KORTEGAARD.DK. Vi vil være Danmarks bedste anlægsgartnerfirma. Prøv at teste os! Danske træer til danske anlæg. Vi gør Danmark grønnere

Transkript

1 4 Udemiljøets kunstige lys 10 Den spektakulære grønne oase 18 Højmoser kræver udstyr med lavt marktryk 24 Big business og bold i Bredballe 30 Vil du lade slagteren snitte din vorte af? 36 De farlige træer sprænges bort 44 Danmarks Japanske Have 56 Når der ikke er loft over læring 64 Have & Landskabsrådet lukker efter 68 år 74 Gunnebos historiske have og værksted 80 Beijings grønne mur 4 MAJ 2009 Grønt Miljø GRØNT MILJØ 4/2009 1

2 Køge Havneplads Inspirerende udemiljøer anlægges og vedligeholdes Torve & Veje Skolegårde & Sportsanlæg Boligområder Firmadomiciler Havnepladser Med base på Midtsjælland er vores 150 engagerede medarbejdere klar til at rykke ud og gøre dine omgivelser grønnere. Læs mere på as.dk OK grøn anlæg as Tlf.: KORTEGAARD.DK Danske træer til danske anlæg Vi gør Danmark grønnere P. Kortegaards Planteskole 5550 Langeskov Vi vil være Danmarks bedste anlægsgartnerfirma. Prøv at teste os! Medarbejderne i Lars Aarup A/S Anlægsgartnermester Dragsmøllevej 24, 4534 Hørve Tlf info@lars-aarup.dk. homepage: kontakt@skag.dk Fra villahaver til slotsparker. Fra planlægning til sidste sten. Toptunet ledelse og 300 medarbejdere SKÆLSKØR: T F Teglværksvej 2B, Tystofte Skælskør ØLSTYKKE: T F Frederikssundsvej Ølstykke ODENSE: T F Peder Wessels Vej Odence SØ KALUNDBORG: T F Flakagervej Kalundborg 2 GRØNT MILJØ 4/2009

3 RUL DIN GRÆSPLÆNE UD ÅRET RUNDT SMÅ RULLER: 40 x 250 x 1,5 cm = 1m 2 pr. rulle STORE RULLER: Bredde cm. Længde op til 35 meter. Dansk Produceret Priser pr. m 2 excl. moms & transport: 1-24 m 2... kr. 30, m 2... kr. 25, m 2... kr. 18, m 2... kr. 15, m 2... kr. 13,- Over 3000 m 2... kr. 12,- Græstage, 1-39 m 2... kr. 40,- Græstage, over 40 m 2... kr. 30, Ringsted Tlf info@leopolds-rullegraes.dk KOMMENTAR DEN FÆLLES PLATFORM Fagets paraplyorganisation Have & Landskabsrådet lukker den 1. juni efter 68 års næsten konstant skranten. Organisationens kummerlige liv og død er et symbol på hele den grønne sektors manglende evne og vilje til at samarbejde og opnå de gevinster inden for fagpolitik og profilering som er svær at opnå hver for sig i en lille organisation. Sektoren er nemlig lille og stærkt fragmentreret mellem rådgivere, entreprenører, forvaltere og leverandører og mellem den private og den offentlige side. Det betyder at samarbejdet rummer store potentialer, men også at samarbejdet kan være vanskeligt fordi interesserne ofte er meget forskellige - sådan som det f.eks. blev udstillet i uenigheden om et fælles grønt hus ( ) og udstillingen Have & Landskab (1993), eller når man hvert år skulle finde sit tema på Grønne Fags Dag. Ofte har samarbejdet derfor haft en anden retning, f.eks. stadsgartner-stadsingeniør og landskabsarkitekt-arkitekt. Eller også har man bare passet sig selv i den enkelte forening, uinteresseret i det bredere fagpolitiske og pr-mæssige tilskud som et samarbejde i en fælles grøn platform kunne skabe. Have & Landskabsrådets sidste formand konstaterer at der ikke er behov for rådet fordi der ikke er opbakning til det. Sådan kan behov godt defineres, men man kan også definere behovet for samarbejde efter de opgaver der med fordel kunne løftes i et fælles regi. Og man kan i alle tilfælde konstatere at det ikke er de små grønne fagorganisatoner der sætter nogen politisk eller faglig dagsorden. Som sådan kunne man fortsat argumentere for et fælles talerør. Og dog. Talerøret har andre sat for munden. De stadig mere og mere udadvendte universiteter er gode til at belyse de fagprofessionelle vinkler i den grønne sektor, og store bruger-ngo er som Friluftsrådet og Danmarks Naturfredningsforening er gode til at belyse de politiske vinkler. Og interne projekter som f.eks. telefonbogen Telefon Have & Landskab og udstillingen Have & Landskab kan som nu køre uden et fælles råd. I den forstand er Have & Landskabsrådet ikke en trængende nødvendighed. Ikke for tiden. Derfor er det fornuftigt at nedlægge organisationen. Og at rejse en ny og bedre hvis behovet igen opstår. FORSIDEN Burj Al-Arab - på dansk sejlet - er det dyreste hotel i Dubai, et af de syv emirater i De Forenede Arabiske Emirater. Berygtede Stein Bagger havde her en luksussuite før han tog flugten. Bagger og Dubai bærer de nyriges kendetegn. Dyrt, prangende og imponerende ser det ud, men under den glatte overflade anes hulheden. Palmerne er importeret fra Europa. Bladene er tit sømmet på. Naturstensmurene har påmalede fuger. Læs mere side 10. Foto: Kim Tang. GRØNT MILJØ Sankt Knuds Vej 25, 1903 Frederiksberg C Tlf Fax Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). sh@dag.dk. Tlf Lars Lindegaard Thorsen, (sign. lt). lt@dag.dk. Tlf Annoncer: Steen Lykke Madsen. SL@b2b-press.dk. Tlf Adr.: B2B Press, Sydvestvej 110, 1. sal, 2600 Glostrup. Tlf Udgiver: ProVerte A/S - et selskab ejet af Danske Anlægsgartnere. Tryk: Jørn Thomsen A/S. Trykoplag: Distribueret: : jf. Fagpressens Medie Kontrol. Abonnement: 425 kr. pr. år med moms. Udgives 10 gange pr. år. Medlem af Danske Specialmedier. 27. årgang. ISSN GRØNT MILJØ 4/2009 3

