Det er ganske forbløffende hvor meget tid jeg sparer. Lønservice er virkelig en lettelse..

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det er ganske forbløffende hvor meget tid jeg sparer. Lønservice er virkelig en lettelse.."

Transkript

1 3. årgang nr 1 januar 2005

2 Det er ganske forbløffende hvor meget tid jeg sparer. Lønservice er virkelig en lettelse.. Grethe Ørbæk, Tømrerfirmaet Poul Ladefoged I/S Grethe Ørbæk er regnskabsansvarlig i tømrerfirmaet Poul Ladefoged I/S med op til en snes medarbejdere. - Det er ganske forbløffende, hvor meget tid jeg sparer sammenlignet med, da vi lavede løn på gammeldags vis for få år siden, fortæller Grethe Ørbæk. I morgen indrapporterer jeg løn og klarer det hele på en halv time. - Det hele er: lønninger med de korrekte satser for den enkelte medarbejder, lønsedler, indberetning og indbetaling af skatter, ATP, eventuel løntilbageholdelse, ferieregnskab, statistik, årsoplysningssedler... det hele. Alle offentlige myndigheder får deres indberetninger og indbetalinger til tiden, alle medarbejdere har deres korrekt beregnede løn til disposition til tiden. - Byggeriets IT har som nicheleverandør skåret alt det overflødige væk. Lønservice kan alt det en byggevirksomhed har brug for og har vi brug for hjælp vedrørende lønnen, får vi altid en god service af vores faste kontaktperson i Lønservice, som jo kender byggeriets overenskomster i detaljer. - Når fagforeningen vil have lønsedler tre måneder tilbage, når en medarbejder har svært ved at gennemskue sine feriefridage samt kaldenderåret og ferieåret, så bliver det meget nemmere med Lønservice, siger Grethe Ørbæk. - Vores revisor siger hele tiden: Det stemmer jo. Vi behøver ikke bekymre os om, hvorvidt alle offentlige myndigheder har alle indberetninger og indbetalinger, for dét har de. Medarbejderne kan se alt på deres lønsedler. Lønservice er virkelig en lettelse, mener Grethe Ørbæk. Du kan få en uddybende oversigt over indholdet i Byggeriets IT s tilbud om Lønservice på - vi gør de bedste bedre Vojens 2605 Brøndby 7400 Herning 5220 Odense Tlf Fax mail@bitas.dk Forretningsorienteret Engageret Serviceminded Troværdig

3 LEDER 5 Nærhed og styrke i samarbejde med TEKNIQ Jens Klarskov AKTUELT 7 Ny bekendtgørelse om nøgletal rammer plet KORT OG GODT 8 Nyheder om bygge- og anlægsbranchen TEMA: KLIMAÆNDRINGER Klimaet bliver vådere og vildere og det stiller skærpede krav til bygge- og anlægsbranchen 12 Klimaændringernes konkrete konsekvenser 13 Fremtidens klima - en udfordring for branchen 14 Ændrede krav til afløbssystemet 15 Brug for vidtgående tiltag 16 Høj kvalitet skal sikre bygninger 17 Klima og kineserne skaber problemer for infrastrukturen MENNESKER OG MENINGER 18 Forum med svungne linjer Det nye Forum Horsens er en ny multihal 20 Uvidenhed giver forsikringsproblemer 22 Monstret ånder igen EU-Kommissionens hovedkvarter genåbnet FAGLIGT 24 De skærer bøvlet væk Lønservice hos Byggeriets IT 26 Byggeriets Forlag - Ny hjemmeside med medlemslogin 27 Et løft til virksomhedsledelsen Ejerlederuddannelsen giver nye input 28 Et fælles ansvar 30 Loft over rådgiveransvaret rammer totalentreprenører 30 Mediation og mægling Kan ske ved volgiftnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed SERVICESTOF 31 Paragraffer 33 Entreprenørskolens kurser 34 Produktnyheder 37 Navne 38 Kalender INDKØBSNYT 40 Nyt fra indkøbspartnerne INDHOLD JANUAR 2005 Redaktion Anders Hundahl (ansv.), Martin K.I. Christensen (redaktør), Anette Amundsen, Ditte Brøndum, Mogens Hjelm, Mette Alkjær Larsen, Stine Bjerregaard Pedersen og Mette Schmidt. Design salomet-lucky group. Udgiver Dansk Byggeri er arbejdsgiver- og interesseorganisation for knap virksomheder inden for byggeri, anlæg og industri. Adresse Postboks 2125, 1015 København K, telefon , fax , red@danskbyggeri.dk. Annoncesalg Jan Hesselberg, Dansk Byggeri, Postboks 2125, 1015 København K, telefon , fax , jkh@danskbyggeri.dk. Oplag , 9 gange årligt. Tryk Elbo Grafisk A/S, Nørrebrogade 14-16, 7000 Fredericia. ISSN Oplagskontrol Fagpressens Medie Kontrol (FMK). Der gøres opmærksom på, at indhold i annoncer og lignende udelukkende er annoncørernes ansvar og ikke udtryk for en officiel holdning hos Dansk Byggeri, ligesom bladets redaktion alene redigerer bladets redaktionelle indhold. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte i eventuelt indsendt redaktionelt materiale og læserbreve. Forside Metroen på Kgs. Nytorv. Foto Simon Ladefoged 3

4 Andelsbolig.dk - dit ekstra udstillingsvindue Gratis markedsføring Som udbyder af andelsboliger får du med andelsbolig.dk en enestående mulighed for at nå mange købere nemt og hurtigt, idet andelsbolig.dk hver uge har ca brugere, som specifikt søger efter en andelsbolig. Mange udbydere bruger allerede andelsbolig.dk til markedsføring af deres projekter og sandsynligvis har du allerede stiftet bekendtskab med os - men måske har du et nyt projekt, som du med fordel kunne markedsføre på andelsbolig.dk? Få egen hjemmeside til nye projekter Du kan gratis oprette en hjemmeside til hvert af dine projekter på andelsbolig.dk. På hjemmesiden kan du beskrive de forskellige boliger, vise billeder, plantegninger og evt. linke til egen hjemmeside. Kontakt andelsbolig.dk Du skal altid være velkommen til at kontakte andelsbolig.dk mailadressen info@andelsbolig.dk eller via vores hotline tirsdag og torsdag 9-15 på telefon Sådan gør du: Gå ind på Vælg menupunktet Opret ny projekthjemmeside Udfyld de tomme felter og klik Send Inden for det efterfølgende døgn modtager du en fra andelsbolig.dk med vejledning, vilkår og adgangskode til hjemmesiden. Når du efterfølgende får et nyt projekt, skal du logge på med din adgangskode på andelsbolig.dk, inden du sender en ansøgning om at oprette hjemmesiden.

5 leder Adm. direktør JENS KLARSKOV foto RICKY JOHN MOLLOY Nærhed og styrke i samarbejde med TEKNIQ. Byggeri, anlæg og byggeindustri har brug for at stå stærkt. Fordi medlemmerne skal have en god service. Fordi sektorens interesser skal tilgodeses, når politikerne træffer beslutninger. Og fordi vi skal forhandle med styrke ved overenskomsterne. Derfor var det rigtigt, da Danske Entreprenører og BYG den 1. januar 2003 dannede Dansk Byggeri. Der er ingen tvivl om, at vi sammen er mere synlige og har mere indflydelse i dag, end vi havde hver for sig før. Samtidig med at vi er blevet større, har vi bevaret nærheden. Med over 100 lokalforeninger, 14 amter og 26 sektioner er vi som organisation tæt på medlemmerne geografisk og fagligt. Faktisk er hver tiende medlem, knap 600, aktiv i en sektion, i et amt, i en lokalforening eller i et råd, nævn eller udvalg. Det er en utrolig styrke for Dansk Byggeri, at vi har et så solidt fundament af aktive medlemmer. "Kampen om indflydelse vokser i takt med, at der bliver færre men stærkere organisationer" - Jens Klarskov Det er en styrke, som vi har behov for. Kampen om indflydelse vokser i takt med, at der bliver færre, men stærkere, organisationer. Samtidig ændrer Danmarkskortet sig: Amterne nedlægges, og kommunerne slås sammen det kræver, at vi er endnu mere aktive lokalt ikke mindst fordi Dansk Arbejdsgiverforening har besluttet at skære ned og overlade mere af det regionale arbejde til os. Bestyrelsen i Dansk Byggeri har drøftet disse udfordringer. Det har ført til, at byggeriets to største erhvervs- og arbejdsgiverorganisationer, TEKNIQ og Dansk Byggeri, siden jul har drøftet mulighederne for et tæt samarbejde, evt. en sammenlægning. For en af måderne til at sikre, at medlemmerne også i fremtiden får mere indflydelse og bedre service for pengene, er at gå sammen med kollegerne i TEK- NIQ. Der er tale om en vigtig beslutning. Derfor vil der i den kommende tid blive lejlighed til dialog og debat internt i Dansk Byggeri om samarbejdet med TEKNIQ

6

7 Vibeke Gaardsholt oplyser, at den nye bekendtgørelse udskyder tidspunktet for, hvornår kravet om nøgletal træder i kraft, til 1. juli 2005 Med det nye regelsæt for nøgletal er det lykkedes at fritage netop de virksomheder, Dansk Byggeri har ønsket at fritage for kravet om nøgletal, vurderer afdelingschef Vibeke Gaardsholt, Dansk Byggeri af MOGENS HJELM, moh@danskbyggeri.dk, foto JOHN RICKY MOLLOY Ny bekendtgørelse om nøgletal rammer plet "Vi er meget tilfredse med, at den valgte grænse er baseret på antal ansatte og ikke på entreprisesum. Her har man ramt plet og friholdt netop de mindre virksomheder for kravene om nøgletal - Vibeke Gaardsholt. Erhvervs- og Byggestyrelsen har nu udsendt en revideret bekendtgørelse om nøgletal. Den har været imødeset med spænding, da det er i denne bekendtgørelse, princippet om fritagelse for kravet om nøgletal for virksomheder med 10 ansatte eller derunder fastlægges. Resultatet er blevet tilfredsstillende. Erhvervs- og Byggestyrelsen har indarbejdet vores ønske om at friholde små og mellemstore virksomheder for kravet om nøgletal. Vi er samtidig meget tilfredse med, at den valgte grænse er baseret på antal ansatte og ikke på entreprisesum. Her har man ramt plet og friholdt netop de mindre virksomheder for kravene om nøgletal, siger Vibeke Gaardsholt. Hun fremhæver den meget elegante løsning, som styrelsen har lanceret i forhold til dokumentation af antal ansatte, som altså afgør, om en virksomhed er omfattet af karakterbogskravet. Virksomhederne kan nemlig via deres bidragsberegning til Arbejdsgivernes Elevrefusion hurtigt dokumentere, om de har flere eller færre end 10 ansatte eksklusive elever og indehaver. Lidt mere tid Den nye bekendtgørelse udskyder tidspunktet for, hvornår kravet om nøgletal træder i kraft, til 1. juli Virksomhederne har således fået lidt mere tid til at få gennemført en evaluering af deres byggeprojekter. Indtil da er det tilstrækkeligt, at virksomheden kan dokumentere, at den er i gang med at blive evalueret. Dokumentationen kan fx være i form af en kontrakt eller en betinget aftale med en evaluator. Det vil i praksis sige en aftale med Byggeriets Evaluerings Center om levering af nøgletal. Hvis man som virksomhed bygger eller påtænker at bygge for en statslig bygherre og har flere end 10 ansatte, bør man hurtigst muligt træffe aftale om at blive evalueret. Der stilles ikke krav om, at man skal aflevere nøgletal fra et bestemt antal projekter. I princippet er det tilstrækkeligt at fremlægge oplysninger fra en enkelt entreprise. Det kan fx ske ved at aflevere et eller flere af de faktablade, som Byggeriets Evaluerings Center udleverer til virksomhederne i forbindelse med en evaluering, fortæller Vibeke Gaardsholt med henvisning til den karakterbog, som Byggeriets Evaluerings Center udarbejder. Den indeholder mindst tre faktablade og giver samtidig oplysning om, hvordan virksomheden placerer sig i forhold til samtlige andre virksomheder, der har fået deres byggerier evalueret. Gælder alene statslige byggerier Det er fortsat kun statslige byggerier med en anslået entreprisesum på over 5 mio. kr. ekskl. moms, der er omfattet af krav om nøgletal. Bygherren kan omvendt undlade at forlange nøgletal for entrepriser, der er på mindre end kr. Kravet om nøgletal gælder alene for byggeopgaver. Det vil sige, at anlægsarbejder ikke er omfattet af kravet

