Elektronisk overvågning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Elektronisk overvågning"

Transkript

1 Elektronisk overvågning Slutdokument og ekspertindlæg fra konsensuskonference den november 2000 Teknologirådets rapporter 2000/9

2 Elektronisk overvågning Borgerpanelets spørgsmål og slutdokument samt udskrift af oplægsholdernes manuskripter ved konsensuskonferencen på Christiansborg den 17., 18. og 20. november 2000 Projektledelse i Teknologirådets sekretariat: Søren Gram Projektmedarbejder: Anne Weber Omslag: Camilla Hjerl, Selle 16 Tryk: Vester Kopi ISBN: ISSN: Rapporten bestilles hos Teknologirådet Antonigade København K Telefon Fax Rapporten findes også på Teknologirådets hjemmeside Du kan desuden downloade det introduktionsmateriale, som journalist Peter Hesseldahl har skrevet til borgerpanelet på Teknologirådets rapporter 2000/9 5

3 Forord Overvågning på arbejdspladsen, overvågning i butikkerne, overvågning af daginstitutionen, overvågning ved brug af internet, mobiltelefon og dankort, overvågning på gader, tankstationer og i busser, osv. osv. Med den hastige udbredelse af elektronisk overvågning er der i stigende grad behov for en samlet vurdering af overvågningsteknologiens muligheder og konsekvenser for den enkelte borger og for samfundet. Hvilke problemer kan overvågningsteknologien løse og hvilke skaber den? Hvor langt er vi som samfund parate til at gå i brugen af overvågningsteknologi? Hvordan kan vi forvente, at udviklingen former sig, og hvor vidt vil den føre os? Det er nogle af de spørgsmål Teknologirådet satte fokus på ved en konsensuskonference om elektronisk overvågning, der blev afholdt på Christiansborg den 17., 18., og 20. november Hvornår oplever den enkelte borger elektronisk overvågning som tryghedsskabende, og hvornår overskrides en personlig grænse, så overvågning i stedet giver den enkelte utryghed? Sådanne spørgsmål kan hverken eksperter eller politikere besvare fyldestgørende. Derfor har Teknologirådet spurgt et borgerpanel til råds. Konsensuskonferencer er en af Teknologirådets metoder, der har borgerinddragelse i højsædet. Konsensuskonferencens overordnede mål er at bygge bro mellem borgere, eksperter og politikere, og at bidrage til at styrke en åben, offentlig og demokratisk debat i samfundet. Et borgerpanel har på to forberedelsesweekender i efteråret 2000 forberedt en række spørgsmål om elektronisk overvågning; spørgsmål som de inviterede eksperter søgte at besvare på konferensen. På baggrund af eksperternes svar, har borgerpanelet debatteret emnet og opnået konsensus om en række anbefalinger til politikerne. Borgernes stillingtagen og anbefalinger udgør det slutdokument, du finder i denne rapport. Rapporten indeholder også en udskrift af eksperternes indledende oplæg på konferencen. Konsensuskonferencen om elektronisk overvågning blev tilrettelagt i et samarbejde mellem Teknologirådet og en planlægningsgruppe bestående af: Peter Christensen, PROSA Jacob Lyngsø, IT-Brancheforeningen Peter Blume, Københavns Universitet, Det Retsvidenskabelige Institut Lars Barfoed, Finansrådet Jean Fischer, Roskilde Universitetscenter Desuden deltog Carl Christian Larsen som proceskonsulent for borgerpanelet og ordstyrer på konferencen. Teknologirådet vil gerne benytte lejligheden til at takke alle involverede for samarbejdet. 6 Teknologirådet, december 2000 Søren Gram Projektleder

4 Indholdsfortegnelse Borgerpanelets slutdokument... 8 Borgerpanelets spørgsmål til eksperter Udskrift af ekspertoplæg Tema 1: Menneskelige konsekvenser af elektronisk overvågning Oluf Jørgensen, Afdelingsforstander i informationsret, Danmarks Journalisthøjskole...24 Kim Rasmussen, Kultursociolog og forskningslektor, Center for institutionsforskning, Højvangsseminariet...27 Tema 2: Konsekvenser for samfundet og fællesskabet af elektronisk overvågning Linda Nielsen, Københavns Universitet, Retsvidenskabeligt institut C...33 Søren Baggesen...41 Tema 3: Fremtid og udvikling Per Helge Sørensen, Forfatter, Digital Rights...46 Anders Bjerre, Instituttet for Fremtidsforskning...50 John Strand, Strand Consult...57 Yih-Jeou Wang, Dansk Industri...62 Klaus Rasborg, Roskilde Universitetscenter...64 Tema 4: Retssikkerhed vedrørende elektronisk overvågning Jan Carlsen, Instituttet for Datasikkerhed...72 Henrik Waaben, Datatilsynet...77 Vicepolitimester Arne Gram, Det Kriminalpræventive Råd...79 Tema 5: Registrering og brug af oplysninger om personer Steffen Stripp, PLS-Rambøll...84 Janne Glæsel, Bech-Bruun & Trolle Advokatfirma...90 Oluf Jørgensen, Afdelingsforstander i informationsret ved Danmarks Journalisthøjskole...95 Peter Blume, Prof. dr. jur., Københavns Universitet, Retsvidenskabelig afdeling...98 Tema 6: Overvågning på arbejdspladsen Peter Christensen, Prosa Kim Munch Lendal, Juridisk direktør, Dansk Handel & Service Jørgen Hoppe, HK - HANDEL Anne Kathrine Schøn, DA Trine Rode, magister i kommunikation fra Aalborg Universitet Udgivelser fra Teknologirådet

5 Borgerpanelets slutdokument Borgerpanel Anne-Sofie Dideriksen, 29 år, Ph.d. stipendiat, Århus Benny Kristensen, 39 år, faglærer, Næstved Ditlev Granhøj Jensen, 23 år, studerende, Odense Gerda Bruhn, 45 år, sundhedsplejerske, Thisted Helge Bjerre, 47 år, handelsagent, Slagelse Helle Landkildehus, 35 år, socialrådgiver, Tranbjerg J Henrik Furbo Rasmussen, 40 år, afdelingsleder, Hørsholm Inge Damgaard, 53 år, sekretær, Faaborg Kurt Kristensen, 42 år, arbejdsløs, Randers Marianne Stenstrop, 33 år, folkeskolelærer, Vanløse Mette Eng, 26 år, studerende, København 8

6 Introduktion Teknologirådet har nu gennemført konsensuskonferencen med titlen: Elektronisk Overvågning med et borgerpanel bestående af 11 kvinder og mænd. Borgerpanelet har haft to forberedelses-weekender, hvor vi har gennemdrøftet hele problematikken og udmøntet den i en række spørgsmål til ekspert-besvarelse. Efter indstilling fra borgerpanelet har Teknologirådet i samarbejde med en planlægningsgruppe udpeget 21 eksperter til at besvare panelets spørgsmål. Efterfølgende har eksperterne såvel skriftligt som senere mundtligt under konferencen på Christiansborg forholdt sig til vores spørgsmål. Og endelig har borgerpanelet så udmøntet arbejdet med elektronisk overvågning i dette slutdokument, som der gennem diskussion er opnået konsensus om. * * * Elektronisk overvågning er en sammensat problematik bestående af mange forskellige aspekter som for eksempel videoovervågning af gader, butikker, tankstationer og transportmidler, overvågning af arbejdspladser, registrering af s og Internet, samt registrering af helbredsoplysninger både i offentligt og privat regi. Desuden har overvågning mange forskelligartede konsekvenser af både personlig og samfundsmæssig karakter. Der kan være fordele og ulemper ved overvågning og både økonomiske, psykologiske og medmenneskelige relationer kan blive påvirket. Mange interessemodsætninger er på spil, og der er store økonomiske interesser involveret. Samtidig udvikler overvågningsteknologien sig med stormskridt, hvad der yderligere vanskeliggør et samlet overblik over emnet. For at strukturere arbejdet har borgerpanelet inddelt emnet i følgende seks arbejdstemaer: "Menneskelige konsekvenser af elektronisk overvågning". "Konsekvenser for samfundet og fællesskabet af elektronisk overvågning". "Fremtid og udvikling". "Retssikkerhed vedrørende elektronisk overvågning". "Registrering og brug af oplysninger om personer". "Overvågning på arbejdspladsen". Under disse seks arbejdstemaer har borgerpanelet fået eksperternes input. Disse er indgået som værdifuld baggrundsviden i det videre arbejde, der nu foreligger i form af dette slutdokument. 9

