Industriøkonomisk analyse af det store byggekartel med fokus på kartelfremmende faktorer Antal tegn (uden mellemrum):

Transkript

1 Navn: Mads Landbo Sørensen Vejleder: Valdemar Smith Studienummer: Maj 2015 Institut for Økonomi Industriøkonomisk analyse af det store byggekartel med fokus på kartelfremmende faktorer Antal tegn (uden mellemrum):

2 Executive summary: This paper analyse on whether one of the biggest cartel cases in Danish history was likely to occur based on the general cartel theory. The cartel case used in the paper is of the building contractors in the Zealand and Copenhagen area who formed a cartel for around 20 years ago and was still active until it was discovered by the Danish authority in The motivation for the paper is based on the fact that this cartel case contained a large number of cartel members which is a direct contradiction to general cartel theory that states that a small num- ber of cartel members promote the creation of a cartel. Yet the cartel case turned out to be one the biggest in Danish history. This questions the cartel theory and thereby gives the moti- vation to the research question that is whether the cartel case was likely to occur based on the general theory concerning cartel promoting factors. The paper primary takes basis of the theory taught in the subject Industrial Economics in the spring of This theory has been complemented with additional cartel theoretical scholar- ly reports and empiricism to generate a set of general factors that should be cartel- promoting conditions. The paper first accounts for the definition and effect of cartels, hereby the complications in- cluding stability problems. This leads to the stated general cartel- promoting factors that are accounted for in such way that it provides the background of the cartel analysis. The Danish competition law is accounted for afterwards. The competition law and stability problems are included, as they have a negative effect of the cartel promoting conditions. Thereby the stronger the competition law is or the degree of stability problem, the stronger the cartel- promoting factors must be in order to create a cartel. These different effects are also account- ed for in a formula stating whether cartel should be likely to occur. The analysis takes basis in the years around 2007 to 2009, as these were the years during the involvement of the company who has received the highest fine so far. The result in the analy- sis concludes that the cartel was not likely to occur based on the general cartel- promoting conditions. The analysis does show that this is due to the fact that in a bid- rigging cartel, as this cartel case, not all the general factors are equally cartel- promoting. Factors such as the marked conditions, hereby the number of firms in the marked and the concentration of the firms in the marked were far from optimal according to the general cartel theory. Therefore it s concluded that the cartel would not be likely to occur if it was a regular price fixing cartel. Other factors such as similar cost functions and the condition of the marked are also of less Side 1 af 61

3 significance in this bid rigging cartel case. Factors that were of significance to the bid rigging cartel included marked transparency, homogeneous product, inelastic demand, similar back- ground and the ability for the cartel to watch over and punish potential cheaters of the cartel. Thereby its important that for example the Danish authorities takes into consideration what kind of cartel they are looking for in their pursuit of discovering cartels, as it would have been impossible to find suspicion of cartels in the cartel case using all the general cartel- promoting factors. Finally these results of important cartel- promoting factors when dealing with bid rigging car- tels are perspectived into the probability of a cartel in the marked today. Due to changes in the important factors since the cartel case, the probability of a cartel is far less likely to occur today than it was during the late period of the cartel. Side 2 af 61

4 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Baggrunden for opgaven : Pågældende problemstilling : Problemformulering : Metode : Struktur samt afgrænsning : Den industriøkonomisk kartelteori: : Definition af kartel: : Effekt af karteldannelse: Stabilitetsproblemer: : Kartelfremmende faktorer for karteldannelse : Markedsforhold : Homogene produkter : Ens omkostningsfunktioner samt markedsandel : Priselasticiten for efterspørgslen : Adgangsbarriere og status på markedet : Samme baggrund : Mulighed for at kartellet kan overvåge og straffe kartel medlemmer : Markedsgennemsigtighed : Beskrivelse af konkurrenceloven : Kritik af den neoklassiske teori : Opsummering af afsnit : Analyse af det store byggekartel : Beskrivelse af kartelsagen Kartelfremmende faktorer i det store byggekartel : Markedsforholdene : Homogene produkter : Omkostningsfunktioner og markedsandele : Priselasticiteten for efterspørgslen : Adgangsbarriere og status på markedet : Samme baggrund : Mulighed for at kartellet kan overvåge og straffe kartel medlemmer Side 3 af 61

5 3.2.8: Markedsgennemsigtighed : Stabilitetsproblemer : Hvorvidt det store byggekartel var oplagt på baggrund af de generelle kartelfremmende faktorer? : Vurderingen af muligheden for karteldannelse i dag : Ændring i relevante faktorer : Stabiliteten i et potentielt kartel i dag : Kan en ny karteldannelse opstå i branchen i dag? : Konklusion Litteraturliste Bilag Side 4 af 61

6 1. Indledning 1.1 Baggrunden for opgaven Et kartel er en aftale imellem virksomheder som konkurrerer, og har det formål at begrænse konkurrencen. Karteldannelse er ulovligt (Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen7 2015). En begrænset konkurrence kan give virksomhederne mulighed for at hæve deres pris, og dermed deres profit. Udover hævet profit til virksomhederne medføre karteller også lavere kvalitet. Den skademæssige effekt som karteller medfører økonomien, kan sammenlignes med bedrageri og insiderhandel (London Economics Jan 2011). En af de største kartelsager i Danmark er det store byggekartel. Opdagelsen af det store byg- gekartel i 2010 har resulteret i at 28 virksomheder har modtaget bøde. Det store byggekartel menes at have udført byggeprojekter til en værdi op til en halv milliard danske kroner (Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen7 2015). Derudover har kartellet stået på i omkring 20 år ( ). 1.2: Pågældende problemstilling Taget kartellets længe levetid i betragtning må det dermed antages, at kartellet må have haft gode forudsætninger for at kunne danne og vedligeholde et kartel. Det giver dog undren, at det ifølge kartelteorien er kartelfremmende, hvis der er få virksom- heder på markedet, og dermed i kartellet mens at det store byggekartel menes at været bestå- et af helt op 28 virksomheder (Lipczynski, Wilson et al. 2013)(Konkurrence- og Forbrugersty- relsen7 2015). Dette er dermed imod kartel teorien, og udgør problemstillingen. 1.3: Problemformulering Denne bachelorafhandling vil dermed analysere hvorvidt de kartelfremmende faktorer passer i praksis, set ud fra det store byggekartel. Dette ligger dermed basis for motivationen af pro- blemformuleringen: Problemformulering: Hvorvidt var det store byggekartel oplagt at finde sted på bag- grund af de industriøkonomiske kartelfremmende faktorer? Side 5 af 61

