Spor 1-Inklusionsindsatsen

Transkript

1 Spor 1-Inklusionsindsatsen Tids- og aktivitetsplan Projektbeskrivelse

2 Projektbeskrivelse Baggrund Baggrunden for indsatsen skal findes i såvel den langsigtede strategi som den politiske udvalgsplan, som beskriver et mål der går på: at kompetenceudvikle de professionelle, så deres kompetencer og værktøjer til inklusion styrkes for at skabe en bedre forudsætning for deres arbejde og samarbejde om at styrke fællesskabet og inklusionen 1 Den udfordring forsøger vi at i mødekomme med indsatsen, hvor vi i skoleåret uddanner læringsvejledere og sender et antal lærere på læringsuge ud fra 3 faglige temaer: didaktik, relationskompetence og klasseledelse. Temaerne er hentet fra rapporten De mange veje 2, der samler erfaringer fra 22 udviklingsprojekter, netop med inklusion og udvikling af det almene læringsmiljø for øje. Indsatsen afvikles over 3 skoleår, startende med skoleåret Det kommende skoleår er udnævnt til pilotår, hvor vi gennemfører det beskrevne og måler på indsatsen, mhp. tilretning og fortsættelse. Resultater indsatsen bygger på Undervisningsministeriet har i perioden 2008 til 2010 afsat 11,6 mio. kr. fra satspuljeprojektet til projektet Mindre specialundervisning, styrket faglighed og øget rummelighed.. 22 kommunale projekter skulle undersøge, på hvilke måder det var muligt at skabe positive resultater for inklusion ved anvendelse af forskellige skoleudviklingsmodeller. Projektperioden har varet fra skolestart august 2008 til juni Resultatet blev rapporten De mange veje. Følgeforskning til skoleudvikling vedrørende Mindre specialundervisning, styrket faglighed og øget rummelighed januar Forskningsrapporten er udarbejdet af UCC. Rapporten samler op på nogle af de inklusionsfremmende faktorer, som har haft betydning i projekterne. Endvidere ses der på lærerens rolle og forældreinddragelse. UCC har fulgt og vejledt de 22 projekter inden for rammerne af en følgeforskning, der har sigtet på at opnå evidensbaseret viden. Rapporten peger på flere temaer, men relevant for dette projekt, identificeres følgende inklusionsfremmende faktorer: 1 Udvalgsplan for Børne- og skoleudvalget 2011, side 8 ff. 2 UVM, publikation

3 - Læringsmiljøet a) lærerens rolle og person b) lærerens viden og kompetence (Fokus på relation, didaktik og ledelse) - Forældreperspektivet a) Inddragelsen og samspillet Rapporten samler følgende faktorer sammen, der er vigtige for at skabe et læringsmiljø, der tilgodeser alle børn: Læringsprocessen er tilrettelagt og gennemført ud fra den enkelte elevs individuelle behov undervisningsdifferentiering Undervisningsforløbet evalueres Den enkelte elevs sociale trivsel og faglige udvikling er tænkt i en sam-menhæng. Der anvendes et konstruktivt sprog i omtale af elevgruppen Tilgangen til eleverne er positiv der er fokuseret på de gode ting i stedet for fejlfinding Erfaringerne fra skoleudviklingsprojekterne viser, at alle elever profiterer af bestræbelserne på at gøre almenområdet mere inkluderende. Metode og tilgang til efter- og videreuddannelse er ny Over årene har vi og mange andre været optaget af, hvordan vi gennem uddannelse og kompetenceudvikling kunne medvirke til at i møde gå de udfordringer vi så i praksis, og i forhold til de sider af skolens virke, som vi har ønsket styrket. Samtidig med dette, har der naturligt været et forstærket fokus på, hvad vi egentligt fik ud af den efter- og videreuddannelse, som vi satte i gang. Gennem dette fokus og den efterfølgende dialog er vi blevet opmærksomme på, at ikke al uddannelse virker som vi forventer. Der er mange årsager til dette faktum, og flere har en forbindelse til transfer-problematikken, dvs. den problematik der knytter sig til sammenhængen mellem ny viden og teori og den efterfølgende praksis. Emnet har været stærkt omdiskuteret, og særligt Bjarne Waldgren 3 har forsket i udfordringerne omkring transfer. Feltet er komplekst og involverer mange aktører og mange samhandlinger, som kan vanskeliggøre en håndtering af udfordringen. En del amerikanske forskere har ligeledes interesseret sig for problematikkerne, herunder Joyce og Showers. Parallelt med dialogen om transfer er der vokset nye metoder og tilgange til efter- og videreuddannelse frem, som i høj grad støttes af den metaforskning Joyce og Showers har bedrevet. 3 Se for viden på området.

