Kolofon. Rapport om Uddannelsespuljen 2008 Støtte til uddannelse, kurser mv. for frivillige inden for det sociale område

Transkript

1

2 Kolofon Rapport om Uddannelsespuljen 2008 Støtte til uddannelse, kurser mv. for frivillige inden for det sociale område Udgiver Center for frivilligt socialt arbejde www. frivillighed.dk Redaktion Tekst støtteform A: Hans Ole Jönsson, Tilskudskontoret, Sikringsstyrelsen Birgitte Nielsen, Center for frivilligt socialt arbejde Tekst støtteform B: Birgitte Nielsen, Center for frivilligt socialt arbejde Lea Holst Spenceley, Center For Frivilligt Socialt Arbejde Tekst støtteform C: Lea Holst Spenceley, Center for frivilligt socialt arbejde Maj 2009

3 Indholdsfortegnelse 1.0 STØTTEFORM A ORGANISATIONSTYPE MÅLGRUPPE AKTIVITETER ARBEJDSFORMER UNDERVISNING TILFREDSHED ØKONOMI STØTTEFORM B OVERORDNEDE BETRAGTNINGER UDMELDING OG VISITERING EFTERSPØRGSEL EFTER KURSERNE AFBUD, GEBYRER M.V DELTAGERNES TILHØRSFORHOLD DELTAGERNES FUNKTION I ORGANISATIONERNE KØN OG ALDERSFORDELING KURSISTERNES UDBYTTE AF KURSERNE UDDYBENDE KOMMENTARER STØTTEFORM C OVERORDNEDE BETRAGTNINGER UDDANNELSESPLANLÆGNING EVALUERING OG DOKUMENTATION UDVIKLINGSARBEJDE MED INDIKATORER

4 1.0 Støtteform A Formålet med Uddannelsespuljen i år er at kvalificere frivillige i det brugerrettede arbejde og styrke de støttefunktioner, der understøtter dette arbejde. Dette er en indholdsmæssig skærpelse i forhold til tidligere år, hvor også organisatoriske og driftsmæssige temaer uden direkte tilknytning til det brugerrettede arbejde var i fokus. Støtteform A er et tilbud til frivillige sociale foreninger, hvor de kan søge om puljemidler til gennemførelse af egne kursusaktiviteter, der ligger inden for puljens formål. Samlet er der til formål A bevilget 4,5 mio. kr. i 2008 mod 6,9 mio. kr. i Forskellen skyldes en ændret fordeling mellem formål A, B og C i puljen, hvor formål A og B budgetteres hver med 4.2 mio. kr. Der er modtaget 21 flere ansøgninger for 2008 i forhold til Bevillingsbeløbene i 2008 var mellem kr. og kr. De enkelte tilskud kan ses på Fordelingen af tilskud på organisationstyper og målgrupper ses af tabellerne nedenfor. 1.1 Organisationstype Tabel 1: Fordeling på organisationer Organisation Ansøgt 2008 (kr.) Tilskud 2008 (kr.) pct af tilskud Antal ansøgn. Antal tilskud Landsorganisation Lokalorganisation Lokalafdeling Frivilligcentral, selvhjælpsgr. o. lign Total N

5 Tabel 1 viser fordelingen af ansøgninger og bevilliger i forhold til organisationstyperne: landsorganisation, lokalorganisation, lokalafdeling samt frivilligcentral, selvhjælpsgrupper o.l. 1.2 Målgruppe Tabel 2: Fordeling på målgrupper Målgruppe Ansøgt 2008 (kr.) Tilskud 2008 (kr.) pct af tilskud Antal ansøgn. Antal tilskud Børn, unge og familier Etniske minoriteter Humanitært og kirkeligt socialt arbejde Misbrug Oplysnings- og rådgivningsorganisation Pensionister/ældre Sygdom og handicaps Andet - på tværs af foreninger Total N Tabel 2 viser fordelingen af ansøgninger og bevillinger i forhold til målgrupperne: børn, unge og familier, etniske minoriteter, humanitært og kirkeligt socialt arbejde, misbrug, oplysnings og rådgivningsorganisation, pensionister/ældre samt sygdom og handicap. 5

6 1.3 Aktiviteter Følgende tabeller for aktiviteter, arbejdsformer, undervisning, tilfredshed og økonomi er baseret på returnerede skemaer til erfaringsopsamling fra 63 % af tilskudsmodtagerne. Grundet en indholdsmæssig ændring af evalueringsskemaerne fra 2007 til 2008, vil der være tabeller som er udgået i forhold til evalueringen i Dette bevirker, at det komparative element i evalueringen i visse afsnit går tabt. Til gengæld vil der samtidig blive tilført ny viden til evalueringen, da skemaerne er udvidet til blandt andet også at omhandle undervisningsforhold og tilfredshed. Hvor det er muligt, vil der fortsat blive sammenlignet med resultater fra evalueringen i Disse tal er angivet med en parentes. Udgangspunkt for besvarelse af skemaerne I evalueringsskemaerne bliver respondenterne spurgt, hvilket udgangspunkt vedkommende har for at udfylde de skemaer, som dette kapitel af evalueringen tager udgangspunkt i: Tabel 3: Udgangspunkt for besvarelse af spørgeskema Udgangspunkt for besvarelse Procent Egne observationer 90,6 Mundtlige deltagerevalueringer 75,3 Skriftlige deltagerevalueringer 32,9 Opsamling på efterfølgende møde 36,5 Afrapportering fra underviser(e) 22,4 Andet 4,7 Note: tabellen kan give mere end 100 da respondenterne har sat kryds flere steder Det fremgår af tabel 3, at respondenterne primært har udfyldt spørgeskemaerne på baggrund af deres egne observationer, mundtlige deltagerevalueringer samt opsamling på et efterfølgende møde. Deltagere Tabel 4 viser fordelingen af kvinder og mænd i forhold til det samlede antal deltagere i kursusaktiviteterne. Den procentvise fordeling af kvinder og mænd var stort set uændret i forhold til 2007 og kvinder udgjorde størstedelen af deltagerne. Antallet af deltagere i 2008 er faldet i forhold til antallet af deltagere i Da det samlede beløb til uddeling i Uddannelsespuljens støtteform A er reduceret, kan dette antages at være en forklaring på det faldende deltagerantal. 6

