Elektronisk overvågning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Elektronisk overvågning"

Transkript

1 Elektronisk overvågning Slutdokument og ekspertindlæg fra konsensuskonference den november 2000 Teknologirådets rapporter 2000/9

2 Elektronisk overvågning Borgerpanelets spørgsmål og slutdokument samt udskrift af oplægsholdernes manuskripter ved konsensuskonferencen på Christiansborg den 17., 18. og 20. november 2000 Projektledelse i Teknologirådets sekretariat: Søren Gram Projektmedarbejder: Anne Weber Omslag: Camilla Hjerl, Selle 16 Tryk: Vester Kopi ISBN: ISSN: Rapporten bestilles hos Teknologirådet Antonigade København K Telefon Fax Rapporten findes også på Teknologirådets hjemmeside Du kan desuden downloade det introduktionsmateriale, som journalist Peter Hesseldahl har skrevet til borgerpanelet på Teknologirådets rapporter 2000/9 5

3 Forord Overvågning på arbejdspladsen, overvågning i butikkerne, overvågning af daginstitutionen, overvågning ved brug af internet, mobiltelefon og dankort, overvågning på gader, tankstationer og i busser, osv. osv. Med den hastige udbredelse af elektronisk overvågning er der i stigende grad behov for en samlet vurdering af overvågningsteknologiens muligheder og konsekvenser for den enkelte borger og for samfundet. Hvilke problemer kan overvågningsteknologien løse og hvilke skaber den? Hvor langt er vi som samfund parate til at gå i brugen af overvågningsteknologi? Hvordan kan vi forvente, at udviklingen former sig, og hvor vidt vil den føre os? Det er nogle af de spørgsmål Teknologirådet satte fokus på ved en konsensuskonference om elektronisk overvågning, der blev afholdt på Christiansborg den 17., 18., og 20. november Hvornår oplever den enkelte borger elektronisk overvågning som tryghedsskabende, og hvornår overskrides en personlig grænse, så overvågning i stedet giver den enkelte utryghed? Sådanne spørgsmål kan hverken eksperter eller politikere besvare fyldestgørende. Derfor har Teknologirådet spurgt et borgerpanel til råds. Konsensuskonferencer er en af Teknologirådets metoder, der har borgerinddragelse i højsædet. Konsensuskonferencens overordnede mål er at bygge bro mellem borgere, eksperter og politikere, og at bidrage til at styrke en åben, offentlig og demokratisk debat i samfundet. Et borgerpanel har på to forberedelsesweekender i efteråret 2000 forberedt en række spørgsmål om elektronisk overvågning; spørgsmål som de inviterede eksperter søgte at besvare på konferensen. På baggrund af eksperternes svar, har borgerpanelet debatteret emnet og opnået konsensus om en række anbefalinger til politikerne. Borgernes stillingtagen og anbefalinger udgør det slutdokument, du finder i denne rapport. Rapporten indeholder også en udskrift af eksperternes indledende oplæg på konferencen. Konsensuskonferencen om elektronisk overvågning blev tilrettelagt i et samarbejde mellem Teknologirådet og en planlægningsgruppe bestående af: Peter Christensen, PROSA Jacob Lyngsø, IT-Brancheforeningen Peter Blume, Københavns Universitet, Det Retsvidenskabelige Institut Lars Barfoed, Finansrådet Jean Fischer, Roskilde Universitetscenter Desuden deltog Carl Christian Larsen som proceskonsulent for borgerpanelet og ordstyrer på konferencen. Teknologirådet vil gerne benytte lejligheden til at takke alle involverede for samarbejdet. 6 Teknologirådet, december 2000 Søren Gram Projektleder

4 Indholdsfortegnelse Borgerpanelets slutdokument... 8 Borgerpanelets spørgsmål til eksperter Udskrift af ekspertoplæg Tema 1: Menneskelige konsekvenser af elektronisk overvågning Oluf Jørgensen, Afdelingsforstander i informationsret, Danmarks Journalisthøjskole...24 Kim Rasmussen, Kultursociolog og forskningslektor, Center for institutionsforskning, Højvangsseminariet...27 Tema 2: Konsekvenser for samfundet og fællesskabet af elektronisk overvågning Linda Nielsen, Københavns Universitet, Retsvidenskabeligt institut C...33 Søren Baggesen...41 Tema 3: Fremtid og udvikling Per Helge Sørensen, Forfatter, Digital Rights...46 Anders Bjerre, Instituttet for Fremtidsforskning...50 John Strand, Strand Consult...57 Yih-Jeou Wang, Dansk Industri...62 Klaus Rasborg, Roskilde Universitetscenter...64 Tema 4: Retssikkerhed vedrørende elektronisk overvågning Jan Carlsen, Instituttet for Datasikkerhed...72 Henrik Waaben, Datatilsynet...77 Vicepolitimester Arne Gram, Det Kriminalpræventive Råd...79 Tema 5: Registrering og brug af oplysninger om personer Steffen Stripp, PLS-Rambøll...84 Janne Glæsel, Bech-Bruun & Trolle Advokatfirma...90 Oluf Jørgensen, Afdelingsforstander i informationsret ved Danmarks Journalisthøjskole...95 Peter Blume, Prof. dr. jur., Københavns Universitet, Retsvidenskabelig afdeling...98 Tema 6: Overvågning på arbejdspladsen Peter Christensen, Prosa Kim Munch Lendal, Juridisk direktør, Dansk Handel & Service Jørgen Hoppe, HK - HANDEL Anne Kathrine Schøn, DA Trine Rode, magister i kommunikation fra Aalborg Universitet Udgivelser fra Teknologirådet

5 Borgerpanelets slutdokument Borgerpanel Anne-Sofie Dideriksen, 29 år, Ph.d. stipendiat, Århus Benny Kristensen, 39 år, faglærer, Næstved Ditlev Granhøj Jensen, 23 år, studerende, Odense Gerda Bruhn, 45 år, sundhedsplejerske, Thisted Helge Bjerre, 47 år, handelsagent, Slagelse Helle Landkildehus, 35 år, socialrådgiver, Tranbjerg J Henrik Furbo Rasmussen, 40 år, afdelingsleder, Hørsholm Inge Damgaard, 53 år, sekretær, Faaborg Kurt Kristensen, 42 år, arbejdsløs, Randers Marianne Stenstrop, 33 år, folkeskolelærer, Vanløse Mette Eng, 26 år, studerende, København 8

6 Introduktion Teknologirådet har nu gennemført konsensuskonferencen med titlen: Elektronisk Overvågning med et borgerpanel bestående af 11 kvinder og mænd. Borgerpanelet har haft to forberedelses-weekender, hvor vi har gennemdrøftet hele problematikken og udmøntet den i en række spørgsmål til ekspert-besvarelse. Efter indstilling fra borgerpanelet har Teknologirådet i samarbejde med en planlægningsgruppe udpeget 21 eksperter til at besvare panelets spørgsmål. Efterfølgende har eksperterne såvel skriftligt som senere mundtligt under konferencen på Christiansborg forholdt sig til vores spørgsmål. Og endelig har borgerpanelet så udmøntet arbejdet med elektronisk overvågning i dette slutdokument, som der gennem diskussion er opnået konsensus om. * * * Elektronisk overvågning er en sammensat problematik bestående af mange forskellige aspekter som for eksempel videoovervågning af gader, butikker, tankstationer og transportmidler, overvågning af arbejdspladser, registrering af s og Internet, samt registrering af helbredsoplysninger både i offentligt og privat regi. Desuden har overvågning mange forskelligartede konsekvenser af både personlig og samfundsmæssig karakter. Der kan være fordele og ulemper ved overvågning og både økonomiske, psykologiske og medmenneskelige relationer kan blive påvirket. Mange interessemodsætninger er på spil, og der er store økonomiske interesser involveret. Samtidig udvikler overvågningsteknologien sig med stormskridt, hvad der yderligere vanskeliggør et samlet overblik over emnet. For at strukturere arbejdet har borgerpanelet inddelt emnet i følgende seks arbejdstemaer: "Menneskelige konsekvenser af elektronisk overvågning". "Konsekvenser for samfundet og fællesskabet af elektronisk overvågning". "Fremtid og udvikling". "Retssikkerhed vedrørende elektronisk overvågning". "Registrering og brug af oplysninger om personer". "Overvågning på arbejdspladsen". Under disse seks arbejdstemaer har borgerpanelet fået eksperternes input. Disse er indgået som værdifuld baggrundsviden i det videre arbejde, der nu foreligger i form af dette slutdokument. 9

