Skelforretningsprocessen evalueret

Transkript

1 Aalborg Universitet Skelforretningsprocessen evalueret regler, praksis og partsevaluering Ph.d.-afhandling af Tanja L. Skovsgaard 2014 Rigtig adfærd hos tredjepart Reducere fjendtlighed og forbedre relationer Kontrol og stemme Løse konflikten Undgå fremtidige konflikter Minimere inddragelse af ikke-parter Hastighed og omkostninger

2 Aalborg Universitet Institut for planlægning Ph.d.-afhandling Skelforretningsprocessen evalueret regler, praksis og partsevaluering Trykt 2014 i København Forfatter Tanja L. Skovsgaard Universitetsvejledere: Lektor Bent Hulegaard Jensen, Aalborg Universitet Professor Susse Georg, Aalborg Universitet Virksomhedsvejledere: Specialkonsulent Lars Buhl, Geodatastyrelsen Specialkonsulent Knud Villemoes Hansen, Geodatastyrelsen Ph.d. projektet er finansieret af Geodatastyrelsen med støtte fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen. 2

3 Forord hvad der er sket mig, er jo kun et enkelt tilfælde og som sådan ikke særlig vigtigt, da jeg ikke tager det særlig tungt, men det er et tegn på en sagsbehandling, som den bliver mange til del. På deres vegne står jeg her, ikke på mine vegne. Ovenstående citat fra Josef K i første del af Kafkas Processen 1 er min indledning. Som det vil være de fleste bekendt, gik det ikke Josef K godt. Den proces, han i starten ikke tog særlig tungt, ledte til hans død. Således går det heldigvis de færreste parter i en skelforretningsproces. Hvorvidt Josef K også står alene med sin følelse af afmagt, vrede og skepsis, afsløres for læseren i løbet af afhandlingen. Afhandlingen præsenterer forskningsresultaterne fra det treårige erhvervs-ph.d.-projekt Skelforretningsprocessen evalueret regler, praksis og partsevaluering. På deres vegne står jeg her, ikke på mine vegne. Det er skelforretningsprocessens parters vegne, jeg med mit citat henviser til. Det er deres tarv, jeg søger varetaget i min undersøgelse. Deres stemme, der ønskes fremhævet. Projektet startede med en undren over de mange klagesager, matrikelmyndigheden modtager fra parter i skelforretningssager. Jeg spurgte mig selv, hvorfor er der så mange klager og så mange utilfredse reaktioner fra parterne i disse relativt få sager? Er vi som fagfolk for dårlige til at forstå de reelle bevæggrunde for parternes frustration? Hvad er det, vi overser? Projektet er bygget op om undersøgelser, der belyser henholdsvis skelforretningsprocessens regelgrundlag, landinspektørpraksis og parternes evaluering heraf. Undersøgelserne har budt på store og også ubehagelige overraskelser. Den største overraskelse var formentlig, at de regler, som jeg og andre i mange år har vurderet som værende detaljerede og fyldestgørende, er nærmest ikke-eksisterende. Som læser vil du måske blive lige så overrasket som jeg. I hvert fald kan jeg love, at du vil få et indgående kendskab til skelforretningsprocessen, som her er blevet kulegravet. Ud over denne afhandling er der som led i projektet publiceret tre fagfællebedømte artikler i Tidsskrift for Kortlægning og Arealforvaltning, årgang 122, nr. 47, 2014: Procesvalg, rekvisition og forberedelse regelgrundlaget for proces før skelforretningen Sagens oplysning regelgrundlaget for proces i skelforretningssager Sagens resultat regelgrundlaget for proces i skelforretningssager. 1 Franz Kafka, Processen, 8. udgave, Gyldendal, 1981, s

4 Tak Tak til Geodatastyrelsen, der som matrikelmyndighed har finasieret projektet. Uden denne finansiering var dette projekt aldrig blevet realiseret. Det kræver en moderne og modig tilgang at åbne sig for en kritisk undersøgelse. Tak til Forsknings- og Innovationsstyrelsen, der med deres ekstrapulje til offentlige erhvervsph.d.er også har ydet et væsentligt bidrag til, at dette projekt blev en realitet. Tak til deltagerne i mine to feltarbejder: grundejere, landinspektører, jordskiftedommere, retsmægler, opmålingsingeniører og tredjeparter. I forbliver anonyme men I ved selv, hvem I er. Uden jeres modige bidrag var denne undersøgelse blevet både blodløs og tandløs. Især jer fem grundejere, der bidrog med interview, har med jeres overskud og velvilje åbnet en ubehagelig tid i jeres liv for mig og afhandlingens læsere. Et bidrag, der kan gavne andre grundejere, der fremover befinder sig i samme situation. Tak til mine mange vejledere. Tak til Lars Buhl, Knud Villemoes Hansen, Susse Georg og Bent Hulegaard Jensen, fordi I ikke alene stod igennem de mange siders læsemateriale, men også bidrog med uvurderlig input til forskningen med hver jeres indfaldsvinkel og kundskab. Erik Stubkjær, tak for din vejledning og opmuntring i projektets første del, hvor finansiering skulle skaffes og feltarbejdet sættes i gang. Tak til jer, der på anden vis har ydet et bidrag til undersøgelserne eller afhandlingen. Tak til nuværende og tidligere studentermedhjælpere i Geodatastyrelsen Jannie Fredenslund Jensen, Louise Helveg, Lynn Pahn Asmussen og Michael Frederiksen for bistand i projektets undersøgelser af arkivdokumenter. Tak til Bettina Andersen og andre nuværende og tidligere ansatte i Geodatastyrelsen, der har hjulpet med diverse udtræk fra matrikelsystemerne til brug for projektets undersøgelser af arkivdokumenter. Tak til Inger Meyer for korrekturlæsning. Afslutningsvis en særlig tak til mine forældre og nære venner. I har lagt øre til alt for meget om skelforretninger i de sidste tre år. Og I har været mit anker i de sværeste perioder. Det vil jeg aldrig glemme. Tanja L. Skovsgaard København

