Fælles Mål Naturfag. 10. klasse. Faghæfte 37

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fælles Mål 2009. Naturfag. 10. klasse. Faghæfte 37"

Transkript

1 Fælles Mål 2009 Naturfag 10. klasse Faghæfte 37 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr

2 Fælles Mål 2009 Naturfag 10. klasse Faghæfte 37 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr

3 Indhold Formålet for faget naturfag 3 Slutmål for faget naturfag 4 Miljø 4 Natur 4 Menneske og samfund 4 Arbejdsmåder og tankegange 4 Læseplan for faget naturfag 5 Undervisningsvejledning for faget naturfag 6 Fagets rammer 6 Centrale kundskabs- og færdighedsområder og valg af projekter eller temaer 6 Eksempel: Energi og klima 6 Eksempel: De graver i den lille sø! 7 Eksempel: Befolkningsudviklingen og dens betydning for levevilkår 7 Inddrag eleverne de er eksperterne 8 Lærerens rolle 8 Samarbejde med det omgivende samfund og de uformelle læringsmiljøer 9 Formidling 9 Søgning efter faglig viden 10 Fælles Mål Naturfag 10. klasse Indhold side 2 / 10

4 Formålet for faget naturfag Formålet med undervisning i naturfag er, at eleverne tilegner sig viden om problemstillinger og sammenhænge, der knytter sig til natur, teknologi, miljø og sundhed. Undervisningen skal give eleverne fortrolighed med naturvidenskabelige arbejdsformer og betragtningsmåder anvendt på problemstillinger og sammenhænge, der er vigtige for den enkelte og for samfundet lokalt og globalt. Stk. 2. Undervisningen bygger på kundskaber og færdigheder, som eleverne har med sig fra fagene biologi,fysik/kemi og geografi, og organiseres som projekter eller temaer, der vælges i samråd med eleverne. Projekter eller temaer skal hver for sig indeholde stof fra flere af naturfagene biologi, fysik/kemi og geografi. Der skal anvendes varierede arbejdsformer, herunder feltarbejde, og det omgivende samfunds institutioner og virksomheder skal inddrages i elevernes arbejde. Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne tillid til egne muligheder for at forstå, formidle og kommunikere problemstillinger og sammenhænge med naturvidenskabeligt og teknologisk indhold og bidrage til, at eleverne udvikler engagement, ansvarlighed og stillingtagen til væsentlige spørgsmål om menneskets samspil med naturen og bæredygtig udvikling. Fælles Mål Naturfag 10. klasse Formålet for faget side 3 / 10

5 Slutmål for faget naturfag Miljø Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at kunne bruge naturfaglige begreber i arbejdet med miljømæssige problemstillinger forstå faktorer og sammenhænge i samspillet mellem menneske, natur og samfund forholde sig til bæredygtig udvikling både lokalt og globalt. Natur Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at forholde sig til forskellige natursyn forstå naturen som livsgrundlag kende til forhold af betydning for naturens udvikling og mangfoldighed (biodiversitet). Menneske og samfund Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at forholde sig til betydningen af lokal og regional planlægning, naturgenopretning og naturbevarelse forholde sig til teknologiens betydning for den enkelte og samfundet, lokalt og globalt forstå samspillet mellem sundhed, livsstil og levevilkår. Arbejdsmåder og tankegange Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at identificere og formulere relevante spørgsmål, samt opstille enkle hypoteser anvende informationsteknologi i forbindelse med informationssøgning, dataopsamling, bearbejdning og formidling vurdere og anvende informationer i faglige tekster planlægge og gennemføre undersøgelser, målinger og registreringer på grundlag af egne iagttagelser og oplevelser inden for og uden for skolen. Fælles Mål Naturfag 10. klasse Slutmål for faget side / 10

6 Læseplan for faget naturfag Undervisningen i naturfag bygger på de kundskaber og færdigheder, eleverne har erhvervet i biologi,geografi og fysik/kemi i klasse. Undervisningsforløbene i faget kan enten bestå af to omfattende temaer, der foruden Arbejdsmetoder og tankegange i så høj grad som muligt dækker de tre hovedområder Miljø, Natur og Menneske og samfund. Eller det kan være flere mindre temaer, hvor hvert af områderne Miljø, Natur og Menneske og samfund bearbejdes. Området Arbejdsmåder og tankegange indgår hver gang som gennemgående kundskabs- og færdighedsområde. For begge valg gælder, at undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der i forhold til hovedområdet Miljø sætter dem i stand til følgende: kunne bruge naturfaglige begreber i arbejdet med miljømæssige problemstillinger forstå faktorer og sammenhænge i samspillet mellem menneske, natur og samfund forholde sig til bæredygtig udvikling både lokalt, regionalt og globalt. Områderne bør vælges i samarbejde med eleverne, så der i vid udstrækning tages hensyn til deres interesser og forhåndserfaringer. Dog må læreren sikre, at den samlede undervisning i faget kommer til at omfatte samtlige kundskabs- og færdighedsområder. Der bør i undervisningen lægges vægt på, at mange kontroversielle problemstillinger kan anskues fra forskellige synsvinkler. Det er vigtigt, at eleverne gennem arbejdet med problemstillinger og deres formidling sætter fokus på såvel positive som negative konsekvenser af menneskets indvirkning på natur og miljø. Undervisningsvejledningen giver tre eksempler på konkrete undervisningsforløb. I forhold til hovedområdet Natur: forholde sig til forskellige natursyn forstå naturen som livsgrundlag kende til forhold af betydning for naturens udvikling og mangfoldighed (biodiversitet). I forhold til hovedområdet Menneske og samfund: forholde sig til betydningen af lokal og regional planlægning, naturgenopretning og naturbevarelse forholde sig til teknologiens betydning for den enkelte og samfundet, lokalt og globalt forstå samspillet mellem sundhed, livsstil og levevilkår. I alle sammenhænge skal Arbejdsmåder og tankegange være med til at identificere og formulere relevante spørgsmål samt opstille enkle hypoteser anvende informationsteknologi i forbindelse med informationssøgning, dataopsamling, bearbejdning og formidling vurdere og anvende informationer i faglige tekster planlægge og gennemføre undersøgelser, målinger og registreringer på grundlag af egne iagttagelser og oplevelser inden for og uden for skolen. Fælles Mål Naturfag 10. klasse Læseplan for faget side / 10