7 Borgerpanelet vil dog ikke undlade at gøre opmærksom på, at de besvarelser som ekspertpanelet i første omgang gav på vores spørgsmål generelt var af temmelig overordnet karakter. Dette bekræfter vores indtryk af, at elektronisk overvågning, og de problemstillinger der knytter sig til dette, er meget vanskelige at overskue, hvilket de derfor også må være for politikerne. Eksperternes vanskeligheder med at give konkrete svar afspejler sig i borgerpanelets slutdokument, hvor det har været svært at give absolutte anbefalinger. Udviklingen kræver, at der hele tiden må følges med rent lovgivningsmæssigt efterhånden som teknologierne bliver udviklet. Mange af borgerpanelets anbefalinger pointerer derfor vigtigheden af fortsat debat, åbenhed i forvaltningen og den enkelte borgers kontrol med brug af personlige data. Som almindelige borgere håber vi med dette dokument at bidrage til den videre diskussion og udvikling af politik på området. 10

8 Menneskelige konsekvenser af elektronisk overvågning Problemstilling Da der tilsyneladende ikke er forsket meget i konsekvenser af elektronisk overvågning, er der ingen klar viden om, hvilken indflydelse det har på os som mennesker. Når det handler om børn, gælder der nogle helt særlige problemstillinger, fordi de udsættes for en massiv overvågning hvis for eksempel forældre udstyrer børnene med mobiltelefoner, personsøgere med mere for at kunne kontrollere dem. Børn er afhængige af forældres og pædagogers holdning til overvågning indtil de er 15 år. Selvom der er mange børneorganisationer, der beskæftiger sig med børns vilkår, har dette ikke udmøntet sig i nogle generelle retningslinier eller lovgivning, der tager specielt hensyn til børns rettigheder i forhold til overvågning. Børn har altså ikke noget valg for at undgå overvågning for eksempel i institutioner, hvis forældre og pædagoger har vedtaget det. Vurdering Vi vurderer, at elektronisk overvågning har indflydelse på et menneskes liv. Overvågning har konsekvenser både for det menneske, der bliver overvåget, og for det menneske, der udfører overvågningen. Konsekvenserne er ikke altid synlige, og overvågning kan måske have langtidsvirkninger. For det menneske, der bliver overvåget, kan konsekvenserne bl.a. være afmagtsfølelse og resignation, der udløses af, at man ikke har mulighed for at fravælge at blive iagttaget. Man kan også føle usikkerhed, fordi man ikke kan overskue, hvorfor man overvåges, og fordi man ikke ved, hvad der sker med billederne og oplysningerne. Utryghed kan for eksempel vise sig ved, at man tilpasser sin adfærd for at sikre sig, at man ikke kommer under mistanke. Man flytter så at sige ind i et privat og offentligt glashus og udsættes for at blive kigget efter i sømmene. Den sociale kontrol erstattes af en teknisk gennemlysning af ens person og handlinger. Man kan miste sin selvrespekt og følelsen af at være et myndigt menneske, fordi andre gives mulighed for at vurdere, om det man gør, er rigtigt eller forkert, eller om det man gør, er godt nok. Der er risiko for, at overvågning mindsker menneskers ansvarsfølelse. Man fokuserer på risikoen for at blive opdaget i stedet for at overveje, om det man gør, er forkert. Omvendt kan det for den, der overvåger, være ubehageligt at blive pålagt at bedømme andre menneskers forseelser, ligesom det kan blive en belastning at blive pålagt at kontrollere kollegaers elektroniske kommunikation. Når man overvåger, kan man komme i et dilemma, når man skal vurdere, om en forseelse skal forfølges. Det menneske, der overvåger, kan også føle utilstrækkelighed og afmagt, fordi muligheden for at reagere 11

9 direkte på det, man opdager, ikke nødvendigvis er til stede, hvis man sidder fysisk langt væk. Videoovervågning kan skabe falsk tryghed, fordi man kan forledes til at tro, at kameraets tilstedeværelse er en beskyttelse i sig selv. Dette kan være tilfældet på togstationer, hvor man kan tro, at der sidder et menneske med mulighed for at handle i tilfælde af, at der for eksempel sker et overfald. Det er vores vurdering, at det er uheldigt, hvis børn mister muligheden for at have hemmeligheder for de voksne. En massiv brug af overvågning kan forhindre, at børn får mulighed for at lære af egne fejl, uden nødvendigvis at få skældud af de voksne. Når børn overvåges, kan det medføre, at de tilpasser sig det, de ved, at de voksne ønsker, ligesom det kan betyde at de bliver bedømt på andres præmisser. Det kan påvirke deres identitetsdannelse. Meget overvågning opfylder de voksnes behov for kontrol. Vi vurderer, at meget overvågning i virkeligheden er forældrenes og ikke børnenes behov. Mange forældre er ikke vidende om, at overvågning kan hæmme børns identitetsudvikling, når overvågningen medfører, at børnene føler, at der er restriktioner lige om hjørnet. Anbefalinger Der bør generelt rejses en debat, som skaber bevidsthed om, at den elektroniske overvågning ikke i sig selv er en garanti for tryghed, og at overvågning ikke kan erstatte den sociale kontrol. Det anbefales, at der laves undersøgelser, der belyser, hvilke psykologiske følgevirkninger elektronisk overvågning har. Det anbefales, at der laves undersøgelser, som belyser, hvad der sker med børns identitetsdannelse og øvrige psykologiske udvikling, når de er under elektronisk overvågning. Det er panelets indtryk, at ingen af de eksisterende instanser varetager børns rettigheder i forbindelse med lovgivning på dette område. Det bør der rådes bod på. Der er behov for at oplyse og rådgive forældre, institutioner og deres ansatte samt børn, om fordele og ulemper omkring overvågning af børn. 12

