SKYBRUDSSIKRING AF BYGNINGER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SKYBRUDSSIKRING AF BYGNINGER"

Transkript

1 SKYBRUDSSIKRING AF BYGNINGER Rørcenter-anvisning 020 September 2013

2 Skybrudssikring af bygninger Rørcenter-anvisning udgave, 1. oplag 2013 Rørcentret, Teknologisk Institut Tryk og indbinding: Rødgaard Grafisk Produktion ISBN ISSN Nøgletitel: Rørcenter-anvisning EAN

3 Forord Formålet med denne anvisning er, at give en fælles forståelse af begrebet skybrudssikring af bygninger og et fælles teknisk grundlag for skybrudsgennemgang af større bygninger. Anvisningen skal lette arbejdet for kommuner, forsyninger, rådgivere, entreprenører og bygningsejere i forbindelse med skybrudssikring af bygninger. Anvisningen er udarbejdet af Sven Larsen, John E. Madsen og Søren Gabriel, Orbicon samt Inge Faldager og Flemming Springborg, Rørcentret, Teknologisk Institut. Anvisningen er finansieret af: Realdania KAB Boligforeningen 3B Gladsaxe Kommune Gentofte Kommune Forsikring og Pension Som supplement til denne anvisning er udarbejdet en særskilt anvisning for sikring mod opstemning fra kloak. Anvisningen hedder: Rørcenter-anvisning 021, Kælderoversvømmelser. Anvisningen er udarbejdet på baggrund af gennemgang af en række ejendomme for de involverede parter. Desuden er erfaringer fra Naturstyrelsens kurser i klimatjek for kloakmestre indarbejdet i anvisningen. Arbejdet har været fulgt af en styregruppe bestående af: Anne-Mette Geraa Tine Aaby Lars Bang-Jensen Anett Andersen Dina Ingerslev Heldt John Kim Jensen Kristine Bøjstrup Claus Norup Ionee Skovgaard Sigurd Østergaard Andersen Realdania Forsikring og Pension Byggeri og Energieffektivisering, Energistyrelsen Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune KAB Gentofte Kommune Boligforeningen 3B Boligforeningen 3B Orbicon Teknologisk Institut og Orbicon vil gerne takke styregruppen for mange konstruktive forslag i forbindelse med gennemførelse af projektet. September 2013 Rørcentret, Teknologisk Institut Side 3 af 54

4 Side 4 af 54

5 Indholdsfortegnelse 1 HVORFOR ER SKYBRUDSSIKRING NØDVENDIG HVAD ER SKYBRUDSSIKRING? HVORFOR SKYBRUDSSIKRING HVEM HAR ANSVAR FOR HVAD HVORNÅR SKAL VI GØRE NOGET? HVAD DÆKKER FORSIKRINGEN FORUNDERSØGELSER HVOR MEGET SKAL MAN SKYBRUDSSIKRE FORUNDERSØGELSER GENNEMGANG AF BYGNINGEN HVORNÅR KAN MAN IKKE SKYBRUDSIKRE EN EJENDOM SKYBRUDSGENNEMGANG - HVOR KAN VANDET KOMME IND? MULIGE TILTAG FOR AT FORHINDRE SKYBRUDSSKADER VAND FRA KLOAK Afløb fra kølesystemer, aircondition mv Dræn Udvendige kældernedgange og lyskasser Garagenedkørsler Vaskerier og fælles baderum Kælderafløb og toiletter i kælderen Separering af regn- og spildevand VAND FRA TERRÆN Fald på terræn Dæksler Indvendige trapper med kældertrappe Udvendige kældernedgange, nedkørselsramper, lyskasser, døre mv Nedløbsbrønde Niveaufri adgang Nødudgange fra sikringsrum Udluftningsriste fra tørretumblere Vinduer/åbninger tæt på terræn VAND FRA TAG, ALTANER MV Altaner Flade tage Indvendige tagnedløb SÆRLIGT UDSATTE OMRÅDER OG INSTALLATIONER Følsomme installationer Elevatorskakte Krybekældre ANDRE PROBLEMATIKKER Fugt i kældervægge Fugt i murværk/facader/fundamenter EKSEMPLER PÅ SKYBRUDSSIKRING BEREDSKAB OG REDUKTION AF KONSEKVENSERNE AF EN OVERSVØMMELSE BEREDSKABSPLAN FOR SKYBRUD FORBEREDELSE AF INDSATSEN UNDER EN OVERSVØMMELSE...44 Side 5 af 54

6 5.3 REDUKTION AF KONSEKVENSERNE AF EN OVERSVØMMELSE Aktiviteter i rum, der er truet af oversvømmelse Oplag i rum, der er truet af oversvømmelse Byggematerialer i rum, der er truet af oversvømmelse HVAD GØR MAN EFTER EN OVERSVØMMELSE?...46 Bilag BILAG 1: HVAD DÆKKER FORSIKRINGEN?...48 BILAG 2: TJEKLISTE TIL SKYBRUDSSIKRING...50 BILAG 3: HVORDAN KAN VANDET KOMME IND?...52 BILAG 4: MULIGE TILTAG TIL AFHJÆLPNING...53 Side 6 af 54

7 1 Hvorfor er skybrudssikring nçdvendig Fremtidens klimaændringer med øget nedbør og flere skybrud kan betyde: Øget risiko for regn- og spildevand på terræn, der kan løbe ned i kældre Øget grundvandsstand, der kan give vandindtrængning gennem kældervægge og gulv Øget risiko for vandskader på grund af overbelastning af nedløbsrør og afløb med regnvand Øget risiko for opstemning af kloakvand, så kældre oversvømmes fra kloaksystemet Formålet med denne anvisning er at give driftspersonale, kloakmestre og ingeniører et konkret værktøj, de kan bruge til at beskytte større ejendomme mod skader fra skybrud. Anvisning beskriver en systematik for gennemgang af bygninger for risiko for indtrængen af vand fra kloaksystemet eller terræn i forbindelse med skybrud, og anviser en række løsninger på de problemer, der typisk kan føre til, at vandet kan trænge ind. Anvisningen indeholder desuden afsnit om ansvarsforhold og beredskab mod oversvømmelser, samt om hvordan konsekvenserne af en oversvømmelse kan reduceres. Oversvømmelser fra vandløb, sø eller hav er ikke omfattet af anvisningen. Anvisningen omfatter heller ikke tiltag til Lokal Afledning af Regnvand (LAR). Her henvises til Rørcenter-anvisning 016, Anvisning for håndtering af regnvand på egen grund. Som supplement til denne anvisning er udarbejdet en særskilt anvisning om sikring mod opstemning fra kloak. Anvisningen hedder: Rørcenter-anvisning 021, Kælderoversvømmelse. 1.1 Hvad er skybrudssikring? Skybrudssikring er de tiltag, der skal sikre bygninger og inventar mod vand fra skybrud, der er så kraftige, at der opstår oversvømmelse fra ejendommens afløbssystem, det offentlige afløbssystem eller det omgivende terræn. Skybrudssikring er således et supplement til det offentlige afløbssystem, der normalt vil skulle håndtere regn op til en hændelse, der optræder hvert 5. eller hvert 10. år. Skybrudssikring kan dog også være relevant som beskyttelse mod mindre hændelser, hvis kloakken er underdimensioneret. Desuden er skybrudssikring relevant, hvis man ønsker at beskytte kældre mod indtrængende vand fra kloak, da kloakken normalt ikke dimensioneres, så kældre er beskyttet mod opstigende kloakvand. 1.2 Hvorfor skybrudssikring Værdien af det samlede byggeri i Danmark er meget stor. Byggesektoren er kendetegnet ved store anlægsomkostninger og lange levetider, ofte mere end 100 år. Når de ekstreme Side 7 af 54