4 Udemiljøets kunstige lys Det skal være trygt, skunkt, stemningsskabende og energivenligt. Ikke noget problem. Belysningsanlæg og vejbelysningen især fylder meget i bybilledet i forhold til andet byinventar, både hvad angår størrelse og udbredelse. Det er derfor så meget desto vigtigere at belysningsanlæggene tilpasses til vejen, byrummet og omgivelserne. Man skulle gerne opnå et harmonisk hele både om dagen og om natten når lyset er tændt. Man kan få introduktion og sammenfatning i den nye Håndbog for kommunernes vej- og byrumsbelysning som Vejdirektoratet og SAMKOM står bag sammen med det rådgivende ingeniørfirma ÅF Hansen & Henneberg. De vejleder kommunens planlæggere og teknikkere om armaturer, lyskilder, master, energiforbrug og drift. For andre fagfolk i udemiljøet er håndbogen en anledning til at få den orientering der er nødvendig for at kunne samarbejde godt med lysfolkene. Mange gode grunde Lysets basale funktion er at skabe sikkerhed, tryghed og fremkommelighed. Men det hindrer den ikke i samtidig at være æstetisk smuk. Ja, faktisk er en veltilpasset belysning der passer til omgivelserne ofte det mest energivenlige fordi lyset falder hvor det skal - og ingen andre steder. Man kan også som håndbogen hævde at belysning kun opleves som tryg, hvis den samtidig er be- hagelig og æstetisk. Sammenhængen er besnærende, om end ikke dokumenteret. Belysning kan også bruges rent arkitektonisk til at give områder karakter og identitet. Pladser, torve, parker, offentlige bygninger, monumenter og kunstværker kan belyses så man skaber en stemning og en visuel oplevelse, helt anderledes end om dagen. Den scenografiske belysning skaber en særlig attraktion, og vej- og stibelysningen kan udformes Terminallygten er en lygte som bedre end sædvanligt for parklygter kan bruges i frie omgivelser. Med sin dobbelte optik er lysfordelingen mere nedadrettet og har derved mindre fjernvirkning. så de støtter denne stemning. Tryghed, æstetik, identitet. Det er alt sammen med til at gøre byen mere attraktiv for om aftenen. Flere får lyst til færdes i byen og gøre ophold. Det gavner derfor også forretningslivet. Og så der hele energi- og CO 2 -spørgsmålet. Kan det ikke svare sig at få en ny driftsbesparende teknologi? Flotte og dyre lygter bruges til steder af stor betydning, f.eks. som her på Frederiksberg Rådhusplads. Den lysende mast og det bløde indirekte lys giver en særlig stemning, men på bekostning af energiøkonomien. De kommunale planer Der er derfor god grund til at flere kommuner ønsker en politisk præget planlægning af belysningen. En planlægning der har et bredere sigte end bare vejbelysning og hvor kvalitet og omkostninger kan styres. Det betyder at der skal laves en plan for belysningen i sammenhæng med den øvrige fysiske planlægning i kommunen. En belysningsplan. Belysningsplanen bygger på kommunens byplaner, trafikplaner og arkitekturplaner. Den indeholder overordnede retningslinjer om belysningsniveau, belysningsklasse, mastehøjde, armaturer, lyskilder mv. for de forskellige vejtyper og andre steder der skal belyses. Belysningsniveauet og belysningsklassen angiver på hver deres planlægningsniveau hvilke arealer der skal belyses og hvor meget. Belysningsplanen opererer med tre rækker: L-rækken til trafikveje, E- rækken til lokalveje, stier og pladser og F-rækken til fodgængerfelter. Belysningsplanen kan følges op af en handlingsplan. Den angiver rækkefølgen af de enkelte renoveringer og anlæg i en række år med tilhørende budgetter. Projekteringen Belysningsplanen giver ikke færdige løsninger, fordi forholdene de enkelte steder (tværprofiler, mulige masteplaceringer, kurver, kryds) varierer. Belysningsplanen er derimod grundlaget for projekteringen. Det er også en lang række love, cirkulærer og vejbelysningsregler. Mest central for offentlig vejbelysning er Vejdirektoratets Vejregler for vejbelysning fra 1999 der også tager højde for den fælles europæiske standard for vejbelysning DS/ EN Vejreglerne er fulgt op af Håndbog for tekniske forhold og Håndbog for visuel udformning. I EU s nye direktiv om belysning (Ecodesign) stilles krav om til lyskilder og armaturer for offentlig vej- og gadebelys- 4 GRØNT MILJØ 4/2009

5 Belysningen er ikke nødvendig for at finde vej og eller føle sig tryg. Dens stemningsskabende virkning er derimod indiskutabel. ning, herunder energieffektivitet. Langt de fleste belysningsanlæg der er etableret i Danmark siden begyndelsen af 1980 erne opfylder dog direktivets krav bortset fra af kviksølvlamperne skal udfases. Det samme kan ikke sige om ældre anlæg som blev lavet før vejreglerne for belysning trådte først i kraft i Man kan derfor ikke nødvendigvis nøjes med at udskifte det samme antal master. Med de meter afstande der var typisk førhen, vil reglerne ikke opfyldes, selv med nye armaturer. Udførelsen af arbejdet afhænger af om det er kommunen, et kommunalt serviceselskab eller elselskabet der ejer belysningen. Håndbogen understeger at man i alle tilfælde få den klareste ansvarsfordeling når anlæg, renovering og drift sendes i udbud. Håndbogen beskriver indgående modellernes fordele og ulemper og de roller de enkelte parter indtager. Energi og CO 2 Energiforbruget til belysningen kan mindskes i takt med at gamle belysningsanlæg udskiftes med nye. I Albertslund Kommunes belysningsplan er det beregnet at en komplet udskiftning af gamle og nedslidte armaturer med nye vil få det årlige energiforbrug til at falde med kwh. Dæmpes belysningen om natten kan der hentes yderligere kwh. I alt vil den årlige besparelse være på 40%. De nye lyskilder er kompaktlysrør (32W, 42 W) og metalhalogen (70 W, 100 W, 150 W). På en trafikvej i Odense vil man erstatte wirehængte kviksølvlamper med nye master, armaturer og højtryksnatriumlamper. Investeringen er 1,8 mio. kr, men energiforbruget reduceres 75% om man får tilmed en mere diskret løsning om dagen. Generelt er der mulighed for endog meget store energibesparelser hedder det i håndbogen. De kan opnås ved at følge vejbelysningsreglernes retningslinjer (belysningsklasse, lyspunkthøjder, vejbelægning mv.), vælge master, armaturer og lyskilder efter formålet og i øvrigt styre og nattedæmpe efter behov. Lyset kan helt slukkes hvor der om natten er mennesketomt og hvor belysningen udelukkende tjener arkitektoniske og oplevelsesmæssige formål. Nattedæmpningen kan udføres teknisk på forskellige måder (med transformer, elektronik eller selvjusterende timer), men det er dog ikke alle lyskilder der kan dæmpes. Trods udgifter til nye lysanlæg giver løsninger med lavt energiforbrug i sidste ende de laveste samlede omkostninger, understreges det. Livscylusberegninger gør de energivenli- Eksempler på kombinationer af maste og armaturtyper til forskellige vejtyper, pladser, stier mv. GRØNT MILJØ 4/2009 5