10 Overvågningens konsekvenser for samfundet Problemstilling Hvordan udvikler elektronisk overvågning sig i fremtiden? Hvordan kan samfundet styre udviklingen og hvordan kan den enkelte borger sikre sig indflydelse på denne? Hvordan påvirker elektronisk overvågning samfundet? Vurdering Fremtiden rummer mange muligheder for øget brug af elektronisk overvågning. På den ene side giver det mange positive muligheder for at lette vores hverdag. På den anden side indeholder det en risiko for en uacceptabel grad af kontrol af borgerne fra myndigheder og private virksomheders side. Denne problemstilling kalder vi Det digitale dilemma. Allerede i dag råder teknologi- og kommunikationsvirksomhederne over utroligt mange, endnu ikke udnyttede overvågningsteknologier, ofte forklædt som services. Alt bliver teknisk muligt. Som eksempler på kommerciel brug af overvågningsteknologi og services kan for øjeblikket nævnes mobiltelefoner med lokationsbestemte services. Mobiltelefonen kan fx henvise til den nærmeste iskiosk. Et andet eksempel er superproviders sammensmeltninger af tele- medie- og finansielle virksomheder, der muliggør samkørsel af kundeoplysninger. Begge dele kan gøre kunderne afhængige af udbyderne, og i meget høj grad gøre kundernes forbrugeradfærd gennemsigtig. Et fremtidigt eksempel kunne være, at man får indopereret en chip i skulderen, så personen er identificerbar, kan overvåges og eksempelvis ikke behøver dankort eller id-kort. Dette rejser det klassiske spørgsmål om, hvorvidt leverandørerne skaber et nyt behov eller opfylder et eksisterende behov. Den enkeltes personlige og forhåbentligt bevidste forbrugsvalg kan have betydning for, hvilke af de kommercielle overvågningsteknologier, der bliver taget i brug, og hvordan. Det er tydeligt, at udbredelsen af elektronisk overvågning og den lette tilgængelighed øger presset for at indføre overvågning på flere og flere områder. Når fx en butik indfører videoovervågning, kan man forestille sig, at nærliggende butikker tvinges til at gøre ligeså, for at undgå, at butikstyveri flytter til deres område. Vores vurdering er, at et stærkt demokrati er essentielt for at kunne styre og kontrollere udviklingen. Herunder er det vigtigt, at borgerne sikres indsigt i den offentlige forvaltning, 13

11 hvilke informationer myndighederne har om os, og hvad de reelt bliver brugt til. Der må stilles lignende krav til private virksomheder. Borgerne skal sikres en privat sfære, en urørligheds zone, hvor deres individuelle forskelligheder kan trives, og hvorfra deres demokratiske aktivitet kan tage sit afsæt. Man kan diskutere, hvor grænserne for den private sfære bør gå. Vores vurdering er, at indenfor hjemmets fire vægge er alt privat. Udenfor hjemmet, fx i butikscentre eller på stationer, som alle har adgang til, bør man dog også respektere privatlivets fred. Et stærkt demokrati bør ikke have kløfter mellem forskellige grupper i befolkningen. Det er vigtigt, at udviklingen indenfor elektronisk overvågning ikke skaber yderligere skel. Hermed mener vi, at der ikke må skabes nye barrierer for den almindelige borgers mulighed for at udøve sine demokratiske rettigheder og pligter. Man kan frygte, at overvågning forskubber fokus fra reglens begrundelse til kontrol af, om reglen bliver overholdt. Lader man fx være med at stjæle i en videoovervåget butik, fordi man ved, at man bliver opdaget, er fokus flyttet fra det væsentlige: At man skal respektere den private ejendomsret. Vi vurderer, at etikken bør være med til at sætte grænserne for, hvor langt vi vil gå individuelt og samfundsmæssigt med hensyn til overvågningsteknologi. Derfor er det nødvendigt med en fortsat debat af etiske normer og værdier for anvendelsen af elektronisk overvågning. I debatten er det vigtigt at skelne mellem produktionsovervågning af maskiner og person- og stedovervågning. Vi vurderer, at debatten som minimum bør omfatte emner som: 14 Erstatter overvågning tillid og fællesskab med mistillid og egoisme? Skal vi have kontrol i stedet for moral og god opdragelse? Fjerner vi de menneskelige relationer og erstatter dem med elektronik, for eksempel et kamera i stedet for en vagt eller kontrollør, en chip i stedet for den menneskelige omsorg, blot fordi det er billigere? Hvordan tackler vi spændingsfeltet mellem den krænkende overvågning og den forebyggende overvågning? Hvad er det for en type samfund vi vil have? Vi vurderer, at det er vigtigt, at denne debat bliver ført så bredt som muligt i samfundet. Vi må konstatere, at en del af den nuværende overvågning er indført uden forudgående folkelig debat. Vi må sikre, at den nye teknologi vurderes inden den indføres - og ikke omvendt. Grænserne for, hvad vi vil acceptere, kan skride, hvis vi ikke træffer bevidste valg om overvågningens formål og teknologiens anvendelse. Det er vigtigt, at vi ikke indfører teknologier, blot fordi de er til rådighed. Vi skal desuden undgå at symptombehandle menneskeskabte problemer ved hjælp af teknologi.

12 Vi skal være bedre til på forhånd at gennemskue konsekvenserne af at indføre ny teknologi. Der er i dag en tendens til, at fokusere på fordelene. Der mangler derfor en afvejning af fordele og ulemper for både overvågeren og de overvågede. Overvågningsteknologien udgør i sig selv ikke en trussel. Der må skelnes mellem relevant og overflødig eller krænkende overvågning. Et eksempel på relevant overvågningsteknologi er fotofælder, som afslører fartsyndere, og kun dem. Omvendt kan overvågning af personale og kunder i butikker, der ikke har gjort noget forkert, opleves som krænkende. Sindelagskontrol, hvor man registrerer holdninger i stedet for adfærd, er under alle former uacceptabelt. Et eksempel kunne være registrering af korrespondance mellem personer af en bestemt politisk observans. Vi ønsker at blive beskyttet mod overdreven kontrol og overvågning, og vi ønsker selvbestemmelse med hensyn til, hvilken overvågning vi udsættes for. Det enkelte menneske har dog individuelle grænser og dermed individuelt ansvar for at sige fra, når den enkeltes grænse er nået. Vi må acceptere, at nogen, fx i detailhandelen, har et dobbeltsyn på os, som både lovlydige kunder og potentielle butikstyve. Men vi skal ikke gøre den opfattelse til vores egen. Vi skal fastholde tilliden til os selv. Anbefalinger For at undgå, at overvågning udvikler sig til en trussel mod individet og samfundet, skal der sikres et stærkt og levende demokrati. Det er vigtigt med en løbende etisk debat om, hvilket samfund vi ønsker. Denne debat skal specielt omfatte samfundets grundlæggende værdier. Værdidebatten kan være en rettesnor til at modvirke en udvikling, hvor grænserne for hvilken overvågning vi accepterer, umærkeligt og ubemærket flytter sig. Vi anbefaler, at man overalt i samfundet prioriterer omsorg og opdragelse højere end kontrol og overvågning. Vi anbefaler bedre oplysning til borgerne om problemerne med sikkerhed i forbindelse med brug af Internet, s og mobiltelefon, om rettigheder til indsigt i persondata, registrering og samkøring jævnfør persondataloven, samt om rettigheder i henhold til øvrig lovgivning om overvågning. Vi anbefaler åbenhed i den offentlige forvaltning og gennemsigtighed i private virksomheders aktiviteter indenfor registrering og samkøring. 15

13 Lovgivning og retssikkerhed vedrørende registrering og brug af oplysninger samt elektronisk overvågning Problemstilling Det har bekymret borgerpanelet, hvorvidt de teknologiske muligheder overhaler lovgivningen på de områder, som vedrører elektronisk overvågning. Hvordan kan man sikre, at lovgivningen er på højde med de forandringer, den teknologiske udvikling medfører. Retssikkerheden på området skal sikres. Borgerpanelet har desuden interesseret sig for, hvem der har og bør have rettighederne til information og brugen af denne med henblik på at undgå misbrug. Vurdering I forbindelse med persondataloven må man tage i betragtning, at den retter sig mod et område i rivende udvikling. Vi vurderer, at kendskabet til og forvaltningen af persondataloven ikke altid er tilstrækkelig i de virksomheder og blandt de myndigheder, der arbejder under ansvar for loven. Indsamling og registrering af oplysninger må kun ske med saglige formål. Den, der indsamler og/eller registrerer, afgør hvad der er sagligt. I tvivlstilfælde afgør Datatilsynet, hvad der er saglige formål. Det rejser problemstillingen om, hvad der kan fortolkes som sagligt. Borgerpanelet er opmærksom på en undtagelse vedrørende informationspligt i persondataloven om patientdata til forskningsbrug. Undtagelsen betyder, at der kun i særdeles begrænset omfang er pligt til at informere personer, når identificerbare data om dem bruges i forskningsprojekter. Det er værd at overveje, hvad der kan blive den nedre grænse for, hvilke lovovertrædelser, der kan medføre straf, når man ved hjælp af tv-overvågning kan opdage og dermed straffe flere bagatelagtige lovovertrædelser end før. Vi vurderer, at der foreligger et dilemma i forhold til bagatelagtige lovovertrædelser: Man kan stille spørgsmålstegn ved det rimelige i at bruge resurser på at forfølge alle sådanne lovovertrædelser. Vi vurderer, at der er huller i lovgivningen om handlepligt, fordi loven er rettet mod andre forhold, end de der eksisterer i dag. Loven blev lavet for at fastlægge en persons handlepligt i forbindelse med fx en trafikulykke, hvor man umiddelbart er tilstede. Nu kan man som følge af muligheden for at opsætte overvågningsudstyr befinde sig langt fra det 16

14 sted, hvor en forbrydelse eller en ulykke sker. Hvad betyder disse nye forhold for vores handlepligt? Har man en anden slags ansvar? Den tryghed, overvågning giver, når det anvendes præventivt, rummer også muligheder for krænkelse af den enkelte. Vi vurderer, at den enkeltes retssikkerhed kan krænkes, fordi en omvendt bevisbyrde kunne komme til at gælde. Man ville være skyldig indtil det modsatte var bevist. Man kunne for eksempel komme under mistanke, eller ligefrem blive erklæret skyldig i en forbrydelse, fordi overvågningsteknologi gør det muligt at fastslå ens blotte tilstedeværelse i nærheden af et gerningssted. Vi vurderer, at der kan der opstå problemer med lovgivningen angående registrering og brug af oplysninger i tilfælde, hvor firmaer lægges sammen over landegrænser. Indenfor EU er medlemslandenes lovgivning relativt ens, men der er store forskelle mellem lovgivningen i EU og lovgivningen i de såkaldte tredje lande som for eksempel USA. Man kan forudse store udfordringer i lovgivningsarbejdet på dette område. Det ser ud til, at den digitale signatur er på vej. Den kan skabe øget mulighed for, at den enkelte borger kan få sig et bedre overblik over de offentligt registrerede oplysninger. Vi vurderer imidlertid, at den vil kunne medføre, at staten i princippet har øget mulighed for at overvåge borgerens aktiviteter. Der findes privatlivssikrende teknologi, som proxy-servere og lignende, der kan sikre ens anonymitet fx på nettet. Der er tilsyneladende ikke stor efterspørgsel på nuværende tidspunkt. Der savnes en diskussion af, i hvilket omfang samfundet er interesseret i at anvende en sådan teknologi. Vi vurderer, at udviklingen af de teknologiske muligheder for, hvad vi kan få at vide om vores helbred, vil kunne sætte persondataloven under pres, fx. i forbindelse med forsikringsselskabers virke. Selskaberne kan forventes at ville gøre brug af disse oplysninger i forbindelse med risikovurdering. Det er derfor vigtigt, at man fastholder gældende praksis om skriftligt samtykke i forbindelse med forsikringsselskabers indhentning af ens helbredsoplysninger. Vi ser desuden et problem, hvis forsikringsselskaber skal have ret til indblik i personers dna-materiale. Vi finder det vigtigt, at forsikringsselskaberne fortsat ikke kan bruge dna-materiale. Udviklingen viser, at tele-, medie-, forsikrings-, bank- og kreditvirksomheder samles i store enheder. Man kan formode, at helhedsløsninger, hvor vi tilbydes mange ydelser af samme enhed, bliver almindelige. Man kan forudse et pres på de love, som regulerer brugen og samkøringen af registrerede kundeoplysninger. Anbefalinger Når man indfører en ny lovgivning, skal man for eksempel tage samfundsøkonomiske og miljømæssige hensyn. Ud fra vores vurderinger anbefaler 17

15 vi generelt, at man ligeledes tager et hensyn til, hvad en given lovgivning har af konsekvenser for registrering og brug af oplysninger. Persondataloven og andre love som vedrører overvågning bør til stadighed revideres. Med hensyn til begrebet saglighed i forbindelse med persondataloven er det vigtigt med åbenhed og debat om Datatilsynets afgørelser om, hvad der er sagligt. Vi anbefaler, at de virksomheder og myndigheder, som arbejder under ansvar for persondataloven, får nøjere kendskab til lovens indhold. Vi anbefaler et krav om samtykke ved al brug af identificerbare data til forskning. Love vedrørende handlepligt bør revideres og føres ajour i forhold til den teknologiske udvikling. Opsætning af overvågningsudstyr kan medføre, at den enkeltes retssikkerhed krænkes. Man bør afveje, om den gevinst, der er ved at sætte udstyret op, modsvarer de eventuelle krænkelser den enkelte kan påføres. Vi efterlyser mere debat på dette område. Vi anbefaler, at Danmark aktivt arbejder for et større samarbejde om lovgivning i internationalt regi angående registrering og brug af personoplysninger. Ligeledes anbefaler vi de danske myndigheder at holde et vågent øje med, om international lovgivning på området vil kunne udvande dansk lovgivning, der skal sikre den enkelte borgers integritet. Vi anbefaler, at man ved en eventuel indførelse af den digitale signatur tager hensyn til borgerens muligheder for selv at holde øje med sine egne oplysninger. Vi anbefaler, at man arbejder på at udbrede kendskabet til og indføring af privatlivssikrende teknologi. I forbindelse med det forventede øgede pres på persondataloven angående forsikringsselskabers brug af helbredsoplysninger anbefaler vi, at dette problem følges nøje fra politisk hold og suppleres med en vedvarende etisk debat. Ved sammenlægning og fusioner er der mulighed for samkøring af registrerede personoplysninger i stor stil, hvorved der skabes mulighed for massiv og aggressiv markedsføring. Vi anbefaler derfor, at de relevante myndigheder holder øje med, at lovgivningen er gearet til at håndtere dette pres. 18

16 Overvågning på arbejdspladsen Problemstilling Der er på arbejdsmarkedet uenighed om, hvordan arbejdsmarkedets parter i fællesskab skal forholde sig til elektronisk overvågning på arbejdspladsen. Det handler om flere forhold. Først og fremmest handler det om, at man fra arbejdsgiverside mener, at ledelsesretten er rammen for hvordan og hvor meget der overvåges. Medarbejderside fremhæver, at elektronisk overvågning er medvirkende til at skabe utryghed på arbejdspladserne, dels på grund af den direkte påvirkning fra overvågning, og dels fordi spillereglerne vedrørende elektronisk overvågning er uklare. Vi mener, at disse forhold har en negativ indflydelse på det psykiske arbejdsmiljø, og at dette vil blive et stigende problem i takt med den øgede brug af elektronisk overvågning. Ovenstående problemstilling omhandler TV - overvågning, scanning og læsning af s, kontrol af internetbrug, herunder downloading og kontinuerlig skærmaflæsning. Ydermere kan man forestille sig, at der i fremtiden kan ske større udbredelse af kommunikation ved hjælp af videotelefon med mere på arbejdspladsen. Vurdering For medarbejderen er privatsfæren på arbejdsmarkedet allerede etableret, da det ikke er tilladt automatisk at registrere medarbejderes telefonsamtaler, samt registrere, hvem der ringes til. Da den teknologiske udvikling har medført en ændring af arbejdsgangen og kommunikationen, kan overvejelserne så være, om dette forbud skal udvides til også at gælde scanning og læsning af personlige s med mere Vi vurderer, at hvis dette skal ske, skal der være en klar adskillelse mellem, hvad der er privat kommunikation, og hvad der er en del firmaets dokumentation, der skal arkiveres og skal være tilgængelig for relevante personer i firmaet. Med hensyn til skærmovervågning af arbejdsgangen skal denne være motiveret af nødvendigheden for opretholdelse af firmaets drift. I hvert tilfælde må overvågningsløsningen holdes op mod alternative muligheder. Hjemmearbejdspladsen er en anden problemstilling. Spørgsmålet er, om overvågning af medarbejderes brug af computere her bør accepteres, da arbejdet udføres i det private hjem. Udviklingen på arbejdsmarkedet, hvor blandt andet postbudes og hjemmehjælperes arbejde overvåges ved hjælp af scannere, rejser en problemstilling om tryghed og tillid, både for 19

