Alle tiders gode mad.

Transkript

1 Alle tiders gode mad. Et tværfagligt undervisningsmateriale til Naturfag, Historie og Madkundskab med udgangspunkt i en skolehave Claus Rastzar, Jelling Friskole og Henrik Ottosen Historielab 1

2 Indhold Alle tiders gode mad - et tværfagligt undervisningsforløb til eller klasse med madkundskab, naturfag og historie i skolehaven Lærevejledning s. 2 Problemstilling s. 2 Præsentation og begrundelse s. 2 Kompetenceområder s. 3 Materialer s. 5 Undervisningsdifferentiering, evaluering s. 6 Lektionsplan s. 7 Lærervejledning. Titel: Alle tiders gode mad - Madkundskab, naturfag og historie i skolehaven. Problemstilling Hvis vi skulle lave god mad i vikingetiden, middelalderen, romantikken, efterkrigstiden eller nutiden, hvad skulle vi så så i jorden? Præsentation og begrundelse I dette forløb er der fokus på mad og dyrkning til forskellige tider. Eleverne skal sammenligne egne livsvilkår med andres og til andre tider. Forløbet tager udgangspunkt i skolehaven som læringsrum Undervisningsforløbet er gennemført på en holdopdelt skole og forløbet er gennemført på et hold med 23 elever fra og 5. klassetrin. Forløbet tager udgangspunkt i skolens drivhus og skolehave og har særligt fokus på naturfag, historie og madkundskab. Eleverne deles i fem grupper og hver gruppe arbejder med hver sin historiske periode. I haven får hver gruppe en palleramme som havebed, og de fem bede kommer tilsammen til at fremstå som en organisk/levende tidslinje. Forløbet deles op i følgende underopgaver: Før vi tager i haven Lav en billedcollage med 5-10 billeder, som formidler periodens særlige kendetegn Lav en billedcollage med 5-10 billeder, der formidler hvilke fødevarer, der var udbredt i perioden Lav en liste over urter/grønsager, som skal sås i haven 2

3 Find eller lav en opskrift på en periodetypisk ret, som kan betegnes god mad. Billedcollagerne fremlægges på holdet for andre hold og klasser på 5 morgensamlinger. Arbejde i haven Arbejdet i haven fordeler sig over 5 gange fordelt fra maj til september Arbejde vil veksle mellem at så og pleje bedene, der vil være en naturfaglig aktivitet og hver gang børnene er i haven vil alle børnene lave en af gruppernes periodetypiske retter. Afslutning af forløbet Som afslutning på forløbet laves et marked, hvor collagerne og dokumentation for forløbet udstilles og børnene laver forskellige periodetypiske smagsprøver. Markedet kunne afvikles i forbindelse med et andet arrangement hvor forældrene deltager, markedet kunne afvikles som et eftermiddagstilbud i klubdelen eller markedet kunne afvikles som et indslag i skoledagen. Klassetrin: 3. 4 eller kl. Omfang: 28 lektioner á 45 min Kompetenceområde og -mål klasse og klasse: Forløbet vil tage udgangspunkt i følgende kompetencemål og videns-/færdighedsmål for natur/teknologi: Efter 4. klasse: Kompetenceområde P: perspektivering. Mål: Eleven kan relatere natur og teknologi til andre kontekster Videns- og færdighedsområde: Mennesket Vidensmål: Eleven har viden om levevilkår forskellige steder i verden Færdighedsmål: Eleven kan sammenligne egne levevilkår med andres Kompetenceområde K: Kommunikation. Mål: Eleven kan beskrive enkle naturfaglige og teknologiske problemstillinger Videns- og færdighedsområde: Ordkendskab 3

4 Vidensmål: Eleven har viden om fagord og begreber Færdighedsmål: Eleven kan mundtligt og skriftligt anvende centrale fagord og begreber Efter 6. klasse Kompetenceområde P: perspektivering: Mål: Eleven kan perspektivere natur/teknologi til omverdenen og aktuelle hændelser Videns- og færdighedsområde: Natur og miljø Vidensmål: Eleven har viden om forskellige natursyn Færdighedsmål: Eleven kan beskrive interessemodsætninger i menneskets forvaltning af naturen lokalt og globalt. Kompetenceområde K: Kommunikation. Mål: Eleven kan kommunikere om natur og teknologi Videns- og færdighedsområde: Ordkendskab Vidensmål: Eleven har viden om naturfaglige og teknologiske fagord og begreber Færdighedsmål: Eleven kan mundtligt og skriftligt udtrykke sig med brug af naturfaglige og teknologiske fagord og begreber. Forløbet vil endvidere tage udgangspunkt i følgende kompetencemål og videns-/færdighedsmål for historie: Efter 4. klasse. Kompetenceområde KS: kronologi og sammenhæng. Mål: Eleverne kan relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til eget liv Videns- og færdighedsområde: Kronologi Vidensmål: Eleven har viden om relativ kronologi Færdighedsmål: Eleven kan placere elementer fra historien tidsmæssigt i forhold til hinanden. Videns- og færdighedsområde: Livsgrundlag og produktion Vidensmål: Eleven har viden om livsgrundlag og produktion før og nu Færdighedsmål: Eleverne kan beskrive ændringer i livsgrundlag og produktion Efter 6. klasse 4

5 Kompetenceområde KS: kronologi og sammenhæng. Mål: Eleverne kan sammenligne væsentlige træk ved historiske perioder Videns- og færdighedsområde: kronologi, brud og kontinuitet Vidensmål: Eleven har viden om historiske perioders tidsmæssige placering Færdighedsmål: Eleven kan placere historiske perioder i absolut kronologisk sammenhæng I madkundskab tager forløbet udgangspunkt i følgende kompetencemål og videns-/færdighedsmål: Kompetenceområde: Måltid og madkultur. Mål: Eleven kan fortolke måltider med forståelse for værdier, kultur og levevilkår Videns- og færdighedsområde: Vidensmål: Eleven har viden om tids- og stedsbestemte mad- og måltidskulturer Færdighedsmål: Eleven kan præsentere eksemplariske måltider fra forskellige kulturer Materialer Supplerende materialer: (materialerne er primært anvendelig til opgaverne Før vi tager i haven.) Litteratur: Annemette Bach: Folkevogn og fjernsyn, Børn i historien 1950 erne, Gyldendal 2003 Bettina Buhl: Historien om danskernes mad i år. Dansk landbrugsmuseum. Gl. Estrup Dansk Landbrugsmuseum Gl. Estrup: Dansk madhistorie. Skriftserie fra Dansk Landbrugsmuseum nr Erik Dehn: Fra hede til hovedstad, Børn i historien 1800, Gyldendal 2003 Inger Byrjalsen: Middelalderen, Gyldendal 2011 Jeanette Braagaard: Haver til mavers bedste opgaver, Aarstiderne.com 2010 Jens Aage Poulsen: Historie 4 med tilhørende arbejdsbog, Gyldendal 2012, Afsnittet om vikinger. Jens Aage Poulsen: Historie 5 med tilhørende arbejdsbog, Gyldendal 2013, Afsnittet om middelalderen Bent Faurby: Børn i gamle dage, Gyldendal 2012 Links:

6 Forslag til: Undervisningsdifferentiering Skolehaven som læringsrum giver gode muligheder for differentiering på det sociale område, fordi haven er en god ramme for mange forskelligartede måder at lære på. Den faglige differentiering er markeret i lektionsplanen med formulering af tegn på læring på forskellige niveauer. Evalueringsformer Forløbets brug af læringsprodukter i form af collager, retter og marked giver både elever og lærere mulighed for at evaluere om læringsmålene er nået. Nærområdet som læringsrum Ekskursioner hos lokale gartnere, skolehaver, kolonihaver, historiske centre og museer kan med fordel supplere dette undervisningsforløb. 6

7 Lektionsplan: Alle tiders gode mad Lektionsplan Modul Indholdsmæssigt fokus Færdighedsmål Læringsmål Undervisningsaktivitet Tegn på læring 1 og 2 Hver på 90 min 2 7 Hver på 180 min min Kendetegn ved de forskellige perioder Arbejde i haven med naturfagsaktiviter, historisk kronologi og madlavning Opsamling, præsentation af elevernes læring og evaluering NT: Eleven kan sammenligne egne levevilkår med andres H: Eleven kan placere elementer fra historien tidsmæssigt i forhold til hinanden NT: Eleven kan mundtligt og skriftligt anvende centrale fagord og begreber Eleven kan mundtligt og skriftligt udtrykke sig med brug af naturfaglige og teknologiske fagord og begreber. H: Eleverne kan beskrive ændringer i livsgrundlag og produktion Eleven kan placere historiske perioder i absolut kronologisk sammenhæng NT: Eleven kan beskrive interessemodsætninger i menneskets forvaltning af naturen lokalt og globalt. M: Eleven kan præsentere eksemplariske måltider fra forskellige kulturer Du skal lære nogle kendetegn for vikingetiden, middelalderen, romantikken, efterkrigstiden og nutiden at kende og lære, hvad man spiste og dyrkede i de forskellige perioder Du skal lære at dyrke forskellige planter og forklare hvordan de gror Du skal lære hvad man har dyrket i sin have på forskellige tidspunkter og hvad det har betydet for menneskenes liv. Du skal vise nogle af de ting du har lært Lav en billedcollage med 5-10 billeder, som formidler periodens særlige kendetegn Lav en billedcollage med 5-10 billeder, der formidler hvilke fødevarer, der var udbredt i perioden Lav en liste over urter/grønsager, som skal sås i haven Find eller lav en opskrift på en periodetypisk ret, som kan betegnes god mad. Arbejdet i haven fordeler sig over 5 gange fordelt fra maj til september Arbejde vil hver gang veksle mellem at så og pleje bedene, der vil være en naturfaglig aktivitet og børnene vil lave en af gruppernes periodetypiske retter. Naturfagsaktiviteter: 1. gang: Vi undersøger naturens supernedbrydere 2. gang: Vi leger havedetektiv og vi laver myntete 3. gang: Vi leger havedetektiv og vi laver hyldeblomstsaft 4. gang: Vi laver farver af naturens materialer og vi leger havedetektiv 5. gang: Vi arbejder med frøspredning og vi leger have detektiv Inspiration til naturfagsaktiviteterne kan hentes i Haver til mavers bedste opgaver. Se materialelisten Som afslutning på forløbet laves et marked, hvor collagerne og dokumentation for forløbet udstilles og børnene laver forskellige periodetypiske smagsprøver. Niveau 1:Eleverne kan ved at lave collagerne vise, at de kender deres egen periodes særlige kendetegn Niveau 2. Eleverne kan anvende deres viden om perioderne til at udvælge urter og madopskrifter Niveau 3. Eleverne kan gøre rede for forskelle mellem deres egen periode og de andre gruppers perioder. Niveau 1: eleverne kan fortælle, hvad der er sket i haven siden sidst Niveau 2: Eleverne kan forklare nogle forudsætninger for at planterne kan gro. Niveau 3: Eleverne kan forklare, hvad der er tidstypisk ved retterne, der bliver lavet, og hvordan maden har påvirket menneskers livsgrundlag 7

8 8