Region Midtjylland Sundhed. Referat. til mødet i Den Regionale Lægemiddelkomité 29. september 2014 kl. 09:00 i Regionshuset Viborg, F1

Transkript

1 Region Midtjylland Sundhed Viborg, den 31. oktober 2014 /ANNDJO Referat til mødet i Den Regionale Lægemiddelkomité 29. september 2014 kl. 09:00 i Regionshuset Viborg, F1

2 Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst Side 1 Godkendelse af dagsorden * 2 2 Temadrøftelse: Patientsikkerhed vedr. medicinering. (60 min. Kl ) * 3 3 Status på implementeringen af FMK i Region Midtjylland * 5 4 Opfølgning på temadrøftelsen om patientinddragelse og polyfarmaci. * 7 5 Opfølgning på temadrøftelsen om psykiatri. * 8 6 Forbrugsrapporter for 2. kvartal 2014 på praksis- og hospitalsområdet * 10 7 Proces for indmeldinger og vurderinger af ny medicin og nye behandlinger i 2015 * 14 8 Orientering om nyt på bivirkningsområdet. * 16 9 Godkendelse af den regionale retningslinje om medicingennemgang. * Orientering om ansøgningen af satspuljemidler på psykiatriområdet * Status på omorganiseringen af specialistgrupperne * Godkendelse af den regionale rekommandationsliste * Gensidig orientering * 29

3 1 Deltagere: Lægefaglig direktør Jørgen Schøler Kristensen, Hospitalsledelsen Horsens (formand) Lægefaglig direktør Jens Friis Bak, Hospitalsledelsen Vest Kontorchef Birgitte Haahr, Nære Sundhedstilbud Praktiserende læge Margit Højland, Silkeborg Praktiserende læge Peter Stokvad, Risskov Speciallæge Jens Lundgaard Andresen, Skanderborg Øjenklinik Overlæge Sune Puggaaard Vogt Straszek, distriktsteamet, Regionspsykiatrien Viborg Overlæge Eva Aggerholm Sædder, Klinisk Farmakologisk afdeling, Aarhus Universitetshospital Hospitalsapoteker Henny Jørgensen, Hospitalsapoteket Farmaceut Philip Hojrizi, Hospitalsapoteket, afd. Vest Lægemiddelkonsulent Ann Dalgaard Johnsen, Nære Sundhedstilbud Lægemiddelkonsulent, Karen Pedersen, Nære Sundhedstilbud Afbud fra: Lægefaglig direktør Claus Heikiki Paavo Thomsen, Aarhus Universitetshospital Vicedirektør Christian Boel, Sundhedsplanlægning Farmaceut Trine Bjerregaard, Hospitalsfarmaceut, Regionshospitalet Viborg Overlæge Ole Viborg, Anæstesiologisk afdeling, Aarhus Universitetshospital Overlæge Jens Møller, Medicinsk endokrinologisk afdeling, Aarhus Universitetshospital Kontorchef Flemming Bøgh Mikkelsen, Sundhedsplanlægning

4 2 1. Godkendelse af dagsorden Administrationen indstiller, at dagsordenen godkendes. Beslutning Dagsordenen blev godkendt.

5 Temadrøftelse: Patientsikkerhed vedr. medicinering. (60 min. Kl ) Administrationen indstiller, at den regionale lægemiddelkomité på baggrund af oplæggene drøfter, hvordan lægemiddelkomitéen kan medvirke til at understøtte arbejdet med patientsikkerhed vedr. medicinering. Sagsfremstilling Patientsikkerhed er altid et fokusområde i den regionale lægemiddelkomités arbejde, og med denne temadrøftelse ønskes en generel diskussion af, hvordan lægemiddelkomitéen kan medvirke til at understøtte arbejdet med patientsikkerhed vedr. medicinering. Sekretariatet for den regionale lægemiddelkomité forslår, at der mindst et gang årligt er særlig fokus på arbejdet med patientsikkerhed og medicinering. Der vil derfor en gang årligt være en særlig temadrøftelse af, hvordan lægemiddelkomitéen kan medvirke til at understøtte arbejdet med patientsikkerhed vedr. medicinering. Til dagens temadrøftelse om patientsikkerhed har vi inviteret en repræsentant fra regionen, almen praksis, kommunen og apoteket til at holde et 10 minutters oplæg om patientsikkerhed vedr. medicinering. Alle er blevet bedt om, at holde deres oplæg ud fra følgende tre spørgsmål: Hvor går det galt, med særligt fokus på sektorovergange? Hvad gør vi ved det? Hvad kunne jeg godt ønske mig.? Program for temadrøftelsen om patientsikkerhed vedr. medicinering 1. Regionens patientsikkerhedsorganisation v/ regional risikomanager Heidi Aagaaard. 2. Patientsikkerhed fra almen praksis vinkel v/ praktiserende læge Peter Stokvad, Risskov. 3. Patientsikkerhed fra en kommunal vinkel v/ farmaceut Hanne Nielsen, Århus kommune. 4. Patientsikkerhed fra apotekets vinkel V/ apoteker Helle Baunmøller Kristensen, Aarhus City Vest Apotek Beslutning Man skal passe på ikke at normalisere fejl og der var derfor opbakning til, at der en gang årligt er en særlig temadrøftelse vedr. patientsikkerhed og medicin.

6 4 Det er tydeligt at alle sektorer arbejder med patientsikkerhed og viden deling på tværs af sektorer er godt. Et velfungerende medicinkort vil løse mange af problemerne ved sektorovergange.

7 Status på implementeringen af FMK i Region Midtjylland Administrationen indstiller, at den regionale lægemiddelkomité tager status for implementeringen af FMK i Region Midtjylland til orientering. Sagsfremstilling Regionalt Efter at FMK er nedlagt som projekt og overgået til drift er der sket en revurdering af organisationen omkring FMK. Systemejerskabet er overgået til MidtEPJ Systemejer Gert Sørensen, da FMK er en integreret del af Medicinmodulet i MidtEPJ og produktforvaltningen er overgået til Produkter i IT-afdelingen, Patientjournal-Produkter. For at sikre tilstrækkeligt fokus på videreudvikling og ikke mindst udrulning og korrekt anvendelse af FMK etableres en ny FMK/MEM gruppe, der forankres direkte under EPJ-Styregruppen. FMK/MEM gruppen får et klart og stærkt mandat til at udarbejde en samlet plan for de nødvendige forbedringer i FMK/MEM løsningen, opdelt i en række tiltag og faser og med løbende evaluering af, om de tiltag der udvikles, nu også virker. FMK/MEM gruppen giver således det afgørende input til hvad der bør udvikles. Ansvaret for at sikre en høj prioritering af dette i praksis ligger hos Systemejer, der støtter sig til rådgivning fra FMK/MEM-gruppen og sikrer drøftelse i EPJ-Styregruppen. FMK/MEM gruppen har også ansvaret for at udvikle en ny udrulningsplan og udstikke retningslinjer for korrekt anvendelse af FMK/MEM afstemt med retningslinjerne, der formuleres af Lægemiddelkomiteen. I den praktiske implementering af udrulningsplanen samarbejdes med den eksisterende udrulningsorganisation. Den meget brede vifte af opgaver og samarbejdspartnere kan gøre gruppen så stor, at den mister sin handlekraft. Gruppen organisere derfor i to spor, men med samme ledelse. Et spor, der fokuserer på den it-mæssige forbedring af FMK/MEM og udrulningen og anvendelsen på hospitalerne Et bredere spor, der sikrer sammenhængen på tværs af alle interessenter - PLO, FAPS, Nære Sundhed og de private apoteker. I forbindelse med dannelsen af gruppen skal det sikres, at der etableres en tæt sammenhæng med den regionale lægemiddelkomité.