17 ansatte og brugere. Det bør derfor nøje overvejes, hvornår sådanne tiltag er hensigtsmæssige. Videoovervågningen er nødvendig i visse produktionsmiljøer af hensyn til almindelig sikkerhed for medarbejderne og produktionen. Ved røveritruede virksomheder, såsom pengeinstitutter, posthuse, døgnkiosker og tankstationer, kan der være en kriminalpræventiv virkning. Den kan komme medarbejderne til gode i form af en følelse af øget tryghed, og den kan have betydning for efterforskning og opklaring af en forbrydelse. Videoovervågning kan være en måde at komme svind til livs på, men det er ikke nødvendigvis den mest effektive. Alternative muligheder kan eksempelvis være inddragelse af medarbejderne i planlægningen af arbejdsgange, virksomhedens fysiske indretning med videre. I forbindelse med overvågning bør betydningen af overvågningsfrie zoner, håndtering af data, placering af kameraer nøje overvejes i samarbejde med de ansatte. Anbefalinger For at sikre en korrekt og lovlig opsætning af video anbefaler vi en ordning om statsautorisation af forhandlere og montører af overvågningsudstyr. Ved behov for foranstaltninger til forebyggelse af svind på steder, hvor der ikke kommer kunder, for eksempel lager, indlevering og baglokaler, anbefaler vi, at der benyttes andre metoder end videoovervågning i arbejdstiden. Vi anbefaler arbejdsmarkedets parter, at de udarbejder et sæt regler på området, som gøres til lov af Folketinget, og dermed er et ufravigeligt udgangspunkt for indførelse og regulering af elektronisk overvågning. Hvis ikke denne mulighed udnyttes af parterne, anbefaler vi, at Folketinget udarbejder lovgivning på området. I forbindelse med disse forhandlinger bør betydningen af overvågningsfri zoner, håndtering af data, placering af kameraer med mere nøje overvejes. I hvert tilfælde må overvågningsløsningen holdes op mod alternative muligheder. Vi anbefaler, at hvis der skal ske en begrænsning af virksomhedens mulighed for kontrol af s, skal der være en klar adskillelse mellem, hvad der er privat kommunikation, og hvad der er en del af firmaets dokumentation, der skal arkiveres og være tilgængelig for relevante personer. 20

18 Borgerpanelets spørgsmål til eksperter 1. Menneskelige konsekvenser af elektronisk overvågning a) Hvad er konsekvenserne for børn og voksne ved forskellige typer af elektronisk overvågning? b) Hvilke psykologiske konsekvenser har elektronisk overvågning? - Hvordan påvirker elektronisk overvågning børns udvikling og identitetsdannelse? - Findes der undersøgelser der belyser hvordan voksnes adfærd og psyke påvirkes af overvågning (ved videoovervågning, brug af internet, kreditkort mm.)? 2. Konsekvenser for samfundet og fællesskabet af elektronisk overvågning? Hvordan påvirker elektronisk overvågning samfundet/fællesskabet og hvilke konsekvenser har denne påvirkning? - Hvordan påvirker elektronisk registrering af virkeligheden vores ansvarsfølelse og sociale normer herunder hvordan påvirkes relationer indenfor familien og mellem familien og samfundet? - Hvordan forbereder vi os til at leve i en virkelighed med registrering og elektronisk overvågning? - Hvilke forhold ved indførsel af elektronisk overvågning bør vægtes højere end økonomi (i for eksempel sundheds- og socialsektoren)? - Er overvågning symptombehandling? 3. Fremtid og udvikling Hvordan udvikler elektronisk overvågning sig i fremtiden, og hvordan kan samfundet styre denne udvikling? - Hvad er skrækvisionen, og hvad er drømmevisionen? - Hvilke muligheder åbner teknologien for elektronisk overvågning indenfor de næste fem år? - Hvad er producentens rolle i udviklingen? - Har brugen af elektronisk overvågning en selvforstærkende effekt? - Hvordan kan individet/samfundet overskue og styre udviklingen? 21

19 4. Retssikkerhed vedrørende elektronisk overvågning Hvordan sikres at lovgivningen og administrationen er på højde med udviklingen, således at det enkelte menneskes retssikkerhed tilgodeses? - Hvordan forhindres misbrug af oplysninger indsamlet uden noget umiddelbart formål (elektroniske spor)? - Hvilke muligheder er der for at regulere og kontrollere registrering af elektronisk indsamlede oplysninger, opbevaring af dem, kommerciel udnyttelse og samkøring af disse? - Hvilket behov vil der være for at regulere lovgivningen, når selv bagatelagtige lovovertrædelser opdages? - Hvis elektronisk overvågning skaber en forventning om forøget sikkerhed for de overvågede (fx på plejehjem), medfører det så nogle særlige ansvarsmæssige forhold for dén hvis den hvis job det er at overvåge? - I hvilket omfang samarbejdes der omkring national og international lovgivning (fx i EU, OECD, FN) i forbindelse med elektronisk overvågning, og hvad betyder det for dansk lovgivning? - Er der særlige retsmæssige forhold der gælder for elektronisk registrering af børn? 5. Registrering og brug af oplysninger om personer a) Hvem har og hvem bør have rettighederne til information og brugen af denne? - Hvor meget ved private virksomheder og offentlige myndigheder og hvad bruger de det til nu og i fremtiden? - Hvad kan forsikringsselskaber få adgang til og registrere nu og i fremtiden? - Hvad kan sundhedssektoren få adgang til og registrere nu og i fremtiden? - Hvor langt er det offentlige fremme med hensyn til digital signatur? - Hvad sker der med registrerede personlige oplysninger når offentlige og halv-offentlige institutioner bliver privatiserede/udliciterede? b) Er der en grænse mellem personlig frihed og fælles bedste? - Hvilke konkrete muligheder er der nu og bør der være for at privatpersoner kan kontrollere brugen af deres personlige oplysninger? - Hvor lidt registrering har samfundet brug for, for at kunne opretholdes? - Hvor meget registrering kan samfundet bære og stadig være et demokrati? 6. Overvågning på arbejdspladsen Hvilke fordele og ulemper er der ved elektronisk overvågning af mennesker på en arbejdsplads? - Hvad er fagforeningernes og arbejdsgiverne holdning til overvågning af medarbejdere? - Hvad er formålet med elektronisk overvågning på arbejdspladsen? - Hvilke problemer ser fagforeningen og arbejdsgiveren? - Hvilke løsninger ser arbejdsgiveren og fagforeningen? 22

