5.000 danskeres kendskab og holdninger til Vejle Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "5.000 danskeres kendskab og holdninger til Vejle Kommune"

Transkript

1 Analyse danskeres kendskab og holdninger til Vejle Kommune Resultatrapport for Vejle Kommune Januar 2010

2 INDHOLD 1. Indledning Side Analysen i overskrifter Respondenter Analysens metode og vilkår Analysens indhold, spørgeramme 5 2. Generelle træk ved analysen Side 7 3. Overskrifter vedr. Vejle Kommune Side Profileringsniveau: Vejle Kommune Prioritering af parametre: Vejle Kommune Analyseresultater, specifikt Side Uhjulpet kendskab til kommuner i Østjylland Hvad er Vejle Kommune kendt for? Vurdering af Vejle Kommune på udvalgte parametre Vejles overordnede attrakt. som bopælskommune Relevante jobmuligheder Vejle Kommune Transportmuligheder ift. job/beskæftigelse Boligmuligheder vurderet ift. resp s egen økonomi Handelsmuligheder i Vejle Kommune Kommuneskat i Vejle Kommune Pasnings- og skolemuligheder i Vejle Kommune Naturværdier i Vejle Kommune Kultur- og rekreative facilliter i Vejle Kommune Er Vejle en driftig kommune i god udvikling? Attraktivitet som tilflytningskommune Individuelle spørgsmål Hvad gør en kommune attraktiv? Hvad er vigtigst ved flytning? Kilder til kendskab Afslutning Side 62 1

3 1. Indledning I perioden januar 2011 gennemførte Corcom en større analyse blandt borgere i Danmark. Analysen afdækker borgernes kendskab til og vurdering af kommuner i Danmark på en række udvalgte parametre. Tilsammen giver det et billede af kommunernes synlighed og omdømme i den bredere befolkning. Corcom tilbød kommuner at deltage i analysen. Deltagelse betyder, at der er blevet spurgt direkte ind til den enkelte, deltagende kommune, jf. spørgerammen som vist under pkt. 2. Ved deltagelse i analysen har desuden været mulighed for at stille op til 3 helt individuelle spørgsmål. Det har været muligt at vælge hvor man ønsker sin kommunes synlighed/omdømme testet (i én, flere eller alle 5 regioner i DK). Resultaterne af analysen kan krydses på køn, alder, uddannelsesniveau, hjemmeboende børn eller ej samt nuværende bopæl. Dette er resultatrapportering for Vejle Kommune Respondenter De respondenter er således sammensat: Figur 1: Respondenterne fordelt på geografi Figur 2: Respondenterne fordelt på køn 2

4 Figur 3: Respondenterne fordelt på aldersgrupper Figur 4: Respondenterne fordelt på uddannelsesniveau 3

5 Figur 5: Respondenterne fordelt på hjemmeboende børn eller ej 1.3 Analysens metode og vilkår Analysen er gennemført som en kvalitativ analyse, hvor en spørgeramme har været grundlag for en dialog, således at der har kunnet spørges uddybende undervejs. Det giver erfaringsmæssigt de bedste og mest nuancerede resultater. Spørgerammen fremgår af afsnit

6 Rapporteringen sker ved blandet brug af figurer, oversigter, kommentarer og citater. Sidstnævnte anvendes, når det dækker over en holdning, som er generel blandt flere respondenter, eller hvis det rummer klare/karakteristiske formuleringer. Undervejs i rapporten vil man opleve nogle gentagelser af resultater, holdninger og kommentarer. Det skyldes, at nogle af emnerne, som respondenterne bedes forholde sig, er beslægtede. I stedet for at henvise frem eller tilbage i rapporten, har vi valgt at fastholde evt. gentagelser, så hvert afsnit kan læses enkeltstående. 1.4 Analysens indhold (spørgeramme) Følgende spørgeramme har dannet grundlag for interviews: 1) Stamdata Alder Køn Bopæl (region) Uddannelsesniveau Hjemmeboende børn eller ej Blok 1: Uhjulpet kendskab 1. Hvilke kommuner kan du nævne i (deltagerkommunes område (f.eks. Nordsjælland, Sydsjælland, Fyn, Østjylland, Midtjylland el. tilsvarende) nævnes)? 2. Når jeg nævner (deltagerkommunes navn nævnes), hvad kommer du så spontant til at tænke på? Stikord om kommunen registreres og kategoriseres. Blok 2: Hjulpet kendskab og vurdering på udvalgte parametre 3. Jeg vil nu bede dig vurdere (deltagerkommunes navn nævnes) på en række områder: 3.1. Helt overordnet: Attraktiv at bo og leve i? Skala: 5 = Meget 4 = Ja, over middel, 3 = Middelniveau, 2 = Under middel, 1 = Lav, 0 = Ved ikke 3.2. Relevante jobmuligheder, i eller i nærheden af (deltagerkommunes navn nævnes). Skala: 5 = Meget gode, 4 = Gode, 3 = Både-og, middelniveau, 2 = Ikke så gode, 1 = Ringe/dårlige, 0 = Ved ikke 3.3. Transportmuligheder i forhold til job/beskæftigelse. Skala: 5 = Meget gode, 4 = Gode, 3 = Både-og, middelniveau, 2 = Ikke så gode, 1 = Ringe/dårlige, 0 = Ved ikke 3.4. Boligmuligheder, vurderet ift. respondentens egen økonomi. Skala: 5 = Meget gode, 4 = Gode, 3 = Både-og, middelniveau, 2 = Ikke så gode, 1 = Ringe/dårlige, 0 = Ved ikke 5

7 3.5. Handelsmuligheder. Skala: 5 = Meget gode, 4 = Gode, 3 = Både-og, middelniveau, 2 = Ikke så gode, 1 = Ringe/dårlige, 0 = Ved ikke 3.6. Kommuneskat. Skala: 5 = Høj, 4 = Over middel, 3 = Middelniveau, 2 = Under middel, 1 = Lav, 0 = Ved ikke 3.7. Pasnings- og skolemuligheder. Skala: 5 = Meget gode, 4 = Gode, 3 = Både-og, middelniveau, 2 = Ikke så gode, 1 = Ringe/dårlige, 0 = Ved ikke 3.8. Naturværdier. Skala: 5 = Meget gode, 4 = Gode, 3 = Både-og, middelniveau, 2 = Ikke så gode, 1 = Ringe/dårlige, 0 = Ved ikke 3.9. Kultur- og rekreative faciliteter. Skala: 5 = Meget gode, 4 = Gode, 3 = Både-og, middelniveau, 2 = Ikke så gode, 1 = Ringe/dårlige, 0 = Ved ikke 3.10.En driftig kommune i god udvikling?. Skala: 5 = Ja, i høj grad, 4 = Ja, over middel 3 = Både-og, middelniveau, 2 = Ikke i særlig høj grad, 1 = Nej, slet ikke, 0 = Ved ikke Blok 3: Attraktivitet i tilfælde af flytning 4. Hvis du skulle flytte, kunne du så finde på at flytte til (deltagerkommunes navn nævnes)? Skala: 5 = Ja, helt sikkert, 4 = Ja, en mulighed 3 = Måske, ved ikke 2 = Næppe, 1 = Nej, slet ikke 4.1. Ved svar 5 og 4: Hvorfor? 4.2. Ved svar 2 og 1: Hvorfor ikke? 5. Ved svar 5, 4 eller 3 på spm. 4: Kunne du finde på at flytte til en/et andet sted/by/kommune i (deltagerkommunes område (f.eks. Nordsjælland, Sydsjælland, Fyn, Østjylland, Midtjylland el. tilsvarende) nævnes)? Individuelle spørgsmål Som deltager i analysen har kommunen haft mulighed for at stille op til 3 individuelle spørgsmål, som man helt selv bestemmer indholdet af. Veje Kommune har valgt følgende 3 spørgsmål: - Hvad gør en kommune attraktiv? - Hvad er vigtigst for dig, hvis du skal flytte? - Hvor stammer dit kendskab til Vejle fra? 6