7 En besvarelse af dette hovedspørgsmål, vil dermed komme den undren som problemstilling har skabt til livs. 1.4: Metode Udgangspunktet i metoden er positivisme. Ydermere for at besvare hovedspørgsmålet benyt- tes der en deduktiv metode, hvor der på baggrund af den industriøkonomiske teori, testes de kartelfremmende faktorers tilstedeværelse i det store byggekartel (Bryman, Bell 2011). Analysen vil tage udgangspunkt i en række redegjorte kartelfremmende faktorer. Dette gøres for at analyser de kartelfremmende faktorer i det store byggekartel bedst muligt. For at danne og redegøre dette sæt af generelle kartelfremmende faktorer, på baggrund af den industriøkonomiske kartelteori, er der primært brugt lærerbogen (Lipczynski, Wilson et al. 2013), som er brugt i undervisningen af faget industriøkonomi i foråret På denne måde danner selve kartelteorien grundlaget for opgaven. Lærerbogen er suppleret med ad- skillige videnskabelige artikler og rapporter som relater sig til kartelteorien. Derudover er der også medtaget empiriske undersøgelser om kartelsager, for at danne overblik over, hvad der har været typisk for tidligere karteldannelse, og dermed været en kartelfremmende faktor. Der er valgt af opstille generelle kartelfremmende faktorer, på baggrund af primært lærebo- gen, men også videnskabelige artikler, rapporter samt empiri for at opstille et så bredt og ge- nerelt overblik over hvilke faktorer der kan være kartelfremmende som muligt. På baggrund af de generelle kartelfremmende faktorer, er der brugt adskilligt empiri fra det store byggekartel, herunder nyhedsartikler, rapporter, dom afgørelse, samt brancheanalyser, for at analyser hvorvidt de kartelfremmende faktorer har været til stede, og dermed dannet sammenhæng mellem den opstillet kartelteori og empirien. Der bliver ligeledes anvendt em- piri i form af markedsdata over branchen fra Orbis 2008, samt kartelvirksomhedernes for- skellige balancer. Fælles for alle de anvendte datakilder samt empiri er at der er tale om se- kundær data. Kvaliteten af denne sekundær data antages at bærer præg af bias. Dette skyldes, at karteller med større prisstigning har større sandsynlighed for at blive opdaget, og dermed vil undersø- gelser, som opgaven medtager, være biased mod karteller med store prisstigninger (Dam- gaard, Ramada et al. 2011). Side 6 af 61

8 1.5: Struktur samt afgrænsning Strukturen valgt for bedst muligt at besvare hovedspørgsmålet, er som følgende: Først redegøres der for definition samt effekten af karteller, for at understrege kartellers ne- gative konsekvenser for samfundet. Dernæst redegøres der for hvilke komplikationer der medfølger når der dannes et kartel, herunder stabilitetsproblemer. Dette gøres da det anta- ges, alt andet lige, at store komplikationer med karteldannelse kræver, endnu større opfyldel- se af de kartelfremmende faktorer for at danne et kartel. Hvilket giver anledning til hernæst, at redegøre for de kartelfremmende faktorer, samt konkurrenceloven. Dette gøres, da de kar- tel fremmende faktorer, udgøre et øget incitament til karteldannelse, mens at konkurrencelo- ven mindsker incitamentet til at indgå karteldannelse. Disse punkter danner grundlaget for de faktorer der vil benyttes i analysen. Til sidst samles hele afsnittet i en formel, der samler de forskellige effekter, og angiver hvorvidt karteldannelse er oplagt. Redegørelsen afsluttes kort med kritik af teorien. Dette gøres, da flere aspekter er meget teoretisk, og som ikke kan måles på samme måde i praksis. Dette er nødvendigt at medtage, for at give koblingen mellem det teoretiske kartelteori og den praktiske kartel sag. Analysen starter med en kort redegørelse det store byggekartel, for at sætte læseren ind i kar- telsagen, som skaber motivation for resten af analysen. Herefter følger en længere analyse af de tidligere redegjorte kartelfaktorer samt stabilitetsproblemer. Dette gøres for til sidst på baggrund af den tidligere redegjort formel, at diskutere hvorvidt karteldannelse har været oplagt på baggrund af faktorerne i det store byggekartel. Efter analysen vurderes og diskuteres hvorledes en karteldannelse vil være sandsynlig i dag, på baggrund af resultatet af faktorernes opfyldelseskrav i analysen. Det store byggekartel, var som beskrevet, aktiv i over 20 år. For at foretage en fyldestgørende analyse afgrænses der til at analyser kartelfremmende faktorer samt stabilitet i og omkring virksomheden Elindco byggefirma A/S deltagelse, hvilket foregik omkring juni 2007 til sep- tember 2009 (Statsadvokaten ). Denne afgræsning vælges, da det vil være uhensigts- mæssigt at analyser for hele perioden, da faktorerne antages at ændre sig undervej. Derud- over er virksomheden Elindco valgt, da det er virksomheden der har modtaget den største bøde (Bilag 1). Der vil løbende foretages begrundet afgrænsninger i resten af opgaven. Side 7 af 61

9 2: Den industriøkonomisk kartelteori: 2.1: Definition af kartel: Karteller er ulovlige aftaler, som konkurrerende virksomheder indgår med det formål at be- grænse konkurrencen. (Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen2 ) Disse ulovlige aftaler ses i flere forskellige former. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen næv- ner blandt andet: Prisaftaler o Her aftaler de konkurrerende virksomheder, hvilken priser de skal opkræve. Markedsdeling o Her aftaler de konkurrerende virksomheder imellem hinanden at opdele mar- kedet. Dette kan f.eks. være opdeling af kundesegmenter, eller geografisk opde- ling. Tilbudskoordinering o Her aftaler de konkurrerende virksomheder, hvem der skal afgive det bedste tilbud, og dermed vinde en evt. licitation (Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen1 2013). Fælles mål for de forskellige typer af karteller er at begrænse konkurrencen. En begrænset konkurrence giver de kartel- deltagende virksomheder, mulighed for at udnytte deres mar- kedskræfter, og kan give øget profit til kartellet (Lipczynski, Wilson et al. 2013). Dette kan medføre adskillige samfundsøkonomiske konsekvenser, og derfor forsøger lovgivningen at mindske incitamentet for karteldannelse ved at give bøde og andre former for straffe, til kar- teller der opdages (Damgaard, Ramada et al. 2011). Disse samfundsøkonomiske konsekven- ser, samt lovgivningens straffemuligheder, vil senere blive redegjort for i opgaven. Andre motivationer kan dog ligge bag en karteldannelse, udover øget profit. Dette kan f.eks. være, at virksomheder bruger karteldannelse til at mindske usikkerheden på markedet. Usik- kerheden kan mindskes ved at styre den samlet produktionen på markedet, således at prisen ikke presses længere ned (Lipczynski, Wilson et al. 2013). Side 8 af 61