7 Borgerpanelet vil dog ikke undlade at gøre opmærksom på, at de besvarelser som ekspertpanelet i første omgang gav på vores spørgsmål generelt var af temmelig overordnet karakter. Dette bekræfter vores indtryk af, at elektronisk overvågning, og de problemstillinger der knytter sig til dette, er meget vanskelige at overskue, hvilket de derfor også må være for politikerne. Eksperternes vanskeligheder med at give konkrete svar afspejler sig i borgerpanelets slutdokument, hvor det har været svært at give absolutte anbefalinger. Udviklingen kræver, at der hele tiden må følges med rent lovgivningsmæssigt efterhånden som teknologierne bliver udviklet. Mange af borgerpanelets anbefalinger pointerer derfor vigtigheden af fortsat debat, åbenhed i forvaltningen og den enkelte borgers kontrol med brug af personlige data. Som almindelige borgere håber vi med dette dokument at bidrage til den videre diskussion og udvikling af politik på området. 10

8 Menneskelige konsekvenser af elektronisk overvågning Problemstilling Da der tilsyneladende ikke er forsket meget i konsekvenser af elektronisk overvågning, er der ingen klar viden om, hvilken indflydelse det har på os som mennesker. Når det handler om børn, gælder der nogle helt særlige problemstillinger, fordi de udsættes for en massiv overvågning hvis for eksempel forældre udstyrer børnene med mobiltelefoner, personsøgere med mere for at kunne kontrollere dem. Børn er afhængige af forældres og pædagogers holdning til overvågning indtil de er 15 år. Selvom der er mange børneorganisationer, der beskæftiger sig med børns vilkår, har dette ikke udmøntet sig i nogle generelle retningslinier eller lovgivning, der tager specielt hensyn til børns rettigheder i forhold til overvågning. Børn har altså ikke noget valg for at undgå overvågning for eksempel i institutioner, hvis forældre og pædagoger har vedtaget det. Vurdering Vi vurderer, at elektronisk overvågning har indflydelse på et menneskes liv. Overvågning har konsekvenser både for det menneske, der bliver overvåget, og for det menneske, der udfører overvågningen. Konsekvenserne er ikke altid synlige, og overvågning kan måske have langtidsvirkninger. For det menneske, der bliver overvåget, kan konsekvenserne bl.a. være afmagtsfølelse og resignation, der udløses af, at man ikke har mulighed for at fravælge at blive iagttaget. Man kan også føle usikkerhed, fordi man ikke kan overskue, hvorfor man overvåges, og fordi man ikke ved, hvad der sker med billederne og oplysningerne. Utryghed kan for eksempel vise sig ved, at man tilpasser sin adfærd for at sikre sig, at man ikke kommer under mistanke. Man flytter så at sige ind i et privat og offentligt glashus og udsættes for at blive kigget efter i sømmene. Den sociale kontrol erstattes af en teknisk gennemlysning af ens person og handlinger. Man kan miste sin selvrespekt og følelsen af at være et myndigt menneske, fordi andre gives mulighed for at vurdere, om det man gør, er rigtigt eller forkert, eller om det man gør, er godt nok. Der er risiko for, at overvågning mindsker menneskers ansvarsfølelse. Man fokuserer på risikoen for at blive opdaget i stedet for at overveje, om det man gør, er forkert. Omvendt kan det for den, der overvåger, være ubehageligt at blive pålagt at bedømme andre menneskers forseelser, ligesom det kan blive en belastning at blive pålagt at kontrollere kollegaers elektroniske kommunikation. Når man overvåger, kan man komme i et dilemma, når man skal vurdere, om en forseelse skal forfølges. Det menneske, der overvåger, kan også føle utilstrækkelighed og afmagt, fordi muligheden for at reagere 11

9 direkte på det, man opdager, ikke nødvendigvis er til stede, hvis man sidder fysisk langt væk. Videoovervågning kan skabe falsk tryghed, fordi man kan forledes til at tro, at kameraets tilstedeværelse er en beskyttelse i sig selv. Dette kan være tilfældet på togstationer, hvor man kan tro, at der sidder et menneske med mulighed for at handle i tilfælde af, at der for eksempel sker et overfald. Det er vores vurdering, at det er uheldigt, hvis børn mister muligheden for at have hemmeligheder for de voksne. En massiv brug af overvågning kan forhindre, at børn får mulighed for at lære af egne fejl, uden nødvendigvis at få skældud af de voksne. Når børn overvåges, kan det medføre, at de tilpasser sig det, de ved, at de voksne ønsker, ligesom det kan betyde at de bliver bedømt på andres præmisser. Det kan påvirke deres identitetsdannelse. Meget overvågning opfylder de voksnes behov for kontrol. Vi vurderer, at meget overvågning i virkeligheden er forældrenes og ikke børnenes behov. Mange forældre er ikke vidende om, at overvågning kan hæmme børns identitetsudvikling, når overvågningen medfører, at børnene føler, at der er restriktioner lige om hjørnet. Anbefalinger Der bør generelt rejses en debat, som skaber bevidsthed om, at den elektroniske overvågning ikke i sig selv er en garanti for tryghed, og at overvågning ikke kan erstatte den sociale kontrol. Det anbefales, at der laves undersøgelser, der belyser, hvilke psykologiske følgevirkninger elektronisk overvågning har. Det anbefales, at der laves undersøgelser, som belyser, hvad der sker med børns identitetsdannelse og øvrige psykologiske udvikling, når de er under elektronisk overvågning. Det er panelets indtryk, at ingen af de eksisterende instanser varetager børns rettigheder i forbindelse med lovgivning på dette område. Det bør der rådes bod på. Der er behov for at oplyse og rådgive forældre, institutioner og deres ansatte samt børn, om fordele og ulemper omkring overvågning af børn. 12

10 Overvågningens konsekvenser for samfundet Problemstilling Hvordan udvikler elektronisk overvågning sig i fremtiden? Hvordan kan samfundet styre udviklingen og hvordan kan den enkelte borger sikre sig indflydelse på denne? Hvordan påvirker elektronisk overvågning samfundet? Vurdering Fremtiden rummer mange muligheder for øget brug af elektronisk overvågning. På den ene side giver det mange positive muligheder for at lette vores hverdag. På den anden side indeholder det en risiko for en uacceptabel grad af kontrol af borgerne fra myndigheder og private virksomheders side. Denne problemstilling kalder vi Det digitale dilemma. Allerede i dag råder teknologi- og kommunikationsvirksomhederne over utroligt mange, endnu ikke udnyttede overvågningsteknologier, ofte forklædt som services. Alt bliver teknisk muligt. Som eksempler på kommerciel brug af overvågningsteknologi og services kan for øjeblikket nævnes mobiltelefoner med lokationsbestemte services. Mobiltelefonen kan fx henvise til den nærmeste iskiosk. Et andet eksempel er superproviders sammensmeltninger af tele- medie- og finansielle virksomheder, der muliggør samkørsel af kundeoplysninger. Begge dele kan gøre kunderne afhængige af udbyderne, og i meget høj grad gøre kundernes forbrugeradfærd gennemsigtig. Et fremtidigt eksempel kunne være, at man får indopereret en chip i skulderen, så personen er identificerbar, kan overvåges og eksempelvis ikke behøver dankort eller id-kort. Dette rejser det klassiske spørgsmål om, hvorvidt leverandørerne skaber et nyt behov eller opfylder et eksisterende behov. Den enkeltes personlige og forhåbentligt bevidste forbrugsvalg kan have betydning for, hvilke af de kommercielle overvågningsteknologier, der bliver taget i brug, og hvordan. Det er tydeligt, at udbredelsen af elektronisk overvågning og den lette tilgængelighed øger presset for at indføre overvågning på flere og flere områder. Når fx en butik indfører videoovervågning, kan man forestille sig, at nærliggende butikker tvinges til at gøre ligeså, for at undgå, at butikstyveri flytter til deres område. Vores vurdering er, at et stærkt demokrati er essentielt for at kunne styre og kontrollere udviklingen. Herunder er det vigtigt, at borgerne sikres indsigt i den offentlige forvaltning, 13

