Handlingsplan for øget gennemførelse

Transkript

1 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2011 Version 2, 12. april 2011 Institutionens navn: Zealand Business College Institutionsnummer: Dato: 1. marts 2011 Underskrift: Vagn Sanggaard Jakobsen bestyrelsesformand Indsæt link til skolens handlingsplan jf. Regler om kvalitetsarbejdet i uddannelserne i Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (nr. 901 ) 7. stk. 3

2 1. Opnåede resultater i 2010 og målsætning for Nedenfor findes oplysninger om afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start på skolen. Af tabellen fremgår: den historiske udvikling tallene er indsat i skabelonen det eksisterende måltal (jf. handlingsplanen for 2010) og resultatet for er ligeledes indsat i skabelonen Skolen skal på baggrund af analysen af udfordringerne og evalueringen af resultaterne for 2010 fastsætte de fremtidige måltal for 2011 og 2012, jf. afsnit 2. EUC Ringsted Tabel 1. Opnåede resultater i 2010 og målsætning for Afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start Historisk udvikling Mål og resultat Fremtidige mål måltal 2010 resultat 2011 måltal 2012 måltal Grundforløb under ét 24 23, Hovedforløb under ét Handelsskolen Sjælland Syd Tabel 1. Opnåede resultater i 2010 og målsætning for Afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start Historisk udvikling Mål og resultat Fremtidige mål måltal 2010 resultat 2011 måltal 2012 måltal Grundforløb under ét 15 12, Hovedforløb under ét Zealand Business College Tabel 1. Opnåede resultater i 2010 og målsætning for Afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start Historisk udvikling Mål og resultat Fremtidige mål måltal 2010 resultat 2011 måltal 2012 måltal Grundforløb under ét Hovedforløb under ét Såfremt skolen søger om finansiering af et ekstra indsatsområde, skal der nedenfor angives en årlig målsætning for nedbringelse af afbrud uden omvalg inkl. medfinansiering. 2

3 Tabel 2. Målsætning på baggrund af medfinansiering til ekstra indsatsområde Afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start Fremtidige mål - hvis medfinansiering fra Undervisningsministeriet Grundforløb under ét Frivillig Hovedforløb under ét 5 4 Frivillig 3

4 Evaluering af resultater og indsats i handlingsplan for Skolen skal redegøre for, i hvilket omfang skolen har opfyldt sin målsætning for handlingsplanen i 2010, jf. ovenstående tabel. Skolen kan således redegøre for, hvorfor/hvorfor ikke målet er nået. ZBC Ringsted, Grundforløb (tidligere EUC - Ringsted) Evaluering af resultat og indsats Det kan konstateres at skolen på grundforløbet ikke har nået den målsætning, som blev sat i den seneste handlingsplan. Skolen havde en ambitiøs målsætning om at reducere afbrud uden omvalg 6 måneder efter start på grundforløbet fra 23 % til 18 %. Resultatet opgjort af Uni-C pr. 11. januar 2011 blev status quo på 23 %. Kilde Uni-C Statistik Skoleåret Status på elever 6 mdr efter start på grundforløb Sum af elever status6 instnr udd Afbr(mo) Afbr(uo) Fuldf Igang Hovedtotal Zealand Business College, EUC Ringsted 1031 Produktion og udvikling Produktion og udvikling p Strøm, styring og it Strøm, styring og it p Bil, fly og andre transportmidler Bil, fly og andre transportmidler p Merkantil Mad til mennesker Mad til mennesker p Krop og stil p Zealand Business College, EUC Ringsted Total Hovedtotal Sum af elever status6 instnr udd Afbr(mo) Afbr(uo) Fuldf Igang Hovedtotal Zealand Business College, EUC Ringsted 1031 Produktion og udvikling 0,00% 18,52% 44,44% 37,04% 100,00% 1031 Produktion og udvikling p 0,00% 42,86% 42,86% 14,29% 100,00% 1032 Strøm, styring og it 12,90% 29,84% 2,42% 54,84% 100,00% 1032 Strøm, styring og it p 0,00% 0,00% 66,67% 33,33% 100,00% 1033 Bil, fly og andre transportmidler 7,50% 37,50% 12,50% 42,50% 100,00% 1033 Bil, fly og andre transportmidler p 0,00% 0,00% 100,00% 0,00% 100,00% 1036 Merkantil 0,00% 13,85% 6,15% 80,00% 100,00% 1038 Mad til mennesker 12,20% 19,51% 35,37% 32,93% 100,00% 1038 Mad til mennesker p 5,71% 20,00% 34,29% 40,00% 100,00% 1040 Krop og stil p 20,00% 0,00% 80,00% 0,00% 100,00% Zealand Business College, EUC Ringsted Total 8,10% 23,29% 20,00% 48,61% 100,00% Hovedtotal 8,10% 23,29% 20,00% 48,61% 100,00% 4

5 Skolens ledelse har løbende fulgt frafaldet. I skolens egen opgørelse baseret på træk i EASY den 7. januar 2010 var frafaldet i perioden august december 2009 opgjort til 13 %. I et tilsvarende eget træk for perioden august 2009 juni 2010 var frafaldet 19 %. Vi var derfor rimeligt fortrøstningsfulde i forhold til målsætningen, da kvartalsopgørelsen fra Uni-C den 10. juni 2010 udviste et afbrud uden omvalg på 18,19 %. Denne prognose har imidlertid ikke kunnet holde stik, da alle elever blev gjort op ved status den 11. januar Det er ikke muligt i Uni-C s statistiske opgørelse at identificere, hvilke elever, der har afbrudt uddannelsen uden omvalg. I forhold til fastholdelseskoordinatorernes vurderinger og skolens registreringer i EA- SY er afgangsårsager på de i denne forbindelse vigtigste indgange Bil, fly og andre transportmidler og Strøm, styring og it følgende: Bil, fly og andre transportmidler: 15 elever er angivet at have afbrudt uden omvalg. Skolen har identificeret 16 elever, som har forladt uddannelsen i perioden, hvoraf de 15 sandsynligvis kunne befinde sig i denne gruppe. Af de 16 elever er 1 bortvist for vold, 1 bortvist for hærværk, 1 bortvist for tyveri, 2 har afsonet fængselsdom, heraf er én startet på produktionsskole, for 2 elevers vedkommen er skolen blev kontaktet af politi og fået at vide, at eleverne ikke kom mere, 1 er startet på produktionsskole, 1 er startet inden for Transport og logistik, 1 har job, 1 er arbejdsdreng og venter på lærerplads som mekaniker, 3 piger med personlige problemer har været i BaseCamp, heraf er én rejst til Jylland, 1 elev som kom fra en institution forsvandt til København, 1 elev blev taget ud af forældrene, da de mente han var kommet i en ikke så god klike. Strøm, styring og it: 37 elever er angivet at have afbrudt uden omvalg. Skolen har identificeret 70 elever, som har forladt uddannelsen i perioden, hvoraf de 37 sandsynligvis kunne befinde sig i denne gruppe. De 70 elever består af en gruppe med meget fravær eller er angivet med personlige forhold som afgangsårsag. Af de 70 har 32 forladt skolen uden at vi har kendskab til årsagen. Hovedparten af disse elever er fra 2009, før fastholdelseskoordinatoren kom ind i billedet. 8 er gået i anden uddannelse, 4 har arbejde, 4 er droppet ud pga. familiemæssige og økonomiske forhold, 5 er udmeldt efter meget fravær og med mistanke om SUrytteri, 6 har vi fået meddelelse om, at de ikke kom mere uden yderligere grund, 1 er ved militæret, 1 forlod uddannelsen pga. sygdom og 1 er bortvist. Det er karakteristisk for frafaldet på grundforløbene, at en meget stor elevgruppe fortsat forlader uddannelserne begrundet i personlige forhold. Rigtig mange elever har fået hjælp gennem fastholdelseskoordinatorerne eller BaseCamp fået hjælp til at fortsætte i anden uddannelse eller i arbejde. Desværre har den forstærkede ressourceindsats ikke hævet gennemførelsesniveauet på grundforløbene. ZBC Ringsted, Hovedforløb. På hovedforløbet ligger skolen afbrud uden omvalg på 4,7 %. Det samlede resultat holder sig inden for målsætningen på 5 %. Årsagerne til afbrud skal findes i relationen mellem elev og virksomhed. 5

