Topfolk fra S og V får luksuslejlighed af Amtsrådsforeningen. Afsløring af svindel bag familiesammenføringerne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Topfolk fra S og V får luksuslejlighed af Amtsrådsforeningen. Afsløring af svindel bag familiesammenføringerne"

Transkript

1 Topfolk fra S og V får luksuslejlighed af Amtsrådsforeningen NUMMER 3. JUNI ÅRGANG Afsløring af svindel bag familiesammenføringerne Endelig på gaden: Bogen om fremmedpolitikken

2 LEDER Respekt for andres meninger... Hvad der foregår i Folkeskolen, er der ikke så mange, der aner. Forældrene slår sig til tåls med, at børnene jo lader til at have det udmærket. Der er i hverdagen ikke så megen tid til overs til at kigge undervisningsmateriale igennem, ligesom der ikke er tid til at snakke med børnene. Til forældremøderne er man mest interesseret i at høre, om børnene klarer sig - mens man sjældent bekymrer sig om læseplaner, bøger og holdningsbearbejdningen i skolen. Men at den finder sted, er der er ingen tvivl om. Af og til slipper der nemlig noget ud fra det lukkede univers, Folkeskolen er: Et ulykkeligt forældrepar, som i fortrolighed beretter om ren hjernevask, der skal give børnene politisk korrekte holdninger. Der stables projekter op om racisme - og hver gang opfordrer lærerne lige eleverne til at ringe til Dansk Folkeparti for at få noget materiale om emnet, for vi må jo vide noget om det. Vi får stribevis af sådanne henvendelser fra hold, der gerne vil ind og få en snak. Og går man eleverne på klingen, viser det sig næsten altid, at det er lærerne, der har fundet ud af, at Dansk Folkeparti i hvert fald skulle besøges. Hvorfor, aner vi fortsat ikke. Fra Viborg-egnen berettes om en opringning fra klasselæreren, som lige ville gøre forældrene opmærksomme på, at "pigen har nogle mærkelige holdninger". Det viste sig, at hun i skolen var kommet til at sige, at hun ikke synes, at landets udlændingepolitik er den rigtige. Eller københavnske forældre, der fortæller om den plakat af DF's formand, der er hængt op i børnenes klasseværelse. Plakaten er påmalet hagekors, og i øvrigt tegnet om til en skydeskive - med Pia Kjærsgaards ene øje som "bulls eye". Fra Vestsjælland kommer fortællingen om den pige, som helt havde mistet lysten til at gå i skole, fordi hun af en lærer bliver stresset for sine holdninger. Hun havde ellers altid været så glad for at gå i skole, men nu kan forældrene ikke drive hende af sted. Og fra en skole i Østjylland læser vi en dansk stil, skrevet af en dreng i 8. klasse - vedlagt den kommentar, en lærer har givet stilen. Den historie fortælles inde i bladet. En forfærdelig beretning om en ufølsom og umoden skolelærer. Forældrene vil helst gå stille med det for ikke at skade deres dreng, men vil bare, at vi skal vide, hvad der foregår. Vi må så oftest lade sagen ligge, for ikke at gøre det værre for skoleeleven, end det er i forvejen. Men hvor må det være svært for sådan en teenager at blive jagtet og hetzet af en politisk korrekt lærer. Hvad bilder sådan en skolelærer sig ind? Og hvorfor bliver vi ved med at finde os i pædagoger som ham? Desværre bekræfter denne historie kun tesen om, at dem, der mest højlydt prædiker tolerance, er de i særklasse mest intolerante. Dansk Folkeparti vil ikke pylres om. Vi har det, som flaget, godt i modvind og vi elsker at cykle op ad bakke. Vore MF'ere, by- og amtsrådsmedlemmer og vort EUparlamentsmedlem skal man ikke ynke. De kan stå for mosten. Værre er det med de såkaldt almindelige danskere, som presses af den politiske korrekthed, og har nogle forståelige personlige hensyn at tage, der gør, at de ikke magter at tage kampen op. På jobbet kan det skabe problemer at melde rent flag, i opgangen kan dagligdagen blive besværlig, hvis det rygtes, hvad man mener - og børnene skal så vidt muligt skånes. Det er dem, der dagligt må gå hjem fra skole alene og det er dem, der gerne skulle have nogle ordentlige karakterer. De forældre og de børn har som et mindstemål krav på en anstændig behandling i Folkeskolen, som for ikke så længe siden havde et formål om, at lærerne skulle "udvikle og styrke børnenes sans for de etiske og kristelige værdier, give dem ærbødighed for menneskelivet og naturen, kærlighed til hjemmet og vort folk og land. Respekt for andres meninger, følelse for fællesskab mellem folkene og samhørighed med de andre nordiske folk". Det skulle da bare lige mangle. Og det burde de politisk korrekte skolelærere holde sig for øje - specielt det dér med at have respekt for andres meninger... 2 INDHOLD Nyhedsbrev Brev fra Pia Kjærsgaard 3 Pampernes paradis Topfolk fra S og V får luksuslejlighed af Amtsrådsforeningen 4-5 En dansk skole og danske lærere 6-9 Hele DFU's bestyrelse sigtet for racisme Ali Baba og de fyrretyve familiesammenføringer - - en historie fra virkeligheden Landsorganisationen Målet for 20. november: DF skal bestemme lokalt Årets Gang - - og ny camplet til DF Ude i Danmark og nyt fra Landsorganisationen Gæsten Bertel Haarder om Grand Prix og EU Kalender DANSK FOLKEBLAD bagsiden Tidsskrift, udgivet af Dansk Folkeparti. 5. årgang, nr. 3 / Juni ISSN: Ansv. redaktør: Søren Espersen. I redaktionen: Michael Rex, Anders Skjødt og Rasmus Thor Hjordt. Artikler og indlæg udtrykker ikke nødvendigvis Dansk Folkepartis synspunkter. Adresse: Dansk Folkeparti, Christiansborg, 1240 København K. tlf: Fax: // Næste nr. udkommer lørdag den 1. september Deadline for kalender o.l. er den 17. august. Layout: Cre8 Tryk: Nyhavns Tryk & Kopi Center. Vi ved, et fjeld kan sprænges, og tvinges kan en elv, men aldrig kan et folk forgå, som ikke vil det selv.

3 Dit land, dit valg... NYHEDSBREV Forsendelsen med Dansk Folkeblad er denne gang blevet til en hel pakke! Ud over bladet er der vedlagt en bog på mere end 200 sider, "Danmarks fremtid - dit land, dit valg...", som det er mig en glæde vederlagsfrit at medsende til bladets modtagerkreds. Jeg er blevet spurgt, hvorfor vi satte arbejdet med bogen i gang: Det er jo en mildt sagt bekostelig affære at lave en bog af disse dimensioner, og ikke alene er det dyrt - det er også besværligt, og alle vi, der har været involveret i projektet, ved, at det har kostet sved og masser af timer. Og er der egentlig efterhånden ikke skrevet nok om udlændingeproblematikken - aviserne og de elektroniske medier er dagligt fyldt med emnet, der er skrevet andre bøger om det og fra diverse institutioner og ministerier udsendes der en mængde pamfletter, tidsskrifter og brochurer. Jo, vel er emnet omtalt og diskuteret. Det er efterhånden et emne, som lammer al anden diskussion mand og mand imellem i Danmark. En bemærkelsesværdig og foruroligende udvikling. Ikke det at der diskuteres, for det er da klart, at der skal diskuteres, når landet er påvirket af et afgørende samfundsmæssigt problem, men det er beviset på, at der er noget ravruskende galt - ellers gad vi ikke snakke om det. Midt i alle brochurerne, midt i bøgerne og pamfletterne, er det dog mit klare indtryk, at det danske folk i årevis er blevet udsat for en alvorlig misinformation. Vi har fået en masse materiale, men vi har ikke fået sandheden at vide. Misinformationen startede allerede lige efter vedtagelsen af udlændingeloven af 1983, hvor danskerne fik at vide, at der slet ikke ville blive tale om en større flygtningestrøm, og at Danmark aldrig nogensinde ville blive omdannet til et multietnisk samfund. Måske husker man citaterne fra 1985? Fra fhv. statsminister Anker Jørgensen (S): "Indvandrerproblemet er i virkeligheden ikke noget, der bør kaldes et problem. Hvad er mennesker i forhold til hele den danske befolkning?" Og fra statsminister Poul Schlüter (K): "Jeg ved godt, at mange danskere er ængstelige for at åbne grænser kunne føre til, at Danmark bogstavelig talt blev oversvømmet af for eksempel en halv eller en hel million mennesker udefra. Det ville skræmme folk, men sådan går det jo ikke. I øjeblikket udgør flygtningene 0,3 procent af befolkningen." Multietnisk samfund Da årene gik, ændredes taktikken. Så fik vi at vide, at nu har vi et multietnisk samfund, at det er af det gode, og det måtte vi bare acceptere. Samtidig blev vi andre, som var utrygge og som advarede, lagt for had og beskyldt for at male fanden på væggen. For det er ikke tilladt at prøve at se nogle år frem i tiden, når det gælder udlændingepolitikken. Det er underligt, at vi ikke må det, for inden for alle andre politikker er det ikke alene tilladt, det er faktisk forlangt. Eksempelvis var man da en underlig miljøpolitiker, hvis man ikke prøvede at se frem i tiden for at finde ud af, hvad der sker med ozonlaget, den globale opvarmning og vores klode, hvis vi fortsætter med at slippe CO2 ud i atmosfæren; man var en mærkelig forsvarspolitiker, hvis man ikke så på landets hær, flyvevåben og flåde femti-femten år frem i tiden, ligesom man var en dårlig boligpolitiker, hvis man ikke kiggede boligsituationen mindst ti år frem. Bogen, som er udgivet af DF's folketingsgruppe, er trykt i eksemplarer. Redaktionsgruppen er folketingsgruppens formand, Kristian Thulesen Dahl, PØ-medarb. ved DF's sekretariat, Anders Skjødt samt pressechef, journalist Søren Espersen, som har redigeret bogen. Yderligere er journalisten og forfatteren Ulla Dahlerup engageret i bogen. Ulla Dahlerup har skrevet de journalistiske reportageafsnit. Tilsted Communication i Holstebro står for lay-out, teknisk bearbejdning, og korrektur af bogen. Ønskes yderligere eksemplarer, kan bogen - for kr. 50,00 pr. stk. - rekvireres fra DF: (fax: mail: 3 Men i udlændingepolitikken er det ikke tilladt - så er man racist. Ovenikøbet er det måske netop på dette område, at dynamikken er allermest dramatisk, selvom der er elementer, der er sikre, og som vi kan vurdere ud fra: Det er sikkert, at vi hvert år fremover får mindst nye fremmede til landet, ligesom det er sikkert, at vi, hvis den nuværende politik fortsætter, et sted ude i fremtiden vil ende med et Danmark med muslimsk flertal. Er dette ønskeligt, er der ikke noget at spille om - så skal vi bare lade stå til og fortsætte den vej, vi er slået ind på, men finder vi det urimeligt, er det i disse måneder og disse år - nu! -, vi skal reagere. Overblik Med bogen, "Danmarks fremtid - dit land, dit valg..." har vi forsøgt at skabe et overblik over situationen - med tal, statistikker og lovsættet, der betinger udlændingepolitikken. Samtidig er der journalistiske kapitler, der beskriver multietniske samfund, eksempelvis Berlin, hvor man allerede oplever fjerde- og femtegenerationsindvandrere og altså dermed giver et billede af, hvad vi herhjemme kan vente. Det sidste afsnit i bogen er Dansk Folkepartis bud på, hvordan vi vil vende udviklingen, såfremt vi får den nødvendige opbakning i befolkningen. Jeg håber, du får en ledig stund til at kigge bogen igennem. Jeg ønsker dig god læselyst, og håber, at du aktivt sammen med os vil medvirke til at ændre landets politik på udlændingeområdet, for alle kræfter skal nu sættes ind. Bogens titel siger egentlig det hele: Det er dit land - det er dit valg!

4 Dansk Folkepartis Ib Dalsfledt kæmpede - ene mand - forgæves mod frådseriet. PAMPERI Nogle gange overgår virkeligheden fantasien, og det er tilfældet i en sag, hvor flertallet af Amtsrådsforeningens bestyrelse har besluttet at bruge et millionbeløb til indkøb af en luksuslejlighed i et af Københavns fineste kvarterer med udsigt over vandet. Boligen stilles til rådighed for formanden for Amtsrådsforeningen, amtsrådsmedlem og tidligere amtsborgmester Kresten Philipsen (V) fra Sønderjyllands Amt og af foreningens næstformand, amtsborgmester, Bent Hansen (S), Viborg Amt. Og disse to kommer til at bo standsmæssigt på deres udflugter til København. Huslejeomkostningerne, der er i underkanten af de kroner pr. måned, spiller tilsyneladende ikke nogen rolle. Fint skal det være. Sagen om køb af lejligheden blev behandlet som punkt LE 16 på amtsrådsforeningens bestyrelsesmøde den 26. april, hvor sekretariatet indstiller, at formand og næstformand bemyndiges til at købe en ejerlejlighed. Af sagen fremgår det, at der er tale om en lejlighed på 97 kvadratmeter på Dampfærgevej 24 C i den tidligere Københavns Frihavn. Prisen er 2.6 millioner kroner, og de årlige driftsudgifter udgør cirka kroner. Beregnet med en forrentning på seks procent bliver den månedlige husleje kroner. Der er ikke bopælspligt, og ejerlejlighe- V og S - topfolk får luksuslejlighed i København: Pampernes paradis den kan indrettes til overnatning for primært formand og næstformand. Indretningen vil koste omkring kroner. Det er meningen, at lejligheden skal serviceres af Amtsrådsforeningens servicemedarbejder. Pengene ud af vinduet Dansk Folkeparti var i Amtsrådsforeningens bestyrelse alene om at stemme imod købet af lejligheden. Alle andre stemte for. Det drejer sig om syv socialdemokrater, seks venstrefolk, to konservative og en fra SF. Dansk Folkepartis medlem af bestyrelsen, amtsrådsmedlem Ib Dalsfledt siger: 4 Kresten Philipsen (V) - nu skal han hygge sig i Københavns vildeste boligluksus. For andres penge.

