Miljøvurdering af ForskEL-program 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Miljøvurdering af ForskEL-program 2013"

Transkript

1 Miljøvurdering af ForskEL-program 2013

2 Indhold Indledning 2 ForskEL-programmets mål og udmøntningen af ForskEL 13 3 Vurdering af projekternes direkte miljøpåvirkninger 4 Vurdering af projekternes bidrag til de strategiske indsatsområder 5 Vurdering af projekternes bidrag til energi- og klimamål 8 Bilag 1: Metodebeskrivelse 9 Bilag 2: Eksempel på en screeningsliste 11 Udgivet af: I samarbejde med: Tonne Kjærsvej 65 DK-7000 Fredericia Tlf Det Danske Center for Miljøvurdering ved Aalborg Universitet Februar 2013

3 Resumé ForskEL-programmet har til formål at fremme miljøvenlige elproduktionsteknologier gennem støtte til forsknings- og udviklingsprojekter. Denne miljøvurdering er en vurdering af, hvordan og i hvor høj grad de støttede projekter opfylder det formål. De vigtigste konklusioner på miljøvurderingen er: Projekterne indebærer en række negative påvirkninger, især påvirkninger fra rejser, transport og energiforbrug til elektronisk kontorudstyr. Kun et lille antal (fem tilfælde) af de negative påvirkninger er vurderet væsentlige, og projekterne arbejder overordnet set på at begrænse de negative miljøpåvirkninger. Projekterne bidrager i høj grad til de miljømæssige dele af de tre strategiske indsatsområder i ForskEL om Smart Grid, miljøvenlig elproduktion og sammentænkning af energisystemer. En stor andel projekterne kan gøre det muligt at reducere behovet for udbygning af eksisterende infrastruktur gennem deres fokus på forbedringer i potentialet indenfor allerede eksisterende teknologi. Af disse projekter angiver langt størstedelen deres bidrag som væsentligt. Programmet understøtter i høj grad udviklingen af Smart Grid, idet mere end halvdelen af projekterne skønner at kunne bidrage væsentligt til forbedring af regulering af produktion og forbrug. Hovedparten af projekterne bidrager i høj grad til nationale energi- og klimamål. Eksempelvis bidrager hele 89 % af projekterne til målet om en 20 % reduktion af det danske CO 2 -udslip inden Samlet set indebærer de støttede projekter i ForskEL-programmet i 2013 meget få væsentlige negative påvirkninger og en lang række væsentlige bidrag til at fremme en mere miljøvenlig elproduktion. ForskEL-programmet har derfor i 2013-udbuddet i høj grad opfyldt sit formål med en begrænset negativ miljøpåvirkning. Hovedkonklusionerne ligger meget tæt op ad resultatet fra miljøvurderingen i I lighed med de tre foregående miljøvurderinger, er denne miljøvurdering med til at øge opmærksomheden på miljøpåvirkninger i de støttede projekter. 70 % af de støttede projekter angiver, at miljøvurderingsprocessen i forskelligt omfang har givet brugbare overvejelser til det videre arbejde med projektet. Derudover udgør miljøvurderingen en del af grundlaget for fastlæggelsen af et nyt miljøevalueringskriterium, der bliver indført for ForskEL-ansøgninger under ForskEL-udbuddet i

