5.000 danskeres kendskab og holdninger til Vejle Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "5.000 danskeres kendskab og holdninger til Vejle Kommune"

Transkript

1 Analyse danskeres kendskab og holdninger til Vejle Kommune Resultatrapport for Vejle Kommune Januar 2010

2 INDHOLD 1. Indledning Side Analysen i overskrifter Respondenter Analysens metode og vilkår Analysens indhold, spørgeramme 5 2. Generelle træk ved analysen Side 7 3. Overskrifter vedr. Vejle Kommune Side Profileringsniveau: Vejle Kommune Prioritering af parametre: Vejle Kommune Analyseresultater, specifikt Side Uhjulpet kendskab til kommuner i Østjylland Hvad er Vejle Kommune kendt for? Vurdering af Vejle Kommune på udvalgte parametre Vejles overordnede attrakt. som bopælskommune Relevante jobmuligheder Vejle Kommune Transportmuligheder ift. job/beskæftigelse Boligmuligheder vurderet ift. resp s egen økonomi Handelsmuligheder i Vejle Kommune Kommuneskat i Vejle Kommune Pasnings- og skolemuligheder i Vejle Kommune Naturværdier i Vejle Kommune Kultur- og rekreative facilliter i Vejle Kommune Er Vejle en driftig kommune i god udvikling? Attraktivitet som tilflytningskommune Individuelle spørgsmål Hvad gør en kommune attraktiv? Hvad er vigtigst ved flytning? Kilder til kendskab Afslutning Side 62 1

3 1. Indledning I perioden januar 2011 gennemførte Corcom en større analyse blandt borgere i Danmark. Analysen afdækker borgernes kendskab til og vurdering af kommuner i Danmark på en række udvalgte parametre. Tilsammen giver det et billede af kommunernes synlighed og omdømme i den bredere befolkning. Corcom tilbød kommuner at deltage i analysen. Deltagelse betyder, at der er blevet spurgt direkte ind til den enkelte, deltagende kommune, jf. spørgerammen som vist under pkt. 2. Ved deltagelse i analysen har desuden været mulighed for at stille op til 3 helt individuelle spørgsmål. Det har været muligt at vælge hvor man ønsker sin kommunes synlighed/omdømme testet (i én, flere eller alle 5 regioner i DK). Resultaterne af analysen kan krydses på køn, alder, uddannelsesniveau, hjemmeboende børn eller ej samt nuværende bopæl. Dette er resultatrapportering for Vejle Kommune Respondenter De respondenter er således sammensat: Figur 1: Respondenterne fordelt på geografi Figur 2: Respondenterne fordelt på køn 2

4 Figur 3: Respondenterne fordelt på aldersgrupper Figur 4: Respondenterne fordelt på uddannelsesniveau 3

5 Figur 5: Respondenterne fordelt på hjemmeboende børn eller ej 1.3 Analysens metode og vilkår Analysen er gennemført som en kvalitativ analyse, hvor en spørgeramme har været grundlag for en dialog, således at der har kunnet spørges uddybende undervejs. Det giver erfaringsmæssigt de bedste og mest nuancerede resultater. Spørgerammen fremgår af afsnit

6 Rapporteringen sker ved blandet brug af figurer, oversigter, kommentarer og citater. Sidstnævnte anvendes, når det dækker over en holdning, som er generel blandt flere respondenter, eller hvis det rummer klare/karakteristiske formuleringer. Undervejs i rapporten vil man opleve nogle gentagelser af resultater, holdninger og kommentarer. Det skyldes, at nogle af emnerne, som respondenterne bedes forholde sig, er beslægtede. I stedet for at henvise frem eller tilbage i rapporten, har vi valgt at fastholde evt. gentagelser, så hvert afsnit kan læses enkeltstående. 1.4 Analysens indhold (spørgeramme) Følgende spørgeramme har dannet grundlag for interviews: 1) Stamdata Alder Køn Bopæl (region) Uddannelsesniveau Hjemmeboende børn eller ej Blok 1: Uhjulpet kendskab 1. Hvilke kommuner kan du nævne i (deltagerkommunes område (f.eks. Nordsjælland, Sydsjælland, Fyn, Østjylland, Midtjylland el. tilsvarende) nævnes)? 2. Når jeg nævner (deltagerkommunes navn nævnes), hvad kommer du så spontant til at tænke på? Stikord om kommunen registreres og kategoriseres. Blok 2: Hjulpet kendskab og vurdering på udvalgte parametre 3. Jeg vil nu bede dig vurdere (deltagerkommunes navn nævnes) på en række områder: 3.1. Helt overordnet: Attraktiv at bo og leve i? Skala: 5 = Meget 4 = Ja, over middel, 3 = Middelniveau, 2 = Under middel, 1 = Lav, 0 = Ved ikke 3.2. Relevante jobmuligheder, i eller i nærheden af (deltagerkommunes navn nævnes). Skala: 5 = Meget gode, 4 = Gode, 3 = Både-og, middelniveau, 2 = Ikke så gode, 1 = Ringe/dårlige, 0 = Ved ikke 3.3. Transportmuligheder i forhold til job/beskæftigelse. Skala: 5 = Meget gode, 4 = Gode, 3 = Både-og, middelniveau, 2 = Ikke så gode, 1 = Ringe/dårlige, 0 = Ved ikke 3.4. Boligmuligheder, vurderet ift. respondentens egen økonomi. Skala: 5 = Meget gode, 4 = Gode, 3 = Både-og, middelniveau, 2 = Ikke så gode, 1 = Ringe/dårlige, 0 = Ved ikke 5

7 3.5. Handelsmuligheder. Skala: 5 = Meget gode, 4 = Gode, 3 = Både-og, middelniveau, 2 = Ikke så gode, 1 = Ringe/dårlige, 0 = Ved ikke 3.6. Kommuneskat. Skala: 5 = Høj, 4 = Over middel, 3 = Middelniveau, 2 = Under middel, 1 = Lav, 0 = Ved ikke 3.7. Pasnings- og skolemuligheder. Skala: 5 = Meget gode, 4 = Gode, 3 = Både-og, middelniveau, 2 = Ikke så gode, 1 = Ringe/dårlige, 0 = Ved ikke 3.8. Naturværdier. Skala: 5 = Meget gode, 4 = Gode, 3 = Både-og, middelniveau, 2 = Ikke så gode, 1 = Ringe/dårlige, 0 = Ved ikke 3.9. Kultur- og rekreative faciliteter. Skala: 5 = Meget gode, 4 = Gode, 3 = Både-og, middelniveau, 2 = Ikke så gode, 1 = Ringe/dårlige, 0 = Ved ikke 3.10.En driftig kommune i god udvikling?. Skala: 5 = Ja, i høj grad, 4 = Ja, over middel 3 = Både-og, middelniveau, 2 = Ikke i særlig høj grad, 1 = Nej, slet ikke, 0 = Ved ikke Blok 3: Attraktivitet i tilfælde af flytning 4. Hvis du skulle flytte, kunne du så finde på at flytte til (deltagerkommunes navn nævnes)? Skala: 5 = Ja, helt sikkert, 4 = Ja, en mulighed 3 = Måske, ved ikke 2 = Næppe, 1 = Nej, slet ikke 4.1. Ved svar 5 og 4: Hvorfor? 4.2. Ved svar 2 og 1: Hvorfor ikke? 5. Ved svar 5, 4 eller 3 på spm. 4: Kunne du finde på at flytte til en/et andet sted/by/kommune i (deltagerkommunes område (f.eks. Nordsjælland, Sydsjælland, Fyn, Østjylland, Midtjylland el. tilsvarende) nævnes)? Individuelle spørgsmål Som deltager i analysen har kommunen haft mulighed for at stille op til 3 individuelle spørgsmål, som man helt selv bestemmer indholdet af. Veje Kommune har valgt følgende 3 spørgsmål: - Hvad gør en kommune attraktiv? - Hvad er vigtigst for dig, hvis du skal flytte? - Hvor stammer dit kendskab til Vejle fra? 6

