Skelforretningsprocessen evalueret

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skelforretningsprocessen evalueret"

Transkript

1 Aalborg Universitet Skelforretningsprocessen evalueret regler, praksis og partsevaluering Ph.d.-afhandling af Tanja L. Skovsgaard 2014 Rigtig adfærd hos tredjepart Reducere fjendtlighed og forbedre relationer Kontrol og stemme Løse konflikten Undgå fremtidige konflikter Minimere inddragelse af ikke-parter Hastighed og omkostninger

2 Aalborg Universitet Institut for planlægning Ph.d.-afhandling Skelforretningsprocessen evalueret regler, praksis og partsevaluering Trykt 2014 i København Forfatter Tanja L. Skovsgaard Universitetsvejledere: Lektor Bent Hulegaard Jensen, Aalborg Universitet Professor Susse Georg, Aalborg Universitet Virksomhedsvejledere: Specialkonsulent Lars Buhl, Geodatastyrelsen Specialkonsulent Knud Villemoes Hansen, Geodatastyrelsen Ph.d. projektet er finansieret af Geodatastyrelsen med støtte fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen. 2

3 Forord hvad der er sket mig, er jo kun et enkelt tilfælde og som sådan ikke særlig vigtigt, da jeg ikke tager det særlig tungt, men det er et tegn på en sagsbehandling, som den bliver mange til del. På deres vegne står jeg her, ikke på mine vegne. Ovenstående citat fra Josef K i første del af Kafkas Processen 1 er min indledning. Som det vil være de fleste bekendt, gik det ikke Josef K godt. Den proces, han i starten ikke tog særlig tungt, ledte til hans død. Således går det heldigvis de færreste parter i en skelforretningsproces. Hvorvidt Josef K også står alene med sin følelse af afmagt, vrede og skepsis, afsløres for læseren i løbet af afhandlingen. Afhandlingen præsenterer forskningsresultaterne fra det treårige erhvervs-ph.d.-projekt Skelforretningsprocessen evalueret regler, praksis og partsevaluering. På deres vegne står jeg her, ikke på mine vegne. Det er skelforretningsprocessens parters vegne, jeg med mit citat henviser til. Det er deres tarv, jeg søger varetaget i min undersøgelse. Deres stemme, der ønskes fremhævet. Projektet startede med en undren over de mange klagesager, matrikelmyndigheden modtager fra parter i skelforretningssager. Jeg spurgte mig selv, hvorfor er der så mange klager og så mange utilfredse reaktioner fra parterne i disse relativt få sager? Er vi som fagfolk for dårlige til at forstå de reelle bevæggrunde for parternes frustration? Hvad er det, vi overser? Projektet er bygget op om undersøgelser, der belyser henholdsvis skelforretningsprocessens regelgrundlag, landinspektørpraksis og parternes evaluering heraf. Undersøgelserne har budt på store og også ubehagelige overraskelser. Den største overraskelse var formentlig, at de regler, som jeg og andre i mange år har vurderet som værende detaljerede og fyldestgørende, er nærmest ikke-eksisterende. Som læser vil du måske blive lige så overrasket som jeg. I hvert fald kan jeg love, at du vil få et indgående kendskab til skelforretningsprocessen, som her er blevet kulegravet. Ud over denne afhandling er der som led i projektet publiceret tre fagfællebedømte artikler i Tidsskrift for Kortlægning og Arealforvaltning, årgang 122, nr. 47, 2014: Procesvalg, rekvisition og forberedelse regelgrundlaget for proces før skelforretningen Sagens oplysning regelgrundlaget for proces i skelforretningssager Sagens resultat regelgrundlaget for proces i skelforretningssager. 1 Franz Kafka, Processen, 8. udgave, Gyldendal, 1981, s

4 Tak Tak til Geodatastyrelsen, der som matrikelmyndighed har finasieret projektet. Uden denne finansiering var dette projekt aldrig blevet realiseret. Det kræver en moderne og modig tilgang at åbne sig for en kritisk undersøgelse. Tak til Forsknings- og Innovationsstyrelsen, der med deres ekstrapulje til offentlige erhvervsph.d.er også har ydet et væsentligt bidrag til, at dette projekt blev en realitet. Tak til deltagerne i mine to feltarbejder: grundejere, landinspektører, jordskiftedommere, retsmægler, opmålingsingeniører og tredjeparter. I forbliver anonyme men I ved selv, hvem I er. Uden jeres modige bidrag var denne undersøgelse blevet både blodløs og tandløs. Især jer fem grundejere, der bidrog med interview, har med jeres overskud og velvilje åbnet en ubehagelig tid i jeres liv for mig og afhandlingens læsere. Et bidrag, der kan gavne andre grundejere, der fremover befinder sig i samme situation. Tak til mine mange vejledere. Tak til Lars Buhl, Knud Villemoes Hansen, Susse Georg og Bent Hulegaard Jensen, fordi I ikke alene stod igennem de mange siders læsemateriale, men også bidrog med uvurderlig input til forskningen med hver jeres indfaldsvinkel og kundskab. Erik Stubkjær, tak for din vejledning og opmuntring i projektets første del, hvor finansiering skulle skaffes og feltarbejdet sættes i gang. Tak til jer, der på anden vis har ydet et bidrag til undersøgelserne eller afhandlingen. Tak til nuværende og tidligere studentermedhjælpere i Geodatastyrelsen Jannie Fredenslund Jensen, Louise Helveg, Lynn Pahn Asmussen og Michael Frederiksen for bistand i projektets undersøgelser af arkivdokumenter. Tak til Bettina Andersen og andre nuværende og tidligere ansatte i Geodatastyrelsen, der har hjulpet med diverse udtræk fra matrikelsystemerne til brug for projektets undersøgelser af arkivdokumenter. Tak til Inger Meyer for korrekturlæsning. Afslutningsvis en særlig tak til mine forældre og nære venner. I har lagt øre til alt for meget om skelforretninger i de sidste tre år. Og I har været mit anker i de sværeste perioder. Det vil jeg aldrig glemme. Tanja L. Skovsgaard København

5 Summary This Ph.D. project is a study of the Danish legal procedure skelforretning a procedure by which the position of property boundary lines is determined. "Skelforretning" is carried out by private operators, licensed land surveyors in private practise. The procedure is required before litigation over property boundary location can begin. The procedure may result either in a settlement between the parties or by the licensed land surveyors giving their ruling on the matter. In the latter case, the ruling may be appealed to the Court. The project s research subject is the procedural rules that apply to the skelforretning. The project's research question is: How can the parties experience with the procedure of skelforretning be understood, and can the experience be improved? With this question as a starting point the rules, practice and parties evaluation of the procedure are examined. Additionally the potential for improving rules and practices is identified. Theory of procedural justice, together with a study of Lissak and Sheppard published in 1983 make up the theoretical model of explanation for the research. The project includes both legal dogmatic and socio-legal studies. The socio-legal studies primarily consist of cultural anthropological fieldwork, but also involve studies of archival documents. A significant conclusion of the project is that distribution of control plays an important role in the parties' experience. The results indicate that the main shortcoming in the procedure of skelforretning is that it gives the parties a sense of lack of control over evidence and evidence gathering. The study also reveals that to be able to successfully gather evidence the parties require more information than is made available today. Finally, the research indicates that important rules concerning the process have disappeared from the legislation. This seems to contribute to undesirable practices especially in relation to the settlement process. Resume Ph.d.-projektet Skelforretningsprocessen evalueret regler, praksis og partsevaluering har som undersøgelsesfelt de processuelle regler for skelforretninger. Projektets forskningsspørgsmål er: Hvordan forstås parternes oplevelse af skelforretningsprocessen, og kan parternes oplevelse forbedres? Med dette udgangspunkt er såvel regelgrundlaget, landinspektørpraksis som parternes oplevelse af skelforretningsprocessen undersøgt. Desuden identificeres forbedringspotentialer i regler og praksis. Teori om processuel retfærdighed udgør sammen med en undersøgelse af Lissak og Sheppard publiceret i 1983 projektets teoretiske forklaringsmodel. I projektet inkluderes såvel retsdogmatiske som retssociologiske undersøgelser. De retssociologiske undersøgelser består primært af kulturantropologisk feltarbejde, men inddrager også undersøgelser af arkivdokumenter. Et væsentligt resultat af projektet er en konstatering af, at distributionen af kontrol spiller en vigtig rolle for parternes oplevelse. Projektets undersøgelser peger således på mangler i skelforretningsprocessen i forhold til at give parterne en oplevelse af kontrol over beviser og bevisfremskaffelse. Desuden fremgår det af undersøgelsen, at parternes bevisfremskaffelse forudsætter, at parterne får flere informationer end i dag. Endelig peger undersøgelserne på, at 5

6 der tilsyneladende er forsvundet vigtige regler for procesindhold og procesrækkefølge fra lovgivningen, og at dette synes at bidrage til uhensigtsmæssig praksis særlig i forhold til tiltrædelsesprocessen og fordelingen af kontrol over afgørelsen. Parterne overdrager ved skelforretningen kontrollen over afgørelsen til landinspektøren, men mange landinspektører ønsker at tilbageføre denne kontrol til parterne. 6

7 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Summary... 5 Resume... 5 Indholdsfortegnelse Indledning Motivation og relevans Motivation bag projektet Skeltvistens felt og relevans Eksisterende forskning Problemformulering Videnskabelige overvejelser Ståsted og forforståelse Teoretiske overvejelser Metoder og materiale Afhandlingens struktur Baggrund En indføring i skelforretningernes kontekst Skelforretningernes oprindelse og formål De norske grensegangssager Teorigrundlaget Processuel retfærdighed forskningens udvikling og teoridannelse Processuel retfærdighed en samlet model Parternes deltagelse Autoritativ tredjeparts adfærd God konfliktløsning er mere end fairness Konfliktmægling Opsamling Undersøgelsesdesign og metode Overordnet undersøgelsesdesign Feltarbejdet Adgangen til feltet Udvælgelseskriterier

