PRISFASTSÆTTELSE AF FIRST-TO-DEFAULT SWAPS

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PRISFASTSÆTTELSE AF FIRST-TO-DEFAULT SWAPS"

Transkript

1 COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Cand.merc.(mat) Kandidatafhandling PRISFASTSÆTTELSE AF FIRST-TO-DEFAULT SWAPS Fo r fat t e r e : A n n a Ø s t e rg a a r d A n d e r s e n S t i n e C o r l i n C h r i s t e n s e n V e j l e d e r : M a d s S t e n b o N i e l s e n, I n s t i t u t fo r F i n a n s i e r i n g A f l e v e r e t : 9. m a j 2 1 2

2

3 Abstract In this master s thesis we price First-to-Default swaps (FTDs) using intensity models and exponentially affine models. We derive a pricing model from a known Credit Default Swap (CDS) pricing model. Despite being the first traded credit derivative, FTDs have not gained the same popularity as CDSs. Therefore, the literature on FTD pricing is limited compared to the literature concerning CDS pricing. To a wide extent one can describe an FTD contract by describing a CDS contract. For this reason we present a thorough introduction to CDS contracts before we describe the FTD contract in detail. For the same reason we base our FTD pricing model on a CDS pricing model. CDSs and FTDs are priced by calculating the expected payments on the premium leg and the protection leg. We use an intensity-based model where the survival probability is described by an exponentially affine model. In an affine setup the survival probability can be written on closed form which makes semi-analytical solutions possible. In addition to this, the affine setup allows us to divide the survival probability in two, and by letting it consist of a systematic and idiosyncratic factor. This is useful when finding a common survival probability for the entities in the FTD. The systematic factor, described by the Markit itraxx Europe Index, holds information on correlation between the reference entities. All theory relevant to the pricing is described in the first part of the thesis. In the second part we implement the theory on pricing FTDs in an empirical analysis. In this analysis we price a 5 year FTD with Carlsberg, DONG, TDC and Volvo on February As a part of the FTD pricing we calculate CDS prices on the four reference entities. Since FTD quotes cannot be observed in the market, we rely on the CDS prices being accurate. Firstly, we calibrate survival probabilities from CDS quotes observed in the market using a functional form. From these survival probabilities we calibrate parameters for the affine models. The calibration is performed by minimising relative squared errors between observed and calculated survival probabilities. This calibration guarantees that the model finds survival probabilities in accordance with the markets perception. Affine models furthermore give us the possibility of forecasting survival probabilities and prices. Secondly, we calculate CDS and FTD prices using the survival probabilities we found through calibration. Prices are calculated for five maturities on six different observation dates and by simulating future probabilities we calculate 5 year prices at two future dates. We find that deviations on CDS prices are quite low, especially for longer maturities. FTD prices are found to be too high, especially for shorter maturities. Finally, we offer critique of the model and try to foresee the future of FTDs.

4

5 Forord Vi takker vores vejleder Mads Stenbo Nielsen for god vejledning, stor velvilje til at hjælpe i tide og utide og for hans altid åbne dør. Vi takker Ole Trøst Nissen for at bidrage til valget af emne og for at være behjælpelig med dataindsamling. Vi takker Mads A. Fredsgaard for at tage sig tid til at fortælle os om, hvordan FTD-markedet fungerer i praksis. Frederiksberg, maj 212 Anna Østergaard Andersen Stine Corlin Christensen

6

7 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Problemformulering Afgrænsning Afhandlingens struktur I Teoretisk del 7 2 Kreditderivater Virksomhedsobligationer Grundlæggende setup ved gældsudstedelse Modpartsrisiko Modpartsrisiko i kreditderivater Brugen af kreditderivater Risikoafdækning Investering og spekulation Prisfastsættelse af kreditderivater Strukturelle modeller ift. intensitetsmodeller Credit Default Swap Opbygning af kontrakten Definition af kreditbegivenheder Standardkontrakten Premium leg og protection leg Beskrivelse af premium leg Beskrivelse af protection leg Leveranceoptionen Intensitetsmodeller Hazard rates Cox processen Tekniske resultater Martingalegenskaben Resultater til senere brug i

8 Indholdsfortegnelse 5 Affine modeller Den affine springdiffusion Transformationer Affine modeller ift. intensitetsmodeller Anvendelse i empiri Prisfastsættelse af CDS Afvikling af kontrakten Værdi af kontrakten Betingelser i model til prisfastsættelse af CDS Antagelser i modellering af CDS-kontrakt Værdi af premium leg Værdi af protection leg Mark-to-market værdi og breakeven spænd Korrelation Systematisk og idiosynkratisk fallitintensitet Estimation af den fælles faktor Estimation af b i og den idiosynkratiske faktor First-to-Default swap Opbygning af kontrakten FTD-markedet i praksis Hvem køber FTD er og med hvilke referenceenheder? Skræddersyede produkter Credit Linked Notes Tekniske resultater Fallitintensitet og -sandsynlighed FTD-spænd Hvad påvirker FTD-spændet? Opsamling 63 II Empirisk del 65 1 Struktur Valg af data Valg af referenceenheder og indeks Referenceenhederne Indeks Valg af CDS-data til kalibrering Makroøkonomiske forhold ved datavalg Fast recovery rate Valg af risikofri rente ii

9 Indholdsfortegnelse 11.4 Opsummering af datavalg Overlevelsessandsynligheder Kalibrering af overlevelsessandsynligheder Lukket form Affin model for indekset Fælles og idiosynkratisk faktor Lukket form med skalerede parametre Affin model for referenceenheder Resultater Overlevelsessandsynligheder ud fra spænd Overlevelsessandsynligheder som affine modeller Obligationsratings Sammenligning af parametre Konsekvenser af ændring af parametre Beregning af CDS-spænd Carlsberg DONG TDC Volvo Diskussion Beregning af FTD-spænd Formel til prisfastsættelse Overlevelsessandsynlighed Q Udregnet FTD-spænd Diskussion Sammenligning med Nordeas pris Simulering og forecasting Simulering Udviklingen i X i s og Y s Forecasting af priser CDS-spænd FTD-spænd Opsamling Kritik Valg af model Implementering af modellen Øvrige antagelser iii

10 Indholdsfortegnelse 18 Afrunding Fremtidsudsigter for kreditderivater Misbrug Mulige udvidelser Relaterede produkter Hedging Udvidelser til den empiriske analyse Konklusion 131 Litteratur 133 A Mail fra Mads A. Fredsgaard 137 B FTD-spænd 139 C EURO swaprenter 141 Figurer 143 Tabeller 145 iv

11 Kapitel 1 Indledning Igennem længere tid har medier, politikere, banker og menigmand talt om en verdensomspændende finansiel krise, og ingen kan være i tvivl om, at der er vendt op og ned på tingene i den finansielle sektor. Der kan til gengæld være grundlag for tvivl om, hvad krisen skyldes. Var det de amerikanske subprime lån, der startede det hele? Gik det først for alvor galt med Lehmann Brothers kollaps? Og hvad har alt dette med statsgældskrise at gøre? Der peges fingre i mange retninger, blandt andet mod kreditderivater og i særdeleshed (mis)brugen af disse forud for og under krisen. I udgangspunktet er kreditderivater prisværdige. De beskytter en långiver mod, at låntager ikke kan tilbagebetale sit lån. Det er en naturlig konsekvens af at låne penge ud, at låntager kan gå fallit, og långiver dermed ikke får hele det udlånte beløb igen. Kreditderivater giver muligheden for at afdække denne risiko. De fungerer i realiteten som en forsikring. Og dog. Eksempelvis kan en husejer forsikre sit hus, således at han kompenseres i tilfælde af brand, vandskade osv. Kun ejeren kan købe en forsikring og huset kan forsikres i et 1:1 forhold i den forstand, at det ikke er muligt at opnå en gevinst i tilfælde af en skade 1. Andre kan således ikke købe en forsikring på huset, da de i tilfælde af en skade vil få udbetalt forsikring uden dog at have mistet noget. Man fristes her til at spørge, hvorfor nogen vil købe en forsikring på noget de ikke ejer. Med kreditderivater forholder det sig imidlertid anderledes, idet man her kan have interesse i at købe en forsikring på noget man ikke ejer. Kreditderivaterne Credit Default Swaps (CDS) er forsikringer på obligationer, som dækker i tilfælde af, at obligationsudstederen går fallit. I modsætning til husforsikringen behøver man ikke at eje obligationen for at købe denne forsikring, CDS en, og der er ingen begrænsning på, hvor mange gange obligationen kan forsikres. Således kan man forestille sig en situation, hvor 1 personer har forsikret samme obligation uden at eje den, og derfor har en direkte gevinst ved obligationsudstederens fallit 2. 1 Forsikringsaftaleloven, Justitsministeriet (26) 2 Eksempel lånt fra dokumentaren Inside Job af Ferguson (21) 1