7 Undervisningsvejledning for faget naturfag Fagets rammer De bindende mål (formål og slutmål) for faget naturfag på 10. klassetrin bør have et rimeligt antal timer til rådighed pr. skoleår. Fagets karakter som projekt- og temafag taler for en organisering i timeblokke. Det giver plads til praktiske, undersøgende og eksperimentelle elementer, og noget af arbejdet kan foregå med anvendelse af ressourcer uden for skolen (fx på virksomheder, i naturen, på museer og andre uformelle læringsmiljøer). Timeblokkene kan være på 2, 3, eller endnu flere timer om ugen. En organisering med flere end ca. 2 skematimer om ugen vil betyde, at faget kun kan optræde i visse perioder af skoleåret. Disse perioder kan så vælges med skyldig hensyntagen til årstider, der egner sig særligt til arbejdet med de valgte emner og projekter og til arbejdet uden for skolen. En hel projektuge og evt. en naturfagslejrskole med feltarbejde kan fx indgå i undervisningen. Faget kan i perioder samarbejde med andre af de fag, som alle klassens elever har. Her tænkes især på samarbejde med faget dansk, når eleverne skal formidle deres arbejde såvel skriftligt som mundtligt. Lokalt kan det besluttes, at en af fagets projektperioder evalueres særlig grundigt. Fx ved at eleverne i grupper fremlægger deres arbejde for resten af klassen og fagets lærere, og at lærerne efterfølgende udarbejder en udtalelse om arbejdets kvalitet både mht. proces og resultat. Centrale kundskabs- og færdighedsområder og valg af projekter eller temaer Alle undervisningsforløb skal omfatte et bredt udsnit af de fire centrale kundskabs- og færdighedsområder. Områderne er så brede, at det er muligt at finde emner, som tager hensyn til elevernes interesser og kan bruges til at nå de mål, der er sat for undervisningen. Valg af undervisningsforløb spænder over fx: ét stort undervisningsforløb fra hvert kundskabsområde, der også dækker flere mål fra Arbejdsmåder og tankegange flere mindre undervisningsforløb undervisningsforløb, som går på tværs af kundskabsområderne forskellige kombinationer (blandt andet undervisningsforløb, hvor der samarbejdes med andre fag). I overvejelserne over valg af problemstilling, projekt, tema og angrebsvinkel vil det også være hensigtsmæssigt at indfange flere af følgende områder og perspektiver: brug af informations- og kommunikationsteknologi bæredygtig udvikling menneskets samspil med naturen miljø naturvidenskabelige arbejdsmetoder og tankegange personlige, lokale og globale perspektiver produktion råstofudnyttelse sundhed teknologi. Eksempel: Energi og klima Forestil dig et scenarium, hvor du lever i år 200. Scenariemetoden kan ikke bruges til at forudsige, hvordan udviklingen præcist vil blive. Men den kan hjælpe dig til at opstille en række sandsynlige muligheder eller scenarier, så du kan forberede dig på at handle derefter. Brug blot fantasien. Fælles Mål Naturfag 10. klasse Undervisningsvejledning for faget side / 10

8 I år 2050 er den heftige energi- og klimadebat på dine bedsteforældres tid i begyndelsen af århundredet totalt forstummet, og FN s klimatopmøde i København i 2009 er noget, der læses om i historiebøgerne. Her står der også noget om den tids fossile brændstoffer som olie, gas og kul, benzinslugende biler og global opvarmning. Men i dag stammer næsten al energi fra vedvarende energiformer som sol, vind, bølger og biobrændsler samt atomkraft. Hydrogen er blevet energibærer og distribueres i det gamle naturgasnet og natur og miljø har det som blommen i et æg! For at kunne opstille dette eller lignende scenarier er der brug for en mængde naturfaglige grundbegreber, forudsætninger og kundskaber. Nogle af dem har eleverne til rådighed fra de tidligere års undervisning i naturfagene eller de kan hentes ud af CKF erne i faget: Miljø, Natur, Menneske og samfund samt Arbejdsmåder og tankegange. Emnet kan fx tage udgangspunkt i Klimakommissionen, der blev nedsat af regeringen i Den har til opgave at analysere konkrete nationale og internationale forslag til at mindske udslippet af drivhusgasser. Fra EU s side er målet i år 200 at nå mellem 0 og 80 procents reduktion af de samlede europæiske udledninger, og Klimakommissionen leverer i 2010 sit bud på fremtidens klimapolitik. Arbejdet kan følges på Den aktuelle energi- og klimadebat giver gode muligheder for at perspektivere det tværgående emne og dets problemstillinger til såvel lokale, nationale som globale forhold, samtidig med at elevernes hverdagserfaringer og oplevelser kan trækkes ind i forløbet. Både natur og miljø, elever og andre borgere, virksomheder og myndigheder er klimafølsomme på et eller andet niveau. Derfor vil elevernes feltarbejde i det omgivende samfunds uformelle læringsmiljøer kunne levere værdifulde ressourcer til dette undervisningsforløb om energi og miljø. Eksempel: De graver i den lille sø! Hvad sker der her? Den store gravemaskine bælter sig halvt ud på søen, og med den enorme skovl skrabes sort slam op fra søbunden. Eleverne er målløse over den hårde fremfærd og undrer sig over, hvad det skal gøre godt for. De beslutter i første omgang at henvende sig til Teknisk Forvaltning på rådhuset i kommunen for at få en forklaring. Her er beskeden, at søen skal naturgenoprettes. Da søen fungerer som regnvandsbassin, var den i fare for at gro til og skal derfor uddybes. På skolen beslutter elever og lærer sig for at arbejde med at belyse denne problematik. I fællesskab formulere de en række spørgsmål, som kan danne grundlag for arbejdet, fx: Hvorfor er det nødvendigt at lede regnvand til søen? Hvad består regnvandet af? Hvordan har området udviklet sig? Hvornår er man begyndt at lede regnvand til søen? Er det ikke synd, for hvad sker der nu med alle fiskene og vandinsekterne? Hvorfor bliver regnvandet ikke ledt over til rensningsanlægget? Hvordan fungerer rensningsanlægget? Hvilke stoffer fjerner anlægget? Er udløbsvandet rent efter rensningen? Hvilken virkning har regnvandet på søens miljø? Hvad er det, som har fået søen til at gro til? Hvordan kan vi selv opbygge en demonstrationsmodel af rensningen? Ved at arbejde med denne problematik skal eleverne nødvendigvis beskæftige sig med en lang række naturfaglige grundbegreber. De skal i særlig grad arbejde med perspektiver på menneskets samspil med naturen, miljø, naturvidenskabelige arbejdsmetoder og tankegange samt teknologi. Eksempel: Befolkningsudviklingen og dens betydning for levevilkår Verden bliver mere og mere globaliseret. Ting, der sker på den anden side af Jorden, har hver dag betydning for os i Danmark. Vi kan ikke lukke øjnene for, hvordan vi påvirker natur og miljø og de levevilkår, som andre mennesker på kloden er udsat for. Og samtidig kan vi ikke sidde andre befolkningers påvirkning af vores egne levevilkår overhørig. Eleverne skal have stimuleret deres engagement i deres rolle som verdensborgere ved at sætte egne og andres livsvilkår ind i større sammenhænge, hvor de analyserer konsekvenser af fx råstofudnyttelse, energiforbrug og Fælles Mål Naturfag 10. klasse Undervisningsvejledning for faget side 7 / 10