10 Hvor hyppigt ses disse ulovlige aftaler? Empirisk undersøgelse foretaget af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen viser, at 43% af for- skellige adspurgte danske virksomheder tror, at der findes karteldannelse indenfor deres branche. Herunder menes prisaftaler at være den mest udbredte type af karteldannelse. Her mener hele 16% af de adspurgte virksomheder, at de har erfaret denne type karteldannelse i deres branche indenfor de seneste 5 år. Tilbudskoordinering og markedsdeling var erfaret som henholdsvis anden og tredje hyppigste type af karteldannelse (Konkurrence- og Forbrugersty- relsen3 2012). Disse forskellige typer af karteldannelse, samt deres tilsyneladende store udbredelse i det danske erhvervsliv, giver anledning til at redegøre for effekterne af kartellerne. 2.2: Effekt af karteldannelse: Succesfulde karteldannelser formår at begrænse konkurrencen. Dette kan give de kartel- deltagende virksomheder mulighed for samlet set at agere som var de en monopolist, og der- med skabe deres egen monopol status(lipczynski, Wilson et al. 2013). Ifølge den neoklassiske teori er monopol den markedsstruktur med mindst konkurrence. Modsat monopol er fuldkommen konkurrence. Fuldkommen konkurrence er den markeds- struktur med størst konkurrence. Markedet er kendetegnet af ikke at have adgangsbarriere, mange producenter samt ens produkter, derudover har virksomhederne perfekt information og kan gå ind og ud af markedet uden omkostninger. I fuldkommen konkurrence er virksom- hederne pristager. Figur 2.1: Fuldkommen konkurrence Virksomhederne producere dermed indtil deres marginale omkostninger er lig med prisen på markedet. Af denne grund vil det ikke være muligt for virksomhederne at: tjene en overnormal profit over langt sigt, da denne overnormal profit vil tiltrække nye konkurrenter, som vil presse markedet til ligevægt. Overnormal profit er den ekstra profit som en virksomhed tjener, Side 9 af 61

11 udover hvad virksomheden skal tjene for at blive på markedet (Lipczynski, Wilson et al. 2013). I Figur 2.1 ses et eksempel på fuldkommen konkurrence. Her ses det, at virksomheden produ- cerer mængden Q* til prisen P*. Det gør den ud fra, at prisen er lig med deres langsigtet mar- ginale omkostninger, som er angivet ved LRMC. Dette krydser ved punktet FK. Dermed befinder markedet sig i markedsligevægt, og ingen af virksomhederne på markedet vil tjene overnormal profit. De gule felter A,B og C repræsenter forbrugeroverskuddet (Lipczynski, Wilson et al. 2013). Forbrugeroverskuddet angiver forskellen mellem hvad forbrugerne vil have betalt for varen, og hvad de rent faktisk betaler for varen (Pindyck, Rubinfeld 2009). Virksomhederne, i fuldkommen konkurrence, vil ikke være i stand til at kunne ændre prisen, jf. deres position som pristager. Dette skyldes, at fuldkommen konkurrence antager, at mar- kedet består af en stor mængde sælgere, og en virksomheds ændring af produceret mængde, og dermed pris, vil være for lille til at kunne påvirke markedsprisen. Derfor vil en virksomhed, som valgte at hæve prisen, have et salg på nul, da forbrugerne vil købe varerne af en anden konkurrent i markedet (Lipczynski, Wilson et al. 2013). Da karteldeltagende virksomheder har mulighed for at handle som monopolist, vil de kartel- deltagende virksomheder være i stand til at hæve priserne. Dette skyldes, at en monopolist er prissætter og ikke pristager (Pindyck, Rubinfeld 2009). Desuden antager monopol teorien, at Figur 2.2: Monopol der kun er en virksomhed, der producere til en stor mængde købere. Derudover er der så stor adgangsbarriere til markedet, at ingen nye virksomheder vil kunne komme ind på markedet, til trods for at monopol virksomhe- den tjener en overnormal profit (Lipczynski, Wilson et al. 2013). Dermed vil kartellet, som agerer som mono- pol, producere en mindre mængde, og dette vil derfor blive til en højere pris. Et rent monopol vil resultere i, at virksomhederne kan profit- Side 10 af 61

12 maksimere ved at sætte priserne ud fra deres marginale omkostning, som er lig med deres marginale omsætning (Pindyck, Rubinfeld 2009). I figur 2.2 ses et eksempel på et monopol. Det ses at virksomheden profitmaksimere ved at sætte deres langsigtet marginale omkostninger, som er vist med linjen LRMC, lig med deres marginal omsætning, som er vist med linjen MR. Dermed ender virksomheden med at produ- cer mængden QM, til den mindre pris, PM. Dette er vidst ved punktet M. Dette resulterer i forbrugeroverskuddet nu kun er feltet A (Lipczynski, Wilson et al. 2013). Det blå felt B viser producentoverskuddet. Producentoverskuddet angiver forskellen fra hvad producenten sælger varen til, og hvad producenten mindst kunne have solgt varen til. Sagt med andre ord, er det forskellen mellem prisen og producentens marginale omkostninger (Pindyck, Rubinfeld 2009). Feltet C repræsenter dødvægtstabet, som opstår når markedet ikke er i ligevægt. Dødvægts- tabet angiver det velfærdstab, der opstår når markedet producerer mindre, end hvad det kunne under fuldkommen konkurrence. Dette dødsvægttab er noget af det som gør, at sam- fundet foretrækker fuldkommen konkurrence fremfor monopol. Dette skyldes, at dødsvægts- tabet angiver, at enten forbrugerne eller producenten kunne have øget deres nytte, uden at mindske modpartens (Lipczynski, Wilson et al. 2013). Størrelsen af dødsvægtstabet afhænger af priselasticiteten på pågældende vare, men denne effekt er blot en af de samfundsøkonomiske omkostninger, som karteldannelse kan medføre. De succesfulde karteldannelser kan derudover medføre faldende incitament til at øge innova- tion, og dermed på sigt produktkvalitet. Dette skyldes, at virksomhederne i kartellet ikke er presset, på samme måde som under normal konkurrence forhold (London Economics Jan 2011). For at opsummere kan kartelvirksomheder, til en hvis grad, opføre sig som en monopolist. Dermed kan de hæve prisen og reducere den produceret mængde, hvilket medføre dødsvægt- stab, og andre negative konsekvenser. At de kartel- deltagende virksomheder samlet set kan handle som en monopolist, er dog mere kompliceret end demonstreret i monopol eksemplet. Der antages, at desto mere kompliceret kartellet har for at agere som monopol, desto mindre er sandsynligheden for at karteldannel- se opstår. Komplikationerne for kartellet, ved at forsøge at agere som monopol, skyldes de følgende 3 årsager: Side 11 af 61

13 1. Ovenstående monopol eksempel forudsætter, at prisen uden problemer kan hæves til monopol prisen. For det første har en monopol virksomhed mulighed for at prisfastsætte helt op til monopol- prisen. Her vil det f.eks. ikke altid være hensigtsmæssigt for karteller at sætte prisen til. Dette skyldes, at desto større pris, desto større sandsynlighed er der, alt andet lige, for opdagelse af kartellet for myndighederne. Ligeledes vil en endnu større pris, alt andet lige, øge sandsynlig- heden for ustabilitet i kartellet, hvilket der senere vil blive redegjort for. Der ses derfor typisk et prisniveau i karteldannelse, som er større end prisen under fuldkommen konkurrence, men stadig mindre end prisen under et monopol. (Damgaard, Ramada et al. 2011) En undersøgelse af John M. Connor foretaget på baggrund af 532 forskellige karteller, viste en median prisstigning i indenlandske karteller på 18,2%. At det for karteller er vanskelligere at hæve prisen, end hos en monopol virksomhed, kommer også til udtryk i, at 6% af kartelvirk- somhederne i undersøgelsen ikke havde formået at hæve markedsprisen, til trods for kartel- dannelsen. Dette tal er højst sandsynligt større, da sandsynligheden for at kartellet opdages, som tidligere beskrevet, er større jo større priseffekt kartellet har. Dermed må det antages, at der er flere karteller, som ikke har formået at hæve prisen, men dog er forblevet hemmelig (Connor 2014). 2. Anden årsag til at det er mere kompliceret for karteller at hæve prisen, ligesom en monopolist, skyldes, at et kartel består af flere virksomheder. Under monopol eksemplet skulle der kun tages højde for en omkostningsfunktion. Hos karteller skal der tages højde for alle de deltagende virksomheders forskellige omkostningsfunktioner. Figur 2.3: Profitmaksimering i et kartel Side 12 af 61

14 Dermed er det ikke lige til at finde den optimale pris, som ved at sætte virksomhedernes mar- ginale omkostninger til lig med marginale omsætning. Den samlet profitmaksimering for kar- tellet findes ved at prissætte, således at industriens marginale omkostning er lig med indu- striens marginale omsætning (Lipczynski, Wilson et al. 2013). Jf. figur 2.3 ses der 3 kartel- deltagende virksomheder, som udgør hele markedet. Denne figur eksemplificer problemstillingen, der opstår for karteller, når de skal prisfastsætte. Mængderne er opdelt således, at alle virksomhederne producerer til et punkt, hvor den mar- ginale omkostning er ens. Dette er demonstreret med den røde linje. En ændring i produktionsfordelinger mellem virksomhederne vil dermed forskyde industri- ens samlet marginale omkostningskurve mod højre. Dette vil medføre lavere pris og lavere profit til virksomhederne. I figur 2.3 ses det, at Virksomhed A producer mest. Virksomheden producerer mængden QA, og har størst profit af de 3 virksomheder, jf. omfanget af den blå firkant. Dette skyldes, at Virk- somhed A, jf. hældningen af deres marginale omkostningskurve, er den mest efficient virk- somhed. Dermed får Virksomhed A tildelt den største produktion. Da Virksomhed A samtidig har den laveste gennemsnitlige omkostning, vist med punktet AC, tjener virksomheden den største profit. Virksomhed B producerer kun lidt mindre end Virksomhed A, men har en større gennemsnit- lig omkostning, hvilket giver virksomheden en langt mindre profit end Virksomhed A. Virksomhed C er derimod den mindst efficient virksomhed, og har ligeledes den mindste pro- duktion. I praksis ses det, at en virksomhed som Virksomhed C, som bliver tildelt den mindste produktion, vil blive kompenseret ved siden af produktionen, med betaling fra de andre virk- somheder, for at acceptere den mindste profit (Lipczynski, Wilson et al. 2013). 3. Tredje årsag til at det er kompliceret for karteller at agere som monopol, er de stabili- tets problemer der indgår i kartel efter dannelsen, som vil blive gennemgået i næste af- snit. For at kort opsummere, giver karteldannelse mulighed for virksomhederne for at agere som et monopol. Det medfører, antaget at markedet går fra ligevægt til uligevægt, blandt andet Side 13 af 61

15 dødvægtstab, samt andre samfundsøkonomiske konsekvenser. Dog er der komplikationer ved dannelse af kartelaftale, herunder hvordan der profitmaksimeres når der medtages flere virk- somheder. Disse komplikationer giver anledning til hernæst at redegøre for stabilitetspro- blemer. 2.3 Stabilitetsproblemer: Stabilitetsproblemer er relevante at redegøre, da det antages, at de mindsker sandsynlighe- den for karteldannelse. Stabilitetsproblemer ses i flere forskellige former, herunder: Gevinst ved at stå udenfor kartel Når kartellet er oprettet vil priserne være hævet over markedsprisen, som konsekvens af at virksomhederne vil have reduceret den mængde de udbyder til markedet. Her vil der være store incitamenter for en karteldeltagende virksomhed til at bryde aftalen. Dette skyldes, at hvis en karteldeltagerende virksomhed skulle vælge at snyde kartellet, og sætte prisen lige under kartelprisen, ville denne virksomhed tjene en endnu større profit end under kartellet (Damgaard, Ramada et al. 2011). Dette er demonstreret i figur 2.4. Figur 2.4: Gevinst ved at snyde kartellet Jf. figur 2.4 ses der et duopol, med et kartel bestående af Kartel Deltager A og Kartel Deltager B. Under karteldeltagelsen vil begge virksomheder tjene 6 millioner. Hvis kartel deltager B vælger at snyde kartellet, ved at øge produktionen og dermed sænke prisen, vil kartel deltager B tjene 8 millioner fremfor 6 millioner. Dette vil dog kun være en kortsigtet gevinst, da kartel deltager A ligeledes vil snyde kartellet, og begge virksomheder vil ende med at tjene 3 millio- ner fremfor 6 millioner. Begge virksomheder vil derfor ende med en dårligere indtjening. Det er derfor op til en karteldeltager at vurder, hvorvidt den kortsigtet gevinst, ved at snyde kar- tellet, er større end den langsigtet manglende overnormal profit (London Economics Jan 2011). Side 14 af 61

16 At begge kartel deltager vil snyde kartellet, og ende med lavest mulig indtjening, er også virk- somhedernes Nash ligevægt. Dette skyldes, at dette er punktet hvor ingen af karteldeltagerne vil være bedre stillet ved at prisfastsætte anderledes, givet hvad den anden karteldeltager foretager sig (Pindyck, Rubinfeld 2009). Dette mistillidsproblem kan dermed forhindre en karteldannelse at finde sted. I et oligopol, som er en markedsform bestående af få virksomheder, adgangsbarriere og lidt forskel i produkterne, fremfor duopol, er der ligeledes et stabilitetsproblem, hvori det stadigt er mest fordelagtigt at stå udenfor kartellet. Hermed har man øget profit uden nogen risiko eller omkostning ved at drive kartel. Et stabilitetsproblem, der kaldes free rider problemet (Lipczynski, Wilson et al. 2013). Figur 2.5 viser et eksempel på et marked bestående af kartelvirksomheder og ikke kartel virk- somheder. For simplificerings skyld antages det, at både kartelvirksomhederne og ikke- kartelvirksomhederne har samme omkostningsfunktion. Kartelvirksomhederne opfører sig som monopolister og er dermed prisfastsætter. Ikke kar- telvirksomhederne er pristagere, og deres samlet MC kurve er dermed ligeledes deres ud- budskurve. Figur 2.5: Kartel og ikke- kartel virksomheder Jf. figur 2.5 s midterste diagram, ønsker kartellet at profitmaksimere ved at producere mæng- den Q1, hvor kartellets marginale omkostninger er lig med kartellets marginale omsætning. Dette giver prisen P1, og til den pris kan ikke- kartelvirksomhederne producere mængden Q2, Side 15 af 61

17 jf. diagrammet til højre. Dette skyldes, at ikke- kartelvirksomhederne producerer til punktet, hvor deres marginale omkostning er lig med prisen på markedet. Da ikke- kartelvirksomhederne producerer en større mængde til samme pris som kartel virk- somhederne, har ikke- kartelvirksomhederne større profit end kartel- virksomhederne. For- skellen i profit mellem at producere Q1, og Q2, ses i det blå område i diagrammet til venstre. Dermed ses det, at virksomheder udenfor kartellet gavner mere af kartellet end karteldelta- gerne. For hver kartelvirksomhed, der bryder kartel aftalen, vil profitten blive mindre for bå- de kartelvirksomhederne, og ikke- kartelvirksomhederne (Lipczynski, Wilson et al. 2013). Nye konkurrenter går ind på markedet Nye konkurrenter er, i monopol eksemplet, ikke eksisterende, grundet de store adgangsbarri- erer. Hos karteller vil det, som konsekvens af den overnormale profit som er til stede på mar- kedet, være sandsynligt at nye konkurrerende virksomheder går ind på markedet. Ligesom i tidligere eksempel vil virksomheder udenfor kartellet, som nye konkurrenter på markedet vil være, kunne sælge til en lavere pris, og tage noget af karteldeltagerens profit. Det samme vil nye konkurrenter, der står udenfor kartellet kunne gøre. Dermed vil free rider problemet væ- re til stede. Kartellet kan undgå dette ved at hæve adgangsbarrieren, og dermed holde nye konkurrenter ude af markedet (Lipczynski, Wilson et al. 2013). En måde for kartellet at hæve adgangsbarrieren på er ved at benytte predatory pricing (Lon- don Economics Jan 2011). En prisstrategi hvori kartellets deltagere vil skulle nedsætte prisen, når nye konkurrenter går ind på markedet. Prisnedsættelsen skulle ske i sådan en grad, at den nye indtræden virksomhed vil være nødsaget til at forlade markedet igen, hvorefter kartellet kunne øge prisen, og dermed igen tjene overnormal profit. Dette vil dog koste profit og endda økonomisk tab for kartellet, hvilket alle karteldeltagere muligvis ikke har råd til (Lipczynski, Wilson et al. 2013). Samtidig er det tidligere beskrevet, at store udsving i prisen vil øge sand- synligheden for opdagelse af kartellet. Dermed virker en predatory pricing strategi meget be- sværlig for et kartel at udføre. Sving i efterspørgslen Falder markedsefterspørgslen vil dette øge incitamentet for kartelvirksomheder til at sænke prisen, og dermed bryde kartellet, for at bibeholde omsætningen. Denne ustabilitet forværres, hvis det er en branche med høje faste omkostninger (Lipczynski, Wilson et al. 2013). Side 16 af 61

18 Stiger markedsefterspørgslen kan dette dog også øge incitamentet for kartelvirksomheder til at bryde kartellet. Dette skyldes, at gevinsten for at bryde kartellet vil være større (London Economics Jan 2011). Sandsynligheden for opdagelsen af snyd i mellem karteldeltagerne vil dog være mindre ved øget markedsefterspørgsel. Dette skyldes, at de andre virksomheder stadig vil opleve øget omsætning (Lipczynski, Wilson et al. 2013). Er markedet fordelt således at efterspørgslen er fordelt på ordrer, og ordrerne er store og i begrænset omfang, vil dette øge incitamentet for en virksomhed til at bryde kartelaftalen. Det- te skyldes, at snyder man kartellet med bare en ordre, ville dette kunne give stor markedsan- del (Konkurrence- og forbrugerstyrelsen 2005). Indbyrdes aftaler Da karteller består af flere forskellige virksomheder, kan der opstå stabilitetsproblemer, når der skal aftales indbyrdes. Nogle virksomheder vil foretrække langsigtet profit, mens andre virksomheder vil foretrække kortsigtet profit. Derudover er der risiko for at kartelvirksom- heder snyder kartellet. Skulle der være en kartelvirksomhed der snyder kartellet skal det væ- re muligt for kartellet at opdage dette, og eventuelt, straffe pågældende virksomhed (Lipczynski, Wilson et al. 2013). Kartellet kan straffe en deltagende kartelvirksomhed med priskrig. Men kartellet kan også lægge tryk på leverandørerne, hvis kartellet har tilstrækkelig stor markedsandel. Således kan leverandørerne presses til ikke at levere vare til den pågældende virksomhed. Er der tale om et marked med licitationer, vil kartellet have mulighed for skiftevis at afgive bud med tab. Dermed vil den snydende karteldeltager ikke få nogle ordre med profit (Konkurrence- og for- brugerstyrelsen 2005). Hvorvidt det er muligt for kartellet at opdage snyd, afhænger af hvorvidt det er mærkbart. Kartelvirksomhederne vil kunne mærke en faldende pris, hvis en kartelvirksomhed øger ud- buddet. Dog kan det være svært at opdage for kartellet, hvis der er skiftende købere, eller kar- tellet består af rigtig mange virksomheder, da ændringen i produktionen vil være mindre. Li- geledes er det som beskrevet under sving i efterspørgslen, svært at opdage snyd, når efter- spørgslen stiger (Lipczynski, Wilson et al. 2013). Det ulovlige aspekt af karteldannelse Side 17 af 61

19 Da aftaler med det formål at begrænse konkurrence i mellem konkurrerede virksomheder er ulovligt, herunder karteller, skaber dette en ustabilitet i karteller. Derfor er det vigtigt, at kar- tellet prisfastsætter i sådan en grad, at det ikke vækker opsigt til myndighederne eller forbru- gerne (Lipczynski, Wilson et al. 2013). Konkurrenceloven og myndighedernes straffemulighe- der påvirker dermed stabiliteten, og disse vil der redegøres for senere. Alle disse punkter giver ustabilitet til karteller, og antages, at de vil øge sandsynligheden for opdagelse af kartellet, og dermed mindske sandsynligheden for karteldannelse. Dette giver anledning til at redegøre for faktorerne, der øger sandsynligheden for karteldan- nelse. 2.3: Kartelfremmende faktorer for karteldannelse Disse faktorer vil angive, hvorvidt et marked vil være tilbøjelig til at danne et kartel. Det anta- ges, at desto flere faktorer der er tilstede på markedet, desto større er sandsynligheden for karteldannelse : Markedsforhold Et marked, bestående af en mindre mængde virksomheder, vil øge sandsynligheden for kar- teldannelse. Dette er der flere årsager til. Først og fremmest, vil flere virksomheder gøre det svære i at blive enige, samarbejde og kommunikere i en kartelaftale. Derudover vil flere virksomheder i et kartel, alt andet lige, betyde mindre produktion pr. virk- somhed. Virksomhederne vil også være mindre tilbøjelig til at stole på hinanden. Dette skyl- des, at snyder en kartelvirksomhed kartellet, og sælger under fastlagte kartelpris, vil sandsyn- ligheden for at blive opdaget, alt andet lige, være mindre, da effekten på de andre kartelmed- lemmer vil være mindre. Under figur 2.3 blev det demonstreret, hvorledes karteller skal fast- lægge en fælles pris, for at opnå profitmaksimering. Dette sker på baggrund af den samlet in- dustris marginale omkostning, som skal være lig med industriens marginale omsætning. Komplikationen af denne proces forøges, når processen skal tage højde for flere virksomhe- ders omkostningsfunktioner. Koordineringen af produktionsmængden vil dermed være mere kompliceret, og dermed mindske sandsynligheden for at kunne aftale en produktionsmængde, som vil være profitmaksimerende for kartellet. Ligeledes vil kommunikationen i et kartel bli- ve svære, i takt med at flere virksomheder indgår i kartellet. Med flere virksomheder skal kar- tellet ligeledes tage højde for flere virksomheders mål. Som det tidligere er beskrevet, kan Side 18 af 61

20 nogle virksomheder foretrække langsigtet profit, mens andre virksomheder ønsker profit på kort sigt (Lipczynski, Wilson et al. 2013). I figur 2.7 ses antallet af virksomheder i udvalgte kartelsager. Figur 2.7: Antal virksomheder i kartelsager Værd at lægge mær- ke til er, at de fleste karteller består af et mindre antal virksomheder. Ser man bort fra de 4 outliers på over 50 deltagende virk- somheder, består et kartel i gennemsnit af 7,25 virksomheder (Hay, Kelley 1974). Dermed udgør et lavt antal virksomheder på et marked øget sandsynlig- hed for karteldannelse. 8 Der kan dog godt være adskillige virksomheder på markedet, og stadig være god mulighed for karteldannelse. Dette kræver, at salgskoncentration af virksomhederne på markedet er høj. Salgskoncentration på markedet måler uligheden af virksomhederne på markedet Som salgskoncentrationsmål, kan der bruges n firm koncentrations ratio, også kaldt CRn. Den- ne måling af salgskoncentration beregner kun med de største virksomheder på markedet. Formelen er som følgende: 9 10 <=10>=15 <=16>=20 s! angiver markedsandelen af virksomhed i.! CR! = s! n angiver antallet af virksomheder medtaget i udregningen. Som beskrevet er det kun de stør- ste virksomheder der medtages. Typisk optager n værdien 3,4, 5 eller 8. <=21>=25 <=25>50 Antal virksomheder i kartel Egen tilvirkning på baggrund af (Hay, Kelley 1974) Da CRn ratio blot består af informationer om de største virksomheder, er den nem at bruge. CRn ratio tager dog ikke højde for koncentrationen af virksomhederne udenfor de f.eks. 4 <=50 største virksomheder på markedet. En høj salgskoncentration, og dermed høj CR- ratio, vil betyde, at hvis der er virksomheder som står udenfor kartellet, vil de kun producere til en!!! Antal kartelsager Side 19 af 61

21 mindre del af markedet, antaget at det er de større virksomheder som er i kartellet. Derfor vil et kartel, bestående af de få virksomheder med høje salgskoncentration, være mindre påvir- ket af virksomhederne udenfor kartellet. Dermed vil en høj salgskoncentrationen, til trods for et marked bestående af mange virksomheder, stadig være en faktor for karteldannelse (Lipczynski, Wilson et al. 2013). Figur 2.8: Koncentrationsværdi hos kartelvirksomheder Salgskoncentrations værdi (CR 4 ) Egen tilvirkning på baggrund af (Hay, Kelley 1974) med de 4 største virksomheder, dermed CR!. Figur 2.8 viser resultatet af en empirisk undersøgelse af 50 karteller i perioden fra januar 1963 til december Her ses en tendens til at koncentra- tionen spiller en stor rolle. Beregning af koncentrations- værdien er foretaget ved hjælp af n firm koncentrations ratio, Der ses, at i 38 ud af 50 tilfælde, af de opdaget kartelsager, har salgskoncentrationen været over 50%. Dermed spiller salgskoncentrationen en væsentlig faktor for karteldannelse (Hay, Kelley 1974) : Homogene produkter Antal virksomheder Et homogent produkt er en faktor for karteldannelse. Produkt homogenitet er, når virksom- hedernes produkter er perfekt substituerende med konkurrenternes (Hay, Kelley 1974). Det- te er en fordel under karteldannelse, da virksomheder, som sælger produkter, som ikke diffe- rentiere sig fra hinanden, kun skal bekymre sig om prisen. Derimod vil virksomheder som sælger produkter, som adskiller sig væsentligt, have svære ved at aftale en pris (Lipczynski, Wilson et al. 2013). Normalt vil det derfor være nemmere at aftale pris, når der er tale om perfekt homogene pro- dukter. Dog kan der alligevel opstå komplikationer ved prisaftaler af homogene produkter. F.eks. kan et produkt være perfekt homogent, men produktet kan ligeledes være en del af en produktgruppe bestående i mange varianter og kvaliteter. Dermed vil kartellet skulle aftale en Side 20 af 61

22 meget stor fælle prisliste. Derudover skal der tages højde for, om hvorvidt kartellet befinder sig i et marked uden de store ændringer i produkt karakteristikker. Hvis kartellet gør det, vil dette øge sandsynligheden for karteldannelse, fremfor hvis kartellet befandt sig i et marked med høj teknologisk forandring (Hay, Kelley 1974). Homogene produkter kan gøres mere heterogene, hvis produktet har en switching cost. Switching cost er omkostningerne en forbruger har med at skifte producent. Dermed vil en switching cost fjerne den indifference som køberen har overfor producenterne. Markeder hvor producenterne har switching cost, er dermed mindre sandsynlig for at danne kartel (Lipczynski, Wilson et al. 2013) : Ens omkostningsfunktioner samt markedsandel Virksomhederne med ens omkostningsfunktioner har større sandsynlighed for kartedannelse, og er dermed en kartelfremmende faktor. Dette eksemplificeres i figur 2.3, hvor kartellet pro- fitmaksimere ved at producere på vegne af, hvad der er mest effektiv for kartellet. Her var der stor forskel i profitstørrelserne i virksomhederne, da deres profit er bestemt på baggrund af deres omkostningsfunktioner. Virksomheden med den laveste omkostningsfunktion, ud fra hvilke mængde kartellet havde aftalt at producere, tjente størst profit. Derfor vil en virksomhed, med en nedadgående gennemsnitlig omkostningskurve, være min- dre tilbøjelig til at indgå i karteldannelse. Dette skyldes, at virksomheden vil skulle mindske produktionen, for at maksimere den samlet kartels profit, til trods for at virksomheden vil kunne producere til en lavere gennemsnitlig omkostning ved at øge produktionen. Ambitiøse mindre virksomheder, som på længere sigt vil forsøge at overtage markedsandel, vil ligeledes ikke være tilbøjelig til at indgå i karteldannelse, da dette vil kræve at virksomhe- den mindsker produktionen (Lipczynski, Wilson et al. 2013). Et marked med ens markedsandele er ligeledes en fremmende faktor for karteldannelse. Lige- ledes vil virksomheder med ens produktionskapacitet, teknologier og udvikling, udgøre en faktor for karteldannelse. Dette skyldes, at hvis et kartel bestående af virksomheder med stor og lav produktionskapacitet med samme omkostning, vil virksomheden med stor produkti- onskapacitet have et større incitament for at bryde kartellet. Dette samtidig med at virksom- hederne med lav produktionskapacitet vil være en begrænset trussel for virksomhederne Side 21 af 61

23 med stor produktionskapacitet, da deres evne til at straffe virksomhederne med stor produk- tionskapacitet vil være utilstrækkelig (Lipczynski, Wilson et al. 2013) : Priselasticiten for efterspørgslen En uelastisk efterspørgsel vil kunne øge gevinsten for kartellet, og derfor er det en faktor for karteldannelse (Hay, Kelley 1974). En priselasticitet afhænger af, hvorvidt der er substitue- rende produkter til stede, og hvis ikke der er direkte substituerende produkter, vil prisen væ- re uelastisk. Dette betyder, at det procentvise fald i efterspørgslen er mindre end den pro- centvise stigning i prisen (Pindyck, Rubinfeld 2009). Hvilket i så fald vil betyde, at den efter- spurgte mængde vil være påvirket i mindre grad af prisændringer (Lipczynski, Wilson et al. 2013) : Adgangsbarriere og status på markedet Lave adgangsbarriere er allerede beskrevet som et muligt stabilitetsproblem under afsnit 2.2. Høje adgangsbarriere kan omvendt være kartelfremmende (Grout Paul A, Sonderegger Silvia 2005). Dog kan et kartel også selv skabe høje adgangsbarriere (Damgaard, Ramada et al. 2011). F.eks. kan et kartel med lave adgangsbarriere være tvunget til at hæve adgangsbarrie- ren. Dette forårsager, at kartellet vil have større sandsynlighed for at blive opdaget (Grout Paul A, Sonderegger Silvia 2005). Der blev under afsnit 2.2 nævnt predatory pricing, som ek- sempel på at hæve adgangsbarrierene. Undersøgelse viser, at karteldannelse typisk ses når der lige har været hård konkurrence på markedet, eller lav efterspørgsel med forventning om en øget efterspørgsel. Dette skyldes, at virksomhederne på markedet vil have oplevet lav profit, som konsekvens af hård konkurren- ce eller lav efterspørgslen, og dermed vil have stor gevinst ved at indgå karteldannelse (Lon- don Economics Jan 2011) : Samme baggrund Hvis virksomheder befinder sig samme lokale sted, kan dette øge muligheden for karteldan- nelse (Hay, Kelley 1974). Ligeledes vil det være en fordel for stabiliteten for kartellet, at virk- somhedernes ejere har samme sociale baggrund. Virksomhedernes ejere kan også have dan- net relationer til hinanden gennem brancheorganisationer, hvilket kan resultere i personlige venskaber. Alt dette vil være en fordel for selve karteldannelsen. Dette skyldes, at hvis en virksomhed fra kartellet valgte at snyde kartellet, vil denne virksomhed ikke blot kunne for- Side 22 af 61

