Oversigt over Landsforsøgene Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Oversigt over Landsforsøgene Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger"

Transkript

1

2

3 Oversigt over Landsforsøgene Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger 2004 Samlet og udarbejdet af LANDSUDVALGET FOR PLANTEAVL ved CARL ÅGE PEDERSEN Chefkonsulent i planteavl Scanprint a/s

4 Indholdsfortegnelse side Landsudvalget for Planteavl...4 A. Forsøgsarbejdet og vækstvilkår...5 Forsøgsarbejdets omfang Vejrforhold...10 Arealanvendelsen...12 Forbruget af hjælpestoffer...14 De enkelte afgrøder...15 Det samlede høstudbytte...19 B. Vinterbyg...20 Sortsvalg...20 Gødskning...21 Sygdomme...21, 29 Sortsforsøg...23 C. Vinterrug...31 Sortsvalg...31 Sygdomme...32 Sortsforsøg...33 D. Triticale...35 Sortsvalg...35 Sygdomme...36 Sortsforsøg...37 E. Vinterhvede...39 Sortsvalg...39 Gødskning...39 Ukrudt...40, 58 Sygdomme...45, 70 Skadedyr...49, 85 Sortsafprøvning...50 F. Vårbyg...86 Sortsvalg...86 Gødskning...87 Ukrudt...87, 101 Sygdomme...88, 106 Skadedyr...91, 112 Sortsforsøg...92 G. Havre Sortsvalg Sygdomme og skadedyr Sortsafprøvning H. Vårhvede Sortsvalg I. Bælgsæd Sortsvalg Ukrudt...121, 125 Skadedyr Sortsafprøvning Sygdomme J. Markfrø Engrapgræs...128, 130 Hundegræs...128, 135 Strandsvingel...128, 136 Engsvingel...129, 137 Alm. rajgræs...129, 137 Rødsvingel side K. Vinterraps Sortsvalg Gødskning...142, 145 Sygdomme...142, 147 Skadedyr...142, 148 Sortsforsøg L. Andre industriafgrøder Vårraps Sortsforsøg Skadedyr Hamp M.Havefrø Spinat Ukrudt Sygdomme N. Gødskning og kalkning Kvælstofbehov Mangan...157, 178 Positionsbestemt gødskning Husdyrgødning...158, 192 Kalk- og jordforbedringsmidler...158, 205 Stigende mængder kvælstof Bestemmelse af kvælstofbehov Kvælstofstrategier og gødningstyper Kalium Positionsbestemt plantedyrkning Jordbundsanalyser O. Kulturteknik Jordbearbejdning...214, 217 Markvanding...216, 226 Læplantning...216, 227 P. Økologisk dyrkning Artsvalg Vintersædsarter Vårsædsarter Sortsafprøvning Vinterrug sortsvalg Triticale sortsvalg og dyrkning Vinterhvede sortsvalg Vinterspelt - sortsvalg Vårbyg sortsvalg og dyrkning Havre - dyrkning Vårhvede sortsvalg og dyrkning Vårspelt - sortsvalg Markært sortsvalg og dyrkning Smalbladet lupin sortsvalg og dyrkning Hestebønner sortsvalg Majs sortsvalg og dyrkning Sukkerroer dyrkning Rodukrudt Demonstrationer og projekter Q. Kartoffeldyrkning Sortsvalg Gødskning...272, 278 Planteetablering...273, 283 Ukrudt...273, 283 Sygdomme...273, 285 Skadedyr...274, 289 Sortsforsøg...275

5 side R. Sukkerroer Sortsvalg Ukrudt...294, 300 Sygdomme...294, 301 Sortsafprøvning Gødskning Reduceret jordbearbejdning S. Græs og grønne afgrøder Sortsvalg Sortsforsøg Gødskning T. Helsæd Sortsvalg Sortsafprøvning U. Majs Sortsvalg Etablering...334, 346 Gødskning...335, 350 Ukrudt...336, 355 Høst...338, 358 Sortsforsøg V. Opgaver i planteavlsrådgivningen Gødningsplaner Sprøjteplaner Dyrkningsplaner Afgrødenyt og nyhedsbreve Grupperådgivning Mark- og ejendomsbesøg Markvandringer og markmøder Planteavlsmøder og -kurser Hektarstøtteordningen og MVJ VVM-sager og VVM-screeninger Digital korttegning Positionsbestemt dyrkning Andre opgaver X. Sorter, anmeldere, priser, midler og principper Forsøgenes sikkerhed Alpha-design Overskrifter over forsøgsled Beregningsnormer Beregning af økonomisk optimale kvælstofmængder Nettomerudbytte Priser på planteprodukter m.m Behandlingsindeks Majsvarmeenheder Bedømmelsesskalaer Udviklingsstadier Bedømmelse af ukrudt Forsøgenes nummerering Forkortelser Y. Forfatterliste Stikordsregister Udviklingsstadier Forsøgsarbejdet og vækstvilkår Vinterbyg Vinterrug Triticale Vinterhvede Vårbyg Havre Vårhvede Bælgsæd Markfrø Vinterraps Andre industriafgrøder Havefrø Gødskning og kalkning Kulturteknik Økologisk dyrkning Kartoffeldyrkning Sukkerroer Græs og grønne afgrøder Helsæd Majs Opgaver i planteavlsrådgivningen Sorter, anmeldere, priser, midler og principper Forfatterliste A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V X Y

6 Landsudvalget for Planteavl * Gårdejer Henrik Høegh (formand) Møllevej 31, 4960 Holeby Tlf Fax Valgt af Dansk Landbrug * Husmand Ib W. Jensen (næstformand) Koppenbjergvej 16, 5620 Glamsbjerg Tlf Fax Valgt af Fam.lbr. pl.avlsrepræsentantsk. * Gårdejer Torben Hansen Tågerødvej 1, 4681 Herfølge Tlf Fax Valgt af Lbf. Østlige Øer * Gårdejer Hans Chr. Holst Skelgårdsvej 54, 9340 Aså Tlf Fax Valgt af Lbf. Nordjyllands Amt * Gdr. Sven-Aage Steenholdt Farrisvej 50, Farris, 6580 Vamdrup Tlf Fax Valgt af Fam.lbr. pl.avlsrepræsentantsk. Gårdejer Hans Ejler Bang Longvej 6, Refsvindinge, 5853 Ørbæk Tlf Fax Valgt af Lbf. Fyns Amt Husmand Henrik Bertelsen Stavnsbjergvej 19, 6600 Vejen Tlf Fax Valgt af Dansk Landbrug Gårdejer Knud Skøtt Christensen Væggerskildevej 3, 6971 Spjald Tlf Fax Valgt af Lbf. Ringkøbing/Ribe Godsejer Peter Iuel Petersgaard Allé 3, 4772 Langebæk Tlf Fax Valgt af Lbf. Østlige Øer Gårdejer Jens Aage Nielsen Ravnse Byvej 15, 4840 Nørre Alslev Tlf Fax Valgt af Fam.lbr. pl.avlsrepræsentantsk. Gårdejer Finn Pedersen Kirkevej 4, 8765 Klovborg Tlf Fax Valgt af Lbf. Vejle/Sønderjylland Gårdejer Peter Poulsen Sygehusvej 36, 8950 Ørsted Tlf Fax Valgt af Lbf. Viborg/Århus Amt Gårdejer Leo Rahbek Hveddevej 39, 6933 Kibæk Tlf Valgt af Fam.lbr. pl.avlsrepræsentantsk. Gårdejer Vagn Rasmussen Bjergbyvej 13, Nautrup 7830 Vinderup Tlf Fax Valgt af Dansk Landbrug Konsulent Ulla Plauborg (observatør) LandboCenter Midt Asmildklostervej 11, 8800 Viborg Tlf Fax Valgt af Planteavlskonsulentforeningen * Valgt til Dansk Planteforum. 4

7 A Forsøgsarbejdet og vækstvilkår Forsøgsarbejdet og vækstvilkår A Dyrkningsåret 2003 til 2004 har budt på både gode og dårlige perioder. Etableringen af vintersæden i efteråret 2003 forløb nemt, og overordnet set overvintrede de fleste afgrøder tilfredsstillende. Vejret i 2004 har dels budt på perioder med kraftige regnbyger, der blandt andet har medført slæmning på de stive jordtyper, dels på perioder med stærk tørke, som har haft udbyttemæssige konsekvenser. I årets forsøg er der opnået endog særdeles store merudbytter for markvanding, specielt hvis man har forstået at anvende moderne værktøjer til at styre denne vanding. Tørt og blæsende vejr i maj og begyndelsen af juni har medført, at de tidlige frøarter har givet et lille udbytte. Til gengæld har en tidlig kornart som vinterbyg ikke taget nævneværdig skade af tørken og har givet et relativt stort udbytte i Den første del af høsten er forløbet nogenlunde nemt, men en lang regnvejrsperiode har dels udskudt en væsentlig del af høsten til omkring 1. september, dels givet anledning til store tørringsomkostninger. Dertil kommer, at der har været et relativt stort udbyttetab i den periode, hvor kornet har stået modent på marken, men ikke har kunnet høstes på grund af store nedbørsmængder. Samlet set er resultatet af årets indsats i marken skuffende, og ikke nok med det: Den samlede kornhøst i verden har været den største nogensinde, hvilket har bevirket særdeles lave priser på det høstede korn. Som i 2003 er denne Oversigt over Landsforsøgene disponeret således, at der på de gule sider er vist konklusioner af årets forsøgsarbejde, og på de hvide sider er der nærmere omtalt de forsøg og resultater, som ligger bag konklusionerne. Oversigten er på ingen måde en fuld dyrkningsvejledning. En sådan kan rekvireres på planteavlskontoret eller læses på LandbrugsInfo: For de fleste afsnits vedkommende er der tale om mange medforfattere. Forfatterne til de enkelte afsnit fremgår af afsnit Y. I teksten henvises ofte til Tabelbilaget, hvor man blandt andet finder resultater af de enkelte for- Ringkøbing Fjord. Dansk Landbrugsrådgivning har leveret fagligt indspil til den heftige debat, der i Ringkøbing Amt har været om fremtiden for Ringkøbing Fjord. Der er opstillet to løsningsforslag. En saltvandsløsning, som vil kræve en ændret slusepraksis, men som vil give sikkerhed for en bestand af kammuslinger. Det vil sikre den nødvendige filtrering, der skal bevirke en stor sigtdybde i fjorden. Det alternative forslag går på en meget kraftig reduktion af næringsstoftilførslen fra oplandet. En reduktion, som vil kræve store indskrænkninger og ændringer i landbrugsproduktionen i oplandet. (Foto: Ringkøbing Amt). 5