5 Sådan lancerer JM Danmark A/S i annoncer salget af de eksklusive boliger på Amerikakaj i København. Bent Hansen (S) - kommer til at leve med anstand, når han er i hovedstaden. Måske får datteren, MF Pernille Blach Hansen, af og til en invitation til havnehygge. Hun er i øvrigt politisk ordfører for Socialdemokratiet. - Dette er at smide pengene ud af vinduet. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at man sagtens kunne have fået en aftale med et hotel. Vi kunne garanteret også have fået rabat, og derigennem have fået en fornuftig aftale, men det ville flertallet ikke høre tale om. Der skulle købes her og nu. Jeg foreslog også, at man i det mindste ventede med købet til efter amtsrådsvalget den 20. november. Det kan jo sagtens være, at der efter valget sidder en ny formand og næstformand, som ikke synes, at dette her er nogen god idé. Men det ville man heller ikke høre på. Sagen skulle vedtages, siger Ib Dalsfledt. Han tilføjer, at den månedlige husleje på de kroner reelt vil blive højere, for man skal jo også lønne den medarbejder, der skal servicere lejligheden. - Alt det havde man jo fået 5 med i prisen på et hotel, siger Ib Dalsfledt. Dansk Folkeblad har - for sammenligningens skyld - set på, hvad det koster at bo på nogle af Københavns hoteller i den bedre ende af skalaen. På 71 Nyhavn Hotel koster et dobbeltværelse i executive-klassen kroner pr. nat. Det svarer til, at man kan få godt 11 månedlige overnatninger, hvis man beregner den månedlige udgift på Amtsrådsforeningens lejlighed til kroner. Et enkeltværelse i samme kategori koster kroner, og der er ikke indregnet de eventuelle rabatter, der utvivlsomt kan opnås. På Copenhagen Admiral Hotel koster et enkeltværelse kroner og et dobbeltværelse kroner. På dobbeltværelset kan man få godt 14 overnatninger for lejlighedens pris. Igen er rabat ikke indregnet. Det er den heller ikke på Hotel Alexandra på H.C. Andersens Boulevard 8. Her koster et standardværelse kroner og et superior kroner, hvilket svarer til godt 13 overnatninger i lejligheden. Men efter som Amtsrådsforeningen åbenbart lever efter "fint skal det være"-kriteriet, har man måske udelukkende set på priserne på Hotel D'Angleterre på Kongens Nytorv. Her koster enkeltværelserne fra og op til kroner og dobbeltværelserne fra og til kroner, og så er vi helt nede på, at det kun bliver til seks overnatninger til lejlighedens pris. Under alle omstændigheder er det skatteyderne, der betaler - og betaler dyrt. Sand luksus Det er firmaet JM Danmark A/S, der har stået for salget af lejligheden. I annoncer i aviserne betegner firmaet selv boligerne således: "Gripsholm på Amerikakaj er eksklusive boliger til både hjerne og hjerte. Sand luksus i et boligområde, der sandsynligvis ikke findes skønnere. Blandt de endnu ikke solgte lejligheder er der priser fra kr ,- for 97 kvm. nettoareal, udb. kr ,- brutto/md. kr ,- netto/md. kr ,- " På den baggrund kan det konstateres, at Amtsrådsforeningens formand og næstformand kommer til at bo under fyrstelige former. Her er der ingen smalle steder - her får formanden og hans næstformand, der i øvrigt kun er amtsborgmester, fordi indgåede valgforbund ved sidste valg blev brudt, de ideelle vilkår. Med cognac'en i hånden kan de efter dagens mange anstrengende møder puste ud og se ud over det maritime København. Solid kassebeholdning Men samtidig med at amterne stadig ikke - trods øgede milliardbevillinger - magter at få ventelisterne nedbragt, har Amtsrådsforeningen stille og roligt oparbejdet en ganske solid kassebeholdning. Den er nu på omkring 300 millioner kroner, og her har Dansk Folkeparti foreslået, at nogle af pengene skal deles ud til amterne. Dansk Folkeparti foreslog på Amtsrådsforeningens generalforsamling, at overskudskapital udloddes eller tilbageføres til de enkelte amter, og at bestyrelsen pålægges ikke at investere yderligere i fast ejendom. I dette tilfælde mente Kresten Philipsen ikke, at der var nogen grund til, at pengene skal "brændes af" - tværtimod skulle foreningen passe godt på pengene. I sagen om luksuslejligheden er der netop tale om at brænde pengene af, for det er naturligvis helt underordnet, når det er formanden og næstformandens velfærd det gælder. Men når det drejer sig om fru Jensens velfærd, henvises hun til et nummer på sygehusets alt for lange venteliste.

6

7 Kampen om skolebørnene TEMA I de sidste 80 år har socialdemokratiske og radikale undervisningsministre brugt folkeskolen til at udbrede deres samfundssyn. Gennem holdningspåvirkning fra de tidlige år skulle fremtiden formes. Tydeligst sås det i erne, hvor børnene mest lærte om revolution, prærieindianere og Tanzanias vej til bongo-socialisme. Indoktrinering i Folkeskolen blev heftigt diskuteret, og det resulterede i 1975-folkeskolelovens formålsparagraf, hvor det blev indføjet at "skolen ikke må søge at påvirke eleverne i retning af bestemte livsanskuelser eller bestemte politiske opfattelser". Hvad der burde have været en selvindlysende sandhed, nemlig at lærere og ministre ikke må bruge skolen til at fremme bestemte politiske holdninger, bliver nedfældet som formål for Folkeskolen. Og at der var tale om et problem, viser den negative formulering: der må ikke indoktrineres. De traditionelle rabiate ideologier som marxismen og socialismen huserer ikke mere i dag. Holdningspåvirkningen er en anden i dag, men den er ikke mindre massiv og effektiv. Forbudet mod indoktrinering fra 1975 blev i folkeskoleloven fra 1993 erstattet med en ny formålsformulering, hvor Folkeskolen nu skal "bidrage til deres (elevernes) forståelse for andre kulturer". Verdensborgere 7 I stigende omfang indgår derfor globaliseringen som en ideologi, børnene skal lære at bukke for. I dag skal børnene ikke gøres til små verdensrevolutionære, men til nye verdensborgere. Åbne og forstående skal de tvinges til at være. I det sidste nummer af Undervisningsministeriets officielle tidsskrift "Uddannelse" kan man læse, hvordan uddannelserne skal indrettes efter den nye ånd. "Den internationale komponent i Folkeskolen og ungdomsuddannelserne viser sig... som et ønske om at give eleverne en grundlæggende sproglig og interkulturel kompetence, som forbederer dem til en global mobilitet." Nu er opgaven for skolerne at gøre eleverne "interkulturelt kompetente": åbne, nysgerrige, fordomsfrie og forstående. På godt dansk vil det sige, at tvinge børnene til at færdes blandt mange kulturer. Det betyder i praksis, at ingen kultur må dominere over andre eller tages for givet. Vi skal lære at forstå alt det fremmede. Kulturrelativismen er hermed folkeskolens nye grundlag. Kulturer er ligeværdige, og børnene må sidst af alt indtage en vurderende holdning til andres levevis. Mønstereleven forstår alting. Den, der forarges over tvangsægteskaber, slør og omskæringer af pigebørn, må herefter betegnes som interkulturelt inkompetent. Eleverne skal også gøres "globalt mobile", så de fra 1. klasse vænner sig til tanken om selv at flytte rundt i verden og selv acceptere indvandrere. Kun den uvorne knægt vil være hjemme et sted. Klassens frække dreng bliver den, der gerne vil bo i Danmark og gøre Danmark til et godt sted at være for medborgere og landsfæller. Derfor ser vi også flere og flere bøger, der fremstiller Danmark som et indvandrerland. Ligesom danmarkshistorien i 1970'erne blev fremstillet som en lang klassekamp, for sådan tolkede marxismen historien, bliver historien i dag præsenteret som indvandrernes historie. Svende på valsen, tyske kartoffelarbejdere, hollænderne på Amager, polske roearbejdere, franske hugenotter, østeuropæiske jøder og vor tids tyrkiske fremmedarbejdere bliver nu historiens centrale figurer. At disse indvandrergrupper talmæssigt og økonomisk så godt som intet har betydet i forhold de mange danskere, betyder ingenting. Deres tilstedeværelse skal bruges til at ændre på Danmarkshistorien. Og dermed ændre på nutidens og fremtidens opfattelse af Danmark. Historie er politik anvendt på fortiden, og kampen om historien er derfor kampen om, hvad og hvordan Danmark skal se ud i fremtiden. Den nationale historie har mistet sin relevans som fælles referenceramme, erklærer de fine folk på Danmarks Pædagogiske Universitet. Det nationale skal derfor erstattes af det internationale. At kende sit eget og føle sig hjemme et sted i verden kan hæmme eleven i dennes globale mobilitet. Så den nationale historie er upassende som ramme i fremtidens folkeskole. Stærke kræfter i gang Der er stærke kræfter i gang for at internationalisere det danske uddannelsessystem. Et hav af EUprogrammer og støtteordninger skal motivere til at nedbryde landegrænserne. Gennem udvekslingsophold og rejser skal eleverne vænnes til det globale og grænseløse. På trods af at uddannelsespolitik i EU-traktaten er et nationalt anliggende, udfoldes der ihærdige bestræbelser fra EUs side på at gøre uddannelserne mere internationale. Og på hjemmefronten har den internationale dimension i uddannelserne højeste prioritet. "Vi må arbejde for, at der i flest mulige fag og flest mulige uddannelser indgår en international dimension" sagde undervisningsminister Ole Vig Jensen (R) i 1996 i Folketinget. Støttet af det store flertal. I sig selv er der intet dårligt i at rejse ud og se verden. Det har danskerne gjort mere end de fleste andre folk i Europa i århundreder. Danskerne er et rejsevant og åbent folk. Det nye og alvorlige i dag består i den politisk bestemte vilje til at ville erstatte det nationale med det globale, nationen med unionen, danskerne med indvandrerne. For hjemløshed avler kun forvirring, frygt og tabere.

8 Historien om en dansk stil TEMA delbart stilen til et "solidt 9- overhalingen med skolens tal". inspektør, fra hvem de er På en skole i det østlige Desværre går drengen i lovet "en tilbagemelding". Jylland fik en 8. klasse klasse hos en anden dansklærer, og for ham var drenmand, Pia Kjærsgaard op- Dansk Folkepartis for- fornylig i dansk et stileemne, "Mit billede", for. gens holdninger de forkerte - lyser, at hun vil afvente denne tilbagemelding fra skole- Klassen skulle kigge på et ihvertfald modtog han lærerens kommentar, som vi oginspektøren, inden hun be- billede af nogle flygtninge og fortælle, hvad så har bragt i sin fulde, ikke-korrekturlæste helhed. indbringe sagen for underslutter sig til, om hun vil de følte og mente, når de så på billedet. Det gjorde Og selvom kommentaren visningsminister Margrethe de så. Blandt andre også var voldsom nok, var dette Vestager (R). den pågældende 14-årige ikke tilstrækkeligt for læreren. Drengen måtte yderli- klækkelig "tilbagemelding" - Der må en særdeles dreng, hvis stil vi på siden overfor ordret citerer. op for klassen og af læreren ender med en tilfredsstilgere finde sig i at blive hevet til, før jeg mener, at dette blive verbalt ydmyget. lende ordning for den pågældende dreng, siger Pia Drengen havde gjort sig Samtidig blev drengens mange tanker - og udviser i mor kaldt til samtale, hvor Kjærsgaard, som har fuld stilen, ifølge en trænet læreren meddelte, at de meninger, drengen var frem- forældre ønsker, at denne forståelse for, at drengens dansklærer, redaktionen har bedt gennemlæse stilen, kommet med, skulle han sag foreløbig skal behandles "modenhed, indlevelse, medmenneskelighed, engage- "tændte han af". Videre for- - Der er jo stadig en rum ikke komme med, for så anonymt. ment og god sproglig forståelse"fremt det havde været en eklen, og han skulle jo også talte han moderen, at så- tid for drengen tilbage i sko- Den pågældende dansklærer takserer, med relation have dumpet den 14-årige. klassen, siger Pia Kjærssamensopgave, ville læreren gerne fortsat kunne være i til drengens alder, umid- Forældrene talte efter gaard. 8 Sådan var den danske skole - engang Der er sket meget med den danske folkeskole inden for de seneste årtier, hvilket fremgår af det følgende, som er historikeren, professor Vilhelm la Cours optegnelser af ordlyden af den folkeskolelov og de cirkulærer, som danske lærere skulle undervise i overensstemmelse med - i efterkrigsårene. Citatet er fra Vilhelm la Cours, Danmarkshistorie , bind I, side : "De ydre rammer for undervisningen var kun én side af sagen - til syvende og sidst vel den mindst vigtige. Væsentligst var formålet for undervisningen, ånden i skolen. Og her medførte ændringerne i Folkeskolens opbygning ikke ændringer i selve skoleformålet. Man ville stadig udvikle børnenes "anlæg og evner" og give dem "nyttige kundskaber", samt "styrke deres karakter". Ligeledes ville man som en grundregel, men med mulighed for undervisningsfritagelse, opdrage dem i en kristendom, der var i "overensstemmelse med Folkekirkens evangelisk-lutherske lære". Man skulle "udvikle og styrke børnenes sans for de etiske og kristelige værdier, give dem ærbødighed for menneskelivet og naturen, kærlighed til hjemmet og vort folk og land. Respekt for andres meninger, følelse for fællesskab mellem folkene og samhørighed med de andre nordiske folk". "Skolen må", hed det videre, "således bidrage til at give børnene idealer, hjælpe dem til at sætte sig mål i livet, øge deres respekt for oprigtighed i tale og adfærd og styrke deres pligtfølelse". Videre hedder det: Selvsagt måtte man gå ud fra, at læreren var "opfyldt af kærlighed til vort land" og "stod midt i sit folk".