11 hvilke informationer myndighederne har om os, og hvad de reelt bliver brugt til. Der må stilles lignende krav til private virksomheder. Borgerne skal sikres en privat sfære, en urørligheds zone, hvor deres individuelle forskelligheder kan trives, og hvorfra deres demokratiske aktivitet kan tage sit afsæt. Man kan diskutere, hvor grænserne for den private sfære bør gå. Vores vurdering er, at indenfor hjemmets fire vægge er alt privat. Udenfor hjemmet, fx i butikscentre eller på stationer, som alle har adgang til, bør man dog også respektere privatlivets fred. Et stærkt demokrati bør ikke have kløfter mellem forskellige grupper i befolkningen. Det er vigtigt, at udviklingen indenfor elektronisk overvågning ikke skaber yderligere skel. Hermed mener vi, at der ikke må skabes nye barrierer for den almindelige borgers mulighed for at udøve sine demokratiske rettigheder og pligter. Man kan frygte, at overvågning forskubber fokus fra reglens begrundelse til kontrol af, om reglen bliver overholdt. Lader man fx være med at stjæle i en videoovervåget butik, fordi man ved, at man bliver opdaget, er fokus flyttet fra det væsentlige: At man skal respektere den private ejendomsret. Vi vurderer, at etikken bør være med til at sætte grænserne for, hvor langt vi vil gå individuelt og samfundsmæssigt med hensyn til overvågningsteknologi. Derfor er det nødvendigt med en fortsat debat af etiske normer og værdier for anvendelsen af elektronisk overvågning. I debatten er det vigtigt at skelne mellem produktionsovervågning af maskiner og person- og stedovervågning. Vi vurderer, at debatten som minimum bør omfatte emner som: 14 Erstatter overvågning tillid og fællesskab med mistillid og egoisme? Skal vi have kontrol i stedet for moral og god opdragelse? Fjerner vi de menneskelige relationer og erstatter dem med elektronik, for eksempel et kamera i stedet for en vagt eller kontrollør, en chip i stedet for den menneskelige omsorg, blot fordi det er billigere? Hvordan tackler vi spændingsfeltet mellem den krænkende overvågning og den forebyggende overvågning? Hvad er det for en type samfund vi vil have? Vi vurderer, at det er vigtigt, at denne debat bliver ført så bredt som muligt i samfundet. Vi må konstatere, at en del af den nuværende overvågning er indført uden forudgående folkelig debat. Vi må sikre, at den nye teknologi vurderes inden den indføres - og ikke omvendt. Grænserne for, hvad vi vil acceptere, kan skride, hvis vi ikke træffer bevidste valg om overvågningens formål og teknologiens anvendelse. Det er vigtigt, at vi ikke indfører teknologier, blot fordi de er til rådighed. Vi skal desuden undgå at symptombehandle menneskeskabte problemer ved hjælp af teknologi.

12 Vi skal være bedre til på forhånd at gennemskue konsekvenserne af at indføre ny teknologi. Der er i dag en tendens til, at fokusere på fordelene. Der mangler derfor en afvejning af fordele og ulemper for både overvågeren og de overvågede. Overvågningsteknologien udgør i sig selv ikke en trussel. Der må skelnes mellem relevant og overflødig eller krænkende overvågning. Et eksempel på relevant overvågningsteknologi er fotofælder, som afslører fartsyndere, og kun dem. Omvendt kan overvågning af personale og kunder i butikker, der ikke har gjort noget forkert, opleves som krænkende. Sindelagskontrol, hvor man registrerer holdninger i stedet for adfærd, er under alle former uacceptabelt. Et eksempel kunne være registrering af korrespondance mellem personer af en bestemt politisk observans. Vi ønsker at blive beskyttet mod overdreven kontrol og overvågning, og vi ønsker selvbestemmelse med hensyn til, hvilken overvågning vi udsættes for. Det enkelte menneske har dog individuelle grænser og dermed individuelt ansvar for at sige fra, når den enkeltes grænse er nået. Vi må acceptere, at nogen, fx i detailhandelen, har et dobbeltsyn på os, som både lovlydige kunder og potentielle butikstyve. Men vi skal ikke gøre den opfattelse til vores egen. Vi skal fastholde tilliden til os selv. Anbefalinger For at undgå, at overvågning udvikler sig til en trussel mod individet og samfundet, skal der sikres et stærkt og levende demokrati. Det er vigtigt med en løbende etisk debat om, hvilket samfund vi ønsker. Denne debat skal specielt omfatte samfundets grundlæggende værdier. Værdidebatten kan være en rettesnor til at modvirke en udvikling, hvor grænserne for hvilken overvågning vi accepterer, umærkeligt og ubemærket flytter sig. Vi anbefaler, at man overalt i samfundet prioriterer omsorg og opdragelse højere end kontrol og overvågning. Vi anbefaler bedre oplysning til borgerne om problemerne med sikkerhed i forbindelse med brug af Internet, s og mobiltelefon, om rettigheder til indsigt i persondata, registrering og samkøring jævnfør persondataloven, samt om rettigheder i henhold til øvrig lovgivning om overvågning. Vi anbefaler åbenhed i den offentlige forvaltning og gennemsigtighed i private virksomheders aktiviteter indenfor registrering og samkøring. 15

13 Lovgivning og retssikkerhed vedrørende registrering og brug af oplysninger samt elektronisk overvågning Problemstilling Det har bekymret borgerpanelet, hvorvidt de teknologiske muligheder overhaler lovgivningen på de områder, som vedrører elektronisk overvågning. Hvordan kan man sikre, at lovgivningen er på højde med de forandringer, den teknologiske udvikling medfører. Retssikkerheden på området skal sikres. Borgerpanelet har desuden interesseret sig for, hvem der har og bør have rettighederne til information og brugen af denne med henblik på at undgå misbrug. Vurdering I forbindelse med persondataloven må man tage i betragtning, at den retter sig mod et område i rivende udvikling. Vi vurderer, at kendskabet til og forvaltningen af persondataloven ikke altid er tilstrækkelig i de virksomheder og blandt de myndigheder, der arbejder under ansvar for loven. Indsamling og registrering af oplysninger må kun ske med saglige formål. Den, der indsamler og/eller registrerer, afgør hvad der er sagligt. I tvivlstilfælde afgør Datatilsynet, hvad der er saglige formål. Det rejser problemstillingen om, hvad der kan fortolkes som sagligt. Borgerpanelet er opmærksom på en undtagelse vedrørende informationspligt i persondataloven om patientdata til forskningsbrug. Undtagelsen betyder, at der kun i særdeles begrænset omfang er pligt til at informere personer, når identificerbare data om dem bruges i forskningsprojekter. Det er værd at overveje, hvad der kan blive den nedre grænse for, hvilke lovovertrædelser, der kan medføre straf, når man ved hjælp af tv-overvågning kan opdage og dermed straffe flere bagatelagtige lovovertrædelser end før. Vi vurderer, at der foreligger et dilemma i forhold til bagatelagtige lovovertrædelser: Man kan stille spørgsmålstegn ved det rimelige i at bruge resurser på at forfølge alle sådanne lovovertrædelser. Vi vurderer, at der er huller i lovgivningen om handlepligt, fordi loven er rettet mod andre forhold, end de der eksisterer i dag. Loven blev lavet for at fastlægge en persons handlepligt i forbindelse med fx en trafikulykke, hvor man umiddelbart er tilstede. Nu kan man som følge af muligheden for at opsætte overvågningsudstyr befinde sig langt fra det 16