8 Forsøgsarbejdets omfang 2004 Vinteren 2003 til 2004 har generelt været gunstig for vintersædens overvintring. søg. Tabelbilaget findes på internettet: Planteavl og miljø Omverdenens interesse for landbrugets miljøpåvirkning stiger år for år. Det kan virke paradoksalt, når det efterhånden er erkendt, at kvælstofudvaskningen er halveret siden midten af 1980 erne, pesticidforbruget er reduceret væsentligt osv. Med vedtagelse af Lov om Miljømål, som er den danske lov, der implementerer EUs habitatdirektiv og vandrammedirektiv, er der lagt op til, at der for hvert enkelt natur- og vandområde skal fastsættes en målsætning, som skal opfyldes. Opfyldelsen skal ske ved, at man senest i 2009 får udarbejdet indsatsplaner, som vil pålægge mange landmænd restriktioner for dyrkningen af landbrugsjorden og ikke mindst for husdyrholdet. Der forestår derfor en meget stor faglig opgave i at kombinere hensynet til natur og miljø med en fortsat rentabel landbrugsproduktion. Mens habitatdirektivet et stykke hen ad vejen er implementeret, drøftes det for øjeblikket, hvilke målsætninger man skal stile efter i relation til vandrammedirektivet. For bedre at være rustet til denne faglige indsats har Landscentret i 2004 ansat en miljøchef, som med base på fagkontoret for planteavl koordinerer indsatsen med de øvrige fagområder. Allerede i 2004 har der været travlhed med at give indspil til den såkaldte aktørgruppe, som skal bistå Miljøstyrelsen med implementeringen af Vandrammedirektivet. Også på regionalt plan har der været en del faglig aktivitet for at bidrage til et fornuftigt beslutningsgrundlag i forbindelse med indsatsplaner omkring Mariager Fjord, Ringkøbing Fjord og Limfjorden. Derudover kræves der en meget stor indsats fra landbrugets rådgivere i forbindelse med godkendelser af udvidelse af husdyrproduktionen. Udvidelser, der er nødvendige, hvis den animalske produktion skal opretholdes på færre enheder i takt med den hastige strukturudvikling i erhvervet. Udover de agronomiske svar på aktuelle dyrkningsspørgsmål er landsforsøgene også et nyttigt supplement til resultaterne fra forskningsverdenen og grundlag for den faglige indsats på miljøområdet. Forsøgsarbejdets omfang 2004 Landsforsøgene er forsøg, der udføres i samarbejde mellem de lokale planteavlskontorer og Landscentret, Planteavl. Tabel 1 viser en oversigt over omfanget af landsforsøg i 2004 og tilbage til 1971, hvor dette arbejde blev samlet på landsplan. Forsøgsplanlægningen foregår i samarbejde mellem Landscentret, Planteavl, lokale konsulenter, forskere hos Danmarks JordbrugsForskning og Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. Koordineringen sker dels på Forsøgsstrategimødet, hvor alle planteavlskontorerne er repræsenteret, dels i en række forsøgsudvalg, der er fælles med Danmarks Jordbrugs- Forskning, og hvor valgte lokale konsulenter deltager, samt repræsentanter fra andre forsknings- og forsøgsinstitutioner, både produktions- og miljøorienterede. Antallet af forsøg er i de seneste år faldet betydeligt, således også i Forsøgsantallet er nu kun godt og vel halvt så stort som i begyndelsen af 1990 erne. Antallet af forsøg er dog ikke et sandt udtryk for forsøgsomfanget, idet flere af forsøgene er blevet større og mere komplicerede. Blandt andet gennemføres nu også forsøgene i sortsafprøvningen af vintersæd og vinterraps efter de såkaldte alpha-designs, hvor der typisk er et meget stort antal 6

9 Forsøgsarbejdet og vækstvilkår A Tabel 1. Antal forsøg Fyn Jylland Sjælland Loll.- Falster Bornholm I alt led pr. forsøg, og der kun er én forsøgsserie mod tidligere fire til fem. Derudover er der i 2004 sket et fald i antallet af supplerende forsøg med sorter af korn, bælgsæd og raps. Det er forsøg, som gennemføres lokalt uden tilskud, og den generelle stramning af økonomien på planteavlskontorerne har medført, at omfanget af disse forsøg er blevet reduceret. Derudover sker der fortsat en generel afmatning på planteværnsområdet med færre planteværnsmidler og færre udbydere af disse. Landsforsøgene gennemføres på landmændenes marker. Udover egentlige markforsøg foretages der også specifikke undersøgelser af aktuelle planteavlsspørgsmål og produktionsmetoder. Arbejdet udføres primært af planteavlskonsulenterne i de lokale landbo- og familielandbrugsforeninger, mens planlægningen af arbejdet samt samling og bearbejdning af resultaterne sker på Landscentret, Planteavl med ansvar over for Landsudvalget for Planteavl. En del af de teknisk komplicerede forsøgsbehandlinger udføres over hele landet af Landscentrets forsøgsafdeling på Koldkærgård. Administration og datahåndteringen i forsøgsarbejdet sker i Database for Markforsøg, der via internettet har forbindelse med pc ere på planteavlskontorerne, som igen kan forbindes elektronisk med de håndterminaler, konsulenterne bruger i marken til indtastning af data. Database for Markforsøg er i elektronisk forbindelse med kornlaboratoriet på Koldkærgård og Steins Laboratorium, således at de registrerede data derfra, uden at blive berørt af menneskehånd, bliver lagret i databasen. Når forsøgene er beregnet i Database for Markforsøg, er de straks tilgængelige for konsulenten på LandbrugsInfo (internettet). De fleste forsøgsopgaver gennemføres over flere år for at belyse årsvariationens betydning for resultaterne. Resultaterne fra sortsforsøgene formidles på internettet via SortInfo (www.sortinfo.dk), der ajourføres automatisk, straks forsøgene er beregnet og valideret. Herved sikres, at landmænd, konsulenter og firmaer straks er i stand til foretage sortsvalg på grundlag af de nyeste resultater. I afsnit X kan man studere såvel forkortelser som de anvendte priser på de produkter, der er indgået i forsøgene, og de beregningsformler, der er anvendt generelt. Derudover er der en fortegnelse over de afprøvede sorter og de forædlere og firmaer, der markedsfører dem, samt aktive stoffer i de afprøvede plantebeskyttelsesmidler. Forsøgsopgaverne Der er i 2004 gennemført forsøg. Heraf er 36 forsøg gennemført efter planer, udarbejdet af Fondet for Forsøg med Sukkerroedyrkning, og 132 forsøg efter forsøgsplaner, der er udarbejdet lokalt. Forsøgene er gennemført efter 329 landsforsøgsplaner og 122 lokale forsøgsplaner. I tabel 2 er vist forsøgenes opdeling på hovedområder. Siden 1995 er sortsafprøvningen i korn, raps og bælgsæd gennemført i et samarbejde mellem Danmarks JordbrugsForskning, Plantedirektoratet, forædlerne, sortsrepræsentanterne og den landøkonomiske forsøgsvirksomhed. En af fordelene ved denne ordning er, at resultaterne er direkte sammenlignelige, idet alle sorter i en art nu ligger i de samme marker og i samme forsøg. I 2003 blev dette samarbejde udvidet til også at omfatte afprøvning af sorter af majs og græs. Ordningen indebærer, at der er brugbare forsøgsresultater samtidig med, at sorterne slutter i den lovbestemte sortsafprøvning. Udover de egentlige forsøg har der på 16 lokaliteter været udsået 39 demonstrationsforsøg med i alt 68 sorter. Endelig har der på 21 lokaliteter været observationsparceller, hvor der i alt har været udsået 506 sorter med og uden behandling mod svampesygdomme. I 7

10 Forsøgsarbejdets omfang 2004 observationsparcellerne foretager medarbejdere fra Afdeling for Sortsafprøvning, Tystofte en intensiv registrering af sygdomsangreb mv. I sortsafprøvningen med majs er der afprøvet 97 sorter inklusive de sorter, der indgår i den lovbestemte værdiafprøvning. Omfanget er større, end afgrødens arealmæssige omfang umiddelbart berettiger til. Det skyldes, at forædlerne har en interesse i at undersøge og demonstrere sorternes ydeevne nær den nordlige grænse for majsens dyrkningsområde. Hovedparten af gødningsforsøgene vedrører kvælstofmængder. Disse forsøg udgør grundlaget for fastlæggelse af de optimale gødningsmængder og normerne for kvælstofgødskning. Antallet af forsøg med husdyrgødning er steget i 2003 og 2004, hvilket skyldes behovet for afprøvning af gødningseffekten af produkter fra separering af husdyrgødning og forsøg med udstyr, som reducerer lugtgenerne fra den udbragte husdyrgødning. Tabel 2. Oversigt over forsøgsopgaver 2004 Antal forsøg Pct. Arter og sorter Vintersæd ,8 Vårsæd 108 7,6 Ærter, hestebønner og lupin 123 8,6 Industriafgrøder 34 2,4 Kartofler, roer, majs og græs , ,0 Gødningsforsøg Kvælstof 88 6,2 Fosfor 0 0,0 Kalium 7 0,5 Magnesium, svovl og andre 67 4,7 Kalk m.m. 11 0,8 Husdyrgødning 51 3,6 Industriaffald og slam 12 0,8 Grøngødning og efterafgrøder 22 1, ,1 Andre forsøg Bekæmpelse af ukrudt ,1 Bekæmp. af sygdomme og skadedyr ,6 Dyrkningsmetoder 51 3,6 Jordbearbejdning 72 5,1 Såning og plantetal 43 3,0 Vækstregulering 21 1,5 Forskelligt 0 0, ,9 I alt gennemførte forsøg ,0 Ærter og lupin = inkl. moniteringer i økologiske arter. Hamp på danske marker. Dansk Landbrugsrådgivning er involveret i et projekt på Djursland, hvor landmænd dyrker hamp til fiberproduktion. Som nævnt ovenfor viser antallet af forsøg med planteværnsmidler et fald. Det økonomiske bidrag fra branchen til forsøgsarbejdet er faldet mere, end antallet af forsøg i tabellen antyder, idet der for midler fra Promilleafgiftsfonden er etableret flere forsøg, hvis resultater er nødvendige for en fortsat udvikling af modeller, der kan indgå i computerprogrammer til beslutningsstøtte. Beslutningsstøtteprogrammerne benyttes af landmænd og konsulenter. De består blandt andet af Planteværn Online og PlanteInfo (www.planteinfo.dk), herunder SortInfo, der begge er internet baserede. Takket være midler fra Promilleafgiftsfonden og statslige midler er der igen i 2004 gennemført et ikke uvæsentligt antal forsøg med både dyrkningsmetoder og jordbearbejdning. Sponsorer og uvildighed Landsforsøgene er gennemført med det formål at finde den optimale løsning i de undersøgte situationer. Det er derfor alene Landscentret, Planteavls medarbejdere, der har ansvaret for forsøgsplanernes udformning, herunder at sikre, at sammenligninger altid foretages således, at de bedste alternativer er med. Der er lang tradition for, at kommercielle firmaer, som markedsfører produkter i Dan- 8