20 Udskrift af ekspertoplæg Ekspertpanel Anders Bjerre, Institut for Fremtidsforskning Anne Kathrine Schøn, DA Arne Gram, Det kriminalpræventive Råd Hagen Jørgensen, Forbrugerombudsmand Henrik Waaben, Datatilsynet Jan Carlsen, Institut for datasikkerhed Janne Glæsel, Bech-Bruun og Trolle advokatfirma John Strand, Strand Consult Jørgen Hoppe, HK Kim Munch Lendal, Dansk Handel & Service Kim Rasmussen, Højvangsseminaret Klaus Rasborg, Roskilde Universitetscenter Linda Nielsen, Københavns Universitet, Retsvidenskabelig Institut Oluf Jørgensen, Danmarks Journalisthøjskole Per Helge Sørensen, Digital Rights Peter Blume, Københavns Universitet, Retsvidenskabelig Institut Peter Christensen, EDB-fagets fagforeningen, PROSA Steffen Stripp, PLS-Rambøl Søren Baggesen, Roskilde Universitetscenter Trine Rode, Aalborg Universitet, Institut for kommunikation Yih-Jeou Wang, Dansk Industri 23

Borgerpanelets slutdokument Konsensuskonference om elektronisk overvågning Den 17. 20. november 2000

Borgerpanelets slutdokument Konsensuskonference om elektronisk overvågning Den 17. 20. november 2000 Borgerpanelets slutdokument Den 17. 20. november 2000 Borgerpanel Anne-Sofie Dideriksen, 29 år, Ph.d. stipendiat, Århus Benny Kristensen, 39 år, faglærer, Næstved Ditlev Granhøj Jensen, 23 år, studerende,

Læs mere

Overvågning på glidebane

Overvågning på glidebane Nr. 150 december 2000 Overvågning på glidebane Elektronisk overvågning uden grænser kan true borgernes retssikkerhed Overvågningsteknologi i rivende udvikling > Konsekvenser for overvågede ikke undersøgt

Læs mere

PERSONALE RETNINGSLINJER FOR VIDEOOVERVÅGNING

PERSONALE RETNINGSLINJER FOR VIDEOOVERVÅGNING Risikostyring - tag vare på dit, mit og vores - og på dig selv og os PERSONALE RETNINGSLINJER FOR VIDEOOVERVÅGNING 1 Definition Ved videoovervågning forstås vedvarende eller periodisk gentagen overvågning

Læs mere

Retningslinier. for. Video-overvågning i Faxe Kommune

Retningslinier. for. Video-overvågning i Faxe Kommune Retningslinier for Video-overvågning i Faxe Kommune Formål Formålet med i Faxe Kommune er at beskytte kommunens ejendomme og værdier mod kriminelle handlinger samt tilføre tryghed for ansatte i kommunen

Læs mere

TV-overvågning - etiske anbefalinger

TV-overvågning - etiske anbefalinger TV-overvågning - etiske anbefalinger kopiering tilladt med kildeangivelse Network Indledning TV-overvågning er et område i meget stærk vækst - både med hensyn til hvad angår hvor, hvordan og af hvem det

Læs mere

DET ER IKKE FORBUDT AT KENDE SINE RETTIGHEDER

DET ER IKKE FORBUDT AT KENDE SINE RETTIGHEDER Det er vigtigt at få rettet fejl og mangler uden at det har konsekvenser for nogen. Med den hastighed alting ændres og omstruktureres og effektiviseres, kan det ikke undga s, der bega s fejl, så det vigtigste

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR TV-OVERVÅGNING I BOLIGFORENINGEN VIBO

RETNINGSLINJER FOR TV-OVERVÅGNING I BOLIGFORENINGEN VIBO RETNINGSLINJER FOR TV-OVERVÅGNING I BOLIGFORENINGEN VIBO Definition Ved tv-overvågning forstås vedvarende eller periodisk gentagen overvågning af både udendørs- og indendørs arealer ved hjælp af automatisk

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer

Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer Tidligere formand for udvalget vedrørende Det Etiske Råd, Preben Rudiengaard, har anmodet Rådet om at forholde sig til emnet gentest og forsikringer

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

Digital Rights kommentarer til rapport om Det Danske Samfunds indsats og beredskab mod terror af 3. november 2005.

Digital Rights kommentarer til rapport om Det Danske Samfunds indsats og beredskab mod terror af 3. november 2005. København 4. november 2005 Digital Rights kommentarer til rapport om Det Danske Samfunds indsats og beredskab mod terror af 3. november 2005. Torsdag den 3. november 2005 fremlagde Regeringens embedsmandsudvalg

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

Lovgivning vedrørende overvågning af ansatte af Trine Rode

Lovgivning vedrørende overvågning af ansatte af Trine Rode FORSIDE RÅDET ARTIKLER PRESSE DEBATOPLÆG LINKS KONTAKT OVERSIGT ForhandlingGlobalisering og etikytringsfrihedpersonlig udvikling i arbejdslivetlukkelovskonferencen ÅrsrapporterEtik og ITKristen etikværdiererhvervsastrologietiske

Læs mere

Rigshospitalets retningslinier for brug af elektroniske sociale medier

Rigshospitalets retningslinier for brug af elektroniske sociale medier Personaleafdelingen Afsnit 5212 Blegdamsvej 9 2100 København Ø Direkte 35 45 64 39 Journal nr.: - Ref.: hep Dato 7. september 2011 Rigshospitalets retningslinier for brug af elektroniske sociale medier

Læs mere

Lovovertrædere og retfærdighed:

Lovovertrædere og retfærdighed: Sekretariatet krim@krim.dk og www.krim.dk Fiskergade 33-37, 8000 Århus C. Tlf.: 70 22 22 42, f ax.: 87 32 12 99 Landsforeningen Krim Retfærdig straf Indlæg af advokat Claus Bonnez, Landsforeningen KRIM,

Læs mere

Loven indebærer ændringer i både persondataloven 4 og tv-overvågningsloven

Loven indebærer ændringer i både persondataloven 4 og tv-overvågningsloven Til samtlige kommuner, regioner og ministerier (underliggende myndigheder og institutioner bedes venligst orienteret) 28. juni 2007 Orientering til offentlige myndigheder om de nye regler i persondataloven

Læs mere

Informationssikkerhed i det offentlige

Informationssikkerhed i det offentlige Informationssikkerhed i det offentlige KMD Analyse Briefing April 2015 HALVDELEN AF DE OFFENTLIGT ANSATTE KENDER TIL BRUD PÅ INFORMATIONSSIKKERHEDEN PÅ DERES ARBEJDSPLADS DANSKERNE USIKRE PÅ AT UDLEVERE

Læs mere

Kontrolforanstaltninger

Kontrolforanstaltninger Cirkulære om aftale om Kontrolforanstaltninger 2010 Cirkulære af den 1. november 2010 Perst. nr. 031-10 J.nr. 08-320-6 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære Generelle bemærkninger... 5 Ikrafttræden mv.... 5

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Aftale om kontrolforanstaltninger. 08.65 O.11 xx/2012 Side 1

Aftale om kontrolforanstaltninger. 08.65 O.11 xx/2012 Side 1 Aftale om kontrolforanstaltninger KL Sundhedskartellet Side 1 Indholdsfortegnelse Side Side 2 1. Hvem er omfattet af aftalen... 3 2. Formål... 3 3. Iværksættelse af kontrolforanstaltninger... 3 4. Information

Læs mere

Arbejdsrettens dom af 29. marts 2007

Arbejdsrettens dom af 29. marts 2007 1 Arbejdsrettens dom af 29. marts 2007 i sag nr. A2006.343: Landsorganisationen i Danmark for HK/Handel (advokat Peter Nisbeth) mod Dansk Arbejdsgiverforening for HTS Handel, Transport og Service (tidligere

Læs mere

Tips & Tricks til mødeleder. Spørgekort om trivsel i virksomheden. Introduktion til:

Tips & Tricks til mødeleder. Spørgekort om trivsel i virksomheden. Introduktion til: Introduktion til: Dette er et redskab til at tage en dialog om, hvordan I trives i jeres virksomhed. Redskabet består af: Denne Introduktion En liste med Tips & Tricks til den, der leder mødet 13 kort

Læs mere

Behov for whistleblower-ordninger på danske arbejdspladser

Behov for whistleblower-ordninger på danske arbejdspladser Sagsnr. 11-0115 - - 28.01.2011 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Behov for whistleblower-ordninger på danske arbejdspladser FTF viser i en ny undersøgelse, at forholdsvis mange FTF

Læs mere

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Indholdsfortegnelse: Hvis mistanken retter sig mod en ansat... 5 Hvis mistanken retter sig mod en forælder/anden

Læs mere

Borgernes rettigheder ved anvendelse af video

Borgernes rettigheder ved anvendelse af video Borgernes rettigheder ved anvendelse af video I løbet af de seneste år er anvendelsen af video og tv blevet stadig mere udbredt på de danske veje. Video og tv anvendes i en række sammenhænge: Trafikinformation

Læs mere

Oversigt over de retlige problemer ved efterforskning af mistanke om forsikringssvindel. 1. Baggrund

Oversigt over de retlige problemer ved efterforskning af mistanke om forsikringssvindel. 1. Baggrund P R O F E S S O R, D R. J U R. M A D S B R Y D E A N D E R S E N Oversigt over de retlige problemer ved efterforskning af mistanke om forsikringssvindel 10. JUNI 2010 I 1. Baggrund Efter opdrag fra Forsikring

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK

Læs mere

Loven om TV-overvågning med kommentarer

Loven om TV-overvågning med kommentarer Loven om TV-overvågning med kommentarer Folketinget vedtog 1. juni 2010 en ændring af Lov om tv-overvågning, som udvider adgangen til tvovervågning for boligorganisationer og idrætsanlæg- se side 4. Lovens

Læs mere

MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK TÆLL3R OGSÅ!

MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK Andreas, der er ekspedient i en herretøjsbutik kommer ind i personalerummet,

Læs mere

Røde Kors i Danmarks holdning til korruption

Røde Kors i Danmarks holdning til korruption GODKENDT AF HOVEDBESTYRELSEN 31. JANUAR 2013 Røde Kors i Danmarks holdning til korruption RødeKors.dk INDHOLD 1 Indledning... 3 2 Hvad er korruption?... 3 3 Standpunkt angående korruption... 4 4 Tilgang

Læs mere

TAVSHEDSPLIGT OG VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER

TAVSHEDSPLIGT OG VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TAVSHEDSPLIGT OG VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER Reglerne om tavshedspligt og videregivelse af fortrolige oplysninger har stor praktisk betydning, da vi som medarbejdere i kommunen behandler mange personfølsomme

Læs mere

Center for Social Service

Center for Social Service Der er situationer, hvor oplysninger om rent private forhold gerne må gives videre til en anden myndighed. Det gælder, når: forældrene (den eller dem der har forældremyndigheden) har givet skriftligt samtykke

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

Ret, privatliv og teknologi

Ret, privatliv og teknologi Peter Blume & Janne Rothmar Herrmann Ret, privatliv og teknologi 2. udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag Peter Blume & Janne Rothmar Herrmann Ret, privatliv og teknologi 2. udgave Jurist- og Økonomforbundets

Læs mere

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2014-15 UPN Alm.del Bilag 186, FOU Alm.del Bilag 80 Offentligt 1 Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet Militær overvågning af

Læs mere

Den største frygt. om pædofiliskræk og forebyggelse af seksuelle overgreb. Konference. Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06.

Den største frygt. om pædofiliskræk og forebyggelse af seksuelle overgreb. Konference. Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06. Den største frygt om pædofiliskræk og forebyggelse Konference Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Den største frygt om pædofiliskræk

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Sikker Surf 10 Tips. - en vejledning om internettet til forældre og deres børn.

Sikker Surf 10 Tips. - en vejledning om internettet til forældre og deres børn. Sikker Surf 10 Tips - en vejledning om internettet til forældre og deres børn. I folderen finder du: 10 tips til sikker adfærd på internettet Tjekliste til dialog i familien Netikette regler Forklaring

Læs mere

Vil_modtage_praktikanter: Ja > Antal_praktikpladser: 2 > Institution: Perron 4 > Adresse: Jernbanegade 4 8900 Randers > Afdeling: Center for misbrug

Vil_modtage_praktikanter: Ja > Antal_praktikpladser: 2 > Institution: Perron 4 > Adresse: Jernbanegade 4 8900 Randers > Afdeling: Center for misbrug Vil_modtage_praktikanter: Ja Antal_praktikpladser: 2 Institution: Perron 4 Adresse: Jernbanegade 4 8900 Randers Afdeling: Center for misbrug og forebyggelse Praktikvejledernavn: Per K. Rasmussen Praktikvejlederstilling:

Læs mere

SÅDAN håndterer DU MOBNING

SÅDAN håndterer DU MOBNING TEMA: MOBNING SÅDAN HÅNDTERER DU MOBNING SÅDAN håndterer DU MOBNING Mobning finder desværre sted på rigtig mange arbejdspladser og ødelægger både livskvaliteten for dem, som det går ud over, og produktiviteten

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M Brug din stemme - Demokrati og deltagelse T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse der omhandler børn, unge og deltagelse. Eleverne præsenteres for forskellige udsagn som de tager stilling til og efterfølgende

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

Sikkerhedsliste. Hotline 70 27 76 66 - svarer døgnet rundt. til dig, der er truet. www.etniskung.dk

Sikkerhedsliste. Hotline 70 27 76 66 - svarer døgnet rundt. til dig, der er truet. www.etniskung.dk Sikkerhedsliste til dig, der er truet Hotline 70 27 76 66 - svarer døgnet rundt www.etniskung.dk Denne folder er til dig, der er på flugt fra din familie på grund af vold, trusler eller tvang. Hvis du

Læs mere

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk pah@fmn.dk hvs@govcert.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE 3269 8805 RFJ@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK J. NR. 540.10/30403/RFJ/MAF HØRING OVER

Læs mere

Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold frederikshavn kommune. Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold

Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold frederikshavn kommune. Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold Forord I Frederikshavn Kommune vil vi have sunde og attraktive arbejdspladser, hvor psykisk og fysisk trivsel, sundhed og sikkerhed er i højsædet. Det skal

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

Erfaringer med tv-overvågning foretaget af boligorganisationer og idrætsanlæg

Erfaringer med tv-overvågning foretaget af boligorganisationer og idrætsanlæg Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del Bilag 176 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 18. marts 2014 Kontor: Forvaltningsretskontoret Sagsbeh: Sultana Baig

Læs mere

8 PRINCIPPER FOR GOD NET-ADFÆRD FOR VIRKSOMHEDER

8 PRINCIPPER FOR GOD NET-ADFÆRD FOR VIRKSOMHEDER 8 PRINCIPPER FOR GOD NET-ADFÆRD FOR VIRKSOMHEDER 8 PRINCIPPER FOR GOD NET-ADFÆRD FOR VIRKSOMHEDER 1 KEND DE REGLER, DER GÆLDER PÅ NETTET 2 KOG SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER NED 3 FÅ EN SYNLIG COOKIEPOLITIK

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Som forældre er det vigtigt at du: Accepterer at medierne er kommet for at blive og er en del af børn og unges virkelighed. Så vis dem

Læs mere

Cpr-nummer - kan erhvervsdrivende lovligt kræve kundens cpr-nummer oplyst 1

Cpr-nummer - kan erhvervsdrivende lovligt kræve kundens cpr-nummer oplyst 1 Dato: 20. februar 2015 Sag: FO-12/03077-55 Sagsbehandler: /dabr Cpr-nummer - kan erhvervsdrivende lovligt kræve kundens cpr-nummer oplyst 1 Indledning Private virksomheder beder ofte om kundens cpr-nummer

Læs mere

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD 1 Denne vejledning viser, hvordan du kan udnytte de mange muligheder, de sociale medier giver, og være opmærksom på de faldgruber, der kan skade dig selv, dine pårørende og kolleger eller din myndighed.

Læs mere

Vejledning om tv-overvågning i boligorganisationer mv.

Vejledning om tv-overvågning i boligorganisationer mv. Vejledning om tv-overvågning i boligorganisationer mv. Indholdsfortegnelse 1. Om vejledningen. 3 2. Iværksættelse af tv-overvågning på områder, der benyttes til almindelig færdsel. 3 3. Iværksættelse af

Læs mere

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder 3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder spil Mål At eleverne kan give eksempler på, hvordan rettigheder i forhold til krop, sundhed, seksualitet og privatliv kan bruges i børn og unges hverdag. At eleverne

Læs mere

It-sikkerhed Kommunikation&IT

It-sikkerhed Kommunikation&IT It-sikkerhed Kommunikation&IT Dette projekt handler om IT-sikkerhed. Gruppen har derfor valgt at have om Facebook, hvor vi vil hjælpe folk med at færdes rigtigt på nettet. Dette vil gøre ved hjælp af at

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

Udgivet af DANSK ERHVERV

Udgivet af DANSK ERHVERV GODE RÅD OM Internet og e-mail 2008 gode råd om INTERNET OG E-MAIL Udgivet af DANSK ERHVERV Læs i denne pjece om: Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Retningslinjer 3 3. Privat brug af Internet og e-mail

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Arbejdsgiverens ledelsesret

Arbejdsgiverens ledelsesret Du kan komme i den situation, at din arbejdsgiver ikke er tilfreds med dig. Måske er du selv skyld i det. Men det kan også skyldes forhold, du ikke er herre over. Det gælder f.eks. når du har et stort

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Skolens leder har det direkte personaleansvar over for alle skolens ansatte. Skolebestyrelsen kan som udgangspunkt ikke blande sig, men har

Læs mere

Af Lars Erslev Andersen, Idehistoriker og forfatter, Thomas Kingo Sogn

Af Lars Erslev Andersen, Idehistoriker og forfatter, Thomas Kingo Sogn Identitet, overvågning og tillid i kontrolsamfundet Af Lars Erslev Andersen, Idehistoriker og forfatter, Thomas Kingo Sogn I gave her my heart, but she wanted my soul, sang Bob Dylan i nummeret Don t Think

Læs mere

Trusler og vold mod kommunalpolitikere - en vejledning

Trusler og vold mod kommunalpolitikere - en vejledning - en vejledning Marts 2006 Trusler og vold mod kommunalpolitikere - en vejledning Indholdsfortegnelse Forord... 3 Trusler og vold mod kommunalpolitikere i Danmark... 4 Hvordan skal du forholde dig før,

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 439 Offentligt Tale til samråd Spørgsmål O-S (sammenfatning): På baggrund af BPA-evalueringen bedes oplyst, hvilke ændringer regeringen overvejer

Læs mere

1. INDLEDNING 2. RÅDETS HIDTIDIGE ARBEJDE

1. INDLEDNING 2. RÅDETS HIDTIDIGE ARBEJDE 0 1 1. INDLEDNING Nationalbanken nedsatte i 2012 et betalingsråd i Danmark, der skal danne ramme for det fremtidige samarbejde om borgeres og virksomheders betalinger, også kaldet detailbetalinger. Formålet

Læs mere

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

64 E-handelsloven Direktivet om elektronisk handel blev gennemført i dansk ret ved lov nr. 227 af 22. april 2002 om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk hand el. Loven,

Læs mere

Kreativitet & Kommunikations etiske retningslinjer for medlemmer

Kreativitet & Kommunikations etiske retningslinjer for medlemmer Kreativitet & Kommunikations etiske retningslinjer for medlemmer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

Fremtidens medarbejdere i den finansielle sektor. Forskningschef Marianne Levinsen, Fremforsk, Center for Fremtidsforskning, www.fremforsk.

Fremtidens medarbejdere i den finansielle sektor. Forskningschef Marianne Levinsen, Fremforsk, Center for Fremtidsforskning, www.fremforsk. Fremtidens medarbejdere i den finansielle sektor Forskningschef Marianne Levinsen, Fremforsk, Center for Fremtidsforskning, www.fremforsk.dk Kilde: The Economist, marts 2007 Omdømmeundersøgelse marts 2006

Læs mere

Gode råd om... Tyveri og indbrud. AutoBranchen Danmark VIDEN TIL FORSKEL

Gode råd om... Tyveri og indbrud. AutoBranchen Danmark VIDEN TIL FORSKEL Gode råd om... Tyveri og indbrud AutoBranchen Danmark VIDEN TIL FORSKEL Indholdsfortegnelse Indledning............................................. 4 Din sikringsrådgiver....................................

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Disse og andre emner, vi selv bestemmer os for, tager vi fædre op i netværksgruppen. Her kan vi tale tvangsfrit og gå i dybden - hvis vi vil!

Disse og andre emner, vi selv bestemmer os for, tager vi fædre op i netværksgruppen. Her kan vi tale tvangsfrit og gå i dybden - hvis vi vil! Søndag, 30/6 Fælles oplæg Autisme og familien - 2 brødre - én diagnose v/teit og Tore Bang Heerup Oplægget fokuserer på hvordan det er at leve med autisme i familien. Som overskriften siger, handler oplægget

Læs mere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Beskæftigelsesfaggruppen i Dansk Socialrådgiverforening Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Erhvervspsykolog Michael R. Danielsen Program Sygdomsforståelse Hvad indebærer

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

Den næste digitaliseringsstrategi er den vigtigste

Den næste digitaliseringsstrategi er den vigtigste Den næste digitaliseringsstrategi er den vigtigste I dag skyder Finansministeren processen i gang med at formulere den næste digitaliseringsstrategi - det er jo vigtigt, at vi er klar til 2016 når der

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

Tjek for børnenes skyld om hvordan du indhenter og håndterer børneattester

Tjek for børnenes skyld om hvordan du indhenter og håndterer børneattester Tjek for børnenes skyld om hvordan du indhenter og håndterer børneattester Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget Pjecen er udgivet af Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget. 2. udgave. 1. oplag 2008.

Læs mere

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Sammenfatning af publikation fra : Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Charlotte Bredahl Jacobsen Katrine Schepelern Johansen Januar 2011 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens

Læs mere

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte Pårørendepolitik for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte 2 Forord Pårørende betydningsfulde samarbejdspartnere Et godt socialt netværk kan både kan give støtte, omsorg og bidrage med praktisk

Læs mere

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje november 2008 Resumé Hvis vi skal sikre vores fælles velfærd på langt sigt, står vi i dag over for store udfordringer og vigtige valg.

Læs mere

Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1434 Offentligt

Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1434 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1434 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 14. november 2014 Kontor: Forvaltningsretskontoret

Læs mere

PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed

PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed IHI Open School www.ihi.org/patientsikkerhed PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed (1 time) Dette modul er en introduktion til emnet "menneskelige faktorer": Hvordan indarbejdes viden om menneskelig

Læs mere