6 der er lyset spildt. Det kan ofte ses langt omkring og endda virke ubehageligt. De såkaldte parklamper har som regel et diffust rumlys, men der findes dog også parklamper med en optik der begrænser fjernvirkningen, f.eks. Terminallygten. Masternes og armaturenes placering er af praktiske grunde typisk dikteret af elforsyningens fremføring. Man bruger samme kabelgrav. Det betyder også at masterne ikke altid placeres optimalt. Det bør man tage hensyn til når elforsyningen omlægges. Det er næppe heller hensigtsmæssigt at lade elforsyningen bestemme masteplaceringen alle steder. Belysningen er kun tryg, hvis den også er behagelig og æstetisk, lyder de gode ord i hårndbogen. Her er der tale om en parklampe med et diffust lys der lyser de omgivende flader op. ge løsninger til vindere. Derimod kan ønsker om æstetik og komfort stride mod et lavt energiforbrug. F.eks. dæmpes energiforbruget når armaturet er tæt på vejen, f.eks. ved hjælp af wirer eller lange mastearme, men det anses sjældent som smukke løsninger. I andre tilfælde går energiforbrug og æstetik hånd i hånd. Lyse belægninger anses ofte for smukkere end mørke og kræver også mindre lys for at få den nødvendige belysning (luminans). Forskellen på en lys og en mørk belægning kan være 40-50% i energiforbruget til belysning. Og så skal man bruge energieffektive lyskilder. Hertil hører metalhalogen, kompaktlysrør og - trafikveje - også højtryksnatriumlamper. Derimod anses LED (diodelys, Light Emitting Diode) endnu ikke for tilstrækkeligt udviklet til veje og byrum. Lyset er koldt og ikke mere energibesparende end de øvrige. Som markeringslys har det dog allerede nu vist sin beretigelse. Anlægsløsninger Ordet lygte kan bruges om kombinationen af mast, armatur og lyskilde. De kan kombineres på et utal af måder. Generelt skal masterne ikke være højere end omgivelserne. Armaturer og master bør ses med bygninger eller træer som baggrund. Et armatur med himlen som baggrund er meget dominerende. Lange mastearme er lige så indgribende i udsynet som høje master, og de er normalt unødvendige hvis man bruger armaturer med en god asymmetrisk lysfordeling. Trafikveje med op til 2-3 kørespor kan nøjes med at have master i den ene side og en Master of armaturer er tilpasset den klassiske boligvej og bygningernes højde og stil. lydpunkthøjde på 7-8 meter. Større veje kræver som regel master i begge sider og lyspunkthøjder på 8-10 meter. Er der høje facader tæt på vejen er det tit en fordel at hænge armaturerne op i wirer så man helt undgår master. På lokalveje kan man bruge lavere lyspunkthøjder og lyskilder med matte kolber så lyset er knapt så skarpt. Selv om det er teknisk set ikke er nødvendigt, kan det på befærdede lokalveje være en god idé med master på begge sider af vejen. Så får man en lav lyspunkthøjde og ens belysning på begge sider af vejen. Generelt er det en fordel med direkte belysning ned på befæstelsen. Så får man lyset hvor det skal bruges, undgår lysgener og sparer energi. Et diffust lys der belyser omgivelserne har dog også sin berettigelse, men det skal bruges relativt tæt på bygninger, bevoksning eller andet der kan belyses og sikre en rumlig, indirekte belysning. I åbne områ- EKSEMPLER PÅ ENERGIEFFEKTIVE LYSKILDER VELEGNEDE TIL TRAFIKVEJE Højtryksnatriumlampe med klar kolbe Metalhalogen med klar kolbe VELEGNEDE TIL LOKALVEJE, STIER OG PLADSER Metalhalogen med mat ellipsoideformet kolbe Metalhalogen med mat ellipsoideformet kolbe Metalhalogen med stiftsokkel Kompaktlysrør (findes i udgave specielt til udendørs brug) Drift og vedligehold Håndbogen beskriver også drift og vedligeholdelse. Ved drift forstås eftersyn, aflæsning af forbrug, vagtordning og administration, mens vedligeholdelse omfatter rengøring, lyskildeskift, indvendige eftersyn, reparationer mindre anlægsændringer og rapportering. Uanset hvem der udfører arbejdet, er det det kommunen der betaler og bestemmer kvaliten - og dermed prisen. I den sammenhæng er det vigtigt at fastlægge hyppigheden for eftersyn og hvor lang der skal gå før man retter fejl. Man behøver ikke at reagere lige hurtigt på alle fejl. Der er f.eks. stor forskel på hvor generende det er at en lyskilde er udbrændt. Levetiden for en lyskilde er typisk 3-5 år, men det varierer. Skal man så skifte lyskilderne enkeltvist eller hele gruppen? Håndbogen anbefaler generelt det sidste med tilhørende rengøring, ellers bliver lyset for svagt. Enkeltudskiftninger kan dog også forsvares, og her kan man så bruge de bedste af de udskiftede lyskilder. Det sparer man faktisk meget ved. I øvrigt anbefales det meget bruge en database med alle belysningsdata om lokalitet, master, armaturer, lyskilder, elforsyningsskabe, kabler m.v. KILDE ÅF Hansen & Henneberg (2009): Håndbog for kommunernes vej- og byrumsbelysning. Vejdirektoratet og SAM- KOM Håndbogen har bilag om: Belysningsklasser. Beregningsforudsætninger for omkostninger ved udskiftning. Program for drift og vedligehold. Billederne er alle hentet fra bogen. 6 GRØNT MILJØ 4/2009

7 Maksimal kraft unikke fordele Husqvarna 355Rx er vores stærkeste rydder, og den er alligevel utrolig let at arbejde med pga. dens lave vægt og mange ergonomiske detaljer. Den har tilmed de laveste vibrationer i sin klasse, hvilket er godt nyt ikke bare for brugeren, men også for motorens ydeevne og holdbarhed. X-Torq-teknologi giver ekstra motorkraft og reducerer benzinforbruget med op til 20%, mens udstødningsgasserne reduceres med op til 60%. Husqvarna 355Rx en utroligt let og effektiv rydder. Få oplyst nærmeste forhandler på tlf eller HUSQVARNA 355Rx 53,3 cm³, 3.8 hk, 9.1 kg Pris excl. moms ,- GRØNT MILJØ 4/ Husqvarna AB (publ). All rights reserved. Husqvarna and other product and feature marks are trademarks of Husqvarna AB (publ). 7

8 Guider haveejere om certificeret træ Butikkerne er fulde af produkter i træ til haven, men de er ikke nødvendigvis lovlige eller bæredygtige. Forbrugerne kan derfor let få en fældet regnskov på samvittigheden. Derfor har FSC Danmark på lanceret en guide til bæredygtige produkter i træ til haven. Guiden viser hvilke butikker der sælger FSC-mærkede haveredskaber, møbler og grillkul til udendørsbrug. FSC-certificeret træ stammer fra bæredygtigt drevne skove hvor der tages hånd om naturen og de mennesker der lever i den. Flere penge til nye landmandsskove Det er blevet mere økonomisk attraktivt for ejere af landbrugsjord at plante skov, oplyser Skov- og Naturstyrelsen. I de såkaldte neutralområder har man hidtil kun kunnet få støtte til selve etableringen af ny skov, men efter en ændring af EU s landdistriktsprogram gives der nu også et fast årligt EU-betalt tilskud på op til 2300 kr. per hektar. Neutralområderne udgør godt 70% af det åbne land i Danmark, mens skovrejsningsområderne kun udgør 5%. Den udvidede støtte skal ses i lyset af det fortsatte skovpolitiske mål om at fordoble skovarealet på 100 år. Hemos rabathøvl har variabel bredde Med den traktormonterede Hemos Rabathøvl BSL30P fra hollandske Hemos har Special Maskiner A/S fået et nyt agentur. Arbejdsbredden kan varieres fra 30 til 180 cm. En læssehjul findeler jorden som enten kastes ind i rabatten eller op i en vogn trukket af en forankørende traktor. En efterhængt kost fejer vejen. Høvlen kræver en traktor med cirka 150 hk. Denne gravhøj har været drevet med en hurtig forårsafbrænding i cirka 50 år. Foto: Anne Bodil Hald. Gravhøjens vilde blomsterbuket Afbrænding kan være en billig og god metode til at pleje den vilde flora på tør bund, men dokumenteret forsøg efterlyses En hurtig afbrænding om foråret kan måske være en god og billig måde til at holde urtevegetationen på gravhøje. Man hæmmer derved græs og grove urter og fremmer en varieret blomstrende flora. Forslaget stilles af Anna Bodil Hald fra konsulentfirmaet Natur & Landbrug og seniorforsker ved Danmarks Miljøundersøgelser. Hun kender flere gravhøje der har været plejet på denne måde. Her afløser den ene blomstrende art den næste sæsonen igennem. I et vestjysk område havde den eneste gravhøj af botanisk værdi været brændt af hvert forår i 30 år. Her voksede der bl.a. guldblomme og almindelig månerude. Afbrændingen fjerner vissent løv uden at skade urterne, insektlivet og fortidsmindets kulturlag. Det forudsætter dog en hurtig afbrænding - altså med vinden så jorden ikke varmes for meget op. På små arealer er der normelt ikke fare for at ilden løber løbsk. Afbrændingens fordel er ikke mindst at de ønskede blomstrende arter får plads til at spire. Det er derfor brændingen skal udføres om foråret. Med brændingen forsvinder også en del kvælstof op i luften, mens al fosforen bliver tilbage i jorden. Metoden kan ikke kun være en mulighed på gravhøje, men på alle steder med urter på tør bund, også overdrev og vejkanter. Men især er metoden oplagt på gravhøje hvor de små, stejle og isolerede arealer ellers er vanskelige og dyre at pleje. Af samme grund bliver mange gravhøjes vegetation ikke plejet. Græsning kan kun ske med lette dyr eller kortvarigt når det er tørt nok. Dyrt og bøvlet og tit helt umuligt fordi gravhøjene ligger midt i en kornmark. Slåning er også dyrt og heller ikke ufarligt hvor der er stejlt. Tilbage står også problemet med det afslåede, og effekten er ifølge Hald ikke overbevisende. Græsset får for stor magt. På grund af den manglende eller beherskede pleje har gravhøjene mistet botanisk kvalitet på samme måde som vejrabatter og overdrev. Før blomstrede guldblomme, tjærenelliker, kobjælde, blåklokke og mange andre fine planter på gravhøjene. Nu dominerer konkurrencearter ( fedmeplanter ) som stor nælde, draphavre, vild kørvel og bølget bunke fordi der er mange flere næringsstoffer i naturen. Det har skærpet behovet for naturpleje, ikke mindst afgræsning og høslæt hvor det kan lade sig gøre, og ellers med alternative metoder som f.eks. afbrænding. Anna Bodil Hald efterlyser eventuelle tilsvarende erfaringer med afbrænding og ressourcer til et kontrolleret forsøg så man kan dokumentere plejemetodens effekt. Flere kommuner og statslige styrelser giver allerede positiv støtte - men endnu ingen penge. Projektet har også fået tilladelse til at afbrænde forsøgshøje. KILDER Anna Bodil Hald (2009): Brandforvaltning - en kommende metode i kommunernes værktøjskasse? Teknik & Miljø 2/09. Samtale med Anna Bodil Hald GRØNT MILJØ 4/2009