6 ZBC Næstved og Vordingborg (tidligere HSSYD) Evaluering af resultat og indsats Det kan konstateres at skolen hverken på grundforløbet under et eller hovedforløbet under et har nået den målsætning, som blev sat i den seneste handlingsplan. Det er dog glædeligt at se at den positive udvikling i frafaldet på grundforløbet er fortsat siden 2006, hvor frafaldet var 18 %, til det nuværende niveau på 11 %. Målet var imidlertid 9 %. Ser man på forskydningen i frafaldet på grundforløbet opgjort på alder, sammenlignet med året før, er det specielt den unge gruppe elever indtil 17 år, som har den relativt største ændring fra 6,8 % til 9,5 % ved den seneste måling. En anden gruppe af elever, som traditionelt har haft en højere gennemsnitligt frafald er kvinder over 25 år. Selvom der har været et pænt fald i frafaldet for denne gruppe sammenlignet med sidste år, udgør denne gruppe sammen med unge mænd under 17 år de to grupper hvor frafaldet er højest. Den væsentligste årsag til den positive udvikling i frafaldet er fortsat det konstante fokus på fastholdelse og gennemførelse af grundforløbet. Skolens politik er et fokus på hvilke initiativer, der skal målrettes den enkelte elev, for at gennemføre grundforløbet såvel pædagogisk/fagligt som socialt/psykologisk - frem for mere rigide regler for grænser for fravær etc. Samtidigt er det glædeligt at frafaldet på mesterlærermodellen er faldet fra 12,8 % til 8,7 %, hvilket tolkes som at den samlede mesterlære model med praksisnærhed i undervisningen og massiv mentor opfølgning fra skolens side i virksomheden har en fastholdende effekt. Til sammenligning er frafaldet i den ordinære HG steget marginal fra 11,6 % til 11,8 % ved den seneste opgørelse. Fsva. hovedforløbet er der et område som særligt skiller sig ud. Frafaldet på Sundhedsservicesekretæruddannelsen på 18,75 % mod et frafald året før på 10,9 %. For de øvrige områder ligger frafaldet på samme niveau som ved sidste måling. En væsentlig årsag til dette er at elevgruppen i denne uddannelse generelt set er en svagere gruppe, hvor omkring 50 % er revalidender og enlige mødre på SU, som alt andet lige har svært ved at fastholde deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Samtidigt har skolen oplevet at det har været vanskelligere at etablere VFU-pladser for uddannelsens elever, hvor disse pladser er en integreret del af uddannelsens gennemførelse og kvalitet. Udover det foreslåede indsatsområde vedr. mentoring i hovedforløb er der allerede igangsat en udvikling af uddannelsen mod at styrke differentiering i undervisning med fokus på at understøtte både den personlige og faglige udvikling. Dette gøres ved at etablere et SIMU-miljø omkring uddannelsen med etablering af en simuleret klinik. 6

7 2. Skolen skal for hvert indsatsområde i handlingsplanen 2010 redegøre for den opnåede effekt af indsatsen. Redegørelsen skal indeholde en kort beskrivelse af den gennemførte indsats samt skolens erfaringer med, hvad skolen vurderer har virket hhv. ikke har virket. Endvidere skal der redegøres for, hvordan erfaringerne med indsatsområdet bruges i det videre arbejde med øget gennemførelse. ZBC Ringsted, indsatsområde 1. Etablering af fastholdelseskoordinatorer. Beskrivelse af problemstillingen: Relationen elevadministration, kontaktlærer og uddannelsesvejleder har vist sig ikke at være stærk og fokuseret nok til at sikre, at eleverne bliver sluset ud med tilstrækkelig vejledning, før det har været for sent. Problemet har været at der - relativt set har været for mange elever som uden skolens kendskab har haft for meget udokumenteret fraværd og for mange elever som er droppet ud uden at skolen kendte den konkrete årsag. Skolen etablerede derfor fastholdelseskoordinatorer med base på hver indgang. Vurdering af indsatsområde 1. Der er blevet etableret 5 fastholdelseskoordinatorer - en i hver af de skolens 5 indgange. Koordinatorerne har udført et gedigent arbejde og er synlige for kolleger og elever. Koordinatoren er blevet en nøglefigur og tager initiativer til metoder der kan fremme elevernes fremmøde og deltagelse i undervisningen og holder samtidig fast i trådene internt til elevadministration, BaseCamp, studievejledning og ledelse og eksternt til forældre og evt. myndigheder. Det er sket en mærkbar ændring i kendskabet til, hvor den enkelte elev er forsvundet hen efter årsskiftet, hvor ordningen blev etableret. Selv om nogle elever fortsat er blevet registreret med et ukendt perspektiv i elevadministrationen, så har fastholdelseskoordinatoren i de fleste tilfælde haft et præcist billede af, hvad der er hændt den enkelte elev. Blandt de forsøg der hidtil har været afprøvet har dette foreløbig givet det bedste resultat i forhold til at følge op på den enkelte elevs fremmøde og deltagelse i undervisningen. ZBC - Ringsted, indsatsområde 2. Etablering af vejledningsforløbet BaseCamp. Beskrivelse af problemstillingen: Over halvdelen af eleverne på grundforløbene som afbrød uddannelsen uden omvalg var begrundet i personlige forhold. Samtidig har ca. halvdelen af eleverne afsluttet deres folkeskole med en præstation, der svarer til jævn eller ringere. Skolen har derfor brug for et tilbud, der kan: give hjælp og støtte til elever som ikke er afklaret og har ringe faglige forudsætninger på tværs af uddannelser hjælp til omvalg. tilbyde støtte til elever som er tynget af personlige forhold i en uddannelsesmæssig og social ramme, som giver fornøden tryghed og ballast til at eleven bevarer sit forhold til uddannelsesmiljøet. 7

