BRANDVÆSEN. Effektiv kommunikation da meteorregn ramte Sjælland Side Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer. NR.

Transkript

1 NR. 5 Juni 2013 BRANDVÆSEN Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Effektiv kommunikation da meteorregn ramte Sjælland Side 16-21

2 BRANDVÆSEN NR. 5 Juni ÅRGANG ISSN ISSN (elektronisk udgave) Udgiver Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, FKB Redaktion Ansvarshavende redaktør: Peter Finn Larsen Larsen & Partnere Juliesmindevej 8, 4180 Sorø Telefon: mobil: peter@0203.dk Journalist Erik Weinreich Larsen & Partnere Telefon: mobil: erik@0203.dk Ekspedition Larsen & Partnere Juliesmindevej 8, 4180 Sorø Telefon: fkb@fkbnet.dk Annoncer Ekström Annonce Service ApS Bagsværd Hovedgade 296, 2880 Bagsværd Telefon: Fax: brand@annonce-service.dk Oplag, pris og udgivelse Forventet trykt oplag: Årdsabonnement 2013 i Danmark kr. 401,- inkl. moms. Ved fejl eftersendes bladet i indtil to mdr. Løssalg: Kr. 65,- inkl. moms, ekskl. porto Ældre numre kan bestilles så længe lager haves. Bladet udkommer omkring den 15. i hver måned dog undtaget januar og juli Offentliggørelse Samtidig med den trykte udgivelse vil artiklerne være tilgængelige på Seks måneder efter udgivelsen er hele bladet tilgængelig elektronisk på Bladudvalg Beredskabschef Niels Mørup (formand) Beredskabschef Sven Urban Hansen Vicebredskabschef Ole Nedahl Beredskabschef Jørgen Pedersen Beredskabschef Claus Lund Viceberedskabschef Palle K. Tourell Viceberedskabschef Dennis Ottosen Layout Michael Blomsterberg, Fingerprint reklame Telefon: , Tryk Rosendahls, Esbjerg Telefon: fax: Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke nødvendigvis udgiverens synspunkter. Eftertryk og citering fra bladet er tilladt med tydelig kilde-angivelse. Regler om ophavsret er gældende. UDGIVELSE Bladet udkommer ti gange om året (intet nummer i januar og juli). Deadline for annoncer og artikler til BRANDVÆSEN august 2013 er 15. juli Indhold Leder: Det mener FKB Vigtigt med bred opbakning til national forebyggelse....side 3 Navne: Jens Larsen stopper i Odsherred...side 4 Preben Lisbjerg, Holstebro, død....side 4 Poul Laursen, Nyborg, har sparet sig selv væk... side 4 Beredskabsstyrelsen fejrer 75 år...side 6 FKB: Indkaldelse til generalforsamling...side 8 Årsmøde. Altid plads til en til.... side 9 Årsmøde. Husk tilmelding...side 9 Seniorer i grænselandet Af T.K. Jensen...side 10 Seniorer. Generalforsamling...side 10 Den robuste kommune: Lessons learned from England Af Søren Ipsen...side 11 Resilience...side brandfolk til Sønderborg....side 14 Superøvelse i Korsør: Meteorregn skabte kaos og katastrofe...side 16 Bavnen brænder...side indsatser plus forplejning...side 17 RESC...side 18 Stor KST havde styr på kommunikationen...side til øvelse....side 20 Ekstra oplevelse...side 20 Ros til SINE-arkitekturen...side 21 Brandvæsen i Nordfriesland: Hver landsby har sin brandstation...side brandværn....side 23 1,5 % er brandmænd... side 24 Sammenligning...side 25 Fælles vagtcentral...side 25 Aldersmæssig krise forude....side 26 Responstid: 10 minutter... side 26 Brandvæsen i Flensburg Førsteudrykning på mindst 10 mand...side 27 Ejerens problem....side 28 Brandkøretøjer...side 29 De fleste får brandsyn hvert 6. År side 29 Kommentar til stafet: Kræmmermarked med overnatning er kun salgsområde Af Jan B. Kristiansen...side 30 Forebyggelsesstafet: Tværfagligt forebyggende arbejde i Tønder Af Jacob Christiansen...side 31 Hvem sælger...side 34