9 Brolægning - der kører på skinner ecostone - simpelt - hurtigere - bedre TR Granit A/S København Vindmøllevej København S Århus Flinthøj Lystrup Bornholm Rabekkevej Rønne Tlf info@trgranit.dk GRØNT MILJØ 4/2009 9

10 Shoppingcenterets oaser De falske dadelpalmer i Times Square Center er omgivet af en frodig bund som her består af fugleredebregner, fredsliljer, dieffenbachia, kroton med farvede og kentiapalmer som ikke har nogen stamme, men vokser op nedefra. Derfor vokser de sig ikke så høje, men bliver til gengæld brede i væksten med tiden. Det hele for at skabe en illusion af frodighed i ørkenrigets storcenter. Omkring den elegante, cirkelformede hvileplads er placeret rækker med bambusstave som hver især er besat med lys. Det betyder at hele arrangementet af stave står som et lysende hegn i mørket. Den spektakulære grønne oase Anlæggene og byggerierne i Dubai forekommer næsten naturstridige IDubai gør den vanvittige overflod af oliepenge enhver jordforbindelse unødvendig når sheikerne bygger nyt i den lille ørkenstat. Derfor har Dubai - den ene af de syv emirater der udgør De Forenede Arabiske Emirater - på det seneste gjort sig bemærket verden over med megabyggerier og megaanlæg der næsten er naturstridige. Og hvad kan det så ikke blive til med indendørsbeplantningen, tænkte de i Brancheforeningen for Indendørsbeplantningsfirmaer og tog til Dubai for at deltage i den internationale plantemesse IMP. Den skuffede dog i størrelse og bestod mest af europæiske plantefirmaer som forsøgte at få foden indenfor hos sheikerne - der kan ændre en virksomhed fra snoldet til forgyldt på et øjeblik. Takket være varmeapparater eller airconditionanlæg er vejret det samme over hele verden når man er indenfor. Derfor er de plantetyper som anvendes til indendørsbeplantning i Dubai ikke væsentligt forskellige fra dem som bliver brugt i Dalmose. Alligevel var Dubai et interessant bekendtskab for de planteinteresserede danskere. Især fordi den lave mindsteløn og de høje indtægter gør det muligt at opretholde et plejeniveau som ville være umuligt herhjemme. Også mængden af planter indendørs og frekvensen de udskiftes med er langt over den danske. Hvor firmaerne i Danmark typisk dukker op og ser til planterne hver anden til tredje uge, er det ikke usædvanligt med daglig pleje i Dubai. At omkostningerne praktisk talt er irrelevante ser man allerede langs de store indfaldsveje på vej ind i Dubai by. Overalt er der lagt vandingssystemer ud så de importerede planter kan overleve i den bagende sol på den arabiske halvø. Her strutter de grønne plæner, og der er oceaner af bede med sommerblomster, især petuniaer i store mænger og skrigende farver. Over motorvejenes blomsterbede knejser vældige dadelpalmer der er produceret i Europa og flyves til landet. Der er kun en lille håndfuld firmaer i Dubai som selv producerer planter, og priserne er tre gange så høje som i Danmark. Et af disse firmaer hedder Siji Greenhouses og også her er arbejdsfordelingen klar: Det er sheikerne som har pengene, englænderne som står for den lokale ledelse, og inderne og pakistanerne som udfører arbejdet. Logisk nok er det sin sag at dyrke planter i ørkenen. Derfor er der gravet dybe grøfter i drivhusene, og imellem hvert drivhus er der vægge hvor vandet løber ned ad som i en gammeldags ostebutik. Store vindmaskiner blæser luft forbi disse gange af vandvægge og forhindrer drivhusene i at blive hede som ovne. Hos Siji Greenhouses bed Danske Anlægsgartneres fagkonsulent Kim Tang mærke i at gartneren havde fået lavet potter som blot bestod af fire flamingoplader som stod spændt sammen ovenpå en bund. Det gjorde planterne Tekst: Lars Thorsen Foto: Kim Tang meget hurtige at få ud, potten kan genbruges, den isolerer imod både kulde og varme og er yderst billig at lave selv. Generelt kunne sparsommeligheden dog ligge på et meget lille sted. De rejsende danske indendørsgartnere kom forbi byggeriet af Burj Dubai, som med sine 818 meter allerede nu er verdens højeste bygning, selv om den stadig er under konstruktion. Tårnets endnu ufærdige spids fortaber sig i den evige dis som hæver sig over Dubai på grund af den bagende sol, havets nærhed og al det vand som bruges til at holde planterne grønne. Når alle boliger og andre lejemål i Burj Dubai er fyldte, vil bygningen og dens indbyggere (for her bliver nærmere tale om en selvstændig by end blot et højhus) ifølge ingeniørernes beregninger bruge næsten 1 milliard liter vand om dagen. Byggeriet ventes også at have kostet mere end 1 milliard dollars når det står færdigt. I det hele taget virker det mere naturligt at tale om milliarder end millioner i Dubai. 10 GRØNT MILJØ 4/2009