8 regnskyl kommer, kan både de umiddelbare skader og de efterfølgende følgeskader blive ekstremt dyre, fordi byggeriet ikke forberedt til disse ekstreme situationer. Konsekvenserne af skaderne strækker sig fra udgifter til akut vedligehold, til udbedring af alvorlige skader både på bygninger og på de værdier og tekniske systemer, som bygningerne rummer. Forebyggende skybrudssikring af eksisterende byggeri vil ofte være billigere end de nødværgeforanstaltninger, der gøres, når skaden er sket. 1.3 Hvem har ansvar for hvad Kommunerne er ansvarlige for at opstille målsætninger for funktionen af afløbssystemerne. Kravene vil typisk blive angivet i en klimatilpasningsplan, men også i kommunens spildevandsplan. Spildevandsforsyningsselskaberne er ansvarlige for at opfylde de krav, kommunen har formuleret i spildevandsplanen. Kravene vil typisk være, at spildevand ikke opstuver til terræn oftere end en gang hver tiende år i fælleskloakerede områder, og at regnvand ikke opstuver til terræn oftere end en gang hvert 5. år i separatkloakerede områder. Det betyder i praksis, at kommunen/- forsyningen har ansvaret for at håndtere de regnskyl, der giver opstemning til terræn hvert år. Kommunen og forsyningen har intet ansvar for regnskyl, der er kraftigere end de, der optræder hvert år. Skader fra disse oversvømmelser må klares gennem forsikringerne. Bygningsreglementet (BR 10) stiller krav til, hvordan den enkelte ejendom skal sikre sig. Her har det fra det første afløbsregulativ fra 1913 være klart, at en bygningsejer selv er ansvarlig for at sikre sin kælder mod indtrængende vand fra kloakken. I Bygningsreglementet er teksten formuleret således: Ved risiko for opstemning i hovedafløbssystemet skal afløbsinstallationen udformes, så opstemning ikke kan medføre skadelig oversvømmelse i husinstallationen. Det er således bygningsejerens eget ansvar, at sikre sin ejendom mod indtrængende vand fra skybrud. Ved skybrudssikring af ejendomme gælder det om at finde en balance mellem risikoen for oversvømmelse og omkostningerne ved skybrudssikringen. Det betyder, at man sjældent vil skybrudssikre en ejendom fuldstændigt. Eller sagt på en anden måde, man kan altid forestille sig et regnskyl, der er kraftigt nok til, at det går galt på trods af skybrudssikringen. Som ansvarlig for skybrudssikring af en ejendom skal man sikre, at skybrudsgennemgangen kommer hele vejen rundt, og at der er en balance mellem risikoen for oversvømmelse og investeringerne i skybrudssikring. Men det er vigtigt at gøre opmærksom på, at man ikke kan garantere fuldstændig sikkerhed mod fremtidige oversvømmelser. 1.4 Hvornår skal vi gøre noget? I figur 1.1 er det vist, at risikoen for skadevoldende oversvømmelser stiger på grund af klimaændringerne, hvis vi ikke gør noget. Kommuner og forsyninger er i gang med at Side 8 af 54

9 lave klimatilpasningsplaner, som gerne skulle nedsætte risikoen, men det vil vare mange år, før disse planer er fuldt implementeret. Af figuren kan det ses, at ved at lave en beredskabsplan, kan man hurtigt nedsætte risikoen for oversvømmelser, og derefter kan risikoen yderligere nedsættes ved at iværksætte forskellige tiltag til skybrudssikring af bygningerne. Derefter vil de kommunale tiltag være med til at sikre et acceptabelt risikoniveau. Det vil sige, at indsatsen kan falde i 3 etaper: Beredskabsplan for at afværge oversvømmelser Iværksættelse af forskellige tiltag til skybrudssikring af ejendommen Kommunens og forsyningens indsats på klimaområdet er i gang Skybrudssikring over tid Aktuel risiko 1 Implementering af god beredskabsplan 2 Skybrudssikring af bygninger og anlæg Acceptabel risiko 3 Skybrudssikring/klimatilpasning af byområder og afløbssystemet År Figur 1.1 Risiko for skadevoldende oversvømmelser som følge af klimaændringerne. Figuren viser, hvordan risikoen kan nedsættes 1.5 Hvad dækker forsikringen Forsikringen dækker, når der er tale om et såkaldt "voldsomt skybrud". Det betyder, at nedbøren er så kraftig, at utilstoppede, normalt konstruerede og vel vedligeholdte afløbssystemer ikke kan klare afledningen af vandet. På Forsikring og Pensions hjemmeside kan man under se, om et regnvejr i det område, hvor bygningen er placeret, er karakteriseret som voldsomt skybrud. Man kan også få gode råd om forebyggelse af skybrudsskader og info om, hvornår forsikringen dækker. Nogle generelle undtagelser for forsikringens dækning er: Oversvømmelser fra hav, fjord, søer og vandløb er altid undtaget Vandskader der skyldes, at regnvand siver ind gennem revner, utætheder eller åbne vinduer Vandskader der skyldes, at grundvand trænger ind gennem kældervæg eller kældergulv Side 9 af 54

10 Som følge af de seneste års mange skybrudsskader har mange forsikringer reduceret dækningen af skader fra skybrud og stiller endvidere krav til brug af særlige materialer ved renovering efter skybrud. Dette gælder særligt i kældre. I bilag 1 er angivet de generelle regler som kan læses på Forsikring og Pensions hjemmeside. De forskellige forsikringsselskaber har forskellige regler, så tjek altid det konkrete forsikringsselskab. Nogle forsikringsselskaber tilbyder en lavere præmie for ejendomme, der er skybrudssikret. Derfor anbefales det at kontakte forsikringsselskabet, før en ejendom skybrudssikres. På den måde kan man sikre sig, at eventuelle krav fra forsikringsselskabet kan indgå i skybrudssikringen. Side 10 af 54

11 2 Forundersçgelser I en skybrudsgennemgang indgår en række forundersøgelser. Nogle af disse baserer sig på kortmateriale og andre på sund fornuft, og en snak med mennesker med kendskab til ejendommen. 2.1 Hvor meget skal man skybrudssikre Forundersøgelserne gennemføres for at fastlægge og prioritere indsatsen for skybrudssikring. I første omgang skal det afklares, om bygningen overhovedet er truet af skader fra vand ved skybrud. Er bygningen ikke truet, skal der ikke bruges penge på skybrudssikring. Det er vigtigt, at man i samarbejde med ejendommens ejer eller administrator diskuterer, hvilket niveau bygningen skal sikres til. Mange forskrækkede ejendomsbestyrelser angiver, at der skal sikres mod en situation, som svarer til 2. juli Dette svarer måske til en 1000 års hændelse. Sandsynligheden for, at sådan en hændelse indtræffer, er så lille, at det ofte vil være uforholdsmæssigt dyrt at skybrudssikre til det niveau. I Københavns kommunes klimasikringsplan har man fx angivet, at man accepterer 10 cm vand på terræn hver 100 år. 2.2 Forundersøgelser For at kunne lave en handlingsplan for skybrudssikring for de ejendomme, der er truet ved skybrud, skal der gennemføres nogle forundersøgelser, der som minimum skal indeholde: Vurdering af ejendommens beliggenhed ud fra kort og terræn Som en indledning til forundersøgelserne vurderes det, om ejendommen ligger i et område, der potentielt er udsat for oversvømmelser fra terræn. Dette kan gøres med udgangspunkt i et oversvømmelseskort, der kan findes via Naturstyrelsens hjemmeside, Disse kort viser, hvor der kan ske oversvømmelser fra hav og vandløb, og hvor vandet samler sig og strømmer under ekstrem regn. Nogle kommuner kan desuden levere kort over, hvor der er risiko for opstuvning i kloak. Ved besigtigelsen foretages også en vurdering af, om vand, der falder på det omgivende terræn kan løbe ned til bygningen, og det vurderes, hvor vand på terræn stammer fra (befæstede arealer i bebyggelsen, fra offentlige veje, fra nærliggende vandløb mv.) Beskrivelse af kendte problemer Ud fra samtaler med driftspersonale, brugere og beboere beskrives de kendte oversvømmelsesproblemer: Hvilke problemer har der været, hvor kom vandet ind, hvor højt stod vandet, var det regn- eller kloakvand, hvornår og hvor ofte har der været problemer, osv. Ved oversvømmelser efter 2011 er det muligt via at se data for, hvor meget vand der er faldet ved forskellige regnhændelser Side 11 af 54