7 Tabel 4: Kønsfordeling Køn Antal % - fordeling Kvinder 1523 (2579) 74,1 (78,8) Mænd 533 (692) 25,9 (21,2) I alt 2056 (3271) 100 Varighed I 2008 blev cirka 62 % af aktiviteterne afviklet på 1 dag eller under en dag, mens 33 % blev afviklet på over en dag eller i moduler, der blev afholdt over flere gange. Cirka 5 % af respondenterne angiver andet i spørgeskemaerne. Dette dækker bl.a. over aktiviteter, som er afviklet på en aften. Planlægning I evalueringsskemaerne spørges til om kurserne er udviklet og gennemført sammen med andre frivillige sociale organisationer. Hertil svarer 10,5 % ja og 89,5 % nej. Det fremgår således, at langt de fleste kurser er udviklet og gennemført uden samarbejde med andre frivillige sociale organisationer. 1.4 Arbejdsformer Tabel 5 viser fordelingen af forskellige arbejdsformer i kursusaktiviteterne. De mest anvendte arbejdsformer i 2008 udgjorde foredrag/oplæg, debat og gruppearbejde, hvilket ligeledes gjorde sig gældende i De øvrige arbejdsformer: caseanalyse, rollespil, workshop og video indgik i mindre omfang i kurserne. Dog fremgår det af tabel 5, at der i 2008 skete en stigning i brugen af særligt caseanalyser og rollespil. Andet omfatter eksempelvis sang, fysisk bevægelse og struktureret erfaringsudveksling. Tabel 5: Arbejdsformer Foredrag / Gruppe- Workshop Video Caseanalyser Rollespil Debat Andet oplæg Arbejde % % % % % % % % 100,0 60,0 17,6 8,2 38,8 45,9 80,0 8,2 (97,5) (65,0) (13,8) (13,8) (26,8) (25,2) (86,2) (19,5) 7

8 1.5 Undervisning I evalueringsskemaerne spørges til underviserens grundlag for at undervise på kurser, herunder om vedkommende er en intern eller ekstern underviser: Tabel 6: Undervisning med 1 underviser Underviser Antal %- fordeling Intern underviser frivillig med støttefunktion 1 1,2 Intern underviser ansat med støttefunktion 5 5,9 Ekstern underviser fra en anden frivillig social organisation 7 8,2 Ekstern underviser som ikke kommer fra en frivillig social organisation 72 84,7 Andet 0 0 I alt Tabel 6 viser fordelingen af undervisere. Hovedparten af undervisningen blev varetaget af eksterne undervisere. Flere af kurserne blev afholdt med to undervisere. Tabel 7 viser fordelingen af kursernes 2. underviser: Tabel 7: Undervisning med 2 undervisere Underviser 2 Antal %- fordeling Intern underviser frivillig med støttefunktion 1 2,9 Intern underviser ansat med støttefunktion 10 29,4 Ekstern underviser fra en anden frivillig social organisation 2 5,9 Ekstern underviser som ikke kommer fra en frivillig social organisation 20 58,8 Andet 1 2,9 I alt Samlet set fremgår det af tabel 6 og 7 at på både kurser, som havde en underviser, og kurser som havde to undervisere, var langt de fleste kurser undervist af en ekstern underviser, som ikke kommer fra en frivillig social organisation. Dog er flere af kursernes 2. underviser intern. 8

9 1.6 Tilfredshed Målsætningen I evalueringsskemaerne bliver respondenten spurgt i hvor høj grad, det vurderes, at målsætningerne blev indfriet. Det fremgår af tabel 8, at 97,6 % vurderer, at målsætningen for kurserne blev indfriet i meget høj grad eller i høj grad. Tabel 8: Indfrielse af målsætningerne Indfrielse Procent I meget høj grad 60,7 I høj grad 36,9 I mindre grad 2,4 I ringe grad 0,0 I alt 100 Ny faglig viden I evalueringsskemaerne bliver respondenterne spurgt i hvor høj grad, det vurderes, at kurset har bidraget med helt ny faglig viden til deltagerne. Det fremgår af tabel 9 at 89,3 % vurderer, at kurset har bidraget med helt ny faglig viden til deltagerne i meget høj grad eller i høj grad. Tabel 9: Helt ny faglig viden Helt ny faglig viden Procent I meget høj grad 34,5 I høj grad 54,8 I mindre grad 10,7 I ringe grad 0,0 I alt 100 Videreudvikling af viden I evalueringsskemaerne bliver respondenterne spurgt i hvor høj grad, det vurderes, at kurset har bidraget til at videreudvikle den viden, som deltagerne på forhånd besad i forhold til det brugerrettede sociale arbejde. Det fremgår af tabel 10, at 92,6 % vurderer, at kurset har bidraget til at videreudvikle den viden, som deltagerne på forhånd besad i meget høj grad eller i høj grad. 9

10 Tabel 10: Videreudvikling af viden Videreudvikling af viden Procent I meget høj grad 43,2 I høj grad 49,4 I mindre grad 7,4 I ringe grad 0,0 I alt 100 Videreudvikling af praktiske færdigheder I evalueringsskemaerne bliver respondenterne spurgt i hvor høj grad, det vurderes, at kurset har bidraget til at videreudvikle de praktiske færdigheder, som deltagerne på forhånd besad i forhold til det brugerrettede sociale arbejde. Det fremgår af tabel 11, at 82,9 % vurderer, at kurset i meget høj grad eller i høj grad har bidraget til at videreudvikle de praktiske færdigheder. Tabel 11: Videreudvikling af praktiske færdigheder Videreudvikling af praktiske Procent færdigheder I meget høj grad 39,0 I høj grad 43,9 I mindre grad 15,9 I ringe grad 1,2 I alt 100 Inddragelse af eksempler I evalueringsskemaerne bliver respondenterne spurgt i hvor høj grad, det vurderes, at der blev inddraget eksempler fra det frivillige sociale arbejde i undervisningen. Det fremgår af tabel 12, at 76,8 % vurderer, at der i meget høj grad eller i høj grad blev inddraget eksempler fra det frivillige sociale arbejde. Tabel 12: Inddragelse af eksempler fra det frivillige sociale arbejde Inddragelse af eksempler Procent I meget høj grad 42,7 I høj grad 34,1 I mindre grad 20,7 I ringe grad 2,5 I alt

11 Deling af viden og erfaring I evalueringsskemaerne bliver respondenterne spurgt i hvor høj grad, det vurderes, at underviseren havde planlagt dagen således, at der var mulighed for deling af viden og erfaringer mellem deltagerne. Det fremgår af tabel 13 at 86,8 % vurderer, at underviseren i meget høj grad eller i høj grad havde planlagt dagen således, at der var mulighed for deling af viden og erfaring. Tabel 13: Deling af viden og erfaring Deling af viden og erfaring Procent I meget høj grad 47,0 I høj grad 39,8 I mindre grad 10,8 I ringe grad 2,4 I alt 100 Viden om konkret emne I evalueringsskemaerne bliver respondenterne spurgt i hvor høj grad, det vurderes, at deltagerne har fået en viden om et bestemt emne på kurset, som de kan bruge i det brugerrettede sociale arbejde. Det fremgår af tabel 14, at 91,4 % vurderer, at deltagerne i meget høj grad eller i høj grad har fået en viden om et bestemt emne på kurset, som de kan bruge i det brugerrettede sociale arbejde. Tabel 14: Viden om et bestemt emne Viden om et bestemt emne Procent I meget høj grad 45,7 I høj grad 45,7 I mindre grad 8,6 I ringe grad 0,0 I alt 100 Udviklet færdigheder I evalueringsskemaerne bliver respondenterne spurgt i hvor høj grad, det vurderes, at deltagerne har udviklet færdigheder på kurset, som de kan bruge i det brugerrettede sociale arbejde. Det fremgår af tabel 15, at 85,4 % vurderer, at deltagerne i meget høj grad eller i høj grad har udviklet færdigheder på kurset, som de kan bruge i det brugerrettede sociale arbejde. 11

