Miljøvurdering af ForskEL-program 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Miljøvurdering af ForskEL-program 2013"

Transkript

1 Miljøvurdering af ForskEL-program 2013

2 Indhold Indledning 2 ForskEL-programmets mål og udmøntningen af ForskEL 13 3 Vurdering af projekternes direkte miljøpåvirkninger 4 Vurdering af projekternes bidrag til de strategiske indsatsområder 5 Vurdering af projekternes bidrag til energi- og klimamål 8 Bilag 1: Metodebeskrivelse 9 Bilag 2: Eksempel på en screeningsliste 11 Udgivet af: I samarbejde med: Tonne Kjærsvej 65 DK-7000 Fredericia Tlf Det Danske Center for Miljøvurdering ved Aalborg Universitet Februar 2013

3 Resumé ForskEL-programmet har til formål at fremme miljøvenlige elproduktionsteknologier gennem støtte til forsknings- og udviklingsprojekter. Denne miljøvurdering er en vurdering af, hvordan og i hvor høj grad de støttede projekter opfylder det formål. De vigtigste konklusioner på miljøvurderingen er: Projekterne indebærer en række negative påvirkninger, især påvirkninger fra rejser, transport og energiforbrug til elektronisk kontorudstyr. Kun et lille antal (fem tilfælde) af de negative påvirkninger er vurderet væsentlige, og projekterne arbejder overordnet set på at begrænse de negative miljøpåvirkninger. Projekterne bidrager i høj grad til de miljømæssige dele af de tre strategiske indsatsområder i ForskEL om Smart Grid, miljøvenlig elproduktion og sammentænkning af energisystemer. En stor andel projekterne kan gøre det muligt at reducere behovet for udbygning af eksisterende infrastruktur gennem deres fokus på forbedringer i potentialet indenfor allerede eksisterende teknologi. Af disse projekter angiver langt størstedelen deres bidrag som væsentligt. Programmet understøtter i høj grad udviklingen af Smart Grid, idet mere end halvdelen af projekterne skønner at kunne bidrage væsentligt til forbedring af regulering af produktion og forbrug. Hovedparten af projekterne bidrager i høj grad til nationale energi- og klimamål. Eksempelvis bidrager hele 89 % af projekterne til målet om en 20 % reduktion af det danske CO 2 -udslip inden Samlet set indebærer de støttede projekter i ForskEL-programmet i 2013 meget få væsentlige negative påvirkninger og en lang række væsentlige bidrag til at fremme en mere miljøvenlig elproduktion. ForskEL-programmet har derfor i 2013-udbuddet i høj grad opfyldt sit formål med en begrænset negativ miljøpåvirkning. Hovedkonklusionerne ligger meget tæt op ad resultatet fra miljøvurderingen i I lighed med de tre foregående miljøvurderinger, er denne miljøvurdering med til at øge opmærksomheden på miljøpåvirkninger i de støttede projekter. 70 % af de støttede projekter angiver, at miljøvurderingsprocessen i forskelligt omfang har givet brugbare overvejelser til det videre arbejde med projektet. Derudover udgør miljøvurderingen en del af grundlaget for fastlæggelsen af et nyt miljøevalueringskriterium, der bliver indført for ForskEL-ansøgninger under ForskEL-udbuddet i

4 Indledning ForskEL-programmet er et PSO-finansieret forsknings- og udviklingsprogram med en årlig budgetramme på 130 millioner kroner. For hvert år defineres indsatsområder, så det sikres, at ForskEL-programmet bidrager til at indfri gældende klima- og energimål. Plan for udmøntning af indsatsområder under ForskEL-program er således en plan for udmøntningen af indsatsområderne i ForskEL for udbuddet. Planer for udmøntning af ForskEL-programmet er ikke omfattet af Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 936 af 24/09/2009), idet de ikke sætter rammer for fremtidige aktiviteter (jf. 3). En del af de støttede projekter vil på et tidspunkt blive reguleret gennem anden planlægning og her vil projekternes karakterer muligvis udløse krav om miljøvurdering efter Miljøvurderingsloven og/eller VVM-bekendtgørelsen. ForskEL-programmet støtter bestemte teknologier og kan i den henseende have både positive og negative væsentlige påvirkninger på miljøet. I den henseende er det vigtigt at vurdere, om planerne lever op til formålet med ForskEL-programmet: At fremme miljøvenlige elproduktionsteknologier. Miljøvurderingen er foretaget efter at projekterne er udvalgt til støtte. Miljøvurderingen har derfor ikke haft indflydelse på planens sammensætning af projekter, men foretages med henblik på at styrke opmærksomheden på miljøpåvirkninger i projekterne såvel som i programadministrationen samt at opbygge viden til en mere proaktiv miljøindsats i programmet. Erfaringerne fra miljøvurderingen giver således indspil til udvælgelsen af indsatsområder for det næste udbud i ForskEL-programmet. Som en del af udvælgelsen af projekter til støtte, blev ansøgernes forretningsmæssige og forskningsmæssige kvaliteter vurderet. Udbuddet i 2013 var desuden også første gang, at miljømæssige forhold blev en del af udvælgelsen. Miljøvurderingen er et supplement til disse vurderinger og indeholder derfor ikke vurderinger af markedsmæssigt potentiale mv. Desuden vil miljøvurdering fra og med udbuddet 2014 indgå i evalueringen af ansøgninger, som et nyt eksplicit evalueringskriterium, og således lægges der yderligere vægt på de miljømæssige forhold i grundlaget for udvælgelsen af projekter. Planen indebærer støtte til 29 projekter af meget forskellige karakter. Miljøvurderingen er i høj grad baseret på projekternes angivelser af projekternes miljøforhold, og grundet forskellige omstændigheder er det ikke lykkedes at få svar fra alle projekter. Miljøvurderingen er derfor baseret på angivelser fra 26 ud af 29 projekter, svarende til 90 %. Selvom planen ikke er omfattet af miljøvurderingsloven, er denne miljøvurdering inspireret af fremgangsmåden og systematikken i Miljøvurderingsloven, der i lang udstrækning er relevant for denne plan. Miljøvurderingen er delvist målstyret og delvist orienteret mod de direkte og indirekte miljøpåvirkninger, som projekterne kan identificere. Miljøvurderingen er desuden handlingsorienteret med opmærksomhed på, hvordan projekterne påtænker at arbejde med identificerede påvirkninger. En udførlig metodebeskrivelse findes i bilag 1. Miljøvurderingen er udarbejdet i et samarbejde mellem Energinet.dk og Det Danske Center for Miljøvurdering, Aalborg Universitet. Miljøvurdering er fortrinsvist baseret på skriftlige bidrag fra de støttede projekter. Dette års miljøvurdering ligger i forlængelse af miljøvurderingerne af de tre seneste års ForskELudbud. 2