12 Gennemgang af kloaktegninger Kloaktegninger gennemgås for at skabe overblik over mulige problemer og indsatser. Vær også opmærksom på risiko for oversvømmelser fra den kommunale hovedkloak på eller nær ejendommen. Kommunens forsyningsselskab kan evt. kontaktes for at høre om maximale opstemningskoter og kort over opstemning i hovedkloakken 2.3 Gennemgang af bygningen I bilag 2 er vist en tjekliste, der kan bruges som udgangspunkt for gennemgang af en bygning. Tjeklisten indeholder de meste almindelige emner, bl.a. nedenstående. Tjeklisten suppleres alt efter bygningens brug og betydning. Gennemgang af udearealerne Kontroller om afløbssystemerne er vedligeholdt. Bliver tagrender, tagbrønde, riste mv. renset jævnligt. Har der tidligere været tilstopning i afløbssystemet? Falder terræn væk fra bygning, kældernedgange, lyskasser mv. Vurder, om der er mulighed for at skabe fald væk fra bygningen og for lokal håndtering af regnvand, hvis der skulle blive brug for det Gennemgang af klimaskærmen Gennemgang af klimaskærmen for at lokalisere steder, hvor vandet kan løbe ind i bygningen, fx lavtsiddende vinduer, udluftningskanaler, revner i sokkel mv. Tjek adgange til bygning dvs. døre, lavtsiddende vinduer, kældernedgange, lyskasser, garagenedkørsler og vurder risikoen for at vand kan trænge ind Tjek taget og nedløbsrørene. Er taget i forsvarlig stand? Hvor løber vandet hen, hvis nedløbsrørene ikke kan følge med? Gennemgang af brugen af kælderen Gennemgang af kælderen for at vurdere risiko for indtrængen af vand, og om kælderen er indrettet eller bliver brugt til noget, hvor skaderne er særlig alvorlige ved oversvømmelser 2.4 Hvornår kan man ikke skybrudsikre en ejendom Skybrudssikring af bygninger drejer sig primært om at sikre bygningen i forhold til skybrud, der giver problemer i og omkring bygningen. Skybrudssikring kan normalt ikke gennemføres blot ved at lave tiltag på bygningen og de omkringliggende arealer, hvis vandmasserne fx skyldes at: Hovedkloakker i området giver opstemning over terræn Hav eller vandløb går over sine bredder Bygningen er placeret i en lavning i terræn, som samler vandet fra et større område Her er det nødvendigt at se bygningen og området i et større perspektiv, da skybrudssikring ved etablering af dæmninger rundt om hvert enkelt hus ikke er en realistisk løsning. Skal der beskyttes i sådanne områder, vil det normalt ske på initiativ af kommunen eller forsyningen, se figur 2.1 og 2.2. Side 12 af 54

13 Figur 2.1 Beskyttelse af bolig i Søvang, Dragør mod oversvømmelse fra hav. Her er et helt parcelhuskvarter beskyttet af diger Figur 2.2 Beskyttelse af et parcelhuskvarter i Greve mod oversvømmelse fra et vandløb Side 13 af 54

14 3 Skybrudsgennemgang - Hvor kan vandet komme ind? Denne anvisning bygger på erfaringer fra gennemgang af en lang række boligejendomme og kommunale ejendomme. Erfaringerne viser, at langt størstedelen af oversvømmelserne skyldes: Kloakvand, der er løbet op i kælderen gennem afløbene (opstemning i kloaksystemet) Regnvand der er løbet ind i bygningen fra terræn gennem vinduer, døre, kældernedgange mv. Vand, der trænger ind fra tag, altaner, indvendige nedløbsrør mv. I bilag 2 er vist en tjekliste, der kan bruges ved et skybrudstjek af en ejendom. Da tjeklisten skal kunne bruges til mange forskellige typer ejendomme og problemer, er den ret omfattende. Det betyder, at man for den enkelte ejendom skal vurdere, hvilke dele af listen, der er relevant. I bilag 3 er vist en oversigt over, hvor vandet kom ind i de gennemgående sager. Denne liste kan bruges til inspiration under gennemgangen af en bygning. Figur 3.1 Vandets veje ind i bygningen under skybrud Side 14 af 54

15 4 Mulige tiltag for at forhindre skybrudsskader Der kan sjældent gives helt entydige løsninger på en skybrudssikring. Den endelige løsning afhænger af bygningens beliggenhed og konstruktion, kloaksystemets opbygning og af, hvor voldsomt et skybrud man ønsker, at bygningen skal beskyttes imod. Dertil kommer, at nogle ejendomme er placeret og bygget, så det ikke er muligt at skybrudssikre dem. I dette kapitel er de forskellige løsningsforslag beskrevet, og det er beskrevet, hvilke overvejelser man skal gøre sig, før en konkret løsning på et problem foreslås. Listen over løsninger er struktureret efter, hvor vandet kan trænge ind, fra kloak, fra terræn eller fra tag og altaner mv. Der er desuden udarbejdet et afsnit om særligt følsomme områder og installationer. Under de enkelte afsnit er listen opstillet i alfabetisk orden. Løsningerne bygger på gennemgang af en lang række bygninger. I bilag 4 er vist en skematisk oversigt over alle de tiltag, der har været foreslået ved de gennemførte bygningsbesigtigelser. De løsninger, der beskrives, er muligheder. Det er de lokale forhold, der afgør, hvad den gode løsning er. 4.1 Vand fra kloak Hvis kapaciteten af hovedkloakken ikke er stor nok, kan vandet stemme op og løbe op/ind gennem bygningens afløbsinstallation. Som supplement til denne anvisning, der vedrører skybrudssikring af bygninger, findes der en anvisning, der behandler, hvordan kælderoversvømmelser kan undgås ved brug af pumpning og højvandslukker. Se Rørcenter-anvisning 021, Kælderoversvømmelser Afløb fra kølesystemer, aircondition mv. Disse afløb skal sluttes til kloaksystemet på en måde, så tilbageløb ikke er muligt. Se Rørcenter-anvisning 021, Kælderoversvømmelser Dræn Dræn omkring bygninger skal sikre kældervægge mod nedsivende overfladevand og opstigende grundfugt. Dræn skal altid tilsluttes afløbssystemet over højeste opstemningskote. Hvis ikke dette er muligt skal drænvandet pumpes. Dette sker sjældent i ældre afløbssystemer. En tilbagestuvning i et drænsystem med opblandet spildevand er katastrofalt, og kan medføre lugt i kælderen i mange år. Det er derfor vigtigt at kontrollere, om tilbagestuvning i drænsystemerne er muligt Udvendige kældernedgange og lyskasser Hvis vandet stuver op gennem afløbet i kældernedgange og lyskasser, finder der flere afhjælpningsmuligheder: Pumpning Side 15 af 54

16 Højvandslukke Afskæring fra afløbssystemet og nedsivning Afskæring af afløbssystemet og tilslutning til omfangsdræn Reducere vandtilstrømningen fx ved overdækning Vandtætte døre/vinduer, der åbner ud ad Højt dørtrin ind til kælder Skot på kælderdør (beredskab) Pumpning af regnvand fra en kældernedgang er den mest sikre løsning. Normalt afkobles afløbet i kældernedgangen fra afløbssystemet, og det føres til en pumpebrønd anbragt i eller uden for kældernedgangen. Pumpning er en dyr løsning, fordi alt regnvandet skal pumpes væk, også når der ikke er opstemning afløbssystemet. Der findes specielle gulvafløb med højvandslukker og indbygget pumpe, der kan indbygges i kældernedgangen. Her vil regnvandet kunne afledes til afløbssystemet under normal regn, men ved opstuvning lukkes afløbet, og regnvandet pumpes op i afløbssystemet. Højvandslukker må normalt ikke installeres på regnvandsinstallationer, men hvis der er tilstrækkelig sikkerhed for, at en eventuel oversvømmelse ikke medfører skade, er det tilladt. Når højvandslukket lukker under opstemning, skal der derfor være et tilstrækkeligt volumen i kælderskakten til, at vandet ikke løber over dørtrinnet og ind i kælderen. Højvandslukker kan således ikke sættes op i kældernedgange, hvor der ikke er trin/forhøjning ind til kælderen eller fx en vandtæt dør ind til kælderen, så vandet ikke kan løbe ind. Der vil i praksis ofte være brug for et meget højt trin for at sikre kælderen på denne måde. For at nedsætte mængden af vand, der falder på kældernedgangen, kan det derfor være nødvendigt at overdække kældernedgangen. Figur 4.1 Eksempler på kant/dørtrin ind mod kælder Nedsivning af regnvandet fra kældernedgangen er en mulighed. Afløbet i kældernedgangen afkobles fra afløbssystemet, og det føres til en faskine anbragt uden for kældernedgangen. Denne løsning kræver dog, at jorden er velegnet til nedsivning (der skal foretages jordbundsundersøgelser), og at grundvandsspejlet ligger under den planlagte bund af faskinen (der skal foretages grundvandspejlinger). Grundvandspejlinger skal foretages i vinterhalvåret, hvor grundvandsstanden er højest. Det er tilladt at tilslutte afløbet fra overdækkede kældernedgange til et omfangsdræn. Det kræver dog, at drænsystemet har en rimelig kapacitet, og at drænvandet pumpes til kloaksystemet. Side 16 af 54