9 befolkningsvækst. De skal have mulighed for at tilegne sig baggrund for kvalificeret stillingtagen, så de eksempelvis kan analysere, hvad konsekvenserne bliver hvis alle indbyggere i verden har et forbrug som gennemsnitsforbrugeren i Danmark hvis klodens befolkningsvækst forsætter af et stigende energiforbrug i verden. At arbejde med befolkningsudviklingen og dens betydning for levevilkår er særdeles omfattende.derfor bør eleverne i samråd med læreren hurtigt få afgrænset emnet. Hvilke områder skal der vælges at lægge vægt på og hvordan skal arbejdet tilrettelægges? Der er mange arbejdsmåder, der kan tages i anvendelse. Det er oplagt at indhente oplysninger over internettet og fra diverse nyhedsmedier. Men det kan også ske ved fx interviews med politikere og eksperter eller inddragelse af andre uformelle læringsmiljøer. Gennem debat er det også muligt, at eleverne kan udvide deres horisont og se ting og forhold i et større perspektiv. Endelig er det vigtigt at synliggøre det lokale i det globale perspektiv og omvendt at kunne se konsekvenser af den globale udvikling i lokale og kendte forhold. Eleverne er på vej til at blive borgere i verdenssamfundet, med hvad deraf følger af indsigt, ansvar og forpligtelse i forhold til en bæredygtig udvikling. Det er væsentligt, at eleverne oplever arbejdet med disse områder som noget, der også kan føre til virkelige handlinger her og nu. Og helt ideelt vil det være, hvis aktiviteterne kan stimulere interesse for videre uddannelse på området. Inddrag eleverne de er eksperterne I faget på dette niveau har eleverne alle muligheder for at blive inddraget i valg af indhold og undervisningens konkrete planlægning og tilrettelæggelse. Virkelighedsnære, vedkommende og fra dagligdagen kendte fænomener bør prioriteres i indholdsvalget for på den måde at udfordre eleverne til at reflektere videre over deres såvel nære som fjerne omgivelser. Det kan være kontakter til og besøg hos personer, virksomheder og offentlige institutioner som kommune, region og miljøcenter, hvor eleverne i et feltarbejde kan komme tæt på aktuelle problemstillinger, debatter og naturfaglige spørgsmål. Elevernes egne erfaringer kan bruges som udgangspunkt for organisering af en meningsfuld undervisning. I det didaktiske møde mellem underviser og elev tages fat på det, der i forvejen eksisterer som hverdagskundskaber eller livsbetingelser. Eleverne er eksperter i at være elever og deres ressourcer er ganske gratis. Men det bør samtidigt nøje overvejes, i hvilken grad erfaringerne skal have lov at sætte dagsordenen. Skal den enkelte elevs forslag kunne bestemme indholdet? Skal elevernes dagligdag være temaet? Skal elevernes udviklingsstade, behov og forudsætninger alene kunne afgøre emnerne? Eller skal elevernes formåen eller læringspotentiale bestemme indholdet? Skal indholdet som supplement til andre undervisningsformer organiseres som et dilemma- eller rollespil eller som et fremtidsscenarium eller? Alle disse overvejelser er væsentlige at forholde sig til, og i det endelige valg skal man så som underviser sikre en perspektivering af emnets eller temaets muligheder i forhold til fagligheden i faget og elevernes dagligdags forståelse set i et naturfagligt perspektiv. Grundbegreber som biodiversitet, natursyn, naturgenopretning, livsgrundlag og bæredygtig udvikling fra den vejledende læseplan kan være med til at koble elevernes dagligdag med indholdet i faget. Begrebernes betydning kender eleverne mere eller mindre sporadisk fra deres egen hverdag, men der skal i undervisningen arbejdes aktivt med begrebsdannelsen for at gøre eleverne tydeligt opmærksomme på sammenhængen mellem hverdagsliv og naturfag. Lærerens rolle I fagets undervisning har projektarbejde en dominerende rolle. Eleverne er aktivt inddraget i tilrettelægningen af undervisningen og dens indhold. Læreren skal derfor være igangsætter, koordinator og vejleder. Blandt andet er det vigtigt, at undervisningens indhold bliver besluttet i dialogen mellem lærer og elever, og at eleverne udfordres af læreren med spørgsmål, der skal hjælpe dem med at præcisere det centrale og væsentligste i det valgte tema/emne: Hvad omfatter dette? Hvad er det naturfaglige? Hvorfor er det vigtigt? For hvem er det vigtigt? Hvad ved I allerede? Hvad vil I gerne finde ud af? Osv. Det indledende arbejde skal gerne føre frem til en klarhed og et overblik hos eleverne om, hvad det kommende arbejde skal omfatte og hvad der ligger uden for. Det vil være en fordel, at læreren med sine afklarende spørgsmål kan hjælpe eleverne til at formulere en række præcise naturfaglige problemstillinger, som kan udgøre den røde tråd i forløbet. Det vil være hensigtsmæssigt, at eleverne i forhold til deres kommende arbejde kan stille fire typer spørgsmål: dataspørgsmål, forklaringsspørgsmål, vurderingsspørgsmål og handlingsspørgsmål. Som koordinator har læreren også en vigtig rolle med at inddrage andre synsvinkler og dermed måske også andre fag til at belyse og perspektivere arbejdet. Det vil i nogle sammenhænge være relevant også at inddrage andre fags lærere eller måske en fagperson fra en lokal virksomhed eller fra kommunen til at give oplæg. Fælles Mål Naturfag 10. klasse Undervisningsvejledning for faget side 8 / 10

10 Endelig skal det ikke glemmes, at læreren på det rigtige tidspunkt i elevernes arbejdsproces selvfølgelig også griber fat i faglige problemstillinger, som gøres til genstand for en mere traditionel undervisning når det skønnes nødvendigt. Samarbejde med det omgivende samfund og de uformelle læringsmiljøer Skolen skal ikke alene forberede eleverne til deres videre uddannelse. Den skal også bevidstgøre eleverne om det samfund, der findes omkring dem. Besøg på virksomheder, uddannelsesinstitutioner, museer eller andre oplevelsescentre kan virke motiverende på elever. Men der skal være en tydelig kobling til den daglige undervisning. Et såkaldt sodavandsbesøg, hvor eleverne bare ser og hører om en virksomhed eller et andet uformelt læringsmiljø, som var det en film, giver ofte kun et begrænset fagligt udbytte. Et fælles forarbejde med besøgsstedet eller arbejdet med allerede udarbejdede lærer- og undervisningsmaterialer vil højne udbyttet, ligesom efterbehandling af forløbet er nødvendigt. Et fast og organiseret samarbejde mellem en skole og en virksomhed eller andet uformelt læringsmiljø anbefales. Nogle virksomheder giver eleverne konkret viden om ny forskning med nytænkte og engagerende virkemidler, hvor de kan se deres skolefag ind i en bredere sammenhæng. I Danmark findes et stort antal glimrende uformelle læringsinstitutioner (som fx videnspædagogiske aktivitetscentre, museer, akvarier, zoologiske anlæg og naturskoler). Disse kan bidrage med spændende indhold, der får undervisningen til at fremstå som mere aktuel, relevant og virkelighedsnær. Men også her er lærerens forberedelse af besøg og aktiviteter en forudsætning for succes. Det har stor betydning, at den virksomhed og/eller det uformelle læringsmiljø, der har bidraget med et undervisningsforløb, får en efterfølgende tilbagemelding, fx i form af udvalgte elevarbejder og en kort sammenfattende evaluering. Det bidrager til en løbende kvalitetsudvikling af samarbejdet. En velfungerende naturfaglig kultur på skolen og i kommunen kan sikre en udvikling af samarbejdsrelationer og besøgstilbud. Eventuelle regionale ressourcecentre for naturfagene vil kunne understøtte samarbejdet mellem skolen og de uformelle læringsmiljøer. Formidling Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen kan finde sted på mange måder. For naturfagene er formidlingsprocessen et vigtigt evalueringsredskab. Ved at anvende formidling er det nødvendigt at afsenderen (eleven/eleverne) får organiseret den viden og indsigt, der er opnået gennem arbejdet med emnet/problemstillingen. Desuden kan modtageren (kammerater/lærere/forældre) få indsigt i, hvad afsenderen har fået ud af arbejdet. Formidling kan bestå i: en præsentation, hvor eleven/eleverne mundtligt ved hjælp af modeller, plancher, it-præsentationer mv. delagtiggør andre i deres arbejde og udbytte. Fordelen er, at der kan stilles uddybende spørgsmål. Ulempen er, at alle modtagere skal være samlet på et givet tidspunkt en plakatudstilling, hvor elevernes udbytte af arbejdet præsenteres på en måde, hvor modtageren selv orienterer sig om forløb og udbytte. En plakatudstilling giver ikke mulighed for uddybende spørgsmål, men til gengæld er der ikke behov for, at alle modtagere skal være samlet på et givet tidspunkt en computerpræsentation, hvor modtageren selv ved hjælp af diverse knapper og tekstlink kan orientere sig om emnet/projektet. Fordelen er, at afsenderen i modsætning til plakater kan få meget mere af projektet præsenteret, uden at overblikket forsvinder. Ulempen er, at afsenderen ikke selv kan spørges vedrørende evt. uklarheder en rapport enten i form af en skriftlig redegørelse på papir eller en tekst tilgængelig på en hjemmeside. Det er vigtigt at opstille præcise mål for formidlingen og at aftale dens form, inden arbejdet påbegyndes, så eleverne kan tilrettelægge notater og materialeindsamling hensigtsmæssigt i forhold til den senere formidling. Fælles Mål Naturfag 10. klasse Undervisningsvejledning for faget side 9 / 10

