPER OG RØREVÆRKER
CHOPPER PUMPER OG RØREVÆRKER Udfordringen Fremstilling af substrat til optimal udvinding af biogas kræver en grundig forbehandling inden mediet pumpes til reaktortanken. Forskellige medier og biomasse
Læs mereBiogas. Biogasforsøg. Page 1/12
Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...
Læs mereHALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER
HALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER Henrik B. Møller Institut for Ingeniørvidenskab PlanEnergi/Aarhus Universitet Bruttoenergi (PJ/år) Foder Tilgængelig
Læs mereTest af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.
Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET
Læs mereEKSEMPEL PÅ GÅRDBIOGASANLÆG I TYSKLAND DYNAHEAT HPE & CO. KG
EKSEMPEL PÅ GÅRDBIOGASANLÆG I TYSKLAND DYNAHEAT HPE & CO. KG Tyskland - Dynaheat HPE GmbH & Co. KG I mange år havde anlægsejeren tænkt på at udnytte gyllen fra sin bedrift til energiproduktion i kombination
Læs mereLivet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand
Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand Med en større planteproduktionen øger vi inputtet af organisk stof i jorden? Mere CO2 bliver dermed bundet
Læs mereRapport: Sammenligning og vurdering af teknologier og tilbud på biogasanlæg til økologiske landbrug i Danmark
Rapport: Sammenligning og vurdering af teknologier og tilbud på biogasanlæg til økologiske landbrug i Danmark Sammenligning af forskellige forslag/leverandørtilbud fra biogasfirmaer i Tyskland Udført af:
Læs merePLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ
PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne
Læs mereElforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,
Læs mereProduktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug
Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Formål Formålet med undersøgelsen har været at samle erfaringer med biogasproduktion, næringstofflow og energiproduktion af økologisk
Læs mereFarmTest nr. 62 2010. Udtagningsteknik. i ensilagestakke KVÆG
FarmTest nr. 62 2010 i ensilagestakke KVÆG i ensilagestakke Indhold Indledning... 3 Fotos og videosekvenser... 4 Hvilken type skal man vælge?... 4 Skrælleteknik... 4 Enklere udtagningsteknik... 5 Præcision,
Læs mereRenere produkter. HFC-frie mælkekøleanlæg
Renere produkter J.nr. M126-0375 Bilag til hovedrapport HFC-frie mælkekøleanlæg 2 demonstrationsanlæg hos: - Mælkeproducent Poul Sørensen - Danmarks Jordbrugsforskning Forfatter(e) Lasse Søe, eknologisk
Læs mereHvad betyder kvælstofoverskuddet?
Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige
Læs mereØkologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen
Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Anvendelse af ikke økologisk gødning på økologiske bedrifter er jævnligt oppe til debat. Næsten alle planteavlere benytter sig af muligheden for
Læs mereHvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt
Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt (herunder køling, flytning fra stald til lager, separering og forbrænding) Sven G. Sommer Tekniske fakultet, Syddansk Universitet
Læs mereUdnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle
Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereSvar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas
N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år
Læs mereFlydelag eller låg på gyllen! Landbrugets Rådgivningscenter
Flydelag eller låg på gyllen! Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Bygninger og Maskiner Landskontoret for Planteavl Flydelag eller låg på gyllen! Det er der penge i! Udgivet af: Landbrugets
Læs mereGrøn energi - biogas. Teknologi, Fysik og biologi. Grøn energiproduktion - biogas. Svendborg Htx og Haarhs skole. Grundforløbet, uge 47-49 2013
Brobygning på Htx Teknologi, Fysik og biologi Grøn energi - biogas Svendborg Htx og Haarhs skole 1 Grundforløbet, uge 47-49 2013 HTX Svendborg Tekniske Gymnasium Metoder og Samspil mellem fag Grøn energiproduktion
Læs mereSpar penge på køling - uden kølemidler
Spar penge på køling - uden kølemidler En artikel om et beregningseksempel, hvor et sorptivt køleanlæg, DesiCool fra Munters A/S, sammenlignes med et traditionelt kompressorkølet ventilationssystem. Af
Læs mereTopdressing af øko-grønsager
Topdressing af øko-grønsager Også økologisk dyrkede afgrøder kan have behov for tilførsel af ekstra gødning. Syv forskellige organiske produkter, som kan fås i almindelig handel og som er tørret og pelleteret
Læs mereAfsluttende rapport EUDP WP 4.4 Improved Environmental Performance
REPORT INDSÆT BILLEDE HER Afsluttende rapport EUDP WP 4.4 Improved Environmental Performance Prepared Laila Thirup, 12 April 2013 Checked Accepted Approved Doc. no. 1516653 Ver. no. 1516653A Project no.