11 Times Square Center. Shoppingcenteret Times Square er spritnyt (åbnede den 10. maj 2007) som det meste af Dubai, og her er højt nok til loftet til dadelpalmer indendørs. Men de er kunstige! Det gør dem en del nemmere at holde og giver garanti for en tæt krone. Bladene er rigtige og er bygget sammen til en krone som dermed er næsten identisk med den næste palmes. Hver tredje måned bliver kronerne hejst ned, vasket og støvet af. Træstammerne har fået påsat skæl for at give det rigtige palme-look. Butikkerne i centeret emmer ikke just af østens mystik med navne som Toys R Us, Jysk, InterSport og InWear på skiltene. Til gengæld har centeret mellemøstens eneste is-loge kaldet Chillout. I dette beværtning i den arabiske halvøs ørken er vægge, borde, stole og selv glasset man drikker lavet af is. Hvem sagde klimaforandringer? The Palm Jumeirah. Der er bygget tre palmeøer i Dubai, og det er her hovedparten af de nye, spektakulære bygninger bliver bygget. De tre øer hedder the Palm Jumeirah (billedet), the Palm Jebel Ali og the Palm Deira. Hotel Atlantis ligger øverst for enden af ringen der omkrandser den indre palme. Der er blevet brugt i omegnen af 1 million m 3 sand og sten til at bygge henholdsvis Palm Jumeirah og Jebel Ali. Til byggeriet af Palm Deira gik cirka 1 milliard m 3 sand og sten. Foto: Indgangen til Atlantis. På hver siden af indgangen til Hotel Atlantis breder et bassin med cirkulære øer med palmer og petuniaer i bunden. Palmerne er belyst nedefra og står om natten som oplyste søjler og flankerer indgangen. Desuden er der hundreder af lygter med levende lys som bliver tændt hver aften af indvandrere af indisk eller pakistansk oprindelse. De udgør hoveddelen af den billige arbejdsstyrke som Dubais overdådige byggerier i disse år bliver skabt af. GRØNT MILJØ 4/

12 Flammen. I Hotel Atlantis lobby er overdådigheden næsten svulmende. I gulvets mønstrede granitmarmor spejler den næsten ti meter høje skulptur sig. Den er skabt af glasrør der er lavet enkeltvis og derefter sat sammen i en flamme af vand og ild. Det majestætiske hotel kan også byde på en michelin-stjerne, en 15 etager høj passage tværs igennem bygningen formet som en arabisk minaret og et akvarium større end noget i Danmark placeret i kælderetagen fyldt med rokker, hajer og ruiner. Som Kim Tang siger: Lidt mere end hvad man forventer på et hotel. Det forlorne. I Dubai er meget af den autentiske, arabiske stemning slet ikke autentisk. Støttemuren i forgrunden er lavet af beton og har blot fået sat et tyndt lag mursten udenpå, palmerne er fløjet ind fra Europa, og i den skønne, ældgamle bygning palmerne omkranser, er stenene tegnet i puds uden på træ. 12 GRØNT MILJØ 4/2009

13 Stuebirk i udskårne krukker I shoppingcenteret BurJuman finder man disse fire stuebirk som har fået deres helt egen kupel at vokse sig store i. Her får de et fint lys, hvilket giver den tætte krone. De får dog hovedsageligt deres lys fra oven hvilket på sigt kan medføre en risiko for at bunden af kronen bliver tyndere og dermed ikke så høj. Træet kan blive fladt som en paraply. Det er form man især kender fra savannens akacietræer. Krukkerne på billedet er interessante i sig selv. Herhjemme ser man ikke udskårne krukker, men i Dubai ser man mange plantekummer og potter udskåret i arabisk stil. Oliventræer overalt De mange indendørsarealer er ud over palmer især præget af oliventræer. På billedet er en række store, 100 år gamle oliventræer fra Sydeuropa plantet i karakteristiske kummmer. Det er ligesom stuebirkene tydeligt at den voldsomme eksponering for sollys har givet træerne meget tætte kroner. Dermed har oliventræer ikke de samme problemer hernede som i Danmark hvor de ofte får for lidt lys om vinteren. Til gengæld kræver det en del af airconditionanlægget konstant at holde temperaturen tålelig for oliventræerne der trivest bedst i grader. Nye planter hver måned På begge sider af en af de øvre etagers slentretorve strækker disse runde krukker sig. Beplantningen består af flettet stuebirk, flamingoblomster og bregner, altså planter som ikke er anderledes end hvad man kunne have valgt herhjemme. Til gengæld er plejefrekvensen en del højere. To gange om ugen bliver der vandet, efterplantet og nusset, indtil der er gået en måned. Så tømmes alle krukkerne, der laves nye opsætninger og plantes til med nye planter, oftest fløjet ind fra Europa med jumbojet. GRØNT MILJØ 4/

14 Fotografier giver bedre anlægsgartnerelever Tag billeder i praktikken og vis dem til læreren, og tag billeder på skolen og vis dem til mester. Den simple metode kan give langt større sammenhæng mellem teori og praksis i uddannelsen. Ofte ved mester ikke hvad eleven lige har lært på skolen, og læreren har ikke altid helt styr på hvad der foregår i firmaet hvor eleven er i praktik. Det besluttede hortonom og master i IT og kommunikation og læring Signe Kobberup fra VM anlæg A/S i Viborg sig for at gøre noget ved sidste år. Virksomheden har i mere end ti år taget en ny elev ind og har omkring fire elever i gang hele tiden, og det har jævnligt strejfet Signe Kobberup at sammenhængen mellem skole og praktik havde potentiale til at blive bedre. Med en baggrund som gartnerfaglærer er det nærliggende at tænke på hvordan det må opleves at være elev og bevæge sig mellem disse to verdener, praktikverdenen og skoleverdenen, som der ikke er megen kommunikation imellem. Begge steder er vigtige for elevernes uddannelse og har hver deres styrkesider, forklarer hun. Mester Villy Madsen sidder sammen med elev Kasper Elsø Gravesen og gennemgår billederne af hans arbejde på skolen. På den måde hænger hele de unges uddannelsesforløb bedre sammen. Fotograferede arbejdet Helt konkret fik eleverne udleveret et kamera og tog igennem et halvt år billeder af det de lavede på skolen og i praktikken. Billederne blev herefter brugt i forbindelse med vejledningssamtalerne hvor eleverne havde op til en halv time til - ud fra billederne på computeren - at forklare læreren hvad der var blevet lavet i praktikken og forklare mester om de håndværksmæssige ting som eleven havde lært om på skolen. Og resultatet har været yderst positivt. Det er først og fremmest vores håb at kunne være til inspiration for skoler, virksomheder og elever. Vi har oplevet, at metoden kan medvirke til at vores elever bliver gladere, dygtigere og mere engagerede, og det vil jo være en fordel for alle i branchen, siger Signe Kobberup. Er glade for metoden Den største fordel for mester er at billederne af elevens arbejde på skolen kan bruges med henblik på at finde passende opgaver i praktikken. Dermed kan eleven få tilpas udfordring samtidig med at virksomheden kan få gavn af elevens nye kompetencer. Men også elever og lærere har sat pris på at billederne giver en fordel i uddannelsen. Her er en række citater fra Signe Kobberups masterprojekt: Elev: Det er meget nemmere at fortælle ud fra et billede i stedet for bare at fortælle ud i den blå luft. Lærer: Jeg synes at jeg får et større indtryk af firmaet på den måde. Nu får jeg putte noget på når jeg ser det, de arbejder med. Elev: Man er egentlig lidt isoleret fra arbejdspladsen når man er i skole. Nu kan mester få indblik i hvad man laver dernede og så holde kontakten mellem skole og arbejdsplads på den måde. Det er faktisk en fin måde at gøre det på. Elev: Jeg var da også glad for at vise mester både billeder fra skole og fra firmaet, for der var også nogle ting han ikke havde set, problemstillinger, han ikke lige havde hørt om. Signe Kobberup er i øjeblikket i gang med at afprøve metoden i endnu større omfang med støtte bl.a. fra undervisningsministeriet. lt Lasse Andersen er i færd med sin praktikopgave. Han er elev hos VM anlæg A/S hvor man har haft stor succes med at lade eleverne fotografere deres arbejde og diskutere det på skolen og arbejdet. KILDER Materiale fra Signe Kobberup 14 GRØNT MILJØ 4/2009

