Oversigt over Landsforsøgene Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Oversigt over Landsforsøgene Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger"

Transkript

1

2

3 Oversigt over Landsforsøgene Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger 2004 Samlet og udarbejdet af LANDSUDVALGET FOR PLANTEAVL ved CARL ÅGE PEDERSEN Chefkonsulent i planteavl Scanprint a/s

4 Indholdsfortegnelse side Landsudvalget for Planteavl...4 A. Forsøgsarbejdet og vækstvilkår...5 Forsøgsarbejdets omfang Vejrforhold...10 Arealanvendelsen...12 Forbruget af hjælpestoffer...14 De enkelte afgrøder...15 Det samlede høstudbytte...19 B. Vinterbyg...20 Sortsvalg...20 Gødskning...21 Sygdomme...21, 29 Sortsforsøg...23 C. Vinterrug...31 Sortsvalg...31 Sygdomme...32 Sortsforsøg...33 D. Triticale...35 Sortsvalg...35 Sygdomme...36 Sortsforsøg...37 E. Vinterhvede...39 Sortsvalg...39 Gødskning...39 Ukrudt...40, 58 Sygdomme...45, 70 Skadedyr...49, 85 Sortsafprøvning...50 F. Vårbyg...86 Sortsvalg...86 Gødskning...87 Ukrudt...87, 101 Sygdomme...88, 106 Skadedyr...91, 112 Sortsforsøg...92 G. Havre Sortsvalg Sygdomme og skadedyr Sortsafprøvning H. Vårhvede Sortsvalg I. Bælgsæd Sortsvalg Ukrudt...121, 125 Skadedyr Sortsafprøvning Sygdomme J. Markfrø Engrapgræs...128, 130 Hundegræs...128, 135 Strandsvingel...128, 136 Engsvingel...129, 137 Alm. rajgræs...129, 137 Rødsvingel side K. Vinterraps Sortsvalg Gødskning...142, 145 Sygdomme...142, 147 Skadedyr...142, 148 Sortsforsøg L. Andre industriafgrøder Vårraps Sortsforsøg Skadedyr Hamp M.Havefrø Spinat Ukrudt Sygdomme N. Gødskning og kalkning Kvælstofbehov Mangan...157, 178 Positionsbestemt gødskning Husdyrgødning...158, 192 Kalk- og jordforbedringsmidler...158, 205 Stigende mængder kvælstof Bestemmelse af kvælstofbehov Kvælstofstrategier og gødningstyper Kalium Positionsbestemt plantedyrkning Jordbundsanalyser O. Kulturteknik Jordbearbejdning...214, 217 Markvanding...216, 226 Læplantning...216, 227 P. Økologisk dyrkning Artsvalg Vintersædsarter Vårsædsarter Sortsafprøvning Vinterrug sortsvalg Triticale sortsvalg og dyrkning Vinterhvede sortsvalg Vinterspelt - sortsvalg Vårbyg sortsvalg og dyrkning Havre - dyrkning Vårhvede sortsvalg og dyrkning Vårspelt - sortsvalg Markært sortsvalg og dyrkning Smalbladet lupin sortsvalg og dyrkning Hestebønner sortsvalg Majs sortsvalg og dyrkning Sukkerroer dyrkning Rodukrudt Demonstrationer og projekter Q. Kartoffeldyrkning Sortsvalg Gødskning...272, 278 Planteetablering...273, 283 Ukrudt...273, 283 Sygdomme...273, 285 Skadedyr...274, 289 Sortsforsøg...275

5 side R. Sukkerroer Sortsvalg Ukrudt...294, 300 Sygdomme...294, 301 Sortsafprøvning Gødskning Reduceret jordbearbejdning S. Græs og grønne afgrøder Sortsvalg Sortsforsøg Gødskning T. Helsæd Sortsvalg Sortsafprøvning U. Majs Sortsvalg Etablering...334, 346 Gødskning...335, 350 Ukrudt...336, 355 Høst...338, 358 Sortsforsøg V. Opgaver i planteavlsrådgivningen Gødningsplaner Sprøjteplaner Dyrkningsplaner Afgrødenyt og nyhedsbreve Grupperådgivning Mark- og ejendomsbesøg Markvandringer og markmøder Planteavlsmøder og -kurser Hektarstøtteordningen og MVJ VVM-sager og VVM-screeninger Digital korttegning Positionsbestemt dyrkning Andre opgaver X. Sorter, anmeldere, priser, midler og principper Forsøgenes sikkerhed Alpha-design Overskrifter over forsøgsled Beregningsnormer Beregning af økonomisk optimale kvælstofmængder Nettomerudbytte Priser på planteprodukter m.m Behandlingsindeks Majsvarmeenheder Bedømmelsesskalaer Udviklingsstadier Bedømmelse af ukrudt Forsøgenes nummerering Forkortelser Y. Forfatterliste Stikordsregister Udviklingsstadier Forsøgsarbejdet og vækstvilkår Vinterbyg Vinterrug Triticale Vinterhvede Vårbyg Havre Vårhvede Bælgsæd Markfrø Vinterraps Andre industriafgrøder Havefrø Gødskning og kalkning Kulturteknik Økologisk dyrkning Kartoffeldyrkning Sukkerroer Græs og grønne afgrøder Helsæd Majs Opgaver i planteavlsrådgivningen Sorter, anmeldere, priser, midler og principper Forfatterliste A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V X Y

6 Landsudvalget for Planteavl * Gårdejer Henrik Høegh (formand) Møllevej 31, 4960 Holeby Tlf Fax Valgt af Dansk Landbrug * Husmand Ib W. Jensen (næstformand) Koppenbjergvej 16, 5620 Glamsbjerg Tlf Fax Valgt af Fam.lbr. pl.avlsrepræsentantsk. * Gårdejer Torben Hansen Tågerødvej 1, 4681 Herfølge Tlf Fax Valgt af Lbf. Østlige Øer * Gårdejer Hans Chr. Holst Skelgårdsvej 54, 9340 Aså Tlf Fax Valgt af Lbf. Nordjyllands Amt * Gdr. Sven-Aage Steenholdt Farrisvej 50, Farris, 6580 Vamdrup Tlf Fax Valgt af Fam.lbr. pl.avlsrepræsentantsk. Gårdejer Hans Ejler Bang Longvej 6, Refsvindinge, 5853 Ørbæk Tlf Fax Valgt af Lbf. Fyns Amt Husmand Henrik Bertelsen Stavnsbjergvej 19, 6600 Vejen Tlf Fax Valgt af Dansk Landbrug Gårdejer Knud Skøtt Christensen Væggerskildevej 3, 6971 Spjald Tlf Fax Valgt af Lbf. Ringkøbing/Ribe Godsejer Peter Iuel Petersgaard Allé 3, 4772 Langebæk Tlf Fax Valgt af Lbf. Østlige Øer Gårdejer Jens Aage Nielsen Ravnse Byvej 15, 4840 Nørre Alslev Tlf Fax Valgt af Fam.lbr. pl.avlsrepræsentantsk. Gårdejer Finn Pedersen Kirkevej 4, 8765 Klovborg Tlf Fax Valgt af Lbf. Vejle/Sønderjylland Gårdejer Peter Poulsen Sygehusvej 36, 8950 Ørsted Tlf Fax Valgt af Lbf. Viborg/Århus Amt Gårdejer Leo Rahbek Hveddevej 39, 6933 Kibæk Tlf Valgt af Fam.lbr. pl.avlsrepræsentantsk. Gårdejer Vagn Rasmussen Bjergbyvej 13, Nautrup 7830 Vinderup Tlf Fax Valgt af Dansk Landbrug Konsulent Ulla Plauborg (observatør) LandboCenter Midt Asmildklostervej 11, 8800 Viborg Tlf Fax Valgt af Planteavlskonsulentforeningen * Valgt til Dansk Planteforum. 4

7 A Forsøgsarbejdet og vækstvilkår Forsøgsarbejdet og vækstvilkår A Dyrkningsåret 2003 til 2004 har budt på både gode og dårlige perioder. Etableringen af vintersæden i efteråret 2003 forløb nemt, og overordnet set overvintrede de fleste afgrøder tilfredsstillende. Vejret i 2004 har dels budt på perioder med kraftige regnbyger, der blandt andet har medført slæmning på de stive jordtyper, dels på perioder med stærk tørke, som har haft udbyttemæssige konsekvenser. I årets forsøg er der opnået endog særdeles store merudbytter for markvanding, specielt hvis man har forstået at anvende moderne værktøjer til at styre denne vanding. Tørt og blæsende vejr i maj og begyndelsen af juni har medført, at de tidlige frøarter har givet et lille udbytte. Til gengæld har en tidlig kornart som vinterbyg ikke taget nævneværdig skade af tørken og har givet et relativt stort udbytte i Den første del af høsten er forløbet nogenlunde nemt, men en lang regnvejrsperiode har dels udskudt en væsentlig del af høsten til omkring 1. september, dels givet anledning til store tørringsomkostninger. Dertil kommer, at der har været et relativt stort udbyttetab i den periode, hvor kornet har stået modent på marken, men ikke har kunnet høstes på grund af store nedbørsmængder. Samlet set er resultatet af årets indsats i marken skuffende, og ikke nok med det: Den samlede kornhøst i verden har været den største nogensinde, hvilket har bevirket særdeles lave priser på det høstede korn. Som i 2003 er denne Oversigt over Landsforsøgene disponeret således, at der på de gule sider er vist konklusioner af årets forsøgsarbejde, og på de hvide sider er der nærmere omtalt de forsøg og resultater, som ligger bag konklusionerne. Oversigten er på ingen måde en fuld dyrkningsvejledning. En sådan kan rekvireres på planteavlskontoret eller læses på LandbrugsInfo: For de fleste afsnits vedkommende er der tale om mange medforfattere. Forfatterne til de enkelte afsnit fremgår af afsnit Y. I teksten henvises ofte til Tabelbilaget, hvor man blandt andet finder resultater af de enkelte for- Ringkøbing Fjord. Dansk Landbrugsrådgivning har leveret fagligt indspil til den heftige debat, der i Ringkøbing Amt har været om fremtiden for Ringkøbing Fjord. Der er opstillet to løsningsforslag. En saltvandsløsning, som vil kræve en ændret slusepraksis, men som vil give sikkerhed for en bestand af kammuslinger. Det vil sikre den nødvendige filtrering, der skal bevirke en stor sigtdybde i fjorden. Det alternative forslag går på en meget kraftig reduktion af næringsstoftilførslen fra oplandet. En reduktion, som vil kræve store indskrænkninger og ændringer i landbrugsproduktionen i oplandet. (Foto: Ringkøbing Amt). 5