3 Juni 2013 BRANDVÆSEN LEDER Det mener FKB: Vigtigt med bred opbakning til national forebyggelse Vi skal huske, at den bedste forebyggelse foregår tæt på borgerne Det forebyggende arbejde har traditionelt set ikke fyldt så meget som det afhjælpende, hverken økonomisk eller i forhold til medarbejderressourcer, men med drøftelserne om redningsberedskabet efter 2014 har vi nu mulighed for at bringe dette emne til torvs. Vi skal finde forebyggelsens DNA Vi skal styrke forebyggelsen og forståelsen for at forebygge. Arbejdet med en national forebyggelsesstrategi begynder snart, og det er afgørende, at alle med indsigt på området inddrages og samarbejder konstruktivt. Målet er en effektiv strategi, som vi alle efterfølgende skal arbejde med og udmønte helt ud i yderste led i kommunerne sammen med borgere, institutioner, boligselskaber, virksomheder osv. FKB forventer derfor, at alle de centrale myndigheder på området, Beredskabsstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen og Energistyrelsen, bidrager til arbejdet og i en koordineret dialog med FKB og andre interessenter får beskrevet det forebyggende områdes særlige kendetegn, karakter og udfordringer. Det skal ske forud for formuleringen af selve strategien, således at den kommende nationale forebyggelsesstrategi udfærdiges på baggrund af et højt vidensog erfaringsgrundlag, herunder også med inddragelse af erfaringer fra andre (nordiske) lande. Forståelse giver medejerskab Alene på den måde vil vi kunne sikre, at strategien bliver af høj faglig værdi og kvalitet. Hvis dette opnås, vil strategien Et øget fokus på og øgede ressourcer til det forebyggende arbejdet efter vores bedste vurdering vil betyde et fald i de samlede samfundsøkonomiske omkostninger umiddelbart blive accepteret og opfattet som anvendelig og operationel. Med andre ord, hvis vi med al vores faglige indsigt kan konstatere, at strategien giver mening, er det jo evident, at den efterfølgende implementering lettes, og at accept i alle led nemmere tilvejebringes. Herudover er det jo også kendt, at inddragelse skaber medejerskab, så hvorfor ikke benytte dette simple kunstgreb og lade os komme i gang med arbejdet? Det betaler sig Men en ting er proces, ejerskab og implementering en anden er, hvorfor det overhovedet er vigtigt med en national forebyggelsesstrategi? Hvad er det, vi skal opnå ved sådan en ny strategi? Hvad er det overordnede formål? Uden at vi her skal foregribe arbejdet med at tilvejebringe et informeret grundlag for udarbejdelsen af strategien, kan vi godt afsløre, at et øget fokus på og øgede ressourcer til det forebyggende arbejdet efter vores bedste vurdering vil betyde et fald i de samlede samfundsøkonomiske omkostninger. Eksempelvis vil en øget forebyggende indsats over for institutioner betyde færre brande, ulykker, tilskadekomster mv., således at institutioner i videre udstrækning vil kunne varetage deres kerneopgaver. Færre hændelser vil give færre dage, hvor driften umulig- eller vanskeliggøres. Eksemplerne er mange, og kan formulereres for alle områder, hvor der iværksættes forbyggende indsatser. Forebyggelse i alle forvaltninger Det er ikke kun på beredskabsområdet, at vi med en øget forebyggende indsats vil kunne nedbringe antallet af hændelser. Der er et stort potentiale for udvikling af forebyggelsesarbejdet i de forskellige dele af de kommunale forvaltninger. Det kan være risikostyring, arbejdsmiljø, sundhed, trafiksikkerhed, klima, oversvømmelser osv., og ansvaret for forebyggelsesarbejdet på disse områder er jo netop forankret lokalt i kommunen. Alle kommunale brandvæsener bør erkende, at vi er en integreret del af den kommunale administration, og at vi indgår i det kommunale arbejde med forebyggelse på alle områder. Det er vigtigt, at vi (både chefer og ledere) formår at navigere og positionere os i denne organisation, således at vores viden om forebyggelse nyttiggøres bredt i den kommunale struktur. Og formålet med det hele? Ja, det er jo simpelt: Vi skal gøre det forebyggende arbejde så godt, at vi får færre utilsigtede hændelser (uanset område), og dermed nedbringer de samfundsøkonomiske omkostninger ved de utilsigtede hændelser. 3