15 GRØNT MILJØ 4/

16 Kloakkens frostfri dybde Jordtypen og dens varmestrøm er afgørende, men isolering er også en mulighed Kloakken skal ikke stoppe fordi vandet fryser. Så afløbsledninger skal frostsikres, og frostfri dybde på 75 cm er nærmest et mantra i kloakverdenen. Mange ledninger ligger imidlertid ikke 75 cm nede, men har alligevel fungeret fint i mange år. Og hvad nu når klimaændringerne gør frost endnu sjældene? Hvorfor så bruge penge på at grave rørene dybt ned? Rørcentret på Teknologisk Institut har rejst spørgsmålet og udreder de tekniske muligheder. Afløbsstandarden DS 432 anfører: Afløbsinstallationer skal udføres således at forudsigelige temperaturpåvirkninger ikke medfører en utilfredsstillende bortledning. Man skal altså ikke nødvendigvis ned i mindst 75 cm dybde. Vejledende hedder det dog at ledningers bundløb og vandspejl i vandlåse bør placeres mindst 0,75 cm under terræn, men at sikring mod frost også kan foretages med isolering og/eller med varmekabler. VARMELEDNING Varmeledning - eller varmekonduktion - er en proces som bevirker at der spontant overføres varme fra et område med højere temperatur til et andet område med lavere temperatur. Varmeledningsevnen afhænger stærkt af temperaturen og materialet. Både varme og elektrisk strøm transporteres af frie elektroner. Derfor er der sammenhæng mellem varmeledningsevnen og den elektriske ledningsevne. Varmestrømmen Når standarden ikke opererer med et fast krav om en bestemt dybde, er det fordi den frostfri dybde afhænger af flere forhold. Især den jord rørene ligger i. Og her er det ikke som med belægninger at grus og sten er bedst. Tværtimod kan man generelt regne med at frosten går længere ned i jorden når jorden har lille varmeledningsevne, og det har især veldrænet porøs jord af sand, grus og sten. De fleste kender det fra stranden. Sandet kan være meget varmt i overfladen, men få cm nede er det køligt. De mange luftrum isolerer. Denne varmeledningsevne har betydning om vinteren når sommerens jordopvarmning skaber en varmestrøm nede fra jorden og op. Varmestrømmen er størst i humus og ler, især hvis jorden samtidig er våd. Her er den frostfri dybde derfor mindst. Rørcentret opstiller en tabel med frostfri dybde for forskellige jordarter og tilfyldsmaterialer. Dybden er 2,2 meter for grus, singels og makadam anføres, 1,4 meter for sand og bundsikringsgrus, 0,7 meter for moræneler og 0,4 meter for tørv med højt grundvandsspejl. Rørgrave ligger tit i tilfyld af sand eller grus så varmestrømmen nedefra hæmmes. En faktor der også har betydning for den frostfri dybde er jordoverfladen. Bevoksning og afdækningslag isolerer jorden og reducerer den frostfri dybde. Bar jord og belægningsoverflader øger derimod den frostfri dybde. Det er dog ifølge Ulrik Hindsberger, Rørcentret, meget svært at give et bud på hvor meget da to tilfælde sjældent er ens. Isolering og kabler Uanset materiale er der en varmestrøm som passerer op gennem jorden til overfladen. Denne varmestrøm kan man holde lidt på med isolerende materiale over rørene. Derved kan den frostfri dybde reduceres, oplyser Rørcentret. Det kan f.eks. ske med skumplast der ligger vandret eller i hesteskoform over røret. De nærmere specifikationer afhænger af det anvendte materiale. For produktet Styrofoam anføres tykkelser mellem 50 og 100 mm og bredder fra Her er rørene langt under de kritiske 75 cm. Foto: Afløbsfraktionen. 60 til 240 cm når man bruger vandrette plader. Både isoleringens bredde og tykkelse skal være større i sandet jord end i leret. Afløbsrør kan også frostsikres med varmekabler som afløbsstandarden er inde på. Sådanne kabler kendes i forvejen fra frostsikring af tagrender og nedløbsrør. Løsningen er dog ikke særligt brugt i Danmark, og da den koster energi, er det næppe en løsning man skal regne med i fremtiden, vurderer Rørcentret. Tørre ledninger Såkaldte tørre ledninger som tagvandsledninger der leder til nedløbsbrønde skal ikke lægges i frostfri dybde, men blot så dybt at de ikke ødelægges ved f.eks. havearbejde. Normalt lægges de cm nede. I nedsivningsanlæg accepteres en relativt beskeden dybde på 60 cm fordi man vil have en god tilgang af ilt der er med til at nedbryde de forurenende stoffer i spildevandet. Når man taler om belægninger, er det en væsentligt hensigt at undgå is der kan skabe frosthævninger og nedsætte bæreevne når isen smelter. Det forebygger man ved hjælp af en god afdræning så der ikke findes vand der kan fryse selv om det er iskoldt. Denne udvej er af gode grunde ikke mulig for rør. Derfor bliver spørgsmålet om materialernes egenskaber vendt på hovedet. Ler og muld er bedst. sh KILDE Frostsikring af afløbsledninger. Kloaktuelt nr. 129, februar Ulrik Hindsberger, Rørcentret, Teknologisk Institut, Vandret og hesteskoformet isolering med skumplast over en frostudsat ledning. Pilene angiver den grænse hvor man kan regne med at der er frostfrit. Når der er isoleret, ligger grænsen tættere på terræn. Gengivet fra Kloaktuelt. 16 GRØNT MILJØ 4/2009

17 Kommunen afgør hegn mod vejskel Hvis det kan begrundes vejteknisk eller trafikalt kan kommunen afgøre hvordan en ejendom skal grænse op til en kommunevej. Om der der skal være hegn eller ikke. Og om hvordan hegnet skal være, f.eks. af træ, sten eller planter. Det fastslår Vejdirektoratet ( ) efter vejlovens 111. Anledningen er en forespørgsel fra en kommune hvor en borger har søgt om at erstatte en hæk med en 150 cm høj mur i skel mod vej. Der er 4 meter ud til vejbanen hvor der må køres 80 km/t. Kommunen er bekymret for kollisioner og vil afvise ansøgningen. Hvad den altså også må, men det skal dog være efter en konkret afvejning af grundejerens interesse og trafiksikkerheden, herunder en vurdering af andre løsninger, f.eks. afmærkning eller hastighedsbegrænsning. En generel sikkerhedszone for faste genstande på grunde langs vejen kræver en ekspropriation efter vejlovens 43. HELKROPVIBRATIONER PÅ SKOVMASKINER Skov & Landskab afholder demonstrationsdag på Skovskolen den 20. maj kl Helkropvibrationer er et af de vigtigste arbejdsmiljøproblemer for maskinførere i skovbruget. Vibrationerne slider på kroppen og øger risikoen for belastningsskader. For at kunne vurdere effekten af forskellige indstillinger, køreteknik mm. har SkogForsk i Sverige sammen med Hultdins AB udviklet en standardiseret prøvebane for vibrationsmåling. Resultaterne er så lovende, at Skov & Landskab har besluttet at låne udstyret og demonstrere det i Danmark. Tilmelding og bestilling af frokost til Merete Tønder mtoe@life.ku.dk eller senest 15. maj Deltagelse er gratis, men frokosten betaler deltagerne selv Yderligere oplysninger Kjell Suadicani kjs@life.ku.dk eller Stemas har nu Merlo teleskoplæssere Stemas har overtaget Åkerbergs import af Merlo teleskoplæssere. Begge firmaer er dog en del af JMM Group. Der er både større og mindre modeller med arbejdshøjde fra 6 til 26 meter. Merlo er en 45 år gammel italiensk producent af entreprenør- og landbrugsmaskiner. Åkerberg har solgt cirka 130 teleskoplæssere i de tre år man har haft importen, men vil nu koncentrere sig om byggekraver. Flere end solgt i Tyskland! Effektiv til alle årstider 100 forskellige redskaber til sommer/vinter Iveco dieselmotor Euro 4 med 145 hk Kabine med god komfort og aircondition Tilkoblingsbar 4 WD i alle gearområder Fuld hydrostatisk. ABS skivebremser på alle hjul Frontlift med nemt redskabsskifte Trevejstippelad last 2,7 ton, totalvægt 7,5 ton Trailer max 3,5 tons totalvægt 3 kreds højtrykshydraulik, 100 L/min 300 bar Vi sammensætter bilen efter dit behov! Multicar Fumo klædt på til vinterdrift. Multicar Fumo med vandingsanlæg. Mød os på Have & Landskab august. Stand 188 Multicar Fumo med armklipper. Forhandling i Danmark siden Kontakt os for demonstration. Odensevej 33, 5550 Langeskov Tlf Fax hako@hako.dk GRØNT MILJØ 4/