8 Forsøgsarbejdets omfang 2004 Vinteren 2003 til 2004 har generelt været gunstig for vintersædens overvintring. søg. Tabelbilaget findes på internettet: Planteavl og miljø Omverdenens interesse for landbrugets miljøpåvirkning stiger år for år. Det kan virke paradoksalt, når det efterhånden er erkendt, at kvælstofudvaskningen er halveret siden midten af 1980 erne, pesticidforbruget er reduceret væsentligt osv. Med vedtagelse af Lov om Miljømål, som er den danske lov, der implementerer EUs habitatdirektiv og vandrammedirektiv, er der lagt op til, at der for hvert enkelt natur- og vandområde skal fastsættes en målsætning, som skal opfyldes. Opfyldelsen skal ske ved, at man senest i 2009 får udarbejdet indsatsplaner, som vil pålægge mange landmænd restriktioner for dyrkningen af landbrugsjorden og ikke mindst for husdyrholdet. Der forestår derfor en meget stor faglig opgave i at kombinere hensynet til natur og miljø med en fortsat rentabel landbrugsproduktion. Mens habitatdirektivet et stykke hen ad vejen er implementeret, drøftes det for øjeblikket, hvilke målsætninger man skal stile efter i relation til vandrammedirektivet. For bedre at være rustet til denne faglige indsats har Landscentret i 2004 ansat en miljøchef, som med base på fagkontoret for planteavl koordinerer indsatsen med de øvrige fagområder. Allerede i 2004 har der været travlhed med at give indspil til den såkaldte aktørgruppe, som skal bistå Miljøstyrelsen med implementeringen af Vandrammedirektivet. Også på regionalt plan har der været en del faglig aktivitet for at bidrage til et fornuftigt beslutningsgrundlag i forbindelse med indsatsplaner omkring Mariager Fjord, Ringkøbing Fjord og Limfjorden. Derudover kræves der en meget stor indsats fra landbrugets rådgivere i forbindelse med godkendelser af udvidelse af husdyrproduktionen. Udvidelser, der er nødvendige, hvis den animalske produktion skal opretholdes på færre enheder i takt med den hastige strukturudvikling i erhvervet. Udover de agronomiske svar på aktuelle dyrkningsspørgsmål er landsforsøgene også et nyttigt supplement til resultaterne fra forskningsverdenen og grundlag for den faglige indsats på miljøområdet. Forsøgsarbejdets omfang 2004 Landsforsøgene er forsøg, der udføres i samarbejde mellem de lokale planteavlskontorer og Landscentret, Planteavl. Tabel 1 viser en oversigt over omfanget af landsforsøg i 2004 og tilbage til 1971, hvor dette arbejde blev samlet på landsplan. Forsøgsplanlægningen foregår i samarbejde mellem Landscentret, Planteavl, lokale konsulenter, forskere hos Danmarks JordbrugsForskning og Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. Koordineringen sker dels på Forsøgsstrategimødet, hvor alle planteavlskontorerne er repræsenteret, dels i en række forsøgsudvalg, der er fælles med Danmarks Jordbrugs- Forskning, og hvor valgte lokale konsulenter deltager, samt repræsentanter fra andre forsknings- og forsøgsinstitutioner, både produktions- og miljøorienterede. Antallet af forsøg er i de seneste år faldet betydeligt, således også i Forsøgsantallet er nu kun godt og vel halvt så stort som i begyndelsen af 1990 erne. Antallet af forsøg er dog ikke et sandt udtryk for forsøgsomfanget, idet flere af forsøgene er blevet større og mere komplicerede. Blandt andet gennemføres nu også forsøgene i sortsafprøvningen af vintersæd og vinterraps efter de såkaldte alpha-designs, hvor der typisk er et meget stort antal 6

9 Forsøgsarbejdet og vækstvilkår A Tabel 1. Antal forsøg Fyn Jylland Sjælland Loll.- Falster Bornholm I alt led pr. forsøg, og der kun er én forsøgsserie mod tidligere fire til fem. Derudover er der i 2004 sket et fald i antallet af supplerende forsøg med sorter af korn, bælgsæd og raps. Det er forsøg, som gennemføres lokalt uden tilskud, og den generelle stramning af økonomien på planteavlskontorerne har medført, at omfanget af disse forsøg er blevet reduceret. Derudover sker der fortsat en generel afmatning på planteværnsområdet med færre planteværnsmidler og færre udbydere af disse. Landsforsøgene gennemføres på landmændenes marker. Udover egentlige markforsøg foretages der også specifikke undersøgelser af aktuelle planteavlsspørgsmål og produktionsmetoder. Arbejdet udføres primært af planteavlskonsulenterne i de lokale landbo- og familielandbrugsforeninger, mens planlægningen af arbejdet samt samling og bearbejdning af resultaterne sker på Landscentret, Planteavl med ansvar over for Landsudvalget for Planteavl. En del af de teknisk komplicerede forsøgsbehandlinger udføres over hele landet af Landscentrets forsøgsafdeling på Koldkærgård. Administration og datahåndteringen i forsøgsarbejdet sker i Database for Markforsøg, der via internettet har forbindelse med pc ere på planteavlskontorerne, som igen kan forbindes elektronisk med de håndterminaler, konsulenterne bruger i marken til indtastning af data. Database for Markforsøg er i elektronisk forbindelse med kornlaboratoriet på Koldkærgård og Steins Laboratorium, således at de registrerede data derfra, uden at blive berørt af menneskehånd, bliver lagret i databasen. Når forsøgene er beregnet i Database for Markforsøg, er de straks tilgængelige for konsulenten på LandbrugsInfo (internettet). De fleste forsøgsopgaver gennemføres over flere år for at belyse årsvariationens betydning for resultaterne. Resultaterne fra sortsforsøgene formidles på internettet via SortInfo (www.sortinfo.dk), der ajourføres automatisk, straks forsøgene er beregnet og valideret. Herved sikres, at landmænd, konsulenter og firmaer straks er i stand til foretage sortsvalg på grundlag af de nyeste resultater. I afsnit X kan man studere såvel forkortelser som de anvendte priser på de produkter, der er indgået i forsøgene, og de beregningsformler, der er anvendt generelt. Derudover er der en fortegnelse over de afprøvede sorter og de forædlere og firmaer, der markedsfører dem, samt aktive stoffer i de afprøvede plantebeskyttelsesmidler. Forsøgsopgaverne Der er i 2004 gennemført forsøg. Heraf er 36 forsøg gennemført efter planer, udarbejdet af Fondet for Forsøg med Sukkerroedyrkning, og 132 forsøg efter forsøgsplaner, der er udarbejdet lokalt. Forsøgene er gennemført efter 329 landsforsøgsplaner og 122 lokale forsøgsplaner. I tabel 2 er vist forsøgenes opdeling på hovedområder. Siden 1995 er sortsafprøvningen i korn, raps og bælgsæd gennemført i et samarbejde mellem Danmarks JordbrugsForskning, Plantedirektoratet, forædlerne, sortsrepræsentanterne og den landøkonomiske forsøgsvirksomhed. En af fordelene ved denne ordning er, at resultaterne er direkte sammenlignelige, idet alle sorter i en art nu ligger i de samme marker og i samme forsøg. I 2003 blev dette samarbejde udvidet til også at omfatte afprøvning af sorter af majs og græs. Ordningen indebærer, at der er brugbare forsøgsresultater samtidig med, at sorterne slutter i den lovbestemte sortsafprøvning. Udover de egentlige forsøg har der på 16 lokaliteter været udsået 39 demonstrationsforsøg med i alt 68 sorter. Endelig har der på 21 lokaliteter været observationsparceller, hvor der i alt har været udsået 506 sorter med og uden behandling mod svampesygdomme. I 7