5 Summary This Ph.D. project is a study of the Danish legal procedure skelforretning a procedure by which the position of property boundary lines is determined. "Skelforretning" is carried out by private operators, licensed land surveyors in private practise. The procedure is required before litigation over property boundary location can begin. The procedure may result either in a settlement between the parties or by the licensed land surveyors giving their ruling on the matter. In the latter case, the ruling may be appealed to the Court. The project s research subject is the procedural rules that apply to the skelforretning. The project's research question is: How can the parties experience with the procedure of skelforretning be understood, and can the experience be improved? With this question as a starting point the rules, practice and parties evaluation of the procedure are examined. Additionally the potential for improving rules and practices is identified. Theory of procedural justice, together with a study of Lissak and Sheppard published in 1983 make up the theoretical model of explanation for the research. The project includes both legal dogmatic and socio-legal studies. The socio-legal studies primarily consist of cultural anthropological fieldwork, but also involve studies of archival documents. A significant conclusion of the project is that distribution of control plays an important role in the parties' experience. The results indicate that the main shortcoming in the procedure of skelforretning is that it gives the parties a sense of lack of control over evidence and evidence gathering. The study also reveals that to be able to successfully gather evidence the parties require more information than is made available today. Finally, the research indicates that important rules concerning the process have disappeared from the legislation. This seems to contribute to undesirable practices especially in relation to the settlement process. Resume Ph.d.-projektet Skelforretningsprocessen evalueret regler, praksis og partsevaluering har som undersøgelsesfelt de processuelle regler for skelforretninger. Projektets forskningsspørgsmål er: Hvordan forstås parternes oplevelse af skelforretningsprocessen, og kan parternes oplevelse forbedres? Med dette udgangspunkt er såvel regelgrundlaget, landinspektørpraksis som parternes oplevelse af skelforretningsprocessen undersøgt. Desuden identificeres forbedringspotentialer i regler og praksis. Teori om processuel retfærdighed udgør sammen med en undersøgelse af Lissak og Sheppard publiceret i 1983 projektets teoretiske forklaringsmodel. I projektet inkluderes såvel retsdogmatiske som retssociologiske undersøgelser. De retssociologiske undersøgelser består primært af kulturantropologisk feltarbejde, men inddrager også undersøgelser af arkivdokumenter. Et væsentligt resultat af projektet er en konstatering af, at distributionen af kontrol spiller en vigtig rolle for parternes oplevelse. Projektets undersøgelser peger således på mangler i skelforretningsprocessen i forhold til at give parterne en oplevelse af kontrol over beviser og bevisfremskaffelse. Desuden fremgår det af undersøgelsen, at parternes bevisfremskaffelse forudsætter, at parterne får flere informationer end i dag. Endelig peger undersøgelserne på, at 5

6 der tilsyneladende er forsvundet vigtige regler for procesindhold og procesrækkefølge fra lovgivningen, og at dette synes at bidrage til uhensigtsmæssig praksis særlig i forhold til tiltrædelsesprocessen og fordelingen af kontrol over afgørelsen. Parterne overdrager ved skelforretningen kontrollen over afgørelsen til landinspektøren, men mange landinspektører ønsker at tilbageføre denne kontrol til parterne. 6

7 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Summary... 5 Resume... 5 Indholdsfortegnelse Indledning Motivation og relevans Motivation bag projektet Skeltvistens felt og relevans Eksisterende forskning Problemformulering Videnskabelige overvejelser Ståsted og forforståelse Teoretiske overvejelser Metoder og materiale Afhandlingens struktur Baggrund En indføring i skelforretningernes kontekst Skelforretningernes oprindelse og formål De norske grensegangssager Teorigrundlaget Processuel retfærdighed forskningens udvikling og teoridannelse Processuel retfærdighed en samlet model Parternes deltagelse Autoritativ tredjeparts adfærd God konfliktløsning er mere end fairness Konfliktmægling Opsamling Undersøgelsesdesign og metode Overordnet undersøgelsesdesign Feltarbejdet Adgangen til feltet Udvælgelseskriterier

8 4.2.3 Deltagerobservation Interview Registrering og dokumentation Analyse af feltarbejdet Arkivundersøgelserne Skelforretningsstatistik Skelforretningssager Klagesager Retsdogmatik Etiske overvejelser Fortrolighed Informeret samtykke Konsekvenser Forskningskvalitet Processen. Empiri og analyse I Proces før skelforretningen Regelgrundlaget proces før skelforretningen Praksis proces før skelforretningen Parternes evaluering proces før skelforretningen Tværgående forhold Proces under skelforretningen Regelgrundlaget proces under skelforretningen Praksis proces under skelforretningen Parternes evaluering proces under skelforretningen Tværgående forhold Proces efter skelforretningen Regelgrundlaget proces efter skelforretningen Praksis proces efter skelforretningen Parternes evaluering proces efter skelforretningen Tværgående forhold Delkonklusion Beviser og information. Empiri og analyse II Landinspektørens bevisfremskaffelse Regelgrundlaget landinspektørens bevisfremskaffelse Praksis landinspektørens bevisfremskaffelse Parternes evaluering landinspektørens bevisfremskaffelse Tværgående forhold Landinspektørens bevisfremlæggelse Regelgrundlaget landinspektørens bevisfremlæggelse Praksis landinspektørens bevisfremlæggelse Parternes evaluering landinspektørens bevisfremlæggelse Tværgående forhold Oplysninger til parterne Regelgrundlaget oplysninger til parterne Praksis oplysninger til parterne Parternes evaluering oplysninger til parterne Tværgående forhold