18 Højmoser kræver udstyr med lavt marktryk Ny rapport indkredser metoder til at fjerne træer fra højmoser uden at skade den følsomme jordbund og vegetation. Indsatsen er nødvendig for at opretholde moserne som naturtype. Af Tilde Tvedt Bortflyvning af træer med helikopter? Ikke en spøg, men et af de mere vidtgående forslag til hvordan man undgår at skade jordbund og vegetation når man skal pleje højmoser. Udstyrets tryk på jorden - det statiske marktryk - er nemlig den centrale faktor. Generelt bør trykket ikke overstige 40 kpa på køreveje og 20 kpa i selve mosen. Det kan man f.eks. overholde med små maskiner, ved at bruge bælter på hjulene, køre med mindre læs og/eller ved at arbejde fra køreplader. En dansk udviklet metode hvor en gravemaskine opererer fra en ø af køreplader der hele tiden flyttes fremad, tegner lovende. Det fremgår af en undersøgelse som Skov & Landskab har gennemført for Skov- og Naturstyrelsen. Den indgår i et EU-finansieret naturbeskyttelsesprojekt der skal forbedre forholdene i de få højmoser der er tilbage i Danmark. Rapporten gennemgår udstyr og metoder til førstegangsrydning og fjernelse af genvækst. Indholdet bygger på andre rapporter om samme emne, studier af udenlandske erfaringer og kortlægning af danske løsninger. Træer ændrer højmoser Højmoser opstår når søer gror til, eller når områder med høj grundvandstand forsumper. Forudsætningen er køligt klima, meget nedbør og næringsfattige forhold der giver tørvemos mulighed for at etablere sig. De skaber et meget surt miljø, hvor andre planter har svært ved at trives. Derfor er en upåvirket højmose en af de mest stabile naturtyper der findes. Desværre er de fleste danske højmoser ikke upåvirkede. Her har været gravet tørv til brændsel, og nogle højmoser er blevet opdyrket. I begge tilfælde drænes mosen for vand. Det betyder at tørvemosserne får ilt, formulder og bliver mere næringsrige. Og så kan især birketræer spire. Træerne øger bl.a. fordampningen og tilførslen af næringsstoffer. Efter en årrække med træer kan højmosen være så ændret at den ikke længere kan reddes. Derfor er fjernelsen af træer et STATISK MARKTRYK Forskellige maskintypers statiske marktryk. Efter rapporten. kpa Teknisk udstyr 0-10 Kabelkraner (Timbermaster, Ritter, m.fl.) Helikoptere Amfibiekøretøjer (Buffalo, Scot-track, Argo, Seiga) Småmaskiner (ATV, Oxen, Jernhest) Bæltemaskiner (Pistenbully, Marooka, Loglogic) Gravemaskiner på køreplader Små udkørselstraktorer (Terri, Alstor, Vimek) Udkørselstraktorer med reduceret læs Udkørselstraktrorer med bælter eller tvillinghjul > 40 Traditionelle udkørselstraktorer Gravemaskiner vigtigt led i at bevare højmoserne. Førstegangsrydning I rapporten gennemgår fagkonsulent Frans Theilby danske og udenlandske erfaringer med udstyr og metoder til fældning, samling og transport af træer og giver en række anbefalinger. Vigtige parametre er bæreevnen, antallet af køreveje og afstanden til bilvej. Desuden spiller vegetationens sårbarhed ind. Omkostningerne vil variere meget i forhold til terræn, bevoksning og træets volumen. Sammenføring og bundtning med gravemaskine er især aktuelt, når bevoksningen er uensartet eller der er stor afstand mellem kørevejene i mosen. Foto: HedeDanmark. Derfor har det ikke været muligt at opstille tal for præstation og økonomi på førstegangsrydning. Dog vurderer rapporten at de anbefalede løsninger er blandt de billigste på arealer med bæreevne på kpa. Hvordan førstegangsrydningen af højmosen bør udføres, afhænger af bevoksningen. Tætte, ensartede bevoksninger ryddes med mekaniserede metoder. Træerne føres sammen med skovningsmaskine på bælter der bevæger sig i mosens kørespor. Men ofte er rækkevidden ikke lang nok, og man kan alternativt bruge en gravemaskine med lang arm med fældehoved der bevæger sig fremad på køreplader. Træerne transporteres til bilfast vej med en traditionel udkørselstraktor med bælter. Hvis bevoksningen er tæt, men mere uensartet, fældes træerne i stedet med motorsav. Det gør man også hvis afstanden mellem kørevejene er mere end meter. Træerne føres sammen med en gravemaskine med forlænget arm. Maskinen arbejder fra en ø af køreplader der hele tiden flyttes fremad ved hjælp af en speciel krog. Rækkevidden er meter og marktrykket kpa hvis vægten hele tiden fordeles på to plader. Metoden der er udviklet af Hede- Danmark, er skånsom og tegner lovende. Flishugning ved bilfast vej 18 GRØNT MILJØ 4/2009

