Fokus & Forum. Dialog mellem læserne og redaktionen
|
|
- Lasse Winther
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fokus & Forum Dialog mellem læserne og redaktionen Værdiskabelse i dagens komplekse samfund stiller særlige krav til de kreative og humanistiske lederskabskompetencer Vi tror, at fortidens mønstre går igen i fremtiden Det synes klart for de fleste, at vi som samfund og virksomheder står over for utrolige sociale og økonomiske udfordringer, som stiller enorme krav til vores evne til at tænke ud af boksen og til at forny os. Vi må belave os på, at vi i fremtiden må afsætte langt flere ressourcer til at realisere de krævende sociale innovationsproblemer, som skal til for at mobilisere omstillingen af mennesker, organisationer og samfund til fremtidens udfordringer. Dette gælder især styrkelse af lederskab med viden, værdier og vovemod. Det store dilemma ligger her i, at vi har vænnet os til primært at kunne håndtere de simple, kendte og forudsigelige udfordringer i organisationers drift gennem rationelle styringsteknologier. Disse bygger primært på planlægning og implementering ud fra udstukne klare, centralt fastsatte økonomiske mål. Fremtidens store udfordringer vil gælde både offentligt og private organisationer. Denne rationelle form for ledelse er måske tilstrækkelig, når det handler om ledelse af mere overskuelige driftsprocesser. Som eksempel kan nævnes udførelse af fysiske veldokumenterede produktionsopgaver, som lader sig programmere i tid og rum ud fra kendte tekniske metoder og procesbeskrivelser. Men sådan er der faktisk ikke ret mange organisatoriske styringsopgaver, der ser ud i dag og slet ikke i fremtiden. Fremtidens globale vidensamfund og store organisationers øgede sociale, faglige, kulturelle og politiske mangfoldighed og kompleksitet stiller krav om ledelsesformer og lederskabskompetencer, der er langt mere omfattende såvel tankemæssigt, sprogligt som socialt set. Det stiller f.eks. helt nye krav til medarbejdernes involvering og organisatoriske ejerskab. Vi er gennem lederudvikling i uddannelsessystemet hidtil blevet trænet i at optimere og styre ud fra simple kortsigtede præstationsmål for indtjening, produktivitet, effektivitet, kvalitet etc. Vores strategiske ledelsestænkning er på denne måde blevet begrænset til det, vi kan måle, kalkulere, kvantificere og se med vores beskrivelses- og regneværktøjer. Men det er jo ikke alt i denne verden, der kan sættes på formler. Der er mange værdier, som er vigtige for vores eksistens, men som vi ikke kan måle og sætte normer for. Dette gælder f.eks. livskvalitet, entusiasme og sanselighed. Hvad nytter det, at vi er blevet mestre til at styre præstationer, hvis mennesker ikke kan se meningen med at blive styret og målt med tvang og således bliver tabere og må give op på grund af stress og meningsløshed. Samfundets produktivitetsstræben og værdiskabelse er præget af stor mangfoldighed, dynamik, kompleksitet, der i høj grad er afhængig af menneskers motivation, involvering, viden, res- 489
2 sourcer, ejerskab, samspil, erfaringer, kvalitets- og værdibevidsthed dvs. en række forhold, som ikke lader sig måle, optimere og styre gennem simple teknikker, forskrifter, regler, planer og målbeskrivelser. Det mærkværdige er, at vores organisations- og ledelsespraksis stadig er bundet til et rationelt driftsorienteret syn på produktion og ressourcer, som vi har arvet fra fortidens industrisamfund. Dette styringssyn går igen, når vi i dag taler om innovation, kompetenceløft, værdiskabelse, fremtidssikring og sikkerhed. Vi lader, som om vi har viden og teknik, som kan håndtere fremtidens udfordringer, til trods for at vores viden her ofte er begrænset og bundet til handlemønstre, som kun virkede i fortiden, og som ikke kan forventes også at gælde i fremtiden. I virkeligheden er vores samfund i dag præget af og til en vis grad styret af teknologier og viden, som vi slet ikke kan overskue virkningen og konsekvenserne af. Vi tror, at vi kan styre menneskers adfærd, potentialer, talenter og lyst gennem styring og incitamenter. Men denne tro bygger på ønsketænkning, ledelsesidealer og samfundsskabte forestillinger, som ikke afspejler menneskets sande natur og kultur. Menneskers behov, fantasi, drivkræfter og intuition rækker langt ud over rationalitetens og styringstænkningens univers. Det er vigtigt, at vi sætter fokus på dette felt, når vi skal tænke og handle som ledere. Mere fokus på organisationers innovative kapabilitet Så snart vi skal håndtere organisationers tilpasning til fremtidens sociale og økonomiske udfordringer, opstår der et sæt af ledelsesproblemer, som ikke kan klares gennem planlægning og styring. Her er problemfeltet nemlig af en helt anden karakter. For det første har vi begrænset viden om de strategiske vilkår, som kommer til at være afgørende for vore handlemuligheder i det innovative univers. Det betyder, at der opstår usikkerhed om omverdenens