8 4.2.3 Deltagerobservation Interview Registrering og dokumentation Analyse af feltarbejdet Arkivundersøgelserne Skelforretningsstatistik Skelforretningssager Klagesager Retsdogmatik Etiske overvejelser Fortrolighed Informeret samtykke Konsekvenser Forskningskvalitet Processen. Empiri og analyse I Proces før skelforretningen Regelgrundlaget proces før skelforretningen Praksis proces før skelforretningen Parternes evaluering proces før skelforretningen Tværgående forhold Proces under skelforretningen Regelgrundlaget proces under skelforretningen Praksis proces under skelforretningen Parternes evaluering proces under skelforretningen Tværgående forhold Proces efter skelforretningen Regelgrundlaget proces efter skelforretningen Praksis proces efter skelforretningen Parternes evaluering proces efter skelforretningen Tværgående forhold Delkonklusion Beviser og information. Empiri og analyse II Landinspektørens bevisfremskaffelse Regelgrundlaget landinspektørens bevisfremskaffelse Praksis landinspektørens bevisfremskaffelse Parternes evaluering landinspektørens bevisfremskaffelse Tværgående forhold Landinspektørens bevisfremlæggelse Regelgrundlaget landinspektørens bevisfremlæggelse Praksis landinspektørens bevisfremlæggelse Parternes evaluering landinspektørens bevisfremlæggelse Tværgående forhold Oplysninger til parterne Regelgrundlaget oplysninger til parterne Praksis oplysninger til parterne Parternes evaluering oplysninger til parterne Tværgående forhold

9 6.4 Parternes bevisfremskaffelse og forberedelser Regelgrundlaget parternes bevisfremskaffelse og forberedelser Praksis parternes bevisfremskaffelse og forberedelser Parternes evaluering parternes bevisfremskaffelse og forberedelser Tværgående forhold Parternes bevisfremlæggelse Regelgrundlaget parternes bevisfremlæggelse Praksis parternes bevisfremlæggelse Parternes evaluering parternes bevisfremlæggelse Tværgående forhold Delkonklusion Afgørelsen. Empiri og analyse III Kravet om skelfastlæggelse Regelgrundlaget kravet om skelfastlæggelse Praksis kravet om skelfastlæggelse Parternes evaluering kravet om skelfastlæggelse Tværgående forhold Forlig, forhandling og mægling Regelgrundlaget forlig, forhandling og mægling Praksis forlig, forhandling og mægling Parternes evaluering forlig, forhandling og mægling Tværgående forhold Tiltrædelse (forlig) Regelgrundlaget tiltrædelse (forlig) Praksis tiltrædelse (forlig) Parternes evaluering tiltrædelse (forlig) Tværgående forhold Ingen tiltrædelse (ikke forlig) Regelgrundlaget ingen tiltrædelse (ikke forlig) Praksis ingen tiltrædelse (ikke forlig) Parternes evaluering ingen tiltrædelse (ikke forlig) Tværgående forhold Delkonklusion Konsekvenser for parterne. Empiri og analyse IV Procestid Regelgrundlaget procestid Praksis procestid Parternes evaluering procestid Tværgående forhold Skelforretningens økonomi Regelgrundlaget skelforretningens økonomi Praksis skelforretningens økonomi Parternes evaluering skelforretningernes økonomi Tværgående forhold Fremtiden og de uafklarede forhold Regelgrundlaget fremtiden og de uafklarede forhold Praksis fremtiden og de uafklarede forhold

10 8.3.3 Parternes evaluering fremtiden og de uafklarede forhold Tværgående forhold Delkonklusion Problemer og potentialer Udfordringer og problematikker Ni hovedproblematikker Forbedringspotentialer Konklusion Hovedkonklusion Vurdering af undersøgelsesdesign, metode og teori Perspektiver Ny skelforretningsproces? Nabotvister i centrum Litteratur og kilder Litteratur Hjemmesider Offentliggjorte norske retskilder Offentliggjorte danske retskilder Ikke offentliggjorte kilder Sager anvendt i Skelforretningssager Sager anvendt i Skelforretningsstatistik Bilag Bilag I. Kapitel 5 i udstykningsloven Bilag II. Skelforretningsbekendtgørelsen Bilag III. Skelforretningsvejledning Bilag IV. Interviewguide til norsk feltundersøgelse Bilag V. Interviewguide til landinspektører Bilag VI. Interviewguide til grundejere Bilag VII. Informationsbrev til dansk feltundersøgelse Bilag VIII. Eksempel på memo Bilag IX. Skelforretningssager Bilag X. Evalueringer af deltagelse i feltarbejde Bilag XI. Udfordringer Bilag XII. Skitse til ændring af i udstykningsloven Appendiks (kun tilgængeligt for bedømmelsesudvalget)... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Appendiks A. Skelforretningsstatistik Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Appendiks B. Skelforretningssager Appendiks C. Bådebroen og strandretten Appendiks D. Eriks bådehus Appendiks E. Jan og Camillas kors Appendiks F. Olafs lod Appendiks G. Parkering og skel i vand Appendiks H. Vej til fritidshytterne

11 Appendiks I. Den særskilte aftale Appendiks J. Hasselhegnet Appendiks K. Udestuen Appendiks L. Retsmægling Appendiks M. Christina Appendiks N. Jonas Appendiks O. Kim Appendiks P. Kirsten Appendiks Q. Søren Appendiks R. Dahl Appendiks S. Hauge Appendiks T. Sandvik Appendiks U. Johannesen Appendiks V. Mikkelsen Appendiks W. Friis Appendiks X. Møller Appendiks Y. Overgaard

12 Kapitel 1 Indledning Denne afhandling præsenterer forskningsresultaterne fra det treårige erhvervs-ph.d.-projekt Skelforretningsprocessen evalueret regler, praksis og partsevaluering. Projektets undersøgelsesfelt er de processuelle regler for skelforretninger. Forskningsspørgsmålet er: Hvordan forstås parternes oplevelse af skelforretningsprocessen, og kan parternes oplevelse forbedres? Skelforretningens parter får stemme, og deres oplevelser bringes ind som perspektiv ved evalueringen af processen. I projektet undersøges, evalueres, drøftes og problematiseres skelforretningsprocessen således med udgangspunkt i parternes interesser. Parter i skelstrid kan uden for Københavns Kommune ikke gå direkte til domstolene, men må først rekvirere en skelforretning for at få afsat skellet. Ved skelforretninger afsættes det ejendomsretlige skel det vil sige den retligt definerede beliggenhed af ejendomsgrænsen. Det er praktiserende landinspektører, der har ansvaret for skelforretningen. Praktiserende landinspektører er private erhvervsdrivende, og skelforretningerne er fuldt brugerfinansierede. Skelforretning er en matrikulær sagstype og en del af det matrikulære system. Skelforretninger er det eneste sted i den matrikulære proces, hvor den praktiserende landinspektør vurderes at udøve offentlig myndighed. Skelforretning er derfor også den eneste af de matrikulære sagstyper, der ikke er omfattet af EU anerkendelsesdirektiv 2. Geodatastyrelsen er landsdækkende matrikelmyndighed og en del af Miljøministeriet. Som matrikelmyndighed er Geodatastyrelsen ansvarlig for lovgivning om matrikelvæsen og landinspektørvæsen, men også ansvarlig for før notering af skelforretninger i matriklen at kontrollere, om landinspektørerne har fulgt procesreglerne. I perioden blev der årligt noteret gennemsnitligt 63 skelforretninger i matriklen 3. Der noteres samlet omkring matrikulære sager i matriklen om året Motivation og relevans Motivation bag projektet I en række år har jeg arbejdet for matrikelmyndighedens lovkontor. Her har jeg oplevet, at på trods af, at der kun er omtrent 60 skelforretninger om året, fylder sagerne meget, både når det 2 Lars Buhl, Landinspektørloven med kommentarer, udgivet i samarbejde mellem Geodatastyrelsen og Praktiserende Landinspektørs Forening, 2013, s Tallet stammer fra digitalt udtræk fra matrikelsystemet til brug for nærværende projekt og præsenteres som undersøgelsesresultat i afhandlingens kapitel 5. 4 Tallet stammer fra digitalt udtræk fra matrikelsystemet for årene , hvorfor det bør bemærkes, at der på grund af lavkonjunkturen er tale om en periode med lavt matrikulært aktivitetsniveau. 12