8 6 Til orientering og for nærmere uddybelse af ovenstående vedlægges notat om organiseringen af FMK. Nationalt Bekendtgørelsen for FMK er trådt i kraft i maj Med bekendtgørelsen er læger på hospitaler forpligtet til at anvende FMK pr. 1/ og almen praksis og speciallægepraksis er forpligtet pr. 1/ I løbet af 2015 bliver kommunerne også forpligtet til at anvende FMK. I forbindelse med brug af FMK er der behov for entydighed om begreber. Det er en forudsætning for god kommunikation mellem parterne og dermed også en forudsætning for korrekt anvendelse af FMK. National sundheds-it (NSI) har igangsat et begrebsafklaringsarbejde med deltagelse af Danske Regioner, Sundhedsstyrelsen, IKAS, KL og NSI. Oplægget har været sendt i høring i regionerne i perioden medio juni til medio august. Danske Regioner arbejder desuden på en tværsektorielle vejledning med fokus på dokumentation og kommunikation af medicinsk behandling samt brug af FMK i forbindelse med sektorovergange. Den fælles tværsektorielle vejledning forventes godkendt i Q4, I den sammenhæng er der behov for at Sundhedsstyrelsens vejledning fra 2006 om ordination og håndtering af lægemidler opdateres. Sundhedsstyrelsen har igangsat dette arbejde. Beslutning Det blev efterspurgt, hvor man kan henvende sig, hvis man oplever uhensigtsmæssigheder i FMK. Praksissektoren mangler et opsamlingssted for uhensigtsmæssigheder, der opleves i forbindelse med brug af FMK, som ikke er systemspecifikke. De regionale repræsentanter ind i det nationale samarbejde, bedes bringe denne efterspørgsel ind i NSI. Bilag FMK organisering juni 2014_2

9 Opfølgning på temadrøftelsen om patientinddragelse og polyfarmaci. Administrationen indstiller, at den regionale lægemiddelkomité fortsætter drøftelsen af, hvordan lægemiddelkomitéen kan arbejde videre med patientinddragelse. Sagsfremstilling Temadrøftelsen på sidste Lægemiddelkomitémøde var patientinddragelse og polyfarmaci. Hoveduddannelseslæge i klinisk farmakologi, Maja Simonsen gav et oplæg om Shared Decision making og evidensen heraf. Det blev foreslået at starte med at undersøge hvad patienterne gerne vil have. Et oplagt område at fokusere på kunne være AKbehandlingen. Lægemiddelkomitéens medlemmer blev desuden bedt om at tænke nærmere over, hvilke andre oplagte områder der er, hvor man kan arbejde mere fokuseret med Shared Decision Making. På dagens møde vil praktiserende læge, Peter Stokvad vil give et oplæg om, hvordan almen praksis arbejder med patientinddragelse, og hvilke værktøjer de anvender i den daglige kommunikation med patienten. Beslutning Der arbejdes med patientinddragelse ved hver konsultation hos den praktiserende læge. Den regionale lægemiddelkomité undersøger nærmere, hvad projektet "Det brugerinddragende hospital" på AUH indeholder, og ser desuden på, om det er muligt at den regionale lægemiddelkomité kan inddrages i dette projekt. Desuden undersøges det, om det er muligt at arbejde med patientinddragelse og AKbehandling, fx kunne det undersøges hvad patienterne gerne vil have i forbindelse med deres AK-behandling.

10 Opfølgning på temadrøftelsen om psykiatri. Administrationen indstiller, at den regionale lægemiddelkomité godkender kommissorium for arbejdet vedr. kampagne for hensigtsmæssig brug af antidepressiv medicin. Sagsfremstilling På sidste møde i lægemiddelkomitéen var der opbakning til, at der gennemføres en oplysningskampagne for hensigtsmæssig brug af antidepressiv medicin. Kampagnen skal bl.a. oplyse om indikationer, behandlingsvarighed og seponeringsråd for antidepressiv medicin. Formålet med kampagnen er også at implementere den kommende RADSvejledning om depression (udkommer ultimo 2014) samt det seponeringsskema for antidepressiva, som specialistgruppen for psykiatri har udarbejdet medio Til planlægning af en oplysningskampagne om antidepressiv medicin i Region Midtjylland foreslås der nedsat en planlægningsgruppe. Planlægningsgruppen skal i deres planlægning af kampagnen inddrage allerede publicerede og kommende vejledninger om antidepressiv medicin. Bl.a. har Sundhedsstyrelsen udgivet indtil flere publikationer om antidepressiv medicin, ligesom DSAM og nu snart Danske Regioner via RADS har vejledninger om antidepressiva. Endelig er der udgivet et forløbsprogram i Region Midtjylland om behandling af depressioner. Senest har specialistgruppen for psykiatri i Region Midtjylland efter opbakning fra lægemiddelkomitéen udarbejdet et seponeringsskema for antidepressiv medicin. Planlægningsgruppen skal ud over selve indholdet af kampagnen også tage stilling til implementering og monitorering, dvs. at gruppen skal gøre sig klart, hvad succeskriterierne for kampagnen er. Planlægningsgruppen kan fx bestå af: Speciallæge i psykiatri evt. privat praktiserende speciallæge Almen praktiserende læge, evt. praksiskonsulent Klinisk Farmakolog Farmaceut fra hospitalsapoteket Regional Lægemiddelkonsulent Farmaceut fra apotek Det skal sikres, at der er overlap mellem planlægningsgruppen og specialistgruppen for psykiatri. Planlægningsgruppen sekretariatsbetjenes af Nære Sundhedstilbud. Der er udarbejdet et kommissorium for arbejdet vedr. kampagne for hensigtsmæssigt brug af antidepressiv medicin.

11 9 Beslutning Der er fortsat opbakning fra lægemiddelkomitéen til at der udarbejdes en oplysningskampagne om hensigtsmæssigt brug af antidepressiva. Kommissorium for arbejdet vedr. kampagne for hensigtsmæssigt brug af antidepressiv medicin blev godkendt. Bilag _Kommissorium kampagne for hensigtsmæssig brug af AD AD udtrapnings skema 19_8_14

12 Forbrugsrapporter for 2. kvartal 2014 på praksis- og hospitalsområdet Resumé Der er for lægemidler på praksisområdet i 1. halvår 2014 sket en opbremsning i tidligere års store udgiftsfald. Den vedlagte rapport giver en orientering om udgiftsudviklingen og præsenterer indsatser, der har til formål at forbedre kvalitet, patientsikkerhed og god lægemiddeløkonomi. Der er sket en vækst i udgifterne til medicin på hospitalerne. Der orienteres om udviklingen og om status for overholdelse af anbefalingerne fra Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS). Administrationen indstiller, at Den Regionale lægemiddelkomite tager sagen til orientering Sagsfremstilling Indledningsvist gennemgås udviklingen i udgifterne til medicin på praksisområdet. Herefter gennemgås udviklingen i udgifterne til medicin på hospitalerne. Der gives endvidere en status for monitorering af hvorvidt de nationale anbefalinger fra Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS) efterleves i Region Midtjylland. Praksisområdet Udgifterne er i 1. halvår 2014 faldet med 2 % svarende til 16 mio. kr. Til sammenligning faldt udgifterne efter 1. halvår 2013 med 9 %. Tidligere års store udgiftsfald er derfor i 2014 bremset op. Årsagen til opbremsningen er især, at den gennemsnitlige behandlingspris ikke længere falder. Endvidere ses en vækst i nye og dyrere lægemidler især indenfor området diabetes og blodfortyndende lægemidler, hvilket får den gennemsnitlige behandlingspris til at stige. Der er tale om en landsdækkende tendens. Figur 1. Udvikling i den gennemsnitlige behandlingspris (tilskud pr DDD) januar 2013-juli 2014 i Region Midtjylland Analyserne som præsenteres i rapporten viser, at udgifterne ligger højere i Region Midtjylland end landsgennemsnittet især indenfor områderne ADHD, antidepressiva og epilepsi. Der er derfor iværksat indsatser indenfor områderne ADHD og antidepressiva.

13 11 Ligeledes er der iværksat analyser/indsatser indenfor øvrige områder, hvor der vurderes at være et potentiale for kvalitetsforbedringer og/eller økonomisk rationel lægemiddelordination. Det gælder f.eks. områderne KOL/Astma, nerve/sovemedicin (benzodiazepiner), nye lægemidler, antibiotika og gigt. Sundhedsstyrelsen har lige før sommerferien udsendt kliniske retningslinjer for behandling af ADHD hos børn og unge. Den regionale Lægemiddelkomité har sendt retningslinjerne til specialistgruppen for psykiatri (en tværfaglig, tværsektoriel gruppe med særlige lægemiddelfaglige kompetencer på området) med henblik på efterfølgende implementering. Sundhedsstyrelsen har meddelt, at retningslinjerne for voksne forventes færdige ultimo Udviklingen i medicinforbruget på hospitalerne Når de to første kvartaler i 2013 sammenlignes med de to første kvartaler i 2014 er der sket en vækst i udgiften til medicin i Region Midtjylland på 98 mio. kr. Som tidligere udgør lægemidlerne Zytiga (til behandling af prostatacancer), Gilenya (behandling af sklerose) og Yervoy (behandling af modermærkekræft) en stor del af væksten. Af væksten på 98 mio. kr. ligger 58 mio. kr. heraf inden for kategorien af top 30 medicin - det vil sige de 30 lægemidler, som regionen bruger flest penge på. De resterende 40 mio. kr. ligger inden for kategorien af øvrig medicin, således medicin uden for top 30. Figuren herunder sammenligner forbruget i regionerne. Regionernes indekstal for totalforbruget ligger mellem (blå søjler), hvilket betyder, at regionerne i perioden har oplevet en vækst på mellem 8-14 %. I Region Midtjylland har der været en vækst på 12 % i totalforbruget. Sammenlignet med Region Hovedstaden tyder variationen regionerne imellem på, at nogle nye behandlinger får senere effekt i de øvrige regioner - herunder i Region Midtjylland. I kategorien af top 30 medicin i Region Midtjylland vurderer analysegruppen vedr. hospitalsmedicin, at 26 af de 30 lægemidler er omfattet af nationale anbefalinger fra Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS) eller Koordineringsrådet for ibrugtagning af sygehusmedicin (KRIS). Anvendelsen af medicin i top 30 er dermed i høj grad funderet på nationale anbefalinger. Det er fortsat forventningen, at væksten i udgifterne til medicin vil fortsætte i Som nævnt skal vækst i udgiften til medicin også ses i relation til implementeringen af flere nationale anbefalinger. Dette gælder eksempelvis anvendelsen af følgende lægemidler: Zytiga, til behandling af prostatacancer (national anbefaling, RADS) Gilenya, til behandling af sklerosepatienter (national anbefaling, RADS) Yervoy, til behandling af modermærkekræft (national anbefaling, KRIS) Simponi, biologisk behandling af reumatologiske lidelser (national anbefaling, RADS) Disse 4 lægemidler udgør tilsammen godt 36 mio. kr. af væksten på de 58 mio. kr. i top 30. Skemaet herunder viser udgifterne til de 4 lægemidler i de sidste 4 kvartaler.