4 NAVNE BRANDVÆSEN Juni 2013 Midt i alle besparelserne kan Jens Larsen glæde sig over, at han afleverer et moderne brandvæsen, hvor kun en enkelt tankvogn er ældre end fra Foto: John Olsen. Odsherred har sparet 3 mio. kr. Af Erik Weinreich To og et halvt års udrykninger er analyseret, og der kan ikke spares mere, siger Jens Larsen, der snart slutter som beredskabschef Når Jens Larsen efter planen stopper som beredskabschef i Odsherred ved udgangen af august, kan han aflevere et strømlinet beredskab, hvor alt har været endevendt for at finde besparelser. Siden kommunesammenlægningen er nettoudgiften faldet fra ni til seks mio. kr., og skal der spares mere, kan beredskabet ikke opretholdes. - Det har været en spændende tid, og jeg synes gennemgående, det er gået godt, selv om det har været belastende med de mange besparelser, indrømmer Jens Larsen og fortsætter: - Efter kommunesammenlægningen brugte vi utrolig meget tid på at beregne konsekvenser af spareforslag, og fx blev alle udrykninger i to og et halvt år analyseret. Det viste sig, at vi kunne spare lidt ved en differentieret udrykning, men i praksis sparede vi ikke noget. Tværtimod, fordi vi så skulle betale for vagter. Besparelse på cheflønnen - Politikerne måtte acceptere, at det ikke kunne lade sig gøre, og i stedet omnormerede man to stillinger, så beredskabschefen ikke længere er forvaltningschef, og så viceberedskabschefen blev inspektør. - Forinden var brandstationen i Vig lukket. Det gav en masse uro men skaffede 1,5 mio. kr. I dag holder vi udrykningstider på minutter fra stationen i Asnæs til Vig, og men undtagelse af nogle enkelte hjørner af kommunen, hvor vi bruger 20 minutter, opretholder vi et serviceniveau, så holdleder og syv mand er fremme inden for 15 minutter. - Bedre kan det ikke blive. Det tager trods alt 4-5 minutter, før vi er ude af garagen. - Nej, der kan ikke spares yderligere ved en ny og større sammenlægning af brandvæsner. Sagsmængden er stadig den samme, og man mister nok lokalkendskabet, som jeg synes er meget vigtigt, siger Jens Larsen. Brandbil og skrivebord Den 1. januar var det 25 år siden, at jobbet som brandinspektør i daværende Dragsholm Kommune blev ledigt. Syv år tidligere var unge Jens Larsen ansat som kommunens bygningsingeniør, og nu blev han brandinspektør ved siden af sammen med mange andre gøremål. Siden er funktionerne blevet mere krævende, og i dag går en meget stor del af tiden med brandsyn og med at give råd og vejledning til borgere og virksomheder. - Jeg mener, det kræver byggeteknisk baggrund at være beredskabschef. Derudover skal man både kunne styre en brandbil og et skrivebord. Jeg bruger nok to tredjedele af tiden ved skrivebordet, siger Jens Larsen. 4