8 2. Generelle træk ved analysen I dette afsnit sammenfattes nogle erfaringer og pointer, som er opstået via analysen, og som vedrører branding, analyse af image og de særlige vilkår, der gælder for kommunal branding. Om brand (image) Respondenterne har forskellige grader af viden. Både om egen kommune og de øvrige kommuner. Det har selvfølgelig betydning for den opfattelse de har af kommunerne, og det billede (brand), der således tegnes af en given kommune i en analyse som denne, er derfor heller ikke nødvendigvis retvisende eller sandt set ud fra kommunens egen opfattelse eller ønsker. Nedenstående figur viser sammenhæng mellem viden og indholdet i et brand. Oversigt: Sammenhæng mellem viden og imageindhold Antal facetter i et image Høj viden Lav viden For den, der har en høj grad af viden, består en kommunes brand af mange facetter og vedkommende har et nuanceret billede af kommunen. Efterhånden som vidensniveauet daler, falder antallet af facetter i kommunens brand også og billedet bliver mindre nuanceret. Har respondenten decideret ringe viden, består kommunens brand måske kun af én enkelt facet og billedet af kommunen bliver dermed éndimensionalt og måske endda tilfældigt eller forkert i forhold til objektive fakta. Et eksempel på sidstnævnte: En respondent angiver, at vedkommende overvejer at flytte til Espergærde, som ligger ved vandet og har fornuftige ejendomspriser og som, ifølge respondenten, ligger i Fredensborg kommune! Fakta er, at den ligger i Helsingør. Den slags eksempler rummer analysen en del af. Erfaringen siger i øvrigt, at jo flere værdier/signaler (= facetter) man ønsker i sit brand, desto mindre sandsynlighed er der for at brand et slår igennem hos målgruppen. For mange 7

9 facetter svækker således hvert enkelt facets gennemslagskraft. Enkelhed er dermed en dyd i brand-building. Det kommunale brand En kommune har fællestræk med en virksomhed/organisation, men også klare forskelligheder, der har betydning når man skal analysere og forstå og efterfølgende arbejde med dens brand. En kommune er således mere kompleks end en virksomhed. En kommune består, rent imagemæssigt, af nogle naturgivne forudsætninger, nogle menneskeskabte faciliteter og en politisk kampplads. Det er forsøgt illustreret i oversigten på næste side. Figuren er ikke fyldestgørende og skal alene ses som en eksemplifikation af, at en kommune er en kompleks størrelse og at mange ting (parametre) er imagebestemmende for en kommune, både nogle, som kommunen kan påvirke og nogle, som kommunen ikke kan påvirke. Det er ikke muligt at måle præcist hvor stor betydning hvert enkelt parameter har. Dels er det ikke kvantificerbart, dels har forskellige parametre forskellig betydning for forskellige grupper af respondenter. Alligevel har analysen givet indtryk af de forskellige parametres vægt. Oversigt: Parametre i det kommunale brand NATURGIVNE FORUDSÆTNINGER Historik Handelsliv MENNESKESKABTE FACILITETER Kommunal service og økonomi Rekreative faciliteter Natur Boligpriser Jobmuligheder Befolknings- Personer Transport sammensætning 8

10 Parametre under de naturgivne forudsætninger: Boligpriser er den ene gennemgående af de to vigtigste parametre, når respondenterne skal vurdere kommunerne i analysen. Mange respondenter kredser således om boligpriser, når de skal begrunde flere af spørgsmålene i denne analyse, f.eks. om hvorfor de flyttede til deres nuværende bopælskommune, hvorfor de peger på en bestemt anden kommune som særligt interessant/attraktiv eller hvorfor de er blevet boende i deres nuværende bopælskommune trods evt. ønske om at flytte, f.eks. af praktiske årsager. Geografisk beliggenhed er den anden af de to vigtigste parameter, og her tænkes primært i afstande til job eller jobmuligheder og sekundært i f.eks. naturværdier. I praksis betyder det, at jo længere en kommune alt andet lige ligger fra en storby (f.eks. København på Sjælland, Odense på Fyn eller Århus i Jylland), desto flere minuspoints får den på imagekontoen, som så skal kompenseres på anden måde. De øvrige parametre, der ovenfor er anført under de naturgivne forudsætninger natur, befolkningssammensætning, historik har hver mindre vægt hos respondenterne under ét, men kan anføres som positive værdier af respondenter, der særligt vægter disse forhold. Parametre i grænselandet mellem naturgivne forudsætninger og menneskeskabte faciliteter Handelsliv, jobmuligheder og transportfaciliteter ligger i grænselandet mellem de naturgivne forudsætninger og menneskeskabte faciliteter. De er med andre ord parametre, som kun delvis kan påvirkes af den enkelte kommune. De er imidlertid alle væsentlige parametre for respondenterne under ét, og især jobmuligheder og transportfaciliteter vægtes højt i vurderingen af en kommune. Parametre under de menneskeskabte faciliteter Her indregnes de parametre, som en kommune normalt anses at kunne påvirke meget. Væsentligst i respondenternes vurdering er her de rekreative faciliteter efterfulgt af det/den kommunale serviceniveau og økonomi. Ingen af disse vægter dog helt så tungt som de fleste af de tidligere nævnte parametre. Sammenfattende kan man sige, at de forhold, som en kommune konkret kan påvirke, kun er en delmængde af det, der samlet set skaber en kommunes image. Til gengæld viser analysen (jf. efterfølgende afsnit), at der blandt respondenter hersker både usikkerhed og utydelighed i kendskab til og viden om de enkelte kommuner, og det peger på, at der helt generelt er points at hente til imagekontoen ved bevidst information og kommunikation. 9