14 12 Mio. kr. 3. kvartal kvartal kvartal kvartal 2014 Zytiga 10,3 12,2 12,5 13,3 Gilenya 6,4 7,8 7,9 10,6 Yervoy 4,2 3,2 5,5 11,8 Simponi 3,9 5,8 5,7 6,5 Lægemidlet Zytiga giver bedre livskvalitet og bedre overlevelsesmuligheder for patienterne. Idet flere patienter overlever længere end tidligere er der brug for at give lægemidlet til patienterne i længere tid. Det vurderes, at behandlingen med Zytiga har nået et forholdsvist stabilt niveau - dog med forventning om en mindre stigning i de sidste to kvartaler i Vurderingen fra forbrugsrapporten for 1. kvartal 2014 fastholdes dermed. Således estimeres en totaludgift til Zytiga i Region Midtjylland at blive mellem mio. kr. i For Yervoy til behandling af modermærkekræft skal bemærkes, at væksten i udgiften særligt skyldes, at behandlingen tidligere indgik i såkaldte protokoller, hvor medicin blev stillet gratis til rådighed. I takt med, at protokollerne ophører, finansieres udgiften af regionen. I kategorien af øvrig medicin er væksten i Region Midtjylland jævnt fordelt på en række forskellige lægemidler. Anvendelsen af flere af disse lægemidler skal ses i forbindelse med implementering og efterlevelse af nationale anbefalinger. Derudover ses et fald i udgifterne til andre lægemidler i kategorien af øvrig medicin. Det forventes, at væksten i udgifterne til medicin fra 2013 til 2014 vil udgøre knap 150 mio. kr. i Region Midtjylland. Forventningen er dog forbundet med usikkerhed. Udviklingen på området følges tæt. Status for implementering af behandlingsvejledningerne fra Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS) Region Midtjylland betragter implementeringen af nationale anbefalinger som centralt for at sikre de bedste og mest effektive behandlinger til patienterne. Implementering af de nationale anbefalinger er i den forbindelse også en forudsætning for, at hospitalerne i Region Midtjylland får finansieret udgifterne til medicin. Markedsovervågningen fra Amgros efter 2. kvartal 2014 viser, at Region Midtjylland samlet set har opfyldt målsætningerne for implementering af anbefalingerne fra Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin inden for følgende områder: 1. G-CSF (stimulation af immunforsvaret) 2. Prostatacancer 3. Biologisk behandling af reumatologiske lidelser 4. Psykotiske tilstande 5. Hepatitis 6. Aromatasehæmmere (patienter med brystkræft) Amgros angiver, at Region Midtjylland ikke efterlever de nationale anbefalinger fra Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin på følgende to områder: 1. HIV/AIDS

15 13 2. Biologisk behandling af dermatologiske lidelser I forhold til førstnævnte skal bemærkes, at der reelt er tale om meget få patienter. Administrationen informerer hospitalet i sagen. I modsætning til AMGROS overordnede monitorering viser analysegruppens patientspecifikke monitorering, at vejledningen fra RADS for biologisk behandling af dermatologiske lidelser overholdes, idet målet for psoriasis med og uden ledaffektion om, at min. 80 % behandles skal behandles med lægemidlet Humira, er opfyldt. Der henvises til vedlagte rapport for en mere detaljeret gennemgang af området. Beslutning Praksissektoren udtrykte et ønske om nogle retningslinjer omkring valg af behandling til type-2 diabetes. Der skrives en henvendelse til Sundhedsstyrelsen med en opfordring til at lave en National Klinisk Retningslinje på området. Problematikken bringes desuden ind i analysegruppen og specialistgruppen. Bilag Lægemiddelmonitorering praksis 1 halvår Markedsovervågning 2 kvartal 2014 Forbrugsrapport KV _16 SEP - hospitalsmedicin

16 Proces for indmeldinger og vurderinger af ny medicin og nye behandlinger i 2015 Resumé Der orienteres om tidsplan og proces for indmeldinger og vurderinger af ny medicin og nye behandlinger i 2015 er under afklaring. Administrationen indstiller, at Den Regionale Lægemiddelkomite tager sagen til orientering Sagsfremstilling Tidsplanen for indmeldinger af ny medicin og nye behandlinger i 2015 er under afklaring. Derudover er proces og kriterier for indmeldingerne under afklaring. Processen på området er dermed forsinket i forhold til tidligere år. I det følgende redegøres kort for baggrunden. Lederforum for Økonomi (LFØ) nedsatte på mødet den 8. maj såkaldte taskforces inden for nogle udvalgte områder, hvor økonomien i regionen er presset. To af disse områder var medicin og nye behandlinger. Formålet med de nedsatte taskforces var at give forslag til handlinger, som kan nedbringe udgifterne på de respektive områder. Forslagene fra de forskellige taskforces skulle siden drøftes i LFØ den 20. august På baggrund af arbejdet i taskforcen på medicinområdet drøftede LFØ, at den nuværende økonomiske refusionsmodel på medicinområdet bør fortsætte i år Der lægges dermed ikke op til at decentralisere budgettet til refusion af hospitalernes medicinforbrug. Der var opbakning til forslaget fra taskforcen om: Yderligere at forankre vurderinger af muligheder for at foretage analog substitution af lægemidler i specialistgrupperne. Ved væsentlige prisforskelle, bør der indgå en faglig vurdering af, hvorvidt det billigste lægemiddel kan anvendes. At hospitalernes frist for at implementere anbefalinger fra RADS og KRIS bør fastsættes i de enkelte tilfælde. På flere områder vurderes der ikke at være besparelsespotentiale, men det bør undersøges, om der kan være andre områder med nationale anbefalinger, hvor hurtig implementering kan give en besparelse. At hospitalsapotekets arbejde med at minimere spild af medicin via medicinservice fortsat skal fortsat have et stort fokus.

17 15 LFØ nåede ikke at drøfte området nye behandlinger på mødet den 20. august 2014, hvorfor punktet blev udsat til mødet i LFØ den 10. september Her blev det besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal se yderligere på området. Konkret skal arbejdsgruppen give forslag til hvilke kriterier, der skal gælde for, hvornår en given aktivitet kan betegnes som en ny behandling - og dermed være omfattet af den økonomiske refusionsmodel på området. Tidsplanen for indmeldinger og vurderinger af områderne ny medicin og nye behandlinger i 2015 er under afklaring, og skal ske på baggrund af drøftelserne i nævnte arbejdsgruppe for nye behandlinger. Det er i denne forbindelse et hensyn, at indmeldingsrunden for begge områder (ny medicin og nye behandlinger) kører nogenlunde parallelt. Heri ligger også, at afdelingerne bør modtage det samlede ansøgningsmateriale ad én omgang. Derudover ønskes det at sikre, at det nuværende ansøgningsmateriale (mini-mtv) justeres, så alle relevante oplysninger er indhentet, når ansøgningerne for aktiviteter i 2015 skal vurderes. Der forestår dermed et arbejde med at revidere ansøgningsmaterialet. Endeligt skal bemærkes, at en eventuel ændring af den nuværende refusionsmodel forudsætter politisk godkendelse. Det forventes, at kommende ansøgninger vedrørende ny medicin i år 2015 skal drøftes i Den Regionale Lægemiddelkomite i starten af år Beslutning Indstillingen taget til orientering.