8 2. Generelle træk ved analysen I dette afsnit sammenfattes nogle erfaringer og pointer, som er opstået via analysen, og som vedrører branding, analyse af image og de særlige vilkår, der gælder for kommunal branding. Om brand (image) Respondenterne har forskellige grader af viden. Både om egen kommune og de øvrige kommuner. Det har selvfølgelig betydning for den opfattelse de har af kommunerne, og det billede (brand), der således tegnes af en given kommune i en analyse som denne, er derfor heller ikke nødvendigvis retvisende eller sandt set ud fra kommunens egen opfattelse eller ønsker. Nedenstående figur viser sammenhæng mellem viden og indholdet i et brand. Oversigt: Sammenhæng mellem viden og imageindhold Antal facetter i et image Høj viden Lav viden For den, der har en høj grad af viden, består en kommunes brand af mange facetter og vedkommende har et nuanceret billede af kommunen. Efterhånden som vidensniveauet daler, falder antallet af facetter i kommunens brand også og billedet bliver mindre nuanceret. Har respondenten decideret ringe viden, består kommunens brand måske kun af én enkelt facet og billedet af kommunen bliver dermed éndimensionalt og måske endda tilfældigt eller forkert i forhold til objektive fakta. Et eksempel på sidstnævnte: En respondent angiver, at vedkommende overvejer at flytte til Espergærde, som ligger ved vandet og har fornuftige ejendomspriser og som, ifølge respondenten, ligger i Fredensborg kommune! Fakta er, at den ligger i Helsingør. Den slags eksempler rummer analysen en del af. Erfaringen siger i øvrigt, at jo flere værdier/signaler (= facetter) man ønsker i sit brand, desto mindre sandsynlighed er der for at brand et slår igennem hos målgruppen. For mange 7

9 facetter svækker således hvert enkelt facets gennemslagskraft. Enkelhed er dermed en dyd i brand-building. Det kommunale brand En kommune har fællestræk med en virksomhed/organisation, men også klare forskelligheder, der har betydning når man skal analysere og forstå og efterfølgende arbejde med dens brand. En kommune er således mere kompleks end en virksomhed. En kommune består, rent imagemæssigt, af nogle naturgivne forudsætninger, nogle menneskeskabte faciliteter og en politisk kampplads. Det er forsøgt illustreret i oversigten på næste side. Figuren er ikke fyldestgørende og skal alene ses som en eksemplifikation af, at en kommune er en kompleks størrelse og at mange ting (parametre) er imagebestemmende for en kommune, både nogle, som kommunen kan påvirke og nogle, som kommunen ikke kan påvirke. Det er ikke muligt at måle præcist hvor stor betydning hvert enkelt parameter har. Dels er det ikke kvantificerbart, dels har forskellige parametre forskellig betydning for forskellige grupper af respondenter. Alligevel har analysen givet indtryk af de forskellige parametres vægt. Oversigt: Parametre i det kommunale brand NATURGIVNE FORUDSÆTNINGER Historik Handelsliv MENNESKESKABTE FACILITETER Kommunal service og økonomi Rekreative faciliteter Natur Boligpriser Jobmuligheder Befolknings- Personer Transport sammensætning 8

10 Parametre under de naturgivne forudsætninger: Boligpriser er den ene gennemgående af de to vigtigste parametre, når respondenterne skal vurdere kommunerne i analysen. Mange respondenter kredser således om boligpriser, når de skal begrunde flere af spørgsmålene i denne analyse, f.eks. om hvorfor de flyttede til deres nuværende bopælskommune, hvorfor de peger på en bestemt anden kommune som særligt interessant/attraktiv eller hvorfor de er blevet boende i deres nuværende bopælskommune trods evt. ønske om at flytte, f.eks. af praktiske årsager. Geografisk beliggenhed er den anden af de to vigtigste parameter, og her tænkes primært i afstande til job eller jobmuligheder og sekundært i f.eks. naturværdier. I praksis betyder det, at jo længere en kommune alt andet lige ligger fra en storby (f.eks. København på Sjælland, Odense på Fyn eller Århus i Jylland), desto flere minuspoints får den på imagekontoen, som så skal kompenseres på anden måde. De øvrige parametre, der ovenfor er anført under de naturgivne forudsætninger natur, befolkningssammensætning, historik har hver mindre vægt hos respondenterne under ét, men kan anføres som positive værdier af respondenter, der særligt vægter disse forhold. Parametre i grænselandet mellem naturgivne forudsætninger og menneskeskabte faciliteter Handelsliv, jobmuligheder og transportfaciliteter ligger i grænselandet mellem de naturgivne forudsætninger og menneskeskabte faciliteter. De er med andre ord parametre, som kun delvis kan påvirkes af den enkelte kommune. De er imidlertid alle væsentlige parametre for respondenterne under ét, og især jobmuligheder og transportfaciliteter vægtes højt i vurderingen af en kommune. Parametre under de menneskeskabte faciliteter Her indregnes de parametre, som en kommune normalt anses at kunne påvirke meget. Væsentligst i respondenternes vurdering er her de rekreative faciliteter efterfulgt af det/den kommunale serviceniveau og økonomi. Ingen af disse vægter dog helt så tungt som de fleste af de tidligere nævnte parametre. Sammenfattende kan man sige, at de forhold, som en kommune konkret kan påvirke, kun er en delmængde af det, der samlet set skaber en kommunes image. Til gengæld viser analysen (jf. efterfølgende afsnit), at der blandt respondenter hersker både usikkerhed og utydelighed i kendskab til og viden om de enkelte kommuner, og det peger på, at der helt generelt er points at hente til imagekontoen ved bevidst information og kommunikation. 9

11 Om kendskab (1): Geografisk afstand har betydning Figuren nedenfor viser en generel tendens. Der er således en klar sammenhæng mellem en respondents viden om en given kommune og så afstanden fra den pågældende kommune til respondentens egen bopælskommune. Den generelle tendens er, at respondenter i nabokommuner er de mest vidende om en given kommune. Kendskabet har to væsentlige facetter: Intensitet (dybde) og spredning (bredde). Kendskabet til en given kommune har begge dele, men i vekslende tyngde. Om kendskab (3): Kendskabsniveauet er generelt lavt Det generelle kendskabsniveau blandt respondenterne til hinandens kommuner er generelt lavt og det er desuden meget varierende. Især er det karakteristisk, at kun få respondenter når de skal vurdere de andre kommuner hæfter sig ved (eller ved noget om) den kommunale virksomhed som sådan. I stedet udtrykkes kendskabet typisk på parametre som beliggenhed, ejendomspriser, naturværdier, handelsforhold, enkeltsager og historiske ting. Kendskabet er med andre ord kun i ringe grad forankret i viden om den enkelte kommune som servicegiver og administrativ virksomhed/identitet. Om kendskab (4): Byerne er fixpunktet i kendskabet til kommunerne I borgernes kendskab til hinandens kommuner er konkrete byer/lokaliteter de primære fixpunkter. Derudover hersker der undertiden tvivl om i hvilken kommune en given by/lokalitet hører hjemme. 10

12 3. Overskrifter vedr. Vejle Kommune I det følgende har vi sammenfattet nogle overskrifter vedrørende Vejle kommune i denne analyse. Hvad angår uddybning, nuancer og andre resultater, må henvises til de efterfølgende afsnit. Helt generelt Vejle Kommune står helt overordnet - relativt tydeligt i respondenternes bevidsthed sammenlignet med de øvrige kommuner i analysen. Det bedste kendskab til kommunen findes hos respondenter fra kommuner i Region Midt og Region Syd, og især nabo-/genbokommuner. Men Vejle er også sammenlignet med andre kommuner vest for Storebælt relativt godt kendt blandt respondenter i f.eks. Region Hovedstaden. Vejle er givetvis begunstiget af sin beliggenhed, der betragtes som central/fordelagtig i det jyske. Mange respondenter har passeret gennem kommunen (tog/bil) og har alene derved dannet sig et indtryk. Vejle (som by) er den primære image-bærer i Veje kommune, mens de øvrige byer i kommunen er ret anonyme. I hvert fald forbindes de ikke entydigt/automatisk med Vejle Kommune. Det fælder f.eks. Give og Jelling. Vejle forbindes af respondenter både med by-/handelsmæssige værdier og naturværdier/tryghed. Som en respondent har udtrykt det: Vejle er stor nok til at være by med hvad dertil hører og forventes, og lille nok til a tvære overskuelig, tryg og rumme naturværdier. Mere detaljeret Mere detaljeret viser analysen vedr. Vejle kommune bl.a. følgende: Vejle forbindes ret entydigt med sin beliggenhed, ved fjord/vand i det østjyske, der af mange, især respondenter fra Fyn og Jylland, opfattes som attraktiv. Det gælder både den kystnære beliggenhed og adgangen til job og beskæftigelsesmuligheder (Trekantområdet). Adgang til beskæftigelsesmuligheder i eller i nærheden af en bosættelseskommune har især betydning for at kunne tiltrække tilflyttere langt fra. Området må således, for denne type tilflyttere, gerne rumme alternative jobmuligheder end den, man umiddelbart flytter for (som man jo kan miste). 11

13 Analysen viser generelt, at kendskabet til en kommune vokser, hvis respondenterne i en eller anden anledning kommer fysisk i kommunen, enten jævnligt eller fra tid til anden. Analysen viser for Vejles vedkommende: * At Vejle er en kommune, som kun relativt få respondenter har direkte ærinder i, med mindre de har familie/arbejde/bekendte der. Analysen viser, at konkrete besøg i en kommune er en imagefaktor, der skaber billeder og forestillinger hos respondenterne, men da de fleste kun passerer igennem kommunen og kun relativt kommer/gør holdt i kommunen, får Vejle også kun beskeden effekt af netop denne imagefaktor. Sammenligner man imidlertid med andre kommuner, så er Vejle imidlertid en af de kommuner, som flest enten jævnligt eller i ny og næ passerer igennem (bil/tog). * At Vejle kommune tilsyneladende ikke tiltrækker mange borgere i f.eks. kulturelle eller oplevelsesmæssige anledninger som f.eks. Kolding eller Horsens. Til gengæld har Vejle en elitesportsprofil, der overvejende bæres af fodbold. * At Vejle tiltrækker en del respondenter i nærområdet i handelsmæssige anledninger. At Vejle tiltrækker en del udenbys borgere i forbindelse med beskæftigelse eller uddannelse. Det er dog vores indtryk, at der er flere, der pendler ud af kommunen end ind i den i forbindelsen med enten beskæftigelse eller uddannelse. Man kan på den baggrund mene, at Vejle kommune generelt står relativt svagt i billedet. Det er imidlertid ikke tilfældet: * Vejle Kommune er en kommune, som en del respondenter ofte kommer i når det gælder transportmæssige anledninger, hvilket især medvirker til oplevelsen af Vejle som naturskønt beliggende (fjord/kyst). Dette gælder bredt blandt respondenterne i hele analysen (alle regioner i DK). Vejle er, fra naturens hånd, belønnet med meget kyststrækning, som er en faktor, der værdsættes af mange, både rekreativt og bosætningsmæssigt. * Graver man lidt dybere i tallene er det desuden klart, at Vejle kommunes egne borgere samt borgere i nabokommunerne har et både bedre og mere nuanceret indtryk af kommunen end respondenterne generelt har. Vejle kommune har 12

14 med andre ord tilsyneladende noget at komme med og alene yderligere synliggørelse af dette vil kunne styrke kommunens profil. Hvad er så indholdet i Vejle kommunes brand blandt de respondenter, der har et indtryk af kommunen? Dét består af flere elementer. - - Beliggenhed centralt i DK er ofte nævnt. Det er noget af det første, som respondenterne hæfter sig ved. På den måde adskiller kommunen sig fra mange andre kommuner, som respondenterne har svært ved at placere rent geografisk. Nogle opfatter beliggenheden som et minus, især blandt respondenter på Sjælland/i hovedstadsområdet, mens andre opfatter det som et aktiv. Der er flest af de første, til gengæld betragtes det som et stort plus af sidstnævnte. - Købstad med handelsmuligheder. Vejle betragtes som en relativt god handelsby, hvilket er et plus ift. potentielle tilflyttere. - Relativt gode beskæftigelsesmuligheder. Vejle Kommune er en af de kommuner i analysen (ud over de større byområder v. f.eks. København/Odense/Århus), der opfattes mest positivt mht. job-/beskæftigelsesmuligheder. Dét skyldes især beliggenheden i Trekant-området, der af mange respondenter betragtes som ét af de beskæftigelsesmæssigt mere attraktive områder i Danmark - Tryghed/leveforhold. Mange respondenter har en oplevelse af, at der i Vejle er trygge leveforhold. Kommunen opfattes overvejende som en homogen/harmonisk/tryg kommune. - Arkitektur/byudvikling. Vejle forbindes som en af de få kommuner udenfor de helt store byer/kommuner - positivt med byudvikling/arkitektur. Der er især byggeri på/ved havnen, der nævnes af en del respondenter. - Driftig kommune i udvikling. Vejle opfattes også som en driftig kommune i udvikling. Det er for mange respondenters vedkommende netop afledt af arkitektur/byggeri, der altså (udover egne kvaliteter) opfattes som symbol på driftighed, - Relativt gode boligmuligheder. Vejle betragtes af en del respondenter øst for Storebælt som del af det jysk/fynske område og dermed generelt som lavprisområde hvad angår fast ejendom. Det tiltrækker i sig selv positiv opmærksomhed fra en del respondenter, især fra hovedstadsområdet og herunder særligt København/Frederiksberg. Som modvægt hertil betragtes Vejle kommune, af respondenter vest for Storebælt, som en af de dyrere kommuner at bosætte sig i i 13

15 det jyske. Dette balanceres dog af, at en del respondenter tillige har en oplevelse af, at kommuneskatten er relativt lav i Vejle. - Gode transportmuligheder. Transportmæssigt vurderes Vejle blandt de bedste i Jylland. Det gælder både mht. togforbindelser og motorvej. - Sport. Vejle har en vis elitesportslig profil blandt respondenterne. Især båret af fodbold. Det er grundlæggende et aktiv for kommunen. Der er således en tendens til, at respondenterne sætter lighedstegn mellem en kommunes "eliteprofil" indenfor idrætten og så det øvrige/ generelle udbud af idrætsmuligheder. Denne parameter bemærkes og værdsættes især af respondenter i børnefamilier. - Selve byen. Byen er, som navn, godt og bredt kendt blandt respondenterne, og som tidligere nævnt den primære imagebærer for kommunen. Byen opfattes som havende en god størrelse. Stor nok til at rumme traditionelle bymæssige kvaliteter og lille nok til at være tryg og overskuelig. - Turisme. Vejles turistmæssige profil er relativt anonym. Men det skyldes, at attraktioner som f.eks. Givskud Dyrepark eller Jelling ikke nødvendigvis forbindes direkte med Vejle Kommune. - Kommunal service. Kendskabet til Vejle kommune som servicegiver, herunder kendskab til det kommunale serviceniveau, er beskedent. De færreste har reel viden herom. Dette er dog ikke specifikt for Vejle Kommune, men gennemgående i analysen, d.v.s. gælder også de fleste andre kommuner. Til gengæld har mange en "forestilling" om, at serviceniveauet generelt er "på middel" i forhold til hvad man kan forvente i andre kommuner. Eneste punkt hvor Vejle som kommunal servicegiver har lidt profil er ift. den (opfattede) relativt lave skatteprocent. - Et uddybet indtryk af Vejle Kommunes brand fås i afsnit Profileringsniveau: Vejle Kommune Analysen viser, at respondenterne, når de bedes om at forholde sig til flyttemuligheder, forholder sig forskelligt afhængig hvor i landet de p.t. bor og hvor i landet den potentielle tilflytningskommune befinder sig. Overordnet kan man sige, at de først vælger landsdel, dernæst region, så område og til sidst kommune. Dermed er Vejle, som kommune, primært i konkurrence med nabo- og genbokommuner, d.v.s. kommuner den sydøstlige del af Region Midt og den nordøstlige del af Region Syd. 14