13 kommer til forespørgsler om regeltolkning, og når det kommer til antallet af klagesager. Især er skelforretningssagerne hjemsted for de mest vedholdende klagende parter. Der synes på et givet tidspunkt altid at være et par faste kunder i butikken, der i årtier korresponderer med matrikelmyndigheden og parallelt klager til Landinspektørnævnet 5, kommunen, ombudsmanden og en minister eller to. Egen erfaring som sagsbehandler har givet det indtryk, at skønt klagerne er forskelligartede, har en del parter ikke forstået det forløb, de deltog i. Dertil kommer, at de klagende parter ofte er utilfredse ikke blot med afgørelsens resultat, men også med processuelle forhold, som for eksempel forlig og forligsforhandlinger, landinspektørens adfærd under skelforretningen, habilitet eller andet. En af de igangværende sager af denne type startede oprindelig på mit bord i Skønt matrikelmyndigheden ikke vurderer at have kompetence i sagen, fortsætter klager korrespondancen. I skrivende stund har han som reaktion herpå modtaget mere end 40 svarbreve alene fra matrikelmyndigheden. Det er tvivlsomt, om han oplever, at blot ét af svarbrevene har bidraget til at løse hans problem. Selv skriver han, at han har skrevet 55 breve til matrikelmyndigheden og anslår, at det har kostet ham 528 timer 6. Beskrivelsen er selvsagt af anekdotisk karakter, men alligevel symptomatisk for den oplevelse jeg gennem årene har haft af, at netop skelforretningerne giver anledning til store følelser hos parterne og meget sagsbehandlingstid i det offentlige system. Parterne er frustrerede. Og som embedsmand er det frustrerende at opleve det ressourceforbrug, sagerne trækker. Som sådan får jeg som embedsmand (og skatteborger) en mistanke om, at skelforretninger ikke er helt så brugerfinansierede som antaget. Spørgsmålet synes helt åbenbart at være, om det rigtige sted at sætte ind med en skattefinansiering af skelforretninger er som klagesagsbehandling efter skelforretningens afslutning. Men der er ikke lavet statistik over sagsfordelingen af klagesager hos matrikelmyndigheden, så fornemmelsen af, at der er noget galt, hviler alene på en udokumenteret oplevelse af, at skelforretningssager fylder usædvanligt meget på trods af deres meget begrænsede andel af den samlede mængde matrikulære sager. Og det er en fornemmelse, der samtidig hænger dårligt sammen med den officielle sandhed om, at skelforretninger er et velfungerende område. Endda gav enkelte hos matrikelmyndigheden ved projektets start en over for mig formuleret forventning om, at et naturligt resultat af nærværende undersøgelse af skelforretningsprocessen måtte være en anbefaling af, at samme velfungerende proces (med landinspektører i spidsen) skulle indføres til brug ved naboretlige tvistløsning andre steder såsom ved tvist om private vejrettigheder. Sammenlignelige oplevelser har jeg med praktiserende landinspektører og deres foreningsrepræsentanter, der har forklaret, at skelforretninger er en matrikulær sagstype, hvor landinspektøren ikke bare gør sig særlig umage, men hvor han eller hun har særlig stærke kompetencer som gode konfliktløsere. Også i Heinemann og Buhls artikel med statistik for skelforretninger konkluderes afslutningsvist, at Tallene viser således, at skelstridigheder stadig løses på hensigtsmæssig og betryggende måde ved skelforretninger 7. Citatet tyder på en vis fagprofessionel optimisme i forhold til skelforretninger. 5 Landinspektørnævnet behandler klager over praktiserende landinspektører, der ved udøvelse af deres virksomhed har tilsidesat deres pligter. Landinspektørnævnet består af en dommer som formand, en praktiserende landinspektør samt en ansat fra matrikelmyndigheden. Landinspektørnævnet nedsættes af ministeren med ansvaret for matriklen nu miljøministeren. 6 Ikke offentliggjort brev af 29. juli 2014 fra klager til miljøministeren i sagen j.nr. U2011/ Trine Heinemann og Lars Buhl, Skelforretninger , Landinspektøren tidsskrift for kortlægning og arealforvaltning, 38. bind, Den danske Landinspektørforening, 1997, s

14 Forud for projektets etablering stod jeg dermed med en undren, men ingen forklaringsmodel. Netop på grund af tilfredsheden blandt fagfolk valgte jeg i undersøgelsen i stedet parternes perspektiv og en problematiserende tilgang. Dette har været en konsekvens af udgangspunktet for min undren: Hvorfor er der så mange klager og så mange utilfredse reaktioner fra parterne i disse relativt få sager? Er vi som fagfolk for dårlige til at forstå de reelle bevæggrunde for parternes frustration? Hvad er det, vi overser? Skeltvistens felt og relevans Skelforretningens parter er parterne af i dag og fremtidens parter. De er begge parter i en tvist. De er mange individer med hver deres forskellige mål og ønsker. Og de er enkeltindivider med samtidige og modstridende mål og ønsker. De er mennesker som du og jeg. Det, de har til fælles, er, at de er involveret i en tvist om ejendomsgrænsens beliggenhed 8. Skellet er ejendomsgrænsen, og den retlige afgrænsning af grundejerens territorium. Skellet er overgangen mellem naboers territoriumgrænser og kan alene af den grund ses som en potentiel konfliktflade 9. Skellet er det sted, hvor kontakt mellem naboerne etableres. Frivillig såvel som ufrivillig. Nybyggeri, støj, støv, røg, lugt, skygge, ukrudt, husdyr og børnenes bolde kan passere over skellet og starte konflikter. Hegn kan være fælles eller eget, højt eller lavt, velvedligeholdt eller upasset. Og hegn kan give anledning til konflikter. Disse typer nabokonflikter er ikke i deres udgangspunkt skeltvister, men skellet kan ende med at blive omdrejningspunktet for konflikten. Fastlæggelsen af skellet kan i naboernes og myndighedernes forståelse være et første nødvendigt skridt for at løse de virkelige problemer i form af grænseoverskridelser eller ny hegning. Men ejendomsgrænsens beliggenhed kan også være afgørende for udnyttelsen af fast ejendom, idet spørgsmål om maksimal bebyggelsesprocent eller minimal afstand mellem bygninger og skel kan være økonomiske parametre af betydning. Det kan være relevant at antage, at skellet som territoriumgrænse også kan have en psykologisk betydning for parterne. I ældre tid havde fast ejendom direkte betydning for fødegrundlaget i form af afgrøder, jagt og lignende. Ejendommen blev på denne vis et territorium, som det af hensyn til livets opretholdelse var nødvendigt at kæmpe for at bibeholde eller øge. Dette forhold gjorde sig særlig gældende, hvor landressourcerne var sparsomme 10. Skønt danskernes overlevelsesgrundlag har skiftet, synes følelserne i konflikterne at kunne have baggrund i denne forståelse. Ejendommen er samtidig ikke et tilfældigt rum, men et personligt rum, hvor individet kan udfolde sig og tilknytte mening. Og en forståelse af ejendomsgrænsen som en forlængelse af menneskers personlige fysiske grænser kan spekulativt bringes i spil, således at en overskridelse af ejendomsgrænsen psykologisk kan opleves som en trussel eller en overskridelse af personlige grænser. Ud over at være en grænsekonflikt er tvisten om ejendomsgrænsen mere konkret en nabokonflikt. Et af nabokonfliktens kendetegn er, at den involverer parter, der før konflikten opstod, havde en relation, den være sig nær eller løs. Og parterne har en fortsat relation som naboer efter tvisteløsningen, idet de færreste flytter på grund af konflikten. For nabokonflikter ved 8 Hvor udtrykket tvist henviser til, at der er tale om en langvarig konflikt om en retlig problemstilling. 9 Anne-Marie Christensen, Forligsmægling i nabokonflikter en sag for landinspektører? Landinspektøren tidsskrift for kortlægning og arealforvaltning, 38. bind, Den danske Landinspektørforening, 2005, s Klaus Kummer, Den faste eiendom og dens grenser fra et filosofisk synspunkt - The Property and the Boundary from a philosophical wiew. Kart og Plan 2009, bind 69, s

15 privat beboelse opstår der samtidig den belastning af parterne, at konflikten bringes ind i den sfære, mennesket ellers anvender til at restituere sig. Processen fra konfliktens opstart til tvisteløsnings afslutning kan dermed risikere at være en daglig belastning for den enkelte grundejer både tidsmæssigt, økonomisk og psykisk. At nabokonflikter spiller en direkte rolle som fysisk stressbelastning, herunder giver en øget risiko for alvorlige helbredsproblemer og for tidlig død, dokumenteres i en ny socialmedicinsk undersøgelse af Lund m.fl. om sammenhængen mellem dødsårsager og stressfulde sociale relationer i hverdagen 11. I den del af undersøgelsen, der inkluderede spørgsmål om nabokonflikt, indgår interview med 8511 personer. Af undersøgelsens 8511 personer var 29 personer i konstant og 47 personer ofte i konflikt med naboen, mens 396 personer indimellem, 2892 personer sjældent og 5147 personer aldrig var i konflikt med naboen. Antallet af personer, der havde voldsomme konflikter med naboen ( konstant eller ofte ) omfattede 1 %. Interview er gennemført i år 2000 for personer i aldersgruppen år. Der blev etableret et link mellem deltagerne og data om disse i Dødsårsagsregistret. På denne baggrund kunne det konstateres, at i perioden døde 28 % af dem, der i år 2000 oplyste, at de altid og 11 % af dem, der oplyste, at de ofte var i konflikt med naboen. Til sammenligning døde kun 4-5 % af de personer, der oplyste, at de sjældent eller aldrig var i konflikt med naboen. Korrigeres for alder, køn, socialklasse, sambostatus, kroniske sygdomme, depression og oplevet følelsesmæssig støtte konstaterer undersøgelsen fortsat en øget dødelighed ved voldsomme nabokonflikter på 2,47-2,89 gange højere end for personerne, der i undersøgelsesforløbets start oplyste, at de aldrig var i konflikt med naboen. Der synes ikke at være forskning, der specifikt afdækker det psykiske ubehag ved nabotvister. Ud over en almenmenneskelig fornemmelse heraf må argumentationen derfor i stedet støtte sig til statistik med mindre videnskabelig baggrund og mere populært sigte. Således optræder der indimellem nyheder i pressen om nabokonflikter, herunder også statistiske undersøgelser. Gallup gennemførte i 2010 en spørgeskemaundersøgelse for BT udført som webinterview, der pegede på, at ca. 17 % af den voksne danske befolkning inden for det seneste år havde haft en uoverensstemmelse med naboen, og at 10 % af disse i høj grad og yderligere 29 % at de i nogen grad oplevede, at uoverensstemmelsen havde påvirket dem personligt. 13 % af de 190 oplyste, at de havde følt sig truet på grund af uoverensstemmelsen 12. Teori om konfliktløsning mellem mennesker, der også kan forventes at have fremtidige relationer, vedrører ofte arvetvister, skilsmisser og lignende konflikter i familier. Men konflikter i familien må antages at have andre karakteristika end konflikter mellem naboer. Mest åbenbart er det, at i naboskabet er den typiske fremtidige relation baseret på viden om, at der fortsat skal eksistere en fysisk sameksistens samtidig med, at der er grundlæggende mangel på forudgående kærligheds- eller ansvarsrelation. Konfliktløsning og tvisteløsningsprocesser er relevante også i et samfundsperspektiv, således er skeltvisten ikke alene naboernes arena. Parterne eksisterer ikke i et tomrum, men i et samfund med krav til retsbeskyttelse af såvel parter som tredjeparter. Organisering af tvisteløsning har til formål at sikre, at parterne kan håndhæve deres retskrav og være beskyttet i tvisten. Var der ingen regler til at træffe afgørelse ved tvivl om ejendomsgrænsens beliggenhed, ville ejendomsretten reelt være ubeskyttet og parterne være henvist til selvtægt eller 11 Rikke Lund, Ulla Christensen, Charlotte Juul Nilsson, Margit Kriegbaum og Naja Hulvej Rod, Stressful social relations and mortality: A prospective cohort study, Journal of Epidemiology and Community Health, TNS Gallup Public, Tema: Nabokrig til BT, august 2010, Public TNS Gallup for BT. 15