arbejdsbetingelser, markedets realiteter og forventninger, samfundets udvikling, de teknologiske udfordringer, de uendelige videnpotentialer etc. Vi må altså til at tænke på kanten af det bestående, det kendte og det synlige mulighedsrum. Her har management- og forvaltningsteorien ingen bud og har gennem læring og ensretning i praksis begrænset vores ledelsesrum til det, som kan målsættes, måles og gøres transparent. Det smitter af på menneskesynet, når f.eks. politikerne giver udtryk for, at vi skal styre ud fra»seende tillid«. Hermed begrænser man styringsuniverset til det, som systemet kan se, måle og kontrollere. Tænk hvis menneskers potentialer alene var styret af denne simple relation, så ville tanker og handlemuligheder ikke have brug for refleksionsevne og dømmekraft. Så ville vi som mennesker være blevet reduceret til instrumentelt styrede robotter. Man kan snarere sige, at vi som mennesker, organisationer og samfund i dag har brug for aflæring af de tilvante og institutionelle tankesæt. For det andet bliver det nødvendigt at tilpasse organisationens strukturer, videngrundlag, arbejdskultur, produktionsmetoder, kompetencer og rutiner til ændrede og mere usikre vilkår. Vi må i stigende grad styre og træffe beslutninger ud fra de ukendte og ligefrem umulige muligheder, trusler og hændelser, som vi kun har begrænset viden om. Det, som før var»best practice«, må nu udskiftes med»next practice«, hvad det så end er i et ukendt sty- 490
3 ringsunivers. Denne ledelsestænkning skal organisationen først opsøge og udfolde, for vore nedarvede styringsgener og de tidligere gjorte erfaringer gælder højst sandsynligt ikke mere som navigationsholdepunkter. For det tredje betyder de radikalt ændrede strategiske omverdensvilkår også totalt ændrede krav til organisationens lederskab og til den herskende ledelsestænkning. Vi vil møde et åbent og mangfoldigt univers, der vil stille radikale krav til ledernes omverdenssyn, produktionssyn, organisationssyn, innovationssyn og ikke mindst deres menneskesyn. Det er især innovations- og menneskesynet, vi her vil se nærmere på i det følgende. For det er her, at mange organisationer vil komme til kort, fordi de ikke forstår, hvad det vil sige, når mennesker skal navigere sammen under tiltagende social og politisk kompleksitet. Om at kunne håndtere fremtidens uklarhed, usikkerhed og uvidenhed Der findes mange teorier om styring under usikkerhed. De fleste går ud på at skabe struktureret viden om de fremtidige observerbare usikkerhedsfaktorer og de økonomiske konsekvenser, hvis f.eks. de værste, utænkelige hændelser skulle indtræffe. Generelt må man sige, at denne rationelle tilgang tilsyneladende fortsat har svære vilkår i praksis, fordi den kræver et stort analyseapparat og systematisering af enorme uoverskuelige datamængder. At arbejde med»big data«er en krævende kreativ øvelse i sig selv, for ingen ved, hvordan man skal udlede»sandheden«og forudse fremtidens uendelige muligheder og ukendte trusler ud af alle disse enorme videnpotentialer. Og selvom man har skabt et godt datagrundlag, kan man ikke stole på»kalkulerne«. Ingen risikoeksperter havde jo f.eks. forudset den finansielle krise i 2008, endsige forudset dens mange overraskende globale konsekvenser. Alternativt ser vi i dag en lang række ledelseskoncepter, der søger at styrke organisationers evne til at tilpasse sig under skiftende og komplekse vilkår gennem refleksioner, kreativitet, intuition og socialt handlingsberedskab. Et udbredt koncept er her Ralph Staceys teori om»komplekse interaktioner«, som siden år 2000 er blevet formidlet i en lang række bøger og artikler. Ralph Stacey har udviklet en radikal anderledes procesorienteret ledelsesteori Staceys ledelsesteori bygger på den grunderkendelse, at der er mange ideer om ledelse i spil, men at de bygger på forskellige begreber og teorier, der kommer fra vidt forskellige forestillingsrammer og derfor ikke kan forstås i en sammenhæng. Den alment udbredte ledelsesambition er rettet mod det at kunne forudsige og forholde sig til fremtiden for derefter at kunne planlægge aktiviteter, sætte mål og prioritere. Men denne rationelle styringstilgang er ifølge Stacey falsk, fordi ambitionen er umulig. Den bygger på, at vi kan skaffe valid information og forudsætter forudsigelige adfærdsmønstre. Men denne forudsætning holder ikke vand. Ledelse er ud fra denne antagelse derfor urealistisk og utopisk, men bliver opretholdt, fordi videncentre verden fortsat lever af at udvikle økonomiske rationelle metoder og koncepter og uddanne folk heri. De er derfor afhængige af den. 491