9 6.4 Parternes bevisfremskaffelse og forberedelser Regelgrundlaget parternes bevisfremskaffelse og forberedelser Praksis parternes bevisfremskaffelse og forberedelser Parternes evaluering parternes bevisfremskaffelse og forberedelser Tværgående forhold Parternes bevisfremlæggelse Regelgrundlaget parternes bevisfremlæggelse Praksis parternes bevisfremlæggelse Parternes evaluering parternes bevisfremlæggelse Tværgående forhold Delkonklusion Afgørelsen. Empiri og analyse III Kravet om skelfastlæggelse Regelgrundlaget kravet om skelfastlæggelse Praksis kravet om skelfastlæggelse Parternes evaluering kravet om skelfastlæggelse Tværgående forhold Forlig, forhandling og mægling Regelgrundlaget forlig, forhandling og mægling Praksis forlig, forhandling og mægling Parternes evaluering forlig, forhandling og mægling Tværgående forhold Tiltrædelse (forlig) Regelgrundlaget tiltrædelse (forlig) Praksis tiltrædelse (forlig) Parternes evaluering tiltrædelse (forlig) Tværgående forhold Ingen tiltrædelse (ikke forlig) Regelgrundlaget ingen tiltrædelse (ikke forlig) Praksis ingen tiltrædelse (ikke forlig) Parternes evaluering ingen tiltrædelse (ikke forlig) Tværgående forhold Delkonklusion Konsekvenser for parterne. Empiri og analyse IV Procestid Regelgrundlaget procestid Praksis procestid Parternes evaluering procestid Tværgående forhold Skelforretningens økonomi Regelgrundlaget skelforretningens økonomi Praksis skelforretningens økonomi Parternes evaluering skelforretningernes økonomi Tværgående forhold Fremtiden og de uafklarede forhold Regelgrundlaget fremtiden og de uafklarede forhold Praksis fremtiden og de uafklarede forhold

10 8.3.3 Parternes evaluering fremtiden og de uafklarede forhold Tværgående forhold Delkonklusion Problemer og potentialer Udfordringer og problematikker Ni hovedproblematikker Forbedringspotentialer Konklusion Hovedkonklusion Vurdering af undersøgelsesdesign, metode og teori Perspektiver Ny skelforretningsproces? Nabotvister i centrum Litteratur og kilder Litteratur Hjemmesider Offentliggjorte norske retskilder Offentliggjorte danske retskilder Ikke offentliggjorte kilder Sager anvendt i Skelforretningssager Sager anvendt i Skelforretningsstatistik Bilag Bilag I. Kapitel 5 i udstykningsloven Bilag II. Skelforretningsbekendtgørelsen Bilag III. Skelforretningsvejledning Bilag IV. Interviewguide til norsk feltundersøgelse Bilag V. Interviewguide til landinspektører Bilag VI. Interviewguide til grundejere Bilag VII. Informationsbrev til dansk feltundersøgelse Bilag VIII. Eksempel på memo Bilag IX. Skelforretningssager Bilag X. Evalueringer af deltagelse i feltarbejde Bilag XI. Udfordringer Bilag XII. Skitse til ændring af i udstykningsloven Appendiks (kun tilgængeligt for bedømmelsesudvalget)... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Appendiks A. Skelforretningsstatistik Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Appendiks B. Skelforretningssager Appendiks C. Bådebroen og strandretten Appendiks D. Eriks bådehus Appendiks E. Jan og Camillas kors Appendiks F. Olafs lod Appendiks G. Parkering og skel i vand Appendiks H. Vej til fritidshytterne

11 Appendiks I. Den særskilte aftale Appendiks J. Hasselhegnet Appendiks K. Udestuen Appendiks L. Retsmægling Appendiks M. Christina Appendiks N. Jonas Appendiks O. Kim Appendiks P. Kirsten Appendiks Q. Søren Appendiks R. Dahl Appendiks S. Hauge Appendiks T. Sandvik Appendiks U. Johannesen Appendiks V. Mikkelsen Appendiks W. Friis Appendiks X. Møller Appendiks Y. Overgaard

12 Kapitel 1 Indledning Denne afhandling præsenterer forskningsresultaterne fra det treårige erhvervs-ph.d.-projekt Skelforretningsprocessen evalueret regler, praksis og partsevaluering. Projektets undersøgelsesfelt er de processuelle regler for skelforretninger. Forskningsspørgsmålet er: Hvordan forstås parternes oplevelse af skelforretningsprocessen, og kan parternes oplevelse forbedres? Skelforretningens parter får stemme, og deres oplevelser bringes ind som perspektiv ved evalueringen af processen. I projektet undersøges, evalueres, drøftes og problematiseres skelforretningsprocessen således med udgangspunkt i parternes interesser. Parter i skelstrid kan uden for Københavns Kommune ikke gå direkte til domstolene, men må først rekvirere en skelforretning for at få afsat skellet. Ved skelforretninger afsættes det ejendomsretlige skel det vil sige den retligt definerede beliggenhed af ejendomsgrænsen. Det er praktiserende landinspektører, der har ansvaret for skelforretningen. Praktiserende landinspektører er private erhvervsdrivende, og skelforretningerne er fuldt brugerfinansierede. Skelforretning er en matrikulær sagstype og en del af det matrikulære system. Skelforretninger er det eneste sted i den matrikulære proces, hvor den praktiserende landinspektør vurderes at udøve offentlig myndighed. Skelforretning er derfor også den eneste af de matrikulære sagstyper, der ikke er omfattet af EU anerkendelsesdirektiv 2. Geodatastyrelsen er landsdækkende matrikelmyndighed og en del af Miljøministeriet. Som matrikelmyndighed er Geodatastyrelsen ansvarlig for lovgivning om matrikelvæsen og landinspektørvæsen, men også ansvarlig for før notering af skelforretninger i matriklen at kontrollere, om landinspektørerne har fulgt procesreglerne. I perioden blev der årligt noteret gennemsnitligt 63 skelforretninger i matriklen 3. Der noteres samlet omkring matrikulære sager i matriklen om året Motivation og relevans Motivation bag projektet I en række år har jeg arbejdet for matrikelmyndighedens lovkontor. Her har jeg oplevet, at på trods af, at der kun er omtrent 60 skelforretninger om året, fylder sagerne meget, både når det 2 Lars Buhl, Landinspektørloven med kommentarer, udgivet i samarbejde mellem Geodatastyrelsen og Praktiserende Landinspektørs Forening, 2013, s Tallet stammer fra digitalt udtræk fra matrikelsystemet til brug for nærværende projekt og præsenteres som undersøgelsesresultat i afhandlingens kapitel 5. 4 Tallet stammer fra digitalt udtræk fra matrikelsystemet for årene , hvorfor det bør bemærkes, at der på grund af lavkonjunkturen er tale om en periode med lavt matrikulært aktivitetsniveau. 12