16 uendelig fortsættelse af deres strid. Organisering af tvisteløsning bliver dermed både en beskyttelse af parterne og samtidig en måde at beskytte det omkringværende samfund mod stridighedernes negative konsekvenser økonomisk og socialt. At afslutte konflikter, at undgå selvtægt, at sikre borgernes retssikkerhed og på sin vis også begrænse de samfundsmæssige omkostninger til tvisteløsning har alle det overordnede statslige sigte at sikre samfundets fortsatte sammenhængskraft og stabilitet for derved at bevare status quo. Det er betydningsfuldt både for parterne og for samfundet, at de afgørelser, der træffes gennem tvisteløsningen, i vid udstrækning accepteres af begge sagens parter. Manglende accept føre til ankesager ellers søgsmål om andre emner. Og manglende accept kan også føre til, at afgørelsen ikke frivilligt følges. Begge reaktioner må antages at bidrage til en fortsættelse af tvisten med deraf følgende stressbelastning, procesomkostninger og procestid til følge. Traditionelt har der været fokus på tilfredshed med afgørelsen både i form af tilfredshed med afgørelsens fairness og i tilfredshed med selve udkommet. Men undersøgelser peger på, at den største effekt på parternes tilfredshed og frivillige overholdelse af afgørelser er knyttet til parternes psykologiske oplevelse af, at den retlige tvisteløsning var processuel retfærdighed, herunder at den autoritative repræsentant eller beslutningstager var fair 13, Eksisterende forskning Skelforretningsreglernes anvendelsesområde er alene Danmark, hvorfor forskning herom er publiceret på dansk. Forskning i processuelle regler og praksis for skelforretninger er dog sparsom. Artikler og bøger med undersøgelse af processuelle regler for skelsætningsforretning og skelforretninger Nordlund publicerede i en undersøgelse af administrativ praksis og regeltolkning for skelsætningsforretningssager 16. Undersøgelsesmaterialet inkluderede både spørgsmål og svar mellem landinspektører og repræsentanter fra matrikelmyndigheden fra Den danske Landinspektørforenings faglige møder samt skriftlige korrespondancer mellem matrikelmyndighed og landinspektører. I artiklen behandles flere emner herunder en række processuelle regler. Største del af materialet er med udstykningsreformen, der trådte i kraft i 1991, blevet historisk. Men der er enkelte af de administrative regeltolkninger, der fortsat kan bidrage til forståelsen af de gældende regler. Carlsen publicerede i en artikel, der inkluderede retskildetolkning i forhold til skelsætningsforretninger. Mange emner er med udstykningsreformen af 1991 ligeledes blevet af historisk interesse, men enkelte har fortsat relevans, herunder tidspunkt for udløb af søgsmålsfrist. 13 Tom R. Tyler, Why people obey the law, Princeton University Press, Jonathan Jackson, Ben Bradford, Mike Hough, Andy Myhill, Paul Quinton og Tom R. Tyler, Why do people comply with the law? Legitimacy and the Influence of Legal Institutions, British Journal of Criminology, 2012, 52, s H.O. Nordlund, Skelsætninger gennem 20 år, Landinspektøren Tidsskrift for Opmålings og Matrikelvæsen, 26. bind, Den danske Landinspektørforening, 1972, s Skelsætningsforretningerne med åstedsforretninger i marken var forløberen for skelforretninger. De fungerede i perioden Mary Fyrst Carlsen, Skelsætninger, Landinspektøren Tidsskrift for Opmålings og Matrikelvæsen, 31. bind, Den danske Landinspektørforening, 1982, s

17 Desuden publicerede Matrikeldirektoratet ved Carlsen i en orientering om skelsætningsforretninger, hvori også indgår retskildetolkning om proces. Det fremgår af matriklens arkiver, at artiklen er skabt på baggrund af administrativ praksis. Flere af emnerne er fortsat relevant for retskildetolkningen, herunder hvorvidt landinspektøren har pligt til at påtage sig en skelforretning. Buhl publicerede i en retsdogmatisk undersøgelse af administrativ praksis i forhold til retshjælpsforsikringers dækning ved skelsætningsforretninger. Buhls artikel er fortsat relevant i forhold til de gældende regler. I artiklen fastslår Buhl, at retshjælpsforsikringen almindeligvis dækker omkostningerne ved skelforretninger. Berg publicerede i en artikel om reglerne for skelforretningens omkostningsfordeling. Artiklen vedrører dog overvejende en tolkning af hegnslovens 21 regler for hegnsynssager, da omkostningsfordelingen foregår ved hegnsynet. Med undtagelse af sidstnævnte er alle artikler om regelgrundlaget for skelforretningsprocessen således publiceret før de nye reglers vedtagelse og ikrafttræden i Ovennævnte artikler er overvejende historiske og bidrager kun i begrænset omfang til en tolkning af det gældende regelgrundlag. Efter udstykningsreformen, der trådte i kraft i 1991, blev de nye regler om skelforretninger behandlet i i alt tre publikationer af Ramhøj: Udstykningsloven med kommentarer 22, i alt tre reviderede udgaver af lærebogen Matrikulær Sagsudarbejdelse 23 samt i bogen Hvor ligger skellet? 24, der på grund af dens normativt beskrivende indhold formentlig også må vurderes som en lærebog. I bøgerne behandles blandt andet regler for skelforretninger. I alle publikationerne anvendes en præciserende retskildetolkning uden problematiseren. Også i den juridiske litteratur om ejendomsret, naboret, miljøret og landbrugsret omtales reglerne ved skelsætningsforretninger eller skelforretninger. Selvom det primære fokus er på den materielle ret (hævdsreglerne), beskrives de processuelle regler også kort. 18 Mary Fyrst Carlsen, Orientering fra Matrikeldirektoratet, Om skelsætningssager, Landinspektøren Tidsskrift for Opmålings og Matrikelvæsen, 32. bind, Den danske Landinspektørforening, 1984, s Lars Buhl, Retshjælpsforsikring ved skelsætningsforretninger en vigtig ankenævnskendelse, Landinspektøren tidsskrift for kortlægning og arealforvaltning, 34. bind, Den danske Landinspektørforening, 1989, s Bendt Berg, Omkostningsfordeling ved skelforretninger, Landinspektøren tidsskrift for kortlægning og arealforvaltning, 38. bind, Den danske Landinspektørforening, 1995, s Lovbekendtgørelse nr. 59 af 19. januar 2007 om hegn som ændret ved lov nr. 484 af 17. juni 2008 og lov nr af 19. december Lars Ramhøj, Udstykningsloven med kommentarer, G.E.C. Gads forlag, Lars Ramhøj, Matrikulær Sagsudarbejdelse 3, Institut for Samfundsudvikling og Planlægning, Aalborg Universitetscenter, Lars Ramhøj, Matrikulær Sagsudarbejdelse 4, Institut for Samfundsudvikling og Planlægning, Aalborg Universitet, Samt en elektronisk udgave, der ikke er trykt: Lars Ramhøj, Matrikulær Sagsudarbejdelse 5, Aalborg Universitet, Lars Ramhøj, Hvor ligger skellet? 1. udgave, Gad Jura, Thomson Information A/S,

18 Artikler med undersøgelse af praksis i proces ved skelsætningsforretninger og skelforretninger I førnævnte artikel af Nordlund fra publiceres desuden en statistisk undersøgelse af skelsætningsforretninger for de første tyve år siden forretningernes tilblivelse. Undersøgelsen omfatter undersøgelse af dokumenter fra i alt 1172 sager fra perioden 1. oktober 1949 til 30. september De 1172 sager udgør samtlige skelsætningssager indsendt til matrikelmyndigheden i perioden med undtagelse af de sager, der blev udarbejdet af det sønderjyske matrikelvæsen. Praksis for materiel ret undersøges, således at det registreres, hvilke skelsætningssagerne der blev afgjort ved henholdsvis forlig, af landinspektøren og af domstolene. Flere elementer af processen er desuden undersøgt herunder antallet af sager, hvor parterne klager til matrikelmyndigheden. Det blev også undersøgt, hvor mange domme der blev anket. I Carlsens artikel fra indgik på samme vis en statistisk undersøgelse af skelsætningssager. Det drejer sig om samtlige skelsætningsforretninger registreret uden for det sønderjyske matrikelvæsen i perioden fra 1. januar 1970 til 31. december I alt 609 sager, hvor der ud fra artiklens fremstilling synes at fastlægges samlet 629 skel. Også i denne undersøgelse registreres, hvilke skelsætningssagerne der blev afgjort ved henholdsvis forlig, af landinspektøren og af domstolene, samt hvor mange domme der ankes. Senest i 1997 publicerede Heinemann og Buhl 27 en artikel ligeledes med en statistisk undersøgelse angiveligt af samtlige skelforretningssager uden for det sønderjyske matrikelvæsen i en femårs periode I alt 269 sager indgik i undersøgelsen. Også i denne undersøgelse registreres, hvilke skelsætningssager der blev afgjort ved henholdsvis forlig, af landinspektøren og af domstolene, samt hvor mange domme der ankes. Som noget nyt undersøges desuden henholdsvis hvem der rekvirerer skelforretningerne, samt hvor ofte der deltager hegnsynsmænd. Denne del af undersøgelsen er initieret af, at dette var emner, for hvilke reglerne var ændret. Også de nye regler om statslig omkostningsdækning i særlige tilfælde blev undersøgt. Det fremgår, at det er relativt begrænset, hvilke oplysninger de tre artikler giver om den faktiske praksis ved skelforretninger. Det, der belyses, er især, hvordan sagerne afsluttes. Ved en sammenligning af de tre statistiske undersøgelser fremstår det relativt tydeligt, at antallet af forlig falder en del fra første til anden undersøgelse, men herefter synes relativ konstant. I en artikel fra 1998 skriver Jensen 28 om skelforretninger i praksis. Han behandler emnerne rekvisition, forberedelse af sagen, åstedsmødet (skelforretningen) og sagens færdiggørelse. I artiklen afrapporteres ingen undersøgelsesresultater, men i stedet normative anbefalinger af god praksis ved skelforretninger med baggrund i Jensens personlige erfaringer fra skelforretninger. 25 H.O. Nordlund, Skelsætninger gennem 20 år, Landinspektøren Tidsskrift for Opmålings og Matrikelvæsen, 26. bind, Den danske Landinspektørforening, 1972, s Mary Fyrst Carlsen, Skelsætninger, Landinspektøren Tidsskrift for Opmålings og Matrikelvæsen, 31. bind, Den danske Landinspektørforening, 1982, s Trine Heinemann og Lars Buhl, Skelforretninger , Landinspektøren tidsskrift for kortlægning og arealforvaltning, 38. bind, Den danske Landinspektørforening, 1997, s Niels Jensen, Skelforretninger i praksis, Landinspektøren tidsskrift for kortlægning og arealforvaltning, 39. bind, Den danske Landinspektørforening, 1998, s

