Projektet er forankret i den danske folkekirke. Projektets formål, vision og aktiviteter tager udgangspunkt heri.

Transkript

1 Vedtægt for projekt Folkekirkens Tværkulturelle Center i Ribe Stift Indhold 1. Navn 2. Forankring og hjemsted 3. Formål, vision og værdier 4. Tidsramme, mål, succeskriterier og evaluering 5. Styregruppe 6. Årsmøde 7. Projektregnskab 8. Budgetproces 9. Rapportering 10. Afvikling Bilag 1: Projektbeskrivelse Bilag 2: Forslag til ansættelser og budget Bilag 3: Esbjerg Kommune: Kortlægning af integrationsområdet. Befolkning, uddannelse, arbejdsmarkedstilknytning, socioøkonomisk status og bosætning. 1. Navn Projektets navn er Folkekirkens Tværkulturelle Center i Ribe Stift. 2. Forankring og hjemsted Projektet er forankret i den danske folkekirke. Projektets formål, vision og aktiviteter tager udgangspunkt heri. Initiativet til projektet er taget af Stiftsudvalget for Mission og Religionsmøde i Ribe Stift og projektets formål ( 3) er tiltænkt hele stiftet. Projektets økonomi administreres formelt som en projektkonto under Kvaglund Menighedsråd. Der nedsættes en projektstyregruppe ( 5), der har ansvar for - og dispositionsret over kontoen. 3. Formål: vision, mission og værdier Centerets vision (hvad vi vil være): Vi vil være kirkens udstrakte hånd til de etniske minoriteter i Ribe Stift blandt kvinder, mænd, børn, unge og studerende, på tværs af nationale og religiøse forskelle. 1

2 Centerets mission (hvad vi vil gøre): Vi vil opbygge netværk og sociale relationer, fremme folkelig og kirkelig integration og opbygge den enkeltes selvværd gennem medinddragelse i aktiviteter og kulturel udveksling. Vi vil gennem centeret gøre den kristne gudsforståelse kendt, og ønsker gennem dialogorienteret arbejde at være kulturtolk i de internationale miljøer i Ribe Stift. Centerets værdier (hvad vi tror på): - Det personlige møde mellem mennesker og medinddragelse i både planlægning og afvikling af aktiviteter er vejen til gensidig forståelse og fællesskab. - Kirkens engagement udfoldes bedst i en skelnen mellem det diakonale og det missionale arbejde. Vi vælger bevidst at gå på to ben, idet vi ønsker at skabe både neutrale rum, hvor alle uanset etnisk, religiøs eller kulturel baggrund inviteres ind og kan være med til at sætte dagsordenen, og kirkelige rum, hvor kirkens forkyndelse står centralt. For at skabe størst mulig tillid, skal ingen være i tvivl om, hvornår man bevæger sig ind i hvilket af de to typer rum. - Et tværkulturelt center kan være et kulturelt og religiøst område, hvor forskellige værdier og religioner behandles ligeværdigt. - Det internationale arbejde lykkes bedst med væsentlig involvering af frivillige. - Opbygning af et bredt netværk med organisationer og enkeltpersoner vil være afgørende for centerets succes. 4. Tidsramme, mål, succeskriterier og evaluering Projektet løber over tre år startende fra 1. januar 2012 og til 31. december Der opstilles følgende overordnede mål for projektet. Nærmere beskrivelser af målene samt flere mulige satsningsområder kan findes i projektbeskrivelsen (Bilag 1). a. Kvaglund Kirkes projekt kvinder møder kvinder integreres på sigt i projektet. b. Tilbud til mænd som pendant til projekt kvinder møder kvinder oprettes. c. Initiativer overfor Esbjergs godt 1000 internationale studerende, herunder internationale gudstjenester. d. Tilbud til børn med anden etnisk baggrund end dansk. Herunder religionspædagogiske initiativer (fx børneklub) målrettet burmesiske børn. e. Etablering af videnscenter og idébank for præster og menighedsråd i hele Ribe Stift vedr. kirkens møde med udlændinge. I efteråret 2014 foretages en grundig evaluering af projektet med henblik på en vurdering af om det har levet op til formål, visioner og mål, som de er beskrevet i 3 og 4. I den forbindelse indgår også en vurdering af om der er grundlag og interesse for en eventuel forlængelse af projektet. 2

3 Der vedtages desuden årlige delmål, som vil blive evalueret på årsmødet ( 5). På årsmødet vedtages også næste års delmål. Styregruppen ( 6) har ansvar for at de af årsmødet vedtagne mål føres ud i livet. 5. Styregruppe Der nedsættes en styregruppe, der har ansvar for projektet, dvs. økonomi, ansættelsesforhold samt iagttagelse af mål og delmål. Styregruppen er i praksis ansættende myndighed for ikke-gejstlige ansættelser. Styregruppen indstiller ansættelser og evt. afskedigelser til menighedsrådet i Kvaglund Sogn og dette menighedsråd fungerer som den formelt ansættende og afskedigende myndighed. Styregruppen administrerer projektets konto under Kvaglund menighedsråd. Styregruppen består af følgende faste medlemmer: - provsten i Skads Provsti (pt. Kræn Christensen) - stiftspræsten for religionsmøde i Esbjerg (pt. Poul Erik Kammersgaard) - et medlem udpeget af Stiftsudvalg for Mission og Religionsmøde i Ribe Stift - et medlem udpeget af det administrerende menighedsråd (pt. Kvaglund Kirkes menighedsråd) - et medlem valgt på årsmødet, jf 6 Styregruppens faste medlemmer kan supplere styregruppen med op til 3 medlemmer, som vælges ud fra kvalifikationer som anses for gavnlige og fremmende for projektet. Projektets ansatte deltager normalt i styregruppens møder. Styregruppen konstituerer sig med formand, næstformand og kasserer. Styregruppen fastsætter selv sin forretningsorden. 6. Årsmøde Der indbydes til et årsmøde en gang årligt i maj måned. Indbydelsen sendes med mindst 2 måneders varsel til alle menighedsråd i Ribe Stift. Alle interesserede medlemmer af Folkekirken, bosiddende i Ribe Stift er berettiget til at deltage. Indbydelsen til årsmøde skal indeholde en dagsorden, der som minimum skal indeholde følgende punkter: 3

4 1. Valg af dirigent og referent 2. Aflæggelse af Styregruppens beretning for foregående år 3. Forelæggelse af projektregnskab for foregående år 4. Valg af medlem til Styregruppen 5. Eventuelt Ved valg under punkt 4 har alle fremmødte stemmeret. 7. Projektregnskab Styregruppen aflægger et årligt projektregnskab, senest ved udløbet af april måned. Projektregnskabet fremsendes umiddelbart efter til Stiftsudvalget for Mission og Religionsmøde i Ribe Stift. Projektet indgår som en integreret del af bogføringen for Kvaglund Kirke. Projektregnskabet revideres ikke særskilt, men revideres alene som en del af revisionen af regnskabet for Kvaglund Kirke. 8. Budgetproces Budgetprocessen gennemføres som en integreret del af budgetproceduren for Kvaglund Kirke. 9. Rapportering Styregruppen aflægger beretning på årsmødet ( 6). Referat fra årsmødet fremsendes til Stiftsudvalget for Mission og Religionsmøde i Ribe Stift. Der udarbejdes halvårlige opfølgningsrapporter, som sendes til Stiftsudvalget for Mission og Religionsmøde i Ribe Stift, samt til alle menighedsråd i Ribe Stift. Al rapportering og kommunikation tilsigtes, af administrative hensyn, gennemført via mail. Sogne modtager indbydelser, rapportering og lignende ud fra mailinglister modtaget fra Ribe Stift. 10. Afvikling Projektet afsluttes pr. 31. december Et evt. overskud eller underskud går til / dækkes af Stiftsudvalg for Mission og Religionsmøde med mindre det bliver besluttet at fortsætte med et nyt tilsvarende projekt. 4

5 Ønsker Styregruppen projektet afviklet før 31. december 2014, kan dette gøres efter indstilling til Stiftsudvalg for Mission og Religionsmøde. Ønsker Kvaglund Menighedsråd ikke længere at administrere projektet skal Styregruppen straks tage initiativ til at finde en alternativ administrativ løsning for projektet. 5

6 Bilag 1: Projektbeskrivelse Baggrund for projektet Antallet af udlændinge (indvandrere og efterkommere) er stigende i Esbjerg kommune. I steg antallet på et år med personer til i alt ud af en samlet befolkning på ca Det stigende antal indvandrere giver anledning til overvejelser om, hvorvidt folkekirken kan være mere til stede blandt disse både blandt de kristne, og de, som tilhører en anden religion. Frikirkerne i Esbjerg har en lang række gode tilbud og kirkelige aktiviteter, der på forskellige måder henvender sig til personer med en international eller tværkulturel baggrund. Den katolske Kirkes menighed inkluderer foruden et pænt antal polakker, vietnamesere og irakere også mindre grupper af andre udlændinge. Flersprogetheden afspejles på flere måder i gudstjenesten. I Pinsekirken er der danske gudstjenester med tolkning samt internationale gudstjenester og spiseaftener, og her samles to forskellige burmesiske menigheder skiftevis hver anden søndag. I folkekirkeligt regi er der brug for en målrettet og koordineret indsats i Esbjerg kommune (Skads Provsti). Indtil videre har det først og fremmest været Jerne sogn og Kvaglund sogn, der på grund af sognenes demografi har haft baggrund for at satse på internationalt arbejde. Jerne sogn har nogle gange indbudt til internationale spiseaftener. Kvaglund kirke har frivillige, der oversætter fra dansk til engelsk til Jens Fischer-Nielsens gudstjenester. Kvaglund kirke udlåner desuden lokaler til en burmesisk migrantmenighed. Derudover er der af Kvaglund menighedsråd i november 2008 og tre år frem etableret en halvtids projektstilling under titlen Kvinder møder kvinder. I forbindelse med dette projekt er der oprettet et mødested, hvor kvinder fra 22 nationaliteter ugentligt mødes og ud fra deres egne ønsker tager emner op om sund mad, kreative dage, besøg udefra, sundhed, danske love og regler, kvindefester, ture, etnisk mad/dansk mad. En international børneklub er udsprunget af kvindesamlingerne, hvortil Esbjerg Kommune har bevilget kr. til aflønning af en frivilligkoordinator i Børneklubben. Udviklings- og satsningsområder I forbindelse med det kirkelige internationale arbejde i sogne i Esbjerg er der for nærværende identificeret følgende udviklings/satsningsområder: 1. Et arbejde blandt mænd som pendant til kvinder møder kvinder. Der har været en række forespørgsler fra deltagerne i Kvinder møder kvinder og deres mænd, der efterspørger et sådant tiltag. Mange mænd fra flygtninge- og indvandrermiljøerne lever et ensomt liv med arbejdsløshed og et stort socialt underskud. 2. Arbejde blandt studerende. Der er i øjeblikket godt 1000 internationale studerende i Esbjerg og ifølge pressen er tallet stigende. Pinsekirken tager imod mange af de kristne. Men mange flere vil have gavn af at blive integreret i et kirkeligt fællesskab. Ikke mindst er der mange kristne kinesiske studerende. Et folkekirkeligt tilbud til de studerende kunne ud over gudstjenestemuligheder være 6