12 Tabel 15: Færdigheder Færdigheder Procent I meget høj grad 31,7 I høj grad 53,7 I mindre grad 12,2 I ringe grad 2,4 I alt 100 Brugeren I evalueringsskemaerne bliver respondenterne spurgt i hvor høj grad, det vurderes, at de frivillige vil møde brugerne på en anden måde, efter deltagelse i kurset. Det fremgår af tabel 16, at 83,3 % vurderer, at deltagerne i meget høj grad eller i høj grad vil møde brugeren på en anden måde på baggrund af deltagelse i kurset. Tabel 16: Møde brugeren på en anden måde Møde brugeren Procent I meget høj grad 21,4 I høj grad 61,9 I mindre grad 16,7 I ringe grad 0,0 I alt 100 Sammenhold og fællesskab I evalueringsskemaerne bliver respondenten spurgt i hvor høj grad, det vurderes, at der er udviklet et sammenhold og fællesskab mellem deltagerne på kurset, som kan være med til at motivere deltagerne til det frivillige sociale arbejde. Det fremgår af tabel 17, at 89,1 % vurderer, at der i meget høj grad eller i høj grad er udviklet et sammenhold og fællesskab mellem deltagerne på kurset, som kan motivere deltagerne til det frivillige sociale arbejde. Tabel 17: Sammenhold og fællesskab Sammenhold og fællesskab Procent I meget høj grad 54,2 I høj grad 34,9 I mindre grad 10,8 I ringe grad 0,0 I alt

13 Sociale relationer og kontakter I evalueringsskemaerne bliver respondenterne spurgt i hvor høj grad, det vurderes, at der er opstået sociale relationer og kontakter på kurset, der er med til at knytte den frivillige tættere til organisationen. Det fremgår af tabel 18, at 87,8 % vurderer, at der i meget høj grad eller i høj grad er opstået sociale relationer og kontakter på kurset, der medvirker til at knytte den frivillige tættere til organisationen. Tabel 18: Sociale relationer og kontakter Sociale relationer og kontakter Procent I meget høj grad 45,1 I høj grad 42,7 I mindre grad 12,2 I ringe grad 0,0 I alt Økonomi Bevillingsstørrelser Tabel 19: Bevillingsstørrelser Bevillingsstørrelse 2008 Op til (47) (101) (39) og derover 3 (4) I alt 137 (191) Tabel 19 viser størrelsen på bevillinger fordelt på kursusaktiviteter. Overordnet er der ikke tale om en markant forskel på fordelingen af bevillingsbeløb i 2008 og Hovedparten af kursusaktiviteterne blev støttet med et beløb mellem (68 kurser) eller på under (47 kurser). Det fremgår af tabellen, at der er støttet færre aktiviteter i 2008 end i 2007 hvilket afspejler reduceringen af puljestørrelsen. 13

14 2.0 Støtteform B Støtteform B består af kurser og andre kompetenceudviklingstilbud, der udvikles af Center for frivilligt socialt arbejde og udbydes til frivillige og ansatte indenfor det frivillige sociale arbejde. Udover det åbne kursusudbud i støtteform B, der inkluderer kurser, temadage og netværk, er der mulighed for at søge støtte til dublering af kurser og dannelse af organisationernes egne netværk. Dublering af kurser indebærer at minimum 3 frivillige sociale organisationer går sammen om at få et kursus, der har været udbudt i den aktuelle sæsons kursuskatalog, ud til lokalområdet. Puljen afholder alle udgifter til underviser(e), mens organisationerne selv forventes at forestå lokaler og evt. forplejning under kurset. Formålet med dubleringsordningen er at give et tilbud, som særligt henvender sig til organisationer i randområder, hvor frivillige ellers har lang transporttid, når de deltager i det åbne kursusudbud, samt skabe mulighed for lokal netværksdannelse på tværs af foreninger. Støtte til dannelse af netværk er et tilbud til organisationer, der ønsker at anvende denne mødeform til gavn for gensidig erfaringsudveksling og kompetenceudvikling. Ordningen indebærer, at der er mulighed for at få faglig konsulentbistand, samt en økonomisk ramme til opstart af netværket. Mindst 3 organisationer skal ønske at indgå i netværket. Følgende evaluering af det samlede kursusudbud er baseret på returnerede skemaer til erfaringsopsamling som er udfyldt af deltagerne på de åbne kurser og temadage. Deltagere i de åbent udbudte netværk, støttede netværk, samt kurser afholdt under dubleringsordningen har ikke modtaget spørgeskemaer og er derfor ikke inddraget i tabellerne. Omfanget af disse tilbud fremgår dog til sidst i dette kapitel. 2.1 Overordnede betragtninger I 2008 blev de åbne kurser som i tidligere år tilrettelagt, udbudt og gennemført i henholdsvis en forårssæson og en efterårssæson. Centret udbød i alt 63 kurser og temadage samt 4 åbne netværk under støtteform B 41 aktiviteter i foråret og 26 i efteråret. Det var en stigning i antallet af udbudte aktiviteter i 2008 sammenlignet med 2007 og

15 Tabel 20: Antal kurser og temadage Kursussæson Kurser, temadage og netværk År År År Særlige prioriteringer i 2008 Frivilligrådet og Center For Frivilligt Socialt Arbejde indgår ultimo september det foregående år en tillægsaftale for udmøntning af kursussæsonerne det efterfølgende år 1. Kurserne blev tilrettelagt med udgangspunkt i retningslinjerne for Uddannelsespuljen 2. Kurserne blev som følge af den nye indholdsskærpelse opdelt i følgende temaer: (a) selvrefleksion og personlig udvikling, (b) kommunikation og konflikthåndtering, (c) ret og rådgivning, (d) omsorg og etik, (e) sundhed og forebyggelse, (f) nye indsatsområder og metoder, samt (g) støtte, koordinering og ledelse af frivilligt socialt arbejde. Af tillægsaftalen for støtteform B 2008 fremgår, at der generelt søges udbudt 70 % kernekurser og 30 % nyudviklede og eksperimentelle kurser. Da opnåelsen af dette mål vurderes ud fra en sammenligning med forrige år, vurderes det ikke relevant at opgøre for 2008 grundet de nye retningslinjer, der nødvendigvis måtte medføre langt flere nyudviklede kurser. Frivilligrådet har ønsket, at Centret udbød flere temadage i Det har desuden været ønsket at fortsætte en særlig hensyntagen til målgrupper, der vurderes at have særlige behov, hhv. frivillige brugerorganisationer og etniske minoritetsforeninger og frivillige. Geografisk placering og kursussteder I 2008 udvalgte Centret som i de foregående år kursussteder med udgangspunkt i DSB s hovedtrafikårer. Det sker for at sikre, at frivillige fra alle steder i landet har mulighed for at nå frem til kurserne. Med henblik på at sikre en rimelig geografisk spredning blev kurserne afholdt på kursussteder, der er placeret forskellige steder på denne strækning - nemlig: Sjælland: København, Brøndby og Høje Taastrup Fyn: Odense og Middelfart Jylland: Fredericia, Vejle og Skanderborg. 1 Mål og handleplan for den indholdsmæssige udmøntning af støtteform B 2008 (Center for frivilligt socialt arbejde og Rådet for frivilligt socialt arbejde 2007) 2 Retningslinier og støtteformer for Uddannelsespuljen (Center for frivilligt socialt arbejde og Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde 2007) 15

16 Der har ikke været en større søgning til nogen kursussteder frem for andre. Det peger i retning af, at det er lykkedes at sikre en geografisk spredning, som kursisterne er tilfredse med. I valget af kursussted har Centret lagt vægt på, at prisen pr. overnatning skal være rimelig, men samtidig egnede i forhold til kursernes pædagogiske mål og metode. Derudover er der lagt vægt på, at kursusstedernes faciliteter skal være handicapegnede. 2.2 Udmelding og visitering I evalueringsskemaerne bliver kursisterne spurgt, hvor de har fået kendskab til Centrets kursusudbud. Fordelingen ser således ud: Tabel 21: Viden om kursusudbuddet Viden om kursusudbuddet: Via egen forening 55,6 % 57,7 % 62,8 % Via internettet 17,9 % 16,9 % 16,0 % Via bladet Frivillig 21,3 % 19,0 % 12,7 % Via frivilligcentral 8,2 % 9,5 % 8,5 % Note: Totalen kan give mere end 100 da nogle deltagere har sat flere kryds Centret har en formodning om, at de elektroniske nyhedsbreve som Centret udsender videreformidles via egen forening, idet Centret altid kan konstatere en kraftig vækst i kontakten til foreninger og frivillige efter udsendelse af et elektronisk nyhedsbrev med annoncering af eksempelvis et nyt kursuskatalog. Ved udgangen af 2008 var der cirka modtagere af det elektroniske nyhedsbrev. I både foråret og efteråret 2008 blev kursuskatalogerne trykt i et oplag på eksemplarer. Dette oplagstal har i 2008 vist sig at være for lidt, idet alle kursuskataloger er blevet benyttet inden sæsonens afslutning. Derfor er det besluttet at øge antallet af trykte kursuskataloger med 500 i 2009 således, at det samlede oplag er Kursuskatalogerne blev udsendt hhv. medio januar og medio august 2008 cirka én uge forud for åbningen af den elektroniske tilmelding til kursusudbuddet. Dette sker for at give foreningerne tid til at distribuere kursuskatalogerne internt og for at give de frivillige, som ønsker at indsende en skriftlig tilmelding, de samme muligheder som frivillige, der benytter sig af den elektroniske tilmelding. 16

17 Centret udsender som standard kursuskataloger til frivillige sociale organisationer samt andre interessenter på det sociale og sundhedsmæssige felt (eksempelvis frivilligcentraler) samt til kommunale kontaktpersoner til det frivillige sociale arbejde. Endelig blev der lagt en elektronisk udgave af katalogerne på Centrets hjemmeside, hvor man kan tilmelde sig kurserne, og der blev løbende gjort opmærksom på støtteform B s udbud i Centrets elektroniske nyhedsbreve. Tilmelding og visitering Centret indførte i 2005 et nyt elektronisk administrationsmodul for tilmeldinger til kurserne via internettet, og der blev udarbejdet en skriftlig/visuel vejledning for tilmelding via dette. I 2008 fik Centret ny hjemmeside og i den forbindelse blev der indført en ny administrativ platform for tilmeldingerne via hjemmesiden. Det har haft indflydelse på den måde som tilmeldingerne registreres på, men ikke den måde som kursisterne har skullet tilmelde sig på. Det vurderes, at der er sket en stigning i de elektroniske tilmeldinger. Tidligere har tilmeldingerne fordelt sig på 70 % elektroniske tilmeldinger via administrationsmodulet og 30 % tilmeldinger via den skriftlige tilmeldingskupon i kursuskataloget. I 2008 skønnes fordelingen at ligge på 80 % elektroniske tilmeldinger og 20 % via den skriftlige tilmeldingskupon. I 2008 fik 45 personer afslag på at deltage i kurser og temadage. Grundet indførelsen af den nye administrative platform til registrering af tilmeldinger, som blev indført i oktober 2008, har det ikke været muligt at belyse, hvorledes disse afslag fordeler sig sæsonmæssigt. Afslagene var primært begrundet i, at personerne havde tilmeldt sig flere et ét kursus, hvilket er i strid med visitationspolitikken. Tabel 22: Antal afslag Kursussæson Antal År År År Der er sket et mindre fald i antallet af afslag i forhold til 2007 og

18 2.3 Efterspørgsel efter kurserne Belægningsprocent Der var i alt 1193 pladser til rådighed på de åbent udbudte kurser og temadage i 2008: Tabel 23: Antal pladser på gennemførte kurser og temadage Kursussæson Antal År År År Antallet af pladser er steget i forhold til 2007 men ligger på linje med antallet af pladser i Af de 1193 pladser i 2008 blev 855 pladser besat af kursister. Det medfører en belægningsprocent for 2008 på 71,7 %. Dette er et mindre fald i forhold til 2007, men en mindre stigning i forhold til 2006: Tabel 24: Belægningsprocent på kurser og temadage Kursussæson Belægningsprocent År ,7 År ,1 År ,2 % Ventelister I foråret 2008 blev der oprettet venteliste til 18 af de 30 gennemførte aktiviteter, og i efteråret 2008 blev der oprettet venteliste til 11 af de 24 gennemførte kurser og temadage. Der blev i 2008 således oprettet venteliste på godt 54 % de udbudte kurser og temadage. 219 personer meldte sig til en venteliste til kurserne og temadagene i I foråret meldte 111 personer sig til en venteliste, og 108 personer meldte sig til en venteliste i efteråret. Der er sket et fald på 27,5 % i antallet af frivillige på ventelister til kurser og temadage fra 2007 til Presset på ventelisterne de seneste år har set således ud: 18

19 Tabel 25: Antal på venteliste Kursussæson Antal på venteliste År År År Faldet i antallet af personer på venteliste formodes primært at grunde i den strammere visitation til kursusudbuddet, altså at den enkelte frivillige kun kan deltage i én aktivitet, og at de frivillige prioriterer tilmelding til deres første prioriteter i kursusudbuddet. Tidligere deltagelse på kurserne Siden år 2005 har Centret spurgt deltagerne på det åbne kursusudbud, om de tidligere har deltaget på kurserne. Dette er gjort for at få øget indsigt i omfanget af gengangere på kurserne, dog kan der ikke sige noget om, hvor længe deres tidligere deltagelse ligger tilbage. For 2008 svarer 48,3 procent af deltagerne, at de ikke tidligere har deltaget i det åbne kursusudbud. Herudover fordeler den tidligere deltagelse sig således: Grafik 1: Hvor mange gange har du tidligere deltaget på Center for frivilligt socialt arbejdes kursustilbud? 19

20 Tabel 26: Tidligere deltagelse på kurser (i %) Tidligere deltagelse i kurser Ingen 48,3 55,7 1 gang 19,3 17,3 2 gange 11,3 8,7 3 gange 4,5 6,6 4 gange 4,7 3,4 5 gange 2,7 1,5 6 til 9 gange 6,6 5,3 10 til 12 gange 1,8 1,3 13 gange eller flere 0,8 0,2 Antallet af deltagere, som ikke tidligere eller én gang har deltaget i et kursus er faldet fra 73 % i 2007 til 67,6 % i Yderligere ses der en generel stigning af antallet af deltagere, der har deltaget flere gange i Centrets kurser. Aflyste kurser og temadage I 2008 måtte Centret aflyse 13 udbudte aktiviteter nemlig 4 kurser og 9 temadage. Dette betød, at der i 2008 blev afviklet 54 aktiviteter ud af 67 planlagte. Til sammenligning måtte Centret aflyse 7 aktiviteter i 2007 og 10 aktiviteter i De aflyste aktiviteter i 2008 var følgende: Magt og afmagt Vest Modstand og forsvarsmekanismer Vest Modstand og forsvarsmekanismer Øst Moderne afhængighed Ludomani Selvhjælpsarbejde og opstart af selvhjælpsgrupper Vest Selvhjælpsarbejde og opstart af selvhjælpsgrupper Øst Kost, motion og sundhed Den gode dialog Berørthed som ressource Vest Bisidderfunktionen Øst Mentornetværk Slip ressourcerne fri 20

21 Det skal bemærkes at en del af de aflyste aktiviteter var temadage, som tilsyneladende ikke har samme interesse som de længerevarende kurser. Da det er prioriteret at afholde flere temadage (bl.a. af hensyn til prioriterede målgrupper) vil erfaringerne fra 2008 ikke i sig selv betyde, at der ikke udbydes temadage i 2009, men dog i mindre omfang, ligesom der vil blive eksperimenteret med at lægge dem på andre tidspunkter end i 2008 for at få en indikation af om dette har betydning for interessen. 2.4 Afbud, gebyrer m.v. Afbud I 2008 meldte 155 personer afbud til de gennemførte kurser og temadage. Det vil sige, at der i gennemsnit var 2,3 afbud pr. kursus. Som tallene viser, er der modtaget færre afbud i 2008 i forhold til 2007, hvilket svarer til et fald på 20,5 %: Tabel 27: Antal afbud (gennemsnit pr. kursus) Kursussæson Antal afbud (gennemsnit pr. kursus) År (2,3) År (4,8) År (4,3) Effekt af afmeldingsgebyr Ligesom i de foregående år har Centret også i 2008 opereret med et gebyr på 225 kr. ved afmelding senere end 14 dage inden kursusstart. Gebyret blev indført i 2001, og formålet er at tilskynde kursisterne til at undlade at melde afbud til kurserne eller at gøre det så tidligt som muligt. I 2008 udskrev Centret 51 afmeldingsgebyrer mod 55 i I 2008 har 20 personer dog været uforstående over for at skulle betale et sådant gebyr og har udeladt at gøre dette. Tabel 28: Antal afbud m. afmeldingsgebyrer Kursussæson Antal afbud m. afmeldingsgebyrer År År År

22 På Centret vurderes det, at afmeldingsgebyret ikke afholder kursisterne fra at melde sent afbud eller får dem til at gøre det tidligere, end hvis der ikke var et gebyr. Niveauet i antallet af afbud, der udløser gebyr, tegner dog over en flerårig periode til at være svagt faldende. Blacklistning Da Centret indførte afmeldingsgebyret i efteråret 2001, besluttede man, at personer, der ikke betaler gebyret, bliver blacklistet. Det indebærer, at man er udelukket fra deltagelse i Centrets kursusudbud i et år. Det gælder også for personer, der udebliver fra kurserne uden at melde afbud. I 2008 blev 20 personer således blacklistet, hvilket er et svagt fald i forhold til de foregående år: Tabel 29: Antal blacklistet Kursussæson Antal blacklistet År År År Deltagernes tilhørsforhold I evalueringsskemaerne, som deltagerne i kursusudbuddet udfylder, spørges der til, hvilken type forening eller organisation de kommer fra. Deltagernes tilhørsforhold fordeler sig for 2008 således: Grafik 2: Hvilken type organisation kommer du fra? 22

23 I en sammenligning af de seneste tre år er der kun få ændringer i deltagernes sammensætning efter indsatsområde. Tabel 30: Deltagernes tilhørsforhold (type organisation) Deltagernes tilhørsforhold Sygdoms og/eller handicaporganisation 13 % 14 % 18 % Humanitær eller kirkelig organisation 25 % 12 % 25 % Børne-, unge- eller familieorganisation 11 % 29 % 17 % Frivilligcentral 15 % 12 % 15 % Selvhjælpsprojekt 11 % 10 % 15 % Krisecenter 11 % 7 % 8 % Misbrugsforebyggende eller bekæmpende 4 % 3 % 8 % organisation Pensionist eller ældreorganisation 4 % 6 % 4 % Hjælpeorganisation for indvandrere, flygtninge og etniske mindretal 5 % 7 % 8 % Note: Totalen kan give mere end 100 %, da nogle deltagere har sat kryds ved flere organisationstyper Af evalueringsskemaerne for 2008 fremgår det også, at 45 % af kursisterne kom fra en landsorganisation, 24 % kom fra en lokalafdeling, og 31 % kom fra en lokal organisation. 23

24 Grafik 3: Hvilken organisatorisk type kommer du fra? Gennem de seneste år har fordelingen på organisatorisk type været nogenlunde konstant, dog fremgår det, at der er en lille stigning af deltagere fra landsorganisationer og et mindre fald af deltagere fra lokalafdelinger af landsorganisationer og lokale organisationer: Tabel 31: Deltagernes tilhørsforhold (organisatorisk type) Tilhørsforhold Landsorganisation 45 % 38 % 37 % Lokalafdeling af en landsorganisation 24 % 29 % 27 % Lokal organisation 31 % 33 % 36 % Ukendt 0 % 0 % 0 % 24

25 2.6 Deltagernes funktion i organisationerne I evalueringsskemaerne spørges kursisterne ligeledes, hvilken funktion de har i den organisation, de er aktive i: Tabel 32: Deltagernes funktion i foreningerne Deltagernes funktion i foreningerne Frivillige 71,6 % 64,1 % 63 % Bestyrelsesmedlemmer 15,5 % 28,3 % 28 % Frivillige ledere 8,8 % 12,5 % 19 % Ansatte ledere og koordinatorer 12,6 % 11,6 % 12 % Note: Totalen kan give mere end 100 %, da nogle deltagere har sat kryds ved flere funktionstyper Evalueringen giver også et billede af de frivilliges anciennitet, altså hvor længe kursisterne har været frivillige i det frivillige sociale arbejde: Grafik 4: Hvor mange år har du været frivillig? Supplerende kan det tilføjes, at den akkumulerede anciennitetsfordeling viser følgende: 25

26 Tabel 33: Akkumulerede anciennitetsfordeling Anciennitet: Under 1 år 26 % 29 % 20 % Under 2 år 46 % 47 % 53 % Under 4 år 68 % 67 % 74 % 2.7 Køn og aldersfordeling Køn De fleste af deltagerne på kurserne er kvinder. Det fremgår af figuren nedenfor cirka 78 % af kursisterne er kvinder, mens godt 19 % er mænd. Grafik 5: Deltagernes kønsfordeling Mand Kvinde Ikke oplyst Set over en flerårig periode har kønsfordelingen i deltagerkredsen i kursusudbuddet været konstant, dog med en svag tendens til flere kvindelige og færre mandlige deltagere: Tabel 34: Deltagernes køn Deltagernes køn Kvinder 77,9 % 74,2 % 74 % Mænd 19,2 % 23,3 % 23 % Ikke oplyst 2,6 % 2,5 % 3 % 26

27 Kursisternes alder Af evalueringsskemaerne og figuren nedenfor fremgår det, at en forholdsvis stor del af kursisterne i 2008 er midaldrende. Således er eksempelvis 22 % af kursisterne under 35 år, 52 % af kursisterne er mellem 45 år og 64 år og 14 % af deltagerne er over 64 år. Grafik 6: Deltagernes aldersfordeling Set over en flerårig periode har den akkumulerede aldersfordeling for to udvalgte grupper i deltagerkredsen udviklet sig således: Tabel 35: Deltagernes alder Deltagernes alder Under 35 år 22 % 23 % 23 % Mellem år 52 % 48 % 46 % 27

28 2.8 Kursisternes udbytte af kurserne Udbytte af kurserne som helhed I 2008 er der blandt kursisterne en meget stor tilfredshed med udbyttet af kurserne som helhed. Det fremgår således af evalueringsskemaerne, at 84,6 % af kursisterne vurderer, at de fik et særdeles godt eller godt udbytte af kurserne. Grafik 7: Hvordan vurderer du dit udbytte af kurset som helhed? Til sammenligning vurderede kursisterne de foregående år deres udbytte af kurserne således: Tabel 36: Deltagernes udbytte af kursus Udbytte af kursus Særdeles godt 84,6 % 85,6 % 91,7 % og godt Acceptabelt 8,3 % 11,6 % 6, 6 % Under middel og 1,3 % 2,5 % 1,7 % "utilfredsstillende Ukendt 5,8 0,3 % 0 % 28

29 Deltagernes forudsætninger Det er karakteristisk for Centrets kurser, at der er en meget stor spredning i kursisternes forudsætninger inden kursusstart. I evalueringsskemaerne spørges kursisterne, hvilket forudgående kendskab de havde til emnet på kurset: Grafik 8: Hvilket forudgående kendskab havde du til emnerne på kurset? Set over en flerårig periode kan det konstateres, at spredningen i deltagerforudsætninger har været næsten konstant, således at gennemgående cirka % af deltagerne kun har et begrænset kendskab til emnerne (dvs. noget, næstet intet eller intet forudgående kendskab): Tabel 37: Kendskabsniveau blandt deltagerne Kendskabsniveau Indgående kendskab 5,6 % 5,1 % 4,5 % Godt kendskab 29,7 % 28,5 % 25,6 % Noget kendskab 46,4 % 45,0 % 46,2 % Næsten intet kendskab 13,7 % 15,0 % 17,7 % Intet 4,7 % 6,3 % 5,9 % 29

30 Ny indsigt i emnet Når der er en stor spredning i kursisternes forudsætninger og kendskabsniveau, er det en pædagogisk udfordring for underviserne og den samlede kursusplanlægning at sikre, at alle kursister får et udbytte af kurserne. Dette forsøger Centret at sikre gennem blandt andet undervisningsdifferentiering. Af evalueringsskemaerne fremgår det, at det i vidt omfang lykkedes at sikre deltagerne udbytte trods spredningen i deltagerforudsætninger (84,6 % fandt jf. tabel 36, at de fik et særdeles godt eller godt udbytte af kurserne). Det fremgår også af kursisternes svar i evalueringsskemaerne på spørgsmålet, om kursisterne mener, at de fik ny indsigt i emnet. Hertil svarer 79,5 % i i høj grad eller i rimelig høj grad, men kun 1,6 % svarer i ringe grad eller slet ikke (tabel 38). Grafik 9: Gav kurset dig ny indsigt i emnet? Set over en flerårig periode er deltagernes vurdering nogenlunde konstant: Tabel 38: Ny indsigt i emnet Ny indsigt i temaerne I høj grad og I rimelig høj 79,5 % 77,2 % 82,5 % grad I nogen grad 18,9 % 20,9 % 15,8 % I ringe grad og "slet ikke 1,6 % 1,9 % 1,7 % 30

31 Kursets anvendelig i forhold til foreningsarbejdet I evalueringen 2008 bliver kursisterne bedt om at vurdere, i hvilket omfang kurset var anvendeligt i forhold til det praktiske arbejde i organisationen: Grafik 10: var kurset anvendeligt i. f. t. det praktiske arbejde i din organisation? Set over en flerårig periode er deltagernes vurdering af kursernes praktiske anvendelighed meget tilfredsstillende, idet cirka % af disse vurderes som havende høj eller rimelig høj anvendelighed i forhold til deres praktiske arbejde i organisationen: Tabel 39: Anvendelighed i praksis Anvendelighed i praksis I høj grad 51,2 % 45,6 % 47,4 % I rimelig høj grad 27,5 % 32,0 % 33,2 % I nogen grad 18,8 % 20,5 % 18,7 % I ringe grad 2,1 % 1,5 % 0,7 % "Slet ikke 0,4 % 0,4 % 0 % 31

32 Vurdering af underviseren Kursisterne bliver også spurgt, hvordan underviseren på det enkelte kursus var til at formidle stoffet i Figuren nedenfor viser, at 66,6 % svarer særdeles god, 28,4 % svarer god, 4,5 % svarer acceptabel, mens kun 0,4 svarer under middel og ingen svarer utilfredsstillende. I 2008 finder således 95 % af deltagerne, at undervisernes formidlingsevne er særdeles god og god. Grafik 11: Hvordan var underviseren til at formidle stoffet? Set over en flerårig periode forholder det sig således, at over 90 % af deltagerne finder underviserens formidlingsevne værende særdeles god eller god. Tabel 40: Underviserens formidlingsevne Undervisers formidlingsevne Særdeles god 66,6 % 52,4 % 61,8 % God 28,4 % 38,4 % 33,5 % Acceptabel 4,5 % 8,3 % 4,7 % Under middel 0,4 % 0,8 % 0,0 % "Utilfredsstillende 0,0 % 0,0 % 0,0 % 32

33 Erfaringsudvekslingen Erfaringsudvekslingen deltagerne imellem er også en vigtig målsætning for kurserne. I evalueringsskemaerne bliver kursisterne bedt om at svare på, hvorvidt erfaringsudvekslingen med de andre kursister var brugbar for det fremtidige frivillige arbejde. I 2008 vurderer 71,9 % af deltagerne, at erfaringsudvekslingen mellem de andre deltagere i høj grad eller i rimelig grad var brugbar. Af figuren nedenfor fremgår det således, at 36,4 % svarer i høj grad, 35,5 % svarer i rimelig høj grad, 22,3 % svarer i nogen grad, mens kun 4,8 % svarer i ringe grad og 0,9 % svarer slet ikke. Grafik 12: Var erfaringsudvekslingen med de andre deltagere gavnlig for dit fremtidige arbejde? Tabel 41: Erfaringsudvekslingens gavnlighed Erfaringsudvekslingens gavnlighed I høj grad 36,4 % 28,9 % 33,1 % I rimelig høj grad 35,5 % 36,2 % 33,0 % I nogen grad 22,3 % 29,4 % 28,3 % I ringe grad 4,8 % 5,1 % 4,5 % "Slet ikke 0,9 % 0,4 % 1,0 % 33

34 2.9 Uddybende kommentarer I evalueringsskemaerne bedes kursisterne give uddybende kommentarer til kurserne, f.eks. angående kursets varighed, form m.v. Skemaet indeholder tre svarkategorier: I den første bliver kursisterne bedt om at fortsætte sætningen: Jeg synes særlig godt om, at. Her er det positive kommentarer til primært undervisningens form, underviserne, kursets indhold, faciliteterne og forplejning. I den anden kategori bedes kursisterne fortsætte sætningen: Det var derimod knapt så godt at Her er der primært kommentarer til undervisningens form, kursets indhold og at kurserne er for korte. I den tredje kategori bliver kursisterne bedt om at fortsætte sætningen: Jeg kunne godt tænke mig at. Deltagere, som har besvaret dette spørgsmål, nævner her ofte, at der ønskes mere tid til afholdelse af kurserne, samt at der ønskes et opfølgningskursus. I forhold til evalueringerne de foregående år, er der ingen særlige ændringer i tilkendegivelserne i de åbne spørgsmål. Åbent udbud af netværk i 2008 Der blev i 2008 udbudt 4 åbne netværk. Netværkene er ulig kurserne ikke sæsonopdelt men kører over hele året. Der er planlagt 4 møder i løbet af året. I 2008 blev følgende netværk udbudt: Netværk om ensomhedsproblematikker (17 deltagere) Netværk om forebyggelse og sundhedsfremme (16 deltagere) Netværk om kulturmøder (15 deltagere) Netværk om selvhjælpsarbejde (9 deltagere) Som nævnt er netværkene ikke blevet systematisk evalueret i 2008 gennem spørgeskemaer til deltagerne. Centret har dog haft samtaler med samtlige netværkstovholdere. Herudfra vurderes to af netværkene at have kørt med fin deltagelse og engagement fra deltagerne, mens to har været præget af faldende deltagerantal og en - af tovholderen vurderet - for stor spredning i deltagerforudsætningerne. Sidstnævnte vurderes at have stor betydning for deltagernes udbytte i og med, at netværksformen lægger op til en høj grad af erfaringsudveksling. Samtlige tovholdere har givet udtryk for, at det har 34

35 været udfordrende at administrere tovholderrollen og det er Centrets indtryk, at den er blevet varetaget med stor varians. Samtalerne med tovholderne giver anledning til, at Centret i 2009 vil styrke instruktionen af tovholderne, således at der formidles et klarere koncept fra Centrets side i forhold til netværksformen i regi Uddannelsespuljen. I formidlingen af netværkstilbuddet vil Centret søge at stramme op på målgruppebeskrivelsen. Derudover vil netværksmøderne evalueres af deltagerne på sidste møde for at få et bedre og mere systematisk indblik i deltagernes oplevelse af netværkene. Støttede netværk I 2008 blev 2 netværk støttet gennem muligheden for at få konsulentbistand og økonomisk opstartshjælp, hhv. Netværk for brugerorganisationer og Netværk mellem frivillige telefonrådgivninger. Netværk for brugerorganisationer er et netværk med deltagelse af ca. 8 organisationer. Netværket er tidligere formelt oprettet under støtteform C, men er grundet de nye retningslinjer for Uddannelsespulje mere relevant at placere under ordningen for støttede netværk i støtteform B. Medlemmerne af Netværk for brugerorganisationer hører til en særligt prioriteret målgruppe for Uddannelsespuljen, og som sådan har Centret påtaget sig en større rolle for netværket som sekretariat herfor. I 2008 mødtes netværkets styregruppe 1 gang og 2x2 temadage blev afholdt for netværket i hhv. øst og vest. Emnerne var Rollen som støtte- og kontaktperson, samt Vejledning i den gode sagsbehandling. Netværk for frivillige telefonrådgivere blev oprettet på foranledning af flere organisationer i hovedstadsområdet, der alle havde frivillige telefonrådgivere og ønskede et forum for udveksling af erfaringer hermed. Tovholderen ønskede i første omgang alene økonomisk opstartshjælp. Generelt må det siges, at ordningen om støttede netværk ikke har været brugt i særligt stort omfang af de frivillige sociale organisationer i Dette kan dels skyldes, at netværksformen er relativ ny og kræver en anden form for administration for organisationerne end afholdelse af kurser. Dels er det et helt nyt tilbud, og det må formodes at der skal opbygges et bedre kendskab til muligheden. Centret vil af denne grund i 2009 øge formidlingen af tilbuddet. 35

36 Dublering af kurser og temadage Dubleringsordningen blev første gang udbudt i 2008 og i alt 12 kurser og temadage blev dubleret. Nedenfor angives hvilke kurser og temadage, der blev dubleret i foråret 2008: Konflikthåndtering og kommunikation (kursus) Tab, forandring og livsmod (kursus) Samtaletræning for erfarne frivillige (kursus) Personlige ressourcer (temadag) Berørthed som ressource (temadag) Cutting selvskadende adfærd (temadag) Ludomani psykisk afhængighed af spil og penge (temadag) Nedenfor angives hvilke kurser og temadage, der blev dubleret i efteråret 2008: Kropssprog at arbejde med kontakt, værdighed og grænser overfor andre mennesker (kursus) Konflikthåndtering og kommunikation (kursus) Kulturmødet i praksis (kursus) Når brugerne påvirker dig (temadag) Modstand og forsvarsmekanismer (temadag) Administrativt følges princippet om først-til-mølle, men samtidig er det bl.a. ønsket med dubleringsordningen, at den især skal komme organisationer i randområder til gavn, således at de kan få kurser lokalt, samt møde andre lokale foreninger. Geografisk fordeler kurserne sig således i 2008: 2 har været afholdt i Kolding. 5 har været afholdt i København, heraf blev 3 afholdt for etniske minoritetsforeninger. 5 blev afholdt på Lolland/Falster. Generelt vurderes dubleringsordningen at være kommet godt i gang. Den geografiske spredning er relativt begrænset, hvilket vurderes bl.a. at bero på, at ordningen er ny og endnu ikke velkendt, samt at nogle af dubleringsansøgerne i foråret fik mere end et kursus eller temadag dubleret, bl.a. etniske minoritetsforeninger, der er en prioriteret målgruppe. Eftersom der er grund til at tro, at der vil komme 36

37 flere ansøgere i 2009, vil der dog blive indført et kriterium om kun 1 dublering pr. sæson pr. ansøgende organisationer. Herudover vil det søges at få systematiske deltagerevalueringer via spørgeskemaer, således at deltagernes oplevelse af kurserne belyses. 3.0 Støtteform C Støtteform C har traditionelt været åben konsulentbistand som frivillige sociale organisationer kunne søge hos Centret løbende i forhold til planlægning og udvikling af organisationernes egne kompetenceudviklingsaktiviteter. I Uddannelsespuljen er støtteform C blevet styrket, og den indholdsmæssige udmøntning er skærpet således at flere målrettede og på forhånd planlagte aktiviteter og produkter udbydes ved siden af den åbne konsulentbistand. Udmøntningen af indholdet i støtteform C for 2008 er i lighed med støtteform B aftalt nærmere med Frivilligrådet i en tillægsaftale 3. Profilen for støtteform C er heri formuleret således: Udviklings- og planlægningsstøtte til fremme af det pædagogiske arbejde i organisationer og foreninger. Med baggrund i formålsbeskrivelsen af støtteform C, anbefales det at differentiere udviklingsstøtten i tre overordnede områder nemlig: Uddannelsesplanlægning Dokumentation og evaluering Udviklingsarbejde med indikatorer Målet ved aktiviteterne er, at inspirere og engagere foreningerne til selv at udvikle og afprøve nye læringsformer, samt at inspirere til at udarbejde politikker, strategier, handlingsplaner og evalueringer for arbejdet med uddannelse og kompetenceudvikling i et langsigtet perspektiv. Målgruppen for aktiviteterne i alle tre områder udgøres primært af støttefunktionerne i foreningerne. 3 Mål og handleplan for den indholdsmæssige udmøntning af støtteform C 2008 (Center For Frivilligt Socialt Arbejde og Rådet for frivilligt socialt arbejde 2007). 37

38 3.1 Overordnede betragtninger Generelt skal bemærkes, at støtteform C i sin nye form stadig er under udvikling, samt at antallet af gennemførte aktiviteter set i forhold til planlagte har været reduceret dels pga. naturlige justeringer heraf og dels pga. personaleudskiftning på Centret, der har betydet færre ressourcer end forventet i kortere perioder. I det følgende gennemgås alene de aktiviteter, der har været udbudt under de 3 ovennævnte overordnede områder i Uddannelsesplanlægning Kurser I 2008 blev der udbudt 2x1 kurser i Strategisk arbejde med kompetenceudvikling. Kurset blev udbudt i hhv. øst- og vest Danmark. Kurserne blev udbudt i det generelle katalog for åbent udbudte kurser under Udannelsespuljen, og herudover annonceret via hjemmesiden. Begge kurser blev aflyst grundet for lav tilmelding. På Centret er der en formodning om, at aflysningen kan skyldes flere forhold. Dels at kurser indenfor dette tema er et helt nyt tilbud, og at kendskabet til denne type tilbud endnu er lav, dels at kursusbeskrivelsen ikke var fængende nok. Det er derfor besluttet at tage højde for dette og gentage udbuddet i foråret Uddannelseskonference Som i 2007 blev der også i 2008 afholdt en uddannelseskonference i samarbejde med Frivilligrådet under overskriften Kompetenceudvikling af frivillige i det frivillige sociale arbejde. Konferencen bestod af plenumoplæg, der på hver sin vis belyste og debatterede aktuelle aspekter og praksis ved kompetenceudvikling af frivillige. Herudover havde deltagerne mulighed for at tilmelde sig i alt to workshops pr. deltager, der ligeledes på forskellig vis gik i dybden med et emne af særlig relevans for kompetenceudvikling af frivillige i det frivillige sociale arbejde. Der var 107 deltagere ved årets Uddannelseskonference og der var en bred deltagelse fra både store og små foreninger på det frivillige område, samt andre interessenter. 38

39 Netværk for uddannelseskonsulenter Center For Frivilligt Socialt Arbejde fungerer som sekretariat og faglig tovholder for Netværk for uddannelseskonsulenter. Deltagerne i netværket planlægger på skift program og metode i samarbejde med Centret. Netværket fortsatte sine aktiviteter i 2008 med godt 28 medlemmer. Netværket har i løbet af 2008 afholdt 3 temamøder. Temaerne for møderne var: Engagerende og effektive møder med oplæg af Line Holst fra Holst-Grych og udlevering af redskabsværktøjet Mødeboksen. Introduktion af det læringsteoretiske landskab, samt Læringsteorierne og deres betydning for praksis med oplæg af Eva Bertelsen, fra Institut for Pædagogik ved Københavns Universitet. Kobling mellem teori og praksis (refleksionsøvelser) med mødeledelse og input af Eva Bertelsen, Institut for Pædagogik ved Københavns Universitet. Netværket fortsætter i Konsulentbistand Konsulentbistand under støtteform C gives til de foreninger og foreningsrepræsentanter fra frivillige sociale organisationer, der står for eller på sigt ønsker at arbejde med foreningens kompetenceudvikling. Konsulentbistanden indbefatter alt lige fra henvisning til egnede undervisere til længerevarende konsultationer med sparring og oplæg ude hos organisationerne. Den skærpede profil for støtteform C i Uddannelsespuljen indebærer, at de kurser og aktiviteter, der udbydes fra Centrets side er generelle tilbud i forhold til arbejdet med kompetenceudvikling, mens den individuelle konsulentbistand giver mulighed for en mere detaljeret og skræddersyet bistand. Der er ikke ført systematisk registrering af henvendelser til Centret om konsulentbistand under støtteform C i Dette indføres for

40 3.3 Evaluering og dokumentation Temadage Der er i 2008 udbudt 2 temadage: 1. Hvordan vælger vi evalueringsform og hvordan sætter vi processen i gang? 2. Evaluering af arbejdet med kompetenceudvikling Temadag 1 gennemførtes med 6 deltagere. Temadag 2 havde 7 tilmeldinger, men måtte aflyses grundet undervisers sygdom. Det lykkedes ikke at finde en erstatningsdato, hvor nok af de oprindelige tilmeldte kunne deltage. 3.4 Udviklingsarbejde med indikatorer Uddannelsespuljen gøres til genstand for en ekstern evaluering. I løbet af 2008 har Centret i samarbejde med Frivilligrådet og NIRAS (ekstern evaluator) arbejdet på at udvikle forandringsteorier og evalueringsdesign for Uddannelsespuljens tre støtteformer. Evalueringsskemaer og øvrige dataindsamlingskilder er løbende blevet drøftet og færdiggjort i gennem