12 1. Indledning Muligheden for at købe CDS er uden at eje den underliggende obligation var blot en af grundene til, at investorer led store tab i starten af finanskrisen. Banker og andre finansielle institutter tabte også penge på kreditderivater, fordi de havde benyttet disse til at nedbringe deres kreditrisiko ved at købe CDS er på deres udlån. Dette gjorde, at bankerne have mulighed for at påtage sig yderligere risiko og stadig opfylde kapitalkravene 3. Problemerne opstod fordi bankerne havde videresolgt kreditrisikoen til egne datterselskaber 4, for hvilke banken selv havde stillet garanti. Disse datterselskaber var ikke underlagt samme kapitalkrav som bankerne. Flere af disse datterselskaber endte med at gå fallit på grund af deres høje gearing, og da bankerne havde stillet garantier, endte problemerne igen hos dem. Et andet eksempel på kreditderivaters indvirken på krisen er, at banker som regel opkræver kollateral, når de handler kreditderivater. Dette gøres for at mindske tabet i tilfælde af modpartens fallit. Størrelsen af kollateral afhænger af kontraktens pålydende værdi og i nogle tilfælde af parternes rating 5. Dette var, hvad der bragte AIG 6 i problemer. AIG havde handlet en stor mængde CDS er, og da AIG blev downgradet øgedes modparternes krav til sikkerhedsstillelse. Dette satte AIG i en akut likviditetskrise 7. Den finansielle krise kan ikke alene forklares ved disse eksempler, men uden at gå i detaljer kan man få en fornemmelse af, hvor stor en rolle kreditderivater spillede. Er man kyniker, er det en smule tragikomisk, at det netop er en forsikring mod fallit, der bærer en del af skylden for, at verdensøkonomien må ned at vende. Kreditderivater er dog i sig selv ikke den direkte vej til en krise, hvis de bruges med omtanke. I denne afhandling ser vi på et kreditderivat som på mange måder minder om CDS en, en såkaldt First-to-Default swap (FTD). FTD en er, ligesom CDS en, en forsikring mod at obligationsudstederen går fallit. FTD en har blot underliggende obligationer fra flere virksomheder, og FTD en dækker den første fallit blandt disse. FTD er købes hovedsageligt af investorer, som ikke ejer de underliggende obligationer. I sammenligning med CDS er findes der ikke meget litteratur om FTD er, og da CDS er er byggesten i FTD en, kan man i vid udstrækning beskrive FTD er ved at beskrive CDS er. Man kan på den baggrund tro, at FTD en er en videreudvikling af CDS en, men faktisk var det første handlede kreditderivat en FTD 8. Det kan være vanskeligt at sige præcis hvornår handlen med kreditderivater begyndte, da der ingen dokumentation er, idet finansielle produkter ikke paten- 3 Kravene om hvor meget risiko bankerne må påtage sig i forhold til ind- og udlånsmængde 4 Telegraph (29) 5 Størstedelen af finansielle institutter rates af Standard & Poor s, Moody s og/eller Fitch 6 American Insurance Group 7 New York Times (28) 8 Financial Times (26) 2

13 1.1. Problemformulering teres og kreditderivater blot handles mellem to parter. Flere kilder 9 hævder, at JP Morgan stod bag det første kreditderivat: en FTD på tre europæiske statsobligationer tilbage i midten af 199 erne. JP Morgan købte FTD en, således at de blev kompenseret, såfremt et af de tre lande gik fallit. Et af incitamenterne for JP Morgan, for at påbegynde handlen med kreditderivater, var at nedbringe risikoen for banken, således at den kunne udstede flere lån. Litteraturen vedrørende FTD er er begrænset, og i mange tilfælde er der tale om bankernes eget materiale, som ikke altid er offentligt tilgængeligt. FTDpriser kan ikke observeres i markedet, hvilket gør prisfastsættelsen udfordrende. Samtidig er der skærpet fokus på kreditderivater, hvor køber ikke ejer den underliggende obligation. Dette er motivationen for i denne afhandling at prisfastsætte en FTD. På grund af den begrænsede mængde litteratur ønsker vi at overføre de mange teoretiske og empiriske resultater fra studier omkring CDS er til FTD er. 1.1 Problemformulering Afhandlingens primære formål er at prisfastsætte en First-to-Default swap. Vi vil præsentere det beregningsmæssige setup for prisfastsættelsen og herefter prisfastsætte en specifik FTD. Da der ingen udbredt markedsstandard er for FTD prisfastsættelse, er motivationen for prisfastsættelsen at præsentere en troværdig og konsistent model, byggende på intensitets- og affine modeller. Da FTD-spænd ikke kan observeres i markedet, er det af afgørende betydning for prisfastsættelsen, at komponenterne i prisfastsættelsen hver især kan valideres. For endeligt at kunne prisfastsætte FTD en, vil vi Beskrive CDS er og fokusere på sammenhængen med FTD er Beskrive prisfastsættelse af CDS er ved intensitetsmodeller Udlede overlevelsessandsynligheder ved eksponentielt affine modeller og kalibrere mod observeret CDS-data Prisfastsætte CDS er ved hjælp af overlevelsessandsynligheder Undersøge hvordan der tages højde for korrelationen mellem virksomhederne i en FTD Overføre resultater fra CDS prisfastsættelse til FTD prisfastsættelse Den specifikke FTD, vi ønsker at prisfastsætte, er på Carlsberg, DONG Energy, TDC og Volvo og har en løbetid på 5 år. Datoen for prisfastsættelsen er 1. februar Financial Times (26), Finansforbundet (212) 3

14 1. Indledning 1.2 Afgrænsning For at kunne fokusere på afhandlingens primære formål, prisfastsættelse af FTD er, og for at begrænse afhandlingens omfang, afgrænser vi os fra en række områder. Vi afgrænser os fra at bestemme priser på CDS er og FTD er med andre typer lån end obligationer som underliggende aktiv. Princip og setup er uændret og kan let overføres til lån, men med henblik på den empiriske analyse fokuserer vi på obligationer. Ligeledes undlader vi at se på kollateral, dvs. sikkerhedsstillelse i forbindelse med derivathandler. Vi prisfastsætter udelukkende CDS er og FTD er på virksomhedsobligationer og afholder os dermed fra CDS er og FTD er på statsobligationer, de såkaldte sovereign CDS er. Disse produkter har været i fokus efter Grækenlands fallit og har sidenhen været genstand for regulering. Da sovereign CDS er har statsobligationer som underliggende obligation, påvirkes de i højere grad af politik et område vi heller ikke bevæger os ind på. Vi tager kun kort stilling til, hvorvidt kreditderivater har været misbrugt eller ej, men ved at give en grundig introduktion til CDS er og FTD er giver vi læseren grundlag for selv at vurdere anvendelsesmulighederne. Gennem afhandlingen lægges der ikke meget vægt på rentevalg og beregning af rentestruktur, da dette vil fjerne fokus fra afhandlings primære formål. I den empiriske analyse viser vi afslutningsvis, hvordan de affine modeller kan benyttes til forecasting ved hjælp af simulering, og her afholder vi os ligeledes fra at simulere en rentestruktur. Vi bestemmer alle overlevelsessandsynligheder og priser under det risikoneutrale sandsynlighedsmål Q, og vi afholder os altså fra at finde priser under P -målet. Dette skyldes, at vi kalibrerer mod priser observeret i markedet, dvs. priser under Q-målet, idet vi antager ingen arbitrage. Læseren antages at være bekendt med fundamental finansieringsteori, hvorfor der ikke gives en introduktion hertil. 1.3 Afhandlingens struktur Afhandlingen er inddelt i en teoretisk og empirisk del. Den teoretiske del indledes i kapitel 2 med en introduktion til kreditderivater, hvorefter vi i kapitel 3 ser nærmere på CDS er. Kapitel 4 er en introduktion til og gennemgang af beregningerne i intensitetsmodeller. Intensitetsmodeller leder op til affine modeller, som spiller en central rolle i afhandlingen, idet de benyttes til at finde virksomhedernes overlevelsessandsynligheder. De affine modeller gennemgås i kapitel 5. I kapitel 6 viser vi hvorledes CDS en 4