5 ForskEL-programmets mål og udmøntningen af ForskEL 13 Det grundlæggende mål med ForskEL-programmet er at støtte udvikling og indpasning af miljøvenlige elproduktionsteknologier. ForskEL-programmet spiller derfor en vigtig rolle i at fremme teknologier, der kan indfri ambitiøse mål for vedvarende energi og klima. De nationale energi- og klimamål, som ForskEL primært retter sig mod, tager udgangspunkt i EU's mål samt i Energiaftalen fra marts Målene er: 20 % energieffektivisering i % reduktion af CO 2 -udslippet i 2020 Integration af 50 % vind i 2020 Kul udfaset af kraftværker og oliefyr udfaset i 2030 El- og varmesektor dækket af VE i 2035 Hele energiforsyningen dækket af VE (på sigt) Hvert år defineres indsatsområder til udbuddet af ForskEL for at tilpasse programmet til de gældende behov. Miljøvurdering 2013 er baseret på strategiske indsatsområder med følgende fokus: Energisystem og Smart Grid. Miljøvenlig elproduktion Sammentænkning af energisystemer Udmøntningen af ForskEL-programmet for 2013 fremgår figuren herunder fordelt på enkelte teknologiområder. I alt er 29 projekter blevet tildelt 133,2 mio. kr. i støtte udbud: Ansøgninger prioriteret til støtte Indsatsområde Ansøgninger Budget mio. kr. ~ Heraf PSO mio. kr. ~ Biomasse og affald 4 25,3 14,4 Biogas 3 21,1 10,1 Brændselsceller 4 42,6 30,6 Bølgekraft 2 10,8 8,8 Solceller (PV) 1 3,8 0,5 Smart Grid 8 69,5 48,5 Vindkraft 2 15,3 10,5 Øvrige inkl. lagring 5 61,9 9,9 I alt 29 ansøgninger 133,2 Reinvestering af uforbrugte midler (3,2) Sum 130,0 Denne miljøvurdering omhandler de støttede projekters negative og positive miljømæssige konsekvenser samt deres bidrag til udvalgte klima- og energimål. 3

6 Vurdering af projekternes direkte miljøpåvirkninger Projekternes direkte påvirkninger af miljøet er de påvirkninger, som sker i selve projektet. Det kan for eksempel være emissioner, brug af miljøproblematiske stoffer og gener for naboer. De direkte påvirkninger kan ske i fremstillingen, under drift eller i bortskaffelsen af de fysiske elementer, der indgår i projektet. Figuren nedenfor viser projekternes forventede miljøpåvirkninger for en række direkte miljøpåvirkninger. Af figuren fremgår det, at de direkte påvirkninger under selve projektet i det store hele vil være negative. De positive miljøkonsekvenser beskrives i de følgende afsnit omkring miljømæssige bidrag. De hyppigst forekommende direkte miljøpåvirkninger er rejser og transport (39 %), samt energiforbrug til computere, servere og printere (39 %). Sammenlignet med miljøvurderingen af sidste års program er miljøpåvirkninger i form af materialeforbrug og brug af miljøproblematiske stoffer blevet et mindre udpræget problem. Desuden er der blandt projekterne i ForskEL-programmet i 2013 kommet fokus på direkte miljøbidrag i form af genbrug af udstyr (12 %), reduktion af affald (12 %) og luftbårne emissioner (8 %). Materialeforbrug, herunder brug af grundstoffer og sjældne metaller Energiforbrug til computere, servere, printere mv. Rejser og transport (CO2) Stiller projektet krav til leverandører omkring miljøforhold? Arbejdsmiljøproblemer ved fremstilling og drift, herunder Direkte miljøpåvirkninger Deponi eller afbrænding Genbrug af udstyret efter projektets ophør til andre formål i sit Påvirkning af natur, herunder beskyttet natur Ekstra slid på andre komponenter eller teknologier Fare ved brand, eksplosion, giftudslip, mv. Gener for naboer (støj, lugt, støv, visuelt, vibrationer, lys) Emissioner til luft, eksempelvis NOX og CO2 Affaldstyper og mængder, herunder farligt affald Udledninger til vand og jord, eksempelvis spildprodukter, udledning Anvendelse af additiver, materialer, brændsler og forbrugsstoffer Brug af miljøproblematiske stoffer/metaller Anlæggelse & gravearbejde/jordflytning, herunder gener for natur Transport af materialer Materialeforbrug: beton, stål, pontoner, murværk, mv. Brug af miljøproblematiske stoffer/metaller Anden påvirkning Mindre miljøpåvirkninger Mindre miljøbidrag Væsentlige miljøpåvirkninger Væsentlige miljøbidrag Figur 1: Andel af projekterne med direkte miljøpåvirkninger. 4