8 Vurdering af indsatsområde 2. BaseCamp blev etableret i januar faste lærere er tilknyttet BaseCamp, heraf to vejledere. Grundforløbselever med personlige vanskeligheder er blevet visiteret til et tidsmæssigt fleksibelt forløb i Base- Camp på baggrund af deres individuelle handlingsplan. Under opholdet i BaseCamp har eleven bevaret sin tilknytning til sin indgang og hverdagen er struktureret med morgenmad, motion, samtaler og udredning af personlige forhold samt læringsaktiviteter tilknyttet den enkelte. 51 elever har været eller er p.t. tilknyttet BaseCamp fordelt med 8 elever fra Strøm, Styring og It, 16 elever fra HG, 16 elever fra Mad Til Mennesker, 5 elever fra Produktion og udvikling/urmager og 6 elever fra Bil, fly o.a. transportmidler. Ifølge egen logbog er 4 elever hjulpet tilbage til egen indgang. 22 er hjulpet videre til andre uddannelser (dyrepasser, HG, HF, HTX, VUC, SoSu, kok, skilte tekniker, grafisk designer, frisør, webintegrator, produktionsskole), 6 er hjulpet i arbejde, heraf er 3 lærepladser (skobutik, tjener, mekaniker), 3 har kommunen overtaget. 5 er afsluttet uden mål (heraf 1 gravid og 1 rejst til Spanien), 11 er p.t. tilknyttet BaseCamp. Kønsfordelingen har været 20 mænd og 31 kvinder. BaseCamp har i den forløbne periode ikke formået at samle en tilstrækkelig andel af elever fra SSI op i forhold til frafaldet i denne indgang. Aktiviteter og projekter rettet mod de unge mænd i SSI skal have særligt fokus i den kommende periode. Personalet i BaseCamp har gjort en forskel for de elever, der har været tilknyttet. Eleven har mødt et personale i BaseCamp, der har taget sig af eleven på elevens præmisser og har modtaget en støtte og omsorg, der i de allerfleste tilfælde har hjulpet eleven videre. Den midlertidige segregering fra indgangen har givet ro og god samvittighed for faglæreren i indgangen, hvor eleven var placeret. Personalet i Base- Camp har endvidere formået gennem sine handlinger at etablere et rum/en funktion, hvor eleven ikke mister ansigt ved at opholde sig. Det er skolens samlede vurdering at uden BaseCamp havde mange elever været ringere stillet i forhold til at have styr på egen tilværelse. Det er derfor ønskeligt, at BaseCamp udvikles og fortsætter i Et fokusområde vil blive at udvikle relationerne til de respektive indgange og arbejde målrettet på at få yderligere faglighed ind i de individuelle forløb i BaseCamp. ZBC Ringsted, indsatsområde 3. Ressourcesyn, mangfoldighedsledelse og inkluderende pædagogik særligt fokus på efterkommere og indvandrere. Beskrivelse af problemstillingen Skolen har oplevet, at godt hver tredje af indvandrer- eller efterkommer-gruppen falder fra i grundforløbet. Gruppens størrelse er på nuværende tidspunkt ikke så stor, knap 14 % af grundforløbseleverne, men skolen må forberede sig på, at andelen stiger de kommende år. Frafaldet blandt indvandrere og efterkommere er en indikator på, at der findes områder for forbedring. Målet med indsatsen er at fokus fra et mangelsyn til en inkluderende pædagogik. Indsatserne har været at give lærerne redskaber til at afdække elevens individuelle kompetencer og potentialer for at kunne sætte dem mere struktureret og effektivt i spil. Vurdering af indsatsområde 3. En uddannelseschef og 3 uddannelsesledere har deltaget i Det Pædagogiske Selskabs temadag: Integration hvordan får vi hul på klichéerne? 10 faglærere har indtil nu gennemført uddannelsen i cooperative learning og skolen indgik i foråret 2010 en indsatsaftale med Fastholdelseskaravanen. Et af indsats- 8

9 områderne var at give op mod 60 lærere på ZBC kursus i Motivationspædagogik i praksis indeholdende gennembrudspædagogik a la Sputnikskolerne og læringsstile af Svend Erik Schmidt. 22 lærere fra ZBC Ringsted deltog i dette kursusforløb i efteråret 2010 og yderligere 16 deltager i et forløb i foråret Dette svarer til ca. 85 % af EUD lærerne på ZBC i Ringsted. Yderligere 8 lærere fra det øvrige ZBC vil ligeledes have gennemført uddannelsen i maj En effekt af uddannelsesforløbet, er at HG afdelingen mere permanent vil arbejde med læringsstile, med fokus på de konkrete udfordringer, målrettet læring og læringsmiljøet, når afdelingen er flyttet til Ahorn Allé i løbet af februar/marts måned Aftalen med Fastholdelseskaravanen indeholder endvidere følgende indsatsområder: Familiesamarbejde. Introduktionsforløb på HG. Praktikpladssøgning. Udvikling af særlige elementer i undervisningen rettet mod øget trivsel og et godt undervisningsmiljø. Samarbejdet med Fastholdelseskaravanen har været meget givende. Bl.a. har vi været igennem en proces, hvor elever, lærere og ledelse tilknyttet HG-afdelingen har afdækket og formuleret indsatsområderne, som kom til at indgå i indsatsaftalen. Aftalen med Fastholdelseskaravanen løber frem til udgangen af august I forholdet til fokus på efterkommere og indvandrere udgør denne gruppe ca. 12 % af påbegyndte grundforløbselever. Afbrud uden omvalg blandt denne gruppe er ca. 29 % (17 ud af 59), hvor den til sammenligning blandt de danske er ca. 22 % (75 ud af 336). Fokus på efterkommer/indvandrer gruppen er fortsat påkrævet. ZBC Næstved og Vordingborg, Indsatsområde 1. Voksen-elevmentor 2.0 Beskrivelse af problemstilling En generel tendens blandt eleverne på hg er, at de efterspørger voksenkontakt som ikke er bundet eller begrænset til undervisningssituationen. Derfor har intentionen med voksen-elevmentor 2.0 været at den - så meget som muligt var synlig på uddannelsesstederne, da uforpligtigende synlighed og nærvær gør at eleverne skaber tillid til voksenmentoren, med det sigte at mentoren bruges aktivt, når eleverne har følt behov for det. Indsatsområdet Voksenmentor 2.0 udmærker sig ved en uformel og gensidig anerkendende tilgang til eleverne, hvor tilgængelighed på alle tidspunkter og på medieplatforme brugt af unge sikrer, at de kan føle sig trygge i, at når deres verden imploderer, er det muligt at komme til at snakke med en interesseret voksen. Vurdering af indsatsområde 1 Som element i skolens vifte af ressourcefunktioner har den skabt sig en niche, hvor den bidrager og forstærker det øvrige fastholdelses-set-up der understøtter uddannelsesstrategier på området. Voksenmentoren har i specifikke tilfælde været brugt til at understøtte elever der har været så konkret frafaldstruede grundet fravær eller i deres adfærd har været så grænsesøgende at skolen ikke umiddelbart har kunnet rumme dem. Vurderingen af indsatsen og voksen-elevmentor 2.0 er derfor, at ordningen er et relevant kvalitetstiltag, fordi tilgængelighed, synlighed og en nærværende pædagogik medvirker til elevfastholdelse. Eleverne har 9