19 Christensen introducerede i ideen om, at landinspektøren kan optræde som potentiel mægler ved skelforretninger. Christensens overvejelser er baseret på hendes baggrund som konfliktmægler samt hendes egen undersøgelse af konflikter under hegnsynsforretninger. Som Jensens artikel er der således ikke tale om undersøgelser af praksis ved skelforretninger. Som det fremgår, er artiklerne om praksis for skelforretningsprocessen enten normative og uden basis i undersøgelser eller statistiske undersøgelser overvejende med fokus på skelforretningens resultat i form af forlig, søgsmål og anke. Ingen af artiklerne behandler parternes oplevelse af skelforretningsprocessen. Studenterrapporter om skelforretningsprocessen I nyere tid er fundet tre studenterrapporter om skelforretningsprocessen. Det drejer sig om en bachelorrapport fra , en kandidatrapport fra 2007 og en syvende semesterrapport fra Jeg vil her alene inddrage og præsentere elementer af kandidatrapporten, der publicerer en række resultater, som er interessante til belysning af landinspektørerpraksis. I kandidatprojektet fra 2007 af Sørensen og Svenstrup 32 undersøges primært praksis. Dette sker ved at supplere statistikken i de tre artikler af Nordlund m.fl. gennem en kvalitativ interviewundersøgelse med seks praktiserende landinspektører samt gennem en undersøgelse af forsikringsregler og -praksis for retshjælpsdækning. Resultaterne af deres undersøgelse viser blandt andet, at landinspektørerne ikke har specialiseret sig inden for skelforretninger. I stedet har den enkelte landinspektør ganske begrænset erfaring i udarbejdelse af skelforretningssager. I den fireårige perioden var det 100 ud af i alt 300 aktive landinspektører med beskikkelse, der indsendte de i alt 246 skelforretningssager, der indgik i undersøgelsen. Af Sørensen og Svenstrups interview fås således et værdifuldt indblik i de erfarne landinspektørers praksis ved rekvisition, habilitet, indkaldelse, information til parterne, skelforretningens forløb, skelforretningens deltagere, forligsforhandlinger med mere. Sørensen og Svenstrup afdækker i deres undersøgelse blandt andet problemer med oplysningerne til parterne om muligheden for retshjælpsdækning Lærebøger Der er et begrænset antal lærebøger, der beskæftiger sig med skelforretningsprocessen. Pedersen publicerede i lærebogen Matrikelvæsen, hvor blandt andet de nye skelsætningsforretningers regler gennemgås for landinspektører. Publikationen indeholder en tydelig, men relativ kortfattet procesbeskrivelse. Beskrivelsen indeholder ikke, som det ellers er normen i retskildetolkning, referencer til doms- eller administrativ praksis. Den er ikke egentlig tolkende, men mere beskrivende. Og som det kan være tilfældet med lærebøger, suppleres regelbeskrivelsen med mere normative betragtninger om hensigtsmæssig fremgangsmåde. Den må ikke mindst i lyset af kilden i høj grad forstås som en udvidelse af 29 Anne-Marie Christensen, Forligsmægling i nabokonflikter en sag for landinspektører? Landinspektøren tidsskrift for kortlægning og arealforvaltning, 38. bind, Den danske Landinspektørforening, 2005, s Carsten Bundgaard Jacobsen, Lars Vestergaard Poulsen, Mads Lydehøj Hansen, Morten Thiel Nielsen og Thomas Skouenborg, Fast ejendoms retsforhold skelforretning, bachelorprojekt, gruppe L6-01, Landinspektøruddannelsens 6. semester, Aalborg Universitet Lars Aue, Lars Bach, Michael Frederiksen og Trine Lindskov, Skelforretninger Analyse og diskussion, gruppe L7LM_ball2011_01, Landinspektøruddannelsens 7. semester, Aalborg Universitet Ann-Marie Frydendal Sørensen og Flemming Svenstrup, Skelforretninger i praksis Redegørelse, diskussion og vurdering af de erfarne landinspektørers praksis, Landinspektøruddannelsens 10. semester, Aalborg Universitet, V. E. Pedersen, Matrikelvæsen, Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole,

20 dagældende vejledning. Pedersen var ikke alene lektor i matrikelvæsen, men også direktør for matrikelmyndigheden (dengang Matrikeldirektoratet). Pedersens lærebog om matrikelvæsen blev i 1985 erstattet af Ramhøjs første udgave af Matrikulær Sagsudarbejdelse 34, der senere er blevet fulgt op af i alt fire senere udgaver. Desuden kom i 1998 Hvor ligger skellet? 35. Mens Pedersens regeltolkning i dag overvejende er af historisk interesse, anvendes Ramhøjs lærebøger fortsat og er de bøger, der har påvirket de erhvervsaktive landinspektørers regelforståelse og praksis i en lang årrække. Med Ramhøjs publikation fjernede lærebogsmaterialet for landinspektører sig fra den tætte tilknytning til matrikelmyndigheden og bliver en selvstændig og informativ gennemgang af reglerne. Sammenfatning Som det fremgår, er forskningen i processuelle regler og praksis for skelforretninger sparsom og af ældre dato. Nyere publikationer er overvejende sket som lærebøger. Undersøgelser af praksis har været overvejende kvantitativt orienteret med fokus på skelforretningens afgørelse (forlig, søgsmål og anke). Sørensen og Svenstrups kvalitative undersøgelse fra 2007 afdækkede desuden de praktiserende landinspektørers manglende erfaring med skelforretninger samt utilstrækkelighed i information om retshjælpsdækning til parterne. Der er ingen publicerede undersøgelser, der vedrører parternes oplevelse af eller tilfredshed med skelforretningsprocessen. 1.3 Problemformulering Det er således begrænset, hvad der tidligere er foretaget af undersøgelser af skelforretningsprocessen. Spørgsmålet om, hvordan skelforretningens parter oplever processen, synes særlig underbelyst. Projektets undersøgelsesfelt er de processuelle regler for skelforretninger. Projektets forskningsspørgsmål er: Hvordan forstås parternes oplevelse af skelforretningsprocessen, og kan parternes oplevelse forbedres? Det interessante er parternes oplevelse af processen, som processen er defineret i reglerne. Dermed er det fundet relevant at få kendskab til, hvordan de processuelle regler skal tolkes. Dette skal både bidrage til forståelse af parternes oplevelse, men også øge mulighederne for at finde potentialer for forbedring af oplevelsen. Desuden er det fundet relevant at undersøge, hvad der teoretisk og konkret vurderes at være af processuelle udfordringer for parterne. Men parternes oplevelse er ikke direkte forbundet til de processuelle regler. Parternes oplevelser og reaktioner sker i stedet i forhold til den praksis, som landinspektørerne udmønter reglerne med. Praksis kan forstås som bindeleddet mellem partsoplevelsen og de processuelle regler. Skal parternes oplevelse af skelforretningsprocessen forstås og forbedres med udgangspunkt i reglerne, så bliver det derfor samtidig relevant at kortlægge landinspektørpraksis. Centralt for undersøgelsen står dermed et samspil mellem de tre: lovgivningen, landinspektørpraksis og parternes evaluering. På denne baggrund har jeg valgt at udbygge forskningsspørgsmålet med fire operationaliserede forskningsspørgsmål: 1. Er der udfordringer for parterne, der er forbundet med gældende lovgivning om skelforretningsprocessen? 34 Lars Ramhøj, Matrikulær Sagsudarbejdelse, Institut for samfundsudvikling og planlægning, Aalborg Universitetscenter, Lars Ramhøj, Hvor ligger skellet? 1. udgave, Gad Jura, Thomson Information A/S,

Aalborg Universitet. Skelforretningsprocessen evalueret Skovsgaard, Tanja. Publication date: Link to publication from Aalborg University

Aalborg Universitet. Skelforretningsprocessen evalueret Skovsgaard, Tanja. Publication date: Link to publication from Aalborg University Aalborg Universitet Skelforretningsprocessen evalueret Skovsgaard, Tanja Publication date: 2014 Link to publication from Aalborg University Citation for published version (APA): Skovsgaard, T. L. (2014).

Læs mere

Aalborg Universitet. Procesvalg, rekvisition og forberedelse Skovsgaard, Tanja. Published in: Tidsskrift for Kortlægning og Arealforvaltning

Aalborg Universitet. Procesvalg, rekvisition og forberedelse Skovsgaard, Tanja. Published in: Tidsskrift for Kortlægning og Arealforvaltning Aalborg Universitet Procesvalg, rekvisition og forberedelse Skovsgaard, Tanja Published in: Tidsskrift for Kortlægning og Arealforvaltning Publication date: 2014 Document Version Forlagets endelige version

Læs mere

Aalborg Universitet. Procesvalg, rekvisition og forberedelse Skovsgaard, Tanja. Published in: Tidsskrift for Kortlægning og Arealforvaltning

Aalborg Universitet. Procesvalg, rekvisition og forberedelse Skovsgaard, Tanja. Published in: Tidsskrift for Kortlægning og Arealforvaltning Aalborg Universitet Procesvalg, rekvisition og forberedelse Skovsgaard, Tanja Published in: Tidsskrift for Kortlægning og Arealforvaltning Publication date: 2014 Document Version Forlagets endelige version

Læs mere

Skeltvister forebyggelse og løsning

Skeltvister forebyggelse og løsning Skeltvister forebyggelse og løsning Tanja L. Skovsgaard - landinspektør, tansk@land.aau.dk ErhvervsPhD stipendiat : Kort & Matrikelstyrelsen/Aalborg Universitet Torben Juulsager - landinspektør, tgj@geopartner.dk

Læs mere

Skeltvister forebyggelse og løsning

Skeltvister forebyggelse og løsning Tanja L. Skovsgaard og Torben Juulsager Tanja L. Skovsgaard and Torben Juulsager: Boundary disputes prevention and resolutions KART OG PLAN, Vol. 72, pp. 216 220, P.O.B. 5003, NO-1432 Ås, ISSN 0047-3278

Læs mere

Aalborg Universitet. Sagens resultat Skovsgaard, Tanja. Published in: Tidsskrift for Kortlægning og Arealforvaltning. Publication date: 2014

Aalborg Universitet. Sagens resultat Skovsgaard, Tanja. Published in: Tidsskrift for Kortlægning og Arealforvaltning. Publication date: 2014 Aalborg Universitet Sagens resultat Skovsgaard, Tanja Published in: Tidsskrift for Kortlægning og Arealforvaltning Publication date: 2014 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf)

Læs mere

STATISTIK OM FORÆLDREANSVARSLOVENS EFFEKT I DE SAGER, DER BEHANDLES I STATSFORVALTNNGERNE

STATISTIK OM FORÆLDREANSVARSLOVENS EFFEKT I DE SAGER, DER BEHANDLES I STATSFORVALTNNGERNE 2011 STATISTIK OM FORÆLDREANSVARSLOVENS EFFEKT I DE SAGER, DER BEHANDLES I STATSFORVALTNNGERNE OPLYSNINGER INDSAMLET I PERIODEN 1. FEBRUAR 2010 TIL 31. JANUAR 2011 INDHOLD 1. BAGGRUND 3 2. KORT OM STATISTIKKEN

Læs mere

Selve resultatet af undersøgelsen:

Selve resultatet af undersøgelsen: Retslægerådet og domspraksis Undersøgelse af 776 E-sager, der er forelagt Retslægerådet til udtalelse i perioden fra den 20. august 2007 til den 19. august 2008 Formål med undersøgelsen: Det fremgår af

Læs mere

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

[Til Indklagede] Klage indbragt for Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed

[Til Indklagede] Klage indbragt for Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed videnskabelig uredelighed [Til Indklagede] Klage indbragt for I har på vegne af [KLAGER] ved brev af 16. april 2012 indgivet klage mod [FORSKNINGSINSTITUTION] og [INDKLAGEDE] til (UVVU). I klagen anfører

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

I Landinspektørnævnets sag nr. 269: A og B mod landinspektør L afsagde nævnet den 4. marts 2005 følgende KENDELSE:

I Landinspektørnævnets sag nr. 269: A og B mod landinspektør L afsagde nævnet den 4. marts 2005 følgende KENDELSE: Landinspektør L var indklaget for Landinspektørnævnet for at have initieret afholdelsen af en skelforretning og misbrugt skelforretningsinstituttet for at dække over, at Landinspektørfirmaet, som L er

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en borger. Henvendelse vedrørende afslag på aktindsigt

Statsforvaltningens brev til en borger. Henvendelse vedrørende afslag på aktindsigt 2015-15464 Statsforvaltningens brev til en borger Dato: 0 8-10- 2015 Tilsynet Henvendelse vedrørende afslag på aktindsigt Du har den 19. februar 2015 og 14. august 2015 oplyst til Københavns Kommune, at

Læs mere

Landinspektørloven oplister i 1, stk. 2, betingelserne for at opnå beskikkelse som landinspektør:

Landinspektørloven oplister i 1, stk. 2, betingelserne for at opnå beskikkelse som landinspektør: Vilkår for at opnå beskikkelse som landinspektør Landinspektører beskikkes af Geodatastyrelsen på vegne af miljøministeren, jf. 1, stk. 1 i landinspektørloven 1. Ansøgninger om beskikkelse sendes til Geodatastyrelsen,

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

I Landinspektørnævnets sag nr : A klager over landinspektør L, afsagde nævnet den 15. oktober 2008 følgende KENDELSE:

I Landinspektørnævnets sag nr : A klager over landinspektør L, afsagde nævnet den 15. oktober 2008 følgende KENDELSE: Om manglende inddragelse af naboejere forud for afmærkning af skel og om fjernelse af skelmærker, der var afsat uden at forskifterne herfor var fulgt Landinspektør L var af klageren bestilt til at afsætte

Læs mere

Møde med retsmæglere 7. Februar 2011

Møde med retsmæglere 7. Februar 2011 Møde med retsmæglere 7. Februar 2011 Ph.d.-projekt Retsmægling: Et alternativ til traditionel domstolsbehandling af konflikter? Erfaringer med retsmægling Juridisk Forening 25. februar 2013 Hvad er retsmægling?

Læs mere

Sagens oplysning regelgrundlaget for proces i skelforretningssager

Sagens oplysning regelgrundlaget for proces i skelforretningssager Tidsskrift for Kortlægning og Arealforvaltning, Årg.122, Nr. 47, 1-7 (2014) Tanja L. Skovsgaard Sagens oplysning regelgrundlaget for proces i skelforretningssager Tanja L. Skovsgaard Landinspektør, ph.d.

Læs mere

KLAGE OVER SAGSBEHANDLING VED AREALOVERFØRSEL OG AKTINDSIGT

KLAGE OVER SAGSBEHANDLING VED AREALOVERFØRSEL OG AKTINDSIGT DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 19. februar 2014 14/01667-20 x x x KLAGE OVER SAGSBEHANDLING VED AREALOVERFØRSEL OG AKTINDSIGT Vejdirektoratet har modtaget jeres brev af 29. januar 2014. I har

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 13. september 2012 12/03537 OVERKØRSEL OG LUKNING AF VEJ Vejdirektoratet har behandlet klagen af 9. april 2012 fra klagerne over Kommunens afgørelser vedr. overkørsel

Læs mere

Energitilsynets afgørelse af 4. april 2014 stadfæstes.

Energitilsynets afgørelse af 4. april 2014 stadfæstes. (Varmeforsyning) Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk KLAGE FRA Boligselskabet AKB Lyngby OVER Energitilsynets

Læs mere

AFSLØRING AF URENT TRAV I UNDERSØGELSE AF LÆGESKØN - om Randers Kommunes undersøgelse af lægeskøn fra Lægeservice og Vibeke Manniche

AFSLØRING AF URENT TRAV I UNDERSØGELSE AF LÆGESKØN - om Randers Kommunes undersøgelse af lægeskøn fra Lægeservice og Vibeke Manniche AFSLØRING AF URENT TRAV I UNDERSØGELSE AF LÆGESKØN - om Randers Kommunes undersøgelse af lægeskøn fra Lægeservice og Vibeke Manniche INDHOLD SAGEN KORT 3 DOKUMENTATION 7 1. Randers Kommunes aftaler med

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Vejledning. 1 Indledning Den 25. maj 2011 trådte den nye telelov 1 i kraft.

Vejledning. 1 Indledning Den 25. maj 2011 trådte den nye telelov 1 i kraft. Vejledning Februar 2012 Vejledning om tilsyn, rimelige anmodninger og alternativ tvistbillæggelse i forhold til den sektorspecifikke konkurrenceregulering på teleområdet 1 Indledning Den 25. maj 2011 trådte

Læs mere

Forståelse. Bliv hørt Fremadrettet. Fælles aftale Billigere. Behov Løsning. Interesser. Mediation Hensyntagen win-win. Uafhængig.

Forståelse. Bliv hørt Fremadrettet. Fælles aftale Billigere. Behov Løsning. Interesser. Mediation Hensyntagen win-win. Uafhængig. Bliv hørt Fremadrettet Mediation Hensyntagen win-win Uafhængig Forståelse Fælles aftale Billigere Ingen dommer Interesser Frivillig Hurtigere Ligeværdig Muligheder Gensidig respekt Behov Løsning Ingen

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 6. december 2012 12/08337 PÅBUD OM AT FLYTTE HESTEHEGN OG FJERNE JORDVOLD Vejdirektoratet har behandlet din klage af 29. juli 2012. Du har på vegne af klagerne,

Læs mere

Hegn og et godt naboskab

Hegn og et godt naboskab Et godt naboskab er et fint udgangspunkt for at ordne praktiske ting i venskabelighed. Hegnet er en del af naboskabet en fælles sag. Naboerne må som regel selv bestemme, hvordan hegnet mellem deres ejendomme

Læs mere

Om manglende inddragelse af grundejere forud for afmærkning af skel selv om den ene grundejer var tilstede ved opmålingen

Om manglende inddragelse af grundejere forud for afmærkning af skel selv om den ene grundejer var tilstede ved opmålingen Om manglende inddragelse af grundejere forud for afmærkning af skel selv om den ene grundejer var tilstede ved opmålingen Ved en skelafsætning konstaterede landinspektør L, at der ikke var en fast og entydig

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sagsbehandlingstider i 6 statslige nævn. April 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sagsbehandlingstider i 6 statslige nævn. April 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om sagsbehandlingstider i 6 statslige nævn April 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om sagsbehandlingstider i 6 statslige

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

I Landinspektørnævnets sag nr. 274a: A og B mod landinspektør L afsagde nævnet den 15. april 2005 følgende KENDELSE:

I Landinspektørnævnets sag nr. 274a: A og B mod landinspektør L afsagde nævnet den 15. april 2005 følgende KENDELSE: Landinspektørnævnet fandt, at landinspektør L ikke havde fulgt reglerne i 4 i bekendtgørelse om matrikulære arbejder ved at afsætte et skel, der ikke fremtrådte synligt på stedet, efter matriklens oplysninger

Læs mere

FOR JURIDISK RÅDGIVNING

FOR JURIDISK RÅDGIVNING M A R I E J U L L S Ø R EN S EN GOD SKIK FOR JURIDISK RÅDGIVNING En retlig standard JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG God skik for juridisk rådgivning en retlig standard Marie Jull Sørensen God skik for

Læs mere

Sammenfatning af udvalgets konklusioner

Sammenfatning af udvalgets konklusioner KAPITEL 2 Sammenfatning af udvalgets konklusioner Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets konklusioner Danmark er et folkestyre og en retsstat. De politiske beslutninger på nationalt, regionalt og kommunalt

Læs mere

HØRINGSSVAR VEDR. LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORÆLDREMYNDIGHED OG SAMVÆR M.FL. (UDMØNTNING AF KOMMUNALREFORMEN PÅ DET FAMILIERETLIGE OMRÅDE)

HØRINGSSVAR VEDR. LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORÆLDREMYNDIGHED OG SAMVÆR M.FL. (UDMØNTNING AF KOMMUNALREFORMEN PÅ DET FAMILIERETLIGE OMRÅDE) Side 1 af 5 Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender Familiestyrelsen Æbeløgade 1 2100 København Ø Att. Stine Marum Børnerådet 6. januar 2005 HØRINGSSVAR VEDR. LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORÆLDREMYNDIGHED

Læs mere

Bilag C Interviewspørgsmål til udvalgte landinspektører Side 1 af 6

Bilag C Interviewspørgsmål til udvalgte landinspektører Side 1 af 6 Bilag C Interviewspørgsmål til udvalgte landinspektører Side 1 af 6 Rekvisition Hvad er typisk baggrunden for, at der rekvireres en skelforretning? o regulær skelstridighed (hævd/ikke hævd) o et projekt

Læs mere

Mellem skole og praktik

Mellem skole og praktik Mellem skole og praktik 1 Vibe Aarkrog Mellem skole og praktik Fire teoretiske forståelsesrammer til belysning af sammenhængen mellem skole og praktik i erhvervsuddannelserne Ph.d.-afhandling Danmarks

Læs mere

Kvalitative kvaler. Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet

Kvalitative kvaler. Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet Kvalitative kvaler Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet This page intentionally left blank HENNING OLSEN Kvalitative kvaler Kvalitative metoder og danske kvalitative

Læs mere

Ægtefælleskiftet i civilprocessuel belysning

Ægtefælleskiftet i civilprocessuel belysning Ægtefælleskiftet i civilprocessuel belysning This page intentionally left blank Julie Skat Rørdam Ægtefælleskiftet i civilprocessuel belysning Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2007 Ægtefælleskiftet i

Læs mere

Retssikkerhedspakke II Borgeren skal stå stærkere

Retssikkerhedspakke II Borgeren skal stå stærkere Retssikkerhedspakke II Borgeren skal stå stærkere Borgeren skal stå stærkere 2 Borgeren skal stå stærkere Borgeren skal stå stærkere 3 Fuld omkostningsgodtgørelse for selskaber og fonde Reglerne i dag

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Ledermøderne energifyldte eller energiforladte? Del 2

Ledermøderne energifyldte eller energiforladte? Del 2 Ledermøderne energifyldte eller energiforladte? Del 2 Af: Susanne Teglkamp, Teglkamp & Co. Fra Susanne Teglkamps helt nye bog: Ledergruppen i udvikling bring potentialet frem, bringes her 2. del af et

Læs mere

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Blå eller rød eller...? Dansk partipolitik 2005-2011 i perspektiv

Læs mere

Vejdirektoratets afgørelse Vi kan ikke tage stilling til din klage, fordi K Kommune ikke har truffet en afgørelse, som vi kan tage stilling til.

Vejdirektoratets afgørelse Vi kan ikke tage stilling til din klage, fordi K Kommune ikke har truffet en afgørelse, som vi kan tage stilling til. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 13. august 2008 08/05640 KOMMUNENS MANGLENDE UDSKILLELSE AF OFFENTLIG VEJ I MATRIKLEN Hvornår er en vej en offentlig vej? Om udskillelse af en offentlig vej i matriklen.

Læs mere

Borgerens inklusion i lokale fællesskaber

Borgerens inklusion i lokale fællesskaber Borgerens inklusion i lokale fællesskaber En undersøgelse af tre sociale tilbud i Region Sjælland Anne Breumlund Inger Bruun Hansen Grit Niklasson Borgerens inklusion i lokale fællesskaber En undersøgelse

Læs mere

I brev af 24. november 2014 har kommunen fremsendt udkast til, hvordan udgiftsfordelingen kan udformes for vedligeholdelsen af de forskellige veje.

I brev af 24. november 2014 har kommunen fremsendt udkast til, hvordan udgiftsfordelingen kan udformes for vedligeholdelsen af de forskellige veje. Dato 1. juli 2016 Sagsbehandler Søren Peter Kongsted Mail spk@vd.dk Telefon +45 7244 3113 Dokument 16/03024-11 Side 1/5 Vedligeholdelse af en række private fællesveje Jeres sagsnr.: H-860-41470 I brev

Læs mere

Retningslinjer for bedømmelser af ph.d.-afhandlinger ved Det Humanistiske Fakultet

Retningslinjer for bedømmelser af ph.d.-afhandlinger ved Det Humanistiske Fakultet D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Retningslinjer for bedømmelser af ph.d.-afhandlinger ved Det Humanistiske Fakultet 1. Bedømmelsesudvalgets sammensætning

Læs mere

Vedtægt for Roskilde Kommunes borgerrådgiver

Vedtægt for Roskilde Kommunes borgerrådgiver Vedtægt for Roskilde Kommunes borgerrådgiver Kapitel 1 Generelle bestemmelser Borgerrådgiverens overordnede funktion 1. Roskilde Kommune har etableret en borgerrådgiverfunktion, som er forankret direkte

Læs mere

Stafetanalyse /Q&A Relay. Pia Lauritzen, ph.d.

Stafetanalyse /Q&A Relay. Pia Lauritzen, ph.d. Stafetanalyse /Q&A Relay Pia Lauritzen, ph.d. Stafetanalyse = en måde at tænke på Stafetkoncepter 3-i-1 Stafetanalyse vs. traditionelle undersøgelsesmetoder Bottom up = traditionelle metoder vendes på

Læs mere

Birgit Jæger. Kommuner på nettet. Roller i den digitale forvaltning. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Birgit Jæger. Kommuner på nettet. Roller i den digitale forvaltning. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Birgit Jæger Kommuner på nettet Roller i den digitale forvaltning Jurist- og Økonomforbundets Forlag Hvordan spiller mennesker og teknologi sammen i udviklingen af den offentlige sektor? Der er i de seneste

Læs mere

Afgørelse klage over opkrævning af fast afgift i NRGi Lokalvarme A/S

Afgørelse klage over opkrævning af fast afgift i NRGi Lokalvarme A/S [XXX] Sendt pr. e-mail til [XXX] og pr. brevpost til ovennævnte adresse. Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk

Læs mere

Bilag J - Beregning af forventet uheldstæthed på det tosporede vejnet i åbent land Andersen, Camilla Sloth

Bilag J - Beregning af forventet uheldstæthed på det tosporede vejnet i åbent land Andersen, Camilla Sloth Aalborg Universitet Bilag J - Beregning af forventet uheldstæthed på det tosporede vejnet i åbent land Andersen, Camilla Sloth Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 11. februar 2011 10/07895 NEDLÆGGELSE AF VEJAREAL Vejdirektoratet har behandlet din klage af 21. juni 2010 på vegne af klagerne, N vej 6, over Kommunens afgørelse

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Nichlas Permin Berger Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Sammenfatning af speciale AKF-notatet Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen kan downloades

Læs mere

TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m.

TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. Vejledning i projektskrivning Vejledning i rapportskrivning En hjælp til et lettere liv for studerende og undervisere Heini Havreki Verkætlanarfrágreiðing Skeið

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 20. april 2016

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 20. april 2016 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 20. april 2016 Sag 94/2015 (2. afdeling) PE Holding, Hemmet ApS (advokat Henrik Thorstholm) mod Konrad Krogh Stigsen (advokat Kim Stensgård, beskikket) I tidligere instanser

Læs mere

Vejledning om hegn og hegnssyn.

Vejledning om hegn og hegnssyn. Hegnsynet for Egedal Kommune Hegnsynssekretariatet Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Tlf.: 72 59 72 66 e-post: hegnssyn@egekom.dk Revideret den. 15. marts 2013 Vejledning om hegn og hegnssyn. Her kan du læse

Læs mere

----- I Landinspektørnævnets sag nr. 284: A klager over landinspektør L afsagde nævnet den 28. marts 2006 følgende KENDELSE:

----- I Landinspektørnævnets sag nr. 284: A klager over landinspektør L afsagde nævnet den 28. marts 2006 følgende KENDELSE: Om manglende orientering af grundejer efter afmærkning af skel efter matriklens oplysninger om skellets beliggenhed, og om at Landinspektørnævnet ikke har beføjelse til at fastslå om en af flere målinger

Læs mere

Kommunal miljøforvaltning

Kommunal miljøforvaltning Kommunal miljøforvaltning i retlig belysning This page intentionally left blank Helle Tegner Anker Birgitte Egelund Olsen Bent Ole Gram Mortensen (red.) Kommunal miljøforvaltning i retlig belysning Jurist-

Læs mere

Sagsbehandlingstid i statsforvaltning. Ordnede forhold

Sagsbehandlingstid i statsforvaltning. Ordnede forhold Sagsbehandlingstid i statsforvaltning. Ordnede forhold En husejer klagede over at en statsforvaltning ikke havde svaret på en ansøgning om fritagelse for at betale omkostninger ved en skelforretning. Ansøgningen

Læs mere

Opgavefordeling mellem borgere, pårørende og fagpersoner i rehabilitering

Opgavefordeling mellem borgere, pårørende og fagpersoner i rehabilitering Sammenfatning af publikation fra : Opgavefordeling mellem borgere, pårørende og fagpersoner i rehabilitering Laura Emdal Navne Marie Brandhøj Wiuff Oktober 2011 Hele publikationen kan downloades gratis

Læs mere

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 1. marts 2006 Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Baggrund I forbindelse med etableringen af second opinion ordningen blev det besluttet, at

Læs mere

Vejledning om skelforretninger

Vejledning om skelforretninger Vejledning om skelforretninger Vejledning om skelforretninger 1. Anvendelsesområde. Reglerne om afholdelse af skelforretning til konstatering af den rette beliggenhed af en ejendomsgrænse findes i kapitel

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 KAPITEL 2 HANDLINGER OG MENINGSSKABELSE I HVERDAGSLIVET... 28 Fortolkning og meningsskabelse i hverdagslivet... 29 Det sociale

Læs mere

Direktionssekretariatet. Vedtægt. for borgerrådgiveren i Norddjurs Kommune

Direktionssekretariatet. Vedtægt. for borgerrådgiveren i Norddjurs Kommune Direktionssekretariatet Vedtægt for borgerrådgiveren i Norddjurs Kommune Kapitel 1 Generelle bestemmelser Borgerrådgiverens overordnede funktion 1. Norddjurs Kommune har etableret en borgerrådgiverfunktion,

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Vejledning i forbindelse med bedømmelse og forsvar af ph.d.-afhandling ved ph.d.-skolen, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet

Vejledning i forbindelse med bedømmelse og forsvar af ph.d.-afhandling ved ph.d.-skolen, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet Ph.d.-skolen ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Vejledning i forbindelse med bedømmelse og forsvar af ph.d.-afhandling ved ph.d.-skolen, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet Vejledningen

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet.

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet. Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Køge Kommune korrekt har undtaget erklæringer fra aktindsigt. Erklæringerne var ikke omfattet af Offentlighedsloven. 18-06- 2009 TILSYNET Statsforvaltning

Læs mere

Skoleledelse og læringsmiljø

Skoleledelse og læringsmiljø Skoleledelse og læringsmiljø Redaktør: Ole Hansen Bidragsydere: Ole Hansen, Lars Qvortrup, Per B. Christensen, Thomas Nordahl, Morten Ejrnæs, Pia Guttorm Andersen, Tanja Miller, Jens Andersen og Niels

Læs mere

Degnevænget ikke er blevet udmatrikuleret fra skolens areal, hvorfor der ikke er en klar afgrænsning

Degnevænget ikke er blevet udmatrikuleret fra skolens areal, hvorfor der ikke er en klar afgrænsning Dato 29. juni 2016 Sagsbehandler Søren Peter Kongsted Mail spk@vd.dk Telefon +45 7244 3113 Dokument 16/06657-6 Side 1/7 Medd. klager, at VD ikke kan tage still. til klagen pga. ingen fv-afgør. I e-mail

Læs mere

Skelforretninger i praksis

Skelforretninger i praksis Skelforretninger i praksis - Redegørelse, diskussion og vurdering af de erfarne landinspektørers praksis Landinspektøruddannelsen Aalborg Universitet Afgangsprojekt Ann-Marie Frydendal Sørensen & Flemming

Læs mere

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven

Læs mere

Statsforvaltningen Hovedstadens brev til en borger:

Statsforvaltningen Hovedstadens brev til en borger: Resumé: Statsforvaltningen finder på det foreliggende grundlag ikke, at der er noget, der sandsynliggør, at en nærmere undersøgelse af en sag vedrørende kommunens tilsyn med en fritidshaveforening vil

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Retsmægling. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Retsmægling. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Retsmægling Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget har med en lovændring fra februar 2008 vedtaget en landsdækkende ordning om retsmægling ved domstolene. Der er næppe tvivl om,

Læs mere

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE TEKNIK & MILJØ Skovløkken 4 3770 Allinge Analyserapport nr. 2 Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet Ledelsens evaluering 2009-2011. Telefon: 56 92 00 00 E-mail:

Læs mere

2. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har klager klaget over indklagede.

2. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har klager klaget over indklagede. København, den 28. november 2014 Sagsnr. 2014-101/TRO 2. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har klager klaget over indklagede. Sagens tema: Klager har klaget over, at indklagede har

Læs mere

lægekonsulenters arbejde i forbindelse med kommunernes behandling af førtidspensionssager.

lægekonsulenters arbejde i forbindelse med kommunernes behandling af førtidspensionssager. 2012-7 Retningslinjer for kommunale lægekonsulenters arbejde Ombudsmanden og Social- og Integrationsministeriet var enige om, at ministeriet ikke uden udtrykkelig lovhjemmel kunne fastsætte retligt bindende

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. november 2014

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. november 2014 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. november 2014 Sag 235/2013 (2. afdeling) A, B, C, D, E, F, G og H (advokat Gert M. Lund for alle) mod Haderslev Kommune (advokat Erik Gram) I tidligere instanser er

Læs mere

Kend spillereglerne. Om sagsbehandling på det sociale område. 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste

Kend spillereglerne. Om sagsbehandling på det sociale område. 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste Kend spillereglerne Om sagsbehandling på det sociale område 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste Danske Handicaporganisationer Indhold Indledning... 3 Den rigtige afgørelse... 4

Læs mere

God adfærd i Horsens Kommune

God adfærd i Horsens Kommune God adfærd i Horsens Kommune hr og jura God adfærd i Horsens Kommune I Horsens Kommune har vi et fælles ansvar for at respektere de forvaltningsretslige principper, når vi udfører vores arbejde og leverer

Læs mere

Aalborg Universitet. Feriehusferie nej tak! Bubenzer, Franziska; Jørgensen, Matias. Publication date: 2011. Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Aalborg Universitet. Feriehusferie nej tak! Bubenzer, Franziska; Jørgensen, Matias. Publication date: 2011. Document Version Også kaldet Forlagets PDF Aalborg Universitet Feriehusferie nej tak! Bubenzer, Franziska; Jørgensen, Matias Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University Citation

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

kommunen ikke vil videreformidle dokumentation for L s timeforbrug og kørsel der kræves betaling (fra L s side) til at få udleveret materialet.

kommunen ikke vil videreformidle dokumentation for L s timeforbrug og kørsel der kræves betaling (fra L s side) til at få udleveret materialet. Dato 5. marts 2015 Sagsbehandler Søren Peter Kongsted Mail spk@vd.dk Telefon 7244 3113 Dokument 14/17766-13 Side 1/5 Medd. klager, at afgør. er lovlig I brev af 3. december 2014 har F klaget over Sorø

Læs mere

Skelforretning BSF Afsnit VSF Side Ramhøj Rekvisition 1 En skelforretning kan rekvireres af

Skelforretning BSF Afsnit VSF Side Ramhøj Rekvisition 1 En skelforretning kan rekvireres af Skelforretning BSF Afsnit VSF Side Ramhøj Rekvisition 1 En skelforretning kan rekvireres af enhver der har en retlig retlig interesse i 187 Skelforretning eller skelafsætning? at få den rette ejendomsgrænse

Læs mere

Grundlaget for Ordensudvalgets virke er Dansk Sejlunions vedtægter 15 (Bilag 1) samt Tillæg 1 (bilag 2).

Grundlaget for Ordensudvalgets virke er Dansk Sejlunions vedtægter 15 (Bilag 1) samt Tillæg 1 (bilag 2). Vejledning vedr. behandling af sager i DANSK SEJLUNIONS ORDENSUDVALG Formålet med denne vejledning er at give en fremstilling af, hvorledes en konkret sag behandles i DS Ordensudvalg, således at parterne

Læs mere

NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune. Frederiksberg kommuner har etableret en borgerrådgiverfunktion. Byrådssekretariat

NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune. Frederiksberg kommuner har etableret en borgerrådgiverfunktion. Byrådssekretariat Byrådssekretariat Sagsnr. 87088 Brevid. 836141 Ref. HSTR/NIR Dir. tlf. 46 31 80 12 henningstr@roskilde.dk NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune 9. november 2009 En række kommuner 1, har inden for de

Læs mere

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S Frederiksgade 72 Postboks 5052 DK-8100 Århus C Tlf. (+45) 86 12 23 66 Fax (+45) 86 12 97 07 CVR-nr. 25 90 89 02 E-mail: info@kapas.dk www.kapas.dk Jyske Bank 5076 1320014

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 5. februar 2013 11/16848 EGENBETALING AF VEJBELYSNING I brev af 26. oktober 2011 har grundejerforeningen klaget over Kommunens afgørelse af 29. september 2011 om

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Aktindsigt i klager over daginstitutioner.

Aktindsigt i klager over daginstitutioner. X 22. september 2010 STATSFORVALTNINGEN NORDJYLLAND AALBORGHUS SLOT Aktindsigt i klager over daginstitutioner. Du har den 30. november 2009 rettet henvendelse til statsforvaltningen vedrørende lovligheden

Læs mere

I har tillige henvist til uenighed om placering af carport/garage på matr. nr. 1bæ i forbindelse med etablering af vejen.

I har tillige henvist til uenighed om placering af carport/garage på matr. nr. 1bæ i forbindelse med etablering af vejen. Dato 1. juli 2016 Sagsbehandler Søren Peter Kongsted Mail spk@vd.dk Telefon +45 7244 3113 Dokument 16/04752-10 Side 1/6 Godkendelse af detailprojekt for ny privat fællesvej I brev af 31. marts 2016 har

Læs mere

Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby

Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby NOTAT Bilag 1: Baggrundsviden om udvikling i sommerhusområder Bilag 1 har til formål, at redegøre for den udvikling, som finder sted i sommerhusområder. Redegørelsen

Læs mere