4 Indledning ForskEL-programmet er et PSO-finansieret forsknings- og udviklingsprogram med en årlig budgetramme på 130 millioner kroner. For hvert år defineres indsatsområder, så det sikres, at ForskEL-programmet bidrager til at indfri gældende klima- og energimål. Plan for udmøntning af indsatsområder under ForskEL-program er således en plan for udmøntningen af indsatsområderne i ForskEL for udbuddet. Planer for udmøntning af ForskEL-programmet er ikke omfattet af Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 936 af 24/09/2009), idet de ikke sætter rammer for fremtidige aktiviteter (jf. 3). En del af de støttede projekter vil på et tidspunkt blive reguleret gennem anden planlægning og her vil projekternes karakterer muligvis udløse krav om miljøvurdering efter Miljøvurderingsloven og/eller VVM-bekendtgørelsen. ForskEL-programmet støtter bestemte teknologier og kan i den henseende have både positive og negative væsentlige påvirkninger på miljøet. I den henseende er det vigtigt at vurdere, om planerne lever op til formålet med ForskEL-programmet: At fremme miljøvenlige elproduktionsteknologier. Miljøvurderingen er foretaget efter at projekterne er udvalgt til støtte. Miljøvurderingen har derfor ikke haft indflydelse på planens sammensætning af projekter, men foretages med henblik på at styrke opmærksomheden på miljøpåvirkninger i projekterne såvel som i programadministrationen samt at opbygge viden til en mere proaktiv miljøindsats i programmet. Erfaringerne fra miljøvurderingen giver således indspil til udvælgelsen af indsatsområder for det næste udbud i ForskEL-programmet. Som en del af udvælgelsen af projekter til støtte, blev ansøgernes forretningsmæssige og forskningsmæssige kvaliteter vurderet. Udbuddet i 2013 var desuden også første gang, at miljømæssige forhold blev en del af udvælgelsen. Miljøvurderingen er et supplement til disse vurderinger og indeholder derfor ikke vurderinger af markedsmæssigt potentiale mv. Desuden vil miljøvurdering fra og med udbuddet 2014 indgå i evalueringen af ansøgninger, som et nyt eksplicit evalueringskriterium, og således lægges der yderligere vægt på de miljømæssige forhold i grundlaget for udvælgelsen af projekter. Planen indebærer støtte til 29 projekter af meget forskellige karakter. Miljøvurderingen er i høj grad baseret på projekternes angivelser af projekternes miljøforhold, og grundet forskellige omstændigheder er det ikke lykkedes at få svar fra alle projekter. Miljøvurderingen er derfor baseret på angivelser fra 26 ud af 29 projekter, svarende til 90 %. Selvom planen ikke er omfattet af miljøvurderingsloven, er denne miljøvurdering inspireret af fremgangsmåden og systematikken i Miljøvurderingsloven, der i lang udstrækning er relevant for denne plan. Miljøvurderingen er delvist målstyret og delvist orienteret mod de direkte og indirekte miljøpåvirkninger, som projekterne kan identificere. Miljøvurderingen er desuden handlingsorienteret med opmærksomhed på, hvordan projekterne påtænker at arbejde med identificerede påvirkninger. En udførlig metodebeskrivelse findes i bilag 1. Miljøvurderingen er udarbejdet i et samarbejde mellem Energinet.dk og Det Danske Center for Miljøvurdering, Aalborg Universitet. Miljøvurdering er fortrinsvist baseret på skriftlige bidrag fra de støttede projekter. Dette års miljøvurdering ligger i forlængelse af miljøvurderingerne af de tre seneste års ForskELudbud. 2

5 ForskEL-programmets mål og udmøntningen af ForskEL 13 Det grundlæggende mål med ForskEL-programmet er at støtte udvikling og indpasning af miljøvenlige elproduktionsteknologier. ForskEL-programmet spiller derfor en vigtig rolle i at fremme teknologier, der kan indfri ambitiøse mål for vedvarende energi og klima. De nationale energi- og klimamål, som ForskEL primært retter sig mod, tager udgangspunkt i EU's mål samt i Energiaftalen fra marts Målene er: 20 % energieffektivisering i % reduktion af CO 2 -udslippet i 2020 Integration af 50 % vind i 2020 Kul udfaset af kraftværker og oliefyr udfaset i 2030 El- og varmesektor dækket af VE i 2035 Hele energiforsyningen dækket af VE (på sigt) Hvert år defineres indsatsområder til udbuddet af ForskEL for at tilpasse programmet til de gældende behov. Miljøvurdering 2013 er baseret på strategiske indsatsområder med følgende fokus: Energisystem og Smart Grid. Miljøvenlig elproduktion Sammentænkning af energisystemer Udmøntningen af ForskEL-programmet for 2013 fremgår figuren herunder fordelt på enkelte teknologiområder. I alt er 29 projekter blevet tildelt 133,2 mio. kr. i støtte udbud: Ansøgninger prioriteret til støtte Indsatsområde Ansøgninger Budget mio. kr. ~ Heraf PSO mio. kr. ~ Biomasse og affald 4 25,3 14,4 Biogas 3 21,1 10,1 Brændselsceller 4 42,6 30,6 Bølgekraft 2 10,8 8,8 Solceller (PV) 1 3,8 0,5 Smart Grid 8 69,5 48,5 Vindkraft 2 15,3 10,5 Øvrige inkl. lagring 5 61,9 9,9 I alt 29 ansøgninger 133,2 Reinvestering af uforbrugte midler (3,2) Sum 130,0 Denne miljøvurdering omhandler de støttede projekters negative og positive miljømæssige konsekvenser samt deres bidrag til udvalgte klima- og energimål. 3

6 Vurdering af projekternes direkte miljøpåvirkninger Projekternes direkte påvirkninger af miljøet er de påvirkninger, som sker i selve projektet. Det kan for eksempel være emissioner, brug af miljøproblematiske stoffer og gener for naboer. De direkte påvirkninger kan ske i fremstillingen, under drift eller i bortskaffelsen af de fysiske elementer, der indgår i projektet. Figuren nedenfor viser projekternes forventede miljøpåvirkninger for en række direkte miljøpåvirkninger. Af figuren fremgår det, at de direkte påvirkninger under selve projektet i det store hele vil være negative. De positive miljøkonsekvenser beskrives i de følgende afsnit omkring miljømæssige bidrag. De hyppigst forekommende direkte miljøpåvirkninger er rejser og transport (39 %), samt energiforbrug til computere, servere og printere (39 %). Sammenlignet med miljøvurderingen af sidste års program er miljøpåvirkninger i form af materialeforbrug og brug af miljøproblematiske stoffer blevet et mindre udpræget problem. Desuden er der blandt projekterne i ForskEL-programmet i 2013 kommet fokus på direkte miljøbidrag i form af genbrug af udstyr (12 %), reduktion af affald (12 %) og luftbårne emissioner (8 %). Materialeforbrug, herunder brug af grundstoffer og sjældne metaller Energiforbrug til computere, servere, printere mv. Rejser og transport (CO2) Stiller projektet krav til leverandører omkring miljøforhold? Arbejdsmiljøproblemer ved fremstilling og drift, herunder Direkte miljøpåvirkninger Deponi eller afbrænding Genbrug af udstyret efter projektets ophør til andre formål i sit Påvirkning af natur, herunder beskyttet natur Ekstra slid på andre komponenter eller teknologier Fare ved brand, eksplosion, giftudslip, mv. Gener for naboer (støj, lugt, støv, visuelt, vibrationer, lys) Emissioner til luft, eksempelvis NOX og CO2 Affaldstyper og mængder, herunder farligt affald Udledninger til vand og jord, eksempelvis spildprodukter, udledning Anvendelse af additiver, materialer, brændsler og forbrugsstoffer Brug af miljøproblematiske stoffer/metaller Anlæggelse & gravearbejde/jordflytning, herunder gener for natur Transport af materialer Materialeforbrug: beton, stål, pontoner, murværk, mv. Brug af miljøproblematiske stoffer/metaller Anden påvirkning Mindre miljøpåvirkninger Mindre miljøbidrag Væsentlige miljøpåvirkninger Væsentlige miljøbidrag Figur 1: Andel af projekterne med direkte miljøpåvirkninger. 4

7 Projekternes angivelser i spørgeskemaet viser, at langt størstedelen af projekterne ikke indebærer væsentlige påvirkninger. De fem væsentlige miljøpåvirkninger er fordelt på fem projekter, så ingen projekter indebærer betydelig miljøbelastning inden for flere kategorier. Det er en generel tendens, at projekterne med en væsentlig miljøpåvirkning arbejder på at reducere eller undgå denne. Et eksempel er et elektrolyseprojekt, der undersøger miljøvenlige alternativer til deres forbrug af nikkel og kobber. Vurdering af projekternes bidrag til de strategiske indsatsområder Vurderingen af projekternes miljømæssige bidrag til de strategiske indsatsområder i ForskEL 2013 er udarbejdet på grundlag af en række indikatorer, der omhandler projekternes forventede konsekvenser for teknologifeltets miljøpåvirkninger. Der fokuseres således på projekternes miljømæssige konsekvenser for teknologierne og ikke teknologierne som helhed. Vurderingen af projekternes miljømæssige konsekvenser er i det følgende opdelt efter de tre indsatsområder. De tre følgende figurer illustrerer hyppigheden af miljøpåvirkning og miljøbidrag som projekterne medfører. Det strategiske indsatsområde om energisystem og Smart Grid omhandler forbedringer af det eksisterende system og fremme af Smart Grid. ForskEL-programmets bidrag til dette område er illustreret i figur 2. Energisystem og Smart Grid Øget fleksibilitet overfor andre behov og reguleringer Reducere udbygning af infrastruktur Forbedre regulering og tilpasning af elproduktionen og forbruget Ændret potentiale i forhold til eksisterende teknologi og DK s nuværende produktion Ændring i effektivitet/virkningsgrad/totalvirkningsgrad/effekttæthed Mindre miljøbidrag Væsentlige miljøbidrag Figur 2: Andel af projekter med miljøpåvirkninger indenfor indsatsområdet om energisystem og Smart Grid. Af figur 2 ses det at en stor andel af projekterne omhandler forbedringer i potentialet inden for allerede eksisterende teknologi (57 %), hvilket kan være med til at reducere behovet for udbygning af eksisterende infrastruktur (35 %). Af disse projekter angiver langt størstedelen væsentlige miljøbidrag. ForskEL-programmet har fokus på Smart Grid og projekterne blev opfordret til at gøre deres teknologier Smart Grid Ready. Teknologiernes evne til at indgå i og bidrage til Smart Grid synes i allerhøjeste grad at være til stede, idet mere end halvdelen af projekterne skønner at kunne bidrage væsentligt til forbedring af regulering af produktion og forbrug (54 %). 5

8 Det strategiske indsatsområde om miljøvenlig elproduktion omhandler miljøforbedringer inden for den måde vores elektricitet produceres. Kategorien inkluderer klassiske miljøparametre såsom at reducere spild, ressourceforbrug og påvirkninger af mennesker og natur. ForskEL-programmets bidrag til dette område er illustreret i figur 3. Miljøvenlig elproduktion Reduktion af teknologiens afledte miljøfordele Forøget levetid af komponenter, anlæg, etc. Reduceret arealkrav per energienhed Reducere påvirkninger af natur og mennesker (negative og positive) Øge muligheden for at genbruge/genanvende restprodukter Reducere mængden af restprodukter til bortskaffelse Reducere brugen af kemikalier Reducere/fortrænge emission af partikler og andre stoffer Reducere materiale og energiforbrug i fremstilling og drift Væsentlige miljøpåvirkninger Mindre miljøbidrag Mindre miljøpåvirkninger Væsentlige miljøbidrag Figur 3: Andel af projekterne med miljøpåvirkninger indenfor indsatsområdet om miljøvenlig elproduktion. Af figur 3 kan det ses, at en stor andel af projekterne bidrager til undgåede miljøpåvirkninger i produktionsfasen af nye komponenter, idet 54 % bidrager til forøget levetid af komponenter, imens 15 % bidrager øget genanvendelse. Den negative påvirkning er et projekt, der med en ny teknologi giver markante forbedring af miljøet, men samtidig fjerner nogle begrænsede afledte positive virkninger ved den hidtidige teknologi. En stor andel af projekterne bidrager ligeledes til at reducere emissioner (35 %) samt påvirkninger på mennesker og natur (35 %). Disse bidrag kommer hovedsageligt igennem direkte eller indirekte reduktion i udledningen af drivhusgasser og NO x. Det strategiske indsatsområde om sammentænkning af energisystemer omhandler indirekte miljøforbedringer gennem en større fleksibilitet af det danske elnet. Fleksibilitet tolkes i denne sammenhæng som et mere smidigt system hvori fluktuerende energiproduktion og alternative brændstoffer aktivt udnyttes. Fleksibilitet er derfor synonym med øgede indirekte miljøforbedringer. 6

9 Af figur 4 kan det ses, at 35 % af projekterne bidrager til øget fleksibilitet i forhold til nye enheder og sammenspil med andre sektorer. Omkring 20 % af projekterne bidrager desuden til øget fleksibilitet mht. brændstoffer gennem optimering af bølgeenergi, solenergi og biogas. Omvendt ses det også af figur 4, at en optimering af disse teknologier kan kræve markante ændringer af det eksisterende energisystem, og at disse ændringer ligeledes kan resultere i miljøpåvirkninger. Sammentænkning af energisystemer Implementering kræver markante ændringer af eksisterende teknologi Synergieffekter med andre produktioner/processer, herunder andre sektorer Øget fleksibilitet i brug af brændstoffer og additiver Øget fleksibilitet i forhold til forskellige setup (eksisterende/ nye enheder, forskellige platforme) Mindre miljøpåvirkninger Mindre miljøbidrag Væsentlige miljøbidrag Figur 4: Andel af projekter med miljøpåvirkninger inden for indsatsområdet om sammentænkning af energisystemer I modsætning til de direkte miljøpåvirkninger, er der tendens til, at de indirekte miljøbidrag til de strategiske indsatsområder er vurderes som væsentlige. Det kan skyldes, at miljøvurderingen foretages inden projekterne er igangsat, og at der på dette tidspunkt er mere fokus på projekternes potentialer end på de kommende negative direkte miljøpåvirkninger. 7

10 Vurdering af projekternes bidrag til energi- og klimamål Af figuren nedenfor ses det, at omkring 75 % af ForskEL-projekterne bidrager i mindre eller væsentlig grad til de seks energi- og klimamål udvalgt til denne miljøvurdering. Hele 89 % af projekterne bidrager til målet om 20 % reduktion af CO 2 -udslippet i Målt på andelen af væsentlige bidrag, ligger integrationen af 50 % vind i 2020 (42 %) blandt de mål, projekterne bidrager mest til. Hele energiforsyningen dækket af VE (på sigt) Programmets bidrag til de nationale energi- og klimamål El og varmesektor dækket af VE i 2035 Kul udfaset af kraftværker og oliefyr udfaset i 2030 Integration af 50 % vind i % reduktion af CO2-udslippet i % energieffektivisering i Mindre miljøbidrag Væsentlige miljøbidrag Projekternes bidrag til energi- og klimamål svarer godt overens med den ovenstående vurdering af projekternes bidrag til indsatsområderne. Projekter med bidrag til indikatorer inden for Smart Gridindsatsområdet understøtter i høj grad også målet om integrationen af 50 % vind. Ligeledes understøtter projekter med bidrag inden for indsatsområdet om miljøforbedringer af teknologier også målene om reduktion af CO 2 -udslippet og energieffektivisering. Sammenlignet med ForskEL-programmet for 2012 er der i år markant flere projekter med bidrag til integration af 50 % vind i 2020 og en større andel væsentlige bidrag til målene om, at VE skal dække el og varmesektoren og hele energiforsyningen. 8

11 Bilag 1: Metodebeskrivelse Vurdering af projekter til udvikling af teknologier er kompliceret. De projekter, der opnår støtte gennem ForskEL, varierer i udstrakt grad i forhold til udviklingstrin, teknologi, aktiviteter, miljøpåvirkninger, viden om miljø, vished om materialeforbrug, mv. De miljømæssige konsekvenser vil i en del af projekterne først være mulige at identificere efter et udviklingsarbejde. Desuden er projekterne af så forskellig karakter, at det ofte ikke giver mening at sammenligne dem. Metoden for denne miljøvurdering er baseret på Energinet.dk s erfaringer med miljøvurdering af ForskELprogrammet samt erfaringer med andre miljøvurderingsværktøjer. De metodiske overvejelser er beskrevet i rapporten Udvikling af Miljøvurdering af ForskEL 2.0 som findes på Miljøvurderingen er i høj grad baseret på projekternes egne angivelser af miljøkonsekvenser, for på dette tidlige tidspunkt i forsknings- og udviklingsprojekterne er projektlederne de bedst egnede til at vurdere, hvad der kan forekomme af væsentlige påvirkninger i løbet af projekterne. Projekterne har fået tilsendt et spørgeskema, som 26 ud af 29 projekter har udfyldt. Projekternes angivelser er analyseret og vurderet i et samarbejde mellem Det Danske Center for Miljøvurdering og Energinet.dk. På grund af, at miljøvurderingen er baseret på projekternes angivelser, er miljøvurderingen behæftet med usikkerheder i forhold til projekternes fortolkning af spørgsmål og vigtigheden af positive og negative påvirkninger. På grund af usikkerheden, går miljøvurderingen ikke i detaljer og sammenligner de enkelte projekter. Projekternes udfyldelse af spørgeskemaet har øget projekternes opmærksomhed på miljøpåvirkninger og indsatser for at gøre noget ved påvirkningerne i selve projektet og på et relativt tidligt stadie. 35 % af respondenterne svarede, at spørgeskemaet gav nogle brugbare overvejelser til det videre arbejde med projektet, og det er forventningen, at denne øgede opmærksomhed kan være med til at påvirke projekterne i en miljømæssig positiv retning. Screeningsliste med tre dele Spørgeskemaet er opbygget med udgangspunkt i en screening svarende til dem, der anvendes i VVM og miljøvurderinger efter miljøvurderingsloven. Screeningen er her tredelt og med forskellige formål: Den første del omhandler de miljøpåvirkninger, der forekommer i selve projektet Den anden del omhandler de konsekvenser projektet har for teknologifeltets miljøpåvirkninger Den tredje del omhandler projekternes målopfyldelse i forhold til nationale energi- og klimamål Målet med at denne skelnen er, at der ikke kun fokuseres på projekternes positive bidrag, men også sættes fokus på de negative miljøpåvirkninger, som projektet kan medføre. Den første del af screeningen er tilpasset karakteristika og erfaringer fra de tre seneste års miljøvurderinger af ForskEL-projekter, herunder brugen af livscyklusperspektiv. Der er desuden hentet inspiration i screeningslister fra VVM-arbejdet. Screeningen er tilpasset variationen i projekterne ved at der er udarbejdet forskellige screeningslister til tre forskellige typer af projekter: Ikke fysiske projekter, mindre enheder og større fysiske projekter. Et eksempel på en screeningsliste er vist i bilag 2. Målet med denne tilpasning er at reducere projekternes arbejde med at udfylde spørgeskemaerne. Den anden del af screeningslisten modsvarer de strategiske indsatsområder i ForskEL-planen for Denne del af screeningslisten består af en række indikatorer på, hvordan og i hvor stor udstrækning pro- 9

12 jekterne bidrager til den miljømæssige del af de tre indsatsområder. Indikatorerne er baseret på erfaringer fra de tre tidligere miljøvurderinger af ForskEL samt beskrivelsen af indsatsområder. Den tredje og sidste del af screeningslisten tager udgangspunkt i de seks væsentligste nationale energiog klimamål, der baserer sig på det seneste energiudspil Vores Energi fra Regeringen samt på EU's mål. Screeningslisterne er fulgt op af en række uddybende kategorier, der har til formål at detaljere og validere projekternes miljøpåvirkninger: Type af påvirkning Positiv eller negativ Mængde/omfang af påvirkningen (om muligt per installeret kwh) Usikkerhed (skala) Væsentlighed (skala) Sammenligningsgrundlag Arbejdes der i projektet på at undgå, reducere, kompensere, eller forøge? Besvarelse af kategorierne giver et solidt grundlag for at vurdere væsentligheden af de specifikke miljøpåvirkninger. Væsentlighed af miljøpåvirkninger angives som enten negativ eller positiv, og graden heraf er angivet på en skala fra 0 til 3. Besvarelserne er læst igennem for logiske uoverensstemmelser såsom trykfejl og tydelige misforståelser, og de er efterfølgende blevet fortolket på følgende måde: Væsentlig miljøpåvirkning: Påvirkning angivet som negativ og væsentlighed angivet som 2 eller 3 Mindre miljøpåvirkning: Påvirkning angivet som negativ og væsentlighed angivet som 0 eller 1 Mindre miljøbidrag: Påvirkning angivet som positiv og væsentlighed angivet som 0 eller 1 Væsentligt miljøbidrag: Påvirkning angivet som positiv og væsentlighed angivet som 2 eller 3 10

13 Bilag 2: Eksempel på en screeningsliste Projektets direkte miljøpåvirkninger (fra selve enheden) Fremstilling af nye anlæg og komponenter Drift og vedligehold Efter projektets ophør Arbejdsmiljø Arealkrav Leverandører Levetid Typiske direkte miljøpåvirkninger for større fysiske anlæg Brug af eksisterende udstyr og anlæg Materialeforbrug (i kg): beton, stål, pontoner, murværk, mv. Transport af materialer Anlæggelse og gravearbejde/jordflytning, herunder gener for natur og beboere Brug af miljøproblematiske stoffer/metaller Anvendelse af additiver, materialer, brændsler og forbrugsstoffer (input) Udledninger til vand og jord, eksempelvis spildprodukter, udledning af giftstoffer (faste og risici) Affaldstyper og mængder, herunder farligt affald Emissioner til luft, eksempelvis NOX og CO2 (lokale-globale påvirkninger) Gener for naboer (gener i forhold til støj, lugt, støv, visuelt, vibrationer, lys) Fare ved brand, eksplosion, giftudslip, mv. Påvirkning af natur (positiv og negativ), herunder beskyttet natur Nettoproduktion af energi (dvs. fraregnet forbrug i anlæg/fremstilling og drift) Medfører projektet et ekstra slid på andre komponenter eller teknologier Genbrug af udstyret efter projektets ophør til andre formål i sin oprindelige form Genvinding af udstyret, så råvaren kan bruges i fremstilling af nye produkter. Genudnyttelse af udstyret, hvor de oprindelige egenskaber ikke udnyttes i væsentlig grad. Deponi eller afbrænding Særlig behandling, eksempelvis Dansk dekommissionering eller NORD (tidligere Kommunekemi) Arbejdsmiljøproblemer ved fremstilling og drift, herunder håndtering af kemikalier Optag af arealer (hvilken anvendelse erstattes) samt begrænsninger for naboarealer Stiller projektet krav til leverandører omkring miljøforhold? Levetid - forlænges eller forkortes Andet Anden påvirkning (sæt kryds og uddyb i skema 2) Anden påvirkning (sæt kryds og uddyb i skema 2) (kryds) Projektets indirekte konsekvenser for teknologiens miljøpåvirkninger Energi og energisystem Typiske indirekte miljøpåvirkninger fra større fysiske anlæg Ændring i effektivitet/virkningsgrad/ totalvirkningsgrad/effekttæthed Ændret potentiale i forhold til eksisterende teknologi og DK s nuværende produktion Forbedre regulering og tilpasning af elproduktionen og forbruget Reducere udbygning af infrastruktur Reducere transmissionstab ved lokal produktion og forbrug (kryds) Miljø Levetid Fleksibilitet, synergier og begrænsninger Reducere materiale og energiforbrug i fremstilling og drift Reducere/fortrænge emission af partikler og andre stoffer Reducere brugen af kemikalier Reduceret mængden af restprodukter til bortskaffelse Øge muligheden for at genbruge/genanvende restprodukter Reducere pres på det naturlige stofkredsløb (eksempelvis fosfor, kulstof og kvælstof) Reducere påvirkninger af natur og mennesker (negative og positive) Reduceret arealkrav per energienhed Forøget levetid af komponenter, anlæg, etc. Øget fleksibilitet i forhold til forskellige setup (eksisterende/nye enheder, forskellige platforme) Øget fleksibilitet i brug af brændstoffer og additiver Øget fleksibilitet overfor andre behov og reguleringer Øget fleksibilitet i forhold til vejrlig Potentialer udover primær anvendelse, herunder andre sektorer og andre energiteknologier Synergieffekter med andre produktioner/processer, herunder udveksling af erfaringer, information, etc. Begrænses potentialer eller alternativer for miljøgevinster fremadrettet? Indsnævring af teknologiens miljømæssige muligheder, herunder design og samspil med andre teknologier Andet Anden påvirkning (sæt kryds og uddyb i skema 2) Anden påvirkning (sæt kryds og uddyb i skema 2) 11

14 12

Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2015

Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2015 Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2015 Indhold 1. Resumé 1 2. Indledning 2 2.1 Målsætninger for ForskEL og ForskVE 15 3 2.2 Udmøntning af ForskEL 15 og ForskVE 15 4 3. Miljøvurdering i

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Miljøregnskab 2010 2011 NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Basisoplysninger Nybro Gasbehandlingsanlæg Nybrovej 185 6851 Janderup CVR-nr.: 27.21.05.38 P-nr.: 1.003.049.158 Nybro Gasbehandlingsanlæg er en behandlingsenhed

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energi effektivisering Den mest bæredygtige energi er

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED

afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED 230 afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED Indhold: 13.1 Bæredygtigt byggeri...232-233 13.2 Muret byggeri i et bæredygtigt perspektiv... 234 231 13.1 Bæredygtigt byggeri Hos Saint-Gobain Weber A/S er bæredygtighed

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

Forsøgsordningen for elbiler. Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask

Forsøgsordningen for elbiler. Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask Forsøgsordningen for elbiler Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask Denne præsentation Kort om baggrunden for ordningen Drivmiddelrapporten Elbilerne kommer! Den

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Fremtidens danske elbilmarked hvornår og hvordan Dansk Industri 26.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail:

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

Sammenfattende redegørelse

Sammenfattende redegørelse Sammenfattende redegørelse For kommuneplantillæg og lokalplan Biogasanlæg og kraftvarmeværk i Vegger September 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund...3 2. Planvedtagelse...3 3. Integrering

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema Plan nr.: Risikostyringsplan 2015 Tekst: Risikostyringsplanen er udarbejdet på bagrund af EU's Oversvømmelsesdirektiv. Planen indeholder dels en kortlægning af oversvømmelsesomfang, hyppighed og risiko

Læs mere

Plan for udmøntning af indsatsområder under ForskVE udbud 2014-1

Plan for udmøntning af indsatsområder under ForskVE udbud 2014-1 Til Bestyrelsen for Energinet.dk Energistyrelsen Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Plan for udmøntning af indsatsområder under ForskVE udbud 2014-1 1. november 2013 KBE/KBE Energinet.dk administrerer

Læs mere

Korrektion af misvisende og fejlbehæftet information fremsendt af Amagerforbrænding om Solum Gruppen.

Korrektion af misvisende og fejlbehæftet information fremsendt af Amagerforbrænding om Solum Gruppen. Korrektion af misvisende og fejlbehæftet information fremsendt af Amagerforbrænding om Solum Gruppen. Dette notat indeholder en gennemgang af udvalgte misvisende og fejlbehæftede informationer fra Amagerforbrænding

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage.

CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage. CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage. Teknologisk Institut, september 2011 Indhold Projektets indhold... 3 Indledning... 4 Sammenligning af

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Samfundet bliver elektrisk

Samfundet bliver elektrisk Samfundet bliver elektrisk reduce..but use with Aarhus 6. juni 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning

Læs mere

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag - jfr. Statsministeriets cirkulære nr. 31 af 26. februar 1993 Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag 1. Indledning Den 26. februar 1993 udsendte Statsministeriet

Læs mere

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 PJ Uafhængig af fossile brændsler i 2050 Energi forbrug i Danmark 300 250 200 150 100 50 1980

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Nye roller for KV-anlæggene

Nye roller for KV-anlæggene Nye roller for KV-anlæggene Gastekniske Dage 2010 Vejle, 12. maj 2010 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Uafhængighed af fossile brændsler Hvad angår Danmark, der vil jeg

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

VE til proces. DAU konference Energi management Carlsberg - Fredericia 19. juni 2014. Charlotte Forsingdal

VE til proces. DAU konference Energi management Carlsberg - Fredericia 19. juni 2014. Charlotte Forsingdal VE til proces DAU konference Energi management Carlsberg - Fredericia 19. juni 2014 Charlotte Forsingdal VE til proces - energiaftalen Energiaftalen af 22. marts 2012: Puljen skal fremme energieffektiv

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

PostNord. Reduktion af kundernes miljøbelastning. - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901

PostNord. Reduktion af kundernes miljøbelastning. - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901 PostNord Reduktion af kundernes miljøbelastning - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901 Vision og værdier Vores mission Med PostNord når man den rette person i rette tid sikkert og

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Nye grønne forretningsmuligheder

Nye grønne forretningsmuligheder Nye grønne forretningsmuligheder - Introduktion til CleanTEKmidt Marts 2012, Henrik Skou Pedersen Disposition Intro Baggrund, muligheder og drivere for grøn vækst CleanTEKmidt, et udviklingsprogram for

Læs mere

Bæredygtighedsstrategi

Bæredygtighedsstrategi 2015 Indledning I denne årlige bæredygtighedsstrategi klarlægges mål og retning for vores miljøarbejde på. Her præsenterer vi visioner, havnens roller, indsatsområder og konkrete mål for miljøindsatsen.

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Lavenergibyggeri - en udfordring for fjernvarmen Temamøde 30. november 2011 Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Uddrag af Overordnede politikker Formål samt mål og midler for Brædstrup Fjernvarme Brædstrup

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2011 BERETNING 2011 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt 19. juni 2008 hjo/03.02.0006 NOTAT Til: Ledergruppen Fra: sekretariatet Miljøvurdering af energiudnyttelse af Med de stigende smængder i Danmark er der behov for

Læs mere

Det intelligente, elektrificerede energisystem og lagring af energi

Det intelligente, elektrificerede energisystem og lagring af energi Det intelligente, elektrificerede energisystem og lagring af energi Partnerskabet for brint og brændselsceller København 7. juni 2011 Kim Behnke Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Sammenhængende

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt Regnskab Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse Spulefelter side 3 Basisoplysninger side Ledelsens redegørelse side Miljøoplysninger side Noter

Læs mere

Gas til el el til gas

Gas til el el til gas Gas til el el til gas Dansk Gastekniske Dage 2011 6. april 2011 Kim Behnke Forskningschef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Sammenhængende energiplanlægning for 2050 allerede nu er der visionære mål Energinet.dk

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Præsentation af Innovation Fur Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Dagsorden Ideen bag Innovation Fur Initiativtagere Igangsætning - projektsekretariat Betydning for borgere og virksomheder på

Læs mere

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad 04. september 2014 Niels-Arne Jensen // Københavns Ejendomme 1 Københavns Ejendomme Københavns Kommunes ejendomsenhed 849 ejendomme + lejemål, i alt

Læs mere

Region Midtjyllands grønne teknologisatsning

Region Midtjyllands grønne teknologisatsning Region Midtjyllands grønne teknologisatsning Partnerskabet for brint og brændselsceller Hobro den 3. april 2014 Margrethe Høstgaard Udviklingskonsulent Regionens opgaver Regional Udviklingsplan: Ny plan

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond Det anbefales, at du læser denne vejledning omhyggeligt, inden du udfylder ansøgningsskemaet. 1. Fondens formål Formålet med Grøn Omstillingsfond

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune Klimapartnerskabsaftale mellem XX og Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Aarhus Kommune Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. og Klimasekretariatet Valdemarsgade 18 8000 Aarhus

Læs mere

Integration af vindkraft. Flemming Nissen

Integration af vindkraft. Flemming Nissen Integration af vindkraft CEPOS og CEESA analyser Flemming Nissen Baggrund Grunden til at det er vigtigt at beskæftige sig med problemstillingerne i forbindelse med integration af vindkraft i elsystemet

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Solceller på kommunale bygninger. Dansk Solcelleforening

Solceller på kommunale bygninger. Dansk Solcelleforening Solceller på kommunale bygninger Ove Folmer Jensen SEKRETARIATET Dansk Solcelleforening Hvem er Dansk Solcelleforening Brancheforening der arbejdet for at fremme og understøtte solcelleaktiviteter i Danmark

Læs mere

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

Energisystemet og energiressourcerne

Energisystemet og energiressourcerne Energisystemet og energiressourcerne Ungdommens Naturvidenskabelige Forening Odense den 10. februar 2011 Flemming Nissen Vi dyrker rovdrift på jordens energiressourcer Jordens alder: 24 timer Menneskehedens

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Geografisk område og væsentligste miljøproblemer... 3 3. Gennemførelse af et miljøtilsyn... 4 4. Planlægning

Læs mere

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites (RTS) Formål Optimere energiforsyningen til Remote Telecom

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat Energiens Tingsted 2013 Samlet resultat Biomasseressourcen Gruppe 1 Mål Hvad vil vi opnå for brug af biomasse i energisystemet i Danmark i 2035? En samlet energi fra biomasse på 250-300 PJ. En væsentlig

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Miljøtilsyn. Information til virksomheder i Solrød Kommune

Miljøtilsyn. Information til virksomheder i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Miljøtilsyn Information til virksomheder i Solrød Kommune Solrød Kommune fører miljøtilsyn med alle virksomheder i kommunen. Denne folder indeholder information om, hvorfor

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

Energi og Infrastruktur

Energi og Infrastruktur Energi og Infrastruktur Transportens Innovationsnetværk den 18. juni 2009 v/lærke Flader v/lærke Flader Chefkonsulent, Dansk Energi Energi og Infrastruktur Oplæggets indhold: De energipolitiske udfordringer

Læs mere