14 sted, hvor en forbrydelse eller en ulykke sker. Hvad betyder disse nye forhold for vores handlepligt? Har man en anden slags ansvar? Den tryghed, overvågning giver, når det anvendes præventivt, rummer også muligheder for krænkelse af den enkelte. Vi vurderer, at den enkeltes retssikkerhed kan krænkes, fordi en omvendt bevisbyrde kunne komme til at gælde. Man ville være skyldig indtil det modsatte var bevist. Man kunne for eksempel komme under mistanke, eller ligefrem blive erklæret skyldig i en forbrydelse, fordi overvågningsteknologi gør det muligt at fastslå ens blotte tilstedeværelse i nærheden af et gerningssted. Vi vurderer, at der kan der opstå problemer med lovgivningen angående registrering og brug af oplysninger i tilfælde, hvor firmaer lægges sammen over landegrænser. Indenfor EU er medlemslandenes lovgivning relativt ens, men der er store forskelle mellem lovgivningen i EU og lovgivningen i de såkaldte tredje lande som for eksempel USA. Man kan forudse store udfordringer i lovgivningsarbejdet på dette område. Det ser ud til, at den digitale signatur er på vej. Den kan skabe øget mulighed for, at den enkelte borger kan få sig et bedre overblik over de offentligt registrerede oplysninger. Vi vurderer imidlertid, at den vil kunne medføre, at staten i princippet har øget mulighed for at overvåge borgerens aktiviteter. Der findes privatlivssikrende teknologi, som proxy-servere og lignende, der kan sikre ens anonymitet fx på nettet. Der er tilsyneladende ikke stor efterspørgsel på nuværende tidspunkt. Der savnes en diskussion af, i hvilket omfang samfundet er interesseret i at anvende en sådan teknologi. Vi vurderer, at udviklingen af de teknologiske muligheder for, hvad vi kan få at vide om vores helbred, vil kunne sætte persondataloven under pres, fx. i forbindelse med forsikringsselskabers virke. Selskaberne kan forventes at ville gøre brug af disse oplysninger i forbindelse med risikovurdering. Det er derfor vigtigt, at man fastholder gældende praksis om skriftligt samtykke i forbindelse med forsikringsselskabers indhentning af ens helbredsoplysninger. Vi ser desuden et problem, hvis forsikringsselskaber skal have ret til indblik i personers dna-materiale. Vi finder det vigtigt, at forsikringsselskaberne fortsat ikke kan bruge dna-materiale. Udviklingen viser, at tele-, medie-, forsikrings-, bank- og kreditvirksomheder samles i store enheder. Man kan formode, at helhedsløsninger, hvor vi tilbydes mange ydelser af samme enhed, bliver almindelige. Man kan forudse et pres på de love, som regulerer brugen og samkøringen af registrerede kundeoplysninger. Anbefalinger Når man indfører en ny lovgivning, skal man for eksempel tage samfundsøkonomiske og miljømæssige hensyn. Ud fra vores vurderinger anbefaler 17

15 vi generelt, at man ligeledes tager et hensyn til, hvad en given lovgivning har af konsekvenser for registrering og brug af oplysninger. Persondataloven og andre love som vedrører overvågning bør til stadighed revideres. Med hensyn til begrebet saglighed i forbindelse med persondataloven er det vigtigt med åbenhed og debat om Datatilsynets afgørelser om, hvad der er sagligt. Vi anbefaler, at de virksomheder og myndigheder, som arbejder under ansvar for persondataloven, får nøjere kendskab til lovens indhold. Vi anbefaler et krav om samtykke ved al brug af identificerbare data til forskning. Love vedrørende handlepligt bør revideres og føres ajour i forhold til den teknologiske udvikling. Opsætning af overvågningsudstyr kan medføre, at den enkeltes retssikkerhed krænkes. Man bør afveje, om den gevinst, der er ved at sætte udstyret op, modsvarer de eventuelle krænkelser den enkelte kan påføres. Vi efterlyser mere debat på dette område. Vi anbefaler, at Danmark aktivt arbejder for et større samarbejde om lovgivning i internationalt regi angående registrering og brug af personoplysninger. Ligeledes anbefaler vi de danske myndigheder at holde et vågent øje med, om international lovgivning på området vil kunne udvande dansk lovgivning, der skal sikre den enkelte borgers integritet. Vi anbefaler, at man ved en eventuel indførelse af den digitale signatur tager hensyn til borgerens muligheder for selv at holde øje med sine egne oplysninger. Vi anbefaler, at man arbejder på at udbrede kendskabet til og indføring af privatlivssikrende teknologi. I forbindelse med det forventede øgede pres på persondataloven angående forsikringsselskabers brug af helbredsoplysninger anbefaler vi, at dette problem følges nøje fra politisk hold og suppleres med en vedvarende etisk debat. Ved sammenlægning og fusioner er der mulighed for samkøring af registrerede personoplysninger i stor stil, hvorved der skabes mulighed for massiv og aggressiv markedsføring. Vi anbefaler derfor, at de relevante myndigheder holder øje med, at lovgivningen er gearet til at håndtere dette pres. 18

16 Overvågning på arbejdspladsen Problemstilling Der er på arbejdsmarkedet uenighed om, hvordan arbejdsmarkedets parter i fællesskab skal forholde sig til elektronisk overvågning på arbejdspladsen. Det handler om flere forhold. Først og fremmest handler det om, at man fra arbejdsgiverside mener, at ledelsesretten er rammen for hvordan og hvor meget der overvåges. Medarbejderside fremhæver, at elektronisk overvågning er medvirkende til at skabe utryghed på arbejdspladserne, dels på grund af den direkte påvirkning fra overvågning, og dels fordi spillereglerne vedrørende elektronisk overvågning er uklare. Vi mener, at disse forhold har en negativ indflydelse på det psykiske arbejdsmiljø, og at dette vil blive et stigende problem i takt med den øgede brug af elektronisk overvågning. Ovenstående problemstilling omhandler TV - overvågning, scanning og læsning af s, kontrol af internetbrug, herunder downloading og kontinuerlig skærmaflæsning. Ydermere kan man forestille sig, at der i fremtiden kan ske større udbredelse af kommunikation ved hjælp af videotelefon med mere på arbejdspladsen. Vurdering For medarbejderen er privatsfæren på arbejdsmarkedet allerede etableret, da det ikke er tilladt automatisk at registrere medarbejderes telefonsamtaler, samt registrere, hvem der ringes til. Da den teknologiske udvikling har medført en ændring af arbejdsgangen og kommunikationen, kan overvejelserne så være, om dette forbud skal udvides til også at gælde scanning og læsning af personlige s med mere Vi vurderer, at hvis dette skal ske, skal der være en klar adskillelse mellem, hvad der er privat kommunikation, og hvad der er en del firmaets dokumentation, der skal arkiveres og skal være tilgængelig for relevante personer i firmaet. Med hensyn til skærmovervågning af arbejdsgangen skal denne være motiveret af nødvendigheden for opretholdelse af firmaets drift. I hvert tilfælde må overvågningsløsningen holdes op mod alternative muligheder. Hjemmearbejdspladsen er en anden problemstilling. Spørgsmålet er, om overvågning af medarbejderes brug af computere her bør accepteres, da arbejdet udføres i det private hjem. Udviklingen på arbejdsmarkedet, hvor blandt andet postbudes og hjemmehjælperes arbejde overvåges ved hjælp af scannere, rejser en problemstilling om tryghed og tillid, både for 19