9 Stilen,"Mit billede", er skrevet af en dreng i 8. klasse i en skole i det østlige Jylland. Der er ikke ændret i tegnsætning, grammatik eller stavemåde i forhold til den stil, drengen afleverede. Redaktionen kender drengens og skolens identitet:. I nedenstående linjer vil jeg begrunde, hvorfor jeg har valgt billedet nederst på side 11. Jeg har valgt billedet med de grædende flygtninge, fordi det vækker mange følelser inde i mig. Vrede, glæde og afsky, for at nævne nogle få. På sin vis er jeg glad, når sådan et lille land som Danmark kan hjælpe så mange flygtninge med at komme sig over en krig eller deslige. Men det gør mig vred, når nogle stykker af dem - som "tak" for at vi har hjulpet dem med et bedre liv - overfalder uskyldige mennesker, og stjæler alt hvad de kan komme i nærheden af. Så kan man sige hvad man vil, men jeg har lagt mærke til, at hver gang man hører om nogen der er blevet overfaldet, har det altid været en indvandrer. Kunén ud af måske 15 tilfælde, har en dansker været indblandet. Som jeg hørte det, sagde en af mine lærere en dag: "Jamen, de begår kriminalitet, fordi de ikke kan få noget job". Hvad er det for noget at sige? Hvis jeg ikke kunne få et job, ville jeg sku' da ikke slå folk ned og stjæle! Det er jo heller ikke sådan, at de må løbe for lud og koldt vand, hvis de ikke kan få et job. De er altid dækket ind af skatteborgernes penge. Jeg mener, hvordan får de ellers råd til deres dyre biler, såsom BMW og Mercedes? På det punkt synes jeg også, at vi handler forkert. I stedet for at hjælpe en indvandrer med at købe en BMW, burde man købe en Skoda eller noget andet til ham. Så havde vi penge nok til at hjælpe en sulten somalier med at få noget ordentligt mad i stedet for. En af den andre følelser, afsky, får jeg ved at se, hvordan de behandler deres børn. Drenge der bliver omskåret og piger der bliver skåret i med barberblade uden bedøvelse. For mig at se, er det en syg tankegang, og det foruroliger med, at vi skal have den type mennesker herop at bo. Det er også foruroligende, at de lader unge piger dø, hvis de er blevet overfaldet. Er det måske deres skyld? Jeg så et program der netop handlede om dette emne engang. Det hed vist Søndagsmagasinet eller Nyhedsmagasinet. Det drejede sig om en, der havde ladet sin søn slå datteren ihjel, fordi hun var blevet overfaldet og voldtaget. Både faren og sønnens forklaring lød sådan her: "Jamen, det er vores religion, at vi skal gøre sådan!". Der må da være noget fuldstændig galt inde i deres hoveder, siden de overhovedet kan finde på at sige sådan noget tåbeligt og forfærdeligt noget. Ja, derfor er jeg meget imod, at de vil indføre deres religion og bygge moskeer her i Danmark, for jeg er sku' bange for, at vi tilsidst vil blive "omvendt" til den syge, fordrejede tankegang, mange af dem har. Der er også en anden ting. Hvor skal de overhovedet blive her? Det er helt forkert, at de får lov til at blive her. De skulle jo sendes hjem igen, når krigen var forbi i deres eget land. På den måde ville vi kunne hjælpe mange flere mennesker. Personligt ville jeg selv være desperat for at komme hjem, efter at der var blevet fred i mit eget land. Til sidst vil jeg lige tilføje, at jeg ikke er racist. Og jeg tror det er det, der er galt med dette land. Hvis jeg nu skrev en stil om, hvordan Jehovas vidner var, ville der ikke være nogle klager, men hvis denne stil på en eller anden måde kom ud i offentligheden, ville jeg blive beskyldt for at være "mørkeræd", og hvad man nu kalder det. Emnet indvandrere er tabu emne, og det vil det blive ved med at være, indtil sådan nogle som mig tør stå frem med deres meninger. Drengens lærer, Johannes, hvis øvrige identitet redaktionen kender, blev så forbandet over de holdninger, der kom til udtryk i stilen, at han valgte ikke at give karakterer. Også lærerens tegnsætning, grammatik og stavemåde har vi bibeholdt! Jeg er nødt til at gøre dig opmærksom på, at det er noget utrolig sludder du har skrevet. Du blander tingene sammen, bruger et sprog og har nogle meninger som gør mig vred 1. Billedet handler om flygtninge - din stil om indvandrere - sammenblanding 2. Hvornår har du set en flygtning køre rundt i en Mercedes? 3. Med hensyn til overfald, har medierne travlt med at fortælle, at det er indvandrere der er gerningsmænd. Vi hører sjældent at det er en dansker. Er det fordi danskerne aldrig overfalder folk, eller er det fordi aviserne ikke skriver om det? 4. Med hensyn til moskeer i Danmark, kan danskerne jo holde sig væk. Hvis du er bange for at den form for "danskhed" du repræsenterer skal forsvinde, så er grunden nok, at den er for svag til lidt modgang. 5. Du sætter også spørgsmålstegn ved om de overhovedet skal have lov til at blive her. Hvem mener du? Er der ingen, der er rejst hjem? Du får ingen karakter for din stil, og det skal du være glad for. Fremover skal du ikke anvende bandeord, når du skal skrive, det er tegn på svaghed over for sproget. Jeg er fuldstændig ligeglad om du er racist eller ej, men jeg er ikke ligeglad med at du tilsyneladende ikke er i stand til at "se" en sag fra begge sider, men fuldstændig ukritisk lytter til Pia Kjærsgårds forkvaklede vrøvl om flygtninge og indvandrere, der udelukkende er nassere på det danske samfund. Rundt om i Danmark ser man sørgelige eksempler af vores race, der ikke kan/vil/gider lave noget ud over at drikke bajere. Hvor tror du, de får pengene fra, når de ikke arbejder? 9

10 Den nye hovedbestyrelse i Dansk Folkepartis Ungdom. Fra venstre ses Kenneth Lambrecht, Københavns Kommune, Kenneth Kristensen, Københavns Amt, Morten Messerschmidt, Frederiksborg Amt, Mette Hjermind, Århus Amt og Morten M. Jørgensen, Nordjyllands Amt. DFU Medlemmerne strømmer fortsat ind i Dansk Folkepartis Ungdom, og på den baggrund var det en yderst tilfreds Kenneth Kristensen, der som formand for ungdomsorganisationen kunne aflægge beretning på DFU's årsmøde på Grand Hotel i Odense. Kenneth Kristensen, der enstemmigt genvalgtes som formand, sagde i sin beretning, at DFU i 2000 nåede op på 642 medlemmer, og dermed fortsatte fremgangen fra 1999, hvor der var 523 medlemmer og fra 1998, hvor medlemstallet var Samtidig bliver medlemmerne yngre og yngre, og det er en dejlig udvikling, der viser, at DFU har bud til ungdommen. Dansk Folkeparti er ikke det gammelmandsparti, som vore modstandere ofte forsøger at fremmane. Faktisk er vi den eneste ungdomspolitiske organisation, der år efter år kan notere en netto medlemsfremgang, sagde Kenneth Kristensen. Men formanden understregede samtidig, at det ikke er nok, at der skal skaffes nye medlemmer. - Vi skal også pleje de medlemmer, vi allerede har. Vi skal have gjort flere aktive, så de ved, at det er sjovt og spændende at være engageret i DFU's arbejde. Stor succes Kenneth Kristensen konstaterede, at år 2000 havde været succesrigt for DFU, blandt andet fordi lokalforeningerne ydede et godt arbejde i forbindelse med folkeafstemningen om at bevare den danske krone. - Og vore anstrengelser lykkedes. Danskerne sagde DFU - med bud til de unge 10 Det var en glad formand for DFU-Bornholm, Torben Elleby Hansen, (tv) der modtog vandrepokalen for størst medlemsfremgang. Vandrepokalen blev overrakt af DFU's organisatoriske næstformand, Kenneth Lambrecht. nej til Europa-imperialismen i form af den forældede Euro, der i takt med den faldende kurs efterhånden minder mere og mere om den tyske Rigsmark anno 1924 end om den D-mark, som Euroen angiveligt skulle være ligeså stærk som. - Men desværre kan vi jo konstatere, at ikke alle danske politikere lytter. I stedet for at tage danskernes nej til efterretning, så besluttede et flertal af Folketingets partier, at Nice-Traktaten ikke skulle til folkeafstemning på trods af markante suverænitetsafgivelser. Formanden kom også i sin beretning ind på den ulykkelige nedlæggelse af den danske grænse som følge af den danske tilslutning til Schengen. - Nu har vi sagt farvel til den grænse, der - godt nok i forskellige udformninger - gennem historien har været vort værn mod fjender. I dag ligger den danske grænse ubevogtet hen og til fri afbenyttelse for menneskesmuglere, grænseoverløbere, narkogangstere og andre kriminelle elementer. - Til gengæld har politiet inde i Danmark fået bemyndigelse til at visitere og tjekke folks opholdstilladelser. Det betyder, at vi nu konstant mistænkeliggøres og overvåges via Schengens register i vort eget land. Set i lyset heraf kan sejren om Euroen forekomme en smule mindre gloriøs, men lad os love hinanden, at vi vil fortsætte kampen mod EUimperialismens åg, sagde Kenneth Kristensen. Til DFU's hovedbestyrelse genvalgte de omkring 75 deltagere i årsmødet Morten Messerschmidt, Frederiksborg amt og Kenneth Lambrecht, Københavns kommune. Nyvalgt blev Morten M. Jørgensen, Nordjyllands amt og Mette Hjermind, Århus amt. Som suppleanter nyvalgtes Mogens Søndergaard, Viborg amt og Carsten Lambrecht, Københavns amt. Et af årsmødets højde-

11 Engagementet fejlede ikke noget hos DFU'erne, der her stemmer om et af årsmødets forslag. punkter var uddelingen af vandrepokal, der gives til den lokalforening, der har haft den største fremgang. I år gik pokalen til Bornholms Amt. Lokalforeningen blev stiftet i januar 2000, og havde ved den stiftende generalforsamling ni medlemmer. Den 31. december 2000 var medlemstallet steget til 22 - en fremgang på 144 procent. På årsmødet vedtog man at hæve det årlige kontingent fra 20 til 50 kroner fra og med næste år. Herudover blev der vedtaget to resolutioner. I den ene forlanger Dansk Folkepartis Ungdom markante forbedringer af sundhedsvæsnet, og i den anden ønsker man, at Dansk Folkeparti deltager i en borgerlig regering. Benhård politisk pression mod politiet: Hele DFU's bestyrelse sigtet for racisme DFU Som følge af en suveræn politisk lobbyisme, en benhård politisk pression mod politiet i Hvidovre - styret af tidligere minister, Centrumdemokraternes Arne Melchior, ender en meget omtalt plakat nu i byretten. Politimesteren i Hvidovre har sigtet hele Dansk Folkepartis Ungdoms Hovedbestyrelse for overtrædelse af straffelovens 266b, racismeparagraffen. De sigtede DFU'ere er: Kenneth Kristensen, Kenneth Lambrecht, Ulrich Karpf, Karina Sørensen og Morten Messerschmidt. Efter sidste årsmøde er Ulrich Karpf og Karina Sørensen ikke længere medlem af Hovedbestyrelsen. Et anklageskrift er endnu ikke udformet. Dette vil først ske, når materialet har været forbi Statsadvokaten og muligvis Rigsadvokaten, hvorfor det forudses, at der vil gå yderligere nogle måneder før dette anklageskrift er færdigt. Samtidig erfarer Dansk Folkeblad, at politiet ihærdigt arbejder på at udvide kredsen af sigtede til også at omfatte Dansk Folkepartis formand, Pia Kjærsgaard, næstformand Peter Skaarup og pressechef Søren Espersen, som ifølge politiets teorier skal have "godkendt plakaten". Årsagen er, at DFU lod trykke en plakat, som forudså resultatet af det multietniske samfund, som ifølge DFU fører til massevoldtægter, bandekriminalitet, grov vold, utryghed, tvangsægteskaber og kvindeundertrykkelse. CD's Arne Melchior, som er blandt den halve snes anmeldere, har siden han - for øjnene af TV-Avisens journalister nedfældede sin klage til politiet, været specielt aktiv i sin lobbyvirksomhed. Det erfares således, at han i perioden frem til sigtelsen blev kundgjort, udover talrige telefonopringninger, har sendt ikke mindre end fem personlige breve til ledende 11 politifolk, blandt andre Københavns Politidirektør, Hanne Bech Hansen. Arne Melchior erklærer sig da også "yderst tilfreds" med sigtelsen, idet han fremhæver, at personkredsen ikke er afgørende for ham, men at han ønsker racismeparagraffen prøvet i praksis, idet han understreger, at paragraffen for nogle år siden blev skærpet. Såvel DFU som Dansk Folkeparti, såfremt moderpartiet inddrages, understreger, at sagen er af kolossal principiel karakter, hvorfor alle sejl sættes til for at føre sagen helt til tops, hvis det mod forventning skulle ende med en domfældelse ved byretten. Begge foreninger betragter nemlig sigtelsen som en sag om ytringsfrihedens grænser, og har engageret advokat Peter Hjørne, Roskilde, som vurderer, at der er rigtigt gode chancer for at vinde sagen. DFU-plakaten, som nu - som følge af politisk pression mod politiet - bliver årsag til en meget principiel sag om ytringsfrihedens grænser. Oprindelig kom plakaten dog i en anden version - men med den samme tekst og dermed det samme budskab. Den oprindelige plakat blev kort efter udsendelsen tilbagetrukket af DFU, da det viste sig, at en af de afbillede personer ikke havde givet udtrykkelig tilladelse til at medvirke. Domstolene bliver nu bl.a. bedt om at tage stilling til, hvorvidt det strider mod dansk lovgivning at spå.