11 Tilrettelægger man undervisningen som projektarbejde, vil de enkelte elevgrupper kunne komme til at arbejde med forskellige emner inden for samme projekt. Ved denne organisering kan hver gruppes arbejde/resultater med fordel formidles videre til de øvrige grupper inden for projektet. Søgning efter faglig viden I faget skal eleverne selv være meget aktive i forhold til de valgte projekter og delprojekter. Det betyder bl.a., at eleverne i overvejende grad selv foreslår, planlægger og gennemfører undersøgelser i og uden for skolen fx i lokale naturområder, på virksomheder og andre relevante lokaliteter. Eleverne skal desuden have indarbejdet en række færdigheder og strategier, der kan bruges til at engagere og målrette deres arbejde med fagtekster i de daglige læseprocesser. Det kunne eksempelvis være at inddrage og udnytte deres forståelse, relatere til allerede kendte ting, brainstorme, bruge mindmap, anvende spørgeteknikker, problematisere samt tydeliggøre og klargøre formålet med overhovedet at skulle læse fagteksten. Endelig kan brug af forskellige notat- og læseteknikker også inddrages som nyttige redskaber. Eleverne skal også på egen hånd være i stand til at benytte forskellige medier til at søge efter informationer, som kan belyse forskellige problemstillinger. I undervisningen skal læreren sikre, at eleverne vurderer og sorterer de indhentede informationer, hvilket især gør sig gældende, når eleverne benytter internettet som leverandør. Til dette spændende, men uoverskuelige univers har mange personer bidraget med indlæg af meget varierende kvalitet. Derfor er det vigtigt, at der i undervisningen sættes særlig fokus på, at eleverne bliver i stand til at håndtere og forholde sig kritisk til dette mangfoldige kildemateriale. Som i den tidligere naturfaglige undervisning skal eleverne have den fornødne hjælp og vejledning, så de bliver i stand til selvstændigt at læse og forstå de sandsynligvis meget forskelligartede tekster, som de vælger at benytte i arbejdet. Både indhentede informationer og udleverede tekster vil ofte rumme forskellige faglige begreber og sammenhænge, som er væsentlige for elevens fulde forståelse af helheden og dermed også for den enkelte elevs naturfaglige tilegnelse. Disse begreber og sammenhænge skal læreren sikre sig, at eleverne afdækker/afkoder korrekt, så de forstås i den konkrete sammenhæng. Informationerne kan optræde i mange forskellige former, eksempelvis kan der være fokus på grafiske og skematiske informationer, sammenhænge eller processer. Eleverne skal lære at fokusere på og uddrage netop de informationer i fagteksten, der er brug for i den konkrete situation, og som samtidig er med til at belyse elevernes faglige spørgsmål. Når eleverne selvstændigt opsøger fagtekster i fagbøger, på internettet eller i andre medier skal de også lære at bruge faglige begreber i deres søgning samt kunne vurdere og udvælge tekster og andet indhold efter behov. Fælles Mål Naturfag 10. klasse Undervisningsvejledning for faget side 10 / 10

Årsplan 2013/2014. 6. ÅRGANG Natur/Teknik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan 2013/2014. 6. ÅRGANG Natur/Teknik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Årsplan 2013/2014 6. ÅRGANG Natur/Teknik FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i Natur/teknik er at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt

Læs mere

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012

Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 6 Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012 Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge

Læs mere

Undervisningsplan for natur/teknik

Undervisningsplan for natur/teknik Undervisningsplan for natur/teknik Formål for faget Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Årsplan 2012/2013 8. ÅRGANG - GEOGRAFI. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan 2012/2013 8. ÅRGANG - GEOGRAFI. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Årsplan 2012/2013 8. ÅRGANG - GEOGRAFI FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden omvigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger

Læs mere

Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.

Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. Indhold Vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Guide til hvordan Alineas fællesfaglige forløb forbereder dine elever til prøven Gode dokumenter til brug før og under prøven Vejledning

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Årsplan 4. Årg. 2010-2011. Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden

Årsplan 4. Årg. 2010-2011. Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden Årsplan 4. Årg. 2010-2011 Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin Den nære omverden Beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer og deres forskellige egenskaber samt det levende

Læs mere

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget.

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget. Biologi B 1. Fagets rolle Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder såvel

Læs mere

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse. Natur/Teknik Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden: Kende forskellige

Læs mere

Besøgsprogram. Opgaver

Besøgsprogram. Opgaver Fra Affald til Energi, er et supplement til undervisningen i emnerne affald, ressourcer, miljø og energi. ARC lægger vægt på at gå i dialog med eleverne, og gennem handson oplevelser at give dem en forståelse

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning. Fysik/kemi. Maj-juni 2008

Prøver Evaluering Undervisning. Fysik/kemi. Maj-juni 2008 Prøver Evaluering Undervisning Fysik/kemi Maj-juni 2008 Ved fagkonsulent Anette Gjervig 1 Indledning Denne evaluering er udarbejdet på grundlag af censorberetninger fra syv censorer, der har medvirket

Læs mere

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler: Udfordring AfkØling Lærervejledning Indhold Udfordring Afkøling er et IBSE inspireret undervisningsforløb i fysik/kemi, som kan afvikles i samarbejde med Danfoss Universe. Projektet er rettet mod grundskolens

Læs mere

Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015

Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015 Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015 Naturfagsprøve Der afholdes prøve på niveau C. Adgang til prøve For at kunne indstille eleven til prøve

Læs mere

Skolens formål med faget geografi følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:

Skolens formål med faget geografi følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Målet med Geografiundervisningen: Skolens formål med faget geografi følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om

Læs mere

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at

Læs mere

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter. Energi nok til alle Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Energi nok til alle er et fællesfagligt forløb for geografi og fysik/kemi. Forløbet tager udgangspunkt i det fællesfaglige

Læs mere

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6 Indholdsfortegnelse Formål for faget fysik/kemi Side 2 Slutmål for faget fysik/kemi..side 3 Delmål for faget fysik/kemi Efter 8.klasse.Side 4 Efter 9.klasse.Side 6 1 Formål for faget fysik/kemi Formålet

Læs mere

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Styrelsen for Undervisning og Kvalitet April 2015 1 Indhold Forord... 3 Generelt om prøven... 3 Prøveforløbet trin for trin... 4 Opgivelser... 5 Et eksempel på

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang

Læs mere

PISA NATURVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET HELENE SØRENSEN LEKTOR EMERITA PISA ORIENTERINGSMØDE 16. JANUAR 2015

PISA NATURVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET HELENE SØRENSEN LEKTOR EMERITA PISA ORIENTERINGSMØDE 16. JANUAR 2015 PISA NATURVIDENSKAB 1. Scientific literacy 2. Rammerne for opgaverne 3. Eksempel på gammel opgave 4. Hvad kan man få ud af PISA 5. Hvad har jeg lært af PISA 6. Opsamling FORMÅL FOR NATURFAG 2014 Naturvidenskabelig

Læs mere

Ændring til faget Natur/teknik Ændringen er gældende fra 1/8 2008 for årgang 2006 og tidligere for ordinær uddannelse i Jelling

Ændring til faget Natur/teknik Ændringen er gældende fra 1/8 2008 for årgang 2006 og tidligere for ordinær uddannelse i Jelling Præambel Natur/teknik har som fag sin kerne i brede naturfaglige og naturfagsdidaktiske spørgsmål/temaer, samt i bevidstheden om naturfaglig almendannelse. Centralt i faget står natur, livsbetingelser,

Læs mere

Pædagogisk ledelse af naturfagsundervisning Når skoleledelsen skal understøtte fællesfaglig naturfagsundervisning og den fælles prøve.