13 kommer til forespørgsler om regeltolkning, og når det kommer til antallet af klagesager. Især er skelforretningssagerne hjemsted for de mest vedholdende klagende parter. Der synes på et givet tidspunkt altid at være et par faste kunder i butikken, der i årtier korresponderer med matrikelmyndigheden og parallelt klager til Landinspektørnævnet 5, kommunen, ombudsmanden og en minister eller to. Egen erfaring som sagsbehandler har givet det indtryk, at skønt klagerne er forskelligartede, har en del parter ikke forstået det forløb, de deltog i. Dertil kommer, at de klagende parter ofte er utilfredse ikke blot med afgørelsens resultat, men også med processuelle forhold, som for eksempel forlig og forligsforhandlinger, landinspektørens adfærd under skelforretningen, habilitet eller andet. En af de igangværende sager af denne type startede oprindelig på mit bord i Skønt matrikelmyndigheden ikke vurderer at have kompetence i sagen, fortsætter klager korrespondancen. I skrivende stund har han som reaktion herpå modtaget mere end 40 svarbreve alene fra matrikelmyndigheden. Det er tvivlsomt, om han oplever, at blot ét af svarbrevene har bidraget til at løse hans problem. Selv skriver han, at han har skrevet 55 breve til matrikelmyndigheden og anslår, at det har kostet ham 528 timer 6. Beskrivelsen er selvsagt af anekdotisk karakter, men alligevel symptomatisk for den oplevelse jeg gennem årene har haft af, at netop skelforretningerne giver anledning til store følelser hos parterne og meget sagsbehandlingstid i det offentlige system. Parterne er frustrerede. Og som embedsmand er det frustrerende at opleve det ressourceforbrug, sagerne trækker. Som sådan får jeg som embedsmand (og skatteborger) en mistanke om, at skelforretninger ikke er helt så brugerfinansierede som antaget. Spørgsmålet synes helt åbenbart at være, om det rigtige sted at sætte ind med en skattefinansiering af skelforretninger er som klagesagsbehandling efter skelforretningens afslutning. Men der er ikke lavet statistik over sagsfordelingen af klagesager hos matrikelmyndigheden, så fornemmelsen af, at der er noget galt, hviler alene på en udokumenteret oplevelse af, at skelforretningssager fylder usædvanligt meget på trods af deres meget begrænsede andel af den samlede mængde matrikulære sager. Og det er en fornemmelse, der samtidig hænger dårligt sammen med den officielle sandhed om, at skelforretninger er et velfungerende område. Endda gav enkelte hos matrikelmyndigheden ved projektets start en over for mig formuleret forventning om, at et naturligt resultat af nærværende undersøgelse af skelforretningsprocessen måtte være en anbefaling af, at samme velfungerende proces (med landinspektører i spidsen) skulle indføres til brug ved naboretlige tvistløsning andre steder såsom ved tvist om private vejrettigheder. Sammenlignelige oplevelser har jeg med praktiserende landinspektører og deres foreningsrepræsentanter, der har forklaret, at skelforretninger er en matrikulær sagstype, hvor landinspektøren ikke bare gør sig særlig umage, men hvor han eller hun har særlig stærke kompetencer som gode konfliktløsere. Også i Heinemann og Buhls artikel med statistik for skelforretninger konkluderes afslutningsvist, at Tallene viser således, at skelstridigheder stadig løses på hensigtsmæssig og betryggende måde ved skelforretninger 7. Citatet tyder på en vis fagprofessionel optimisme i forhold til skelforretninger. 5 Landinspektørnævnet behandler klager over praktiserende landinspektører, der ved udøvelse af deres virksomhed har tilsidesat deres pligter. Landinspektørnævnet består af en dommer som formand, en praktiserende landinspektør samt en ansat fra matrikelmyndigheden. Landinspektørnævnet nedsættes af ministeren med ansvaret for matriklen nu miljøministeren. 6 Ikke offentliggjort brev af 29. juli 2014 fra klager til miljøministeren i sagen j.nr. U2011/ Trine Heinemann og Lars Buhl, Skelforretninger , Landinspektøren tidsskrift for kortlægning og arealforvaltning, 38. bind, Den danske Landinspektørforening, 1997, s

14 Forud for projektets etablering stod jeg dermed med en undren, men ingen forklaringsmodel. Netop på grund af tilfredsheden blandt fagfolk valgte jeg i undersøgelsen i stedet parternes perspektiv og en problematiserende tilgang. Dette har været en konsekvens af udgangspunktet for min undren: Hvorfor er der så mange klager og så mange utilfredse reaktioner fra parterne i disse relativt få sager? Er vi som fagfolk for dårlige til at forstå de reelle bevæggrunde for parternes frustration? Hvad er det, vi overser? Skeltvistens felt og relevans Skelforretningens parter er parterne af i dag og fremtidens parter. De er begge parter i en tvist. De er mange individer med hver deres forskellige mål og ønsker. Og de er enkeltindivider med samtidige og modstridende mål og ønsker. De er mennesker som du og jeg. Det, de har til fælles, er, at de er involveret i en tvist om ejendomsgrænsens beliggenhed 8. Skellet er ejendomsgrænsen, og den retlige afgrænsning af grundejerens territorium. Skellet er overgangen mellem naboers territoriumgrænser og kan alene af den grund ses som en potentiel konfliktflade 9. Skellet er det sted, hvor kontakt mellem naboerne etableres. Frivillig såvel som ufrivillig. Nybyggeri, støj, støv, røg, lugt, skygge, ukrudt, husdyr og børnenes bolde kan passere over skellet og starte konflikter. Hegn kan være fælles eller eget, højt eller lavt, velvedligeholdt eller upasset. Og hegn kan give anledning til konflikter. Disse typer nabokonflikter er ikke i deres udgangspunkt skeltvister, men skellet kan ende med at blive omdrejningspunktet for konflikten. Fastlæggelsen af skellet kan i naboernes og myndighedernes forståelse være et første nødvendigt skridt for at løse de virkelige problemer i form af grænseoverskridelser eller ny hegning. Men ejendomsgrænsens beliggenhed kan også være afgørende for udnyttelsen af fast ejendom, idet spørgsmål om maksimal bebyggelsesprocent eller minimal afstand mellem bygninger og skel kan være økonomiske parametre af betydning. Det kan være relevant at antage, at skellet som territoriumgrænse også kan have en psykologisk betydning for parterne. I ældre tid havde fast ejendom direkte betydning for fødegrundlaget i form af afgrøder, jagt og lignende. Ejendommen blev på denne vis et territorium, som det af hensyn til livets opretholdelse var nødvendigt at kæmpe for at bibeholde eller øge. Dette forhold gjorde sig særlig gældende, hvor landressourcerne var sparsomme 10. Skønt danskernes overlevelsesgrundlag har skiftet, synes følelserne i konflikterne at kunne have baggrund i denne forståelse. Ejendommen er samtidig ikke et tilfældigt rum, men et personligt rum, hvor individet kan udfolde sig og tilknytte mening. Og en forståelse af ejendomsgrænsen som en forlængelse af menneskers personlige fysiske grænser kan spekulativt bringes i spil, således at en overskridelse af ejendomsgrænsen psykologisk kan opleves som en trussel eller en overskridelse af personlige grænser. Ud over at være en grænsekonflikt er tvisten om ejendomsgrænsen mere konkret en nabokonflikt. Et af nabokonfliktens kendetegn er, at den involverer parter, der før konflikten opstod, havde en relation, den være sig nær eller løs. Og parterne har en fortsat relation som naboer efter tvisteløsningen, idet de færreste flytter på grund af konflikten. For nabokonflikter ved 8 Hvor udtrykket tvist henviser til, at der er tale om en langvarig konflikt om en retlig problemstilling. 9 Anne-Marie Christensen, Forligsmægling i nabokonflikter en sag for landinspektører? Landinspektøren tidsskrift for kortlægning og arealforvaltning, 38. bind, Den danske Landinspektørforening, 2005, s Klaus Kummer, Den faste eiendom og dens grenser fra et filosofisk synspunkt - The Property and the Boundary from a philosophical wiew. Kart og Plan 2009, bind 69, s

15 privat beboelse opstår der samtidig den belastning af parterne, at konflikten bringes ind i den sfære, mennesket ellers anvender til at restituere sig. Processen fra konfliktens opstart til tvisteløsnings afslutning kan dermed risikere at være en daglig belastning for den enkelte grundejer både tidsmæssigt, økonomisk og psykisk. At nabokonflikter spiller en direkte rolle som fysisk stressbelastning, herunder giver en øget risiko for alvorlige helbredsproblemer og for tidlig død, dokumenteres i en ny socialmedicinsk undersøgelse af Lund m.fl. om sammenhængen mellem dødsårsager og stressfulde sociale relationer i hverdagen 11. I den del af undersøgelsen, der inkluderede spørgsmål om nabokonflikt, indgår interview med 8511 personer. Af undersøgelsens 8511 personer var 29 personer i konstant og 47 personer ofte i konflikt med naboen, mens 396 personer indimellem, 2892 personer sjældent og 5147 personer aldrig var i konflikt med naboen. Antallet af personer, der havde voldsomme konflikter med naboen ( konstant eller ofte ) omfattede 1 %. Interview er gennemført i år 2000 for personer i aldersgruppen år. Der blev etableret et link mellem deltagerne og data om disse i Dødsårsagsregistret. På denne baggrund kunne det konstateres, at i perioden døde 28 % af dem, der i år 2000 oplyste, at de altid og 11 % af dem, der oplyste, at de ofte var i konflikt med naboen. Til sammenligning døde kun 4-5 % af de personer, der oplyste, at de sjældent eller aldrig var i konflikt med naboen. Korrigeres for alder, køn, socialklasse, sambostatus, kroniske sygdomme, depression og oplevet følelsesmæssig støtte konstaterer undersøgelsen fortsat en øget dødelighed ved voldsomme nabokonflikter på 2,47-2,89 gange højere end for personerne, der i undersøgelsesforløbets start oplyste, at de aldrig var i konflikt med naboen. Der synes ikke at være forskning, der specifikt afdækker det psykiske ubehag ved nabotvister. Ud over en almenmenneskelig fornemmelse heraf må argumentationen derfor i stedet støtte sig til statistik med mindre videnskabelig baggrund og mere populært sigte. Således optræder der indimellem nyheder i pressen om nabokonflikter, herunder også statistiske undersøgelser. Gallup gennemførte i 2010 en spørgeskemaundersøgelse for BT udført som webinterview, der pegede på, at ca. 17 % af den voksne danske befolkning inden for det seneste år havde haft en uoverensstemmelse med naboen, og at 10 % af disse i høj grad og yderligere 29 % at de i nogen grad oplevede, at uoverensstemmelsen havde påvirket dem personligt. 13 % af de 190 oplyste, at de havde følt sig truet på grund af uoverensstemmelsen 12. Teori om konfliktløsning mellem mennesker, der også kan forventes at have fremtidige relationer, vedrører ofte arvetvister, skilsmisser og lignende konflikter i familier. Men konflikter i familien må antages at have andre karakteristika end konflikter mellem naboer. Mest åbenbart er det, at i naboskabet er den typiske fremtidige relation baseret på viden om, at der fortsat skal eksistere en fysisk sameksistens samtidig med, at der er grundlæggende mangel på forudgående kærligheds- eller ansvarsrelation. Konfliktløsning og tvisteløsningsprocesser er relevante også i et samfundsperspektiv, således er skeltvisten ikke alene naboernes arena. Parterne eksisterer ikke i et tomrum, men i et samfund med krav til retsbeskyttelse af såvel parter som tredjeparter. Organisering af tvisteløsning har til formål at sikre, at parterne kan håndhæve deres retskrav og være beskyttet i tvisten. Var der ingen regler til at træffe afgørelse ved tvivl om ejendomsgrænsens beliggenhed, ville ejendomsretten reelt være ubeskyttet og parterne være henvist til selvtægt eller 11 Rikke Lund, Ulla Christensen, Charlotte Juul Nilsson, Margit Kriegbaum og Naja Hulvej Rod, Stressful social relations and mortality: A prospective cohort study, Journal of Epidemiology and Community Health, TNS Gallup Public, Tema: Nabokrig til BT, august 2010, Public TNS Gallup for BT. 15

16 uendelig fortsættelse af deres strid. Organisering af tvisteløsning bliver dermed både en beskyttelse af parterne og samtidig en måde at beskytte det omkringværende samfund mod stridighedernes negative konsekvenser økonomisk og socialt. At afslutte konflikter, at undgå selvtægt, at sikre borgernes retssikkerhed og på sin vis også begrænse de samfundsmæssige omkostninger til tvisteløsning har alle det overordnede statslige sigte at sikre samfundets fortsatte sammenhængskraft og stabilitet for derved at bevare status quo. Det er betydningsfuldt både for parterne og for samfundet, at de afgørelser, der træffes gennem tvisteløsningen, i vid udstrækning accepteres af begge sagens parter. Manglende accept føre til ankesager ellers søgsmål om andre emner. Og manglende accept kan også føre til, at afgørelsen ikke frivilligt følges. Begge reaktioner må antages at bidrage til en fortsættelse af tvisten med deraf følgende stressbelastning, procesomkostninger og procestid til følge. Traditionelt har der været fokus på tilfredshed med afgørelsen både i form af tilfredshed med afgørelsens fairness og i tilfredshed med selve udkommet. Men undersøgelser peger på, at den største effekt på parternes tilfredshed og frivillige overholdelse af afgørelser er knyttet til parternes psykologiske oplevelse af, at den retlige tvisteløsning var processuel retfærdighed, herunder at den autoritative repræsentant eller beslutningstager var fair 13, Eksisterende forskning Skelforretningsreglernes anvendelsesområde er alene Danmark, hvorfor forskning herom er publiceret på dansk. Forskning i processuelle regler og praksis for skelforretninger er dog sparsom. Artikler og bøger med undersøgelse af processuelle regler for skelsætningsforretning og skelforretninger Nordlund publicerede i en undersøgelse af administrativ praksis og regeltolkning for skelsætningsforretningssager 16. Undersøgelsesmaterialet inkluderede både spørgsmål og svar mellem landinspektører og repræsentanter fra matrikelmyndigheden fra Den danske Landinspektørforenings faglige møder samt skriftlige korrespondancer mellem matrikelmyndighed og landinspektører. I artiklen behandles flere emner herunder en række processuelle regler. Største del af materialet er med udstykningsreformen, der trådte i kraft i 1991, blevet historisk. Men der er enkelte af de administrative regeltolkninger, der fortsat kan bidrage til forståelsen af de gældende regler. Carlsen publicerede i en artikel, der inkluderede retskildetolkning i forhold til skelsætningsforretninger. Mange emner er med udstykningsreformen af 1991 ligeledes blevet af historisk interesse, men enkelte har fortsat relevans, herunder tidspunkt for udløb af søgsmålsfrist. 13 Tom R. Tyler, Why people obey the law, Princeton University Press, Jonathan Jackson, Ben Bradford, Mike Hough, Andy Myhill, Paul Quinton og Tom R. Tyler, Why do people comply with the law? Legitimacy and the Influence of Legal Institutions, British Journal of Criminology, 2012, 52, s H.O. Nordlund, Skelsætninger gennem 20 år, Landinspektøren Tidsskrift for Opmålings og Matrikelvæsen, 26. bind, Den danske Landinspektørforening, 1972, s Skelsætningsforretningerne med åstedsforretninger i marken var forløberen for skelforretninger. De fungerede i perioden Mary Fyrst Carlsen, Skelsætninger, Landinspektøren Tidsskrift for Opmålings og Matrikelvæsen, 31. bind, Den danske Landinspektørforening, 1982, s

17 Desuden publicerede Matrikeldirektoratet ved Carlsen i en orientering om skelsætningsforretninger, hvori også indgår retskildetolkning om proces. Det fremgår af matriklens arkiver, at artiklen er skabt på baggrund af administrativ praksis. Flere af emnerne er fortsat relevant for retskildetolkningen, herunder hvorvidt landinspektøren har pligt til at påtage sig en skelforretning. Buhl publicerede i en retsdogmatisk undersøgelse af administrativ praksis i forhold til retshjælpsforsikringers dækning ved skelsætningsforretninger. Buhls artikel er fortsat relevant i forhold til de gældende regler. I artiklen fastslår Buhl, at retshjælpsforsikringen almindeligvis dækker omkostningerne ved skelforretninger. Berg publicerede i en artikel om reglerne for skelforretningens omkostningsfordeling. Artiklen vedrører dog overvejende en tolkning af hegnslovens 21 regler for hegnsynssager, da omkostningsfordelingen foregår ved hegnsynet. Med undtagelse af sidstnævnte er alle artikler om regelgrundlaget for skelforretningsprocessen således publiceret før de nye reglers vedtagelse og ikrafttræden i Ovennævnte artikler er overvejende historiske og bidrager kun i begrænset omfang til en tolkning af det gældende regelgrundlag. Efter udstykningsreformen, der trådte i kraft i 1991, blev de nye regler om skelforretninger behandlet i i alt tre publikationer af Ramhøj: Udstykningsloven med kommentarer 22, i alt tre reviderede udgaver af lærebogen Matrikulær Sagsudarbejdelse 23 samt i bogen Hvor ligger skellet? 24, der på grund af dens normativt beskrivende indhold formentlig også må vurderes som en lærebog. I bøgerne behandles blandt andet regler for skelforretninger. I alle publikationerne anvendes en præciserende retskildetolkning uden problematiseren. Også i den juridiske litteratur om ejendomsret, naboret, miljøret og landbrugsret omtales reglerne ved skelsætningsforretninger eller skelforretninger. Selvom det primære fokus er på den materielle ret (hævdsreglerne), beskrives de processuelle regler også kort. 18 Mary Fyrst Carlsen, Orientering fra Matrikeldirektoratet, Om skelsætningssager, Landinspektøren Tidsskrift for Opmålings og Matrikelvæsen, 32. bind, Den danske Landinspektørforening, 1984, s Lars Buhl, Retshjælpsforsikring ved skelsætningsforretninger en vigtig ankenævnskendelse, Landinspektøren tidsskrift for kortlægning og arealforvaltning, 34. bind, Den danske Landinspektørforening, 1989, s Bendt Berg, Omkostningsfordeling ved skelforretninger, Landinspektøren tidsskrift for kortlægning og arealforvaltning, 38. bind, Den danske Landinspektørforening, 1995, s Lovbekendtgørelse nr. 59 af 19. januar 2007 om hegn som ændret ved lov nr. 484 af 17. juni 2008 og lov nr af 19. december Lars Ramhøj, Udstykningsloven med kommentarer, G.E.C. Gads forlag, Lars Ramhøj, Matrikulær Sagsudarbejdelse 3, Institut for Samfundsudvikling og Planlægning, Aalborg Universitetscenter, Lars Ramhøj, Matrikulær Sagsudarbejdelse 4, Institut for Samfundsudvikling og Planlægning, Aalborg Universitet, Samt en elektronisk udgave, der ikke er trykt: Lars Ramhøj, Matrikulær Sagsudarbejdelse 5, Aalborg Universitet, Lars Ramhøj, Hvor ligger skellet? 1. udgave, Gad Jura, Thomson Information A/S,

18 Artikler med undersøgelse af praksis i proces ved skelsætningsforretninger og skelforretninger I førnævnte artikel af Nordlund fra publiceres desuden en statistisk undersøgelse af skelsætningsforretninger for de første tyve år siden forretningernes tilblivelse. Undersøgelsen omfatter undersøgelse af dokumenter fra i alt 1172 sager fra perioden 1. oktober 1949 til 30. september De 1172 sager udgør samtlige skelsætningssager indsendt til matrikelmyndigheden i perioden med undtagelse af de sager, der blev udarbejdet af det sønderjyske matrikelvæsen. Praksis for materiel ret undersøges, således at det registreres, hvilke skelsætningssagerne der blev afgjort ved henholdsvis forlig, af landinspektøren og af domstolene. Flere elementer af processen er desuden undersøgt herunder antallet af sager, hvor parterne klager til matrikelmyndigheden. Det blev også undersøgt, hvor mange domme der blev anket. I Carlsens artikel fra indgik på samme vis en statistisk undersøgelse af skelsætningssager. Det drejer sig om samtlige skelsætningsforretninger registreret uden for det sønderjyske matrikelvæsen i perioden fra 1. januar 1970 til 31. december I alt 609 sager, hvor der ud fra artiklens fremstilling synes at fastlægges samlet 629 skel. Også i denne undersøgelse registreres, hvilke skelsætningssagerne der blev afgjort ved henholdsvis forlig, af landinspektøren og af domstolene, samt hvor mange domme der ankes. Senest i 1997 publicerede Heinemann og Buhl 27 en artikel ligeledes med en statistisk undersøgelse angiveligt af samtlige skelforretningssager uden for det sønderjyske matrikelvæsen i en femårs periode I alt 269 sager indgik i undersøgelsen. Også i denne undersøgelse registreres, hvilke skelsætningssager der blev afgjort ved henholdsvis forlig, af landinspektøren og af domstolene, samt hvor mange domme der ankes. Som noget nyt undersøges desuden henholdsvis hvem der rekvirerer skelforretningerne, samt hvor ofte der deltager hegnsynsmænd. Denne del af undersøgelsen er initieret af, at dette var emner, for hvilke reglerne var ændret. Også de nye regler om statslig omkostningsdækning i særlige tilfælde blev undersøgt. Det fremgår, at det er relativt begrænset, hvilke oplysninger de tre artikler giver om den faktiske praksis ved skelforretninger. Det, der belyses, er især, hvordan sagerne afsluttes. Ved en sammenligning af de tre statistiske undersøgelser fremstår det relativt tydeligt, at antallet af forlig falder en del fra første til anden undersøgelse, men herefter synes relativ konstant. I en artikel fra 1998 skriver Jensen 28 om skelforretninger i praksis. Han behandler emnerne rekvisition, forberedelse af sagen, åstedsmødet (skelforretningen) og sagens færdiggørelse. I artiklen afrapporteres ingen undersøgelsesresultater, men i stedet normative anbefalinger af god praksis ved skelforretninger med baggrund i Jensens personlige erfaringer fra skelforretninger. 25 H.O. Nordlund, Skelsætninger gennem 20 år, Landinspektøren Tidsskrift for Opmålings og Matrikelvæsen, 26. bind, Den danske Landinspektørforening, 1972, s Mary Fyrst Carlsen, Skelsætninger, Landinspektøren Tidsskrift for Opmålings og Matrikelvæsen, 31. bind, Den danske Landinspektørforening, 1982, s Trine Heinemann og Lars Buhl, Skelforretninger , Landinspektøren tidsskrift for kortlægning og arealforvaltning, 38. bind, Den danske Landinspektørforening, 1997, s Niels Jensen, Skelforretninger i praksis, Landinspektøren tidsskrift for kortlægning og arealforvaltning, 39. bind, Den danske Landinspektørforening, 1998, s

19 Christensen introducerede i ideen om, at landinspektøren kan optræde som potentiel mægler ved skelforretninger. Christensens overvejelser er baseret på hendes baggrund som konfliktmægler samt hendes egen undersøgelse af konflikter under hegnsynsforretninger. Som Jensens artikel er der således ikke tale om undersøgelser af praksis ved skelforretninger. Som det fremgår, er artiklerne om praksis for skelforretningsprocessen enten normative og uden basis i undersøgelser eller statistiske undersøgelser overvejende med fokus på skelforretningens resultat i form af forlig, søgsmål og anke. Ingen af artiklerne behandler parternes oplevelse af skelforretningsprocessen. Studenterrapporter om skelforretningsprocessen I nyere tid er fundet tre studenterrapporter om skelforretningsprocessen. Det drejer sig om en bachelorrapport fra , en kandidatrapport fra 2007 og en syvende semesterrapport fra Jeg vil her alene inddrage og præsentere elementer af kandidatrapporten, der publicerer en række resultater, som er interessante til belysning af landinspektørerpraksis. I kandidatprojektet fra 2007 af Sørensen og Svenstrup 32 undersøges primært praksis. Dette sker ved at supplere statistikken i de tre artikler af Nordlund m.fl. gennem en kvalitativ interviewundersøgelse med seks praktiserende landinspektører samt gennem en undersøgelse af forsikringsregler og -praksis for retshjælpsdækning. Resultaterne af deres undersøgelse viser blandt andet, at landinspektørerne ikke har specialiseret sig inden for skelforretninger. I stedet har den enkelte landinspektør ganske begrænset erfaring i udarbejdelse af skelforretningssager. I den fireårige perioden var det 100 ud af i alt 300 aktive landinspektører med beskikkelse, der indsendte de i alt 246 skelforretningssager, der indgik i undersøgelsen. Af Sørensen og Svenstrups interview fås således et værdifuldt indblik i de erfarne landinspektørers praksis ved rekvisition, habilitet, indkaldelse, information til parterne, skelforretningens forløb, skelforretningens deltagere, forligsforhandlinger med mere. Sørensen og Svenstrup afdækker i deres undersøgelse blandt andet problemer med oplysningerne til parterne om muligheden for retshjælpsdækning Lærebøger Der er et begrænset antal lærebøger, der beskæftiger sig med skelforretningsprocessen. Pedersen publicerede i lærebogen Matrikelvæsen, hvor blandt andet de nye skelsætningsforretningers regler gennemgås for landinspektører. Publikationen indeholder en tydelig, men relativ kortfattet procesbeskrivelse. Beskrivelsen indeholder ikke, som det ellers er normen i retskildetolkning, referencer til doms- eller administrativ praksis. Den er ikke egentlig tolkende, men mere beskrivende. Og som det kan være tilfældet med lærebøger, suppleres regelbeskrivelsen med mere normative betragtninger om hensigtsmæssig fremgangsmåde. Den må ikke mindst i lyset af kilden i høj grad forstås som en udvidelse af 29 Anne-Marie Christensen, Forligsmægling i nabokonflikter en sag for landinspektører? Landinspektøren tidsskrift for kortlægning og arealforvaltning, 38. bind, Den danske Landinspektørforening, 2005, s Carsten Bundgaard Jacobsen, Lars Vestergaard Poulsen, Mads Lydehøj Hansen, Morten Thiel Nielsen og Thomas Skouenborg, Fast ejendoms retsforhold skelforretning, bachelorprojekt, gruppe L6-01, Landinspektøruddannelsens 6. semester, Aalborg Universitet Lars Aue, Lars Bach, Michael Frederiksen og Trine Lindskov, Skelforretninger Analyse og diskussion, gruppe L7LM_ball2011_01, Landinspektøruddannelsens 7. semester, Aalborg Universitet Ann-Marie Frydendal Sørensen og Flemming Svenstrup, Skelforretninger i praksis Redegørelse, diskussion og vurdering af de erfarne landinspektørers praksis, Landinspektøruddannelsens 10. semester, Aalborg Universitet, V. E. Pedersen, Matrikelvæsen, Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole,

20 dagældende vejledning. Pedersen var ikke alene lektor i matrikelvæsen, men også direktør for matrikelmyndigheden (dengang Matrikeldirektoratet). Pedersens lærebog om matrikelvæsen blev i 1985 erstattet af Ramhøjs første udgave af Matrikulær Sagsudarbejdelse 34, der senere er blevet fulgt op af i alt fire senere udgaver. Desuden kom i 1998 Hvor ligger skellet? 35. Mens Pedersens regeltolkning i dag overvejende er af historisk interesse, anvendes Ramhøjs lærebøger fortsat og er de bøger, der har påvirket de erhvervsaktive landinspektørers regelforståelse og praksis i en lang årrække. Med Ramhøjs publikation fjernede lærebogsmaterialet for landinspektører sig fra den tætte tilknytning til matrikelmyndigheden og bliver en selvstændig og informativ gennemgang af reglerne. Sammenfatning Som det fremgår, er forskningen i processuelle regler og praksis for skelforretninger sparsom og af ældre dato. Nyere publikationer er overvejende sket som lærebøger. Undersøgelser af praksis har været overvejende kvantitativt orienteret med fokus på skelforretningens afgørelse (forlig, søgsmål og anke). Sørensen og Svenstrups kvalitative undersøgelse fra 2007 afdækkede desuden de praktiserende landinspektørers manglende erfaring med skelforretninger samt utilstrækkelighed i information om retshjælpsdækning til parterne. Der er ingen publicerede undersøgelser, der vedrører parternes oplevelse af eller tilfredshed med skelforretningsprocessen. 1.3 Problemformulering Det er således begrænset, hvad der tidligere er foretaget af undersøgelser af skelforretningsprocessen. Spørgsmålet om, hvordan skelforretningens parter oplever processen, synes særlig underbelyst. Projektets undersøgelsesfelt er de processuelle regler for skelforretninger. Projektets forskningsspørgsmål er: Hvordan forstås parternes oplevelse af skelforretningsprocessen, og kan parternes oplevelse forbedres? Det interessante er parternes oplevelse af processen, som processen er defineret i reglerne. Dermed er det fundet relevant at få kendskab til, hvordan de processuelle regler skal tolkes. Dette skal både bidrage til forståelse af parternes oplevelse, men også øge mulighederne for at finde potentialer for forbedring af oplevelsen. Desuden er det fundet relevant at undersøge, hvad der teoretisk og konkret vurderes at være af processuelle udfordringer for parterne. Men parternes oplevelse er ikke direkte forbundet til de processuelle regler. Parternes oplevelser og reaktioner sker i stedet i forhold til den praksis, som landinspektørerne udmønter reglerne med. Praksis kan forstås som bindeleddet mellem partsoplevelsen og de processuelle regler. Skal parternes oplevelse af skelforretningsprocessen forstås og forbedres med udgangspunkt i reglerne, så bliver det derfor samtidig relevant at kortlægge landinspektørpraksis. Centralt for undersøgelsen står dermed et samspil mellem de tre: lovgivningen, landinspektørpraksis og parternes evaluering. På denne baggrund har jeg valgt at udbygge forskningsspørgsmålet med fire operationaliserede forskningsspørgsmål: 1. Er der udfordringer for parterne, der er forbundet med gældende lovgivning om skelforretningsprocessen? 34 Lars Ramhøj, Matrikulær Sagsudarbejdelse, Institut for samfundsudvikling og planlægning, Aalborg Universitetscenter, Lars Ramhøj, Hvor ligger skellet? 1. udgave, Gad Jura, Thomson Information A/S,