7 Projekternes angivelser i spørgeskemaet viser, at langt størstedelen af projekterne ikke indebærer væsentlige påvirkninger. De fem væsentlige miljøpåvirkninger er fordelt på fem projekter, så ingen projekter indebærer betydelig miljøbelastning inden for flere kategorier. Det er en generel tendens, at projekterne med en væsentlig miljøpåvirkning arbejder på at reducere eller undgå denne. Et eksempel er et elektrolyseprojekt, der undersøger miljøvenlige alternativer til deres forbrug af nikkel og kobber. Vurdering af projekternes bidrag til de strategiske indsatsområder Vurderingen af projekternes miljømæssige bidrag til de strategiske indsatsområder i ForskEL 2013 er udarbejdet på grundlag af en række indikatorer, der omhandler projekternes forventede konsekvenser for teknologifeltets miljøpåvirkninger. Der fokuseres således på projekternes miljømæssige konsekvenser for teknologierne og ikke teknologierne som helhed. Vurderingen af projekternes miljømæssige konsekvenser er i det følgende opdelt efter de tre indsatsområder. De tre følgende figurer illustrerer hyppigheden af miljøpåvirkning og miljøbidrag som projekterne medfører. Det strategiske indsatsområde om energisystem og Smart Grid omhandler forbedringer af det eksisterende system og fremme af Smart Grid. ForskEL-programmets bidrag til dette område er illustreret i figur 2. Energisystem og Smart Grid Øget fleksibilitet overfor andre behov og reguleringer Reducere udbygning af infrastruktur Forbedre regulering og tilpasning af elproduktionen og forbruget Ændret potentiale i forhold til eksisterende teknologi og DK s nuværende produktion Ændring i effektivitet/virkningsgrad/totalvirkningsgrad/effekttæthed Mindre miljøbidrag Væsentlige miljøbidrag Figur 2: Andel af projekter med miljøpåvirkninger indenfor indsatsområdet om energisystem og Smart Grid. Af figur 2 ses det at en stor andel af projekterne omhandler forbedringer i potentialet inden for allerede eksisterende teknologi (57 %), hvilket kan være med til at reducere behovet for udbygning af eksisterende infrastruktur (35 %). Af disse projekter angiver langt størstedelen væsentlige miljøbidrag. ForskEL-programmet har fokus på Smart Grid og projekterne blev opfordret til at gøre deres teknologier Smart Grid Ready. Teknologiernes evne til at indgå i og bidrage til Smart Grid synes i allerhøjeste grad at være til stede, idet mere end halvdelen af projekterne skønner at kunne bidrage væsentligt til forbedring af regulering af produktion og forbrug (54 %). 5

8 Det strategiske indsatsområde om miljøvenlig elproduktion omhandler miljøforbedringer inden for den måde vores elektricitet produceres. Kategorien inkluderer klassiske miljøparametre såsom at reducere spild, ressourceforbrug og påvirkninger af mennesker og natur. ForskEL-programmets bidrag til dette område er illustreret i figur 3. Miljøvenlig elproduktion Reduktion af teknologiens afledte miljøfordele Forøget levetid af komponenter, anlæg, etc. Reduceret arealkrav per energienhed Reducere påvirkninger af natur og mennesker (negative og positive) Øge muligheden for at genbruge/genanvende restprodukter Reducere mængden af restprodukter til bortskaffelse Reducere brugen af kemikalier Reducere/fortrænge emission af partikler og andre stoffer Reducere materiale og energiforbrug i fremstilling og drift Væsentlige miljøpåvirkninger Mindre miljøbidrag Mindre miljøpåvirkninger Væsentlige miljøbidrag Figur 3: Andel af projekterne med miljøpåvirkninger indenfor indsatsområdet om miljøvenlig elproduktion. Af figur 3 kan det ses, at en stor andel af projekterne bidrager til undgåede miljøpåvirkninger i produktionsfasen af nye komponenter, idet 54 % bidrager til forøget levetid af komponenter, imens 15 % bidrager øget genanvendelse. Den negative påvirkning er et projekt, der med en ny teknologi giver markante forbedring af miljøet, men samtidig fjerner nogle begrænsede afledte positive virkninger ved den hidtidige teknologi. En stor andel af projekterne bidrager ligeledes til at reducere emissioner (35 %) samt påvirkninger på mennesker og natur (35 %). Disse bidrag kommer hovedsageligt igennem direkte eller indirekte reduktion i udledningen af drivhusgasser og NO x. Det strategiske indsatsområde om sammentænkning af energisystemer omhandler indirekte miljøforbedringer gennem en større fleksibilitet af det danske elnet. Fleksibilitet tolkes i denne sammenhæng som et mere smidigt system hvori fluktuerende energiproduktion og alternative brændstoffer aktivt udnyttes. Fleksibilitet er derfor synonym med øgede indirekte miljøforbedringer. 6