8 8KORT OG GODT Forbrugerstyrelsen har godkendt vedtægterne for Byggeriets Ankenævn, og Byggeriets Ankenævn vil snart træde ind i rækken af godkendte nævn igen. Den sidste hurdle handler alene om retten til at sidde med i nævnet som repræsentanter for forbrugerne. Dansk Byggeri sidder på to pladser i ankenævnet som repræsentant for virksomhederne. Uenigheden mellem Parcelhusejernes Landsforening og Forbrugerrådet går på fordelingen af de to pladser til forbrugerne i nævnet. ankenaevn.dk 'Anvendt bygningsbevaring' er netop udgivet som Fonden Realdanias årsskrift. En stor del af den historiske bygningsmasse i Danmark er i dag i god stand, men samtidig står vi i bevaringssammenhæng også over for en række store udfordringer. Realdania har bedt en række fagpersoner om at beskrive de særlige aspekter, der gør dem til gode eksempler på anvendt bygningsbevaring. De omtalte projekter spænder vidt; fra tag- og vinduesrenoveringer over livsforlængende behandling af sandsten til vedligeholdelse af en kalkstenbro. Årsskriftet kan købes gennem Bygningskulturelt Råds internetboghandel og hos Arkitekturboghandlen i Dansk Arkitektur Center. raad.dk NETSTAT: Se aflønningen i firmaet i forhold til branchen af FINN BO FRANDSEN, fbf@danskbyggeri.dk. I de virksomheder, som har indberettet løndata til DA, har man nu på Dansk Byggeris hjemmeside mulighed for at se, hvordan virksomhedens lønomkostninger er i forhold til branchen. For at få adgang til den nye version af NetStat skal man underskrive en erklæring, hvor man accepterer Datatilsynets krav. Dansk Byggeri har i januar 2005 sendt et brev om den nye NetStat sammen med erklæringen til ledelsen i de medlemsvirksomheder, der har indberettet lønoplysninger til DA. Underskriften sikrer, at den øverste ledelse i virksomheden bestemmer, hvem der skal administrere adgangen til virksomhedens egne løntal i NetStat. af MARIE-LOUISE DETH PETERSEN, mdp@danskbyggeri.dk. Dansk Byggeri er på udkig efter nytænkning og spændende uddannelsesinitiativer. Det er vigtigt at lærlinge og medarbejdere får gode kvalifikationer med sig i bagagen. Det er også vigtigt at på skønne en særlig indsats, der fremmer læring og udvikling af byggeerhvervets virksomheder. Dansk Byggeri har indstiftet en uddannelsespris, der kan uddeles til personer, virksomheder eller institutioner, der skal belønnes for en særlig og nyskabende indsats af METTE SCHMIDT, msc@danskbyggeri.dk, foto JOHN RICKY MOLLOY. Med en serie nye kurser sætter Træsektionen i Dansk Byggeri nu fokus på tagkonstruktioner og andre bygningsdele, hvor der er særlig risiko for fejl og mangler. "Vi udbyder denne gang en række kurser, hvor mestre, formænd og svende kan få opdateret deres viden om kritiske materialer og bygningsdele, hvor man skal være særligt opmærksom på risikoen for fejl og skader," forklarer snedkermester Jens Ibsen, der er næstformand i Træsektionen. Når Dansk Byggeri har modtaget underskriften vil ejeren af medlemsvirksomheden få tilsendt brugernavn og password. Spørgsmål om adgang til "Net- Stat med egne løntal" bedes rettet til Lene Møller Rosenstand, lmo@danskbyggeri.dk Lettere hverdag Adgangen til NetStat letter arbejdsgivernes hverdag. Man kan fx bruge NetStat som hjælp ved den årlige lønregulering eller som hjælp ved fastsættelse af lønnen for en ny medarbejder. Man kan når som helst indhente oplysninger om fx lønomkostninger og fravær eller personaleomsætning i de senest offentliggjorte statistikker via Dansk Byggeris hjemmeside. KURSER: Træsektionen sætter kritiske bygningsdele på programmet På baggrund af rapporter fra Byggeskadefonden har Træsektionen og konsulenter fra Entreprenørskolen således udviklet en række kurser om bl.a. tagkonstruktioner, undertage og brug af gipsplader i vådrum, som udbydes i "Som noget nyt bliver flere af kurserne denne gang afholdt lokalt, så kursisterne ikke behøver at rejse langt for at deltage. På den måde håber vi på at øge antallet af deltagere," siger Jens Ibsen og tilføjer, at det er gratis for sektionens medlemmer at deltage på de fleste af kurserne. Tast -> økonomi og politik ->lønstatistikker, hvorefter man taster DA-statistikker samt user name og password. Informationerne er med andre ord udelukkende tilgængelige for medlemmerne af Dansk Byggeri. Der er bl.a. link til den nye version af NetStat, og såfremt ens egen virksomhed har indberettet lønoplysninger, kan man via det yderligere brugernavn og personlige password se i Kvikstat, hvordan virksomheden aflønner i forhold til branchen. Spørgsmål om Netstat og DAs øvrige statistikker kan rettes til Finn Bo Frandsen, fbf@danskbyggeri.dk 2 INDSTILLING: Hvem fortjener Dansk Byggeris Uddannelsespris? på uddannelsesområdet. Prisen er ud over æren på kr. Tildelingen af prisen kan f.eks. motiveres med pædagogisk nytænkning, eksemplarisk skoledrift eller særlige initiativer rettet mod bygge-, anlægs- og byggeindustriområdets virksomheder. Prisen vil for første gang blive uddelt på Dansk Byggeris repræsentantskabsmøde torsdag den 12. maj 2005 i Billund. Kandidater til Uddannelsesprisen Alle kan indsende forslag til, hvem der har gjort sig fortjent til at modtage Dansk Byggeris uddannelsespris. Forslag til modtagere af uddannelsesprisen skal senest den 21. februar 2005 sendes til: Dansk Byggeri, att. Marie-Louise Deth Petersen, Kejsergade 2, Postboks 2125, 1015 København K Forslaget skal præcist angive, hvem der skal modtage prisen, og det skal være ledsaget af en kort begrundelse med beskrivelse af forventet virkning eller opnåede resultater. 2 uddannelse Han oplyser, at man på Træsektionens hjemmeside kan finde en oversigt over kurserne og tilmelde sig ved at klikke på "Entreprenørskolens kurser for Træsektionen" i venstremenuen. 2

9 Den nye udgave af Murerhåndbogen 2005 er udkommet. Bogen beskriver den praktiske anvendelse af murværk og er en vejledning, der giver løsninger på problemer, der kan opstå i byggeprocessen. MATERIELDATABASEN: Mere end besøg, knap vejledninger og 100 maskinleverandører af ANDRÉ BAKKE, matr@danskbyggeri.dk. "Vi synes, at projektet med at få kortfattede brugervejledninger via Materieldatabasen gjort tilgængelige for alle i entreprenørbranchen, er kommet godt i gang," siger Erik Høi, formand for Materielsektionen, Dansk Byggeri Samarbejde med AT betaler sig. 92 store danske virksomheder har i gennemsnit reduceret deres arbejdsulykker med 21 pct. over en fireårig periode. I den bedste ende ligger 23 virksomheder med en reduktion på over 50 pct. Arbejdstilsynet tog i 2001 initiativ til et samar- Store forventninger "Vi har indfriet vores målsætning for 2004, og med den gode stemning og imødekommenhed vi sporer blandt maskinleverandørerne, forventer vi at kunne få nye vejledninger ind i databasen i 2005," siger Erik Høi. "Databasen bliver brugt, og interessen har været stigende siden vi startede for ca. 2 år siden. Vi kan se det på de mange besøgende. Materielsektionen har en god kontakt til og respons fra byggeriets arbejds jan feb mar apr maj juni givere og arbejdstagere, herunder også det kommunale segment. Målet er at komme ud til flere brugere for at flest mulige kan få gavn af databasen," siger Erik Høi. Gratis at deltage Alle leverandører og producenter, juli august sep okt nov dec hvis maskiner henvender sig til bygge- og anlægsbranchen, kan gratis indtaste kortfattede vejledninger i databasen. Store og små maskinleverandører og danske som internationale producenter er repræsenteret i databasen bejde med 100 private og offentlige virksomheder om at nedbringe antallet af arbejdsulykker. Virksomhederne havde mange ansatte og anmeldte derfor mange arbejdsulykker. Konklusionen er, at et samarbejde med Arbejdstilsynet er en god investe- HANDLINGSPLAN: Reduktion af energiforbrug af MICHAEL H. NIELSEN, mhn@danskbyggeri.dk. I regeringens nye energihandlingsplan er målet, at energiforbruget i danske bygninger skal reduceres med 25-30% fra næste år, og fra 2010 varsler regeringen yderligere stramninger af energikravene på 25%. Det vil indebære en skærpelse af bygningsreglementet, og det betyder i første omgang dyrere nybyggeri. Dansk Byggeri er tilfreds med regeringens forslag til handlingsplan. Der ligger så mange energibesparelsespotentialer i bygningsbestanden, som kunne gøre det interessant for bygningsejere at gennemføre energibesparende bygningsindgreb. 2 erhvervsteknik ring. NY SBI-ANVISNING: Eftermontering af murbindere Center for Bygningsbevaring i Rådvad etablerer i 2005 en række nye efteruddannelser i nænsom bygningsbevaring for byggebranchen. Ved nænsom bygningsbevaring reparerer og bevarer man de originale byggematerialer på ældre huse frem for at skifte dem ud. Efteruddannelserne er en del af et EU-projekt, som lanceres under navnet 'Håndværk & Bygningskultur'. bevaring.dk af LARS DUE,ldu@danskbyggeri.dk. Da en muret gavl på Amager en søndag morgen for to år siden faldt ned over legepladsen til en børnehave, var Murersektionen i Dansk Byggeri meget hurtig til at bestille en redegørelse hos SBi om, hvad der var gået galt. Det notat, der kom ud af dette, danner baggrund for et Byg-erfablad og en SBi-anvisning for eftermontering af murbindere. De fleste murede ydervægge i Danmark indeholder murbindere. De sørger for, at formuren hænger sammen med resten af bygningen. Binderne kan enten være faste stenbindere eller trådbindere. Siden 1984 har der været krav om, at trådbindere skal være af et korrosionsfast materiale, fx rustfrit stål. Men før 1984 har man i mange tilfælde brugt trådbindere som kan korrodere. Hvis dette er sket, kan der være fare for nedstyrtning. Opbygning afgørende Det er vigtigt at få klarhed over hvilken type murbinder, der er anvendt i en mur. Er der tale om trådbindere af rustfrit stål eller tinbronze, er der ingen problemer. Men er det trådbindere af messing eller varmforzinket stål, kan der være en fare. Selv om en mur indeholder korroderede trådbindere, er den ikke nødvendigvis farlig. Det kommer an på murens opbygning. Siden man for omtrent 100 år siden begyndte at bygge med hule mure i Danmark, har der været skiftende byggetraditioner og myndighedskrav. I mange ældre byggerier er der mange fulde udmuringer, d.v.s. steder hvor formuren er muret sammen med bagmuren. Derfor kan en mur med mange fulde udmuringer godt være sikker, selv om murbinderne er korroderede. Værre ser det ud med skalmure opført før En skalmur med korroderede trådbindere skal have eftermonteret nye trådbindere. Seniorforsker Klavs Feilberg Hansen fra SBi og ingeniør Keld Egholm fra Teknologisk Institut, Murværk har skrevet den nye anvisning. De anbefaler at bygningsejere får hjælp af en rådgivende ingeniør, da flere byggetekniske forhold spiller ind erhvervsteknik 9