11 Om kendskab (1): Geografisk afstand har betydning Figuren nedenfor viser en generel tendens. Der er således en klar sammenhæng mellem en respondents viden om en given kommune og så afstanden fra den pågældende kommune til respondentens egen bopælskommune. Den generelle tendens er, at respondenter i nabokommuner er de mest vidende om en given kommune. Kendskabet har to væsentlige facetter: Intensitet (dybde) og spredning (bredde). Kendskabet til en given kommune har begge dele, men i vekslende tyngde. Om kendskab (3): Kendskabsniveauet er generelt lavt Det generelle kendskabsniveau blandt respondenterne til hinandens kommuner er generelt lavt og det er desuden meget varierende. Især er det karakteristisk, at kun få respondenter når de skal vurdere de andre kommuner hæfter sig ved (eller ved noget om) den kommunale virksomhed som sådan. I stedet udtrykkes kendskabet typisk på parametre som beliggenhed, ejendomspriser, naturværdier, handelsforhold, enkeltsager og historiske ting. Kendskabet er med andre ord kun i ringe grad forankret i viden om den enkelte kommune som servicegiver og administrativ virksomhed/identitet. Om kendskab (4): Byerne er fixpunktet i kendskabet til kommunerne I borgernes kendskab til hinandens kommuner er konkrete byer/lokaliteter de primære fixpunkter. Derudover hersker der undertiden tvivl om i hvilken kommune en given by/lokalitet hører hjemme. 10

12 3. Overskrifter vedr. Vejle Kommune I det følgende har vi sammenfattet nogle overskrifter vedrørende Vejle kommune i denne analyse. Hvad angår uddybning, nuancer og andre resultater, må henvises til de efterfølgende afsnit. Helt generelt Vejle Kommune står helt overordnet - relativt tydeligt i respondenternes bevidsthed sammenlignet med de øvrige kommuner i analysen. Det bedste kendskab til kommunen findes hos respondenter fra kommuner i Region Midt og Region Syd, og især nabo-/genbokommuner. Men Vejle er også sammenlignet med andre kommuner vest for Storebælt relativt godt kendt blandt respondenter i f.eks. Region Hovedstaden. Vejle er givetvis begunstiget af sin beliggenhed, der betragtes som central/fordelagtig i det jyske. Mange respondenter har passeret gennem kommunen (tog/bil) og har alene derved dannet sig et indtryk. Vejle (som by) er den primære image-bærer i Veje kommune, mens de øvrige byer i kommunen er ret anonyme. I hvert fald forbindes de ikke entydigt/automatisk med Vejle Kommune. Det fælder f.eks. Give og Jelling. Vejle forbindes af respondenter både med by-/handelsmæssige værdier og naturværdier/tryghed. Som en respondent har udtrykt det: Vejle er stor nok til at være by med hvad dertil hører og forventes, og lille nok til a tvære overskuelig, tryg og rumme naturværdier. Mere detaljeret Mere detaljeret viser analysen vedr. Vejle kommune bl.a. følgende: Vejle forbindes ret entydigt med sin beliggenhed, ved fjord/vand i det østjyske, der af mange, især respondenter fra Fyn og Jylland, opfattes som attraktiv. Det gælder både den kystnære beliggenhed og adgangen til job og beskæftigelsesmuligheder (Trekantområdet). Adgang til beskæftigelsesmuligheder i eller i nærheden af en bosættelseskommune har især betydning for at kunne tiltrække tilflyttere langt fra. Området må således, for denne type tilflyttere, gerne rumme alternative jobmuligheder end den, man umiddelbart flytter for (som man jo kan miste). 11

13 Analysen viser generelt, at kendskabet til en kommune vokser, hvis respondenterne i en eller anden anledning kommer fysisk i kommunen, enten jævnligt eller fra tid til anden. Analysen viser for Vejles vedkommende: * At Vejle er en kommune, som kun relativt få respondenter har direkte ærinder i, med mindre de har familie/arbejde/bekendte der. Analysen viser, at konkrete besøg i en kommune er en imagefaktor, der skaber billeder og forestillinger hos respondenterne, men da de fleste kun passerer igennem kommunen og kun relativt kommer/gør holdt i kommunen, får Vejle også kun beskeden effekt af netop denne imagefaktor. Sammenligner man imidlertid med andre kommuner, så er Vejle imidlertid en af de kommuner, som flest enten jævnligt eller i ny og næ passerer igennem (bil/tog). * At Vejle kommune tilsyneladende ikke tiltrækker mange borgere i f.eks. kulturelle eller oplevelsesmæssige anledninger som f.eks. Kolding eller Horsens. Til gengæld har Vejle en elitesportsprofil, der overvejende bæres af fodbold. * At Vejle tiltrækker en del respondenter i nærområdet i handelsmæssige anledninger. At Vejle tiltrækker en del udenbys borgere i forbindelse med beskæftigelse eller uddannelse. Det er dog vores indtryk, at der er flere, der pendler ud af kommunen end ind i den i forbindelsen med enten beskæftigelse eller uddannelse. Man kan på den baggrund mene, at Vejle kommune generelt står relativt svagt i billedet. Det er imidlertid ikke tilfældet: * Vejle Kommune er en kommune, som en del respondenter ofte kommer i når det gælder transportmæssige anledninger, hvilket især medvirker til oplevelsen af Vejle som naturskønt beliggende (fjord/kyst). Dette gælder bredt blandt respondenterne i hele analysen (alle regioner i DK). Vejle er, fra naturens hånd, belønnet med meget kyststrækning, som er en faktor, der værdsættes af mange, både rekreativt og bosætningsmæssigt. * Graver man lidt dybere i tallene er det desuden klart, at Vejle kommunes egne borgere samt borgere i nabokommunerne har et både bedre og mere nuanceret indtryk af kommunen end respondenterne generelt har. Vejle kommune har 12

14 med andre ord tilsyneladende noget at komme med og alene yderligere synliggørelse af dette vil kunne styrke kommunens profil. Hvad er så indholdet i Vejle kommunes brand blandt de respondenter, der har et indtryk af kommunen? Dét består af flere elementer. - - Beliggenhed centralt i DK er ofte nævnt. Det er noget af det første, som respondenterne hæfter sig ved. På den måde adskiller kommunen sig fra mange andre kommuner, som respondenterne har svært ved at placere rent geografisk. Nogle opfatter beliggenheden som et minus, især blandt respondenter på Sjælland/i hovedstadsområdet, mens andre opfatter det som et aktiv. Der er flest af de første, til gengæld betragtes det som et stort plus af sidstnævnte. - Købstad med handelsmuligheder. Vejle betragtes som en relativt god handelsby, hvilket er et plus ift. potentielle tilflyttere. - Relativt gode beskæftigelsesmuligheder. Vejle Kommune er en af de kommuner i analysen (ud over de større byområder v. f.eks. København/Odense/Århus), der opfattes mest positivt mht. job-/beskæftigelsesmuligheder. Dét skyldes især beliggenheden i Trekant-området, der af mange respondenter betragtes som ét af de beskæftigelsesmæssigt mere attraktive områder i Danmark - Tryghed/leveforhold. Mange respondenter har en oplevelse af, at der i Vejle er trygge leveforhold. Kommunen opfattes overvejende som en homogen/harmonisk/tryg kommune. - Arkitektur/byudvikling. Vejle forbindes som en af de få kommuner udenfor de helt store byer/kommuner - positivt med byudvikling/arkitektur. Der er især byggeri på/ved havnen, der nævnes af en del respondenter. - Driftig kommune i udvikling. Vejle opfattes også som en driftig kommune i udvikling. Det er for mange respondenters vedkommende netop afledt af arkitektur/byggeri, der altså (udover egne kvaliteter) opfattes som symbol på driftighed, - Relativt gode boligmuligheder. Vejle betragtes af en del respondenter øst for Storebælt som del af det jysk/fynske område og dermed generelt som lavprisområde hvad angår fast ejendom. Det tiltrækker i sig selv positiv opmærksomhed fra en del respondenter, især fra hovedstadsområdet og herunder særligt København/Frederiksberg. Som modvægt hertil betragtes Vejle kommune, af respondenter vest for Storebælt, som en af de dyrere kommuner at bosætte sig i i 13