5 Juni 2013 BRANDVÆSEN NAVNE Dødsfald Af Erik Weinreich Tidligere beredskabschef i Holstebro, Preben Lisbjerg, er død den 29. april. Gennem 40 år var Preben Lisbjerg aktiv i beredskabet i Holstebro, startende som brandmand og senere som inspektør ved først Civilforsvaret og derefter brandvæsnet. Fra 2000 til 2004 var han beredskabschef i Holstebro Kommune, der dengang havde indbyggere. Preben Lisbjerg havde overblik og en god forståelse for computernes muligheder, og da brandvæsnerne i 1990 erne fik lov til at tage nye opgaver ind, overtog hans beredskab som noget helt nyt dengang vedligeholdelsen af hjemmeplejens biler, han udarbejdede et program for nødkald, gik ind i service af ildslukkere og organiserede kommunens storskrald-ordning. Preben Lisbjerg var seniormedlem i FKB. Han blev 68 år. Nyt om navne BRANDVÆSEN omtaler gerne udnævnelser og mærkedage for redningsberedskabets ledende medarbejdere. Send blot en mail med oplysninger til: fkb@fkbnet.dk Har sparet sig selv væk Beredskabschefen i Nyborg ville ikke tage ansvaret for flere besparelser Af Erik Weinreich Beredskabschef Poul Laursen, Nyborg, har sparet sig selv væk. Ikke med sin gode vilje, men han mente ikke, at et sparekrav på ca. 2 mio. kr. var forsvarligt i forhold til opgaverne og overholdelse af beredskabsloven. Poul Laursen, 48 år, er godt i gang med brandsyn og byggesager i Kerteminde. Foto: Robert Wengler. Redningsberedskabet i Nyborg har et budget på ca. 8 mio. kr., hvoraf de 4 mio. dækker Falcks kontrakt. Besparelsen skulle derfor alene findes på de sidste 4 mio. kr., der fortrinsvis går til lønninger. Det kunne Poul Laursen ikke anbefale, og han valgte derfor at opsige sin stilling til fordel for Kerteminde Kommune, hvor han pr. 1. maj er ansat som beredskabsinspektør. Poul Laursen er uddannet ingeniør, har en mastergrad i brandsikkerhed og har været beredskabschef i Nyborg i fem år. Her har han bl.a. arbejdet for en mere ligelig fordeling af Storebæltsberedskabet mellem Nyborg og Korsør. Netop Storebæltsbroen hører til de særlige udfordringer for redningsberedskabet i Nyborg. Dertil kommer virksomheden Nord A/S (det tidligere Kommunekemi). Indtil videre er viceberedskabschef Ulrik Degn konstitueret som beredskabschef i Nyborg. Stillingen som beredskabschef er endnu ikke opslået ledig. skadeservice i sandhedens øjeblik DØGNVAGT DB-82x50.indd :15:56 5

6 NAVNE BRANDVÆSEN Juni 2013 Dronning Margrethe og prinsesse Marie her sammen med bl.a. direktør Henning Thiesen og forsvarsminister Nick Hækkerup her noget af det tunge redningsudstyr til gennembrydning af beton. Omstillingsparathed er en styrke 75 år med civilbeskyttelse. Beredskabsstyrelsen fejret med kongelig deltagelse Af Erik Weinreich Itakt med forandringer i samfundet har Beredskabsstyrelsen ændret sig fra i 1938 at være et civilt luftværn i en tid med truende verdenskrig til i dag at være et bredt favnende, fredsmæssigt beredskab mod natur- og menneskeskabte katastrofer i både ind- og udland. 1. maj fejrede Beredskabsstyrelsen 75 års jubilæum, og såvel styrelsens direktør Henning Thiesen som forsvarsminister Nick Hækkerup fremhævede parathed til forandringer som en styrke. I dag er det krigsmæssige beredskab helt afskaffet og erstattet af et specialiseret beredskab, der kan sættes ind overalt. Samtidig er der fokus på forebyggelse, krisestyring og evnen til at kunne yde international bistand, sagde Henning Thiesen. Som eksempler på katastrofer, hvor Beredskabsstyrelsen tidligere under betegnelsen Civilforsvaret har deltaget, nævnte han stormfloden i Holland i januar 1953, oversvømmelser i Italien i 1960 erne og Sorø-togulykken i 1988, fyrværkerikatastrofen i Seest i 2004, jordskælvet i Haiti 2010 og Fukushima-katastrofen Ressourcerne skal udnyttes Set med Forsvarsministeriets øjne har den største forandring for Beredskabsstyrelsen været overflytningen i 2004 fra Indenrigsministeriet til Forsvarsministeriet. I snart ti år har forsvarsministeren også været civilbeskyttelsesminister, og det har været en periode med et upåklageligt godt samarbejde, nævnte Nick Hækkerup. Han fremhævede vigtigheden af at styrke samarbejdet mellem forskellige myndigheder og aktører i samfundets samlede beredskab og at udnytte forsvarets og Hjemmeværnets ressourcer i beredskabet. Demo for kongelige Styrelsens jubilæum blev fejret i overværelse af Dronning Margrethe og prinsesse Marie, der har gennemgået en introduktionsuddannelse i Beredskabsstyrelsen og er tilknyttet Den Frivillige Indsatsstyrke ved BRS Herning. Efter talerne fik de kongelige og et par hundrede andre gæster en demonstration af lidt af Beredskabsstyrelsens ekspertise, bl.a. det kemiske beredskab. 6

7 Kan et intelligent slukningssystem forhindre en brand i et edb-rum? Et intelligent slukningssystem arbejder hurtigt, pålideligt og effektivt og sikrer oppetid og arbejdsprocesser Effektive systemer kræver teknologi og ekspertise. Siemens har mere end 60 års erfaring med brandsikring. Vores løsninger er skræddersyet til den enkelte kundes helt specifikke behov. Med en brandslukningsløsning fra Siemens får en brand aldrig lov at udvikle sig! Ufarlige slukningsmidler og ingen skadelig effekt på mennesker, inventar og elektronik Anvendelse af naturlige gasser og ingen royalty på slukningsmidler Revolutionerende teknologi med minimal trykstigning Ring til os på telefon og hør mere om markedets mest innovative brandslukningsløsninger. Answers for infrastructure.

8 FKB BRANDVÆSEN Juni 2013 Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Indkaldelse til generalforsamling I henhold til 4 i Vedtægter for Foreningen af Kommunale Beredskabschefer (FKB) indkaldes herved til ordinær generalforsamling fredag den 23. august 2013 kl i Aalborg Kultur- og Kongrescenter Generalforsamlingen er for Foreningens A-medlemmer og æresmedlemmer, ansat som beredskabschefer m.m. Seniormedlemmer og æresmedlemmer kan overvære generalforsamlingen. På generalforsamlingen kan der ikke stemmes ved fuldmagt, jf. FKBs vedtægter, 4 stk. 8. På generalforsamlingen kan der ikke stemmes ved fuldmagt, jf. FKBs vedtægter, 4 stk. 8. Dagsorden: a. Valg af dirigent. b. Formandens beretning. c. Regnskab for det foregående år (2012). c.1 FKBs regnskab. c.2 Regnskab for FKBs Legat. d. Budget for det kommende år (2014), herunder fastsættelse af kontingent. e. Valg af formand (for 2 år). Valget gælder også til bestyrelsen for FKBs Legat. Formanden er ikke på valg i år. f. Valg af bestyrelsesmedlemmer. (for 2 år) Valget gælder også til bestyrelsen for FKBs Legat. På valg er Tommy Rise, Niels Christensen og Søren Ipsen. Bestyrelsen indstiller i samråd med kredsformandskabet genvalg af Tommy Rise, Niels Christensen og Søren Ipsen g. Valg af suppleant til FKBs bestyrelse (for 1 år). Bestyrelsen indstiller i samråd med kredsformandskabet valg af Flemming Nygaard- Jørgensen. h. Godkendelse af den af bestyrelsen foreslåede statsautoriserede revisor eller registrerede revisor. Bestyrelsen foreslår revisionsfirmaet Mortensen & Beierholm. i. Valg af 1 kritisk revisor og 1 revisorsuppleant. Bestyrelsen indstiller genvalg af Leif Bang som kritisk revisor og Jørgen Pedersen som revisorsuppleant. j. Indkomne forslag. k. Fastlæggelse af tid og sted for de kommende 2 årsmøder og generalforsamlinger. l. Eventuelt. Evt. forslag, jf. punkt j, skal fremsendes til undertegnede senest 4 uger før generalforsamlingen. Foreningen af Kommunale Beredskabschefer 8