11 Forsøgsarbejdet og vækstvilkår A mark, giver et økonomisk tilskud til gennemførelse af disse forsøg, også selv om de må acceptere at blive sammenlignet med de bedste konkurrenter, og at de må acceptere, at alle forsøgsresultater bliver offentliggjort, altså også resultaterne af forsøg, der ikke fremmer salget af det pågældende produkt. Denne nationale opbakning til forsøgsarbejdet er helt klart en medvirkende årsag til, at dansk landbrug i modsætning til landmænd i mange af vore nabolande bruger væsentligt færre hjælpestoffer i produktionen. De økonomiske tilskud fra kommercielle firmaer er langt fra hovedfinansieringskilden for det samlede forsøgsarbejde, men er med til at sikre, at nye produkter bliver afprøvet. Hovedfinansieringskilden til forsøgsarbejdet er landbrugets fonde, herunder ikke mindst Promilleafgiftsfonden, Kartoffelafgiftsfonden, Frøafgiftsfonden og Fonden for Økologisk jordbrug. Derudover er der ydet værdifuld støtte fra Erstatningsfonden for Markfrø, Erstatningsfonden for Sædekorn og Landbrugets Kornforædlingsfond. Også fonde med almennyttige formål som Ole Heyes Fond og Kemiras Fond har støttet forsøgsarbejdet. En ikke uvæsentlig finansieringskilde er Direktoratet for FødevareErhvervs forskellige ordninger under Innovationsloven og direkte støtte fra Fødevareministeriet til blandt andet udarbejdelsen af kvælstofprognosen og de dertil hørende jordbundsanalyser. Af private firmaer, som har bidraget økonomisk til forsøgenes gennemførelse, kan nævnes: Planteforædlerne, sortsrepræsentanterne, importørerne og fabrikanterne af plantebeskyttelsesmidler, gødningsfirmaer og producenter af jordforbedringsmidler mv. Landsudvalget er særdeles taknemmeligt for den støtte, der på denne måde gives til forsøgsarbejdet. Erhvervsfinansieret forskning En del af de midler, som landsudvalget modtager fra Promilleafgiftsfonden, viderebetales til Danmarks JordbrugsForskning som delvis finansiering af anvendelsesorienteret forskning, der støtter op om forsøgsarbejdet og giver et endnu bredere grundlag for udarbejdelse af vejledninger og anbefalinger samt beslutningsstøttesystemer som Planteværn Online, SortInfo og PlanteInfo. Udover disse opgaver er der givet støtte til forskning hos Danmarks JordbrugsForskning inden for områderne næringsstofoverskud på kvægbrug, korndyrkning og jordbearbejdning. Den erhvervsfinansierede forskning på planteavlsområdet koordineres med indsatsen på teknikområdet gennem et samarbejde med Landsudvalget for Byggeri og Teknik. Præsentation af resultaterne I de følgende afsnit er resultaterne af årets landsforsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger afrapporteret ved de respektive lands- og specialkonsulenter. Se afsnit Y. Forsøgenes hovedresultater er her i oversigten anført i tabeller, der er nummereret fortløbende inden for hvert afsnit. I overskriften over disse tabeller er der som hovedregel i parentes anført et nummer, der henviser til Tabelbilaget, hvor resultaterne fra enkeltforsøgene findes. Tabelbilaget findes på internettet på I Tabelbilaget findes også resultater af forsøg, der udelukkende er gennemført i de enkelte lokale foreninger. Til hjælp for en økonomisk vurdering af forsøgenes resultater er der i mange forsøg beregnet et nettomerudbytte, som normalt er anført i kolonnen til højre for kolonnen med udbytter og merudbytter. Nettomerudbyttet er beregnet ved fra merudbyttet at trække omkostningerne til behandlingen. Metoden er nærmere beskrevet i afsnit X, hvor de i vækståret 2004 gældende prisforhold for produkter og hjælpestoffer også er anført. I de forsøg, hvor der indgår planteværnsmidler, er der normalt beregnet et behandlingsindeks, BI, der er et udtryk for den samlede pesticidanvendelse ved de gennemførte behandlinger. I afsnit X findes en tabel med de doser af de respektive midler, som udløser et behandlingsindeks på 1,0, ligesom beregningsmetoden er beskrevet. Pesticidhandlingsplan II havde til formål at få landbrugets samlede gennemsnitlige behandlingsindeks reduceret til 2,0 ved udgangen af I forlængelse heraf er der vedta- 9

12 Vejrforhold get en Pesticidplan , der yderligere skal reducere pesticidanvendelsen til et behandlingsindeks på 1,7. Behandlingsindekset er beregnet i mange af forsøgene for at synliggøre de afprøvede behandlingers bidrag til det samlede behandlingsindeks, og for at læseren på den måde kan relatere de gennemførte behandlinger til de politisk fastsatte målsætninger for pesticidforbrugets størrelse. Tabel 3. Gennemsnitstemperatur og antal solskinstimer Gns.temperatur Antal soltimer Normal Normal September 14,0 12, Oktober 6,5 9, November 6,6 4, December 3,8 1, Januar -0,4 0, Februar 2,1 0, Marts 3,6 2, April 7,9 5, Maj 11,3 10, Juni 13,5 14, Juli 15,1 15, August 17,9 15, September 13,7 12, Oktober 9,6 9, Normalen er beregnet som gennemsnit for perioden I tallene indgår Bornholm og øerne i Kattegat ikke. Kilde: Danmarks Meteorologiske Institut. Vejrforhold Det er væsentligt at kende de vejrforhold, som forsøgene er gennemført under. I det følgende er beskrevet de vejrforhold, der karakteriserer vækståret 2003 til Temperatur, nedbør og solskinstimer Tabel 3 viser gennemsnitstemperaturen og antal solskinstimer i de enkelte måneder fra september 2003 til oktober Tabel 4 viser nedbøren i de enkelte landsdele og på landsplan. Efterår 2003 September 2003 var varm, tør og solrig. Gennemsnitstemperaturen var 1,3 grader C over det normale. Der kom i gennemsnit kun 40 mm nedbør mod normalt 73 mm. Solen skinnede i næsten dobbelt så mange timer som normalt. Der var således gode vejrforhold til såning af vintersæd. Oktober var hele 2,2 grader C koldere end normalt. Det var den koldeste oktober måned siden Minimumstemperaturen var så lav som -7,8 grader C. Der kom i gennemsnit kun 57 mm nedbør mod normalt 76 mm. November var 2,0 grader C varmere end normalt, og der kom kun 54 mm nedbør mod normalt 79 mm. Tabel 4. Oversigt over nedbørsforholdene 2003 til 2004 Okt.- marts April Maj Juni Juli August September Oktober Apr. - okt Norm Norm Norm Norm Norm Norm Norm Norm Norm. Nordjylland Viborg Århus Vejle Ringkøbing Ribe Sønderjylland Fyn Vestsjælland Østsjælland Storstrøm Bornholm Hele landet 2) Frederiksborg, Roskilde og Københavns amtskommuner. 2) I tallene indgår Bornholm og øerne i Kattegat ikke. Kilde: Danmarks Meteorologiske Institut. 10

13 Forsøgsarbejdet og vækstvilkår A Middeltemperatur Middeltemperatur Jylland og Øerne -10 sep nov jan mar maj jul sep Figur 1. Middeltemperatur beregnet på ugebasis. Normalen (stiplet) repræsenterer gennemsnittet for perioden 1961 til Kilde: Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø. Vinter Vinteren var som helhed varmere og mere nedbørsrig end normalt. December var væsentligt varmere end normalt. Middeltemperaturen var 3,8 grader C mod normalt 1,5 grader C. Nedbørsmængden var stort set normal. Solen skinnede i 49 timer. I januar var der store temperaturudsving, fra 18,0 grader C til + 8,0 grader C. Middeltemperaturen for hele januar var kun lidt under det normale. Januar var nedbørsrig. I gennemsnit for hele landet kom der 98 mm mod normalt kun 57 mm. Mest nedbør fik Ribe amt med 131 mm. Februar var forholdsvis varm og solrig. Nedbøren i februar var normal. Samlet kom der i de tre vintermåneder 47 mm mere nedbør end normalt mm Nedbør Jylland sep nov jan mar maj jul sep okt dec feb apr jun aug okt Nedbør Øerne sep okt nov dec jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt mm Nedbør Normalnedbør Figur 2. Nedbørsmængderne i vækståret 2003 til 2004 for henholdsvis Jylland og Øerne. Kilde: Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø. Forår De tre forårsmåneder var alle varmere end normalt. Marts var mere solrig end normalt, og middeltemperaturen var 1,5 grader C over det normale. Der kom 50 mm nedbør i gennemsnit for hele landet, hvilket er lidt over det normale. April var en del varmere end normalt. Middeltemperaturen for hele landet var 2,2 grader C over det normale. Solen skinnede 183 timer. Det er 13 procent over normalgennemsnittet. Der kom en del regn i starten af april, hvilket forsinkede såningen noget. Maj var temmelig tør. I gennemsnit for hele landet kom der 31 mm mod normalt 48 mm. Der kom kun halvt så meget nedbør i den vestlige og sydlige del af Jylland som i den østlige og nordlige del af Jylland. Der var et udbredt behov for markvanding. Der var mange dage med blæst. Sommer Juni var kold, våd og med underskud af sol. Gennemsnitstemperaturen var 0,8 grader C lavere end normalt. I løbet af hele måneden kom der en tredjedel mere nedbør end normalt, men det var især den sidste halvdel af måneden, der kom meget nedbør. Sønderjyl- 11