15 1.3. Afhandlingens struktur prisfastsættes. I kapitel 7 introducerer vi, hvordan korrelationen mellem virksomhederne indgår i overlevelsessandsynligheden for FTD en, og i kapitel 8 udvides CDS-setuppet til beregning af FTD-priser. FTD-kontraktens opbygning gennemgås, og vi ser på hvorledes FTD-markedet fungerer i praksis. Sidst i kapitlet gennemgås en række tekniske resultater til FTD prisfastsættelsen. Kapitel 9 opsummerer den teoretiske del. Kapitel 1 angiver strukturen og formålet med den empiriske del, mens vi i kapitel 11 redegør for valg af data til den empiriske analyse. I kapitel 12 præsenteres teori til udledelse af overlevelsessandsynligheder, både ved en funktionel form og ved eksponetielt affine modeller. Empiriske resultater præsenteres ligeledes i dette kapitel. I kapitel 13 beregnes CDS-spænd ud fra de fundne overlevelsessandsynligheder, og i kapitel 14 bestemmes FTD-spændet. Kapitel 13 og 14 afsluttes begge med en diskussion af de empiriske resultater. I kapitel 15 illustreres det, hvorledes det affine setup kan anvendes til forecasting af CDS- og FTD-spænd. Kapitel 16 opsamler den empiriske del. I kapitel 17 fremsætter vi kritik af den valgte model, mens vi i kapitel 18 perspektiverer og afrunder afhandlingen. I kapitel 19 konkluderer vi i henhold til problemformuleringen. 5

16

17 Del I Teoretisk del

18

19 Kapitel 2 Kreditderivater Kreditderivater er de produkter i det finansielle marked, hvor der handles kreditrisiko mellem to parter. Kreditrisikoen er defineret som den risiko, der er forbundet med en modpart i det tilfælde, hvor han ikke kan betale alle sine forpligtelser. Kreditrisikoen er derfor tæt forbundet med modpartsrisiko og kan handles mellem to parter, hvor én ønsker at afgive risiko, mens en anden ønsker at påtage sig risiko. Denne udveksling af risiko foregår mellem parterne uden at virksomheden, som er genstand for kreditrisikoen, spiller en aktiv rolle. Denne forholdsvis simple handel er i hovedtræk hvad der sker, når man indgår en CDS. CDS en er det mest handlede kreditderivat og indgår som byggesten i stort set alle andre typer kreditderivater. Vi starter med at se på hvordan kreditrisiko opstår, inden vi ser på hvordan den handles med kreditderivater. Kreditrisiko spiller en væsentlig rolle i lånemarkedet, idet lånerenten her fastsættes så den kompenserer for den risiko, som låneudstederen påtager sig ved at låne penge ud. Kreditrisikoen afhænger blandt andet af tilbagebetalingstiden og af låntagers kreditværdighed; jo længere løbetid lånet har og jo mindre kreditværdig låntager er, desto højere er kreditrisikoen og dermed renten. I dette kapitel gennemgår vi først virksomhedsobligationer og det grundlæggende setup ved gældsudstedelse. Vi introducerer modpartsrisiko og ser både på modpartsrisiko generelt og specifikt på kreditderivater. Herefter gennemgås brugen af kreditderivater og typer af modeller til prisfastsættelse af disse. 2.1 Virksomhedsobligationer En obligation kan anskues som et lån med fastlagt løbetid og rentebetaling, da køberen af obligationen låner penge til udstederen, i dette tilfælde en virksomhed. Virksomhedsobligationer er det underliggendende aktiv i CDS er og dermed også FTD er. Obligationsmarkedet anvendes af store virksomheder som supplement til det traditionelle lånemarked og giver virksomheden adgang til en væsentligt større investorkreds. Statsobligationer udstedes på samme vis, men kreditrisikoen på statsobliga- 9

20 2. Kreditderivater tioner antages i mange tilfælde at være begrænset 1, idet statsfallit anses som mere usandsynligt end virksomhedsfallit 2. Som en konsekvens af den øgede kreditrisiko, er afkastpotentialet på virksomhedsobligationer for det meste større end på statsobligationer. Longstaff et al. (25) viser at forskellen i spændet på stats- og virksomhedsobligationer hovedsageligt kan beskrives ved netop kreditrisikoen Grundlæggende setup ved gældsudstedelse Ved udstedelse af virksomhedsobligationer låner en virksomhed penge af obligationskøberen og får dermed tilført kapital. Investorer får virksomhedsobligationen som gældsbevis. Ved udløb indfries obligationen til pari og virksomheden betaler derved sit lån tilbage 3. Afkastet på obligationen sker i form af løbende kuponbetalinger og eventuelle kursgevinster eller -tab. Det samlede afkast for en obligation er udtrykt i den effektive rente. For virksomheden er en af fordelene ved at udstede obligationer, at obligationsejeren ikke har indflydelse på forretningen, ligesom man har ved at eje aktier i en virksomhed. Indehaveren af obligationen ejer således en del af virksomhedens gæld, mens ejeren af aktien ejer en del af virksomheden. Ved fallit står aktionæren bagerst i køen, når fallitboet opgøres, mens obligationsejeren er højere prioriteret, idet han har et tilgodehavende i virksomheden som kreditor. Den andel af pari som en obligationsejer modtager ved fallit kaldes recovery rate. I udlandet er markedet for virksomhedsobligationer væsentligt større og mere udviklet end i Danmark, men stadigt flere danske virksomheder udsteder virksomhedsobligationer. Andelen af virksomhedsobligationer er dog begrænset, når der ses på den samlede nominelle cirkulerende mængde af obligationer 4. Der er en variant af virksomhedsobligationer, den såkaldte ansvarlige indskudskapital, som primært udstedes af pengeinstitutter. Den ansvarlige indskudskapital er en smule anderledes end de sædvanlige virksomhedsobligationer, idet den har en lavere prioritetsstilling i tilfælde af udstederens fallit. Det er netop risikoen for udstederens fallit, som vi i det efterfølgende ønsker at kortlægge. Vi ser dog kun på traditionelle virksomhedsobligationer. 2.2 Modpartsrisiko Modpartsrisiko er den generelle risiko der opstår, når to parter handler med hinanden. Modpartsrisiko og kreditrisiko er meget ens i deres definition og kan 1 Der tænkes her på europæiske og amerikanske statsobligationer 2 Jvf. det seneste års udvikling i Europa, kan der argumenteres for at sandsynligheden for statsfallit ikke er så lille endda. 3 Ved stående lån 4 Christensen (24), s

21 2.2. Modpartsrisiko derfor være svære at skelne imellem. Hvor kreditrisikoen kun vedrører låneog tilbagebetalingsaftaler, så er modpartsrisikoen mere generel og består af flere komponenter. Heriblandt kreditrisiko. Dette afsnit tager udgangspunkt i Gregory (21) Modpartsrisiko i kreditderivater I kreditderivathandler indgår egentlig tre eller flere parter, her illustreret ved et simpelt eksempel med en CDS: En investor, A, indgår en CDS-kontrakt med en modpart, B, på en obligation udstedt af virksomhed C. A indgår kontrakten, idet han ønsker at forsikre sig mod at C går fallit. Modparten B påtager sig kreditrisikoen på C og skal kompensere A, hvis C går fallit. Det er denne kreditrisiko, der skifter hænder i CDS-kontrakten. Investor A er ikke længere udsat hvis C går fallit, men han har indgået en aftale med B og er nu udsat for risikoen ved at B ikke kan leve op til sine forpligtelser i CDS en. Ovenstående illustrerer hvordan man som investor sjældent kan blive fuldstændig risikofri, og i CDS en har vi to typer modpartsrisiko: I forholdet mellem A og C er der kun én part som har risiko, hvilket er køberen af virksomhedsobligationen, altså den långivende part. Denne risiko betegner vi kreditrisikoen. Det er den vi ønsker at kortlægge i prisfastsættelsen af kreditderivater, idet prisen primært består af kreditrisiko. I aftalen mellem A og B er risikoen bilateral, idet begge parter har modpartsrisiko på hinanden. For B består risikoen i at A ikke kan betale præmiebetalingerne på CDS en, mens risikoen for A består i at B ikke kan levere den aftalte betaling til A i tilfælde af C s fallit. Komponenter i modpartsrisiko Modpartsrisikoen er som nævnt den generelle risiko, der opstår ved indgåelse af en handel med en modpart og indeholder derfor al risiko forbundet med handlen. Vi ser her på hvilke komponenter, der indgår i modpartsrisikoen. Kreditrisiko er den største komponent i modpartsrisikoen, og derfor kan det til tider være svært at skelne mellem de to. Likviditetsrisiko knytter sig i høj grad til levering af forpligtelser. Illikviditet kan føre til, at ens modpart ikke kan skaffe det aftalte aktiv, eller omvendt at han ikke kan få solgt sine aktiver og derfor ikke kan møde et kontant krav. Markedsrisiko knytter sig til de risici, som modparten har på aktier, valuta, renter osv. Ofte vurderes eksponeringen overfor disse risici ved Value-at-Risk. Operationel risiko er knyttet til virksomhedens drift og alt som kan tænkes at påvirke driften: systemrisiko, juridiske risici, risiko for svindel samt menneskelige fejl. At vurdere den operationelle risiko kræver selvsagt indgående kendskab til virksomheden. 11

22 2. Kreditderivater For at have et fuldstændigt overblik over modpartsrisikoen, er man nødt til at kende til modpartens forretninger for at kunne vurdere, hvor følsomme de er over for bevægelser i markedet, men også for at vurdere dens refinansieringsbehov. Med andre ord er det umådeligt svært at skabe et komplet billede af modpartsrisikoen, og flere komponenter bør tages med i overvejelserne. For bank og realkreditinstitutter er der de seneste år reguleret kraftigt på området, idet der stilles krav til virksomhedernes risikohåndtering og -rapportering. 2.3 Brugen af kreditderivater CDS er og FTD er handles typisk som Over-the-Counter (OTC) produkter, dvs. produkter som, i stedet for at blive handlet på en børs, handles mellem to parter. Handler man på en børs har man ingen særlig modpartsrisiko, idet man ingen kendt modpart har 5. Børsnoterede produkter er ofte meget likvide, og skulle den børs man har købt produktet på gå fallit, vil man med stor sandsynlighed kunne sælge det andetsteds. Der er dog en væsentlig forskel på at købe en CDS og for eksempel en aktie. Aktiehandlen har én initialbetaling, mens CDS en har betalinger gennem hele dens løbetid. Man er altså afhængig af modparten i en helt anden grad. Markedet for kreditderivater er forholdsvis centraliseret med få store parter, ofte finansielle institutter. Disse har ofte en hel portefølje af handler med hinanden og som en konsekvens heraf vil der være et stort kompliceret net af betalinger frem og tilbage på forskellige OTC-produkter. Går en af en af de finansielle institutter fallit, vil flere blive påvirket, som vi så det da Lehmann Brothers gik fallit. Modpartsrisikoen kan minimeres ved at der stilles sikkerhed i form af kollateral. Det er standarden, at de store modparter netter alle positioner ud og på baggrund heraf stilles kollateral i overensstemmelse med en ISDA 6 aftale indgået mellem parterne. Der er en stor systematisk risiko forbundet med derivatmarkedet netop på grund af de få dominerende modparter og på grund af gearingen i markedet Risikoafdækning Det er oplagt at bruge CDS er til risikoafdækning, og dette var da også kontraktens oprindelige tanke 7. Man ønskede at afgive risikoen på et specifikt aktiv og købte en forsikring, hvor man blev kompenseret ved fallit hos den obligationsudstedende virksomhed eller debitor på lånet. Dette tydeliggøres af, at kontraktens to parter kaldes protection buyer og protection seller. CDS er blev introduceret i midten af 199 erne, og de gjorde det blandt andet muligt 5 Der er dog en modpartsrisiko i valørperioden 6 International Swaps and Derivatives Association 7 Brugen af kreditderivater til risikoafdækning vil være tydelig i kapitel 3 12

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Indledning I banken kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. En begrænsning er dog f.eks. gældende lovregler om pensionsmidlernes

Læs mere

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER Indledning Lægernes Pensionsbank tilbyder handel med alle børsnoterede danske aktier, investeringsbeviser og obligationer

Læs mere

FINANSIERING 1. Opgave 1

FINANSIERING 1. Opgave 1 FINANSIERING 1 3 timers skriftlig eksamen, kl. 9-1, onsdag 9/4 008. Alle sædvanlige hjælpemidler inkl. blyant er tilladt. Sættet er på 4 sider og indeholder 8 nummererede delspørgsmål, der indgår med lige

Læs mere

Sparekassen for Nr. Nebel og Omegns generelle beskrivelse af værdipapirer

Sparekassen for Nr. Nebel og Omegns generelle beskrivelse af værdipapirer Sparekassen for Nr. Nebel og Omegns generelle beskrivelse af værdipapirer Indledning I sparekassen kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. En begrænsning er dog f.eks.

Læs mere

Alternative og Illikvide Investeringer. Lasse Heje Pedersen

Alternative og Illikvide Investeringer. Lasse Heje Pedersen Alternative og Illikvide Investeringer Børsmæglerforeningen 2015 Lasse Heje Pedersen Copenhagen Business School and AQR Capital Management Oversigt over Foredrag: Alternative og Illikvide Investeringer

Læs mere

Indfrielse af lån/konkurs i Eircom Limited... s. 2. Førtidige indfrielser... s. 2. Status på PLUS-obligationer... s. 3

Indfrielse af lån/konkurs i Eircom Limited... s. 2. Førtidige indfrielser... s. 2. Status på PLUS-obligationer... s. 3 Indhold Indfrielse af lån/konkurs i Eircom Limited... s. 2 Førtidige indfrielser... s. 2 Status på PLUS-obligationer... s. 3 Førtidig, delvis nedlukning af Optioner i PLUS 7 Index 2012 og... s. 4 Status

Læs mere

FAIF Loven DVCA orientering

FAIF Loven DVCA orientering FAIF Loven DVCA orientering Indledning Den 22. juli 2013 trådte den ny lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. ( FAIF loven ) i kraft. FAIF loven implementerer EU Direktiv 2011/61/EU om

Læs mere

Hvad er en option? Muligheder med en option Køb og salg af optioner kan både bruges som investeringsobjekt samt til afdækning af risiko.

Hvad er en option? Muligheder med en option Køb og salg af optioner kan både bruges som investeringsobjekt samt til afdækning af risiko. Hvad er en option? En option er relevant for dig, der f.eks. ønsker at have muligheden for at sikre prisen på et aktiv i fremtiden. En option er en kontrakt mellem to parter en køber og en sælger der giver

Læs mere

Basisinformationer om værdipapirhandel (finansielle instrumenter)

Basisinformationer om værdipapirhandel (finansielle instrumenter) Basisinformationer om værdipapirhandel (finansielle instrumenter) Indledning I GrønlandsBANKEN kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. Du har således fuld indflydelse på,

Læs mere

Kul, olie, gas og CO2

Kul, olie, gas og CO2 Kul, olie, gas og CO2 Prisudvikling i lyset af den finansielle krise Henrik Gaarn Christensen Senior Portfolio Manager Energy Markets Dong Energy Brændslernes udvikling siden 27 5 1 15 2 25 jan-7 mar-7

Læs mere

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken 1 Introduktion Den 10. oktober 2008 vedtog folketinget lov om finansiel stabilitet, der introducerer en garantiordning

Læs mere

Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer

Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer Til Københavns Fondsbørs 16. august 2007 Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer

Læs mere

Hedgeforeningen Sydinvest, afdeling Virksomhedslån

Hedgeforeningen Sydinvest, afdeling Virksomhedslån Hedgeforeningen Sydinvest, afdeling Virksomhedslån Ny attraktiv investeringsmulighed for danske investorer Hedgeforeningen Sydinvest kan som den første i Danmark tilbyde sine medlemmer adgang til markedet

Læs mere

Retningslinjer for behandling af eksponeringer for markeds- og modpartsrisiko i standardformlen

Retningslinjer for behandling af eksponeringer for markeds- og modpartsrisiko i standardformlen EIOPA-BoS-14/174 DA Retningslinjer for behandling af eksponeringer for markeds- og modpartsrisiko i standardformlen EIOPA Westhafen Tower, Westhafenplatz 1-60327 Frankfurt Germany - Tel. + 49 69-951119-20;

Læs mere

Hvad er en obligation?

Hvad er en obligation? Hvad er en obligation? Obligationer er relevante for dig, der ønsker en forholdsvis pålidelig investering med et relativt sikkert og stabilt afkast. En obligation er i princippet et lån til den, der udsteder

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv INDLÆG FOR VIDENCENTER FOR ØKONOMI OG FINANS - KONFERENCE MARTS 2012 VED JESPER RANGVID COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Aktuel tilstand

Læs mere

Emerging Markets Debt eller High Yield?

Emerging Markets Debt eller High Yield? Emerging Markets Debt eller High Yield? Af Peter Rixen Portfolio Manager peter.rixen@skandia.dk Aktiver fra Emerging Markets har i mange år stået øverst på investorernes favoritliste, men har i de senere

Læs mere

Vilkår og betingelser Kreditfacilitet DEGIRO

Vilkår og betingelser Kreditfacilitet DEGIRO Vilkår og betingelser Kreditfacilitet DEGIRO Indhold Indhold... 2 Artikel 1. Definitioner... 3 Artikel 2. Kontraktlig forhold... 3 2.1 Godkendelse... 3 2.2 Afdeling for kredit registrering... 3 2.3 Yderligere

Læs mere

Til OMX Københavns Fondsbørs 25. oktober 2007 Meddelelse nr. 46/2007

Til OMX Københavns Fondsbørs 25. oktober 2007 Meddelelse nr. 46/2007 Til OMX Københavns Fondsbørs 25. oktober 2007 Meddelelse nr. 46/2007 5 sider i alt Tillæg nr. 6 til BRFkredits prospekt BRFkredit offentliggør hermed tillæg nr. 6 til BRFkredits prospekt for realkreditobligationer,

Læs mere

Finansieringspolitik for Varde Kommune

Finansieringspolitik for Varde Kommune Finansieringspolitik for Varde Kommune 1. Formål I finansieringspolitikken fastlægges rammer og retningslinier for styringen af kommunens finansielle porteføljer, herunder Placering af likviditet og pleje

Læs mere

Vilkår og betingelser Short Handel DEGIRO

Vilkår og betingelser Short Handel DEGIRO Vilkår og betingelser Short Handel DEGIRO Indhold Artikel 1. Definitioner... 3 Artikel 6. Positioner... 5 6.1 Overskud... 5 Artikel 7. Risici og sikkerhedsværdier... 6 Artikel 8. Øjeblikkelig Betalingspligt...

Læs mere

Gældspleje og finansielle instrumenter

Gældspleje og finansielle instrumenter Gældspleje Gældspleje og finansielle instrumenter Gældspleje og finansielle instrumenter 1 Gældspleje og finansielle instrumenter Gældspleje betyder, at virksomheden hele tiden er klar over de finansielle

Læs mere

KK STOXX 2015 - KØB NU OG SÆLG PÅ TOPPEN EN AKTIERELATERET OBLIGATION

KK STOXX 2015 - KØB NU OG SÆLG PÅ TOPPEN EN AKTIERELATERET OBLIGATION KK STOXX 2015 - KØB NU OG SÆLG PÅ TOPPEN EN AKTIERELATERET OBLIGATION ALM. BRAND BANK KK STOXX 2015 er en obligation, hvor afkastet er afhængigt af kursudviklingen på aktierne i 50 af de største virksomheder

Læs mere

Value Bonds 2018 Udbyttebetalende

Value Bonds 2018 Udbyttebetalende Value Bonds 2018 Udbyttebetalende - En afdeling med aftagende risiko indtil 2018 Januar 2015 Valuevejen.dk Value Bonds 2 Ι Sparinvest Rating og sikkerhed med eksempler på virksomhed og land Investment

Læs mere

Oversigt over godkendte kompetencekrav Rød certificeringsprøve Financial Training Partner A/S

Oversigt over godkendte kompetencekrav Rød certificeringsprøve Financial Training Partner A/S Oversigt over godkendte kompetencekrav Rød certificeringsprøve Financial Training Partner A/S 22. juni 2012 I:\Certificering af Investeringsrådgivere\Kompetencekrav\Kompetencekrav 9 produkter til hjemmesiden

Læs mere

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S November 2007 Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S Investeringsprodukt Ved køb af aktier i Vexa Pantebrevsinvest investerer De indirekte i fast ejendom i Danmark, primært i parcelhuse på Sjælland. Investering

Læs mere

Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002

Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002 Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002 PLUS PLUS - en sikker investering Verdens investeringsmarkeder har i den seneste tid været kendetegnet af ustabilitet. PLUS Invest er en

Læs mere

40.000.000.000 PPROGRAM FOR STRUKTUREREDE OBLIGATIONER

40.000.000.000 PPROGRAM FOR STRUKTUREREDE OBLIGATIONER Endelige Vilkår (Oversættelse af engelsk version. I tvivlsspørgsmål er den engelske version gældende) BARCLAYS BANK PLC (Registreret som aktieselskab i England og Wales) BARCLAYS CAPITAL (CAYMAN) LIMITED

Læs mere

Korte eller lange obligationer?

Korte eller lange obligationer? Korte eller lange obligationer? Af Peter Rixen Portfolio manager peter.rixen @skandia.dk Det er et konsensuskald at reducere rentefølsomheden på obligationsbeholdningen. Det er imidlertid langt fra entydigt,

Læs mere

Jyske bank marts 2008. JB Dollars 2010. En investering, der følger med dollaren op

Jyske bank marts 2008. JB Dollars 2010. En investering, der følger med dollaren op Jyske bank marts 2008 JB Dollars 2010 En investering, der følger med dollaren op Omslag_jyske_dollars_ny.indd 1-2 04-03-2008 11:22:07 Investering i en dollarstyrkelse Vil du gerne tjene penge på en dollarstyrkelse?...

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

Valutaterminskontrakter

Valutaterminskontrakter Valutaterminskontrakter Valutaterminskontrakter bliver mere og mere brugt indenfor landbruget. De kan både bruges til at afdække en valutarisiko, men også til at opnå en gevinst på en ændring i en given

Læs mere

Estimering og anvendelse af modeller ved brug af PROC MODEL

Estimering og anvendelse af modeller ved brug af PROC MODEL Estimering og anvendelse af modeller ved brug af PROC MODEL Anders Ebert-Petersen Business Advisor Risk Intelligence Agenda 1. Indledning 2. Overordnet information om PROC MODEL 3. Eksempel med anvendelse

Læs mere

BESKRIVELSE AF VÆRDIPAPIRER

BESKRIVELSE AF VÆRDIPAPIRER Her kan du læse en generel beskrivelse af de værdipapirer, som Carnegie Bank A/S (herefter Banken) tilbyder. Risici ved investering i værdipapirer er beskrevet sidst i dokumentet. Aktier Når kunden investerer

Læs mere

INDSIGT NOVEMBER 2009

INDSIGT NOVEMBER 2009 INDSIGT NOVEMBER 2009 DEN KOMMUNALE ØKONOMI UDFORDRINGER OG MULIGHEDER Baggrund Det danske samfund, herunder kommunerne, står i disse år over for nogle kolossale økonomiske udfordringer. Mens emner som

Læs mere

Hvad bør en option koste?

Hvad bør en option koste? Det Naturvidenskabelige Fakultet Rolf Poulsen rolf@math.ku.dk Institut for Matematiske Fag 19. marts 2015 Dias 1/22 Reklame først: Matematik-økonomi-uddannelsen Økonomi på et solidt matematisk/statistisk

Læs mere

Valgfrit afdragsfrie lån

Valgfrit afdragsfrie lån Valgfrit afdragsfrie lån Morten Nalholm nalholm@math.ku.dk Valgfrit afdragsfrie lån p. 1/32 Introduktion Prisfastsættelse Modellering af låntagerheterogenitet S.Jakobsen:"unødigt kompliceret" (om et RDs

Læs mere

HEDGEFORENINGEN HP HEDGE DANSKE OBLIGATIONER ULTIMO JULI 2015

HEDGEFORENINGEN HP HEDGE DANSKE OBLIGATIONER ULTIMO JULI 2015 ULTIMO JULI 2015 Foreningens formål Foreningens formål er fra offentligheden at modtage midler, som under iagttagelse af et princip om absolut afkast anbringes i danske stats og realkreditobligationer,

Læs mere

Claus Munk. kap. 1-3. Afdeling for Virksomhedsledelse, Aarhus Universitet Esben Kolind Laustrup

Claus Munk. kap. 1-3. Afdeling for Virksomhedsledelse, Aarhus Universitet Esben Kolind Laustrup Claus Munk kap. 1-3 1 Dagens forelæsning Grundlæggende introduktion til obligationer Betalingsrækker og låneformer Det danske obligationsmarked Pris og kurs Effektive renter 2 Obligationer Grundlæggende

Læs mere

Liste over acceptable låntyper Gældende for Energinet.dk

Liste over acceptable låntyper Gældende for Energinet.dk marts 2010 Liste over acceptable låntyper Gældende for Energinet.dk Listen omfatter de finansielle transaktioner, Energinet.dk (virksomheden) kan benytte i relation til låntagning, herunder lån og afledte

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge ultimo november 2011 I november opnåede afdelingen et afkast på -0,12% og har dermed givet et afkast i 2011 på 6,66 %. Benchmark er cibor+5% kilde: Egen produktion November har som sagt været

Læs mere

Danish Farmers Abroad

Danish Farmers Abroad Danish Farmers Abroad Virksomhedsobligationer en mulig finansieringsmodel for landbrugsvirksomheder i udlandet? Brædstrup, 16. januar 2014 Kontakt Kenneth Larsen, Partner kl@keystones.dk, +45 24251744

Læs mere

Investering. Investpleje Pension. Investpleje Pension 1

Investering. Investpleje Pension. Investpleje Pension 1 Investering Investpleje Pension Investpleje Pension 1 Investpleje Pension For at tilbyde dig den bedste og mest enkle investering af dine pensionsmidler samarbejder Danske Andelskassers Bank A/S med Investeringsforeningen

Læs mere

Investering. Investpleje Pension. Investpleje Pension 1

Investering. Investpleje Pension. Investpleje Pension 1 Investering Investpleje Pension Investpleje Pension 1 Investpleje Pension For at tilbyde dig den bedste og mest enkle investering af dine pensionsmidler samarbejder Danske Andelskassers Bank A/S med Investeringsforeningen

Læs mere

Det er gået for stærkt

Det er gået for stærkt Credit Outlook Europæisk High Yield Det er gået for stærkt Vi nærmer os slutningen af Q1 14 og kan konstatere at investorer har haft en god start på året med kreditspænd, der er kørt ind med 40 bp. og

Læs mere

Valutarisiko eksempel 1

Valutarisiko eksempel 1 MARTS 2010 Bank og FINANS derivater Et risikost yringsredskab Finanskrisen har sat fokus på pengeinstitutters og virksomheders behov for at fjerne finansielle risici. Særligt ses en interesse for justering

Læs mere

Investpleje Frie Midler

Investpleje Frie Midler Investering Investpleje Frie Midler Investpleje Frie Midler 1 Investpleje Frie Midler En aftale om Investpleje Frie Midler er Andelskassens tilbud til dig om pleje af dine investeringer ud fra en strategi

Læs mere

Notat vedrørende afkastkrav til elsektorens realkapitalinvesteringer

Notat vedrørende afkastkrav til elsektorens realkapitalinvesteringer Michael Møller 22/04/2014 Notat vedrørende afkastkrav til elsektorens realkapitalinvesteringer Elsektoren har et betydeligt realkapitalapparat. Det kan med fordel deles op i det allerede eksisterende kapitalapparat

Læs mere

SDO-lovgivningen og dens betydning

SDO-lovgivningen og dens betydning SDO-lovgivningen og dens betydning Fra 1. juli af, blev de nye SDO- og SDRO-lån en realitet, og vi har allerede set de første produkter på markedet. Med indførelsen af de nye lån er der dermed blevet ændret

Læs mere

Regnskabsmæssige problemstillinger som følge af negative renter.

Regnskabsmæssige problemstillinger som følge af negative renter. Regnskabsmæssige problemstillinger som følge af negative renter. Den finansielle situation i Europa har medført, at anvendte referencerenter i visse europæiske lande er blevet negative, herunder den danske

Læs mere

Hvad bør en option koste?

Hvad bør en option koste? Det Naturvidenskabelige Fakultet Rolf Poulsen rolf@math.ku.dk Institut for Matematiske Fag 9. oktober 2012 Dias 1/19 Reklame først: Matematik-økonomi-uddannelsen Økonomi på et solidt matematisk/statistisk

Læs mere

F. Tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen(stiftelsestidspunktet) pkt. 17-21

F. Tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen(stiftelsestidspunktet) pkt. 17-21 Side 1 af 7 Meddelelse fra Skattedirektoratet nr. 327 af 13.03.1995 Emne: Mindsterentereglen Indhold: A. Indledende bemærkninger pkt. 1-4 B. Skattepligtige personer, der omfattes af reglerne pkt. 5-6 C.

Læs mere

Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør

Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør DANMARKS NATIONALBANK Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør Fastkurspolitik og historik Fastkurspolitik siden 1982 Kroner per euro 9.0 8.5

Læs mere

Erhvervsudvalget 2008-09 ERU alm. del Bilag 265 Offentligt

Erhvervsudvalget 2008-09 ERU alm. del Bilag 265 Offentligt Erhvervsudvalget 2008-09 ERU alm. del Bilag 265 Offentligt Talepapir til samråd i ERU den 24. juni 2009 om salg og markedsføring af garantiobligationer 19. juni 2009 Ubp/FT Spørgsmål AC. Af Børsen den

Læs mere

VELKOMMEN TIL FRIC-LOUNGEN

VELKOMMEN TIL FRIC-LOUNGEN VELKOMMEN TIL FRIC-LOUNGEN Facts om FRIC > FRIC er et Center of Excellence finansieret af Danmarks Grundforskningsfond. > Centeret blev startet i og er ind til videre finansieret i 6 år. Vi kan søge om

Læs mere

Finansiel politik. November 2012. Næstved Varmeværk

Finansiel politik. November 2012. Næstved Varmeværk Finansiel politik November 2012 Næstved Varmeværk Generelt Formålet med den finansielle politik er fastlæggelse af rammerne for en aktiv styring af den finansielle portefølje, med henblik på optimering

Læs mere

LISTE OVER ACCEPTABLE LÅNTYPER

LISTE OVER ACCEPTABLE LÅNTYPER LISTE OVER ACCEPTABLE LÅNTYPER Gældende for Energinet.dk August 2014 Listen omfatter de finansielle transaktioner, Energinet.dk (virksomheden) kan benytte i relation til låntagning, herunder lån og afledte

Læs mere

Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 21 Offentligt. Balanceprincippet. Erhvervsudvalget den 15. maj 2007

Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 21 Offentligt. Balanceprincippet. Erhvervsudvalget den 15. maj 2007 Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 21 Offentligt Balanceprincippet Erhvervsudvalget den 15. maj 2007 Hvad er formålet med balanceprincippet? Formålet med balanceprincippet er at begrænse institutterne risiko

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

Obligationsejermøde for ejerne af obligationer udstedt af Allokton Properties AB. Fuldstændige beslutningsforslag for dagsordenens punkt 4, 5, 6 og 7

Obligationsejermøde for ejerne af obligationer udstedt af Allokton Properties AB. Fuldstændige beslutningsforslag for dagsordenens punkt 4, 5, 6 og 7 Bilag 2 Obligationsejermøde for ejerne af obligationer udstedt af Allokton Properties AB Fuldstændige beslutningsforslag for dagsordenens punkt 4, 5, 6 og 7 I dette fuldstændige beslutningsforslag er anvendt

Læs mere

Realkreditmarkeder: - CF realkreditobligationer - Prisfastsættelse og kalibrering

Realkreditmarkeder: - CF realkreditobligationer - Prisfastsættelse og kalibrering Realkreditmarkeder: - CF realkreditobligationer - Prisfastsættelse og kalibrering Jesper Lund Quantitative Research Nykredit Markets 3. maj 2006 Plan for præsentationen Rene variabelt forrentede obligationer

Læs mere

Topdanmarks Kapitalmodel

Topdanmarks Kapitalmodel Topdanmarks Kapitalmodel Alternativer til egenkapital Topdanmark anser egenkapital for at være et blandt flere instrumenter til beskyttelse mod risiko. Formålet med at have egenkapital ud over det lovpligtige

Læs mere

Derivater og dokumentationen bag

Derivater og dokumentationen bag Derivater og dokumentationen bag Kendskabet til derivater er endnu ikke udbredt i Danmark. Det til trods for at handlen med derivater på det internationale marked begyndte i midten af 1970'erne og har

Læs mere

Stabilitetspakken i hovedtr k. Dansk Forening for Konkurrenceret 21. januar 2009 v/susanne Dolberg Finansr det

Stabilitetspakken i hovedtr k. Dansk Forening for Konkurrenceret 21. januar 2009 v/susanne Dolberg Finansr det Stabilitetspakken i hovedtr k Dansk Forening for Konkurrenceret 21. januar 2009 v/susanne Dolberg Emner Baggrund og form l Grundlag Vilk r Pris D kkede krav Afviklingsselsskabet Misbrug og eksklusion Afvikling

Læs mere

Private Banking Portefølje. et nyt perspektiv på dine investeringer

Private Banking Portefølje. et nyt perspektiv på dine investeringer Private Banking Portefølje et nyt perspektiv på dine investeringer Det er ikke et spørgsmål om enten aktier eller obligationer. Den bedste portefølje er som regel en blanding. 2 2 Private Banking Portefølje

Læs mere

Ishøj Kommunes finansielle strategi Årlig revurdering, oktober 2012

Ishøj Kommunes finansielle strategi Årlig revurdering, oktober 2012 Direktionscenter Økonomi 25. oktober 2012 Notatark Ishøj Kommunes finansielle strategi Årlig revurdering, oktober 2012 Formål Ishøj Kommunes finansielle strategi, som den er formuleret i dette dokument,

Læs mere

Topdanmarks Kapitalmodel

Topdanmarks Kapitalmodel Topdanmarks Kapitalmodel Alternativer til egenkapital Topdanmark anser egenkapital for at være et blandt flere instrumenter til beskyttelse mod risiko. Formålet med at have egenkapital ud over det lovpligtige

Læs mere

Komplekse investeringsprodukter

Komplekse investeringsprodukter Komplekse investeringsprodukter KO M P L E K S E I N V E S T E R I N G S P R O D U K T E R 1 Komplekse investeringsprodukter Denne brochure beskriver kendetegnene for en række investeringsprodukter betegnet

Læs mere

Rente- og valutamarkedet 17. nov. 2008. Sønderjysk Landboforening, Agerskov Kro

Rente- og valutamarkedet 17. nov. 2008. Sønderjysk Landboforening, Agerskov Kro Rente- og valutamarkedet 17. nov. 2008 Sønderjysk Landboforening, Agerskov Kro Indhold Status Låneporteføljen Drøftelse renteforventning - risici Styringsrenterne Realkredit rentekurven Skandinaviske valutaer

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge marts 2010 HP Hedge gav et afkast på 2,90% i marts måned. Det betyder, at det samlede afkast for første kvartal 2010 blev 7,79%. Afdelingen har nu eksisteret i lige over 3 år, og det er tid at

Læs mere

)LQDQVLHO$QDO\VH 3. september 1999

)LQDQVLHO$QDO\VH 3. september 1999 )LDVLHO$DO\VH 3. september 1999 1\XONXSRUHHVUXNXUPRGHO 8LEDNVRIILFLHOOHXONXSRUHHVUXNXUVNLIHVXGIUDGHXY UHGH1HOVR 6LHJHOPRGHOLOHPHUHNRPSOLFHUHPRGHO 'H\HPRGHOJLYHUEHGUHILLJDISULVHUSnVDVREOLJDLRHURJHOLPLHUHUEODG

Læs mere

Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi

Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi 1. Baggrund Den finansielle strategi beskriver rammerne for den finansielle styring af såvel den langfristede gæld i Ringsted Kommune som formuen. 2. Formål

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007 HP Hedge april 2010 HP Hedge gav et afkast på 1,29% i april. Det er ensbetydende med et samlet afkast for 2010 på 9,18%. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det var målsætningen minimum at matche

Læs mere

Counterparty Risk & Counterparty Valuation Adjustment

Counterparty Risk & Counterparty Valuation Adjustment Copenhagen Business School Institut for finansiering Afhandling December 2011 Counterparty Risk & Counterparty Valuation Adjustment ( ) ( ) Skribent: Thomas Saugstrup Rieck Cand.merc. Finansiering og regnskab

Læs mere

Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse

Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse DANMARKS NATIONALBANK Statistisk Afdeling Version 3 Juli 2011 Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse 1. Baggrund og generelle forhold Udlånsundersøgelsen er en kvalitativ statistik,

Læs mere

Gustav Smidth Alm. Brand Børs 22. maj 2006

Gustav Smidth Alm. Brand Børs 22. maj 2006 Praktiske erfaringer om prepaymentmodellering Gustav Smidth Alm. Brand Børs 22. maj 2006 Agenda Teaser Modelsetup hos Alm. Brand Børs Rentestrukturmodel Prepaymentmodel Burnout Estimation / kalibrering

Læs mere

Investerings- og lånepolitik. for. Spildevandscenter Avedøre I/S. Oplæg

Investerings- og lånepolitik. for. Spildevandscenter Avedøre I/S. Oplæg Investerings- og lånepolitik for Oplæg Politikker for optagning af lån og anbringelse af likvider Side 2 af 6 Oktober 2010 Oplæg til investeringspolitik Side 3 af 5 1. INDLEDNING J.nr. ØK-0178-0100 5.

Læs mere

Evalueringsnotat finansiel styring 2013

Evalueringsnotat finansiel styring 2013 Dato 30. april 2014 Dok.nr. 58.643/14 Sagsnr. 13/6645 Ref. jobr Evalueringsnotat finansiel styring 2013 I henhold til rammerne i Finansieringspolitikken for Varde Kommune er der udarbejdet denne rapport

Læs mere

Afkast rapportering - oktober 2008

Afkast rapportering - oktober 2008 HP Hedge Ultimo oktober 2008 I oktober gav afdelingen et afkast på -13,50%. Det betyder, at afkast Å-t-d er -30,37% mens afkastet siden afdelingens start, medio marts 2007, har været -27,39%. Index 100

Læs mere

Kapitel 12 Pengeinstitutvirksomhed

Kapitel 12 Pengeinstitutvirksomhed sikkerhed for det overskydende beløb 74. Denne bestemmelse begrænser således pengeinstitutternes mulighed for at yde usikrede lån til tegning (men antageligvis ikke salg) af aktie-, andels-, eller garantikapital

Læs mere

Sparinvest Emerging Markets Corporate Value Bonds. En afdeling, der kombinerer value-investering med virksomhedsobligationer i de nye markeder

Sparinvest Emerging Markets Corporate Value Bonds. En afdeling, der kombinerer value-investering med virksomhedsobligationer i de nye markeder Sparinvest Emerging Markets Corporate Value Bonds En afdeling, der kombinerer value-investering med virksomhedsobligationer i de nye markeder Investeringsunivers for Sparinvest Emerging Markets Corporate

Læs mere

DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning

DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning Statens salg af DONG til Goldman Sachs vil indirekte staten koste 6,86 mia. kr., hvis DONG børsnoteres med 50 procent værdistigning. Kun hvis DONGs

Læs mere

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009.

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10 Afgjort den 5. november 2009 17 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE

SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE Risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen. Offentliggørelsespolitik I henhold til kapitalbekendtgørelsens 60 bilag 20, er det sparekassen pålagt at offentliggøre

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge maj 2010 I maj måned, den mest volatile å-t-d, gav HP Hedge et afkast på 1,40%. Samlet set betyder det indtil videre et afkast på 10,71% i år. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det

Læs mere

Skyggebankernes system

Skyggebankernes system Skyggebankernes system Engelsk titel: The Shadow Banking System Af: Mathias Funch Kandidatafhandling Vejleder: Hans Keiding Sider: 79 Anslag: 181.565 Afleveret: d. 18.07.2014 Copenhagen Business School

Læs mere

CHUBB INSURANCE COMPANY OF EUROPE SE

CHUBB INSURANCE COMPANY OF EUROPE SE CHUBB INSURANCE COMPANY OF EUROPE SE Strandvejen 104 B, DK-2900 Hellerup, Denmark Tlf: +45 39 25 65 00 Fax: +45 39 25 65 75 www.chubb.com/dk FORSIKRING FOR NETBANKINDBRUD ALMINDELIGE BETINGELSER For forsikringen

Læs mere

Wind nedgraderet af S&P. Investment case 11,75% 2017 Wind kreditspænd er afhængig af udviklingen på italienske

Wind nedgraderet af S&P. Investment case 11,75% 2017 Wind kreditspænd er afhængig af udviklingen på italienske Anbefalinger: HOLD: 11.75% 2017 HOLD: $ 11.75 % 2017 HOLD: 7.375% 2018 HOLD: 7.25 % 2018 Dette er en case anbefaling. Vi dækker selskabet så længe vi ser et kurspotentiale, der retfærdiggør en købsanbefaling.

Læs mere

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR ITSO SERVICE OFFICE Weeks for Sale 31/05/2015 m: +34 636 277 307 w: clublasanta-timeshare.com e: roger@clublasanta.com See colour key sheet news: rogercls.blogspot.com Subject to terms and conditions THURSDAY

Læs mere

Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter

Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Indledning Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i 43, stk. 3, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

SIFI-kapitalkrav og risikovægtede aktiver

SIFI-kapitalkrav og risikovægtede aktiver SIFI-kapitalkrav og risikovægtede aktiver Er SIFI-kravene baseret på et for løst grundlag? Notat fra sekretariatet, september 2013 1 Konklusioner Ved overgang til Basel II regler i 0 erne, fik danske kreditinstitutter

Læs mere

EUROPÆISK AFTALE OM FRIVILLIG ADFÆRDSKODEKS FOR INFORMATION OM BOLIGLÅN FORUD FOR KONTRAKTINDGÅELSE ( AFTALEN )

EUROPÆISK AFTALE OM FRIVILLIG ADFÆRDSKODEKS FOR INFORMATION OM BOLIGLÅN FORUD FOR KONTRAKTINDGÅELSE ( AFTALEN ) EUROPÆISK AFTALE OM FRIVILLIG ADFÆRDSKODEKS FOR INFORMATION OM BOLIGLÅN FORUD FOR KONTRAKTINDGÅELSE ( AFTALEN ) Denne aftale er forhandlet og indgået af de europæiske foreninger af henholdsvis forbrugersammenslutninger

Læs mere

Svendborg Kommunes finansielle strategi

Svendborg Kommunes finansielle strategi Svendborg Kommunes finansielle strategi Indholdsfortegnelse 1. Formål med finansiel strategi 2. Likviditetsstrategi likvide aktiver 2.1 Værdipapirer 2.2 Beslutningskompetancer 2.3 Etiske retningslinier

Læs mere

Silkeborg kommunes finansielle strategi.

Silkeborg kommunes finansielle strategi. 1 Bilag til Silkeborg Kommunes overordnede økonomistyringsprincipper Silkeborg kommunes finansielle strategi. Formålet med denne strategi er at beskrive de muligheder og afgrænsninger Silkeborg Kommunes

Læs mere

CAPITAL PERIA I G AT I O N E R E R H V E RV S O B L. & Sourcing Capital. Companies. Erhvervsobligationer - Peria Capital Side 1

CAPITAL PERIA I G AT I O N E R E R H V E RV S O B L. & Sourcing Capital. Companies. Erhvervsobligationer - Peria Capital Side 1 PERIA CAPITAL E R H V E RV S O B L I G AT I O N E R * * * & Sourcing Capital Companies Erhvervsobligationer - Peria Capital Side 1 Bagom Basel III Formålet med reglerne i Basel III er at styrke den finansielle

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

Fokus High Yield obligationer

Fokus High Yield obligationer 12. maj 2015 Fokus High Yield obligationer Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk Renten på danske statsobligationer er negativ helt ud til løbetider på fem år og selv hvis man

Læs mere

Vejledning om praksis for tilladelse til koncerninterne eksponeringer. Afsnit I. Baggrund

Vejledning om praksis for tilladelse til koncerninterne eksponeringer. Afsnit I. Baggrund Vejledning om praksis for tilladelse til koncerninterne eksponeringer Afsnit I Baggrund En finansiel virksomhed må efter 182, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed ikke uden tilladelse fra Finanstilsynet

Læs mere

NOTAT OM GEARING OG RISIKO I FORMUEPLEJE PENTA A/S

NOTAT OM GEARING OG RISIKO I FORMUEPLEJE PENTA A/S NOTAT OM GEARING OG RISIKO I FORMUEPLEJE PENTA A/S Dette notat er skrevet på opfordring af Formuepleje A/S. Baggrunden er at Formupleje A/S er uenige i konklusionerne i to artikler i Børsen den 1. april

Læs mere