4 Heroverfor stiller Stacey sin teori om»komplekse interaktioner«, der bygger på det paradoks, at bevægelser i organisationerne på samme tid er uforudsigelige og forudsigelige. De lokale bevægelser er uforudsigelige, fordi de er resultat af mange forskellige gentagne forsøg og skiftende relationer, som aldrig er ens. Helt nye mønstre vil derfor hele tiden opstå og dermed skabes muligheden for innovation. Forsøg på at håndtere uforudsigelighed er således både fornuftige og produktive, fordi processen i sig selv skaber nye mulighedsrum. Ledere kan og skal derfor ikke prøve at påvirke denne relationelle proces gennem regler, normer og standarder, fordi dette ikke kun er umuligt, men også ufornuftigt. Men ikke alt er uforudsigeligt. Der er jo mønstre, der går igen, fordi vi ikke kan lade være med at skabe og følge rutiner, vaner og normer. Således er vi tilbøjelige til at gentage det, vi kender. Der hersker her ofte et politisk gruppepres både udefra og oppefra. Organisationer fungerer af sikkerhedsgrunde som institutioner, der arbejder på at få mennesker til at tilpasse sig fastsatte normer, rammer og systemer. Disse mønstre skaber set over tid»emergens«, dvs. at aktørernes interaktion tenderer mod at skabe nye mønstre over tid, som regel uden plan eller intention, men som resultat af tilfældige samspil. Disse mønstre kan opstå som modebevægelser eller vira, der kopieres, og som efterhånden gennem gentagelse bliver til normer. Disse mønstre er således resultat af social interaktion med en vis indbygget social fornuft, men kan som sådan ikke styres intenderet. Stacey ser ledelse som det at håndtere paradokser Staceys syn på organisationer bygger på paradokser, dvs. ideer, der er modstridende, og som opstår samtidigt. At lede organisationer kan i høj grad karakteriseres ved at skulle forholde sig til paradokser. Organisationer er ikke maskiner, men består af mennesker med forskellige værdier, behov, drømme, hensigter, evner etc. Alligevel er ledelse i vort moderne samfund fokuseret på at udvikle systemer, der bygger på den generelle forudsætning, at organisationer gøres til maskiner, at systemer kan implementeres ud fra viden og erfaringer, og at fremtiden kan kalkuleres. Men det forudsætter, at organisationer er forudsigelige og styrbare. Men det er de ikke. Alligevel er samfund, organisationer og mennesker i stor udstrækning fortsat bundet af denne simple antagelse, og derfor er vores sociale udfoldelse begrænset af styringens utopier. Når styring nu ikke er menneskeligt mulig, må ledere alternativt kunne navigere ud fra uforudsigeligheden, de lokale interaktioner og menneskers opfindsomhed. Ledere må være opsøgende, sensitive og opmærksomme på den dialog, der finder sted i den lokale daglige interaktion. Organisationer bliver således til som led i en fortløbende proces af evolution, emergens og praksiserfaring. Organisationers liv og eksistens er skabt gennem menneskers erkendelse, sociale interaktion og daglige handlingsimprovisation. Organisationer må derfor ses som flertydige og paradoksbetonede organismer. 492
5 Organisationer er menneskeskabte, adaptive og relationelle Dette interaktive organisations- og ledelsessyn åbner op for en række nye potentialer for organisationers udvikling, tilblivelse og innovative praksis. Organisationer er ikke rationelle autonome systemer og hierarkier med ledere som autoriteter, der fordeler og udstikker normer, rammer og ressourcer ud fra rationelle kriterier. Ledelse bliver til en social proces, der involverer mennesker både intellektuelt og emotionelt, og som gennem refleksion, deltagelse og interaktion skaber en ny virkelighed. Ledelse må derfor være rettet mod de sociale mikroprocesser inde i kernen af organisationens liv og arbejde ud fra de lokale aktørers relationer, refleksioner og handlinger. På denne måde ændres vort syn på ledelse som magtfænomen. Lederes magt afhænger af relationerne og afhængigheden mellem ledere og medarbejdere. Lederes magt bliver således bestemt af, om medarbejderne oplever, at lederen bidrager til at opsøge, udvikle og bevare deres mulighedsrum. Lederens magt er således relationelt bestemt og handler om, hvordan ledere og medarbejdere gensidigt styrker hinandens muligheder i organisationens spil om magten på den strategiske arena. Vi taler her om det gode lederskab, som er et produkt af intense og aktive følgeskaber. Det kreative lederskab må involvere alle potentielle kræfter Set i dette procesperspektiv bliver organisationer skabt gennem interaktioner mellem selvtænkende og opsøgende aktører uafhængig af aktørernes formelle positioner og roller. Lederskabelse bliver således en gensidig udviklingsproces gennem daglige og faglige interaktioner mellem ledere og medarbejdere. Det at være kreativ og innovativ som leder afhænger af lederens evne til socialt at skabe motivation, relationer, bevægelse, entusiasme, udfoldelsesrum, intensitet, handlefrihed og fælles identitet tæt på aktørernes virkelighed og dagligdag. Det kreative strategiske lederskab handler således ikke her om at kunne se ind i fremtiden, at kunne forudsige trusler og muligheder i omgivelserne, at styre ressourcer og viden mellem beslutningstagere og at planlægge de nødvendige aktiviteter til at optimere en mulig (eller umulig) fremtid. Det handler derimod om at skabe arbejdsrelationer, fællesskab, faglig entusiasme, intensivt følgeskab etc. ud fra mulighedernes mulighed på grænsen mellem nutid og fremtid. Eller rettere at skabe oplevet og aktivt ejerskab til organisationen og dens mission. Det er her ikke nok, at lederen er kreativ og aktivistisk i sit eget univers. Det handler også om at skabe virtuelle og aktiverende rum for alle de aktører, der har lyst og energi til at være med på den opsøgende rejse. 493