7 tilbud om danskundervisning via samtale, undervisning om kultur og samfund, virksomheds- og museumsbesøg samt skovture arrangeret af frivilliggrupper. 3. Omsorg for kristne burmeseres børn. Det kan i disse år se ud som om burmeserne danner et parallelsamfund kirkeligt såvel som socialt. For at sikre dialog med denne store gruppering ville en indsats med et dansk kirkeligt pædagogisk arbejde blandt burmesiske børn være relevant. Der er konkret brug for uddannelse af børneledere blandt burmeserne. På lignende måder kan andre grupper identificeres og søges hjulpet med tilsvarende initiativer. 4. Arbejde blandt unge på gadehjørnet. Unge med såvel kristen som anden religiøs baggrund ville kunne have gavn af, at kirken i samarbejde med byens øvrige udbydere tilbød aktiviteter og undervisning for denne målgruppe. 5. Internationale gudstjenester. 6. Videncenter for Folkekirker i hele Ribe Stift omkring mødet med udlændinge i Danmark på det praktiske plan. For at videreudvikle det folkekirkelige internationale arbejde, ønskes et internationalt center oprettet. Centerets arbejde skal henvende sig primært til Esbjergs borgere af anden etnisk oprindelse end dansk, men på en sådan måde, at det klart fremgår at almindelige danske borgere ønskes involveret. Størst koncentration af indvandrere findes i Jerne, Grundtvig og Kvaglund sogne. Der er mulighed for, at centeret udgiftsfrit vil kunne have til huse i Kirkeladen, som er menighedslokaler bag Kvaglund Kirke. Lokalerne er ikke sammenbygget med selve kirken. Centeret kunne oprettes efter en model lignende Mødestedet på Vesterbro, Folkekirkens tværkulturelle samarbejde i Odense eller Kolding International Congregation. Modellerne er alle bygget op som provsti- eller sognesamarbejde støttet op af provst og/eller biskop. Desuden er der ved Mødestedet på Vesterbro tilknyttet et ydremissionsselskab (Danmission), der støtter med økonomi og ekspertise. Ønske til stillinger og stillingsbeskrivelser Det vurderes, at der er rigeligt arbejde til to fuldtidsstillinger. Oplagt kunne det være en mand og en kvinde, der ansattes af det internationale center og arbejder herudfra. For at forebygge muligheden for kulturelt baserede misforståelser, kunne det tilsigtes, at der bliver ansat et ægtepar (Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde i Odense har positiv erfaring herfor). Kvalifikationer /kompetencer, der ønskes forståelse og respekt for kulturel og religiøs forskellighed. evner til at skabe relationer og netværk evner til at opbygge og motivere teams af frivillige villighed til skæve arbejdstider erfaring med kirkeligt arbejde blandt mennesker af anden religiøs og kulturel baggrund. 7

8 Statistisk baggrund for projektet I Kvaglund Sogn boede der i indvandrere og efterkommere heraf ud af en befolkning på personer (2010). Folkekirkemedlemmer i alt (2010). På Stengårdsvej (en del af Jerne sogn i Esbjerg) boede der i indvandrere og efterkommere heraf, ud af 1888 indbyggere. I medierne er der omtalt en andel på 62 %. I Jerne sogn bor der ialt personer. Folkekirkemedlemmer i alt (2010) I Østerbyen i Esbjerg (Grundtvigs Sogn) boede der 434 indvandrere og efterkommere heraf i Indbyggertallet i Grundtvigs Sogn er i personer og heraf Folkekirkemedlemmer På Fanø boede der i indvandrere og efterkommere heraf. I Ny Esbjerg kommune boede der i indvandrere og efterkommere heraf ud af en befolkning på godt personer. I 2009 var dette tal steget til ud af ca. den samme befolkning. 8

9 Bilag 2: Forslag til ansættelser og budget Jf. projektbeskrivelsen (bilag 1) ønskes der to personer ansat som lønnet personale til projektet. Det foreslås, at der ansættes en overenskomstansat sognepræst samt en lægperson. Det daglige ledelsesansvar overfor lægpersonen ligger i udgangspunktet hos styregruppen. Ledelsesansvar overfor frivillige placeres, hvor det findes naturligt ift. de frivilliges konkrete opgaver samt de ansattes ledelseskompetencer. Kvaglund menighedsråd dækker udgifter til lokaler samt kontorhold for projektets ansatte. Økonomien til lønninger: Præsten aflønnes via præstebevillingen. stillingen sammensættes fx med 75% som leder af projektet, 25% bistandsforpligtigelse i relevant sogn. ansættelse efter gældende procedure. Lægpersonen Fuldtidsstilling svarende til fx kr ,- årligt i 4 år = kr ,- Finansiering - Stiftsrådet ansøges om kr årligt i 4 år = Der søges fondsmidler på kr ,- - Der ansøges om midler i Esbjerg Kommune og / eller integrationsministeriet: kr ,- årligt i 4 år = kr Stillingen opslås efter procedure skitseret i projektvedtægten. Stillingen kan opdeles i flere deltidsstillinger. 9

10 Bilag 3 (vedhæftet): Kortlægning af integrationsområdet. Esbjerg Kommune. Befolkning, uddannelse, arbejdsmarkedstilknytning, socioøkonomisk status og bosætning. 10