Fælles Mål Naturfag. 10. klasse. Faghæfte 37
|
|
- Frans Bjerre
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fælles Mål 2009 Naturfag 10. klasse Faghæfte 37 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr
2 Fælles Mål 2009 Naturfag 10. klasse Faghæfte 37 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr
3 Indhold Formålet for faget naturfag 3 Slutmål for faget naturfag 4 Miljø 4 Natur 4 Menneske og samfund 4 Arbejdsmåder og tankegange 4 Læseplan for faget naturfag 5 Undervisningsvejledning for faget naturfag 6 Fagets rammer 6 Centrale kundskabs- og færdighedsområder og valg af projekter eller temaer 6 Eksempel: Energi og klima 6 Eksempel: De graver i den lille sø! 7 Eksempel: Befolkningsudviklingen og dens betydning for levevilkår 7 Inddrag eleverne de er eksperterne 8 Lærerens rolle 8 Samarbejde med det omgivende samfund og de uformelle læringsmiljøer 9 Formidling 9 Søgning efter faglig viden 10 Fælles Mål Naturfag 10. klasse Indhold side 2 / 10
4 Formålet for faget naturfag Formålet med undervisning i naturfag er, at eleverne tilegner sig viden om problemstillinger og sammenhænge, der knytter sig til natur, teknologi, miljø og sundhed. Undervisningen skal give eleverne fortrolighed med naturvidenskabelige arbejdsformer og betragtningsmåder anvendt på problemstillinger og sammenhænge, der er vigtige for den enkelte og for samfundet lokalt og globalt. Stk. 2. Undervisningen bygger på kundskaber og færdigheder, som eleverne har med sig fra fagene biologi,fysik/kemi og geografi, og organiseres som projekter eller temaer, der vælges i samråd med eleverne. Projekter eller temaer skal hver for sig indeholde stof fra flere af naturfagene biologi, fysik/kemi og geografi. Der skal anvendes varierede arbejdsformer, herunder feltarbejde, og det omgivende samfunds institutioner og virksomheder skal inddrages i elevernes arbejde. Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne tillid til egne muligheder for at forstå, formidle og kommunikere problemstillinger og sammenhænge med naturvidenskabeligt og teknologisk indhold og bidrage til, at eleverne udvikler engagement, ansvarlighed og stillingtagen til væsentlige spørgsmål om menneskets samspil med naturen og bæredygtig udvikling. Fælles Mål Naturfag 10. klasse Formålet for faget side 3 / 10
5 Slutmål for faget naturfag Miljø Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at kunne bruge naturfaglige begreber i arbejdet med miljømæssige problemstillinger forstå faktorer og sammenhænge i samspillet mellem menneske, natur og samfund forholde sig til bæredygtig udvikling både lokalt og globalt. Natur Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at forholde sig til forskellige natursyn forstå naturen som livsgrundlag kende til forhold af betydning for naturens udvikling og mangfoldighed (biodiversitet). Menneske og samfund Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at forholde sig til betydningen af lokal og regional planlægning, naturgenopretning og naturbevarelse forholde sig til teknologiens betydning for den enkelte og samfundet, lokalt og globalt forstå samspillet mellem sundhed, livsstil og levevilkår. Arbejdsmåder og tankegange Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at identificere og formulere relevante spørgsmål, samt opstille enkle hypoteser anvende informationsteknologi i forbindelse med informationssøgning, dataopsamling, bearbejdning og formidling vurdere og anvende informationer i faglige tekster planlægge og gennemføre undersøgelser, målinger og registreringer på grundlag af egne iagttagelser og oplevelser inden for og uden for skolen. Fælles Mål Naturfag 10. klasse Slutmål for faget side / 10
6 Læseplan for faget naturfag Undervisningen i naturfag bygger på de kundskaber og færdigheder, eleverne har erhvervet i biologi,geografi og fysik/kemi i klasse. Undervisningsforløbene i faget kan enten bestå af to omfattende temaer, der foruden Arbejdsmetoder og tankegange i så høj grad som muligt dækker de tre hovedområder Miljø, Natur og Menneske og samfund. Eller det kan være flere mindre temaer, hvor hvert af områderne Miljø, Natur og Menneske og samfund bearbejdes. Området Arbejdsmåder og tankegange indgår hver gang som gennemgående kundskabs- og færdighedsområde. For begge valg gælder, at undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der i forhold til hovedområdet Miljø sætter dem i stand til følgende: kunne bruge naturfaglige begreber i arbejdet med miljømæssige problemstillinger forstå faktorer og sammenhænge i samspillet mellem menneske, natur og samfund forholde sig til bæredygtig udvikling både lokalt, regionalt og globalt. Områderne bør vælges i samarbejde med eleverne, så der i vid udstrækning tages hensyn til deres interesser og forhåndserfaringer. Dog må læreren sikre, at den samlede undervisning i faget kommer til at omfatte samtlige kundskabs- og færdighedsområder. Der bør i undervisningen lægges vægt på, at mange kontroversielle problemstillinger kan anskues fra forskellige synsvinkler. Det er vigtigt, at eleverne gennem arbejdet med problemstillinger og deres formidling sætter fokus på såvel positive som negative konsekvenser af menneskets indvirkning på natur og miljø. Undervisningsvejledningen giver tre eksempler på konkrete undervisningsforløb. I forhold til hovedområdet Natur: forholde sig til forskellige natursyn forstå naturen som livsgrundlag kende til forhold af betydning for naturens udvikling og mangfoldighed (biodiversitet). I forhold til hovedområdet Menneske og samfund: forholde sig til betydningen af lokal og regional planlægning, naturgenopretning og naturbevarelse forholde sig til teknologiens betydning for den enkelte og samfundet, lokalt og globalt forstå samspillet mellem sundhed, livsstil og levevilkår. I alle sammenhænge skal Arbejdsmåder og tankegange være med til at identificere og formulere relevante spørgsmål samt opstille enkle hypoteser anvende informationsteknologi i forbindelse med informationssøgning, dataopsamling, bearbejdning og formidling vurdere og anvende informationer i faglige tekster planlægge og gennemføre undersøgelser, målinger og registreringer på grundlag af egne iagttagelser og oplevelser inden for og uden for skolen. Fælles Mål Naturfag 10. klasse Læseplan for faget side / 10