6 Kunsten at skabe fælles fodslag og bevægelse blandt spontane entusiaster og primadonnaer Vi har hermed formidlet Staceys ideer om den komplekse interaktive lederskabelsesproces i åbne organisationer. Rationel styring, autoritetshierarkier og central regulering er erstattet af praksisnær dømmekraft og refleksive og virtuelt opsøgende processer, hvorved alle aktører kan få adgang og ejerskab, hvis de vil være med. Det store spørgsmål er her, om Staceys alternative ledelsesteori kan holde sammen på vor tids komplekse interaktive organisationer, når det gælder åbne innovative faglige udviklingsprocesser, hvor mål og midler er uklare, og hvor alle ledere såvel som medarbejdere er autonome, selv- og situationsbevidste, hyper-kreative og entusiastiske aktører. Som typiske eksempler kan nævnes fagdominerede og individualistiske videnbaserede organisationer som universiteter, uddannelsesinstitutioner, konsulenthuse, liberale erhverv, mediedesign virksomheder, mediehuse, teatre etc. Udfordringen består i at udvikle ledelsesstrategier, der mobiliserer, udvikler og intensiverer dels organisationers stærke frie unikke faglige kompetencer og dels udnytter deres uendelige kreative potentialer. Derved sikres aktørernes fælles sociale og politiske engagement og sammenhængskraft, og som kan mobilisere det lokale fællesskabs fornemmelse og sans for det åbne, sociale og politiske spil. Lad os prøve at lege med en tænkt casevirksomhed, som fungerer som en dynamisk og mangfoldig organisation, hvor der er indbygget en lang række uløselige paradokser: 1) Høje individuelle faglige ambitioner og behov for autonomi set op imod overleverede normer for et nært, socialt og kollektivt fællesskab 2) Stor strategisk uforudsigelighed omkring de skiftende aktørers inklusion, roller og tilknytning i kontrast til stor forudsigelighed omkring de ydre formelle institutionelle rammer og evige ressourceproblemer 3) Begrænset og usynlig ledelseskapacitet til udvikling af fælles identitet og udsyn set i kontrast til aktørernes høje faglige selvbevidsthed, autonomi og egomani Det er alle ledelsesrealiteter, der i sig selv har indbygget stor kompleksitet. Staceys ledelsesteori lægger i sin organisationsmodel vægt på en høj grad af lokal interaktion med åbne, kreative og undersøgende møder, praksisnære spontane samtaler, intensive sociale relationer, situationsbestemt selvrefleksion, aktørernes udnyttelse af åbne oplevede magtpotentialer, konstruktiv udnyttelse af sociale konfliktsituationer etc. Teorien eksponerer herved i sig selv en høj social kompleksitet, med mange paradokser, som skal håndteres af ledere med vidt forskellige talenter, erfaringer og personlige forudsætninger. Den ledelsesmæssige udfordring vil således være stor i de fleste organisationer. Når det gælder lederes personlige evner og de relationelle muligheder, er Stacey ikke særlig klar i sin model. Kan vi til supplement opstille en normativ personlig lederadfærdsmodel, der er i stand til at hånd- 494
7 tere denne kompleksitet og paradoksmængde og samtidig bevare det åbne interaktive procesbetonede univers tæt på mennesker og dens praksisser. Ingen ledelsesteorier kan stå alene Der synes at være behov for et supplerende perspektiv på lederes personlige evne til at skabe relationer, interaktion og handling gennem det individuelle ledelsessprogs særlige menneskelige værdisyn og intensitet. Man savner i ledelsesmodellens overordnede objektive fornuft et indhold af magi, meningsværdi og åndelig eksponering, som mobiliserer aktørernes emotionelle passion for processens realisering, udbredelse og fremdrift. Eller rettere: Staceys komplekse involverende interaktionsidé mangler et humanistisk, etisk og æstetisk perspektiv. Men dette supplement må naturligvis skabes af de enkelte aktører ud fra deres personlighed, indlevelse og karisma. Der er behov for mere debat om paradokser i lederskabet Der er netop udgivet en glimrende dansk bog om»ledelse i kompleksitet«skrevet af Karin Solsø og Pernille Thorup. De to forfattere er begge psykologer og har stor ledelseserfaring. De har selv arbejdet på Staceys forskningscenter og med Stacey som vejleder. Jeg vil gerne anbefale bogen som en fin formidling af Staceys teoretiske univers og hans egen personlige erkendelsesrejse. Til efteråret vil vi i Ø&I regi afholde et debatmøde, hvor emnet bliver kompleksitetsledelse i praksis bl.a. med inspiration fra Staceys ledelsesteori. Preben Melander 495
UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.
UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,
Læs mereLedelse, der gør en forskel. Anette Kureer
April, 2016 , Cand. psych. Har arbejdet i den offentlige forvaltning i 25 år - Heraf de seneste 15 som leder og forvaltningschef Things work out best for those who make the best of how things work out
Læs mereNordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil
Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Interfolk, september 2009, 1. udgave 2 Indhold Om beskrivelsen af din
Læs mereInnovationsledelse i hverdagen
Innovationsledelse i hverdagen Af Erik Staunstrup, Nyt Perspektiv, medlem af IFLI Artiklen rejser spørgsmålet hvorvidt innovationsledelse kan læres og hvis det kan, hvordan det så kan implementeres i hverdagen?
Læs mereHUB FOR DESIGN & LEG
RESPEKT FOR LEGEN I SIG SELV HUB FOR DESIGN & LEG ÅBENHED OVER FOR DET NYE OG UAFPRØVEDE LEGEUDVIKLING MED HØJ FAGLIGHED FRIHED OG FLEKSIBILITET MOTIVATION OG ENGAGEMENT 10 INDSIGTER OM DEN DANSKE TILGANG
Læs mereStrategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune
Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med
Læs mereVelfærdsteknologi er positivt
Paneldebat: Velfærdsteknologi hvordan kommer vi med på vognen? Velfærdsteknologi er positivt Vi har brug for at tænke anderledes Voksende ældregeneration & færre hænder Etik er vigtigt Overordnet formål,
Læs mere- Om at tale sig til rette
- Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne
Læs mereDe pædagogiske pejlemærker
De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune De pædagogiske pejlemærker På de næste sider præsenteres 10 pejlemærker for det pædagogiske arbejde i skoler og daginstitutioner i Sorø Kommune. Med pejlemærkerne
Læs mereTeoretisk referenceramme.
Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft
Læs mere-nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs.
-nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs. Den Professionelle Fællesskaber er en 1-årig uddannelse, der giver dig en helt ny faglighed. Du har måske allerede kendskab til, hvad det vil sige at facilitere.
Læs mereFormen vil være en kombination af metodiske oplæg, inspirationsoplæg med særlig vægt lagt på eget arbejde samt netværk på møderne.
Formidling uden udlån Gennem mange år har udlån af materialer været omdrejningspunktet for bibliotekernes virksomhed. Det er her, man har kunnet aflæse omsætningen, og det er omkring udlånet og udlånssituationen,
Læs merejobfokus PROGRAM 8.30-9.00 Ankomst og morgenmad 9.00 Velkomst og oplæg til CAMP-dagene Formål med og program for modul 2 præsenteres 29/09/14 21.
Program - modul 2 Dag 2 i forløbet Formålet med andet modul er, at deltagerne får ny inspiration til det fortsatte arbejde med de faglige og ledelsesudfordringer gennem en yderligere konkretisering af
Læs mereKrumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune
Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Selve bygningen, som huser handicapcenteret, er formet som en krumtap noget medarbejderne i sin tid selv var med til at beslutte. Krumtappen er et dag- og
Læs mereDAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE
DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro
Læs mereFokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle
Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet
Læs mereKOM I GANG MED AT MALE
KOM I GANG MED AT MALE Maleguide af Emelia Regitse Edelsøe Ind hol d Introduktion til maleri Forord...4-5 Sådan kommer du i gang Trin 1: Procesbog...6-7 Trin 2: Hvilke materialer kan jeg bruge?... 8-9
Læs mereINDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?
Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar
Læs mereFrivillighed i Faxe Kommune
Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Faxe Kommune Indhold Indledning... 3 Baggrund... 5 Fokus på frivillighed gennem ligeværdighed... 7 De tre indsatsområder... 9 Indsatsområde 1... 10 Indsatsområde
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereIndhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3
Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for
Læs mereLEDELSES camino. Fremad på vej! Jeg er fodgænger, intet andet (Rimbaud)
Fremad på vej! Jeg er fodgænger, intet andet (Rimbaud) Ledelses-Camino er et unikt tilbud til ledere, der ønsker at: Etablere et velfunderet ståsted i forhold til sig selv og deres lederskab Skabe tid
Læs mereHornsherred Syd/ Nordstjernen
Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig
Læs mereDe 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk
De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk Emotionel ekspressiv dialog/følelsesmæssig kommunikation. 1. Vis positive følelser for barnet. Vis at du er glad for barnet. Smil til barnet Hold øjenkontakt
Læs mereForslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i
Læs mereSocial kapital & Den attraktive organisation
Social kapital & Den attraktive organisation Dagens vigtigste budskaber Ledelsesmæssige udfordringer kan ikke løses med det der skabte dem - brug for nyt mindset for ledelse Ledelse handler om skabe resultater
Læs mereFokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.
Fokusområder 1 Mål- og indholdsbeskrivelsen for Vejle Kommune tager afsæt i Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse. Dette afspejles i nedenstående
Læs merePædagogiske læreplaner isfo
Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne
Læs mereOpdateret Lederskab. Når kompetenceudviklingen for alvor rykker. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse. Kompetencer. Nr.
Nr. 5 2009 Tema: Individuel kompetenceudvikling, et tigerspring. Når kompetenceudviklingen for alvor rykker Det er et must, at man som leder skal arbejde med individuel kompetenceudvikling for sine medarbejdere.
Læs mereMasterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring
Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens
Læs mere10 principper bag Værdsættende samtale
10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,
Læs mereVores fundament. Miljø og Teknik. Randers Kommune
Vores fundament Miljø og Teknik Randers Kommune I efteråret 2009 har vi arbejdet med at skabe et nyt fælles fundament for Miljø og Teknik. Ambitionen har været at skabe en klar retning for vores fremtidige
Læs mereUdarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010
1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer
Læs mereDilemmaer i og med Kodeks for god ledelse
Dilemmaer i og med Kodeks for god ledelse Når regelstyring afløses af værdibaseret ledelse, stiller det ofte ændrede krav til lederen. Hvor reglerne i mange tilfælde kan afgøre, hvad der er rigtigt eller
Læs mereLederskab på distancen. Velkommen
Lederskab på distancen Hvad sker der med vores relationer, når vi ikke mødes dagligt? Velkommen PS4 A/S House of Leadership Network4People RecruitmentPartner FranchisePartner WWW.PS4.DK Inspirator E-mail:
Læs mereRammerne for udvikling af lokalsamfund stedets betydning forskellige kapitalformer - integrerende entreprenører
Rammerne for udvikling af lokalsamfund stedets betydning forskellige kapitalformer - integrerende entreprenører Resume af Hanne Tanvig, Skov og Landskab, Københavns Universitet spændende oplæg på Ildsjælekonferencen
Læs mereFrederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019
Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019 frivilligheden blomstrer Bærende principper fælles pejlemærker Tænkes sammen med fra politik til praksis 3 5 7 9 11 frivilligheden
Læs mere100% Studiejobs, praktikplads eller ansættelse nu?
Studiejobs, praktikplads eller ansættelse nu? 100% ATTRAKTIV Om mulighederne for et udviklende studiejob, en praktikplads eller fast ansættelse - fra en kommune der gerne vil kende sin besøgelsestid...
Læs mereSOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen
Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes
Læs merePRÆSENTATIONSWORKSHOP - BLIV BEDRE TIL AT HOLDE OPLÆG OG KOMME FREM BAG SKRANKEN
PRÆSENTATIONSWORKSHOP - BLIV BEDRE TIL AT HOLDE OPLÆG OG KOMME FREM BAG SKRANKEN PROGRAM 09.00-15.00 09.00-9.30 Velkomst, program og indflyvning til dagen 09.30-10.15 En indføring i grundlæggende kommunikative
Læs mereEn opdagelsesrejse på vej mod recovery-orientering
En opdagelsesrejse på vej mod recovery-orientering Fortællinger om personlige, fag-personlige og organisatoriske erfaringer med recovery og recovery-orientering Internationalt og nationalt Vidensmæssig
Læs mereMål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune
1 Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune Indledning Med disse mål og principper for den gode overgang fra børnehave til skole ønsker vi at skabe et værdisæt bestående af Fællesskaber,
Læs mereÆldrepolitik Et værdigt ældreliv
Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,
Læs mereSTYRK BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING
STYRK BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING KURSER FOR ANSATTE I DAGINSTITUTIONER, DAGPLEJER, BØRNEHAVEKLASSER SAMT PÆDAGOGSTUDERENDE HANNE HTCompany HTTROLLE I/S OM KURSET STYRK BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING ET KURSUS
Læs mereforslag til indsatsområder
Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT
Læs mereFørste del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb
Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders
Læs mereKompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009. Jesper Gath
Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009 Jesper Gath Mentorordning i en aftager virksomhed Junior/senior-ordning Baggrund I 2005 blev der etableret juniorklubber
Læs mereBogprojektet Den Robuste Bog
Bogprojektet Den Robuste Bog På netværksarrangementet den 16. januar 2015 blev netværkets arbejde med den fælles bog sat i gang. Med udgangspunkt i indholdet fra de forrige netværksarrangementer bød alle
Læs mereSocialpædagogisk kernefaglighed
Socialpædagogisk kernefaglighed WEBSEMINAR Socialpædagogernes Landsforbund 20. august 2015 v. Bent Madsen www.inklusionsakademiet.dk SOCIALPÆDAGOGISK KERNEFAGLIGHED - otte grundtemaer KENDETEGN VED KERNEFAGLIGHEDEN
Læs mereSamarbejde Forståelse Værdier Kompetence
Udvikling- og Uddannelsesprogram Second Sight System Samarbejde Forståelse Værdier Kompetence Indholdsfortegnelse Baggrund side 3 Mål med uddannelsesforløbet side 3 Vision Styrker Mål Procesforløb side
Læs mereTrojka. Multiple choice opgaver Version 1. Organisation, 5. udgave, 2012
Opgave nr. 1 Organisation og virksomhed Den afgørende forskel på en organisation og en virksomhed er: a At en virksomhed udbetaler lønninger b At en organisation kun beskæftiger frivillige medarbejdere
Læs merestrategi for Hvidovre Kommune 2015-2017
DIALOG 1 ÅBENHED strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 ENGAGEMENT INDHOLD Forord 3 Indledning 4 Strategisk kompetenceudvikling 6 HR-fokusområder 2015 17 8 Ledelse af velfærd og borgerinddragelse 8 Innovation
Læs mereHandleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte
Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige er eller støtte NOTAT 19. september 2013 I forbindelse med arbejdet med inklusion i Frederikssund kommunes skoler, er det besluttet at der på alle kommunens
Læs mereHvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?
Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at
Læs mereimo-learn MOVED BY LEARNING
imo-learn MOVED BY LEARNING Lær inkorporeret læring at kende, lær imo-learn at kende imo-learn MOVED BY LEARNING imo-learn omdefinerer den måde, vi lærer på, og sikrer en revolutionerende ny læringsoplevelse.
Læs mereJOB- OG PERSONPROFIL TIL UDVIKLINGSCHEF
JOB- OG PERSONPROFIL TIL UDVIKLINGSCHEF DYNAMISK UDVIKLINGSCHEF TIL GREVE KOMMUNE Er du god til strategisk udvikling af medarbejdere og organisation? Og er du stærkt processuelt forankret og har talent
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Kornvænget.
Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der
Læs mereUndervisningsdifferentiering fra begreb til praksis
Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Uddannelsesforbundets fyraftensmøde Københavns Tekniske Skole 8. Oktober 2015 Adjunkt, ph.d., Arnt Louw (avl@learning.aau.dk) Center for Ungdomsforskning
Læs merePædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.
Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....
Læs mereUdkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020
Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020 Forord Formålet med en politik for Biblioteker & Borgerservice er at sætte retning på udviklingen af biblioteks- og borgerserviceområdet til
Læs mereDen aktive borger under rehabilitering
Den aktive borger under rehabilitering Fokus på rehabiliteringen af mennesker i den erhvervsaktive alder Civiløkonom, ergoterapeut Jette Schjerning, HA, HD, MScOT Innovation & Samarbejde Rehabilitering
Læs mereDet professionelle menneske. Kyndighed i myndighed Svendborg den 17. november 2014 Benedikte Achen
Det professionelle menneske Kyndighed i myndighed Svendborg den 17. november 2014 Benedikte Achen Dagsorden De tre logikker Det professionelle = integration af de tre 80 % af isbjerget ligger under overfladen
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne
Læs mereBanalitetens paradoks
MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k D e c e m b e r 2 0 1 2 Banalitetens paradoks Af Jonas Grønbæk
Læs mereind i historien 3. k l a s s e
find ind i historien 3. k l a s s e»find Ind i Historien, 3.-5. klasse«udgør sammen med historiesystemet for de ældste klassetrin»ind i Historien Danmark og Verden, 6.-8. klasse«og»ind i Historien Danmark
Læs mereTRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?
TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende
Læs mereBILLEDER Familie Nr. 11. 2003 13
Familie BILLEDER 13 Testnyhed Af Finn Westh Familie BILLEDER Parents Preference Test er navnet på en ny dansk test, som kan måle forældrestilen. Billedafprøvning indgår som et centralt led i valideringen
Læs mereVision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Læs mereAgenda. Hvem er I, og hvem er Jeg? Den normale agenda. Hvad/hvorfor skal vi lære om Organisation? 1. lektion. www.wisemind.dk
Agenda Hvem er I, og hvem er Jeg? Den normale agenda. Hvad/hvorfor skal vi lære om Organisation? 1. lektion. 1 Hvem er du? 2 Mogens Sparre, 48 år. Maskinarbejder Maskinmester Elinstallatør Merkonom Diplomleder
Læs mereBørns opvækstvilkår og trivsel. Karen Marie Nathansen, Psykolog & phd-studerende Nuuk
Børns opvækstvilkår og trivsel Karen Marie Nathansen, Psykolog & phd-studerende Nuuk Disposition Donald W. Winnicott Hvem er jeg og hvad laver jeg Inatsisartutlov Hvad ser jeg om børn Hvad ser jeg om voksne
Læs mere22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK
22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK Til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Viborg Kommune Frivillighedsrådet repræsenterer mere end 100 foreninger, der har det
Læs mereNaturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle
Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at
Læs mereKØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK
KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK EN FASTHOLDELSE AF ALT DET DER GÅR GODT OG EN HURTIG SCANNING
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center
Læs mereSkolen er alt for dårlig til at motivere de unge
DEBAT 16. AUG. 2015 KL. 14.32, Politiken Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge Vi har helt misforstået, hvad der skal til for at lære de unge noget, siger lektor Mette Pless på baggrund af en
Læs mereSkub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015
Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015 Programoversigt 08:30 Kaffe, the og brød 09:00 Velkommen til morgenmøde Kort præsentation formål og ambitioner Kompleksitet
Læs mereSamarbejdsdrevet Innovation
Samarbejdsdrevet Innovation Jacob Torfing Roskilde Universitet og Universitetet i Nordland Bodø, 4. Marts, 2014 Fokus på offentlig innovation Innovation har længe været set som kilde til økonomisk vækst
Læs mereFrivilligrådets mærkesager 2015-16
Frivilligrådets mærkesager 2015-16 September 2015 FÆLLESSKAB OG DELTAGELSE GIVER ET BEDRE SAMFUND OG BEDRE VELFÆRD Forord Frivilligrådet mener, at vi i dagens Danmark har taget de første og spæde skridt
Læs mereDaginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter
Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen
Læs mereSÅ ER DET SLUT MED PAPIR
SÅ ER DET SLUT PREBEN MEJER Direktør for Innovation Lab MED PAPIR 8 SYSTIMES Fremtidens forlag må simpelthen leve og ånde i en elektronisk verden. En diskussion af undervisningsteknologi ville vel ikke
Læs mereSeptember 2014. Pædagogiske læreplaner. Generelt pædagogisk grundlag
Pædagogiske læreplaner Generelt pædagogisk grundlag Vi ønsker at skabe et børneliv for børn og forældre, som ruster børnene til livets udfordringer, til glæde for dem selv, deres omgivelser og samfundet
Læs mereAt få fortællinger til at arbejde med børn
At få fortællinger til at arbejde med børn Af Jacob Folke Rasmussen. Konsulent og foredragsholder i Narrativt Selskab Artiklen indgår i undervisningsmaterialet Lindgren, leg og livsmod", udgivet af de
Læs mereLEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013
LEVUK Trivselsundersøgelse og APV 20. juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Intro... 3 2. De seks guldkorn... 3 De 6 guldkorn... 3 3. Trivsel og det psykiske arbejdsmiljø på LEVUK... 5 Teknik i den gennemførte
Læs mereBørn og unge former fremtiden
Børn og unge former fremtiden Børne- og Skolepolitikken i Gladsaxe Kommune Høringsmateriale, godkendt af Børne- og Undervisningsudvalget 20. marts 2018 1 Indhold Indledning... 3 VISION... 4 Børn og unge
Læs mereInvitation til konference. Ledelse af fremtidens
Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du
Læs merePædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen.
Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen. Om skolen: Abildgårdskolen er beliggende i Vollsmose i Odense. Skolen har pt. 655 elever hvoraf ca. 95 % er tosprogede. Pr. 1. august 2006 blev der indført Heldagsskole
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse. SFO 2 Horsens Byskole Afd. Lindvigsvej. Udkast til skolebestyrelsen aug 2014
Mål- og indholdsbeskrivelse SFO 2 Horsens Byskole Afd. Lindvigsvej Udkast til skolebestyrelsen aug 2014 Indholdsfortegnelse: 1. Lovgrundlag og Horsens Kommunes børnepolitik - Sammenhængende børnepolitik
Læs mereBiblioteksleder træf Opgaverne er i skred det kalder på dual ledelse
Biblioteksleder træf Opgaverne er i skred det kalder på dual ledelse Gebntofte Central Bibliotek Januar 2016 Program 1. Opgaver i skred - om undersøgelse af optagethed blandt bibliotekschefer og rapporten
Læs mereLedelse af kreative processer. Inklusionsleder 6. November 2014 Vicki Sieling
Ledelse af kreative processer Inklusionsleder 6. November 2014 Vicki Sieling Oplæggets spørgsmål Hvordan kan jeg få pædagogiske medarbejdere til at udfolde kreative kræfter og energi i forandringsprocesser?
Læs mereKvalitet i regionerne
Debat Kvalitet i regionerne Danske Regioner mener: Patienten som et aktiv den aktive patient En af regionernes store udfordringer er - i langt højere grad end hidtil - at involvere patienterne som brugere
Læs mere6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.
Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,
Læs mereLedelse af frivillige I Regen
Ledelse af frivillige I Regen Ledelse af frivillige I Regen V/ Esther Skov Rygaard Kandidat, konsulent i Ledfrivillige.dk, frivillig i RETRO, projektleder Bog: Ledelse af frivillige. Særpris: 239 kr. Ledelse
Læs merePOLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER
POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet. Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele:
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereSYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI
SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem
Læs mereÅrsberetning for året 2008.
Årsberetning for året 2008. Så er det igen blevet tid til at se tilbage på endnu et år i NOCA, og jeg vil derfor her gøre status over foreningens aktiviteter i 2008. Som også vil være temaet for konferencen
Læs mereVisioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark
KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation
Læs merehttps://www.lederne.dk/ledelseidag/artikler/seogeftermndogaar/2015/nr.+1+januar/...
Side 1 af 7 www.lederne.dk Ledelseidag.dk nr. 1, december/januar 2015 Indholdsfortegnelse Videnorganisationernes strategiske Catch 22 Hvis danske vidensorganisationer skal klare sig i fremtiden, skal lederne
Læs mereInklusion gennem æstetiske læreprocesser
Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor
Læs mere