4 OUTCOMES (% of Participants who Demonstrate Knowledge, Demonstrate new Skills in a Training Setting, and Use new Skills in the Classroom) TRAINING Components Knowledge Skill Demonstration Use in the Classroom Theory and Discussion 10% 5% 0% + Demonstration in Training 30% 20% 0% + Practice & Feedback in Training 60% 60% 5% + Coaching in Classroom 95% 95% 95% Fra Joyce and Showers (2002). Tilsvarende synspunkter genfindes hos bl.a Per Fibæk Laursen m.fl. Tilgangen går under betegnelser som aktionslæring eller praksislæring og beskriver en vej til uddannelse gennem en stærk integration mellem praksis og teori. Denne form er på flere områder en parallel til figurens Coaching in Classroom, fra foregående side. Formen er langt mere konfrontatorisk, og byder på en tilgang til udvikling og forandring, hvor udgangspunktet er læring i praksis om praksis, herunder feedforward og feedback. Mål med indsatsen På baggrund af det ovenstående, ønsker vi med indsatsen at - understøtte og udvikle viden og forståelse for de faktorer, der har væsentlig betydning for udviklingen af et mere inkluderende læringsmiljø - give konkrete værktøjer og metoder til at udvikle en mere inkluderende praksis - afprøve en form for efter- og videreuddannelse, der direkte udvikler praksis i praksis, med baggrund i viden og erfaringer på området En oversigt over det udfoldede målhierarki, er udarbejdet separat. Den konkrete indsats Den uddannelsesindsats vi sætter i gang, består af flere dele. Hver skole sender 1-2 lærere i skoleåret på et pd-modul i kollegial vejledning. Modulet forbereder disse lærere til at varetage vejledning på et refleksivt grundlag. De faglige temaer modulet beskæftiger sig med er klasseledelse, didaktisk kompetence og relationskompetence. Disse faglige temaer kan genfindes i UCL s opsamling af De mange veje.

5 Desuden deltager disse kommende vejledere i opstarten af en læringsuge, hvor 1. dagen byder på en gennemgang af målene for den samlede indsats og en indføring i den politiske forforståelse af indsatsen. Desuden får de kommende vejledere yderligere 2 opgaver. De skal står for at gennemføre supervisioner sammen med deres kolleger umiddelbart efter uddannelsens afslutning, og de skal indgå i et netværk på tværs af skolerne, hvor der skal foregå en løbende dialog om udfordringerne og en fortsat kompetenceudvikling. Desuden udvikler vi lokalt en læringsuge, hvor alle skoler sender 1 lærer pr. 10 lærere. Læringsugens indhold vil være en relevant blanding mellem teori, øvelser og deltagelse i andres praksis. De faglige temaer vil ligeledes være klasseledelse, didaktisk kompetence og relationskompetence. Efter deltagelsen i læringsugen, deltager den enkelte lærer aktivt i 4 supervisioner ud fra et fokus, som aftales mellem den enkelte lærer og den enkelte læringsvejleder. Indsatsen er som nævnt tænkt at forløbe over 3 skoleår, herunder en videreuddannelse af læringsvejlederne, så disse opnår uddannelse svarende til de ½ pd-uddannelse. I skoleåret er vejlederne tiltænkt modulet Innovation og didaktik, der som læringsmål giver vejlederen viden og indsigt til at nyskabe og kvalitetsudvikle didaktikken gennem en undersøgende og eksperimenterende tilgang i et fagligt og tværfagligt samarbejde Evaluering af indsatsen PUC har forpligtet sig på at samle op på 1213-indsatsen. Et evalueringsdesign er under udarbejdelse. Dokumentation og information Alle dokumenter vedr. indsatsen, vil være tilgængelige på PUC s hjemmeside under fanen: Uddannelse.