10 Forsøgsarbejdets omfang 2004 observationsparcellerne foretager medarbejdere fra Afdeling for Sortsafprøvning, Tystofte en intensiv registrering af sygdomsangreb mv. I sortsafprøvningen med majs er der afprøvet 97 sorter inklusive de sorter, der indgår i den lovbestemte værdiafprøvning. Omfanget er større, end afgrødens arealmæssige omfang umiddelbart berettiger til. Det skyldes, at forædlerne har en interesse i at undersøge og demonstrere sorternes ydeevne nær den nordlige grænse for majsens dyrkningsområde. Hovedparten af gødningsforsøgene vedrører kvælstofmængder. Disse forsøg udgør grundlaget for fastlæggelse af de optimale gødningsmængder og normerne for kvælstofgødskning. Antallet af forsøg med husdyrgødning er steget i 2003 og 2004, hvilket skyldes behovet for afprøvning af gødningseffekten af produkter fra separering af husdyrgødning og forsøg med udstyr, som reducerer lugtgenerne fra den udbragte husdyrgødning. Tabel 2. Oversigt over forsøgsopgaver 2004 Antal forsøg Pct. Arter og sorter Vintersæd ,8 Vårsæd 108 7,6 Ærter, hestebønner og lupin 123 8,6 Industriafgrøder 34 2,4 Kartofler, roer, majs og græs , ,0 Gødningsforsøg Kvælstof 88 6,2 Fosfor 0 0,0 Kalium 7 0,5 Magnesium, svovl og andre 67 4,7 Kalk m.m. 11 0,8 Husdyrgødning 51 3,6 Industriaffald og slam 12 0,8 Grøngødning og efterafgrøder 22 1, ,1 Andre forsøg Bekæmpelse af ukrudt ,1 Bekæmp. af sygdomme og skadedyr ,6 Dyrkningsmetoder 51 3,6 Jordbearbejdning 72 5,1 Såning og plantetal 43 3,0 Vækstregulering 21 1,5 Forskelligt 0 0, ,9 I alt gennemførte forsøg ,0 Ærter og lupin = inkl. moniteringer i økologiske arter. Hamp på danske marker. Dansk Landbrugsrådgivning er involveret i et projekt på Djursland, hvor landmænd dyrker hamp til fiberproduktion. Som nævnt ovenfor viser antallet af forsøg med planteværnsmidler et fald. Det økonomiske bidrag fra branchen til forsøgsarbejdet er faldet mere, end antallet af forsøg i tabellen antyder, idet der for midler fra Promilleafgiftsfonden er etableret flere forsøg, hvis resultater er nødvendige for en fortsat udvikling af modeller, der kan indgå i computerprogrammer til beslutningsstøtte. Beslutningsstøtteprogrammerne benyttes af landmænd og konsulenter. De består blandt andet af Planteværn Online og PlanteInfo (www.planteinfo.dk), herunder SortInfo, der begge er internet baserede. Takket være midler fra Promilleafgiftsfonden og statslige midler er der igen i 2004 gennemført et ikke uvæsentligt antal forsøg med både dyrkningsmetoder og jordbearbejdning. Sponsorer og uvildighed Landsforsøgene er gennemført med det formål at finde den optimale løsning i de undersøgte situationer. Det er derfor alene Landscentret, Planteavls medarbejdere, der har ansvaret for forsøgsplanernes udformning, herunder at sikre, at sammenligninger altid foretages således, at de bedste alternativer er med. Der er lang tradition for, at kommercielle firmaer, som markedsfører produkter i Dan- 8

11 Forsøgsarbejdet og vækstvilkår A mark, giver et økonomisk tilskud til gennemførelse af disse forsøg, også selv om de må acceptere at blive sammenlignet med de bedste konkurrenter, og at de må acceptere, at alle forsøgsresultater bliver offentliggjort, altså også resultaterne af forsøg, der ikke fremmer salget af det pågældende produkt. Denne nationale opbakning til forsøgsarbejdet er helt klart en medvirkende årsag til, at dansk landbrug i modsætning til landmænd i mange af vore nabolande bruger væsentligt færre hjælpestoffer i produktionen. De økonomiske tilskud fra kommercielle firmaer er langt fra hovedfinansieringskilden for det samlede forsøgsarbejde, men er med til at sikre, at nye produkter bliver afprøvet. Hovedfinansieringskilden til forsøgsarbejdet er landbrugets fonde, herunder ikke mindst Promilleafgiftsfonden, Kartoffelafgiftsfonden, Frøafgiftsfonden og Fonden for Økologisk jordbrug. Derudover er der ydet værdifuld støtte fra Erstatningsfonden for Markfrø, Erstatningsfonden for Sædekorn og Landbrugets Kornforædlingsfond. Også fonde med almennyttige formål som Ole Heyes Fond og Kemiras Fond har støttet forsøgsarbejdet. En ikke uvæsentlig finansieringskilde er Direktoratet for FødevareErhvervs forskellige ordninger under Innovationsloven og direkte støtte fra Fødevareministeriet til blandt andet udarbejdelsen af kvælstofprognosen og de dertil hørende jordbundsanalyser. Af private firmaer, som har bidraget økonomisk til forsøgenes gennemførelse, kan nævnes: Planteforædlerne, sortsrepræsentanterne, importørerne og fabrikanterne af plantebeskyttelsesmidler, gødningsfirmaer og producenter af jordforbedringsmidler mv. Landsudvalget er særdeles taknemmeligt for den støtte, der på denne måde gives til forsøgsarbejdet. Erhvervsfinansieret forskning En del af de midler, som landsudvalget modtager fra Promilleafgiftsfonden, viderebetales til Danmarks JordbrugsForskning som delvis finansiering af anvendelsesorienteret forskning, der støtter op om forsøgsarbejdet og giver et endnu bredere grundlag for udarbejdelse af vejledninger og anbefalinger samt beslutningsstøttesystemer som Planteværn Online, SortInfo og PlanteInfo. Udover disse opgaver er der givet støtte til forskning hos Danmarks JordbrugsForskning inden for områderne næringsstofoverskud på kvægbrug, korndyrkning og jordbearbejdning. Den erhvervsfinansierede forskning på planteavlsområdet koordineres med indsatsen på teknikområdet gennem et samarbejde med Landsudvalget for Byggeri og Teknik. Præsentation af resultaterne I de følgende afsnit er resultaterne af årets landsforsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger afrapporteret ved de respektive lands- og specialkonsulenter. Se afsnit Y. Forsøgenes hovedresultater er her i oversigten anført i tabeller, der er nummereret fortløbende inden for hvert afsnit. I overskriften over disse tabeller er der som hovedregel i parentes anført et nummer, der henviser til Tabelbilaget, hvor resultaterne fra enkeltforsøgene findes. Tabelbilaget findes på internettet på I Tabelbilaget findes også resultater af forsøg, der udelukkende er gennemført i de enkelte lokale foreninger. Til hjælp for en økonomisk vurdering af forsøgenes resultater er der i mange forsøg beregnet et nettomerudbytte, som normalt er anført i kolonnen til højre for kolonnen med udbytter og merudbytter. Nettomerudbyttet er beregnet ved fra merudbyttet at trække omkostningerne til behandlingen. Metoden er nærmere beskrevet i afsnit X, hvor de i vækståret 2004 gældende prisforhold for produkter og hjælpestoffer også er anført. I de forsøg, hvor der indgår planteværnsmidler, er der normalt beregnet et behandlingsindeks, BI, der er et udtryk for den samlede pesticidanvendelse ved de gennemførte behandlinger. I afsnit X findes en tabel med de doser af de respektive midler, som udløser et behandlingsindeks på 1,0, ligesom beregningsmetoden er beskrevet. Pesticidhandlingsplan II havde til formål at få landbrugets samlede gennemsnitlige behandlingsindeks reduceret til 2,0 ved udgangen af I forlængelse heraf er der vedta- 9

12 Vejrforhold get en Pesticidplan , der yderligere skal reducere pesticidanvendelsen til et behandlingsindeks på 1,7. Behandlingsindekset er beregnet i mange af forsøgene for at synliggøre de afprøvede behandlingers bidrag til det samlede behandlingsindeks, og for at læseren på den måde kan relatere de gennemførte behandlinger til de politisk fastsatte målsætninger for pesticidforbrugets størrelse. Tabel 3. Gennemsnitstemperatur og antal solskinstimer Gns.temperatur Antal soltimer Normal Normal September 14,0 12, Oktober 6,5 9, November 6,6 4, December 3,8 1, Januar -0,4 0, Februar 2,1 0, Marts 3,6 2, April 7,9 5, Maj 11,3 10, Juni 13,5 14, Juli 15,1 15, August 17,9 15, September 13,7 12, Oktober 9,6 9, Normalen er beregnet som gennemsnit for perioden I tallene indgår Bornholm og øerne i Kattegat ikke. Kilde: Danmarks Meteorologiske Institut. Vejrforhold Det er væsentligt at kende de vejrforhold, som forsøgene er gennemført under. I det følgende er beskrevet de vejrforhold, der karakteriserer vækståret 2003 til Temperatur, nedbør og solskinstimer Tabel 3 viser gennemsnitstemperaturen og antal solskinstimer i de enkelte måneder fra september 2003 til oktober Tabel 4 viser nedbøren i de enkelte landsdele og på landsplan. Efterår 2003 September 2003 var varm, tør og solrig. Gennemsnitstemperaturen var 1,3 grader C over det normale. Der kom i gennemsnit kun 40 mm nedbør mod normalt 73 mm. Solen skinnede i næsten dobbelt så mange timer som normalt. Der var således gode vejrforhold til såning af vintersæd. Oktober var hele 2,2 grader C koldere end normalt. Det var den koldeste oktober måned siden Minimumstemperaturen var så lav som -7,8 grader C. Der kom i gennemsnit kun 57 mm nedbør mod normalt 76 mm. November var 2,0 grader C varmere end normalt, og der kom kun 54 mm nedbør mod normalt 79 mm. Tabel 4. Oversigt over nedbørsforholdene 2003 til 2004 Okt.- marts April Maj Juni Juli August September Oktober Apr. - okt Norm Norm Norm Norm Norm Norm Norm Norm Norm. Nordjylland Viborg Århus Vejle Ringkøbing Ribe Sønderjylland Fyn Vestsjælland Østsjælland Storstrøm Bornholm Hele landet 2) Frederiksborg, Roskilde og Københavns amtskommuner. 2) I tallene indgår Bornholm og øerne i Kattegat ikke. Kilde: Danmarks Meteorologiske Institut. 10