9 Af figur 4 kan det ses, at 35 % af projekterne bidrager til øget fleksibilitet i forhold til nye enheder og sammenspil med andre sektorer. Omkring 20 % af projekterne bidrager desuden til øget fleksibilitet mht. brændstoffer gennem optimering af bølgeenergi, solenergi og biogas. Omvendt ses det også af figur 4, at en optimering af disse teknologier kan kræve markante ændringer af det eksisterende energisystem, og at disse ændringer ligeledes kan resultere i miljøpåvirkninger. Sammentænkning af energisystemer Implementering kræver markante ændringer af eksisterende teknologi Synergieffekter med andre produktioner/processer, herunder andre sektorer Øget fleksibilitet i brug af brændstoffer og additiver Øget fleksibilitet i forhold til forskellige setup (eksisterende/ nye enheder, forskellige platforme) Mindre miljøpåvirkninger Mindre miljøbidrag Væsentlige miljøbidrag Figur 4: Andel af projekter med miljøpåvirkninger inden for indsatsområdet om sammentænkning af energisystemer I modsætning til de direkte miljøpåvirkninger, er der tendens til, at de indirekte miljøbidrag til de strategiske indsatsområder er vurderes som væsentlige. Det kan skyldes, at miljøvurderingen foretages inden projekterne er igangsat, og at der på dette tidspunkt er mere fokus på projekternes potentialer end på de kommende negative direkte miljøpåvirkninger. 7

10 Vurdering af projekternes bidrag til energi- og klimamål Af figuren nedenfor ses det, at omkring 75 % af ForskEL-projekterne bidrager i mindre eller væsentlig grad til de seks energi- og klimamål udvalgt til denne miljøvurdering. Hele 89 % af projekterne bidrager til målet om 20 % reduktion af CO 2 -udslippet i Målt på andelen af væsentlige bidrag, ligger integrationen af 50 % vind i 2020 (42 %) blandt de mål, projekterne bidrager mest til. Hele energiforsyningen dækket af VE (på sigt) Programmets bidrag til de nationale energi- og klimamål El og varmesektor dækket af VE i 2035 Kul udfaset af kraftværker og oliefyr udfaset i 2030 Integration af 50 % vind i % reduktion af CO2-udslippet i % energieffektivisering i Mindre miljøbidrag Væsentlige miljøbidrag Projekternes bidrag til energi- og klimamål svarer godt overens med den ovenstående vurdering af projekternes bidrag til indsatsområderne. Projekter med bidrag til indikatorer inden for Smart Gridindsatsområdet understøtter i høj grad også målet om integrationen af 50 % vind. Ligeledes understøtter projekter med bidrag inden for indsatsområdet om miljøforbedringer af teknologier også målene om reduktion af CO 2 -udslippet og energieffektivisering. Sammenlignet med ForskEL-programmet for 2012 er der i år markant flere projekter med bidrag til integration af 50 % vind i 2020 og en større andel væsentlige bidrag til målene om, at VE skal dække el og varmesektoren og hele energiforsyningen. 8

11 Bilag 1: Metodebeskrivelse Vurdering af projekter til udvikling af teknologier er kompliceret. De projekter, der opnår støtte gennem ForskEL, varierer i udstrakt grad i forhold til udviklingstrin, teknologi, aktiviteter, miljøpåvirkninger, viden om miljø, vished om materialeforbrug, mv. De miljømæssige konsekvenser vil i en del af projekterne først være mulige at identificere efter et udviklingsarbejde. Desuden er projekterne af så forskellig karakter, at det ofte ikke giver mening at sammenligne dem. Metoden for denne miljøvurdering er baseret på Energinet.dk s erfaringer med miljøvurdering af ForskELprogrammet samt erfaringer med andre miljøvurderingsværktøjer. De metodiske overvejelser er beskrevet i rapporten Udvikling af Miljøvurdering af ForskEL 2.0 som findes på Miljøvurderingen er i høj grad baseret på projekternes egne angivelser af miljøkonsekvenser, for på dette tidlige tidspunkt i forsknings- og udviklingsprojekterne er projektlederne de bedst egnede til at vurdere, hvad der kan forekomme af væsentlige påvirkninger i løbet af projekterne. Projekterne har fået tilsendt et spørgeskema, som 26 ud af 29 projekter har udfyldt. Projekternes angivelser er analyseret og vurderet i et samarbejde mellem Det Danske Center for Miljøvurdering og Energinet.dk. På grund af, at miljøvurderingen er baseret på projekternes angivelser, er miljøvurderingen behæftet med usikkerheder i forhold til projekternes fortolkning af spørgsmål og vigtigheden af positive og negative påvirkninger. På grund af usikkerheden, går miljøvurderingen ikke i detaljer og sammenligner de enkelte projekter. Projekternes udfyldelse af spørgeskemaet har øget projekternes opmærksomhed på miljøpåvirkninger og indsatser for at gøre noget ved påvirkningerne i selve projektet og på et relativt tidligt stadie. 35 % af respondenterne svarede, at spørgeskemaet gav nogle brugbare overvejelser til det videre arbejde med projektet, og det er forventningen, at denne øgede opmærksomhed kan være med til at påvirke projekterne i en miljømæssig positiv retning. Screeningsliste med tre dele Spørgeskemaet er opbygget med udgangspunkt i en screening svarende til dem, der anvendes i VVM og miljøvurderinger efter miljøvurderingsloven. Screeningen er her tredelt og med forskellige formål: Den første del omhandler de miljøpåvirkninger, der forekommer i selve projektet Den anden del omhandler de konsekvenser projektet har for teknologifeltets miljøpåvirkninger Den tredje del omhandler projekternes målopfyldelse i forhold til nationale energi- og klimamål Målet med at denne skelnen er, at der ikke kun fokuseres på projekternes positive bidrag, men også sættes fokus på de negative miljøpåvirkninger, som projektet kan medføre. Den første del af screeningen er tilpasset karakteristika og erfaringer fra de tre seneste års miljøvurderinger af ForskEL-projekter, herunder brugen af livscyklusperspektiv. Der er desuden hentet inspiration i screeningslister fra VVM-arbejdet. Screeningen er tilpasset variationen i projekterne ved at der er udarbejdet forskellige screeningslister til tre forskellige typer af projekter: Ikke fysiske projekter, mindre enheder og større fysiske projekter. Et eksempel på en screeningsliste er vist i bilag 2. Målet med denne tilpasning er at reducere projekternes arbejde med at udfylde spørgeskemaerne. Den anden del af screeningslisten modsvarer de strategiske indsatsområder i ForskEL-planen for Denne del af screeningslisten består af en række indikatorer på, hvordan og i hvor stor udstrækning pro- 9