15 det jyske. Dette balanceres dog af, at en del respondenter tillige har en oplevelse af, at kommuneskatten er relativt lav i Vejle. - Gode transportmuligheder. Transportmæssigt vurderes Vejle blandt de bedste i Jylland. Det gælder både mht. togforbindelser og motorvej. - Sport. Vejle har en vis elitesportslig profil blandt respondenterne. Især båret af fodbold. Det er grundlæggende et aktiv for kommunen. Der er således en tendens til, at respondenterne sætter lighedstegn mellem en kommunes "eliteprofil" indenfor idrætten og så det øvrige/ generelle udbud af idrætsmuligheder. Denne parameter bemærkes og værdsættes især af respondenter i børnefamilier. - Selve byen. Byen er, som navn, godt og bredt kendt blandt respondenterne, og som tidligere nævnt den primære imagebærer for kommunen. Byen opfattes som havende en god størrelse. Stor nok til at rumme traditionelle bymæssige kvaliteter og lille nok til at være tryg og overskuelig. - Turisme. Vejles turistmæssige profil er relativt anonym. Men det skyldes, at attraktioner som f.eks. Givskud Dyrepark eller Jelling ikke nødvendigvis forbindes direkte med Vejle Kommune. - Kommunal service. Kendskabet til Vejle kommune som servicegiver, herunder kendskab til det kommunale serviceniveau, er beskedent. De færreste har reel viden herom. Dette er dog ikke specifikt for Vejle Kommune, men gennemgående i analysen, d.v.s. gælder også de fleste andre kommuner. Til gengæld har mange en "forestilling" om, at serviceniveauet generelt er "på middel" i forhold til hvad man kan forvente i andre kommuner. Eneste punkt hvor Vejle som kommunal servicegiver har lidt profil er ift. den (opfattede) relativt lave skatteprocent. - Et uddybet indtryk af Vejle Kommunes brand fås i afsnit Profileringsniveau: Vejle Kommune Analysen viser, at respondenterne, når de bedes om at forholde sig til flyttemuligheder, forholder sig forskelligt afhængig hvor i landet de p.t. bor og hvor i landet den potentielle tilflytningskommune befinder sig. Overordnet kan man sige, at de først vælger landsdel, dernæst region, så område og til sidst kommune. Dermed er Vejle, som kommune, primært i konkurrence med nabo- og genbokommuner, d.v.s. kommuner den sydøstlige del af Region Midt og den nordøstlige del af Region Syd. 14

16 Det kan bruges i overvejelser om profilering. I Vejles tilfælde illustreret i nedenstående figur. Figur 6 Uhjulpet kendskab til kommuner Østjylland/det østjyske område Profileringsniveau Landsdel Region Område Kommune Reg. Nord, hele reg. x x Reg. Midt, vest x x Reg. Midt, øst x Reg. Syd, jysk del x x (x) Reg. Syd, fynsk del x x (x) Reg. Sjælland X x Reg. HS X x Trekantområdet x - Overfor respondenter i Region Hovedstaden er det primært landsdelen og subsidiært regionen, der skal profileres. - Overfor respondenter i Region Nord er det primært regionen og dernæst området, der skal profileres. - Overfor respondenter i den vestlige del af Region Midt er det primært området og subsidiært kommunen, der skal profileres. - Overfor respondenter i den østlige del af Region Midt er det primært kommunen, der skal profileres. - Overfor respondenter i Region Syd er det primært regionen og derefter området, og måske kommunen, der skal profileres. - Overfor respondenter i Trekantområdet er det primært kommunen, der skal profileres Prioritering af parametre: Vejle Kommune Man kan også overføre tankegangen ovenfor på profilerings-parametre, og prioritering heraf i forhold hvor målgruppen, potentielle tilflyttere, geografisk befinder sig. Den følgende oversigt viser (kun retningsgivende) en mulig prioritering af parametre for Vejle Kommunes vedkommende, idet: 15

17 5: Meget vigtig (afgørende) faktor 4: Vigtig faktor 3: Faktor, der kan være udslagsgivende i kombination med andre 2: Mindre vigtig faktor 1: Ikke vigtig faktor Figur 7 Uhjulpet kendskab til kommuner Østjylland/det østjyske område Nord Midt Syd Sjæl HS "I trekantområdet" Lav kommuneskat Naturværdier Elitesport Boligmuligheder Jobmuligheder Transportmuligheder "Driftig kommune" By/arkitekturudvikling Kultur Kommunalt serviceniveau Attraktioner Det kan bemærkes, at analysen ikke viser nogen sammenhæng mellem på den ene side - viden om/vurdering af turistmæssige kvaliteter og så på den anden side - ønsker om eller tilskyndelse til bosætning. 16

18 4. Analyseresultater, specifikt 4.1. Uhjulpet kendskab til kommuner i Østjylland Følgende spørgsmål blev stillet: Hvilke kommuner kan du nævne i Østjylland/det østjyske område? Resultaterne fremgår af det følgende Figur 8 Uhjulpet kendskab til kommuner Østjylland/det østjyske område 17

19 I oversigten fremgår de kommuner, der er nævnt uden hensyntagen til om de formelt set kan betragtes som en del af Østjylland. De værste fejlplaceringer er dog samlet i gruppen af Andre, der som illustration rummer alt fra Esbjerg til Skive og Hjørring. Århus er suverænt oftest nævnt. Derefter følger 3 kommuner, deriblandt Vejle, på nogenlunde samme uhjulpne kendskabsniveau. Vejle Kommune er dermed blandt de bedst kendte kommuner, når der spørges til Østjylland/det østjyske område. Vejle Kommunes geografiske placering er dog, formelt, lidt problematisk i.f.t. Østjylland, idet kommunen hører under Region Syddanmark. Vi har imidlertid også spurgt til kommuner i syd- og sønderjylland, og her nævnes Vejle kun relativt få gange. Respondenterne opfatter med andre ord langt overvejende Vejle som en østjysk kommune Hvad er Vejle Kommune kendt for? Følgende spørgsmål blev stillet: Når jeg nævner Vejle kommune, hvad kommer du så spontant til at tænke på? Stikord om kommunen registreres og kategoriseres. Resultaterne fremgår af det følgende. 18

20 Figur 9 Uhjulpet kendskab til Vejle Kommune 19

21 Respondenterne nævner i gennemsnit godt 5 stikord om Vejle Kommune, hvilket gør den til en af de bedre kendte kommuner i landet. Der er dog stor variation i kendskabet afhængig af geografi. F.eks. nævner respondenter i Region Sjælland i gennemsnit 2 stikord om Vejle Kommune, men respondenter i f.eks. Region Syd nævner i gennemsnit 5 stikord og respondenter i Region Midt 7 stikord og endnu flere i kommuner lokaliseret tæt på Vejle Kommune, f.eks. Horsens og Fredericia. Gruppen af andet dækker over stikord, der kun er nævnt få eller måske blot en enkelt gang. Som eksempler kan nævnes: Jacob Gade, Golfmuseum, Smidtsk Gård, Bylaboratorium, Casino, Engelsholm, bomuldspinderi m.fl Vurdering af Vejle Kommune på udvalgte parametre Respondenterne blev herefter bedt om at vurdere Vejle Kommune på en række udvalgte parametre. Resultaterne fremgår af den følgende gennemgang. 20

22 4.3.1 Vejles overordnede attraktivitet som bopælskommune Følgende spørgsmål blev stillet: Helt overordnet: Attraktiv at bo og leve i? Skala: 5 = Meget 4 = Ja, over middel, 3 = Middelniveau, 2 = Under middel, 1 = Lav, 0 = Ved ikke Resultaterne fremgår af det følgende Figur 10. Hvor attraktiv er Vejle Kommune, overordnet set, at bo og leve i? Der er variationer fra region til region. Nær-regionerne, Syd og Midt, har relativt flest respondenter, der er positivt stemt overfor Vejle Kommune. Vejle Kommune er dermed en kommune, der vinder ved kendskab. Det skal imidlertid bemærkes, at vurderingen generelt sammenlignet med andre kommuner er positiv. Vejle er således den kommune vest for Storbælt, der udover Odense og Århus vurderes mest positivt af respondenter fra Region Hovedstaden. Af kommuner vest for Storebælt kommer kun Svendborg på samme niveau som Vejle blandt respondenter fra hovedstadsregionen. 21

23 Figur 11. Hvor attraktiv er Vejle Kommune, overordnet set, at bo og leve i? De, der svarer positivt, fordelt på aldersgrupper, sammenlignet med alderssammensætningen i respondentgruppen i alt. Figuren viser alderssammensætningen i respondentgruppen (A-gns.) sammenlignet med alderssammensætningen blandt de respondenter, der har en positiv opfattelse af Vejle Kommune, d.v.s. har svaret enten Meget eller Ja, over middel. Som det fremgår, er der en underrepræsentation af de unge, der opfatter Vejle positivt, og en mindre overrepræsentation i de øvrige aldersgrupper, bortset af den ældste gruppe, hvor afvigelsen fra analysegennemsnittet dog er marginal. Figur 12 Hvor attraktiv er Vejle Kommune, overordnet set, at bo og leve i? De, der svarer positivt, fordelt på uddannelsesniveauer, sammenlignet med uddannelsesfordeling i respondentgruppen i alt. 22

24 Figuren viser uddannelsessammensætningen i respondentgruppen (A-gns.) sammenlignet med uddannelsessammensætningen blandt de respondenter, der har en positiv opfattelse af Vejle Kommune, d.v.s. har svaret enten Meget eller Ja, over middel. Der viser sig en underrepræsentation af respondenter med høj/lang uddannelse og med kort/ingen uddannelse, der opfatter Vejle Kommune særligt positivt, mens der er overrepræsentation i gruppen af respondenter med mellemlange uddannelser. Figur 13 Hvor attraktiv er Vejle Kommune, overordnet set, at bo og leve i? De, der svarer positivt, fordelt på hjemmeboende børn eller ej, sammenlignet med den tilsvarende fordeling i respondentgruppen i alt. Figuren viser sammensætningen i respondentgruppen (A-gns.) af respondenter med eller uden hjemmeboende børn, sammenlignet med den tilsvarende sammensætning blandt de respondenter, der har en positiv opfattelse af Vejle Kommune, d.v.s. har svaret enten Meget eller Ja, over middel. Der er en mindre overrepræsentation af respondenter med hjemmeboende børn, der i særlig grad oplever Vejle Kommune positivt. Der er ingen udslag på køn i analysen, d.v.s. ingen forskelle mellem mænds og kvinders opfattelse af kommunen. Groft sagt kan man sige at: 23

25 - Den mest positive er en mand eller kvinde i 40 erne med mellemlang uddannelse og hjemmeboende børn - Den mindst positive er en mand eller kvinde i 20 erne med mellemlang med kort eller ingen uddannelse og ingen hjemmeboende børn. 24

26 4.3.2 Relevante jobmuligheder Vejle Kommune Følgende spørgsmål blev stillet: Relevante jobmuligheder, i eller i nærheden af (deltagerkommunes navn nævnes). Skala: 5 = Meget gode, 4 = Gode, 3 = Både-og, middelniveau, 2 = Ikke så gode, 1 = Ringe/dårlige, 0 = Ved ikke Resultaterne fremgår af det følgende Figur 14 Er der relevante jobmuligheder i Vejle Kommune? Respondenter fra regionerne Syd, Midt og Nord er klart mere positive i vurderingen af job- /beskæftigelsesmuligheder i Vejle end respondenter fra regionerne Hovedstaden og Sjælland. Det skal dog bemærkes, at kun 40% (26% + 14%) af respondenterne fra Region Sjælland og 46% (30% + 16%), d.v.s. under halvdelen, decideret mener at jobmulighederne er dårlige i Vejle. Det er dermed over halvdelen, der mener at jobmulighederne er enten gode eller på middel/ normal-niveau. En hel del respondenter opfatter og nævner direkte Vejle som en del af Trekant-området, og forbinder dette med relativt gode jobmuligheder. 25

2. Om brands, herunder om det kommunale brand Side 6

2. Om brands, herunder om det kommunale brand Side 6 INDHOLD 1. Indledning Side 3 1.1 Analysen i overskrifter 3 1.2. Respondenter 3 1.3. Analysens metode og vilkår 4 1.4. Analysens indhold, spørgeramme 5 1.5. Begrænsning, markedsføring 5 2. Om brands, herunder

Læs mere

Lolland-Falsters attraktivitet blandt 5.000 borgere i Danmark

Lolland-Falsters attraktivitet blandt 5.000 borgere i Danmark Kendskab og viden Lolland-Falsters attraktivitet blandt 5.000 borgere i Danmark Resultatrapport for Lolland/Guldborgsund Marts 2010 Indhold 1. Indledning Side 3 1.1 Formål 3 1.2 Respondentgrundlag 3 1.3

Læs mere

Rejsevaner blandt personalet i regionshuset, Region Syddanmark

Rejsevaner blandt personalet i regionshuset, Region Syddanmark Rejsevaner blandt personalet i regionshuset, Region Syddanmark - 1 - Ansatte i Region Syddanmark, regionshuset, blev i marts 29 spurgt om deres rejsevaner til og fra arbejdsstedet. Hermed følger et overblik

Læs mere

Bosætningsstrategi for Vejle Kommune. 15.05.2014 /Christina Hegner, Vejle Kommune

Bosætningsstrategi for Vejle Kommune. 15.05.2014 /Christina Hegner, Vejle Kommune Bosætningsstrategi for Vejle Kommune 15.05.2014 /Christina Hegner, Vejle Kommune Vedtaget i 2011 af Vejle Byråd Bygger på Bosætningsanalyse gennemført i 2011. Fem 2020-mål: Den østjyske regions mest innovative

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011.

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. Side 1 af 10 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. (September 2012 Christina Falkenberg) Side 2 af 10 1. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015 Stor ulighed i skolebørns trivsel på Sjælland De danske skolebørn trives heldigvis generelt godt. Der er dog forskel på trivslen fra kommune til kommune. Blandt andet er der i nogle kommuner cirka 9 ud

Læs mere

KOMMUNIKATION. 17. januar 2014

KOMMUNIKATION. 17. januar 2014 BRANDING & IMAGESKABENDE KOMMUNIKATION Aabenraa Kommune 17. januar 2014 1 2 HVORFOR CITY BRANDING? For 25 år siden valgte 83% af alle mennesker virksomheden eller jobbet. I dag vælger 65% af alle mennesker

Læs mere

Analyse 2. september 2014

Analyse 2. september 2014 Analyse 2. september 2014 Migration af bogligt stærke mellem de store byer Af Nicolai Kaarsen og Neil Gallagher Et tidligere Kraka-notat viste, at der sker en netto tilvandring af bogligt stærke fra provinsen

Læs mere

Referat Udvalget for Erhverv & Turisme mandag den 8. september 2014

Referat Udvalget for Erhverv & Turisme mandag den 8. september 2014 Referat Udvalget for Erhverv & Turisme mandag den 8. september 2014 Kl. 16:30 i Mødelokale 2, Hvalsø Afbud: Grethe Saabye (C) Indholdsfortegnelse 1. ET - Godkendelse af dagsorden...1 2. ET - Orientering

Læs mere

Bosætningsanalyse. Esbjerg Kommune. Rapport. Juni 2014

Bosætningsanalyse. Esbjerg Kommune. Rapport. Juni 2014 Bosætningsanalyse Esbjerg Kommune Rapport Juni 2014 Indledning Introduktion til rapporten Esbjerg Kommune ønsker viden om, hvordan forskellige målgrupper opfatter kommunen. Det skal styrke Esbjerg Kommune

Læs mere

Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan

Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Århus Kommune 26. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning...3 1.1 Resumé...3 2 Bolig og bosætning...5 2.1 Boform...5

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.03 baggrund og analyse Uddannelse trækker i de unge job og kæreste i de lidt ældre Pigerne er de første

Læs mere

VisitDenmark 2011 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.

VisitDenmark 2011 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse. Turisternes tilfredshed med det danske turistprodukt har vi en udfordring? Udgivet af: VisitDenmark August 2011 ISBN: 978-87-87393-81-2 Adresse: Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Boligunderskud har økonomiske konsekvenser

Boligunderskud har økonomiske konsekvenser Notat Boligunderskud har økonomiske konsekvenser En analyse foretaget af DAMVAD og Dansk Byggeri viser, at hvis der ikke bygges boliger i byerne til de mange, der ønsker at flytte dertil, vil hele Danmark

Læs mere

Destination Nordsjælland

Destination Nordsjælland Destination Nordsjælland Liseleje, Tisvildeleje, Gilleleje, Hornbæk, Humlebæk PROJEKT KYSTBYER I VÆKST Nulpunktsmåling 2013 Om analysen Denne rapportering indeholder en række særkørsler for destination

Læs mere

www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut

www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på www.dmi.dk. Der er ialt

Læs mere

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 Randers Kommune Temamøde byrådet d. 25. oktober 2012 Negativ vækst Vækst i tilflytning Positiv vækst Gevinstkommuner Udviklingskommuner Herning Viborg Kolding Odense Esbjerg Vesthimmerlands

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2014 December 2014 Alexander Clausen 1 1. Indholdsfortegnelse 1. INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Nordsjælland lytter mindst til erhvervslivet

Nordsjælland lytter mindst til erhvervslivet Oktober 2013 Nordsjælland lytter mindst til erhvervslivet Tre ud af ti virksomheder i det gamle Frederiksborg Amt mener, at byrådene i kommunerne har været gode eller meget gode til at lytte til erhvervslivet.

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

. Sommerhuset købes tæt på bopælen

. Sommerhuset købes tæt på bopælen 20. maj 2014. Sommerhuset købes tæt på bopælen Vi har i denne analyse set nærmere på hvem, der typisk ejer et sommerhus og hvordan de finansiere sommerhuset. Analysen er alene baseret på baggrund af data

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN Aarhus og Østjylland har brug for en ny regional lufthavn REGIONALE LUFTHAVN En regional lufthavn tæt på Aarhus og centralt i Østjylland vil gavne hele Midtjylland markant. Forslaget indeholder to placeringer.

Læs mere

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y: De unge, krævende talenter? Dén generation der lige nu er på vej ind på arbejdsmarkedet er unge talenter, der kræver, at virksomhederne

Læs mere

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse 2 2 Kystturisme findes i hele Danmark Forord 3 Kære Læser De fleste danskere har holdt ferie ved

Læs mere

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner:

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner: U nges f lyttemønstre Tilbageflytninger Motivationen til at flytte kan være mangeartet, herunder afsøgning af nye jobmuligheder, uddannelse, etablering af familie eller en form for tilknytning til det

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk DMI http://www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.dmi.dk. Der er ialt modtaget 195.788

Læs mere

Business Horsens. Tilfredshedsundersøgelse. Marts 2013

Business Horsens. Tilfredshedsundersøgelse. Marts 2013 Business Horsens Tilfredshedsundersøgelse Marts 2013 Generelt om undersøgelsen Tabel 1: Fakta om tilfredshedsundersøgelsen Gennemført i perioden: 30.1 21.3.2013 Målgruppe: 644 virksomheder i Horsens kommune

Læs mere

BAR Jernbanekampagne 2009 kampagnen

BAR Jernbanekampagne 2009 kampagnen BAR Jernbanekampagne 2009 kampagnen Problembaggrund Togpersonalets arbejdsmiljø påvirkes i stigende grad af passagernes opførsel Konsekvens: Sygemeldinger Længerevarende fravær Utryg arbejdsplads Målsætningen

Læs mere

Syddanmarks unge. Storbyen trækker. på kanten af fremtiden. NO.04 baggrund og analyse

Syddanmarks unge. Storbyen trækker. på kanten af fremtiden. NO.04 baggrund og analyse Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.04 baggrund og analyse Storbyen trækker Storbyen trækker i de syddanske unge og det samme gør muligheden

Læs mere

Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder

Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder 26.02.14 Nordea-fonden: Det gode liv i byen Side 1 af 5 Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder 100.000 danskere er de seneste 10 år flyttet fra land til by, og syv ud af otte

Læs mere

Svendborg set udefra Råstof fra tilflytterseminar 6. september 2008

Svendborg set udefra Råstof fra tilflytterseminar 6. september 2008 Svendborg set udefra Råstof fra tilflytterseminar 6. september 2008 Indspil fra workshop 1. runde Styrker Bymæssige kvaliteter Skønne omgivelser, gratis oplevelser (kultur) Svendborg Sund Havet Mod Motorvejen

Læs mere

work-live-stay southern denmark

work-live-stay southern denmark work-live-stay southern denmark Nærværende notat kan anvendes af den enkelte kommune til fremlæggelse i politiske udvalg i forbindelse med drøftelse af foreningen og dens aktiviteter herunder især Bosætningskoordinator-initiativet.

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Webstatus. Brugertilfredshedsundersøgelse

Webstatus. Brugertilfredshedsundersøgelse Brugertilfredshedsundersøgelse http://www.radikale.dk Det Radikale Venstre 25. februar 4 Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.radikale.dk. Der

Læs mere

Lægemidler mod psykoser Solgte mængder og personer i behandling

Lægemidler mod psykoser Solgte mængder og personer i behandling Danmarks Apotekerforening Analyse 28. januar 15 Borgere i Syddanmark og Region Sjælland får oftest midler mod psykoser Der er store forskelle i forbruget af lægemidler mod psykoser mellem landsdelene.

Læs mere

Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder

Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder Fokus på socialøkonomiske virksomheder Bilag 1: Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder BAGGRUND Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Dansk Socialrådgiverforening 2009 Sekretariatet Pma Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Om undersøgelsen I slutningen af 2008 gennemførte DS en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Nye erhvervsområder i Fredericia Fredericia

Nye erhvervsområder i Fredericia Fredericia Nye erhvervsområder i Fredericia Fredericia Vækst : Viden : Vilje Fredericia Trekantområdets mindst firkantede by E5 CE1 E4 CE1 E3 E3 De nye erhvervsområder E2 E2 E1 E1: Vidensbaserede kontorerhverv E2:

Læs mere

Hvorfor er kommunal branding spild af penge & Hvad skal kommunerne gøre i stedet? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Hvorfor er kommunal branding spild af penge & Hvad skal kommunerne gøre i stedet? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Hvorfor er kommunal branding spild af penge & Hvad skal kommunerne gøre i stedet? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 9000 Mængdeindeks

Læs mere

Pendlingsanalyse for Bornholm

Pendlingsanalyse for Bornholm Pendlingsanalyse for Bornholm November 2012 1 Pendlingsanalyse for Bornholm Udarbejdet for Bornholms Regionskommune Kontaktrådet for Trafikbetjeningen af Bornholm af Anders Hedetoft og Carl Henrik Marcussen

Læs mere

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011 Lene Jarlbæk Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Lene Jarlbæk Copyright 2015 PAVI, Videncenter for Rehabilitering

Læs mere

N G EN I KOMMUNERNE PÅ

N G EN I KOMMUNERNE PÅ S TATISTIK FOR M EDARBEJDERSAMMENSÆT NI N G EN I KOMMUNERNE PÅ K ØN, ALDER OG ETNICI TET Den 10. juni 2009 Ref AKA aka@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt ansatte Som det ses i tabel 1, er fordeling af

Læs mere

Odense fra stor dansk by - til dansk storby

Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense hovedby og vækstdriver Odense er Danmarks 3. største by og der bor ca. 194.000 indbyggere i kommunen Odense dækker et areal på 306 km2 Odense har ca.

Læs mere

Udviklingsstatistik for Silkeborg Kommune

Udviklingsstatistik for Silkeborg Kommune Udviklingsstatistik for Silkeborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Sammenfatning... 2 1. Folketal... 6 1.1 Indbyggertal...6 1.2 Aldersfordeling for Silkeborg Kommune...7 1.3 Aldersfordeling i sammenligningskommunerne...8

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk DMI http://www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.dmi.dk. Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk DMI http://www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.dmi.dk. Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Vi bevæger os fremad Silkeborgmotorvejen er ikke nogen almindelig motorvej. Den passerer gennem Silkeborg by og noget af det smukkeste landskab, Danmark har at byde på.

Læs mere

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab

Læs mere

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en survey blandt landets studerende. 2884 studerende fordelt på alle landets universiteter på nær IT Universitetet besvarede hele

Læs mere

FLYTTE- OG OMDØMMEUNDERSØGELSE

FLYTTE- OG OMDØMMEUNDERSØGELSE FLYTTE- OG OMDØMMEUNDERSØGELSE Randers Kommune Rapport Flytteundersøgelsen Fremtidens tilflyttere kommer fra Herning og Viborg Aarhus og nabokommuner er i tilbagegang. Fraflytterne: Flytter pga. uddannelse

Læs mere

BYERNE I VEJLE KOMMUNE EN ANALYSE AF VEJLE, BØRKOP, EGTVED, GIVE OG JELLING

BYERNE I VEJLE KOMMUNE EN ANALYSE AF VEJLE, BØRKOP, EGTVED, GIVE OG JELLING BYERNE I VEJLE KOMMUNE EN ANALYSE AF VEJLE, BØRKOP, EGTVED, GIVE OG JELLING RAPPORTENS BUDSKABER Vejle er en by i befolkningsmæssig vækst og der er flere, der flytter til byen end fra byen. Det er især

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

Sværest at finde praktikplads på Sjælland

Sværest at finde praktikplads på Sjælland Sværest at finde praktikplads på Sjælland I oktober manglede mere end. elever en praktikplads i en virksomhed. Lidt over halvdelen af de unge er dog i skolepraktik, hvilket betyder at de kan fortsætte

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

Juni 2007. fjernet, fordi sælger har valgt opgive salget eller sælge hos en anden ejendomsformidler.

Juni 2007. fjernet, fordi sælger har valgt opgive salget eller sælge hos en anden ejendomsformidler. Juni 2007 Fortsat mange ejerboliger til salg Der er 30.381 parcel- og rækkehuse, 15.493 ejerlejligheder og 8.512 fritidshuse i alt 54.386 boliger til salg på internettet. Det viser Realkreditrådets boligudbudsstatistik,

Læs mere

- I og udenfor højsæsonen. Analysemøde 7. april 2008

- I og udenfor højsæsonen. Analysemøde 7. april 2008 Danskeres ferie- Titelog fritidsrejser - I og udenfor højsæsonen Analysemøde 7. april 2008 1. Er rejser i lavsæsonen noget særligt? 2. Kan vi tjene penge på privatbesøg? 3. Har destinationerne en unik

Læs mere

Region Nordjylland 5 forløb

Region Nordjylland 5 forløb Region Nordjylland 5 forløb Forløb 1 Yderligere 01-12-2015 30-11-2016 Aalborg Universitetshospital, psykiatrien 1. halvår i Psykosesøjle, 2. halvår i Akutsøjle 01-12-2016 30-11-2017 Aalborg Universitetshospital,

Læs mere

Thy & Mors på Rådhuspladsen

Thy & Mors på Rådhuspladsen En undersøgelse af publikum og deltagende organisationers oplevelser og erfaringer Udarbejdet af Reimer Ivang, Acceleration Online 2 1 Indledning... 4 1.1 Kort om Thy og Mors på Rådhuspladsen... 4 1.2

Læs mere

Bilag VI: Generel information om almene boligorganisationer og AlmenIndkøb. November, 2013

Bilag VI: Generel information om almene boligorganisationer og AlmenIndkøb. November, 2013 Bilag VI: Generel information om almene boligorganisationer og AlmenIndkøb November, 2013 Indhold Introduktion til AlmenIndkøb og den almene boligsektor Information om AlmenIndkøb og den almene boligsektors

Læs mere

Det syddanske udbud af feriehuse og deres omgivelser

Det syddanske udbud af feriehuse og deres omgivelser Det syddanske udbud af feriee og deres omgivelser Udarbejdet af Carl Henrik Marcussen, Center for Regional- og Turismeforskning for Region Syddanmark August 203 Titel: Det syddanske udbud af feriee og

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

Indhold. Undersøgelsen er udarbejdet af: Manova A/S. Videnscenter for Generation YZ. Ragnagade 17. 2100 København Ø

Indhold. Undersøgelsen er udarbejdet af: Manova A/S. Videnscenter for Generation YZ. Ragnagade 17. 2100 København Ø ... unge på sabbatår 15 Indhold Indledning... 2 Metode... 3 Key findings... 7 Temaer Intentioner for sabbatår og fremtid... 8 Indflydelse på og holdning til sabbatår... 11 Information om job- og uddannelsesmuligheder...

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Hvorfor flytte til Fyn?

Hvorfor flytte til Fyn? Hvorfor flytte til Fyn? Hvorfor flytte til Fyn i stedet for til f.eks. Sjælland eller Jylland? Folk siger altid, at de vil bo i nærheden af NATUREN Folk siger altid, at de vil bo i nærheden af NATUREN

Læs mere

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet B i l a g C D e l t a g e l s e o g repræ s e n t a t i v i t e t Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet 237 Svarpersoner i spørgeskemaundersøgelsen I alt fik 538.497 personer tilsendt en invitation

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Efteruddannelse. Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse

Efteruddannelse. Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse 2011 Efteruddannelse Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse Hovedresultater VALG AF EFTERUDDANNELSE: side 3 4 ud af 5 efteruddanner sig. HD er den populæreste uddannelse. Typisk efteruddannelse efter 6 år

Læs mere

Interessentanalyse og danskernes syn på Ringkøbing-Skjern Kommune

Interessentanalyse og danskernes syn på Ringkøbing-Skjern Kommune Interessentanalyse og danskernes syn på Ringkøbing-Skjern Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Realdania Baggrundsrapport til Udviklingsstrategi 2030 August 2014 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

Ungeanalyse. En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter. Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring

Ungeanalyse. En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter. Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring Ungeanalyse En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring Indledning Målet med målgruppeanalysen har været at få et overblik over ungegruppen i Roskilde

Læs mere

Hvor pålidelig eller upålidelig opfatter du hver af følgende håndværkergrupper?

Hvor pålidelig eller upålidelig opfatter du hver af følgende håndværkergrupper? Håndværkere Hvor pålidelig eller upålidelig opfatter du hver af følgende håndværkergrupper? Elektriker 1% 3% 15% 46% 24% 11% 4.00 Tømrer 1% 4% 17% 45% 21% 13% 3.92 Snedker 1% 1% 14% 37% 14% 33% 3.92 VVS

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

RESULTATER OG ANBEFALINGER BEDRE BIBLIOTEKER 2013 NATIONALE RESULTATER MARTS 2013 NATIONAL BENCHMARKUNDERSØGELSE

RESULTATER OG ANBEFALINGER BEDRE BIBLIOTEKER 2013 NATIONALE RESULTATER MARTS 2013 NATIONAL BENCHMARKUNDERSØGELSE RESULTATER OG ANBEFALINGER BEDRE BIBLIOTEKER 2013 NATIONALE RESULTATER INDHOLD Indledning og sammenfatning Brugertyper og adfærd Tilfredshed Indsatskort Materialer Forklarende og strategisk analyse Udfordringer

Læs mere

Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010

Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010 Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010 Undersøgelsen er en del af helårsturismeprojektet Naturen+ indsatsområdet Profilering af årstider Udviklet med støtte af Hjørring, Frederikshavn

Læs mere

December 2009. I forhold til november 2009 er udbudspriserne for parcelog rækkehuse, ejerlejligheder og fritidshuse stort set uændrede.

December 2009. I forhold til november 2009 er udbudspriserne for parcelog rækkehuse, ejerlejligheder og fritidshuse stort set uændrede. December 2009 Boligudbuddet falder fortsat 54.371 boliger var på landsplan til salg på internettet ved udgangen af 2009. Udbuddet fordelte sig med 36.982 parcel- og rækkehuse, 8.851 ejerlejligheder og

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

Bosætning som strategi

Bosætning som strategi Bosætning som strategi Hans Thor Andersen 22. NOVEMBER 2013 Bosætning som strategi Baggrund hvorfor bosætningsstrategi? Udfordringerne funktionel og regional forandring Det regionale billede Lokale akvisitionsstrategier

Læs mere

De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013

De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013 De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013 Gennemført af Gymnasieskolernes Lærerforening i samarbejde med de faglige foreninger. Undersøgelsen af de faglige foreningers kommunikation

Læs mere

Baggrundsnotat om hovedstadsudligning. 30. september 2014

Baggrundsnotat om hovedstadsudligning. 30. september 2014 Baggrundsnotat om hovedstadsudligning Side 1 af 9 30. september 2014 Hvorfor afskaffe eller reducere hovedstadsudligningen? Der er et antal hovedbegrundelser for at afskaffe hovedstadsudligningen. Nogle

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater Familierådgivningerne brugerundersøgelse Sammenfatning af resultater Hvordan er undersøgelsen lavet? Undersøgelsen er gennemført i alle familierådgivninger i hele kommunen i perioden 15. februar til 15.

Læs mere

Tekstslide Metode Interviewperiode & dataindsamlingsmetode: Målgruppe: Vejning af data og materialets sammensætning: Offentliggørelse af resultater:

Tekstslide Metode Interviewperiode & dataindsamlingsmetode: Målgruppe: Vejning af data og materialets sammensætning: Offentliggørelse af resultater: Naboskab til alle Metode Interviewperiode & dataindsamlingsmetode: Undersøgelsen er gennemført i perioden 25. - 29. juni 2015 via internettet med udgangspunkt i YouGov Panelet. Der er gennemført 1.006

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere