ANIS. En e-bog fra. Se flere titler på
|
|
- Camilla Brodersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 En e-bog fra ANIS Se flere titler på Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal derfor passe på, at andre personer ikke får adgang til en kopi af din fil, da du vil stå som ansvarlig.
2
3
4 Wilhelm Dilthey Arne Jørgensen Forfatteren og Forlaget ANIS udgave 2013 Bogen er sat med Caslon ISBN ISSN /Profil-serien nr. 15 Omslag: Kim Broström Udgivet med støtte fra Anisfonden Forlaget ANIS Frederiksberg Allé 10 DK-1820 Frederiksberg C tlf
5 Indhold Indledning 7 1.Liv og værk Dilthey og hans tid Indledning til åndsvidenskaberne 35 Naturvidenskab og åndsvidenskab 36 Åndsvidenskabernes sammenhæng 42 Historiefilosofien 44 Beskrivende versus forklarende psykologi 47 Kritik af Diltheys beskrivende psykologi Bevidsthedens fænomenologi 57 Oplevelse 58 Oplevelse, selvbesindelse og jegidentitet Livets kategorier 69 Dilthey og Kant 70 Betydning, værdi, formål og udvikling Oplevelse, udtryk, forståelse 77 Livsytringer 78 Forståelsens former 81 Hensættelse, rekonstruktion og efteroplevelse Hermeneutik 87 Den førmoderne hermeneutik 89 Schleiermacher 92 Historicitet og objektiv gyldighed 96 Kun hvad ånden har skabt, forstår den 103
6 8. Livsfilosofi 107 Moderne livsfilosofi: Subjektivitetens metafysik 108 Endelighedens tragik Verdensanskuelser 119 Metafysikkens eutanasi 120 Religion 124 Kunst 127 Filosofiske verdensanskuelser 132 Afslutning Virkningshistorie 139 Litteratur 153
7 Indledning D en tyske filosof Wilhelm Dilthey ( ) var i sin levetid først og fremmest kendt som en af sin tids mest betydningsfulde åndshistorikere. Det er da også hævet over enhver tvivl, at han med sin kolossale viden om hele den europæiske filosofi- og åndshistorie har ydet en imponerende indsats på dette område. At Dilthey også var en betydelig filosof begyndte man først gradvist at erkende efter hans død; men man blev også klar over, at hans filosofi rummer forskellige perspektiver. For Max Scheler var han, sammen med Friedrich Nietzsche og Henri Bergson, en af de vigtigste repræsentanter for moderne livsfilosofi, og for Edmund Husserl var han en genial forløber for fænomenologien. Martin Heidegger og Hans-Georg Gadamer erkendte deres gæld til Diltheys hermeneutik og hans bidrag til åndsvidenskabernes selvforståelse, og det er da også givet, at såvel Heideggers Væren og tid som Gadamers Sandhed og metode i høj grad har deres forudsætninger i Diltheys analyser af begreber som forståelse, historicitet og historisk bevidsthed. Og disse analyser er også et resultat af Diltheys praktiske erfaringer som åndshistoriker. Han arbejdede som regel på to fronter samtidig, en filosofisk og en historisk. Han brugte sine historiske studier som grundlag for filosofiske refleksioner, der på den anden side bidrog til at klargøre åndsvidenskabernes erkendelsesteoretiske problemer. 7
8 Åndsvidenskaberne, som hos Dilthey omfatter både human- og samfundsvidenskaberne, har således en helt central placering i hans filosofi. Og det skyldes, at de for ham er vores væsentligste kilde til forståelsen af historien, samfundet og kulturen. Derfor er det ikke ligegyldigt, hvordan disse videnskaber arbejder og hvordan de forholder sig til deres emne. De skal ikke blot levere viden og information eller være museal traditionspleje, men også bidrage til vores selvforståelse. De er livsvidenskaber, forstået på den måde, at deres genstand er menneskets historiske, sociale og kulturelle liv. Og som Dilthey skriver et sted, er forståelsen af livet blevet det moderne menneskes vigtigste opgave. Det kan tillige formuleres sådan, at det også drejer sig om at forstå det moderne menneskes liv og dets betingelser. Dilthey var levende interesseret i sin samtid, som var præget af den tekniske, videnskabelige og industrielle revolution, der ændrede Europas sociale, politiske og kulturelle landskab. Det kommer jeg nærmere ind på i kapitel 2, og skal her blot fremhæve et par ting. Dilthey havde til en vis grad rødder i den tyske romantik og humanisme, med deres betoning af individets frihed og autonomi, af følelseslivets og fantasiens betydning samt sansen for de individuelle forskelle. Men han var også klar over, at deres idealer ikke længere svarede til den moderne virkelighed. Selv om Dilthey til forskel fra flere af hans samtids livsfilosoffer ikke var nostalgiker eller maskinstormer, iagttog han med bekymring det moderne samfunds fragmentering og specialisering og den heraf følgende mellemmenneskelige fremmedgørelse. Han tilslutter sig to af tidens førende filosofiske positioner, positivismen og naturalismen, for så vidt de har frigjort videnskaberne og filosofien fra den idealistiske metafysik, som den kom til udtryk hos 8