16 Det kan bruges i overvejelser om profilering. I Vejles tilfælde illustreret i nedenstående figur. Figur 6 Uhjulpet kendskab til kommuner Østjylland/det østjyske område Profileringsniveau Landsdel Region Område Kommune Reg. Nord, hele reg. x x Reg. Midt, vest x x Reg. Midt, øst x Reg. Syd, jysk del x x (x) Reg. Syd, fynsk del x x (x) Reg. Sjælland X x Reg. HS X x Trekantområdet x - Overfor respondenter i Region Hovedstaden er det primært landsdelen og subsidiært regionen, der skal profileres. - Overfor respondenter i Region Nord er det primært regionen og dernæst området, der skal profileres. - Overfor respondenter i den vestlige del af Region Midt er det primært området og subsidiært kommunen, der skal profileres. - Overfor respondenter i den østlige del af Region Midt er det primært kommunen, der skal profileres. - Overfor respondenter i Region Syd er det primært regionen og derefter området, og måske kommunen, der skal profileres. - Overfor respondenter i Trekantområdet er det primært kommunen, der skal profileres Prioritering af parametre: Vejle Kommune Man kan også overføre tankegangen ovenfor på profilerings-parametre, og prioritering heraf i forhold hvor målgruppen, potentielle tilflyttere, geografisk befinder sig. Den følgende oversigt viser (kun retningsgivende) en mulig prioritering af parametre for Vejle Kommunes vedkommende, idet: 15

17 5: Meget vigtig (afgørende) faktor 4: Vigtig faktor 3: Faktor, der kan være udslagsgivende i kombination med andre 2: Mindre vigtig faktor 1: Ikke vigtig faktor Figur 7 Uhjulpet kendskab til kommuner Østjylland/det østjyske område Nord Midt Syd Sjæl HS "I trekantområdet" Lav kommuneskat Naturværdier Elitesport Boligmuligheder Jobmuligheder Transportmuligheder "Driftig kommune" By/arkitekturudvikling Kultur Kommunalt serviceniveau Attraktioner Det kan bemærkes, at analysen ikke viser nogen sammenhæng mellem på den ene side - viden om/vurdering af turistmæssige kvaliteter og så på den anden side - ønsker om eller tilskyndelse til bosætning. 16

18 4. Analyseresultater, specifikt 4.1. Uhjulpet kendskab til kommuner i Østjylland Følgende spørgsmål blev stillet: Hvilke kommuner kan du nævne i Østjylland/det østjyske område? Resultaterne fremgår af det følgende Figur 8 Uhjulpet kendskab til kommuner Østjylland/det østjyske område 17

19 I oversigten fremgår de kommuner, der er nævnt uden hensyntagen til om de formelt set kan betragtes som en del af Østjylland. De værste fejlplaceringer er dog samlet i gruppen af Andre, der som illustration rummer alt fra Esbjerg til Skive og Hjørring. Århus er suverænt oftest nævnt. Derefter følger 3 kommuner, deriblandt Vejle, på nogenlunde samme uhjulpne kendskabsniveau. Vejle Kommune er dermed blandt de bedst kendte kommuner, når der spørges til Østjylland/det østjyske område. Vejle Kommunes geografiske placering er dog, formelt, lidt problematisk i.f.t. Østjylland, idet kommunen hører under Region Syddanmark. Vi har imidlertid også spurgt til kommuner i syd- og sønderjylland, og her nævnes Vejle kun relativt få gange. Respondenterne opfatter med andre ord langt overvejende Vejle som en østjysk kommune Hvad er Vejle Kommune kendt for? Følgende spørgsmål blev stillet: Når jeg nævner Vejle kommune, hvad kommer du så spontant til at tænke på? Stikord om kommunen registreres og kategoriseres. Resultaterne fremgår af det følgende. 18

20 Figur 9 Uhjulpet kendskab til Vejle Kommune 19

21 Respondenterne nævner i gennemsnit godt 5 stikord om Vejle Kommune, hvilket gør den til en af de bedre kendte kommuner i landet. Der er dog stor variation i kendskabet afhængig af geografi. F.eks. nævner respondenter i Region Sjælland i gennemsnit 2 stikord om Vejle Kommune, men respondenter i f.eks. Region Syd nævner i gennemsnit 5 stikord og respondenter i Region Midt 7 stikord og endnu flere i kommuner lokaliseret tæt på Vejle Kommune, f.eks. Horsens og Fredericia. Gruppen af andet dækker over stikord, der kun er nævnt få eller måske blot en enkelt gang. Som eksempler kan nævnes: Jacob Gade, Golfmuseum, Smidtsk Gård, Bylaboratorium, Casino, Engelsholm, bomuldspinderi m.fl Vurdering af Vejle Kommune på udvalgte parametre Respondenterne blev herefter bedt om at vurdere Vejle Kommune på en række udvalgte parametre. Resultaterne fremgår af den følgende gennemgang. 20

22 4.3.1 Vejles overordnede attraktivitet som bopælskommune Følgende spørgsmål blev stillet: Helt overordnet: Attraktiv at bo og leve i? Skala: 5 = Meget 4 = Ja, over middel, 3 = Middelniveau, 2 = Under middel, 1 = Lav, 0 = Ved ikke Resultaterne fremgår af det følgende Figur 10. Hvor attraktiv er Vejle Kommune, overordnet set, at bo og leve i? Der er variationer fra region til region. Nær-regionerne, Syd og Midt, har relativt flest respondenter, der er positivt stemt overfor Vejle Kommune. Vejle Kommune er dermed en kommune, der vinder ved kendskab. Det skal imidlertid bemærkes, at vurderingen generelt sammenlignet med andre kommuner er positiv. Vejle er således den kommune vest for Storbælt, der udover Odense og Århus vurderes mest positivt af respondenter fra Region Hovedstaden. Af kommuner vest for Storebælt kommer kun Svendborg på samme niveau som Vejle blandt respondenter fra hovedstadsregionen. 21

23 Figur 11. Hvor attraktiv er Vejle Kommune, overordnet set, at bo og leve i? De, der svarer positivt, fordelt på aldersgrupper, sammenlignet med alderssammensætningen i respondentgruppen i alt. Figuren viser alderssammensætningen i respondentgruppen (A-gns.) sammenlignet med alderssammensætningen blandt de respondenter, der har en positiv opfattelse af Vejle Kommune, d.v.s. har svaret enten Meget eller Ja, over middel. Som det fremgår, er der en underrepræsentation af de unge, der opfatter Vejle positivt, og en mindre overrepræsentation i de øvrige aldersgrupper, bortset af den ældste gruppe, hvor afvigelsen fra analysegennemsnittet dog er marginal. Figur 12 Hvor attraktiv er Vejle Kommune, overordnet set, at bo og leve i? De, der svarer positivt, fordelt på uddannelsesniveauer, sammenlignet med uddannelsesfordeling i respondentgruppen i alt. 22

24 Figuren viser uddannelsessammensætningen i respondentgruppen (A-gns.) sammenlignet med uddannelsessammensætningen blandt de respondenter, der har en positiv opfattelse af Vejle Kommune, d.v.s. har svaret enten Meget eller Ja, over middel. Der viser sig en underrepræsentation af respondenter med høj/lang uddannelse og med kort/ingen uddannelse, der opfatter Vejle Kommune særligt positivt, mens der er overrepræsentation i gruppen af respondenter med mellemlange uddannelser. Figur 13 Hvor attraktiv er Vejle Kommune, overordnet set, at bo og leve i? De, der svarer positivt, fordelt på hjemmeboende børn eller ej, sammenlignet med den tilsvarende fordeling i respondentgruppen i alt. Figuren viser sammensætningen i respondentgruppen (A-gns.) af respondenter med eller uden hjemmeboende børn, sammenlignet med den tilsvarende sammensætning blandt de respondenter, der har en positiv opfattelse af Vejle Kommune, d.v.s. har svaret enten Meget eller Ja, over middel. Der er en mindre overrepræsentation af respondenter med hjemmeboende børn, der i særlig grad oplever Vejle Kommune positivt. Der er ingen udslag på køn i analysen, d.v.s. ingen forskelle mellem mænds og kvinders opfattelse af kommunen. Groft sagt kan man sige at: 23

25 - Den mest positive er en mand eller kvinde i 40 erne med mellemlang uddannelse og hjemmeboende børn - Den mindst positive er en mand eller kvinde i 20 erne med mellemlang med kort eller ingen uddannelse og ingen hjemmeboende børn. 24

26 4.3.2 Relevante jobmuligheder Vejle Kommune Følgende spørgsmål blev stillet: Relevante jobmuligheder, i eller i nærheden af (deltagerkommunes navn nævnes). Skala: 5 = Meget gode, 4 = Gode, 3 = Både-og, middelniveau, 2 = Ikke så gode, 1 = Ringe/dårlige, 0 = Ved ikke Resultaterne fremgår af det følgende Figur 14 Er der relevante jobmuligheder i Vejle Kommune? Respondenter fra regionerne Syd, Midt og Nord er klart mere positive i vurderingen af job- /beskæftigelsesmuligheder i Vejle end respondenter fra regionerne Hovedstaden og Sjælland. Det skal dog bemærkes, at kun 40% (26% + 14%) af respondenterne fra Region Sjælland og 46% (30% + 16%), d.v.s. under halvdelen, decideret mener at jobmulighederne er dårlige i Vejle. Det er dermed over halvdelen, der mener at jobmulighederne er enten gode eller på middel/ normal-niveau. En hel del respondenter opfatter og nævner direkte Vejle som en del af Trekant-området, og forbinder dette med relativt gode jobmuligheder. 25

2. Om brands, herunder om det kommunale brand Side 6

2. Om brands, herunder om det kommunale brand Side 6 INDHOLD 1. Indledning Side 3 1.1 Analysen i overskrifter 3 1.2. Respondenter 3 1.3. Analysens metode og vilkår 4 1.4. Analysens indhold, spørgeramme 5 1.5. Begrænsning, markedsføring 5 2. Om brands, herunder

Læs mere

Lolland-Falsters attraktivitet blandt 5.000 borgere i Danmark

Lolland-Falsters attraktivitet blandt 5.000 borgere i Danmark Kendskab og viden Lolland-Falsters attraktivitet blandt 5.000 borgere i Danmark Resultatrapport for Lolland/Guldborgsund Marts 2010 Indhold 1. Indledning Side 3 1.1 Formål 3 1.2 Respondentgrundlag 3 1.3

Læs mere

TILFLYTTERANALYSEN 2016

TILFLYTTERANALYSEN 2016 Sagsnr. 00.13.02-P05-1-15 Sagsbehandler Anette Olsen TILFLYTTERANALYSEN 2016 18.07.2016 FAKTA OM TILFLYTTERNE FRA TILFLYTTERANALYSEN - 34 % af tilflytterne har tidligere boet i Hedensted Kommune. - 29

Læs mere

Kendskab og holdning til Syddjurs Kommune Nulpunktsmåling maj 2016 analyse og konklusioner

Kendskab og holdning til Syddjurs Kommune Nulpunktsmåling maj 2016 analyse og konklusioner Side 1 af 10 Kendskab og holdning til Syddjurs Kommune Nulpunktsmåling maj 2016 analyse og konklusioner Metode Spørgeskemaundersøgelse blandt 510 respondenter som: - er bosiddende i Favrskov, Norddjurs,

Læs mere

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // --

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // -- BYREGIONER I DANMARK Jyllandskorridoren TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // -- INDHOLD Et blik på helheden Sammenhæng og afhængighed... 3 Overblik... 4 Den eksterne pendling... 7 Perspektiv

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare

Læs mere

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens

Læs mere

Rejsevaner blandt personalet i regionshuset, Region Syddanmark

Rejsevaner blandt personalet i regionshuset, Region Syddanmark Rejsevaner blandt personalet i regionshuset, Region Syddanmark - 1 - Ansatte i Region Syddanmark, regionshuset, blev i marts 29 spurgt om deres rejsevaner til og fra arbejdsstedet. Hermed følger et overblik

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011.

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. Side 1 af 10 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. (September 2012 Christina Falkenberg) Side 2 af 10 1. Indholdsfortegnelse

Læs mere

AABENRAA KOMMUNE. IMAGEANALYSE Aabenraa Kommune Rapport Januar 2014

AABENRAA KOMMUNE. IMAGEANALYSE Aabenraa Kommune Rapport Januar 2014 AABENRAA KOMMUNE IMAGEANALYSE Aabenraa Kommune Rapport Januar 2014 AABENRAA KOMMUNE 1. Indledning 2. Sammenfatning 3. Borgere i Aabenraa Kommune 4. Borgere i Region Syddanmark 5. Studerende i Odense og

Læs mere

Danmarks Biblioteksforening: Befolkningsundersøgelse Danmarks biblioteksforening, juni 2015

Danmarks Biblioteksforening: Befolkningsundersøgelse Danmarks biblioteksforening, juni 2015 Danmarks Biblioteksforening: Befolkningsundersøgelse 2015 Danmarks biblioteksforening, juni 2015 1 Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Bibliotekets betydning i landdistrikter og for bosætning 3. Kan biblioteker

Læs mere

Bosætningsstrategi for Vejle Kommune. 15.05.2014 /Christina Hegner, Vejle Kommune

Bosætningsstrategi for Vejle Kommune. 15.05.2014 /Christina Hegner, Vejle Kommune Bosætningsstrategi for Vejle Kommune 15.05.2014 /Christina Hegner, Vejle Kommune Vedtaget i 2011 af Vejle Byråd Bygger på Bosætningsanalyse gennemført i 2011. Fem 2020-mål: Den østjyske regions mest innovative

Læs mere

Rapport. Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus. September 2009 0Capacent. Capacent

Rapport. Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus. September 2009 0Capacent. Capacent Rapport Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus September 2009 0Capacent Kort om undersøgelserne Etablering af færgeforbindelse Benyttelse af færgeforbindelse Styrkelse af Mols? Prioritering

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

Denne analyse fokuserer på prisudviklingen i de større kontra prisudviklingen i resten af landet.

Denne analyse fokuserer på prisudviklingen i de større kontra prisudviklingen i resten af landet. BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 5 VIDENCENTER BOLIGPRISERNE I 1. KVARTAL 215 Boligøkonomisk Videncenter offentliggør for 4. gang et prisindeks for boliger. Indekset har det særlige kendetegn, at ændringer i sammensætningen

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Markedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016

Markedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016 Markedsanalyse 15. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne er stadig storforbrugere af naturen Hvad er danskernes holdning til

Læs mere

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.03 baggrund og analyse Uddannelse trækker i de unge job og kæreste i de lidt ældre Pigerne er de første

Læs mere

at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-, Århus-, og Trekantområdet,

at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-, Århus-, og Trekantområdet, 2.2 Bos tning.qxd 19-12-2005 17:28 Side 1 Plumsgård i Assens Foto: Fyntour 2.2 Bosætning Amtsrådets mål at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-,

Læs mere

SBi Boligdag 5 maj 2011 Helle Nørgaard, Statens Byggeforskningsinstitut, AAU. Tilflytning og bosætning i yderområderne

SBi Boligdag 5 maj 2011 Helle Nørgaard, Statens Byggeforskningsinstitut, AAU. Tilflytning og bosætning i yderområderne SBi Boligdag 5 maj 2011 Helle Nørgaard, Statens Byggeforskningsinstitut, AAU Tilflytning og bosætning i yderområderne Temaer i præsentation Rammebetingelser og regionale udviklingstræk Tilflytterne: hvem

Læs mere

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015 Stor ulighed i skolebørns trivsel på Sjælland De danske skolebørn trives heldigvis generelt godt. Der er dog forskel på trivslen fra kommune til kommune. Blandt andet er der i nogle kommuner cirka 9 ud

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

KOMMUNIKATION. 17. januar 2014

KOMMUNIKATION. 17. januar 2014 BRANDING & IMAGESKABENDE KOMMUNIKATION Aabenraa Kommune 17. januar 2014 1 2 HVORFOR CITY BRANDING? For 25 år siden valgte 83% af alle mennesker virksomheden eller jobbet. I dag vælger 65% af alle mennesker

Læs mere

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare

Læs mere

Bosætningsanalyse februar 2014. Borgernes motiver for at flytte fra eller til Rebild Kommune.

Bosætningsanalyse februar 2014. Borgernes motiver for at flytte fra eller til Rebild Kommune. Bosætningsanalyse februar 2014 Borgernes motiver for at flytte fra eller til Rebild Kommune. Interessante iagttagelser i ny bosætningsanalyse Resultaterne af nærværende bosætningsrapport dokumenterer markant

Læs mere

Befolkningsprognose

Befolkningsprognose Befolkningsprognose 2015 2026 Dato12.05.2014 Befolkningsprognoser er behæftet med en vis usikkerhed, idet prognosens forudsætninger om fødselshyppighed, dødelighed, boligmassen samt ind og udvandring kan

Læs mere

Seksualiserede medier

Seksualiserede medier Seksualiserede medier Generelt set giver besvarelserne i undersøgelsen udtryk for en meget homogen gruppe af unge på tværs af alder, geografi og uddannelsestype. Der er ingen af de nævnte faktorer, som

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNE SOM STED AT BO

HOLBÆK KOMMUNE SOM STED AT BO HOLBÆK KOMMUNE SOM STED AT BO BORGERPANELUNDERSØGELSE HIGH LIGHTS JANUAR 2017 Indhold Rapporten er inddelt i: Om undersøgelsen.. Side 2 Om resultat og rapport Side 3 Sammenfatning. Side 4 Holbæk by som

Læs mere

Sindal. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer

Sindal. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Sindal Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Side 1 Sindal Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Svar status Ikke svaret Afvist

Læs mere

Livssituationen bestemmer, hvor vi helst vil bo bare vi bor grønt

Livssituationen bestemmer, hvor vi helst vil bo bare vi bor grønt Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Strategi og Analyse Dato: Marts 2009 Livssituationen bestemmer, hvor vi helst vil bo bare vi bor grønt Borgerpanelet. 6 ud af 10 i borgerpanelet vil helst bo grønt

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2012

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2012 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2012 Februar 2013 Karin Løntoft Degn-Andersen 1 1. Indholdsfortegnelse 2. INDLEDNING... 3 3.

Læs mere

Syddanmarks unge. Storbyen trækker. på kanten af fremtiden. NO.04 baggrund og analyse

Syddanmarks unge. Storbyen trækker. på kanten af fremtiden. NO.04 baggrund og analyse Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.04 baggrund og analyse Storbyen trækker Storbyen trækker i de syddanske unge og det samme gør muligheden

Læs mere

Odense Kommune Imageundersøgelse

Odense Kommune Imageundersøgelse Odense Kommune Imageundersøgelse Udarbejdet af : Analysechef: Henrik Kjærgaard Clausen WILKE A/S KØBENHAVN ODENSE TLF 7 8 WWW.WILKE.DK Indholdsfortegnelse. Indledende oplysninger... 4. Formål med undersøgelsen...

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne vælger dansk dyrevelfærd. 13. marts 2014

Økonomisk analyse. Danskerne vælger dansk dyrevelfærd. 13. marts 2014 Økonomisk analyse 13. marts 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne vælger dansk dyrevelfærd Dyrevelfærd er vigtig. Det er der ikke

Læs mere

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Undersøgelsen er gennemført af YouGov i perioden 26. marts 8. april 2013 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen.

Læs mere

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&' ( * &'&'+, ( $ &' - (  &''&! ))!  &''! ( . &''+,! ( / " $ % &' ( & &'& % ( & &'&'& & &'&'" ( * &'&', ( $ &'" - ( "" &'"'& "" &'"'" ( ". &'"', ( "/ &' ( Pendleranalyserne gennemføres forud for fire surveys med henholdsvis beboere i bycentre, beboere i landdistrikter,

Læs mere

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 ISBN 978-87-92689-33-7 Københavns Kommune Marts 2011 Center for Ressourcer Teknik-

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

Bilag 2. Følsomhedsanalyse

Bilag 2. Følsomhedsanalyse Bilag 2 Følsomhedsanalyse FØLSOMHEDSANALYSE. En befolkningsprognose er et bedste bud her og nu på den kommende befolkningsudvikling. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, hvilke forudsætninger der

Læs mere

3. Profil af studerende under åben uddannelse

3. Profil af studerende under åben uddannelse 3. Profil af studerende under åben uddannelse I det følgende afsnit beskriver vi de studerende under åben uddannelse på baggrund af deres tilknytning til arbejdsmarkedet, deres arbejdsområder og deres

Læs mere

Forundersøgelse til kampagne om biocider. 1 Kort om undersøgelsen NOTAT

Forundersøgelse til kampagne om biocider. 1 Kort om undersøgelsen NOTAT Forundersøgelse til kampagne om biocider NOTAT 1 Kort om undersøgelsen Miljøstyrelsen er ved at udvikle en informationskampagne, der skal skabe kendskab til miljø- og sundhedseffekter af hverdagsgifte

Læs mere

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu)

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu) Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu) 2002 November 2003 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning og resumé... 2 2. Indgåede aftaler... 2 3. Gennemførte og afbrudte aftaler... 5 4. Den regionale aktivitet...

Læs mere

Regional udvikling i beskæftigelsen

Regional udvikling i beskæftigelsen Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk

Læs mere

Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab.

Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. Ejendomspriser 4. kvartal 2008 27. januar 2009 Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. De gennemsnitlige kvadratmeterpriser for parcel- og rækkehuse

Læs mere

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 Randers Kommune Temamøde byrådet d. 25. oktober 2012 Negativ vækst Vækst i tilflytning Positiv vækst Gevinstkommuner Udviklingskommuner Herning Viborg Kolding Odense Esbjerg Vesthimmerlands

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Udflytning af statslige arbejdspladser

Udflytning af statslige arbejdspladser Udflytning af statslige arbejdspladser Status, 1. kvartal 2017 Forfatter: Anders Hedetoft 16-06-2017 Center for Regional- og Turismeforskning Titel: Udflytning af statslige arbejdspladser Status, 1. kvartal

Læs mere

Turistmæssigt grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus

Turistmæssigt grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus Turistmæssigt grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus Syddjurs Kommune, Region Midtjylland, Århus Kommune, Visit Århus og Århus Cityforening Rapport Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse:

Læs mere

TNS Gallup - Public Næstved Kommune

TNS Gallup - Public Næstved Kommune TNS Gallup - Public Næstved Kommune Kommunalomdømmeanalyse Oktober 2008 Public Metode 2 Den kommunale omdømmeanalyse er gennemført for Næstved Kommune. Undersøgelsen er gennemført som en repræsentativ

Læs mere

Bosætningsstrategi 2015-2020. Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015

Bosætningsstrategi 2015-2020. Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015 Bosætningsstrategi 2015-2020 Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015 Bosætningsstrategi for Lolland Kommune - Tiltrækning, modtagelse og fastholdelse af borgere 2015-2020 1. Indholdsfortegnelse 2. Baggrund...

Læs mere

Skive Storkommune Borgerundersøgelse

Skive Storkommune Borgerundersøgelse Skive Storkommune Juni 2006 Rapporten er udarbejdet af Rambøll Management Indholdsfortegnelse 1. Undersøgelsens hovedresultater 1 1.1 Formål og metode 2 2. Skiveegnen i dag 3 3. Visioner for Skiveegnen

Læs mere

Danskernes sommerferie 2003 - planlægning og præferencer. Maj 2003

Danskernes sommerferie 2003 - planlægning og præferencer. Maj 2003 Danskernes sommerferie 2003 - planlægning og præferencer Maj 2003 Indhold Side 1. Indledning og sammenfatning af analyseresultater... 1 2. Ferievalget at blive i Danmark eller rejse ud... 4 3. Ferieplanlægning

Læs mere

Bosætningspotentialet i Hedenstederne. Tilflytteranalyse 2016

Bosætningspotentialet i Hedenstederne. Tilflytteranalyse 2016 Bosætningspotentialet i Hedenstederne Tilflytteranalyse 2016 Spørgsmål Hvad hæfter I jer ved som de væsentligste resultater fra tilflytteranalysen i et bosætningsperspektiv? Har det betydning for vores

Læs mere

Markedsanalyse. Danskerne har tillid til Fairtrade-mærket. 17. juli 2017

Markedsanalyse. Danskerne har tillid til Fairtrade-mærket. 17. juli 2017 Markedsanalyse 17. juli 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne har tillid til Fairtrade-mærket Fairtrade-mærket er en af de bedst

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

HELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017

HELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017 HELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017 Indhold Om 2017 undersøgelsen... 2 Undersøgelsens brug af indeks... 3 Læsning af grafik... 4 Overblik over kommunes image... 5 Udvikling af

Læs mere

Executive Summary. Evaluering af Jobnet blandt brugere. Brugerundersøgelse 2007

Executive Summary. Evaluering af Jobnet blandt brugere. Brugerundersøgelse 2007 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt brugere Brugerundersøgelse 2007 Executive Summary Brugerundersøgelse 2007 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater... 1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...

Læs mere

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2012

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2012 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2012 Først og fremmest har vi naturligvis interesseret os for besøg over Sundet. Skåningene krydser Sundet mere end sjællænderne ( bruges i dette notat som betegnelse

Læs mere

Analyse 2. september 2014

Analyse 2. september 2014 Analyse 2. september 2014 Migration af bogligt stærke mellem de store byer Af Nicolai Kaarsen og Neil Gallagher Et tidligere Kraka-notat viste, at der sker en netto tilvandring af bogligt stærke fra provinsen

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

VisitDenmark 2011 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.

VisitDenmark 2011 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse. Turisternes tilfredshed med det danske turistprodukt har vi en udfordring? Udgivet af: VisitDenmark August 2011 ISBN: 978-87-87393-81-2 Adresse: Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900

Læs mere

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014 Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster.

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster. NYHEDSBREV Fraværsstatistikken for den (amts)kommunale sektor 2006 er nu tilgængelig i en onlineversion med mulighed for selv at danne diverse rapporter over fraværet. Desuden udgives Fraværsstatistikken

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet Det er en udbredt opfattelse, at nyere individuelle motionsformer som løb og fitness, der har vundet kraftigt frem, står i modsætning til

Læs mere

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner:

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner: U nges f lyttemønstre Tilbageflytninger Motivationen til at flytte kan være mangeartet, herunder afsøgning af nye jobmuligheder, uddannelse, etablering af familie eller en form for tilknytning til det

Læs mere

Udsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark

Udsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark Udsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark Mange af de udsatte grupper, som bor i udkantsdanmark, er tilflyttere fra andre kommuner. På Lolland udgør udsatte tilflyttere 6,6 pct. af generationen af

Læs mere

Omdømmeanalyse. Sønderborg Kommune Slesvig/Holsten. Omdømmeanalyse. TNS Dato: Februar 2015 Projekt: 61726

Omdømmeanalyse. Sønderborg Kommune Slesvig/Holsten. Omdømmeanalyse. TNS Dato: Februar 2015 Projekt: 61726 Sønderborg Kommune Slesvig/Holsten Hvad er en kommunal omdømmeanalyse? Et strategisk værktøj til kommunal branding Kommunal udvikling som en styret proces består grundlæggende i at politiske beslutningstagere

Læs mere

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV OKTOBER 2015 Analysen af transport, forbrug og adfærd En undersøgelse af danskernes handelsliv er udarbejdet af COWI A/S i samarbejde

Læs mere

Stigende pendling i Danmark

Stigende pendling i Danmark af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig

Læs mere

Pilskæv fordeling i sundheden - yderkantsdanmark holder for

Pilskæv fordeling i sundheden - yderkantsdanmark holder for Pilskæv fordeling i sundheden - yderkantsdanmark holder for Danmark deles ikke kun af fattigdom og økonomisk ulighed. På tværs af landet er der ligeledes stor ulighed i danskernes sundhedstilstand, når

Læs mere

Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne

Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne TEMASTATISTIK 2015:3 Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne Brøndby og den københavnske vestegn har den relativt største almene boligsektor set i forhold til kommunernes samlede boligmasse, viser

Læs mere

Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab.

Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. Ejendomspriser 1. kvartal 2009 21. april 2009 Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. Den gennemsnitlige kvadratmeterpris for parcel- og rækkehuse

Læs mere

Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab.

Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. Ejendomspriser 2.. kvartal 2009 30. juli 2009 Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. På landsplan faldt priserne på parcel- og rækkehuse fra

Læs mere

VÆKSTKULTUR PÅ AARHUSIANSK. Realdania Erhvervsforum 19. marts 2015

VÆKSTKULTUR PÅ AARHUSIANSK. Realdania Erhvervsforum 19. marts 2015 VÆKSTKULTUR PÅ AARHUSIANSK Realdania Erhvervsforum 19. marts 2015 1 2 JO HØJERE UDDANNELSESNIVEAU, DESTO STØRRE VELSTAND. Værdiskabelse i kommunens erhvervsliv, 2007 (i 1000 kr.) 450 400 De byer der vinder,

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

BOLIG&TAL 7 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1

BOLIG&TAL 7 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 7 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 2. KVARTAL 215 Boligøkonomisk Videncenter offentliggør for

Læs mere

Bilag 16: Robusthedsanalyser af effektiviseringspotentialerne Bilaget indeholder analyser af effektiviseringspotentialernes robusthed.

Bilag 16: Robusthedsanalyser af effektiviseringspotentialerne Bilaget indeholder analyser af effektiviseringspotentialernes robusthed. Bilag 16: Robusthedsanalyser af effektiviseringspotentialerne Bilaget indeholder analyser af effektiviseringspotentialernes robusthed. FORSYNINGSSEKRETARIATET FEBRUAR 2013 INDLEDNING... 3 1. COSTDRIVERSAMMENSÆTNING...

Læs mere

- I og udenfor højsæsonen. Analysemøde 7. april 2008

- I og udenfor højsæsonen. Analysemøde 7. april 2008 Danskeres ferie- Titelog fritidsrejser - I og udenfor højsæsonen Analysemøde 7. april 2008 1. Er rejser i lavsæsonen noget særligt? 2. Kan vi tjene penge på privatbesøg? 3. Har destinationerne en unik

Læs mere

Bosætningsanalyse. Esbjerg Kommune. Rapport. Juni 2014

Bosætningsanalyse. Esbjerg Kommune. Rapport. Juni 2014 Bosætningsanalyse Esbjerg Kommune Rapport Juni 2014 Indledning Introduktion til rapporten Esbjerg Kommune ønsker viden om, hvordan forskellige målgrupper opfatter kommunen. Det skal styrke Esbjerg Kommune

Læs mere

Befolkningsprognose 2014

Befolkningsprognose 2014 Befolkningsprognose 2014 Indledning Befolkningsprognosen bruges bl.a. som grundlag for beregning af tildelingsmodellerne på børneområdet og på ældreområdet, og resulterer i demografireguleringerne i forbindelse

Læs mere

Introduktion for byrådet

Introduktion for byrådet Introduktion for byrådet Slagelse, 13. Januar 2014 En vision bliver til En politisk skabende 1-årig proces Grundig analyse af Slagelse Kommunes udfordringer og styrker Slagelse Kommune Vision Et enigt

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK April 2014 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle erhvervs-

Læs mere

Forstædernes Tænketank

Forstædernes Tænketank Forstædernes Tænketank Dagligdagslivet i 4 forstadsområder Aalborg Øst Brøndby Langeskov Horsens Syd November 2011 Analyse udviklet og gennemført af Jysk Analyse A/S Jørgen Haller, Cand. merc. Helle Søndergaard,

Læs mere

Borgerne i Region Syddanmark. Resultater af fjerde spørgerunde for RegionsPanelet i Region Syddanmark

Borgerne i Region Syddanmark. Resultater af fjerde spørgerunde for RegionsPanelet i Region Syddanmark Borgerne i Region Syddanmark Resultater af fjerde spørgerunde for RegionsPanelet i Region Syddanmark November 2005 1. Baggrund Region Syddanmark er en af de fem nye regioner. Den består af det nuværende

Læs mere

Interviewundersøgelse i Faaborg

Interviewundersøgelse i Faaborg Interviewundersøgelse i Faaborg Analyse af borgernes brug af Faaborgs butikker og strøgområde November 2008 COWI A/S Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Interview

Læs mere

- Knap halvdelen af befolkningen er helt eller overvejende enige i, at vikarer har lav status blandt de fastansatte.

- Knap halvdelen af befolkningen er helt eller overvejende enige i, at vikarer har lav status blandt de fastansatte. Analysenotat Befolkningsundersøgelse om vikarbureauer Til: Fra: Dansk Erhverv/LBU Capacent har på vegne af Dansk Erhverv gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt befolkningen på 18 år eller derover.

Læs mere

Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed

Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed 16. december 2010 Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed Mangfoldighed inden for køn, etnicitet og uddannelse øger virksomhedernes innovationskraft markant. Dette har været dokumenteret

Læs mere

Hvor pålidelig eller upålidelig opfatter du hver af følgende håndværkergrupper?

Hvor pålidelig eller upålidelig opfatter du hver af følgende håndværkergrupper? Håndværkere Hvor pålidelig eller upålidelig opfatter du hver af følgende håndværkergrupper? Elektriker 1% 3% 15% 46% 24% 11% 4.00 Tømrer 1% 4% 17% 45% 21% 13% 3.92 Snedker 1% 1% 14% 37% 14% 33% 3.92 VVS

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Kommunal omdømmeanalyse for: Næstved Kommune. Analysemodel udarbejdet af TNS Gallup & 11 City Design. December 2006

Kommunal omdømmeanalyse for: Næstved Kommune. Analysemodel udarbejdet af TNS Gallup & 11 City Design. December 2006 Kommunal omdømmeanalyse for: Næstved Kommune Analysemodel udarbejdet af TNS Gallup & 11 City Design December 2006 Metode Den kommunale omdømmeanalyse er gennemført for Næstved Kommune. Undersøgelsen er

Læs mere

FOKUSGRUPPER. Afrapportering. Branding / Faaborg-Midtfyn Kommune 28.4.2009. Bysted A/S Tuborg Havnevej 19 DK-2900 Hellerup

FOKUSGRUPPER. Afrapportering. Branding / Faaborg-Midtfyn Kommune 28.4.2009. Bysted A/S Tuborg Havnevej 19 DK-2900 Hellerup Branding / Faaborg-Midtfyn Kommune 28.4.2009 FOKUSGRUPPER Afrapportering Bysted A/S Tuborg Havnevej 19 DK-2900 Hellerup Tel +45 39 16 27 00 www.bysted.dk Kontaktperson Adm.dir. Bo Søby Kristensen bsk@bysted.dk

Læs mere

Boligunderskud har økonomiske konsekvenser

Boligunderskud har økonomiske konsekvenser Notat Boligunderskud har økonomiske konsekvenser En analyse foretaget af DAMVAD og Dansk Byggeri viser, at hvis der ikke bygges boliger i byerne til de mange, der ønsker at flytte dertil, vil hele Danmark

Læs mere

MARIAGER IMAGEANALYSE

MARIAGER IMAGEANALYSE MARIAGER IMAGEANALYSE RAPPORT OKTOBER 2011 INDHOLD 1 2 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Side 3 MÅLGRUPPENS BESØG I MARIAGER Side 6 3 MÅLGRUPPENS SYN PÅ MARIAGER Side 14 2 1 INDLEDNING OG SAMMENFATNING I dette

Læs mere

Besøgsrapport 2010. Indhold

Besøgsrapport 2010. Indhold Besøgsrapport 2010 Indhold 1. Indledning. 2. Hvem besøger Fur & hvorfor? 3. Fakta om Ja-gruppen 4. Fakta om Nej-gruppen 5. Hvorfor vælges Fur fra el. til? 6. Status & afrunding. 1. Indledning Projektgruppen

Læs mere

Bosætningsanalyse. - bearbejdet udgave af rapport. Greve Kommune

Bosætningsanalyse. - bearbejdet udgave af rapport. Greve Kommune Bosætningsanalyse - bearbejdet udgave af rapport Greve Kommune 2005 Indholdsfortegnelse: Resumé s. 5 Hvem flytter til Greve? s. 6 Hvorfor flytte til Greve? s. 7 Hvem flytter fra Greve? s. 8 Hvorfor flytte

Læs mere

Miljøpolitik I Odense. Odense Kommune 2008

Miljøpolitik I Odense. Odense Kommune 2008 Miljøpolitik I Odense Odense Kommune 2008 Om undersøgelsen Miljøpolitik I Odense Om undersøgelsen Denne rapport indeholder resultaterne for Odense Kommunes måling af borgernes holdninger til miljøpolitik

Læs mere

Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015

Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015 Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015 Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 24 Formålet med analysenotat er at belyse de forskellige årsager til den enkelte kommunes befolkningsudvikling.

Læs mere