13 Forsøgsarbejdet og vækstvilkår A Middeltemperatur Middeltemperatur Jylland og Øerne -10 sep nov jan mar maj jul sep Figur 1. Middeltemperatur beregnet på ugebasis. Normalen (stiplet) repræsenterer gennemsnittet for perioden 1961 til Kilde: Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø. Vinter Vinteren var som helhed varmere og mere nedbørsrig end normalt. December var væsentligt varmere end normalt. Middeltemperaturen var 3,8 grader C mod normalt 1,5 grader C. Nedbørsmængden var stort set normal. Solen skinnede i 49 timer. I januar var der store temperaturudsving, fra 18,0 grader C til + 8,0 grader C. Middeltemperaturen for hele januar var kun lidt under det normale. Januar var nedbørsrig. I gennemsnit for hele landet kom der 98 mm mod normalt kun 57 mm. Mest nedbør fik Ribe amt med 131 mm. Februar var forholdsvis varm og solrig. Nedbøren i februar var normal. Samlet kom der i de tre vintermåneder 47 mm mere nedbør end normalt mm Nedbør Jylland sep nov jan mar maj jul sep okt dec feb apr jun aug okt Nedbør Øerne sep okt nov dec jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt mm Nedbør Normalnedbør Figur 2. Nedbørsmængderne i vækståret 2003 til 2004 for henholdsvis Jylland og Øerne. Kilde: Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø. Forår De tre forårsmåneder var alle varmere end normalt. Marts var mere solrig end normalt, og middeltemperaturen var 1,5 grader C over det normale. Der kom 50 mm nedbør i gennemsnit for hele landet, hvilket er lidt over det normale. April var en del varmere end normalt. Middeltemperaturen for hele landet var 2,2 grader C over det normale. Solen skinnede 183 timer. Det er 13 procent over normalgennemsnittet. Der kom en del regn i starten af april, hvilket forsinkede såningen noget. Maj var temmelig tør. I gennemsnit for hele landet kom der 31 mm mod normalt 48 mm. Der kom kun halvt så meget nedbør i den vestlige og sydlige del af Jylland som i den østlige og nordlige del af Jylland. Der var et udbredt behov for markvanding. Der var mange dage med blæst. Sommer Juni var kold, våd og med underskud af sol. Gennemsnitstemperaturen var 0,8 grader C lavere end normalt. I løbet af hele måneden kom der en tredjedel mere nedbør end normalt, men det var især den sidste halvdel af måneden, der kom meget nedbør. Sønderjyl- 11

14 Arealanvendelsen lands amt fik mest nedbør med 96 mm, mens Nordjyllands amt fik mindst med kun 43 mm. Juli var lidt koldere end normalt. I gennemsnit for hele landet kom der 8 mm nedbør mere end normalt. Månedens højeste temperatur var 27 grader C den 30. juli. Majsens udvikling var hæmmet af det kolde vejr helt frem til slutningen af juli. August var varm, solrig og meget våd. Gennemsnitstemperaturen blev 17,9 grader C. Det er hele 2,2 grader C over normalen. I gennemsnit for hele landet kom der 108 mm mod normalt 67 mm. Mest nedbør fik Ribe amt (141 mm), Ringkøbing amt (137 mm) og Sønderjyllands amt (128 mm). Det våde vejr medførte et betydeligt høstbesvær, og at en stor del af høstarbejdet blev forsinket. I modsætning til året før var der et ret udbredt behov for tørring af det høstede korn. På trods af de store mængder nedbør skinnede solen meget, nemlig i gennemsnit 227 timer mod normalt 186 timer. Figen, dyrket på friland på Als. Selv om drivhuseffekten næppe endnu har haft væsentlig betydning for de danske afgrøder, er det dog bemærkelsesværdigt at se, hvorledes en subtropisk plante som figen kan lykkes på en sydskråning på Als. Efterår 2004 September har været 1 grad C varmere end normalt og solrig. Nedbøren for måneden som helhed har været normal, men de første ti dage har stort set været uden nedbør, hvilket har gjort det muligt at få afsluttet høstarbejdet, der generelt har været meget forsinket på grund af de store mængder nedbør i den sidste halvdel af august. Oktober har været lidt varmere end normalt og våd. Der er målt 107 mm nedbør i gennemsnit mod normalt 76 mm. I de indre egne af landet har der været et til to døgn med nattefrost. Vandbalance I figur 3 er vist den månedlige nedbør og potentiel fordampning for hele landet for en række år. Nedbør og potentiel fordampning er beregnet af Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø ved Danmarks JordbrugsForskning. Det farvelagte område på figuren er udtryk for nedbørsunderskuddet gennem vækstsæsonen. Arealanvendelsen Tabel 6 viser fordelingen af det dyrkede areal på de forskellige afgrøder. Tabellen er udarbejdet med baggrund i Danmarks Statistiks oplysninger. Tallene for 2004 er foreløbige, Tabel 5. Oversigt over vandbalancen (nedbør minus potentiel fordampning) 2004 April Maj Juni Juli August September Oktober Apr.- okt Norm Norm Norm Norm Norm Norm Norm Norm. Nordjylland Midt- og Vestjylland Østjylland Syd- og Sønderjylland Fyn Sjælland og Lolland-Falster Bornholm Gns. for hele landet Normalen er beregnet som gennemsnit for perioden Kilde: Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø. 12

15 Forsøgsarbejdet og vækstvilkår A apr maj jun jul aug sep okt Fordampning Nedbør Figur 3. Månedlig nedbør (fuldt optrukket kurve) og potentiel fordampning (stiplet kurve) for hele landet. Kilde: Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø. Tabel 6. Landbrugsarealets benyttelse ha Korn Vinterhvede 2) Vårhvede Vinterrug Vinterbyg Triticale Vårbyg Havre 3) Korn i alt Bælgsæd Bælgsæd i alt Knold- og rodfrugter Kartofler Sukkerroer Foderroer Knold- og rodfrugter i alt Græs og grønfoder Helsæd, lucerne og grønfoder Majs Græs og kl.- græs i omdrift Græs og kl.græs uden for omdrift Græs og grønfoder i alt Frø og specialafgrøder Frø til udsæd Vinterraps Vårraps Andet Gartneriprodukter Frø og specialafgrøder i alt Øvrige arealer inkl. brak 4) ,4 5) 200 I alt Foreløbige tal. 2) inkl. vårhvede. 3) Fra 1990 inkl. blandsæd. 4) Justeret i henhold til oplysninger fra Direktoratet for FødevareErhverv. 5) Inklusive foderbælgplantebrak på ca ha. og arealerne med grovfoderafgrøder mv. er skønnet af Landscentret, Planteavl. Igen i efteråret 2003 var der gode betingelser for etablering af vintersæd, hvorfor vinterhvedearealet er forblevet på et særdeles højt niveau, og der er således ikke for kornafgrødernes vedkommende væsentlige ændringer i forhold til Dog synes havrearealet at være steget en smule. Majsarealet stiger fortsat, hvilket er tegn på, at majs efterhånden udgør en meget væsentlig del af malkekøernes foderration. Også arealerne med frø til udsæd stiger for hvert år, hvilket er tegn på, at Danmark konsoliderer sin rolle som verdens førende frøeksportør. Afgrøder som vårraps og foderroer er efterhånden ved at være et særsyn i dansk landbrug. 13

16 Forbruget af hjælpestoffer En lang periode med regn i høsten har mange steder givet problemer med græs, som er groet op og har forsinket tørring af afgrøden og ikke mindst generet høstarbejdet. Forbruget af hjælpestoffer Forbruget af handelsgødning Tabel 7 viser det samlede forbrug af handelsgødning. Langt hovedparten er anvendt i landbruget, men nogle få tusinde tons anvendes i skove, på offentlige veje, i private haver mv. Alle steder anvendes kvælstof til gødskningsformål, dog med den undtagelse, at der anvendes urea til afisning i lufthavne og på særligt udsatte vejstrækninger. Kvælstofforbruget i handelsgødning i 2004 er på samme lave niveau som i Det er bemærkelsesværdigt, at landbrugsproduktionen stort set har kunnet opretholdes på trods af, at forbruget af kvælstof i handelsgødning er halveret siden 1984, idet mængden af kvælstof i husdyrgødning ikke er steget i denne periode. Det er de skrappe miljøregler i kombination med landbrugets faglige stræben efter at opnå en stadig stigende udnyttelse af næringsstofferne i husdyrgødning, der er årsag til det store fald. Dertil kommer den politisk bestemte reduktion af kvælstoftilførslen med 10 procent i forhold til de optimale kvælstofnormer. Denne del af reduktionen er en af de medvirkende årsager til, at udbyttet af danske landbrugsafgrøder overordnet set ikke stiger i disse år. På grund af den restriktive gødskning er dansk landbrug afskåret fra at få fuld glæde af de gevinster, som ville kunne opnås ved at sikre en tilstrækkelig næringsstofforsyning til nye sorter med større udbyttepotentiale. Også mængderne af fosfor og kalium i handelsgødning er faldet stærkt siden 1980 erne. Der er ikke deciderede restriktioner på anvendelsen af fosfor og kalium i handelsgødning, men på grund af en langt bedre distribuering af den til rådighed værende husdyrgødning er det kun på en mindre del af arealet, der er behov for at indkøbe især fosfor i form af handelsgødning. Som jordprøvestatistikken i afsnit N viser, skal man på en mindre del af landbrugsarealerne være opmærksom på, at jordens gødningsværdi med hensyn til fosfor og kalium er på et betænkeligt lavt niveau. Tabel 7. Gødningsforbruget tons N Procent Kalkam.salp. inkl. N/S-gødn NPK, NP, NK Fl. ammoniak Andre N-gødn. inkl. amm.nitrat tons P Procent Superfosfat o.l PK-gødn NPK, NP tons K Procent Kaliumgødn PK-gødn NPK, NK Foreløbig opgørelse. Forbruget af bekæmpelsesmidler Tabel 8 viser, hvordan salget af aktivstof og behandlingshyppigheden har udviklet sig siden midten af 1980 erne, hvor den første pesticidhandlingsplan blev iværksat. Salget af aktivstof i 2003 steg med 3 procent i forhold til Behandlingshyppigheden steg for alle grupper af midler. Totalt er der tale om en stigning i forhold til 2002 på cirka 6 procent ved anvendelse af den gamle beregningsmetode, der fortsat er den metode, som målet i pesticidplanen er fastsat efter. Hyppig- 14