10 KORT OG GODT Branchearbejdsmiljørådet for Bygge- og Anlægs branchevejledning henvender sig især til dem, der planlægger bygningsrenovering og byfornyelse. Ved god planlægning kan inddragelse af berørte grupper gøre meget for at forebygge problemer. Vejledningen sætter fokus på tre områder, der er særlig relevante inden for bygningsrenovering og byfornyelse. Vejledninger/Generelt/ Bygnings renovering.aspx Vejledninger/Generelt/ Sig_fra_-_sig_stop.aspx EU har iværksat en antidiskriminationskampagne; 'Brug forskellene. Stop diskrimination', og har i den forbindelse lanceret en ny værktøjskasse, der giver bud på, hvad man gør, hvis en af kollegerne bliver diskrimineret, eller hvis man selv bliver det. Kampagnen er en opfølgning på to nye INTERNATIONAL KONTAKTBØRS: Partner Events in Europe for små og mellemstore virksomheder af ANITA K. LARSEN, anl@danskbyggeri.dk. International kontaktbørs - Business to Business Meetings - er et nyt målrettet tilbud til eksportinteresserede firmaer inden for træbearbejdningsindustrien og maskiner til træbearbejdningsindustrien På en kontaktbørs kan man på to dage nå at holde op til 20 møder med potentielle samarbejdspartnere en halv time pr. møde er som regel rigeligt til at afgøre, om der er fremtid i det pågældende samarbejde. Fordelen er, at firmaet ved hjælp af et kontaktskema på forhånd de- af PIA HEGNER, redaktionen@danskbyggeri.dk, foto UFFE BERNARD FRIIS. Jonas Søndergaard Nielsen blev Danmarksmester i møbelsnedkeri for lærlinge i oktober. Nu har Jonas også vundet det Åbne Norske Mesterskab, og formen skal nu pudses yderligere af inden VM for unge håndværkere i Helsinki i maj Jonas er til daglig skolepraktikelev på København Tekniske Skoles afdeling for møbelsnedkere, men har efter sin fine placering fået flere tilbud om lærepladser. Mesterskabet foregik på en skole i Dokka, 150 km fra Oslo. Konkur- finerer, hvilke samarbejdspartnere som ønskes fundet forhandlere, underleverandører eller begge dele. Ud fra firmaernes ønsker arrangeres der en række korte møder med de virksomheder, der matcher kravene. Sidste gang, der blev holdt et lignende arrangement for metalindustrien regnede de deltagende firmaer med at opnå i gennemsnit lidt over tre konkrete forretningsaftaler. Den kommende kontaktbørs, som har relevans for Dansk Byggeris medlemsvirksomheder, er HÅNDVÆRKSMESTERSKABER: Danmarksmester vinder igen i Norge PAVE Graz 2005, der afholdes i den østrigske by Graz den marts. Prisen pr. deltager er fra 150 til 250 euro alt efter antal ansatte i virksomheden. Arrangørerne forventer deltagelse af ca. 250 firmaer fra mere end 15 forskellige lande. Fra Danmark er p.t. tilmeldt følgende firmaer: Arnold D Kristensen A/S, Dolle A/S, Wiking Gulve A/S, Flex-Trim A/S, Steens Furniture A/S og Hedegaard og Hillingsøes Eftf. A/S Jonas Søndergaard Nielsen rencen var tilrettelagt efter de samme betingelser som ved VM. Jonas skulle fremstille et rullebord med skuffe på 21 timer. Som oftest indgår der en skuffe i opgaven, fordi det er en kompliceret ting, der kræver både præcision og håndværksmæssige færdigheder. Uffe Bernard Friis, den danske dommer til VM, er imponeret over Jonas' præstation, og siger, det lover godt for Helsinki. "Det var jo en meget klar sejr. Der var mere end 5 point til nr 2, som kun var 0,6 point foran nr 3," siger han. VM for unge håndværkere foregår fra maj i Helsinki. Danmark stiller op med det hidtil største hold, idet der er kommet flere nye fag til i løbet af året. De danske deltagere repræsenterer fagene: murer, tømrer, bygningssnedker, møbelsnedker, vvs, frisør, konditor, autolakerer samt transport & lager EU-direktiver, som sikrer at alle borgere i EU behandles lige uanset race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder og seksuel orientering. BYG GARANTIlogoet kan bestilles gratis. Medlemmer af Dansk Byggeri kan henvende sig til Ditte Brøndum eller Anette Amundsen på telefon LÆSERBREV: Ingen kan leve af at lave gratis arbejde af snedkermester JØRGEN HANSEN, Den lokale Træmand, Holbæk. Der tales meget om håndværkernes store avancer på byggematerialer. At håndværkere skal have avance på materialeleverancen oven i en høj timepris, det finder mange ganske urimeligt. De senere års stigende gennemsigtighed i priserne, hvor Gud og hver mand har deres gang i byggemarkedet og/ eller studerer deres tilbudsaviser, har ikke gjort det nemmere for os håndværkere. Det er imidlertid lykkedes mig at overbevise mine kunder om, at der er rimelighed i tingene. Eksempel: Hvis kunden selv køber en dør i et byggemarked og selv sætter den i, så sparer han min avance. Men han påtager sig så også mit ansvar/risiko. Viser det sig, at der er fejl på døren, så må han selv henvende sig i byggemarkedet og få den hjælp, som de nu kan tilbyde. Er kunden ikke selv håndværker, og er han dermed ukendt med standarderne på området, så er han et let bytte for de ofte meget unge mennesker i disse markeder. Vælger han derimod at lade mig levere og isætte døren, så skal han bare løfte røret og bede mig komme, hvis der er en fejl. Så er det mig, der kontakter leverandør/fabrik og får problemet løst. Og det skal kunden ikke betale for. Selv om håndværkernes timepriser ofte omtales som meget høje, så er i hvert fald mine timepriser (og de er i den høje ende af skalaen) baseret på, at der følger en vis avance med på de leverede materialer. Hvis kunden derfor vælger selv at købe døren, og beder mig montere den, så skal vi først have en forhandling om vilkårene. Ingen kan leve af at lave gratis arbejde. Og det ved kunderne faktisk godt

11 Mange kommuner håndterer udbud og udlici- ARBEJDSMILJØ: TIB anbefaler Liftkontrollen til sine medlemmer tering af tekniske opgaver på en god og professionel måde, men der er tilfælde, hvor entreprenører føler, at de får en urimelig behandling. Derfor har Dansk Byggeri og Kommunalteknisk Chefforening udsendt en fælles pjece om udbud og udlicitering af kommunaltekniske driftsopgaver. Pjecen indeholder anbefalinger om hvilke spilleregler, der bør gælde i samar- Peter Hougaard Nielsen, formand for TIB og Flemming Lynge Nielsen, formand for Liftgruppen, Dansk Byggeri af ANDRÉ BAKKE, matr@danskbyggeri.dk. Fagforbundet TIB (Træ-Industri- Byg) anbefaler sine medlemmer at anvende de personlifte, som gennemgår det lovpligtige årseftersyn inden for Liftkontrol-ordningen. "Vi mener at Liftgruppens samarbejde med Teknologisk Institut højner kvaliteten af eftersynet og dermed også sikkerheden for brugeren," siger formand for Bygningsgruppen i TIB, Peter Hougård Nielsen. Stor ansvarsfølelse "En stor del af den gode udvikling, siden ordningen startede i år 2000 skyldes uden tvivl, at der er stor ansvarsfølelse fra værkstedernes side, og man er villige til at lære af egne og andre fejl," siger formanden for Liftgruppen, Flemming Lynge Nielsen. "Intet er vigtigere for vores medlemmer, end at sikkerheden er i orden på materiellet og på de øvrige forhold på arbejdspladsen, så derfor hilser vi alle gode tiltag, som tilgodeser vores medlemmer, velkommen," supplerer Peter Hougård Nielsen. Personlifte, som har gennemgået det årlige eftersyn i Liftkontrol-ordningen, kan kendes på mærkaten med den grønne pil i den røde cirkel. De 57 godkendte værksteder og de 19 liftudlejere i Liftgruppen kan findes på liftkontrollens hjemmeside. 2 bejdet mellem kommuner og entreprenører, udover de love og regler, som skal overholdes. Pjecen er sendt til kommunerne portalen.dk forlag.dk Lønoversigt 2005 Indeholder generelle bestemmelser om dagpengegodtgørelser, sygedagpenge, ferie- og søgnehelligdagsbetaling m.v. for alle fagområder og specielle bestemmeler om løn, genetillæg, løn under sygdom, rejsegodtgørelse m.v.. Lønoversigten sendes DANSKBYGGERI.DK: Find repræsentanter i udvalg og bestyrelser på uddannelsesområdet af BODIL SNESLEV, bsn@danskbyggeri.dk. Dansk Byggeri har blandt medlemmerne udpeget repræsentanter til bestyrelser for uddannelsesinstitutioner, faglige udvalg, brancheudvalg, lokale uddannelsesudvalg/ fagkomitéer ved erhvervsskoler og AMU-centre, bestyrelser/styregrupper for UU-centre (Ungdommens Uddannelsesvejledning) m.fl. For at styrke kommunikationen mellem på den ene side repræsentanterne indbyrdes og på den anden side repræsentanterne og medlemsvirksomhederne er navnene på de udpegede blevet offentliggjort på Dansk Byggeris hjemmeside. Hermed er det blevet lettere for Dansk Byggeris repræsentanter at danne netværk på tværs af landet, ligesom medlemsvirksomhederne nu let kan finde deres repræsentant i eksempelvis et lokalt uddannelsesudvalg ved en given skole. Oversigten findes på danskbyggeri.dk/uddannelse/udvalg, bestyrelser m.fl. Find repræsentanterne ved klik på gruppen: 2 Uddannelsesudvalget i Dansk Byggeri 2 Bestyrelser for uddannelsesinstitutioner 2 Efteruddannelsesudvalget for bygge, anlæg og industri (BAI) 2 Faglige udvalg 2 Brancheudvalg 2 Lokale uddannelsesudvalg/ fagkomitéer 2 UU-centre (Ungdommens Uddannelsesvejledning) Repræsentanterne er opført med firma, firmaadresse, telefon m.v., den post vedkommende beklæder (medlem af bestyrelse, lokalt uddannelsesudvalg eller lignende), skolens navn og amtet. Man kan også søge via uddannelsesinstitution (alfabetisk liste) for hele landet eller få en oversigt over samtlige udpegede repræsentanter i et amt. Eventuelle spørgsmål og kommentarer til oversigten kan rettes til Elin Hougaard i uddannelsesafdelingen, som er portalredaktør på siden. (Telefon ). 2 uddannelse/udvalg til Dansk Byggeris medlemmer i løbet af januar. lønoversigt MT Højgaard opfordrer sine samarbejdspartnere til at lægge øget vægt på sikkerheden ved vejarbejde. Flere af deres ansatte har været på kurset 'Vejen som arbejdsplads', og herefter er ulykkesfrekvensen faldet med mere end 60 % det sidste halve år. MESSE: Building & Reconstruction 2004 af MICHAEL JØRGENSEN, redaktionen@danskbyggeri.dk. Byggeudstillingen 'Building & Reconstruction 2004', som er den traditionelt største udstilling i Kuwait, blev afholdt sidst i december og havde fokus på bygge- og vandsektorerne. Det danske Generalkonsulat i Kuwait stod for første gang bag en fælles dansk informationsstand. Tre medlemmer af Dansk Byggeri; MT- Højgaard a/s, Icopal Plastic Membranes A/S, Kaas Industri A/S deltog. Herudover var KVM Industries A/S, Densit A/S, Design & Development ApS, Aluflam A/S, HydroX A/S, Transform ApS, Staring Maskinfabrik A/S, Scangrow A/S og ITT Industries repræsenteret på messen. Polen og Danmark var de to eneste deltagere fra Europa. De registrerede besøgende ved den danske fællesstand repræsenterede et ganske bredt udsnit af brancher, ligesom mange private handelsvirksomheder og agenter m.fl. besøgte standen. Også et stort antal irakiske beslutningstagere lagde vejen forbi standen. 2 Henrik Bendix fra generalkonsulatet i samtale med den kuwaitiske viceminister for Offentlige Arbejder, Ali A. Al Fuzan 11