17 Hvis kældernedgangen er overdækket, er det også en mulighed at fjerne afløbet. Der skal dog være tilstrækkeligt volumen i kælderskakten til, at det vand, der alligevel vil komme i kælderskakten, ikke løber ind i kælderen. Man skal samtidig sikre sig, at terrænet rundt om kældernedgangen falder bort fra nedgangen. Reducer mængden af vand, der kan ledes til kældernedgang. For at nedsætte mængden af vand, der falder på kældernedgangen, skal det sikres, at vandet ikke kan strømme til fra terræn (se afsnit 4.2.4). Man skal således sikre sig, at terrænet rundt om kældernedgangen falder bort fra nedgangen. Ved store kældernedgange kan vandmængderne blive store, se figur 4.2. Vær særligt opmærksom på, om tagvand ledes til kældernedgangen og således kan bidrage til oversvømmelse, se figur 4.3. Figur 4.2 Der kan falde meget vand på udvendige kældernedgange og ramper, og det er vigtigt, at det kan ledes bort, så det ikke oversvømmer kælderen Figur 4.3 Tagnedløb er ført til kældernedgangen og kan bidrage til oversvømmelse, hvis afløbet overbelastes. Tagnedløbet bør enten placeres uden for kældernedgangen eller nedløbsrøret og dækslet på nedløbsbrønden skal tætnes op til højeste opstemningskote Vandtætte døre samt skot, der sættes op ved skybrudsvarsler er muligheder, når det er meget dyrt og besværligt at sikre mod opstemning. Side 17 af 54

18 Lyskasser Lyskasser giver ofte problemer, selv om de har et aflçb. Lyskasser er skidtsamlere og bliver sjældent vedligeholdt/renset tilstrækkelig ofte, se figur 4.4. Derfor kan der løbe vand ind gennem vinduet, fordi risten over afløbet ofte vil stoppe totalt til. Her er det vigtigt med jævnligt tilsyn og vedligeholdelse. Figur 4.4 Lyskasser er skidtsamlere, og afløbet virker ikke, hvis de ikke renses jævnligt Der må anbringes højvandslukker i lyskasser, hvis der sikres et regelmæssigt tilsyn og vedligeholdelse. Begrundelsen er, at der samles meget snavs, og det bevirker, at højvandslukker ikke kan lukke med sikkerhed, med mindre der er jævnlige tilsyn. Hvis der er opstuvning gennem afløbet, kan der peges på de samme løsningsmuligheder som ved kældernedgange Garagenedkørsler For garagenedkørsler gælder de samme løsningsmuligheder som ved kældernedgange, bortset fra at højvandslukker normalt ikke vil kunne anvendes, fordi der falder så meget regn, at det er umuligt at opmagasinere, mens højvandslukket er lukket. Tilslutning til omfangsdræn er heller ikke muligt ved garagenedkørsler Vaskerier og fælles baderum Sikring af fællesvaskerier mod opstemning kan kun ske ved pumpning af vandet inden tilslutning til kloak. Der kan tænkes andre løsninger fx med højvandslukker kombineret med pumper, men det kræver en detailprojektering samt en dispensation fra kommunen. Se desuden kapitel om beredskabsplaner og Rørcenter-anvisning 021, Kælderoversvømmelser Kælderafløb og toiletter i kælderen Hvis oversvømmelsen stammer fra kloakvand, der er løbet ind i kælderen gennem afløb eller toiletter, så findes der følgende muligheder: Fjern afløb, som ikke længere er i brug Monter højvandslukker i gulvafløb eller på ledninger, der fører afløb fra flere gulvafløb afhængig af brug Brug evt. højvandslukke til at sikre flere afløb på en gang Før de truede afløb til en pumpebrønd Side 18 af 54

19 Se desuden Rørcenter-anvisning 021, Kælderoversvømmelser Separering af regn- og spildevand Problemerne med kælderoversvømmelse optræder som regel kun i fællessystemer. Hvis oversvømmelserne skal forhindres fx med højvandslukker, pumpebrønde mv., så er det nødvendigt at separere regn- og spildevandet, fordi hverken højvandslukker og pumpebrønde kan anvendes, hvis der tilledes regnvand. Hvis der er mulighed for det, bør regnvandet håndteres lokalt i LAR-anlæg såsom regnbede, nedsivning i græsplæner og faskiner. Se desuden Rørcenter-anvisning 016, Anvisning for håndtering af regnvand på egen grund. 4.2 Vand fra terræn Ved skybrud regner det så meget, at vand på overfladen ikke kan løbe bort hurtigt nok. Derfor står vandet på terræn, og kan løbe ind gennem åbninger i bygningen. For at sikre, at regnvand løber væk fra bygninger, er der i Bygningsreglementet krav om, at terræn skal falde bort fra bygninger Fald på terræn For bygninger med kælder er kravet, at terrænfaldet bort fra bygning i en afstand på mindst 3 meter fra bygning skal være 20, hvis det er jord, og 15, hvis det er tætte belægninger. For bygninger uden kælder er kravene det halve, altså 10 fald for jord og 7 for tætte belægninger, se figur 4.5. Figur 4.5 Terrænet skal falde bort fra bygningen for at reducere risiko for oversvømmelser fra terræn I forbindelse med vand på terræn er det ikke realistisk at bygge deciderede dæmninger/volde, men ofte kan vand afskæres via mindre støttemure, der afstemmes med bygning/terræn, se figur 4.6. Side 19 af 54

20 Figur 4.6 Hvis det ikke er muligt sikre, at terrænet falder væk fra bygningen, kan der etableres en opkant, der kan holde vandet tilbage Dæksler Dæksler: Gamle dæksler er forsynet med nøglehuller, som lader vand løbe ned gennem dækslet. Utætte dæksler kan medføre kælderoversvømmelser i separatsystemer, fordi der kommer for meget regnvand ned i spildevandsledningen. Utætte dæksler over pumpebrønde eller over brønde, der leder vand til pumpebrønde, kan medføre, at der tilledes så meget vand, at pumpen ikke kan følge med. Hvis der løber for meget vand ned gennem gamle dæksler, så bør de skiftes ud til nye tætte dæksler. Ved opstuvning i kloakken kan vandet også trænge op gennem dækslerne og bidrage til oversvømmelser på terræn. Figur 4.7 Ved opstuvning i kloakken kan vandet blive presset op gennem dækslerne og bidrage til oversvømmelser på terræn Indvendige trapper med kældertrappe Det er meget vanskeligt at klimasikre et indgangsparti til en bygning, når der er niveaufri adgang og derefter nedgang til kælder. En mulighed er dog at anbringe afløbsrender foran indgangspartiet. Det skal være ekstra store afløbsrender, hvis de skal hjælpe i en skybrudssituation. Alternativt kan hele indgangspartiet bygges om, så det hæves et trin. Dette stiller krav om adgangsramper og kan give problemer med eventuelle elevatorer. Endelig kan der etableres et repos, der fungerer som dæmning omkring indgangspartiet. Se mere under afsnit Niveaufri adgang. Side 20 af 54