12 INDVANDRERPOLITIK Der var engang en mand der hed Ali. Historien om ham er lige så fyldt med orientalsk eventyr og magi, som den gamle fabel om Ali Baba. Ali er født i Tyrkiet, men stiftede for første gang bekendtskab med Danmark, da hans familie sidst i 70'erne rejser til det rige land i nord. Ali rejser imidlertid allerede i 1980 hjem til Tyrkiet. Og herfra gælder det om at holde hovedet koldt, for historien er indviklet. I 1987 får Ali sit første barn med en tyrkisk kvinde ved navn Ayse. Da det jo i islamiske lande ikke er almindeligt at få børn inden brylluppet, er det næsten givet, at han på dette tidspunkt også er gift med denne kvinde. Ikke desto mindre giver Ali i november 1991 i Tyrkiet sit ja til den danske kvinde Yrsa. Om de to møder hinanden tilfældigt, eller om Yrsa er rejst til Tyrkiet med det bestemte formål at blive gift med Ali, ved vi ikke. Under alle omstændigheder bliver Ali i januar 1992 familiesammenført og kommer til Danmark for at tage hul på fremtiden med Yrsa. Desværre er livet jo langt og kærligheden kort, og ægteskabet får en brat ende, da de i april 1995 bliver skilt. Men Ali har været længe nok i Danmark til at få varig opholdstilladelse, og vejen er nu banet for Ayse og børnene. Allerede et par uger efter skilsmissen fra Yrsa, den 1. maj, bliver Ali i Tyrkiet gift med Ayse, og sammen får de i 1995 endnu et barn. Dette barn, der nødvendigvis må være undfanget under Alis ægteskab med Yrsa, der jo først blev opløst i april samme år, er endnu en indikation af, at Ali reelt ikke bor sammen med Yrsa. Ayse og Gerda Ayse og hendes nu to børn bliver i maj 1997 familiesammenført med Ali i Danmark, men desværre ender heller ikke dette ægteskab lykkeligt. Ifølge Høje Taastrup kommunes Boligsociale Afdeling er Ayse i dag flyttet fra Ali med deres to børn og parret er ved at blive skilt. Men Ayse har nu En familiesaga fra dagens Danmark: Ali Baba og de fyrretyve barn med Ayse, sandsynligvis gift 1995 gift Ayse. Samme år barn nr. 2 med Ayse. Ayse og børnene familiesammenføres maj 1997 Gerda gift med Alis slægtning været længe nok i Danmark til at opnå permanent opholdstilladelse, og kommunen har skaffet hende og børnene en lejlighed på Køgevej i Høje Taastrup. Men man skal ikke have medlidenhed med Ali af den grund; hans hjerte har nemlig længe banket for en anden dansk kvinde, Gerda. Allerede i 1996, d.v.s. mens imamens ord fra vielsen med Ayse stadig rungede fra minareten og Ayse stadig ammede deres andet barn fra 1995, havde Ali fået sit første barn med Gerda. Og Ali havde tilsyneladende ikke svært ved at slippe hjemmefra, for selv efter at Ayse i 1997 kom til Danmark som Alis lovformelige og familiesammenførte hustru, begavede Gerda sin elsker med endnu to børn i 1998 og Altså mens Ali angiveligt stadig boede sammen med Ayse. Et tegn på, at også ægteskabet med Ayse er en formalitet og udelukkende indgået for at også Ayse og hendes børn, , 1998 og 2000 børn med Gerda To af børnene gift med tyrkiske mænd, som familiesammenføres ALI 1991 gift med Yrsa, familiesammenført 1992, skilt i april Ali officielt flyttet fra Ayse, skilsmisse i gang skal kunne opnå permanent opholdstilladelse i Danmark. Gerda har på sin side heller ikke overholdt det sjette bud, eftersom hun i perioden fra oktober 1996 til juni 1997, d.v.s. i en periode der starter det samme år, hvor hun fik sit første barn med Ali, var gift med en anden mand fra Alis klan. Historien om Ali kan kort sammenfattes: Ali har to-tre ægteskaber bag sig, et eller to med Ayse og ét med Yrsa. Hertil kommer hans papirløse forhold til Gerda, som han nu bor sammen med, og sandsynligvis har boet sammen med i hvert fald siden 1996, uagtet at han angiveligt er samboende med sin officielle ægtefælle, Ayse. Af børn har han i alt fem, to med Ayse fra 1987 og 1995, og tre med Gerda fra 1996, 1998 og Og både han, Ayse, og deres to børn befinder sig nu i Danmark, uagtet at ingen af dem er gift med herboende personer. Yrsa, kvinden der oprindelig skaffede Ali dansk opholdstilladelse, har tilsyneladende systematiseret ægteskaberne med tyrkiske mænd, som herefter familiesammenføres. Den 20. august i år 2000 fik hun sin nye tyrkiske husbond nummer fire. Yrsas historie kan opsummeres således: I 1988 bliver Yrsa gift med sin første tyrkiske mand, en romance der varer til november 1991, længe nok til at manden efter familiesammenføring kan få permanent opholdstilladelse i Danmark. Denne mand bliver allerede en måned efter skilsmissen fra Yrsa, i december 1991, gift med en tyrkisk kvinde, som har fem børn. De bor nu alle i Høje Taastrup. Tre af børnene er siden gift, to af dem med familiesammenførte tyrkiske kvinder og en tredje med foreløbig tre forskellige danske kvinder. Seks dage efter skilsmissen fra sin første tyrkiske mand, bliver Yrsa som beskrevet gift med Ali, som

13 familiesammenføringer Yrsas 1. tyrkiske mand, december 1991 gift med tyrkisk kvinde 5 børn YRSA 1991 gift med Ali, hendes 2. tyrkiske mand skilt i april 1995 August 2000 gift med 5. tyrkiske mand, som nu afventer familiesammenføring i Tyrkiet hun altså skilles fra i april Herefter går der godt en måned, før hun i maj 1995 giver den tredje tyrker sit ja, et ægteskab der varer til december Igen længe nok til at manden kan få dansk opholdstilladelse. Denne mand bor nu i en anden dansk kommune. Nu, i maj 2001, afventer Yrsas fjerde tyrkiske mand, der stadig befinder sig i Tyrkiet, svar på sin ansøgning om opholdstilladelse i Danmark. Hertil kommer i øvrigt, at Yrsa i oktober 1999 anmodede om at blive gift med en helt femte tyrker, men af Statsamtet fik den besked, at det begyndte at se lidt mystisk ud. Ansøgningen blev herefter trukket tilbage. Fiktivt forsørgergrundlag Historien slutter ikke her. Som bekendt kræves der ved ansøgninger om familiesammenføring, at der forelægges dokumentation, for 1998 gift med 1. tyrkiske mand, skilt november 1991 Maj 1995 gift med 3. tyrkiske mand skilt ansøgning om ægteskab med 4. tyrkiske mand. Ansøgning afvist og trukket tilbage eksempel i form af lønsedler, for at den herboende ægtefælle kan forsørge ansøgeren, således at den sammenførte ikke ligger samfundet til last. Og hele sagen om Ali, Ayse, Yrsa og Gerda, er kun blevet optrevlet, fordi Høje Taastrup Kommunes Task Force, der behandler skattesager, af rigspolitichefens afdeling E, i 1998 blev bedt om at undersøge nogle lønsedler Ali havde indleveret i forbindelse med familiesammenføringen af Aysa, lønsedler der viste sig at være falske. Den virksomhedsleder, der angiveligt havde ansat Ali, viste sig at være Alis svigerinde, og alene dette er en indikation af, at ansættelsesforholdet er proforma, udelukkende udtænkt med henblik på at skaffe Ali et fiktivt forsørgergrundlag. I øvrigt blotlagde undersøgelsen af denne arbejdsgivers skatteforhold også helt andre uregelmæssigheder, som foranledigede ændringer i vedkommendes 13 Lars Prier, DF-byrådsmedlem i Høje Taastrup Kommune er fortrøstningsfuld: Økonomiudvalget har besluttet at rette henvendelse til indenrigsminister Karen Jespersen og bede hende undersøge, hvorfor Udlændingestyrelsen ikke tager kommunens rapporter i betragtning. skatteansættelser for 1996 og 1997 på kroner for hvert år. Ydermere afslørede undersøgelsen, at virksomhedsindehaverens ægtefælle, Mehmet, uberettiget havde modtaget arbejdsløshedsdagpenge. Denne sag er nu anmeldt til Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, med krav om tilbagebetaling af uretmæssigt modtagne dagpenge med kroner. Sagen er ikke unik. I Høje Taastrup har man set en del lignende sager, og man sammenfatter den gennemgående fremgangsmåde således: 1 Den tyrkiske ægtefælle er i forvejen gift og har børn i hjemlandet, noget der er umuligt at opklare for de danske myndigheder, hvis det ikke oplyses. 2 Den tyrkiske ægtefælle gifter sig proforma med en dansker eller en herboende udlænding, og bliver samtidig officielt skilt fra sin ægtefælle i hjemlandet. 3 Så snart han har opnået opholdstilladelse i Danmark, søger og får han forældremyndighed over børnene fra det første ægteskab, som derefter familiesammenføres til Danmark. 4 Når han efter 2-3 år har opnået permanent opholdstilladelse i Danmark, bliver han skilt fra sin danske proforma-ægtefælle, gifter sig med sin oprindelige tyrkiske ægtefælle og får ham/hende hertil ved familiesammenføring. På denne måde lykkes det at omgå lovgivningen om indvandrerstop m.v., og i løbet af få år at få flyttet sig selv og hele sin familie til Danmark. Forfalsket og svigagtig Hele ovenstående sag er Udlændingestyrelsen bekendt, men styrelsen er tilsyneladende komplet ligeglade med, at Ayse stadig opholder sig i Danmark på et, som Høje Taastrups Task Force skriver, forfalsket og svigagtigt grundlag. Faktisk har Udlændingestyrelsen ikke engang ulejliget sig med at reagere på kommunens undersøgelse. Og Task Force konkluderer, med en forståelig opgivenhed og melankoli, at selvom Udlændingestyrelsen til stadighed beder kommunen om at kontrollere lønsedler ved ansøgninger om familiesammenføring, forekommer det at være spild af tid at foretage undersøgelserne, da resultatet tilsyneladende er uden betydning for styrelsens afgørelser. Lars Prier, byrådsmedlem i Høje Taastrup for Dansk Folkeparti, har længe været fortvivlet over situationen: Det er næsten umuligt at redde trådene ud i disse sager, siger han. For eksempel er det en håbløs opgave at undersøge, om en given tyrker, der søger om familiesammenføring med en ægtefælle i Danmark, allerede er gift i hjemlandet. Ansøgernes typiske hjemlande som Tyrkiet har ikke som vi et centralt personregistreringssystem, og vi kan umuligt opklare, om der har fundet en islamisk vielse sted i en eller anden glemt bjerglandsby i Anatolien, siger Lars Prier.