10 henvendt sig oftere end de gjorde det første år; især anden års eleverne har brugt ordningen som den var tænkt: En nærværende voksen på skolen, som gider dem og deres problemer. Fremadrettet kan det siges, at voksenmentorordningen bidrager positiv i arbejdet med at skabe et læringsmiljø, hvor gode lærer/elev-relationer og udviklingen af en rummelig og understøttende miljø vurderes som afgørende elementer i fastholdelsen af elever. Og som et tilbud til både ressourcestærke og - svage elever, har indsatsen både haft kvalitet og berettigelse. ZBC Næstved og Vordingborg, indsatsområde 2. Læringsstile Beskrivelse af problemstilling Erfaringerne med brugen af læringsstile har været positive og på skolen er der overvejelser om mere målrettet at anvende læringsstile generelt som en del af den pædagogiske platform. Denne beslutning vil imidlertid medføre et behov for yderligere lærerkvalificering i forhold til læringsstilbegrebet, som pædagogisk metode; udvikling af pædagogisk materiale, som anvender læringsstile målrettet; og endelig kvalificere test af elevernes læringsstile. Vurdering af indsatsområde 2 Aktiviteterne under dette indsatsområde blev planlagt med start i august 2010, hvor der blev afholdt et seminar over 2 dage for lærerne. Ændring på ledelsesposten for hg for voksne gjorde dog, at det primært blev hos eleverne i studielinjen, at det konkrete arbejde med læringsstile blev forankret. På studielinjen har lærerteamet gennemført læringsstilstest af de nye elever samt haft fokus på begrebet studiekompetence, som teamet så har medtænkt i et praksisnært og tværfagligt temaprojekt ved juletid for eleverne på andet året. Ligeledes har lærerteamet i efteråret udarbejdet en plan for den videre implementering af læringsstile for første års eleverne, som sigter mod at inddrage eleverne i planlægningen og forberedelsen af et introforløb for de kommende studielinjeelever. Et introforløb med eleverne som vejledere på en rustur/læringstilcamp som kan understøtte studielinjens særegenhed, mål og læringsstil. De aktiviteter, som er gennemført under dette indsatsområde, kan opsummeres således: Seminar om læringsstile over 2 dage med introduktion til teori og resultater ved Svend Erik Schmidt o Lærerne udviklede undervisningsmaterialer med hensyntagen til elevernes forskellige læringsstile o Undervisningsmaterialet blev lagt ud på skolens intranet/fronter De nye elever i studielinjeklassen introduceres til læringsstile o Eleverne gennemfører en læringsstilstest o KIE-model (Kreativitet, Innovation og Entreprenørskab) og studiekompetence introduceres Lærerne har lagt en plan for foråret for uddannelse af elever og lærer, så de kan planlægge indhold af camp for de kommende elever Eleverne på 2. årgang har gennemført et kreativt og innovativt projektforløb i samarbejde med Næstved Museum o Processen var baseret på tæt samarbejde mellem eleverne og museets ledelse og ansatte o Eleverne fremlagde resultaterne af deres arbejde i skolens auditorium for indbudte byens spidser og andre notabiliteter 10

11 De foreløbige resultater af dette indsatsområde har i høj grad understøttet ønsket om at kunne tilbyde et spændende og holdbart tilbud til de stærke elever. Samlet set har arbejdet med studielinjens profil bevirket en øget fastholdelse for de stærke elever. Skolen ønsker imidlertid at kunne videreføre og udvide arbejdet med denne aktivitet til alle tre uddannelsessteder i den nye og fusionerede skole. I nedenstående tabel er det allerede godkendte budget for den samlede aktivitet.. Aktivitet Udgifter Lærerkvalificering 2 x 3 kursusdage omkring introduktion til læringsstile, kr. samt workshops om udvikling af un- dervisningsmaterialer og udvikling af test af læringsstile á kr. LæringsstilCamp Leje af hytter samt forplejning for 35 elever kr. Coach-aktiviteter Løbende støtte til undervisere samt supervision kr. ved gennemførelse af konkrete undervisningsaktiviteter i alt 100 timer á kr. I alt kr. På nuværende tidspunkt er de forbrugt følgende: Aktivitet Udgifter Lærerkvalificering 1 kursusdag omkring introduktion til læringsstile, kr. samt workshops om udvikling af undervis- ningsmaterialer (foreløbig som egenfinansiering) LæringsstilCamp Leje af hytter, forplejning mm. samt kompetenceudvikling kr. af undervisere - gennemføres forår 2011 Coach-aktiviteter Supervision mm. er ikke opstartet - I alt kr. Vedr. det resterende beløb på kr. ansøges der hermed om overflytning af disse midler til videreførelse i Indsatsområde 3: Læringsstile-lærerkompetencer. ZBC Næstved og Vordingborg, indsatsområde 3 Præ-kvalificeringsindsats Beskrivelse af problemstillingen Baggrunden for denne indsats var i høj grad at en andel af skolens elever havde højt fravær og var frafaldstruede fordi de enten ikke var på niveau fagligt og/eller ikke forstår begrebet skole, med den kultur og de adfærdsmæssige koder, der knytter sig til det. Hensigten var derfor at igangsætte et initiativ, som kunne kompensere for dette. Vurdering af indsatsområde 3 Specielt to forhold har gjort, at dette initiativ ikke er blevet iværksat: Ved visitationssamtaler med alle nye elever var vurderingen at kun en lille gruppe ville falde inden for den tilsigtede målgruppe med aktiviteten 11

12 Ovenstående suppleret med Ungepakkens fokus på udannelsesparathedserklæringen gjorde at skolen besluttede ikke at iværksætte initiativet, idet skolen forventer at initiativets målgruppe fremadrettet vil blive omfattet af aktiviteter, som skal sikre at ikke-uddannelsesparate bliver gjort uddannelsesparate. ZBC Næstved og Vordingborg, indsatsområde 4 Skolemiljø Beskrivelse af problemstillingen En af udfordringerne er imidlertid, at samtlige elever på uddannelsen både i Vordingborg og Næstved - skal deles om de samme fysiske rammer. Og da elevgruppen aldersmæssigt er meget bred, er der vidt forskellige behov og forventninger, som det fysiske skolemiljø skal tilgodese: den yngre målgruppe ønsker fællesskab om musik og mere fysisk prægede aktiviteter, hvor den lidt ældre del mere efterspørger roligere omgivelser, hvor der kan samtales og slappes af uden forstyrrelser. Vurdering af indsatsområde 4 Skolen ønskede med tilskud til indkøb af rumdelere, bordfodbold mm. at etablere opholdssteder eller oaser for de forskellige elevgrupper (unge og voksne) som færdes i det samme studiemiljø. Skolen fik imidlertid ikke bevilling til denne indsats, som derfor ikke blev igangsat i det ønskede omfang. ZBC Næstved og Vordingborg, indsatsområde 5 Den gode elev og den gode lærer Beskrivelse af problemstillingen Erfaringerne med fastholdelsesarbejdet igennem de sidste år har vist, at en væsentlig faktor har været, at fokus på fastholdelsesinitiativer i sig selv har en positiv effekt. Erfaringer fra andre skoler har vist, at så snart dette fokus fjernes, risikerer man at falde tilbage til gamle frafaldsmønstre. Fra en række andre projekter om fastholdelse og frafald er der en række forhold, som tilsammen udgør fastholdelsens 5 rigtige, dvs. at sikre: gode elev-lærer relationer gode elev- elev relationer stabil klassetilknytning veldefinerede undervisningsrum læring gennem praksis. Vurdering af indsatsområde 5 Aktiviteterne i dette indsatsområde har fokuseret på følgende områder: Gode elev-lærer relationer og gode elev-elev relationer Udvikling af materialebank til brug i skolens øvebutik, af kompenserende undervisningstilbud og af spil i undervisningen Arbejdet med relationerne eleverne imellem og mellem elev og lærer har resulteret i følgende: Ændrede procedurer for opfølgning på elevfravær, så dialogaspektet er blevet styrket Etablering af en buddy-ordning, hvor elever hjælper hinanden fagligt og fremmødemæssigt Arbejdet med materialebank, undervisningstilbud og spil har resulteret i følgende: 12

13 På et lærerseminar i august har lærere udarbejdet undervisningsmateriale til brug i øvebutikken, som er lagt ind på skolens intranet/fronter Der er etableret kompenserende undervisningstilbud i læsning, engelsk og talforståelse. På baggrund af screening af alle elever, modtager ca. 60 % af første års eleverne kompenserende undervisning i et eller flere tilbud læseværkstedet, talværkstedet og engelsk kommunikation På ovennævnte lærerseminar i august har andre lærere udarbejdet og beskrevet muligheder for at integrere forskellige spil i undervisningen. Disse er ligeledes lagt ind på skolens LMS-system (Fronter) Et valgfag, som giver eleverne mulighed for at lave undervisningsspil, er blevet udbudt og vil blive gennemført i uge 6/2011 Samlet set har initiativerne under dette indsatsområde bevirket, at fastholdelsen på uddannelsen er blevet styrket 13

14 3. Ved afslutning af et eventuelle medfinansierede indsatsområder vedlægges et særskilt regnskab i bilag A over det forbrugte tilskud til indsatsområdet. ZBC Næstved og Vordingborg Afrapportering af medfinansierede indsatsområder fra Handlingsplan 2009 Idræt og skolemiljø, med tilbud om fysiske aktiviteter. Samlet set har denne indsats haft den største effekt på det fysiske skolemiljø i Næstved. De oplevelser, som skolen har haft med etablering af multibanen sommeren 2009 har været følgende: Omfanget af anvendelsen af multibanen har generelt set overrasket uafhængig af vejr og vind har der konstant været elever, som anvender banen Der er klart etableret et positivt fællesskab omkring banen, som sandsynligvis ellers ikke ville have været etableret Elever har arrangeret turneringer på banen Banen har været integreret i undervisningen omkring sport og sundhed Derudover er der under denne indsats gennemført aktiviteter som: Sportsdage i forbindelse med introduktion af nye elever Indendørs fodboldstævner i Næstved hallerne Deltagelse i Skolefodbold og Skolehåndbold med hold fra både Næstved og Vordingborg Tematiserede undervisningsforløb som Kom i form på en uge og Sund livsstil Valgfaget Multibane Resultatet af denne indsats har i høj grad understøttet den fortsatte udvikling af en fælles og positiv referenceramme om aktiviteter, andre elever og lærere på skolen. Dette virker erfaringsmæssigt som et godt alternativ til en evt. udmeldelse. Analyse af frafaldsmønstre på hovedforløb, for at afdække potentielle og konkrete frafaldsårsager. Analysen er, som beskrevet i Handlingsplanen for 2009 for HSSYD, gennemført december 2009 og januar 2010, og de resultaterne er afrapporteret ultimo januar Resultatet viser tre elementer, som påvirker fastholdelse af eleverne i uddannelsesforløbet under hovedforløbet: Størrelsen af den enkelte elevs rådighedsbeløb har en betydning. Hvis eleven oplever en stram økonomi er tilbøjeligheden til at falde fra større end hvis eleven har mere luft i økonomien Eleverne oplever ikke altid at være tilstrækkeligt udfordret på arbejdspladsen, hvilket bunder i manglende forventningsafstemning omkring virkeligheden i et hovedforløb. En styrket informationsindsats fra skolens side kunne afhjælpe dette Uddannelsesbaggrunden ift. at Hhx-elever føler sig bedre rustet til hovedforløbet end HG-elever - og derfor er i mindre risiko for frafald Andre forhold har vist sig omvendt ikke umiddelbart at have indflydelse på frafaldet: Elevens transporttid til praktikstedet Elevens arbejdstider 14

15 Dårligere kollegiale relationer medfører ikke nødvendigvis til frafald - mens gode relationer har en fastholdende effekt Resultatet af denne undersøgelse vil givet vis ikke have nogen indflydelse på frafaldet på hovedforløbet på kort sigt. Der skal imidlertid fortsat analyseres videre på de indsamlede data mhp. kvalificering af resultaterne over for de virksomheder, som uddanner elever. Samlet set til disse to aktiviteter har skolen i bevillingsbrev af 7. maj 2009 modtaget i alt kr ,-. Det allerede overførte beløb udgør 75 % af det samlede ansøgte beløb. Regnskab er i Bilag A 15

16 2. Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer Skolen skal redegøre for de særlige udfordringer, den har vedrørende frafaldsmønstre på skolen, herunder hvilke elever der falder fra, hvornår de falder fra, og hvorfor de falder fra. Skolen skal her knytte an til sin handlingsplan for 2010 og således bygge videre på analysen og indsatsen her. Analysen skal som minimum tage afsæt i en karakteristik af: skolens tilgang overgang mellem grund- og hovedforløb elevsammensætning (fx alder, køn, skolebaggrund, etnicitet) uddannelsesudbud, fx forskelle mellem merkantile og tekniske erhvervsuddannelser mv. Analysen foretages på baggrund af egne undersøgelser og data inkl. frafaldskoderne, udtræk fra UNI-C s database og anden information, eksempelvis fra UU-centrene. I nedenstående tabeller over tilgangen er de historiske tal opgjort for ZBC Ringsted henholdsvis ZBC - Næstved og Vordingborg. Den skønnede udvikling er derimod givet for den samlede skole. Tabel 4. Udviklingen i tilgangen ZBC Ringsted. Tilgang: 2008/ / / /12 UNI-C data UNI-C data (eget skøn) (eget skøn) Grundforløb under ét Hovedforløbet under ét Grundforløb. Tilgang: 2008/ / / /12 UNI-C data UNI-C data (eget skøn) (eget skøn) Strøm, styring og it Mad til mennesker Bil, fly og andre transportmidler Produktion og udvikling urmager Krop og stil 8 5 Merkantil Sum:

17 Hovedforløb. Tilgang: 2008/ / / /12 UNI-C data UNI-C data (eget skøn) (eget skøn) Data og kommunikation Elektronik og svagstrøm 7 5 Frontline Radio/tv supporter 1 1 Bager og konditor Urmager Detailhandel med specialer Sum: Tilgangen er opgjort ekskl. Skolepraktik. Tabel 4. Udviklingen i tilgangen ZBC - Næstved og Vordingborg Tilgang: 2008/ / / /12 UNI-C data UNI-C data (eget skøn) (eget skøn) Grundforløb under ét Hovedforløbet under ét Tabel 4. Udviklingen i tilgangen ZBC som én skole Tilgang: 2008/ / / /12 UNI-C data UNI-C data (eget skøn) (eget skøn) Grundforløb under ét Hovedforløbet under ét

18 Grundforløb. Tilgang: 2008/ / / /12 UNI-C data UNI-C data (eget skøn) (eget skøn) Strøm, styring og it Mad til mennesker Bil, fly og andre transportmidler Produktion og udvikling urmager Krop og stil Merkantil Sum: Tallene for Strøm, styring og it samt Mad til mennesker indeholder også tal for opstart af disse to indgange på ZBC - Vordingborg. Hovedforløb. Tilgang: 2008/ / / /12 UNI-C data UNI-C data (eget skøn) (eget skøn) Data og kommunikation Elektronik og svagstrøm 5 5 Frontline Radio/tv supporter 1 1 Bager og konditor Urmager Merkantil Sum:

19 Elevsammensætning (fx alder, køn, skolebaggrund, etnicitet) Alder og køn. Sum af elever status6 Instnr kon alder_pbg Afbr(mo) Afbr(uo) Fuldf Igang Hovedtotal Zealand Business College, EUC Ringsted Kvinde -17 år år år år Kvinde Total Mand -17 år år år år Mand Total Zealand Business College, EUC Ringsted Total Hovedtotal Sum af elever status6 instnr kon alder_pbg Afbr(mo) Afbr(uo) Fuldf Igang Hovedtotal Zealand Business College, Handelsskolen Sjælland Syd Kvinde -17 år år år år Kvinde Total Mand -17 år år år år Mand Total ZBC, Handelsskolen Sjælland Syd Total Hovedtotal Samlet set har ZBC haft en markant tilgang siden 2008/09 - og specielt på det merkantile område. Kønsfordelingen af elever i Ringsted påbegyndt grundforløbet i skoleåret fordeler sig med 1/3 kvinder og 2/3 mænd. Kvinderne er nogenlunde ligeligt fordelt på aldersgrupperne -17 til 25+. Hvorimod andelen af mænd under 17 år er på markant 42 %. For Næstved og Vordingborg er fordelingen omvendt med 2/3 kvinder og 1/3 mænd. Kvinder over 25 år er den største enkeltgrupper hvilket kan tilskrives en relativ stor aktivitet på HG for Voksne. 19

20 Sum af elever status6 Afbr(m o) Afbr(uo) Fuldf Igang Hovedtotal Instnr kon alder_pbg Zealand Business College, EUC Ringsted Kvinde -17 år 5,26% 7,89% 13,16% 73,68% 100,00% år 9,38% 18,75% 31,25% 40,63% 100,00% år 2,94% 20,59% 41,18% 35,29% 100,00% 25+ år 3,70% 22,22% 44,44% 29,63% 100,00% Kvinde Total 5,34% 16,79% 31,30% 46,56% 100,00% Mand -17 år 12,50% 25,00% 11,61% 50,89% 100,00% år 10,91% 23,64% 14,55% 50,91% 100,00% år 5,45% 32,73% 14,55% 47,27% 100,00% 25+ år 4,76% 26,19% 21,43% 47,62% 100,00% Mand Total 9,47% 26,52% 14,39% 49,62% 100,00% Zealand Business College, EUC Ringsted Total 8,10% 23,29% 20,00% 48,61% 100,00% Hovedtotal 8,10% 23,29% 20,00% 48,61% 100,00% Sum af elever status6 instnr kon alder_pbg Afbr(mo) Afbr(uo) Fuldf Igang Hovedtotal Zealand Business College, Handelsskolen Sjælland Syd Kvinde -17 år 3,64% 7,27% 1,82% 87,27% 100,00% år 3,39% 11,86% 22,03% 62,71% 100,00% år 1,19% 10,71% 36,90% 51,19% 100,00% 25+ år 1,69% 18,64% 35,59% 44,07% 100,00% Kvinde Total 2,43% 12,40% 23,72% 61,46% 100,00% Mand -17 år 7,50% 12,50% 0,00% 80,00% 100,00% år 0,00% 9,43% 15,09% 75,47% 100,00% år 0,00% 6,90% 34,48% 58,62% 100,00% 25+ år 0,00% 0,00% 37,50% 62,50% 100,00% Mand Total 3,37% 9,55% 13,48% 73,60% 100,00% ZBC, Handelsskolen Sjælland Syd Total 2,73% 11,48% 20,40% 65,39% 100,00% Hovedtotal 2,73% 11,48% 20,40% 65,39% 100,00% I Ringsted er kvindernes fuldførelsesfrekvens markant bedre end mændenes. Frekvensen for afbrud uden omvalg er betydeligt lavere for kvinderne end for mændene. Fsva. Næstved og Vordingborg er tendensen at hvor det hos kvinder er den ældste gruppe (25+ år) som i særlig grad falder fra - er det hos mænd den yngste gruppe, som falder fra. Etnicitet. Sum af elever status6 Instnr herkomst Afbr(mo) Afbr(uo) Fuldf Igang Hovedtotal Zealand Business College, EUC Ringsted Dansk herkomst Efterkommere Indvandrere Uoplyst/ukendt Zealand Business College, EUC Ringsted Total Hovedtotal