21 4.2.4 Udvendige kældernedgange, nedkørselsramper, lyskasser, døre mv. Hvis oversvømmelsen skyldes tilstrømning af vand fra arealerne rundt om kældernedgangen, findes der følgende muligheder: Omlægge faldet på terræn rundt om kældernedgangen Hæve kanterne rundt om kældernedgangen/lyskassen og sætte et ekstra trin på Bred afløbsrende ved trappenedgangen Vandtætte døre/vinduer, der åbner ud ad Skot på kælderdør/vindue (beredskab) Højt dørtrin ind til kælder Hævet kant rundt om hele kældernedgangen kan forhindre, at vand fra omgivelserne løber ned i kælderen via kældernedgangen, se figur 4.8. Det er vigtigt, at kanterne ikke er så høje, så man snubler over dem, se figur 4.9. Hvis det er muligt, bør kanten hæves så meget, at højden på alle trappetrin bliver ens, ellers er der fare for at snuble ned ad trappen. Den hævede kant ved trappen, kan også give adgangsproblemer. Derfor kan det være en god ide at lave en repos, en terrænregulering eller en decideret rampe, se figur Figur 4.8 Hævede kanter rundt om kældernedgange Figur 4.9 Opkanter må ikke være for høje Side 21 af 54

Dansk Brandteknik a.s. Rosenkæret 31 Gladsaxe. Handlingsplan for skybrudssikring

Dansk Brandteknik a.s. Rosenkæret 31 Gladsaxe. Handlingsplan for skybrudssikring Dansk Brandteknik a.s. Rosenkæret 31 Gladsaxe Handlingsplan for skybrudssikring Titel: Handlingsplan for skybrudssikring Rekvirent: Dansk Brandteknik a.s., Rosenkæret 31, Gladsaxe Rådgiver: Teknologisk

Læs mere

LAR og klimasikring af bygninger

LAR og klimasikring af bygninger LAR og klimasikring af bygninger Temaaften om klimaforandringer og fremtidssikring. Boligforeningen VIBO 27.03.2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk HVAD SKAL VI IGENNEM? Lidt om klima og kloak Vandets veje

Læs mere

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen Lolland forsyning - spildevand Kælderen er dit ansvar Har du en kælder under dit hus, er det dig selv, der har ansvaret for afledning af spildevandet

Læs mere

Forebyg vandskader. ved regnvejr, skybrud og tøbrud

Forebyg vandskader. ved regnvejr, skybrud og tøbrud Forebyg vandskader ved regnvejr, skybrud og tøbrud Gode råd til dig, der har haft vandskade Hvis du har kælder og tidligere har haft vandskade, hvor vandet er kommet ind gennem afløb mv., kan du sikre

Læs mere

Sikring mod kælderoversvømmelser. v/flemming Springborg, Rørcentret, Teknologisk Institut

Sikring mod kælderoversvømmelser. v/flemming Springborg, Rørcentret, Teknologisk Institut Sikring mod kælderoversvømmelser v/flemming Springborg, Rørcentret, Teknologisk Institut Regler fra gammelt afløbsregulativ 20. Højvandslukker Hvor en kælder efter Vej- og Kloakvæsenets skøn er udsat for

Læs mere

Hvordan beskytter jeg min kælder mod kloakvand?

Hvordan beskytter jeg min kælder mod kloakvand? Hvordan beskytter jeg min kælder mod kloakvand? Hvis der regelmæssigt forekommer stuvning også betegnet opstemning - i det kommunale afløbssystem, kan den enkelte borger beskytte sin kælder mod indtrængende

Læs mere

Vand i kælderen. nye veje for vandet

Vand i kælderen. nye veje for vandet Vand i kælderen 1 nye veje for vandet HVORFOR DENNE PJECE? INDHOLD 2 3 Du er måske en af de mange grundejere i Herning Kommune, som SPILDEVAND har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan

Læs mere

Undgå vand i kælderen

Undgå vand i kælderen Undgå vand i kælderen klimaet ændrer sig Klimaet ændrer sig. Korte, heftige regnbyger skyller ned over os hyppigere end nogensinde før. De sidste to somre har København oplevet ekstraordinært voldsomme

Læs mere

Undgå vand i kælderen

Undgå vand i kælderen Undgå vand i kælderen klimaet ændrer sig Klimaet ændrer sig. Korte, heftige regnbyger skyller ned over os hyppigere end nogensinde før. De sidste to somre har København oplevet ekstraordinært voldsomme

Læs mere

Sådan undgår du vand i kælderen

Sådan undgår du vand i kælderen Sådan undgår du vand i kælderen Sammen har vi ansvaret Det samlede spildevandsledningsnet i Guldborgsund Kommune er på ca. 900 km. Der er store variationer i tilstanden af vores ledningsnet, men generelt

Læs mere

Retningslinier for etablering af højvandslukker i Esbjerg Kommune Bilag 8

Retningslinier for etablering af højvandslukker i Esbjerg Kommune Bilag 8 Retningslinier for etablering af højvandslukker i Esbjerg Kommune Bilag 8 Side 1 af 8 Generelle bestemmelser Hvis der regelmæssigt forekommer stuvning i det kommunale afløbssystem, kan den enkelte borger

Læs mere

ETABLERING AF HØJVANDS- LUKKER. Retningslinier for Københavns Kommune

ETABLERING AF HØJVANDS- LUKKER. Retningslinier for Københavns Kommune ETABLERING AF HØJVANDS- LUKKER Retningslinier for Københavns Kommune GENERELLE BESTEMMELSER Hvis der regelmæssigt forekommer stuvning i det kommunale afløbssystem, kan den enkelte borger beskytte sin kælder

Læs mere

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION?

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? HVORFOR SEPARATKLOAKERE? GODT FOR MILJØET Provas og Haderslev

Læs mere

2/3 Århus Vand Vand i kælderen 2010

2/3 Århus Vand Vand i kælderen 2010 Vand i kælderen 2/3 Hvorfor denne information? Du er en af de mange grundejere i Århus Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan glæde sig over, at kælderen rummer store

Læs mere

Vand i kælderen kan undgås

Vand i kælderen kan undgås Vand i kælderen kan undgås Hvad kan du som grundejer gøre. Hvis der forekommer stuvning i det offentlige afløbssystem, kan den enkelte grundejer beskytte sin kælder mod indtrængende kloakvand på 3 måder:

Læs mere

Sikring mod oversvømmelse

Sikring mod oversvømmelse Sikring mod oversvømmelse 1 Nye definitioner i DS 432 i afsnit 4.6 Tilbageløbsstop: En anordning, der ved hjælp af en flyder lukker automatisk, således at der ikke kan strømme vand ind i afløbsinstallationen

Læs mere

Skybrud og forsikringsdækning. Riccardo Krogh Pescatori, konsulent i Forsikringsoplysningen

Skybrud og forsikringsdækning. Riccardo Krogh Pescatori, konsulent i Forsikringsoplysningen Skybrud og forsikringsdækning Riccardo Krogh Pescatori, konsulent i Forsikringsoplysningen Skybrud? Dækker forsikringen? Side 2 Det koster skybrudssæsonen Skadesudbetalinger pga. kraftig regn i perioden

Læs mere

Skybrud, regnvejr og oversvømmelse sådan forebygger du skader

Skybrud, regnvejr og oversvømmelse sådan forebygger du skader Skybrud, regnvejr og oversvømmelse sådan forebygger du skader Når det regner kraftigt, kan kloaksystemet blive så overbelastet, at der stiger vand op. Vand kan gøre store skader på dit hjem og dine ting

Læs mere

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK!

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VIL DU VIDE MERE? Miljøministeriet Læs om mulighederne for et gratis klimatilpasningstjek af din bolig. www.klimatilpas.nu

Læs mere

VAND I KÆLDEREN. Ansvar Afhjælpning Andre gode råd. Side

VAND I KÆLDEREN. Ansvar Afhjælpning Andre gode råd. Side VAND I KÆLDEREN Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange grundejere i Frederikshavn Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan glæde

Læs mere

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE GLOSTRUP KOMMUNE BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE Teknik- og Miljøforvaltningen Rådhusparken 4 2600 Glostrup Tlf.:4323 6170, Fax: 4343 2119 E-mail: teknik.miljo@glostrup.dk. April 2007 En faskine er en god

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Side 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

Retningslinjer for udførelse af faskiner

Retningslinjer for udførelse af faskiner Fredensborg Kommune Vand og Natur Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf. 7256 5908 vandognatur@fredensborg.dk September 2012 Retningslinjer for udførelse af faskiner Tekstudkast og fotos: Teknologisk Institut

Læs mere

V a n d i k æ l d e r e n

V a n d i k æ l d e r e n V a n d i k æ l d e r e n Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange tusinde grundejere i Aalborg Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner Byggeri 2011 Vejledning 9 Retningslinjer for udførelse af faskiner Faskiner Vejledningen gælder faskiner i forbindelse med ukompliceret byggeri af: Enfamiliehuse og lign. Sommerhuse Garage og carporte

Læs mere

Faskine brug dit regnvand!

Faskine brug dit regnvand! Faskine brug dit regnvand! Skal du etablere en faskine til nedsivning af regnvand, er der en række regler og forhold, du skal være opmærksom på. Denne vejledning beskriver de forskellige elementer af en

Læs mere

8. Tagdækning og membranisolering

8. Tagdækning og membranisolering 8. 8.5 Tagafvanding I Bygningsreglementet (BR10) kap. 4.6 7. stk. 4 står der om tagvand: Tage skal udføres, så regn og smeltevand fra sne på forsvarlig måde kan løbe af. Tagvand skal via tagrender og/eller

Læs mere

KÆLDER- OVERSVØMMELSER SIKRING MOD OPSTIGENDE KLOAKVAND

KÆLDER- OVERSVØMMELSER SIKRING MOD OPSTIGENDE KLOAKVAND KÆLDER- OVERSVØMMELSER SIKRING MOD OPSTIGENDE KLOAKVAND Rørcenter-anvisning 021 September 2013 Kælderoversvømmelser Sikring mod opstigende kloakvand Rørcenter-anvisning 021 1. udgave, 1. oplag, 2013 Rørcentret,

Læs mere

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE > Hvorfor adskiller vi regnvand og spildevand? > Separering på egen grund > Sådan kommer du videre > Mens vi arbejder > Godt for dig, miljøet og Herning

Læs mere

Separatkloakering. på privat grund eksempelsamling

Separatkloakering. på privat grund eksempelsamling Separatkloakering på privat grund eksempelsamling den gamle fælleskloak i vejen skiftes ud 2/3 eksempler på separatkloakering Derfor separatkloakerer vi tre gode grunde Separatkloakering betyder, at vi

Læs mere

Nu skal du snart separatkloakere på din grund

Nu skal du snart separatkloakere på din grund Nu skal du snart separatkloakere på din grund KLAR PARAT KLOAKERING Hvorfor denne pjece? Esbjerg Kommune og Esbjerg Forsyning A/S er i fuld gang med at forbedre miljøet i vandløb, søer og havet. Det gør

Læs mere

Separatkloakering Vejle Spildevand

Separatkloakering Vejle Spildevand Separatkloakering Vejle Spildevand Separatkloakering grundejer Grundejerens udgifter Udgiften til separatkloakering eller privat håndtering af regnvand afhænger af: Rørføring hvor er tagnedløbene? Terrænet

Læs mere

Faskine - brug dit regnvand!

Faskine - brug dit regnvand! Faskine - brug dit regnvand! Faskine brug dit regnvand! Skal du etablere en faskine til nedsivning af regnvand fra tagflader, er der en række regler og forhold, du skal være opmærksom på. Denne vejledning

Læs mere

Regnvand som en ressource

Regnvand som en ressource Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Faskiner Regnbede Græsplænen Opsamling af regnvand Permeable belægninger Grønne tage LAR Lokal Håndtering af Regnvand Hvad er lokal nedsivning

Læs mere

undgå vand i kælderen

undgå vand i kælderen undgå vand i kælderen www.ke.dk kære kunde Vand i kælderen er hvert år et problem for en del københavnere. Der er derfor god grund til at være opmærksom på at forebygge og være på vagt, hvis dit hus har

Læs mere

8.5 Tagafvanding Tagdækning og membranisolering. 8.5 Tagafvanding

8.5 Tagafvanding Tagdækning og membranisolering. 8.5 Tagafvanding Tagdækning og membranisolering I Bygningsreglementet (BR 95) kap. 7. stk. 4 står der om tagvand: Tage skal have en sådan hældning, at regn og smeltevand fra sne, på forsvarlig måde kan løbe af. Tagvand

Læs mere

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE Der er stor forskel på fugt- og temperaturforholdene i de dele af konstruktionerne, som ligger henholdsvis over og under terræn. Kældergulve vil i fugtteknisk henseende

Læs mere

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen på Bornholm Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Titel: Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Udarbejdet for: Vand i Byer Udarbejdet

Læs mere

SKYBRUDSSIKRING. - af bygninger

SKYBRUDSSIKRING. - af bygninger SKYBRUDSSIKRING - af bygninger September 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRO - Formål...s. 3 LØSNINGSKATALOG - Skybrudssikring trin for trin...s. 6-8 - Forudsætninger for løsningerne...s. 10-11 - Etablering

Læs mere

Forebyggelse af skader som følge af klimaforandringer

Forebyggelse af skader som følge af klimaforandringer Forebyggelse af skader som følge af klimaforandringer Her får du en oversigt over, hvordan din virksomhed kan sikre sig i god tid inden en skadebegivenhed, og hvad du kan iværksætte hurtigt, hvis skadebegivenheden

Læs mere

Håndtering af regnvand på egen grund i Nordfyns

Håndtering af regnvand på egen grund i Nordfyns Håndtering af regnvand på egen grund i Nordfyns Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner Udarbejdet direkte fra Teknologisk Instituts Retningslinier for udførelse af faskiner Forsideillustration

Læs mere

INDHOLDET AF MØDET I DAG

INDHOLDET AF MØDET I DAG VELKOMMEN INDHOLDET AF MØDET I DAG Dagsorden: Et par ord om Herning Vand og Herning Kommune, roller, hvem og hvad Strategi for kloakfornyelse i Herning Det planmæssige grundlag (Tillæg nr. 18 til gældende

Læs mere

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Sorø Kommune Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Vejledning til grundejere Maj 2009 Udgivelsesdato 13.maj 2009 Hvorfor nedsive tagvand? Der er af mange gode grunde til at nedsive tagvand lokalt, hvor

Læs mere

Afløbsinstallationer DS 432 Norm for afløbsinstallationer

Afløbsinstallationer DS 432 Norm for afløbsinstallationer Temadag om Afløbsinstallationer DS 432 Norm for afløbsinstallationer taastrup TIrsdag den 14. SEPTEMBER 2010 Regnbed ved EnergyFlexHouse på i Taastrup Klimamæssige udfordringer til afløbsinstallationer

Læs mere

Budget for diverse opgaver til udførelse på ejendommen AB Lindegården

Budget for diverse opgaver til udførelse på ejendommen AB Lindegården Budget for diverse opgaver til udførelse på ejendommen AB Lindegården Bygningsdel Tag Taget er udført i tagpap på brædder. Taget har en hældning på 10 grader (jf. tegningerne), og bæres af gitterspær.

Læs mere

Forslag til projekt for klimatilpasning af AAB afdeling 20, Brønshøj.

Forslag til projekt for klimatilpasning af AAB afdeling 20, Brønshøj. Forslag til projekt for klimatilpasning af AAB afdeling 20, Brønshøj. Sted: AAB afd. 20 Tjørnevangen 16 2700 Brønshøj Gaihede a/s Trekronergade 126 H, 2. 2500 Valby tlf: 70 22 11 41 cvr: 21 53 47 49 info@gaihede.dk

Læs mere

VIRKER KLOAKKEN IKKE?

VIRKER KLOAKKEN IKKE? VIRKER KLOAKKEN IKKE? b Reparation b Rensning b Ringe til hvem? Du ejer selv en del af kloaksystemet når du ejer en ejendom. Vi har erfaret, at kun de færreste er bevidste om, at kloaksystemet er en helt

Læs mere

Vejledning om: Nedsivning af regnvand i faskiner

Vejledning om: Nedsivning af regnvand i faskiner Teknik- og Miljøafdeling Vejledning om: Nedsivning af regnvand i faskiner August 2007 Side 1 Indhold: 1. Indledning. Nedsivning af regnvand er en god idé. Hvad er en faskine? 2. Gældende lovgivning og

Læs mere

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet

Læs mere

Virker kloakken ikke?