17 ansatte og brugere. Det bør derfor nøje overvejes, hvornår sådanne tiltag er hensigtsmæssige. Videoovervågningen er nødvendig i visse produktionsmiljøer af hensyn til almindelig sikkerhed for medarbejderne og produktionen. Ved røveritruede virksomheder, såsom pengeinstitutter, posthuse, døgnkiosker og tankstationer, kan der være en kriminalpræventiv virkning. Den kan komme medarbejderne til gode i form af en følelse af øget tryghed, og den kan have betydning for efterforskning og opklaring af en forbrydelse. Videoovervågning kan være en måde at komme svind til livs på, men det er ikke nødvendigvis den mest effektive. Alternative muligheder kan eksempelvis være inddragelse af medarbejderne i planlægningen af arbejdsgange, virksomhedens fysiske indretning med videre. I forbindelse med overvågning bør betydningen af overvågningsfrie zoner, håndtering af data, placering af kameraer nøje overvejes i samarbejde med de ansatte. Anbefalinger For at sikre en korrekt og lovlig opsætning af video anbefaler vi en ordning om statsautorisation af forhandlere og montører af overvågningsudstyr. Ved behov for foranstaltninger til forebyggelse af svind på steder, hvor der ikke kommer kunder, for eksempel lager, indlevering og baglokaler, anbefaler vi, at der benyttes andre metoder end videoovervågning i arbejdstiden. Vi anbefaler arbejdsmarkedets parter, at de udarbejder et sæt regler på området, som gøres til lov af Folketinget, og dermed er et ufravigeligt udgangspunkt for indførelse og regulering af elektronisk overvågning. Hvis ikke denne mulighed udnyttes af parterne, anbefaler vi, at Folketinget udarbejder lovgivning på området. I forbindelse med disse forhandlinger bør betydningen af overvågningsfri zoner, håndtering af data, placering af kameraer med mere nøje overvejes. I hvert tilfælde må overvågningsløsningen holdes op mod alternative muligheder. Vi anbefaler, at hvis der skal ske en begrænsning af virksomhedens mulighed for kontrol af s, skal der være en klar adskillelse mellem, hvad der er privat kommunikation, og hvad der er en del af firmaets dokumentation, der skal arkiveres og være tilgængelig for relevante personer. 20

18 Borgerpanelets spørgsmål til eksperter 1. Menneskelige konsekvenser af elektronisk overvågning a) Hvad er konsekvenserne for børn og voksne ved forskellige typer af elektronisk overvågning? b) Hvilke psykologiske konsekvenser har elektronisk overvågning? - Hvordan påvirker elektronisk overvågning børns udvikling og identitetsdannelse? - Findes der undersøgelser der belyser hvordan voksnes adfærd og psyke påvirkes af overvågning (ved videoovervågning, brug af internet, kreditkort mm.)? 2. Konsekvenser for samfundet og fællesskabet af elektronisk overvågning? Hvordan påvirker elektronisk overvågning samfundet/fællesskabet og hvilke konsekvenser har denne påvirkning? - Hvordan påvirker elektronisk registrering af virkeligheden vores ansvarsfølelse og sociale normer herunder hvordan påvirkes relationer indenfor familien og mellem familien og samfundet? - Hvordan forbereder vi os til at leve i en virkelighed med registrering og elektronisk overvågning? - Hvilke forhold ved indførsel af elektronisk overvågning bør vægtes højere end økonomi (i for eksempel sundheds- og socialsektoren)? - Er overvågning symptombehandling? 3. Fremtid og udvikling Hvordan udvikler elektronisk overvågning sig i fremtiden, og hvordan kan samfundet styre denne udvikling? - Hvad er skrækvisionen, og hvad er drømmevisionen? - Hvilke muligheder åbner teknologien for elektronisk overvågning indenfor de næste fem år? - Hvad er producentens rolle i udviklingen? - Har brugen af elektronisk overvågning en selvforstærkende effekt? - Hvordan kan individet/samfundet overskue og styre udviklingen? 21

19 4. Retssikkerhed vedrørende elektronisk overvågning Hvordan sikres at lovgivningen og administrationen er på højde med udviklingen, således at det enkelte menneskes retssikkerhed tilgodeses? - Hvordan forhindres misbrug af oplysninger indsamlet uden noget umiddelbart formål (elektroniske spor)? - Hvilke muligheder er der for at regulere og kontrollere registrering af elektronisk indsamlede oplysninger, opbevaring af dem, kommerciel udnyttelse og samkøring af disse? - Hvilket behov vil der være for at regulere lovgivningen, når selv bagatelagtige lovovertrædelser opdages? - Hvis elektronisk overvågning skaber en forventning om forøget sikkerhed for de overvågede (fx på plejehjem), medfører det så nogle særlige ansvarsmæssige forhold for dén hvis den hvis job det er at overvåge? - I hvilket omfang samarbejdes der omkring national og international lovgivning (fx i EU, OECD, FN) i forbindelse med elektronisk overvågning, og hvad betyder det for dansk lovgivning? - Er der særlige retsmæssige forhold der gælder for elektronisk registrering af børn? 5. Registrering og brug af oplysninger om personer a) Hvem har og hvem bør have rettighederne til information og brugen af denne? - Hvor meget ved private virksomheder og offentlige myndigheder og hvad bruger de det til nu og i fremtiden? - Hvad kan forsikringsselskaber få adgang til og registrere nu og i fremtiden? - Hvad kan sundhedssektoren få adgang til og registrere nu og i fremtiden? - Hvor langt er det offentlige fremme med hensyn til digital signatur? - Hvad sker der med registrerede personlige oplysninger når offentlige og halv-offentlige institutioner bliver privatiserede/udliciterede? b) Er der en grænse mellem personlig frihed og fælles bedste? - Hvilke konkrete muligheder er der nu og bør der være for at privatpersoner kan kontrollere brugen af deres personlige oplysninger? - Hvor lidt registrering har samfundet brug for, for at kunne opretholdes? - Hvor meget registrering kan samfundet bære og stadig være et demokrati? 6. Overvågning på arbejdspladsen Hvilke fordele og ulemper er der ved elektronisk overvågning af mennesker på en arbejdsplads? - Hvad er fagforeningernes og arbejdsgiverne holdning til overvågning af medarbejdere? - Hvad er formålet med elektronisk overvågning på arbejdspladsen? - Hvilke problemer ser fagforeningen og arbejdsgiveren? - Hvilke løsninger ser arbejdsgiveren og fagforeningen? 22

20 Udskrift af ekspertoplæg Ekspertpanel Anders Bjerre, Institut for Fremtidsforskning Anne Kathrine Schøn, DA Arne Gram, Det kriminalpræventive Råd Hagen Jørgensen, Forbrugerombudsmand Henrik Waaben, Datatilsynet Jan Carlsen, Institut for datasikkerhed Janne Glæsel, Bech-Bruun og Trolle advokatfirma John Strand, Strand Consult Jørgen Hoppe, HK Kim Munch Lendal, Dansk Handel & Service Kim Rasmussen, Højvangsseminaret Klaus Rasborg, Roskilde Universitetscenter Linda Nielsen, Københavns Universitet, Retsvidenskabelig Institut Oluf Jørgensen, Danmarks Journalisthøjskole Per Helge Sørensen, Digital Rights Peter Blume, Københavns Universitet, Retsvidenskabelig Institut Peter Christensen, EDB-fagets fagforeningen, PROSA Steffen Stripp, PLS-Rambøl Søren Baggesen, Roskilde Universitetscenter Trine Rode, Aalborg Universitet, Institut for kommunikation Yih-Jeou Wang, Dansk Industri 23

Borgerpanelets slutdokument Konsensuskonference om elektronisk overvågning Den 17. 20. november 2000

Borgerpanelets slutdokument Konsensuskonference om elektronisk overvågning Den 17. 20. november 2000 Borgerpanelets slutdokument Den 17. 20. november 2000 Borgerpanel Anne-Sofie Dideriksen, 29 år, Ph.d. stipendiat, Århus Benny Kristensen, 39 år, faglærer, Næstved Ditlev Granhøj Jensen, 23 år, studerende,

Læs mere

Overvågning på glidebane

Overvågning på glidebane Nr. 150 december 2000 Overvågning på glidebane Elektronisk overvågning uden grænser kan true borgernes retssikkerhed Overvågningsteknologi i rivende udvikling > Konsekvenser for overvågede ikke undersøgt

Læs mere

Borgernes krav til håndtering af sundhedsdata. v/ Jacob Skjødt Nielsen Teknologirådet

Borgernes krav til håndtering af sundhedsdata. v/ Jacob Skjødt Nielsen Teknologirådet Borgernes krav til håndtering af sundhedsdata v/ Jacob Skjødt Nielsen Teknologirådet Teknologirådets opgave er at udbrede kendskabet til teknologi, dens muligheder og dens konsekvenser. Teknologirådet

Læs mere

Retningslinjer. for. Video-overvågning i Faxe Kommune

Retningslinjer. for. Video-overvågning i Faxe Kommune Ændringer er markeret med rødt Retningslinjer for Video-overvågning i Faxe Kommune Formål Formålet med i Faxe Kommune er at beskytte kommunens ejendomme og værdier mod kriminelle handlinger samt tilføre

Læs mere

PERSONALE RETNINGSLINJER FOR VIDEOOVERVÅGNING

PERSONALE RETNINGSLINJER FOR VIDEOOVERVÅGNING Risikostyring - tag vare på dit, mit og vores - og på dig selv og os PERSONALE RETNINGSLINJER FOR VIDEOOVERVÅGNING 1 Definition Ved videoovervågning forstås vedvarende eller periodisk gentagen overvågning

Læs mere

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 1 Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 Af: Sune Skadegaard Thorsen og Roxanne Batty Menneskerettighederne i din hverdag Hvornår har du sidst tænkt over dine menneskerettigheder? Taler du nogensinde med

Læs mere

Tips & Tricks til mødeleder. Spørgekort om trivsel i virksomheden. Introduktion til:

Tips & Tricks til mødeleder. Spørgekort om trivsel i virksomheden. Introduktion til: Introduktion til: Dette er et redskab til at tage en dialog om, hvordan I trives i jeres virksomhed. Redskabet består af: Denne Introduktion En liste med Tips & Tricks til den, der leder mødet 13 kort

Læs mere

Montør GPS-modtageren Overvågning med GPS

Montør GPS-modtageren Overvågning med GPS Værd at vide om GPS Overvågning Indsamlet oplysninger Montør GPS-modtageren Overvågning med GPS Persondataloven Mobiltelefoner Datatilsynet Sag i Arbejdsretten Saglig driftsmæssig begrundelse Givet samtykke

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

DET ER IKKE FORBUDT AT KENDE SINE RETTIGHEDER

DET ER IKKE FORBUDT AT KENDE SINE RETTIGHEDER Det er vigtigt at få rettet fejl og mangler uden at det har konsekvenser for nogen. Med den hastighed alting ændres og omstruktureres og effektiviseres, kan det ikke undga s, der bega s fejl, så det vigtigste

Læs mere

TV-overvågning - etiske anbefalinger

TV-overvågning - etiske anbefalinger TV-overvågning - etiske anbefalinger kopiering tilladt med kildeangivelse Network Indledning TV-overvågning er et område i meget stærk vækst - både med hensyn til hvad angår hvor, hvordan og af hvem det

Læs mere

Retningslinier. for. Video-overvågning i Faxe Kommune

Retningslinier. for. Video-overvågning i Faxe Kommune Retningslinier for Video-overvågning i Faxe Kommune Formål Formålet med i Faxe Kommune er at beskytte kommunens ejendomme og værdier mod kriminelle handlinger samt tilføre tryghed for ansatte i kommunen

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Rigshospitalets retningslinier for brug af elektroniske sociale medier

Rigshospitalets retningslinier for brug af elektroniske sociale medier Personaleafdelingen Afsnit 5212 Blegdamsvej 9 2100 København Ø Direkte 35 45 64 39 Journal nr.: - Ref.: hep Dato 7. september 2011 Rigshospitalets retningslinier for brug af elektroniske sociale medier

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Fremtidens fysiske arbejdsmiljø

Fremtidens fysiske arbejdsmiljø Fremtidens fysiske arbejdsmiljø Tovholder/ordstyrer: Pernille Vedsted, Arbejdsmiljøcentret Talere: Søren Jensen, CEO, Go Appified Tue Isaksen, Organisationspsykolog, Arbejdsmiljøcentret Dorte Rosendahl

Læs mere

EU Kommisionens RFID henstilling.

EU Kommisionens RFID henstilling. Vi har behov for en proaktiv europæisk tilgang, så vi kan drage nytte af RFID teknologiens fordele, samtidigt med at vi giver borgere, forbrugere og virksomheder valgmulighed, gennemsigtighed og kontrol.

Læs mere

TEENAGERE. deres private og offentlige liv på sociale medier Online-survey februar 2013

TEENAGERE. deres private og offentlige liv på sociale medier Online-survey februar 2013 TEENAGERE deres private og offentlige liv på sociale medier Online-survey februar 2013 De sociale medier medfører store forandringer i vores sociale liv - og dermed også vores fællesskab, kultur og omgangsformer.

Læs mere

Overvågning. Overvågning Kort fortalt. Af Jakob Husted, Rune Jensen, Mark Johannsen og Henrik Petersen

Overvågning. Overvågning Kort fortalt. Af Jakob Husted, Rune Jensen, Mark Johannsen og Henrik Petersen Overvågning Overvågning Kort fortalt Af Jakob Husted, Rune Jensen, Mark Johannsen og Henrik Petersen Indholdsfortegnelse Love omkring overvågning... 3 Forskellige typer overvågning... 3 Privat og offentlig

Læs mere

TAVSHEDSPLIGT OG VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER

TAVSHEDSPLIGT OG VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TAVSHEDSPLIGT OG VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER Reglerne om tavshedspligt og videregivelse af fortrolige oplysninger har stor praktisk betydning, da vi som medarbejdere i kommunen behandler mange personfølsomme

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsen Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Revideret 30. august 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Informeret samtykke 3

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR TV-OVERVÅGNING I BOLIGFORENINGEN VIBO

RETNINGSLINJER FOR TV-OVERVÅGNING I BOLIGFORENINGEN VIBO RETNINGSLINJER FOR TV-OVERVÅGNING I BOLIGFORENINGEN VIBO Definition Ved tv-overvågning forstås vedvarende eller periodisk gentagen overvågning af både udendørs- og indendørs arealer ved hjælp af automatisk

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE Juridiske retningslinjer for prøver Indhold Retningslinjer for deltagelse eller inddragelse af patienter i interne kliniske prøver ved Sygeplejerskeuddannelsen Odense... 3 Retningslinjer

Læs mere

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Att.: Center for Primær Sundhed primsund@im.dk kopi til Louise Filt lfi@im.dk DET ETISKE RÅD Ravnsborggade 2, 4. sal 2200 København

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Tv-overvågning. Gode råd om. Tv-overvågning kan være et godt redskab til at sikre din virksomhed mod f.eks. røveri, tyveri, overfald og svind!

Tv-overvågning. Gode råd om. Tv-overvågning kan være et godt redskab til at sikre din virksomhed mod f.eks. røveri, tyveri, overfald og svind! Gode råd om Tv-overvågning Tv-overvågning kan være et godt redskab til at sikre din virksomhed mod f.eks. røveri, tyveri, overfald og svind! Udgivet af Dansk Handel & Service Tv-overvågning Nr. 6-2004

Læs mere

Etisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger

Etisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger Etisk Værdigrundlag for socialpædagoger E t i s k v æ r d i g r u n d l a g f o r s o c i a l p æ d a g o g e r S o c i a l p æ d a g o g e r n e 2 Forord Socialpædagogernes Landsforbund vedtog på kongressen

Læs mere

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA.

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Hvorfor har ingen fortalt mig det før? Sådan vil du måske også reagere, når du er startet på behandlingen hos FONTANA. Når du

Læs mere

Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade København K Danmark. Att.: med kopi til

Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade København K Danmark. Att.: med kopi til Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade 6 1057 København K Danmark Att.: sum@sum.dk med kopi til cea@sum.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 A N P E @

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR TV-OVERVÅGNING I BOLIGFORENINGEN VIBO

RETNINGSLINJER FOR TV-OVERVÅGNING I BOLIGFORENINGEN VIBO RETNINGSLINJER FOR TV-OVERVÅGNING I BOLIGFORENINGEN VIBO Definition Ved tv-overvågning forstås vedvarende eller periodisk gentagen overvågning af både udendørs- og indendørs arealer ved hjælp af automatisk

Læs mere

Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed

Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Telefon 72 26 84 00 Email

Læs mere

FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV

FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV Af Gitte Haslebo, erhvervspsykolog Haslebo & Partnere, 2000 FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV Fusionen som en ustyrlig proces Fusionen er en særlig omfattende og gennemgribende organisationsforandring.