17 Forsøgsarbejdet og vækstvilkår A Tabel 8. Salg af bekæmpelsesmidler Salg i tons aktivstof fra importør eller fabrikant Hovedgrupper mål 31/12 gns /2009 Herbicider Vækstregulatorer Fungicider Insekticider I alt Behandlingshyppighed (gl.) 2,67 3,56 2,45 2,33 2,00 2,09 2,04 2,17 2,0 / - Behandlingshyppighed (ny) - - 2,63 2,45 2,07 2,19 2,10 2,33 - Beh.hyp. (gl.) 3 års løbende gns ,14 2,04 2,10 - / 1,7 Beh.hyp. (ny) 3 års løbende gns ,24 2,12 2,21 - Kursiv angiver det politiske mål. Kilde: Miljøstyrelsen. heden er lidt højere (5 til 7 procent) efter den nye metode, hvor aktivstoffet tæller med samme værdi, uanset om stoffet har været anvendt rent eller i en blanding med andre stoffer. Opgjort efter behandlingsindeks udgjorde herbicidforbruget i 2003 cirka 60 procent af det samlede pesticidforbrug. Efteråret 2003 var gunstigt for ukrudtsbekæmpelse i vintersæd, og i overensstemmelse hermed ses et klart forøget forbrug af ukrudtsmidler, som anvendes om efteråret. Salget af MCPA i 2003 var 9 procent større end i 2002, men 34 procent mindre end i Glyphosat tegner sig for cirka 25 procent af alle behandlinger i 2003 og er dermed klart det mest anvendte aktivstof. Salget af fungicider er faldet cirka 5 procent, men det teoretisk behandlede areal er steget med cirka 7 til 8 procent. Dette skyldes, at der i 2003 blev solgt mindre mængder af ældre midler, blandt andet Dithane med relativt høje standarddoser og større mængder af de nye midler med lavere standarddoseringer. Behandlingshyppigheden for insekticider steg med 38 procent i forhold til 2002, når der beregnes efter den nye metode, men kun med 9 procent efter den gamle metode. Den store forskel skyldes, at salget af aktivstoffet cypermethrin blev mere end tredoblet fra 2002 til Standarddoseringen for cypermethrin blev væsentligt nedsat i forbindelse med revurderingen af midlet. De væsentligste årsager til stigningen i salget og behandlingshyppigheden i 2003 er, at en større andel af vintersædsarealet end normalt blev behandlet i efteråret 2003, et lidt større forbrug i majs på grund af en ny mulighed for kvikbekæmpelse (MaisTer), et lidt større forbrug af svampemidler end i 2002, et vist mersalg af MCPA samt en lageropbygning af insekticider, efter at disse var udsolgt i Som noget nyt beregner Miljøstyrelsen treårige løbende gennemsnit, som man i forbindelse med evalueringen af Pesticidplan har besluttet at anvende (gammel beregningsmetode). De enkelte afgrøder Kornafgrøderne De generelle vækstbetingelser er omtalt tidligere i dette afsnit. Efteråret 2003 gav gode betingelser for etablering af vintersæden. Arealet blev derfor fastholdt på det høje niveau fra efteråret Vinteren var forholdsvis mild og gav ikke anledning til problemer med overvintringen. I foråret har der været særdeles gode betingelser for etablering af vårsæden. I de fleste områder af landet har afgrøderne været præget af tørke frem til juni, hvorefter vejret har været mere regnrigt frem til og i høsten. Vintersæd I efteråret 2003 var der næsten optimale betingelser til ukrudtsbekæmpelsen, og formentlig 15

18 De enkelte afgrøder op i mod 90 procent af arealet blev behandlet i efteråret. På cirka halvdelen af arealet er efterårsbekæmpelsen suppleret om foråret. Vinterhvede. Angrebene af Septoria og meldug har i 2004 været moderate til kraftige. Bladlusene har først udviklet sig kraftigt fra omkring 1. juli. Øvrige skadegørere har optrådt med overvejende svage angreb. Rug. Angrebene af sygdomme har generelt været svage. Triticale. Meldugangrebene i de mest modtagelige og udbredte sorter har været meget kraftige mange steder, mens angreb af øvrige skadegørere overvejende har været svage. Vinterhvede, spiret i akset på grund af for lang periode med regnvejr i høst. Vårsæd Vårbyg. Ukrudtsbekæmpelsen er blevet generet af lange perioder med kraftig blæst. Rodukrudt har en del steder krævet en ekstra behandling med MCPA. I modtagelige sorter af vårbyg har bygbladplet og meldug været relativt udbredt i Angrebene af bygbladplet har dog været væsentligt lavere end i de to foregående år. Angrebene af bygrust har været svage til moderate, mens skoldpletangrebene har været meget svage. Bladlusangrebene er kommet sent, men har bredt sig kraftigt fra slutningen af juni. Angrebene af kornbladbillens larve har overvejende været svage. Havre. Angrebene af svampesygdomme i havre har overvejende været svage. Skadedyrsangrebene har udviklet sig på samme måde som i vårbyg. Tabel 9. Udbytte af kornafgrøder Kornudbytterne har været moderate og generelt lidt lavere end i Der er nogen forskel mellem de enkelte arter. Vinterbyg har således givet et ganske pænt udbytte, mens de andre kornarter tilsyneladende har lidt mere under årets noget specielle vejrbetingelser. Udbyttet af vinterhvede og vårbyg er mere moderat, som det også var tilfældet i 2003, hvilket må tilskrives tørken og det ekstremt varme og tørre vejr i modningsperioden, som for hvedens vedkommende har resulteret i relativt små kerner. Når dette kombineres med en høst, der er blevet forsinket af regn, er høstudbyttet blevet en skuffelse, primært i de marker, der har stået længe. Den 8. september har Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Planteavl udsendt årets høstprognose. Det er cirka 14 dage senere end i Prognosen har forudset en samlet høst på cirka 9,3 mio. tons. Dette skøn har senere vist sig at være lidt for optimistisk, idet Danmarks Statistik forventer en høst på cirka 9,0 mio. tons. Forskellen skyldes, at de sent høstede marker har givet et væsentligt mindre udbytte end forudsagt i prognosen. Den er ud Mio. hkg kerne ) Vinterhvede 3) 2,9 48,4 43,8 46,0 46,2 40,1 46,5 47,3 Vårhvede 0,3 0,4 0,4 0,4 0,5 0,5 0,6 Vinterrug 3,1 5,3 2,4 2,6 3,3 2,3 1,7 1,5 Vinterbyg 9,3 8,7 8,1 8,5 6,5 7,7 7,5 Triticale 1,4 2,5 2,4 1,7 1,2 1,5 1,6 Vårbyg 19,3 25,9 27,6 31,3 31,2 34,7 30,1 28,8 Havre 4) 8,4 1,6 1,3 2,3 2,9 2,8 2,6 3,1 Blandsæd 7,5 I alt 41,2 92,2 86,7 93,0 94,2 88,1 90,5 90,4 Gennemsnitsudbytte, hkg kerne pr. ha Vinterhvede 3) 36,1 71,8 69,5 74,2 73,9 70,9 71,3 71,7 Vårhvede 52,5 45,6 51,3 46,1 42,2 43,5 38,2 Vinterrug 23,6 50,7 48,0 51,4 50,9 49,4 51,2 47,4 Vinterbyg 56,8 56,0 55,0 57,9 55,7 59,0 59,9 Triticale 50,6 45,9 47,6 48,6 48,4 52,2 48,1 Vårbyg 33,9 49,6 48,2 52,6 52,2 49,0 51,9 49,6 Havre 4) 31,9 50,5 49,5 51,7 48,5 49,9 52,5 50,4 Blandsæd 27,8 Gns. for alle arter 31,3 60,3 57,9 61,4 61,3 57, ,9 Udbytterne til og med 2000 er omregnet fra 16 pct. vand til 15 pct. vand. 2) Foreløbige tal. 3) inkl. vårhvede. 4) Fra 1990 inkl. blandsæd. 16

19 Forsøgsarbejdet og vækstvilkår A sendt på et tidspunkt, hvor godt og vel halvdelen af forsøgene har været høstet. Høsten i 2004 har været præget af meget ustabilt vejr med lange perioder, hvor regn har betydet, at mejetærskerne har måttet blive i maskinhuset. Det har betydet, at høsten mange steder har skullet tørres, og at kvaliteten af både maltbyg og brødhvede har taget skade. Af tabel 9 fremgår de i en årrække opnåede udbytter. Danmarks Statistik har til og med 2000 angivet udbytterne ved 16 procent vand. For sammenlignelighedens skyld er udbytterne i tabel 9 omregnet til 15 procent vand. Knold- og rodfrugter Sukkerroer. Udbyttet af sukkerroer har været cirka 5 procent mindre i 2004 end i 2003, der var et rekordår. Det lavere udbytte skyldes flere forhold. Såningen er blevet udsat på grund af nedbør i foråret, og tørken har sat sit præg sidst i maj og i juni. Angrebene af bladsvampe har været svage i august. I løbet af september har meldug udviklet sig kraftigt mange steder. I oktober har angrebene af Ramularia og bederust også været kraftige mange steder. Angrebene af Cercospora-bladplet har været svage. I 2004 er det besluttet, at Danmark ikke længere skal være beskyttet zone for virussygdommen Rizomania. Sygdommen har de seneste år bredt sig på Lolland og Falster. Fordele og ulemper ved at opretholde Danmark som hel eller delvis beskyttet zone blev forinden vurderet af forskellige udvalg. Foderroer. Foderroer dyrkes i køligere områder end sukkerroer. Såningen er sket i midten af april. Trods betydelige mængder nedbør i begyndelsen af maj har fremspiringen været tilfredsstillende. Der har været god effekt af de første ukrudtssprøjtninger, men stærk blæst ultimo maj har generet den sidste ukrudtssprøjtning. Foderroerne har haft en harmonisk udvikling gennem efteråret, ikke mindst på grund af betydelige mængde nedbør, og udbytterne i foderroer har været særdeles tilfredsstillende. Kartofler. Størstedelen af kartoflerne er i 2004 lagt rettidigt i løbet af april. Stærk blæst og kraftige tordenbyger har givet vanskelige Tabel 10. Udbytte af knold- og rodfrugter Græs og grovfoder Græsmarksplanter. Vinteren 2003 til 2004 har ikke været særlig kold, og der har ikke været nævneværdig udvintring af græs. Første slæt er mange steder høstet midt i maj, cirka otte dage før normalt slættidspunkt, og foderværdien har været særdeles tilfreds Mio. hkg Fabriksroer 22,6 34,9 35,5 33,5 31,5 33,9 28,6 27,3 Kartofler 19,1 14,6 15,0 16,5 15,4 15,0 14,1 14,0 Foreløbige tal. betingelser for en rettidig bekæmpelse af ukrudt i mange områder af landet. Den efterfølgende del af vækstsæsonen har været gunstig for produktion af kartofler med køligt vejr og begrænset vandingsbehov. Samtidig har vejret været særdeles ugunstigt for udvikling af kartoffelskimmel i stort set hele juni og juli. Det første fund af kartoffelskimmel i konventionelt dyrkede kartofler uden plastdækning er registret så sent som den 2. juli. Midt i august har der kun været indberettet 15 fund til registreingsnettet. Den sene og meget langsomme udvikling af kartoffelskimmel skyldes formentlig en kombination af lave nattemperaturer (< 10 grader C) og blæst. Blæst medfører, at afgrøden hurtigt tørrer efter en regnbyge, hvorved luftfugtigheden bliver for lav til at fremprovokere sporulering. De første kartofler er blevet høstet i fint vejr og med god kvalitet, hvorefter vejret er begyndt at drille. Regn har medført, at høsten har strakt sig over en længere periode end normalt. En del af årets høst er taget op under fugtige forhold, hvilket efterfølgende har givet opbevaringsproblemer. En relativt god vækstsæson og stor høst i spisekartofler, ikke bare i Danmark, men også i andre europæiske lande, har medført, at prisen på spisekartofler i efteråret 2004 er cirka 35 procent lavere end i Høsten af stivelseskartofler ser ud til udbyttemæssigt at være på niveau med 2003, mens stivelsesprocenten er 1 til 2 procentenheder lavere i

20 De enkelte afgrøder stillende. Det nye støttesystem Græsprognosen har varslet usædvanligt tidlig græsvækst, og det har været en af grundene til, at kvægbrugerne har været klar til at høste første slæt rettidigt, suppleret med, at der har været rimelige forhold til fortørring. Anden slæt har været stærkt præget af tørke og blæst. Det har medført, at udbytterne har været beskedne, eller foderværdien er blevet væsentligt lavere end i første slæt. De efterfølgende tredje til femte slæt er gennemført efter behov, og kvaliteten har været tilfredsstillende. Enkelte steder har de betydelige mængder nedbør givet problemer med at komme i marken sidst i oktober, hvilket har givet problemer med at få bjærget den sidste slæt eller at få trimmet græsset inden vinter. Set som gennemsnit af året har udbyttet af græs været tilfredsstillende. Helsæd. Helsædsarealet falder kraftigt. Derfor er helsæd i stor udstrækning blevet udskiftet med vårbyg og ærter, der høstes grønt. De klimatiske forhold ved høst af helsæd har været gode, så afgrøden har kunnet bjærges uden større problemer. Udbyttet har været stort og tilfredsstillende, men foderet er som så ofte før blevet for tungt fordøjeligt til højtydende malkekøer. Majs. Store mængder nedbør i begyndelsen af maj har medført, at såningen flere steder er blevet forsinket og først gennemført i midten af maj. Især på den svære jord i Østjylland har de store mængder nedbør givet problemer. Sidst i maj og først i juni er majsen blevet udsat for storm, og enkelte marker eller dele deraf er sået om, især i de nordjyske områder. Stærk blæst eller storm har generet majsens udvikling meget, og som om ulykkerne ingen ende ville tage, er de lave temperaturer fortsat hen til midten af juli. Fra slutningen af juli har det været varmt, og så er majsen kommet i gang. På de lette jordtyper har tørken sat sin præg fra første tredjedel af august, men på grund af dårlige erfaringer fra 2003 og en massiv indsats fra rådgivningen er der kommet gang i vandingsanlæggene på de arealer, hvor det har været muligt. I langt de fleste områder er udbytterne blevet tilfredsstillende og kvaliteten god, selv om der er høstet cirka 14 dage senere end normalt, Tabel 11. Udbytte af grovfoderafgrøder Mio. a.e Græs i omdrift 18,7 17,2 17,2 17,5 15,1 14,4 14,4 Græs uden for omdrift 6,5 6,2 6,1 6,3 5,9 5,7 5,3 Ital. rajgr. efterafgr. 1,7 2,8 1,9 1,6 1,6 0,6 0,8 Slæt af udlæg o. lign. 1,5 1,2 1,1 1,0 1,4 0,5 0,5 Græs i alt 28,3 27,3 26,4 26,4 24,0 21,2 21,0 Øvrige ensileringsafgrøder Majs 3,8 4,5 5,3 7,3 9,6 11,4 11,4 Lucerne 0,6 0,5 0,4 0,3 0,3 0,3 0,3 Helsæd, vårsæd 4,4 3,7 5,3 6,0 5,4 5,3 5,4 Helsæd, vinterhvede 1,0 0,7 1,2 0,7 0,6 0,3 0,4 Helsæd i alt 5,4 4,4 6,5 6,6 6,1 5,7 5,8 Græsmarksafgr. i alt 38,1 36,6 38,7 40,5 40,0 38,5 38,4 Foderroer Foderroer 3,9 2,5 2,1 1,6 1,2 1,1 1,0 Roetop 0,6 0,4 0,3 0,2 0,2 0,2 0,0 Grovfoder i alt 42,5 39,5 41,0 42,4 41,4 39,7 39,4 Foreløbige tal. og høsten er blevet generet af betydelige mængder nedbør sidst i oktober. Frøafgrøder mv. Frøafgrøderne er ikke med i opgørelsen af det samlede høstudbytte. Af de ha med markfrø udgør alm. rajgræs ha, ital. rajgræs og hybridrajgræs ha, rødsvingel ha, engrapgræs ha, hundegræs ha og strandsvingel ha. For de øvrige græsser produceres der frø på mindre end ha pr. art. Der produceres frø på ha med hvidkløver, 464 ha med rødkløver og 69 ha med humlesneglebælg. Herudover dyrkes der spinatfrø på cirka ha. For alm. rajgræs er der høstet tæt på et fem års gennemsnit, for hybridrajgræs er der høstet cirka 10 procent over gennemsnittet, og for ital. rajgræs er der høstet cirka 20 procent under gennemsnittet. Det opnåede udbytte i rødsvingel er cirka 85 procent af et fem års gennemsnit. Udbytterne ligger i forhold til fem års gennemsnit på henholdsvis 94 procent i engrapgræs, 76 procent i strandsvingel, 93 procent i hundegræs, 61 procent i engsvingel og 67 procent i hvidkløver. 18

Oversigt over Landsforsøgene Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger

Oversigt over Landsforsøgene Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger Oversigt over Landsforsøgene Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger 2004 Samlet og udarbejdet af LANDSUDVALGET FOR PLANTEAVL ved CARL ÅGE PEDERSEN Chefkonsulent i planteavl Scanprint a/s

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2005

Oversigt over Landsforsøgene 2005 Oversigt over Landsforsøgene 2005 Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger Oversigt over Landsforsøgene Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger 2005 Samlet og udarbejdet af

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger

Oversigt over Landsforsøgene Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger Oversigt over Landsforsøgene Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger 2003 Samlet og udarbejdet af LANDSUDVALGET FOR PLANTEAVL ved CARL ÅGE PEDERSEN Chefkoulent i planteavl Phønix-Trykkeriet

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger

Oversigt over Landsforsøgene Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger Oversigt over Landsforsøgene Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger 2003 Samlet og udarbejdet af LANDSUDVALGET FOR PLANTEAVL ved CARL ÅGE PEDERSEN Chefkoulent i planteavl Phønix-Trykkeriet

Læs mere

Oversigt over. Landsforsøgene 2006. Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger

Oversigt over. Landsforsøgene 2006. Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger Oversigt over Landsforsøgene 2006 Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger Oversigt over Landsforsøgene Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger 2006 Samlet og udarbejdet af

Læs mere

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009 Grøn Viden Vejret i vækståret September 2008 - August 2009 DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009 2 det jordbrugsvidenskabelige VEJRET I VÆKSTÅRET 2008-2009 Vækståret som helhed var lunt og solrigt. Middeltemperaturen

Læs mere

Oversigt over. Landsforsøgene 2007. Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger

Oversigt over. Landsforsøgene 2007. Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger Oversigt over Landsforsøgene 2007 Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger Oversigt over Landsforsøgene Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger 2007 Samlet og udarbejdet af

Læs mere

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger

Oversigt over Landsforsøgene Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger Oversigt over Landsforsøgene Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger 2002 Samlet og udarbejdet af LANDSUDVALGET FOR PLANTEAVL ved CARL ÅGE PEDERSEN Chefkonsulent i planteavl LANDBRUGETS

Læs mere

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August 2010

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August 2010 Grøn Viden Vejret i vækståret September 2009 - August 2010 DJF Markbrug nr. 335 NOVEMBER 2010 2 det jordbrugsvidenskabelige VEJRET I VÆKSTÅRET 2009-2010 Vækståret som helhed var lidt vådere end normalt.