Læs mere1. Fiskebranchens køleanlæg: Har du grund til bekymring?
1. Fiskebranchens køleanlæg: Har du grund til bekymring? Reglerne for kølemidler er ændret på flere områder. For de virksomheder der bruger kunstige kølemidler, kan det medføre problemer med at overholde
Læs mereOpvarmning med naturlig varme
varmepumper Opvarmning med naturlig varme www.hstarm.dk Kom i kredsløb med jorden Jorden omkring din bolig gemmer på masser af energi. Faktisk skal du ikke længere end 1 til 1,5 meter ned under overfladen
Læs mereMaj 2010. Danske personbilers energiforbrug
Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er
Læs mereGylletype Gylle fra en bestemt type husdyr som f.eks. svinegylle, kvæggylle osv.
NOTAT Erhverv J.nr. MST-1247-00038 Ref. ernch Den 1.august 2013 Notat vedr. tilpassede dokumentationskrav for optagelse af forsuringsteknologier på Miljøstyrelsens Teknologiliste med henblik på at opnå
Læs mereUdfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard
Udfasning af Konventionel gødning og halm i økologisk jordbrug Niels Tvedegaard Import af konventionel gødning 4.200 tons N Svarer til i gns. 24 kg N pr hektar Mælkeproducenter importerer næsten lige så
Læs mereEffekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning
Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Institut for Agroøkologi NATUR OG MILJØ 2015, KOLDING 20. MAJ 2015 Oversigt Bioforgasning og N udvaskning intro Eksisterende modelværktøjer
Læs mereHexa-Cover Flydelag til reduktion af: Lugt Emission Varmetab Fordampning Organisk vækst / Algevækst
Effektivt flydelag på alle væsker Hexa-Cover Flydelag til reduktion af: Lugt Emission Varmetab Fordampning Organisk vækst / Algevækst Yderligere forhindrer Hexa-Cover Flydelag uønskede fugle adgang til
Læs mereTræpillefyr M. April 2012. www.biovarme.dk
Træpillefyr M April 2012 www.biovarme.dk Træpillefyr M Gør en forskel for miljøet Nemt at installere og betjene Med en virkningsgrad helt i top er Automatisk optænding og modulerende drift DENVIRO træpillefyr
Læs mereEffektiviteten af fjernvarme
Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i
Læs mereKøbenhavn Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013.
Biomasse.Dok.2.5 København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013. Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand, Cristina C. Landt og Tyge Kjær,
Læs mereBioVækst - Aikan Technology. Teknologichef Morten Brøgger Kristensen mb@solum.com
BioVækst - Aikan Technology Teknologichef Morten Brøgger Kristensen mb@solum.com Aikan karakteristika: Designet til stabil og fleksibel affaldsbehandling Anvendt til at opnå stort udbytte af kildesorteret
Læs mereSlutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010
Slutrapport 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010 3. Sammendrag af formål, indhold og konklusioner Projektets formål har
Læs mereMiljøøkonomi. Vi producerer mere med mindre. Highlights:
Miljøøkonomi 21. maj 2014 Vi producerer mere med mindre Highlights: De seneste tal for landbrugets markbalancer for kvælstof og fosfor (2011) bekræfter, at der er sket en afkobling mellem landbrugsproduktion
Læs mereComBigaS. Complete biogas solutions
Complete biogas solutions ComBiaS Innovations: The Ringkoebing-Skjern Biogas Model Farm structure Biogas Grid ComBiaS Creates a new biogas infrastructure Natural gas grid Storage Upgrading Plant Biogas
Læs mere(Kilde: The European Commission s Joint Research Centre, Institute for Environment and Sustainability)
Er der virkelig sol nok i Danmark Selv om vi ikke synes det, så er der masser af solskin i Danmark. Faktisk så meget, at du skal langt ned i Sydtyskland for at få mere. Derfor er konklusionen, at når solceller
Læs mereBæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,
Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000
Læs mereVejledning Stop cirkulationspumpen
Vejledning Stop cirkulationspumpen til varmt brugsvand uden for arbejdstid Konstant cirkulation af det varme brugsvand er unødvendigt i langt de fleste kontorbygninger, fordi bygning erne ikke bliver brugt
Læs mereTeknisk information Skruekompressorer for ECONOMIZER drift
H. JESSEN JÜRGENSEN A/S - alt til klima- og køleanlæg Teknisk information Skruekompressorer for ECONOMIZER drift ST-610-2 Indholdsfortegnelse: 1. Generelt. 2. Driftsprincip. 3. Designvariationer. 4. Anbefalinger
Læs mereVelkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk
Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk På de næste sider kan du læse fakta om fjernvarme, solvarmeprojektet og varmeværket i almindelighed. Grdl. 1964 Fjernvarme i Danmark 1,6 mill. ejendomme i Danmark
Læs mereTekniske løsninger der gør den cirkulære økonomi mulig.
Tekniske løsninger der gør den cirkulære økonomi mulig. Primære leverandører GS Supply Primær målgrupper: Gylle og biomasse på biogasanlæg og landbrug Oparbejdning af organiske restprodukter Separation
Læs merewww.sproejtepudser.dk
SPRØJTEPUDSER VEJLEDNING I BRUG OG VEDLIGEHOLDELSE Indholdsfortegnelse. 1. Vejledningens formål 2. Forhandler samt produktbeskrivelse 2.1. Forhandler 2.2. Produkt 2.3. Produktbeskrivelse 2.4. CE-mærket
Læs mereVarmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011
Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen
Læs mereAfgrøder til biogas. Vækstforum, 19. januar 2012. Produktchef Ole Grønbæk
Afgrøder til biogas Vækstforum, 19. januar 2012 Produktchef Ole Grønbæk Biogas er interessant Fortrænger fossil energi Reducerer udledningen af drivhusgasser Bedre effekt af gødningen Mindre udvaskning
Læs mereMiljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet
Uddrag fra: Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, 11. juli 2013 Udarbejdet af Michael Jørgen
Læs mereNaturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering
Grøn Viden Naturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering Sven G. Sommer og Martin N. Hansen Under lagring af svinegylle sker der en naturlig lagdeling
Læs mereEn del af: SAMSØ ØKOJORD A/S
SAMSØ ØKOJORD A/S VISION På Samsø har vi valgt en ny vej for landbruget. Vi har stiftet en jordbrugsfond med det formål at købe jorden fri til økologi og fremtidssikre bæredygtigt landbrug Jordbrugsfonden
Læs mereØkologisk gødning baseret på fast organisk materiale behandlet i biogasanlæg. Demonstrationsforsøg udført med Aikan-teknologien
Økologisk gødning baseret på fast organisk materiale behandlet i biogasanlæg Demonstrationsforsøg udført med Aikan-teknologien Januar 2015 Indholdsfortegnelse Om rapporten... 3 Sammendrag... 3 1. Indledning...
Læs mereHybride pumpestationer for spildevandsledninger der har naturligt fald mod hovedkloakken
Den direkte vej til store besparelser Hybride pumpestationer for spildevandsledninger der har naturligt fald mod hovedkloakken Højvandssikring af ejendomme med en stor brugerkreds Made in Germany www.lhi.as
Læs mere04-12-2014. Opbevaring og formaling af korn. Hvilken opbevaringsform skal jeg vælge? Skal du opbevare kornet?. Argumenter for selv at opbevare kornet
Opbevaring og formaling af korn. Henning Sjørslev Lyngvig Maskinkonsulent, Videncentret for Landbrug Planteproduktion Hvilken opbevaringsform skal jeg vælge? Argumenter for og imod egen opbevaring af foderkorn?
Læs mereBiogasproduktion i Tyskland
Bigasprduktin i Tyskland Af Prjektleder Henning Lyngsø Fged, Center fr Bienergi g Miljøteknlgisk Innvatin, hlf@cbmi.dk Tyskland har ca. 4.000 bigas gårdanlæg, g ca. halvdelen af den bimasse de prducerer
Læs mereHexa-Cover Flydelag til reduktion af: Lugt Emission Varmetab Fordampning Organisk vækst / Algevækst
Effektivt flydelag på alle væsker Hexa-Cover Flydelag til reduktion af: Lugt Emission Varmetab Fordampning Organisk vækst / Algevækst Yderligere forhindrer Hexa-Cover Flydelag uønskede fugle adgang til
Læs mereLAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER
LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen af den
Læs mereSECHURBA spørgeskema Figur 1 Kort over det udvalgte område. Den lilla streg angiver det
Rubow Arkitekter, Københavns Ejendomme (KEjd) og Cenergia Energy Consultants arbejder sammen på et europæisk projekt, hvis formål er at få en bredere viden om energi effektivitet og mulighederne for etablering
Læs mereLIVØ - FØRSTE IMPLEMENTERING AF ENERGIFORSYNINGS- LØSNINGER
DECEMBER 2012 ENERGINET.DK LIVØ - FØRSTE IMPLEMENTERING AF ENERGIFORSYNINGS- LØSNINGER AKTIVITET 1 - DETAILSTUDIE I RELATION TIL BIOGASANLÆG ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45
Læs mereFAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato
Læs mereIdefase Indkaldelse af forslag og ideer til planlægning for placering af biogasanlæg i Vordingborg Kommune
Idefase Indkaldelse af forslag og ideer til planlægning for placering af biogasanlæg i Vordingborg Kommune Hvorfor skal vi have biogasanlæg? Med Folketingets vedtagelse af Grøn Vækst er det besluttet at
Læs mereREnescience enzymatisk behandling af husholdningsaffald
REnescience enzymatisk behandling af husholdningsaffald - Nye råvarer til biogasproduktion DONG Energy Department of Forest & Landscape, Copenhagen University Jacob Wagner Jensen, Agronom, PhD. studerende
Læs mereklimaudfordringen - hos 24 landmænd
Erik Kristensen, Økologisk Landsforening økologikongres 2011: klimaudfordringen - hos 24 landmænd KLIMAHANDLINGSPLANER VEST - indsatser ton CO2 eq Effekt af klimahandlingsplaner % Indsatser ton Mælkeproduktoin
Læs mereTRAY. Installations vejledning. 1 TRAY VARMEVEKSLER. VANDENERGI M.A. Denmark ApS Email: mail@vandenergi.com Phone: +45 61653562
Installations vejledning. TRY TILLYKKE MED DIN NYE SMUKKE SHOWER TRY Tray er en af de mest økonomiske og interessante måder at spare energi og CO2. Tilbagebetalingstiden er kort. Ved at anvende Tray sparer
Læs mereFREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden
FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere
Læs mereMono EZstrip Family. Unik (MIP) Maintenance In Place! Videoer på EZstrip pumper og Muncher på:
Mono EZstrip Family Unik (MIP) Maintenance In Place! Videoer på EZstrip pumper og Muncher på: Fordele med EZstrip Family Maintenance In Place Hurtig og enkel udskiftning af de vigtige sliddele uden brug
Læs mereEtablering af Andekærgård Biogas OFFENTLIG HØRING OG INDKALDELSE AF IDEER OG FORSLAG TIL PLAN- OG MILJØVURDERINGS-PROCES
Etablering af Andekærgård Biogas OFFENTLIG HØRING OG INDKALDELSE AF IDEER OG FORSLAG TIL PLAN- OG MILJØVURDERINGS-PROCES Ideer og forslag ønskes Andekærgård Biogas har søgt om at etablere et biogasanlæg
Læs mereEvaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet
2008 Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet Lars Rønn Olsen DTU biosys Ingeniører Uden Grænser Udarbejdet for Masangas Venner Introduktion Som behovet for bæredygtig energi
Læs mereBiogasanlæg ved Grenaa. Borgermøde i Hammelev
Biogasanlæg ved Grenaa Borgermøde i Hammelev Djurs Bioenergi Medlemmer: 40 husdyrproducenter El til: Grenaa Varmeværk Varme til: Biogasanlæg ved Grenaa Biogas er mere end blot biogas... Landbrug Biogas
Læs mereBiogas- Hvordan kommer man i gang?
Biogas- Hvordan kommer man i gang? Åbenrå den 29. april 2009 Ved Karl Jørgen Nielsen, BYGGERI & TEKNIK I/S Aalborg den 30. april 2009 Ved Torben Ravn Pedersen, Landbo Limfjord Disposition Anlægskoncept
Læs mereKompakte og effektive vaskemaskiner med stor kapacitet
Perfektion i alle detaljer Perfektion i alle detaljer > Kompakte og effektive vaskemaskiner med stor kapacitet Vaskemaskiner E Sidros W7 og E Sidros W9 > E Sidros Stor maskine i lille indpakning > Stor
Læs mereHvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren?
Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren? "Morgendagens brændstoffer Udfordringer og muligheder" København, 31. maj 2010 Asger Myken asgmy@dongenergy.dk Agenda Hvor skal
Læs mereØkonomien i biogasproduktion
Økonomien i biogasproduktion Forudsætninger for en sund driftsøkonomi Temadage om landbrug og biogas En god kombination april 2009 Kurt Hjort-Gregersen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet
Læs mereGreve Kommune Grønt regnskab 2003
Greve Kommune Grønt regnskab 2003 - ressourceforbrug i de kommunale bygninger Grønt Regnskab 2003 Greve Kommune har i en lang årrække arbejdet med energibesparelser i kommunens bygninger. I midten af 80
Læs mereStatus vedr. forbehandlingsmetoder for halm til biogas Biogas2020, 8. november 2017
Status vedr. forbehandlingsmetoder for halm til biogas Biogas2020, 8. november 2017 Karl Jørgen Nielsen, PlanEnergi Email: kjn@planenergi.dk Planenergi.dk Hvilke typer af halm skal biogasanlægget håndtere?
Læs mereET MINI-KRAFTVARMEANLÆG
SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.
Læs mereIndholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune
Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug
Læs mereLigger der penge gemt i dine malkeklude?
Ligger der penge gemt i dine malkeklude? NYHED! Nu med SuperSpin! ELECTROLUX PROFESSIONAL 7493 Malkeklud_Rev.indd 1 02/11/09 10:04:59 Vask, desinfektion og opvarmning i én arbejdsgang Malkekludsmaskinerne
Læs mereA WORLD OF HUMIDIFICATION
A WORLD OF HUMIDIFICATION KOR R EKT LU F TF UGTIGH ED ER EN ESSENTI EL FAKTOR Luftfugtighed er et vigtigt parameter i de klimatiske forhold her på jorden. Naturen og klimaet iværksætter i sig selv en meget
Læs mereStrandsvingel til frøavl
Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke
Læs merewww.lemvigbiogas.com Hoveddata: Blandetank 1.100 m 3 2 x forlager á 1.060 m 3 Behandlet i 2010: 190.520 t/år Max kapacitet: 248.000 t/år RT4, 53 C, 7.100 m 3 Biogaspumpeledning til Lemvig by 1.200 m 3
Læs mereBarenbrug Holland BV Postbus 1338 NL-6501 BH Nijmegen, Netherlands Tlf. +31 24 3488100 sales@barenbrug.nl www.barenbrug.dk
Græsguide 2015 Kære mælkeproducent! 2014 var for de fleste mælkeproducenter et fremragende græsår med et stort udbytte af høj kvalitet. Lad os håbe, at den kommende sæson bliver mindst lige så stor en
Læs mere2. Skovens sundhedstilstand
2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte
Læs merePlantørringsanlæg. Kongskilde's gode råd om Plantørring
Plantørringsanlæg Kongskilde's gode råd om Plantørring Kongskilde's gode råd om Plantørring Plananlæg er en meget populær metode til tørring og opbevaring af korn mange steder i verden. De omkostninger,
Læs mereSupplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede.
Supplerende forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2006. 1 Indledning. Den voksende dominans af blåtop er et alvorligt problem på
Læs merefile://d:\migrationserver\work\20120515t145008.479\20120515t145008.698\6f73682c-099e-4e6...
Page 1 of 1 From: Kristian E. Beyer Sent: 10-05-2012 09:16:15 To: Birgit Madsen; Niels Kaalund Jensen CC: Egon Erlandsen; Mie Arildsen Subject: Opdateret projektbeskrivelse Fjernkøling Follow Up Flag:
Læs mereMed solen som målet. Skal du have nyt tag..? Så tænk grønt og gør en god investering! den lette tagløsning
Metrotile LightPOwer Med solen som målet Skal du have nyt tag..? Så tænk grønt og gør en god investering! den lette tagløsning 2 Med solen som målet Da verden omkring os og vejrlige forandringer gør at
Læs mereGræs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer
blerede, og der er kun efterplantet få stiklinger. Rødel er godt etableret med barrodsplanter, og der har ikke været behov for efterplantning. De efterplantede stiklinger er generelt slået godt an, og
Læs mereTekniske løsninger der gør den cirkulære økonomi mulig.
Tekniske løsninger der gør den cirkulære økonomi mulig. Primære leverandører GS Supply Primær målgrupper: Gylle og biomasse på biogasanlæg og landbrug Oparbejdning af organiske restprodukter Separation
Læs mereKLIMAPLAN GULD- BORGSUND
Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato september 2009 KLIMAPLAN GULD- BORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUS- GASSER 2008 - RESUMÉ KLIMAPLAN GULDBORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUSGASSER 2008 - RESUMÉ
Læs mereCrimpning og ensilering af korn
Crimpning og ensilering af korn Konsulent Jens Møller, Dansk Kvæg - 67 - Crimpning og ensilering af korn Interessen for crimpning og ensilering af korn i Danmark udspringer af den våde høst i 2002, hvor
Læs mereFlygt PumpSmart, PS200. Konceptet der er skræddersyet til at drive pumper
Flygt PumpSmart, PS00 Konceptet der er skræddersyet til at drive pumper Mindre tilstopning, færre driftsstop, større effekt Et standard-frekvensomformerdrev kan bruges til mange forskellige anvendelser.
Læs mereStatus for biogasanlæg i Danmark og udlandet
Biogas og gylleseparation, DØR/SDU 13. oktober 2010 Status for biogasanlæg i Danmark og udlandet Sekretariatsleder Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings--
Læs mereOPTIMAL YDELSE TAKKET VÆRE DOBBELT UDSKILLERFUNKTION. Flamcovent Smart Flamco Clean Smart Flamcovent Clean Smart
OPTIMAL YDLS TAKKT VÆR DOBBLT UDSKILLRFUNKTION Flamcovent Smart Flamco Clean Smart Flamcovent Clean Smart fantastisk nyskabelse Der findes altid luftbobler og smudspartikler i varme- og kølesystemer. Smudset
Læs mereHVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING?
HVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING? Henrik B. Møller Institut for Ingeniørvidenskab Aarhus Universitet/PlanEnergi PARAMETRE DER PÅVIRKER GASPOTENTIALE Kvæg Svin Slagtekyllinger Pelsdyr
Læs mereUdvidet vejledning i at undersøge vandplanernes kortmateriale.
Udvidet vejledning i at undersøge vandplanernes kortmateriale. Denne vejledning viser med kortksempler hvorledes man undersøger konkrete elementer i vandplanforslagene (f.eks. forslag til restaurering
Læs mereØkonomisk analyse. Ammoniaktabets fordeling på sektorer. 3. oktober 2014. Highlights:
Økonomisk analyse 3. oktober 214 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Ammoniaktabets fordeling på sektorer Highlights: Den seneste opgørelse af fordelingen
Læs mereGrønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse
Grønt Regnskab 2012 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2012 Indhold Grønt Regnskab 2012 Indledning til Grønt Regnskab 2012 s. 3 Elforbrug s. 5 Varme forbrug s. 6 Vandforbrug
Læs mereOdense Kommune CO 2 regnskab 2008-09
Odense Kommune CO 2 regnskab 2008-09 Marts 2011 1/15 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Samlet CO2-opgørelse... 4 Samlet energiopgørelse... 6 Odense Kommunes varmeforbrug... 8 Odense Kommunes elforbrug...
Læs mereRøggasdrevet absorptionsvarmepumpe i Bjerringbro
Røggasdrevet absorptionsvarmepumpe i Bjerringbro Charles W. Hansen 27-05-2009 1 Bjerringbro Varmeværk er et naturgasfyret varmeværk med 2050 tilsluttede forbrugere 27-05-2009 2 Bjerringbro Varmeværk ejer
Læs mereMIRIAM - Models for rolling resistance In Road Infrastructure Asset Management Systems
MIRIAM - Models for rolling resistance In Road Infrastructure Asset Management Systems Introduktionen af nye vejbelægninger i et vejnet, som kan reducere bilisternes brændstofforbrug med 3 4 %, vil have
Læs mere