Læs mere

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Som forældre er det vigtigt at du: Accepterer at medierne er kommet for at blive og er en del af børn og unges virkelighed. Så vis dem

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Aftale om kontrolforanstaltninger. 08.65 O.11 xx/2012 Side 1

Aftale om kontrolforanstaltninger. 08.65 O.11 xx/2012 Side 1 Aftale om kontrolforanstaltninger KL Sundhedskartellet Side 1 Indholdsfortegnelse Side Side 2 1. Hvem er omfattet af aftalen... 3 2. Formål... 3 3. Iværksættelse af kontrolforanstaltninger... 3 4. Information

Læs mere

Forandringer er i dag et grundvilkår på stort set alle arbejdspladser

Forandringer er i dag et grundvilkår på stort set alle arbejdspladser Forandringer Forandringer Forandringer er i dag et grundvilkår på stort set alle arbejdspladser Rutiner og stabilitet bliver løbende udfordret gennem løbende forandringsprocesser på alle niveauer i virksomhederne

Læs mere

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio)

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Jeg har valgt at beskæftige mig med fremtidens menneske. For at belyse dette emne bedst muligt har jeg valgt fagene biologi og dansk. Ud fra dette emne,

Læs mere

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Ligestillingsudvalget 2013-14 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål G og H (LIU d. 2. juni 2014) Tak for invitationen til

Læs mere

Interviewguide lærere uden erfaring

Interviewguide lærere uden erfaring Interviewguide lærere uden erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed. Oktober 2016

Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed. Oktober 2016 Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 1 Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Telefon 72 26 84 00 Email

Læs mere

Indledning til Rådets arbejde. Magt og afmagt i psykiatrien

Indledning til Rådets arbejde. Magt og afmagt i psykiatrien Indledning til Rådets arbejde Magt og afmagt i psykiatrien Magt og afmagt i psykiatrien MAGT OG AFMAGT opleves utvivlsomt af alle, som har svær psykisk sygdom inde på livet, både på det personlige, det

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

Ret, privatliv og teknologi

Ret, privatliv og teknologi Peter Blume & Janne Rothmar Herrmann Ret, privatliv og teknologi 2. udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag Peter Blume & Janne Rothmar Herrmann Ret, privatliv og teknologi 2. udgave Jurist- og Økonomforbundets

Læs mere

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge hvad med rettighederne?, Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed

Læs mere

Dansk Supermarked Administration A/S CVR-nr Bjødstrupvej 18, Holme 8270 Højbjerg

Dansk Supermarked Administration A/S CVR-nr Bjødstrupvej 18, Holme 8270 Højbjerg Dansk Supermarked Administration A/S CVR-nr. 89-49-29-12 Bjødstrupvej 18, Holme 8270 Højbjerg 3. juni 2002 Vedrørende tv-overvågning Datatilsynet Borgergade 28, 5. 1300 København K CVR-nr. 11-88-37-29

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Protection Training Academy. Kvinder, hverken spørger efter, inviterer til eller fortjener, at blive overfaldet og voldtaget.

Protection Training Academy. Kvinder, hverken spørger efter, inviterer til eller fortjener, at blive overfaldet og voldtaget. Protection Training Academy SAFE INSTINCT Selvforsvar for Kvinder Kvinder, hverken spørger efter, inviterer til eller fortjener, at blive overfaldet og voldtaget. Langt de fleste kvinder er sjældent bevidste

Læs mere

Vejledning i brug af billeder. i Skanderborg Kommune

Vejledning i brug af billeder. i Skanderborg Kommune Vejledning i brug af billeder i Skanderborg Kommune Vejledning i brug af billeder i Skanderborg Kommune I Skanderborg Kommune er billeder i mange sammenhænge et centralt arbejds-, dokumentations- og kommunikationsredskab.

Læs mere

Voksenudredningsmetoden.

Voksenudredningsmetoden. Voksenudredningsmetoden. Pjece om metoden Maj 2011 1 Voksenudredningsmetoden en ny metode til sagsbehandling og udredning på handicap- og udsatte voksneområdet Socialministeriet og KL har udviklet en ny

Læs mere

Hvem er Teknologirådet?

Hvem er Teknologirådet? Hvem er Teknologirådet? Teknologirådet er en uafhængig institution, som blev oprettet ved lov af Folketinget i 1995 som en afløser for Teknologinævnet, oprettet i 1986. Rådet modtager årligt et tilskud

Læs mere

Cpr-nummer kan erhvervsdrivende lovligt kræve kundens cprnummer. Notat 2015

Cpr-nummer kan erhvervsdrivende lovligt kræve kundens cprnummer. Notat 2015 Cpr-nummer kan erhvervsdrivende lovligt kræve kundens cprnummer oplyst Notat 2015 CPR-NUMMER KAN ERHVERVSDRIVENDE LOVLIGT KRÆVE KUNDENS CPR-NUMMER OPLYST Cpr-nummer kan erhvervsdrivende lovligt kræve kundens

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

Loven indebærer ændringer i både persondataloven 4 og tv-overvågningsloven

Loven indebærer ændringer i både persondataloven 4 og tv-overvågningsloven Til samtlige kommuner, regioner og ministerier (underliggende myndigheder og institutioner bedes venligst orienteret) 28. juni 2007 Orientering til offentlige myndigheder om de nye regler i persondataloven

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Vil_modtage_praktikanter: Ja > Antal_praktikpladser: 2 > Institution: Perron 4 > Adresse: Jernbanegade 4 8900 Randers > Afdeling: Center for misbrug

Vil_modtage_praktikanter: Ja > Antal_praktikpladser: 2 > Institution: Perron 4 > Adresse: Jernbanegade 4 8900 Randers > Afdeling: Center for misbrug Vil_modtage_praktikanter: Ja Antal_praktikpladser: 2 Institution: Perron 4 Adresse: Jernbanegade 4 8900 Randers Afdeling: Center for misbrug og forebyggelse Praktikvejledernavn: Per K. Rasmussen Praktikvejlederstilling:

Læs mere

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune.

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. INDLEDNING I oktober 2013 kom der en lovgivningsændring, der kaldes

Læs mere

Interviewguide lærere med erfaring

Interviewguide lærere med erfaring Interviewguide lærere med erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Vejledning for politianmeldelse af medarbejdere, der formodes at have begået et strafbart forhold.

Vejledning for politianmeldelse af medarbejdere, der formodes at have begået et strafbart forhold. Vejledning for politianmeldelse af medarbejdere, der formodes at have begået et strafbart forhold. Denne vejledning er et redskab til ledelsens vurdering af, om der foreligger en handling fra en medarbejder,

Læs mere

PIGEOMSKÆRING VEJLEDNING TIL FRONTMEDARBEJDERE

PIGEOMSKÆRING VEJLEDNING TIL FRONTMEDARBEJDERE PIGEOMSKÆRING VEJLEDNING TIL FRONTMEDARBEJDERE OMSKÆRING ER STRAFBART Er du lærer, pædagog, sundhedsplejerske, læge eller sagsbehandler kan du møde familier, hvor der er mistanke om, at piger står for

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Når medarbejdere udsættes for chikane eller injurier

Når medarbejdere udsættes for chikane eller injurier Udkast til vejledning for ledere Når medarbejdere udsættes for chikane eller injurier Dit ansvar og dine muligheder som leder, når medarbejdere udsættes for chikane, injurier eller lignende krænkelser.

Læs mere

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte Pårørendepolitik for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte 2 Forord Pårørende betydningsfulde samarbejdspartnere Et godt socialt netværk kan både kan give støtte, omsorg og bidrage med praktisk

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Fremtidens medarbejdere i den finansielle sektor. Forskningschef Marianne Levinsen, Fremforsk, Center for Fremtidsforskning, www.fremforsk.

Fremtidens medarbejdere i den finansielle sektor. Forskningschef Marianne Levinsen, Fremforsk, Center for Fremtidsforskning, www.fremforsk. Fremtidens medarbejdere i den finansielle sektor Forskningschef Marianne Levinsen, Fremforsk, Center for Fremtidsforskning, www.fremforsk.dk Kilde: The Economist, marts 2007 Omdømmeundersøgelse marts 2006

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

Retningslinier ved mistanke om seksuelle overgreb på børn i dagtilbud samt vejledning i, hvordan personalet skal forholde sig.

Retningslinier ved mistanke om seksuelle overgreb på børn i dagtilbud samt vejledning i, hvordan personalet skal forholde sig. 1 Retningslinier ved mistanke om seksuelle overgreb på børn i dagtilbud samt vejledning i, hvordan personalet skal forholde sig. Disse retningslinier gælder for den kommunale dagpleje, de kommunale daginstitutioner

Læs mere

Aut. klinisk psykolog. Helle Kjær. Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord. 10/30/06 Cand. psych. aut.

Aut. klinisk psykolog. Helle Kjær. Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord. 10/30/06 Cand. psych. aut. Aut. klinisk psykolog Helle Kjær Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord 10/30/06 Cand. psych. aut. Helle Kjær 1 Personlighed Selvfølelse Selvværd Selvtillid 10/30/06 Cand. psych. aut.

Læs mere

Tale ved Teknologirådets konference om Balancen mellem arbejdsliv og andet liv. Fællessalen, Christiansborg d. 5.4.2005

Tale ved Teknologirådets konference om Balancen mellem arbejdsliv og andet liv. Fællessalen, Christiansborg d. 5.4.2005 Tale ved Teknologirådets konference om Balancen mellem arbejdsliv og andet liv. Fællessalen, Christiansborg d. 5.4.2005 Hvordan der kan skabes bedre balance mellem arbejdsliv og andet liv er og bør altid

Læs mere

Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN AFTALE OM KONTROLFORANSTALTNINGER

Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN AFTALE OM KONTROLFORANSTALTNINGER Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN FORHANDLINGSFÆLLESSKABET AFTALE OM KONTROLFORANSTALTNINGER Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. AFTALENS OMRÅDE... 3 2. FORMÅL... 3 3. IVÆRKSÆTTELSE AF KONTROLFORANSTALTNINGER...

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL FOMUSOH IVO FEH, CAMEROUN 1) Hvorfor sidder Ivo i fængsel? 2) Hvad stod der i sms en? 3) Hvem er Boko Haram? 4) Hvorfor mener myndighederne, at Ivo og hans venner er en trussel mod

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

Donation fra levende donorer. Hvad er problemet etisk set?

Donation fra levende donorer. Hvad er problemet etisk set? Donation fra levende donorer Hvad er problemet etisk set? 2 Disclaimer 3 Hvorfor anonym donation? Levende donation mellem venner og familie er allerede en praksis Enhver kan skabe en relation, hvis man

Læs mere

It-sikkerhed Kommunikation&IT

It-sikkerhed Kommunikation&IT It-sikkerhed Kommunikation&IT Dette projekt handler om IT-sikkerhed. Gruppen har derfor valgt at have om Facebook, hvor vi vil hjælpe folk med at færdes rigtigt på nettet. Dette vil gøre ved hjælp af at

Læs mere

Markedsføringsloven udgør en væsentlig rammebetingelse for alle virksomheder og forbrugere i Danmark.

Markedsføringsloven udgør en væsentlig rammebetingelse for alle virksomheder og forbrugere i Danmark. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17 L 40 endeligt svar på spørgsmål 12 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] 10. januar 2017 Samråd i ERU den 10. januar 2017 Spørgsmål A-F

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

Uddrag af Persondatalovens bestemmelser angående tv-overvågning (pr. 1. juli 2007)

Uddrag af Persondatalovens bestemmelser angående tv-overvågning (pr. 1. juli 2007) Side 1 af 8 Uddrag af Persondatalovens bestemmelser angående tv-overvågning (pr. 1. juli 2007) Kapitel 1 Lovens område 1. Stk. 7. Loven gælder for enhver form for behandling af personoplysninger i forbindelse

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle

Læs mere

Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister

Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister Trækronerne omsorgsplan september 2006 Når nogen mister Når børn bearbejder sorg Børns sorgproces er anderledes end voksnes. Børn går ofte ind og ud af sorgen og har en naturlig evne til at fortrænge voldsomme

Læs mere

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Kort om mig Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Arbejder med Strategisk og brugercentreret innovation Teori U Psykisk arbejdsmiljø, konflikter og trivsel Hvad er det der gør, at nogen

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 447 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 447 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 447 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 21. maj 2014 Kontor: Forvaltningsretskontoret Sagsbeh:

Læs mere

KOMMUNIKATIONSKULTUR- TIE ELLER TALE?

KOMMUNIKATIONSKULTUR- TIE ELLER TALE? KOMMUNIKATIONSKULTUR- TIE ELLER TALE? Kommunikation i organisationen, - når gode mennesker handler ondt JETTENIELSEN57@HOTMAIL.COM PRÆSENTATION Jette Nielsen Sygeplejerske Cand. Ling. Merc. i virksomhedskommunikation

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD 1 Denne vejledning viser, hvordan du kan udnytte de mange muligheder, de sociale medier giver, og være opmærksom på de faldgruber, der kan skade dig selv, dine pårørende og kolleger eller din myndighed.

Læs mere

Kontrolforanstaltninger

Kontrolforanstaltninger Cirkulære om aftale om Kontrolforanstaltninger 2010 Cirkulære af den 1. november 2010 Perst. nr. 031-10 J.nr. 08-320-6 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære Generelle bemærkninger... 5 Ikrafttræden mv.... 5

Læs mere

Fagetik Værktøjskasse. Case Dialogkort Folder Det fagetiske hjul

Fagetik Værktøjskasse. Case Dialogkort Folder Det fagetiske hjul Fagetik Værktøjskasse Case Dialogkort Folder Det fagetiske hjul 1 En case Formålet med casen er at vise, hvordan et medlem eller en gruppe af medlemmer kan bruge fagetikken til at overveje hvilke fagetiske

Læs mere

VÆR PROFESSIONEL. VI VIL TJENE VORES LØN UDEN AT SÆLGE SJÆLEN Charlotte Mandrup

VÆR PROFESSIONEL. VI VIL TJENE VORES LØN UDEN AT SÆLGE SJÆLEN Charlotte Mandrup VÆR PROFESSIONEL VI VIL TJENE VORES LØN UDEN AT SÆLGE SJÆLEN Charlotte Mandrup Individualisme & eksistens Når jobbet skal bære vores eksistens Vi vandt individualiteten & uafhængigheden og tabte: Religionens

Læs mere

Udkast. Politik for indsats mod vold, trusler, mobning og chikane. Koncern HR, 1. september Indledning

Udkast. Politik for indsats mod vold, trusler, mobning og chikane. Koncern HR, 1. september Indledning Politik for indsats mod vold, trusler, mobning og chikane Indledning Denne politik beskriver indsats mod vold, trusler, mobning og chikane i Region Sjælland samt de selvejende institutioner, som Region

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Løbenummer: Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet. Skemaet kan benyttes til at kortlægge

Læs mere

KL s holdning til Europa-Kommissionens generelle forordning om databeskyttelse

KL s holdning til Europa-Kommissionens generelle forordning om databeskyttelse Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0011 Bilag 5 Offentligt KL s holdning til Europa-Kommissionens generelle forordning om databeskyttelse Baggrund Europa-Kommissionen fremlagde den 25. januar 2012 forslag

Læs mere

Politik for whistleblowing Saferoad-koncernen (eller virksomheden )

Politik for whistleblowing Saferoad-koncernen (eller virksomheden ) Politik for whistleblowing Saferoad-koncernen (eller virksomheden ) Indholdsfortegnelse 1. Indledning 5 2. Whistleblowing-systemet 5 3. Sådan rapporteres en bekymring via whistleblowing-systemet 7 4.

Læs mere