14 Nu skal DF være med til at bestemme i byråd og i amter LANDSORGANISATION Fra og med nytår skal Dansk Folkeparti have afgørende indflydelse i så mange by- og amtsråd som muligt. Dét er øvelsen, når det går løs til efteråret. Og det er frem mod dette mål, at vi i amts- og lokalforeninger skal arbejde allerede fra dette øjeblik. En dejlig Schengen-sommer står for døren og mange drager sydpå i længslen efter sol og varme - og "Nu skal du aldrig mere vise pas!", lød slagråbet, da Schengen-samarbejet skulle markedsføres herhjemme. Men én ting er løfterne - noget andet virkeligheden. Så husk lige passet, når du rejser. Ellers kan der vanke ubehageligheder med det stedlige politi og medføre bøde, anholdelse eller fængsel. Ved rejse til andre lande, Dansk Folkeparti er ikke på den ene eller anden politiske "fløj", og kan vi ikke selv få borgmesterposten - hvilket naturligvis er det ideelle, er det os i princippet ligegyldigt, hvem vi peger på som borgmester. Det er ene og alene DF's mulighed for at kunne være medbestemmende de kommende fire år, der er det afgørende. Kort sagt støtter vi den fløj, der vil give os mest. Husk det, når det går løs med konstitueringerne efter valget. Men benarbejdet skal i gang nu, for at indflydelsen kan sikres. Og det er glædeligt at opleve, at partiets lokalforeninger og amtsorganisationer landet over allerede er i fuld gang med, at opstille kandidater, der så skal dygtiggøres bedst muligt, så de står godt rustet. Omkring 400 by- og amtsrådskandidater har indtil nu været på kandidatkursus, så denne store interesse er et tydeligt tegn på, at kandidaterne ønsker at være "godt klædt på" til de opgaver, der venter. Ved lokalvalgene i 1997 opstillede Dansk Folkeparti, dengang et meget nyt parti, i 141 kommuner. Her i år 2001 kender vi først senere på året det rigtige antal, men tendensen viser klart, at partiet opstiller i betydelig flere kommuner end i Når en forening har fået opstillet kandidater til byrådsvalget eller amtet til amtsrådsvalget bør bestyrelserne i samarbejde med uanset om det er Schengenlande eller lande udenfor, skal passet medbringes - selv det gamle nordiske passamarbejde er gået fløjten: På svenske hoteller eksempelvis kræver man pas som legitimation. Spørger man Justitsministeriet bliver man ikke klogere. Her antages det, at der gælder tilsvarende regler i de øvrige Schengen-lande, som i Danmark, med hensyn til at have gyldig rejselegitimation på sig. De danske regler siger, at 14 kandidaterne udarbejde et valgoplæg om partiets synspunkter på en række områder, gældende netop for den pågældende kommune eller det pågældende amt. Er man så heldig stillet, at man allerede har et eller flere byog amtsrådsmedlemmer så er vedkommende naturligvis den/de bedste til at forestå dette arbejde. Sammen må man se på, hvad der er gået godt i valgperioden og måske mindre godt samt vigtigst: Hvad Dansk Folkeparti kan gøre bedre i næste valgperiode. Når et valgoplæg er udarbejdet og vedtaget, er det partiets valggrundlag i den pågældende kommune eller i det pågældende amt. Valgoplægget kan være en stor hjælp ved deltagelse i vælgermøder og ved udarbejdelse af læserbreve. Det skal understreges, hvor vigtigt det er, at de opstillede kandidater står sammen om et fælles valggrundlag. Sammen er vi stærke! Valgbrochurerne skal hurtigst muligt på plads - der kommer en sommerferie, og så pludselig går det hurtigt. Sørg for at aftale annonceindrykninger med de lokale aviser, så man er klar til efterårets valgkampagne. Husk også i god tid, at få udfyldt kandidatlister og få tilstrækkeligt med stillerunderskrifter på disse. I landsorganisationen er vi i fuld gang med at forberede Dansk Folkepartis 6. Årsmøde, der ligesom sidst afvikles i Idrættens Hus i Vejle, denne gang i weekenden den 15. og 16. september. Jeg hører gerne fra medlemmer, som har gevinster til det traditionelle årsmødelotteri. Fra mig skal lyde en stor tak til alle for indsatsen det første halve år af og velkommen efter sommerferien til et særdeles travlt efterår. Hvor bliver det dog spændende at være en del af valgkampen, hvor jeg håber, at alle vil gøre en indsats, så vi kan nå målet, at Dansk Folkeparti får indflydelse overalt i landets by- og amtsråd fra og med år Fortsat held og lykke med arbejdet og god sommer! Med venlig hilsen Poul Lindholm Nielsen "Nu skal du aldrig mere vise pas...!" Vrøvl: Du får bøder, hvis du glemmer det en udlænding ved indrejse, under ophold her i landet og ved udrejse herfra skal være i besiddelse af pas eller andet dokument, der kan godkendes som rejselegitimation. Passet eller rejselegitimationen under ophold her i landet skal på begæring forevises for offentlige myndigheder. Overtrædelse straffes med bøde eller under skærpende omstændigheder med hæfte. Endvidere kan politiet tilbageholde udlændinge, der antræffes uden pas eller rejselegitimation med henblik på konstatering af identitet. Går rejsen til et af de øvrige nordiske lande, skulle du - teoretisk - kunne lade passet blive hjemme, fordi den Den nordiske Pasunion stadig eksisterer, men vær opmærksom på, at en dansk statsborger, som rejser inden for Norden, fortsat skal kunne identificere sig, hvis det er påkrævet. Så, velkommen til virkeligheden i det pasfrie Schengen. Ha en rigtig god ferie - men husk lige passet!

15 EU Først fortæller man EUs borgere, at man vil skabe et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Det lyder sympatisk, så det går en hel del gode og velmenende mennesker ind for. Så går man i gang med at slette grænserne mellem EU-landene, og man opfinder et begreb, der kaldes EUs ydre grænse, som man siger, at man vil beskytte. Camres Causeri Alle normalt begavede mennesker ved godt, at det er umuligt, men er man for EU, siger man, at det kan sandelig godt lade sig gøre - selv om hele EU ikke har soldater endsige politi nok til at stille op og kontrollere disse grænser, hvis man ellers ville. Derpå er der en stor mængde mennesker, som er modstandere af frihed, sikkerhed og retfærdighed, der strømmer ind over EU og organiserer deres mafiagrupper, deres klaner og røverbander og begynder at ødelægge landene indefra. Der smugles narko, våben, højtbeskattede varer og mennesker - herunder ikke mindst totalt retsløse kvinder - ind i EU, og kriminelle penge, stjålne varer, stjålne biler osv. ud. Ti procent af verdenshandelens omsætning er - iflg. de officielle statistikker - kriminel, og heraf foregår en meget stor del gennem EU, for her regerer de naive. Så bliver EU-landene bange, og nu skal der overvågning til. Ikke på den fornuftige og sikre måde ved at opretholde grænserne, kræve visum for folk fra problemlande, holde nøje kontrol med pengeoverførsler mellem de europæiske lande indbyrdes og mellem de europæiske lande og resten af verden og ikke ved at opretholde de nationale valutaer, som er lettere at kontrollere - nej, for det er imod de store industriers interesser. Nu skal der en anden form for kontrol til - man må jo endelig ikke rette kontrollen mod nogen bestemt, så nu skal vi alle overvåges: Ministerrådets arbejdsgruppe om politisamarbejde, vil have lovene om databeskyttelse og privatlivets fred lavet om, så al telekommunikation i hele unionen kan kontrolleres. Alle telefonsamtaler, , faxoverførsler og brug af internettet skal arkiveres i mindst syv år. Mobiltelefoner er særlig interessante, da snart alle bringer en sådan med sig, også forbryderne, og det er således muligt at kontrollere, hvilke personers mobiltelefoner, der eksempelvis har opholdt sig på gerningsstedet for en forbrydelse og hvornår. Vi vil alle gerne have den stærkest mulige indsats mod forbrydervældet, som i disse år vokser med rivende hast i hele EU, både fordi EU har lukket dørene op til en rå og hensynsløs verden udenfor demokratierne, og 15 fordi vi ser en række alvorlige opløsningstendenser i vore egne landes gamle samfundsstrukturer og de dertil hørende værdinormer. Vi er vel i realiteten alle villige til at acceptere en meget vidtgående brug af moderne teknologi til det formål, men er det virkelig vejen, at indføre en sådan totalovervågning, som der her lægges op til? Hvilken sikkerhed har vi for, at overvågningen kun bruges mod forbryderne? Også lovlydige borgere, hæderlige virksomheder, politiske partier og hele stater kan overvåges. Østrig-sagen er et godt eksempel på, hvilken kontrol den nye europæiske formynderstat ønsker at udøve. Redaktøren for det engelske Statewatch, som udgives af forsknings- og dokumentationscentret af samme navn, siger om det nye overvågningsinitiativ: "Autoritære og totalitære stater ville blive fordømt for at krænke menneskerettighederne og de borgerlige rettigheder, hvis de begyndte på en sådan praksis. Den kendsgerning, at dette foreslås i det demokratiske EU, gør det ikke mindre autoritært eller totalitært". Vi må alvorligt overveje, om vi tjener noget godt formål ved at medvirke til dette nye EU-projekt.

16 Årets gang (2) Juni, juli og august 3. juni * og 4. juni falder pinsen. På græsk betyder pinse den 50. dag efter påske. Den dag hvor man fejrede Helligåndens komme til jorden. Pinsedag er officiel flagdag i hele Norden og 2. Pinsedag er helligdag i Danmark, Norge og Sverige. 5. juni *. Grundlovsdag. Folkets kærlighed min styrke, blev Frederik den Syvendes valgsprog. Og hurtig var han da også til at imødekomme kravet om en ny forfatning med begrænset kongemagt. Kongen gav forfatningen, Danmarks Riges Grundlov, i 1849, og blev den mest folkekære konge nogensinde. Forud var gået følgende: Kong Frederik overtog et enevældigt kongerige efter sin far Christian den Ottende og var ikke meget for det. Frederik mente sig nemlig hverken egnet eller uddannet til hvervet, og natten før hans far døde, skal han hændervridende have sagt til livlægen Ole Bang: Hvad skal jeg gøre som konge? Sig mig det, kære Bang! Og Bang svarede: De skal give en konstitution og lade andre regere! Nogle steder, bl.a. i Frankrig havde kravet om en fri forfatning skabt revolution med optøjer, blodudgydelser og landsforvisning af konge og kejser. Det var i februar 1848, og rygterne var som en løbeild nået kongen, så det var ikke uden grund, at Frederik var bekymret. Hertugdømmerne Slesvig og Holsten spillede også en rolle. Det tyske Holsten havde allerede ytret ønske om en fri forfatning og nogle slesvigere ville ligeledes tilknyttes Tyskland. En deputation drog til København for at fremsætte disse krav. De nationalliberale var imod dette og indkaldte til et hastemøde i Casino-Teatret den 20. marts 1848, hvor politikeren Orla Lehmann holdt en flammende tale for en fælles fri forfatning for kongeriget og Slesvig og så lade Holsten klare sig selv. Den martsnat var oplyst af fakler udenfor Casino, hvor de mange mennesker, der ikke havde kunnet få plads indenfor, havde taget opstilling. Lehmann nedskrev en fællesudtalelse, som skulle overrækkes kongen. Et optog på knapt begav sig næste dag til Christiansborg, og stødte undervejs til Københavns Borgerrepræsentation. Med dennes formand, grosserer L.N. Hvidt i spidsen begav folkemassen sig anspændt, men rolig og behersket mod slottet. Kongen gik dem i møde med fremstrakt hånd og ordene Det glæder mig at kunne sige Dem, at jeg allerede har forekommet det, hvorom De beder mig. Det gamle ministerium er opløst Når De, mine herrer, vil have samme tillid til Deres konge, som jeg har til mit folk, så vil jeg være Dem en tro leder til ære og frihed. Det var så dén revolution. og som tak lod en lang række byer opsætte statuer af Frederik - landets mest portrætterede konge. Grundloven indeholder de grundlæggende bestemmelser for Danmarks organisation og styre. Den blev udarbejdet af den Grundlovgivende Rigsforsamling, som bestod af 152 medlemmer. De 114 var valgt af uberygtede mænd over 30 år, medens de øvrige 38 var kongevalgte. Et år tog arbejdet, som skulle være færdigt til den dag Kongens hustru, Grevinde Danner havde valgt til den store dag hvor Grundloven skulle indvies - hendes søns, fødselsdag! Den søn hun havde fået med bogtrykker Carl Berling i Et andet kuriosum er N.F.S. Grundtvigs rolle i den nye forfatning og i politik. Grundtvig havde ikke tidligere engageret sig i politik. Men udarbejdelsen af den nye grundlov var han interesseret i. Siden sad han som folketingsmand for hhv. Præstø-, Skælskør- og Kertemindekredsen, og var medlem af landstinget fra Grundloven er siden blevet revideret i årene: 1866 efter tabet af Sønderjylland, i 1915 (kvindernes valgret), i 1920 (Versailles-traktaten), og sidst - i 1953 (tronfølgerloven). Men den første 16 Frederik den Syvende blev den mest portrætterede konge nogensinde efter at han gav landets første frie forfatning, Danmarks Riges Grundlov den 5. juni grundlov blev underskrevet den 5. juni * 1849 og fejres med sammenkomster overalt, politiske taler, en halv fridag og flag på busserne. 7. juni * - prins Joachims fødselsdag. 11. juni * - prins Henriks fødselsdag. 15. juni * Valdemarsdag. År 1219 kæmpede danske hære i Estland under Valdemar Sejr. I slaget ved Lyndanisse var vi nær ved at tabe, men ifølge sagnet lod Gud et rødt klæde med et hvidt kors dale ned fra himlen, og kampen blev vendt til sejr. Dagen er samtidig også Genforeningsdag. I 1920 stemte befolkningen i Nordslesvig sig hjem til Danmark. Senere på sommeren red Christian den Tiende over grænsen på sin berømte hvide hest. 30. juni * - prinsesse Alexandras fødselsdag. 1. juli * Slaget i Køge bugt i Christian den Femte prøvede at genvinde det tabte Skaane, hvilket som bekendt ikke lykkedes, men admiral Niels Juel jog svenskerne på flugt under måske den største danske sejr til søs nogensinde. Admiralen fik som tak Valdemars Slot på Taasinge, som stadig er i slægtens eje. 6. juli *. Slaget ved Fredericia Byen var blevet indesluttet af en slesvig-holstensk hær. Den danske hær var kun halvt så stor, så dens eneste chance var at overraske fjenden. Om natten kl. 01 stormede danskerne ud af byportene og fik jaget fjenden på flugt. 25. juli *. Slaget ved Isted Hede i Sønderjylland til minde om den danske sejr i Denne gang var den danske hær den største, og vandt i et blodigt slag. Hvad flager vi for, og hvornår ligger andre særlige mærkedage? Gunhild Legaard lagde ud med aprilmaj i sidste nummer af Dansk Folkeblad, og fortsætter her sin beskrivelse af årets gang i Danmark. Flagdagene er markeret med: *