Pædagogisk ledelse af naturfagsundervisning Når skoleledelsen skal understøtte fællesfaglig naturfagsundervisning og den fælles prøve. Pædagogisk ledelse af naturfagsundervisning Når skoleledelsen skal understøtte fællesfaglig naturfagsundervisning og den fælles prøve. Skolemessen, Aarhus, torsdag d. 14 april 2016 Robinson, om pædagogisk

Læs mere

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne

Læs mere

Eleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv.

Eleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv. Mediefag C 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kulturel og kommunikativ sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang

Læs mere

Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse

Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse Lærer: khaled zaher Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med

Læs mere

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne med pilerensningsanlægget

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne med pilerensningsanlægget Indskoling (0.-3. klasse) Pilerensning 1) Overordnet formål At give børnene en opdragende erfaring, som sætter dem i stand til at argumentere for brugen af rensningsanlæg. At børnene bliver i stand til

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning

Prøver Evaluering Undervisning Prøver Evaluering Undervisning Biologi og geografi Maj-juni 2011 Indhold Indledning 2 Formålet med de digitale afgangsprøver i biologi og geografi 2 Biologi 2 Geografi 3 Opgavekonstruktion og parallelopgaver

Læs mere

Årsplan 2012/2013 for biologi i 7. klasse

Årsplan 2012/2013 for biologi i 7. klasse Årsplan 2012/2013 for biologi i 7. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med

Læs mere

Fælles Mål. Faghæfte 14. Geografi

Fælles Mål. Faghæfte 14. Geografi Fælles Mål Faghæfte 14 Geografi Fælles Mål Faghæfte 14 Geografi Publikationen indgår i Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie som nr. 22-2004 Grafisk tilrettelæggelse: Schwander Kommunikation 1. udgave, 1.

Læs mere

Kompetencemål for Fysik/kemi

Kompetencemål for Fysik/kemi Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres

Læs mere

Velkommen til regional workshop i Jylland i projekt

Velkommen til regional workshop i Jylland i projekt Velkommen til regional workshop i Jylland i projekt Program: 1. Frokost 2. Velkomst, deltagere og program 3. Smagsprøve på spillet "Grøn Industrisymbiose" 4. Workshop: UBU-fremme-strategier og skolernes

Læs mere

Udkast til mål og rammer for et nyt naturfag som forsøg på 7. -9. klassetrin

Udkast til mål og rammer for et nyt naturfag som forsøg på 7. -9. klassetrin Bilag B Udkast til mål og rammer for et nyt naturfag som forsøg på 7. -9. klassetrin Arbejdsgruppen Naturfag i Tiden forestiller sig et nyt fælles naturfag beskrevet med et målhieraki, som kort kan beskrives

Læs mere

Lille Vildmose Naturskole

Lille Vildmose Naturskole UNDERVISNINGEN PÅ LILLE VILDMOSE NATURSKOLE TAGER SIT AFSÆT I FÆLLES MÅL NATUR OG TEKNIK, MELLEMTRIN, 2009, FAGHÆFTE 13 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige

Læs mere

Naturvidenskab, niveau G

Naturvidenskab, niveau G Forsøgslæreplan 2017 Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det tilbyder et fagsprog, der gør det

Læs mere

Mediefag B. 1. Fagets rolle

Mediefag B. 1. Fagets rolle Mediefag B 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kommunikativ og kulturel sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang

Læs mere

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin Formål for faget fysik/kemi Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

MANGOEN. Et undervisningsforløb

MANGOEN. Et undervisningsforløb MANGOEN Et undervisningsforløb Udarbejdet af: Maria Wulff Christiansen, Anne Borg Jensen, Maria Buch Jensen og Mikkel Dresen. Hvorfor er emnet relevant? I Danmark har der gennem tiden været en tradition

Læs mere

Praktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15

Praktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15 Praktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15 Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Skoleleder: Niels Christophersen Praktikansvarlig: Leif Skovby Larsen Skolen som uddannelsessted Skolen

Læs mere

Gennem tre undervisningsfilm på hver 15 min åbnes der op for historien om bæredygtig vandhåndtering og infrastruktur.

Gennem tre undervisningsfilm på hver 15 min åbnes der op for historien om bæredygtig vandhåndtering og infrastruktur. Lærervejledning 0 Overblik Livets Vand er en visuel undervisningsportal, der med afsæt i vandknaphed retter fokus mod nye vandteknologier og ideer i forbindelse med bæredygtig vandhåndtering. Det overordnede

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Indhold Forord... side 2 Meritlæreruddannelsens formål og praktikken... side 2 Praktik i meritlæreruddannelsen, mål og CKF... side 2

Læs mere

Delmål og slutmål; synoptisk

Delmål og slutmål; synoptisk Nur/teknik På Humlebæk lille Skole undervises i nur/teknik på 0. 6. klassetrin; i Slusen under betegnelsen Forsøg & Eksperimenter, i Midten under det formelle navn. Udgangspunktet for undervisningens tilrettelæggelse,

Læs mere

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen Silkeborg den 10.11.2015 Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen Vejledende uddannelsestid: 12 uger 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål

Læs mere

ind i historien 3. k l a s s e

ind i historien 3. k l a s s e find ind i historien 3. k l a s s e»find Ind i Historien, 3.-5. klasse«udgør sammen med historiesystemet for de ældste klassetrin»ind i Historien Danmark og Verden, 6.-8. klasse«og»ind i Historien Danmark

Læs mere

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Af Linda Nørgaard Andersen, Skoletjenesten Arbejdermuseet Uanset hvilket linjefag

Læs mere

Årsplan 2015/16 Natur/Teknik 2.klasse

Årsplan 2015/16 Natur/Teknik 2.klasse Årsplan for Natur/Teknik 2.klasse 2015/16 I Natur/Teknik i 2.klasse tager vi udgangspunkt i fælles Mål samt hvad undervisningsministeriet har udpeget som værende formål med faget Natur/Teknik: Eleverne

Læs mere

Samfundsfag C. 1. Fagets rolle

Samfundsfag C. 1. Fagets rolle Samfundsfag C 1. Fagets rolle Samfundsfag handler om grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse af det moderne, globaliserede

Læs mere

Emne Mål Materiale Arbejdsgang/ Metode. Eleverne får en generel introduktion til faget geografi og materialerne, samt hvad der forventes af eleverne.

Emne Mål Materiale Arbejdsgang/ Metode. Eleverne får en generel introduktion til faget geografi og materialerne, samt hvad der forventes af eleverne. 1. Modul Uge 34-38 Intro til faget Danske landskaber 1. Istider 2. Istidslandskaber 3. Hedesletter og bakkeøer 4. Morænelandskaber 5. Tunneldale 6. Smeltevandsdale 7. Åse 8. Landskaber 9. Hvorfra kom isen?

Læs mere

Prøver evaluering undervisning

Prøver evaluering undervisning Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj juni 2011 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning 1 Indhold Indledning... 3 De formelle krav til

Læs mere

Dong: Studstrupværket. Tandergaard/ LRØ: biogasanlæg. Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse. og Erhverv. Uddannelse: Midtbyskolen.

Dong: Studstrupværket. Tandergaard/ LRØ: biogasanlæg. Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse. og Erhverv. Uddannelse: Midtbyskolen. Dong: Studstrupværket og Erhverv Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse Uddannelse: Midtbyskolen Skolegade 8700 Horsens midtbyskolen@horsens.dk VIA University College Chr. M. Østergaards Vej 4

Læs mere

Forord. Hvorfor et nyt materiale om tobak? Viden og forebyggelse. Hvem er vi, og hvad vil vi?

Forord. Hvorfor et nyt materiale om tobak? Viden og forebyggelse. Hvem er vi, og hvad vil vi? Forord Hvorfor et nyt materiale om tobak? Fra flere sider i undervisningsverdenen lyder det, at der er mangel på tidssvarende materialer om rygning og tobak. Alt for ofte må en lærer selv sammensætte sin

Læs mere

Tak til Danmarks Lærerforening for samarbejdet

Tak til Danmarks Lærerforening for samarbejdet Tak til Danmarks Lærerforening for samarbejdet Jakob Ragnvald Egstrand - Lærer på 9. år. Underviser i kristendomskundskab, samfundsfag og historie primært udskolingen Arbejdet som kommunal netværkskonsulent

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit.

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfagslinj en Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfag International Sundhed, Natur og Bevægelse Medier og Kommunikation Linjevalg skoleåret 2016/17 en ny måde at gå i skole på. I skoleåret

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Seks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på

Seks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på Seks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på Matematikfagteam på Filstedvejens Skole: Målet for matematikfagteamet er at udvikle matematikfaget på skolen at skabe et forum, hvor

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

den kommunale indsats

den kommunale indsats den kommunale indsats det NATioNAlE CENTER FoR undervisning i NATuR, TEkNik og SuNdHEd Dette er en kort præsentation af NTS-centerets strategi for indsatsen på det kommunale område. Den er tænkt som en

Læs mere

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til Grundforløbets 2. del SOSU

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til Grundforløbets 2. del SOSU Silkeborg den 05.11.2015 Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til Grundforløbets 2. del SOSU Vejledende uddannelsestid 12 uger 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål Formålet med faget er, at eleven

Læs mere

Lokalt kursus LEGO MindStorms robotter Dag 2

Lokalt kursus LEGO MindStorms robotter Dag 2 Lokalt kursus LEGO MindStorms robotter Dag 2 Mine mål er at: I oplever et unikt materiale med potentiale I får lyst til at bruge LEGO-robotter i skolen I får mod på at overvinde problemerne Program for

Læs mere

Til læreren. Energi og læring. Klog på energien begrib begreberne. Udskoling klasse

Til læreren. Energi og læring. Klog på energien begrib begreberne. Udskoling klasse Til læreren Energi og læring Klog på energien begrib begreberne Udskoling 7. 9. klasse Til læreren Velkommen til Energi og læring - Energitraileren I Energitraileren har vi samlet forskellige materialer,

Læs mere

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18

Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18 Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18 Formålet med faget: Eleverne skal i faget biologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan biologi og biologisk forskning i samspil med de

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

UVMs Læseplan for faget Natur og Teknik

UVMs Læseplan for faget Natur og Teknik UVMs Læseplan for faget Natur og Teknik Natur/teknik på 1.-6. klassetrin er første led i skolens samlede naturfagsundervisning. De kundskaber og færdigheder, eleverne opnår gennem natur/teknik, er en del

Læs mere

Oversigt trin 2 alle hovedområder

Oversigt trin 2 alle hovedområder Oversigt trin 2 alle hovedområder It- og mediestøttede læreprocesser...2 Informationsindsamling...3 Produktion og analyse...5 Kommunikation...6 Computere og netværk...7 1 It- og mediestøttede læreprocesser

Læs mere

Årsplan 2012/ c - GEOGRAFI. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan 2012/ c - GEOGRAFI. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Årsplan 2012/2013 9. c - GEOGRAFI FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden omvigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger

Læs mere

Kompetencemål for Geografi

Kompetencemål for Geografi Kompetencemål for Geografi Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers

Læs mere

Praktikhåndbog 2.års praktik Pædagoguddannelsen Slagelse UCSJ

Praktikhåndbog 2.års praktik Pædagoguddannelsen Slagelse UCSJ Indhold Praktikdokument 2. års praktik... 2 Praktikdokumentet er opbygget på følgende måde:... 3 Praktikopgaver:... 3 Studiedage:... 4 Læringsmål ( 15 i uddannelsesbkg.nr 220 af 13/03/2007 )... 5 Foreløbige

Læs mere

Naturvidenskab, niveau G

Naturvidenskab, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Naturvidenskab G-FED Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det

Læs mere

Reklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz

Reklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz 1/5 Reklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz Niveau 5. - 6.klasse Varighed 14-16 lektioner Faglige mål Målet med forløbet er at øge elevernes kritiske læsekompetencer omkring fiktive tekster, her i form af

Læs mere

Kompetencemål for Geografi

Kompetencemål for Geografi Kompetencemål for Geografi Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1 Faglige delmål for matematik i 1. og 2. klasse. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne efter 2. klasse har tilegnet sig kundskaber og færdigheder,

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702.

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702. Afdelingen for videregående uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale

Læs mere

Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Eleven kan designe enkle modeller

Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Eleven kan designe enkle modeller Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Undersøgelse udføre enkle på baggrund af egne og andres spørgsmål enkle på baggrund af egne forventninger designe

Læs mere

Naturfag. Evaluering, orientering og vejledning

Naturfag. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Naturfag 2010 Evaluering, orientering og vejledning Udarbejdet på grundlag af censorers faglige feedback ved prøverne Institut for Læring Den afsluttende evaluering i fagene

Læs mere

Undervisningsplan for fysik/kemi, 10.C 2015/16

Undervisningsplan for fysik/kemi, 10.C 2015/16 Undervisningsplan for fysik/kemi, 10.C 2015/16 Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

Energi nok til alle, 7.-9.kl.

Energi nok til alle, 7.-9.kl. Energi nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Demografi og erhverv Eleverne kan begrunde, at Verdens 1. Eleven argumenterer for, at verdens Eleven kan analysere

Læs mere

Biologi C Fagets rolle 2 Fagets formål 3 Læringsmål og indhold 3.1 Læringsmål

Biologi C Fagets rolle 2 Fagets formål 3 Læringsmål og indhold 3.1 Læringsmål Biologi C - 2018 1 Fagets rolle Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet

Læs mere

6. Samf A, Mat A, Naturgeografi B,

6. Samf A, Mat A, Naturgeografi B, Studieretningsbeskrivelse for 6. Samf A, Mat A, Naturgeografi B, I studieretningerne sætter de tre fag præg på undervisningen i klassens øvrige fag. Det sker gennem et samarbejde mellem to eller flere

Læs mere

Kompetencebevis og forløbsplan

Kompetencebevis og forløbsplan Kompetencebevis og forløbsplan En af intentionerne med kompetencebevisloven er, at kompetencebeviset skal skærpe forløbsplanarbejdet og derigennem styrke hele skoleforløbet. Således fremgår det af loven,

Læs mere

Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007

Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 1 Retningslinjer for undervisningen i fysik/kemi: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget fysik/kemi, udgør folkeskolens

Læs mere

DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER. Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer

DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER. Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer Udvalget består

Læs mere

Implementeringsplan til frikommuneforsøg

Implementeringsplan til frikommuneforsøg Implementeringsplan til frikommuneforsøg Implementeringsplan Titel på forsøg: Årgangsorganisering, holddeling og kontaktlærerordning Forsøgsansvarlig: Anne Poulsen Forsøgschef Finn Drabe Påbegyndt: 01-08-2012

Læs mere

Vejledning til prøven i idræt

Vejledning til prøven i idræt Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 18 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor November 2015 Side 2 af 18 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet

Læs mere

METODESAMLING TIL ELEVER

METODESAMLING TIL ELEVER METODESAMLING TIL ELEVER I dette materiale kan I finde forskellige metoder til at arbejde med kreativitet og innovation i forbindelse med den obligatoriske projektopgave. Metoderne kan hjælpe jer til:

Læs mere

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge og udvikler

Læs mere

Vejledning til individuelle undervisningsplaner

Vejledning til individuelle undervisningsplaner Vejledning til individuelle undervisningsplaner Den individuelle undervisningsplans baggrund Den individuelle undervisningsplan tager sit juridiske udgangspunkt i folkeskoleloven og dens ultimative krav

Læs mere

Kompetencemål for Biologi

Kompetencemål for Biologi Kompetencemål for Biologi Biologi omhandler levende organismer og deres omgivende miljø, naturfaglige arbejdsmåder, tankegange og viden om miljø, evolution, sundhed, den praktiske anvendelse af biologi,

Læs mere

Oversigt trin 3 alle hovedområder

Oversigt trin 3 alle hovedområder Oversigt trin 3 alle hovedområder It- og mediestøttede læreprocesser...2 Informationsindsamling...3 Produktion og analyse...4 Kommunikation...5 Computere og netværk...6 It- og mediestøttede læreprocesser

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for Fag, Teknologi B semester 1-2 2012-2014. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Undervisningsbeskrivelse for Fag, Teknologi B semester 1-2 2012-2014. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse for Fag, Teknologi B semester 1-2 2012-2014 Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Teknisk

Læs mere

Naturfag Biologi Naturgeografi Fysik/kemi

Naturfag Biologi Naturgeografi Fysik/kemi Naturfag Biologi Naturgeografi Fysik/kemi Den afsluttende evaluering Fokuspunkter Fagenes faglighed og arbejdsmetoder Elevernes udbytte af undervisningen, med udgangspunkt i de afsluttende prøver Hvorfor

Læs mere

Geografi 8. klasse årsplan 2018/2019

Geografi 8. klasse årsplan 2018/2019 Årsplan 2018/2019 for geografi i 8. klasse på Iqra Privatskole Fagformål for faget geografi (Fra Fælles Mål) Eleverne skal i faget geografi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan

Læs mere

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF Skolen skal sikre kvalitet i undervisningen på et overordnet niveau, hvilket er beskrevet i Bekendtgørelse om kvalitetssikring og resultatudvikling med dennes

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved

Læs mere