9 Hegel og hans efterfølgere. Men han kan ikke acceptere deres alternativ, nemlig at naturvidenskaben skal være paradigmatisk for al erkendelse. Ingen naturvidenskabelig forklaring kan redegøre for det specifikt menneskelige, nemlig at mennesket former og udtrykker sit liv på mangfoldige måder, og som det er åndsvidenskabernes opgave at forstå og fortolke. Diltheys filosofi kan groft sagt inddeles i tre faser, som jeg også har lagt til grund for min disposition. I den første fase (kapitel 3), repræsenteret ved Einleitung in die Geistes wissenschaften, beskæftiger han sig med den metodiske og erkendelsesteoretiske forskel mellem åndsvidenskab og naturvidenskab. I den anden fase (kapitel 4-7), repræsenteret ved Der Aufbau der geschichtlichen Welt in den Geisteswissenschaften, kommer hermeneutikken i centrum: Den hermeneutiske cirkel, historiciteten samt forholdet mellem oplevelse, udtryk og forståelse. I den tredje fase (kapitel 8-9) beskæftiger han sig primært med livsfilosofi og verdensanskuelseslære, selv om han samtidig også arbejdede med færdiggørelsen af Aufbau. Dette betyder imidlertid ikke, at Diltheys tænkning mangler kontinuitet, den har fra først til sidst to gennemgående temaer. Det første hedder en kritik af den historiske fornuft (som han allerede formulerede konceptet til i 1860), det andet hedder historicitet og endelighedserfaring. Betegnelsen en kritik af den historiske fornuft hentyder til Kants værk Kritik af den rene fornuft. Her foretager Kant en indgående undersøgelse og bedømmelse (gr. kritikè) af fornuftens muligheder og grænser, især med henblik på den naturvidenskabelige erkendelse. Men det er også en kritik af metafysikken, forstået som fornuftens tendens til at fremsætte udsagn, der overskrider erfaringens område. Til forskel fra Kant drejer Diltheys kritik 9
10 sig om at undersøge den åndsvidenskabelige erkendelses muligheder og grænser. Her betyder historisk fornuft menneskets evne til at erkende sig selv og det samfund og den historie og kultur, det har skabt. Men historisk fornuft sigter også til historiefilosofien, som i begyndelsen af 1800-tallet, især gennem Hegel og August Comte, satte sit præg på historie-og åndsvidenskaberne. Det kritisable ved historiefilosofien er for Dilthey dens forestilling om, at der er en fornuft i historie, fx fremskridtet eller verdensånden; det er en spekulativ metafysik, som overskrider grænserne for, hvad der kan erfares. Åndsvidenskaberne er lige så vel som naturvidenskaberne erfaringsvidenskaber: De må bygge på, hvad der empirisk kan konstateres og verificeres. På den anden side er de også fornuftsvidenskaber i den forstand, at de altid har teoretiske og kategoriale forudsætninger. Hvad dette angår, tilslutter Dilthey sig Kants erkendelsesteori; men han er ikke enig med ham i, at de aprioriske tankeformer overalt har den samme struktur og gælder for al erfaring (se kapitel 5). Derfor må Dilthey formulere et bredere erfaringsbegreb i forhold til Kant, og som i Einleitung kommer til udtryk i en skelnen mellem den ydre og den indre erfaring. Den ydre erfaring er den fysiske verden, det vi opfatter som noget genstandsmæssigt. Den indre erfaring er bevidsthedslivet tanker, forestillinger, følelser, ønsker, formål osv. og som er grundlaget for den åndsvidenskabelige erkendelse. Eller som Diltheys berømte formulering lyder: Naturen forklarer vi, sjælelivet forstår vi. I naturvidenskaben betragtes verden som en gestand, der kan beskrives og forklares objektivt og neutralt; i åndsvidenskaberne forsøger man at forstå menneskelige livsytringer, hvilket forudsætter, at man bruger sine egne livserfaringer. 10
11 Dilthey kalder sin undersøgelse af hele dette erfaringsfelt en beskrivende psykologi, som imidlertid ikke må opfattes som en videnskabelig psykologi i gængs forstand. Den bør snarere, apropos Husserl, kaldes en bevidsthedsfænomenologi. Den er et forsøg på at beskrive og afdække nogle fællesmenneskelige vilkår og livserfaringer, som han dog først helt udfolder i Aufbau (kapitel 4). Her bekrives den menneskelige erfaring som en dynamisk enhed af tanker, følelser, ønsker og handlinger i en bestandig vekselvirkning med omgivelserne. Alt dette sammenfatter Dilthey med begrebet oplevelse. Man kan også kalde det livserfaring, idet en oplevelse er noget, der sætter sig spor, præger livet på forskellige måder. En oplevelse er imidlertid først forståelig, ikke blot for en selv, men også for andre, når den er blevet udtrykt, har taget objektiv form som livsytringer. Det gælder ikke kun i den dagligdags kommunikation, men også i vores forståelse af historien, samfundet og kulturen. Det er en vekselvirkning mellem selvforståelse og fremmedforståelse, således, at der sker en horisontudvidelse, eller at man får mulighed for at se sit eget liv i et større perspektiv (kapitel 6). Jeg vil i denne forbindelse også korrigere den udbredte misforståelse, at Dilthey er indlevelseshermeneutiker, at forståelse drejer sig om at leve sig ind i en andens tankegang og sjæleliv. Forståelsen kan udvikles til en bevidst, metodisk proces, en fortolkningskunst, som det sker i åndsvidenskaberne, og læren om denne fortolkningskunst kalder Dilthey hermeneutik (kapitel 7). Her står han på mange måder i gæld til Friedrich Schleiermacher og hans formulering af den hermeneutiske cirkel, dog med undtagelse af én ting. Hvor Schleiermacher betragtede fortolkeren som et isoleret, ahistorisk individ, hævder Dilthey, at fortolkeren altid er betinget af sin egens tids forudsætninger. Selv om det 11
12 som nævnt er muligt at korrigere og udvide sin forståelseshorisont, er en fuldstændig objektiv fortolkning ikke mulig i åndsvidenskaberne. Hertil kommer, at Dilthey er metodisk pluralist, der findes ikke kun én metode, hverken i naturvidenskaben eller åndsvidenskaben. Han drager således heller ikke, som det ofte hævdes, nogen skarp skillelinje mellem forståelse og forklaring i åndsvidenskaberne. Mennesket udtrykker og fortolker sine oplevelser på mangfoldige måder, og spørgsmålet om, hvad mennesket er, kan kun historien vise, mennesket er et historisk væsen. Det er dette, Dilthey kalder historicitet eller historisk bevidsthed, og som var noget af det vigtigste han lærte af den tyske historiske skole. Historisk bevidsthed er erkendelsen af, at ingen sandheder eller værdier kan betragtes som absolutte, eller som han skriver et sted: Enhver slags begejstring for menneskets handlinger og værker er kun sund, når den ledsages af bevidstheden om endeligheden. Dilthey bekender sig til oplysningens kritiske fornuft når han hævder, at den historiske bevidsthed har betydet menneskets frigørelse fra dogmatisk tænkning, hvad enten den er filosofisk, teologisk eller videnskabelig. For Dilthey må livet forstås immanent, livets mening ligger i livet selv, det har ikke noget højere, transcendent formål. I denne henseende er han enig med sin samtids livsfilosoffer (Schopenhauer, Carlyle, Nietzsche), dog med det forbehold at de så at sige ikke går planken helt ud: De forstår livet ud fra en eller anden absolut instans, fx livsviljen, jeget eller subjektet, og skaber hermed blot en ny form for metafysik. Tesen i Diltheys livsfilosofi og verdensanskuelsesanalyse er således, at livet rummer en række gåder og modsætninger, som der ikke findes noget entydigt og endegyldigt svar på. På den anden side hævder 12
13 han i lighed med Kant, at mennesket har et metafysisk behov, en naturlig trang til at overskride sin endelige eksistens. Det er dette, han kalder endelighedens tragik (kapitel 8), som betyder erfaringen af livets endelighed og vores forgæves forsøg på at overskride den. Hermed har Dilthey også formuleret sin egen tænkning: Han havde på den ene side en faustisk stræben efter sandhed og objektiv erkendelse, men måtte på den anden side erkende, at dette mål er uopnåeligt, og at der ikke findes endegyldige svar. En stor del af Diltheys omfattende værk forelå ved hans død kun som manuskripter, udkast og notater. Han fik i sin samtid øgenavnet førstebindsmanden, fordi han kun fik udgivet første del af de værker, der