7 Undervisningsvejledning for faget naturfag Fagets rammer De bindende mål (formål og slutmål) for faget naturfag på 10. klassetrin bør have et rimeligt antal timer til rådighed pr. skoleår. Fagets karakter som projekt- og temafag taler for en organisering i timeblokke. Det giver plads til praktiske, undersøgende og eksperimentelle elementer, og noget af arbejdet kan foregå med anvendelse af ressourcer uden for skolen (fx på virksomheder, i naturen, på museer og andre uformelle læringsmiljøer). Timeblokkene kan være på 2, 3, eller endnu flere timer om ugen. En organisering med flere end ca. 2 skematimer om ugen vil betyde, at faget kun kan optræde i visse perioder af skoleåret. Disse perioder kan så vælges med skyldig hensyntagen til årstider, der egner sig særligt til arbejdet med de valgte emner og projekter og til arbejdet uden for skolen. En hel projektuge og evt. en naturfagslejrskole med feltarbejde kan fx indgå i undervisningen. Faget kan i perioder samarbejde med andre af de fag, som alle klassens elever har. Her tænkes især på samarbejde med faget dansk, når eleverne skal formidle deres arbejde såvel skriftligt som mundtligt. Lokalt kan det besluttes, at en af fagets projektperioder evalueres særlig grundigt. Fx ved at eleverne i grupper fremlægger deres arbejde for resten af klassen og fagets lærere, og at lærerne efterfølgende udarbejder en udtalelse om arbejdets kvalitet både mht. proces og resultat. Centrale kundskabs- og færdighedsområder og valg af projekter eller temaer Alle undervisningsforløb skal omfatte et bredt udsnit af de fire centrale kundskabs- og færdighedsområder. Områderne er så brede, at det er muligt at finde emner, som tager hensyn til elevernes interesser og kan bruges til at nå de mål, der er sat for undervisningen. Valg af undervisningsforløb spænder over fx: ét stort undervisningsforløb fra hvert kundskabsområde, der også dækker flere mål fra Arbejdsmåder og tankegange flere mindre undervisningsforløb undervisningsforløb, som går på tværs af kundskabsområderne forskellige kombinationer (blandt andet undervisningsforløb, hvor der samarbejdes med andre fag). I overvejelserne over valg af problemstilling, projekt, tema og angrebsvinkel vil det også være hensigtsmæssigt at indfange flere af følgende områder og perspektiver: brug af informations- og kommunikationsteknologi bæredygtig udvikling menneskets samspil med naturen miljø naturvidenskabelige arbejdsmetoder og tankegange personlige, lokale og globale perspektiver produktion råstofudnyttelse sundhed teknologi. Eksempel: Energi og klima Forestil dig et scenarium, hvor du lever i år 200. Scenariemetoden kan ikke bruges til at forudsige, hvordan udviklingen præcist vil blive. Men den kan hjælpe dig til at opstille en række sandsynlige muligheder eller scenarier, så du kan forberede dig på at handle derefter. Brug blot fantasien. Fælles Mål Naturfag 10. klasse Undervisningsvejledning for faget side / 10
8 I år 2050 er den heftige energi- og klimadebat på dine bedsteforældres tid i begyndelsen af århundredet totalt forstummet, og FN s klimatopmøde i København i 2009 er noget, der læses om i historiebøgerne. Her står der også noget om den tids fossile brændstoffer som olie, gas og kul, benzinslugende biler og global opvarmning. Men i dag stammer næsten al energi fra vedvarende energiformer som sol, vind, bølger og biobrændsler samt atomkraft. Hydrogen er blevet energibærer og distribueres i det gamle naturgasnet og natur og miljø har det som blommen i et æg! For at kunne opstille dette eller lignende scenarier er der brug for en mængde naturfaglige grundbegreber, forudsætninger og kundskaber. Nogle af dem har eleverne til rådighed fra de tidligere års undervisning i naturfagene eller de kan hentes ud af CKF erne i faget: Miljø, Natur, Menneske og samfund samt Arbejdsmåder og tankegange. Emnet kan fx tage udgangspunkt i Klimakommissionen, der blev nedsat af regeringen i Den har til opgave at analysere konkrete nationale og internationale forslag til at mindske udslippet af drivhusgasser. Fra EU s side er målet i år 200 at nå mellem 0 og 80 procents reduktion af de samlede europæiske udledninger, og Klimakommissionen leverer i 2010 sit bud på fremtidens klimapolitik. Arbejdet kan følges på Den aktuelle energi- og klimadebat giver gode muligheder for at perspektivere det tværgående emne og dets problemstillinger til såvel lokale, nationale som globale forhold, samtidig med at elevernes hverdagserfaringer og oplevelser kan trækkes ind i forløbet. Både natur og miljø, elever og andre borgere, virksomheder og myndigheder er klimafølsomme på et eller andet niveau. Derfor vil elevernes feltarbejde i det omgivende samfunds uformelle læringsmiljøer kunne levere værdifulde ressourcer til dette undervisningsforløb om energi og miljø. Eksempel: De graver i den lille sø! Hvad sker der her? Den store gravemaskine bælter sig halvt ud på søen, og med den enorme skovl skrabes sort slam op fra søbunden. Eleverne er målløse over den hårde fremfærd og undrer sig over, hvad det skal gøre godt for. De beslutter i første omgang at henvende sig til Teknisk Forvaltning på rådhuset i kommunen for at få en forklaring. Her er beskeden, at søen skal naturgenoprettes. Da søen fungerer som regnvandsbassin, var den i fare for at gro til og skal derfor uddybes. På skolen beslutter elever og lærer sig for at arbejde med at belyse denne problematik. I fællesskab formulere de en række spørgsmål, som kan danne grundlag for arbejdet, fx: Hvorfor er det nødvendigt at lede regnvand til søen? Hvad består regnvandet af? Hvordan har området udviklet sig? Hvornår er man begyndt at lede regnvand til søen? Er det ikke synd, for hvad sker der nu med alle fiskene og vandinsekterne? Hvorfor bliver regnvandet ikke ledt over til rensningsanlægget? Hvordan fungerer rensningsanlægget? Hvilke stoffer fjerner anlægget? Er udløbsvandet rent efter rensningen? Hvilken virkning har regnvandet på søens miljø? Hvad er det, som har fået søen til at gro til? Hvordan kan vi selv opbygge en demonstrationsmodel af rensningen? Ved at arbejde med denne problematik skal eleverne nødvendigvis beskæftige sig med en lang række naturfaglige grundbegreber. De skal i særlig grad arbejde med perspektiver på menneskets samspil med naturen, miljø, naturvidenskabelige arbejdsmetoder og tankegange samt teknologi. Eksempel: Befolkningsudviklingen og dens betydning for levevilkår Verden bliver mere og mere globaliseret. Ting, der sker på den anden side af Jorden, har hver dag betydning for os i Danmark. Vi kan ikke lukke øjnene for, hvordan vi påvirker natur og miljø og de levevilkår, som andre mennesker på kloden er udsat for. Og samtidig kan vi ikke sidde andre befolkningers påvirkning af vores egne levevilkår overhørig. Eleverne skal have stimuleret deres engagement i deres rolle som verdensborgere ved at sætte egne og andres livsvilkår ind i større sammenhænge, hvor de analyserer konsekvenser af fx råstofudnyttelse, energiforbrug og Fælles Mål Naturfag 10. klasse Undervisningsvejledning for faget side 7 / 10
9 befolkningsvækst. De skal have mulighed for at tilegne sig baggrund for kvalificeret stillingtagen, så de eksempelvis kan analysere, hvad konsekvenserne bliver hvis alle indbyggere i verden har et forbrug som gennemsnitsforbrugeren i Danmark hvis klodens befolkningsvækst forsætter af et stigende energiforbrug i verden. At arbejde med befolkningsudviklingen og dens betydning for levevilkår er særdeles omfattende.derfor bør eleverne i samråd med læreren hurtigt få afgrænset emnet. Hvilke områder skal der vælges at lægge vægt på og hvordan skal arbejdet tilrettelægges? Der er mange arbejdsmåder, der kan tages i anvendelse. Det er oplagt at indhente oplysninger over internettet og fra diverse nyhedsmedier. Men det kan også ske ved fx interviews med politikere og eksperter eller inddragelse af andre uformelle læringsmiljøer. Gennem debat er det også muligt, at eleverne kan udvide deres horisont og se ting og forhold i et større perspektiv. Endelig er det vigtigt at synliggøre det lokale i det globale perspektiv og omvendt at kunne se konsekvenser af den globale udvikling i lokale og kendte forhold. Eleverne er på vej til at blive borgere i verdenssamfundet, med hvad deraf følger af indsigt, ansvar og forpligtelse i forhold til en bæredygtig udvikling. Det er væsentligt, at eleverne oplever arbejdet med disse områder som noget, der også kan føre til virkelige handlinger her og nu. Og helt ideelt vil det være, hvis aktiviteterne kan stimulere interesse for videre uddannelse på området. Inddrag eleverne de er eksperterne I faget på dette niveau har eleverne alle muligheder for at blive inddraget i valg af indhold og undervisningens konkrete planlægning og tilrettelæggelse. Virkelighedsnære, vedkommende og fra dagligdagen kendte fænomener bør prioriteres i indholdsvalget for på den måde at udfordre eleverne til at reflektere videre over deres såvel nære som fjerne omgivelser. Det kan være kontakter til og besøg hos personer, virksomheder og offentlige institutioner som kommune, region og miljøcenter, hvor eleverne i et feltarbejde kan komme tæt på aktuelle problemstillinger, debatter og naturfaglige spørgsmål. Elevernes egne erfaringer kan bruges som udgangspunkt for organisering af en meningsfuld undervisning. I det didaktiske møde mellem underviser og elev tages fat på det, der i forvejen eksisterer som hverdagskundskaber eller livsbetingelser. Eleverne er eksperter i at være elever og deres ressourcer er ganske gratis. Men det bør samtidigt nøje overvejes, i hvilken grad erfaringerne skal have lov at sætte dagsordenen. Skal den enkelte elevs forslag kunne bestemme indholdet? Skal elevernes dagligdag være temaet? Skal elevernes udviklingsstade, behov og forudsætninger alene kunne afgøre emnerne? Eller skal elevernes formåen eller læringspotentiale bestemme indholdet? Skal indholdet som supplement til andre undervisningsformer organiseres som et dilemma- eller rollespil eller som et fremtidsscenarium eller? Alle disse overvejelser er væsentlige at forholde sig til, og i det endelige valg skal man så som underviser sikre en perspektivering af emnets eller temaets muligheder i forhold til fagligheden i faget og elevernes dagligdags forståelse set i et naturfagligt perspektiv. Grundbegreber som biodiversitet, natursyn, naturgenopretning, livsgrundlag og bæredygtig udvikling fra den vejledende læseplan kan være med til at koble elevernes dagligdag med indholdet i faget. Begrebernes betydning kender eleverne mere eller mindre sporadisk fra deres egen hverdag, men der skal i undervisningen arbejdes aktivt med begrebsdannelsen for at gøre eleverne tydeligt opmærksomme på sammenhængen mellem hverdagsliv og naturfag. Lærerens rolle I fagets undervisning har projektarbejde en dominerende rolle. Eleverne er aktivt inddraget i tilrettelægningen af undervisningen og dens indhold. Læreren skal derfor være igangsætter, koordinator og vejleder. Blandt andet er det vigtigt, at undervisningens indhold bliver besluttet i dialogen mellem lærer og elever, og at eleverne udfordres af læreren med spørgsmål, der skal hjælpe dem med at præcisere det centrale og væsentligste i det valgte tema/emne: Hvad omfatter dette? Hvad er det naturfaglige? Hvorfor er det vigtigt? For hvem er det vigtigt? Hvad ved I allerede? Hvad vil I gerne finde ud af? Osv. Det indledende arbejde skal gerne føre frem til en klarhed og et overblik hos eleverne om, hvad det kommende arbejde skal omfatte og hvad der ligger uden for. Det vil være en fordel, at læreren med sine afklarende spørgsmål kan hjælpe eleverne til at formulere en række præcise naturfaglige problemstillinger, som kan udgøre den røde tråd i forløbet. Det vil være hensigtsmæssigt, at eleverne i forhold til deres kommende arbejde kan stille fire typer spørgsmål: dataspørgsmål, forklaringsspørgsmål, vurderingsspørgsmål og handlingsspørgsmål. Som koordinator har læreren også en vigtig rolle med at inddrage andre synsvinkler og dermed måske også andre fag til at belyse og perspektivere arbejdet. Det vil i nogle sammenhænge være relevant også at inddrage andre fags lærere eller måske en fagperson fra en lokal virksomhed eller fra kommunen til at give oplæg. Fælles Mål Naturfag 10. klasse Undervisningsvejledning for faget side 8 / 10
10 Endelig skal det ikke glemmes, at læreren på det rigtige tidspunkt i elevernes arbejdsproces selvfølgelig også griber fat i faglige problemstillinger, som gøres til genstand for en mere traditionel undervisning når det skønnes nødvendigt. Samarbejde med det omgivende samfund og de uformelle læringsmiljøer Skolen skal ikke alene forberede eleverne til deres videre uddannelse. Den skal også bevidstgøre eleverne om det samfund, der findes omkring dem. Besøg på virksomheder, uddannelsesinstitutioner, museer eller andre oplevelsescentre kan virke motiverende på elever. Men der skal være en tydelig kobling til den daglige undervisning. Et såkaldt sodavandsbesøg, hvor eleverne bare ser og hører om en virksomhed eller et andet uformelt læringsmiljø, som var det en film, giver ofte kun et begrænset fagligt udbytte. Et fælles forarbejde med besøgsstedet eller arbejdet med allerede udarbejdede lærer- og undervisningsmaterialer vil højne udbyttet, ligesom efterbehandling af forløbet er nødvendigt. Et fast og organiseret samarbejde mellem en skole og en virksomhed eller andet uformelt læringsmiljø anbefales. Nogle virksomheder giver eleverne konkret viden om ny forskning med nytænkte og engagerende virkemidler, hvor de kan se deres skolefag ind i en bredere sammenhæng. I Danmark findes et stort antal glimrende uformelle læringsinstitutioner (som fx videnspædagogiske aktivitetscentre, museer, akvarier, zoologiske anlæg og naturskoler). Disse kan bidrage med spændende indhold, der får undervisningen til at fremstå som mere aktuel, relevant og virkelighedsnær. Men også her er lærerens forberedelse af besøg og aktiviteter en forudsætning for succes. Det har stor betydning, at den virksomhed og/eller det uformelle læringsmiljø, der har bidraget med et undervisningsforløb, får en efterfølgende tilbagemelding, fx i form af udvalgte elevarbejder og en kort sammenfattende evaluering. Det bidrager til en løbende kvalitetsudvikling af samarbejdet. En velfungerende naturfaglig kultur på skolen og i kommunen kan sikre en udvikling af samarbejdsrelationer og besøgstilbud. Eventuelle regionale ressourcecentre for naturfagene vil kunne understøtte samarbejdet mellem skolen og de uformelle læringsmiljøer. Formidling Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen kan finde sted på mange måder. For naturfagene er formidlingsprocessen et vigtigt evalueringsredskab. Ved at anvende formidling er det nødvendigt at afsenderen (eleven/eleverne) får organiseret den viden og indsigt, der er opnået gennem arbejdet med emnet/problemstillingen. Desuden kan modtageren (kammerater/lærere/forældre) få indsigt i, hvad afsenderen har fået ud af arbejdet. Formidling kan bestå i: en præsentation, hvor eleven/eleverne mundtligt ved hjælp af modeller, plancher, it-præsentationer mv. delagtiggør andre i deres arbejde og udbytte. Fordelen er, at der kan stilles uddybende spørgsmål. Ulempen er, at alle modtagere skal være samlet på et givet tidspunkt en plakatudstilling, hvor elevernes udbytte af arbejdet præsenteres på en måde, hvor modtageren selv orienterer sig om forløb og udbytte. En plakatudstilling giver ikke mulighed for uddybende spørgsmål, men til gengæld er der ikke behov for, at alle modtagere skal være samlet på et givet tidspunkt en computerpræsentation, hvor modtageren selv ved hjælp af diverse knapper og tekstlink kan orientere sig om emnet/projektet. Fordelen er, at afsenderen i modsætning til plakater kan få meget mere af projektet præsenteret, uden at overblikket forsvinder. Ulempen er, at afsenderen ikke selv kan spørges vedrørende evt. uklarheder en rapport enten i form af en skriftlig redegørelse på papir eller en tekst tilgængelig på en hjemmeside. Det er vigtigt at opstille præcise mål for formidlingen og at aftale dens form, inden arbejdet påbegyndes, så eleverne kan tilrettelægge notater og materialeindsamling hensigtsmæssigt i forhold til den senere formidling. Fælles Mål Naturfag 10. klasse Undervisningsvejledning for faget side 9 / 10
11 Tilrettelægger man undervisningen som projektarbejde, vil de enkelte elevgrupper kunne komme til at arbejde med forskellige emner inden for samme projekt. Ved denne organisering kan hver gruppes arbejde/resultater med fordel formidles videre til de øvrige grupper inden for projektet. Søgning efter faglig viden I faget skal eleverne selv være meget aktive i forhold til de valgte projekter og delprojekter. Det betyder bl.a., at eleverne i overvejende grad selv foreslår, planlægger og gennemfører undersøgelser i og uden for skolen fx i lokale naturområder, på virksomheder og andre relevante lokaliteter. Eleverne skal desuden have indarbejdet en række færdigheder og strategier, der kan bruges til at engagere og målrette deres arbejde med fagtekster i de daglige læseprocesser. Det kunne eksempelvis være at inddrage og udnytte deres forståelse, relatere til allerede kendte ting, brainstorme, bruge mindmap, anvende spørgeteknikker, problematisere samt tydeliggøre og klargøre formålet med overhovedet at skulle læse fagteksten. Endelig kan brug af forskellige notat- og læseteknikker også inddrages som nyttige redskaber. Eleverne skal også på egen hånd være i stand til at benytte forskellige medier til at søge efter informationer, som kan belyse forskellige problemstillinger. I undervisningen skal læreren sikre, at eleverne vurderer og sorterer de indhentede informationer, hvilket især gør sig gældende, når eleverne benytter internettet som leverandør. Til dette spændende, men uoverskuelige univers har mange personer bidraget med indlæg af meget varierende kvalitet. Derfor er det vigtigt, at der i undervisningen sættes særlig fokus på, at eleverne bliver i stand til at håndtere og forholde sig kritisk til dette mangfoldige kildemateriale. Som i den tidligere naturfaglige undervisning skal eleverne have den fornødne hjælp og vejledning, så de bliver i stand til selvstændigt at læse og forstå de sandsynligvis meget forskelligartede tekster, som de vælger at benytte i arbejdet. Både indhentede informationer og udleverede tekster vil ofte rumme forskellige faglige begreber og sammenhænge, som er væsentlige for elevens fulde forståelse af helheden og dermed også for den enkelte elevs naturfaglige tilegnelse. Disse begreber og sammenhænge skal læreren sikre sig, at eleverne afdækker/afkoder korrekt, så de forstås i den konkrete sammenhæng. Informationerne kan optræde i mange forskellige former, eksempelvis kan der være fokus på grafiske og skematiske informationer, sammenhænge eller processer. Eleverne skal lære at fokusere på og uddrage netop de informationer i fagteksten, der er brug for i den konkrete situation, og som samtidig er med til at belyse elevernes faglige spørgsmål. Når eleverne selvstændigt opsøger fagtekster i fagbøger, på internettet eller i andre medier skal de også lære at bruge faglige begreber i deres søgning samt kunne vurdere og udvælge tekster og andet indhold efter behov. Fælles Mål Naturfag 10. klasse Undervisningsvejledning for faget side 10 / 10
Årsplan 2013/2014. 6. ÅRGANG Natur/Teknik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009
Årsplan 2013/2014 6. ÅRGANG Natur/Teknik FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i Natur/teknik er at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt
Læs mereFælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35
Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Indhold Formål for faget
Læs mereÅrsplan for 6.klasse i natek 2011-2012
Årgang 11/12 Side 1 af 6 Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012 Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge
Læs mereUndervisningsplan for natur/teknik
Undervisningsplan for natur/teknik Formål for faget Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om
Læs mereAvnø udeskole og science
www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,
Læs mereÅrsplan 2012/2013 8. ÅRGANG - GEOGRAFI. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009
Årsplan 2012/2013 8. ÅRGANG - GEOGRAFI FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden omvigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger
Læs mereFra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.
Indhold Vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Guide til hvordan Alineas fællesfaglige forløb forbereder dine elever til prøven Gode dokumenter til brug før og under prøven Vejledning
Læs mereSelam Friskole Fagplan for Natur og Teknik
Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,
Læs mereÅrsplan 4. Årg. 2010-2011. Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden
Årsplan 4. Årg. 2010-2011 Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin Den nære omverden Beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer og deres forskellige egenskaber samt det levende
Læs merePersonlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget.
Biologi B 1. Fagets rolle Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder såvel
Læs mereNatur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.
Natur/Teknik Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden: Kende forskellige
Læs mereBesøgsprogram. Opgaver
Fra Affald til Energi, er et supplement til undervisningen i emnerne affald, ressourcer, miljø og energi. ARC lægger vægt på at gå i dialog med eleverne, og gennem handson oplevelser at give dem en forståelse
Læs merePrøver Evaluering Undervisning. Fysik/kemi. Maj-juni 2008
Prøver Evaluering Undervisning Fysik/kemi Maj-juni 2008 Ved fagkonsulent Anette Gjervig 1 Indledning Denne evaluering er udarbejdet på grundlag af censorberetninger fra syv censorer, der har medvirket
Læs mereUdfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:
Udfordring AfkØling Lærervejledning Indhold Udfordring Afkøling er et IBSE inspireret undervisningsforløb i fysik/kemi, som kan afvikles i samarbejde med Danfoss Universe. Projektet er rettet mod grundskolens
Læs merePrøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015
Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015 Naturfagsprøve Der afholdes prøve på niveau C. Adgang til prøve For at kunne indstille eleven til prøve
Læs mereSkolens formål med faget geografi følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:
Målet med Geografiundervisningen: Skolens formål med faget geografi følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om
Læs mereKemi C - hf-enkeltfag, april 2011
Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at
Læs mereForløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.
Energi nok til alle Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Energi nok til alle er et fællesfagligt forløb for geografi og fysik/kemi. Forløbet tager udgangspunkt i det fællesfaglige
Læs mereFormål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6
Indholdsfortegnelse Formål for faget fysik/kemi Side 2 Slutmål for faget fysik/kemi..side 3 Delmål for faget fysik/kemi Efter 8.klasse.Side 4 Efter 9.klasse.Side 6 1 Formål for faget fysik/kemi Formålet
Læs mereVejledning til prøverne i faget fysik/kemi
Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Styrelsen for Undervisning og Kvalitet April 2015 1 Indhold Forord... 3 Generelt om prøven... 3 Prøveforløbet trin for trin... 4 Opgivelser... 5 Et eksempel på
Læs mereUndervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole
Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang
Læs merePISA NATURVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET HELENE SØRENSEN LEKTOR EMERITA PISA ORIENTERINGSMØDE 16. JANUAR 2015
PISA NATURVIDENSKAB 1. Scientific literacy 2. Rammerne for opgaverne 3. Eksempel på gammel opgave 4. Hvad kan man få ud af PISA 5. Hvad har jeg lært af PISA 6. Opsamling FORMÅL FOR NATURFAG 2014 Naturvidenskabelig
Læs mereÆndring til faget Natur/teknik Ændringen er gældende fra 1/8 2008 for årgang 2006 og tidligere for ordinær uddannelse i Jelling
Præambel Natur/teknik har som fag sin kerne i brede naturfaglige og naturfagsdidaktiske spørgsmål/temaer, samt i bevidstheden om naturfaglig almendannelse. Centralt i faget står natur, livsbetingelser,
Læs merePædagogisk ledelse af naturfagsundervisning Når skoleledelsen skal understøtte fællesfaglig naturfagsundervisning og den fælles prøve.
Pædagogisk ledelse af naturfagsundervisning Når skoleledelsen skal understøtte fællesfaglig naturfagsundervisning og den fælles prøve. Skolemessen, Aarhus, torsdag d. 14 april 2016 Robinson, om pædagogisk
Læs mereAT på Aalborg Katedralskole 2013-14
AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne
Læs mereEleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv.
Mediefag C 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kulturel og kommunikativ sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang
Læs mereÅrsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse
Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse Lærer: khaled zaher Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med
Læs mere2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne med pilerensningsanlægget
Indskoling (0.-3. klasse) Pilerensning 1) Overordnet formål At give børnene en opdragende erfaring, som sætter dem i stand til at argumentere for brugen af rensningsanlæg. At børnene bliver i stand til
Læs merePrøver Evaluering Undervisning
Prøver Evaluering Undervisning Biologi og geografi Maj-juni 2011 Indhold Indledning 2 Formålet med de digitale afgangsprøver i biologi og geografi 2 Biologi 2 Geografi 3 Opgavekonstruktion og parallelopgaver
Læs mereÅrsplan 2012/2013 for biologi i 7. klasse
Årsplan 2012/2013 for biologi i 7. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med
Læs mereFælles Mål. Faghæfte 14. Geografi
Fælles Mål Faghæfte 14 Geografi Fælles Mål Faghæfte 14 Geografi Publikationen indgår i Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie som nr. 22-2004 Grafisk tilrettelæggelse: Schwander Kommunikation 1. udgave, 1.
Læs mereKompetencemål for Fysik/kemi
Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres
Læs mereVelkommen til regional workshop i Jylland i projekt
Velkommen til regional workshop i Jylland i projekt Program: 1. Frokost 2. Velkomst, deltagere og program 3. Smagsprøve på spillet "Grøn Industrisymbiose" 4. Workshop: UBU-fremme-strategier og skolernes
Læs mereUdkast til mål og rammer for et nyt naturfag som forsøg på 7. -9. klassetrin
Bilag B Udkast til mål og rammer for et nyt naturfag som forsøg på 7. -9. klassetrin Arbejdsgruppen Naturfag i Tiden forestiller sig et nyt fælles naturfag beskrevet med et målhieraki, som kort kan beskrives
Læs mereLille Vildmose Naturskole
UNDERVISNINGEN PÅ LILLE VILDMOSE NATURSKOLE TAGER SIT AFSÆT I FÆLLES MÅL NATUR OG TEKNIK, MELLEMTRIN, 2009, FAGHÆFTE 13 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige
Læs mereNaturvidenskab, niveau G
Forsøgslæreplan 2017 Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det tilbyder et fagsprog, der gør det
Læs mereMediefag B. 1. Fagets rolle
Mediefag B 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kommunikativ og kulturel sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang
Læs mereSlutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin
Formål for faget fysik/kemi Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende
Læs mereMANGOEN. Et undervisningsforløb
MANGOEN Et undervisningsforløb Udarbejdet af: Maria Wulff Christiansen, Anne Borg Jensen, Maria Buch Jensen og Mikkel Dresen. Hvorfor er emnet relevant? I Danmark har der gennem tiden været en tradition
Læs merePraktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15
Praktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15 Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Skoleleder: Niels Christophersen Praktikansvarlig: Leif Skovby Larsen Skolen som uddannelsessted Skolen
Læs mereGennem tre undervisningsfilm på hver 15 min åbnes der op for historien om bæredygtig vandhåndtering og infrastruktur.