Virker kloakken ikke? Virker kloakken ikke? 2/3 Du ejer selv en del af kloaksystemet når du ejer et hus. Vi har erfaret, at kun de færreste grundejere er bevidste om, at kloaksystemet er en helt naturlig del af huset ligesom

Læs mere

Figur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus

Figur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb

Læs mere

Separering af regn - og spildevand. Guldborgsund Forsyning

Separering af regn - og spildevand. Guldborgsund Forsyning Separering af regn - og spildevand Guldborgsund Forsyning Baggrunden for separering af regnog spildevand. For mange kommuner herunder Guldborgsund giver det en udfordring fordi kloakledningerne, der skal

Læs mere

ERFA-møder om LAR og ekstremregn

ERFA-møder om LAR og ekstremregn ERFA-møder om LAR og ekstremregn 1 1 Agenda Velkommen til dagens ERFA møde v/ BL s Jens B. Hansen, kredskonsulent Lokal afledning af regnvand Kom godt i gang v/ udviklingschef, Pia Lyngdrup Nedergaard

Læs mere

Separatkloakering Hvad betyder det for dig?

Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Vi er i gang med at separatkloakere, og vi kommer snart til dit område. Hvorfor denne folder? Varde Kommune og Varde Forsyning A/S er i fuld gang med at ændre

Læs mere

Idé: At anvende regnvandet til noget fornuftigt, og aflaste kloaksystemet! Mål: Projektet skal opfylde følgende ønsker:

Idé: At anvende regnvandet til noget fornuftigt, og aflaste kloaksystemet! Mål: Projektet skal opfylde følgende ønsker: Indledning: Blidahlund og Esperancegaarden har valgt at tilslutte sig andre miljøbevidste boligforeninger ved at håndtere regnvand på egen grund og opnå en række fordele., herunder separering af regnvand

Læs mere

Regnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ

Regnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ Faskiner - side 3 Regnbede - side 4 Nedsivning på græs - side 5 Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ Rørcentret. Maj 2012 Nedsivning af regnvand Hvad er lokal nedsivning af regnvand? Regnvand, der falder

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering. Drænende fyld. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering. Drænende fyld. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Udvendig efterisolering af kældervæg Opvarmede kældre hvor kælderydervæggen er isoleret med mindre end 100 mm, bør efterisoleres til nedenstående

Læs mere

LAR for kloakmestre og anlægsgartnere. Gitte Hansen giha@orbicon.dk

LAR for kloakmestre og anlægsgartnere. Gitte Hansen giha@orbicon.dk LAR for kloakmestre og anlægsgartnere Gitte Hansen giha@orbicon.dk LAR for kloakmestre Klimaændringerne resultere i stigende nedbørsmængder og ændret regnmønster Udfordringer i forhold til den nuværende

Læs mere

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012. Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012. Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte Besigtigelsesrapport Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012 Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte Udført for Assens Kommune A. Indledning - formål med besigtigelsen Ejendommen

Læs mere

LAR hvad er det og hvad kan det?

LAR hvad er det og hvad kan det? LAR hvad er det og hvad kan det? 19. Maj 2015 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk LAR Synonym på bæredygtig regnvandshåndtering Fremtidens klima hvorfor blev LAR interessant Status for LAR-anlæg i DK Hvad er

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør Kan vi forsikre os mod skaderne Brian Wahl Olsen Skadedirektør 1 Kan vi forsikre os mod skaderne? 2 Prisen for et skybrud Skybruddet august 2010 Å er og søer løb over deres bredder Vejanlæg oversvømmet

Læs mere

KAB Otto Mønsted Kollegiet Kloakker Forundersøgelse

KAB Otto Mønsted Kollegiet Kloakker Forundersøgelse KAB Otto Mønsted Kollegiet Kloakker Forundersøgelse Udarbejdet af: Godkendt af: MOL PKH Indholdsfortegnelse Side: 1 Dato: 2. april 2013 1 Orientering.... 2 1.1 Sammenfatning af beskrivelse... 2 1.2 Kunde...

Læs mere

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Vejledning i regnvandshåndtering Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Praktiske informationer vedr. etablering af faskiner Der skal søges om tilladelse hos Lejre Kommune

Læs mere

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM:

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: > Hvorfor ændre din kloak nu? > Hvad skal du selv gøre og betale? > Hvornår og hvordan foregår separering af kloak?

Læs mere

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM:

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: > Hvorfor ændre din kloak nu? > Hvad skal du selv gøre og betale? > Hvornår og hvordan foregår separering af kloak?

Læs mere

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund 23. april 2015 Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund Bilag 3: Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 1. Indledning Viborg Kommune ønsker med Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan

Læs mere

Min rensebrønd er fuld. af vand, så jeg må hellere ringe. til Spildevand. Sådan fungerer din kloak. Lolland forsyning - spildevand

Min rensebrønd er fuld. af vand, så jeg må hellere ringe. til Spildevand. Sådan fungerer din kloak. Lolland forsyning - spildevand Min rensebrønd er fuld af vand, så jeg må hellere ringe til Spildevand Sådan fungerer din kloak Lolland forsyning - spildevand Det er din kloak Når du ejer et hus, er alle kloakledninger på din grund din

Læs mere

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP. Appendiks 0.08 Risikovurdering

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP. Appendiks 0.08 Risikovurdering Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Appendiks 0.08 Risikovurdering G LOSTRUP H OSPITAL RISIKOVURDERING FOR OVERSVØMMELSE VED KRAFTIGE REGNSKYL Rapport,

Læs mere

Møde med Kloakmestre i Herning. Den 24. april 2013

Møde med Kloakmestre i Herning. Den 24. april 2013 Møde med Kloakmestre i Herning Den 24. april 2013 Indholdet af mødet i dag Dagsorden: Et par ord om Herning Vand Strategi for kloaksaneringen i Herning og betydning for den enkelte grundejer / ejendom

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering. Drænende fyld. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering. Drænende fyld. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af kældervæg Opvarmede kældre hvor kælderydervæggen er isoleret med mindre end 100 mm, bør efterisoleres til nedenstående

Læs mere

God energirådgivning - klimaskærmen

God energirådgivning - klimaskærmen God energirådgivning - klimaskærmen Tæt byggeri og indeklima v/ Anne Pia Koch, Teknologisk Institut Byggeri Fugt og Indeklima 1 Fokus på skimmelsvampe Mange forskellige faktorer influerer på indeklimaet

Læs mere

Baggrund: Fornyelsen af kloaksystemet har således til formål at fjerne: - Opstuvninger i din kælder og på din grund

Baggrund: Fornyelsen af kloaksystemet har således til formål at fjerne: - Opstuvninger i din kælder og på din grund Denne guide er lavet så du nemt og hurtigt kan finde svar på dine spørgsmål om separatkloakering. Guiden er delt op i 8 afsnit, hvor 3 af dem er svar på et af de breve du kan have modtaget fra Industrimiljø.

Læs mere

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

For meget regnvand i dit sommerhusområde? For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring Skønsmandens erklæring 7204 Oversigt over klagepunkter: Klagers påstand: 1. Punkterede termoruder. 2. Revnede klinker på fortrappe. 3. Gulvafløb i kælder. 4. Revnede fliser i bruseområde. 5. Intet afløb

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

SKØNSERKLÆRING. Ejendommen er besigtiget tirsdag d. 25. januar 2012 i tidsrummet mellem kl. 13.00 og 15.00. Ejendommen:

SKØNSERKLÆRING. Ejendommen er besigtiget tirsdag d. 25. januar 2012 i tidsrummet mellem kl. 13.00 og 15.00. Ejendommen: SKØNSERKLÆRING Besigtigelsesdato: Ejendommen er besigtiget tirsdag d. 25. januar 2012 i tidsrummet mellem kl. 13.00 og 15.00. Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.K.) Beskikket bygningskyndig:

Læs mere

Skybrudssikring af Sankt Annæ Plads

Skybrudssikring af Sankt Annæ Plads Skybrudssikring af Sankt Annæ Plads 2015-2016 Her planlægger vi at adskille regnvand og spildevand i fremtiden og koble regnvandet til skybrudsledningerne under Sankt Annæ Plads. Efter planen skal der

Læs mere

Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner

Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner 2015 Hvad er en faskine? Faskiner er en alternativ måde at aflede regnvand på. En faskine er et hul i jorden, der fyldes med sten

Læs mere

LARinspirationskatalog

LARinspirationskatalog LARinspirationskatalog 74 74 74 74 DINFORSYNING.DK LAR står for Lokal Afledning af Regnvand Grundprincipperne i LAR... 3 Sikring mod skybrud... 3 Grundejens ansvar... 3 Inden du går i gang... 4 Nedsivningstest...

Læs mere

Kend din kloak Roskilde Forsyning

Kend din kloak Roskilde Forsyning Kend din kloak Roskilde Forsyning Kolofon Redaktionsgruppe: Helle Lyngbye Lis Richardy Merete Gjelstrup Kirsten Toft Illustrationer: Foto, side 4, 5 og 14: AnnaBir Foto, side 8, 10, 11, 16, 18, 20 og 23:

Læs mere

PATENTSKRIFT. Fuldmægtig: UNGPAT V/OLE JAGTBOE, Letlandsgade 3, 2.mf., 1723 København V, Danmark

PATENTSKRIFT. Fuldmægtig: UNGPAT V/OLE JAGTBOE, Letlandsgade 3, 2.mf., 1723 København V, Danmark (19) DANMARK m (12) PATENTSKRIFT - Patent- og Varemærkestyrelsen (1 O) (51) (21) (22) (24) lnt.ci. : E 03 F 5/10 (2006.01) Ansøgningsnummer: PA 2011 00706 lndleveringsdato: 2011-09-16 Løbedag: 2011-09-16

Læs mere

Spildevandsanlæg i det åbne land, samt

Spildevandsanlæg i det åbne land, samt Spildevandsanlæg i det åbne land, samt ansvarsforhold ved udførelsen beregning af faskiner til tag- og overfladevand BK anvisning 001 5. udgave - 2012 Forord Denne anvisning er udarbejdet af Byggeriets

Læs mere

Virker kloakken ikke?

Virker kloakken ikke? Virker kloakken ikke? Lejre Forsyning Reparation Rensning Ringe til hvem? Du ejer selv en del af kloaksystemet når du ejer et hus. Vi har erfaret, at kun de færreste grundejere er bevidste om, at kloaksystemet

Læs mere

Dagsorden. Informationsmøde vedr. separatkloakering i Vesløs, etape 4. 1. Velkomst. 2. Hvem er vi. 3. Projektgennemgang. 4. Spørgsmål generelt m.m.

Dagsorden. Informationsmøde vedr. separatkloakering i Vesløs, etape 4. 1. Velkomst. 2. Hvem er vi. 3. Projektgennemgang. 4. Spørgsmål generelt m.m. Dagsorden Informationsmøde vedr. separatkloakering i Vesløs, etape 4 1. Velkomst 2. Hvem er vi 3. Projektgennemgang 4. Spørgsmål generelt m.m. Hvem er vi Thisted Vand: Keld Kjeldsen tilsyn tlf. 24 49 52

Læs mere

NOTAT. Regn og oversvømmelser i Hvidovre

NOTAT. Regn og oversvømmelser i Hvidovre Regn og oversvømmelser i Hvidovre Lørdag den 2. juli 2011 blev store dele af hovedstadsområdet ramt af et voldsomt skybrud, der også gav oversvømmelser af veje og ejendomme flere steder i Hvidovre Kommune.

Læs mere

5 års gennemgang fællesområder "Nye" fejl/mangler

5 års gennemgang fællesområder Nye fejl/mangler 5 års gennemgang fællesområder "Nye" fejl/mangler lb. nr Område Pkt. Mangelbeskrivelse Udbedres Afvist Besigtiges Kommentar 1 Generelt Kloak/faldstammer: vi skal have slamsuger på, ca. hver 6. mdr. i nogle

Læs mere

HOLD ØJE MED OG HOLD DIT HUS EN VEJLEDNING TIL BYGNINGSSEJERE SKEMAER TIL BRUG VED EFTERSYN

HOLD ØJE MED OG HOLD DIT HUS EN VEJLEDNING TIL BYGNINGSSEJERE SKEMAER TIL BRUG VED EFTERSYN HOLD ØJE MED OG HOLD DIT HUS EN VEJLEDNING TIL BYGNINGSSEJERE SKEMAER TIL BRUG VED EFTERSYN TAGET 1.1 TAGDÆKNING Er der huller i tagdækning fx på grund af afblæste tagsten eller tagplader eller smuldrer

Læs mere

Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København

Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København TILSTANDSRAPPORT Klimaskærm Februar 2012 Birger Lund A/S Rådgivende Ingeniører Damhus Boulevard 5 2610 Rødovre telefon 36 70 28 29 E-mail: info@birgerlund.dk

Læs mere

Kloakfornyelse i Ulstrup

Kloakfornyelse i Ulstrup Kloakfornyelse i Ulstrup Borgermøde 18. juni 2013 Program Præsentation og indledning Spildevandsplan 2013 Kloakfornyelse i Ulstrup Hvor langt er vi nået med undersøgelser og planlægning Hvad skal Favrskov

Læs mere

Dagsorden. Borgerinformation om separatkloakering i Nors, Bakken og Vendbjerg. 1. Velkomst. 2. Hvem er vi. 3. Projektgennemgang

Dagsorden. Borgerinformation om separatkloakering i Nors, Bakken og Vendbjerg. 1. Velkomst. 2. Hvem er vi. 3. Projektgennemgang Dagsorden Borgerinformation om separatkloakering i Nors, Bakken og Vendbjerg. 1. Velkomst 2. Hvem er vi 3. Projektgennemgang 4. Spørgsmål generelt m.m. Hvem er vi Thisted Vand: Flemming Geipel tilsyn,

Læs mere

VIRKER KLOAKKEN IKKE?

VIRKER KLOAKKEN IKKE? VIRKER KLOAKKEN IKKE? Reparation Rensning Ringe til hvem? Side Du ejer selv en del af kloaksystemet når du ejer et hus. Vi har erfaret, at kun de færreste grundejere er bevidste om, at kloaksystemet er

Læs mere

Afledning skal ske til en faskine, hvortil der ikke ledes andre former for spildevand.

Afledning skal ske til en faskine, hvortil der ikke ledes andre former for spildevand. Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb

Læs mere

Landsbylauget for Slagslunde-Buresø

Landsbylauget for Slagslunde-Buresø , d. 10. marts 2012 Til Egedal Forsyning A/S Att. Kasper Heinicke TV-inspektion af kloakkerne i Forsyningen oplyser i mail af 27/2-2012, at der foretages undersøgelse af kloaknettet i og beder i den anledning

Læs mere

Dagsorden. Borgerinformation om separatkloakering i Koldby, etape 2, samt renovering af drikkevandsledninger. 1. Velkomst. 2.

Dagsorden. Borgerinformation om separatkloakering i Koldby, etape 2, samt renovering af drikkevandsledninger. 1. Velkomst. 2. Dagsorden Borgerinformation om separatkloakering i Koldby, etape 2, samt renovering af drikkevandsledninger 1. Velkomst 2. Hvem er vi 3. Projektgennemgang 4. Spørgsmål generelt m.m. 5. Afslutning Hvem

Læs mere

Der gøres opmærksom på, at sælgeroplysningsskemaet er ændret pr xx.xx.xxxx.

Der gøres opmærksom på, at sælgeroplysningsskemaet er ændret pr xx.xx.xxxx. Der gøres opmærksom på, at sælgeroplysningsskemaet er ændret pr xx.xx.xxxx. Side 1 af 18 Sælgeroplysningsskema vedrørende ejendommen beliggende: Adresse: Internt sagsnummer: Postnummer: By: Sælgers oplysninger

Læs mere

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud Overordnet vandhåndtering Vandet kommer fra Tag Vej Pladser Dræn Terræn Mulige recipienter Fælleskloak Separatkloak Lokal nedsivning Fordampning Lokal

Læs mere

Københavns kommunes. Skybrudsplan 2012

Københavns kommunes. Skybrudsplan 2012 Københavns kommunes Skybrudsplan 2012 02 Skybrudsplan 2012 forord Vores klima er under forandring. Voldsomme regnskyl vil fremover forekomme hyppigere, og de vil blive mere intense. Københavnerne skal

Læs mere