var planlagt til at omfatte flere. Det gælder bl.a. Einleitung, hvoraf han kun fik færdiggjort de to første dele; udkastet til de resterende fire dele blev først udgivet i 1977 og 1982 (GS XVIII og XIX). Af Afbau blev kun udgivet første del (1910); anden del ( Plan der Fortsetzung ) samt et forberedende udkast ( Studien zur Grundlegung der Geisteswissenschaften ) blev udgivet i Nogle kapitler fra anden del er oversat i Jesper Gulddal og Martin Møllers glimrende hermeneutikantologi. Det bør desuden bemærkes, at Manfred Riedel i sin udgave af Aufbau (Suhrkamp 1970) ikke har medtaget det vigtige, forberedende udkast, hvor Dilthey i tilknytning til Husserl gør rede for oplevelsens intentionalitet (se kapitel 4). Som jeg skal komme ind på i kapitel 10, hænger Diltheys virkningshistorie i høj grad også sammen med den usystematiske og diskontinuerte udgivelse af hans samlede værker i 26 bind, der blev påbegyndt i 1914 og først for nylig er blevet afsluttet. Den danske litteratur om Dilthey er særdeles sparsom. Ud over Gulddal og Møllers indledning til den nævnte antologi, findes der to artikler af Bernard E. Jensen i Stu- 13
14 dier i historisk metode 12 og Historisk tidsskrift 77 (begge fra 1977) samt Poul Lübckes kapitel i Vor tids fi l o s o fi. Engagement og forståelse. Derimod findes der en temmelig omfattende litteratur på især tysk og engelsk. De værker, jeg kan anbefale, er i litteraturlisten ledsaget af en kort kommentar. Hvad kommentarer til mit eget manuskript angår, vil gerne sige hjertelig tak til Birgith H. Jørgensen og Keld B. Jessen. 14
Fra logiske undersøgelser til fænomenologi
HUSSERL Fra logiske undersøgelser til fænomenologi For den kontinentale filosofi skete der et afgørende nybrud omkring århundredeskiftet. Her lagde tyskeren EDMUND HUSSERL (189-1938) med værket Logische
Læs mereDen sproglige vending i filosofien
ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,
Læs mere14 U l r i c h B e c k
En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke
Læs mereANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være
ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Dr.phil. Dorthe Jørgensen Skønhed i skolen Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være en god skole. Dette udtryk stammer
Læs mere- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?
Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold
Læs mereANIS. En e-bog fra. Se flere titler på www.anis.dk
En e-bog fra ANIS Se flere titler på www.anis.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal derfor passe
Læs mere1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er.
Indhold Forord 7 1. Indledning 9 2. Filosofi og kristendom 13 3. Før-sokratikerne og Sokrates 18 4. Platon 21 5. Aristoteles 24 6. Augustin 26 7. Thomas Aquinas 30 8. Martin Luther 32 9. 30-årskrigen 34
Læs mereEnhedsvidenskab Videnskaben skal funderes på et samlet grundlag med en metode (Efter Jacob Birkler: Videnskabsteori. 2005)
Logisk positivisme Videnskabens ideal Videnskabens sprog Intersubjektivitet Verifikation Værdifrihed Forholde sig til det positive, det der kan observeres Logik og matematik Vi skal være i stand til at
Læs mereAnvendt videnskabsteori
Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans
Læs mereINDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?
Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Efterår 2009-forår 2010 Institution Grenaa tekniske skoler Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Filosofi
Læs mereMetoder og erkendelsesteori
Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere
Læs mereMarie Louise Odgaard Møller
Introduktion: Løgstrup og Kant Forlaget Klim påbegyndte for et par år siden det vigtige arbejde at nyudgive størstedelen af K.E. Løgstrups værker inden for den næste årrække i en serie med titlen Løgstrup
Læs mereKære selvstuderende i: Filosofi B. Herunder ser du det materiale, der udgør dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes i tidsrummet: kl.
Kære selvstuderende i: Filosofi B Herunder ser du det materiale, der udgør dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes i tidsrummet: kl. 13-16 På mailadressen: ch@kvuc.dk Eller telefonnr.:27343483/88824795
Læs mereHerunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag.
Kære selvstuderende i Filosofi B Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes i tidsrummet: onsdage 13-15 På mailadressen: jw@kvuc.dk Eller telefonnr.:
Læs mereKvalitet i kvalitativ samfundsvidenskab -- en historie om filosofisk hermeneutik og kvalitative metoder i samfundsvidenskaberne
Kvalitet i kvalitativ samfundsvidenskab -- en historie om filosofisk hermeneutik og kvalitative metoder i samfundsvidenskaberne 2003 Forfatteren og Aalborg Universitetsforlag Udgiver: Center for industriel
Læs mereNår ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015
1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering
Læs mereReplique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.
Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er
Læs mereANIS. En e-bog fra. Se flere titler på www.anis.dk
En e-bog fra ANIS Se flere titler på www.anis.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal derfor passe
Læs mereIndholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...
Læs mereHåndbog for pædagogstuderende
Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave, 1. oplag,
Læs mereforord til 2. udgave Leif Andersen
forord til 2. udgave Da Credo Forlag og jeg i 2000-2001 arbejdede med den første udgivelse af ateistisk andagtsbog, var vi rimeligt sikre på, at det var ved at være i sidste øjeblik, hvis vi overhovedet
Læs mereChristian Bundgaard Svendsen
Christian Bundgaard Svendsen Undren og tvivl er beslægtede begreber, men de er grundlæggende forskellige. Undren og tvivl er både hverdagsbegreber og filosofiske begreber. Filosofien starter med undren
Læs mereendegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.
Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Læs mereChristian Hansen: Filosofien i hverdagen. Christian Hansen og forlaget Klim, 2005
Christian Hansen: Filosofien i hverdagen Christian Hansen og forlaget Klim, 2005 Omslagslayout: Joyce Grosswiler Sats: Klim: Clearface 10,5 samt Futura Tryk: Narayana Press, Gylling Indbinding: Damms Bogbinderi,
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereForbemærkning: Mvh Torsten Dam-Jensen
Forbemærkning: Min udlægning til teksten til 5. søndag efter Trinitatis bringes i to udgaver. Den første udgave er den oprindelige. Den anden udgave Mark II er den, som faktisk blev holdt. Af forskellige
Læs mereFremstillingsformer i historie
Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt
Læs mereJan Holm Ingemann VIDENSKABSTEORI FOR ØKONOMI, POLITIK OG FORVALTNING
Jan Holm Ingemann VIDENSKABSTEORI FOR ØKONOMI, POLITIK OG FORVALTNING Jan Holm Ingemann Videnskabsteori for økonomi, politik og forvaltning Jan Holm Ingemann Videnskabsteori for økonomi, politik og forvaltning
Læs mereHvad er socialkonstruktivisme?
Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse
Læs mereKom ikke her med dit hændelser, der følges ad, er ikke altid kausalt forbundne! Det er dit!
Måling tvang altså kemikerne til at overveje situationen, og da ideen om stof med negativ masse var yderst uplausibel, måtte man revidere phlogistonteorien. Lavoisier var den første, der fremførte den
Læs mereForslag til spørgeark:
Forslag til spørgeark: Tekst 1 : FAIDON linieangivelse 1. Hvad er dialogens situation? 2. Hvad er det for en holdning til døden, Sokrates vil forsvare? 3. Mener han, det går alle mennesker ens efter døden?
Læs mereSkønhed En engel gik forbi
Skønhed En engel gik forbi Skønhed En engel gik forbi Af Dorthe Jørgensen unı vers Skønhed En engel gik forbi Dorthe Jørgensen og Aarhus Universitetsforlag 2006 Tilrettelægning: Jørgen Sparre Omslag: Jørgen
Læs mereDansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning
Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...
Læs mere- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre
Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.
Læs mere10 principper bag Værdsættende samtale
10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,
Læs merePrædiken 2. søndag efter påske
Prædiken 2. søndag efter påske Salmer: Indgangssalme: DDS 662: Hvad kan os komme til for nød Salme mellem læsningerne: DDS 51: Jeg er i Herrens hænder Salme før prædikenen: DDS 233: Jesus lever, graven
Læs mereGLÆDEN ER EN ALVORLIG SAG
Prædiken af Morten Munch 3 s e trin / 21. juni 2015 Tekst: Luk 15,1-10 Luk 15,1-10 s.1 GLÆDEN ER EN ALVORLIG SAG Den romerske filosof Seneca har en gang sagt, at sand glæde er en alvorlig sag. Glæde er
Læs mereANIS. En e-bog fra. Se flere titler på www.anis.dk
En e-bog fra ANIS Se flere titler på www.anis.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal derfor passe
Læs mereIndhold DEL I FILOSOFI & SYGEPLEJE EN INTRODUKTION 11. 1 Hvad er filosofi? 13 Teoretisk filosofi 14 Praktisk filosofi 15 Filosofisk metode 18
Forord Denne bog er skrevet på baggrund af et dybfølt engagement i sygeplejens filosofi. Hovedmotivet er således at gøre filosofien mere synlig i sygeplejen. Mit daglige arbejde på Ribe Amts Sygeplejeskole
Læs mereDenne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne
Ulla Søgaard Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler BILLESØ & BALTZER Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler 2004 Billesø & Baltzer, Værløse Forfatter: Ulla Søgaard Omslag: Frank Eriksen
Læs mereImmanuel Kant. - Fremstilling af en filosof - Studium generale, 3. semester 2006 16. januar 2007
Institut for Informations- og Medievidenskab, Århus Universitet Studium generale, 3. semester 2006 16. januar 2007 Immanuel Kant - Fremstilling af en filosof - Forelæser: Finn Olesen Instruktor: Jesper
Læs mereAT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium
AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...
Læs mereNår motivationen hos eleven er borte
Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler
Læs mereEN SMUK BOG MICHELLE DETTMER UNGE DER HAR MISTET. Michelle MICHELLE DETTMER EN SMUK BOG
Unge der har mistet En Smuk Bog er skrevet for unge af unge, der har mistet. Bogen kan både læses i en sammenhæng eller anvendes som en opslagsbog, hvor du slår op under et tema, du gerne vil vide mere
Læs mereEn e-bog fra. AROS Forlag. Se flere titler på www.arosforlag.dk
En e-bog fra AROS Forlag Se flere titler på www.arosforlag.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal
Læs mereAKTIVERING. Hjælp eller Tvang
AKTIVERING Hjælp eller Tvang Kasper Worsøe Kira Damgaard Pedersen Vejleder Catharina Juul Kristensen Roskilde Universitet Sam basis 3. Semester Januar 2007 Hus 20.2 1 Indholdsfortegnelse Kap 1. Indledning...
Læs mere5 TIP FRA EN TVIVLER
5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER MANUEL VIGILIUS Credo Forlag København 2007 5 TIP FRA EN TVIVLER 1. udgave, 1. oplag Copyright Credo Forlag 2007 Forfatter: Manuel Vigilius Omslag: Jacob Friis
Læs mereLEMNISKATEN - et udviklingsværktøj
LEMNISKATEN - et udviklingsværktøj Hvad er en lemniskate? Ordet Lemniskate kommer fra græsk, og betyder sløjfeformet kurve. Det er det matematiske tegn for uendelighed. Lemniskaten er et udviklingsværktøj,
Læs mereSPØRGSMÅL MELLEM IDENTITET OG DIFFERENS
PIA LAURITZEN SPØRGSMÅL MELLEM IDENTITET OG DIFFERENS Aarhus Universitetsforlag Spørgsmål mellem identitet og differens Spørgsmål mellem identitet og differens Af Pia Lauritzen aarhus universitetsforlag
Læs mereMål med faget: At gøre jer klar til eksamen, der er en mundtlig prøve på baggrund af et langt projekt
Agenda for i dag: Krav til projekt. Problemformulering hvad er du nysgerrig på - Vennix? Brug af vejleder studiegruppe. Koncept for rapportskrivning gennemgang af rapportskabelon krav og kildekritik. Mål
Læs mereSamfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen
Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper
Læs mere(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)
Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug
Læs mereTeoretisk referenceramme.
Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft
Læs mere24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277
1 24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 Åbningshilsen Vi er kommet i kirke på 24. søndag
Læs mereMETODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?
METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er
Læs mereEr det vigtigt at fastholde et dannelsesbegreb? Ove Korsgaard Professor emeritus Aarhus Universitet
Er det vigtigt at fastholde et dannelsesbegreb? Ove Korsgaard Professor emeritus Aarhus Universitet Der har aldrig været talt så meget om dannelse som i disse år En række uddannelsestænkere finder, at
Læs mere1. Om synopsis. Koncept bogens bærende ide. Målgruppe og anvendelse
Om denne folder Denne folder er henvendt til dig, der skal tilrettelægge og redigere en antologi til udgivelse hos Samfundslitteratur. Den skal ses som supplement til folderen Forfatter hos Samfundslitteratur,
Læs mereForældrekompetenceundersøgelser i CAFA
Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres i CAFA. Indledningsvis kommer der lidt overvejelser om betegnelsen for undersøgelsestypen,
Læs mereLærerbacheloropgaven
Lærerbacheloropgaven Lotte Rienecker og Peter Stray Jørgensen Lærerbacheloropgaven DEN STUDERENDES BOG Forlaget Samfundslitteratur Lotte Rienecker og Peter Stray Jørgensen Lærerbacheloropgaven. Den studerendes
Læs mereVidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden
Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,
Læs mereUndersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013
Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN
Læs mereWorkshop: Talepædagogisk rapportskrivning
Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,
Læs mereBacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og
Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag
Læs mereEn e-bog fra ANIS. Se flere titler på www.anis.dk
En e-bog fra ANIS Se flere titler på www.anis.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal derfor passe
Læs mereind i historien 3. k l a s s e
find ind i historien 3. k l a s s e»find Ind i Historien, 3.-5. klasse«udgør sammen med historiesystemet for de ældste klassetrin»ind i Historien Danmark og Verden, 6.-8. klasse«og»ind i Historien Danmark
Læs mereDer er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-
Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.
Læs mereRedaktionelt forord Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17
Indholdsfortegnelse Statskundskabens klassikere John Locke Redaktionelt forord... 7 Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst... 9 Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17 Kapitel 3. Det første
Læs mereMin blomst En blomst ved ikke, at den er en blomst, den folder sig bare ud.
Af Henrik Krog Nielsen Forlaget X www.forlagetx.dk Aftendigt Aften efter aften ligner aften. Dag efter dag ligner dag. Genkendelighedens kraft ligger bag. Aften efter aften skærer fra. Dag efter dag lægger
Læs mereFORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR
FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte
Læs meredet naturvidenskabelige det humanistiske og det praktisk/musiske fagområde
Modbillede til Picassos Guernica Et spor på Børneskolen Bifrost det naturvidenskabelige det humanistiske og det praktisk/musiske fagområde Hvilke forhold understøtter tankegang og handlekompetence bag
Læs mereFilosofi med børn -og Kierkegaard
Filosofi med børn -og Kierkegaard FST, Aarhus 16. september 2013 Ved Dorete Kallesøe Lektor ved VIAUC og Husfilosof på MC Holms Skole Dagsorden 1. Filosofisk samtale i praxis (Frihed og Kierkegaard) 2.
Læs mereGrundtvig som samfundsbygger
1 Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Professor i Komparativ Politisk Økonomi Department of Business and Politics, Copenhagen Business School.
Læs mereAt være censor på et bachelorprojekt. En kort introduktion til censorrollen.
At være censor på et bachelorprojekt En kort introduktion til censorrollen. Hvad er bachelorprojektet og baggrunden for det? Den studerende er næsten færdig med uddannelsen til maskinmester, men kan være
Læs mereSvensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv
Notat Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv 1. Indledning og sammenfatning I Sverige har Statens Offentlige Udredninger netop offentliggjort et forslag til en kvalitetsfinansieringsmodel
Læs mereMin intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du
Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske
Læs mereUndervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2013 VUF,
Læs mereHøj pædagogisk faglighed. Hvorfor handler vi som vi gør? Hvorfor vælger vi f.eks. de aktiviteter vi gør?
Børnegårdens værdigrundlag. Børnegårdens SPOR: Høj pædagogisk faglighed. Hvorfor handler vi som vi gør? Hvorfor vælger vi f.eks. de aktiviteter vi gør? Ansvarlighed for egen handling. Den professionelle
Læs mereRESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL
RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL OVERSÆTTELSE AF SELSKABSRETLIG DOKUMENTATION. I den foreliggende
Læs mereAllan Røder: Danske talemåder, 616 sider. Gads Forlag, Køben-
Recensies 163 Allan Røder: Danske talemåder, 616 sider. Gads Forlag, Køben- 164 TijdSchrift voor Skandinavistiek havn 1998. [Delvist illustreret] ISBN 87-12-03081-3. Stig Toftgaard Andersen: Talemåder
Læs mereUniversity of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger
University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9 Vejledning til Heidegger Søren Gosvig Olesen Vejledning til Heidegger Syddansk Universitetsforlag University of Southern Denmark Studies in
Læs mereLæservejledning til. Som at se på solen. Bogens titel
Læservejledning til Som at se på solen Irvin Yalom har sagt at han skrev Som at se på solen som en dybt personlig bog der udspringer af hans egen konfrontation med døden.»jeg deler frygten for døden med
Læs mereFolkekirkens skoletjeneste i Aalborg kommune. Folkekirkens Hus Gammeltorv 4 9000 Aalborg. Konsulent Inge Dalum Falkesgaard 23467600 idf@km.
Folkekirkens skoletjeneste i Aalborg kommune Folkekirkens Hus Gammeltorv 4 9000 Aalborg Fra skoleåret 2015/2016 har kulturfagene samfundsfag, historie og kristendomskundskab fået ny prøveform med selvvalgt
Læs mereRettelsesblad til studieordning 2009 Filosofi Bacheloruddannelsen
Rettelsesblad til studieordning 2009 Filosofi Bacheloruddannelsen Ændringer i 13, 24 e) og g), 2 e) og g), 26 f), 33 e) og g), 34 c). 1. Bacheloruddannelsen: Ændring: 13 Førsteårsprøven Ved udgangen af
Læs mereANIS. En e-bog fra. Se flere titler på www.anis.dk
En e-bog fra ANIS Se flere titler på www.anis.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal derfor passe
Læs mereRetningslinjer for manuskripter til Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke
Retningslinjer for manuskripter til Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke Version 2.1 (april 2016) Redaktionen vil være taknemmelig for, om tidsskriftets artikelforfattere gør sig bekendt med og følger
Læs mereVærkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010
Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende
Læs mereTidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.
R E P L I Q U E Replique, 3. årgang 2013 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er
Læs mereElevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006
NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel vejledning til den større
Læs mereDet centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:
HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt
Læs mere5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse. Underviser: Vibe Strøier
5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse Underviser: Vibe Strøier Kurset er særligt rettet imod psykologer undervejs i specialistuddannelsen i psykoterapi. Kurset er skræddersyet til
Læs mereGRID. Intern faglig debat på Kunstakademiets Arkitektskole, Afd 6. N 38 Oktober 2000 - Særnummer i samarbejde med Pro 2
GRID Intern faglig debat på Kunstakademiets Arkitektskole, Afd 6 Einig zu sein ist göttlich und gut; woher ist die Sucht denn Unter den Menschen, daß nur Eines und Einer nur sei? HÖLDERLIN N 38 Oktober
Læs mereLæsetræning 2B. Margaret Maggs & Jørgen Brenting. - læs og forstå. illustration: Birgitte Flarup
Læsetræning 2B - læs og forstå Margaret Maggs & Jørgen Brenting illustration: Birgitte Flarup Denne bog er hentet fra Baskervilles Depot som e-bog til udskrivning på egen printer. Ved at købe adgang til
Læs mere22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK
22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK Til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Viborg Kommune Frivillighedsrådet repræsenterer mere end 100 foreninger, der har det
Læs mereRosenkreuzet Symbol på en spirituel udviklingsvej
1 Rosenkreuzet Symbol på en spirituel udviklingsvej Informationsrække i 7 dele Del 1: Dét, som virkeligt forandrer os Det Gyldne Rosenkreuz' Internationale Skole LECTORIUM ROSICRUCIANUM Internationale
Læs mereInnovation lægger vægt på fagenes nytteværdi
12 Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi Af Lasse Skånstrøm, lektor Med Globaliseringsrådets udspil Verdens bedste folkeskole blev det pointeret, at: Folkeskolen skal sikre børnene og de unge stærke
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13
INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 KAPITEL 2 HANDLINGER OG MENINGSSKABELSE I HVERDAGSLIVET... 28 Fortolkning og meningsskabelse i hverdagslivet... 29 Det sociale
Læs mereDet er måske lidt for tamt. Med tilsidesætte fastholdes vel en skarphed i konflikten?
Jesu foregribelse af invitationen til livets fest som et fripas prædiken til 2. s. e. trin. efter 2. tekstrække: Luk 14,25-35 den 29/6 2014 i Ølgod Kirke. Barnedåb. Ved Jens Thue Harild Buelund. I Bibelen
Læs merenikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention
nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj
Læs mereSygdomsbegreb og videnskabelig tænkning Nødvendig afhængighed Tilstrækkelig betingelse Både nødvendig og tilstrækkelig
Videnskabelighed og videnskabelig begrundelse Kausalitetsproblemet Klinisk Kontrollerede undersøgelser? Kausale slutninger Kausale tolkninger Evidens hvad er det for noget? Er evidens det samme som sandhed?
Læs mere