Kroppedal Museum Arbejdsplan

Transkript

1 Kroppedal Museum Arbejdsplan Kroppedals mission og vision Kroppedal er et statsanerkendt kulturhistorisk museum der er godkendt efter Museumslovens 15. Museet er en selvejende institution og modtager kommunale driftstilskud fra museets stiftere, Høje-Taastrup og Albertslund kommuner samt Ishøj og Herlev kommuner. Kroppedal løser de lovpligtige arkæologiske opgaver og nyere tids opgaver i henholdsvis 16 og 14 københavnske omegnskommuner (1) Yderligere gennemfører museet tilsynet med de fredede fortidsminder i Region Hovedstaden samt udfører andre opgaver for KUAS i relation hertil. Derudover har museet ansvaret for dansk astronomihistorie med særligt fokus på Ole Rømer. Kroppedal løser sine opgaver i forhold til museumslovens 5 søjler. Arkæologi: Museet har sit primære fokus på jernalderens samfundsforhold på Vestegnen herunder bosættelsesmønstre, hustypologier og de samtidige gravpladser. Temaet undersøges og udforskes i tæt samarbejde med andre museer, universiteter etc. nationalt og internationalt. Sekundært har museet, i samarbejde med bl.a. Nationalmuseet og Københavns Universitet, taget initiativ til at etablere et projekt vedr. undersøgelse, dokumentation og formidling af de sjællandske midtsulehuse fra neolitikum og ældre bronzealder. Nyere tid: Museet har sit fokus på dokumentationen af Vestegnens historie. Herunder er det museets særlige satsningsområde, under titlen Fingerplanen identitet og by at dokumentere og formidle Vestegnens by-, bolig- og industriudvikling i perioden efter 2. Verdenskrig. Astronomi: Museet har fokus på genstande og arkivalier der belyser tiden fra 1536 og frem; herunder danske astronomers liv og virke, institutioner og steder, hvor der er bedrevet astronomisk virksomhed, samt vidensområder og teknologier, der er knyttet til astronomien, som f.eks. mål og vægt, geografi, navigation og rumfart. Derudover tilbyder museet publikum astronomiske oplevelser gennem et mindre observatorium og et miniplanetarium. 1) Høje-Taastrup, Albertslund, Ishøj, Glostrup, Herlev, Ballerup, Gladsaxe, Vallensbæk, Rødovre, Hvidovre, Brøndby, Dragør, Tårnby, Lyngby-Tårbæk, Gentofte og Egedal kommuner. Visionen og dens indsatsområder Det er Kroppedals vision at give borgerne et anderledes læringsrum, hvor historien og samtiden gennem en moderne formidling perspektiveres lokalt og nationalt. Kroppedal deltager aktivt i kulturlivet lokalt som regionalt og er til stede i borgernes dagligdag på en engageret og udviklende måde. Indsatsområder overordnet: Kroppedals kommunale driftsgrundlag: Museets kommunale driftsgrundlag skal konsolideres og styrkes gennem nye aftaler med de eksisterende tilskudsydere og etablering af samarbejdsaftaler med andre kommuner på Vestegnen. 1

2 Ansvarsområde og vedtægter: I forbindelse med ovenstående vil museet redefinere sit ansvarsområde for dermed at styrke det faglige fokus og museets særkende. Dette vil ske m.h.p. at Kroppedal i højere grad profilerer sig som museum for Københavns Vestegn. Som konsekvens heraf skal museets vedtægter justeres. Strategiske samarbejder: Der vil blive skitseret og taget initiativ til at indgå forpligtende strategiske samarbejder med andre statsanerkendte museer m.h.p. at koordinere og kvalificere opgavevaretagelse og ressourceudnyttelse. Museets faciliteter: Der skal lægges en plan for anvendelsen af de fysiske rammer på hovedadressen (Kroppedals Allé 3), herunder behov for renoveringer samt evt. flytning af dele af virksomheden til mere borgernære faciliteter. Hurtigst muligt I løbet af planperioden skal der tilvejebringes løsning på disse overordnede forhold som vil være afgørende for museets fremtid. Der er derfor nedsat en styregruppe bestående af repræsentanter for bestyrelse ledelse og kulturudvalgsformændene for Høje-Taastrup og Albertslund kommuner. Styregruppens arbejde vil tage udgangspunkt i oplæg fra museumsledelsen og de kommunale kulturchefer. Styregruppens arbejde begynder primo 2012 og dens indstillinger skal siden behandles i kommunalbestyrelserne. Indsatsområder museumsfagligt: Museet vil til stadighed kvalificere og udvikle Kap. 8 arbejdet i samarbejde med KUAS, kommunernes planafdelinger, andre myndigheder samt andre museer. Museet forholder sig opsøgende i forhold til at få uddelegeret flere opgaver fra KUAS. Kroppedal vil øge sit fokus på strategisk forskning og vidensproduktion dels gennem egen finansieret forskning og dels eksternt finansieret gennem samarbejder med museer, universiteter o.a. Museet etablerer nye udstillings-/formidlingsplatforme og kvalificerer formidlingen lokalt, tæt på brugerne. Samtidig intensiveres udnyttelsen af de eksisterende platforme - i den forbindelse styrkes Kroppedals forankring lokalt også gennem de til museet knyttede lokalhistoriske arkiver. Kroppedals webbaserede formidling styrkes gennem etablering af ny hjemmeside og introduktion af nye teknologier. Museets skoletjeneste omfatter primært folkeskolen og vil blive kvalificeret med særligt fokus på gymnasiet o.a. ungdomsuddannelser. Sammensætningen af Kroppedals repræsentantskab gøres bredere og kvalificeres for at skabe overensstemmelse med museets aktuelle virksomhed og intentionerne om et bredere samarbejde på Vestegnen. Indsamling Status og aktuelle udfordringer Samlingsmæssig fokus Museet arbejder med tre former for indsamlingspolitikker: En strategi der grundlæggende er styret af museets forskningsmæssige satsningsområder. Indsamling via museets varetagelse af de lovpligtige arkæologiske opgaver. Afleveringer fra borgerne vurderes stringent i forhold til de forskningsmæssige satsningsområder. 2

3 Arkæologi: Genstande o.a. materiale fra de arkæologiske lokaliteter i museets ansvarsområde danner grundlaget for samarbejdet med andre museer i dokumentationen af oldtiden på Sjælland. Indsamlingen sker med et særligt fokus på jernalderens bebyggelses- og gravmateriale og finder sted via museets lovpligtige undersøgelsesvirksomhed sekundært ved forskningsundersøgelser. Der endvidere i planperioden et særligt fokus på Danefæ- lokaliteter i ansvarsområdet. Registrering af arkæologiske privatsamlinger og evt. indlemmelse i museets samling sker med stringent vurdering af kvalitet og relevans i forhold til museets fokusområde (2) 2) På bevilling fra KUAS gennemfører museet i 2011 et projekt omfattende gennemgang af udvalgte arkæologiske samlinger m.h.p. evt. kassation/udskillelse og tilrettelæggelse af en mere stringent indsamlingspolitik. Nyere tid: Den strategiske indsamling belyser væsentlige udviklingstræk og ændringer i funktioner i de enkelte byområder, udflytning eller lukning af større institutioner eller virksomheder, der har haft betydning for områdets identitet og udvikling. Ved større, markante ændringer arbejdes både med den materielle og immaterielle kulturarv. De bevaringsværdige bygninger i museets ansvarsområde er forbundet med museets forvaltningsarbejde og der opereres med in situ bevaring. Derudover indsamler Kroppedal primært genstande med tilknytning til Høje-Taastrup, Albertslund, Ishøj og Herlev kommuner, med hvilke museet har særlige driftsaftaler. Indsamlingen knytter sig til forskningsprojekter hvor genstande fra private boliger, der forholder sig til livet i parcelhuset, den almene bolig, ungdomskultur, industrikultur og den politiske kultur og historie bliver vægtet. Dette sker i samspil mellem museum og arkiver. Afleveringer/passiv indsamling vurderes løbende i forhold til museets forskningsvirksomhed. Astronomi: I de kommende år vil der være en særlig indsats for at udvide samlingens materiale fra det 20. århundredes astronomi og rumfart. Indsamlingen vanskeliggøres af, at moderne instrumenter stadigvæk opbevares af de relevante institutter, og at de elektroniske dele stadig anvendes. Indsamlingen skal derfor muliggøres gennem overvågning af markedet for astronomiske genstande og værker. Museet vil fortsat have fokus på indsamling af relevante private samlinger. Hensyn og prioriteringer ved indsamlingen af værker og genstande Arkæologi: Se ovenfor. Nyere tid: Frem til 2017 prioriteres indsamlingsvirksomheden om satsningsområdet Fingerplanen Identitet og by. Prioritering sker i forhold til kategorierne: Danmark og Fingerbyen Byen og borgerne Klima og Folkesundhed Vækst og kommunikation Gennem indsamling af arkivalier følger museets fire arkiver i hovedsagen indsamlingsstrategien for nyere tid. Særligt kommunale fokuspunkter kan dog have prioritet. Astronomi: Se ovenfor Koordinering overfor andre museer vedr. indsamling Arkæologi: Kroppedal koordinerer i forbindelse med det fælles forskningsprojekt om Jørlunde (se nedenfor) med Museet Færgegården/Roskilde Museum vedr. indsamling af genstande fra undersøgelser og håndtering af indkomne Danefægenstande. 3

4 Nyere tid: Museet vil koordinere sin indsamlingsstrategi med andre storkøbenhavnske museer. Den kommende planperiode vil blive brugt på at definere en arbejdsdeling m.h.p. at undgå dobbeltindsamling. Der koordineres med specialmuseer, herunder Danmarks Tekniske Museum, vedr. hjemtagelse af genstande fra industrien. Andre specielle genstandsfelter vil blive afklaret ad hoc. Astronomi: Vedr. indsamlingen af moderne instrumenter og elektroniske dele samarbejdes med relevante institutter, herunder Nils Bohr Instituttet samt Steno Museet. Strategidel med angivelse af årlige satsningsområder Museet gennemfører sin prioritering gennem den strategiske hjemtagelse af genstande. Indsamlingen vil i hovedsagen følge museets forskningsprojekter. Se nedenfor. Interaktionen mellem museum og arkiver vedr. indsamlingen opfattes som en styrke, der understøtter de andre søjler i museumsarbejdet. Konservering og bevaring Status og aktuelle udfordringer Status på samlingens tilstand Der er gennem de sidste par år sket en løbende gennemgang af samlingerne m.h.p. at dokumentere tilstand. Bevaringstilstanden er generelt god for langt størstedelen af genstandene i samlingen. Det er især museets arkæologiske samling der forudsætter ressourcer, da denne er omfattende. Nyere tids og astronomisk samling er ikke nær så genstandstunge (for nyere tid gælder at samlingen er meget ung ) og indsamlingen og samlingerne på disse områder lader sig i højere grad end for arkæologiens vedkommende styre. Gennemgangen har vist behov for følgende indsatsområder: % af de arkæologiske genstande bør ompakkes Der henligger arkæologiske metal fra ældre udgravninger som ikke er færdigkonserverede Manglende klimastyring i museets magasiner er en potentiel risiko Generelt skal der tilvejebringes bedre og tidssvarende magasinfaciliteter Museets magasiner Kroppedal har primært eksterne magasiner p.t. 600 m2. Disse stilles vederlagsfrit til rådighed af Albertslund Kommune. Magasinerne er aktuelt placeret i kælderlokaler på tre skoler. Det største magasin består af 5 lokaler. Rummene er af beton og de tre har vand og varmerør i loftet. Lokalerne er reelle med gode adgangsforhold, brede trapper og med lift. Der er alarmer på alle lokaler og der er installeret sprinklersystem til brandalarmen i gangarealerne. Temperaturen ligger konstant på ca. 20 grader og luftfugtigheden er konstant på ca. 60 %. På grund af ventilation kan rummene ikke klimastyres. Det næststørste magasin består af to rum i beton. Rummene er generelt af utilfredsstillende beskaffenhed. Det mindste magasin består af et enkelt rum i beton med varmerør løbende under loftet. Her er luftfugtigheden generelt for høj om sommeren. 4

5 Koordinering med andre museer Museets konservator er i dialog med arkiver og ikke statsanerkendte museer i den københavnske omegn vedr. løsning af konserveringsopgaver og rådgivning vedr. bevaring. Samme dialog sker med statsanerkendte museer i nabo-områderne med hensyn på udveksling af konserveringsopgaver. Konserveringsopgaver der ikke kan løses på museets eget konserveringsværksted aftales løst på andre værksteder, såvel offentlige som private. Strategidel med angivelse af årlige satsningsområder Årlige satsningsområder Det er målet, at samtlige Kroppedals genstande opbevares i en tilstand og under forhold der tilgodeser, at de sikres for eftertiden og til en hver tid kan anvendes til forskning og formidling. Det er endvidere målet at bevaringsindsatsen overfor den enkelte genstand starter så tidligt som muligt. Museets langsigtede strategiske fokuspunkter er: Gennemgang af samlingerne i forhold til registreringer og fundlister samt m.h.p. mulig kassation (2). Fastholdelse af konservatorbistand på museet i kombination med samarbejde med Bevaringscenter Øst. Tilvejebringelse af tidssvarende nærmagasiner samt at indgå samarbejde med andre statsanerkendte museer vedr. fjernopmagasinering. Satsningsområderne for den kommende planperiode: Bevaringsplan opstilling af handleplan for perioden. I planperiodens første del afsluttes den stikprøvekontrol der er påbegyndt i Det gælder træ- og metalgenstande fra tre større arkæologiske sager, samt udvalgte genstandsgrupper fra nyere tid og astronomi. Beredskabsplan denne bringes up to date Magasinplan denne vil omfatte: Indretning af 200 m2. nyerhvervet magasin i Albertslund Kommune, løbende forhandling om nye tidssvarende nærmagasiner i samarbejdskommunerne, vurdering af behov for systematisk fjernstyret overvågning af nærmagasinerne samt søge samarbejde vedr. anvendelse af moderne fjernmagasiner. Registrering Status og aktuelle udfordringer Registreringspraksis og system: Kroppedal museum, herunder arkiver, benytter sig af et hovedsystemnummer med et journalnummer på sagsniveau. Genstande indkommet efter 2006 placeres i museumssager, hvor sagens journalnummer hentes via Regin. Genstandenes inventarnummer afgøres af, hvilken museumssag de placeres/registreres i. Genstandsregistreringen på Kroppedal følger som standard principperne i Dansk Museums Dokumentations Standard undtagen for genstande fundet ved arkæologiske udgravninger. Genstande indkommet fra udgravninger vil på Kroppedal være nummereret således, at anlægsnummeret indgår som første led i fundnummeret efterfulgt af bindestreg og løbenummer. Registreringen foretages via Regin, således at alle genstande vil være tilgængelige online i Museernes Samlinger. Til registreringen knyttes et dokumentationsfoto. I forbindelse med arkæologiske undersøgelser foretages der registrering af fundmateriale i MUD samt fundanmeldelser i Fund og Fortidsminder. 5

6 De til Kroppedal hørende arkivers genstande registreres i Regin og indgår dermed i det statsanerkendte museums samling. Arkivernes arkivalier registreres i forhold til SLA s procedurer i Arkibas. Via registreringerne er der et direkte link mellem Regin og Arkibas med hensyn på at opnå optimal søgning og effektiv sagsstyring. Status på indberetning til de centrale kulturarvsregistre Kroppedal vil med udgangen af 2010 have hovedparten af sin samling repræsenteret i de centrale registre. Dette er en direkte konsekvens af, at museet har modtaget midler fra KUAS med hensyn på at få bugt på efterslæb. Strategidel med angivelse af årlige satsningsområder Årlige satsningsområder Billeddokumentation af museets genstande: Kun en lille del af museets genstande har tilknyttet billeder i Regin-registreringen. Museet agter at søge om tilskud fra KUAS digitaliseringspulje hertil. Afvikling af museets tidsmæssigt lange deponiaftaler til fordel for mere præcise, korte låneaftaler. Der gennemføres en udvidet registrering af litteratur og arkivalier i den astronomiske samling med hensyn på en mere kvalificeret elektronisk formidling. Udskillelsesrunde skærpelse af indsamlingspolitik: Der foretages gennemgang af museets samlinger/registreringer, primært arkæologi, med hensyn på udskillelse og/eller kassation. Gennemføres i overensstemmelse med KUAS (2). Forskning Status og aktuelle udfordringer Status for museets forskningsmæssige dækning af ansvarsområdet. I 2006 udkom tredje og sidste bind af Kroppedals kulturhistoriske oversigter over Københavns Amt. De tre værker (oldtid, middelalder og nyere tid) er et uomgængeligt værktøj i forbindelse med museets, kommunernes og andre myndigheders fysiske planlægning og et vigtigt udgangspunkt for museets forskning. Arkæologi: Den arkæologiske forskning på Kroppedal har sit primære fokus på jernalderens samfund på Vestegnen. Gennem de sidste tre årtier er der gennemført et meget stort antal arkæologiske udgravninger, som har bidraget væsentligt til vores viden om periodens samfundsforhold. I de sidste år er der gennemført en omfattende bearbejdning af det store materiale med hensyn på forskning og publikation. I 2009 blev de mange rige gravpladser fra yngre romersk jernalder publiceret og i 2011 udkommer den første større publikation med vægt på jernalderens bebyggelse. Begge publikationer udgør basis for de kommende års forskning og samarbejdsprojekter. I forbindelse med museets jernalderforskning er der skabt et relevant og robust netværk regionalt, nationalt og internationalt både til museer og universiteter. I 2010 har museet etableret et nyt arkæologisk forskningsfelt vedr. toskibede langhuse på Sjælland (se nedenfor). Nyere tid: I perioden er der primært blevet arbejdet med industri som hovedtema under overskriften Folk og Fabrikker. Gennem fotodokumentation, interviews og indsamling har museet dokumenteret væsentlige ændringer i Vestegnens industrilandskab, og der er skabt et grundlag for den fremtidige forskning. I 2005 blev der gennemført en større kvalitativ undersøgelse af COOPs hovedkvarter i Albertslund. 6

7 I 2009 blev der formuleret en overordnet ramme for museets fremtidige forskning - Fingerplanen Identitet og By, under hvilken efterkrigstidens kulturhistoriske udvikling på Vestegnen i perioden frem til 2017 vil blive dokumenteret og formidlet. I 2010 blev der iværksat konkrete projekter under satsningsområdet, og der blev påbegyndt fundraising. Astronomi: Med udgangspunkt i dansk astronomihistorie er det det overordnede mål at skabe forbindelse mellem historie, kultur og naturvidenskab. Med udgangspunkt i Ole Rømer og hans videnskabelige virke har Kroppedal de senere år bredt sit virkeområde ud og har beskæftiget sig med moderne astronomi. Som eksempel herpå gennemførte museet i 2009 sin første store undersøgelse af moderne astronomi: Moderne dansk astrometri. Allerede i 2004 publicerede museet Ole Rømer videnskabsmand og samfundstjener, som er en væsentlig publikation om videnskabsmandens liv og resultater. Denne følges op af endnu en publikation i 2011: I kongens og videnskabens tjeneste. I 2011 publiceres endnu et projekt: Rumfart og industri som afdækker dansk rumfarts forhold til industri med Ørsted satellitten som casestudy. Varetagelse af den forskningsmæssige opgave Kroppedal har publiceret en forskningsstrategi som danner grundlag for museets forskningsvirksomhed. Der er endvidere etableret et forskningsudvalg med repræsentation af museets ledelse, som driver og tilrettelægger forskningsvirksomheden. Der er endvidere oprettet et fagligt råd for den arkæologiske forskning bestående af repræsentanter fra danske universiteter og kulturhistoriske museer i Danmark og Sverige. Museet deltager i en række samarbejder og netværk: For arkæologiens vedkommende og med fokus på jernalderforskningen samarbejdes med universiteter i København, Lund, Oslo, Polen samt med Nationalmuseet, Malmø Museum, Roskilde Museum, Køge Museum og andre sjællandske lokalmuseer. Hvad angår museets nyeste fokusområde, de toskibede langhuse fra neolitikum og ældre bronzealder, samarbejdes med Københavns Universitet, Nationalmuseet og flere sjællandske lokalmuseer. Vedr. nyere tid tog Kroppedal i 2010 initiativ til etablering af et regionalt museumsnetværk med hensyn på at understøtte forskningen vedrørende byudvikling og velfærdssamfund. Det er målet at samarbejdet vil udmønte sig i fælles forskningsprojekter og større ansøgninger. I forbindelse med satsningsområdet Fingerplanen Identitet og By deltager museet i Center for Boligforskning, der er et tværfagligt center med repræsentanter for bl.a. Ålborg Universitet, Københavns Universitet, Arkitektskolen, AKF og SBI. Formålet med centergruppen er at formulere fælles forskningsansøgninger. Internationalt vil museet i den kommende planperiode udbygge kontakten til forskningsmiljøer indenfor urban studies og urban history. Det sker bl.a. gennem deltagelse i Association for Urban History konferencer. I Prag 2012 arrangerer museet en session i samarbejde med Forstadsmuseet. Kroppedal har endvidere bestyrelsesmedlemmer i Selskabet til bevaring af Industrimiljøer, SFAH, HOKA og sidder i redaktionsgruppen i tidsskriftet Kulturstudier. Hvad angår astronomien samarbejder museet med Medicinsk Museion, Teknisk Museum, DTU og Københavns Universitet. Disse netværkssamarbejder udfoldede sig i forbindelse med projekterne om astrometri og dansk rumforskning. Det er intentionen at udvide netværket til at omfatte partnere blandt naturvidenskabelige museer samt naturfagsdidaktik på Københavns Universitet med hensyn på at kvalificere nye udstillinger. Museet vil i planperioden endvidere initiere netværk med følgende partnere: The Niels Bohr Archive, Gladsaxe Observatorium, Dansk Rumforskningsinstitut, Kort og Matrikelstyrelsen samt Landskrona Kommune/Hven. Museet har desuden et løbende samarbejde med Københavns Astronomiske Forening vedr. dokumentation og formidling. Kroppedal har endvidere et tæt samarbejde med foreningen Ole Rømers Venner, som støtter op om museets astronomiske virksomhed. Begge foreninger har til huse på museet. 7

8 Strategidel med angivelse af årlige satsningsområder Forskningsmæssige satsningsområder Visioner: Der foretages en kvalificering af Kroppedals forskningsindsats for at styrke og synliggøre museet lokalt, nationalt og internationalt. Museet sikrer slagkraftige forskningsmiljøer, som står stærkt i konkurrencen både nationalt og internationalt. Museet gennemfører en varieret formidling af Kroppedals forskningsresultater. Målsætninger: Museets og arkivernes forskning skal være af en kvalitet, der lever op til national og international standard. Museet vil koordinere de overordnede nationale og internationale forskningsstrategier, således at de er i samspil med kommunale strategier og politik. Museet gennemfører en målrettet formidling af museets forskningsresultater på flere niveauer; universiteter og læreanstalter, erhvervsliv, gæster og til borgerne. Museet sikrer interne ressourcer til forskningsvirksomheden. I planperioden skal der årligt produceres mindst en forskningspublikation. I planperioden etableres mindst 1 Ph.d. stipendium ved Kroppedal. Strategi: Kroppedal skal gennem sin organisation understøtte udviklingen af forskningsprojekter herunder udnytte museets tværfaglige potentialer. Museets forskningsvirksomhed udvikles og implementeres i samarbejde med relevante eksterne partnere og skal sikre, at Kroppedal indgår i overordnede langsigtede forskningsstrategier og rammer. Museet forholder sig opsøgende i forhold til samarbejder og gennem deltagelse i netværk, symposier og seminarer sikres kvalitet og tværfaglighed i forskningen. Kroppedals forskningsvirksomhed forudsætter i vid udstrækning ekstern finansiering og der gennemføres derfor fundraising i relation til fonde, rådighedssummer og puljer. Der forudsættes i øvrigt en stram intern ressourcestyring og planlægning i forskningsvirksomheden især i relation til museets driftsopgaver. Forskning overordnede prioriterede områder Det tilstræbes i planperioden, at en eller flere medarbejdere i en periode opholder sig på et udenlandsk museum eller ved en anden udenlandsk forskningsinstitution med hensyn på at skabe netværk og kvalificere forskningsresultater. At lede projektet Jørlunde et kultcenter i jernalder og vikingetid?, et tværmusealt projekt, der tager udgangspunkt i et afgrænset område i Roskilde Museums og Kroppedal Museums ansvarsområde med deltagere fra Nationalmuseet og Københavns Universitet. Projektet er flerårigt og er i opstartsfasen og omfatter flere delprojekter. Videre forskning indenfor romersk jernalder med fokus på Den Rige Vestegn, der har Sjælland som udgangspunkt. Herunder forskning på tværs af alle museers ansvarsområder. Indsatsen og forskning i husenes typologi fortsætter som lokalt og regionalt projekt og som tværmusealt projekt over Øresund. Forskningsprojekter indenfor yngre stenalder og ældre bronzealder. Projektet har som mål at katalogisere og datere toskibede huse. Forskningsprojektet er planlagt i samarbejde med andre sjællandske museer, Nationalmuseet og Københavns Universitet. Publicere væsentlige udgravningsresultater fra vikingetid med fokus på to væsentlige gravpladser. Middelalderlige borganlæg og den middelalderlige landbebyggelse. Kroppedals arkæologiske ansvarsområde er rig på arkæologiske spor fra historisk tid. Museet ønsker at øge fokus på spor fra middelalderens og renæssancens landsbybebyggelse, og i de nærmeste år også lægge en speciel 8

9 indsats i det netop genfundne borganlæg Bytteborg i Sengeløse, der vil blive underkastet undersøgelser og en registrering. En projektbeskrivelse er under udarbejdelse. NB. Såfremt planlægning og ressourcer tillader findes to potentielle projekter: Den kulturelle udvikling i mellemneolitikum indenfor museets ansvarsområde findes flere væsentlige, upublicerede lokaliteter samt lokalisering og udgravning af mesolitiske bopladser med fokus på nye udgravningsmetoder. Nyere tid har formuleret satsningsområdet Fingerplanen - Identitet og By, der frem til 2017 er den overordnede ramme for museets forskning. Museet vil i perioden lede projekter med både interne og eksterne samarbejdspartnere og være med til at udvikle forskningsområdet nationalt og internationalt. I det omfang det har relevans, vil forskningsprojekter relateres til museets lovpligtige arbejde således, at vores viden om bygnings kulturarv og det levede liv i og omkring bygningerne bliver analyseret og nuanceret. Indenfor museets satsningsområde er der frem til 2014 tre hovedtemaer: Byudviklingen og de borgere, der bor i forstaden med særligt fokus på etniske, kulturelle og sociale problemstillinger. Aktuelle problematikker omkring bæredygtighed, fortætning og energirenovering af velfærdssamfundets bygninger med særligt fokus på industrikvarterer efter 1945 samt bidrag til den overordnede diskussion om velfærdssamfundets materielle kulturarv. Endelig vil museet under overskriften Den Politiske Vestegn undersøge velfærdsstatens planer, politikker og realiseringer. Et særligt projekt vil forskningsmæssigt være centreret omkring Vridsløselille Statsfængsel og dets kulturmiljø i form af tilknyttede boliger samt den formodentlige lukning omkring Derudover et projekt der fokuserer på stationsbyernes udvikling og industri siden etableringen af jernbanen København-Roskilde i Vedr. astronomihistorie vil museet have fokus på at bedrive forskning indenfor den moderne astronomihistorie samt tilgængeliggøre og publicere ældre forskningsresultater. Kroppedal vil arbejde på at styrke sin position i det videnskabshistoriske miljø, afholde konferencer med nationale og internationale programmer, tiltrække forskere i astronomihistorie samt knytte forskning på akademisk niveau sammen med museal formidling Kroppedal indgik i 2009 et tværmusealt samarbejde omkring symposiet Sjællands Jernalder 09. Den efterfølgende publikation udgives i Kroppedal står for redigering. Afslutning på publikationen Sacrificial animals in graves from the Late Roman Iron Age. With a contribution on the anthropological material. Redaktion Ulla Lund Hansen og Linda Boye. Jørlunde-projektet vil i samarbejde med Roskilde Museum fokusere på detektorlokaliteter. Derudover fokus på 14C-dateringer af de mange udaterede moseskeletter. Endelig udgivelse af hustypologi af bronzealder- og jernalderhuse i Københavnsområdet. Lokalisere den middelalderlige Bytteborg og påbegynde undersøgelser arkivalsk og med nondestruktive metoder. Projekt om industrilandskaber i Albertslund Kommune med fokus på Coops hovedkvarter som industriminde. Publiceres i rapportform. Projekt Ring 3. Industrikvarterer i forandring, der omhandler kommende forandringer i industrikvartererne langs den planlagte letbane starter. HOKA-publikation om Hovedstaden med tre bidrag fra Kroppedal Museum. Et om Albertslund Syd, et om etableringen af City 2 og et om Herlevhuse. Astronomi: Projektet om Rumfart og Industri bliver afsluttet primo 2011 med udgivelse af en rapport og to artikler. Ole Rømer: Publikation med fokus på Ole Rømers liv og resultater udgives; en publikation, som bringer dansk Rømerforskning ud til et bredere fagligt publikum I kongens og videnskabens tjeneste. 9

10 2012 I Jørlunde-projektet vil det blive prioriteret at iværksætte et speciale indenfor ældre upublicerede fund samt en række bachelor-projekter i samarbejde med Københavns Universitet. Samarbejdet med Roskilde Museum vil blive intensiveret og vil munde ud i flere foreløbige artikler. Publikation om Skandinavien i Romersk jernalder vil være på begyndt i netværket København-Lund. Indenfor projektet om de toskibede huse afholdes et nationalt seminar og kataloget vil være påbegyndt. Projektet Den politiske Vestegn igangsættes. Projektet har fokus på kommunale planer og praksis fra 1945 til i dag. Projektet Parcelhuspionerer gennemføres. Projektet er en komparativ, kvalitativ undersøgelse af parcelhusnybyggere i 1960 erne og i dag. Publikation om Ring 3 og industrikvarterer i forandring. Projekt om FDB s centrallagre og Arkitektkontoret påbegyndes. Samarbejde med Museet på Sønderskov. Publikation om FDB og rationalisering i 1950 erne. Projekt om lejer vs. ejer i perioden påbegyndes. Flugten fra det almene byggeri myte eller sandhed. I samarbejde med Arbejdermuseet. Redigering og oversættelse til engelsk af publikationen Ole Rømer Videnskabsmand og samfundstjener. Der findes kun lidt litteratur om Ole Rømer på engelsk og museet ønsker at tiltrække et større og internationalt publikum til Rømer-forskningen. Det Visuelle i Moderne Astronomi. Et projekt med fokus på observationens rolle i den moderne videnskab. Astronomi og udviklingen af teleskoper og andre observationsbaserede instrumenter har været i fortroppen på det moderne videnskabs empiriske forskningsmetoder. Historien strækker sig fra renæssancens nye udviklinger dvs. sekstanter, teleskoper og ure til de nye højteknologiske billeder taget af rumteleskopet Hubble. Det vil i løbet af året blive afklaret hvilke samarbejdspartnere der deltager i projektet Jørlunde-projektet vil have tilrettelagt en større publikation af international standard og afhængig af, om vi har kunnet skaffe tilstrækkelige midler, vil samarbejdspartnerne have artikler klar til en fælles publikation. Der forberedes, med udgangspunkt i kataloget, en samlende publikation om de toskibede huse i samarbejde med netværket. Projektbeskrivelse om neolitiske befæstede anlæg med udgangspunkt i egne lokaliteter. På sigt et samarbejde med de øvrige sjællandske og skånske museer. Publikation om parcelhuspionerer. Almene bebyggelser med ghettomærkat. Projekt iværksættes, og der samles op på de senere års fokus på ghettobegrebet og på diskursen omkring almene bebyggelser med problemer iværksættes. Museet arbejder med disse problematikker på mange fronter, og projektet skal forsøge at samle resultaterne. Projektet Den politiske Vestegn fortsættes og afsluttes med en forskningspublikation i anledning af Albertslund Kommunes 40 års jubilæum. Det visuelle i Moderne Astronomi projektet udarbejdes og gennemføres Afrunding af Jørlunde-projektet med et nationalt todages seminar i samarbejde med Roskilde Museum og Københavns Universitet. Projektet vedr. de toskibede langhuse publiceres Projekt om de neolitiske befæstede anlæg iværksættes i samarbejde med sjællandske og skånske institutioner. Der planlægges mindst en oversigtsartikel. Projekt om demografi og forstaden iværksættes. To centrale spørgsmål er: Hvad er vilkårene og fremtiden for de unge på Vestegnen? Hvordan håndterer kommunerne den demografiske udvikling med en langt større gruppe af ældre end tidligere? Publicering om Ghetto-problematikker Projekt vedrørende dokumentation af arbejdsmiljøet i Vridsløselille Statsfængsel påbegyndes. Relationen mellem fængslets arkitektur og oprindelige målsætning om soning frem for straf står centralt i den tætte kontakt, der eksisterer mellem fængselsfunktionærer og indsatte. Denne 10

11 arbejdspladskultur ønskes videreført i nye rammer i et nyt fængsel på Lolland, men hvad består den præcist af? Det visuelle i Moderne Astronomi projektet publiceres i artikelform Projektbeskrivelse udarbejdes om Det nye verdensbillede, som Tycho Brahe var startskuddet til. Forskningsstrategien sat i forhold til den overordnede vision og strategierne for de andre hovedområder Kroppedals forskningsvirksomhed vil blive styrket i den kommende planperiode. Dette vil overordnet ske med fokus på to områder; den sjællandske jernalder og byudvikling efter Med afsæt primært i den Københavnske Vestegn vil dette blive gennemført med udgangspunkt i museets Kap. 8 arbejde og den strategiske indsamlings - og undersøgelsesvirksomhed. Den kvalificerede forskning vil, som anført i strategien, i høj grad være afhængig af alliancer og samarbejder. Der vil være en rød tråd mellem Kroppedals forskning, dens indsatsområder og projekter og temaer for museets formidling. De samarbejdspartnere, der indgår i museets forskningsvirksomhed, vil dermed i vid udstrækning også bidrage og medvirke i den efterfølgende formidling. Formidling Status og aktuelle udfordringer Status for museets formidlingsmæssige dækning af ansvarsområdet Museet har siden 2008 arbejdet med en decentral formidlingsmodel, der har til hensigt at supplere formidlingen på Kroppedal med varierede formidlingstiltag lokalt i borgernes eget nærmiljø. Museet råder i dag over en række faste formidlingsplatforme i Høje-Taastrup, Albertslund, Ishøj og Herlev kommuner: De fire lokalarkiver, Tåstrup Vandtårn, Vikingelandsbyen, Herstedhøje Naturcenter og Vridsløselille Statsfængsel i Albertslund samt Thorsbro Vandværk i Ishøj. Andre formidlingsplatforme, f.eks. biblioteker og rådhuse, anvendes løbende efter aftale. Kroppedal inkl. arkiverne bedriver en varieret formidling i form af udstillingsvirksomhed, byvandringer og omvisninger, foredrag, publikationer og pressevirksomhed samt diverse aktiviteter og events. Museet driver en hjemmeside som vil blive renoveret primo Udstillingsvirksomhed Kroppedals permanente udstillingsvirksomhed er omfattet af astronomien. I 2008 blev de ældre permanente udstillinger nedtaget og erstattet med to nye: Verdensrummets Mekanik og Ole Rømer og dansk astronomi. Den øvrige udstillingsvirksomhed har været særudstillinger fordelt på både arkæologi, nyere tid og astronomi. Som eksempler herpå kan nævnes: Fyrsten fra Ishøj, Det gode liv Velfærden og fingerplanen samt Hvad glor du på Månen tur retur? Siden 2006 er der i alt gennemført 13 særudstillinger på Kroppedal. Decentralt i kommunerne har der siden 2006 været gennemført en lang række særudstillinger. Udover på ovenfor nævnte platforme, har der været udstillingsvirksomhed på kulturcafeer, medborgerhuse, rådhuse og biblioteker. Flere af disse har haft karakter af vandreudstillinger som har turneret mellem kommunerne, eks; Det gode liv - Velfærden og fingerplanen samt Oldtiden på Vestegnen. Siden 2006 har der i alt været gennemført 41 særudstillinger decentralt. Skoletjeneste og børneklub. Skoletjenesten har i den forrige planperiode været under opbygning på museum og skoler. I 2009 definerede museet en decentral strategi for skoletjenesten, der bygger på anerkendelse af, at mange elever og især elever med anden etnisk baggrund ikke naturligt besøger et kulturhistorisk museum. Kulturjagt-konceptet, som museet var med til at udvikle i 2006, har medvirket til at fremme denne strategi og har kvalificeret ABMsamarbejdet og samarbejdet med skolerne. 11

12 I forbindelse med museets undervisning har anskaffelsen af et astronomisk miniplanetarium, som viser stjernehimlen i 3D effekt, været en stor succes. Museet driver en Hugin-Munin klub for en større gruppe børn. Der afholdes årligt 6 arrangementer for børn og forældre. Medlemstallet i klubben er stadigt voksende og det overvejes at lade denne udgøre grundlaget for etableringen af en egentlig museumsklub. Thorsbro Vandværk, Vikingelandsbyen og Kulturalliancer og andre samarbejder I samarbejde med Thorsbro Vandværks Museumsforening og Ishøj Kommune er der i 2010 udarbejdet et prospekt for udvikling og udbygning af vandværket som formidlingssted for industri og vandforsyning. Museet har endvidere påbegyndt samarbejde med Vikingelandsbyen i Albertslund m.h.p. at samarbejde om rekonstruktion af vikingetidens vej og broforløb eksemplificeret ved en forbindelse over St. Vejle Ådal, der forbinder de to institutioner. Lokalt indgår museet i et Kulturalliancesamarbejde - et nyt partnerskab etableret i Et samarbejde mellem Kunstmuseet Arken, Taastrup Teater, biblioteker i Albertslund, Taastrup, Glostrup, Ishøj og Kroppedal om engagement af nye brugergrupper via samarbejde med bl.a. almennyttige boligselskaber og om formidlingsprojekter. Samarbejdet med de lokale gymnasier udbygges i planperioden. I 2011 samarbejdes med Kongsholm Gymnasium i Albertslund om unge og identitet. Regionalt indgår Kroppedal i strategisk samarbejde med Roskilde Museum. Der er tale om idéudvikling og samarbejder om formidling samt fælles udstillinger og alternative læringsstrategier. Din historie Min historie er Kroppedals seneste formidlingsspor, en satsning der inkluderer alle borgere og drager nytte af samarbejde med forvaltninger og frivillige grupper. Det skaber identifikation med lokalområder og gør den lokale historie vedkommende. Arkiv og museum bliver synlige i gadebilledet og understreger, at lokalhistorie er til for alle. Denne formidling tager udgangspunkt i, at både museum og arkiv rummer samlinger og arkivalier, som er vedkommende for borgerne at dykke ned i. I samspil med forvaltninger, og foreninger og borgergrupper løses praktiske forhold, som at ophænge plakater i gaderummet, producere apps eller at udarbejde historier til formidling direkte på veje og bygninger. Historierne i bybilledet levendegør by og landskab og aktiverer disse. Din historie Min historie vil i kombination med konsolideringen af museets eksisterende decentrale formidlingsplatforme og udviklingen af nye, være afgørende i bestræbelsen på at møde museets største formidlingsmæssige udfordring: Decentralisering af Kroppedals formidlingsvirksomhed. Strategidel med angivelse af årlige satsningsområder Varetagelse af formidlingsopgaven samt formidlingsstrategier Kroppedal har publiceret en formidlingsstrategi som danner grundlag for museets formidlingsvirksomhed. Der er endvidere etableret et formidlingsudvalg med repræsentation af museets ledelse som driver og tilrettelægger af formidlingsvirksomheden. I den kommende planperiode vil der primært være fokus på yderligere at decentralisere Kroppedals formidlingsvirksomhed samt at optimere denne med særlig hensyn til nye brugergrupper. Formidlingsstrategien er særligt centreret omkring udvikling af nye formidlingstiltag, som tiltrækker borgere fra Københavns Vestegnskommuner. Museet ønsker flere brugere mellem 30 og 45 år, dvs. børnefamilier og grupper, som museet har erfaring for i en senere alder deltager i museets formidlingsaktiviteter. Formidlingstiltagene er nyudvikling af udstillinger og foredragsvirksomhed og anvendelse af digitale medier. Inden for museets skoletjeneste fortsætter museet sin strategi med at tilbyde alternative læringsrum. Én type tilbud er museets miniplanetarium. En anden type er at udnytte byrum og tilbyde skoletjeneste, hvor skoleeleverne i forvejen færdes og kan forholde sig til nyere tids historie. En tredje type er, at besøge udgravninger og udstillinger eller tilmed at deltage i udstillingsproduktion eller i anlæg af vikingevejen. I denne forbindelse stræber museet efter at udvide igangsatte samarbejder med Kongsholm Gymnasium i Albertslund til også at omfatte gymnasier i Høje Taastrup og Ishøj. Det øgede fokus på elever i ungdomsuddannelserne er en del af strategien for at skabe tilbud for unge mellem 15 og 30 år, således at disse oplever museet som et vedkommende sted for dem. 12

13 Det er naturligt for Kroppedal Museum at søge samarbejder både hos lokale aktører og blandt andre forsknings- og kulturinstitutioner. Alle decentrale formidlings- og undervisningstilbud har i øvrigt fokus på tilgængelighed og at være lokaliseret tæt på offentlige transportmidler. Dermed tilgodeses også mulighed for størst mulig effekt i det enkelte formidlingstilbud Nyere tid; udbygning af særudstilling Det gode liv Velfærden og fingerplanen. Der knyttes en vandreudstilling Det gode liv på Vestegnen, som kan stilles op decentralt og betjene et regionalt opland. Nyere tid: Herlevhuse de første ti år. Særudstilling i Herlev Medborgerhus i forbindelse med Herlev Festuge. Nyere tid: Folk i Tåstrup. Særudstilling på Blaakildegård. Nyere tid: Damgården og Kroppedal to gårde på Vestegnen. Særudstilling på Kroppedal Museum. Arkæologi: Supplement af særudstillingen Grave, glas og guld fyrsten og hans frænder. Der etableres en vandreudstilling Oldtiden på Vestegnen, som betjener de lokalhistoriske arkiver og biblioteker. Arkæologi: Projekt Vej og Bro i Vikingetiden iværksættes i St. Vejle Ådal i samarbejde med Vikingelandsbyen. De første rekonstruktioner påbegyndes med sideløbende formidling bl.a. via skoletjenesten. Projektet gennemføres de kommende år afhængig af finansiering. Astronomi: Longomontanus Astronomia Danica. Særudstilling på Kroppedal Museum I 2012 sker en konsolidering af museets formidlingsstrategier. Med etablering af en ny hjemmeside, får museet en ny platform til at kunne formidle og annoncere formidlingstiltag for borgerne. Museet afholder igen sit årlige marked i juni med temaet Stenalderen og deltager i årsarrangementet under Danmarkshistorien i Vestskoven. Samarbejdet om Thorsbro Vandværk og udstillingen ved Vridsløselille Statsfængsel fortsætter i 2012 ligesom aktiviteter omkring Taastrup Vandtårn fortsætter uændret. Skoletjenestens tilbud udvides. I begyndelsen af 2012 introduceres et nyt rollespil Forny din by, og Vej og Bro vikingevejen fortsætter. I Kulturallianceregi udvikles stadig flere netværksbaserede samarbejder. Endelig vil der i 2012, i samarbejde med Høje-Taastrup Kommune, blive gennemført et pilotprojekt under projektet Din historie Min historie. Nyere tid: Arkiv 24/7 pilotprojekt - webbaseret formidling af Albertslundarkivalier i Miniarkibas.dk. Nyere tid: Rock og rul i forstaden. Særudstilling på Blaakildegaard. Samarbejde med Rockmuseet, Roskilde Museum søges. Nyere tid: Særudstillingen Det gode liv Velfærden og fingerplanen nyopstilles og udvides på Blaakildegaard med Folk i Tåstrup. Nyere tid: Udstilling af L.A. Rings malerier på Blaakildegaard. Samarbejde med Roskilde Museum og Industrimuseet Frederiks Værk søges. Nyere tid: Industrilandskaber i Albertslund Kommune, en fotoudstilling på Albertslund Rådhus. Nyere tid: Særudstilling på Herlev Bibliotek. Jubilæumsudstilling Herlev Bibliotek 40 år. Nyere tid: Særudstilling og aktiviteter på Bredekærgård. Alle tiders mad. Nyere tid: Særudstilling på Ishøj Bibliotek. Byudvikling og centerplaner. Arkæologi: Særudstillinger på rådhuse og kulturhuse i Egedal Kommune om motorvejsudvidelsen og arkæologiske fund i den forbindelse. Arkæologi: Vandreudstillinger på biblioteker om vikingetidens vej og broforløb samt udgravninger fra stenalderen ved Snubbekorset. Arkæologi: Særudstilling på Rødovre bibliotek om udgravning i Byparken i Rødovre. Astronomi: Særudstilling på Kroppedal Museum. 40-året for menneskets sidste skridt på månen. 13

14 2013 Nyere Tid: Den politiske Vestegn. Særudstilling i Albertslund, der sætter fokus på Albertslunds Kommunes 40 års jubilæum. Astronomi: Nyudvikling af formidling ved Ole Rømers Landobservatorium både digitalt og som udstilling in situ. Alle fagligheder: Særudstilling på Kroppedal Museum En samlers Univers hvad får mennesker til at samle på tværs af historie, etnicitet og generationer? Nyere tid: Den politiske Vestegn. Særudstilling på Kroppedal om museets forskning og indsamling i særligt venstrefløjens politiske kultur. Nyere tid: Forstaden i fortid nutid fremtid. Særudstillinger i samarbejde med Arbejdermuseet både på Arbejdermuseet og på udvalgte lokaliteter på Vestegnen. Formidlingsstrategien sat i forhold til den overordnede vision og strategierne for de andre hovedområder Museets overordnede vision om en spændende og kvalitetsfuld perspektivering af den kulturhistoriske formidling understøttes af den strategiske indsamling samt øget fokus på strategisk forskning og vidensproduktion. Med udgangspunkt i museets store arkæologiske genstandssamling, det store immaterielle vidnesbyrd fra nyere tid og den unikke astronomiske samling gennemføres en varieret og engagerende formidling og skoletjeneste. Gennem alternative læringsrum og nye samarbejdspartnere er det hensigten at engagere nye målgrupper for museets formidling. Kroppedals centrale - decentrale formidlingsstrategi og det koordinerede samarbejde med fire arkiver og andre formidlingsplatforme, udmøntes i en overbliksgivende formidling på museet og lokalt med en formidling, der er tilpasset de enkelte kommuner og deres borgere. 14