18 Orientering om nyt på bivirkningsområdet. Administrationen indstiller, at at den regionale Lægemiddelkomité orienteres om udviklingen på bivirkningsområdet. den regionale lægemiddelkomité drøfter, hvordan der skal arbejdes med at øge antallet af indberetninger af bivirkninger. Sagsfremstilling Den regionale lægemiddelkomité har gennem længere tid haft et øget fokus på bivirkningsområdet, og der er gennem det sidste år kommet flere forskellige tiltag for at øge indberetningen af bivirkninger. Handleplan for en styrket lægemiddelovervågning Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse udgav i juni Handleplan for en styrket lægemiddelovervågning Handlingsplanen skal ses som en videreførelse af erfaringerne fra Handlingsplan for en styrket lægemiddelovervågning , som videreførte Bivirkningshandlingsplan Disse handlingsplaner har haft fokus på at øge antallet af indberetninger, at gøre det nemmere at indberette, at styrke Sundhedsstyrelsens faglige og kommunikative arbejde med bivirkninger og at styrke samarbejdet mellem alle aktører om bivirkninger. Der er siden igangsætningen af den første bivirkningshandlingsplan sket betydelige fremskridt med arbejdet med lægemiddelbivirkninger. Antallet af bivirkningsindberetninger har været stigende, der er etableret nye og bedre indberetningsmuligheder, der er idriftsat et nyt og bedre IT-system for håndtering af lægemiddelbivirkninger, der er etableret formelle samarbejder med forskningsinstitutioner med særlig indsigt i registerundersøgelser på bivirkningsområdet, og styrelsens interne arbejdsgange og analysekapacitet er forbedret. Den tredje handlingsplan i rækken vil bygge videre på resultater og erfaringer fra de tidligere bivirkningshandlingsplaner og har to overordnede målsætninger: 1) flere og bedre indberetninger og 2) optimering af det konkrete lægemiddelovervågningsarbejde nationalt og internationalt. Til orientering og for nærmere uddybelse af ovenstående vedlægges Handleplan for en styrket lægemiddelovervågning Sundhedsstyrelsens årsrapport for overvågning af bivirkninger Sundhedsstyrelsen udgav i maj deres årsrapport for overvågning af bivirkninger Rapporten viser, at der er sket en gradvis stigning i antallet af indberetninger gennem

19 17 de sidste 10 år. Lægerne står fortsat for den største del af indberetningerne (47 %), mens patienter og deres pårørende stod for den næststørste andel (36 %). Andet sundhedspersonale (fx sygeplejerske, farmaceuter, jordmødre og radiografer) stod for de sidste 17 %. De fem lægemiddelstoffer, der blev indberettet flest bivirkninger for, var Liraglutid, Adalimumab, Dabigatranetexilat, Quetiapin og Methotrexat. Der var primært tale om kendte bivirkninger. Flere af de vacciner, der lå på top fem, var vacciner, der er en del af det danske børnevaccinationsprogram. Der var flest indberetninger, der vedrørte HPV vaccinen. Flere alvorlige indberetninger af bivirkninger for HPV vaccinen beskrev diagnosen POTS (Postural Orthostatic Tachycardi Syndrom). Vurderingen af POTS som ny mulig bivirkning til HPV-vaccinen pågår i europæisk regi. Vaccinens positive effekter er nu slået fast i flere danske og udenlandske studier. Fordelene ved vaccinen overstiger således fortsat de mulige risici. Samlet set steg antallet af indberetninger fra hospitalerne markant i 2013 sammenlignet med de to forrige år. Mere end halvdelen af indberetningerne er fra Bispebjerg Hospital, der har ansat en bivirkningsmanager. Der var knap 100 flere indberetninger fra Region Midtjylland i 2013 end i 2012, som kan hænge sammen med regionens øgede fokus på indberetning af bivirkninger. Aarhus Universitetshospital er det hospital, der indberetter langt de fleste bivirkninger i Region Midtjylland. En tendens på tværs af de fem regioner er, at særligt indberetninger fra psykiatrien lå meget lavt i Sundhedsstyrelsens fokusområder i 2013 har været HPV-vaccinen, overvågning af medicin til igangsættelse af fødsler, forbrug og bivirkninger af immunmodulerende biologiske lægemidler i Danmark samt smertestillende medicin (NSAID). I 2013 blev der gennemført en spørgeskema undersøgelse blandt praktiserende læger om kendskabet til og brugen af risikominimeringsmateriale. Undersøgelsen viste, at hver tredje af de adspurgte læger kun havde begrænset eller intet kendskab til materialet, og flertallet af dem læste det kun sjældent eller aldrig. I efteråret 2013 blev der i EU indført en ny proces for mærkning af medicin, der er under supplerende overvågning. Medicinen er mærket med en sort omvendt trekant i indlægssedlen og produktresumé med følgende sætning: Denne medicin er underlagt supplerende overvågning. Med mærket opforderes læger og patienter til at være særligt opmærksomme på at opdage og indberette mulige bivirkninger ved medicinen. Med baggrund Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses Handleplan for en styrket lægemiddelovervågning , vil Sundhedsstyrelsen i 2014 bl.a. have fokus på: - Mere samarbejde, netværk og kommunikation - Mere kvalitet i indberetningerne - Forskning, dataanalyser, datafangst og registerstudier - IT Til orientering og for nærmere uddybelse af ovenstående vedlægges Sundhedsstyrelsens årsrapport for overvågning af bivirkninger 2013

20 18 Bekendtgørelse om indberetning af bivirkninger ved lægemidler m.m. Den 9. april 2014 trådte ændringer til bekendtgørelse om indberetning af bivirkninger ved lægemidler m.m. i kraft. Med ændringen af bekendtgørelsen udvides pligten til indberetning af bivirkninger ved lægemidler til også at omfatte jordemødre. Endvidere udvides pligten til også at omfatte indberetning af formodede bivirkninger, som den pågældende læge, tandlæge, dyrlæge eller jordemoder har behandlet. Sundhedsstyrelsens webservice gør det nemmere at indberette bivirkninger. Slut juni 2014 lancerede Sundhedsstyrelsen en ny webservice, der giver mulighed for at it-understøtte indberetningen af bivirkninger direkte i de lokale fagsystemer, uden den sundhedsfaglige behøver at forlade sit eget system for at indberette. Det vil desuden være muligt at automatisere dele af indberetningen ved at overføre data fra eksempelvis en patientjournal direkte til webservicen. Det kan være data om patienten, der har oplevet en bivirkning, patientens lægemiddelbehandling og oplysninger om den person, der indberetter bivirkningen. Den nye service er til rådighed på Den Nationale Serviceplatform (NSP) på samme måde som Det Fælles Medicinkort (FKM), og regionen skal selv stå for integrationen af webservicen med MidtEPJ. Den regionale lægemiddelkomité er enig med Sundhedsstyrelsen i, at denne løsning vil få flere sundhedsprofessionelle til at indberette bivirkninger og dermed bidrage til et bedre overblik over sikkerheden ved den medicin, som er på markedet i Danmark. Den regionale lægemiddelkomité har med brev i august gjort EPJ-styregruppen opmærksom den nye webservice fra Sundhedsstyrelsen og vigtigheden af at denne webservice integreres hurtig med MidtEPJ. Opgaven indgår i EPJ-styregruppens næste prioriteringsdiskussion. Til orientering og for nærmere uddybelse af ovenstående vedlægges brev fra Sundhedsstyrelsen om den nye webservice og brevet til EPJ-styregruppen. Beslutning Det undersøges, hvor nemt det er at anvende Sundhedsstyrelsens web-service og eventuelt udarbejdes der en simple beskrivelse af, hvordan Sundhedsstyrelsens web-service fungere, som kan sendes ud til både primær og sekundærsektor. Bilag Handleplan for styrket lægemiddelovervågning SST årsrappot for overvågning af bivirkninger 2013 SST brev om ny webservice Indberetning af bivirkninger direkte fra EPJ

21 Godkendelse af den regionale retningslinje om medicingennemgang. Administrationen indstiller, at den regionale lægemiddelkomité godkender den regionale retningslinje om medicingennemgang. Sagsfremstilling Flere hospitaler i Regionen har fået anmærkninger i forbindelse med akkrediteringen i forhold til at leve op til kravene beskrevet i den regionale retningslinje om medicingennemgang. Klinik Forum besluttede derfor på møde den 21. maj 2014, at arbejdsgruppen om medicineringsretningslinjerne under den regionale lægemiddelkomité suppeleret med 1-2 ledende overlæger fra hvert hospitalsenhed skulle revidere retningslinjen. I arbejdsgruppen er man blevet enige om at reducere i antallet af kriterier, en patient skal opfylde for at få lavet en medicingennemgang. Nu skal alle patienter i fast behandling med 6 lægemidler have udført en medicingennemgang under indlæggelse. Dette skulle gerne gøre det lettere for klinikerne at finde frem til de patienter, der skal have foretaget en medicingennemgang under indlæggelsen. Dette udelukker dog ikke, at en medicingennemgang også bør foretages hos andre patienter efter et individuelt skøn fra lægen. Man skal især være opmærksom på ældre patienter, behandling med lægemidler med snævert terapeutisk interval (eks: antikoagulantia, psykofarmaka, antiepileptika, antiarrytmika), og patienter med akut eller kronisk nedsat nyre- og/eller leverfunktion. På mødet i Klinikforum den 14. august 2014 var der opbakning til beslutningen i arbejdsgruppen om, at det ikke er alle patienter, der skal have fortaget en medicingennemgang, men alene risikopatienter og helt specifikt patienter med 6 eller flere medikamenter. Som det også blev aftalt på mødet i Klinikforum, har den reviderede retningslinje om medicingennemgang været sendt i en hurtig høring udenom sædvanlige kanaler - men direkte via Klinikforum - med henblik på en hurtig godkendelse og gennemførelse. Flere af høringssvarene forslår ændringer til afsnittet om definitionen af begreber herunder bl.a. medicingennemgang. Der arbejdes på nationalt plan med at definere forskellige medicinbegreber, og resultatet af dette afventes, inden der ændres i retningslinjens definition af begreberne. Høringssvarene viser et ønske om at p.n.medicin, naturlægemidler og kosttilskud medtages i regnskabet af fast behandling, da disse præparater bl.a. også har interaktioner m.v. Dette kræver dog at p.n.medicinen rent faktisk indtages af patienten og ikke blot er en del af en pakke. Retningslinjens tekst er derfor kun ændret en smule og lyder nu:

22 20 "Fast behandling defineres som lægemidler, der tages daglig. Anden p.n.medicin, naturlægemidler og kosttilskud er ikke medregnet". Der er kommet bemærkninger til tidspunktet for, hvornår medicingennemgang skal udføres. Der ændres ikke i, at medicingennemgang skal udføres "under indlæggelse". Der er tale om en regional retningslinje og ikke en lokal instruks, hvorfor det er op til hvert enkelt hospital/afdeling selv at definere nærmere, hvornår en medicingennemgang skal gennemføres og hvor mange gange. Der ændres heller ikke ved, at en medicingennemgang kan undlades, hvis der ikke er "væsentlige ændringer i patientens medicinering eller tilstand". Alternativet til "væsentlige ændringer" er "ingen ændringer", hvilket vil betyde at flere patienter skal have foretaget en medicingennemgang. Desuden er der især kommet bemærkninger til afsnittet om dokumentation, hvor der ønskes en mere præcis beskrivelse af, hvordan medicingennemgang dokumenteres. Der arbejdes således i øjeblikket på en simpel og entydig registreringsmulighed i MidtEPJ, hvor klinikerne får mulighed for - via en funktionalitet i medicinmodulet - at dokumentere, at der er fortaget en medicingennemgang. Der arbejdes også nationalt på, at man i FMK kan se, hvornår en patient sidst har fået fortaget en medicingennemgang hos egen læge. På baggrund af høringssvarene foreligger nu en revideret regional retningslinje om medicingennemgang. Retningslinjen foreligges Klinik Forum på deres møde den 26. september Den regionale lægemiddelkomité bedes godkende retningslinjen, hvorefter den hurtig ligges i e-dok. Beslutning Klinikforum godkendte på mødet den 26. september 2014 retningslinjen vedr. medicingennemgang med bemærkning om, at nedenstående afsnit/linjer (på side 2 i retningslinjen) bedes slettet: Herudover kan det overvejes at vurdere: 8. eventuelle nye behandlingsprincipper for patientens sygdomme 9. om behandlingsmålene er nået? Det skal fremgå af epikrisen/det ambulante notat, at der er foretaget medicingennemgang. Desuden mangler der en klar definition af medicinafstemning og medicingennemgang, men dette arbejdes der med på nationale plan. Den regionale lægemiddelkomité godkendte retningslinjen. Bilag UDKAST_ Medicingennemgang efter høring

23 Orientering om ansøgningen af satspuljemidler på psykiatriområdet Administrationen indstiller, at den regionale lægemiddelkomité tager ansøgningen om satspuljemidler på psykiatriområdet til orientering. Sagsfremstilling Der er indgået en aftale for satspuljen på psykiatriområdet for , hvor der afsættes 40 mio. kr. i en fireårig periode til forsøg med etablering af tværfaglige teams vedr. medicinering i alle regioner. Den 14. august 2014 indsendte Region Midtjylland en ansøgning til Sundhedsstyrelsen om projektstøtte på 7.2 millioner kroner. Projektet titel er: "Kvalitetsudvikling af behandling af borgere med antipsykotisk medicin", Region Midtjylland, og de projekter, der søges midler til, består af to dele: 1. Oprettelse af tværfagligt og tværsektorielt medicinteam til medicingennemgang for borgere i målgruppen 2. Multidisciplinært teammøde med borgere i målgruppen på regionale og kommunale bosteder i Region Midtjylland med fokus på lægemiddelbehandling Ad. 1: Oprettelse af tværfagligt og tværsektorielt medicinteam til medicingennemgang for borgere i målgruppen Et tværfagligt og tværsektorielt medicinteam skal drøfte og kvalificere medicingennemgange for borgerne i målgruppen. Disse medicingennemgange foretages som udgangspunkt af farmaceuter. Med henblik på tværfaglighed, fælles læring, udpegning af fokusområder, optimering af patientbehandling og almindelig kvalitetssikring, som den kendes fra medicinske afdelinger, afholdes ugentlig en konference, hvor alle medicingennemgange og interventionsforslag gennemgås. Alle fagpersoner, som er involveret i medicinteamet, samt den farmaceut, der har udarbejdet de aktuelle medicingennemgange, forventes at deltage i konferencen i det omfang, det er muligt. Følgende faggrupper indgår i medicinteamet: Klinisk farmakolog 2 Farmaceuter fra henholdsvis Nære Sundhedstilbud og Hospitalsapoteket Psykiater (Speciallæge i psykiatri, kvalificeret uddannelseslæge, evt. privatpraktiserende) Almen praktiserende læge Sygeplejerske fra distriktspsykiatrien Ad. 2: Multidisciplinært teammøde med borgere i målgruppen på regionale og kommunale bosteder i Region Midtjylland med fokus på lægemiddelbehandling

24 22 Borgere i målgruppen på bostederne deltager (eventuelt sammen med pårørende) i et møde 2 gange i projektperioden sammen med borgerens praktiserende læge, psykiater, sygeplejerske med ansvar for medicineringsopgave samt borgerens bostøtte. Formålet er at opnå en sammenhængende og koordineret indsats mellem det somatiske- og det psykiatriske sundhedsvæsen med fokus på at fremme sundheden for beboerne, således at der fås et samlet billede af borgerens sundhed og sygdom. Mødet tager udgangspunkt i laboratoriedata og en grundig gennemgang af lægemiddelbehandling samt eventuelle interventionsforslag udarbejdet af en farmaceut. Borgeren har på forhånd forberedt sig til mødet, eventuelt sammen med bostøtte og med hjælp fra Forberedelse til konsultationen fra Socialstyrelsen. Med de forskellige fagligheder, der samarbejder omkring mødet, opnås et helhedsbillede på tværs af fagområderne. Herved bidrages der til optimering af borgerens lægemiddelbehandling samt til at øge patientsikkerheden. Derudover bidrager møderne med læring og relationel koordinering på tværs af fag og sektorer til gavn for både de aktuelle og de fremtidige patienter. Endelig er borgeren selv med til mødet og er inddraget i egen behandling. Fra undersøgelser ved man, at det kan have stor betydning for behandlingsresultaterne. Målgruppen for projektet er voksne (18 år og derover) borgere i Region Midtjylland med risikoprofil i forbindelse med behandling med antipsykotisk medicin. Det vil sige borgere, der får: kombinationsbehandling med 3 eller flere antipsykotika og/eller doser, der overstiger rekommandationerne Målgruppen afgrænses til kun at omfatte udgangspopulationen fra projektets start (ca. 200), så der således ikke løbende inddrages nytilkomne borgere. Målet med projektet er: at 90% af borgere i målgruppen med bopæl på regionale og kommunale bosteder deltager i møde med multidisciplinært team på bostedet 2 gange i løbet af projektperioden omkring deres lægemiddelbehandling at 90% af borgere i målgruppen med bopæl uden for bostederne får foretaget medicingennemgang 1 gange i løbet af projektperioden med henblik på: at antallet af borgere i målgruppen i kombinationsbehandling med 3 eller flere antipsykotika ved projektafslutning er halveret at antallet af borgere i målgruppen i behandling med antipsykotika i doser, der overstiger rekommandationerne ved projektafslutning er halveret Målene er fastlagt under hensyntagen til, at nogle borgere har behov for behandling med 3 eller flere antipsykotika og/eller doser, der overstiger rekommandationerne. Projektet er organisatorisk forankret i Nære Sundhedstilbud, Region Midtjylland. Projektansatte bevarer så vidt muligt den organisatoriske tilknytning, de allerede har, når de påbegynder projektet. Medicinteamet er fagligt forankret i Klinisk Farmakologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital. De multidisciplinære teammøder er forankret på de respektive regionale og kommunale bosteder. Projektet er organiseret med en styregruppe og en projektgruppe med repræsentanter, der korresponderer om projektets tværfaglige og tværsektorielle set-up.

25 23 Til orientering og for nærmere uddybelse af ovenstående vedlægges Ansøgningsskema for Satspuljeprojekter: Regionale og tværfaglige teams vedr. medicin, og projektbeskrivelsen Kvalitetsudvikling af behandling af borgere med antipsykotisk medicin, Region Midtjylland. Beslutning Indstillingen taget til orientering. Bilag Ansøgningsskemaer Projektbeskrivelse

26 Status på omorganiseringen af specialistgrupperne Administrationen indstiller, at den regionale lægemiddelkomité tager status på omorganiseringen af specialistgrupperne til orientering. Sagsfremstilling Omorganiseringen af specialistgrupperne er ved at være i mål. Der er nu 2 kommissorier - et for Den Regionale Lægemiddelkomité og et for specialistgrupperne. Udpegningen til specialistgrupperne er ligeledes ved at være på plads. Der vil i efteråret 2014 blive ansat en PKO er på medicinområdet, der skal indgå i alle relevante specialistgrupper. Indtil dette er på plads fortsætter de tidligere udpegede praktiserende læger i specialistgrupperne. Desuden mangler der medlemmer til specialistgruppen for pædiatri. Tidligere har det været praksis, at specialistgrupperne mødes minimum 1 gang om året i forbindelse med EU-udbuddene, for at opdatere den regionale rekommandationsliste. Møderne har alle ligget i efteråret og har været et stort arbejde for Hospitalsapoteket. Som noget nyt bliver specialistgruppemøderne fordelt jævnt ud over året (fra oktober til juni). Dette betyder, at rekommandationslisten/basislisten bliver et fast punkt på RLKmøderne og således bliver opdateret 4 gange årligt. I kommissoriet for specialistgrupper lægges der op til, at der skal afholdes et årligt dialogmøde mellem RLK og formændene for specialistgrupperne, for at drøfte kommende opgaver og strategier. Det første dialogmøde afholdes den 3. december 2014, kl i Viborg, og fokus for mødet vil være at informere formændene om den nye organisation omkring specialistgrupperne, hvad der forventes af dem og hvad de kan forvente af sekretariatet. For at skabe synlighed og klarhed omkring ansvar og rollerne i specialistgruppen og i sekretariatet for specialistgrupperne er der udarbejdet 3 dokumenter, der beskriver arbejdet omkring specialistgrupperne. et eksternt dokument, som sendes til alle medlemmer af specialistgrupperne et internt dokument, som beskriver arbejdsfordelingen i sekretariatet for specialistgrupperne, der deles mellem hospitalsapoteket og Nære Sundhedstilbud. et internt dokument på hospitalsapoteket, der beskriver den interne arbejdsfordeling mellem hospitalsapotekets farmaceuter og specialistgruppesekretæren.

27 25 Til orientering og for nærmere beskrivelse af arbejdsgangene omkring specialistgrupperne vedlægges den eksterne beskrivelse af roller og ansvar i forbindelse med afholdelse at specialistgruppemøder. Beslutning Indstillingen taget til orientering. Møde mellem den regionale lægemiddelkomité og formændene for specialistgrupperne afholdes den 4. december 2014, kl i Viborg. Bilag Ekstern Sekre.betjn. af SPG

28 Godkendelse af den regionale rekommandationsliste Administrationen indstiller, at den regionale lægemiddelkomité godkender ændringerne til rekommandationslisten. Sagsfremstilling Specialistgruppen for psykiatri har på deres seneste møde forslået følgende ændringer til den regionale rekommandationsliste. Præparat Fosphenytoin inj. På gældende rekommandationsliste Ja Kommentar Alle de nævnte antiepileptika kan fjernes fra rekommandationslisten, da antiepileptisk behandling er en specialistopgave, og præparaterne således ikke vurderes relevante på rekommandationslisten. Nogle af præparaterne anvendes også i psykiatrien, men her vurderes det også at være en specialistopgave. Den endelige beslutning omkring antiepileptika skal evt. kvalificeres af neurologispecialistgruppen, men psykiatrigruppen henstiller til, at de fjernes. Beslutning Fjernes Phenytoin Ja - - Fjernes tabl. 100 mg Clonazepam Ja - - Fjernes tabl. 0,5 og 2 mg Carbamazepin Ja - - Fjernes tabl. 200 mg, oral opl., depottabl. 200 og 400 mg Oxcarbazepin Ja - - Fjernes tabl. 150, 300 og 600 mg, oral susp. Valproinsyre orale dråber, Ja - - Fjernes

29 27 supp., depottabl. 300 og 500 mg Lamotrigin Ja - - Fjernes dispergible tabl. 25 og 50 mg og tabl. 25, 50, 100 og 200 mg Gabapentin Ja - - Fjernes kaps. 300 og 400 mg, tabl. 600 og 800 mg Levetiracetam Ja - - Fjernes tabl. 250, 500 og 1000 mg Serenase tabl. Ja Fjernes for at understøtte, at der primært Fjernes 2 og 5 mg samt dråber anvendes Risperidon til peroral bahandling af delir. IV Serenase beholdes. Olanzapin Ja 3.-valg iht. den nye RADS-vejledning Fjernes tabl. 5, 10 og 15 mg Quetiapin Ja Ikke førstevalgsbehandling til delir. Fjernes tabl. 25 mg Alternativ: Risperidon. Litium depottabltisk Ja Specialistopgave (snævert terapeu- Fjernes interval) Melatonin tabl. 3 mg Nej Søvn-læger bruger hyppigst Melatonin pga. fordele ved immediaterelease præparat (hurtigere indsættende og kortere varende effekt). Circadin kan anvendes ved gennemsovningsbesvær. Melatonin er også det hyppigst anvendte i psykiatrien. På baggrund af dette sættes Melatonin på rekommandationslisten. Tilføjes Amitriptylin Ja tabl. 10 og 25 mg, depottabl. 25 og 50 mg Citalopram tabl. 10, 20 og 40 mg Ja Til TCA-bahandling af depression foretrækkes nortriptylin, der også er på hvis de Fjernes, listen. Nogle af præparaterne kan ikke skal evt. beholdes til neurogene smerter, på til neurogene hvis smerte-specialistgruppen ønsker det. smerter Sertralin er førstevalg, da det ikke Fjernes har samme EKG-bivirkninger som Citalopram og derfor ikke de samme dosisrestriktioner. Både Setralin og Citalopram er dog på Basislisten, og da Basislisten skal være en delmængde af rekommandationslisten,

30 28 skal fjernelse af Citalopram koordineres med de ansvarlige for Basislisten. Mirtazapin Ja Ikke førstevalg til depression pga. Fjernes tabl. 15 og 30 mg samt oral opl. sedation. Anvendes meget af geriaterne i lave doser og har god effekt på de ældre, men bør ikke anvendes bredt og er derfor ikke egnet til rekommandationslisten. Venlafaxin Nej Forslag fra S om at sætte den på for Tilføjes tabl. 75 mg at have et SNRI-præparat på listen. Buprenorphin Nej Anvendes kun af specialister. Tilføjes resoribletter ikke Methadon tabl. 5 og 20 mg, oral opl., inj. væske Ja Specialistopgave (altid i samarbejde med misbrugscenter). Fjernes Beslutning Rekommandationslisten godkendes.

31 Gensidig orientering Administrationen indstiller, at den regionale lægemiddelkomité tager nedenstående information til orientering. Sagsfremstilling Orientering om møde i det rådgivende udvalg vedr. nære sundhedstilbud og Regionsrådet. Der gives en kort orientering fra senest møde i rådgivende udvalg for Nære Sundhedstilbud og Regionsrådet. Håndteringen af komplicerede medicinordinationer. Kvalitetsrådet for Sundhedsområdet nedsatte i 2011 en arbejdsgruppe til at komme med forslag til forebyggelse af utilsigtede hændelser i forbindelse med fejlagtig identifikation af patienter. I marts 2013 udgav arbejdsgruppen under Kvalitet og Sundhedsdata, Strategisk Kvalitet rapporten: Patientidentifikation forslag til indsats. Arbejdsgruppen fandt, at det er en udfordring at det elektroniske medicinmodul (MEM) i MidtEPJ ikke kan håndtere medicin, der løbende ændres i dosering m.v. på baggrund af blodprøver. Afdelingerne benytter derfor særskilte papir-skemaer til at styre disse forløb - skema-medicin. Det drejer sig hovedsagelig om blodfortyndende medicin antikoagulantia, marevan, der reguleres ud fra patientens INR-værdier og insulin, der reguleres ud fra patientens blodsukker. Arbejdsgruppen konkluderede, at denne fejltype ikke hører under patientidentifikation, men videregav de identificerede udfordringer om "skema-medicin" til den regionale lægemiddelkomité til orientering og med opfordring til evt. videre foranstaltning. Den regionale lægemiddelkomité behandlede problemstillingen på møde i september 2013, og gav opbakning til, at der blev sendt en henvendelse til EPJ-organisationen, hvor der blev gjort opmærksom på alvoren af de hændelser, der sker i forbindelse med den manglende håndtering af "skema-medicin" i MidtEPJ, f.eks. insulin, Marevan og nedtrapning. EPJ-organisationen har prioriteret opgaven, og det forventes at første del af funktionaliteten leveres i rm16, hvilket efter nuværende tidsplan betyder i begyndelsen af december Mødedatoer for møder i marts 2015 kl juni 2015 kl september 2015 kl