19 En gravemaskine med forlænget arm giver god rækkevidde når de fældede træer skal samles. Maskinen arbejder fra en ø af køreplader der hele tiden flyttes frem med en særlig krog. Med vægten fordelt på to plader er marktrykket kpa. Foto: HedeDanmark der har udviklet metoden. med en flishugger med stor kapacitet giver den bedste økonomi. Er der store mængder træ, kan man eventuelt flishugge langs kørevejene og etablere containerpladser til opsamling. Det kræver dog at køreveje og pladser stabiliseres med køreplader. Det er dyrt. Hvis bevoksningen er spredt, anbefaler rapporten at træerne fældes med motorsav. Træerne samles ved kørevejene med en mindre udkørselstrak- Her er der 130 cm til fast bund. Stadiet trykkes ned med én hånd. Foto: HedeDanmark. tor med bælter eller en bæltemaskine med kran. Mest økonomisk er det at køre træet til flishugning ved bilfast vej med en udkørselstraktor forsynet med bælter. Eventuelt bør læsstørrelsen reduceres, og det skal ske før vejene køres i stykker. Endelig kan man stabilisere kørevejene med køreplader eller halm på kritiske steder. Efter førstegangsrydningen er det vigtigt at følge op hurtigt så mosen ikke gror til igen. De første år kan det være aktuelt at rydde stødskud to gange om året. Med en aktiv indsats i begyndelsen er der gode muligheder for at det bliver nemmere og billigere at styre udviklingen senere. Man får ifølge rapporten den bedste effekt ved at sætte ind i det tidlige forår. Rydning af genvækst Rapporten angiver vejledende tal for præstation og økonomi for en række metoder. En manuel indsats med håndredskaber, motorsav eller kratrydder er skånsom, men dyr. Modellen er mest aktuel hvis der er tale om spredt genvækst eller som opfølgning på de første års maskinelle rydning af massiv genvækst. Erfaringer tyder på at det hæmmer genvæksten hvis man skærer stødskuddene af lige under jordoverfladen. Er der mange stødskud, anbefales at bruge en grenknuser på en bæltemaskine med MARKTRYK Det statiske marktryk er maskinens samlede vægt divideret med den samlede bæreflade. Facit er et udtryk for hvor meget maskinen presser jorden sammen. Marktrykket måles i kilo- Pascal (kpa). En person vil typisk udøve et tryk på kpa på underlaget. Grænsen på 40 kpa for udstyr til højmoser er fastlagt på grundlag af svenske laboratoriemålinger af jordbundstypers bæreevne og det terrænklassificeringssystem der er udviklet i projektet ECOWOOD om træfældning på følsomme jorder. lavt marktryk. En alternativ mulighed er at montere grenknuseren på en gravemaskine der bevæger sig rundt på arealet på en ø af køreplader. Metoden er ikke afprøvet til denne opgave, men kan måske være en løsning hvis vegetationen er meget sårbar. På fladt terræn hvor træer og buske er tyndere end 5 cm, kan man rydde med en rotorklipper, monteret på eller bugseret af maskiner med marktryk under 20 kpa. Er vegetationen kraftigere, bør man i stedet bruge slagleklipper på bæltekøretøj. Dyr og kabelbaner Generelt er der gode erfaringer med afgræsning, selv om det ikke altid giver tilstrækkelig pleje af arealet. Det skyldes bl.a. at dyrene ofte undgår de mest fugtige arealer. Desuden bør man ifølge rapporten kombinere med højbundsarealer uden for mosen, sådan at dyrene har tørre hvilepladser. Fordelen er også at de placerer meget af deres gødning her hvilket skåner mosen for tilførsel af næringsstoffer. Det er vigtigt med præcise og langsigtede entreprenørkontrakter. Den ultimative løsning på problemet med marktryk er slet ikke at køre på arealet. Derfor har man i udenlandske projekter bl.a. afprøvet kabelkraner til at transportere fældede træer væk. Disse systemer er ifølge Frans Theilby på vej til at blive realistiske muligheder, både tidsmæssigt og økonomisk. Princippet er at opstille to flytbare tårne med en wire imellem. På wiren arbejder en radiostyret talje med en krog hvor træerne hægtes på af mandskab på jorden. Derefter løftes træerne ud af arealet og samles til flishugning på et areal med fast bund. KILDER Frans Theilby (2008): Analyse af det bedst egnede eksisterende udstyr til brug for restaureringsopgaver på højmoser. Skov & Landskab, KU. Skov- og Naturstyrelsens højmoseprojekt. SKRIBENT Tilde Tvedt er landskabsarkitekt og skribent med lang erfaring fra forskningsverdenen. GRØNT MILJØ 4/

20 Fisk i søen er årsag til flere blomster De fleste kender til blomsterne og bierne, men hvad har blomsterne og fiskene med hinanden at gøre? En hel del mener et forskerhold med professor i biologi Tiffany Knight fra Washington University i spidsen. De har undersøgt otte søer i Florida som alle var omgivet af planten perikon. Der levede fisk i fire af søerne og ingen i de andre fire, og det viste sig at planterne omkring de fiskefyldte søer blomstrede mere. Årsagen viste sig at være at fisk spiser en stor del af guldsmedelaverne i søen. Derfor er der færre guldsmede til at spise de bier og insekter som bestøver planterne. Denne forbindelse på tværs af økosystemer er opsigtsvækkende. Vi kan se at arters handlinger i to forskellige økosystemer kan have stor betydning for fødekæden og arternes overlevelse, siger Tiffany Knight til Science Daily. lt Sommertid dræbte rådyr i rekordtal Hvert eneste år betyder skiftet fra vintertid til sommertid at myldretiden rykker ind i daggryet hvor rådyrene er blevet vant til at krydse vejen. I år døde 130 rådyr mod kun 89 i 2008 og 73 i Den voldsomme stigning forklarer vildtkonsulent i Falck, Allan Bruun Rasmussen, til Politiken med, at trafikken i landområderne er stigende og at bestanden af dyrevildt også er voksende. lt Sundhedstjek beskytter gravhøjene En bræmme på to meter fra gravhøjens fod skal være dyrkningsfri. Foden er der hvor højens form begynder i forhold til den plane mark. Elverhøj, Stevns. Foto: Ulla Koustrup, Scanpix. De såkaldte krydsoverensstemmelseskrav som landmænd skal opfylde for at få deres landbrugsstøtte, er udvidet med nye miljøkrav. Det fremgår af de nye regler for EU-enkeltbetalingsstøtte som Fødevareministeriet har offentliggjort ( dk ). Baggrunden er EU s sundhedstjek af landbrugspolitikken. Et af kravene er at man ikke må jordbehandle, gøde eller plante i de to meter brede dyrkningsfrie zoner rundt om fredede fortidsminder som f.eks. gravhøje. Det har ganske vist heller ikke været tilladt før, men reglen har ikke altiid været overholdt. Nu har myndighederne endelig fået et effektivt sanktionsmiddel. Et andet krav er at ejeren har pligt til at bekæmpe kæmpebjørneklo dér hvor kommunen har vedtaget en indsatsplan. Man har pligt til at bekæmpe flyvehavre, og man må ikke brænde halm mv. af på marker og uopdyrkede arealer. Der er friere grænser for at etablere vildtstriber og insektvolde. Også lavskov og arealer med vinstokke er nu med i ordningen hvis de indgår i en landbrugsproduktion. Det er juletræer og pyntegrønt derimod fortsat ikke. Hvis landmanden ikke overholder krydsoverensstemmelseskravene, bliver der skåret i støtten. Der er dog også defineret en bagatelgrænse hvor man kun udsætter udbetalingen indtil fejlen er rettet. Basisværdien for støtten er i 2009 cirka 2250 kr. pr. ha, dog 1500 kr. for permanent græs. sh Højvandslukket gjorde hele forskellen Efter de flere tilfælde af vandskader efter regn har nogle forsikringsselskaber hævet prisen på husforsikringer for dem der bor i risikoområder og indført selvrisiko for husejere med kælder. Andre forsikringsselskaber giver rabat til kunder som får monteret en højvandslukke på deres kloakafløb. Og det er der mange der gør. Alene entreprenørfirmaet N.C. Johansen & Søn ApS har monteret over 2000 højvandslukkere i Odense. Vi har faktisk haft rigtig gode erfaringer med højvandslukkere. Jeg husker et sted hvor vi kunne måle at der i en udvendig brønd stod vandet cirka 1,5 meter over gulvhøjde, men i selve kælderrummet, hvor der var monteret en højvandslukker, var der ikke en dråbe vand, siger direktør Jan Johansen. Han fremhæver højvandslukken Kessel som et af de få godkendte produkter på markedet. Tlf Pesticid-cocktails er mere miljøfarlige Når forskellige pesticider blandes kan de have uforudsete virkninger. F.eks. kan en kombination af insektgift og svampegift forstærke nervegiften i svampemidlet seks gange. Derfor er pesticider en større risiko for de danske åer og vandløb end hidtil antaget. Det fremgår af et speciale af Katrine Banke Nørgaard fra Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet (Life Science Update ). Da pesticider gerne testes hver for sig, tager man normalt ikke højde for problemet med blandingers større farlighed. Miljøstyrelsen mener dog ikke man kan gøre mere end man allerede gør. Så skal man lave regelsæt for blandinger, og det bliver meget kompliceret administrativt, siger Ole Christian Hansen, biolog i Miljøstyrelsen. Det er dermed op til den enkelte landmand at vurdere hvilke midler der skal bruges. 20 GRØNT MILJØ 4/2009