Lærervejledning 0 Overblik Livets Vand er en visuel undervisningsportal, der med afsæt i vandknaphed retter fokus mod nye vandteknologier og ideer i forbindelse med bæredygtig vandhåndtering. Det overordnede
Læs mereLæreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00
Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Indhold Forord... side 2 Meritlæreruddannelsens formål og praktikken... side 2 Praktik i meritlæreruddannelsen, mål og CKF... side 2
Læs mereDelmål og slutmål; synoptisk
Nur/teknik På Humlebæk lille Skole undervises i nur/teknik på 0. 6. klassetrin; i Slusen under betegnelsen Forsøg & Eksperimenter, i Midten under det formelle navn. Udgangspunktet for undervisningens tilrettelæggelse,
Læs mereUddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen
Silkeborg den 10.11.2015 Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen Vejledende uddannelsestid: 12 uger 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål
Læs mereind i historien 3. k l a s s e
find ind i historien 3. k l a s s e»find Ind i Historien, 3.-5. klasse«udgør sammen med historiesystemet for de ældste klassetrin»ind i Historien Danmark og Verden, 6.-8. klasse«og»ind i Historien Danmark
Læs mereNår en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge
Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Af Linda Nørgaard Andersen, Skoletjenesten Arbejdermuseet Uanset hvilket linjefag
Læs mereÅrsplan 2015/16 Natur/Teknik 2.klasse
Årsplan for Natur/Teknik 2.klasse 2015/16 I Natur/Teknik i 2.klasse tager vi udgangspunkt i fælles Mål samt hvad undervisningsministeriet har udpeget som værende formål med faget Natur/Teknik: Eleverne
Læs mereSamfundsfag C. 1. Fagets rolle
Samfundsfag C 1. Fagets rolle Samfundsfag handler om grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse af det moderne, globaliserede
Læs mereEmne Mål Materiale Arbejdsgang/ Metode. Eleverne får en generel introduktion til faget geografi og materialerne, samt hvad der forventes af eleverne.
1. Modul Uge 34-38 Intro til faget Danske landskaber 1. Istider 2. Istidslandskaber 3. Hedesletter og bakkeøer 4. Morænelandskaber 5. Tunneldale 6. Smeltevandsdale 7. Åse 8. Landskaber 9. Hvorfra kom isen?
Læs merePrøver evaluering undervisning
Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj juni 2011 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning 1 Indhold Indledning... 3 De formelle krav til
Læs mereDong: Studstrupværket. Tandergaard/ LRØ: biogasanlæg. Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse. og Erhverv. Uddannelse: Midtbyskolen.
Dong: Studstrupværket og Erhverv Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse Uddannelse: Midtbyskolen Skolegade 8700 Horsens midtbyskolen@horsens.dk VIA University College Chr. M. Østergaards Vej 4
Læs mereForord. Hvorfor et nyt materiale om tobak? Viden og forebyggelse. Hvem er vi, og hvad vil vi?
Forord Hvorfor et nyt materiale om tobak? Fra flere sider i undervisningsverdenen lyder det, at der er mangel på tidssvarende materialer om rygning og tobak. Alt for ofte må en lærer selv sammensætte sin
Læs mereTak til Danmarks Lærerforening for samarbejdet
Tak til Danmarks Lærerforening for samarbejdet Jakob Ragnvald Egstrand - Lærer på 9. år. Underviser i kristendomskundskab, samfundsfag og historie primært udskolingen Arbejdet som kommunal netværkskonsulent
Læs mereBilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en
Læs mereLinjer i 7. 9. klasse - valget er dit.
Naturfagslinj en Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfag International Sundhed, Natur og Bevægelse Medier og Kommunikation Linjevalg skoleåret 2016/17 en ny måde at gå i skole på. I skoleåret
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereSeks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på
Seks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på Matematikfagteam på Filstedvejens Skole: Målet for matematikfagteamet er at udvikle matematikfaget på skolen at skabe et forum, hvor
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereden kommunale indsats
den kommunale indsats det NATioNAlE CENTER FoR undervisning i NATuR, TEkNik og SuNdHEd Dette er en kort præsentation af NTS-centerets strategi for indsatsen på det kommunale område. Den er tænkt som en
Læs mereUddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til Grundforløbets 2. del SOSU
Silkeborg den 05.11.2015 Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til Grundforløbets 2. del SOSU Vejledende uddannelsestid 12 uger 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål Formålet med faget er, at eleven
Læs mereLokalt kursus LEGO MindStorms robotter Dag 2
Lokalt kursus LEGO MindStorms robotter Dag 2 Mine mål er at: I oplever et unikt materiale med potentiale I får lyst til at bruge LEGO-robotter i skolen I får mod på at overvinde problemerne Program for
Læs mereTil læreren. Energi og læring. Klog på energien begrib begreberne. Udskoling klasse
Til læreren Energi og læring Klog på energien begrib begreberne Udskoling 7. 9. klasse Til læreren Velkommen til Energi og læring - Energitraileren I Energitraileren har vi samlet forskellige materialer,
Læs mereUndervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16
Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende
Læs mereÅrsplan for biologi i 7. klasse 17/18
Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18 Formålet med faget: Eleverne skal i faget biologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan biologi og biologisk forskning i samspil med de
Læs mereLæseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Læs mereUVMs Læseplan for faget Natur og Teknik
UVMs Læseplan for faget Natur og Teknik Natur/teknik på 1.-6. klassetrin er første led i skolens samlede naturfagsundervisning. De kundskaber og færdigheder, eleverne opnår gennem natur/teknik, er en del
Læs mereOversigt trin 2 alle hovedområder
Oversigt trin 2 alle hovedområder It- og mediestøttede læreprocesser...2 Informationsindsamling...3 Produktion og analyse...5 Kommunikation...6 Computere og netværk...7 1 It- og mediestøttede læreprocesser
Læs mereÅrsplan 2012/ c - GEOGRAFI. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009
Årsplan 2012/2013 9. c - GEOGRAFI FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden omvigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger
Læs mereKompetencemål for Geografi
Kompetencemål for Geografi Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers
Læs merePraktikhåndbog 2.års praktik Pædagoguddannelsen Slagelse UCSJ
Indhold Praktikdokument 2. års praktik... 2 Praktikdokumentet er opbygget på følgende måde:... 3 Praktikopgaver:... 3 Studiedage:... 4 Læringsmål ( 15 i uddannelsesbkg.nr 220 af 13/03/2007 )... 5 Foreløbige
Læs mereNaturvidenskab, niveau G
avu-bekendtgørelsen, august 2009 Naturvidenskab G-FED Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det
Læs mereReklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz
1/5 Reklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz Niveau 5. - 6.klasse Varighed 14-16 lektioner Faglige mål Målet med forløbet er at øge elevernes kritiske læsekompetencer omkring fiktive tekster, her i form af
Læs mereKompetencemål for Geografi
Kompetencemål for Geografi Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers
Læs mereFaglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1
Faglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1 Faglige delmål for matematik i 1. og 2. klasse. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne efter 2. klasse har tilegnet sig kundskaber og færdigheder,
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702.
Afdelingen for videregående uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale
Læs mereEleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Eleven kan designe enkle modeller
Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Undersøgelse udføre enkle på baggrund af egne og andres spørgsmål enkle på baggrund af egne forventninger designe
Læs mereNaturfag. Evaluering, orientering og vejledning
Folkeskolens afsluttende prøver Naturfag 2010 Evaluering, orientering og vejledning Udarbejdet på grundlag af censorers faglige feedback ved prøverne Institut for Læring Den afsluttende evaluering i fagene
Læs mereUndervisningsplan for fysik/kemi, 10.C 2015/16
Undervisningsplan for fysik/kemi, 10.C 2015/16 Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende
Læs mereEnergi nok til alle, 7.-9.kl.
Energi nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Demografi og erhverv Eleverne kan begrunde, at Verdens 1. Eleven argumenterer for, at verdens Eleven kan analysere
Læs mereBiologi C Fagets rolle 2 Fagets formål 3 Læringsmål og indhold 3.1 Læringsmål
Biologi C - 2018 1 Fagets rolle Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet
Læs mere6. Samf A, Mat A, Naturgeografi B,
Studieretningsbeskrivelse for 6. Samf A, Mat A, Naturgeografi B, I studieretningerne sætter de tre fag præg på undervisningen i klassens øvrige fag. Det sker gennem et samarbejde mellem to eller flere
Læs mereKompetencebevis og forløbsplan
Kompetencebevis og forløbsplan En af intentionerne med kompetencebevisloven er, at kompetencebeviset skal skærpe forløbsplanarbejdet og derigennem styrke hele skoleforløbet. Således fremgår det af loven,
Læs mereÅrsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007
Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 1 Retningslinjer for undervisningen i fysik/kemi: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget fysik/kemi, udgør folkeskolens
Læs mereDANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER. Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer
DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer Udvalget består
Læs mereImplementeringsplan til frikommuneforsøg
Implementeringsplan til frikommuneforsøg Implementeringsplan Titel på forsøg: Årgangsorganisering, holddeling og kontaktlærerordning Forsøgsansvarlig: Anne Poulsen Forsøgschef Finn Drabe Påbegyndt: 01-08-2012
Læs mereVejledning til prøven i idræt
Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 18 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor November 2015 Side 2 af 18 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet
Læs mereMETODESAMLING TIL ELEVER
METODESAMLING TIL ELEVER I dette materiale kan I finde forskellige metoder til at arbejde med kreativitet og innovation i forbindelse med den obligatoriske projektopgave. Metoderne kan hjælpe jer til:
Læs meresortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning
Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge og udvikler
Læs mereVejledning til individuelle undervisningsplaner
Vejledning til individuelle undervisningsplaner Den individuelle undervisningsplans baggrund Den individuelle undervisningsplan tager sit juridiske udgangspunkt i folkeskoleloven og dens ultimative krav
Læs mereKompetencemål for Biologi
Kompetencemål for Biologi Biologi omhandler levende organismer og deres omgivende miljø, naturfaglige arbejdsmåder, tankegange og viden om miljø, evolution, sundhed, den praktiske anvendelse af biologi,
Læs mereOversigt trin 3 alle hovedområder
Oversigt trin 3 alle hovedområder It- og mediestøttede læreprocesser...2 Informationsindsamling...3 Produktion og analyse...4 Kommunikation...5 Computere og netværk...6 It- og mediestøttede læreprocesser
Læs mereUndervisningsbeskrivelse for Fag, Teknologi B semester 1-2 2012-2014. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Undervisningsbeskrivelse for Fag, Teknologi B semester 1-2 2012-2014 Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Teknisk
Læs mereNaturfag Biologi Naturgeografi Fysik/kemi
Naturfag Biologi Naturgeografi Fysik/kemi Den afsluttende evaluering Fokuspunkter Fagenes faglighed og arbejdsmetoder Elevernes udbytte af undervisningen, med udgangspunkt i de afsluttende prøver Hvorfor
Læs mereGeografi 8. klasse årsplan 2018/2019
Årsplan 2018/2019 for geografi i 8. klasse på Iqra Privatskole Fagformål for faget geografi (Fra Fælles Mål) Eleverne skal i faget geografi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan
Læs mereSkal elever tilpasses skolen eller omvendt?
Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for
Læs mereSamfundsfag B - stx, juni 2008
Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag
Læs mereEVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF
EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF Skolen skal sikre kvalitet i undervisningen på et overordnet niveau, hvilket er beskrevet i Bekendtgørelse om kvalitetssikring og resultatudvikling med dennes
Læs mereKompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin
Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved
Læs mere