9 Juni 2013 BRANDVÆSEN fkb Husk: Tilmelding til årsmøde senest den 21. juni FKB holdt senest årsmøde i Aalborg i 2009, hvor store og små brandpunkter fyldte godt i udstillingshallen. Efter denne dato tillægges et gebyr for ekstra administration Af Erik Weinreich Altid plads til en til Flot opbakning til årsmødets brandpunkter Af Erik Weinreich Som tidligere år har FKB oplevet stor interesse for at udstille på årsmødets brandpunkter, der er en vigtig del af de faglige indslag. Det er ganske enkelt den bedste lejlighed for beredskabets leverandører til at møde det samlede redningsberedskab, lige som det er redningsberedskabets bedste lejlighed til at møde alle leverandører. Endnu er der ledige brandpunkter, og som altid vil arrangørerne søge at finde praktiske løsninger, hvis nye leverandører skulle melde sig efter, at sidste planlagte brandpunk er bestilt. Tilmelding til brandpunkter foregår via og spørgsmål kan rettes til viceberedskabschef i Aalborg. Jan Nedza på , jne@aalborg.dk. Tilmelding til FKBs årsmøde foregår via FKBs hjemmeside og sidste frist for tilmelding er den 21. juni. Det gælder for såvel overnatning som årsmødets forskellige arrangementer. Ved tilmelding efter 21. juni tillægges et gebyr på kr. 250,- pr. tilmelding med max to personer. De senere år har der været en en stigende tendens til sen tilmelding, hvilket har kostet meget ekstra administration. Gebyret skal lokke alle til at tilmelde sig i god tid. 9

10 FKB BRANDVÆSEN Juni 2013 Vi mødtes i Frøslevlejren til en spændende rundvisning i de forskellige museer. Foto: Richard Damgaard. Senior generalforsamling onsdag den 21. august kl. 15 i Aalborg Kongres og Kulturcenter Seniorer i grænselandet Fin deltagelse og gode oplevelser ved seniorklubbens første arrangement. Vi blev næsten misundelige på frivillige brandmænd i Nibøl Af T.K. Jensen, formand for Klubben af Seniorer i FKB Fortid og nutid mødtes ved seniorklubben første arrangement, hvor 32 deltagere midt i april var på 2-dages studietur i grænseområdet. Første besøg var de forskellige museer i Frøslevlejren, hvorefter turen gik videre til Vagtcentral Leitstelle Nord, hvor projektmedarbejder Sebastian Annewanter meget fint gennemgik opbygning af det tyske brandberedskab, som er meget forskellig fra det danske. Bagefter fik vi forevist den meget moderne vagtcentral, der er fælles for politi og brandvæsen. Efterfølgende fortalte projektmedarbejder Peter Staunstrup om Interreg.112, der er et EU-projekt for beredskab uden grænser. Formålet er at opbygge gensidig assistance mellem brandvæsner på begge sider af grænsen, og der er bl.a. etableret SINE radioforbindelse, så man kan kommunikere med hinanden. Flot materiel til frivillige brandmænd Efter en hyggelig aften på Hotel Landhaus i Süderlügum, der var præget af kan du huske, fortsatte turen dagen efter til brandstationen i Nibøl, hvor lederen Uwe Mussack gennemgik et beredskab, alene baseret på 75 ulønnede, frivillige brandmænd til et slukningsområde på indbyggere. Den ret nye brandstation imponerede lige som materiellet, der svarede til tre slukningstog, alt med moderne udstyr. Godt, at vi ikke længere er tjenestegørende, så ville en lille misundelse nok kunne have ramt os. Tak til FKB for økonomisk tilskud, som gjorde turen mulig. Klubbens næste arrangement forventes at blive en endagstur i efteråret. Link: Beredskab uden grænser: Dagsorden: a. Valg af dirigent. b. Klubbens beretning. c. Regnskab for 2012 (kalenderår) d. Budget for 2013 (kalenderår), herunder fastsættelse af evt. kontigent e. Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer. På valg er: T.K. Jensen, kreds 2, og Leif Jensen, kreds 4. Bestyrelsen indstiller til genvalg af begge. f. Indkomne forslag. g. Eventuelt. Evt. forslag i henhold til punkt f. skal fremsendes til undertegnede senest 4 uger før generalforsamlingen. T.K. Jensen (t.k.j@youmail.dk) formand for Seniorklubben Generalforsamlingen er for FKBs Seniormedlemmer samt ikke tjenestegørende Æresmedlemmer. Succes for seniorklub Med næsten 80 medlemmer er den kun et år gamle seniorklub under FKB en rigtig succes. Klubben er for tidligere A-medlemmer, og ud over faglige udflugter og lignende samvær tilbyder klubben også at stå til rådighed for FKBs bestyrelse med forskelige arbejdsopgaver. 10

11 Juni 2013 BRANDVÆSEN Den robuste kommune London Fire Brigade er en vigtig brik i et robust London, hvor der arbejdes hårdt på at udpege risici. Lessons learned from England Oversvømmelser og nedbrud i kommunikationen opfattes som de største trusler mod det robuste samfund. Øvelser i samarbejde er vigtigere en planlægning Af Søren Ipsen, beredskabschef i Kolding, medlem af styregruppen for Den Robuste Kommune Projektet Den Robuste Kommune gennemførte i midten af april en studietur til London med deltagelse af 15 repræsentanter fra Falck, Beredskabsstyrelsen, Malmø Kommune, danske brandvæsner og projektets styregruppe. Studieturen havde til formål at afdække britiske initiativer hen imod et robust samfund, som jo er Den Robuste Kommunes omdrejningspunkt. Et robust London På Londons City Hall blev rejsegruppen modtaget af embedsmænd fra London Resilience Team, der består af repræsentanter fra bystyret og andre lokale, beredskabsansvarlige myndigheder. London Resilience Team har bl.a. ansvaret for at foretage risikoanalyser for London med udgangspunkt i den nationale risikovurdering. Overraskende nok scorer oversvømmelse og nedbrud i kommunikationsinfrastrukturen højest i risikomatricen, hvor den ene akse udgøres af hændelsestypens sandsynlighed og den anden akse af hændelsens konsekvens. Kun hændelser, der forventes at kunne indtræffe inden for en femårig Resilience I takt med at lokale og nationale beredskaber mere og mere skal være forberedt på ukendte frem for kendte risici, er ordet robusthed vundet frem. Det hedder på engelsk resilience. 11

12 Den robuste kommune BRANDVÆSEN Juni 2013 periode, tages i betragtning. Mere langsigtede udfordringer, fx klimabestemte trusler, varetages ikke af London Resilience Team men af en anden enhed i bystyret. Samarbejde vejer tungt Hvor beredskabstankegangen for 10 år siden var centreret om planlægning og planer, fokuserer myndigheder i dag i højere grad på kapacitetsopbygning og -vedligeholdelse bl.a. ved hjælp af uddannelse og øvelser. Kapacitetsopbygning i London handler eksempelvis om, at de flere end 170 forskellige beredskabsaktører kan samarbejde og koordinere. Overraskende nok scorer oversvømmelse og nedbrud i kommunikationsinfrastrukturen højest i risikomatricen, hvor den ene akse udgøres af hændelsestypens sandsynlighed og den anden akse af hændelsens konsekvens Desuden er det afgørende for en resilient by, at der er en kobling og en stringent sammenhæng mellem Hvordan kan samfundet fortsætte, når katastrofen indtræffer? Fortsat drift for dummies kan give lidt af svaret. risikoanalyser og den beredskabsmæssige kapacitet. Lokale og nationale risici hører sammen Et eksempel på denne beredskabstankegang kan siges at være involvering af frivillige og virksomheder i et sammenhængende beredskab. Under OL i 2012 gjorde bystyret i høj grad brug af borgere og frivillige fra relevante virksomheder til løsning af kommunikationsopgaver - lige fra information om transportsituationen på gadeplan til udveksling af oplysninger mellem myndighederne og virksomhederne. London Resilience Team er et ud af 43 såkaldte local resilience forums i England. Disse fora er lovbestemte og skal som minimum mødes to gange om året. Deres fornemste opgave er at omsætte de nationalt fastsatte risici til lokalt relevante risici. Udpegning af risici De nationale risici udpeges en gang årligt med Civil Contingencies Secretariat som tovholder. Det er en stabsfunktion, centralt placeret i Statsministeriet. Umiddelbart virker en årlig revision overvældende, men embedsmændene forklarer takten med, at den tilbagevendende proces sikrer de medvirkende parter en løbende læring og dygtiggørelse. På baggrund af de udpegede risici vurderer myndighederne konsekvenserne ved hændelser, der har deres udspring i de nationale risici. Næste Brand og rednings fornemste opgave er at beskytte lokalsamfundet. 12