21 Sum af elever status6 instnr herkomst Afbr(mo) Afbr(uo) Fuldf Igang Hovedtotal Zealand Business College, Handelsskolen Sjælland Syd Dansk herkomst Efterkommere Indvandrere ZBC, Handelsskolen Sjælland Syd Total Hovedtotal I Ringsted udgør efterkommere og indvandrere ca. 12 % af påbegyndte grundforløbselever mens det i Næstved og Vordingborg kun udgør ca. 6 %. Afbrud uden omvalg blandt denne gruppe er i Ringsted ca. 29 % (17 ud af 59), hvor den til sammenligning blandt de danske er ca. 22 % (75 ud af 336). I Næstved og Vordingborg er der ingen forskel i frafald på baggrund af etnicitet. Samlet set er fokus på efterkommer/indvandrer gruppen fortsat påkrævet. Skolebaggrund. Sum af elever status6 Instnr GSKgns Afbr(mo) Afbr(uo) Fuldf Igang Hovedtotal Zealand Business College, EUC Ringsted - 5] (7trins-skala) ]5-7] (7trins-skala) ]7 - (7trins-skala) Uoplyst/ukendt Zealand Business College, EUC Ringsted Total Hovedtotal Sum af elever status6 Instnr GSKgns Afbr(mo) Afbr(uo) Fuldf Igang Hovedtotal Zealand Business College, EUC Ringsted - 5] (7trins-skala) 8,93% 20,24% 9,52% 61,31% 100,00% ]5-7] (7trins-skala) 10,00% 24,29% 24,29% 41,43% 100,00% ]7 - (7trins-skala) 0,00% 20,83% 54,17% 25,00% 100,00% Uoplyst/ukendt 7,52% 27,07% 24,81% 40,60% 100,00% Zealand Business College, EUC Ringsted Total 8,10% 23,29% 20,00% 48,61% 100,00% Hovedtotal 8,10% 23,29% 20,00% 48,61% 100,00% Sum af elever status6 Instnr GSKgns Afbr(mo) Afbr(uo) Fuldf Igang Hovedtotal Zealand Business College, Handelsskolen Sjælland Syd - 5] (7trins-skala) ]5-7] (7trins-skala) ]7 - (7trins-skala) Uoplyst/ukendt ZBC, Handelsskolen Sjælland Syd Total Hovedtotal

22 Sum af elever status6 Instnr GSKgns Afbr(mo) Afbr(uo) Fuldf Igang Hovedtotal Zealand Business College, Handelsskolen Sjælland Syd - 5] (7trins-skala) 4,02% 9,64% 7,23% 79,12% 100,00% ]5-7] (7trins-skala) 2,08% 11,46% 26,04% 60,42% 100,00% ]7 - (7trins-skala) 0,00% 0,00% 48,28% 51,72% 100,00% Uoplyst/ukendt 1,71% 16,00% 31,43% 50,86% 100,00% ZBC, Handelsskolen Sjælland Syd Total 2,73% 11,48% 20,40% 65,39% 100,00% Hovedtotal 2,73% 11,48% 20,40% 65,39% 100,00% Sammensætningen af elevernes skolebaggrund medfører en fortsat særlig pædagogisk opmærksomhed på elevernes faglige forudsætninger. Fsva. Næstved og Vordingborg synes frafaldet at være blandt elever med karakterer fra folkeskolen på 7 og derunder. Frafaldsårsager Som det fremgår af afrapporteringerne fra indsatserne i Ringsted er frafalds årsagerne mangfoldige. Samtidigt er der i Ringsted samlet set fortsat et markant større frafald på de tekniske grundforløb i forhold til det merkantile. Forskellen kan tilskrives strukturforskelle, hvor det længevarende merkantile forløb giver en større ro og kontinuitet i forhold til de korterevarende tekniske forløb, hvor mødet med et præstationskrav fra den første dag er mere markant. Eleverne skal på de tekniske indgange ift. det merkantile grundforløb hurtigere være afklaret omkring praktikpladsønsker og erhvervsvalg. Samtidigt er det lettere på det merkantile grundforløb at etablere er understøttende skolemiljø, som kan sikre fastholdelse end på det tekniske områdes kortere grundforløb. Af en analyse af frafaldsårsager på baggrund af egne registreringer samt vurderinger fra studievejledere er der konstateret er ændring i mønstret fra at hovedårsagen var andet uddannelsesvalg er det snarere at årsager til frafald er bundet i personlige forhold. Til trods for den samlede skoles indsats med deltagelse i en kommunal psykologordning samt den etablerede Sociale Rådgivning i Næstved og Vordingborg har disse initiativer ikke været tilstrækkelige. Imidlertid vurder 67 % af samtlige brugere af den Sociale Rådgivning at den har betydet at eleven er blevet fastholdt i uddannelsen. 22

23 Overgang fra grund- til hovedforløb ZBC Ringsted Kilde: Uni-C overgang fra grundforløb til hovedforløb år Status for elever der har opnået grundforløbsbevis i 2009 målt 10 måneder efter endt grundforløb. Sum af elever grundforlob 1014 Mekanik, transport og logistik 1015 Service 1031 Produktion og udvikling 1032 Strøm, styring og it 1033 Bil, fly og andre transportmidler 1036 Merkantil 1038 Mad til mennesker status_10 1 Ingen aftale, men har haft Inst 0 Ingen aftale 21 ALM 22 SKP Hovedtotal Zealand Business College, EUC Ringsted Zealand Business College, EUC Ringsted Zealand Business College, EUC Ringsted Zealand Business College, EUC Ringsted Zealand Business College, EUC Ringsted Zealand Business College, EUC Ringsted Zealand Business College, EUC Ringsted Zealand Business College, EUC Ringsted Krop og stil 1040 Krop og stil Total Hovedtotal Procent 39,0 % 6,2 % 52,3 % 2,5 % 100 % Landsresultat i procent 39,2 % 7,8 % 46,7 % 6,3% 100 % I forhold til 2008 er frekvensen for almindelige aftaler faldet fra 57,2 % til 52,3 %. I forhold til landsgennemsnittet er frekvensen fortsat bedre. Den faktiske forbedring i forhold til landsgennemsnittet er 2,2 %. ZBC - Næstved og Vordingborg Det kan konstateres at overgangen fra grund- til hovedforløb generelt har været præget af de seneste års finanskrise og afledte lavkonjunkturer i lokalområderne. På det merkantile område er antallet af praktikpladser dog imidlertid steget væsentlig i forhold til tidligere år. Det har også medført at andelen af elever, som er gået fra grundforløbet til et merkantil hovedforløb er steget fra 32 % til 43 %. Antallet er elever, som vælger anden uddannelse i stedet for et hovedforløb er omvendt faldet fra 34 % til 18 %. Den resterende tredjedel er kendetegnet ved følgende forhold: Er fortsat aktivt søgende efter en praktikplads Har taget ufaglært beskæftigelse Mangler mobilitet i forhold til at finde en praktikplads 23

24 Konklusion. Samlet set er skolens udfordringer ikke væsentlig anderledes end i de foregående skoleår. Der er dog jf. de beskrevne udfordringer god grund til at være opmærksom på nye elevers forudsætninger, herunder deres faglige kompetencer jf. tabel Skolebaggrund med de konstaterede sammenhænge mellem frafald og karaktergennemsnit fra folkeskolen. Årsagerne til frafaldet er dog fortsat hyppigst i kategorien personlige forhold. Årsagerne og de bagvedliggende personkomplekse forhold er dog i dag mere synlige og forekomme indimellem voldsommere end tidligere, men det er formodentlig også fordi skolen som sådan er kommet lidt tættere på den enkelte elev og lidt dybere i afdækningen af disse årsager via de gennemførte indsatser bl.a. Base Camp og Voksen elev mentor 2.0 samt øvrige vejlednings- og rådgivningsinitiativer. Der er således konstateret gode grunde til, at ZBC - som én skole med 3 stærke uddannelsessteder - viderefører og videreudvikler målrettede indsatser med fokus på: at handle proaktivt over for elever som er i færd med at afbryde, at støtte og hjælpe elever som ikke er afklaret eller som bliver usikre på deres valg, at tilbyde støtte til elever som er tynget af personlige forhold i en grad hvor relationen til uddannelsen er i fare, at have fokus på elevernes faglige forudsætninger og udvikle lærernes værktøjskasse for at kunne tage afsæt i elevens reelle kompetencer og potentialer. at støtte og hjælpe elever på hovedforløbet gennem tættere relationer mellem skole, elev og praktiksted med fokus på øget gennemførelse, 24

25 3. Særlige indsatsområder i 2011 Indsatsområder Et indsatsområde er et område indenfor skolens aktivitet, hvor skolen vurderer, at der er behov for en særlig indsats og forbedringer. Indsatsområder kan videreføres og udbygges fra 2010 dog med nye effektmål. Skolen skal udvælge 2-7 indsatsområder afhængigt af udfordringer, størrelse og kompleksitet prioritere sine indsatsområder ud fra, hvilke der vurderes at have den største effekt på gennemførelsen beskrive, hvordan virkningen af et indsatsområde evalueres og måles beskrive hvert indsatsområde på max. én side inddrage erfaringerne fra de foregående år Indsatsområderne skal have en klar sammenhæng til skolens konstaterede udfordringer, jf. afsnit 2. Skolen skal i sin beskrivelse af indsatsområderne inddrage informationer fra afsnit 2 og kort begrunde, hvorfor netop det valgte indsatsområde er prioriteret. Det skal således fremgå klart, hvorfor netop denne indsats vælges. Der skal ligeledes være en klar sammenhæng mellem den valgte indsats og de mål, der opstilles for indsatsen i forhold til at øge gennemførelsen og skolens overordnede måltal for øget gennemførelse i hhv og Et indsatsområde kan strække sig fra et til tre år. Hvis indsatsområdet strækker sig over mere end et år, skal der angives en forventet effekt for hvert enkelt år. Herudover kan skolen vælge at søge om medfinansiering til et ekstra indsatsområde. De indholdsmæssige krav til et sådan ekstra indsatsområde er de samme for de øvrige indsatsområder. Dog skal skolen vedlægge et budget, der angiver udgiften for hovedaktiviteterne i dette indsatsområde. Det skal ikke indeholde oplysninger om timeforbrug og timepriser. 25

26 Særlige indsatsområder 2011 ZBC én skole I forbindelse med udarbejdelsen af den ovenstående beskrivelse og de gennemførte analyser af skolens særlige udfordringer har skolen afholdt interne lederworkshops både med fokus på udfordringerne på grund- og hovedforløbene på uddannelsesstederne i såvel Ringsted, Næstved som Vordingborg og i forhold til de specifikke indgange. Det har her været ambitionen - med fokus på de hidtidige indsatser og effekter - at identificere og videreudvikle best practice mellem skolens 3 uddannelsessteder således, at de for skolen nye fælles indsatser gør det muligt at fortsætte med det bedste fra handlingsplanerne, men med øget fælles styrke og intensitet som én skole med tre stærke uddannelsessteder. De nedenfor præsenterede nye indsatsområder er som nævnt udvalgt med fokus på at indsatserne også fremover skal skabe kontinuitet, progression og effekt, således at skolen i 2011vil kunne samle sig omkring og intensivere indsatserne med forøget fælles styrke. En styrke som fremover vil finde sit rationale i skolens mission Lyst til at lære, hvorfor skolens politik på dette område vil være fokuseret på hvilke initiativer, der skal målrettes den enkelte elev, for at gennemføre grundforløbet såvel pædagogisk/fagligt som socialt/psykologisk. ZBC - Zealand Business College vil i 2011 arbejde med følgende indsatsområder: Indsatsområde 1: BaseCamp version 2.0 Indsatsområde 2: Elektronisk test-realkompetencevurdering Indsatsområde 3: Læringsstile-lærerkompetencer Indsatsområde 4: Mentoring hovedforløb 26

27 Indsatsområde 1: BaseCamp version 2.0 Beskrivelse af problemstillingen Dette indsatsområde og selve BaseCamp tanken blev til dels påbegyndt som et indsatsområde i 2010 på ZBC i Ringsted med god effekt og positiv midtvejsevaluering. Der har været gennemført tilsvarende indsatser i Næstved og Vordingborg under betegnelse som f.eks. voksen/elev mentor, den Sociale Rådgivning. Det er disse indsatser og dette koncept som i 2011 skal videreudvikles og intensiveres under indsatsområde 1 både med hensyn til form, indhold og effekt samt udbredelse til alle uddannelsesstederne på ZBC. Der er således identificeret, at der også i 2011 er brug for én koncentreret, synlig, accepteret og tværgående indsats der - uden at stigmatisere eleverne eller forværre problemer - kan hjælpe og støtte specielt de som har personlige problemer, ikke er afklaret eller som har specifikke svage faglige forudsætninger f.eks. i forbindelse med for meget fravær, eller mere tungtvejende omvalgsovervejelser. Målgrupper Målgruppen er således elever på grundforløbene med personlige vanskeligheder/problemer og/eller svage faglige forudsætninger. Elever, som har brug for en ekstra indsats til styrkelse af deres personlige og/eller faglige kompetencer på grundforløbet formodentlig samlet set omkring 350 elever. Initiativer/redskaber Vejledningsforløbet BaseCamp videreudvikles og udbredes til ZBC Næstved og ZBC Vordingborg som et fælles koncept BaseCamp 2.0 med videreførelse af de gode effekter fra tidligere indsatser: etableringen af fastholdelseskoordinatorer og voksen-elevmentor 2.0. Derudover er der følgende initiativer: Systematisk og aktiv indsats overfor frafaldstruede elever på grundforløbet Udvikle relationerne til de respektive indgange Arbejde målrettet på at få yderligere faglighed ind i de individuelle forløb Helhedstænkning - sund levevis og motion er en del af BaseCamp konceptet Grundforløbselever med personlige vanskeligheder kan visiteres til et tidsmæssigt fleksibelt forløb i regi af BaseCamp på baggrund af den individuelle handlingsplan. Under opholdet i Base- Camp bevarer eleven sin tilknytning til sin indgang. Det skal i den forbindelse gennemføres en analyse og præcisering af hvem, der visiterer til Base- Camp, hvem der udarbejder plan for og følger op på elevers deltagelse i BaseCamp Desuden skal der udarbejdes en idébank for aktiviteter, som kan indgå i BaseCamp under hensyn til forskellige målgrupper af frafaldstruede Fastholdelseskoordinator og kontaktlærerne samt studievejlederne tilknyttes BaseCamp i samspil med den sociale rådgivning/psykologer i et tæt netværk. Der udvikles et netværk med målrettede modeller for videreudvikling af afprøvede mentorordninger, herunder: o ungementorer - ældre elever (hg2) videregiver erfaringer og giver support til de yngre elever (hg1) o voksenmentorer.. o buddy-mentorer - elev-elev mentoring ud fra specifikke individuelle behov o Læsementor - voksen/elev-mentor ud fra testede/identificerede behov Målet med indsatsen og indsatsområdets virkning Målene er, at: 27