12 jekterne bidrager til den miljømæssige del af de tre indsatsområder. Indikatorerne er baseret på erfaringer fra de tre tidligere miljøvurderinger af ForskEL samt beskrivelsen af indsatsområder. Den tredje og sidste del af screeningslisten tager udgangspunkt i de seks væsentligste nationale energiog klimamål, der baserer sig på det seneste energiudspil Vores Energi fra Regeringen samt på EU's mål. Screeningslisterne er fulgt op af en række uddybende kategorier, der har til formål at detaljere og validere projekternes miljøpåvirkninger: Type af påvirkning Positiv eller negativ Mængde/omfang af påvirkningen (om muligt per installeret kwh) Usikkerhed (skala) Væsentlighed (skala) Sammenligningsgrundlag Arbejdes der i projektet på at undgå, reducere, kompensere, eller forøge? Besvarelse af kategorierne giver et solidt grundlag for at vurdere væsentligheden af de specifikke miljøpåvirkninger. Væsentlighed af miljøpåvirkninger angives som enten negativ eller positiv, og graden heraf er angivet på en skala fra 0 til 3. Besvarelserne er læst igennem for logiske uoverensstemmelser såsom trykfejl og tydelige misforståelser, og de er efterfølgende blevet fortolket på følgende måde: Væsentlig miljøpåvirkning: Påvirkning angivet som negativ og væsentlighed angivet som 2 eller 3 Mindre miljøpåvirkning: Påvirkning angivet som negativ og væsentlighed angivet som 0 eller 1 Mindre miljøbidrag: Påvirkning angivet som positiv og væsentlighed angivet som 0 eller 1 Væsentligt miljøbidrag: Påvirkning angivet som positiv og væsentlighed angivet som 2 eller 3 10

13 Bilag 2: Eksempel på en screeningsliste Projektets direkte miljøpåvirkninger (fra selve enheden) Fremstilling af nye anlæg og komponenter Drift og vedligehold Efter projektets ophør Arbejdsmiljø Arealkrav Leverandører Levetid Typiske direkte miljøpåvirkninger for større fysiske anlæg Brug af eksisterende udstyr og anlæg Materialeforbrug (i kg): beton, stål, pontoner, murværk, mv. Transport af materialer Anlæggelse og gravearbejde/jordflytning, herunder gener for natur og beboere Brug af miljøproblematiske stoffer/metaller Anvendelse af additiver, materialer, brændsler og forbrugsstoffer (input) Udledninger til vand og jord, eksempelvis spildprodukter, udledning af giftstoffer (faste og risici) Affaldstyper og mængder, herunder farligt affald Emissioner til luft, eksempelvis NOX og CO2 (lokale-globale påvirkninger) Gener for naboer (gener i forhold til støj, lugt, støv, visuelt, vibrationer, lys) Fare ved brand, eksplosion, giftudslip, mv. Påvirkning af natur (positiv og negativ), herunder beskyttet natur Nettoproduktion af energi (dvs. fraregnet forbrug i anlæg/fremstilling og drift) Medfører projektet et ekstra slid på andre komponenter eller teknologier Genbrug af udstyret efter projektets ophør til andre formål i sin oprindelige form Genvinding af udstyret, så råvaren kan bruges i fremstilling af nye produkter. Genudnyttelse af udstyret, hvor de oprindelige egenskaber ikke udnyttes i væsentlig grad. Deponi eller afbrænding Særlig behandling, eksempelvis Dansk dekommissionering eller NORD (tidligere Kommunekemi) Arbejdsmiljøproblemer ved fremstilling og drift, herunder håndtering af kemikalier Optag af arealer (hvilken anvendelse erstattes) samt begrænsninger for naboarealer Stiller projektet krav til leverandører omkring miljøforhold? Levetid - forlænges eller forkortes Andet Anden påvirkning (sæt kryds og uddyb i skema 2) Anden påvirkning (sæt kryds og uddyb i skema 2) (kryds) Projektets indirekte konsekvenser for teknologiens miljøpåvirkninger Energi og energisystem Typiske indirekte miljøpåvirkninger fra større fysiske anlæg Ændring i effektivitet/virkningsgrad/ totalvirkningsgrad/effekttæthed Ændret potentiale i forhold til eksisterende teknologi og DK s nuværende produktion Forbedre regulering og tilpasning af elproduktionen og forbruget Reducere udbygning af infrastruktur Reducere transmissionstab ved lokal produktion og forbrug (kryds) Miljø Levetid Fleksibilitet, synergier og begrænsninger Reducere materiale og energiforbrug i fremstilling og drift Reducere/fortrænge emission af partikler og andre stoffer Reducere brugen af kemikalier Reduceret mængden af restprodukter til bortskaffelse Øge muligheden for at genbruge/genanvende restprodukter Reducere pres på det naturlige stofkredsløb (eksempelvis fosfor, kulstof og kvælstof) Reducere påvirkninger af natur og mennesker (negative og positive) Reduceret arealkrav per energienhed Forøget levetid af komponenter, anlæg, etc. Øget fleksibilitet i forhold til forskellige setup (eksisterende/nye enheder, forskellige platforme) Øget fleksibilitet i brug af brændstoffer og additiver Øget fleksibilitet overfor andre behov og reguleringer Øget fleksibilitet i forhold til vejrlig Potentialer udover primær anvendelse, herunder andre sektorer og andre energiteknologier Synergieffekter med andre produktioner/processer, herunder udveksling af erfaringer, information, etc. Begrænses potentialer eller alternativer for miljøgevinster fremadrettet? Indsnævring af teknologiens miljømæssige muligheder, herunder design og samspil med andre teknologier Andet Anden påvirkning (sæt kryds og uddyb i skema 2) Anden påvirkning (sæt kryds og uddyb i skema 2) 11

14 12

Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014

Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Indhold 1. Resumé 1 2. Indledning 2 3. Målsætninger og udmøntning af ForskEL 14 og ForskVE 14 4 4. Vurdering af projekternes miljøpåvirkninger 6 4.1

Læs mere

Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2015

Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2015 Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2015 Indhold 1. Resumé 1 2. Indledning 2 2.1 Målsætninger for ForskEL og ForskVE 15 3 2.2 Udmøntning af ForskEL 15 og ForskVE 15 4 3. Miljøvurdering i

Læs mere

Udvikling af Miljøvurdering af ForskEL 2.0

Udvikling af Miljøvurdering af ForskEL 2.0 Afrapportering af projektet Udvikling af Miljøvurdering af ForskEL 2.0 Udarbejdet for Energinet.dk af Ivar Lyhne Det Dansk Center for Miljøvurdering Aalborg Universitet December 2011 Indholdsfortegnelse

Læs mere

ForskEL indsatsområder 2011

ForskEL indsatsområder 2011 Til Klima- og Energiministeriet Bestyrelsen for Energinet.dk Energistyrelsen ForskEL indsatsområder 2011 Resume 28. april 2010 KBE Energinet.dk udbyder PSO F&U-programmet ForskEL-udbud i 2011 med henblik

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Elbilers rolle i et intelligent elsystem

Elbilers rolle i et intelligent elsystem Elbilers rolle i et intelligent elsystem Vedvarende energi i transportsektoren Aalborg Universitet 25.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail: abh@energinet.dk Elbilers

Læs mere

PSO F&U-udbud 2008 fra ForskEL-programmet

PSO F&U-udbud 2008 fra ForskEL-programmet Til Transport- og energiministeren PSO F&U-udbud 2008 fra ForskEL-programmet 6. juni 2007 KBE/KBE Resumé I jubilæumsåret 2008 vil Energinet.dk fokusere PSO F&U-programmet ForskEL yderligere. Der vil ske

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø Region Midtjylland Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø Bilag til Regionsrådets møde den 12. december 2007 Punkt nr. 28 Teknologiudviklingsprogrammet

Læs mere

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Miljøregnskab 2010 2011 NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Basisoplysninger Nybro Gasbehandlingsanlæg Nybrovej 185 6851 Janderup CVR-nr.: 27.21.05.38 P-nr.: 1.003.049.158 Nybro Gasbehandlingsanlæg er en behandlingsenhed

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Erhvervspotentialer i energibranchen

Erhvervspotentialer i energibranchen Energitopmøde 2012 28. jun. 12 Erhvervspotentialer i energibranchen Hans Peter Branchedirektør Dagsorden Intro til DI Energibranchen Vi har en stærk energisektor Muligheder i grøn omstilling Udnyttelse

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

Et balanceret energisystem

Et balanceret energisystem Et balanceret energisystem Partnerskabets årsdag Københavns Rådhus, 18. April 2012 Forskningskoordinator Inger Pihl Byriel ipb@energinet.dk Fra Vores Energi til Energiaftale 22. marts 2012 Energiaftalen:

Læs mere

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED HOVEDFORUDSÆTNINGER Basis AffaldPlus Næstved drift som i dag ingen import Scenarie A - Import af 9.000 ton importeret affald pr. år Scenarie

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram

Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram Slide 1 Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram Temamøde Fleksenergi og HUBNORTH Ny energiaftale nye politiske rammer EUDP - Prioritering - Kriterier - Erfaringer Nicolai Zarganis, sekretariatschef

Læs mere

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Dorthe Vinther, Udviklingsdirektør, Energinet.dk Temadag: Ejerskab af vindmøller i udlandet 15. november

Læs mere

Deklarering af el i Danmark

Deklarering af el i Danmark Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne

Læs mere

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energi effektivisering Den mest bæredygtige energi er

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem bedre sortering Mindre CO2 Ren energi bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Kommunerne i

Læs mere

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009 Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune

Læs mere

Scoping. Ved Gert Johansen

Scoping. Ved Gert Johansen Scoping Ved Gert Johansen Forskellen på scoping og screening Screening er en sorteringsproces væsentligt? - må anlægget antages at kunne påvirke miljøet Scoping er en fastlæggelse af hvilke miljøvurderinger,

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer 1 Disposition 1. Status for energiforsyningen 2. Potentielle regionale VE ressourcer 3. Forventet udvikling i brug af energitjenester 4. Potentiale

Læs mere

Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi)

Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi) Hvad vil vi opnå? Et renere miljø Bedre beslutningsgrundlag Vide hvordan vi måler på miljøet Vide hvad vi får ud af det m.h.t. miljø, arbejdsmiljø og økonomi Styr på vores processer og forbrug Minimere

Læs mere

Sammenfattende redegørelse

Sammenfattende redegørelse Sammenfattende redegørelse For kommuneplantillæg og lokalplan Biogasanlæg og kraftvarmeværk i Vegger September 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund...3 2. Planvedtagelse...3 3. Integrering

Læs mere

CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage.

CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage. CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage. Teknologisk Institut, september 2011 Indhold Projektets indhold... 3 Indledning... 4 Sammenligning af

Læs mere

Side 1 / 7 Side 2 / 7 Side 3 / 7 Side 4 / 7 Side 5 / 7 Side 6 / 7 Side 7 / 7 Svendborg Kraftvarme Miljøberetning for 2014 1) Miljøpolitik Gældende for strategiplan 2013-2016 og virksomhedsplan 2014. Svendborg

Læs mere

Definition af konceptet for Strategisk Energiplanlægning. Masterclass 1, The Netherlands Masterclass 1.2; 2014/06/03

Definition af konceptet for Strategisk Energiplanlægning. Masterclass 1, The Netherlands Masterclass 1.2; 2014/06/03 Definition af konceptet for Strategisk Energiplanlægning Esther Martin Dam Roth, Wied, Erik Alsema, Gate 21 W/E Consultants Masterclass 1, The Netherlands Masterclass 1.2; 2014/06/03 Indhold af Session

Læs mere

Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget

Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget På vej mod Danmarks klimapolitik 06-11-2012 Rasmus Tengvad Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990 2030:

Læs mere

Analyser af biomasse i energisystemet

Analyser af biomasse i energisystemet Analyser af biomasse i energisystemet BIOMASSE I FREMTIDENS ENERGISYSTEM Anders Bavnhøj Hansen Chefkonsulent E-mail: abh@energinet.dk 1 Hovedbudskaber Energiressourcer Kul, olie, naturgas, Vind,sol, Biomasse

Læs mere

FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen

FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Klima Globale drivhusgasemissioner COP21 The Emissions GAP Report 2015 Kilde:

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED

afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED 230 afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED Indhold: 13.1 Bæredygtigt byggeri...232-233 13.2 Muret byggeri i et bæredygtigt perspektiv... 234 231 13.1 Bæredygtigt byggeri Hos Saint-Gobain Weber A/S er bæredygtighed

Læs mere

Sammentænkning af energisystemerne

Sammentænkning af energisystemerne Sammentænkning af energisystemerne Konference om energilagring Gigantium Aalborg, 11. oktober 2016 Hanne Storm Edlefsen, Afdelingsleder, Forskning og Udvikling, Energinet.dk Dok: 14/24552-18 11. okt. 2016

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem Mere energi Mindre CO2 Sund økonomi Affald som ressource bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund.

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Fremtidens havvindmølleparker og havets dyreliv. Den strategiske miljøvurdering (SMV)

Fremtidens havvindmølleparker og havets dyreliv. Den strategiske miljøvurdering (SMV) Fremtidens havvindmølleparker og havets dyreliv Den strategiske miljøvurdering (SMV) v. Caroline Hartoft-Nielsen og Ulf Kjellerup 8. maj, 2008. Den strategiske miljøvurdering - Disposition Disposition:

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi Kraftvarmeteknologi 28. feb. 11 Kraftvarmeteknologi Vision Danmark skal være det globale kompetencecenter for udvikling og kommercialisering af bæredygtig teknologi og viden på bioenergiområdet. Bidrage

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer Halsnæs Kommune Projekt Forslag til tillæg 1 til Lokalplan 65 Dato: 14. marts 2011 Deltagere ved screeningsmøde Mette Vestergaard

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet CO2 og VE mål for EU og Danmark Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet Disposition 1. EU: Klima- og energipakken 2. Danmark: Energiaftalen af 21.02.2008 3. Opfølgninger herpå EU s klima-

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

Grøn energi til område fire

Grøn energi til område fire Notat 05. nov 2013 Dokumentnr. 296204 Grøn energi til område fire Konklusioner Cirka hver femte kommune har en energiforsyning, hvor kun op til 50 procent er dækket af kollektiv forsyning Cirka hver tredje

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Perspektiver for VE-gas i energisystemet

Perspektiver for VE-gas i energisystemet Perspektiver for VE-gas i energisystemet Temadag om VE-gasser og gasnettet Anders Bavnhøj Hansen, (E-mail: abh@energinet.dk) Chefkonsulent, Strategisk Planlægning Energinet.dk 5. okt. 2011 5.10.2011 1

Læs mere

Den danske biomassesatsning til dato

Den danske biomassesatsning til dato Den danske biomassesatsning til dato Forsk2006 Energinet.dk konference 15. juni 2006 Bo Sander, Disposition Baggrund Hvorfor er halm et vanskeligt brændsel til elproduktion? Status for anvendelse af biomasse

Læs mere

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere

Læs mere

Corporate Social Responsibility

Corporate Social Responsibility Corporate Social Responsibility Vores tilgang til socialt ansvar Vores tilgang til social ansvarlighed er baseret på de principper, politikker og processer, der gør, at vi opfylder vores grundlæggers mål,

Læs mere

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse

Læs mere

Årlig statusrapport 2015

Årlig statusrapport 2015 Årlig statusrapport 2015 Vattenfall Vindkraft A/S Dokument nr. 18400802 06. september 2016 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 1 2. Præsentation af Vattenfall Vindkraft A/S... 1 3. Miljøpolitik

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022

Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022 Til Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022 30. april 2013 CFN/CGS Dok. 126611/13, Sag 12/1967 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder

Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder Thomas Budde Christensen og Tyge Kjær Roskilde Universitet, ENSPAC Introduktion I forbindelse med et møde i Roskilde Klimaråd i marts 2012 blev der bl.a. foreslået

Læs mere

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde PART OF THE EKOKEM GROUP Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde Introduktion til NORDs Bæredygtighedsnøgle Stoffer i forbrugsprodukter har medført hormonforstyrrelser hos mennesker Bæredygtighed er

Læs mere

Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport

Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport Overskrift Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport Solcellekonference af TEKNIQ og Dansk Solcelleforening Mandag den 18. april 2016 Energiteknologisk Udviklings- og DemonstrationsProgram

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen Vores samfundsmæssige nytte Om Energinet.dk på el- og gasregningen Energinet.dk varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og naturgas. Vi ejer energiens motorveje og har ansvaret

Læs mere

FRA AFFALD TIL RESSOURCER OPLÆG TIL ET NYT AFFALDSSYSTEM

FRA AFFALD TIL RESSOURCER OPLÆG TIL ET NYT AFFALDSSYSTEM FRA AFFALD TIL RESSOURCER OPLÆG TIL ET NYT AFFALDSSYSTEM MERE ENERGI MINDRE CO2 SUND ØKONOMI BÆREDYGTIG OMLÆGNING Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Kommunerne i Syd-

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 Til Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 22. april 2015 CFN/CFN Dok. 15/05521-7 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile brændsler

Læs mere

Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.

Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 162 Offentligt Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Forsøgsordningen for elbiler. Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask

Forsøgsordningen for elbiler. Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask Forsøgsordningen for elbiler Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask Denne præsentation Kort om baggrunden for ordningen Drivmiddelrapporten Elbilerne kommer! Den

Læs mere

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK.

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK. Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling Notat Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 212 Dato: 15. juli 213 Fra: KR, CT Kopi til: TK Indledning Lynettefællesskabet har opstillet et mål for reduktionen

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Overordnede budskaber: 1. Energiforsyningssikkerhed og klimaproblematikken

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema Plan nr.: Risikostyringsplan 2015 Tekst: Risikostyringsplanen er udarbejdet på bagrund af EU's Oversvømmelsesdirektiv. Planen indeholder dels en kortlægning af oversvømmelsesomfang, hyppighed og risiko

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Fremtidens danske elbilmarked hvornår og hvordan Dansk Industri 26.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail:

Læs mere

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Fremtidens danske elbilmarked hvornår og hvordan Dansk Industri 26.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail:

Læs mere

Strategisk energiplanlægning i Syddanmark

Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Kick-off møde 27. februar 2014 Jørgen Krarup Systemplanlægning 1 Målsætninger 2020: Halvdelen af klassisk elforbrug dækkes af vind. 2030: Kul udfases fra de centrale

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit

Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd i 2012: Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd skrev blandt andet følgende om reguleringen af landbruget i deres rapport fra marts 2012:

Læs mere

Ny produktion på Statens Serum Institut

Ny produktion på Statens Serum Institut Ny produktion på Statens Serum Institut Del 3: Ikke-teknisk resumé Del 1. Forslag til kommuneplantillæg inkl. miljørapport Offentliggjort som forslag 1. november 2011 Endelig udstedt til Københavns Kommune

Læs mere

Ny energi uddannelse på SDU

Ny energi uddannelse på SDU Ny energi uddannelse på SDU Derfor er der brug for nye kandidater inden for energiområdet En sikker energiforsyning er centralt for videreudvikling af velfærdssamfundet Den nuværende infrastruktur

Læs mere