Læs mere

Vejret i vækståret september 2002 august 2003

Vejret i vækståret september 2002 august 2003 Markbrug nr. 287 2003 Markbrug nr. 287 December 2003 Vejret i vækståret september 2002 august 2003 Birgit Sørensen og Iver Thysen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

Oversigt over. Landsforsøgene. Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger LANDSUDVALGET FOR PLANTEAVL

Oversigt over. Landsforsøgene. Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger LANDSUDVALGET FOR PLANTEAVL Oversigt over Landsforsøgene Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger 2001 Samlet og udarbejdet af LANDSUDVALGET FOR PLANTEAVL ved CARL ÅGE PEDERSEN Chefkonsulent i planteavl LANDBRUGETS

Læs mere

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2008. Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger

Oversigt over Landsforsøgene 2008. Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger Oversigt over Landsforsøgene 2008 Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger Det Europæiske Fællesskab og Fødevareministeriet har deltaget i finansieringen af en række af aktiviteterne. Se

Læs mere

Ny dværgsort er den højestydende i 2008

Ny dværgsort er den højestydende i 2008 sorter Ny dværgsort er den højestydende i 2008 Dværgsorten Buggy har i årets landsforsøg givet hele 13 procent i merudbytte i forhold til målesorten Pergamon. Sidste års højestydende sort, Dominik, har

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 214 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 214 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

det stærkeste svampemiddel til byg

det stærkeste svampemiddel til byg 2006 det stærkeste svampemiddel til byg slut med tankblanding beskytter mod sygdomme og stress optimerer udbytte og kvalitet The Chemical Company Svampebekæmpelse i byg betaler sig..! Opera Opera er det

Læs mere

Vækståret. september august Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Markbrug nr. 229 September 2000

Vækståret. september august Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Markbrug nr. 229 September 2000 Markbrug nr. 229 September 2000 Vækståret september 1999 - august 2000 Birgit Sørensen, Flemming Nielsen & Iver Thysen, Afdeling for Jordbrugssystemer Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2011

Oversigt over Landsforsøgene 2011 Oversigt over Landsforsøgene 2011 Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2010

Oversigt over Landsforsøgene 2010 Oversigt over Landsforsøgene 2010 Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger

Oversigt over Landsforsøgene Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger Oversigt over Landsforsøgene Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger 2000 Samlet og udarbejdet af LANDSUDVALGET FOR PLANTEAVL ved CARL ÅGE PEDERSEN Chefkonsulent i planteavl LANDBRUGETS

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2012

Oversigt over Landsforsøgene 2012 Oversigt over Landsforsøgene 2012 Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2013

Oversigt over Landsforsøgene 2013 Oversigt over Landsforsøgene 2013 vfl.dk Foto på omslaget: Janne Aalborg Nielsen, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Læs mere om Oversigt over Landsforsøgene 2013 på www.landbrugsinfo.dk/oversigten

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Afgrødernes næringsstofforsyning

Afgrødernes næringsstofforsyning Afgrødernes næringsstofforsyning Temadag om jordfrugtbarhed 12. okt. 2016 Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Minimumsloven (Liebig s lov): Udbyttet bestemmes af den vækstfaktor

Læs mere

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Ringe den 25.oktober 2001 J.nr.93S-2462-Å00-00891 Ved Freddy Madsen, Nørhavegård, Rudkøbing og økologikonsulent

Læs mere

Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage.

Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage. Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 35 Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage. Den nysåede raps

Læs mere

Danmarks salg af handelsgødning

Danmarks salg af handelsgødning Danmarks salg af handelsgødning 2008/2009 jáåáëíéêáéí=ñçê=c ÇÉî~êÉêI=i~åÇÄêìÖ=çÖ=cáëâÉêá mä~åíéçáêéâíçê~íéí= Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i 2010

Læs mere

Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge

Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge university of copenhagen University of Copenhagen Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge Publication date: 2011 Document

Læs mere

FØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

Grøn Viden. Vejret i vækståret september 2006 august 2007 A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

Grøn Viden. Vejret i vækståret september 2006 august 2007 A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Grøn Viden Vejret i vækståret september 2006 august 2007 Birgit Sørensen og Lise Nistrup Jørgensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet DJ F M A R K B R U G N R. 324 O

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo > Planteavl > Afgrøder

Læs mere

GØDSKNING OG VÆKSTREGULERING

GØDSKNING OG VÆKSTREGULERING GØDSKNING OG VÆKSTREGULERING Indeholder uddrag fra SEGES Per Skodborg Nielsen, planterådgiver UDFASNING AF UNDERGØDSKNING RÅPROTEIN I KORN 1998-2015 MERVÆRDI AF 1 % MERE PROTEIN Kr. pr. 100 kg Soya Hvedepris,kr.

Læs mere

Spark til dosen. - Naboen går godt nok til den! - Ja, han må have råd til det!

Spark til dosen. - Naboen går godt nok til den! - Ja, han må have råd til det! Spark til dosen 1 - Naboen går godt nok til den! - Ja, han må have råd til det! 2 Du kan bestille flere eksemplarer af denne pjece til uddeling ved markvandringer, erfagruppemøder og lignende. Pjecen er

Læs mere

Nye afgrøder fra mark til stald?

Nye afgrøder fra mark til stald? Nye afgrøder fra mark til stald? Ved planteavlskonsulent Vibeke Fabricius, LMO Viborg Fodringsseminar VSP april 2014 Overvejelser ved optimering af afgrøde- og sædskiftevalg? Korn Byg og hvede det, vi

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 020200808 Gødskning af vårsæd, forfrugt kløvergræs Til Oversigt Landscentret, Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N. Forsøgsplanen er sidst opdateret

Læs mere

Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft?

Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft? Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft? Andreas Østergaard, agronom, DLG Øst Gevinster i jagten på et nyt udbytterløft Stort set alle undergødsker

Læs mere

Vårsæd 2017 Vedsted Mølle A/S

Vårsæd 2017 Vedsted Mølle A/S Vårsæd 2017 Vedsted Mølle A/S Vedsted Mølle A/S Tøndervej 31, Vedsted 6500 Vojens 74545106 Vedstedmoelle@post.tele.dk 1 Maltbyg Når der skal vælges maltbygsort, er det vigtigt at vælge en sort som både

Læs mere

Svampestrategi 2017 Dit nettoudbytte

Svampestrategi 2017 Dit nettoudbytte Svampestrategi 2017 Dit nettoudbytte Hkg/ha 14 12 10 8 Bruttomerudbytter for svampebekæmpelse i mest dyrkede hvedesorter, landsforsøg i vinterhvede Omkostninger til delt akssprøjtning med samlet 75 procent

Læs mere

Gødningsaktuelt. Gødskningsstrategi for vinterhvede. Gødskning af frøgræs. YaraVita Brassitrel Pro. Gødskning af vårsæd. Gødskning af vinterrug

Gødningsaktuelt. Gødskningsstrategi for vinterhvede. Gødskning af frøgræs. YaraVita Brassitrel Pro. Gødskning af vårsæd. Gødskning af vinterrug Gødningsaktuelt Nr. 2 marts 2014 1. årgang www.yara.dk Gødskningsstrategi for vinterhvede Den tidlige vækststart giver en lang vækstsæson, det øger gevinsten ved delt gødskning. Gødskning af frøgræs Som

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse. Lidt, effektivt og alternativt. Landskonsulent Hans Kristensen. Afsnit B, C og D

Ukrudtsbekæmpelse. Lidt, effektivt og alternativt. Landskonsulent Hans Kristensen. Afsnit B, C og D Ukrudtsbekæmpelse Lidt, effektivt og alternativt Landskonsulent Hans Kristensen Afsnit B, C og D Lidt 1999 bød på! Lavere afgrødepriser! Højere pesticidafgift! Lavere nettomerudbytter Lidt! Færre behandlinger!

Læs mere

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Nytårskur Grovfoder Græs til 2016 Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Vi skal snakke om Overblik over græsblandinger Græsarter Rajgræs Rajsvingel Type: Rajgræs Type: Strandsvingel Strandsvingel Rød-

Læs mere

Uvandet finsand JB 2 + 4 og 10 12 1) Vandet sandjord JB 1 4. Forfrugtsværdi udbytte

Uvandet finsand JB 2 + 4 og 10 12 1) Vandet sandjord JB 1 4. Forfrugtsværdi udbytte Tabel 1: Landbrugsafgrøder og grønsager på friland, kvælstof-, fos- og kaliumnormer er og retningsgivende normer fos og kalium i kg pr. ha 2007/08 Normerne angiver total mængde kvælstof på årsbasis. For

Læs mere

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg Økologisk dyrkning Konklusioner Artsvalg Artsvalg i korn og oliefrø I fem forsøg med vintersædsarter har der i 2006, i modsætning til tidligere år, ikke været signifikant forskel på udbytterne. Se tabel

Læs mere

Gødskning og ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer. Andreas Østergaard DLG

Gødskning og ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer. Andreas Østergaard DLG Gødskning og ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Andreas Østergaard DLG P og K balance i vinterhvede 2009 100 80 60 Bortførsel incl. Halm 40 Kg pr. ha 20 0-20 Fosfor Kalium Tilførsel i handelsgødning i DK i

Læs mere

Opdatering af Bicheludvalgets driftsøkonomiske beregninger

Opdatering af Bicheludvalgets driftsøkonomiske beregninger Opdatering af Bicheludvalgets driftsøkonomiske beregninger Jens Erik Ørum og Mads Vejlby Boesen Fødevareøkonomisk Institut, KU Lise Nistrup Jørgensen og Per Kudsk Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet,

Læs mere

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Avlermøde, DSV Frø, 28. januar 2014 Ministry of Food, Agriculture and Fisheries of

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2009

Oversigt over Landsforsøgene 2009 Oversigt over Landsforsøgene 2009 Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af en række af aktiviteterne. Se i øvrigt afsnittet om Sponsorer

Læs mere

Strandsvingel til frøavl

Strandsvingel til frøavl Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke

Læs mere

Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug

Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Hvorfor dyrke hestebønner? God vekselafgrøder forfrugtsværdi Proteinkilde

Læs mere

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012 Erfaringer fra 2011 og strategier for planteværn 2012 Ved Ditte Clausen Korn: Disposition Svampesprøjtning i hvede, inkl. hvedebladplet Sadelgalmyg Raps: Erfaringer med angreb af glimmerbøsser i 2011 Nye

Læs mere

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38 Mange er nu rigtig langt med etablering af vintersæd, og spørgsmålet er derfor nu, hvornår skal ukrudtsbekæmpelse iværksættes? Normalt er det

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt

Læs mere

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg har givet gode udbytter i sædskifteforsøget i 2007, hvorimod vinterhveden har skuffet Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard,

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15 Så er det forår Det er NU sidste udkald for at bekæmpe de grove græsser i vintersæd, men er der kun behov for bekæmpelse af tokimbladet ukrudt,

Læs mere

planteværn Vejledning i

planteværn Vejledning i Vejledning i planteværn 2014 redigeret af JENS ERIK JENSEN PETER KRYGER JENSEN LISE NISTRUP JØRGENSEN GHITA CORDSEN NIELSEN STIG FEODOR NIELSEN KLAUS PAASKE POUL HENNING PETERSEN TRINEXAPAC-ETHYL Middelnavn,

Læs mere

Landskonsulent Poul Henning Petersen

Landskonsulent Poul Henning Petersen Nyt fra landsforsøgene 2010 Anbefalede strategier for bekæmpelse af ukrudt i korn og raps Landskonsulent Poul Henning Petersen Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter

Læs mere

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Margrethe Askegaard VFL Økologi mga@vfl.dk Program: 1. Fordele og ulemper 2. Regler

Læs mere

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Landskonsulent Leif Knudsen, konsulent Niels Petersen og konsulent Hans S. Østergaard, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter

Læs mere

Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden 1985-2000

Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden 1985-2000 Danmarks Miljøundersøgelser November 22 Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden -2 Ruth Grant Kornudbytterne er steget i løbet af perioden -2. Ved Midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan II

Læs mere

Danmarks forbrug af handelsgødning 2004/05 (1/8-31/7)

Danmarks forbrug af handelsgødning 2004/05 (1/8-31/7) Danmarks forbrug af handelsgødning 2004/05 (1/8-31/7) Danmarks forbrug af handelsgødning 2004/05 er vist i nedenstående tabel 1, hvor forbruget af de enkelte gødninger er angivet i 1.000. Til belysning

Læs mere

3. Bekæmpelse af septoria med triazoler og triazolblandinger

3. Bekæmpelse af septoria med triazoler og triazolblandinger 3. Bekæmpelse af septoria med triazoler og triazolblandinger Bekæmpelse af septoria Forskellige midler blev afprøvet imod bekæmpelse af septoria i 2010. Forsøgene var også tilsigtet til at vurdere effekten

Læs mere

Bejdsning af hvede og raps samt nyt om resistensudvikling mod skadegørere. Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug, Skejby

Bejdsning af hvede og raps samt nyt om resistensudvikling mod skadegørere. Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug, Skejby Bejdsning af hvede og raps samt nyt om resistensudvikling mod skadegørere Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug, Skejby Fusarium angrebne hhv. uangrebne planter 2... 20. november 2014 Forsøg

Læs mere

Hellere forebygge, end helbrede!

Hellere forebygge, end helbrede! Hellere forebygge, end helbrede! Om at sikre grundlaget for succes med reduceret jordbearbejdning Påstande: Reduceret jordbearbejdning medfører. Mere græsukrudt Mere fusarium Mere DTR og svampe generelt

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Asger Overgaard

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Asger Overgaard Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Asger Overgaard Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere

Økonomisk analyse. Sektoropgørelse - vegetabilier. 25. juli Highlights:

Økonomisk analyse. Sektoropgørelse - vegetabilier. 25. juli Highlights: Økonomisk analyse 25. juli 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Sektoropgørelse - vegetabilier Highlights: Den samlede vegetabilske produktion

Læs mere

Vækstvilkår. Growth conditions Annual Report. Jens Nyholm Thomsen

Vækstvilkår. Growth conditions Annual Report. Jens Nyholm Thomsen Annual Report Vækstvilkår 215 Growth conditions 215 Jens Nyholm Thomsen jnt@nordicbeetresearch.nu NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej 14, DK-496 Holeby Borgeby Slottsväg 11, SE-237

Læs mere

VINTERRUG. Sorter. Vælg en hybridsort, hvor der > > forventes et udbytte på over 50 hkg pr. ha > > kan opnås en ensartet plantebestand.

VINTERRUG. Sorter. Vælg en hybridsort, hvor der > > forventes et udbytte på over 50 hkg pr. ha > > kan opnås en ensartet plantebestand. VINTERRUG Sorter > > LARS BONDE ERIKSEN, SEGES Landsforsøg Det største udbytte i årets landsforsøg med vinterrug er 100,1 svarende til forholdstal 111, og er høstet i sorten SU Performer 90 + 10 procent

Læs mere

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Projektartikel Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Delprojekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm 26 Sammendrag: Et projekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm har vist, at muligheden

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 22

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 22 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 22 Det går stærkt med væksten i alle afgrøder. Det er rigtig bladsvampe og skadedyrs vejr, så der skal holdes øje i alle afgrøder. I vinterrug er

Læs mere

Markbrug mod nye mål. -herunder strategi for anvendelsesorienteret planteavlsforskning på kort og lang sigt.

Markbrug mod nye mål. -herunder strategi for anvendelsesorienteret planteavlsforskning på kort og lang sigt. Markbrug mod nye mål -herunder strategi for anvendelsesorienteret planteavlsforskning på kort og lang sigt. Chefkonsulent Carl Åge Pedersen, Landscentret Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Hvilke udviklings-

Læs mere

Risikovurdering af goldfodsyge i hvede

Risikovurdering af goldfodsyge i hvede Markbrug nr. 273 Marts 23 Risikovurdering af goldfodsyge i hvede Lise Nistrup Jørgensen & Camilla Møller, Danmarks JordbrugsForskning Ghita Cordsen Nielsen, Landbrugets Rådgivningscenter Ministeriet for

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1. Bedriften...

Læs mere

FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF. Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016

FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF. Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016 FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016 NU ER DER GÅET HUL PÅ GØDNINGSSÆKKEN! Udbytte (ton pr. ha) MANGE ÅRS UNDERGØDSKNING 1994 N kvoter indføres i DK

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.

Læs mere

Kløvergræs Danmarks bedste. Landskonsulent Karsten A. Nielsen

Kløvergræs Danmarks bedste. Landskonsulent Karsten A. Nielsen Kløvergræs Danmarks bedste proteinfoder Landskonsulent Karsten A. Nielsen Dagens menu 1. Såning af kløvergræs 2. Nye græsarter hvad kan de? 3. Gødskning af kløvergræs - som er udlagt i sensommeren 4. Slætstrategi

Læs mere

Større udbytte hvordan?

Større udbytte hvordan? Større udbytte hvordan? Fokus på større kornudbytte hvorfor? Tal fra produktionsregnskaber og Danmarks statistik viser lave gennemsnitsudbytter i korn. Gennemsnitsudbytter på under 6 tons i korn! En stigning

Læs mere

vårsæd og efterafgrøder

vårsæd og efterafgrøder vårsæd og efterafgrøder økologi produktinformation 2015 Stærkt sortiment af økologisk vårsæd og efterafgrøder Læs mere om sorterne og deres dyrkningsegenskaber Danish vårbyg agros kvægfoderprogram 2014

Læs mere

Økologisk blandsæd. Markplan/sædskifte

Økologisk blandsæd. Markplan/sædskifte Side 1 af 5 Økologisk blandsæd Samdyrkning af korn og bælgsæd kan have flere formål: Dyrkning af proteinrigt foder. Dyrkning af bælgsæd med større dyrkningssikkerhed. Fremavl af ærter med mindre risiko

Læs mere

Efterafgrøder strategier

Efterafgrøder strategier PowerPoint foredragene fra kurset den 29. februar kan lastes ned på forsøksringene i Vestfold sine nettsider. Foredragene kan brukes videre om du innhenter tillatelse fra forfatterne. Kontakt kari.bysveen@lfr.no

Læs mere

Aktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst

Aktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst NUMMER 24 1. juli 2014 LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst Aktuelt i marken Det er nu tid at gøre i status i marken, hvad er lykkedes og hvad

Læs mere

Overfrodig hvede og raps:

Overfrodig hvede og raps: Overfrodig hvede og raps: Hvordan får vi dem gennem vinteren? v/ H. Aagaard haa@gefion.dk Skredet vårbyg i en stubmark 11/11-14 Dårlig luftskifte i vintersæd Foto: JL, Gefion Vintersæd svækket i striber

Læs mere

Det økonomiske økosædskifte

Det økonomiske økosædskifte Det økonomiske økosædskifte Peter Mejnertsen og Michael Tersbøl Emner i præsentationen: Økonomisk vurdering af sædskifterne Betydningen af dyrkningsfaktorer Bekæmpelse af rodukrudt økonomisk set Forslag

Læs mere

Vanding. Vandingsregnskab

Vanding. Vandingsregnskab Side 1 af 6 Vanding Markvanding kan give store merudbytter, bedre kvalitet og større dyrkningssikkerhed, hvis den styres rigtigt. Manglende styring af vandingen vil medføre spild af grundvandsresurser,

Læs mere

Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11

Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11 Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11 Nedenfor ses en oversigt over de konstanter og priser der anvendes til de beregninger der foretages af Nordic Field Trial System

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Grønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11

Grønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11 Markbrug Jordtype Ha % JB 4 Sandblandet lerjord 14,4 3 JB 5 Grov sandblandet lerjord 16,8 36 JB 6 Fin sandblandet lerjord 155,8 35 JB 7 Lerjord 12, 26 I alt 451 1 Bonitet De 451 ha landbrugsjord består

Læs mere

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning

Læs mere

Jeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side

Jeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 34 Jeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side Den nysåede raps har mange steder allerede

Læs mere