12 KLIMAÆNDRINGER I 2003 udarbejdede Akademiet for de Tekniske Videnskaber, ATV, en baggrundsrapport om effekterne af klimaændringerne med titlen Effekter af klimaændringer tilpasninger i Danmark. Højere sommertemperaturer stiller ændrede krav til vejbelægningerne, men de er velkendte og kan opfyldes med rimelig korte frister, fx via den løbende vedligeholdelse. Tilsvarende vil jernbanespor kunne tilpasses et ændret temperaturinterval, når de omlægges med års mellemrum. Når det regner mere og kraftigere, kommer der et behov for en bedre afvanding af veje og baner. Risikoen for vandopstuvning kan på udsatte steder mindskes ved at anvende drænasfalt eller øge hældningen på vejbanen. Opstuvning af vand i vejbefæstelsen mindsker vejens bæreevne og dermed dens holdbarhed. Derfor er en effektiv afvanding af vejen en vigtig forudsætning for at holde udgifterne til at holde vejen i god stand på et acceptabelt niveau. De økonomiske konsekvenser af ekstreme klimaændringer, som kraftige efterårsstorme og ekstremt højvande, bliver stadigt alvorligere. Det skyldes, at de værdier, der er bundet i bygninger og anlæg, bliver større. Eksempelvis indeholder staldbygninger i dag langt dyrere og teknisk langt mere komplekse installationer end for bare 20 år siden. Samtidig bliver en stor del af vore havnearealer i disse år bebygget med boliger og kontorhuse, og vil være langt mere sårbare over for oversvømmelser end de tidligere havneanlæg. vådere, vildere FINN BO FRANDSEN, fbf@danskbyggeri.dk, grafik DITTE BRØNDUM KLIMAÆNDRINGERNES KONKRETE KONSEKVENSER Der er udbredt enighed blandt eksperter om, at klimaændringer er en kendsgerning. Nogle er allerede indtruffet, og flere vil følge uanset de tiltag, der bliver gennemført for at nedbringe de menneskeskabte, klimapåvirkende faktorer. Det er blandt de vigtigste konklusioner i Effekter af klimaændringer tilpasninger i Danmark, som Akademiet for de Tekniske Videnskaber udgav i Jordens klima har altid ændret sig. Det nye er, at menneskets aktiviteter nu har en målelig og forudseelig effekt på klimaet, og at ændringerne sker meget hurtigere, end det er set tidligere. I Danmark må vi i de kommende 100 år forvente, at klimaet bliver mere varmt, mere vådt om vinteren og måske også mere blæsende. Der er udsigt til højere temperaturer, mere nedbør om efteråret og om vinteren, men mindre i form af sne, og mindre nedbør om sommeren, men flere voldsomme og kortvarige regnskyl. Hertil kommer hyppigere vestenvind og stigende vandstand i havet. Og i det hele taget vil vejret blive mere ekstremt. Stigende hav Havene er i de sidste 100 år steget med cm. Det er en stigning, man forventer, vil fortsætte med 15 cm de næste 50 år og med yderligere 35 cm de følgende 50 år. Hidtil har landhævningen i det nordlige Jylland kunnet følge med havstigningen, men det vil fremover ikke være tilfældet. I tillæg til en havstigning vil flere og kraftigere vestlige vinde medføre højere højvande ved de danske kyster. Niveauet af et 50-årshøjvande stiger med cm i Vadehavet og med cm i de indre danske farvande. Det er værdier, som skal lægges oven i den generelle havstigning. Øget kysterosion Kysterne vil rykke tilbage i takt med det stigende havniveau. Mellem Skallingen og Thyborøn vil Vestkysten rykke meter tilbage, før der opstår en ny ligevægt mellem kyst og havniveau. En havstigning på 0,5 meter vil på nordkysten af Nordsjælland rykke kysten 25 meter tilbage. Andre områder langs de indre danske farvande vil ligeledes komme under pres af det stigende havniveau. De stigende vandstande vil kræve udbygning af digerne. Øget grundvandstand Det højere havniveau giver et højere grundvandsspejl, og det bliver et problem for de eksisterende bygninger i kystnære områder. Grundvandsstigninger kan medføre opdriftog stabilitetsproblemer og reduktion af bæreevnen af fundamenter. Samtidig kan der komme et vandtryk på kældervægge. De første år vil der ikke opstå nævneværdige problemer. Derfor bør man allerede nu forberede sig på konsekvenserne ved nybyggeri i kystnære områder i form af fremtidssikrede fundamenter, dræn og kældre samt forberede tilkobling af pumper. Bygninger, der ligger lavt ved kysterne, er i fare for at blive oversvømmet i forbindelse Det mørke område er det land der vil forsvinde ved en vandstigning på 5 meter med ekstremt højvande. I dag ligger risikozonen ved de indre danske kyster for en oversvømmelse i løbet af 50 år typisk neden for kote 1,5 meter. Derfor er der behov for at regulere bebyggelser på lavtliggende kystnære arealer både med hensyn til omfang og udformning i den fysiske planlægning. Tidligere havnearealer overgår i stort omfang til andet brug, det gælder især boligbyggeri og erhvervsbyggeri, og man bør også her allerede nu bygge og planlægge ud fra forventningerne til det klima, vi vil få, og ikke det, som vi har haft. Der er igen tale om, at vi med omtanke og begrænsede ekstraomkostninger i mange tilfælde kan undgå store fejlinvesteringer eller foregribe bekostelige renoveringer. 2 Kilde: EFFEKTER AF KLIMAÆNDRINGER TILPASNINGER I DANMARK, SEPTEMBER

13 FOR NYLIG holdt Akademiet for de Tekniske Videnskaber, ATV og Foreningen af Rådgivende Ingeniører, F.R.I, en konference med titlen Klimaændringer tid til tilpasning af byggeriet i Danmark. Der blev i forbindelse med konferencen afholdt tre workshopper med specielt fokus på afløb, byggeri og havstigning. Konsekvenser af klimaændringerne: Temperatur: Den årlige gennemsnitstemperatur er 3-5 grader højere. Opvarmningen er størst om natten. Temperaturerne stiger stort set lige meget sommer og vinter. Nedbør: En moderat stigning i vinternedbøren og et mindre fald i sommernedbøren. Flere episoder med meget kraftig nedbør. Om sommeren længere perioder uden nedbør og øget risiko for tørke. Det vil generelt regne mindre hyppigt, men kraftigere. Således øges størrelsen af den kraftigste dagsnedbør, der kommer hver sommer, med 20% eller mere. Da temperaturen er stigende, vil fordampningen fra våd jord generelt være stigende, og mindre af vinternedbøren vil falde som sne. Vind: Tendens til, at vinden kommer hyppigere fra vestlige retninger og moderat risiko for en stigning i stormaktiviteten over Danmark og tilstødende farvande, med hensyn til hyppighed og styrke. Havstigning: Det globale havniveau vil være steget med henholdsvis cm og cm i 2100 i de to scenarier. Pga. den store usikkerhed i de globale fremskrivninger er det rimeligt til planlægningsformål i Danmark at regne med en stigning i 2100 på op til 50 cm. Kilde: EFFEKTER AF KLIMAÆNDRINGER TILPASNINGER I DANMARK, SEPTEMBER 2003 Fremtidens klima en udfordring for branchen En orkan, som den Danmark oplevede i starten af januar, er ikke usædvanlig, men en type vejr, man må forvente bliver hyppigere i fremtiden og det indebærer nye udfordringer for bygge- og anlægssektoren af MARTIN K.I CHRISTENSEN, mic@danskbyggeri.dk Konsekvenserne af øget drivhuseffekt i Danmark til år 2100 Hændelse Ændring Niveau år Niveau år Gennemsnitstemperaturen stiger 3-5º C 7,6º C 11-13º C Hyppigere hedebølger Færre kuldeperioder Havtemperaturen stiger 3-5ºC Vækstsæsonen øges 55 dage 200 dage 255 dage Antal graddage falder 25-45% Årsnedbøren stiger 10-20% Sommernedbøren falder 10-25% 198 mm Den ekstreme sommernedbør stiger 10-20% Fordampningen stiger 0-6% mm Vandindholdet i jorden falder om sommeren 0-15% Vinternedbøren stiger 20-40% 161 mm Mindre sne, op til en halvering af snelasten 0-50% Højere ekstreme vindhastigheder 0-10% Havstigning af størrelsesordenen 0,5 m Højere ekstremt højvande (50 års hændelser) som følge af vindændringer: Indre kyster 0,10 m 1,5 m Vadehavet 0,25-0,40 m 4,4 m. Akademiet for de Tekniske Videnskaber, ATV, har på en konference i samarbejde med F.R.I sat fokus på problemstillingen. Ganske vist er ændringerne fra år til år ikke særlig store, men da bygværkers levetid ofte er over 100 år, er det allerede nu nødvendigt at interessere sig for, hvordan vejret kan forventes at være omkring år De foranstaltninger, der kan være med til at fremtidssikre et bygværk, kan ofte indarbejdes i et nyt projekt uden de store meromkostninger. Derimod kan det medføre endog meget store meromkostninger, hvis en bygherre på et senere tidspunkt bliver nødsaget til at imødegå det ændrede klimas påvirkninger. De mest væsentlige klimaændringer er en stigning i gennemsnitstemperaturen for luft og hav på 3 50 C, højere årsnedbør (men mindre om sommeren), kraftigere regnbyger (men mindre sne), højere ekstreme vindhastigheder og ikke mindst en stigning i vandstanden i størrelsesordenen på ½ meter. Disse ændringer indebærer imidlertid såvel fordele som ulemper. Fordelene bør indkasseres, og ulemperne minimeres eller - hvor sikkerheden kræver det - elimineres. Barrierer og løsningsmuligheder Der er ikke tale om et dansk problem. Men vi er nok bagefter. I England er der således allerede iværksat et stort udviklingsprojekt: UK Climate Impacts Programme, som har til formål at analysere, hvordan de negative virkninger af klimaforandringerne kan imødegås. Hvis det er rigtigt, at man i London får et klima svarende til Sydfrankrig i dag, er det oplagt, at det bør få stor indflydelse på, hvordan der skal bygges fremover. Udfordringen i dag er at finde ud af, hvordan vi uden unødige omkostninger kan sikre, at bygværker i fremtiden har den fornødne sikkerhed, holdbarhed og komfort. For at sikre dette er der behov for forskning og en generel øget viden om konsekvenserne af de kommende belastninger fra et klima under forandring. Dette kræver en aktiv indsats. Her kunne vi passende tage afsæt i det britiske klimaprogram, hvor det er lykkedes forholdsvis få mennesker via systematiske netværk at mobilisere mange aktører og derigennem sikre, at problemstillingen er helt fremme i den aktuelle samfundsdebat. I Danmark kunne man meget vel tænke sig, at Statens Byggeforskningsinstitut, SBi, fik tildelt midler til at påtage sig denne rolle eventuelt i samarbejde med de Tekniske Universiteter. 2 erhvervsteknik 13

14 KLIMAÆNDRINGER Designregn er regnhændelser, som benyttes til dimensionering af afløbssystemer. Det er meget kraftige regnskyl, der også betegnes dimensioneringsregn. Ekstremregn er meget store og/ eller intensive regnhændelser. Hvis de er større end designregn, kan det give oversvømmelse i afløbssystemet. DEN SAMLEDE genanskaffelsesværdi af det offentlige afløbssystem er vurderet til milliarder kr. Man regner med en levetid for kloakledninger på år, men det faktiske spænd er betydeligt større - fra 30 til mere end 150 år. Det eksisterende afløbssystem er i forfald, selvom der bruges 1,2 milliarder kr. årligt på renovering og vedligeholdelse. Efterslæbet er skønnet til at være i størrelsesordenen 1,5-9,5 milliarder kr. (ATV 2001). Det må forventes, at der kommer en ny renoveringspukkel i perioden DET DANSKE jernbanenet er på km, hvoraf 612 km er elektrificeret. Investeringerne i banenettet er på omkring 1,0 mia. kr. om året, hvoraf halvdelen går til nyanlæg og resten til renovering. Jernbanespors levetid er år. Sporene anlægges i dag til at kunne klare temperaturer mellem 25 grader og 55 grader. Hvis temperaturintervallet, og dermed spændingerne i banelegemerne, ændrer sig, kræves der større sporkonstruktioner og hyppigere tilsyn og vedligeholdelse. Højere temperaturer betyder, at flere af de elektriske anlæg får behov for ventilation/klimaanlæg. Modsat vil udgifterne om vinteren til at sikre banernes drift falde. vand MARTIN K.I. CHRISTENSEN, mic@danskbyggeri.dk, foto ÆNDREDE KRAV TIL AFLØBSSYSTEMET Øgede og mere kraftige vandmængder er en af effekterne af klimaændringerne, og det kræver en anden tilgang til, hvordan man skaffer sig af med vandet. Det blev for nylig drøftet på en konference om klimaændringerne og de tilpasninger, det vil kræve. Beregninger fra ATV viser, at ekstremregn vil blive hyppigere på grund af klimaændringerne. Der vil være tale om så store vandmængder, at det er urealistisk at aflede dem gennem afløbssystemet. Erfaringer fra Greve og Gentofte viser, at der kan være tale om vandmængder på op til 50 gange designregnmængderne. "Erfaringerne fra Greve og Gentofte viser også, at man skal sørge for, at lavtliggende områder ikke udstyres med sårbare bygninger og anlæg. Grønne arealer og P-pladser kan bruges til opsamling af regn i ekstremsituationer. Det samme er tilfældet med parker," siger professor Mogens Henze, Danmarks Tekniske Universitet, som ledede en workshop om afløb på konferencen. En anden konklusion på workshoppen er, at viadukter også kan fungere som opsamlingssteder for overskydende vand, da det sjældent volder skader. De trafikale problemer kan reduceres, hvis man på forhånd har planlagt, hvordan trafikken skal ledes uden om viadukterne, når det er nødvendigt. "Det bør også sikres, at vand vises væk fra kældernedgange m.v. Desuden bør det vurderes, om villaejerne fortsat har brug for kælderafløb. Det vil være oplagt at lukke afløbet, hvis kælderen kun bruges til opholdsrum - og ikke som tidligere som vaskekælder," mener han. Designregn Designregnen vil efter ATVs vurdering sandsynligvis stige med ca. 10%. Samtidig bliver byerne tættere bebyggede, vejanlæggene større og endelig giver parkeringspladser og andre befæstede arealer også mere afløb under regn. De eksisterende regler er fastsat ud fra en sammenligning af skadesomfang og omkostninger ved forebyggelse. I takt med, at antallet af kældre med afløb reduceres, bør det vurderes, om den acceptable kælderoversvømmelseshyppighed kan øges. "Der var enighed på workshoppen om, at den stigende belastning på afløbssystemet ikke nødvendigvis skal løses med større ledninger. Man kan langt hen ad vejen bruge de samme metoder til at lede de overskydende vandmasser væk som ved ekstremregn," påpeger Mogens Henze og forsætter: "Samtidig skal det gøres attraktivt at håndtere regnvandet lokalt. Det kan fx ske ved at etablere åer og søer og bruge det som et element i byerne. Åbningen af Århus Å og Susåen i Næstved er udmærkede eksempler herpå". "Det vil kræve, at det gøres muligt for kloakforsyningen at bruge penge på opgaver, der ikke direkte har kloakformål, hvis de bidrager til at løse problemerne på det overordnede plan". Stigende vandstand Den stigende vandstand vil også være kritisk Mogens Henze er professor i spildevand og institutleder ved Institut for Miljø og Ressourcer på Danmarks Tekniske Universitet for udløb og aflastningsbygværker. "Afløbssystemer skal sikres mod vandindtrængen, og den hydrauliske kapacitet i de nedre dele af afløbssystemerne skal sikres. Det indebærer, at det kan blive nødvendigt med flere kontraventiler og omlægning af dele af nettet for at samle udledninger i færre punkter, der sikres med pumper, bassiner osv.," siger Mogens Henze. Brug for helhedssyn "En af de ting, der skal til for at tage fat om de problemer, de ændrede klimaforhold vil få for afløbssystemerne, er at prioritere helhedssynet højere. I dag er man nok for tilbøjelig til at se isoleret på sine egne projekter i stedet for at se på, hvordan de påvirker andre. Det skyldes, at der er en tendens til at basere sit design på modelberegninger, hvor man glemmer at forholde sig til den virkelige verden," slutter Mogens Henze

15 VÆRDIEN af bygningerne i Danmark er vurderet til omkring 5 mia. kr. Næsten halvdelen er opført i perioden Bygninger forventes normalt at have en lang levetid. Det betyder, at de fleste bygninger, der opføres i de næste 20 år, må forventes stadig at være i brug i år DER ER KM offentlige veje i Danmark. Der anvendes årligt 2,8 mia. kr. på nyanlæg og 4,5 mia. kr. på vedligeholdelse. Overordnet vil de fleste anlægs- og driftsmæssige tilpasninger til fremtidens klimaændringer i forhold til vejinfrastrukturen kunne iværksættes med relativt korte frister. Højere sommertemperaturer vil fx stille ændrede, men velkendte, krav til vejbelægningerne. Om vinteren vil saltningsfrekvensen formodentlig gå ned, brugen af saltlage i stedet for salt vil øges, og sneplovene vil blive slidt mindre. Det drejer sig også her om justeringer, som kan gennemføres med relativt kort varsel, efterhånden som klimaændringerne bliver åbenbare. Den ændrede nedbørsintensitet kan skabe et behov for at ændre nogle af de nuværende tekniske løsninger. Vand på vejbanen kan fx resultere i akvaplaning. Brug for vidtgående tiltag På flere områder er der brug for meget mere vidtgående tiltag end de anbefalinger, som ATVs klimakonference kom med, mener afdelingschef i Dansk Byggeri, Kjeld Almer Nielsen af MARTIN K.I. CHRISTENSEN, mic@danskbyggeri.dk, foto KIM RØRSØ, POLFOTO. Brug for større afløb En af konklusionerne på konferencen var, at den stigende belastning på afløbssystemet ikke i alle tilfælde skal løses med større ledninger. I stedet skal afløbssystemerne sikres mod vandindtrængen fra recipienten, ligesom den hydrauliske kapacitet i de nedre dele af afløbssystemerne skal sikres. "I Dansk Byggeri finder vi, at der er tale om en alt for passiv håndtering af de mere heftige regnskyl, vi må forvente i fremtiden," siger afdelingschef Kjeld Almer Nielsen, som står i spidsen for organisationens erhvervstekniske afdeling. "Allerede i dag er der mange steder store problemer med et utilstrækkeligt afløbssystem. Derfor foreslår vi, at der indbygges en kapacitet til opstuvning af regnvand ved nyanlæg og renoveringer frem for at acceptere oversvømmelser af kældre, parkeringspladser, viadukter etc. Københavns Kommune har fx allerede i nogle tilfælde anvendt større betonrør end normmæssigt begrundet, og i andre tilfælde har kommunen lagt to betonrør i samme udgravning. Det er fremsynet politik." Nye normer for byggeri En anden af konklusionerne på konferencen var, at de nugældende danske normer og standarder formentlig vil være tilstrækkelige under fremtidens klima. "Vi mener, at der bør sættes spørgsmålstegn ved den konklusion. Alle undersøgelser viser, at belastningerne fra eksempelvis varme, blæst, vandstand og snelast, vil ændre sig ganske meget de kommende år. Men det er korrekt, at der ikke er behov for ændringer her og nu," pointerer Kjeld Almer Nielsen. Kjeld Almer Nielsen er enig i, at de højere indetemperaturer, der kan ventes som følge af de varmere somre, bliver et væsentligt fokusområde i fremtiden: Et voldsomt regnvejr ramte det nordlige København en nat i august sidste år. Biler og busser fanget i vandmasser i tunnellen under Lyngby Station "Ifølge SBi går 10% af Danmarks samlede energiforbrug allerede i dag til ventilation hovedparten i erhvervsbyggeriet. Specielt køling via aircondition medfører et uforholdsmæssigt stort energiforbrug. I Dansk Byggeri finder vi, at det er et område, hvor der omgående skal sættes ind med foranstaltninger såsom optimale ventilationsstrategier, afskærmende foranstaltninger, mindre og bedre glas samt anvendelse af tunge konstruktioner med effektiv nedkøling i nattetimerne." Digerne skal fremtidssikres De stigende temperaturer vil også medføre, at vandstanden i havene stiger. Konferencen anbefalede, at der sættes ind med en løbende opdatering af den nationale plan på området. "Fra Dansk Byggeris side vil vi i den forbindelse pege på, at det er vigtigt, at de km diger fremtidssikres dvs. gøres stærkere," slutter Kjeld Almer Nielsen. 2 erhvervsteknik 15

16 KLIMAÆNDRINGER AAGE TH. JENSENS EFTF. APS er en familievirksomhed, der blev grundlagt i 1923 af den nuværende ejer, Thøger Jensens, bedstefar. Firmaet beskæftiger 20 medarbejdere og arbejder med alt fra hovedtil underentrepriser for såvel professionelle som private bygherrer. Firmaet ligger i Kalundborg og har næsten udelukkende lokale kunder. Vindpåvirkningen på konstruktioner (vindlasten) vil stige, hvis der bliver en øget stormaktivitet og kraftigere vinde. En engelsk undersøgelse viser, at omfanget af bygningsskader stiger med 4. potens af vindhastigheden. Det betyder, at en øgning af ekstreme vindhastigheder på 5-10 procent vil give 20-50% flere skader. SBis gennemgang af bygningsskader efter stormen i december 1999 viste, at langt de fleste skader enten skyldtes dårlig vedligeholdelse, eller at de gældende normer for last og sikkerhed ikke var overholdt. tiltag METTE SATTRUP mes@danskbyggeri.dk, foto RICKY JOHN MOLLOY HØJ KVALITET OG ROBUSTE MATERIALER SKAL SIKRE BYGNINGER Vi kan godt stille noget op mod naturen og klimaændringerne hvis bare vi tænker langsigtet og ikke nedprioriterer kvaliteten, når vi bygger. Det mener tømrermester Thøger Jensen fra Kalundborg. "Hos os har klimaændringerne og stormen i 1999 helt konkret betydet, at vi er blevet mere bevidste i materialevalget og bruger mere robuste materialer, når vi arbejder med tagkonstruktioner. Vi går ikke på kompromis med materialernes kvalitet for at kunne tilbyde billige løsninger, og vi sikrer os altid, at materialerne ikke er underdimensioneret", siger Thøger Jensen, der ejer firmaet Aage Th. Jensen s Eftf. ApS. "Ændringerne i klimaet har også betydet, at vi er blevet mere bevidste og kritiske i vores materialevalg til udvendige overflader, såsom facadeplader og udvendige træværk. Det fugtige klima og/eller forureningen har nemlig betydet, at der er en stadig stigende tendens til alger og svampe på udvendige overflader". Bygherren skal tænke langsigtet Men håndværkere og entreprenører kan ikke løfte opgaven med at sikre bygninger mod klimaet alene. Mange bygherrer tænker kortsigtet og vælger den entreprenør, der kan levere hurtigst og billigst, frem for den entreprenør, der prioriterer kvalitet og tager højde for vind og vejr på lang sigt. Og det er ifølge Thøger Jensen et stort problem, fordi det betyder, at vi får dårligere bygninger, som ikke kan klare det stadig hårdere klima. "Jeg mener, man bør tvinge bygherren til at tænke 20 år frem og lave en livstidskalkule for byggeprojektet. På den måde fokuserer man ikke kun på omkostninger i forbindelse med opførelsen af projektet, men også på udgifter til vedligeholdelse på lang sigt. Det vil give et bedre resultat, fordi dårlige klimaskærme slet ikke kan betale sig på lang sigt - de vil nemlig kræve meget store udgifter til vedligeholdelse." Byg på erfaringer og fornuft Ifølge Thøger Jensen er det altså både bygherrens og entreprenørens ansvar at vælge holdbare og gode materialer og metoder. "Vi skal i højere grad bruge vores sunde fornuft og benytte gode gamle kendte materialer, såsom tegl, glas, zink og kobber. Det er svært at sige, hvordan klimaet vil udvikle sig i fremtiden, men mange års erfaring har vist os, at de gamle traditionelle produkter er robuste og kan klare alt slags vejr. Det kan mange uprøvede og billige produkter ikke". Men Thøger Jensen mener, at udviklingen går den rigtige vej, eftersom flere og flere vælger at bruge 5-10% mere på at få gode materialer og en god klimaskærm, der holder. "Før i tiden var man meget fokuseret på penge og tid. Det er man stadig, men klimaændringerne, og det faktum, at folk har fået flere penge mellem hænderne, har medført en tendens til at tænke mere langsigtet og vægte kvaliteten". 2 16

17 Kina er kontrasternes land. Den tørre ørken i Nordvestkina og de fugtige områder i Sydkina giver rådgivere og entreprenører udfordringer og en variation i opgaver, der nok ikke findes magen til i andre lande tekst og foto ANDERS FREDERIK GJERSING, afg@danskbyggeri.dk FAKTA OM KINA 2 Areal: ca. 9.6 mio. kvm 2 Indbyggertal: 1.3 mia. Infrastruktur: 2 Jernbane: km 2 Landevej: km (heraf km asfalteret) 2 Lufthavne: 500 (heraf 300 asfalteret) Kilde: CIA - THE WORLD FACTBOOK, 2004 Klima og kineserne skaber problemer for infrastrukturen Kraftigt regnvejr i det sydlige Kina har udløst et mudderskred på landevejen på over 500 meter. Entreprenørmaskiner er i gang med at rydde vejen. "Hovedvejen er lukket på grund af mudderskred. Prøv den gamle landevej". Det er ofte beskeden, når man bevæger sig rundt i den bjergrige del af det sydlige Kina i bil eller bus. Man skal ikke langt væk fra de moderne storbyer, før det er vejret, der bestemmer rejseruten og tempoet. Mange steder i Asien falder der på kun én måned nedbør svarende til det danske årsgennemsnit. I Kina slås man ikke bare med et til tider voldsomt klima med både tørke og voldsom regn, man slås også med delvist menneskeskabte problemer som erosion og oversvømmelser. Det er problemer, som fremtidige klimaændringer formentlig vil gøre endnu værre. Det stiller store krav til dimensioneringen af infrastrukturen. Krav, som myndigheder og virksomheder i udviklingslande ofte ikke kan leve op til på grund af manglende økonomi, manglende kompetencer eller begge dele. Øst og vest Med et areal på 9,6 mio. kvm er Kina så stort et land, at det ikke giver mening at give en generel beskrivelse af, hvordan anlægsarbejde udføres i Kina. Oftest taler man om det moderne industrialiserede Kina, der ligger i et bælte ud mod østkysten, og den tilbage- stående vestlige del af Kina, hvor det stadig er landbrugsproduktionen, der dominerer. Denne opdeling kan i grove træk overføres på den kinesiske infrastruktur. I øst er der moderne motorveje, højhastighedstog og bredbånd, mens det er dårlige uasfalterede landeveje og gamle bumletog, der dominerer i vest. Hævet over denne opdeling er dog store nationale prestigeprojekter som eksempelvis De Tre Kløfters Dæmning, hvor den bedste hjemlige ekspertise og udenlandske rådgivere deltager i projektering, kvalitetssikring og udførelse. Problematisk billig arbejdskraft En del af baggrunden for den ringe udførte infrastruktur er, at arbejdskraften i Kina er så billig, at det på kort sigt umiddelbart kan betale sig at anlægge infrastruktur af ringe kvalitet. Hvis det anlagte efterfølgende ødelægges af elementernes hærgen, så kommanderes der blot en flok arbejdere og landsbybeboere ud med hakke, skovl og spade for at foretage lappeløsninger. Ofte foretages arbejdet af lokale bønder med ringe eller ingen byggefaglige kompetencer. I længden ligger dette Sisyfos-arbejde på landsplan beslag på uanede resurser. Der er dog i de seneste år fra centralt hold sat øget fokus på rentabiliteten i at udføre infrastruktur i en tilstrækkelig kvalitet. Når klimaet stiller større krav De fremtidige klimaændringer sætter utvivlsomt grå hår i hovedet på mange kinesere. Når store dele af infrastrukturen end ikke er dimensioneret til at modstå nutidens klima, hvordan skal det så ikke gå, når nye klimaændringer medfører endnu mere ekstreme forhold. Over hele verden stilles planlæggere, bygherrer, rådgivere og entreprenører over for en kolossal udfordring for at fremtidssikre infrastrukturen. Selv i Danmark, hvor vi ellers normalt er på forkant med situationen, er der på det seneste begyndt at komme bekymrende udmeldinger om klimaændringernes fremtidige påvirkning. De danske udfordringer er dog forsvindende små i forhold til eksempelvis Kina. Der er derfor ingen tvivl om, at der både for rådgivere og entreprenører på sigt er et stort markedspotentiale, hvis man besidder viden om sikring af infrastruktur i en verden, hvor klimaet ændres. 2 17

18 18

19 Fakta 2 Bygherre: Horsens Kommune 2 Arkitekt: KHR A/S / Knudsen & Halling 2 Ingeniør: Cowi 2 Hovedentreprenør: KPC-BYG A/S 2 Byggeriet har et samlet bruttoareal på ca m². Dertil kommer kælderareal på m² - i alt ca m² FORUM HORSENS indeholder et badeland med bassin på 220 m 2, boblebænk, massagedyser og spabad. Der er spring- og dykkerbassin med 4 meters dybde og 1-, 3- og 5-meter vippe og klatrevæg. Desuden er der et konkurrencebassin på 25 meter svømmebassin med 8 baner. Badelandet har også saunaer, dampbad og et opvarmet friluftsbassin på 25 meter med babybassin. Den nybyggede hal indeholder: siddepladser til idrætsarrangementer plus ståpladser siddepladser til kulturelle arrangementer ståpladser til koncerter siddepladser i lille forum 2 Plads til i alt spisende gæster 2 VIP-lounge med plads til 160 spisende gæster 2 Fodboldstadion med ny tribune med plads til tilskuere Forum med svungne linjer Det nye Forum Horsens skiller sig markant ud med sit bugtede tag og skæve vinkler af JAKOB SCHULTZ, foto ULRIK SAMSØE FIGEN. Forum Horsens kan og vil det hele. Lige fra koncerter med Mark Knopfler over håndbold, basketball og fodbold i topklasse til svømme- og badeland med nogle af de mest moderne faciliteter, der findes. Det er en meget markant bygning, der erstatter den tidligere Horsens Idrætshal, der før lå på grunden. Dele af den gamle idrætsog svømmehal er dog inddraget og renoveret i forbindelse med nybyggeriet, men det er kun den gamle sportshal, der bærer tydelige spor af ikke at være af nyere dato. Resten er lavet fuldstændigt om, og en sammenhængende foyer binder nu hele centret sammen til et stort center til både idrætsbegivenheder, kulturarrangementer og messer. Krævende opgave KPC Byg havde totalentreprisen på det m 2 store byggeri. Bygningen, der er tegnet af Knudsen og Halling, er et byggeri, som med det enorme buede tag skiller sig væsentligt ud fra øvrige bygninger i Danmark. Det er da også det let buede tag og de mange skæve vinkler, der har været den mest krævende opgave for KPC Byg. "Alle vægge og fundamenter er sat med landmålere. Der er mange skæve vinkler og så det buede tag med et stort udhæng ud over facaden. En masse elementer, der skal passe sammen, så landmålerne er blevet brugt langt mere, end man normalt ville gøre. Her var det ikke nok bare at sætte nogle hovedlinjer af, fordi facaderne er skrå, og tagfladerne løber hele vejen hen over bygningen," siger ingeniør Poul Erik Søgaard fra KPC Byg. Samlesæt på 11 ton Da KPC Byg gik i gang med byggeriet blev den eksisterende svømmehal brudt ned. De fleste eksisterende vægge er blevet fjernet, mens 700 kvm af de gamle omklædningsrum er renoveret fuldstændigt. De specielle tagspær krævede derudover en stor indsats, hvor en kæmpe kran havde hovedrollen, og hvor der skulle udregnes og tænkes meget i logistik. Hvert enkelt limtræsspær er 54 meter langt, to meter højt og vejer 11 ton, og træ af denne størrelse stiller helt naturligt store krav til entreprenøren. "Bare det at få dem transporteret her ind ude fra motorvejen var en stor opgave. Spærene er transporteret herop fra Tyskland og efterfølgende hejst på plads med en kæmpekran. Bortset fra nogle få spær så passede det hele nøjagtigt, og så var det egentlig bare at få dem hejst på plads ligesom et stort samlesæt," siger Poul Erik Søgaard og forklarer: "Svømmehallen og den nye sportshal er også nogle specielle opgaver at udføre. En svømmehal skal bygges utrolig nøjagtigt så der ingen skævheder er. Ellers kan bassinerne ikke holder tæt". Sportshallen er bygget til både at huse sportsarrangementer og koncerter. Det betyder, at der blandt andet er taget højde for, at akustikken er god, når der afholdes musikarrangementer. Åben bygning Den kvm store bygning er præget af at være meget åben, og de mange glasfacader gør, at hele bygningen konstant bades i dagslyset. Lyset, de mange åbne arealer og taget, der bugter sig, gør rummene i Forum Horsens meget særprægede og betyder, at publikum kan gå fra svømmehallen, til sportshallen og direkte ud til stadion, hvor 1. divisionklubben AC Horsens har hjemmebane. Fodboldstadion har fået en ny udvendig fodboldtribune med plads til ca tilskuere

20 UDDRAG fra Byggelovens 12 2 Ved fundering, udgravning, ændring af terrænhøjde eller anden terrænændring på en grund skal, uanset om arbejdet i øvrigt er omfattet af loven, træffes enhver foranstaltning, der er nødvendig for at sikre omliggende grunde, bygninger og ledningsanlæg af enhver art. 2 Ejeren af en ejendom, som skal sikres efter stk. 1, skal efter kommunalbestyrelsens bestemmelse afholde en forholdsmæssig del eller efter omstændighederne hele udgiften til sikring af hans grund eller bygning, hvis sikringsforanstaltninger er nødvendiggjort af uforsvarlige forhold på hans ejendom eller af, at hans bygnings fundering uanset tidspunktet for opførelsen ikke opfylder bestemmelserne i bygningsreglementet. 2 Hvis nedrivning af en bygning nødvendiggør afstivning af tilgrænsende bygning på nabogrund, skal dennes ejer foretage afstivningen. 2 Når jordbundsforholdene eller andre forhold i et område er af en sådan beskaffenhed, at de indebærer en risiko for skade på omliggende bygninger, kan kommunalbestyrelsen beslutte, at der skal kunne stilles særlige krav til bygningernes funderingsmetode i det pågældende område, herunder at bygninger ikke må udføres med kældre, og at der ikke må foretages midlertidige eller permanente sænkninger af grundvandstanden i forbindelse med et byggearbejde. Uvidenhed giver forsikringsproble Ældre ejendomme kan få så store skader i forbindelse med byggeri på nabogrunden, at de skal rømmes for lejere i en del af byggeperioden. Nybyggerier tæt ved andre ejendomme skyder op konstant. Oftest uden problemer, men nogle gange kommer der i forbindelse med byggeriet sætningsskader på nabobygningerne, og så opstår balladen. Spørgsmålet er, hvem der har ansvaret, og hvem der skal betale for skaderne. Set fra entreprenørens synspunkt er det vigtigt at huske at tegne de rette forsikringer og har foretaget de nødvendige undersøgelser af byggegrunden, inden byggeriet går i gang. Det er væsentligt, så man finder frem til den piloteringsmetode, der er bedst egnet, og som giver den mindste risiko for skader på omkringliggende bygninger. Hvis entreprenøren har sikret sig på denne måde, og det bevises, at entreprenøren har handlet korrekt, og der alligevel opstår skader på naboejendommene, er det husejerne selv, der skal betale for udbedringerne, for det kan de ikke tegne en forsikring imod. En almindelig husforsikring dækker nemlig kun i tilfælde af brand, vandskader, eksplosion eller i forbindelse med stormskader. "Afgørelsen af, om der i et konkret tilfælde kan rejses et erstatningskrav, vil basere sig på, om der er en ansvarlig skadevolder. For byggearbejder gælder et culpa-ansvar," siger teknisk chef Bo Balschmidt, Forsikring & Pension, der er forsikringsselskabernes erhvervsorganisation i Danmark. "Det vil sige, at man som skadevolder skal have foretaget sig noget, man ikke burde, fordi man burde vide bedre. Man skal først ud i en teknisk bevisførelse for at bevise årsag og efterfølgende ud i en bevisførelse, der afdækker, om skadevolderen har gjort det, han burde gøre, og om han ved det, han burde vide. Har han gjort alt det, han kunne, og skaden alligevel er sket, så betragtes det som et hændeligt uheld og så må den skaderamte husejer selv betale. Alt sammen ret uoverskueligt." Giver dårligt omdømme At det er husejeren, der står med regningen for udbedring af skaderne, medmindre entreprenøren har sjusket og ikke har undersøgt forholdene på byggegrunden tilstrækkeligt, er overraskende for de fleste private husejere. Det er en uvidenhed, som kan give entreprenøren problemer, fordi der ofte vil opstå lokal modstand mod byggeriet og entreprenørfirmaet, fordi man føler, at man er blevet påført en skade, som man ikke kan sikre sig mod. 20

Klimatilpasning i byggeriet

Klimatilpasning i byggeriet Klimatilpasning i byggeriet Ingeniørforeningen 2012 2 Klimatilpasning i byggeriet Resume Klimaændringer vil påvirke bygninger og byggeri i form af øget nedbør og hyppigere ekstremnedbør, højere grundvandsspejl,

Læs mere

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Information til Dansk Byggeris repræsentanter i lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Indledning Som medlem af et lokalt uddannelsesudvalg/en fagkomité repræsenterer du Dansk Byggeri og den sektion,

Læs mere

TRIN FOR TRIN SÅDAN KOMMER DU GODT I MÅL SOM BYGHERRE

TRIN FOR TRIN SÅDAN KOMMER DU GODT I MÅL SOM BYGHERRE EN TRIN-FOR-TRIN BESKRIVELSE AF, HVORDAN KOMMUNERNE KAN BRUGE NØGLETAL, NÅR DE SKAL BYGGE, OG HVILKE FORDELE DE OPNÅR. FEBRUAR 2009 SÅDAN KOMMER DU GODT I MÅL SOM BYGHERRE TRIN FOR TRIN Denne brochure

Læs mere

Organisationen for byggeri, anlæg og industri

Organisationen for byggeri, anlæg og industri Organisationen for byggeri, anlæg og industri Dansk Byggeri er erhvervs- og arbejdsgiverorganisationen inden for byggeri, anlæg og byggeindustri. Med omkring 6.000 medlemmer spænder organisationen bredt

Læs mere

DFM nøgletalskonference København 06-11-2014

DFM nøgletalskonference København 06-11-2014 DFM nøgletalskonference København 06-11-2014 Direktør Peter Hesdorf Byggeriets Evaluerings Center Byggeriets Evaluerings Center Privat non-profit virksomhed Erhvervsdrivende fond Stiftet i 2002 9 fastansatte

Læs mere

Nøgletal og Bygge Rating. - Byggesektorens kvalitetsstempel

Nøgletal og Bygge Rating. - Byggesektorens kvalitetsstempel Nøgletal og ygge Rating - yggesektorens kvalitetsstempel Hvorfor Hvad skal din virksomhed med Nøgletal er et resultat af evalueringer af byggesager for entreprenører, rådgivere og bygherrer. Hvis din virksomhed

Læs mere

Den gode læreplads. Gode råd fra unge lærlinge

Den gode læreplads. Gode råd fra unge lærlinge Den gode læreplads Gode råd fra unge lærlinge Pjecen er produceret med udgangspunkt i et fokusgruppeinterview, hvor analysefirmaet NewInsigt har talt 7 lærlinge, som enten lige er udlært eller midt i deres

Læs mere

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Regler for evaluering af entreprenører, håndværkere, rådgivende ingeniører, arkitekter og bygherrer 9 Nøgletal og karakterbog Danske bygherrer bruger i stigende grad

Læs mere

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet

Læs mere

Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne. Dagsorden. Orbicon. KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann

Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne. Dagsorden. Orbicon. KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann Dagsorden Præsentation Klimaforandringer Orbispot risikokort Hvorledes kan udfordringen omkring håndtering

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

Bedre plejeboliger. - en branchevejledning om at inddrage medarbejdere i byggeprocessen

Bedre plejeboliger. - en branchevejledning om at inddrage medarbejdere i byggeprocessen Bedre plejeboliger - en branchevejledning om at inddrage medarbejdere i byggeprocessen Medarbejderne har nøglen til de gode løsninger Det er sund fornuft at lytte til medarbejderne, når I skal bygge nyt

Læs mere

Tænk arbejdsmiljø allerede i udbudsfasen

Tænk arbejdsmiljø allerede i udbudsfasen Foto: Brian Berg Tænk arbejdsmiljø allerede i udbudsfasen Foto: Alex Tran 2 Tænk arbejdsmiljø allerede i udbudsfasen Et godt tilbud bygger på et godt udbud. Når en entreprenør skal give et godt tilbud

Læs mere

Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter

Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Illustration ved Lars-Ole Nejstgaard Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter ved udvikling og gennemførelse af arbejdsmarkedsuddannelser

Læs mere

DANMARKS BEDSTE MEDLEMSSERVICE Dansk Byggeris strategi

DANMARKS BEDSTE MEDLEMSSERVICE Dansk Byggeris strategi DANMARKS BEDSTE MEDLEMSSERVICE Dansk Byggeris strategi 2017-2018 1 FORORD Danmarks bedste medlemsservice er titlen på Dansk Byggeris nye strategi. Grunden til, at vi har valgt netop den titel, er fordi,

Læs mere

Påbud og bøder efter arbejdsmiljøloven. hvornår er det medarbejderens eget ansvar og hvornår ledelsens?

Påbud og bøder efter arbejdsmiljøloven. hvornår er det medarbejderens eget ansvar og hvornår ledelsens? Påbud og bøder efter arbejdsmiljøloven hvornår er det medarbejderens eget ansvar og hvornår ledelsens? Indhold 3 Arbejdsgiverens begrænsede ansvar 4 Ansatte og arbejdsledere 5 Arbejdstilsynet på besøg

Læs mere

81 81 % af af dine kunder vil have en håndværker med Byg Garanti

81 81 % af af dine kunder vil have en håndværker med Byg Garanti 81 81 % af af dine kunder vil have en håndværker med Byg Garanti Sådan får får du du fat fat i dem i Byg Garanti er synlig i både tv, radio, i aviser og på internettet Hvert år afvikler Dansk Byggeri en

Læs mere

Vand i kælderen. Lejre Forsyning. Ansvar. Afhjælpning. Andre gode råd

Vand i kælderen. Lejre Forsyning. Ansvar. Afhjælpning. Andre gode råd Vand i kælderen Lejre Forsyning Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange tusinde grundejere i Lejre Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere

Læs mere

GI s samfundsansvar. - sådan arbejder GI med samfundsnyttige opgaver

GI s samfundsansvar. - sådan arbejder GI med samfundsnyttige opgaver GI s samfundsansvar - sådan arbejder GI med samfundsnyttige opgaver 2 Samfundsansvarlig siden 1967 Grundejernes Investeringsfond har siden 1967 løst samfundsnyttige opgaver. Oprindeligt blev GI etableret

Læs mere

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Primulavej 31 Postnr./by: 8800 Viborg BBR-nr.: 791-080398 Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Jensen Energimærkning oplyser om

Læs mere

ENTREPRENØR KARAKTERBOG Side 1/3

ENTREPRENØR KARAKTERBOG Side 1/3 ENTREPRENØR KARAKTERBOG Side 1/3 Virksomheden har i forbindelse med download af dette dokument erklæret, at alle dens evaluerede sager indgår i karakterbogen. Byggeriets Evaluerings Center har registreret

Læs mere

Orienteringsmøder 2006

Orienteringsmøder 2006 Orienteringsmøder 2006 Byggeskadeforsikring for privat boligbyggeri v/ole Bønnelycke Mere præcise eftersyn! v/jørgen Wegener Pause Eksempler på svigt og skader fra det virkelige liv v/jens Dons og Gorm

Læs mere

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt.

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt. Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 353 Offentligt Talepapir til samråd i EPU alm. del den 19. august 2010 samrådsspørgsmål Æ af 28. juni 2010, stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard

Læs mere

3. kvartal satte gang i væksten

3. kvartal satte gang i væksten NØGLETAL UGE 46 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt 3. kvartal satte gang i væksten Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom Den forgangne uge fik vi Danmarks Statistiks første og meget foreløbige bud

Læs mere

BYGHERRE KARAKTERBOG Side 1/4

BYGHERRE KARAKTERBOG Side 1/4 BYGHERRE KARAKTERBOG Side 1/4 Virksomhed: Bygherre YZ Virksomheden har i forbindelse med download af dette dokument erklæret, at alle dens evaluerede sager indgår i karakterbogen. Byggeriets Evaluerings

Læs mere

Klimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon

Klimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon Klimaforandringer Ekstremnedbør Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon Oversvømmelser pga. nedbør Klimaændringer eller statistiske udsving? 2 3 Her er løsningen 4 Klimaforandringer Drivhusgasser : tænk globalt

Læs mere

REGNVANDSBASSINER - EN GRUND MINDRE ELLER MINDRE GRUNDE?

REGNVANDSBASSINER - EN GRUND MINDRE ELLER MINDRE GRUNDE? REGNVANDSBASSINER - EN GRUND MINDRE ELLER MINDRE GRUNDE? Dyre dråber eller en dråbe i havet? KLOAKFORSYNINGEN Regn med, at det regner! Den der fejler i sin forberedelse... Én grund mindre eller mindre

Læs mere

Byggeskadefonden orienterer 2007

Byggeskadefonden orienterer 2007 Byggeskadefonden orienterer 2007 Nye tiltag til at forbedre byggeriets kvalitet og effektivitet v/ole Bønnelycke Typiske svigt ved eftersynene bl.a. rumventilation v/jørgen Wegener Pause Væsentlige skadesager

Læs mere

Guide til hushåndværker

Guide til hushåndværker Guide til hushåndværker 2 Guide til hushåndværker Trin for trin-guide For nogle afdelinger kan det være en rigtig god ide at indgå faste aftaler med en håndværker over længere tid, således at det er det

Læs mere

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 FORORD Dansk Byggeri har udarbejdet en ny strategi. Efter en lang periode med krise og tilpasninger ser vi nu fremad og fokuserer på udvikling. Derfor

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Højen 9B 4700 Næstved BBR-nr.: 370-006003 Energikonsulent: Jesper Elin Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Næstved

Læs mere

Klimaets betydning for de kommunale veje

Klimaets betydning for de kommunale veje Klimaets betydning for de kommunale veje Ib Doktor Vej og Parkchef Fredericia Kommune Formand for Kommunal Teknisk Chefforenings faggruppe; Veje, trafik og trafiksikkerhed, VTT. Hvordan ser KTC på klimaudfordringerne

Læs mere

VAND I KÆLDEREN. Ansvar Afhjælpning Andre gode råd. Side

VAND I KÆLDEREN. Ansvar Afhjælpning Andre gode råd. Side VAND I KÆLDEREN Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange grundejere i Frederikshavn Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan glæde

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

Notat 30. april J-nr.: /

Notat 30. april J-nr.: / Notat 30. april 2016 1 J-nr.: 87093 / 2293024 Bygge- og anlægsvirksomhederne møder øgede krav og fortsat pres fra kunderne især små virksomheder er under pres Dansk Byggeri måler løbende kreditsituationen

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Åvangen 19 B 8444 Balle BBR-nr.: 706-014119 Energikonsulent: Steffen Andersen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

2/3 Århus Vand Vand i kælderen 2010

2/3 Århus Vand Vand i kælderen 2010 Vand i kælderen 2/3 Hvorfor denne information? Du er en af de mange grundejere i Århus Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan glæde sig over, at kælderen rummer store

Læs mere

Korroderede trådbindere i murværk

Korroderede trådbindere i murværk SBi-anvisning 211 Korroderede trådbindere i murværk Undersøgelse af nedstyrtningsfare og vejledning i eftermontering af nye bindere 1. udgave, 2005 Korroderede trådbindere i murværk Undersøgelse af nedstyrtningsfare

Læs mere

VAND I KÆLDEREN KLIMAET FORANDRER SIG. b Ansvar. b Afhjælpning. b Andre gode råd

VAND I KÆLDEREN KLIMAET FORANDRER SIG. b Ansvar. b Afhjælpning. b Andre gode råd VAND I KÆLDEREN KLIMAET FORANDRER SIG b Ansvar b Afhjælpning b Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange tusinde grundejere i Aalborg Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom

Læs mere

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige

Læs mere

Hvorfor denne pjece? I denne pjece orienterer vi dig om:

Hvorfor denne pjece? I denne pjece orienterer vi dig om: Hvorfor denne pjece? Formålet med denne pjece er at informere dig om, at både du og vi inden for de næste 4-5 år skal forbedre forholdene på din ejendom og i dit kvarter med nye kloakledninger. I denne

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rosenlyparken 13 Postnr./by: 2670 Greve BBR-nr.: 253-125799 Energikonsulent: Finn Albrechtsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Finn

Læs mere

ENTREPRENØR FAKTABLAD Side 1/3

ENTREPRENØR FAKTABLAD Side 1/3 ENTREPRENØR FAKTABLAD Side 1/3 For entreprisen: Byggeafsnit OU37-2, Syddansk Universitet (sag nr. 1291-007) Virksomhed: H Skjøde Knudsen A/S Gyldigt til og med: 10. februar 2015 Er evalueringen afbrudt?:

Læs mere

THISTED SPILDEVAND A/S

THISTED SPILDEVAND A/S THISTED SPILDEVAND A/S Referat fra bestyrelsesmødet den kl. 13.00 i mødelokale 1, Kirkevej 9, Hurup Medlemmer: Benny B. Christensen, Elin Vangsgaard, Jens Vestergaard Jensen, Jørgen Andersen, Ole Westergaard,

Læs mere

SEPARATKLOAKERING PÅ VEJ

SEPARATKLOAKERING PÅ VEJ SEPARATKLOAKERING PÅ VEJ Ordforklaring: Indsigelse: Henvendelse fra en borger, der protesterer mod en planlagt beslutning. Yderligere oplysninger: Hvis du har spørgsmål til den del af separatkloakeringen,

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

ENTREPRENØR FAKTABLAD Side 1/3

ENTREPRENØR FAKTABLAD Side 1/3 ENTREPRENØR FAKTABLAD Side 1/3 Virksomhed: Statager & Partner A/S Gyldigt til og med: Den 12. april 2014 Er evalueringen afbrudt?: Nej Bygge Rating for entreprisen Skala: Tidsfrister Mangler Arbejdsulykker

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

a a r h u s V a n d V a n d i k æ l d e r e n 2 0 1 1

a a r h u s V a n d V a n d i k æ l d e r e n 2 0 1 1 Vand i kælderen 2/3 a a r h u s V a n d V a n d i k æ l d e r e n 2 0 1 1 Hvorfor denne information? Du er en af de mange grundejere i Aarhus Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen

Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen Stjernholm dagen 19. august 2009 Johnny Gybel jgy@orbicon.dk 4630 0340 Emner Klimaforandringer Oversvømmelser OrbiSpot risikokort Arbejdsproces Eksempel Spørgsmål

Læs mere

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Indhold Din indflydelse 3 Vind med vandet 4 Konsekvenser i Horsens Kommune 5 Udførte klimatilpasningsprojekter 6 Hvad planlægger kommunen at

Læs mere

Når du skal fjerne en væg

Når du skal fjerne en væg Når du skal fjerne en væg Der skal både undersøgelser og ofte beregninger til, før du må fjerne en væg Før du fjerner en væg er det altid en god idé at rådføre dig med en bygningskyndig. Mange af væggene

Læs mere

ENTREPRENØR FAKTABLAD Side 1/3

ENTREPRENØR FAKTABLAD Side 1/3 ENTREPRENØR FAKTABLAD Side 1/3 Virksomhed: LM BYG A/S Gyldigt til og med: 2. august 2016 Er evalueringen afbrudt?: Nej Tidsfrister Mangler Arbejdsulykker Kundetilfredshed Skala: Projektinformation Kunde

Læs mere

Fejl i tagkonstruktioner.

Fejl i tagkonstruktioner. 2016 Fejl i tagkonstruktioner. MERCANTEC HC. Andersens vej 9. Eksamensprojekt 2016 Skolens navn: Mercantec. Titel for projekt: Fag og niveau: Teknikfag B Byggeri og energi og Tømrefaget Avancerede tagkonstruktioner

Læs mere

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Tornebakken 130 Postnr./by: 8240 Risskov BBR-nr.: 751-862733 Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Jensen Energimærkning oplyser

Læs mere

SKAL DIT HUS RENOVERES?

SKAL DIT HUS RENOVERES? SKAL DIT HUS RENOVERES? Mange års erfaring har lært os at sætte kunden i centrum. At lytte og kommunikere er en vigtig faktor, når opgaverne skal løses korrekt og til tiden. Kunden i centrum Casadana A/S

Læs mere

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Notat Sygefravær i virksomhederne Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Sygefravær koster hvert år erhvervslivet milliarder, og derfor arbejder mange virksomheder målrettet imod at få sygefraværet ned blandt

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Åvendingen 7 A 2700 Brønshøj BBR-nr.: 101-689603 Energikonsulent: Finn Albrechtsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Finn

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nyvej 4 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-006979 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: RL Byggerådgivning

Læs mere

ENTREPRENØR FAKTABLAD Side 1/3

ENTREPRENØR FAKTABLAD Side 1/3 ENTREPRENØR FAKTABLAD Side 1/3 Virksomhed: Andersen & Heegaard A/S Gyldigt til og med: 27. november 2015 Evalueringsstatus: Afsluttet Bygge Rating for entreprisen (Bygge Rating version 2012) Skala: Tidsfrister

Læs mere

Tempoet er højt i byggebranchen, men går det for stærkt (igen)?

Tempoet er højt i byggebranchen, men går det for stærkt (igen)? Tempoet er højt i byggebranchen, men går det for stærkt (igen)? Markant vækst for byggeriet i 2017 - ny rekord er på vej i 2018! 1, Byggeriet fortsætter frem de kommende år 2. Flere prognoser og analyser

Læs mere

Produktivitet i byggeriet

Produktivitet i byggeriet Januar 2014 Indledning Produktivitetskommissionen vurderer, at manglende international konkurrenceudsættelse sammen med en uhensigtsmæssig udformning af den offentlige regulering kan have medvirket til

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Vedtaget af Byrådet den 22. december Klimastrategi

Vedtaget af Byrådet den 22. december Klimastrategi Vedtaget af Byrådet den 22. december 2009 Klimastrategi 2 Indledning Viborg Kommune ønsker at forstærke sin indsats for forbedring af klimaudviklingen. Klimaet er under forandring, blandt andet kendetegnet

Læs mere

V a n d i k æ l d e r e n

V a n d i k æ l d e r e n V a n d i k æ l d e r e n Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange tusinde grundejere i Aalborg Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere

Læs mere

Rådgiveren vælger evaluator i forbindelse med indgåelse af rådgiveraftalen. Evaluator bør nævnes i rådgiveraftalen.

Rådgiveren vælger evaluator i forbindelse med indgåelse af rådgiveraftalen. Evaluator bør nævnes i rådgiveraftalen. 3. marts 2008 /jnj-ebst, kag-vm Rådgivernøgletal - overordnet systembeskrivelse Dette notat beskriver kortfattet nøgletalssystemet for rådgivere. Notatet vil danne udgangspunkt for kommende vejledninger

Læs mere

Høringssvar vedr. bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og det offentlige

Høringssvar vedr. bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og det offentlige Notat Høringssvar vedr. bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og det offentlige Til: Michael Søsted og Grethe Krogh Jensen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Fra: Dansk Erhverv

Læs mere

Orienteringsmøder 2014

Orienteringsmøder 2014 Orienteringsmøder 2014 Digitalisering af byggeriet og mangelinfo til BSF Evaluering af nøgletalssystemet AlmenNets inspirationskatalog v/ole Bønnelycke DUKO Fremtidens bæredygtige, almene bolig Digitale

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Frejasvej 11 Postnr./by: 4640 Fakse BBR-nr.: 320-006490 Energikonsulent: Ejvind Endrup Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Murbyg ApS

Læs mere

Visionen for LO Hovedstaden

Visionen for LO Hovedstaden Politisk program 2014 2018 Visionen for LO Hovedstaden Tryghed velfærd demokrati udvikling miljø Vi vil maksimal politisk indflydelse, med fællesskabet i fokus. Vi vil i et stærkt fællesskab skabe resultater

Læs mere

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Den 4. juni 2013 AFTALETEKST Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Det Konservative

Læs mere

FORENINGEN FOR BYGGERIETS SAMFUNDSANSVAR 05.05.15

FORENINGEN FOR BYGGERIETS SAMFUNDSANSVAR 05.05.15 FORENINGEN FOR BYGGERIETS SAMFUNDSANSVAR 05.05.15 FORENINGEN FOR BYGGERIETS SAMFUNDSANSVAR BORGERGADE 111 1300 KØBENHAVN K TELEFON 7020 1271 WWW.BYGGERIETSSAMFUNDSANSVAR.DK 1 FORMÅL Foreningens formål

Læs mere

Medieinformation 2012-2013

Medieinformation 2012-2013 Medieinformation 2012-2013 Et erhvervsmedie fra: ERHVERVSMAGASINET Erhvervsmedier om vvs, el & ventilation - Erhvervsmagasinet Installatør er det eneste professionelle medie, som dækker alle danske installationsbrancher

Læs mere

Klimatilpasning udfordringer for virksomhederne

Klimatilpasning udfordringer for virksomhederne Klimatilpasning udfordringer for ne Tour de klimatilpasning 23. maj 2011 Konsulent DI Klimaændringer - forventninger Danmark hører ikke til de lande, der forventes hårdest ramt af forandringer. Klimaforandringerne

Læs mere

Maria Schougaard Berntsen Konsulent, cand.oecon. Tlf Mobil

Maria Schougaard Berntsen Konsulent, cand.oecon. Tlf Mobil Resume af Krakas notat Hvor skal flygtninge bo? 1 17. august 2016 J-nr.: 211808 / 2315050 Flygtninge skaber behov for 1,5 mio. m 2 alment byggeri Regeringen forventer, at flygtningestrømmen fortsætter

Læs mere

ViKoSys. Virksomheds Kontakt System

ViKoSys. Virksomheds Kontakt System ViKoSys Virksomheds Kontakt System 1 Hvad er det? Virksomheds Kontakt System er udviklet som et hjælpeværkstøj til iværksættere og andre virksomheder som gerne vil have et værktøj hvor de kan finde og

Læs mere

Spørgeskema hvorfor har virksomheden ikke lærlinge?

Spørgeskema hvorfor har virksomheden ikke lærlinge? Spørgeskema hvorfor har virksomheden ikke lærlinge? Dansk Byggeri uddannelsesudvalg sætter fokus på, hvorfor en del af medlemsvirksomhederne ikke har lærlinge. I den forbindelse er medlemsvirksomheder,

Læs mere

Klimatilpasning Kelstrup & Hejsager Strand

Klimatilpasning Kelstrup & Hejsager Strand Klimatilpasning Kelstrup & Hejsager Strand Bo Christensen 1 12 MAJ 2016 Disposition: 1 Udfordringerne 2 Løsningsmuligheder i de 3 områder 3 December 2015-hændelsen 4 Økonomi 5 Spørgsmål 2 Problem 1: Stigende

Læs mere

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri Fakta om fravær 2 Fakta om fravær FORORD Som et led i at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked har Folketinget vedtaget nogle ændringer af sygedagpengeloven, som pålægger arbejdsgivere og

Læs mere

Vistemmernu. Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive. E-mail: programdatateket@viauc.dk Web: http://www.programdatateket.

Vistemmernu. Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive. E-mail: programdatateket@viauc.dk Web: http://www.programdatateket. Vistemmernu Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive E-mail: programdatateket@viauc.dk Web: http://www.programdatateket.dk Kolofon HVAL-vejledning Vistemmernu på HVAL.DK Forfatter: Susanne

Læs mere

Byggeriets Evaluerings Center

Byggeriets Evaluerings Center Byggeriets Evaluerings Center Bygge Rating Notat om pointsystem til faktablade og karakterbøger for entreprenører og bygherrer Version 2015 Indholdsfortegnelse 1 Bygge Rating... 3 2 Bygge Rating for entreprenører...

Læs mere

Kommunikationsstrategi

Kommunikationsstrategi NETOP netværk for oplysning Kommunikationsstrategi for lokalforeninger - 2011 Martin T. Hansen 1 Intro NETOPs medlemsforeninger er meget forskellige og har meget forskellige måder at kommunikere på. Som

Læs mere

Mødereferat. Referat af møde for kontaktpersoner for Selvstændige Fysioterapeuter Uden OK 22. Juni 2010 i KBH. Dato for udarbejdelse: 06-07-2010

Mødereferat. Referat af møde for kontaktpersoner for Selvstændige Fysioterapeuter Uden OK 22. Juni 2010 i KBH. Dato for udarbejdelse: 06-07-2010 Mødereferat Referat af møde for kontaktpersoner for Selvstændige Fysioterapeuter Uden OK 22. Juni 2010 i KBH Dato for udarbejdelse: 06-07-2010 Deltagere: Jørn Mortensen, Anne Marie Jensen, Jane Kiss, Stefan

Læs mere

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE 1 INTRO DE FØRSTE SKRIDT er en ny måde at drive a-kasse på. Fra at være a-kassen, der bestemmer, hvor, hvordan og hvornår den ledige skal være i kontakt med a-kassen,

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.

Læs mere

IKKE DIG SELV DANSKE FYSIOTERAPEUTER. Nyt job god løn

IKKE DIG SELV DANSKE FYSIOTERAPEUTER. Nyt job god løn Nyt job god løn SNYD IKKE DIG SELV DANSKE FYSIOTERAPEUTER Nyt job til den rigtige løn Danske Fysioterapeuter har valgt at sætte fokus på de muligheder og faldgruber der er, når man skal have løn og vilkår

Læs mere

ML generalforsamling 7. februar Nyt fra sekretariatet

ML generalforsamling 7. februar Nyt fra sekretariatet ML generalforsamling 7. februar 2013 Nyt fra sekretariatet Vi var på 2 Vi var på 5.586 besøgte første E&H i Herning 130 udstillere og 5.586 fagfolk mødtes på den nye arbejdende fagmesse, Entreprenør &

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Konference om et bedre psykisk arbejdsmiljø Velkomst ved: Jens Jensen Direktør for Arbejdstilsynet DET TALTE ORD GÆLDER Jeg vil gerne fra Arbejdstilsynets side byde velkommen til denne konference, hvor

Læs mere

Forpligtende partnerskabsaftale. mellem. Dansk Byggeri EUC Nordvestsjælland UU Nordvestsjælland Holbæk Kommune

Forpligtende partnerskabsaftale. mellem. Dansk Byggeri EUC Nordvestsjælland UU Nordvestsjælland Holbæk Kommune Forpligtende partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri EUC Nordvestsjælland UU Nordvestsjælland Holbæk Kommune Gældende 1. oktober 2014 til 31. december 2016 Aftalens parter Denne forpligtende partnerskabsaftale

Læs mere

Markedet for energieffektivisering

Markedet for energieffektivisering Markedet for energieffektivisering Ole Michael Jensen Statens Byggeforskningsinstitut, Ålborg Universitet Fokusgruppemøde: Energieffektivisering 28.09.2010 TEKNIQ, Paul Bergsøesvej 6, 2600 Glostrup Varmebesparelsepotentiale

Læs mere

Energimærkning. Energimærkning for følgende ejendom: Energimærke. Beregnet varmeforbrug. Kan det blive bedre? Samlet besparelse - her og nu

Energimærkning. Energimærkning for følgende ejendom: Energimærke. Beregnet varmeforbrug. Kan det blive bedre? Samlet besparelse - her og nu SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kraghave Gaabensevej 36 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-005012 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Over 50. %-andel med kloakmester eksamen

Over 50. %-andel med kloakmester eksamen Uddannelsesbehovet indenfor kloakområdet Uddannelses-, kursus- og kvalitetsudvalget under Dansk Byggeris Kloaksektion har ønsket at undersøge uddannelsesforholdene for kloakmestre og øvrige medarbejdere

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Langballevej 154 Postnr./by: 8320 Mårslet BBR-nr.: 751-754248 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014 Øjebliksbillede 1. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 1 Der er mange tegn på, at dansk økonomi er kommet godt ind i 1, men der er fortsat et stykke vej til, at man kan omtale fremgangen som selvbærende

Læs mere

uponor Blue Service gør det urimeligt nemt Et serviceunivers fra start til slut, der hjælper dig med at komme nemmere i mål

uponor Blue Service gør det urimeligt nemt Et serviceunivers fra start til slut, der hjælper dig med at komme nemmere i mål uponor Blue Service gør det urimeligt nemt Et serviceunivers fra start til slut, der hjælper dig med at komme nemmere i mål Uponor Blue Service gør det urimeligt nemt. Så du kan bruge tiden på det væsentlige.

Læs mere