24 vente en hvis form for straf fra kartellet af økonomisk karakter, men også rent socialt fra re- sten af kartellet (Lipczynski, Wilson et al. 2013) : Mulighed for at kartellet kan overvåge og straffe kartel medlemmer Kartellets interne regler skal kunne overholdes. Dette er naturligvis ikke noget kartellet kan få hjælp af myndighederne til. Derfor er det vigtigt, at kartellet internt kan overvåge kartellets medlemmer. Dette skyldes, at dette vil mindske karteldeltagernes incitament til at bryde kar- telaftalen, da det vil opdages, og dermed eventuelt kunne straffes. Overvågningen af kartel- medlemmerne bliver svære, hvis der er konkurreres om andet end alene prisen. Ligeledes kan vertikal integration gøre overvågning svære for kartellet. F.eks. hvis en af kar- teldeltagerne ligeledes ejer en butik, som kartellet producere til. Dette skyldes, at karteldelta- geren kan ændre virksomhedens transfer price, således han sælger til en mindre pris, når han producere til hans egen butik. Derfor er det vigtigt, at kartellet kender til ejerskabet af kun- derne (Lipczynski, Wilson et al. 2013). Offentlige licitationer, som bliver offentliggjort, kan være en kartelfremmende faktor for kar- teldannelse. Dette skyldes, at det for kartellet er meget nemt at opdage, hvis et kartelmedlem snyder. Derfor er incitamentet for at kartelvirksomheder snyder, betydeligt lavere ved offent- lige licitationer (Hay, Kelley 1974). Udover at opdage snyd hos kartelmedlemmerne, skal kartellet også kunne straffe snyderne. Eksempel på dette kunne være at nedsætte markedsprisen. For at straffen skal kunne være effektiv, kræver det at de resterende kartelvirksomheder er villige, da udførelsen af en straf vil kunne koste alle virksomhederne økonomisk (Lipczynski, Wilson et al. 2013) : Markedsgennemsigtighed Markedsgennemsigtighed er en kartelfremmende faktor. Markedsgennemsigtighed er når både sælger og køber kan få information om den faktiske pris, og tilhørende kvalitet på varen. Ved høj markedsgennemsigthed kan det vurderes om prisen er for høj, samt om de forskellige produkters prisforskel er acceptabel. Denne gennemsigtighed bliver mindre ved kompliceret produkter, da det her kræves faglig viden for at vide om kvaliteten er acceptabel. Markedsgennemsigtighed kan ses både fra forbrugerens, men også fra producentens side. Side 23 af 61

25 Fra forbrugerens side ville gennemsigtighed gøre, at forbrugerne er i stand til at reagere ud fra pris- eller kvalitetsændringer. Dette skyldes, at forbrugerne vil kunne vurdere prisen og kvaliteten, hvis der er gennemsigtighed på markedet. At forbrugerne kan reagere på disse ændringer vil betyde, at det vil være mere fordelsagtigt for en virksomhed at sætte en pris under kartellets pris. Dermed øger dette muligheden for at en kartelvirksomhed vil snyde kar- tellet. Høj gennemsigtighed på forbrugernes side kan dermed være med til at øge konkurren- cen på markedet. Omvendt kan høj gennemsigtighed være med til at mindske konkurrence på markedet hos producentens side. Dette skyldes, at en høj gennemsigtighed vil give virksom- hederne kendskab til blandt andet konkurrenternes priser, og dermed være en faktor for kar- teldannelse. Ligesom høj gennemsigtighed på forbrugernes side giver øget incitament til at snyde et kartel, vil høj gennemsigtighed på producentens side øge muligheden for opdagelse af en kartelvirksomheds snyd samt karteldannelse. Dermed stiger muligheden for karteldan- nelse, hvis markedsgennemsigtigheden er lav hos forbrugeren og høj hos producenten (Kon- kurrence- og forbrugerstyrelsen 2005). Disse 8 faktorer danner grundlag, for hvad der er kartelfremmende. Desto flere af disse fakto- rer der er opfyldt, desto større er sandsynligheden for karteldannelse. Dette giver anledning til at redegøre for myndighedernes muligheder for at forhindre kartel- dannelse i at ske. 2.4: Beskrivelse af konkurrenceloven Karteller er som tidligere beskrevet en ulovlig aftale med henblik på at begrænse konkurren- cen. Grundet dette, er karteller jf. Konkurrencelovens 6, ulovlige, da denne paragraf angiver at, Det er forbudt for virksomheder m.v. at indgå aftaler, der direkte eller indirekte har til for- mål eller til følge at begrænse konkurrencen. (Gram Mortensen, Hørby Jensen 2014 s. 344). Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan forsøge at afsløre karteller ved kontrolbesøg. Kon- trolbesøg hos en virksomhed fra Konkurrence- of Forbrugerstyrelsen kan ske på baggrund af informationer fra virksomhedens medarbejdere, eller andre virksomheder. Derudover kan Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen også udføre kontrol på baggrund af deres eget markeds- Side 24 af 61

26 kendskab. Viser et kontrolbesøg, at der er grundlag for en efterforskning af politiet, overlader Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen sagen til SØIK 1 (Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen4 ). I 2013 blev der foretaget en skærpelse af konkurrenceloven. Denne skærpelse medførte, at fra 1. marts i år 2013 vil karteldeltagere have risiko for at blive idømt fængselsdom, helt op til 6 år. Denne skærpelse giver dermed øget incitament til, at karteldeltager melder kartellet. Den- ne skærpelse af konkurrenceloven gælder for samtlige karteller, som bliver dannet, inkl. de karteller som skulle være dannet inden denne skærpelse, hvis de stadig er aktive (Gersing 2013). Især muligheden for fængselsdom har, ifølge direktøren i Konkurrence- og Forbrugerstyrel- sen, Agnete Gersing, fået flere virksomheder til at henvende sig til Konkurrence- og Forbru- gerstyrelsen ( ). Dette bekræftes af tal fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Her var antallet af anmelder- ser til SØIK i perioden 2009 til 2011 stabilt på 5, men i 2013 var den over fordoblet til 11, hvilket tyder på at karteldeltagernes incitament til at melde kartellet er steget (Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen5 ). Samtidig blev bøderne for karteldannelse hævet i (Konkurrence- og forbrugerstyrel- sen6 2013). Ændringer i bøderne til virksomhederne ses i figur 2.9. Figur 2.9: Bødekvoter til virksomheder og private 1 SØIK står for Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (Konkur- rence- og Forbrugerstyrelsen4 ) Side 25 af 61