13 Juni 2013 BRANDVÆSEN Den robuste kommune Vi kan lære af andre. Danmark behøver ikke at opfinde Den robuste Kommune fra bunden af. Andre lande er i gang med præcis samme udfordring, hvilket den danske delegation forvissede sig om i London. skridt i processen er opbygningen af den kapacitet, der er nødvendig for at kunne håndtere disse hændelser. Også de statslige myndigheder ser private virksomheder og civilsamfundet, herunder den enkelte borger, som vigtige brikker i et sammenhængende beredskab. Af samme årsag har Civil Contingencies Secretariat været med til at udgive Business Continuity For Dummies (Fortsat drift for Dummies) i den velkendte serie af vejledninger. De nationale myndigheder indrømmer dog, at det er vanskeligt at få græsrodsbevægelser og lokalsamfund i tale om Robustheden begynder allerede hos børnene, der kan følge figurerne Molly og Ben gennem farlige situationer. de vigtige emner. Derfor satser myndighederne i fremtiden på at involvere eksisterende lokale netværk, for eksempel spejderledere. Praksis på lokalt/regionalt niveau Studieturen bød også på et besøg ved Essex County Fire & Rescue Service, som er ét af 55 brandvæsner i England og Wales. Her har filosofien igennem flere år været at øge civilsamfundets bevidsthed om lokale risici og korrekt håndtering af kriser gennem undervisning af skolebørn. Grundtanken er, at børnene opfostres til at være risikobevidste samfundsborgere, og at børnene snakker med forældrene om hverdagens farer. Der er ingen tvivl om, at studieturens deltagere har fået udvidet netværket og har fået inspiration med hjem i bagagen Molly og Ben Myndighedernes værktøjer har udviklet sig over årene fra udleverede cd-rom, børnebøger, kalendere til interaktive spil på nettet under kampagnen What if..? Figurerne Molly og Ben, som udgør den røde tråd i kampagnen, oplever farlige situationer under strandturen og giver gode råd om bl.a. sikker adfærd med luftmadrasser til vands og om tidevandet. Desuden udsættes Molly og Ben for strømsvigt, snestorm og oversvømmelse for derigennem at italesætte hverdagens farer i skoleundervisningen. Der er ingen tvivl om, at studieturens deltagere har fået udvidet netværket og har fået inspiration med hjem i bagagen, så indsatsen for at skabe robuste kommuner i Danmark kan fortsætte. 13

14 Internationale Feuerwehr Sternfahrt Organisation BRANDVÆSEN Juni 2013 En lang kortege af veteranbrandbiler vil om fire år pynte i landskabet omkring Sønderborg, når den Internationale Feuerwehr Sternfahrt Organisation holder sit 22. stævne. Billedet her er fra stævnet i Østrig i år brandfolk til Sønderborg I 2017 mødes frivillige brandfolk i Danmark til internationalt stævne med både sport, fest og faglighed Af Erik Weinreich Det er både fagligt og festligt, siger John Jannsen, Rødekro, om Sternfahrt, hvor frivillige brandfolk fra hele Europa, ja også fra USA, hvert andet år sætter hinanden stævne for at skabe sociale og faglige netværk, udveksle erfaringer og dyste i kendte brandmands-discipliner. Årets stævne fandt sted i Østrig, om to år holdes det i Schweiz, og i maj 2017 vil Danmark for anden gang være vært, denne gang i Sønderborg. I 1997 blev stævnet holdt i Ebeltoft. De faglige indslag kan fx være foredrag som i år, hvor danske deltagere fortalte om indsatserne ved dobbeltdækker busulykken i København i 2001 De faglige indslag kan fx være foredrag som i år, hvor danske deltagere fortalte om indsatserne ved dobbeltdækker busulykken i København i 2001 og Seest-ulykken i 2004 og Seest-ulykken i 2004, begge dele set i forhold til den danske struktur for redningsberedskabet, fortæller John Jannsen, Rødekro, der er formand for den danske Sternfahrt-komité. Blandt de fornøjelige indslag fremhæver han traditionen med et langt optog af gamle brandbiler fra mange lande. I år deltog 150 oldtimere og 50 nyere brandkøretøjer i optoget, der efter en længere tur i lokalområdet slutter i værtsbyen. Den danske komité har allerede sat to mand på opgaven med at koordinere denne opgave. Link: Internationale Feuerwehr Sternfahrt Organisation