Afhandling 2009 Terkel Præst 6. Maj 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Afhandling 2009 Terkel Præst 6. Maj 2009"

Transkript

1 HD Finansiel rådgivning Ledelse & Projektledelse Vejleder: Uffe Nørgaard - En analyse af muligheden for en risikofri merindtjening uden kapitalbinding - Afhandling 8. semester 2009 Afleveringsdato: 6. Maj 2009 Aarhus School of Business Udarbejdet af Terkel Præst Eksamensnummer HD Finansiel rådgivning Aarhus School of Business Side 1 af 87

2 English abstract A short introduction to SPARBANK made it clear that the bank has had a rough year in 2008, which has been harassed by the global financial crisis. The script is written to give an analysis of the effect of the year that has given the bank a lot of losses and devalues. Therefore, I have made an analysis of the financial statement compared to the year To make it comparable, I have drawn parallels to Amagerbanken, which is a bank of same size in employees but with a bigger balance and loan quantity. The external analyzes shows how fluctuant the surrounding world is and how important it is constantly to adjust to the changes that demands focus and observance. As an example I could mention the financial crisis and the political interferences with Bankpakke I and II. The analyzes of the risks showed SPARBANK as a vulnerable but fairly well managed bank as they have a lot of focus on the risks and is adjusting to them. The solvency is lower now than earlier as the bank has lost a lot of money in the crisis, but with a boost of capital through Bankpakke II, SPARBANK is once again solvent. The year 2008 has been a terrible financial year for most of the banks, and SPARBANK has lost / devalued kr. 445 million, which has caused a net loss of kr million. By comparing the profitability and their earning power to Amagerbanken, I can conclude that SPARBANK is very affected by the bad results of 2008 where especially 4 th quarter was the worst. Despite of this, SPARBANK is less hurt than Amagerbanken, but if we look at the income before deducting the losses, Amagerbanken has earned way more than SPARBANK. The weighted average costs of capital are higher in SPARBANK than in Amagerbanken. The costs have increased with 18 % compared to 2007 as the financial crisis has increased as well in 2008 which has frozen the money market but the margin between deposit and lending rates is better in SPARBANK. The script is written with the purpose to find a way to optimize the income of SPARBANK by negotiating a better rate of commission when selling insurances. The reason why I wanted to calculate on a new agreement is that this type of income is risk-free and does not bind any capital which spare us the costs of capital linked up to funding. I found out that by changing to AROS Forsikring with new rate of commissions and a 70 % additional sale, it is HD Finansiel rådgivning Aarhus School of Business Side 2 af 87

3 actually possible to earn 666 % more on selling insurances than today, which is DKK 33 million more a year than today s income. To make it real and to ensure a success with the implementation of the new insurances and AROS Forsikring, it is important to have a project manager who is skilled in management and motivation. The Script ends with a passage that describes this project where we see the importance of the above-mentioned. HD Finansiel rådgivning Aarhus School of Business Side 3 af 87

4 Indholdsfortegnelse INDLEDNING OG METODE... 6 Indledning... 6 Problemformulering... 7 Metode... 7 Afgræsning Præsentation af banken Kort præsentation af hovednøgletallene EKSTERN ANALYSE PEST-analyse Politiske forhold Økonomiske forhold Sociale forhold Teknologiske forhold Porters 5 Forces Konkurrencesituationen i branchen Truslen fra nye udbydere Leverandørernes forhandlingskraft Truslen fra substituerende produkter Kundernes forhandlingskraft Sammenfatning Risici Kreditrisici Markedsrisici Renterisici Aktierisici Valutarisici Likviditetsrisici Operationelle risici/ forretningsrisici Sammenfatning INTERN ANALYSE AF SPARBANK HD Finansiel rådgivning Aarhus School of Business Side 4 af 87

5 Hvorfor sammenligne med Amagerbanken Solvens Sammenfatning Rentabilitet Gennemgang af rentabilitet-nøgletal Analyse af SPARBANK s rentabilitet Analyse af Amagerbankens rentabilitet og sammenligning med SPARBANK Sammenligning af rentabiliteten for de to banker Sammenfatning Analyse af de to bankers udgifter Indtjening pr. omkostningskrone Omkostningsprocent Nedskrivningsprocent WACC Weighted Average Costs of Capital Sammenfatning Analyse af de to bankers indtægter Rentemarginal Gebyr- og provisionsindtægter Indtjening pr. medarbejder Sammenfatning SWOT som sammenfatningsmodel VALG AF NYT FORSIKRINGSSELSKAB Konsekvensberegning ved skifte til SPAR-Forsikring Indtjeningspotentiale Sammenfatning IMPLEMENTERING AF EN NY SAMARBEJDSPARTNER Formål Mål Projektets faser Sammenfatning KONKLUSION Litteraturliste BILAG HD Finansiel rådgivning Aarhus School of Business Side 5 af 87

6 INDLEDNING OG METODE Indledning Efter et turbulent år i 2008 har SPARBANK fået aflagt et regnskab, der er præget af den globale økonomiske krise, hvor sidste halvår og specielt 4. kvartal har betydet store nedskrivninger. Derved er de seneste års pæne resultater blevet afløst af et resultat før skat på -382 millioner kroner, hvormed SPARBANK kan slutte sig til de mange pengeinstitutter, for hvem året har betydet bekymrede aktionærer og akut brug for en politisk håndsrækning. Med deltagelse i Bankpakke 1 kan der ikke betales udbytte til aktionærerne frem til primo 2011, og med en børskursudvikling fra 348 ultimo 2007 til 67 ultimo 2008 er bankens udfordringer store. Efter et forfærdeligt år for SPARBANK er tiden inde til at kigge fremad og sikre en fortsat god indtjening til banken. I et forsøg på at vise handlekraft over for blandt andre aktionærerne vil banken søge at minimere næste års nedskrivninger samt opretholde og helst forbedre indtjeningen, hvilket er en udfordring i et marked, hvor pengemarkedet kan fryse til og udlånsvæksten kan betyde yderligere tab. Derfor er tabsbegrænsning nu ligeså vigtigt som vækst. For at indfri ovenstående forventninger og ønsker for 2009 vil SPARBANK med fordel kunne satse på ikke-kapitalbelastende forretninger, hvormed pengemarkedet og fundingomkostningerne sættes ud af indvirkning. Herved vil bankens solvens, indtjening og likviditet blive styrket på en risikofri måde. Med dette in mente er en af mulighederne salg af skadesforsikringer, som allerede i dag er en del af produktpaletten. For at realisere dette er det nødvendigt at revurdere den eksisterende indtjening på forsikringer og søge at forbedre denne. Dette kan gøres ved en styrket provisionsaftale, øget salg eller begge dele. Denne opgave vil tage udgangspunkt i årsrapporten for 2008 for at analysere på SPARBANK s økonomiske udfordringer samt præsentere et nyt initiativ på skadesforsikringsområdet, der skal styrke bankens indtjening under og efter finanskrisen, hvor alle risikofrie indtægter er i fokus. HD Finansiel rådgivning Aarhus School of Business Side 6 af 87

7 Problemformulering Med baggrund i en analyse af SPARBANK s indtjening, likviditet og solvens ønsker jeg at komme med en vurdering af bankens muligheder for at kompensere for manglende indtjening på traditionelle områder, såsom lån og handel med værdipapirer, ved at satse på ikke-kapitalbelastende forretninger belyst ved salg af skadesforsikring. Jeg vil analysere på SPARBANK s nuværende aftale med PrivatSikring A/S og lave konsekvensberegninger ved valg af ny samarbejdspartner med kendte provisionssatser fra Danske Forsikring. Med afsæt heri vil jeg vurdere hvilke ledelsesudfordringer, der gør sig gældende ved en implementering af ny samarbejdspartner på skadesforsikringsområdet. Metode Opgaven er opbygget af syv afsnit, der til sidst bliver samlet i en konklusion for at samle op på de vigtigste elementer. De syv afsnit fungerer som overskrifter for en række underpunkter, der alle omhandler afsnittet og sluttes løbende af med sammenfatninger af det foregående. Hermed får vi en rød tråd hele vejen frem til konklusionen, mens problemformuleringen hele tiden er omdrejningspunktet. Første afsnit er en kort introduktion til SPARBANK. Her præsenteres banken, så læseren får et indblik i, hvilken type bank vi har med at gøre. Efterfølgende gives et hurtigt overblik over bankens hovednøgletal for år 2008, hvormed bankens nuværende situation fremlægges. Nøgletallene danner baggrunden for hele opgaven, der skal søge at skabe et bedre indtjeningsgrundlag på skadesforsikringsområdet. Andet afsnit er den eksterne analyse af SPARBANK. Til dette er benyttet to kendte omverdensteorier, Porters Five Forces og PEST, der skal give et indblik i branchens eksterne påvirkninger samt konkurrencesituationen for SPARBANK. Michael E. Porter har til dette udviklet en model, der er opbygget af fem faktorer, der alle har indflydelse på bankens konkurrencedygtighed. Modellen er let overskuelig og en anerkendt analysemodel, hvilket er baggrunden for valget af netop denne model. Disse teorier er alment kendte HD Finansiel rådgivning Aarhus School of Business Side 7 af 87

8 værktøjer, som alle typer virksomheder kan benytte i en udformning efter egen tilvirkning. Analysen er, som i foregående afsnit, valgt til at give et indblik i bankdriften samt de omkringliggende parametre, som ledelsen i banken konstant skal forholde sig til. Inden vi behandler den interne analyse, analyserer jeg på bankens risici. Dette område har fået et særskilt afsnit, da det vurderes, at en banks risici er påvirkelige af såvel interne som eksterne beslutninger og situationer. Afsnittet vurderes relevant og medtages af den årsag, at netop dette område har fået stort fokus efter indtoget af den globale finanskrise. Ligeledes er der nedsat en række regler under Basel II, som bankerne skal efterleve og oplyse omkring i den årligt udarbejdede Søjle 3 risikorapport, hvorved man kan se, hvor eksponeret banken er på diverse områder. Udover at se på de fire hovedområder (kredit-, markeds-, likviditets- og operationelle risici) vil afsnittet indeholde en vurdering af bankens likviditetsoverdækning i henhold til Lov om finansiel virksomhed (LFV) 152, hvormed det vurderes, hvordan SPARBANK er stillet efter et turbulent Det fjerde afsnit er en intern analyse af SPARBANK, der skal give et overblik over de udfordringer ledelsen står overfor. Vi skal se nærmere på bankens solvens, rentabilitet, bankens udgifter/omkostninger og indtægter/indtjening. Analyserne af SPARBANK har svært ved at stå alene, da der kræves et sammenligningsgrundlag for at kunne vurdere på bankens performance. Derfor præsenteres en anden bank, Amagerbanken, der skal tjene til netop dette formål. Solvensen vurderes nødvendig at kigge på, da de mange nedskrivninger kræver sundt kapitalgrundlag, mens solvenskravene skal være opfyldt iht. LFV 124. Under afsnittet gennemgås bankens kernekapital, da der sker nogle væsentlige lovændringer i forbindelse med Bankpakke II. Efter solvensen beregnes rentabiliteten, hvorefter den vurderes i forhold til de seneste år og i forhold til Amagerbanken. Afsnittet bygger på teorien bag Dupont-modellen uden dog direkte at involvere modellen, men i stedet tage udgangspunkt i modellens involverede nøgletal, der er beskrevet i bogen The Management of Risks 1. Rentabiliteten viser bankens performance for året og ved at sammenligne med de forrige år og drage paralleller til Amagerbanken, skabes der et billede af bankens konkurrencedygtighed og præstationer. 1 Commercial Banking "The Management Of Risk" Benton E. Cup og James W. Kolari 3. edition HD Finansiel rådgivning Aarhus School of Business Side 8 af 87

9 Efter rentabiliteten beregnes og analyseres der på bankens udgifter og omkostninger forbundet med bankdriften. De udvalgte områder er I/O nøgletallet, omkostnings- og nedskrivningsprocenten samt Weighted Average Costs of Capital (WACC). Sidstnævnte er særligt interessant, da vi her kan af- eller bekræfte tesen om, at pengemarkedet er blevet dyrere på grund af de finansielle markeders manglende tillid til hinanden. Efterfølgende vendes blikket mod indtægterne, der har til formål at skildre udviklingen i SPARBANK s omsætning, rentemarginal, indtjening pr. medarbejder og sidst men ikke mindst Gebyr- og provisionsindtægterne. Rentemarginalen skal vise bankens evne til at tage prisen i en tid, hvor fundingen antages at være blevet dyrere. Indtjening pr. medarbejder skal vise bankens evne til at holde sine personaleomkostninger nede samt at have rentable medarbejdere, mens gebyr- og provisionsindtægterne skal lægge op til et senere afsnit om at udbygge denne indtægt. Inden da vil der dog samles op på analyseafsnittene. Til at danne et hurtigt overblik over den foregående analyse af SPARBANK vil der blive samlet op med en SWOT analyse, der er ideel som sammenfatningsmodel. Modellen har til formål kort at skitsere bankens stærke og svage sider såvel internt som eksternt, hvilket netop er det, de foregående afsnit har omhandlet. SWOT analysen er en anerkendt analysemodel, der er beskrevet i flere moderne ledelses- og strategibøger, hvorfor netop denne er valgt, da den formor at indramme de væsentlige hot spots i analysen. Modellen samler de foregående afsnit under fire kategorier. De første to er styrker og svagheder internt, mens de sidste to er muligheder og trusler eksternt. Efter at have rundet regnskabsanalyserne udvælges der i sjette afsnit en ny samarbejdspartner på skadesforsikringsområdet efter en diskussion om SPARBANK s muligheder. Herefter laves der konsekvensberegninger på de nye indtægter med styrkede provisionssatser taget fra mit eget kendskab til anvendte satser mellem Danske Bank og Topdanmark. Herved kan SPARBANK opnå en merindtjening pr forsikringssalg, som giver en risikofri indtægt, der ikke belaster banken med kapitalbinding og fundingomkostninger. For at lave beregningerne har det været nødvendigt at lave en del antagelser omkring den nuværende omsætning af forsikringerne. De nuværende provisionssatser er indhentet via en kollega i Djurslands Bank, som også benytter PrivatSikring. Det syvende afsnit er baseret på faget projektledelse, der skal give et indblik i det arbejde, som ligger foran SPARBANK ved at skulle implementere et nyt produkt. Til at illustrere HD Finansiel rådgivning Aarhus School of Business Side 9 af 87

10 projektets forløb benyttes Projektmodellen, der deler forløbet op i fire faser, hvorunder de enkelte processer er opdelt. Ligeledes bruges modellen, Aftalegrundlaget, til at skabe en vision for projektet med fokus på tidsrammerne, indholdet og ressourcerne. Som løbende sammenfatning af forløbet bruges her 5x5modellen, der fungerer som en spiralmodel, der hele tiden holder fokus på de vigtige elementer i projektet. Disse modeller supplerer hinanden godt og giver et godt overblik over projektarbejdet, hvorfor disse er udvalgt. Til slut samles op på de syv afsnit, hvor de vigtigste analyser og problemformuleringen besvares. Afgræsning Der tages ikke stilling til, hvad der skal ske med eksisterende PrivatSikring kunder. Der vil ikke blive sammenlignet med tal for sektoren eller gruppe2 generelt, da 2008tallene ikke er offentliggjort rettidigt til at nå med i opgaven. Pengemarkedsrenten vil ikke blive vurderet på eller beskrevet. Kvartalsrapporterne er kort indblandet i analysen, men en direkte sammenligning af udvikling gennem kvartalerne er undladt. ICGR og Dollar-Gap er undladt i opgaven, da det ikke vurderes relevant ud fra problemformuleringen at analysere herpå. Solvensbehovet vil ikke blive medtaget, da bankens solvens anses som stærk efter deltagelsen i Bankpakke II. Basel II reglerne er nævnt i flere omgange, men en decideret beskrivelse og analyse af de underliggende regler er undladt. Til beregning af Wacc er det gennemsnitlige afkast på aktiemarkedet (Km) ikke undersøgt nærmere, men sat til 8 %. Den risikofrie rente (rf) er sat til 5 % uden nærmere analyse heraf. Konsekvensberegningerne bygger på en del antagelser, da det er besluttet ikke at involvere primære kilder i form af interviews med ledelsen i SPARBANK eller i PrivatSikring. Udgifterne forbundet med en ny IT platform til salg af de nye forsikringer er ikke inddraget i analysen, da et sådant afsnit vil bygge på for mange antagelser. Projektorganisationen er ikke beskrevet i dybden og modellen de syv grundmønstre er sparet væk grundet opgavens omfang. Det er undladt at lave et decideret motivationsafsnit med teorier herom grundet opgavens rammer. HD Finansiel rådgivning Aarhus School of Business Side 10 af 87

11 Præsentation af banken 2 SPARBANK er et jysk pengeinstitut med hovedkontor i Skive, hvorfra banken styres af Adm. Direktør Henning Hürdum ved centraliseret ledelse 3. I dag er banken repræsenteret ved 37 filialer fordelt hovedsaligt i Jylland. Desuden er banken repræsenteret ved en filial på Fyn, tre på Sjælland og tre på Grønland 4. I alt beskæftiger banken 565 heltidsbeskæftigede ved udgangen af år Øverst sidder bestyrelsen bestående af 9 medlemmer, der er valgt af aktionærerne efter reglerne i Lov om finansiel virksomhed. Banken ejes af aktionærer, der har haft et skidt år med kursfald på SPARBANK-aktien på 81 % - ultimo Produktpaletten er nærmest fuldkommen. Af disse kan nævnes realkredit, skadesforsikring, livsforsikring, leasing, pension og investering. Banken er en Gruppe 2 bank og forretningsomfanget udgør 27,5 mia.kr. og er udlånsfordelt på 56 % erhverv og 44 % privat. SPARBANK s strategi går på at øge andelen af privatsegmentet samt på at omkostningsminimere. SPARBANK har derfor nedlagt sin filial i Malaga samt løbende fokus på evt. filialsammenlægninger. Strategien er ikke vist på bankens hjemmeside, men er nævnt i flere omgange i Årsrapport Vision: SPARBANK vil vinde kampen om kunderne ved - gennem rådgivning og salg - at skabe værdi for kunderne og for banken. Mission: SPARBANK er en lokalbank med filialer i større byer, der bidrager til værdiskabelse for sine kunder gennem kompetent og fleksibel rådgivning. 7 Denne overordnede præsentation skal være med til at danne et indtryk af banken samt give en baggrundsviden til forståelse og vurdering af analysen. 2 SPARBANK s Årsrapport Se Bilag 1 - organisationsdiagram 4 Om sparbank 5 Årsrapport SPARBANK 6 Årsrapport SPARBANK 7 Om sparbank HD Finansiel rådgivning Aarhus School of Business Side 11 af 87

12 Kort præsentation af hovednøgletallene SPARBANK har klaret sig igennem året 2008 og har haft ligeså gode indtægter før kursreguleringer som i Det er blevet til 770 mio.kr. i indtjening, men efter kursreguleringer, omkostninger og nedskrivninger har banken klaret sig skidt. Dette er på trods af en stigning i netto rente og gebyr indtægterne, der er steget med 24 mio.kr. til 736 mio.kr.. Der er indregnet nedskrivninger på udlån på 445 mio.kr., der dog indeholder en væsentlig del, som ikke er tabt men blot hensat. Det er blevet til et nettoresultat på -286 mio.kr. Dermed har den globale finansielle krise også haft indflydelse på det jyske pengeinstitut. Et udtryk for bankens situation er børskursen på SPARBANK aktien, der er faldet 81 % fra kurs 348 (ultimo 2007) til kurs 67 (ultimo 2008). For at gøre ondt værre har banken for femte år i træk haft en markant stigning i omkostningerne, trods det at banken har færre medarbejdere. Udgifter til medarbejdere er steget fra 292 mio.kr. til 313 mio.kr. trods ni færre ansatte. Balancen er øget med 2 mia.kr. mens egenkapitalen og solvensen er ramt af nettoresultatet. Egenkapitalforrentningen i procent efter skat er faldet fra 9,4 til -18,9 mens solvensen er faldet fra 12,2 til 10,0. De store nedskrivninger (429 mio.kr) og deltagelse i Bankpakke 1 (35 mio.kr.) har kostet banken, og man har derfor meddelt, at der ønskes deltagelse i Bankpakke II, hvorved solvensen forventes at stige og bringe dem væsentligt over lovkravet på 8 %. 8 Hele afsnittet Årsrapport SPARBANK HD Finansiel rådgivning Aarhus School of Business Side 12 af 87

13 EKSTERN ANALYSE SPARBANK er en virksomhed, der ligesom alle andre må tilpasse sig sine omgivelser og sin omverden for at drive en succesfuld forretning. Det er derfor vigtig at kende sin omverden, hvad enten vi snakker om politik, økonomi, teknologi, eller konkurrencesituationen. Den eksterne analyse vil derfor kort skitseret omfatte en PEST-analyse samt en Porters Five Forces, hvorefter vi skal kigge internt på SPARBANK. PEST-analyse Det er alment kendt, at SPARBANK ikke lever i en osteklokke, hvor de er fredet for alle omgivende ændringer og påvirkninger. Derfor vurderes det relevant at se på nogle af de eksterne påvirkninger. Med PEST-analysen skal vi se den omverden, der på samfundsniveau øver indflydelse på SPARBANK. 9 Ordet PEST er en forkortelse af fire anerkendte samfundsforhold. Disse fire er: Political (politiske forhold), Economic (økonomiske forhold), Social (sociale forhold) og Technological (teknologiske forhold). Disse fire forhold fungerer som en tjekliste for virksomhedens strategiudvikling. Nedenstående figur indeholder en revideret tjekliste for SPARBANK, hvor disse er mulige forhold, som banken skal forholde sig til på strategisk plan. 9 Strategi i vindervirksomheder, af J. Lægaard og M. Vest, 2. Udgave, 3. oplæg 2006 s HD Finansiel rådgivning Aarhus School of Business Side 13 af 87

14 Figur 1 - PEST-modellen 10 POLITISKE FORHOLD ØKONOMISKE FORHOLD Bankpakker Likviditetslovkrav Regnskabsmetoder og krav om åbenhed MiFID Øgede uddannelseskrav for rådgivere Basel II Rente- og valutapolitik Den globale finansielle krise Arbejdsløshed / arbejdsstyrke Deflation, inflation Recession Lønudvikling Konjunktursving (BNP) SOCIALE FORHOLD TEKNOLOGISKE FORHOLD Miljøbevidsthed Indkomstfordeling Ligestilling Uddannelsesniveau Demografi Mobilitet Personalepleje IT-udvikling Et samlet globalt marked Produktudvikling Netbank Digital Banking Politiske forhold De politiske forhold har stor betydning for den finansielle verdens indtjeningsmuligheder. Vi har gennem mange år set løbende reguleringer og politisk indblanding på snart alle erhvervsområder, og den finansielle sektor er ingen undtagelse. Disse kan påvirke bankernes bundlinje år for år ved ændring i mulighederne for fusioner, alliancer og/eller individuelle aftaler med både leverandører og kunder. 10 Figur 1: Egen tilvirkning HD Finansiel rådgivning Aarhus School of Business Side 14 af 87

15 Der har været sjældent meget aktivitet på det politiske område i 2008/2009 grundet den globale finansielle krise. Værktøjerne til at angribe krisen ligger nemlig hos politikkerne og centralbankerne, der med forskellige parametre kan skrue på den økonomiske udvikling. Der har været mange år med vækst frem til kvartal 2008, hvor inflationen er holdt nede med stigende renter. Dette vurderes og reguleres af Den Europæiske Centralbank (ECB). Nu er tiden en anden, hvor forbrugernes købelyst er forsvundet, og lavkonjunkturen er blevet til en regulær recession. Dette har medført, at renterne på udlån er næsten helt fjernet (0,5 %) 11 i eksempelvis England og også kraftigt nedsat i resten af verden. Danmark har fulgt med ECB ned, dog med et øget rentespænd i forsøg på at styrke kronen 12, som er pålagt at holde niveau til Euroen jf. ERM 2 aftalen. Der er mange banker i Danmark, der har lidt store tab det sidste halve år. Nogle er gået konkurs, mens andre har været på vej til det. I forsøget på at undgå panik blandt forbrugerne har staten lavet en indskydergaranti til kunderne, der dermed ikke risikerer at miste deres formuer over kroner. Vi så i foråret 2008, at Northern Rock blev udsat for et Run, hvor indskyderne stod i kø helt ud på gaden for at flytte deres opsparinger i frygt for en konkurs. Et sådant Run er netop dødsstødet for en bank i problemer, og da dette ikke er ønskeligt, er bankpakken vedtaget. Denne pakke er SPARBANK også med i, og det har kostet dem 35 mio. kr. at deltage i denne Bankpakke 1. En Bankpakke II er også blevet til, hvis formål er at stille likviditet til rådighed for bankerne, der oplever et næsten lukket pengestrømsmarked, hvor kun de bedst ratede banker har adgang til kapital. SPARBANK vil med deltagelse i Bankpakke 2 opnå en væsentlig likviditet, der styrker dem til et trængt indtjeningsår i 2009 og evt Af andre politiske tiltag kan nævnes MiFID, der er et EU direktiv, som skal sikre at kunderne får kompetent og dækkende rådgivning om deres investeringer, så hele ansvaret for eventuelle tab kan refereres til kundernes beslutning, der skal kende deres risici ved at investere. Det er et godt initiativ for såvel banken som kunderne, men må formodes også at have medført en del omkostninger for mange banker HD Finansiel rådgivning Aarhus School of Business Side 15 af 87

16 Økonomiske forhold Dette forhold er magtfuldt i form af manipulering med verdensøkonomien. Dette kan være regulering af renten, kursmanipulation med Kronen i forhold til øvrige valutaer mv. Disse har stor indflydelse på landet bruttonationalprodukt samt de enkelte virksomheders importog eksportmuligheder. Hele verden er i tiden plaget af en stadig vedvarende økonomisk krise. Først så vi de amerikanske banker være hårdt ramte og sidenhen er det hele verdens banker, der har været plaget af store økonomiske tab. Finanskrisen er udviklet sig til en regulær økonomisk krise, da bankerne er blevet mere tilbageholdende med lån og kreditter som følge af deres trængte likviditet. Dette har bragt mange konkurser med sig, både i finanssektoren men også blandt de øvrige virksomheder. Arbejdsløsheden er stigende i det meste af verden og i frygt for at miste sit arbejde og blive økonomisk trængte, har forbrugerne nu skruet gevaldigt ned for forbruget 13. Det faldende forbrug rammer igen erhvervslivet og er en del af den onde cirkel, der plager verdensøkonomien. Flere virksomheder, især de der satser på luksusvarer, har mistet deres omsætning, hvilket bilbranchen blandt andet er ramt af. Det faldende forbrug rammer inflationen, som tidligere har været et problem at holde nede. I dag er situationen vendt på hovedet og inflationen forsøges reguleret tilbage i niveau ved faldende renter hos centralbankerne. Forbruget medfører generelt faldende handel og især eksportområdet er ramt, hvilket rammer verdens bruttonationalprodukt, der for første gang i mange år risikerer negativ vækst i Den omspændende krise har medført, at bankernes fokus nu er rettet på kreditpolitik frem for udlånsvækst. SPARBANK har et ønske om, at deres forretningsomfang mod erhverv skal reguleres ned i forhold til privatmarkedet 14. Dette skyldes, at de største nedskrivninger i første omgang ses i erhvervsengagementerne, men tab på private udlån ved eksempelvis tvangsaktioner på et pristrængt boligmarked er også en trussel, der ser ud til at tage til i styrke i en tid med stigende arbejdsløshed. 13 Viden tilegnet efter daglige artikler i blandt andet Dagbladet Børsen 14 Årsrapport 2008 SPARBANK, ledelsesberetningen HD Finansiel rådgivning Aarhus School of Business Side 16 af 87

17 Sociale forhold Der har i mange år været stigende velstand hos danskerne. Både i form at ekstrem lav arbejdsløshed, øget friværdi og stigende lønninger. Udviklingen er atter aftagende med faldende boligpriser 15 og voksende ledighed. Danskernes værdipapirdepoter er generelt set halveret fra krisens start til i dag 16, og de der nærmer sig pensionsalderen må se deres pensionsopsparinger blive spist op af kurstab. Her kan der henvises til vigtigheden af MiFID, der skal kunne forberede kunderne på denne slags tab ved investering i værdipapirer. Som nævnt er lønniveauerne opadgående. Dette skyldes flere ting. Mangel på arbejdskraft har tvunget arbejdsgiveren til at tilbyde attraktive lønninger for at sikre sig kvalificerede ansøgere til jobopslagene. Kvinderne har kæmpet for ligestilling i mange år, hvilket har bragt deres lønninger gradvist opad og sidst men ikke mindst har diverse fagforeninger kæmpet for bedre lønninger de senere år. Her kan henvises til pædagogerne, sygeplejerskerne, den finansielle sektor med flere. Da løn kun er en kort motivationsfaktor 17 er også personalepleje blevet højtprioriteret: pensioner, aktiekøbsprogrammer, sygesikring og personalerenter er kun nogle af de ting, bankerne lokker med. Ansættelsen giver desuden 5 omsorgsdage om året, 14 barnets første sygedage, 3 måneders barsel med løn, gratis massage, fysioterapi, psykologhjælp og så videre 18. I takt med at kravene til rådgivningen bliver større grundet EU krav og kundens forventninger, er der stor fokus på uddannelse i finanssektoren. Der bliver brugt mange ressourcer på Akademiuddannelsen, HD og interne kurser samt rekrutteret stadig flere kandidat-uddannede. De seneste år er der gået trend i at tænke miljørigtigt. Det er en del af mange virksomheders CSR, og bankerne er da også kommet med. Mindre papirprint er nemt at reducere ved 15 Se bilag 2 16 Se aktiekursernes udvikling på eksempelvis euroinvestor.dk 17 Maslow og Herzbergs motivationsteorier 18 Overenskomsten, finansforbundet.dk Løn & arbejde HD Finansiel rådgivning Aarhus School of Business Side 17 af 87

18 elektroniske sagsgange, lyset skal slukkes, når man ikke sidder på sin plads og computerskærmen ligeså. Merkur Bank har sågar lavet et lån, hvor prisen på lånet (renten) afhænger af, hvor miljørigtigt pengene bruges. Her er det ofte renoveringer og byggeprojekter, der tænkes på. Teknologiske forhold I takt med blandt andet flere arbejdsopgaver pr. medarbejder, øget fleksibilitet på arbejdsmarkedet og mere fokus på kvalitetstid, er grundstenene til teknologisk udvikling lagt, da denne skal effektivere vores hverdag. Der er i dag ingen større eller mellemstore banker med respekt for sig selv, der ikke tilbyder kunderne adgang til deres engagementer via Netbank. Dette er et krav fra forbrugerne, hvilket også aflaster personalet fra at lave kontooverførsler, saldoforespørgsler, girokortbetaling mv. for den edb-kyndige kunde. Netbank er efterhånden hver mands eje 19, og målet er, at alle på sigt skal være tilmeldt. Der er fortsat behov for fysiske filialer, hvor kunderne kan få rådgivning og få ordnet de ting, som netbanken og kunder uden netbank ikke kan klare. Behovet bliver dog stadigt mindre for den enkelte kunde og udvikling gør, at eksempelvis Nykredit Bank (netbaseret bank) nu kan kæmpe med om stadigt flere kunder i takt med, at kravet om filialer fra kunderne falder. Elektronisk tinglysning er ligeledes et teknologisk fremskridt, der skal sikre hurtigere sagsgange ved rent elektroniske pantebreve, der underskrives decentralt via digital signatur. SPARBANK er ikke store nok til, at de har udviklet sin egen it-platform, som eksempelvis Nordea og Danske Bank har det. De er i stedet serviceret at SDC (Skandinavisk data center), der også servicerer 143 andre danske pengeinstitutter 20. Herved opnår de en professionel leverandør uden selv af have udgifter til udvikling og vedligeholdelse af platformen. I stedet betales en årlig ydelse for servicen, der kan sidestilles med en leasingaftale % i eksempelvis Danske Bank 20 Sdc.dk HD Finansiel rådgivning Aarhus School of Business Side 18 af 87

19 Globaliseringen har også udviklet sig til at være stadigt mere omfattende. Flere og flere koncernsprog i Danmark er blevet engelsk. Her kan eksempelvis Vestas Wind Systems og til dels også Danske Bank overgået til dette, hvilket gør det lettere at udnytte udenlandske kompetencer og medarbejdere. Porters 5 Forces 21 Mens PEST analysen fokuserede på politiske, økonomiske, sociale og teknologiske forhold, vil dette afsnit kigge nærmere på SPARBANK konkurrencemæssige situation og de omkringværende leverandører og eksterne influenter, som SPARBANK i hverdagen skal adskille sig fra. Analysen vil udelukkende fokusere på SPARBANK og vil derfor ikke være fuldkommen. Dette gøres for at målrette fokus på opgaven frem for modellens oprindelige anvendelighed. Figur 2: Porters Five Forces Teori udarbejdet af Michael E. Porter 22 Figuren er fundet på HD Finansiel rådgivning Aarhus School of Business Side 19 af 87

20 Konkurrencesituationen i branchen Vi har i mange år haft en stor vækst på det finansielle marked. Den ene bank efter den anden har år på år leveret rekordregnskaber, og bankerne har udviklet sig til finansielle supermarkeder. De tilbyder nu både realkreditlån, skadesforsikringer, livsforsikringer, ejendomsmæglerkæder mv. Dette er baggrunden for øget indtjening, da man har stordriftsfordele i at kunne levere hele paletten. Forbrugerne har fået flere penge, ejendomspriserne har været generelt stigende over en 10årig periode (toppede i 2005/2006) 23, og renten har været relativ lav. Væksten har med andre ord været taget for givet. Bankerne har derfor haft mod på at vækste både vertikalt og horisontalt. De seneste år har vi også set den organiske vækst blive hjulpet af opkøb i udlandet, hvor Danske Bank har gjort sit indtog i norden, Storbritannien og Baltikum. SPARBANK har i stedet filialer i Malaga og på Grønland. Senest har vi dog set filialen i Malaga nedlagt grundet finanskrisen. SPARBANK har adgang til Totalkredit, Nybolig, PrivatSikring mv. og er blevet til en lille koncern af eksternt involverede 24. Dermed kan de holde kunderne i folden ved at kunne tilbyde hele paletten, så de eksempelvis ikke går til en anden ejendomsmægler og derefter bliver henvist til en konkurrent. Næsten alle banker herhjemme benytter sig af denne model, så hvorfor ser vi så stadig kunderne shoppe rundt efter en anden bank? Det gør de enten pga. dårlig rådgivning eller for at få en bedre pris. Prisen er højeste fokus i dag. Hvad skal kunden give i rente på sit lån, hvad vil banken betale i Indlånsrente og hvilke omkostninger er der forbundet med låntagning? Tidligere var det også vigtigt for de velhavende, at banken var solvent, så ikke formuen over kr. var tabt ved kollaps, men denne risiko er væk ved Bankpakke 1. Finanskrisen har rykket bankernes fokus. Før var der kamp om kunderne, så man kunne få noget udlånsvækst. Nu er fokus på de gode kunder og mere på eksisterende kunder, så disse ikke føler sig fristet til skifte pengeinstitut. Derfor er det vigtigt at yde de rigtige løsninger for kunden frem for den mest rentable for banken. Dette fokus er hjulpet på vej af medierne, der jagter historier og dårlig rådgivning. Hver uge er en bank hængt ud for dårlig rådgivning, ofte i forbindelse med befolkningens svundne formuer, der er spist op af 23 De.dk (Dansk ejendomsmæglerforening) 24 SPARBANK.dk Om banken HD Finansiel rådgivning Aarhus School of Business Side 20 af 87

21 kursfald på aktiemarkederne. Derfor er det vigtigt, at kunderne får den rigtige risikoprofil, og at banken er tro mod denne. God rådgivning og kundepleje er positivt for alle, men det skal ikke blive en sovepude for SPARBANK. Når krisen er slut skal banken atter være proaktiv og akvisitiv i jagten på kunder og bankforretninger blev et år med negativt resultat for SPARBANK og en tiltrængt håndsrækning fra Staten (Bankpakke 2). Nu må SPARBANK sørge for at komme ud af krisen med skindet på næsen og et godt image, så potentielt nye kunder ser banken som et attraktivt alternativ. En af mulighederne for dette kunne være at lancere et nyt forsikringsprodukt, der dermed kan differentiere SPARBANK fra øvrige mindre banker. Mere følger om dette i et senere særskilt afsnit. Truslen fra nye udbydere Det vurderes, at tiden ikke lægger an til store trusler fra konkurrerende banker. Bankerne er pressede, og det er svært at få øje på dem, der ønsker at opkøbe og udvide på den korte bane. Vi ser nu i stedet bankerne kæmpe for livet, og flere banker har måttet opgive fortsat drift. Af lukkede banker kan nævnes Bank Trelleborg, Roskilde Bank, Forstædernes Bank og flere lokale Sparekasser. I disse tilfælde er det muligt at opkøbe, hvilket Nykredit og Nordea har gjort. Staten har overtaget de dårlige engagementer, hvilket gør det lukrativt og til dels risikofrit at overtage filialerne. En reel trussel kunne være stærke, aggressive banker, der evt. vælger at fusionere herhjemme, eller at eksempelvis en storbank som Deutsche Bank vælger at gøre sit indtog. Leverandørernes forhandlingskraft En bank som SPARBANK er omgivet af leverandører af flere slags. Vi har tidligere set på nogle samarbejdspartnere, men udover de allerede nævnte er der leverandører af kapital pengemarkedet samt kunderne. I dette afsnit vil der udvælges nogle få leverandører som kort vil blive analyseret. SPARBANK er en stor bank herhjemme, men ikke stor nok til at omfatte hele produktpaletten selv, som eksempelvis Nordea og Danske Bank. Derfor har de alliancer, HD Finansiel rådgivning Aarhus School of Business Side 21 af 87

22 som de er afhængige af. Bankens IT platform leveres som tidligere nævnt af SDC (Skandinavisk data center), der også servicerer 143 andre danske pengeinstitutter. Herved opnår de en professionel leverandør uden selv af have udgifter til udvikling og vedligeholdelse af platformen. På forsikringssiden har de PrivatSikring (Codan), der også er bredt repræsenteret hos de øvrige mindre pengeinstitutter. Realkredit og ejendomsmægling leveres af Nykredit (Totalkredit), der igen er bredt repræsenteret. SPARBANK er altså lillebror i de stores selskab og må tage til takke med, hvad der besluttes af leverandørerne. Dette er en risiko, men samtidig en styrke, da de ikke har nogen risiko og udgifter til driften af disse. Ligeledes er Totalkredit, SDC og Codan så store, at de står godt rustet til finanskrisen, hvorfor dette ses som en styrke. Vælger SPARBANK at stille sig på tværs over for de store leverandører, vil de blot kunne smide SPARBANK ud, da de kun er en lille brik i det store billede. Derfor vurderes leverandørernes forhandlingskraft meget stor. En anden nødvendig leverance er penge. SPARBANK er afhængig af at kunne hente kapital på pengemarkedet. Derfor skal de spille efter reglerne og drive en sund bankvirksomhed set ud fra Basel II samt ud fra Lov om finansiel virksomhed, så prisen på kapitalen bliver fornuftig (Uddybes i afsnittet om WACC). Hvis banken bliver nægtet kapital, vil banken gå konkurs. Inden det sker, vil Nationalbanken formentlig tiltræde, som vi har set det med blandt andet Roskilde Bank. Truslen fra substituerende produkter Det vurderes svært for SPARBANK at blive udkonkurreret af nye typer finansielle virksomheder. Dog er der sket en udvikling, der gør, at der nu findes alternativer til bankerne. Vi har fået hurtiglån på internettet, SMS lån og andre typer låneformidling i store supermarkeder og øvrige. Dog er deres pris ikke konkurrencedygtig 25, hvorfor det ikke ses som en trussel. Andelsboligmarkedet er netop blevet truet for bankerne, da andelsboligforeningen nu har fået mulighed for at tilbyde realkreditlån. Dette er dog ikke slået endeligt igennem endnu. Ligeledes er andelsboligmarkedet et risikofyldt udlånssegment, da priserne på disse har 25 Mybanker.dk HD Finansiel rådgivning Aarhus School of Business Side 22 af 87

23 været ligeså svingende som aktiekurserne, så det er ikke bankernes foretrukne forretningsområde. Den største trussel er vel nærmest, hvis SPARBANK bliver hægtet af rent teknologisk. De store pengeinstitutter har udviklet nogle fantastiske IT systemer til at vise kunderne professionelle økonomiberegninger, pensionsdækninger osv. Derfor er det vigtigt for SPARBANK, at SDC også følger med, så der ikke sker en skævvridning i rådgivningskvaliteten mellem de store og de mindre banker. Kundernes forhandlingskraft Kunderne er bankernes eksistensgrundlag. Derfor har de en vis forhandlingskraft. En kunde kan altid sige nej til forretninger med banken, hvis de i stedet dropper det, de kom i banken efter. Dette er dog ikke realistisk, da kunderne altid ønsker at låne penge til finansiering af hus, bil, rejser, bryllupper og så videre. Det er blevet sværere for kunderne at forhandle med bankerne efter finanskrisen indtog. Mange banker kan nu tage prisen og sige nej tak til forretninger uden at miste kunden, da kunden ikke nødvendigvis ønskes af de øvrige pengeinstitutter. I dag er det de gode kunders marked. En attraktiv kunde kan tillade sig at shoppe rundt, mens de dårlige kunder er stavnsbundne til irritation for både kunde og bank. Den gode kunde kan presse banken på prisen, der består af omkostninger, renter og eventuelt bidrag. En bank vil gå langt for at beholde de gode kunder, så længe det er en god forretning for banken på den lange bane. De gode kunder kan sidestilles risikofri indtjening for banken, så længe der ikke sker væsentlige ændringer i kundernes indtægter. For at beholde de gode kunder skal der ud over pris også være kompetent og tilgængelig rådgivning. Det er derfor vigtigt at forklare sine kunder, hvorfor beslutningen er, som den er. Et nej tak til en forretning med kunden kan være kundens startskud til bankskifte. Derfor er det vigtigt at fortælle kunden om årsagen hertil, så det giver mening og accept hos kunden. SPARBANK har haft et dårligt år i 2008, men ikke bemærkelsesværdigt dårligt, da de deler skæbne med de fleste af sine konkurrenter. Derfor vurderes deres konkurrencesituation ikke HD Finansiel rådgivning Aarhus School of Business Side 23 af 87

24 at være væsentligt forringet, hvilket lægger grobund for nye år med vækst på den anden side af finanskrisen. Det er næppe tiden til at intensivere offensiven mod vækst og nye kunder, men banken skal være beredt på et tiltagende konkurrencemarked. Sammenligner man banken med eksempelvis Amagerbanken, så er SPARBANK stærk i krisetider, men i opgangstider har Amagerbanken langt større indtjening på baggrund af deres risikovillighed 26. Netop risikoen ved bankdrift er væsentlig i SPARBANK s måde at tænke bankdrift på. Sammenfatning Ud fra den eksterne analyse står det klart, at der er mange parametre og influenter, som spiller ind på omverdenen omkring SPARBANK og derfor indirekte på bankens nuværende situation. Dermed er banken dikteret en række parametre, de skal leve op til, som løbende ændres og skal tilpasses. Disse udstedes primært fra Danmarks folketing samt EU til regulering af mikro- og makroøkonomiske tendenser. Senest er bankpakker verden over blandt tiltagene. Dette skyldes en økonomisk rutsjetur forårsaget af et overophedet finansmarked, som har kostet mange banker livet, skabt stigende arbejdsløshed og dermed standset forbrugslysten. Det handler nu for SPARBANK om, at bevare sin position på markedet og forblive konkurrencedygtig. Risikoen for en udenlandsk bankinvasion i Danmark virker ikke sandsynlig, da bankerne har mistet pusten verden over efter store nedskrivninger på udlån og mindsket aktiekapital. Kunderne er heller ikke stillet i samme situation som tidligere. De svage kunder kan ikke blive godkendt af en ny bank til overtagelse af engagementet og de gode kunder kan ikke forhandle helt så meget om prisen mere, da bankerne er blevet bevidste om at tage prisen som følge af det forsigtige og ny dyrere pengemarked. 26 Se afsnittet om rentabilitet HD Finansiel rådgivning Aarhus School of Business Side 24 af 87

25 Risici Afsnittet om risici står for sig selv mellem det eksterne og det interne afsnit, da det er påvirkeligt at begge dele. Selve risikostyringen er en intern proces, mens alt det makroøkonomiske er eksternt, som for eksempel Basel II, ERM2 osv. SPARBANK driver en bankvirksomhed, og som alle andre banker er deres primære arbejdsopgave risikostyring. I dag kan man måske tilføje overlevelse til deres primære opgave, men skal det lykkes, er det vigtigt at have fokus på sine risici. Der er mange typer risici, som man er nødt til at tage stilling til. Nogle er uden for egen kontrolcirkel, og disse må man bare ruste sig til så godt som muligt. Dette kan være naturkatastrofer, terror, røverier osv. Fokus er dog rettet på de områder, hvor man faktisk selv har indflydelse og mulighed for at kontrollere risikoen. Dette er i bankernes branche de finansielle risici, der kan opdeles i fire områder, som er noget af det, banken skal have fokus på jf. Basel II 27 : 1) Kreditrisici 2) Markedsrisici 3) Likviditets risici 4) Operationelle risici/forretningsrisici I de kommende afsnit vil jeg kigge på de risici, SPARBANK har opstillet under de fire opstillede punkter. Kreditrisici Den risiko, man først tænker på ved bankdrift, er ofte kreditrisikoen ved at drive en udlånsvirksomhed. Risikoen består i de betalingsforpligtelser, man har pålagt sig selv at betale, samt de betalingsaftaler man har lavet med kunderne. 27 Årsrapport 2008, SPARBANK, side 15 HD Finansiel rådgivning Aarhus School of Business Side 25 af 87

26 Lige præcis disse forpligtelser har haft enormt fokus de seneste 6 måneder, hvor bankerne har oplevet nedskrivninger i et sådan omfang, at det er kommet bag på de fleste. Det er ingen hemmelighed, at bankernes primære indtægtskilde er udlån til kunderne. Det er dog blevet sværere at låne penge i dag, da bankerne er blevet mere kritiske over for låntagerne. et er nu blevet hverdag at give afslag på låneansøgninger, når tilbagebetalingsevnen og - viljen virker svag, eller hvis der ikke kan tages sikkerhed for udvidelsen af engagementet. Formår kunden ikke at tilbagebetale sine gældsforpligtelser, vil banken stå med et tab. Der har i mange år været meget få tab på udlån, men den globale krise har bragt nye tider med sig. Alene i 2008 har SPARBANK nedskrevet 445 mio. kr. mod kun 62 mio. kr. i Bankerne ønsker derfor i disse tider at skabe indtjeningen via ikke-kapitalbelastende forretninger, hvor risikoen vurderes minimal. Heraf kan nævnes provisioner ved salg af skadesforsikringer. Generelt forsøger banker, og SPARBANK inklusiv, at prise sig ud af risikoen på de enkelte udlån 28. Dette gøres ved at sætte renteniveauet højt nok til at dække den pågældende risiko, såfremt man ikke ligefrem takker nej til forretningen. Desuden har de spredt udlånene på forskellige brancher og forskellige geografiske områder. Enkeltengagementer tilstræbes ikke at overstige 10 % af bankens basiskapitalgrundlag, så et tab på en sådan kunde ikke vil medføre underskud i årets regnskab. Den geografiske spredning breder sig ud over det meste af Jylland, Fyn og flere steder på Sjælland. Desuden er banken repræsenteret med tre filialer på Grønland og har indtil 2008 været til stede i Malaga, hvor afdelingen blev nedlagt til fordel for fjernservicering som omkostningsminimering. En anden væsentlig fordeling af udlånene er fordelingen mellem privat- og erhvervsudlån. Fordelingen er følgende 29 : Tabel 1, Udlån og garantier UDLÅN & GARANTIER 2008 (%) (mio kr.) 2007 (%) (mio kr). Offentlige myndigheder 0,5 84 0,6 96 Erhverv 55, , Risikorapport SPARBANK Feb. 2009, side 5 29 Årsrapport 2008, SPARBANK, side 9 HD Finansiel rådgivning Aarhus School of Business Side 26 af 87

27 Privat 43, , I alt SPARBANK skriver i ledelsesberetningen i Årsrapport 2006, at de vil forsøge at mindske erhvervsudlån til fordel for privat, men det er øjensynligt ikke lykkes, da det jf. tabellen er stigende i erhvervsdelen. Der er umiddelbart størst risiko for nedskrivninger på erhvervsengagementer, hvilket kan være årsag til ønsket om reducering, men sammenligner man med andre pengeinstitutter, er en 50/50 fordeling ikke slemt. Amagerbanken, som SPARBANK i denne opgave løbende sammenlignes med, har en fordeling med 81,8 % erhverv og 18,2 % privatudlån. Heraf 42,4 % af erhvervsudlånet lånt ud til ejendomsadministration og handel, hvormed Amagerbanken har lidt hårdt under det faldende ejendomsmarked. Ser man på fordelingen af erhvervsudlånene, har SPARBANK formået at risikosprede lånene ud over en række forskellige områder. Den mest risikobetonede af de udspecificerede må være Handel, restaurations- og hotelvirksomhed, hvilket udgør 7 % af bankens erhvervsudlån eller 12,3 % af bankens samlede udlån. De særligt problemfyldte brancher som ejendomshandel og bygge- anlægsvirksomheder er kun i mindre omfang i udlånsporteføljen. Netop disse har været tæt på at vælte både Amagerbanken og Fionia Bank. Overtræk er en tung post for bankerne, da det kapitalbelaster banken med en vægt på 100 %. Derfor tilstræber SPARBANK at have god kontrol med disse. Filiallederen står for overtrækkene, og der tages stikprøver af kreditkontoret som kvalitetskontrol af overtræksbehandlingen. Hvert kvartal bliver de særligt risikotunge kunder listet op i en rapport, som filialen så skal vurdere ud fra potentiel nedskrivning og tabsminimere disse. I større pengeinstitutter inklusive SPARBANK er der udarbejdet forretningsgange for kreditgivningen for at ensarte kreditbehandlingen. Kreditkontoret udarbejder og revurderer løbende disse samtidig med at de besøger filialerne for stikprøvetagning af kreditansøgninger/-behandlinger Søjle 3 risikorapport, SPARBANK HD Finansiel rådgivning Aarhus School of Business Side 27 af 87

28 Markedsrisici Det man forbinder med markedsrisici, er blandt andet de udsving med risiko for tab, der kan opstå ved ændring af markedsværdien af bankens beholdning af værdipapirer og valutabeholdninger/-positioner, som banken er i besiddelse af på pågældende tidspunkt. Denne risikofaktor er blevet særligt interessant i dag, hvor aktiekurser generelt set er faldet markant set over en etårig periode. SPARBANK har valgt at opdele sine Markedsrisici i tre underafsnit: Rente-, valuta- og aktierisici. Renterisici Renterisikoen er defineret, som det tab SPARBANK vil blive påført ved en 1 procentpoint parallelforskydning af renteniveauet i samtlige valutaer (omregnet til DKK) 31 SPARBANK s renterisiko er steget fra -1,2 % i 2007 til 6,9 % i 2008 og er beregnet som et procenttal af kernekapitalen efter fradrag. Dette er en væsentlig stigning, og årsagen til dette er bankens forventninger til den fremtidige rentestruktur 32. SPARBANK anser dog stadig deres renterisici som værende på et relativt lavt og acceptabelt niveau. Figur 3, Renterisiko fordelt efter modificeret varighed Risikorapport SPARBANK Feb. 2009, s Risikorapport SPARBANK Feb. 2009, s. 4 midt 33 Risikorapport SPARBANK Feb. 2009, s. 4 nederst HD Finansiel rådgivning Aarhus School of Business Side 28 af 87

29 Varigheden er udtryk for det tab, banken får ved en generel renteændring på et procentpoint. Det at banken løber en renterisiko betyder, at bankens indtjening påvirkes i en positiv eller negativ retning ved en ændring i markedsrenten. Jo længere løbetid obligationerne har, des større risiko påtager banken sig, hvis der kommer en markedsændring. Figuren viser da også, at det netop er i obligationer med lang løbetid, at banken har sine risici. Ønsker SPARBANK imidlertid at reducere sin renterisiko, må de benytte korte obligationer, da disse har en mere upåvirkelig kurs ved renteændringer. Dette skyldes, at obligationerne ved udløb, uanset hvad, kan indløses til kurs 100. En anden renterisiko kan forklares ud fra løbetiden på bankens indlån og udlån. Banken minimerer risikoen ved at have den rette pengestrøm. Hvis banken udlåner til en kunde via et 10årigt banklån (eksempelvis køb af bil), vil banken kunne opnå en minimal risiko ved at funde sig til lånet via et 10årigt obligationslån. Det er derfor et mål at have samhørighed mellem løbetiderne på både aktiver og passiver. Aktierisici SPARBANK opgør sin aktierisiko som det tab de får ved et kursfald i aktiebeholdningen på 10 %. Tabel 2 - Aktierisiko AKTIERISIKO (mio. kr.) Aktier ekskl. anlægsaktiver 24,9 15,6 Anlægsaktiver 23,3 21,5 I alt 48,2 37,1 HD Finansiel rådgivning Aarhus School of Business Side 29 af 87

30 SPARBANK obligationsbeholdning ved udgangen af 2008 er opgjort til mio. kr. og aktiebeholdningen til 371 mio. kr.. Heraf var 215 mio. kr. anlægsaktiver. 34 I ovenstående tabel er det vist, hvor stort et tab banken vil få, hvis deres beholdningsværdi falder med 10 %. Af tallene kan vi se, at bankens aktierisici er faldet, hvilket må anses for positivt. Den umiddelbare tanke kunne hos mange være, at det er grundet den markante værdiforringelse af beholdningen, der allerede har fundet sted i Dermed vil det procentvise millionbeløb automatisk blive mindre. Ved udgangen af 2008 har SPARBANK en aktierisiko på 37,1 mio. kr. svarende til 2,94 % af kernekapitalen efter fradrag, hvor den ved udgangen af 2007 var 2,93 %. Dermed har de her en nærmest uændret risiko på dette område. Valutarisici Risiciene på valuta vedrører de tab banken vil påføres ved udsving i de valutaer, hvor banken er eksponeret i større eller mindre grad. Valutarisikoen er begrænset ifølge SPARBANK og udgør kun 0,2 % af kernekapitalen efter fradrag 2008 og 0,1 % i Beløbsmæssig er der tale om 302 mio. kr. i Tallene er opgjort efter valutaindikator 2, som udtrykker det maksimale beløb banken med 99 % sandsynligvis kan risikere at tabe over de kommende 10 dage, såfremt valutapositionen fastholdes. Ikke alle valutaer er lige risikable at være involverede i. Eksempelvis er Euro en noget mere stabil en US Dollars, hvilket gør det mere sikkert at operere i Euro. Der er en stram styring med bankens markedsrisici. Hvor meget banken accepterer af markedsrisici vedtages i bestyrelsen, og rammerne sættes derefter op for direktionen, der giver beføjelserne videre til det taktiske niveau i organisationen. 34 Risikorapport SPARBANK Feb. 2009, s Risikorapport SPARBANK Feb. 2009, s. 4 HD Finansiel rådgivning Aarhus School of Business Side 30 af 87

31 Banken har indgået en aftale om tilsyn med Middle Office, der er placeret under Økonomiafdelingen og det er dem, der har ansvaret for, at de udstukne beføjelser bliver overholdt. Likviditetsrisici Som tidligere nævnt er bankens primære indtjening formidling af udlån. Denne opgave kræver, at der er likvider til at udlåne, og det er derfor vigtigt at have adgang til kapital på pengemarkedet. Dette medfører, at der er en likviditetsrisiko forbundet med bankdriften, som bankerne skal have kontrol over. Såfremt der ikke er balance i likviditeten og ikke styr på betalingsforpligtelserne, kan banken i sidste ende ikke fortsætte driften. Alternativet er dermed konkurs eller opkøb/fusion. I enkelte tilfælde kan staten gå ind og overtage banken. SPARBANK definerer sin likviditetsrisiko som risiko for tab som følge af, at banken ikke kan honorere sine betalingsforpligtelser ved hjælp af de normale likviditetsreserver 36 De forgangne år har det været nemt at skaffe likviditet på pengemarkedet, da alle banker leverede gode regnskaber og verden generelt var i vækst. Tiden er nu en anden og flere banker oplever det umuligt at låne til at fortsætte bankdriften. Flere danske banker har dermed ladet livet siden sommeren 2008 og meget tyder på, at bankkrisen ikke er slut endnu. Staten har nu lavet en Bankpakke II, hvis formål er at stille likviditet til rådighed for bankerne. Udover krav til solvensen er der også likviditetskrav til bankerne. Disse er at finde i Lov om finansiel virksomheds 152: Et pengeinstitut skal have en forsvarlig likviditet, jf. stk. 2. Likviditeten skal mindst udgøre: 1) 15 pct. af de gældsforpligtelser, som det uanset mulige udbetalingsforbehold påhviler pengeinstituttet at betale på anfordring 36 Årsrapport 2008, SPARBANK, s. 14 HD Finansiel rådgivning Aarhus School of Business Side 31 af 87

32 eller med kortere varsel end en måned, og 2) 10 pct. af pengeinstituttets samlede gælds og garantiforpligtelser fraregnet efterstillede kapitalindskud, der kan medregnes ved opgørelsen af basiskapitalen. Banken overholder 10 pct. reglen med en likviditetsoverdækning på 89,6 %, svarende til 1,9 mia. kr. I 2007 var den på 77,7 % svarende til 1,4 mia. kr., så der er altså sket en forøgelse af likviditetsoverdækning i disse svære tider, hvilket anses for fornuftigt. 37 Ser man nærmere på tallene kan man se, at garantierne (eventualforpligtelserne) faktisk er stigende, men likviditeten er steget væsentligt mere, hvilket er årsag til den øgede likviditetsoverdækning. 38 Kigger man på lovkravets stykke et, vil jeg nu se på, hvorvidt banken overholder disse forpligtelser. Tabel 3-15 pct. kravet 39 År 2008 (1000 kr.) 2007 (1000 kr.) Gæld til kreditinstitutter og centralbanker, Anfordring Til og med 3 måneder Indlån og anden gæld, anfordring Til og med 3 måneder I alt Likviditet i alt Overdækningsprocent 35,78 % 41,23 % 37 Årsrapport 2008, SPARBANK, side 9 nederst 38 Årsrapport 2008, SPARBANK, side 39, note Egen tilvirkning med tal fra årsrapporten HD Finansiel rådgivning Aarhus School of Business Side 32 af 87

33 Også her er SPARBANK altså overdækket, men dog i mindre grad end i Dette er ikke iøjnefaldende i og med, at vi oplever en global økonomisk krise, som har overgået de flestes forventninger. Det er da heller ikke overraskende ud fra ovenstående tals udvikling, at SPARBANK har indstillet deltagelse i Bankpakke II til generalforsamlingen jf. årsrapporten. Dette underbygges i afsnittet om solvens, hvor udviklingen ligeledes er nedadgående. SPARBANK udfører med jævne mellemrum tests af likviditeten også kaldet stresstests. Resultaterne af disse tests bliver formidlet til bestyrelsen, som på denne baggrund kan vurdere, om bankens risici stemmer overens med den risikoprofil, banken har lagt. Operationelle risici/ forretningsrisici Disse risici dækker over de områder, som de kredit-, markeds- og likviditetsrisici ikke dækker over. Med andre ord er det en risiko for tab på grund menneskelige fejl, manglende interne procedure, systemmæssige fejl, og eksterne forhold, der knytter sig op ad forretningsrisici. For at minimere de oprationelle risici har banken udviklet forretningsgange og procedurer, der skal være kendte og tilgængelige for alle i organisationen. De forretningsmæssige risici kan være ting og begivenheder, der skader bankens omdømme eller indtjening. Organisationen, uddannelsesniveauet og kulturen tilpasses løbende til den for banken værende markedssituation, så medarbejderne må derfor være omstillingsparate af sind for ikke at køre fast i gamle rutiner. 40 Sammenfatning Vi har nu analyseret på nogle af de risici, som er forbundet med bankdriften for SPARBANK. Af kreditrisici så vi på risikoen ved tab på udlån. SPARBANK har nedskrevet 445 mio.kr. i 2008, og derfor er der god grund til at satse på risikofrie forretninger, 40 Basel II søjle 3 risikorapport af 26. Februar 2009, s. 7 og 8 HD Finansiel rådgivning Aarhus School of Business Side 33 af 87

34 eksempelvis skadesforsikring, der samtidig ikke er kapitalbelastende. Generelt set er prisen på udlån steget i takt med risikoen. Renteniveauet er faldet, mens rentemarginalen forsøges tilpasset risikoen. Fordelingen mellem erhverv/privat er ca. 50/50, hvilket er fornuftig i disse tider, hvor Amagerbanken til sammenligning er fordelt med 81,2 % erhvervsudlån. Renterisikoen er stigende for SPARBANK grundet forventningen til rentestrukturen, men niveauet er fortsat fornuftigt. Aktierisikoen er faldende, hvilket hænger sammen den allerede indtrufne markante værdiforringelse af bankens værdipapirbeholdning. Valutarisikoen er stramt styret og ikke nogen reel trussel for SPARBANK grundet fordelingen af denne. Likviditetskravene er opfyldt jf. LFV 152 med en overdækning på 10 % kravet på 89,6 % mod 77,7 % i Modsat er udviklingen nedadgående i 15 % kravet med en overdækning på 35,8 % i 2008 mod 41,2 % i Løbende stresstests skal sørge for, at banken hele tiden er på forkant med udviklingen i disse tal, så de ikke kommer i uføre. De operationelle risici forsøges styret ved forretningsgange, løbende uddannelse, eksterne leverandører af edb, forsikring, realkredit mv., hvilket er standard risikostyring for de fleste pengeinstitutter herhjemme. Generelt set er vurderingen, at SPARBANK har en fornuftig risikostyring. Udviklingen i de negative tendenser skyldes hovedsaligt den globale finansielle krise, som har haft en større effekt på verdensplan end nogen troede muligt. HD Finansiel rådgivning Aarhus School of Business Side 34 af 87

35 INTERN ANALYSE AF SPARBANK Efter at have analyseret eksternt på SPARBANK er det nu tid til at nærmere på bankens driftmæssige situation og formåen. I det følgende vil jeg beregne og vurdere på bankens solvens, performance samt de indtægter og udgifter, der danner baggrunden for bankens resultat for For at skabe et indtryk af SPARBANKS performance er det vigtigt at have noget at sammenligne med. Hvorfor sammenligne med Amagerbanken Det er vigtigt at have et benchmark eller en konkurrent at sammenligne nøgletal og lignende med, når man skal lave den interne analyse. Af Gruppe 2 banker kan nævnes Spar Nord bank, Amagerbanken og Vestjysk Bank, hvoraf ingen af dem ville være forkert at bruge til sammenligningen. Valget er faldet på Amagerbanken med baggrund i, at Vestjysk Bank har haft en fusion midt i 2008, hvilket kan gøre regnskabet 2008 lidt forvirrende, mens Spar Nord bank er noget større end SPARBANK. Amagerbanken er ganske vist hovedsaligt på Sjælland, mens SPARBANK har sit primære område i Jylland. Dog finder jeg det interessant at sammenligne med netop Amagerbanken, da de på medarbejdersiden er lige store, mens de på udlån og balance er meget forskellige. Den interne analyse af SPARBANK vil belyse bankens økonomiske situation. Nærmere bestemt vil jeg analysere på SPARBANK s solvens, rentabilitet, indtjening og omkostninger. Afsnittet vil altså udelukkende fokusere på den regnskabsmæssige del af SPARBANK, hvorfor der ikke vil analyseres på de bløde aspekter i form af ledelse, personale, kultur eller øvrige. Udregningerne og analysen vil sammenholdes med tilsvarende beregninger på Amagerbankens nøgletal, hvorved der opnås en mulighed for at konkludere på SPARBANK s evne til at håndtere den globale økonomiske krise samt dygtigheden af deres bankdrift. HD Finansiel rådgivning Aarhus School of Business Side 35 af 87

36 Solvens Solvenskravet udtrykkes gennem kreditrisiko og markedsrisici, herunder rente- og aktie-, og valutarisiko, og er anført i Lov om Finansielle Virksomheder, afsnit V. SPARBANK og øvrige pengeinstitutter er nødt til løbende at vurdere på sin basiskapital, så den rette type, størrelse og fordeling passer til situationen i markedet. Solvenskravene omtales i Lov om finansiel virksomhed 124: 124. Basiskapitalen i pengeinstitutter og realkreditinstitutter skal mindst udgøre 1) 8 pct. af de risikovægtede poster (solvenskravet) og 2) 5 mio. euro (minimumskapitalkravet), jf. dog stk. 2. Stk. 2. For pengeinstitutter, hvis basiskapital den 18. december 1989 var mindre end 5 mio. euro, er minimumskapitalkravet basiskapitalen pr. 18. december Den samlede basiskapital i det pengeinstitut, der opstår i forbindelse med en sammenlægning af to eller flere pengeinstitutter, der er omfattet af 1. pkt., må ikke være mindre end de sammenlagte institutters samlede basiskapital på tidspunktet for sammenlægningen, hvis ikke det sammenlagte institut opfylder minimumskapitalkravet i henhold til stk. 1, nr Solvenskravet udregnes jvf. lovteksten således Basiskapital / (Kreditrisiko + markedsrisiko + operationel risiko), hvor Basiskapital = reduceret kernekapital + supplerende kapital Basiskapitalen består altså af forskellige typer kapital. I det følgende vil der blive givet et overblik over, hvad de forskellige kapitaltyper betyder og indeholder. Kernekapital: Denne type kapital er bestående af bankens egenkapital fratrukket skatteaktiver, immaterielle aktiver (goodwill) og foreslået udbytte. Egenkapitalen er bygget op af 41 Lov om finansiel virksomhed 124 HD Finansiel rådgivning Aarhus School of Business Side 36 af 87

37 aktiekapital, overkurs ved emission, reserver og overført underskud/overskud. Til egenkapitalen skal der tillægges bankens hybride kernekapital Hybrid kernekapital er fremmedkapital, der er underlagt reglerne i Lov om finansiel virksomhed Efter de tidligere regler måtte hybrid kernekapital maksimalt udgøre 15 % af kernekapitalen. Under finanskrisen har staten imidlertid vedtaget en Bankpakke II, der skal tilføre kapital til de banker, der måtte ønske at polstre sig til de hårde tider. Med bankpakken har staten ændret på loven om hybrid kernekapital, der nu må udgøre op til 50 % af kernekapitalen. Formålet med pakken er at skabe et fundament for, at bankerne fortsat kan låne penge ud således at risikoen for, at sunde virksomheder og familier ikke kan få finansieret deres aktiviteter i kreditinstitutterne mindskes. Hybrid kernekapital er kapital uden fast løbetid med særlige vilkår, som kan variere fra lån til lån. Statens kapitalindskud i bankerne vil være foranstillet bankens aktiekapital med hensyn til det løbende afkast og til at modtage betaling i forbindelse likvidation eller konkurs. SPARBANK har ønsket at deltage i bankpakken og skal for denne betale en fast kuponrente på ca. 10 % årligt. Det er et dyrt lån og modsat normal hybrid kernekapital, er lånet ment som værende midlertidigt. En tillægsrente til de 10 % skal sikre, at banken ikke udlover udbytte til aktionærerne uden om staten, der via tillægsrenten sikrer sig, at de altid får mere i rente end aktionærerne får i udbytte, såfremt der udbetales udbytte. Kapitalindskuddet forventes i SPARBANK s tilfælde at være på 650 mio.kr. og vil dermed øge solvensen betragteligt. Dette ser vi på senere i afsnittet. Lånet bør indfries efter 3 år hvis muligt, da det herefter bliver dyrere at indfri. Kursen på lånet kan pari indfries herefter, men efter de tre år vil kursen løbende stige og vil efter 7 år skulle indfries til kurs SPARBANK har altså planer om at øge sin kernekapital betragteligt. Ved at det sker via Hybrid kernekapital og ikke egenkapital betyder, at de kan modstå endnu et negativt resultat bedre end tidligere, da andelen af tab på egenkapitalen mindskes. Basiskapitalen for SPARBANK 2008 er beregnet således: Tabel 4 - Opgørelse af basiskapital Skat.dk 43 Basel II Søjle 3, risikorapport. HD Finansiel rådgivning Aarhus School of Business Side 37 af 87

38 I tabellens punkt 4 kan vi se, at SPARBANK i dag har 200.mio. kr. i hybrid kernekapital, svarende 13,7 % af den samlede kernekapital efter fradrag. Med en kapitaltilførsel på 650 mio.kr. i den hybride kernekapital vil andelen af denne stige til 40,3 %, hvilket fortsat er lovligt efter de nye regler. Dermed vil solvensen og bankens soliditet blive styrket betragteligt. Netop solvensen har været presset i mange pengeinstitutter efter et dårligt 4. Kvartal, og det er da heller ikke gået uden om SPARBANK. Tabel 5 SPARBANK s solvens og kernekapitalprocent 44 SPARBANK Solvens 10,0 % 12,2 % Kernekapitalprocent 8,3 10,4 Efter kapitalindskuddet vil solvensen stige fra 10 til 14 %, hvilket er væsentligt over lovkravet på de 8 %. Samtidig stiger kernekapitalprocenten fra 8,3 til 12 %, der er et udtryk 44 Årsrapport 2008 SPARBANK, s. 5 HD Finansiel rådgivning Aarhus School of Business Side 38 af 87

39 for solvensen fratrukket den supplerende kapital. Dermed står de nu endnu stærkere rustet, end de gjorde i 2007, før finanskrisen for alvor tog til, dog med en stor gældspost til staten. Amagerbanken har også haft et presset år 2008, hvor både solvens og kernekapitalprocenten er faldet. Tabel 6 Amagerbankens solvens og kernekapitalprocent 45 Amagerbanken Solvens 10,3 12,5 Kernekapitalprocent 6,5 8,2 Ser vi først på solvensen er denne faldet tilsvarende SPARBANK. De er begge over lovkravet, men solvensbehovet er formentlig tættere på de % end de 8 % i lovkravet. Derfor må Amagerbanken også hente hjælp hos staten, hvor de får tilført en kapitalindsprøjtning via Bankpakke II. Hvor meget de forventer at låne er ikke meddelt i Årsrapport 2008, men er sidenhen oplyst til 1,4 mia.kr 46. SPARBANK meddeler til sammenligning, at de forventer 650 mio.kr., hvilket er under halvdelen af Amagerbanken. Sammenligner vi de to bankers nedskrivninger samt udlånsmassen, er det da også naturligt, at Amagerbanken har brug for mere kapital end SPARBANK. Mens Amagerbanken har ca. samme solvens som SPARBANK, er deres kernekapitalprocent væsentligt mindre, hvilket er et udtryk for, at Amagerbanken er mere afhængig af supplerende kapital og dermed mere sårbar. Med Bankpakke II vil de dog kunne fraskrive sig de store bekymringer for kapitalmangel for en periode. Sammenfatning Både Amagerbanken og SPARBANK har haft en faldende solvens fra 2007 til 2008 grundet nedskrivninger, men opfylder dog stadig lovkravet på 8 % uden større vanskeligheder. Begge banker ønsker alligevel deltagelse i Bankpakke II, hvormed de kan polstre sig med 45 Årsrapport 2008 Amagerbanken, s Amagerbanken Kvartalsrapport, Meddelelse nr april 2009 HD Finansiel rådgivning Aarhus School of Business Side 39 af 87

40 yderligere kapital og derved styrke solvensen og kernekapitalprocenten. I dag er Amagerbanken marginalt mere solvent end SPARBANK, men sidstnævnte kan med Bankpakke II hæve sin solvens fra 10 til 14 %, hvorefter de igen er polstret til at fortsætte sin udlånsvækst. Den hybride kernekapital udgør herefter 40,3 % af kernekapitalen, hvilket er lovligt efter nye bestemmelser som følge af finanskrisen. Rentabilitet Gennemgang af rentabilitet-nøgletal I dette afsnit vil jeg kigge på nogle udvalgte nøgletal, der kan hjælpe os til at få indblik i, hvor gode bankerne er til at forrente den investerede kapital. Jeg vil sammenligne tallene fra SPARBANK med Amagerbanken, der ligeledes er et Gruppe II pengeinstitut, der beskæftiger samme antal medarbejdere. Den væsentligste forskel udadtil er deres placering. Amagerbanken er bedst repræsenteret på sjælland og SPARBANK i Jylland. Dog har de begge filialer på begge sider af sundet. Afsnittet vil først give en kort gennemgang af de udvalgte nøgletal til analyse af rentabiliteten, samt en forklaring af hvad tallet betyder. De vil blive nævnt i rækkefølgen taget fra Dupont-modellen for banker 47. ROA Return on Assets 48 : På dansk kan det oversættes til afkastningsgraden, som viser bankens evne til at genere afkast via udnyttelse af aktiverne eller sagt på en anden måde hvor godt de formår at forrente den investerede kapital. ROA = Net income x 100 / total assets 47 Se bilag 3 48 Commercial Banking - Gup, Benton E. m.fl udgave. Forlaget Wiley. S. 65 HD Finansiel rådgivning Aarhus School of Business Side 40 af 87

41 PM - Profit Margin 49 : Profit Margin er overskudsgraden, som viser hvor meget indtjening bankens omsætning medfører. Net income / Operating revenue AU Asset Utilization 50 : Asset utilization angiver hvor god banken er til at udnytte aktiverne til at genere omsætning Operating revenue / Total assets EM Equity Multiplier 51 : Viser forholdet mellem bankens egenkapital og aktiver, mens den er et udtryk for, hvor meget banken har gearet sin egenkapital. Med en høj gearing kan man udlåne mere og skabe større indtjening, men samtidig øges risikoen for diverse investorer. Derfor er det en gylden mellemvej, der er den bedste løsning. Total assets / total equity ROE Return on equity 52 : Viser bankens forrentning af deres egenkapital, hvilket er det afkast aktionærerne har opnået af den kapitalsum, de har indskudt i pengeinstituttet. Net income / total equity capital Analyse af SPARBANK s rentabilitet I dette afsnit vil jeg se på tallene for SPARBANK samt udviklingen i disse. Samtidig vil jeg komme med min forklaring og vurdering af, hvad årsagen til udviklingen er. Tallene er vist i nedenstående tabel Commercial Banking - Gup, Benton E. m.fl udgave. Forlaget Wiley. S Commercial Banking - Gup, Benton E. m.fl udgave. Forlaget Wiley. S Commercial Banking - Gup, Benton E. m.fl udgave. Forlaget Wiley. S Commercial Banking - Gup, Benton E. m.fl udgave. Forlaget Wiley. S. 64 HD Finansiel rådgivning Aarhus School of Business Side 41 af 87

42 Tabel 7 - SPARBANK s rentabilitet 54 SPARBANK Omsætning (mio. kr.) 1427,1 1196,3 917,8 PM % (RES x 100 / Oms.) -20,042 12,729 20,766 AU (oms. / aktiver) 0,0761 0,0713 0,0616 ROA % (RES x 100 / Aktiver) -1,705 0,9077 1,2793 EM (Aktiver / EK) 12,403 10, ,6156 ROE % (RES x 100 / EK) -21,146 9, ,5809 Som man kan se af tabellen, er SPARBANK s rentabilitet faldende. EM er en undtagelse, men denne kan kort forklares ved, at banken har haft et negativt resultat før skat, hvilket har kostet dem på egenkapitalen. Jeg vil nu kigge tallene igennem hver for sig og vurdere på udviklingen. ROA er afkastningsgraden og et udtryk for, hvor god banken er til at forrente aktiverne. Denne er faldet markant fra 2006 til 2008 og er endt med at blive til et negativt tal. Dette skyldes et negativt resultat i 2008, som er foranledt af den finansielle krise. SPARBANK har betalt 35 mio. kr. til bankpakke 1, stillet garantier over for det private beredskab på 198 mio.kr. og har haft nedskrivninger på udlån for 445 mio. kr.. Samtidig er aktiverne øget med 2 mia. kr. fra 2007 til 2008, hvilket er en stigning på 11,8 %. Banken har altså ikke formået at få det stigende forretningsomfang til at smitte af på bundlinjen. De stigende aktiver er forårsaget af en markant stigning i obligationer til dagsværdi, der er et udtryk for, at banken har været ude at hente kapital for at efterleve solvenskravene. Havde de i stedet valgt at satse på indlånsvækst, havde dette forplantet sig på passivsiden og pyntet på ROA. Det helt essentielle er, at de skal have et positivt resultat, hvilket kræver en kombination af stigende indtjening samt reducering i nedskrivninger. ROA udregnes med PM x AU, og årsagen til faldt i ROA ligger hovedsaligt i PM, der er gået fra 20,76 % til -20,04 %. 53 Egen tilvirkning med tal fra årsrapporten 54 Beregningerne findes i Bilag 3 HD Finansiel rådgivning Aarhus School of Business Side 42 af 87

43 PM er overskudsgraden og udregnes som resultat efter skat x 100 / omsætningen og udviklingen skyldes et markant faldende resultat samtidig med stigende omsætning. Det faldende nettoresultat skyldes kursreguleringer, stigende omkostninger og store nedskrivninger på udlån. Dette kan som tidligere nævnt vises direkte tilbage til finanskrisen, og de store nedskrivninger kan findes i de fleste bankers regnskab for De stigende omkostninger er bekymrende i en tid, hvor indtjeningen er faldende, og dette bør have stort fokus i ledelsen fremover. Disse er steget med 50 mio. kr. fra 2007 til 2008, og de har været konstant stigende siden AU er steget med 6,7 % fra 2007 til 2008 og viser altså en stigning i indtægterne ekskl. kursreguleringerne. SPARBANK er dermed blevet bedre til at genere omsætning via aktiverne, hvilket bør fremhæves som et lille plus i et ellers dårligt regnskabsår. EM er steget 15,4 % fra 2007 til 2008 og udtrykker altså en øget gearing i SPARBANK. Det er altså blevet mere risikabelt at investere i banken. Årsagen til den øgede gearing ligger i den faldende egenkapital som følge af et negativt resultat. Dette har medført, at egenkapitalens forrentning efter skat er -18,9 % i 2008 Return on equity (ROE) er et udtryk for egenkapitalforrentningen og den er da også væsentligt forringet. Vi ser et fald fra 9,75 % til -21,15 %, hvilket vidner om et hårdt år for SPARBANK. ROE kan beregnes som Profit margin x Asset utilization x Equity multiplier og årsagen til faldet, finder vi i denne formel. Både PM og EM er faldet rigtig meget, og en svag stigning i AU kan ikke tilnærmelsesvis rette op på dette. Det er altså ikke opmuntrende læsning for de involverede i SPARBANK. Trods en god basisindtjening spises den reelle indtjeningsfremgang op af blandt andet kursreguleringerne på 145 mio. kr. og en senere gennemgang af omkostningerne vil bekræfte et skidt år på disse. Det negative nettoresultat og nedskrivninger er skyld i negativ udvikling over det meste af linjen. Jeg vil nu se på, hvordan udviklingen har været i Amagerbanken, inden jeg laver en sammenligning af de to bankers performance i Årsrapport 2008 SPARBANK, s. 5 HD Finansiel rådgivning Aarhus School of Business Side 43 af 87

44 Analyse af Amagerbankens rentabilitet og sammenligning med SPARBANK Amagerbanken er kendt som en bank i krise og har fået opmærksomhed fra finanstilsynet i det forgangne år. I dette afsnit vil jeg se på, hvordan deres rentabilitet har udviklet sig. Tabel 8 - Amagerbankens rentabilitet 56 Amagerbanken Omsætning (mio kr) 2402, , ,4 PM % (RES x 100 / Oms.) -21,58 19,65 36,02 AU (oms. / aktiver) 0,0673 0,0643 0,0565 ROA % (RES x 100 / Aktiver) -1,454 1,26 2,03 EM (Aktiver / EK) 20,928 13,41 12,19 ROE % (RES x 100 / EK) -30,419 16,95 24,74 ROA er også faldende for Amagerbanken, og de genererer hermed et negativt afkast, hvilket skyldes, at også de har haft et negativt nettoresultat for 2008 lydende på -518,5 mio. kr. Faldet i ROA er gået fra 1,26 i 2007 til -1,45 i Dette er grundet nedskrivninger for 1.073,2 mio.kr. og med en basisindtjening på 1.237,7 er der ikke meget tilbage til øvrige omkostninger, før et negativt resultat er en realitet. Amagerbanken har altså tabt mere end dobbelt så meget som SPARBANK, mens underskuddet (resultatet) er knapt det dobbelte efter skat. Årsagen til de store tab hos Amagerbanken består i, at de har stor eksponering på ejendomsmarkedet 57, hvilket har lidt under faldende priser på boligmarkedet. ROA kan også beregnes som PM x AU, og det procentvise fald i PM overstiger stigningen i AU, hvormed ROA bliver negativ. PM falder, og det skyldes at omsætningen stiger, mens resultat efter skat falder 393,0 mio. kr. til -518 mio.kr. AU har som nævnt en lille stigning, og dette er positivt i og med, at vi har faldende udlånsvækst, mens banken alligevel har formået at meromsætte sine aktiver i forhold til året før. 56 Egen tilvirkning med tal fra årsrapporten 57 Årsrapport 2008, Amagerbanken, s. 6 HD Finansiel rådgivning Aarhus School of Business Side 44 af 87

45 ROE er faldet fra 16,95 % til -30,42 %, hvilket er et bekymrende stort fald. Amagerbanken har således mistet godt 36 % af sin egenkapital, hvilket påvirker deres krav om solvens. Derfor har Amagerbanken da også været nødsaget til at skaffe sig et efterstillet kapitalindskud på mio.kr. i 2008 for at polstre banken. Man kan beregne ROE som Profit margin x Asset utilization x Equity multiplier. PM er som nævnt markant faldende, mens AU har overrasket positivt. Den sidste faktor er EM, som er steget med 56 % fra 13,41 20,93, hvilket lyder positivt. Det positive er dog blot, at Amagerbanken har øget deres aktiver med 14,7 %. Den største årsag til en stigende EM er, at egenkapitalen er faldet med de førnævnte 36 %, hvilket ikke kan bidrage til øget tilfredshed hos de navnenoterede aktionærer. Sammenligning af rentabiliteten for de to banker Både SPARBANK og Amagerbanken har haft et rædselsfuldt regnskabsår. Dette kan primært henvises til et 4. kvartal præget af stor usikkerhed på det finansielle marked i form af mistro til bankerne. Dette være sig både bankerne imellem og mellem bank og kunde. Kunderne mister tilliden til deres bank (afhjælpes af bankpakke 1), og bankerne frygter tab på deres kunder. Jeg vil nu kort gennemgå tendenserne i rentabiliteten i en sammenligning af de to bankers performance i Tabel 9 - Sammenligning af rentabiliteten for de to banker Sammenligning 2008 SPARBANK Amagerbanken Omsætning (mio kr) 1427,1 2402,26 PM % (RES x 100 / -20,042-21,58 Oms.) AU (oms. / aktiver) 0,0761 0,0673 ROA % (RES x 100 / -1,705-1,454 Aktiver) EM (Aktiver / EK) 12,403 20,928 ROE % (RES x 100 / EK) -21, ,419 HD Finansiel rådgivning Aarhus School of Business Side 45 af 87

46 Amagerbanken er SPARBANK langt overlegen på omsætningen og med samme antal medarbejdere må dette umiddelbart være positivt. Samtidig er det et udtryk for, at Amagerbanken har langt mere udlån, hvilket medfører øget risiko for banken. SPARBANK har således udlån for mio. kr., mens Amagerbanken har for mio.kr. udlån dette er 87 % mere end SPARBANK og giver en stor renteindtægt, der danner basis for den høje omsætning. Amagerbanken har aktiver for ca. 34 mia. kr., mens SPARBANK har ca. 19 mia. kr. Samtidig har Amagerbanken et større tab på resultatopgørelsen, men formår alligevel at have en mindre dårlig afkastningsgrad i EM er stigende for begge banker sammenholdt med året før. Hvorvidt dette er positivt afhænger af, hvem man er. Det er et udtryk for, hvor meget de har gearet deres egenkapital ved at låne penge ud. Begge banker har altså øget deres gearing i et marked med tab på udlån, hvilket kan anses som risikabelt. Amagerbanken specielt, da de nu har en EM på knap 21 % mod 13,5 % året før. SPARBANK er steget en anelse til 12,5 %, men set i lyset af den faldende egenkapital i 2008, anser jeg det for værende ok. Egenkapitalforrentningen (ROE) er blevet væsentlig forringet for begge banker i Fra et fint niveau i 2007 på 10 % i SPARBANK og 17 % i Amagerbanken, har begge banker haft store nedskrivninger i 2008, der har kostet dem på både bundlinjen og i pengetanken. Amagerbanken har tabt 583,2 58 mio. kr. alene i 4. kvartal 2008, mens den jyske bank slap med halvdelen, 290 mio. kr. SPARBANK har nu en ROE på -21 %, og det er utroligt nok lykkedes Amagerbanken at klare sig endnu værre med -30,4 %. Her kan man se konsekvensen af Amagerbankens eksponering på ejendomsmarkedet, deres høje udlånsniveau og gearing. Det viser sig dyrt i en tid med recession og lavkonjunktur. Sammenfatning Ser man overordnet set på de to banker, har SPARBANK klaret sig bedre ud af krisen end Amagerbanken, som dog har den klart største omsætning. SPARBANK har en mindre dårlig 58 Kvartalrapport 1-3. Kvartal, Amagerbanken, s.1 HD Finansiel rådgivning Aarhus School of Business Side 46 af 87

47 ROE, en anelse dårligere ROA, en mere realistisk gearing ud fra EM, en bedre AU, og en bedre PM. Derfor er konklusionen, at SPARBANK lider markant under krisen, men er mindre ramt end Amagerbanken, der derimod i 2007 leverede en bedre performance end SPARBANK. Dette er ikke overraskende, da Amagerbanken har bedre indtjening end SPARBANK før nedskrivningerne, som anses for unormalt store i 2008, grundet et forfærdeligt 4. kvartal, hvor SPARBANK havde nedskrivninger for 290 mio. kr., mens Amagerbankens 4. kvartal kostede 583,2 mio. kr.. Med Amagerbankens større gearing og risikovillighed belønnes dette i opgangstider, mens det altså tilsvarende straffes i krisetider som denne. SPARBANK spiller i stedet lidt mere sikkert, men har dog alligevel ikke kunnet gå fri af den globale krise. Analyse af de to bankers udgifter Efter at have kigget nærmere på rentabiliteten skal vi nu analysere på de udgifter og omkostninger, der er forbundet med en bankvirksomhed. Først vil jeg analysere på indtjeningen pr. omkostningskrone for at se, hvor effektiv en forretning banken er. Herefter vil jeg analysere på omkostningsprocenten for de to banker og sammenholde disse, hvorefter et kort afsnit følger med nedskrivningsprocenten, der skal vise, hvor meget de to banker taber på deres udlån. Analysen vil slutte af med at belyse de to bankers fundingomkostninger, inden blikket rettes mod indtægterne ved bankdriften. Indtjening pr. omkostningskrone For at belyse udviklingen på omkostningssiden vil der nu analyseres på de to bankers I/O nøgletal. Nøgletallet er indtjeningen i forhold til omkostningerne, og fortæller hvor stor en indtjening, der genereres pr. omkostningskrone. Er I/O nøgletallet større end én, er dette ensbetydende med et positivt resultat før skat. Med andre ord viser dette nøgletal, hvor god banken er til at genere indtjening på deres omkostninger. I nedenstående tabel ses tallene for henholdsvis SPARBANK og Amagerbanken. HD Finansiel rådgivning Aarhus School of Business Side 47 af 87

48 Tabel 10 - I/O nøgletallet 59 I/O nøgletal SPARBANK 0,62 1,33 Amagerbanken 0,6 1,8 Omkostningerne i nøgletallet omfatter både nedskrivninger og udgifter til Beredskabet, hvorfor tallet ser yderst alarmerende ud for SPARBANK har generelt haft problemer med for høje omkostninger 60 og har da også stort fokus på at reducere i disse. Ser vi 2007tallet havde Amagerbanken en indtjening pr omkostningskrone på 1,8 mod SPARBANK s 1,3. For at rette op på omkostningerne har SPARBANK blandt andet nedlagt sin afdeling i Malaga samt gennemført flere filialsammenlægninger i Pointen er at skabe færre filialer og i stedet tilbyde et nyt Fjernservicekoncept, hvor kunderne ekspederes via telefonen. Omkostningerne forbundet med denne manøvre er i 2008 udgiftsført til 23 mio. kr., men forventes allerede i 2009 at gavne bankens indtjening. 61 Årsagen til den negative udvikling i I/O nøgletallet for begge banker findes i deres resultatopgørelser for Det ses her tydeligt, at den negative tendens skyldes betydelige kursreguleringer, stigende personaleomkostninger og stigende nedskrivninger på udlån. I 2007 var Amagerbanken noget bedre til at skabe indtjening pr. omkostningskrone end SPARBANK, men dette er nu udlignet, efter de mange nedskrivninger i Amagerbanken. Både SPARBANK og Amagerbanken har oplevet stigende udgifter til personale, som følge af mangel på kvalificeret arbejdskraft, hvor efterspørgslen på medarbejdere har været tiltagende. Personaleudgifterne er fra 2007 til 2008 steget med 10 % i SPARBANK og med 8 % i Amagerbanken. Også her har omkostningerne været højere hos SPARBANK end hos konkurrenten, der også har haft en generelt højere lønudgift end Amagerbanken, trods det at lønningerne statistisk set er højere på Sjælland end i Jylland. 59 Årsrapport 2008 SPARBANK s. 5 / Årsrapport 2008 Amagerbanken s Årsrapport 2008 SPARBANK, Ledelsesberetningen 61 Årsrapport 2008 SPARBANK, s. 15 HD Finansiel rådgivning Aarhus School of Business Side 48 af 87

49 Hvorvidt bankerne formår at skabe en I/O over 1 i 2009 er uvist, men der forventes betydelige nedskrivninger for 2009 også. Dog er udgiften til Bankpakke 1 (Beredskabet) en engangsudgift, som ikke vil påvirke nøgletallet i negativ retning næste år. Omkostningsprocent Bankernes omkostningsprocent udtrykkes som forholdet i mellem bankens driftsudgifter og bankens basisindtægter. Omkostningsprocent beregnes således Driftsudgifter / Basisindtægter Tabel nr. 11 (i mio.kr.) 62 Omkostningsprocent SPARBANK 521,3 / 749 = 69,6 % 511,3 / 753 = 67,9 % Amagerbanken 664,5 /1.237,7 = 52,1 % 567,5 / 1.148,2 = 49,4 % Begge banker har haft en stigende omkostningsprocent som følge af stigende driftsudgifter og faldende basisindtægt. Som tidligere nævnt har SPARBANK problemer med sine høje omkostninger, og dette afspejler sig atter en gang i omkostningsprocenten, som er 17,5 procent højere end Amagerbankens. Amagerbanken har generelt set performet bedre end SPARBANK og leveret bedre indtjening, og ser man på indtjeningen før nedskrivninger, har Amagerbanken da også klaret sig bedst i De er jf. tabellen bedre til at styre sine omkostninger. Begge bankers stigning i omkostningerne skyldes som tidligere nævnt blandt andet deltagelsen i Bankpakke 1, og ser man det ud fra dette perspektiv, har begge banker formået at holde deres omkostninger nede. SPARBANK har da også fået fokus på sine omkostninger og som nævnt tidligere, har de skåret nogle salgskanaler fra og samlet dem i Fjernservice, hvilket formentlig kan ses i 62 Egen tilvirkning, beregnet med tal fra årsrapporterne HD Finansiel rådgivning Aarhus School of Business Side 49 af 87

50 regnskabet allerede næste år, med mindre andre politiske og økonomiske forhold gør det nødvendigt at påføre bankerne nye omkostninger. Nedskrivningsprocent Dette nøgletal udtrykker hvor mange procent af bankernes udlån, der ender med at blive nedskrevet. Tabel 12 - Nedskrivningsprocenten for de to banker Nedskrivningsprocent SPARBANK 63 2,4 % 0,4 % Amagerbanken 64 3,8 % 0,1 % Ikke overraskende har Amagerbanken en højere nedskrivningsprocent end SPARBANK. Som nævnt tidligere har Amagerbanken været meget involveret i udlån til ejendomsmarkedet, som har været præget af faldende boligpriser og manglende omsætning som følge af bankernes påpasselighed med nye udlån samt forbrugernes angst for at miste sit job og dermed blive økonomisk ramt. I 2007 havde Amagerbanken en lavere nedskrivningsprocent end SPARBANK, men dog lå det tættere her, end det gjorde i SPARBANK har formået at holde sin nedskrivningsprocent nede på 2,4 %, mens Amagerbanken måtte nedskrive 3,8 %. Disse stigende nedskrivninger har den største skyld for de negative resultater for 2008 og har kostet bankerne dyrt. Dette har haft indvirkning på bankernes solvens, deres egenkapital, deres rentabilitet mv. I det næste afsnit vil det vise sig, hvorvidt de to bankers funding også er blevet dyrere som følge af deres svækkede økonomiske fundament. 63 Årsrapport 2008 SPARBANK, s Årsrapport 2008 Amagerbanken s. 5 HD Finansiel rådgivning Aarhus School of Business Side 50 af 87

51 WACC Weighted Average Costs of Capital I dette afsnit vil der blive set på, hvorledes SPARBANK har klaret sig på pengemarkedet det seneste år. Ikke sammenlignet med markedet generelt, men mere på stigning i kapitalomkostningerne. For at kunne give en begrundet vurdering vil SPARBANK s WACC også blive sammenlignet med Amagerbankens tilsvarende kapitalomkostninger. Derved kan der gives et billede af, hvor dygtig SPARBANK er til at funde sig, samt hvor meget krisen har påvirket SPARBANK i forhold til en sammenlignelig konkurrent. Indledningsvis vil beregningen for 2008 blive opstillet for SPARBANK og nøgletallet vil blive beskrevet for at opnå forståelse for faktorerne i formlen. Formlen for WACC: 65 KW = Kd(1-T)L + Ke(1-L) Ke = Rf + b(km - rf) Kd (omkostningen af rentebærende passiver) = Renteudgifter / Samlet gæld L = (Passiver - egenkapital) / Samlet aktiver T = Skat Forudsætninger for både 2007 og 2008 Risikofri rente (rf) = 5 % Skat (T)= 25 % Afkast på aktiemarkedet (km) = 8 % 66 Betaværdien (b) for SPARBANK = 1,06 67 Betaværdien (b) for Amagerbanken = 1, Commercial Banking, The Management of Risks, s Antagelse, oplyst af til udarbejdelse af tidligere beregninger af Wacc 67 (af ) 68 (af ) HD Finansiel rådgivning Aarhus School of Business Side 51 af 87

52 Betaværdien for de to banker er meget forskellig. Dette betyder, at Amagerbanken har en større varians end SPARBANK eller sagt på en anden måde Amagerbankens aktie er noget mere følsom end det generelle aktiemarked, hvor en betaværdi på 1 er lig med aktiemarkedet. Vi skal nu se på formlen for SPARBANK 2008 Kd: renteudgifter / rentebærende passiver: / = 0,042 1-T: Den nuværende selskabsskat, som er fastsat til 0,25: 1-0,25 = 0,75 L: Rentebærende passiver / balancesummen: / = 0,8405 Ke: rf + b (km-rf): 0,05 + 1,06 (0,08-0,05) = 0,0818 KW = 0,042 (1-0,25)L + ke (1-L) = 3,95 % Vi kan hermed se, at SPARBANK i gennemsnit har fundet sig til 3,95 %. Med den risikofrie rente sat til 5 % er dette en acceptabel rente. Årsagen til dette er, at hvis banken funder sig dyrere end pengemarkedsrenten (rf), vil den med fordel kunne sælge alle sine aktiver og indfri sine passiver, for derefter at placere sine midler som indlån til pengemarkedsrenten eller evt. i korte obligationer. Derved fraskriver man sig risikoen ved at drive bank samtidig med at opnå en bedre forretning. Derfor er det vigtigt for banken, at kapitalomkostningen holder sig under de 5 %, hvor vi i SPARBANK s tilfælde har en margin på 1,05 % op til pengemarkedsrenten. Set i forhold til år 2007 er SPARBANK s WACC steget betragteligt, og ligeledes er det sket hos Amagerbanken. Tabel WACC Egen tilvirkning 70 Beregningerne findes i bilag 4 HD Finansiel rådgivning Aarhus School of Business Side 52 af 87

53 SPARBANK 3,95 % 3,40 % Amagerbanken 3,33 % 2,82 % Amagerbanken har jf. ovenstående model en noget lavere WACC end SPARBANK og får altså en billigere funding. Dette giver naturligvis Amagerbanken en konkurrencefordel set i forhold til SPARBANK. Begge banker har haft stigende kapitalomkostninger, hvilket er et udtryk for en generel prisstigning på kapital. I SPARBANK s tilfælde er deres pris på funding steget med 16 %, mens den for Amagerbanken er steget 18 %. Dog er Amagerbanken stadig væsentlig bedre stillet end SPARBANK og bør derfor have mulighed for at skabe en større rentemarginal end SPARBANK. Det er altså blevet noget dyrere for de to banker at låne penge til at bankdriften. Årsagerne til dette er mange, men ved at sammenligne udregningerne for SPARBANK 2007 og 2008 vil vi kunne se nogle af faktorerne. Ser vi på Kd (renteudgifter/rentebærende passiver) er renteudgifterne steget med mere end 40 % og selve Kd-tallet er steget med 26,5 %. Det er altså endnu et udtryk for, at det er blevet dyrere at drive bank. Ke er beregnet ud fra samme vilkår og er derfor ligesom T uændret over de to år. L er faldet minimalt, hvilket betyder, at SPARBANK har formået at reducere sine rentebærende passiver i forhold til balancesummen. Generelt set er det altså blevet dyrere at drive bank. Dette skyldes til dels et stigende renteniveau i 2008 frem til 4.kvartal, samt en større risiko for bankkonkurser efter finanskrisen. Renten er jo et udtryk for prisen for penge, og det er altså blevet mere risikabelt og dermed dyrere for pengeinstitutterne at låne penge. Med baggrund i dette har bankerne også ført en indlånskrig de seneste år, hvor nye højrenteindlån har fungeret som alternativ funding. Problemet med denne type funding er, at kundernes indskud kun er bundet i op til to år og måske endda på anfordring, hvilket medfører uligevægt set i forhold til nye udlån med langt længere løbetider. Derfor må bankerne forny denne funding til en ny ukendt pris i nær fremtid. HD Finansiel rådgivning Aarhus School of Business Side 53 af 87

54 Sammenfatning Vi har nu set på en række udgifter og omkostninger, samt de to bankers evne til at minimere disse. Her kan man konstatere, at SPARBANK generelt har høje omkostninger sammenlignet med Amagerbanken og man er da også bevidste om dette. Derfor er der iværksat initiativer til reducering af disse med blandt andet færre filialer, der opnås ved sammenlægninger. Ligeledes har man nedlagt Malaga-filialen og satset på et fjernservicekoncept. I/O-nøgletallet er mere end halveret for begge banker. Dette skyldes deltagelse i Bankpakke1 samt nedskrivninger. Ligeledes er personaleudgifterne stigende, da den lave arbejdsstyrke har fordret attraktive lønninger for at skaffe sig kvalificeret arbejdskraft. Begge banker har et I/O på ca. 0,6 % i 2008, hvilket er lig med en dårlig forretning. Også på omkostningsprocenten er SPARBANK ramt. Denne er nu på 69,6 % mod Amagerbankens 52,1 % og stigningen i denne skyldes stigende driftsudgifter samt faldende basisindtægt. Det er heller ikke overraskende, at nedskrivningsprocenten er steget voldsomt, men her er Amagerbanken hårdere ramt med 3,8 % mod SPARBANK s 2,4 %. Kapitalomkostningerne (WACC) er også steget for begge banker. Bare det at låne penge har været en udfordring for mange banker, da pengemarkedet har været nærmest fastfrossent grundet mistillid til bankernes overlevelsesstyrke. Derfor er det ikke overraskende, at de to bankers funding er steget med henholdsvis 16 og 18 % siden Dog er Amagerbankens funding 0,62 procentpoint lavere end SPARBANK s, hvilket er en stor margin set i forhold til mængden af udlån. Amagerbanken formår altså at funde sig 18 % billigere end SPARBANK. Vi skal nu kigge på de to bankers rentemarginal, hvor det så vil vise sig, om Amagerbanken så også har en større rentemarginal end SPARBANK og dermed kan udnytte sin fordel ved billigere funding. HD Finansiel rådgivning Aarhus School of Business Side 54 af 87

55 Analyse af de to bankers indtægter Den interne analyse af SPARBANK afsluttes med at kigge på de indtægter, som bankerne generelt har ved deres bankdrift. Vi skal se på, hvor gode de to banker er til at tage prisen på deres forretninger, hvad angår både rentemarginal og gebyrer. Når analysen er afsluttet, vil der gives et forslag til, hvorledes indtjeningen kan styrkes yderligere. Rentemarginal Bankernes primære indtægtskilde kommer fra deres udlån i form af renteindtægter. Renteindtægterne er prisen for udlån og denne skal være større end prisen på indlån og funding, for at banken har et sundt forretningsgrundlag. Det er godt nok lidt groft stillet op, da lånenes kapitalvægtning gør, at bankerne kan låne flere penge ud end de selv har lånt. I tiden under den globale økonomiske krise er dette område stadig det primære forretningsområde, men denne opgave vil forsøge at skabe indtjeningsoptimering på ikkekapitalbelastende risikofri forretninger. Det vurderes dog stadig relevant at se på rentemarginalen, da det alt andet lige er et essentielt punkt i bankdriften. Rentemarginalen er et nøgletal, hvor rigtigheden af tallene kan være afvigende. Dette skyldes, at opgørelsen af renteindtægterne sker ved udgangen af 2008, hvilket kun er ét tidspunkt. Derfor skulle man helst have de gennemsnitlige indlån og udlån fordelt over året. I afsnittet tages dog forbehold for, at tallet kun er relativt retvisende, dog uden at dømme bankerne udelukkende på grundlag af tallet. Ved at øge sin rentemarginal vil banken tjene flere penge pr. udlånt krone og dermed øge resultatet. Man kan dog ikke sige, at en rentemarginal altid er tilfredsstillende, hvis den blot er større end nul. Det er vigtigt for banken at have en solid rentemarginal, da der i denne også skal tages højde for den risiko, banken løber ved at drive bank. Vi så i afsnittet om WACC, at Amagerbanken havde en konkurrencefordel i sine fundingpriser. Nu skal vi så se på, hvorledes de har udnyttet denne fordel til at skabe sig en større rentemarginal også. Rentemarginalen (Net Interest Margin) viser forholdet mellem den gennemsnitlige rente på indlån og udlån for bankerne og beregnes på følgende måde: HD Finansiel rådgivning Aarhus School of Business Side 55 af 87

56 Net interest margin = (Total interest income - Total interest expense) / Average earning assets. 71 ( Renteindtægter renteudgifter / gennemsnitlige rentebærende aktiver) Beregningerne for SPARBANK vil se således ud (i kr.): 72 NIM 2008: ( ) / = 3,41 % Tabel Rentemarginal SPARBANK 3,41 % 3,47 % Amagerbanken 2,71 % 2,47 % Amagerbanken har tydeligvis ikke formået at udnytte sin billigere funding til at skabe et større rentespænd mellem indlån og udlån i forhold til SPARBANK. Faktisk er det lidt alarmerende, at der er så stor en forskel i rentemarginalen. Spændet mellem de to banker er snævret lidt ind fra 2007 til 2008, men det er stadig en væsentlig forskel de to imellem. Med en forskel på 0,7 procentpoint vil det sige, at SPARBANK vil have en merindtjening ved udlån på 1 mia. kr. på kr., bare ved at tage prisen. Årsagen er ukendt, men kan hænge sammen med en stor rentemarginal på deres SPAR-EXPRESS afdeling, der er et hurtiglån, hvor renten generelt set er højere end på de ordinære banklån, mens hovedparten af Amagerbankens udlån er til erhvervslivet, der ofte har en sådan størrelse, at de kan opnå en attraktiv lav rente. 71 Commercial Banking "the management of risk" Benton E. Cup og James W. Kolari. Side Årsrapport 2008, SPARBANK, s Egen tilvirkning 74 Beregningerne findes i bilag 5 HD Finansiel rådgivning Aarhus School of Business Side 56 af 87

57 Rentemarginalen påvirkes af udviklingen i renteindtægter og udgifter, og hvis vi ser på SPARBANK, har udvikling været usund. Banken øget renteindtægterne fra 2007 til 2008 med 24 %, hvilket i sig selv er ganske pænt, men mindre godt ser det ud, at renteudgifterne er steget med hele 41 %. Amagerbanken har også haft stigende renteudgifter, endda større end SPARBANK 42 %. Forskellen ligger i, at Amagerbanken har formået at øge renteindtægterne med hele 35 % mod SPARBANK s 24 %. Hvis man sammenligner udviklingen i WACC med rentemarginalen, kan det konkluderes, at Amagerbanken har været bedst til at påføre kunderne prisstigningen på bankens funding. SPARBANK har stigende fundingomkostninger og faldende rentemarginal, mens Amagerbanken samtidig har formået at hæve prisen over for kunderne. Amagerbankens WACC er steget 18 % mens rentemarginalen er steget 9 %. Det er langt bedre end SPARBANK, men ikke neutraliserende. Årsagen, til at bankerne ikke blot tilpasser rentemarginalen, er at kunderne vil opleve de store rentestigninger negativt og eventuelt søge til en anden bank. Som vi tidligere har set på, er kundernes forhandlingskraft generelt svækket i dagens marked, men de gode kunder vil næppe finde sig i prisstigningerne. Årsagen til stigningen på kapital skal retfærdigvis heller ikke nødvendigvis påføres kunderne, da noget af skylden for stigende fundingomkostninger skyldes dårlig/grådig bankdrift. Gebyr- og provisionsindtægter Provisionsindtægterne for SPARBANK er væsentlige for denne afhandling, da det er her, indtægten ved salg af skadesforsikringer vil vise sig. Selve analysen af provisionsindtægterne på dette område vil blive gennemgået i senere afsnit. Gebyrindtægter og provisioner består desuden af omkostninger for kunden / indtjening til banken ved etablering af udlån eller ændring af bestående udlån. Her kan der gives afslag og rabatter i konkurrence med andre pengeinstitutter eller grundet andre forbehold, der gør kunden værdig til rabat. Nøgletallet viser en helhedsbetragtning og er ikke opdelt efter, hvor mange sager indtægterne kommer fra. Derfor kan vi ikke konkludere entydigt, om banken har lavet flere eller færre forretninger, eller om de har taget en højere/lavere pris for forretningen. I nedenstående tabel vises de to bankers gebyr og provisionsindtægter i kr.: HD Finansiel rådgivning Aarhus School of Business Side 57 af 87

58 Tabel nr Gebyr- og provisionsindtægter Gebyr- og provisionsindtægt SPARBANK Amagerbanken Ikke overraskende har Amagerbanken her den største indtægt. Tallet ligger sig op ad udlånene, og der havde Amagerbanken også den største indtægt og volumen. Begge banker har mistet indtjening i gebyr- og provisionsindtægterne i 2008, hvilket kan skyldes stilstand på udlånsforretningerne i 4. Kvartal SPARBANK har således tjent 6,85 % mindre end i 2007, mens Amagerbanken er gået hele 28,84 % tilbage. Trods tilbagegangen er Amagerbanken 46 % større indtjening end SPARBANK. Det er altså ikke kun på rentemarginalen, at SPARBANK går tilbage. Det har været et skidt 2008, men prisen skal tages hver gang i disse tider, så man ikke forærer penge væk, der skal være med til at minimere det negative resultat. Vi vil derfor senere se på, hvad SPARBANK kan tjene ved at skifte til en ny samarbejdspartner på forsikringsområdet. Indtjening pr. medarbejder For at skabe en sund virksomhed, er det vigtigt, at medarbejderne skaber værdi for virksomheden. Da begge banker er kommet ud med negative resultater efter skat, vil det selvfølgelig munde ud i et negativt tal for Jeg vil dog kort se på bankernes udvikling i de forgangne år for at give et udtryk for bankernes situation. Indtjening pr. medarbejder udregnes således: Resultat efter skat / antal medarbejdere Tabel 16 - Indtjening pr. medarbejder Indtjening pr. medarbejder Årsrapport 2008 SPARBANK, s Årsrapport 2008 Amagerbanken, s Beregningerne findes i bilag 5 HD Finansiel rådgivning Aarhus School of Business Side 58 af 87

59 SPARBANK Amagerbanken Amagerbanken har i opgangstiderne haft en større lønsomhed pr. medarbejder end SPARBANK, men det viser sig også, at de er mere pressede i krisetider som denne. De har grundet de store nedskrivninger haft et tab på næsten kr. pr. ansat, hvilket ikke kan anses som en sund forretning. SPARBANK har også sat godt kr. til pr. medarbejder og er således også ramte. Den lavere indtjening pr. medarbejder i 2007 skyldes, at de ikke har så stor en omsætning som Amagerbanken. Det anses som en stor udfordring for begge banker at indhente tabene i 2009, da årets første kvartal har været præget af den negative udvikling fra fjerde kvartal Der bør derfor være fokus på damage control, så ikke udviklingen eskalerer yderligere. Sammenfatning Vi har nu gennemgået en række indtægtskilder for bankerne samt analyseret på deres dygtighed til at skabe indtjening. Rentemarginalen er overraskende nok i SPARBANK s favør. Fundingen er dyrere end Amagerbankens, men alligevel har den jyske bank formået at have en 0,7 procentpoint højere rentemarginal. Amagerbanken har øget sin rentemarginal en smule i 2008, mens SPARBANK har mindsket sin minimalt (3,47 % i 2007 mod 3,41 % i 2008). Sidstnævnte er dog uden tvivl dygtigere til at tage prisen for deres udlån og/eller mere restriktive med indlånsrenten. Under Gebyr- og provisionsindtægter har vi blandt andet indtjeningen fra salg af skadesforsikring, som har et særskilt afsnit senere i opgaven. Desuden indeholder posten øvrige indtægter, hvoraf de primære er etableringsomkostninger ved etablering af lånoptagning i banken. Her er Amagerbanken klart overlegen med en merindtjening på 46 %. I 2007 var spændet endnu større, men SPARBANK har haft en mindre faldende indtægt. 78 Årsrapport 2008 SPARBANK, s Årsrapport 2008 Amagerbanken, s HD Finansiel rådgivning Aarhus School of Business Side 59 af 87

60 De har taget prisen på lånene set i forhold til renten, men måske været mindre standhaftige i etableringsomkostningerne for lånene. Indtjeningen pr. medarbejder er også faldet drastisk og er blevet til en omkostning grundet de mange nedskrivninger. I 2007 var Amagerbankens indtjening tre gange så stor som SPARBANK s, hvilket er imponerende. Dog har tabene været tilsvarende store, så det i dag er SPARBANK, der er mindst ramt pr. medarbejder. Generelt set har den sjællandske bank en langt større indtægt end den jyske, da de har en langt større rentebærende udlånsmasse. Igen må det konkluderes, at Amagerbanken er mere følsomme over for konjunktursvingninger end SPARBANK. SWOT som sammenfatningsmodel 80 I de foregående afsnit har vi analyseret på SPARBANK - både internt og eksternt. Til at danne et overblik over den interne og eksterne analyse (og dermed banken), vil en SWOT analyse være ideel. SWOT er en forkortelse af fire elementer; Strenghts, Weaknesses, Opportunities og Threats. Under disse fire overskrifter kan man identificere de områder, der kræver særlig opmærksomhed for SPARBANK. Mens S og W identificerer de interne områder, bruges O og T til det eksterne. I nedenstående figur har jeg listet en række områder, som vi gennem den foregående analyse er nået frem til. Figur 4 - SWOT 81 INTERN (S)trengths INTERN (W)eaknesses God rentemarginal, relativ lav nedskrivningsprocent, stigende omsætning, Solvensstyrkelse ved Bankpakke II, fornuftig risikostyring EKSTERN Stigende dyre fundingomkostninger, store nedskrivninger, høj omkostningsprocent, negativ I/O, negativ rentabilitet, faldende solvens. EKSTERN 80 Strategi i vindervirksomheder, af J. Lægaard og M. Vest, 2. Udgave, 3. oplag 2006, s Egen tilvirkning HD Finansiel rådgivning Aarhus School of Business Side 60 af 87

61 (O)pportunities (T)hreats Bankpakke II, ny samarbejdspartner på forsikringsområdet, flere bank- /samfundspakker, stigende forbrugslyst, gang i boligmarkedet, faldende rente Fortsat økonomisk krise, nye politiske opstramninger, stigende arbejdsløshed og flere nedskrivninger, flere omkostninstunge direktiver, inflation, recession. S: SPARBANK har haft en fornuftig rentemarginal sammenlignet med eksempelvis Amagerbanken. De formår at tage prisen for deres forretninger, hvilket er i tråd med en fornuftig risikostyring. Der har været store nedskrivninger i 2008, men dog en lavere nedskrivningsprocent end Amagerbanken. Ved deltagelse i Bankpakke II får SPARBANK en god økonomisk ballast og en stærk solvens dog med en ny stor gældspost til staten. Hermed kan banken fortsætte sine forretninger og fortsat låne penge ud i en svær tid. W: Krisen har medført en dyrere funding (WACC) samt nedskrivninger på udlånene. Samtidig med et dyrt kapitalmarked har SPARBANK også en for høj omkostningsprocent, der skal bringes ned som led i en ny strategi fra ledelsen. I 2008 tjente banken således kun 0,6 kr. pr. omkostningskrone, hvilket er et udtryk for et minus på bundlinjen, som har forplantet sig til en negativ rentabilitet med negative afkast. O: På den eksterne side kan SPARBANK håbe på flere politiske samfundspakker til at sætte gang i hjulene, så banken kan begynde at tjene penge igen. Samtidig kan banken nu begynde at lede efter en ny forsikringspartner, der evt. kan give banken en stigende provisionsindtægt i en svær tid. For at få mere gang i boligmarkedet kan banken håbe på en faldende rente, så forbrugerne bliver købelystne og boligpriser stiger, hvorved bankernes gamle boligudlån atter får sikkerhed i form af en tilsvarende værdi af boligen som størrelsen boliglånene. T: En fortsat eskalerende krise kan blive dødsstødet for mange banker, inkl. SPARBANK. Dette anses som den største trussel. Øvrige trusler kan være en stigning i arbejdsløsheden, som medfører yderligere tab for bankerne. Staten er nu sponsor for bankerne med Bankpakke II, hvorved de kan ønske yderligere stramninger for bankerne, hvilket kan blive HD Finansiel rådgivning Aarhus School of Business Side 61 af 87

62 en trussel. Ligeledes anses EU som værende en mulig trussel med nye tiltag til evt. forbrugerbeskyttelse, uddannelseskrav, kreditpolitikker mv. VALG AF NYT FORSIKRINGSSELSKAB SPARBANK er blevet opmærksomme på, at der kan være en merindtjening at hente ved at skifte PrivatSikring ud med et nyt forsikringsselskab. Dette er dog ikke så ligetil, og det har krævet en del overvejelse at nå frem til et potentielt forsikringsselskab. Årsagen til dette er, at langt de fleste forsikringsselskaber allerede er involveret i bankdrift. De store banker herhjemme har særaftaler med hver deres forsikringsselskab, som de nærmest har monopol på. Nordea sidder på Tryg 82, Danske Bank har Topdamnark 83, Alm. Brand Bank ejes af Alm. Brand Forsikring 84, Nykredit har eget forsikringsselskab efter køb af det tidligere Østiftene 85, og resten har som regel Codan alias PrivatSikring. Kigger vi på øvrige forsikringsselskaber på det danske marked, så har vi stadig Fair, IF, ALKA og GF. Alle disse er kæmpe store forsikringsselskaber med udenlandske ejere. Derfor vurderes det for vanskeligt, at indgå en aftale med en af disse, da SPARBANK som salgskanal er så lille, at det ikke vil være attraktivt for dem at bruge ressourcer på at etablere denne samarbejdsaftale. Med mange overvejelser ud fra ovenstående problematikker er valget faldet på: AROS Forsikring G/S 86. AROS er et forsikringsselskab, der kan spores tilbage til år 1920, hvor de startede op med en beskeden kapital på bare 5.000kr. Siden er AROS forsikring vokset sig frem til at være et stort landsdækkende forsikringsselskab og vigtigst af alt er de selvstændige, hvorfor der r.xml 86 HD Finansiel rådgivning Aarhus School of Business Side 62 af 87

63 ikke kommer politisk ballade ud af at skabe en samarbejdsaftale. Med lidt god vilje kunne SPARBANK måske få monopol på netop AROS og dermed få lov at etablere et datterselskab i AROS under navnet SPAR-Forsikring. Under antagelse af at SPAR-Forsikring under AROS er en realistisk og vedtaget alliance, er det nu tid til at beregne gevinsten ved det nye banebrydende samarbejde, der med garanti vil vække misundelse blandt øvrige Gruppe 2 og 3 banker. Konsekvensberegning ved skifte til SPAR-Forsikring. I dette afsnit skal det gøres klart, hvilken indtjening SPARBANK kan forvente ved det store projekt, som ligger forud for implementeringen af det nye forsikringsselskab. Jeg vil derfor stille nogle forudsætninger op, der skal gøre det muligt at regne på indtjeningen. I nedenstående tabel ses de aftalte provisionssatser, som allerede er forhandlet på plads med AROS. Tabel 17 - provisionssatser 87 SPAR-FORSIKRING PRIS PROVISION PROVISIONSSATS Husforsikring kr kr. 57 % Familiens Basis II kr kr. 57 % Bilforsikring kr. 966 kr. 28 % 2 x ulykkesforsikring kr kr. 57 % Tophjælp Privat 330 kr. 65 kr. 65 kr. Tophjælp Bil 265 kr. 65 kr. 65 kr. Salg i filialen kr. Indtjening til filialen kr. Provisionerne vurderes realistiske, da de er kopieret fra den tilsvarende samarbejdsaftale indgået mellem Danske Bank og Topdanmark. Alle disse satser er minimumspriser bygget 87 Egen tilvirkning, provisionssatser fra Danske Forsikring. HD Finansiel rådgivning Aarhus School of Business Side 63 af 87

64 på en familie bestående af elitebilister, et lille etplanshus, en ny bil (indvirkning på Tophjælp prisen) og et billigt postnummer ved Familiens Basis II. Til sammenligning er satserne for nuværende aftale med privatsikring følgende: Tabel 18 - provisionssatser hos PrivatSikring 88 PRIVATSIKRING PRIS PROVISION PROVISIONSSATS Husforsikring kr. 360 kr. 12 % Familiens Basis II kr. 240 kr. 12 % Bilforsikring kr. 320 kr. 8 % 2 x ulykkesforsikring kr. 312 kr. 12 % Tophjælp Privat Indgår ikke - - Tophjælp Bil 265 kr. 77 kr. 12 % Salg i filialen kr. Indtjening til filialen kr. Der er altså en stor merindtjening til SPARBANK ved at sælge forsikringer under de nye vilkår. Denne enkelte familie vil med det opstillede scenarie indbringe kr ,- mere gennem SPAR-Forsikring i forhold til PrivatSikring. Udover en engangsprovision ved salget af en forsikring får banken ved begge forsikringsselskaber en løbende provision (ca. 2 %) hvert år forsikringen fornyes. Disse er nærmest identiske for de to selskaber, hvorfor der ikke vil blive fokuseret på denne. Nu har vi konstateret, at indtjeningen er tiltrækkende. I det følgende afsnit beregnes indtjeningspotentialet på årsbasis. Indtjeningspotentiale Indtjeningen ved salg af skadesforsikring skal findes under regnskabsposten Gebyr- og provisionsindtægter og ligger nærmere bestemt under øvrige gebyr- og provisionsindtægter, hvor indtjeningen for 2008 var 30,4 mio. kr. 89 Herunder ligger også 88 Egen tilvirkning. Tallene stammer fra Niels Henning Dyreborg, Djurslands Bank, Tranbjerg Afdeling 89 Årsrapport 2008 SPARBANK, s. 9 HD Finansiel rådgivning Aarhus School of Business Side 64 af 87

65 provisioner ved salg af pensioner, henvisninger osv., så det antages, at indtjeningen på salg af forsikringer for 2008 kan opgøres til 8 mio. kr. Den løbende indtjening for de mange års salg af forsikringer skal også fratrækkes, og det antages derfor, at salget af forsikringer for 2008 har indbragt ca. 5 mio. kr. SPARBANK har 565 medarbejdere, hvoraf de 500 antages at sidde med rådgivning, heriblandt muligt salg af skadesforsikringer. Hvis vi antager, at den gennemsnitlige provisionssats hos PrivatSikring er 10 %, skal rådgiverne altså have solgt for 50.mio. kr. forsikringer i 2008, hvilket svarer til, at hver rådgiver i gennemsnit har solgt for præmiekroner forsikringer på et år / = 455 kr./dagen Hvis vi nu antager, at vi med det rette fokus kan optimere omsætningen til en stigning på 70 %, vil den daglige omsætning skulle op på 773,50 kr. eller kr. om året. Hvis vi så ganger dette op med 500 medarbejdere, vil omsætningen stige til kr. Den gennemsnitlige provisionsindtægt på salget af forsikringer gennem SPAR-Forsikring anslås til at være 45 %. Den årlige provisionsindtægt vil dermed stige til x 0,45 = kr. Merindtjeningen for SPARBANK vil dermed være = kr. Hvis indtjeningen skal beregnes ud fra mine egne erfaringer med salg af forsikringer i fokusperioder, har mit salg ligget på ca kr. om ugen. Dette anses ikke som et realistisk gennemsnitligt salgstal for alle 500 medarbejder, men antager vi, at dette er opnåeligt, vil gevinsten i stedet være (20.000kr. / 5 arb.dage) x 220 arb.dage = kr. ( x 0,45 ) x 500 = kr. 90 Antallet af arbejdsdage på et år HD Finansiel rådgivning Aarhus School of Business Side 65 af 87

66 Omsætningen i filialen vil altså stige med ( ) 159,7 mio.kr., hvilket ville være fantastisk for SPARBANK. Dog ville det store fokus på forsikringer koste indtjening på andre områder, da denne omsætning vil kræve næsten 100 % fokus fra alle rådgivere i et helt år. SPARBANK vil altså realistisk set kunne løfte sin årlige provisionsindtægt med 33,2 mio. kr. svarende til en stigning på 666 %. I årsrapporten for 2008 er de angivne netto rente- og gebyrindtægter sat til 153,4 mio. kr. og ville altså i stedet kunne have heddet 186,6 mio. kr., såfremt forsikringsindtægten havde været som antaget i ovenstående beregninger. Nettoresultatet for 2008 ville dermed blive forbedret fra -286 til -252,8 mio. kr. Det ville altså ikke kunne opveje nedskrivningerne på udlån og derved undgå det negative nettoresultat, men dog reducerer det resultatet med 11,6 %, hvilket kun er en marginal forbedring i aktionærernes øjne. Initiativet må dog alt andet lige være kærkomment, da det viser bankens ledelse værende offensive i interessen for en mere risikofri indtjening, samt en innovativ og moderne organisation, der søger det bedre og ikke lader stå til på trods af en uoverskuelig økonomisk tid. Sammenfatning Valget af ny samarbejdspartner faldt på AROS Forsikring G/S, hvor planen er, at SPARBANK skal have lov til at brande sig under SPAR-Forsikring et selskab i AROS Forsikring. Ved at få nye højere provisionssatser samt hæve omsætningen på forsikringssalget med 70 %, kan SPARBANK påføre sig en ekstraindtægt på 33,3 millioner kroner, hvilket er en stigning på 666 % set i forhold til den antagne indtægt for Eftersom vi har besluttet at gå videre med implementeringen af AROS i SPARBANK s produktpalette, skal vi nu se på implementeringen af den nye samarbejdspartner. HD Finansiel rådgivning Aarhus School of Business Side 66 af 87

67 IMPLEMENTERING AF EN NY SAMARBEJDSPARTNER Formål SPARBANK har i mange år været en del af samarbejdet med PrivatSikring A/S, der er et datterselskab i Codan forsikring. Indtjeningen på salg af skadesforsikring er formentlig ikke til forhandling med PrivatSikring A/S, og derfor vil jeg indføre et nyt samarbejde med AROS, så banken kan optimere sin indtjening. Navnet på forsikringsselskabet er SPAR- Forsikring et selskab i AROS. Det store fokus på indtjeningsoptimering på dette område hænger sammen med den finansielle krise, der koster bankerne store tab på udlån. Funding en er blevet dyrere og risikoen højere, så det er derfor oplagt at lede efter ikke-kapitalbelastende forretningsområder. Når implementeringen af det nye forsikringsselskab er afsluttet, ønskes en mere forsikringsfokuseret salgsorganisation, hvor hver medarbejder bidrager med krydssalg og skaber merindtjening til banken. Alle rådgiverne behøver ikke nødvendigvis at sælge produktet, men kan i stedet henvise kunden til spidskompetencerådgiveren på skadesforsikring i den enkelte filial. Ved at få solgt forsikringer til kunderne vil det ligeledes blive mere vanskeligt at skifte væk fra SPARBANK, da de således også må finde nyt forsikringsselskab. Hermed opnås en bedre bundlinje, som gerne skal medføre tilfredse aktionærer. Dette opnås ved, at medarbejderne udnytter og henviser til hinanden i situationer, hvor dette ses mest hensigtsmæssigt for både banken, kunderne og aktionærerne. Nytteværdien af et afholdt kundemøde skal være højere end tidligere både set ud fra kundens oplevelse ved at møde en specialist samt rådgiverens indtjeningsbidrag til banken. Mål Den dag projektet er afsluttet, skal rådgivernes fokus på skadesforsikring være øget og produktet skal præsenteres for alle de kunder, som ikke allerede har forsikringerne i banken. HD Finansiel rådgivning Aarhus School of Business Side 67 af 87

68 Afdelingens spidskompetence på forsikringer skal holde de fleste møder, men det er også kollegernes ansvar, at kalenderen er booket op med forsikringsmøder. Et godt mål skal være SMART set ud fra et teoretisk aspekt. Det skal med andre ord være Specifikt, Målbart, Accepteret, Realistisk og Tidsfastsat. Målet i dette projekt er at delt op i interessenter. Bankens mål er at skabe en mere effektiv arbejdsdeling, der giver bonus på bundlinjen. Det antages, at der i dag er 10 % af kunderne, der har PrivatSikring. Målet er, at der efter en 2årig periode med salg af Sparforsikring er 25 % af kunder, der har sine forsikringer gennem banken. Målet er ambitiøst men ikke urealistisk, men det kræver naturligvis, at forsikringspræmierne er konkurrencedygtige, hvilket jeg antager. Et andet mål er, at hver afdelings spidskompetencemedarbejder skal afholde minimum 5 forsikringsmøder om ugen, og at der er en salgsprocent på minimum 20 i hver filial eller omsættes for minimum præmiekroner om ugen. Dette er et minimum mål og det forventes at det reelle salg ligger væsentligt højere. Dette bygger jeg på egne erfaringer, hvor jeg, som spidskompetence i tider med fokus på forsikringssalg, har ligget på gennemsnitligt præmiekroner om ugen. For ikke at miste fokus vil jeg foreslå, at man indfører et mål, som jeg kalder Dette er taget fra Danske Banks erhvervsrådgivere, der skal have 5 planlagte møder i indeværende uge, 3 møder til ugen efter og 1 møde til den følgende uge. Dermed er der altid 8 møder at se frem til, samt et krav om fokus på mødebooking. Målene er specifikke, målbare, realistiske og tidsfastsatte. Hvorvidt medarbejderne accepterer de nye spilleregler på forsikringsområdet er usikkert. Det er derfor op til den enkelte filialchef og hans øverstbefalende at sikre dette ved at sælge ideen på den rigtige måde. Salget af skadesforsikringer skal i fokus, og der forventes en stigning på 70 % i præmiekroner til nye forbedrede provisionsindtægter. Den årlige indtjening ved forsikringssalget vil dermed stige med 666 % set i forhold til i dag Se afsnittet, indtjeningspotentiale tidligere i opgaven. HD Finansiel rådgivning Aarhus School of Business Side 68 af 87

69 Projektets faser I dette afsnit vil jeg dele projektets forløb op i nogle faser, der vil blive kædet sammen med hjælp fra 5x5 modellen, SMART og Aftalegrundlaget. Figur 5 - Projektmodellen 92 Projektgrundlag og etablering I denne fase skal skabes værdibilledet af en ændring, det er her man bliver hooked på ideen og påtænker projektet for første gang. Inden projektet kan iværksættes, skal der være en ide på papiret, og der skal være basis for Aftalegrundlaget. Der skal være sammenhæng mellem ønsket af indhold i projektet, hvor lang tid der skal bruges på gennemførslen af projektet, samt hvilke ressourcer i form af penge, mennesker og materiel, der er nødvendigt. 92 Grundbog i projektledelse, Mikkelsen & Riis, 9.udgave 2007, Side 81 HD Finansiel rådgivning Aarhus School of Business Side 69 af 87

70 Før projektet kan iværksættes, skal de grundlæggende beslutninger være truffet. Vi har formålet på plads, men er det realistisk og gennemtænkt? Vi må derfor først være sikre på, at der er den fornødne indsigt, målene skal være på plads og være SMART e og vi skal have Aftalegrundlaget på plads. Figur 6 - Aftalegrundlaget 93 Tid: Selve forløbet fra tanke og accept hos AROS, frem til SPARBANK er selvkørende som sælger af forsikringerne, forventes at tage 6 måneder. Dog slutter projektet ikke her, for vi ønsker, at vi skal have succes med skiftet og indtjeningen skal optimeres. Derfor vil projektet fortsætte i en opfølgningsfase i minimum yderligere 6 måneder. Indhold: Der skal findes en ny samarbejdspartner, der ønsker at samarbejde med SPARBANK. Vi skal have IT leverandører til at udvikle en platform, som vi kan bruge til salg af forsikringerne. Vi skal have forhandlet os frem til nogle provisionssatser, bestemt forsikringspræmier og rabatter ved salg af forsikringerne. Kan der gives personalerabatter til de ansatte i SPARBANK? Hvilke forventninger/krav har forsikringsselskabet AROS til os som sælgere? Må vi kalde forsikringerne SPAR-Forsikring, eller skal det fortsat hedde 93 Aftalegrundlaget fra PPS lektion 1, 7.semester, ved Søren Blok Jensen, ASB Aarhus Universitet HD Finansiel rådgivning Aarhus School of Business Side 70 af 87

71 AROS Forsikring? Skal der eventuelt oprettes et datterselskab i AROS, der hedder SPAR- Forsikring? Ressourcer: Hvad kræver AROS af SPARBANK. Hvad koster en ny IT platform? Hvor mange mennesker skal vi bruge på projektudviklingen, og hvor mange timer skal hver enkelt bruge? Skal vi sætte et kontor til rådighed for projektet, så de involverede sidder sammen og kan sparre sammen? Hvad koster markedsføringen, og er det i det hele taget en god forretning for SPARBANK? Der skal lægges en plan for projektet, så mål, tid og diverse ressourcer er fastlagt. Der skal bruges tilstrækkeligt med tid og ressourcer på planlægningen, så ikke projektet kuldsejler grundet dårligt overblik. Der er projektmodellen en god ide at benytte. Her opdeler man projektet i 4 overordnede faser, der skal hjælpe med at holde fokus og undgå overraskelser ved manglende overblik. Værdibilledet i denne fase og baggrunden for hele projektet går på at optimere indtjeningen på ikke-kapitalbelastende forretninger. Dette er ønsket i en tid, hvor risikoen på kerneforretningen, udlån, er steget voldsomt, samtidig med at prisen på kapital er stigende. Denne stiger generelt i takt med, at risikoen for tab i bankerne vokser, samt risikoen for en usund bankdrift stiger. Til at illustrere de forskellige elementer i projektet vil jeg tage udgangspunkt i 5x5 modellen, hvor de vigtigste dele af modellen fremhæves i de enkelte faser. Den vil dermed fungere som en løbende sammenfatningsmodel, hvor de vigtigste områder i modellen inddrages. Figur 7-5x5 modellen Grundbog i projektledelse, af Hans Mikkelsen og Jens O. Riis, 9. Udgave 2007, s. 32, figur 1.04 HD Finansiel rådgivning Aarhus School of Business Side 71 af 87

72 I opstartsfasen, hvor projektetidéen er ved at blive grundlagt og etableringen er bevilget oppefra, er det nu Projektopgaven og ressourcerne, der er de vigtigste. Hvordan skal projektet sættes sammen, hvilken retning skal vi bevæge os i og hvorfor? Hvad er det vi vil? Vi skal have interessenterne involveret, nærmere bestemt forsikringsselskabet, der skal give os info om diverse priser og satser. Vi får accepten fra forsikringsselskabet og får involveret folk i SPARBANK s forretningsudvikling, der skal skabe den nye salgssplatform, så vi kan behovsafdække og sælge de nye forsikringer. Brandet SPAR-Forsikring bliver godkendt. Projektopgaven er tidsfastsat, og aftalegrundlaget er på plads, så nu er det tid til at udvikle konceptet. Konceptudvikling Der nedsættes en projektgruppe (arbejdsgruppe/styregruppe), der systematisk bestemmer indholdet af projektet, koordinerer de forskellige arbejdsområder og sørger for inddragelse af nyttige ressourcer. Der laves handlingsplaner, fremsættes en tidsplan og der opstilles milepæle, der skal sikre små succesoplevelser hen ad vejen, så ikke målet lægger for fjernt HD Finansiel rådgivning Aarhus School of Business Side 72 af 87

Halvårsregnskab. Sparekassen Thy Store Torv Thisted

Halvårsregnskab. Sparekassen Thy Store Torv Thisted Halvårsregnskab Sparekassen Thy Store Torv 1 7700 Thisted www.sparthy.dk 2010 2 Indhold: Ledelsesberetning...side 3-6 5 års hoved- og nøgletal... side 7 Ledelsesberetning Hovedaktivitet Sparekassen Thy

Læs mere

Halvårsregnskab. Sparekassen Thy Store Torv Thisted

Halvårsregnskab. Sparekassen Thy Store Torv Thisted Halvårsregnskab Sparekassen Thy Store Torv 1 7700 Thisted www.sparthy.dk 2011 2 Indhold: Ledelsesberetning...side 3-6 5 års hoved- og nøgletal... side 7 Ledelsesberetning HOVEDAKTIVITET Sparekassen Thy

Læs mere

2010 Inkl. hoved- og nøgletal samt faktaboks

2010 Inkl. hoved- og nøgletal samt faktaboks Pressemeddelelse Årsrapport 2010 Inkl. hoved- og nøgletal samt faktaboks Må straks offentliggøres Pressemeddelelse Negativ kursregulering af egenbeholdning medvirker til et utilfredsstillende resultat

Læs mere

Periodemeddelelse. 1. januar 31. marts 2015. for Jutlander Bank A/S

Periodemeddelelse. 1. januar 31. marts 2015. for Jutlander Bank A/S NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Aars, den 11. maj 2015 Selskabsmeddelelse nr. 5/2015 Periodemeddelelse 1. januar 31. marts 2015 for Jutlander Bank A/S Yderligere oplysninger:

Læs mere

SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013

SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013 SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013 Den lille Bikubes bestyrelse har drøftelser omkring fastsættelsen af solvensbehovet. Drøftelserne tager udgangspunkt i en indstilling fra direktionen. Indstillingen indeholder

Læs mere

Pressemeddelelse Årsrapport

Pressemeddelelse Årsrapport Pressemeddelelse Årsrapport 2009 Incl. hoved- og nøgletal samt faktaboks Må straks offentliggøres Pressemeddelelse Underskud på trods af fortsat flot fremgang for basisforretningen På trods af et flot

Læs mere

Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov Q3 2018

Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov Q3 2018 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov Q3 2018 Side 1 af 5 Indledning Dette tillæg til risikorapporten er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitaldækningsbekendtgørelsen. Tillægget

Læs mere

Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013

Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013 Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013 side 1 af 5 Indledning Nærværende tillæg til risikorapport, der offentliggøres på www.sparekassenfaaborg.dk,

Læs mere

Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2014

Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2014 Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2014 Side 1 af 5 Indledning Dette tillæg til risikorapport er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitaldækningsbekendtgørelsen. Tillægget

Læs mere

Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov Q1 2017

Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov Q1 2017 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov Q1 2017 Side 1 af 5 Indledning Dette tillæg til risikorapport er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitaldækningsbekendtgørelsen. Tillægget

Læs mere

2010 Inkl. hoved- og nøgletal samt faktaboks

2010 Inkl. hoved- og nøgletal samt faktaboks Pressemeddelelse Årsrapport 2010 Inkl. hoved- og nøgletal samt faktaboks Må straks offentliggøres Pressemeddelelse Stabil udvikling i 2010 ramt af faldende obligationskurser i fjerde kvartal Alligevel

Læs mere

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkelig kapitalgrundlag (pr. 30.

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkelig kapitalgrundlag (pr. 30. Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkelig kapitalgrundlag (pr. 30. juni 2014) Lovgrundlag. Ifølge kapitaldækningsbekendtgørelsen skal sparekassen

Læs mere

Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2013

Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2013 Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2013 Side 1 af 5 Indledning Dette tillæg til risikorapport er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitaldækningsbekendtgørelsen. Tillægget

Læs mere

Periodemeddelelse. 1.. kvartal 2011

Periodemeddelelse. 1.. kvartal 2011 NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Aars, den 2. maj 2011 Fondsbørsmeddelelse nr. 9/2011 Periodemeddelelse 1.. kvartal 2011 for Sparekassen S Himmerland A/S Yderligere oplysninger:

Læs mere

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital (pr. 31.

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital (pr. 31. Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital (pr. 31. december 2013) Lovgrundlag. Ifølge kapitaldækningsbekendtgørelsen skal

Læs mere

Kvartalsrapport pr for Nordjyske Bank

Kvartalsrapport pr for Nordjyske Bank Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 17 København K Dato: 23.11.24 Side: Vor ref.: Direktionen 1 Telefon: 9633 5 Fondsbørsmeddelelse nr. 14.24 Kvartalsrapport pr. 3.9.24 for Nordjyske Bank Nordjyske Banks

Læs mere

Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN

Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31.3.213 Indhold 1. INDLEDNING... 1 2. SOLVENSBEHOV... 1 2.1 Intern

Læs mere

Periodemeddelelse. 1. januar 30. september 2015. for Jutlander Bank A/S

Periodemeddelelse. 1. januar 30. september 2015. for Jutlander Bank A/S NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Aars, den 9. november 2015 Selskabsmeddelelse nr. 8/2015 Periodemeddelelse 1. januar 30. september 2015 for Jutlander Bank A/S Yderligere oplysninger:

Læs mere

Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN

Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31.03.2012 0 Indhold 1. INDLEDNING... 1 2. SOLVENSBEHOV... 1 2.1

Læs mere

Risikorapport vedr. opgørelse af tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov pr

Risikorapport vedr. opgørelse af tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov pr Risikorapport vedr. opgørelse af tilstrækkelig basiskapital og Risikooplysninger pr. 30.06.2013 for A/S Nørresundby Bank. Indhold Side Indledning 2 1-4. Offentliggøres pt. kun ultimo året 3 5. Beskrivelse

Læs mere

100 millioner kr. i overskud i Sparekassen Vendsyssel

100 millioner kr. i overskud i Sparekassen Vendsyssel PRESSEMEDDELELSE *** 100 millioner kr. i overskud i Sparekassen Vendsyssel Sparekassen Vendsyssel kan i 2010 præsentere et overskud på 100 mio. kr. før skat, hvilket er en forøgelse med hele 225 % i forhold

Læs mere

Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov

Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov Pr. 30. juni 2017 NORÐOYA SPARIKASSI 1 1. Indledning Formålet med dette risikotillæg om tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov er at opfylde oplysningsforpligtelserne

Læs mere

SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE

SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE Risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen. Offentliggørelsespolitik I henhold til kapitalbekendtgørelsens 60 bilag 20, er det sparekassen pålagt at offentliggøre

Læs mere

Tillæg til risikorapport

Tillæg til risikorapport Tillæg til risikorapport Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov 31. marts 2016 Indledning Dette tillæg til risikorapporten er udarbejdet i henhold til bestemmelserne i bekendtgørelse

Læs mere

Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov 30.09.2014

Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov 30.09.2014 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov 30.09.2014 Indholdsfortegnelse Side Indledning 3 1. Beskrivelser af solvensbehovsmodel 3 2. Opdeling af solvensbehovet på risikokategorier 5 3. Kommentarer

Læs mere

Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov

Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov Pr. 30. juni 2019 NORÐOYA SPARIKASSI 1 Indledning Formålet med dette risikotillæg om tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov er at opfylde oplysningsforpligtelserne

Læs mere

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt solvenskrav (pr. 14. august 2014) Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af Skjern Banks interne proces

Læs mere

Hvidbjerg Bank, periodemeddelelse for 1.3. kvartal 2016

Hvidbjerg Bank, periodemeddelelse for 1.3. kvartal 2016 Hovedkontoret Østergade 2, Hvidbjerg 7790 Thyholm Telefon 9695 5200 Fax 9695 5249 CVR 6485 5417 www.hvidbjergbank.dk Email: post@hvidbjergbank.dk NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København

Læs mere

Årsrapport 2013. pressemeddelelse. Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 1

Årsrapport 2013. pressemeddelelse. Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 1 Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 1 pressemeddelelse Årsrapport 2013 Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 2 Resultat på 27,5 mio. kr. efter skat i Middelfart Sparekasse Middelfart Sparekasse leverer et

Læs mere

Halvårsrapport Nykredit Bank A/S og Nykredit Bank koncernen

Halvårsrapport Nykredit Bank A/S og Nykredit Bank koncernen Til Københavns Fondsbørs og Pressen den 15. august 1 Halvårsrapport 1 (1. januar til. juni 1) Nykredit Bank A/S og Nykredit Bank koncernen Side 1 af 8 Nykredit Bank A/S Kalvebod Brygge 1 18 København V

Læs mere

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt kapitalkrav (pr. 18. august 2016) Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af Skjern Banks interne proces

Læs mere

Supplerende/korrigerende information til HALVÅRSRAPPORT FOR 1. HALVÅR 2015

Supplerende/korrigerende information til HALVÅRSRAPPORT FOR 1. HALVÅR 2015 Supplerende/korrigerende information til HALVÅRSRAPPORT FOR 1. HALVÅR 2015 Indholdsfortegnelse: Side: 2. Ledelsespåtegning 3. Ledelsesberetning 4. Resultat- og totalindkomstopgørelse 1. halvår 2015 5.

Læs mere

21.08.2014 10042. Risikorapport

21.08.2014 10042. Risikorapport 21.08.2014 10042 Risikorapport 2 Individuelt solvensbehov og solvenskrav Fastsættelsen af PenSam Bank's solvensbehov sker på baggrund af en vurdering af de forskellige risikokilder, som påvirker banken.

Læs mere

Resultat bedre end forrige år - og på niveau med forventningerne

Resultat bedre end forrige år - og på niveau med forventningerne Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1007 København K Dato: 24.11. 24.11. Side: 1 Vor ref.: Direktionen Telefon: 9633 5000 Kvartalsrapport pr. 30.09. for Nordjyske Bank Nordjyske Banks bestyrelse har i

Læs mere

Information om kapitalforhold og risici 1. halvår 2014

Information om kapitalforhold og risici 1. halvår 2014 Information om kapitalforhold og risici 1. halvår 2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning...3 2 Intern proces for opgørelsen af solvensbehovet...3 3 Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag

Læs mere

Hvidbjerg Bank, periodemeddelelse for 1.-3. kvartal 2012

Hvidbjerg Bank, periodemeddelelse for 1.-3. kvartal 2012 NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Hovedkontoret Østergade 2, Hvidbjerg 7790 Thyholm Telefon 9695 5200 Fax 9695 5249 CVR 6485 5417 www.hvidbjergbank.dk Email: post@hvidbjergbank.dk

Læs mere

Bemærk, at pressemeddelelsen efter aftale først må offentliggøres den 20. august 2013 kl. 17.00 halvårs- regnskab 2013

Bemærk, at pressemeddelelsen efter aftale først må offentliggøres den 20. august 2013 kl. 17.00 halvårs- regnskab 2013 Pressemeddelse Halvårsregnskab 2013 // 1 Bemærk, at pressemeddelelsen efter aftale først må offentliggøres den 20. august 2013 kl. 17.00 halvårs- regnskab 2013 Pressemeddelse Halvårsregnskab 2013 // 2

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE HALVÅRSRAPPORT 2016

PRESSEMEDDELELSE HALVÅRSRAPPORT 2016 PRESSEMEDDELELSE HALVÅRSRAPPORT 2016 Pressemeddelelse halvårsrapport 2015 // 2 PRESSEMEDDELELSE FORVENTNINGER FOR 2016 OPJUSTERES EFTER STÆRKT HALVÅRSREGNSKAB Middelfart Sparekasse kom ud af første halvår

Læs mere

Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003

Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1067 København K 12. august 2003 Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003 Bestyrelsen for Totalkredit A/S har på et møde i dag godkendt regnskabet for 1.

Læs mere

Dronninglund Sparekasse

Dronninglund Sparekasse Halvårsrapport pr. 30.06.2015 Dronninglund Sparekasse CVR: 5894 3010 www.dronspar.dk Indholdsfortegnelse Side Ledelsespåtegning 2 Ledelsesberetning 3 Anvendt regnskabspraksis 8 Resultat- og totalindkomstopgørelse

Læs mere

Halvårsrapport for 1. halvår 2009

Halvårsrapport for 1. halvår 2009 Halvårsrapport for 1. halvår 2009 Lille plus i Kreditbanken i 1. halvår 2009 Banken har et overskud på 1,4 mio. kr. før skat. Resultatet bygger på en fin udvikling i renteog gebyrindtægterne, på en fornuftig

Læs mere

Sparekassen Sjælland Fyn ( SSF )

Sparekassen Sjælland Fyn ( SSF ) Sparekassen Sjælland Fyn ( SSF ) SSF blev stiftet i 1825 af lokale godsejere på Frydendal (hedder i dag Torbenfeld Gods) og blev børsnoteret i 2015. SSF har 47 filialer i alt og nye filialer på vej i Helsingør,

Læs mere

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt kapitalkrav (pr. 30. april 2015) Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af Skjern Banks interne proces for

Læs mere

Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov H1 2015

Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov H1 2015 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov H1 2015 Side 1 af 5 Indledning Dette tillæg til risikorapport er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitaldækningsbekendtgørelsen. Tillægget

Læs mere

Tillæg til risikorapport 2. kvartal 2018

Tillæg til risikorapport 2. kvartal 2018 Tillæg til risikorapport 2. kvartal 2018 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov pr. 30. juni 2018 Indledning Dette tillæg til risikorapporten er udarbejdet i henhold til bestemmelserne

Læs mere

Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN

Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN Offentliggørelse af solvensbehov pr. 3.6.213 Indhold 1. INDLEDNING... 1 2. SOLVENSBEHOV... 1 2.1 Intern

Læs mere

Periodemeddelelse 1. januar 31. marts 2010

Periodemeddelelse 1. januar 31. marts 2010 Periodemeddelelse 1. januar 31. marts 2010 Selskabsmeddelelse nr. 07/2010 11. maj 2010 Kontaktperson: bankdirektør Flemming Jensen tlf. 55 86 15 36 Side 1 af 8 Hovedpunkter Regnskabet for perioden 1. januar

Læs mere

Pressemeddelelse. Halvårsrapport. 1. halvår 2011. Inkl. nøgletal samt faktaboks. Må straks offentliggøres

Pressemeddelelse. Halvårsrapport. 1. halvår 2011. Inkl. nøgletal samt faktaboks. Må straks offentliggøres Pressemeddelelse Halvårsrapport 1. halvår 2011 Inkl. nøgletal samt faktaboks Må straks offentliggøres Pressemeddelelse Fortsat flot udvikling i den primære drift og markant kundetilgang Middelfart Sparekasse

Læs mere

vestjyskbank Tillæg til Risikorapport

vestjyskbank Tillæg til Risikorapport 2. kvartal 2015 vestjyskbank Tillæg til Risikorapport Indledning Denne risikorapport er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelse om opgørelse af risikoeksponeringer, kapitalgrundlag

Læs mere

Risikostyring. Pr. 30. juni 2014. Side 1 af 5

Risikostyring. Pr. 30. juni 2014. Side 1 af 5 Risikostyring Pr. 3. juni 214 Side 1 af 5 Baggrund I overensstemmelse med bilag 2 i bekendtgørelse om opgørelse af risikoeksponeringer, kapitalgrundlag og solvensbehov nr. 295 af den 27. marts 214 gives

Læs mere

vestjyskbank Tillæg til Risikorapport

vestjyskbank Tillæg til Risikorapport 2. kvartal 2014 vestjyskbank Tillæg til Risikorapport Indledning Denne risikorapport er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelse om opgørelse af risikoeksponeringer, kapitalgrundlag

Læs mere

Fondsbørsmeddelelse 29. april 2004 KVARTALSRAPPORT. 1. kvartal GrønlandsBANKEN 1. KVARTAL /9

Fondsbørsmeddelelse 29. april 2004 KVARTALSRAPPORT. 1. kvartal GrønlandsBANKEN 1. KVARTAL /9 Fondsbørsmeddelelse 29. april 2004 KVARTALSRAPPORT 1. kvartal 2004 GrønlandsBANKEN 1. KVARTAL 2004 1/9 (1.000 kr.) HOVEDTAL / NØGLETAL I SAMMENDRAG 1. kvartal 1. kvartal Hele året 2004 2003 2003 Netto

Læs mere

Til Københavns Fondsbørs og pressen. 18. maj Kvartalsrapport Nykredit Realkredit koncernen (1. januar marts 2004)

Til Københavns Fondsbørs og pressen. 18. maj Kvartalsrapport Nykredit Realkredit koncernen (1. januar marts 2004) Til Københavns Fondsbørs og pressen 18. maj 2004 Kvartalsrapport (1. januar 2004 31. marts 2004) Kontakt: Koncernchef Mogens Munk Rasmussen Kommunikationsdirektør Nels Petersen Tlf. 33 42 14 70 eller 20

Læs mere

Periodemeddelelse 3. kvartal 2015

Periodemeddelelse 3. kvartal 2015 Periodemeddelelse 3. kvartal 2015 CVR-nr. 65746018 Møns Bank vil åbne filial i Vordingborg hvor Allan Andersen, Mette Frank og Jan Nielsen allerede betjener kunder. Fondsbørsmeddelelse nr. 07/2015 RESUME,

Læs mere

Fondsbørsmeddelelse 11/2005 12. august 2005 HALVÅRSRAPPORT. 1. halvår 2005. GrønlandsBANKEN 1. HALVÅR 2005 1/11

Fondsbørsmeddelelse 11/2005 12. august 2005 HALVÅRSRAPPORT. 1. halvår 2005. GrønlandsBANKEN 1. HALVÅR 2005 1/11 Fondsbørsmeddelelse 11/2005 12. august 2005 HALVÅRSRAPPORT 1. halvår 2005 GrønlandsBANKEN 1. HALVÅR 2005 1/11 (1.000 kr.) HOVEDTAL / NØGLETAL I SAMMENDRAG 1. halvår 1. halvår 2. kvartal 2. kvartal Året

Læs mere

Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN

Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30.09.2013 0 Indhold 1. INDLEDNING... 1 2. SOLVENSBEHOV... 1 2.1

Læs mere

Opgørelse af solvensbehov for Sparekassen Bredebro pr. 31.122013

Opgørelse af solvensbehov for Sparekassen Bredebro pr. 31.122013 Opgørelse af solvensbehov for Sparekassen Bredebro pr. 31.122013 Indledning Den interne proces for vurdering og opgørelse af solvensbehovet ( ICAAP Internal Capital Adequacy Assessment Proces) er udgangspunktet

Læs mere

Periodemeddelelse. 3.. kvartal 2010

Periodemeddelelse. 3.. kvartal 2010 NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Aars, den 25. oktober 2010 Fondsbørsmeddelelse nr. 15/2010 Periodemeddelelse 3.. kvartal 2010 for Sparekassen S Himmerland A/S Yderligere oplysninger:

Læs mere

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Spar Lolland var en af de sidste. Bølgen af bankkrak og fusioner er slut, spår fremtidsforsker. Men skulle heldet være ude, så får du her en guide til, hvordan du

Læs mere

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt solvenskrav (pr. 19. august 2010) Indholdsfortegnelse Side 1. Beskrivelse af solvensbehovsmodel m.m.,

Læs mere

Tillæg til risikorapport for 2016 vedrørende kapitaldækning udarbejdet i henhold til reglerne i CRR artikel

Tillæg til risikorapport for 2016 vedrørende kapitaldækning udarbejdet i henhold til reglerne i CRR artikel Tillæg til risikorapport for 2016 vedrørende kapitaldækning udarbejdet i henhold til reglerne i CRR artikel 433-455 Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2017. Udgivet den 8. maj 2017. Indholdsfortegnelse

Læs mere

23. august 1999. Fondsbørsmeddelelse 16/99

23. august 1999. Fondsbørsmeddelelse 16/99 Københavns Fondsbørs Fondsbørsen i Luxembourg Fondsbørsen i Frankfurt Fondsbørsen i London Fondsbørsen i Düsseldorf Fondsbørsen i Amsterdam Fondsbørsen i Zürich Pressen 23. august 1999 Fondsbørsmeddelelse

Læs mere

Vestjysk Bank Tillæg til Risikorapport

Vestjysk Bank Tillæg til Risikorapport 3. kvartal 2016 Vestjysk Bank Tillæg til Risikorapport Indledning Denne risikorapport er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelse om opgørelse af risikoeksponeringer, kapitalgrundlag

Læs mere

Tillæg til risikorapport

Tillæg til risikorapport Tillæg til risikorapport Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov 30. september 2018 Indledning Dette tillæg til risikorapporten er udarbejdet i henhold til bestemmelserne i bekendtgørelse

Læs mere

Individuelt solvensbehov 30. september 2012

Individuelt solvensbehov 30. september 2012 Individuelt solvensbehov 30. september 2012 Solvensbehov og den tilstrækkelige basiskapital I henhold til lovgivningen skal bestyrelse og direktion fastsætte BankNordik s Individuelle solvensbehov. Beskrivelse

Læs mere

Bruttoindtjeningen på kunderelaterede forretninger er øget med kr. 135 mio. til kr. 803 mio.

Bruttoindtjeningen på kunderelaterede forretninger er øget med kr. 135 mio. til kr. 803 mio. Københavns Fondsbørs BESTYRELSEN Vestergade 8-16 DK-8600 Silkeborg Telefon 89 22 20 01 Telefax 89 22 24 96 25.04. Jyske Bank-koncernens kvartalsrapport for - RESULTAT FØR SKAT KR. 471 MIO. FORRENTER PRIMOEGENKAPITALEN

Læs mere

Danske Andelskassers Bank A/S

Danske Andelskassers Bank A/S Danske Andelskassers Bank A/S Investorpræsentation - Opdateret november 2012 Indhold Danske Andelskassers Bank Organisation Historie Fokus på det lokale En betydende spiller Værdiskabelse for aktionærer

Læs mere

Halvårsrapport for 1. halvår 2007 fra Kreditbanken A/S

Halvårsrapport for 1. halvår 2007 fra Kreditbanken A/S Overskrifter: Halvårsrapport for 2007 fra Kreditbanken A/S Netto rente- og gebyrindtægter stiger 16,2%. Kursreguleringer er på niveau med sidste år. Omkostninger og nedskrivninger under ét svarer til budgettet

Læs mere

Regnskabsmeddelelse for 2004 fra Kreditbanken A/S

Regnskabsmeddelelse for 2004 fra Kreditbanken A/S Regnskabsmeddelelse for fra Kreditbanken A/S Året i overskrifter: Resultat før skat på 4 mio. kr. - forrenter egenkapitalen med 18%. Tab og hensættelser på debitorer reduceret til 5 mio kr. (9,7 mio kr

Læs mere

Periodemeddelelse efter 1. kvartal

Periodemeddelelse efter 1. kvartal NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Mariager, den 16. maj 2012 Fondsbørsmeddelelse nr. 15/2012 Periodemeddelelse efter 1. kvartal 2012.. Under henvisning til reglerne om børsnoterede

Læs mere

RISIKO RAPPORT TILLÆG 30. JUNI 2019

RISIKO RAPPORT TILLÆG 30. JUNI 2019 RISIKO RAPPORT TILLÆG 30. JUNI 2019 1 INDHOLD 1. Indledning 2 2. Solvensbehov 2 2.1 Intern proces for opgørelse af solvensbehovet 2 2.2 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov pr. 30. juni 2019

Læs mere

NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads København K Aars, den 28. oktober 2013 Fondsbørsmeddelelse nr. 12/2013.

NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads København K Aars, den 28. oktober 2013 Fondsbørsmeddelelse nr. 12/2013. NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Aars, den 28. oktober 2013 Fondsbørsmeddelelse nr. 12/2013 Periodemeddelelse 1. januar 30. september 2013 for Sparekassen S Himmerland A/S Yderligere

Læs mere

Risikorapport. 1. halvår 2015

Risikorapport. 1. halvår 2015 Risikorapport 1. halvår 2015 2 Individuelt solvensbehov og solvenskrav Fastsættelsen af PenSam Bank's solvensbehov sker på baggrund af en vurdering af de forskellige risikokilder, som påvirker banken.

Læs mere

Individuelt solvensbehov pr. 31. december 2011

Individuelt solvensbehov pr. 31. december 2011 Individuelt solvensbehov pr. 31. december 2011 Solvenskrav og den tilstrækkelige kapital I henhold til lovgivningen skal bestyrelse og direktion fastsætte vestjyskbanks individuelle solvensbehov. Beskrivelse

Læs mere

INDIVIDUELT KAPITALBEHOV

INDIVIDUELT KAPITALBEHOV WWW.SPKS.DK 1. KVARTAL 2013201420152016 INDIVIDUELT KAPITALBEHOV SPAREKASSEN SJÆLLAND-FYN A/S I CVR: 36 53 21 30 Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland - Fyn koncernen Redegørelse vedrørende individuelt

Læs mere

TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL BEKENDTGØRELSE OM OPGØREL- SE AF RISIKOESPONERINGER, KAPITALGRUND- LAG OG SOLVENSBEHOV

TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL BEKENDTGØRELSE OM OPGØREL- SE AF RISIKOESPONERINGER, KAPITALGRUND- LAG OG SOLVENSBEHOV Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL BEKENDTGØRELSE OM OPGØREL- SE AF RISIKOESPONERINGER, KAPITALGRUND- LAG OG SOLVENSBEHOV Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30.06.2014

Læs mere

Periodemeddelelse efter 1. kvartal

Periodemeddelelse efter 1. kvartal NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Mariager, den 30. maj 2011 Fondsbørsmeddelelse nr. 23/2011 Periodemeddelelse efter 1. kvartal 2011.. Under henvisning til reglerne om børsnoterede

Læs mere

Tillæg til risikorapport. Individuelt solvensbehov

Tillæg til risikorapport. Individuelt solvensbehov Tillæg til risikorapport Individuelt solvensbehov 31. marts 217 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 2 2. SOLVENSBEHOV... 2 2.1 Intern proces for opgørelse af solvensbehovet... 2 2.2 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag

Læs mere

Halvårsrapport 2009 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab CVR-nr. 15134275

Halvårsrapport 2009 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab CVR-nr. 15134275 Halvårsrapport 2009 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab CVR-nr. 15134275 Nordea Kredit hovedtal 1.halvår 1.halvår 1.halvår 1.halvår 1.halvår 2009 2008 2007 2006 2005 Resultatopgørelse (mio. kr.) Netto

Læs mere

Danske Andelskassers Bank A/S

Danske Andelskassers Bank A/S Danske Andelskassers Bank A/S Investorpræsentation - Opdateret februar 2013 Indhold Danske Andelskassers Bank Organisation Historie Fokus på det lokale En betydende spiller Værdiskabelse for aktionærer

Læs mere

SOLVENSBEHOV 8+ model 30.06. 2014

SOLVENSBEHOV 8+ model 30.06. 2014 SOLVENSBEHOV 8+ model 30.06. 2014 MERKUR, DEN ALMENNYTTIGE ANDELSKASSE Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag I henhold til bestemmelserne i kapitaldækningsbekendtgørelsen skal bestyrelsen og direktionen

Læs mere

Kvartalsrapport for 1. kvartal 2003 fra Nordjyske Bank - resultat bedre end forrige år og bedre end forventet.

Kvartalsrapport for 1. kvartal 2003 fra Nordjyske Bank - resultat bedre end forrige år og bedre end forventet. Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 17 København K Dato: 26.5.23 26.5.23 Side: Vor ref.: direktionen 1 Telefon: 9921 2223 Kvartalsrapport for 1. kvartal 23 fra Nordjyske Bank - resultat bedre end forrige

Læs mere

Risikorapport pr. 31. marts 2015

Risikorapport pr. 31. marts 2015 pr. 31. marts 2015 Indhold Indhold risikorapport 31.03.2015 Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkelig kapitalgrundlag og solvensbehov... 6 Solvensmæssig overdækning...

Læs mere

Halvårsrapport for 1. halvår 2012

Halvårsrapport for 1. halvår 2012 Nasdaq OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Selskabsmeddelelse nr. 9 / 2012 Halvårsrapport for 1. halvår 2012 Nakskov, den 22. august 2012 Ref.: Direktionen / jc Resultat før skat på 5,3

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Sydbanks kvartalsrapport kvartal /8

Sydbanks kvartalsrapport kvartal /8 Københavns Fondsbørs London Stock Exchange Øvrige interessenter Fondsbørsmeddelelse nr. 12/04 Direktionen Peberlyk 4 Postboks 1038 6200 Aabenraa Telefon 74 36 36 36 Telefax 74 36 35 36 direktionen@sydbank.dk

Læs mere

Risikorapport vedr. opgørelse af tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov pr

Risikorapport vedr. opgørelse af tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov pr Side: 1 Risikorapport vedr. opgørelse af tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov pr. 30.06.2011 Side: 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Beskrivelse af intern proces og metode... 4 Tilstrækkelig

Læs mere

Pressemeddelse Årsregnskab 2012 // 1. pressemeddelelse. Årsrapport 2012

Pressemeddelse Årsregnskab 2012 // 1. pressemeddelelse. Årsrapport 2012 Pressemeddelse Årsregnskab 2012 // 1 pressemeddelelse Årsrapport 2012 Pressemeddelse Årsregnskab 2012 // 2 Tilfredsstillende indtjening, solide økonomiske nøgletal og rekord mange nye kunder i Middelfart

Læs mere

Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov

Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov 31.12.2014 Indholdsfortegnelse Side Indledning 3 1. Beskrivelse af solvensbehovsmodel 3 2. Opdeling af tilstrækkeligt kapitalgrundlag / solvensbehovet på

Læs mere

1. Indledning Solvenskrav og tilstrækkeligt kapitalgrundlag Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov 6

1. Indledning Solvenskrav og tilstrækkeligt kapitalgrundlag Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov 6 Solvensbehov 2018 1 1. Indledning 3 2. Solvenskrav og tilstrækkeligt kapitalgrundlag 3 3. Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov 6 4. Solvensmæssig overdækning 8 2 1. Indledning Nærværende tillæg

Læs mere

KVARTALSRAPPORT Fondsbørsmeddelelse nr. 05/2010 Offentliggjort den 10.05.2010 kl. 10.50 Hjemsted: Assens Kommune

KVARTALSRAPPORT Fondsbørsmeddelelse nr. 05/2010 Offentliggjort den 10.05.2010 kl. 10.50 Hjemsted: Assens Kommune KVARTALSRAPPORT Fondsbørsmeddelelse nr. 5/21 Offentliggjort den 1.5.21 kl. 1.5 Hjemsted: Assens Kommune TOTALBANKENS REGNSKAB FOR 1. KVARTAL 21 Totalbanken fordobler overskud før skat til 7,1 mio.kr. God

Læs mere

Risikorapport pr. 30. juni 2013

Risikorapport pr. 30. juni 2013 pr. 30. juni 2013 Indhold Indhold risikorapport 30.06.2013 Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig basiskapital... 4 Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov... 6 Solvensmæssig overdækning...

Læs mere

Tillæg til risikorapport

Tillæg til risikorapport Tillæg til risikorapport Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov 31. marts 2019 Indledning Dette tillæg til risikorapporten er udarbejdet i henhold til bestemmelserne i bekendtgørelse

Læs mere

Tillæg til risikorapport. i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen

Tillæg til risikorapport. i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2010 Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 3 2. Solvensbehov 2.1 Beskrivelse af solvensbehovsmodel

Læs mere

Frøs Herreds Sparekasse

Frøs Herreds Sparekasse Frøs Herreds Sparekasse Tillæg til Risikorapport 1.halvår 2015 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Side Kapitalgrundlag 4 Kapitalgrundlagskrav til samlet risikoeksponering 5 Kapitalgrundlag og solvensbehov

Læs mere

KØBENHAVNS ANDELSKASSE CVR-nr HALVÅRSRAPPORT

KØBENHAVNS ANDELSKASSE CVR-nr HALVÅRSRAPPORT KØBENHAVNS ANDELSKASSE CVR-nr. 82112219 HALVÅRSRAPPORT 2010 Ledelsespåtegning Vi har dags dato aflagt halvårsrapporten for 2010 for Københavns Andelskasse. Vi anser den valgte og uændrede regnskabspraksis

Læs mere

Fremgang sikrer flot 2017-resultat i Sparekassen Thy

Fremgang sikrer flot 2017-resultat i Sparekassen Thy Pressemeddelelse 2017 Fremgang sikrer flot 2017-resultat i Sparekassen Thy Sparekassen Thy har sendt årsresultatet helt i top med et overskud på 157 mio. kr. før skat. Forklaringen er mange nye kunder og

Læs mere

Indhold. Indhold. Side

Indhold. Indhold. Side Solvensrapport 2015 Indhold Indhold Side Indledning... 3 Den interne proces... 4 Beskrivelse af metode... 4 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov...

Læs mere

Årsregnskab 2018 Positiv udvikling fortsætter i Sparekassen Thy

Årsregnskab 2018 Positiv udvikling fortsætter i Sparekassen Thy Pressemeddelelse: Årsrapport 2018 Årsregnskab 2018 Positiv udvikling fortsætter i Sparekassen Thy Sparekassen Thy kan igen præsentere et særdeles tilfredsstillende resultat. I 2018 blev resultatet på 131,9

Læs mere