17 DF-camp-let'en klar til markedspladserne Så er Dansk Folkepartis nye camp-let klar til at rulle ud på sommerlandets markedspladser - samt hvor man ellers mener at kunne bruge denne flotte, farverige reklamesøjle for partiet. DFcamp-let'en kan af amts- og lokalforeningerne bestilles på DF-sekretariatet. Fra DF-sekretariatet kan i øvrigt rekvireres følgende DF-materiale, som er gratis - med mindre pris er angivet. Bestil pr. telefon Brochurer: Stram udlændingepolitik Stem Dansk Indmeldelseskupon Gamle Danmark Bevar Grænsen Principprogram Vedtægter Danmark Riges Grundlov Dansk Folkeblad - div. numre Plakater: X O - motorvejsplakat Dit land - Dit valg Stem dansk m/pia Kjærsgaard Gamle Danmark Reklameartikler: DF-lighter 5,00 kr. stk. DF-kuglepen 5,00 kr. stk. DF-pin 10,00 kr. stk. DF-mulepose 20,00 kr. stk. DF-paraply (taske-størrelse) 30,00 kr. stk. DFU 2001 kalender 15,00 kr. stk. Dansk Folkepartis 6. Årsmøde 15. og 16. september Der indkaldes hermed til årsmøde i Dansk Folkeparti lørdag og søndag den 15. og 16. september 2001 i Idrættens Hus i Vejle. Er du allerede valgt som delegeret via anmodningsblanketterne fra amtsgeneralforsamlingerne, skal du ikke foretage dig yderligere. Alle medlemmer kan som gæster, uden stemme- og taleret, overvære årsmødet. Ønsker du at tilmelde dig som gæst, skal du tilmelde dig på nedenstående blanket. Vil du helst undgå at klippe i bladet, er du velkommen til at skrive kuponen af - eller tage en fotokopi. Årsmødegebyr er 100,00 kroner. Alle deltagere til årsmødet, delegerede såvel som gæster, vil senere modtage girokort samt en hotelbestillingsliste. Tilmeldingsfrist: 30. juni Der vil ikke være adgang til årsmødet for personer, der ikke har tilmeldt sig. GÆSTETILMELDING: Navn: Adresse: Postnr./by: Underskrift: Indsendes til Dansk Folkeparti, Christiansborg, 1240 København K.

18 DANSK FOLKEPARTI DF-Hovedbestyrelse Dahl, Kristian Thulesen Ebbesen, Carl Christian Gerstrup, Thomas Kjær, Klaus Kjærsgaard, Pia, formand Kristensen, Kenneth Nielsen, Bente Vejrsø Nielsen, Poul Lindholm, org. nfmd Nødgaard, Poul Rossen, Dora Skaarup, Peter, pol. nfmd DF-Amterne Bornholm: Katy Rømer Frederiksberg: Leif Jensen Frederiksborg: Ejner Rost Fyn: Birger Reslow Hovedstaden: Arvin Storgaard København: Bente Pedersen Nordjylland: Svend Erik Hansen Ribe: Freddie H. Madsen Ringkjøbing: Bente Vejrsø Nielsen Roskilde: Finn O. Larsen Storstrøm: Michael Rex Sønderjylland: Lars Rydhard Vejle: Dora Rossen Vestsjælland: Ida Stabell Viborg: Morten Christensen Århus: Per Dalgaard DF-Folketinget Dahl, Kristian Th., gr-fmd Fauerholdt, Sv. Aage, Hansen, Chr. H Kjær, Klaus best. medl Kjærsgaard, Pia, pol. ordfører, Madsen, Aase D Møller, Egil Nødgaard, Poul, præsidiet, gr-sekr, Skaarup, Birthe Skaarup, Peter, pol. nfmd, DF-Europa-Parlamentet Mogens Camre, MEP Bruxelles, telefon (+32) telefax (+32) Strasbourg, telefon (+33) telefax (+33) Bryde, Lene, assistent. EU-Parlamentet (+32) DF - Ungdom Hovedbestyrelse Hjermind, Mette Jørgensen, Morten M Kristensen, Kenneth (landsformand) Lambrecht, Kenneth (org.nfmd/kasserer) Messerschmidt, Morten Dansk Folkeparti, Christiansborg 1240 København K Fax: Christiansborg-medarbejdere Sekretariatet Bladt, Elisabeth, sekr.medarb Ebbesen, Carl Chr., pol.sekr Lambrecht, Kenneth, sekr.medarb Olsen, Dora, sekr.medarb Thomsen, Steen B., sekr.chef Medlemssekretærer Bülow, Annelise von, Jensen, Malene, sekr Kjeldgaard, Solvej, sekr Kock, Tanja, sekr Maibom, Berit, sekr Olsen, Jytte, sekr Raaschou, Ulla, sekr Østergaard, Kirsten, sekr Politisk-økonomiske medarbejdere Skjødt, Anders, PØ-medarb Pressetjeneste Espersen, Søren, pressechef Hjordt, Rasmus Thor, journ Rex, Michael, journalist Da der i perioden siden sidste blad har været overordentlig mange generalforsamlinger landet over, er der ikke plads til det hele i dette nummer. Det bliver der rådet bod på næste gang. BORNHOLM DANSK FOLKEPARTI BORNHOLM Bornholms Amt. Best. valg, DF-Bornholms Amt: Katy Rømer, Rønne (fmd), Mogens Holm Nebelong, Rønne (nfmd), Peter Kromand, Hasle, Jeppe Grønnegaard, Aakirkeby, Pia Marker Hansen, Rønne, Lisbeth Rønne-Larsen, Rønne, Elo Kragkvist, Rønne. FREDERIKSBORG FREDERIKSBORG Frederiksborg Amt. Best.valg, DF-Frederiksborg Amt: Ejner Rost, Ålsgårde (fmd), Philip Heimbürger, Birkerød, Morten Messerschmidt, Frederikssund, Charlotte Hendrichsen, Helsingør, Niels Larsen, Hørsholm. Allerød. Best.valg, DF- Allerød: Per Frøkjær (fmd), Lone Egede Frøkjær (nfmd), Poul Albrechtsen, Flemming Kim Pedersen og Gunner Rischel. Fredensborg. Best.valg, DF- Fredensborg/Humlebæk: Flemming Rømer (fmd), Arly Gundersen (nfmd), Tage Hvenegaard, Ove Wraae Pedersen og Elise Madsen. Helsinge. Best.valg, DF- Helsinge: Hill Seidenschnur (fmd), Peter Jarl Sahlberg (nfmd), Søren Bay Larsen, Henning Mortensen og Klaus Christiansen. Kand. byråd: Hill Seidenschnur, Peter Jarl Sahlberg, Klaus Christiansen, Søren Bay Larsen, Henning Mortensen og Jørgen Kjær. Helsingør. Best.valg, DF- Helsingør: Charlotte Hendrichsen (fmd), Tonny Zimmermann (nfmd), Claus Schnoor Hansen (kass), Flemming Nielsen (sekr) og Ejner Rost. Hillerød. Best.valg, DF- Hillerød: Hans Andersen (fmd), Søren Heldt (nfmd), Karin Andersen (sekr), Ole Bundgaard Hansen (kass) og Jørgen Andersen. Skibby. Best.valg, DF- Skibby: Henrik Hedebye (fmd), Poul Elberg (nfmd), Anna Elberg, Morten Messerschmidt og Chr. Jensen. Slangerup. Best.valg, DF- Slangerup: Pia Adelsteen (fmd), Jytte Andersen (nfmd), Hilmer Nielsen og Michael Kock. Stenløse. Best.valg, DF- Stenløse: Ove Husmann (fmd), Kirsten Hansen (nfmd), Flemming Eversen, Ingelise Møller og Erling Andersen. FYN FYN Broby. Best.valg, DF-Broby: Birger Reslow (fmd), Ejner Hviid (nfmd) og Johannes Andersen. Middelfart. Best.valg, DF- Middelfart: Bent Rasmussen (fmd), Kaj Andersen (nfmd), Oluf Koedstrøm (kass), Erik Holm Johansen og Ketty Dyrberg. Nyborg. Best.valg, DF- Nyborg/Ørbæk/Egebjerg/Gud me: Ernst Kissov (fmd), Kim Larsen (nfmd), Brigitte Bjoler (sekr), Harry Nikolejsen og Lise Nikolejsen. Kand.byråd, Nyborg: Enst Kissov, Kim Larsen, Tom Bjoler, Lise Nikolejsen, Svend Hansen, Brigitte Bjoler og Knud Erik Petersen.

19 Ringe. Best. valg, DF-Ringe: Arne Gerstrøm (fmd), Torben Hansen (nfmd), Gerner Hansen, Ebbe Christiansen og Jane Pedersen. Søndersø. Best.valg, DF- Søndersø/Bogense: Niels Hansen (fmd), Leif Spaanheden (nfmd), Inge Rasmussen (kass), Henrik Ishøy (sekr), Axel Larsen og Aksel V. Hansen. Sup. Sv.Å. Lund Jensen og John Nielsen. HOVEDSTADEN Amager. Best.valg, DF Amager afd.: Dan Andersen (fmd), Ronny Gulliksen (nfmd), Johnny Møller, Elisabeth Nielsen og Gunner Frederiksen. KØBENHAVN HOVEDSTADEN KØBENHAVN (nfmd), Flemming Hansen (kass). Sup. Lasse Herrun. Lyngby. Best.valg, DF- Lyngby: Carsten Aagaard (fmd), John Kokspang (nfmd) og Ruth Holm. Kand. byråd: Aase Steffensen, Kim Vesselgaard, Ruth Holm, John Kokspang og Carsten Aagaard. Rødovre. Best.valg, DF- Rødovre: Alfred Lodahl (fmd), Bodil Steen, Ellen Hansen, Niels Spittau og Ketty Lodahl. Kand.byråd: A. Lodahl, Bodil Steen, Ketty Lodahl, Niels Spittau og Kurt Petersen. Søllerød. Best.valg, DF- Søllerød: Elo Hartig (fmd), Irene Niebling og Jane Wegmann. Sup. Max Wiberg og Flemming Andersen. Thorslunde-Ishøj. Best.valg, DF-Thorslunde-Ishøj: Poul Rikardt Jørgensen (fmd), Lene Coppen (nfmd), Charlotte Majbrit Jørgensen (kass), Erik Gravgård, Mogens Jørgensen. RINGKJØBING Christensen, Brian Karred Larsen, Steen Christensen. Sæby. Best.valg, DF- Sæby/Dronninglund: Bent Bøgsted (fmd), Per Jensen (nfmd), Hanne Miller (kass), Tage Kristensen og Anna Munk. Kand., byråd, Sæby: Bent Bøgsted, Knud Lundqvist og Frank Pedersen. Dronninglund: Peer Jensen og Kent Frederiksen. RIBE RIBE Ribe Amt. Mindeord. Hans Ebsen, Holsted, er efter længere tids sygdom afgået ved døden langfredag. Hans Ebsen var formand for Holsted lokalforening, medlem af Ribe Amtsbestyrelse og i flere perioder medlem af Holsted Kommunalbestyrelse. Hans Ebsen kunne man altid regne med - både med hjælp og opbakning, og han var en mand, der altid stod ved sine ord. Æret være hans minde. Magnussen og Hanne Grønborg. Næstved. Best.valg, DF- Næstved/Holmeg/Susaa: Susanne Thomsen (fmd), Hans E. Poulsen (nfmd), Dan Christensen, Knud O. Christensen og Brynjar Sigurdsson. Kand.byråd, Næstved: Michael Rex, Knud O. Christensen, Ole Christiansen, Susanne Thomsen og Allan Thomsen. Holmegaard: Brynjar "Binni" Sigurdsson. Rønnede. Best.valg, DF- Fakse/Rønnede/Præstø/Flad så: Steen Petersen (fmd), Tina Lindsberg (nfmd), Lis Møller, Kim Pagh og Werner Smith. Sup. John Gotfredsen og Jens Larsen. Stevns. Kand.byråd: Hans Byrge og Bent Stålberg. Storstrøms Amt. Best.valg, DF-Storstrøms Amt: Michael Rex (fmd), Ib Jørgensen (nfmd), Britta Mogensen, Lis Magnussen (kass), John Jensen, Brian Nielsen og Steen Petersen. Sup. Carl Andersen og Bent Stålberg. Vordingborg. Ny formand i DF-Vordingborg/Langebæk: Henrik Laursen. Farum. Kandidater, byrådsvalget: Freddie Jacobsen, Lisbeth Grøning, Steen Bromose og Nanna Heimbürger. Glostrup. Kandidater, byrådsvalget: Flemming Ørhem, Henning Christensen, Linda Schiønnemann, Annette Thorsen, Per Brogaard, Keld Raaberg, Mette Jensen, Bent Sørensen, Kjeld Bredahl, Allan Jensen, Niels Danielsen. Best.valg, DF-Glostrup: Henning Christensen (fmd), Flemming Ørhem (nfmd), Linda Schiønnemann, Niels Danielsen, Annette Thorsen. Hvidovre. Best.valg, DF- Hvidovre: Uffe Birkerod Larsen (fmd), Mikkel Dencker (kass) og Ivan Fogtmann. Sup. Lis Wollbrecht og Harald Klintrup. Høje-Taastrup. Best.valg, DF-Høje-Taastrup: Henrik Pangel (fmd), Lars Prier RINGKØBING Ringkøbing Amt. Best.valg, DF-Ringkøbing Amt: Bente Vejrsø Nielsen (fmd), Birgit Jonassen (nfmd/kass), Flemming Iversen, Bent Christensen. NORDJYLLAND NORDJYLLAND Aars. Best.valg, DF- Aars/Farsø/Løgstør: Kristian Borg (fmd), Ruth Sørensen (nfmd), Lissy Winther, Pia Hansen, Karsten Andersen. Sup. Carl J. Hoffman og Karsten Olsen. Skagen. Best.valg, DF- Skagen: Else Christensen (fmd), Brian Larsen (nfmd), Steen Christensen, Steen Jørgensen. Kandidater, byrådsvalg: Else Ribe-Bramming. DF i Ribe og Bramming er blevet sammenlagt til én forening, DF-Ribe og Bramming. Best: Marianne Smedegaard (fmd), Elisabeth Krarup (nfmd) og Inge Drasbæk (kass). Kand, byrådsvalg: Marianne Smedegaard. Ølgod. Best.valg, DF-Ølgod: Bjarne Burgdorff (fmd), Leif Hansen (nfmd), Viggo R. Pedersen (kass), Klaus Vad Jensen (sekr), Charlotte Hansen. Sup. Holger Bidstrup og Jytte Hansen. STORSTRØM Falster. Best.valg, DF- Falster: Gert Kræsing (fmd), Carl Skæg Andersen (nfmd), Ib Jørgensen (kass), Charlotte Christensen (sekr), Birgitte Hansen, Lis SØNDERJYLLAND SØNDERJYLLAND Bov. Best.valg, DF-Bov: Chr. Petersen (fmd), Jette Kristiansen og M. Rudbeck. Kand.byråd: Jette Kristiansen, Chr. Petersen, Bjarne Jørgensen, Mathias Rudbeck og Alfred Schmidt. Haderslev. Best.valg, DF- Haderslev/Christiansfeldt: Holger Lauritzen (fmd), Sv.Aa. Jepsen (nfmd), Arne Matthiesen (sekr), Bent Horshauge og Preben Lauritzen. Nordborg. Best.valg, DF- Nordborg: Verner Lauridsen (fmd), Ole Holmegaard (nfmd), Nic. Hees (kass), Elly Kørvel og Hans Sørensen. Rødekro. Best.valg, DF- Rødekro: Werner Sieger 19

20 (fmd/kass), Lilian Dam Pedersen (nfmd), Flemming S. Olsen (sekr), Åge Hansen, Susanne Sieger, Bent Patzer, Marie Rydhard. Sønderborg. Best.valg, DF- Sønderborg: Anita Kjøng- Rasmussen (fmd), Lars Dyhr Hansen (nfmd), Dorthe Gulløve, Kurt Skjødt Jørgensen, Anders Hansen, Henny Ø. Mikkelsen og Hanne Seelk Hansen. ROSKILDE Juelsminde. Best.valg, DF- Juelsminde: Mogens Poulsen (fmd), Gunnar Hansen (nfmd), Allan Petersen (kass), Arne Rasmussen, Johny Jepsen, Fredrik Rehmeier og Erling Nielsen. Kolding. Best.valg, DF- Kolding: Bjarne Juel Møller (fmd), Jørn Dohrmann, Ove Fuglsang-Schmidt og Rita Sørensen. Kand.byråd: Bjarne Juel Møller, Kenneth Ørsøe, Dora Rossen, Rita Sørensen, Myrna Wadstrøm, Ib Ude Frantzen, Karina Sørensen, Peter Krogsten og Sven Erik Priebe. ROSKILDE Roskilde Amt. Best.valg, DF-Roskilde Amt: Finn O. Larsen, Roskilde (fmd), John Kellberg, Køge (nfmd), Jørgen Mogensen, Gadstrup, Pernille Bjerg Hansen, Greve, Orla R. Nielsen, Strøby, Dan Erland-Carlsen, Solrød Strand og Bengt Lang, Køge. Sup. Gert Nygård, Greve Strand, og Søren Brask, Køge. Nr. Snede. Best.valg, DF- Nørre Snede: Hans Søndergaard (fmd), Jytte Graversen (nfmd), Inga Graversen (kass), Anita Christensen, Kåre Graversen (sekr) og Klaus V. Nielsen. Sup. Viggo Madsen og Knud Nygaard VESTSJÆLLAND Roskilde. Best.valg, DF- Roskilde: Finn O. Larsen (fmd), Tage Skåning Nielsen (nfmd), Lillian Jensen, Henning Valentin og Tim Hansen. Sup. Fritz Andersen og Sven Å. Kreinfeld. VEJLE VESTSJÆLLAND Vestsjællands Amt. Best.valg, DF-Vestsjællands Amt: Ida Stabel (fmd), Arne V. Thomsen, Stefan Reiter, René Aggerholm, Henrik Brodersen, Ernst Jensen, Tenna Aarfelt, Aksel Hansen, Johnny Mundus. VEJLE Egtved. Best.valg, DF- Egtved: Peter Jochumsen (fmd), Lola Kragh (nfmd), Aksel H. Hansen, Henrik Skov, Holger Gorm Petersen. Hedensted. Kand., byråd: Kim Harlev, Knud Madsen, Karl Ole Skjønnemann, Bo Dahl Andersen, Kristian Skibby og Anja Andersen. Horsens. Best.valg, DF- Horsens/Gedved: Karl Vinther Jensen (fmd), Carl Olaf Olsen (nfmd), Holger Jensen, Søren Laursen, Diana Nyborg, Mirza Sørensen og Viggo Harlev. Skælskør. Best.valg, DF- Skælskør: Henrik Brodersen (fmd), Tenna Aarfelt (nfmd), Brian Nielsen, Jan Mortensen og Kell bakke. Sup. Inge Lybro og Vinnie Petersen. VIBORG VIBORG Karup. Best.valg, DF- Karup: Jørn Termansen (fmd), Alice Michaelsen (nfmd), Mona Dahlerup (kass), Henrik Lindberg og Bent Balle. Sup. Hans J. Hansen. Viborg Amt. Best.valg, DF- Viborg Amt: Morten Christensen, Højslev (fmd), Poul-Erik Nielsen, Sillerslev, Jørgen Stegler, Vestervig, Ove Kent Jørgensen, Viborg, Gunhild Jacobsen, Rødding, Bent Larsen, Nykøbing M., Bent Balle, Karup. Viborg. Best. valg, DF- Viborg: Frede Vestergaard (fmd), Per Frost (nfmd), Bjarne Iversen, Mogens F. Nielsen (kass) og Ove Kent Jørgensen (sekr). ÅRHUS ÅRHUS Brædstrup. Best.valg, DF- Brædstrup: Ole Pilgaard Andersen (fmd), Allan Steen Hansen (nfmd), Ketty Nicolajsen (kass), Yvonne 20

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Hvad siger loven 00:00:00. vignet starter 00:01:04. Titel: Hvad siger Loven. 00:01:17. Folketingssalen

Hvad siger loven 00:00:00. vignet starter 00:01:04. Titel: Hvad siger Loven. 00:01:17. Folketingssalen Hvad siger loven 00:00:00 vignet starter 00:01:04 Titel: Hvad siger Loven 00:01:17. Folketingssalen 00:01:39 taler i folketingssalen:..socialdemokratiske ordfører, Lone Møller svarede særdeles glimrende

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 Kære konferencedeltagere. Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 Northern Lights III. Det er mig en særdeles

Læs mere

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver forklarer at grunden til, at det går så godt nok er at de har haft en AKT-lærer inde over klassen, og det har gjort at de har fundet ud af at agere på samme

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Vi starter med sag nummer 1 fra borgmesterens afdeling, Aarhus Vand A/S, generalforsamling 2015. Nogle korte bemærkninger? Ja, jeg beder jer undertegne under

Læs mere

Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier

Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier 10-1. Forvaltningsret 1121.1 123.1 12.4 296.1. Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier En afghansk kvinde

Læs mere

Der er blevet afholdt ordinær generalforsamling i foreningen Garantloekken lørdag den 28. marts 2015 kl. 14 i Actionhouse, Løkken.

Der er blevet afholdt ordinær generalforsamling i foreningen Garantloekken lørdag den 28. marts 2015 kl. 14 i Actionhouse, Løkken. Referat fra Garantloekkens generalforsamling Der er blevet afholdt ordinær generalforsamling i foreningen Garantloekken lørdag den 28. marts 2015 kl. 14 i Actionhouse, Løkken. Referat Indledning: Rigtig

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 462 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Udlændingeafdelingen Dato: 21. marts 2014 Kontor: Asyl- og Visumkontoret

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til privat indkvartering hos ægtefælle (udlændingelovens 42 l, stk. 3)

Ansøgning om tilladelse til privat indkvartering hos ægtefælle (udlændingelovens 42 l, stk. 3) Ansøgningsskema Ansøgning om tilladelse til privat indkvartering hos ægtefælle (udlændingelovens 42 l, stk. 3) Hvad kan dette skema bruges til? Dette skema kan bruges til at søge om tilladelse til at bo

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010 Cavling-komiteen Ang. Cavling-prisen 2010 Metoderapport for afdækningen af socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidts mands skatteforhold. B.T. 2010. Indstillet: Thomas Nørmark Krog og Kasper

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Ægteskab Uden Grænser Juni 2015

Ægteskab Uden Grænser Juni 2015 Nyhedsbrev Kære læser, Der er gået ret lang tid siden, vi udsendte det sidste nyhedsbrev, og derfor er der da også sket en del i mellemtiden. Først og fremmest har vi fået en ny regering. Hvad det betyder

Læs mere

JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET

JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET En fortælling om at arbejde med ældrepleje Af Kirstine

Læs mere

Nettets potentiale i politisk sammenhæng er enormt, og radikale vælgere har et meget højt internetforbrug. Hvordan godtgør man en knust drøm?

Nettets potentiale i politisk sammenhæng er enormt, og radikale vælgere har et meget højt internetforbrug. Hvordan godtgør man en knust drøm? 1. februar 2011 Nettets potentiale i politisk sammenhæng er enormt, og radikale vælgere har et meget højt internetforbrug. Men vindes 2011-valget på internettet? Det korte svar er nej. Analyser af folketingsvalgene

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

VEDTÆGTER DANSK FOLKEPARTIS LANDSORGANISATION

VEDTÆGTER DANSK FOLKEPARTIS LANDSORGANISATION VEDTÆGTER DANSK FOLKEPARTIS LANDSORGANISATION CHRISTIANSBORG 1240 KØBENHAVN K 1 Nærværende vedtægter er vedtaget på landsorganisationens stiftende møde i Idrættens Hus i Vejle lørdag den 27. april 1996.

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin JUNI 2015 Institution HF I NØRRE NISSUM VIA UC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF SAMFUNDSFAG B HANS

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Læs mere. Folketingets åbning var også dagen for afslutningen af partiets store Tag ansvarkampagne.

Læs mere. Folketingets åbning var også dagen for afslutningen af partiets store Tag ansvarkampagne. 1. november 2010 Folketingets traditionsrige åbning fandt sted tirsdag den 5. oktober. Hele Christiansborg emmede af højtidelig stemning, nysgerrighed og en altoverskyggende forventningsglæde. Omdrejningspunktet

Læs mere

Se eller gense Margrethe Vestagers tale på landsmødet

Se eller gense Margrethe Vestagers tale på landsmødet 1.oktober 2013 En solbeskinnet septemberweekend holdt Radikale Venstre sit årlige landsmøde. Afstemninger, taler, comeback til en Helveg og overraskelsesvisit fra en Price var blot nogle af højdepunkterne.