14 Arealanvendelsen lands amt fik mest nedbør med 96 mm, mens Nordjyllands amt fik mindst med kun 43 mm. Juli var lidt koldere end normalt. I gennemsnit for hele landet kom der 8 mm nedbør mere end normalt. Månedens højeste temperatur var 27 grader C den 30. juli. Majsens udvikling var hæmmet af det kolde vejr helt frem til slutningen af juli. August var varm, solrig og meget våd. Gennemsnitstemperaturen blev 17,9 grader C. Det er hele 2,2 grader C over normalen. I gennemsnit for hele landet kom der 108 mm mod normalt 67 mm. Mest nedbør fik Ribe amt (141 mm), Ringkøbing amt (137 mm) og Sønderjyllands amt (128 mm). Det våde vejr medførte et betydeligt høstbesvær, og at en stor del af høstarbejdet blev forsinket. I modsætning til året før var der et ret udbredt behov for tørring af det høstede korn. På trods af de store mængder nedbør skinnede solen meget, nemlig i gennemsnit 227 timer mod normalt 186 timer. Figen, dyrket på friland på Als. Selv om drivhuseffekten næppe endnu har haft væsentlig betydning for de danske afgrøder, er det dog bemærkelsesværdigt at se, hvorledes en subtropisk plante som figen kan lykkes på en sydskråning på Als. Efterår 2004 September har været 1 grad C varmere end normalt og solrig. Nedbøren for måneden som helhed har været normal, men de første ti dage har stort set været uden nedbør, hvilket har gjort det muligt at få afsluttet høstarbejdet, der generelt har været meget forsinket på grund af de store mængder nedbør i den sidste halvdel af august. Oktober har været lidt varmere end normalt og våd. Der er målt 107 mm nedbør i gennemsnit mod normalt 76 mm. I de indre egne af landet har der været et til to døgn med nattefrost. Vandbalance I figur 3 er vist den månedlige nedbør og potentiel fordampning for hele landet for en række år. Nedbør og potentiel fordampning er beregnet af Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø ved Danmarks JordbrugsForskning. Det farvelagte område på figuren er udtryk for nedbørsunderskuddet gennem vækstsæsonen. Arealanvendelsen Tabel 6 viser fordelingen af det dyrkede areal på de forskellige afgrøder. Tabellen er udarbejdet med baggrund i Danmarks Statistiks oplysninger. Tallene for 2004 er foreløbige, Tabel 5. Oversigt over vandbalancen (nedbør minus potentiel fordampning) 2004 April Maj Juni Juli August September Oktober Apr.- okt Norm Norm Norm Norm Norm Norm Norm Norm. Nordjylland Midt- og Vestjylland Østjylland Syd- og Sønderjylland Fyn Sjælland og Lolland-Falster Bornholm Gns. for hele landet Normalen er beregnet som gennemsnit for perioden Kilde: Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø. 12

15 Forsøgsarbejdet og vækstvilkår A apr maj jun jul aug sep okt Fordampning Nedbør Figur 3. Månedlig nedbør (fuldt optrukket kurve) og potentiel fordampning (stiplet kurve) for hele landet. Kilde: Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø. Tabel 6. Landbrugsarealets benyttelse ha Korn Vinterhvede 2) Vårhvede Vinterrug Vinterbyg Triticale Vårbyg Havre 3) Korn i alt Bælgsæd Bælgsæd i alt Knold- og rodfrugter Kartofler Sukkerroer Foderroer Knold- og rodfrugter i alt Græs og grønfoder Helsæd, lucerne og grønfoder Majs Græs og kl.- græs i omdrift Græs og kl.græs uden for omdrift Græs og grønfoder i alt Frø og specialafgrøder Frø til udsæd Vinterraps Vårraps Andet Gartneriprodukter Frø og specialafgrøder i alt Øvrige arealer inkl. brak 4) ,4 5) 200 I alt Foreløbige tal. 2) inkl. vårhvede. 3) Fra 1990 inkl. blandsæd. 4) Justeret i henhold til oplysninger fra Direktoratet for FødevareErhverv. 5) Inklusive foderbælgplantebrak på ca ha. og arealerne med grovfoderafgrøder mv. er skønnet af Landscentret, Planteavl. Igen i efteråret 2003 var der gode betingelser for etablering af vintersæd, hvorfor vinterhvedearealet er forblevet på et særdeles højt niveau, og der er således ikke for kornafgrødernes vedkommende væsentlige ændringer i forhold til Dog synes havrearealet at være steget en smule. Majsarealet stiger fortsat, hvilket er tegn på, at majs efterhånden udgør en meget væsentlig del af malkekøernes foderration. Også arealerne med frø til udsæd stiger for hvert år, hvilket er tegn på, at Danmark konsoliderer sin rolle som verdens førende frøeksportør. Afgrøder som vårraps og foderroer er efterhånden ved at være et særsyn i dansk landbrug. 13

16 Forbruget af hjælpestoffer En lang periode med regn i høsten har mange steder givet problemer med græs, som er groet op og har forsinket tørring af afgrøden og ikke mindst generet høstarbejdet. Forbruget af hjælpestoffer Forbruget af handelsgødning Tabel 7 viser det samlede forbrug af handelsgødning. Langt hovedparten er anvendt i landbruget, men nogle få tusinde tons anvendes i skove, på offentlige veje, i private haver mv. Alle steder anvendes kvælstof til gødskningsformål, dog med den undtagelse, at der anvendes urea til afisning i lufthavne og på særligt udsatte vejstrækninger. Kvælstofforbruget i handelsgødning i 2004 er på samme lave niveau som i Det er bemærkelsesværdigt, at landbrugsproduktionen stort set har kunnet opretholdes på trods af, at forbruget af kvælstof i handelsgødning er halveret siden 1984, idet mængden af kvælstof i husdyrgødning ikke er steget i denne periode. Det er de skrappe miljøregler i kombination med landbrugets faglige stræben efter at opnå en stadig stigende udnyttelse af næringsstofferne i husdyrgødning, der er årsag til det store fald. Dertil kommer den politisk bestemte reduktion af kvælstoftilførslen med 10 procent i forhold til de optimale kvælstofnormer. Denne del af reduktionen er en af de medvirkende årsager til, at udbyttet af danske landbrugsafgrøder overordnet set ikke stiger i disse år. På grund af den restriktive gødskning er dansk landbrug afskåret fra at få fuld glæde af de gevinster, som ville kunne opnås ved at sikre en tilstrækkelig næringsstofforsyning til nye sorter med større udbyttepotentiale. Også mængderne af fosfor og kalium i handelsgødning er faldet stærkt siden 1980 erne. Der er ikke deciderede restriktioner på anvendelsen af fosfor og kalium i handelsgødning, men på grund af en langt bedre distribuering af den til rådighed værende husdyrgødning er det kun på en mindre del af arealet, der er behov for at indkøbe især fosfor i form af handelsgødning. Som jordprøvestatistikken i afsnit N viser, skal man på en mindre del af landbrugsarealerne være opmærksom på, at jordens gødningsværdi med hensyn til fosfor og kalium er på et betænkeligt lavt niveau. Tabel 7. Gødningsforbruget tons N Procent Kalkam.salp. inkl. N/S-gødn NPK, NP, NK Fl. ammoniak Andre N-gødn. inkl. amm.nitrat tons P Procent Superfosfat o.l PK-gødn NPK, NP tons K Procent Kaliumgødn PK-gødn NPK, NK Foreløbig opgørelse. Forbruget af bekæmpelsesmidler Tabel 8 viser, hvordan salget af aktivstof og behandlingshyppigheden har udviklet sig siden midten af 1980 erne, hvor den første pesticidhandlingsplan blev iværksat. Salget af aktivstof i 2003 steg med 3 procent i forhold til Behandlingshyppigheden steg for alle grupper af midler. Totalt er der tale om en stigning i forhold til 2002 på cirka 6 procent ved anvendelse af den gamle beregningsmetode, der fortsat er den metode, som målet i pesticidplanen er fastsat efter. Hyppig- 14

17 Forsøgsarbejdet og vækstvilkår A Tabel 8. Salg af bekæmpelsesmidler Salg i tons aktivstof fra importør eller fabrikant Hovedgrupper mål 31/12 gns /2009 Herbicider Vækstregulatorer Fungicider Insekticider I alt Behandlingshyppighed (gl.) 2,67 3,56 2,45 2,33 2,00 2,09 2,04 2,17 2,0 / - Behandlingshyppighed (ny) - - 2,63 2,45 2,07 2,19 2,10 2,33 - Beh.hyp. (gl.) 3 års løbende gns ,14 2,04 2,10 - / 1,7 Beh.hyp. (ny) 3 års løbende gns ,24 2,12 2,21 - Kursiv angiver det politiske mål. Kilde: Miljøstyrelsen. heden er lidt højere (5 til 7 procent) efter den nye metode, hvor aktivstoffet tæller med samme værdi, uanset om stoffet har været anvendt rent eller i en blanding med andre stoffer. Opgjort efter behandlingsindeks udgjorde herbicidforbruget i 2003 cirka 60 procent af det samlede pesticidforbrug. Efteråret 2003 var gunstigt for ukrudtsbekæmpelse i vintersæd, og i overensstemmelse hermed ses et klart forøget forbrug af ukrudtsmidler, som anvendes om efteråret. Salget af MCPA i 2003 var 9 procent større end i 2002, men 34 procent mindre end i Glyphosat tegner sig for cirka 25 procent af alle behandlinger i 2003 og er dermed klart det mest anvendte aktivstof. Salget af fungicider er faldet cirka 5 procent, men det teoretisk behandlede areal er steget med cirka 7 til 8 procent. Dette skyldes, at der i 2003 blev solgt mindre mængder af ældre midler, blandt andet Dithane med relativt høje standarddoser og større mængder af de nye midler med lavere standarddoseringer. Behandlingshyppigheden for insekticider steg med 38 procent i forhold til 2002, når der beregnes efter den nye metode, men kun med 9 procent efter den gamle metode. Den store forskel skyldes, at salget af aktivstoffet cypermethrin blev mere end tredoblet fra 2002 til Standarddoseringen for cypermethrin blev væsentligt nedsat i forbindelse med revurderingen af midlet. De væsentligste årsager til stigningen i salget og behandlingshyppigheden i 2003 er, at en større andel af vintersædsarealet end normalt blev behandlet i efteråret 2003, et lidt større forbrug i majs på grund af en ny mulighed for kvikbekæmpelse (MaisTer), et lidt større forbrug af svampemidler end i 2002, et vist mersalg af MCPA samt en lageropbygning af insekticider, efter at disse var udsolgt i Som noget nyt beregner Miljøstyrelsen treårige løbende gennemsnit, som man i forbindelse med evalueringen af Pesticidplan har besluttet at anvende (gammel beregningsmetode). De enkelte afgrøder Kornafgrøderne De generelle vækstbetingelser er omtalt tidligere i dette afsnit. Efteråret 2003 gav gode betingelser for etablering af vintersæden. Arealet blev derfor fastholdt på det høje niveau fra efteråret Vinteren var forholdsvis mild og gav ikke anledning til problemer med overvintringen. I foråret har der været særdeles gode betingelser for etablering af vårsæden. I de fleste områder af landet har afgrøderne været præget af tørke frem til juni, hvorefter vejret har været mere regnrigt frem til og i høsten. Vintersæd I efteråret 2003 var der næsten optimale betingelser til ukrudtsbekæmpelsen, og formentlig 15

18 De enkelte afgrøder op i mod 90 procent af arealet blev behandlet i efteråret. På cirka halvdelen af arealet er efterårsbekæmpelsen suppleret om foråret. Vinterhvede. Angrebene af Septoria og meldug har i 2004 været moderate til kraftige. Bladlusene har først udviklet sig kraftigt fra omkring 1. juli. Øvrige skadegørere har optrådt med overvejende svage angreb. Rug. Angrebene af sygdomme har generelt været svage. Triticale. Meldugangrebene i de mest modtagelige og udbredte sorter har været meget kraftige mange steder, mens angreb af øvrige skadegørere overvejende har været svage. Vinterhvede, spiret i akset på grund af for lang periode med regnvejr i høst. Vårsæd Vårbyg. Ukrudtsbekæmpelsen er blevet generet af lange perioder med kraftig blæst. Rodukrudt har en del steder krævet en ekstra behandling med MCPA. I modtagelige sorter af vårbyg har bygbladplet og meldug været relativt udbredt i Angrebene af bygbladplet har dog været væsentligt lavere end i de to foregående år. Angrebene af bygrust har været svage til moderate, mens skoldpletangrebene har været meget svage. Bladlusangrebene er kommet sent, men har bredt sig kraftigt fra slutningen af juni. Angrebene af kornbladbillens larve har overvejende været svage. Havre. Angrebene af svampesygdomme i havre har overvejende været svage. Skadedyrsangrebene har udviklet sig på samme måde som i vårbyg. Tabel 9. Udbytte af kornafgrøder Kornudbytterne har været moderate og generelt lidt lavere end i Der er nogen forskel mellem de enkelte arter. Vinterbyg har således givet et ganske pænt udbytte, mens de andre kornarter tilsyneladende har lidt mere under årets noget specielle vejrbetingelser. Udbyttet af vinterhvede og vårbyg er mere moderat, som det også var tilfældet i 2003, hvilket må tilskrives tørken og det ekstremt varme og tørre vejr i modningsperioden, som for hvedens vedkommende har resulteret i relativt små kerner. Når dette kombineres med en høst, der er blevet forsinket af regn, er høstudbyttet blevet en skuffelse, primært i de marker, der har stået længe. Den 8. september har Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Planteavl udsendt årets høstprognose. Det er cirka 14 dage senere end i Prognosen har forudset en samlet høst på cirka 9,3 mio. tons. Dette skøn har senere vist sig at være lidt for optimistisk, idet Danmarks Statistik forventer en høst på cirka 9,0 mio. tons. Forskellen skyldes, at de sent høstede marker har givet et væsentligt mindre udbytte end forudsagt i prognosen. Den er ud Mio. hkg kerne ) Vinterhvede 3) 2,9 48,4 43,8 46,0 46,2 40,1 46,5 47,3 Vårhvede 0,3 0,4 0,4 0,4 0,5 0,5 0,6 Vinterrug 3,1 5,3 2,4 2,6 3,3 2,3 1,7 1,5 Vinterbyg 9,3 8,7 8,1 8,5 6,5 7,7 7,5 Triticale 1,4 2,5 2,4 1,7 1,2 1,5 1,6 Vårbyg 19,3 25,9 27,6 31,3 31,2 34,7 30,1 28,8 Havre 4) 8,4 1,6 1,3 2,3 2,9 2,8 2,6 3,1 Blandsæd 7,5 I alt 41,2 92,2 86,7 93,0 94,2 88,1 90,5 90,4 Gennemsnitsudbytte, hkg kerne pr. ha Vinterhvede 3) 36,1 71,8 69,5 74,2 73,9 70,9 71,3 71,7 Vårhvede 52,5 45,6 51,3 46,1 42,2 43,5 38,2 Vinterrug 23,6 50,7 48,0 51,4 50,9 49,4 51,2 47,4 Vinterbyg 56,8 56,0 55,0 57,9 55,7 59,0 59,9 Triticale 50,6 45,9 47,6 48,6 48,4 52,2 48,1 Vårbyg 33,9 49,6 48,2 52,6 52,2 49,0 51,9 49,6 Havre 4) 31,9 50,5 49,5 51,7 48,5 49,9 52,5 50,4 Blandsæd 27,8 Gns. for alle arter 31,3 60,3 57,9 61,4 61,3 57, ,9 Udbytterne til og med 2000 er omregnet fra 16 pct. vand til 15 pct. vand. 2) Foreløbige tal. 3) inkl. vårhvede. 4) Fra 1990 inkl. blandsæd. 16

19 Forsøgsarbejdet og vækstvilkår A sendt på et tidspunkt, hvor godt og vel halvdelen af forsøgene har været høstet. Høsten i 2004 har været præget af meget ustabilt vejr med lange perioder, hvor regn har betydet, at mejetærskerne har måttet blive i maskinhuset. Det har betydet, at høsten mange steder har skullet tørres, og at kvaliteten af både maltbyg og brødhvede har taget skade. Af tabel 9 fremgår de i en årrække opnåede udbytter. Danmarks Statistik har til og med 2000 angivet udbytterne ved 16 procent vand. For sammenlignelighedens skyld er udbytterne i tabel 9 omregnet til 15 procent vand. Knold- og rodfrugter Sukkerroer. Udbyttet af sukkerroer har været cirka 5 procent mindre i 2004 end i 2003, der var et rekordår. Det lavere udbytte skyldes flere forhold. Såningen er blevet udsat på grund af nedbør i foråret, og tørken har sat sit præg sidst i maj og i juni. Angrebene af bladsvampe har været svage i august. I løbet af september har meldug udviklet sig kraftigt mange steder. I oktober har angrebene af Ramularia og bederust også været kraftige mange steder. Angrebene af Cercospora-bladplet har været svage. I 2004 er det besluttet, at Danmark ikke længere skal være beskyttet zone for virussygdommen Rizomania. Sygdommen har de seneste år bredt sig på Lolland og Falster. Fordele og ulemper ved at opretholde Danmark som hel eller delvis beskyttet zone blev forinden vurderet af forskellige udvalg. Foderroer. Foderroer dyrkes i køligere områder end sukkerroer. Såningen er sket i midten af april. Trods betydelige mængder nedbør i begyndelsen af maj har fremspiringen været tilfredsstillende. Der har været god effekt af de første ukrudtssprøjtninger, men stærk blæst ultimo maj har generet den sidste ukrudtssprøjtning. Foderroerne har haft en harmonisk udvikling gennem efteråret, ikke mindst på grund af betydelige mængde nedbør, og udbytterne i foderroer har været særdeles tilfredsstillende. Kartofler. Størstedelen af kartoflerne er i 2004 lagt rettidigt i løbet af april. Stærk blæst og kraftige tordenbyger har givet vanskelige Tabel 10. Udbytte af knold- og rodfrugter Græs og grovfoder Græsmarksplanter. Vinteren 2003 til 2004 har ikke været særlig kold, og der har ikke været nævneværdig udvintring af græs. Første slæt er mange steder høstet midt i maj, cirka otte dage før normalt slættidspunkt, og foderværdien har været særdeles tilfreds Mio. hkg Fabriksroer 22,6 34,9 35,5 33,5 31,5 33,9 28,6 27,3 Kartofler 19,1 14,6 15,0 16,5 15,4 15,0 14,1 14,0 Foreløbige tal. betingelser for en rettidig bekæmpelse af ukrudt i mange områder af landet. Den efterfølgende del af vækstsæsonen har været gunstig for produktion af kartofler med køligt vejr og begrænset vandingsbehov. Samtidig har vejret været særdeles ugunstigt for udvikling af kartoffelskimmel i stort set hele juni og juli. Det første fund af kartoffelskimmel i konventionelt dyrkede kartofler uden plastdækning er registret så sent som den 2. juli. Midt i august har der kun været indberettet 15 fund til registreingsnettet. Den sene og meget langsomme udvikling af kartoffelskimmel skyldes formentlig en kombination af lave nattemperaturer (< 10 grader C) og blæst. Blæst medfører, at afgrøden hurtigt tørrer efter en regnbyge, hvorved luftfugtigheden bliver for lav til at fremprovokere sporulering. De første kartofler er blevet høstet i fint vejr og med god kvalitet, hvorefter vejret er begyndt at drille. Regn har medført, at høsten har strakt sig over en længere periode end normalt. En del af årets høst er taget op under fugtige forhold, hvilket efterfølgende har givet opbevaringsproblemer. En relativt god vækstsæson og stor høst i spisekartofler, ikke bare i Danmark, men også i andre europæiske lande, har medført, at prisen på spisekartofler i efteråret 2004 er cirka 35 procent lavere end i Høsten af stivelseskartofler ser ud til udbyttemæssigt at være på niveau med 2003, mens stivelsesprocenten er 1 til 2 procentenheder lavere i

20 De enkelte afgrøder stillende. Det nye støttesystem Græsprognosen har varslet usædvanligt tidlig græsvækst, og det har været en af grundene til, at kvægbrugerne har været klar til at høste første slæt rettidigt, suppleret med, at der har været rimelige forhold til fortørring. Anden slæt har været stærkt præget af tørke og blæst. Det har medført, at udbytterne har været beskedne, eller foderværdien er blevet væsentligt lavere end i første slæt. De efterfølgende tredje til femte slæt er gennemført efter behov, og kvaliteten har været tilfredsstillende. Enkelte steder har de betydelige mængder nedbør givet problemer med at komme i marken sidst i oktober, hvilket har givet problemer med at få bjærget den sidste slæt eller at få trimmet græsset inden vinter. Set som gennemsnit af året har udbyttet af græs været tilfredsstillende. Helsæd. Helsædsarealet falder kraftigt. Derfor er helsæd i stor udstrækning blevet udskiftet med vårbyg og ærter, der høstes grønt. De klimatiske forhold ved høst af helsæd har været gode, så afgrøden har kunnet bjærges uden større problemer. Udbyttet har været stort og tilfredsstillende, men foderet er som så ofte før blevet for tungt fordøjeligt til højtydende malkekøer. Majs. Store mængder nedbør i begyndelsen af maj har medført, at såningen flere steder er blevet forsinket og først gennemført i midten af maj. Især på den svære jord i Østjylland har de store mængder nedbør givet problemer. Sidst i maj og først i juni er majsen blevet udsat for storm, og enkelte marker eller dele deraf er sået om, især i de nordjyske områder. Stærk blæst eller storm har generet majsens udvikling meget, og som om ulykkerne ingen ende ville tage, er de lave temperaturer fortsat hen til midten af juli. Fra slutningen af juli har det været varmt, og så er majsen kommet i gang. På de lette jordtyper har tørken sat sin præg fra første tredjedel af august, men på grund af dårlige erfaringer fra 2003 og en massiv indsats fra rådgivningen er der kommet gang i vandingsanlæggene på de arealer, hvor det har været muligt. I langt de fleste områder er udbytterne blevet tilfredsstillende og kvaliteten god, selv om der er høstet cirka 14 dage senere end normalt, Tabel 11. Udbytte af grovfoderafgrøder Mio. a.e Græs i omdrift 18,7 17,2 17,2 17,5 15,1 14,4 14,4 Græs uden for omdrift 6,5 6,2 6,1 6,3 5,9 5,7 5,3 Ital. rajgr. efterafgr. 1,7 2,8 1,9 1,6 1,6 0,6 0,8 Slæt af udlæg o. lign. 1,5 1,2 1,1 1,0 1,4 0,5 0,5 Græs i alt 28,3 27,3 26,4 26,4 24,0 21,2 21,0 Øvrige ensileringsafgrøder Majs 3,8 4,5 5,3 7,3 9,6 11,4 11,4 Lucerne 0,6 0,5 0,4 0,3 0,3 0,3 0,3 Helsæd, vårsæd 4,4 3,7 5,3 6,0 5,4 5,3 5,4 Helsæd, vinterhvede 1,0 0,7 1,2 0,7 0,6 0,3 0,4 Helsæd i alt 5,4 4,4 6,5 6,6 6,1 5,7 5,8 Græsmarksafgr. i alt 38,1 36,6 38,7 40,5 40,0 38,5 38,4 Foderroer Foderroer 3,9 2,5 2,1 1,6 1,2 1,1 1,0 Roetop 0,6 0,4 0,3 0,2 0,2 0,2 0,0 Grovfoder i alt 42,5 39,5 41,0 42,4 41,4 39,7 39,4 Foreløbige tal. og høsten er blevet generet af betydelige mængder nedbør sidst i oktober. Frøafgrøder mv. Frøafgrøderne er ikke med i opgørelsen af det samlede høstudbytte. Af de ha med markfrø udgør alm. rajgræs ha, ital. rajgræs og hybridrajgræs ha, rødsvingel ha, engrapgræs ha, hundegræs ha og strandsvingel ha. For de øvrige græsser produceres der frø på mindre end ha pr. art. Der produceres frø på ha med hvidkløver, 464 ha med rødkløver og 69 ha med humlesneglebælg. Herudover dyrkes der spinatfrø på cirka ha. For alm. rajgræs er der høstet tæt på et fem års gennemsnit, for hybridrajgræs er der høstet cirka 10 procent over gennemsnittet, og for ital. rajgræs er der høstet cirka 20 procent under gennemsnittet. Det opnåede udbytte i rødsvingel er cirka 85 procent af et fem års gennemsnit. Udbytterne ligger i forhold til fem års gennemsnit på henholdsvis 94 procent i engrapgræs, 76 procent i strandsvingel, 93 procent i hundegræs, 61 procent i engsvingel og 67 procent i hvidkløver. 18

Oversigt over Landsforsøgene Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger

Oversigt over Landsforsøgene Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger Oversigt over Landsforsøgene Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger 2003 Samlet og udarbejdet af LANDSUDVALGET FOR PLANTEAVL ved CARL ÅGE PEDERSEN Chefkoulent i planteavl Phønix-Trykkeriet

Læs mere

Oversigt over. Landsforsøgene 2006. Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger

Oversigt over. Landsforsøgene 2006. Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger Oversigt over Landsforsøgene 2006 Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger Oversigt over Landsforsøgene Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger 2006 Samlet og udarbejdet af

Læs mere

Oversigt over. Landsforsøgene. Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger LANDSUDVALGET FOR PLANTEAVL

Oversigt over. Landsforsøgene. Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger LANDSUDVALGET FOR PLANTEAVL Oversigt over Landsforsøgene Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger 2001 Samlet og udarbejdet af LANDSUDVALGET FOR PLANTEAVL ved CARL ÅGE PEDERSEN Chefkonsulent i planteavl LANDBRUGETS

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2008. Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger

Oversigt over Landsforsøgene 2008. Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger Oversigt over Landsforsøgene 2008 Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger Det Europæiske Fællesskab og Fødevareministeriet har deltaget i finansieringen af en række af aktiviteterne. Se

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Ringe den 25.oktober 2001 J.nr.93S-2462-Å00-00891 Ved Freddy Madsen, Nørhavegård, Rudkøbing og økologikonsulent

Læs mere

Spark til dosen. - Naboen går godt nok til den! - Ja, han må have råd til det!

Spark til dosen. - Naboen går godt nok til den! - Ja, han må have råd til det! Spark til dosen 1 - Naboen går godt nok til den! - Ja, han må have råd til det! 2 Du kan bestille flere eksemplarer af denne pjece til uddeling ved markvandringer, erfagruppemøder og lignende. Pjecen er

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

Uvandet finsand JB 2 + 4 og 10 12 1) Vandet sandjord JB 1 4. Forfrugtsværdi udbytte

Uvandet finsand JB 2 + 4 og 10 12 1) Vandet sandjord JB 1 4. Forfrugtsværdi udbytte Tabel 1: Landbrugsafgrøder og grønsager på friland, kvælstof-, fos- og kaliumnormer er og retningsgivende normer fos og kalium i kg pr. ha 2007/08 Normerne angiver total mængde kvælstof på årsbasis. For

Læs mere

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012 Erfaringer fra 2011 og strategier for planteværn 2012 Ved Ditte Clausen Korn: Disposition Svampesprøjtning i hvede, inkl. hvedebladplet Sadelgalmyg Raps: Erfaringer med angreb af glimmerbøsser i 2011 Nye

Læs mere

planteværn Vejledning i

planteværn Vejledning i Vejledning i planteværn 2014 redigeret af JENS ERIK JENSEN PETER KRYGER JENSEN LISE NISTRUP JØRGENSEN GHITA CORDSEN NIELSEN STIG FEODOR NIELSEN KLAUS PAASKE POUL HENNING PETERSEN TRINEXAPAC-ETHYL Middelnavn,

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dak Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkoulent

Læs mere

Græsmarker til heste og ponyer

Græsmarker til heste og ponyer Græsmarker til heste og ponyer Dyrkningsvejledning Jordbund Græsser trives på alle jordtyper, men ikke alle arter er lige velegnede overalt. På de fleste almindelige jorder er rajgræsserne og rajsvingel

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres?

Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres? Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres? Seniorforsker Ib Sillebak Kristensen Inst. for Agroøkologi Aarhus Universitet Rajgræs Rødsvingel AARHUS UNIVERSITET Den Europæiske Union ved Den Europæiske

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Vejen til et godt resultat i 2015

Vejen til et godt resultat i 2015 1 Vejen til et godt resultat i 2015 Lang vækstsæson gav høje udbytter I 2014 2014 bød på: Tidlig såning Mild vinter Meget nedbør i maj Den tidlige såning var den væsentlige grund til de høje udbytter Begrænsningerne

Læs mere

Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider?

Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider? Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider? Januar 2011 Indhold Side: 1 Planlæg indkøb af herbicider 2 1.1 Forskelligt ukrudt kræver forskellige behandlinger 2 1.2 Hvilke

Læs mere

Cuadro 25 EC og Rubric

Cuadro 25 EC og Rubric DLG VækstForum 2015 Cuadro 25 EC og Rubric økonomisk vækstregulering og svampebekæmpelse DLG VækstForum 2015, Kongskilde torsdag den 8 Januar 2015 Michael Rose, Cheminova Agenda Cheminova => FMC Er det

Læs mere

Havre. Markplan/sædskifte. Etablering. Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg

Havre. Markplan/sædskifte. Etablering. Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg Side 1 af 6 Havre Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg Foto: Jens Tønnesen Markplan/sædskifte Havre kan dyrkes på alle jordtyper. Ved dyrkning

Læs mere

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene?

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? 2011 vfl.dk Tolkning af jordbundsanalyser Med jordbundsanalyser får du vurderet den vigtigste del af dit produktionsapparat: jorden i dine marker. Resultater

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Jan Baunsgaard Pedersen, BJ-Agro Høje udbytter I melkartofler der får du som regel det udbytte du fortjener Udbyttet afhænger af en lang række faktorer. Jo flere

Læs mere

Opdateret analyse. driftsøkonomiske muligheder. pesticidanvendelse

Opdateret analyse. driftsøkonomiske muligheder. pesticidanvendelse Fødevareøkonomisk Institut Rapport nr. 197 Opdateret analyse af de driftsøkonomiske muligheder for en Opdateret analyse reduceret af reduceret pesticidanvendelse pesticidanvendelse i i dansk dansk landbrug

Læs mere

Forholdet mellem udvaskning fra efterafgrøde og tidligt sået vintersæd

Forholdet mellem udvaskning fra efterafgrøde og tidligt sået vintersæd 14. juli 2014 Bilag 1 Notat om effekt af tidlig såning af vintersæd i forhold til efterafgrøder på udvaskningen af kvælstof Konklusion En analyse af en række forsøgsresultater og målinger af udvaskning

Læs mere

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup Krav til efterafgrøder Pligtige efterafgrøder 10-14 % af efterafgrødegrundareal - mest på husdyrbrug På brug med 2,3 DE 70 % af

Læs mere

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden "ligeglad" med, hvor

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden ligeglad med, hvor Næringsstofferne Kvælstof Kvælstof (N) er det næringsstof, der har størst betydning for udbyttet i de fleste afgrøder. Derfor er der ofret mange kræfter på at bestemme afgrødernes behov for kvælstof. Optagelse

Læs mere

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige ...for mere udbytte Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige sygdomsproblemer. De seneste 10 år er majsarealet fordoblet, og samtidig er sygdomspresset steget med kraftigere

Læs mere

Teleledninger i landbrugsjord

Teleledninger i landbrugsjord Teleledninger i landbrugsjord 2009 Foto på forsiden: Frits Halvorsen A/S Indhold side Aftalens omfang... 3 Servituterstatning... 3 Afgrødeerstatning... 3 Erstatning for strukturskader... 4 Erstatning for

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

Op til 75% af udbyttet grundlægges i efteråret med bl.a. en effektiv. Trin 1:ukrudtsbekæmpelse. 60-85% effekt. > 85% effekt

Op til 75% af udbyttet grundlægges i efteråret med bl.a. en effektiv. Trin 1:ukrudtsbekæmpelse. 60-85% effekt. > 85% effekt > 85% effekt Burresnerre Enårig rapgræs Fuglegræs Haremad Hyrdetaske Hønsetarm Rød tvetand Storkronet ærenpris 60-85% effekt Hanekro Hejrenæb Hundepersille Mark ærenpris Mark forglemmigej Melde Pengeurt

Læs mere

Dyrkning uden pløjning er stadig aktuel

Dyrkning uden pløjning er stadig aktuel Dyrkning uden pløjning er stadig aktuel Dyrkning uden pløjning har en stabil udbredelse i Danmark. Det anslås, at dyrkning uden pløjning praktiseres på cirka 200.000 ha i Danmark. Den stadigt stigende

Læs mere

Information fra stambogskontoret - heste

Information fra stambogskontoret - heste FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Heste Information fra stambogskontoret heste God overvintring af græs Forstå reglerne om rådighed

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Sådan benchmarker vi!

Sådan benchmarker vi! Sådan benchmarker vi! Carsten Clausen Kock Planteavlskonsulent Sønderjysk Landboforening Disposition Hvad er Targit? Muligheder med Targit? Hvad ser vi? Fra Targit til handling Hvad er Targit og hvorfor?

Læs mere

Vil du være et hak bedre?

Vil du være et hak bedre? Vil du være et hak bedre? Plantebeskyttelse - med omtanke EU har vedtaget rammedirektivet for bæredygtig anvendelse af pesticider, hvor IPM (integreret plantebeskyttelse) skal være en del af lovgivningen

Læs mere

Fleksibel administration af tilladelser til markvanding

Fleksibel administration af tilladelser til markvanding Fleksibel administration af tilladelser til markvanding Oktober 2012 Notatet Fleksibel administration af tilladelser til markvandig er et oplæg til drøftelse med kommunerne, der er myndigheder for administration

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.

Læs mere

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af

Læs mere

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Hvor meget skal jeg byde? Kan de historisk resultater opretholdes? Afgrøde Maskiner

Læs mere

AfgrødeNyt nr. 6. 30. april 2014. Indhold. Aktuelt i marken -1 -

AfgrødeNyt nr. 6. 30. april 2014. Indhold. Aktuelt i marken -1 - AfgrødeNyt nr. 6 30. april 2014 Indhold Aktuelt Gylleskader i vintersæd Svampebekæmpelse i vårbyg Vigtige datoer Aktuelt i marken Man har næsten kunnet se afgrøderne vokse den sidste uge det går rigtig

Læs mere

www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800

www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800 DuPont Planteværn Konsulenttræf 20. august 2015 Fredercia Søren Severin: Tlf.: 23814720 www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800 Lexus -mod ukrudt i vintersæd

Læs mere

Bibliografiska uppgifter för Potatisbladmögel allt svårare att bekämpa? Erfarenheter från Danmark

Bibliografiska uppgifter för Potatisbladmögel allt svårare att bekämpa? Erfarenheter från Danmark Bibliografiska uppgifter för Potatisbladmögel allt svårare att bekämpa? Erfarenheter från Danmark Författare Nielsen B. Utgivningsår Tidskrift/serie Meddelande från Södra jordbruksförsöksdistriktet Nr/avsnitt

Læs mere

Betydningen af kvalitetsarbejde. Martin Ringsing Agri Nord

Betydningen af kvalitetsarbejde. Martin Ringsing Agri Nord Betydningen af kvalitetsarbejde Martin Ringsing Agri Nord Disposition Etablering af majs Etablering af græs Etablering af korn Betydningen af rettidighed og omhu Kløvergræs skal nedvisnes om efteråret

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervsstyrelsen. Notat om flyvehavrebekæmpelse i sædekorn

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervsstyrelsen. Notat om flyvehavrebekæmpelse i sædekorn AARHUS UNIVERSITET DC A - NATIO NALT C ENTER FO R FØ DEVARER O G JO RDBRUG Til NaturErhvervsstyrelsen Notat om flyvehavrebekæmpelse i sædekorn Nærværende notat fra DCA - Nationalt Center for Fødevarer

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

Udvikling af økologisk rækkedyrkningssystem til sikring af grynkvalitet i havre

Udvikling af økologisk rækkedyrkningssystem til sikring af grynkvalitet i havre Udvikling af økologisk rækkedyrkningssystem til sikring af grynkvalitet i havre Krogerup Avlsgaard A/S 2003 Innovationsprojekt Med henblik på at finde dyrkningsmetoder, der kan sikre grynkvaliteten i havre

Læs mere

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Følgende eksempel fortæller om en mark på Risgård i Skals. Jordtypen er en JB 1 jord, altså let sandjord. Marken har ikke haft besøg af en plov siden år 1999/2000.

Læs mere

Evaluering af informations- og rådgivningsbaserede virkemidler i Pesticidhandlingsplan II

Evaluering af informations- og rådgivningsbaserede virkemidler i Pesticidhandlingsplan II Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 22 2003 Evaluering af informations- og rådgivningsbaserede virkemidler i Pesticidhandlingsplan II Tove Christensen og Henrik Huusom Fødevareøkonomisk Institut Miljøstyrelsen

Læs mere

GØDSKNING EFTER N-MIN-METODEN 2015

GØDSKNING EFTER N-MIN-METODEN 2015 GØDSKNING EFTER N-MIN-METODEN 2015 2 N-min generelt Hvad er N-min? I jorden findes kvælstof dels bundet i organisk form i f.eks. planterester og humus og dels i uorganisk form som nitrat og ammonium. Planterne

Læs mere

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH En mulighed for at vurdere ændringer i mængden af grundvand er ved hjælp af regelmæssige pejlinger af grundvandsstanden. Variation i nedbør og fordampning hen

Læs mere

TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE HYBRIDSÅSÆD 2 007 ØST DANMARK. Vær med på den grønne revolution

TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE HYBRIDSÅSÆD 2 007 ØST DANMARK. Vær med på den grønne revolution TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE HYBRIDSÅSÆD 2 007 ØST DANMARK Vær med på den grønne revolution Dyrk hybridraps og få et sikkert merudbytte og en god rapsmark hvert år Hybridraps er blevet dyrket i danmark de

Læs mere

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd.

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Nyhedsbrev nr. 1 2012/13 11. september 2012 1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Brug 1,0 1,25 Boxer + 0,05 DFF + 0,15 Oxitrill. 2 Bekæmpelse af Rajgræs. Brug Boxer, hæv dosseringen

Læs mere

Formål og baggrund Dette notat har til formål at angive, hvilke overvejelser der bør gøres ved prissætning af jord.

Formål og baggrund Dette notat har til formål at angive, hvilke overvejelser der bør gøres ved prissætning af jord. Notat Vurdering af niveau for jordpris december 2014 Videncentret for Landbrug Økonomi & Virksomhedsledelse Ansvarlig KAK/ARO Oprettet 23-12-2014 Side 1 af 5 Formål og baggrund Dette notat har til formål

Læs mere

FlexNyt. Heste i trafikken. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 33, 2012

FlexNyt. Heste i trafikken. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 33, 2012 FlexNyt Indhold Heste i trafikken Stubharvning og jordbearbejdning i efteråret samt jordbearbejdningsreglerne i efteråret Kvikbekæmpelse efter høst Høj pris på protein og hvad så? iphone-apps til håndtering

Læs mere

Præsentation af årets topsorter

Præsentation af årets topsorter Til samtlige jordbrugere Foderhvede side 2-3 Industri-, brød- og hybridhvede side 4-5 Raps side 6-7 Foder- og maltbyg side 8-9 Sortimentsoversigt side 10-11 Rug og triticale side 12-13 Sprøjteplaner side

Læs mere

Forsøgsplan fra Landscenter...Bilag. Reverering af FS. Kan det gøre Anderledes.. Tjek liste eller yderligere punkt opdeling hvor afkrydsning er mulig

Forsøgsplan fra Landscenter...Bilag. Reverering af FS. Kan det gøre Anderledes.. Tjek liste eller yderligere punkt opdeling hvor afkrydsning er mulig Indholdsliste VPnr. V20130011B... 3 VPnr. V20130030, NFTS-nr. 01-102-13-13... 4 VPnr. V20130041, NFTS-nr. 01-103-13-13... 5 VPnr. V20130021, NFTS-nr. 01-101-13-13... 6 Vinterraps Linier... Fejl! Bogmærke

Læs mere

Lav ultra lav input Afsluttende rapport

Lav ultra lav input Afsluttende rapport Lav ultra lav input Afsluttende rapport Projektansvarlig: Deltagere: KMC- Annette Dam Jensen Ytteborg Ole Elkjær Landmand Carl Heiselberg Resume: Der snakkes meget om IPM produktion i øjeblikket, men hvad

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 2 Vandløb SIDE 2 Målinger af næringsstoffer i drænvand Chefkonsulent Leif Knudsen Videncentret

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

AfgrødeNyt nr. 5. 23. april 2014. Indhold. Aktuelt i marken -1 -

AfgrødeNyt nr. 5. 23. april 2014. Indhold. Aktuelt i marken -1 - AfgrødeNyt nr. 5 23. april 2014 Indhold Aktuelt i marken Der er meget stor forskel på udviklingen af vintersædsmarkerne. Hvedemarker ses fra st. 30 33 (begyndende strækning 3 knæ dannet). De vinterbygmarker,

Læs mere

Sådan bekæmpes ukrudt i korn til foråret. Stefan Fick Caspersen

Sådan bekæmpes ukrudt i korn til foråret. Stefan Fick Caspersen Sådan bekæmpes ukrudt i korn til foråret Stefan Fick Caspersen Bekæmpelse af græs - hvad lærte vi i 2014? Mild vinter = stort græsukrudt i foråret Stort græsukrudt = højere doseringer for at opnå samme

Læs mere

Driftsøkonomiske muligheder for en reduceret og miljøvenlig pesticidanvendelse

Driftsøkonomiske muligheder for en reduceret og miljøvenlig pesticidanvendelse 1. Danske Planteavlskongres 2004 Driftsøkonomiske muligheder for en reduceret og miljøvenlig pesticidanvendelse Farm economic potential for a reduced and environmental-friendly use of pesticides Jens Erik

Læs mere

Præsenteret af Formanden Thor Gunnar Kofoed. Årsmøde Frøsektionen. Frøsektionen

Præsenteret af Formanden Thor Gunnar Kofoed. Årsmøde Frøsektionen. Frøsektionen Præsenteret af Formanden Thor Gunnar Kofoed Årsmøde 2015 Dagsorden 1. Valg af dirigent og stemmetællere 2. Bestyrelsens beretning ved Formanden 3. Valg af Formand, på valg er Thor Gunnar Kofoed 4. Præsentation

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Produktion af sukker baseret på sukkerroer har en meget lille udbredelse. Alt overvejende anvendes importeret rørsukker i den økologiske fødevareproduktion. Dyrkning af økologiske

Læs mere

Industrihamp. Etablering

Industrihamp. Etablering Side 1 af 6 Industrihamp Interessen for hamp og hampedyrkning er stor mange steder i Europa. Det skyldes ikke mindst, at hamp har et stort udbyttepotentiale og mange anvendelsesmuligheder, som der er et

Læs mere

Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner

Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner v. Else Vils, VSP Temagruppemøde, Herning, 25. 26. maj 2011 DW130166 Alternative proteinkilder Emner: Ærter og

Læs mere

Indhold DanGødning Fordi... 2 Hvordan kommer jeg i gang?... 3 Opbevaring:... 3 Vores tankløsninger:... 3 Håndtering:... 3 Udbringning...

Indhold DanGødning Fordi... 2 Hvordan kommer jeg i gang?... 3 Opbevaring:... 3 Vores tankløsninger:... 3 Håndtering:... 3 Udbringning... Indhold DanGødning Fordi... 2 Hvordan kommer jeg i gang?... 3 Opbevaring:... 3 Vores tankløsninger:... 3 Håndtering:... 3 Udbringning... 4 Valg af dyse:... 4 Rengøring... 4 Sprøjten.... 4 GPS-Gødskning...

Læs mere

DLG VækstForum 2015. Program: Vækstregulering. Nyhed: Moddus Start Skadedyrsbekæmpelse. Karate / Plenum. Henrik Ryberg Tel: 30 47 05 64

DLG VækstForum 2015. Program: Vækstregulering. Nyhed: Moddus Start Skadedyrsbekæmpelse. Karate / Plenum. Henrik Ryberg Tel: 30 47 05 64 DLG VækstForum 2015 Henrik Ryberg Tel: 30 47 05 64 Mogens Steenholt Mogensen Tel: 20 12 01 82 Martin Clausen Tel: 24 47 84 02 Program: Vækstregulering. Nyhed: Moddus Start Skadedyrsbekæmpelse. Karate /

Læs mere

Elanlæg på landbrugsjord

Elanlæg på landbrugsjord Elanlæg på landbrugsjord Landsaftale for elanlæg på landbrugsjord 2007 2 Indhold 1 Indledning 2 2 Aftalens gyldighedsområde og principper 3 3 Erstatning for anbringelse af jordkabler og mindre transformerstationer

Læs mere

Tema. Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner

Tema. Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner De lavere omkostninger til forrentning og værditab på brugte maskiner vil typisk medføre lavere totalomkostninger. Nedbrud kan dog medføre tab af rettidighed

Læs mere

Billednøgle for ukrudt, sygdomme og skadedyr i landbrugsafgrøder

Billednøgle for ukrudt, sygdomme og skadedyr i landbrugsafgrøder Billednøgle for ukrudt, sygdomme og skadedyr i landbrugsafgrøder Plantebeskyttelse - med omtanke Bliv dus med markens skadegørere At kende ukrudtet fra det spirer frem og vide, hvordan svampe og skadedyr

Læs mere

Reduceret jordbearbejdning

Reduceret jordbearbejdning I den næste halve time vil Knud Bastholm og jeg gennemgå resultater vedr. forsøg med direkte lægning af kartofler i stub, risikotal og beslutningsstøtte til kontrol af kartoffelskimmel og nedvisning af

Læs mere

VINTERSÆD 2015 PRODUKTINFORMATION. Stærke vintersædssorter til sæson 2015/2016

VINTERSÆD 2015 PRODUKTINFORMATION. Stærke vintersædssorter til sæson 2015/2016 VINTERSÆD 2015 PRODUKTINFORMATION Stærke vintersædssorter til sæson 2015/2016 DANISH VALG AF AGROS RAPSSORT KVÆGFODERPROGRAM Vinterraps - kort og godt SY Carlo Stabilt højt, uanset lokalitet. Nem at høste

Læs mere

Producent og leverandør af flydende mikronæringsstoffer, sporstoffer, samt flydende gødning designet til den enkelte bruger

Producent og leverandør af flydende mikronæringsstoffer, sporstoffer, samt flydende gødning designet til den enkelte bruger landbrug, golf & privat Producent og leverandør af flydende mikronæringsstoffer, sporstoffer, samt flydende gødning designet til den enkelte bruger Kvalitet koster ikke - det betaler sig..! Velkommen til

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...

Læs mere

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Af Lisbeth Mogensen 1, Troels Kristensen 1, Søren Krogh Jensen 2 og Karen Søegaard 1 1 Institut

Læs mere

1 Indledning... 2 2 Aftalens gyldighedsområde og principper... 2 3 Erstatning for anbringelse af jordkabler og mindre transformerstationer...

1 Indledning... 2 2 Aftalens gyldighedsområde og principper... 2 3 Erstatning for anbringelse af jordkabler og mindre transformerstationer... Indhold side 1 Indledning... 2 2 Aftalens gyldighedsområde og principper... 2 3 Erstatning for anbringelse af jordkabler og mindre transformerstationer... 4 4 Erstatning for anbringelse af luftledningsanlæg...

Læs mere

ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG 2007/2008

ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG 2007/2008 1 ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG 2007/2008 2 ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG INDHOLD VÆKSTBETINGELSER 2007 3 ETABLERING AF FRØ I KORN SÅET PÅ DOBBELT RÆKKEAFSTAND 5 KVÆLSTOF OG VÆKSTREGULERING I ALM.

Læs mere

Etablering af vintersæd

Etablering af vintersæd Plantenyt nr. 25 d. 21. august 2013 - Ændring efterafgrøder - Bladsvampe i sukkerroer - Etablering af vintersæd - Forsøg med bejdsemidler - Handelsgødning til vintersæd - Efterårsbehandling af frøgræsmarker

Læs mere

Vækst med fremtidens løsninger SIKKER HURTIG EFFEKTIV TILPASSET DANSK JORD

Vækst med fremtidens løsninger SIKKER HURTIG EFFEKTIV TILPASSET DANSK JORD Vækst med fremtidens løsninger SIKKER HURTIG EFFEKTIV TILPASSET DANSK JORD NYE LØSNINGER PÅ DANSK JORD PLACÉR GØDNINGEN, OG DINE AFGRØDER VIL TAKKE DIG! dan GØDNING A/S Dan Gødning fordi Med flydende DanGødning

Læs mere

Modul II: Tab af fosfor og ammoniakfordampning og deposition af kvælstof, pesticidudvaskning

Modul II: Tab af fosfor og ammoniakfordampning og deposition af kvælstof, pesticidudvaskning 3ODQWHDYO 'LSORPXGGDQQHOVHLDUHDOIRUYDOWQLQJRJODQGEUXJHWV SnYLUNQLQJDIGHWRPNULQJOLJJHQGHPLOM Modul II: Tab af fosfor og ammoniakfordampning og deposition af kvælstof, pesticidudvaskning 7LGRJVWHG Den 19.

Læs mere

Stennedlægningsfræser, Muratori (se sidste års undersøgelse) Stenstrenglægning til 25 cm dybde (se sidste års undersøgelse) Plov

Stennedlægningsfræser, Muratori (se sidste års undersøgelse) Stenstrenglægning til 25 cm dybde (se sidste års undersøgelse) Plov Side 1 af 5 LandbrugsInfo Søg overalt Søg kun i FarmT.. Byggeri Driftsledelse IT Fjerkræ Får Heste Kvæg Lov&ret Maskiner Miljø Pelsdyr Planteavl Svin Tværfagligt Uddannelse LandbrugsInfo > Tværfaglige

Læs mere

medieinformation 2009 Golfsportens grønne regnskab DGU s Natur- og miljøpolitik basisoplysninger Ressourceforbrug Golfens grønne regnskab 2010

medieinformation 2009 Golfsportens grønne regnskab DGU s Natur- og miljøpolitik basisoplysninger Ressourceforbrug Golfens grønne regnskab 2010 DANSK GOLF UNION medieinformation 29 Golfsportens grønne regnskab 211 DGU s Natur- og miljøpolitik basisoplysninger Ressourceforbrug 1 Indhold DGU s natur- og miljøpolitik 3 Baggrund 4 Basisoplysninger

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Besvarelse af spørgsmål vedrørende havrerødsot

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Besvarelse af spørgsmål vedrørende havrerødsot AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af spørgsmål vedrørende havrerødsot DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

Status for resistens, og Udvikling af nye midler. Martin Clausen Syngenta Crop protection Mob: 24 47 84 02

Status for resistens, og Udvikling af nye midler. Martin Clausen Syngenta Crop protection Mob: 24 47 84 02 Status for resistens, og Udvikling af nye midler Martin Clausen Syngenta Crop protection Mob: 24 47 84 02 Program Status for herbicid-resistens i Danmark Hvordan kan vi bedst bevare effekterne af vores

Læs mere

Svampebekæmpelse. i hvede... Vinterraps har potentiale til højt udbytte... 9. Klokkeklare resultater. i majs... Flere foderenheder. i majs...

Svampebekæmpelse. i hvede... Vinterraps har potentiale til højt udbytte... 9. Klokkeklare resultater. i majs... Flere foderenheder. i majs... Svampebekæmpelse i hvede... 6 Vinterraps har potentiale til højt udbytte... 9 Klokkeklare resultater i majs... 13 Flere foderenheder i majs... 14-15 Indhold Heldigvis er priserne på vej op 2 Beskyt kornet

Læs mere

Konsulenttræf Fredericia

Konsulenttræf Fredericia Konsulenttræf Fredericia 20. August - 2015 Martin Clausen Henrik Ryberg Mogens Mogensen Mobil: 24 47 84 02 Mobil: 30 47 05 64 Mobil: 20 12 01 82 Den milde vinter har givet græsukrudtet optimale vilkår!..

Læs mere

Mekanisk ukrudtsbekæmpelse

Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Kathrine Hauge Madsen og Lars Egelund Olsen, Videncentret for Landbrug, Økologi, Højbakkegård d. 21. maj 2014 Mekanisk ukrudtsbekæmpelse

Læs mere

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Slutrapport for græsrodsprojektet Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Gartneriet Vestjysk Krydderurter ApS Aksel Bruun, Mosebyvej 49, Mejrup 7500 Holstebro Journal

Læs mere

Årsmøde Plante & Miljø

Årsmøde Plante & Miljø Årsmøde Plante & Miljø Erfaringer og perspektiver i brug af drone v/ Kristian Elkjær Droner hvad siger medierne 1 Typer droner i landbruget afhængigt af formål Multirotor drone egnet til overvågning Fordele:

Læs mere

Forsyningssikkerhed og dyrkning af biomasse - i landbruget

Forsyningssikkerhed og dyrkning af biomasse - i landbruget Forsyningssikkerhed og dyrkning af biomasse - i landbruget Seminar: Termisk omsætning af biomasse d. 30.01.2014 Seniorkonsulent Bodil E. Pallesen, AgroTech AgroTech AgroTech A/S er et Godkendt Teknologisk

Læs mere

EL- OG FIBERANLÆG PÅ LANDBRUGSJORD

EL- OG FIBERANLÆG PÅ LANDBRUGSJORD Dansk Energi Rosenørns Allé 9 1970 Frederiksberg C Tlf. 35 300 400 Fax. 35 300 401 de@danskenergi.dk www.danskenergi.dk I SAMARBEJDE MED: EL- OG FIBERANLÆG PÅ LANDBRUGSJORD LANDSAFTALE FOR EL- OG FIBERANLÆG

Læs mere

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

Vejledning i indberetning til registreringsnettet i korn 2010

Vejledning i indberetning til registreringsnettet i korn 2010 Vejledning i indberetning til registreringsnettet i korn 2010 Du finder siderne til registreringsnettet på LandbrugsInfo Planteavl Planteværn Varsling/registreringsnet eller www.landbrugsinfo.dk/regnet

Læs mere

Mikronæringsstoffer. Planter i balance. giver udbytte og kvalitet

Mikronæringsstoffer. Planter i balance. giver udbytte og kvalitet Mikronæringsstoffer Planter i balance giver udbytte og kvalitet Næringsstoffer Næringsstoffer er nødvendige Tilførsel af plantenæringsstoffer er en nødvendig forudsætning for at skabe et højt udbytte og

Læs mere

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Jordbrug, Miljø i 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere