Vejledning - Inspektorrapport

Transkript

1 Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer på en afdeling af betydning for den lægelige videreuddannelse. Rapporten udarbejdes på baggrund af selvevalueringsrapporten, interview og besøg, Udkast til rapporten udarbejdes af et inspektorhold. Dette udkast sendes sammen med et forslag til et aftaleskema til afdelingen til kommentar og godkendelse. Når inspektorrapport og aftaleskema er underskrevet af afdelingens administrerende overlæge, uddannelsesansvarlige overlæge og inspektorerne, skal den tilgå Sundhedsstyrelsen (rapporten helst pr. mail). Inden skemaet udfyldes, skal det downloades som Word-fil. Dette kræver, at der er Microsoft Word 97 eller Word 98 Macintosh Edition eller nyere installeret på computeren. Når skemaet er downloadet, kan det udfyldes på egen computer. Til navigation gennem skemaet anvendes funktionen "Tab" og "Shift-Tab" eller musen. Skemaet kan udfyldes og gemmes på egen PC eller Mac samt sendes som vedhæftet fil via . Under udfyldelsen er det muligt at ændre og tilføje i skemaet. Manual til brug for Inspektorordningen kan læses på Skemaet sendes til Sekretariatet for Inspektorordningen (helst pr. ) Sundhedsstyrelsen, 1. kontor. Sekretariatet for Inspektorordningen Islands Brygge København S 1@sst.dk

2 Skabelon til inspektorrapport B 1. Kort om afdelingen Dato for inspektorbesøget: Sygehus: Afdeling: Skejby Sygehus Klinisk mikrobiologisk afd. Speciale/specialer: Klinisk mikrobiologi Antal uddannelsesstillinger (angiv antal besatte/antal normerede): 3/4 B 2. Antal og deltagere i de forskellige interview (navne skal ikke angives) Sygehusledelsen: Center-/afdelingsledelsen: 1 Uddannelsesansvarlig overlæge: 1 Øvrige speciallæger: Uddannelsessøgende læger (angiv typer af uddannelsesstillinger): 1 introstilling samt 1 supplerende.ingen 1. reservelæge var ansat på afdelingen på genbesøgs inspektionsdagen. Andre relevante personalegrupper: B 3. Evalueringstemaer B 3.1. Introduktion Der foreligger nu et program for den indledende oplæring i afdelingen, men de uddannelsessøgende læger havde oplevet oplæringen som ustruktureret og mangelfuld ( 5 dage fordelt på 1 måned). B 3.2. Uddannelsesprogrammer og checklister a) Uddannelsesprogram / checkliste for 1. res. læge: Manglede ved 1. inspektorbesøg. Dette er nu udarbejdet, men har endnu ikke været anvendt. ( Ny 1. reservelæge tiltræder 1. sept.2003) b) Uddannelsesprogram / checkliste for introstilling : Programmet var ved 1. inspektorbesøg anbefalet gjort mere detaljeret. Dette er ikke sket, men i betragtning af den nært forestående ændring i målbeskrivelse/ checklistesystem anbefales at man afventer kommende retningslinier. B 3.3. Evalueringssystemet B 3.4. Vejledning 1

3 Der er nu, som anbefalet af inspektorerne ved 1. besøg, udpeget personlige vejledere som har gennemgået vejlederkursus. B 3.5. Konferencer B 3.6. Undervisning B 3.7. Forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde B 3.8. Arbejdstilrettelæggelse Uforandret fra tidligere, dvs at uddannelse i klinisk rådgivning er meget velfungerende, men uddannelse i bakteriologisk laboratorieteknik er særdeles mangelfuld. Denne del af uddannelsen lever langt fra op til specialets målbeskrivelse. De uddannelsessøgende lærer hverken præparatfremstilling, farvning, mikroskopi, pladeaflæsning, resistensbestemmelse, identifikation eller tolkning af resultater. Disse kompetencer er grundlæggende i specialet klinisk mikrobiologi. De indgår som en betydende del af specialets målbeskrivelse, og de skal opnås i løbet af introduktionsstillingen. Uddannelsen i virologi og molekylærbiologi var mangelfuld ved 1. inspektorbesøg, men er nu så småt iværksat og skal følges op. Uddannelse i infektionshygiejne er forbedret, idet der er indført ugentlige hygiejnekonferencer, som de uddannelsessøgende har stort udbytte af, men uddannelsen kan stadig forbedres. B 3.9. Uddannelsesmiljø B Andet B 4. Årsagsanalyse og forslag til kvalitetsforbedring Se aftaleskema. B 5. Konklusion 2

4 Vurderingen omfatter kun introuddannelsen, da der på interviewtidspunktet ikke var ansat 1. reservelæge i afdelingen. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling mangler fortsat at prioritere den laboratoriemæssige del af uddannelsen af læger i klinisk mikrobiologi. Denne del af uddannelsen er så central, at den skal være opfyldt, for at afdelingen fortsat skal varetage uddannelsen af speciallæger. Den teoretiske uddannelse i løsning af klinisk mikrobiologiske problemer er fortsat af høj kvalitet og vejledning vedrørende forsknings-, udviklings- og kvalitetsprojekter er ligeledes af høj kvalitet. B 6. Supplerende spørgsmål til inspektorernes evaluering 1. Introduktion Foreligger der et introduktionsprogram til afdelingen, revideret inden for de seneste 3 år? Er der mulighed for vagtfri introduktionsperiode? Er der mulighed for følgevagter? 2. Uddannelsesprogrammer og checklister Er der uddannelsesprogram og checkliste for alle uddannelseskategorier, revideret inden for de seneste 3 år? Er der udarbejdet individuelle uddannelsesplaner for alle uddannelsessøgende? 3. Evalueringssystemet Afholdes evalueringssamtaler som anført i Sundhedsstyrelsens bog Vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse? Benytter afdelingen erfaringer fra evalueringssamtaler til at justere uddannelsesforløb for den enkelte? 3

5 Benytter afdelingen erfaringer fra evalueringssamtaler til at justere afdelingen som uddannelsessted? 4. Vejledning Er alle uddannelsessøgende tilknyttet en vejleder? Mødes uddannelsessøgende og vejleder om uddannelsesspørgsmål minimum to gange per måned? 5. Konferencer Tilrettelægger afdelingen sine konferencer så de har uddannelsesværdi? Deltager de uddannelsessøgende aktivt med indlæg i afdelingens konferencer 6. Undervisning Har afdelingen en plan for tilrettelæggelse og indhold af intern undervisning? Deltager de uddannelsessøgende aktivt som undervisere? Prioriterer afdelingen at de uddannelsessøgende deltager i den teoretiske undervisning? 7. Forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde Har afdelingen udpeget læger der er ansvarlige 4

6 for forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde? Deltager de uddannelsessøgende i forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde? 8. Arbejdstilrettelæggelse Indgår supervision og anden klinisk uddannelse i den daglige arbejdstilrettelæggelse? Tages der hensyn til den enkeltes uddannelsesplan i den daglige arbejdstilrettelæggelse? 9. Uddannelsesmiljø Fremgår den lægelige videreuddannelse af afdelingens budget? Har afdelingen iværksat konkrete initiativer til at styrke lægelig videreuddannelse? 5