Læs mere

VENSTRES FORENINGSTRÆF SÅ ER DET NU 18. APRIL 2015 TORVEHALLERNE FISKERGADE 2-8 VEJLE

VENSTRES FORENINGSTRÆF SÅ ER DET NU 18. APRIL 2015 TORVEHALLERNE FISKERGADE 2-8 VEJLE VENSTRES FORENINGSTRÆF SÅ ER DET NU 18. APRIL 2015 TORVEHALLERNE FISKERGADE 2-8 VEJLE SÅ ER DET NU, VI SKAL VINDE VALGET Venstres Foreningstræf holdes i år på et tidspunkt, hvor der måske kun er få uger

Læs mere

Ansøgning om forlængelse af tidsbegrænset opholdstilladelse til personer, som har opholdstilladelse i Danmark på andet

Ansøgning om forlængelse af tidsbegrænset opholdstilladelse til personer, som har opholdstilladelse i Danmark på andet Ansøgningsskema SG4_da_141014 Ansøgning om forlængelse af tidsbegrænset opholdstilladelse til personer, som har opholdstilladelse i Danmark på andet grundlag end familiesammenføring, studie, erhverv eller

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab

Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab Udarbejdet af: Tanja Lisette Jørgensen, december 2007 1. Indledning Ægteskabsbetingelsen om lovligt ophold blev indsat i ægteskabsloven ved lov nr. 365

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Et historisk skridt for både folkekirke og homoseksuelle

Et historisk skridt for både folkekirke og homoseksuelle 1. december 2011 Radikale Venstres politiske leder Margrethe Vestager er nyslået minister og allerede i fuld gang med at tage ansvar i Danmark og Europa. Radikal Politik interviewer økonomi- og indenrigsminister

Læs mere

Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune. Vedtægter

Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune. Vedtægter Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune Vedtægter VEDTÆGTER for Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune 1 Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune,

Læs mere

K E N D E L S E. i sag nr. 136/04. afsagt den ******************************

K E N D E L S E. i sag nr. 136/04. afsagt den ****************************** 1 REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 136/04 afsagt den ****************************** REJSEMÅL: Pattaya, Thailand, 20.1. 2.2.2004 PRIS: I alt kr. 12.798,- KLAGEN ANGÅR: KRAV: Utilfredsstillende

Læs mere

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN Hanna og Torben Birkmose Jakobsen har fulgt nogle af de første danske kurser i PREP for at styrke deres parforhold og samliv. - Vi ville gerne investere tid og kræfter

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør

VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Helsingør Kommune, i daglig tale Konservative i Helsingør. Herefter benævnt vælgerforeningen.

Læs mere

IN1_da_140415 Ansøgning om tilladelse til at flytte i egenfinansieret bolig (udlændingelovens 42 k)

IN1_da_140415 Ansøgning om tilladelse til at flytte i egenfinansieret bolig (udlændingelovens 42 k) Ansøgningsskema IN1_da_140415 Ansøgning om tilladelse til at flytte i egenfinansieret bolig (udlændingelovens 42 k) Hvad kan dette skema bruges til? Dette skema kan bruges til at søge om tilladelse til

Læs mere

Min oplevelse med Statsforvaltningen vedrører en faderskabssag og efterfølgende en samværssag mellem mit barn og barnets Far.

Min oplevelse med Statsforvaltningen vedrører en faderskabssag og efterfølgende en samværssag mellem mit barn og barnets Far. Min oplevelse med Statsforvaltningen vedrører en faderskabssag og efterfølgende en samværssag mellem mit barn og barnets Far. Barnets Far krævede abort, da jeg blev gravid og blev meget vred, da jeg ikke

Læs mere

Notat: 365 akademikere og én kloakmester

Notat: 365 akademikere og én kloakmester Notat: 365 akademikere og én kloakmester Ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget. Af de opstillede

Læs mere

Regulativer for EU-statsborgere og medlemmer af deres familier. Generelle bestemmelser

Regulativer for EU-statsborgere og medlemmer af deres familier. Generelle bestemmelser Regulativer for EU-statsborgere og medlemmer af deres familier Generelle bestemmelser Beslutning om ophold på Polsk territorium for EU statsborgere gives umiddelbart og i tilfælde af medlemmer i familien,

Læs mere

Københavns politi Udlændingekontrolgruppen

Københavns politi Udlændingekontrolgruppen Københavns politi Udlændingekontrolgruppen Historie 2009 Skotske asfalts arbejdere i København 2010 Østeuropæere hærger København 2 Roma-aktioner på Amager Den varme seng 2010 Arbejdsgruppe nedsætte mhp.

Læs mere

Vedtægter for Odense Konservative Vælgerforening

Vedtægter for Odense Konservative Vælgerforening Vedtægter for Odense Konservative Vælgerforening 1 Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Odense kommune, i daglig tale Odense Konservative Vælgerforening (OKV). Herefter benævnt vælgerforeningen.

Læs mere

PA1. Ansøgningsskema. Ansøgning om pas til udlænding i Danmark

PA1. Ansøgningsskema. Ansøgning om pas til udlænding i Danmark Ansøgningsskema Ansøgning om pas til udlænding i Danmark Hvad kan du bruge dette skema til? Du kan bruge dette ansøgningsskema til at søge om: Rejsedokument for flygtninge (konventionspas). Fremmedpas.

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder?

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? 1 Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? Her er formændene for 6 af de største danske partier. Hvem er hvem? 1. Bendt Bendtsen 2. Mogens Lykketoft 3. Pia Kjærsgaard 4.

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015

Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015 Justitsministeriets Strafferetsplejeudvalg Att. Charlotte Lauritsen Strafferetskontoret Slotsholmsgade 10 1216 København K Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Fra privilegeret til pligtskyldig

Fra privilegeret til pligtskyldig Fra privilegeret til pligtskyldig Afslutningstale juni 2014 Kære elever! Tænk engang! Kan I forestille jer SKALs uden jer? Kan I overhovedet forestille jer andre end jer selv på etagerne og i spisesalen?

Læs mere

15-årige køber alkohol i stor stil

15-årige køber alkohol i stor stil 1 2 15-årige køber alkohol istor stil 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 Af Kasper Frandsen, Søndag den 24. oktober 2010, 22:01 Det er mere reglen end undtagelsen, at butikker lader unge under 16 år

Læs mere

BF3b. Det er vigtigt, at barnet ansøger så hurtigt som muligt, dvs. lige så snart, han/hun er i stand til at vende tilbage til Danmark.

BF3b. Det er vigtigt, at barnet ansøger så hurtigt som muligt, dvs. lige så snart, han/hun er i stand til at vende tilbage til Danmark. Spørgeskema BF3b_da_141014 Spørgeskema til forælder/slægtning i Danmark til brug for behandling af ansøgning om, at et barns opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet Hvad kan dette skema bruges

Læs mere

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014.

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3aba1

Læs mere

Ti stille! ikke et ord til!

Ti stille! ikke et ord til! Onsdag kl. 10.00 Pacific Time, privat charterfly 00-647, afgået fra Pago-Bahatah med kurs mod XX. intet at bemærke For tusind millioner rustne skrueaksler! Jeg hader dem! Er det stadig computernes opfindere

Læs mere

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 tips til bedre ansøgninger til fonde Forord 3 Tip 1 - Skriv en kort og præcis ansøgning 4 Tip 2 - Søg støtte til et konkret projekt 5 Tip 3 -

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011

Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011 Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011 Agenda 1. Metode 2. Resultater 3. Statistisk sikkerhed Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011 TNS Gallup A/S

Læs mere

Ungdom og skoleliv I Seoul

Ungdom og skoleliv I Seoul Uddannelsesfeber Ungdom og skoleliv I Seoul Testokrati Børns kundskaber Velfærdssamfundets overlevelse Vesten Jeg har hørt, at I Vesten der kan unge mennesker rejse. Rejse verden rundt, hvis de vil. Det

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold

Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold 10-5. Forvaltningsret 115.1. Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold En mand fik visum til Danmark og rejste ind i landet. I forbindelse med visumsagen stillede hans herboende

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Udover før-sendte klage, har jeg også følgende punkt, som for mig fortsat står som et stort, åbent spørgsmål:

Udover før-sendte klage, har jeg også følgende punkt, som for mig fortsat står som et stort, åbent spørgsmål: Fra: Sendt: 26. oktober 2014 20:52 Til: 'ask@ask.dk' Emne: Tilføjelse til klage - 14-641-0043 Udover før-sendte klage, har jeg også følgende punkt, som for mig fortsat står som et stort, åbent

Læs mere

Hvordan kan rygning være et personligt anliggende, når røgen er fælleseje?

Hvordan kan rygning være et personligt anliggende, når røgen er fælleseje? a f o r i s m e r Hvordan kan rygning være et personligt anliggende, når røgen er fælleseje? Introduktion Rygestop? Du kan tro, du kan! er en opdatering af den oprindelige samling aforismer, som udkom

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige forsørgere, der modtager børnetilskud eller økonomisk fripladstilskud HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MOD- TAGER AF BØRNETILSKUD ELLER ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD?

Læs mere

Bestyrelsesmøde den 28. januar 2015 i Aarhus

Bestyrelsesmøde den 28. januar 2015 i Aarhus Bestyrelsesmøde den 28. januar 2015 i Aarhus Til stede: Hanne, Patricia, Michael, Bente Fraværende: Allan og Pia skulle have været med på Skype, men internettet fungerede ikke. Linda blev i København,

Læs mere

Referat af Generalforsamling

Referat af Generalforsamling Referat af Generalforsamling Dato: 20. april 2013 Tid: kl. 11.00 Sted: Vejle Center Hotel Årsmødet indledes med sang. Årets solfanger. Tag da kun min sidste spinkle mønt. Livets sol er min den sidste del

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010 August 2010 Vi bakker Helle op Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk Følg vore lokale politiker, se næste arrangement. Besøg vores nye hjemmeside. Kære Socialdemokrat. Efter et flot forår,

Læs mere

24. februar 2014/ HO J.nr. 5.01 / 11-288. Referat fra møde i kontaktudvalget den 18. februar 2014

24. februar 2014/ HO J.nr. 5.01 / 11-288. Referat fra møde i kontaktudvalget den 18. februar 2014 Taxinævnet i Region Hovedstaden Frederiksberg Rådhus Smallegade 1 2000 Frederiksberg Telefon 3821 2750 man-torsdag 09.00-12.00 - Fax 3821 2749 Eksp.tid: mandag og torsdag 9.00-17.00, tirs., ons., fredag

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

HALVE DAGPENGE TIL UNGE?

HALVE DAGPENGE TIL UNGE? HALVE DAGPENGE TIL UNGE? 3F siger nej. Vi holder regeringen fast på dens valgløfte Faglig Fælles Akasse LAVERE DAGPENGE VIL RAMME TUSINDER AF UNGE Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) har

Læs mere

Unge iværksættere mangler hjælp

Unge iværksættere mangler hjælp Unge iværksættere mangler hjælp Den danske iværksætterverden efterlyser mere hjælp til unge under 18 år, der ønsker at starte egen virksomhed. Processen i dag er for bøvlet, mener uafhængige kilder. Dansk

Læs mere

Astrid Krog Alberte Klessner Martin Hansen Grenaa Gymnasium Folkemødet 2014 28-06-14

Astrid Krog Alberte Klessner Martin Hansen Grenaa Gymnasium Folkemødet 2014 28-06-14 Folkemødet 2014 Folkemødet er en årlig politik festival, som finder sted på solrige Bornholm. Folkemødet er fyldt med spændende, indholdsrige debatter og events. Ved Folkemødet 2014 var vi 5 elever så

Læs mere

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder ***

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder *** Kristian Jensens tale v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning Det talte ord gælder 367 dage. 3 timer. 32 minutter. Det er lige nøjagtig så lang tid, vi har. Så lukker valglokalerne til kommunal- og regionsvalget

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

Det er vigtigt, at gennem et fælles ansvar tager os af og hjælper de børn, som rammes af en sorg i livet.

Det er vigtigt, at gennem et fælles ansvar tager os af og hjælper de børn, som rammes af en sorg i livet. Sorg og handleplan Forord Børn kan befinde sig i forskellige former for sorg. Det kan for eksempel være i forbindelse med dødsfald i familien, blandt kammerater eller i institutionen, skilsmisse, langvarig

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag Helle Sjelle Fordi det er dit valg om din hverdag Læs om... Et valg om din hverdag Politik handler om din hverdag... side 2 Dine børn skal lære at læse, skrive og regne ordenligt Vi skal have fagligheden

Læs mere

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Kære Aisha Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Introduktion I den senere tid hører vi af og til I medierne om et ungt, kompetent og elskeligt menneske, som får afvist sin ansøgning

Læs mere

Grundbogen til Sidste Søndag

Grundbogen til Sidste Søndag Hvad er rollespil I dette kapitel vil vi forklare lidt omkring hvad rollespil er. Først vil vi forsøge at definere rollespil (en svær opgave), og derefter har vi et afsnit skrevet specielt til forældrene

Læs mere

Vedtægter for Det Konservative Folkeparti i Middelfart

Vedtægter for Det Konservative Folkeparti i Middelfart Vedtægter for Det Konservative Folkeparti i Middelfart 1 Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Middelfart Kommune, i daglig tale Konservative i Middelfart. Herefter benævnt vælgerforeningen.

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale ved Folkemødet 13. juni 2014. (Det talte ord gælder)

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale ved Folkemødet 13. juni 2014. (Det talte ord gælder) Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale ved Folkemødet 13. juni 2014 (Det talte ord gælder) Kære alle. Folkemødet er en succes. Og det viser, at bag al snakken om spin, politiske intriger og magtkampe

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

Forlængelse af opholdstilladelse til familiesammenført

Forlængelse af opholdstilladelse til familiesammenført Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2008-09 UUI alm. del Svar på Spørgsmål 57 Offentligt Forlængelse af opholdstilladelse til familiesammenført Reglerne, der er beskrevet nedenfor, gælder for

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere