Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen. Sendt pr.

Transkript

1 Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Sendt pr. Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i filosofi Kandidatuddannelsen i filosofi (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), herunder 20 og 28, stk. 3. Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 22. juni 2009 behandlet Aarhus Universitets (herefter universitetet) anmodning om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt, jf. 7 i Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til 6 år. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. Bekendtgørelse nr af 22. august 2007 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrådet 16. juli 2009 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Trine Jensen Telefon E-post trj@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/2 Afgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen Akkrediteringsrådet har den 14. juli 2009 indsendt indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. uddannelsens normerede studietid, 3. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 4. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen,

2 jf. brev af 14. juli 2009 fra Universitets- og Bygningsstyrelsen til ACE Denmark med kopi til universitetet. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelsens 20 og 28 stk. 3 fastlægges uddannelsens titel til: Dansk: Engelsk: Cand. mag. i filosofi Master of Arts (MA) in Philosophy Titel Efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelsens 20 og 28 stk. 3 sammenholdt med 23 fastlægges uddannelsens titel til: Dansk: Engelsk: Cand. mag. i filosofi og [tilvalg] Master of Arts (MA) in Philosophy and [tilvalg på engelsk] ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/2 Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 120 ECTS. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Kandidatuddannelsen er indplaceret på heltidstakst 1. Aktivitetsgruppekoden Evt. fastsættelse af maksimumrammer Der er ikke fastsat en maksimumramme for tilgangen til uddannelsen. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for filosofi. Godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og Universitets- og Bygningsstyrelsens afgørelse vedrørende de fire ovennævnte punkter godkendes uddannelsen jf. 3 i lovbekendtgørelse nr af 7. december 2007 (universitetsloven). Akkrediteringen er gældende til og med 1. august 2015 jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2, svarende til en periode på 6 år, som er den af Akkrediteringsrådet vedtagne standardperiode.

3 Adgangskrav Adgang til linjerne på kandidatuddannelsen i filosofi forudsætter en bestået bacheloruddannelse efter disse nærmere bestemmelser: Adgangskravet til kandidatuddannelsens A-linje er en bestået bacheloruddannelse med filosofi som centralt fag eller et tilvalg med filosofisk indhold efter studienævnets godkendelse (fx bachelor i filosofi fra Aarhus Universitet). Adgangskravet til kandidatuddannelsens B-linje er en bestået bacheloruddannelse med filosofi som centralt fag og 1. del af et sidefag (45 ECTS) i et andet fag inden for gymnasiets fagrække, hvor 1. og 2. del af sidefaget tilsammen vægter 105 ECTS. Adgangskravet til kandidatuddannelsens C-linje er en bestået bacheloruddannelse med centralt fag i et andet fag inden for gymnasiets fagrække og 1. del (45 ECTS) af et sidefag i filosofi og idéhistorie. Adgangskravet til kandidatuddannelsens D-linje er en bestået bacheloruddannelse med filosofi som centralt fag og 1. del af et sidefag (45 ECTS) i et andet fag inden for gymnasiets fagrække, hvor 1. og 2. del af sidefaget tilsammen vægter 90 eller 120 ECTS. Adgangskravet til kandidatuddannelsens E-linje er en relevant dansk eller udenlandsk bacheloruddannelse efter studienævnets nærmere godkendelse. E- linjen er en international uddannelse i filosofi, udbudt for internationale og danske studerende. E-linjen omtales som International Program in Philosophy (IPIP). ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/3 Den studerende skal desuden dokumentere kundskaber i engelsk svarende til mindst engelsk B-niveau, jf. 10 i Bekendtgørelse nr. 52 af 28. januar 2009 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen). Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). Uddannelsen er dansk- og engelsksproget og udbydes også på Københavns Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet. Akkrediteringsrådets afgørelser kan jf. akkrediteringslovens 14, stk. 1 ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Retlige spørgsmål vedrørende denne afgørelse kan dog i henhold til akkrediteringslovens 14, stk. 2, indbringes for Universitets- og Bygningsstyrelsen. Det betyder, at der kan klages til Universitets- og Bygningsstyrelsen, hvis universitetet mener, at afgørelsen ikke er foretaget i overensstemmelse med de regler, som gælder for akkreditering af universitetsuddannelser. Der kan ikke klages over de faglige vurderinger, der er indgået i afgørelsen, idet Akkrediteringsrådets faglige vurderinger er endelige. Fristen for at klage over afgørelsen er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt universitetet. En eventuel klage skal indsendes til:

4 Universitets- og Bygningsstyrelsen Bredgade København K Eller på ubst@ubst.dk Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Jette Frederiksen på jef@acedenmark.dk eller telefon: , såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Jette Frederiksen Direktør ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport (internt dokument nummer: ) ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 4/4 Kopi af dette brev er sendt til: Undervisningsministeriet til orientering samt Universitets- og Bygningsstyrelsen.

5 Akkrediteringsrapport Eksisterende bachelor- og kandidatuddannelse i filosofi Aarhus Universitet Juni 2009

6 Eksisterende bachelor- og kandidatuddannelse i filosofi Juni 2009 ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Publikationen er udgivet elektronisk på 2

7 Indholdsfortegnelse Indledning...4 Sagsbehandling...5 Indstilling for bacheloruddannelsen i filosofi...6 Indstilling for kandidatuddannelsen i filosofi...7 Resumé af vurderingen...8 Juridiske opmærksomhedspunkter...8 Grundoplysninger...9 Bacheloruddannelsen...9 Kandidatuddannelsen...9 Uddannelsens kompetenceprofil...10 Bacheloruddannelsen i filosofi...10 Kandidatuddannelsen i filosofi...11 Uddannelsens struktur...12 Bacheloruddannelsen i filosofi...12 Kandidatuddannelsen i filosofi...13 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet...14 Kriterium 1: Behov for uddannelsen...14 Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation...16 Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering)...18 Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret...18 Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø Kriteriesøjle III: Uddannelsesdybden (uddannelsens organisering og tilrettelæggelse) Kriterium 6: Uddannelsesstruktur Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer Kriterium 8: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Kriteriesøjle IV: Uddannelsens resultater (de studerendes læringsudbytte)...31 Kriterium 9: Uddannelsens faglige profil...31 Kriterium 10: Uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte UBST-forhold Tilskudsmæssig indplacering Titel Specifikke adgangskrav for bacheloruddannelser Den normerede studietid Eventuel maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen Legalitetskontrol Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af? Censorkorps Sprog Adgang De faglige mindstekrav...37 Parallelforløb og fællesuddannelser Adgangsbegrænsning for kandidatuddannelsen Andre forhold

8 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 22. august 2007 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen). 4

9 Sagsbehandling Akkrediteringspanelets medlemmer Kernefaglig: Professor, Olav Gjelsvik, Institutt for filosofi, ide- og kunsthistorie og klassiske språk, Oslo Universitet Dokumentationsrapport modtaget 16. februar 2009 Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 24. marts 2009 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 15. maj 2009 Høringssvar modtaget 29. maj 2009 Sagsbehandling afsluttet 8. juni 2009 Aftager: Udviklingschef, Lone Severinsen, Professionshøjskolen Metropol Studerende: Stud.mag., Mia Madsen, historie, Roskilde universitet Bemærkninger Der er den 12. marts 2009 anmodet om supplerende oplysninger vedr. legalitetsmæssige forhold omkring såvel bachelor- som kandidatuddannelsen. Der er endvidere den 17. marts 2009 modtaget supplerende oplysninger vedrørende legalitetsmæssige forhold omkring såvel bachelor- som kandidatuddannelsen. 5

10 Indstilling for bacheloruddannelsen i filosofi ACE Denmark indstiller bacheloruddannelsen i filosofi til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Samlet set vurderes bacheloruddannelsen i filosofi at opfylde alle akkrediteringskriterierne. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om behov for uddannelsen (kriterium 1) dimittendernes arbejdsmarkedssituation (kriterium 2) uddannelsen er forskningsbaseret (kriterium 3) uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø (kriterium 4) kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø (kriterium 5) uddannelsens struktur (kriterium 6) undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer (kriterium 7) løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 8) uddannelsens faglige profil (kriterium 9) uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte (kriterium 10) 6

11 Indstilling for kandidatuddannelsen i filosofi ACE Denmark indstiller kandidatuddannelsen i filosofi til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Samlet set vurderes kandidatuddannelsen i filosofi at opfylde alle akkrediteringskriterierne. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om behov for uddannelsen (kriterium 1) dimittendernes arbejdsmarkedssituation (kriterium 2) uddannelsen er forskningsbaseret (kriterium 3) uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø (kriterium 4) kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø (kriterium 5) uddannelsens struktur (kriterium 6) undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer (kriterium 7) løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 8) uddannelsens faglige profil (kriterium 9) uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte (kriterium 10) 7

12 Resumé af vurderingen Vurderingen af de enkelte kriterier for bacheloruddannelsen i filosofi Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Vurderingen af de enkelte kriterier for kandidatuddannelsen i filosofi Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Juridiske opmærksomhedspunkter Akkrediteringskonsulenten bemærker: Fælles for både bachelor- og kandidatuddannelsen Formen på uddannelsernes titler afspejler ikke de studerendes tilvalg. Se s. 34 for flere detaljer. Gælder kun for kandidatuddannelsen Kandidatuddannelsens linje E udbydes jf. studieordningen på engelsk og bør derfor i sit adgangskrav eksplicitere kravet om engelsk på B-niveau. Universitetet har i sit brev af 17. marts 2009 tilkendegivet at ville tilføje adgangsbekendtgørelsens formulering om at optagelse på kandidatuddannelsens E-linje kræver kundskaber i engelsk svarende til mindst engelsk B-niveau. Universitetet er gjort opmærksomt på, at der i uddannelsesreglerne ikke er hjemmel til egentlig praktik, hvorfor ordlyden på de af uddannelsens fagelementer, som giver den studerende mulighed for en direkte inddragelse af praksis, bør ændres til projektorienterede forløb. Universitetet har orienteret ACE Denmark om at det vil indarbejde en mere præcis terminologi i forbindelse med kommende studieordningsrevisioner. (Aarhus Universitets brev af 17. marts 2009) 8

13 Grundoplysninger Bacheloruddannelsen Antal nye studerende opgjort som antal personer, som er indskrevne på uddannelsen 1/10 i opgørelsesåret 2008 Den samlede studenterbestand på uddannelsen som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret 2008 Antal fuldførte grader på uddannelsen som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret 2008 (antal dimittender fra uddannelsen) Andel eller antal af tilvalgs-/sidefagsstuderende som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret Kandidatuddannelsen Antal nye studerende opgjort som antal personer, som er indskrevne på uddannelsen 1/10 i opgørelsesåret 2008 Den samlede studenterbestand på uddannelsen som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret 2008 Antal fuldførte grader på uddannelsen som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret 2008 (antal dimittender fra uddannelsen) Andel eller antal af tilvalgs-/sidefagsstuderende som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret 2008 Sprog Se bacheloruddannelsen Dansk, E-linjen udbydes dog på engelsk 9

14 Uddannelsens kompetenceprofil Bacheloruddannelsen i filosofi Færdighed i at udføre begrebslig afklaring forbundet med filosofiske problemstillinger. Evne til selvstændigt at finde frem til relevant litteratur og andet materiale. Færdighed i at identificere filosofiske problemstillinger og at skelne dem fra ikkefilosofiske problemstillinger i videnskabelige og ikke-videnskabelige genstandsområder. Færdighed i at vurdere gyldigheden af argumentationer i både skriftlig og mundtlig kommunikation. Færdighed i at læse og bearbejde ofte komplekse tekster på dansk, engelsk og yderligere et fremmedsprog. En orientering i den vesterlandske filosofis historie samt et sikkert kendskab til den filosofiske terminologi. Et indblik i udvalgte traditioner, metoder og problemer ved videnskabelige teoridannelser. En indsigt i centrale etiske og politiske teorier samt dertil relaterede menneskeopfattelser. En forståelse af problemstillinger, der vedrører virkelighedens principielle beskaffenhed og dens begrebslige artikulation. Et indblik i grundlæggende aspekter ved vidensproblemet og dets grundbegreber. Opdage og formulere filosofiske spørgsmål og problemstillinger. Tage kritisk og velbegrundet stilling til etiske problemer og dilemmaer. Identificere, tematisere og artikulere problematiske baggrundsantagelser og forudsætninger ved givne påstande eller overbevisninger. Udpege årsager til misforståelser og kommunikationsfejl ved alle former for forståelsesorienteret diskurs og informationsformidling. Udpege modstridende motiver og værdier i f.eks. etiske konfliktsituationer. Indplacere og perspektivere politiske holdninger og visioner i forhold til forskellige ideologier og verdensopfattelser. Anvende filosofiske analyseredskaber konstruktivt på ikke-filosofiske områder, som f.eks. det sundhedsfaglige område, kultur- og informationsformidling eller ledelse i både det offentlige og det private. Være sensitiv overfor sprogets artikulations- og manipulationspotentiale. Kunne arbejde resultatorienteret sammen med andre. Et overblik over filosofiens rolle og rækkevidde som videnskabelig disciplin i det moderne samfund. 10

15 Kandidatuddannelsen i filosofi Færdigheden til selvstændigt at udføre begrebslig afklaring ved filosofiske problemstillinger. Færdigheden til at kunne forstå og bearbejde ofte komplekse tekster på dansk, engelsk og yderligere et fremmedsprog. Et sikkert kendskab til filosofiske forskningsmetoder og redskaber. En funderet viden vedrørende teoridannelsen, diskussionsstand og den aktuelle problemhorisont i udvalgte filosofiske discipliner, eksempelvis indenfor bevidsthedsfilosofi, etik, politisk filosofi, videnskabsteori, retsfilosofi eller sprogfilosofi. Færdigheden til at analysere og vurdere filosofiske teser og teorier. Færdigheden i at planlægge, strukturere og gennemføre et større fagligt projekt. Evnen til selvstændigt at kunne udføre begrebslig afklaring på tværs af fag og traditioner, f. eks. begrebet forandring i en metafysisk, historisk, økonomisk og sociologisk belysning. Evnen til at analysere, udvikle og anvende videns og læringsstrategier og at vurdere disses gyldighed på baggrund af de implicerede dannelsesbegreber, menneskesyn og værdiopfattelser. Evnen til at tematisere og artikulere potentielt problematiske baggrundsantagelser og forudsætninger af eksempelvis politisk eller religiøs karakter. Evnen til konstruktivt at anvende filosofiske analyseredskaber på ikke-filosofiske områder, eksempelvis fra den filosofiske æstetik i forhold til kunstverdenen, arkitekturen etc. Evnen til i konkrete erhvervs- og samfundsfunktioner at kunne artikulere problemer og dilemmaer vedrørende deres prioritering eller værdimæssige grundlag. Evnen til at fungere som brobygger mellem forskellige videnskabelige, professionelle og kulturelle netværk. Evnen til en kritisk og velbegrundet stillingtagen til etiske problemer og dilemmaer. Evnen til at udpege og rette årsager til misforståelser og kommunikationsfejl i forhandlingssituationer, vejledningssamtaler, diskussioner m. fl. Evnen til at gennemskue sprogets manipulationspotentiale. 11

16 Uddannelsens struktur Bacheloruddannelsen i filosofi 6. semester Tilvalg (30 ECTS) 5. semester Tilvalg (30 ECTS) 4. semester Studium generale 3. semester Social- og politisk filosofi 2. semester Filosofihistorie II Filosofi i praksis (5 ECTS) Videnskabsfilosofi Erkendelses- og videnskabsteori Grundfagsprojekt (15 ECTS) Metafysik Filosofisk antropologi 1. semester Argumentationsteori (5 ECTS) Filosofihistorie I Etik Formel logik (5 ECTS) Skematisering af linje A, hvor tilvalget på bacheloruddannelsen er på samlet 60 ECTS idet bachelorprojektet skrives på tilvalget og ikke på filosofi. 6. semester Tilvalg (30 ECTS) 5. semester Bachelorprojekt (15 ECTS) 4. semester Studium generale 3. semester Social- og politisk filosofi Filosofi i praksis (5 ECTS) Videnskabsfilosofi Tilvalg (15 ECTS) Grundfagsprojekt (15 ECTS) Metafysik 2. semester Filosofihistorie II Erkendelses- og videnskabsteori Filosofisk antropologi 1. semester Argumentationsteori (5 ECTS) Filosofihistorie I Etik Formel logik (5 ECTS) Skematisering af linje B, hvor tilvalget på bacheloruddannelse er på samlet 45 ECTS. Denne linje er opbygget efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelsen 17, stk. 3 og er derfor tilrettelagt med henblik på at give de studerende adgang til den kandidatlinje som retter sig mod undervisning i de gymnasiale uddannelser samt mod studerende, som tager individuelt tilrettelagt tilvalg. 12

17 Kandidatuddannelsen i filosofi 4. semester Speciale (30 ECTS) 3. semester Disciplinprøve 2 Emneprøve 2 Specialeforberedende prøve 2. semester Valgfag (30 ECTS) 1. semester Disciplinprøve I Emneprøve I Frit emne I Skematisering af kandidatuddannelsens linje A. Denne linje er overbygningslinje for de bachelorer som har gennemført linje A på bacheloruddannelsen samt for studerende, som har gennemført linje B på bacheloruddannelsen enten med et individuelt tilrettelagt tilvalg eller 1. del af sidefaget uden ønske om at fortsætte på 2. del af sidefaget. 4. semester Speciale (30 ECTS) 3. semester Disciplinprøve I Emneprøve 1 Eller Gymnasiepraktik 2. semester Tilvalg (30 ECTS) Specialeforberedende prøve 1. semester Tilvalg (30 ECTS) Skematisering af kandidatuddannelsens linje B. Denne er tilrettelagt i henhold til uddannelsesbekendtgørelsens 23 og rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser. 13

18 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Bacheloruddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Fælles for både bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet har dokumenteret, at det indgår i en løbende dialog med såvel aftagere som dimittender samt at dialogen med aftagere også omfatter et aftagerpanel. Således har Det Humanistiske Fakultet ved Aarhus Universitet siden 2005 haft et rådgivende arbejdsmarkedspanel bestående af 21 eksterne medlemmer. Panelet er Med virkning fra d blevet udvidet til at omfatte ca. 50 eksterne medlemmer og 20 interne medlemmer. Det udvidede panel er nedsat for en treårig periode. (Dokumentationsrapport, s. 2) Det fremgik endvidere af mødet med universitetets ledelse, at det nuværende arbejdsmarkedspanel skal mødes fast mindst én gang om året, mens instituttet har mulighed for, efter behov og på eget initiativ, at invitere panelets medlemmer til mere specifikke drøftelser vedrørende uddannelserne. Ifølge universitetet sker udvidelsen af arbejdsmarkedspanelet for, at panelet i højere grad skal afspejle alle de humanistiske uddannelser og delarbejdsmarkeder. Panel afholdt sit første møde d. 22. januar 2009, hvor Institut for Filosofi og Idehistories (IFI) repræsentanter bl.a. har drøftet vægtningen af kernefaglige kompetencer i forhold til generelle humanistiske kompetencer og karrierevejledning med en gruppe af de eksterne medlemmer. (Dokumentationsrapport, s. 2) Det oprindelige arbejdsmarkedspanel afholdt i perioden 2005 til møder, hvor der blandt andet blev drøftet emner som fremtidens arbejdsmarked for humanister, gennemførsel og frafald, udvikling af humanistiske uddannelser og kompetenceprofiler, internationalisering, efter- og videreuddannelse, iværksætteri, mm. (Dokumentationsrapport, s. 2) Det nuværende arbejdsmarkedspanel afholdt ifølge universitetet sit første møde d. 22. januar Akkrediteringspanelet konstaterer endvidere, at universitetet efter hvert møde i arbejdsmarkedspanelet udsender et internt nyhedsbrev til studienævnene, det akademiske råd, fakultetets uddannelsesudvalg, institutlederkredsen, mv. På baggrund af de interne medlemmers udbytte og det interne nyhedsbrev diskuteres panelets anbefalinger i ledelsen, studienævn, uddannelsesudvalg og andre relevante fora. (Dokumentationsrapport, s. 2) Endvidere konstaterer akkrediteringspanelet, at dialogen ifølge universitetet har bibragt Institut for Filosofi og Idéhistorie en større viden om kompetencebehov og -krav på de humanistiske arbejdsmarkeder en viden som anvendes i kollektiv og individuel studie- og erhvervsvejledning Panelets anbefalinger har desuden udmøntet sig i bedre muligheder for projektorienterede forløb og erhvervsspecialer på kandidatuddannelsen i Filosofi muligheder som benyttes af et stigende antal studerende.. (Dokumentationsrapport, s. 2) Universitetet dokumenterer ydermere, at det også indgår i dialog med relevante aftagere gennem 14

19 forskningssamarbejder, formidlings- og efteruddannelsesaktiviteter. Via disse formidlings-, forsknings- og undervisningsaktiviteter vedligeholder og udvider Institut for Filosofi og Idéhistorie løbende en tæt dialog med en række relevante aftagerorganisationer. Herigennem får instituttet nyttig viden om den seneste udvikling på relevante arbejdsmarkeder og får desuden konkret feedback på undervisningsformer og faglige vinkler, som anvendes til videreudvikling af bachelor- og kandidatuddannelsen i Filosofi. (Dokumentationsrapport, s. 3) Ifølge universitetet gennemførte Det Humanistiske Fakultet ved Aarhus Universitet i 2007 en undersøgelse af beskæftigelsessituationen for bachelorer og kandidater, som er dimitteret fra fakultetet i perioden det skal desuden nævnes, at filosofi i lighed med de øvrige humanistiske uddannelser på Aarhus Universitet fremover vil indgå i universitetets arbejde med hyppige beskæftigelsesundersøgelser og forventer ad den vej løbende feedback fra dimittender. (Dokumentationsrapport, s. 2) På mødet med universitets ledelse blev det bekræftet, at beskæftigelsesundersøgelserne gennemføres hvert år. Af universitetets høringssvar anfører universitetet endvidere, at beskæftigelsesundersøgelsen undersøger dimittender, som er dimitteret for hhv. ½ - 1½ år siden og 4½ - 5½ år siden. (Høringssvar af 29. maj 2009) På den baggrund vurderer akkrediteringspanelet, at dialogen med aftagere og dimittender er etableret, at den er løbende samt at universitetet konkret har anvendt resultaterne af dialogen til sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. Endvidere bemærker akkrediteringspanelet positivt, at universitetet arbejder med at få skabt erhvervsmæssige rollemodeller for de studerende særligt igennem den nyetablerede mentorordning, hvori arbejdsmarkedspanelets medlemmer kan indgå samt gennem de såkaldte erhvervseftermiddage. Gælder kun for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet bemærker i tillæg hertil, at dialogen ifølge universitetet helt konkret har udmøntet sig i oprettelsen af en ny disciplin på bacheloruddannelsens fjerde semester med titlen Filosofi i praksis. Her inddrages alumner i undervisningen, hvor de fremlægger cases og stiller de studerende konkrete opgaver, som løses ved hjælp af filosofisk teori og metode. (Dokumentationsrapport, s. 3) Samlet vurdering for bacheloruddannelsen Samlet set vurderer akkrediteringspanelet, at kriterium 1 er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering for kandidatuddannelsen Samlet set vurderer akkrediteringspanelet, at kriterium 1 er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation: Dokumentationsrapporten, s. 2, 3 og 4 Bilag F: Eksterne medlemmer af fakultets rådgivende arbejdsmarkedspanel Bilag G: Formidling og resultater fra det rådgivende arbejdsmarkedspanel Bilag H: Eksterne og interne medlemmer af det udvidede arbejdsmarkedspanel (2009 -) Bilag I: Program for arbejdsmarkedspanelets konference d. 22. januar 2009 Bilag J: Beskæftigelsesundersøgelse årgang /Delrapport for Institut for Filosofi og Idéhistorie Bilag W: Beskrivelse af forskningssamarbejder med PenSam, BDO Scanrevision og Systematic A/S Bilag X: Forskningsnetværk og projekter Bilag Z: IFI Outreach kursuskatalog Høringssvar, s. 2 15

20 Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation Bacheloruddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Gælder kun for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet konstaterer, at i gennemsnit for perioden 2003 til 2006 fortsatte 96,3 procent af uddannelsens bachelorer i enten videreuddannelse, beskæftigelse eller ophold i udlandet. Således forsatte ifølge tal fra Universitets- og Bygningsstyrelsen 88 procent af bachelorerne i 2006 på en kandidatuddannelse, mens 9 procent var i beskæftigelse. Gælder kun for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet konstaterer, at ledighedsprocenten for kandidater i filosofi med undtagelse af et enkelt år er på niveau med landsgennemsnittet for de humanistiske kandidater med en tendens til at være faldende. Således dokumenterer universitetet med tal fra Universitets- og Bygningsstyrelsen, en ledighedsfrekvens for kandidater i filosofi på henholdsvis 19, 26 og 13 procent for 2003, 2005 og 2006 (i 2003 står 19 procent af dimittenderne udenfor arbejdsmarkedet og i 2004 er der ikke opgjort nogen ledighedsfrekvens). Til sammenligning er landsgennemsnittet henholdsvis 18, 13, 12 og 10 procent for samme periode. Universitetet har ligeledes for kandidater, der dimitterede i perioden 1. januar 2002 til 31. december 2006 dokumenteret en ledighedsprocent på 10,9 procent (opgjort sommer 2007). Ifølge universitetet skal dette tal sammenlignes med ledighedsprocenten for landsgennemsnittet for samtlige deltagere i undersøgelsen Humanisters veje fra uddannelse til job, som ifølge universitetet er opgjort til 10 procent. (Dokumentationsrapport, s. 3) Akkrediteringspanelet noterer dog, at svarprocenten for filosofi i undersøgelsen Humanisters veje fra uddannelse til job ifølge bilag J var på 67,7 procent. Akkrediteringspanelet bemærker, at universitetet forklarer kandidaternes udfordringer i forhold til at finde beskæftigelse på arbejdsmarkedet ved eksempelvis at Der er ikke ét oplagt arbejdsmarked for filosoffer at filosofi er et udpræget lyst-studium, hvor de studerende i lav grad overvejer jobmuligheder før og under studietiden sammenlignet med andre humanistiske studerende. (Dokumentationsrapport, s. 6) Derfor har universitetet iværksat en række tiltag som studienævnet og fakultetet siden 2002 har arbejdet med for at højne de studerendes job- og kompetencebevidsthed gennem hele uddannelsen allerede fra rekrutteringsfasen til tidspunktet for specialeaflevering. (Dokumentationsrapport, s. 8) Således har universitetet eksempelvis professionaliseret sin erhvervsvejledning, øget fokus på at integrere et job- kompetence- og anvendelsesperspektiv i undervisningen blandt andet gennem indførelsen af fagelementet Filosofi i praksis. Derudover har universitetet indført en mentorordning på kandidatstudiet, nedjusteret optaget på bacheloruddannelsen (fra 77 til 65 pladser) samt givet de studerende mulighed for at indgå i projektorienterende forløb som en del af deres kandidatuddannelse. Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af ovenstående, at universitet kun i mindre grad har redegjort for 16

21 forhold, der kan forklare den relativt høje ledighedsprocent blandt dimittenderne særligt for året 2005, men at universitetet i et tilstrækkeligt omfang har iværksat konkrete initiativer, som har til hensigt at understøtte dimittendernes entré på arbejdsmarkedet. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse. Vurderingen bygger på, at kandidater i filosofi ifølge universitetet finder ansættelse på en lang række delarbejdsmarkeder, hvoraf undervisning, administration/forvaltning og konsulent/rådgivning er de hyppigste. (Dokumentationsrapport, s. 7) Således ansættes ifølge universitetet 24 procent i jobs, som er kategoriseret henholdsvis indenfor administration og forvaltning og undervisning, mens 17 procent ansættes indenfor konsulent og rådgivning. (Dokumentationsrapport, s. 7) Ifølge universitetet er de privatansatte dimittender ifølge universitetet fortrinsvis beskæftiget i medie-, konsulent og IT-virksomheder, og de statsansatte arbejder især inden for forskning/undervisning på videregående uddannelser. (Dokumentationsrapport, s. 7) Derudover dokumenterer universitetet, at filosoffer ansættes i en række forskellige jobfunktioner, hvoraf de hyppigste er indenfor tekstproduktion, rådgivning samt analyse og/eller evaluering, produktudvikling/innovation og endelig administration og sekretariatsfunktioner. (Dokumentationsrapport, s. 7) Samlet vurdering for bacheloruddannelsen Samlet set vurderer akkrediteringspanelet, at kriterium 2 er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering for kandidatuddannelsen Samlet set vurderer akkrediteringspanelet, at kriterium 2 er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation: Dokumentationsrapporten, s. 5-8 Bilag J: Beskæftigelsesundersøgelse årgang /Delrapport for Institut for Filosofi og Idéhistorie Bilag K: Universitets- og Bygningsstyrelsens uddannelsesstatistik bachelor i filosofi Bilag L: Universitets- og Bygningsstyrelsens uddannelsesstatistik kandidat i filosofi 17

22 Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering) Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret Bacheloruddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Fælles for både bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet konstaterer, at forskningsmiljøet med udgangspunkt i dets størrelse balancerer mellem at kunne udbyde undervisning i bredden og samtidig drive forskning med en nødvendig dybde. Akkrediteringspanelet vurderer overordnet set, at forskningsmiljøet bag de to uddannelser har en tilfredsstillende dybde og at der drives forskning inden for alle af de fagområder, der undervises i på uddannelserne. Akkrediteringspanelet bemærker endvidere, at forskningsmiljøet i stigende grad supplerer sin forankring i klassisk filosofi (herunder antikkens filosofi og filosofihistorie før 1700) med mere praksisorienteret filosofi. I bilag C vises sammenhængen mellem uddannelsernes overordnede kompetenceprofil og de enkelte modulers og fagelementers læringsmål. Akkrediteringspanelet vurderer, at denne oversigt samt universitetets eksemplificering af sammenhængene i dokumentationsrapporten sandsynliggør, at uddannelsernes overordnede kompetenceprofil understøttes af læringsmålene for den enkelte uddannelses, enkelte fagelementer og at disse samtidig er omsat i bedømmelseskriterierne. Gælder kun for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer med udgangspunkt i den skematiske oversigt (Dokumentationsrapport, s. 10) over sammenhængen mellem undervisningsdiscipliner og forskningsområder, at væsentlige dele af de fagområder, der undervises i, er dækket af forskningsmiljøets forskningsområder. Akkrediteringspanelet bemærker dog, at der forekommer fagområder, hvori undervisningen primært dækkes ved forskningsmiljøets tillægskompetencer, dette gælder i særlig grad filosofihistorie. Universitetet har i sit høringssvar af 29. maj 2009 anført at det ikke kan genkende, at disciplinen filosofihistorie skulle være en tillægskompetence for underviserne i dette fag. Filosofihistorie udgør en væsentlig del af medarbejdernes forskningsområde. (Universitetets høringssvar af 29. maj 2009) Akkrediteringspanelet er opmærksomt på det oplyste forhold, som fremgår af universitetets høringssvar, men vurderer fortsat, at det på baggrund af dokumentationsrapporten og af universitetets høringssvar stadig er ikke er klart, hvorvidt den historiske forskningsproduktion berettiger en anden formulering end den som er anvendt i akkrediteringsrapporten. Akkrediteringspanelet vurderer endvidere, at uddannelsen giver de studerende viden om fagområdets videnskabelige teorier og metoder og færdigheder i at vurdere og anvende fagområdets metoder. Således indeholder uddannelsen blandt andet fagelementerne argumentationsteori, formel logik, filosofihistorie, etik, erkendelses- og videnskabsteori, metafysik samt studium generale, hvis indhold akkrediteringspanelet vurderer giver de studerende viden om relevante teorier og metoder inden for filosofi. Eksempelvis har fagelementet argumentationsteori til formål, at give den studerende en indføring i den kritiske argumentationsanalyses væsentligste teorier og grundbegreber, herunder argumentidentifikation, fejlslutning, definition og begrundelsesform. 18

23 (Dokumentationsrapport, s. 17) Derudover nævnes særligt grundfagsprojektet som et af de fagelementer, som særligt har fokus på de studerendes anvendelse af teoretiske og metodiske indsigter. Gælder kun for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at de væsentligste dele af de fagområder, der undervises i, dækkes af forskningsmiljøets forskningsområder. Således har institutionen illustreret at alle de fagområder, der undervises i på uddannelserne dækkes af den konkrete undervisers forskningsfelt, idet fundamentet i uddannelsens undervisningsudbud særligt består i udbuddet af disciplin- og emnekurser, hvis indhold afspejler den enkelte forskers forskningspræferencer. (Dokumentationsrapport, s. 11) Akkrediteringspanelet vurderer endvidere, at de studerende opnår viden om fagområdets videnskabelige teorier, erfaring med kritisk at vurdere og vælge blandt fagområdets metoder og teorier samt færdigheder i at anvende videnskabelige metoder, herunder forskningsmetodiske kompetencer. Således skriver de studerende løbende gennem uddannelsen frie skriftlige opgaver, udarbejdet i tilknytning til et seminar. De såkaldte disciplin- og emneprøver. Disciplinprøverne omhandler ifølge universitetet en filosofisk disciplin, en bredere forskningstradition eller et forskningsområde, medens emneprøverne vedrører en afgrænset filosofisk problematik, en diskussionssammenhæng eller et filosofisk nøgleværk. For begge typer af fagelementer gælder det ifølge universitetet, at der udover en fordybelse af den faglige viden sigtes mod en udvidelse af de metodiske og analytiske færdigheder. (Dokumentationsrapport, s. 18) Endvidere vurderer akkrediteringspanelet, at den specialeforberedende prøve samt specialet særligt giver de studerende erfaring med den forskningsmetodiske logik. Eksempelvis har den specialeforberedende prøve til formål at sætte den studerende i stand til at kunne udtænke og at planlægge et større fagligt projekt er i stand til at skitsere et muligt specialeprojekt formulere et problem og angive en passende metode for problemstillingens behandling angive relevant litteratur og andet materiale udarbejde en mulig struktur og en arbejdsplan for det skitserede projekt (Dokumentationsrapport, s. 18) Akkrediteringspanelet bemærker, at de studerendes opnåelse af forskningsmetodiske kompetencer ifølge universitetet særligt afspejler sig i kandidaternes evne til at få ph.d.-stipendier og mere generelt forskningskarrierer inden for andre fag og institutioner (fx på arkitektskoler). Således er der ifølge universitetet ph.d.-studerende med baggrund i filosofi på ASB, teologi (AU) og på VIA University College samt en række erhvervsphd er med en filosofigrad fra AU hos Landscentret (Dansk Kvæg), PenSam, Middelfart Sparekasse og Attractor. (Dokumentationsrapport, s. 18) Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af universitetets redegørelse og skematiske illustration af sammenhængen mellem uddannelsens konkrete indhold og de faglige mindste krav, at uddannelsens indhold sikrer den studerende viden, færdigheder og kompetencer i overensstemmelse med de opstillede faglige mindste krav. (Dokumentationsrapport, s. 16) Samlet vurdering for bacheloruddannelsen Samlet set vurderer akkrediteringspanelet, at kriterium 3 er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering for kandidatuddannelsen Samlet set vurderer akkrediteringspanelet, at kriterium 3 er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation: Dokumentationsrapporten, s Bilag C: Oversigt over faglige mål og kompetencebeskrivelse på modul- og uddannelsesniveau Høringssvar, s. 2 19

24 Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø Bacheloruddannelsen: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Fælles for både bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at en væsentlig andel af de medarbejdere, der har ansvaret for tilrettelæggelsen af uddannelsen er VIP er, enten er placeret centralt i det filosofiske forskningsmiljø eller i et forskningsmiljø som er ækvivalerende hermed. Vurderingen bygger på, en gennemgang af de i bilag R vedlagte cv er og publikationslister for de forskere, der aktuelt er ansvarlige for tilrettelæggelsen af uddannelsen. Ifølge materialet bedriver hovedparten forskning indenfor det filosofiske fagområde. Akkrediteringspanelet konstaterer på baggrund af dokumentationsmaterialet s. 20, at antal studerende pr. VIP har været faldende i perioden 2006 til 2008 og i 2008 var på gennemsnitlig 17 studerende pr. VIP (opgjort samlet for bachelor- og kandidatuddannelsen). På mødet med de studerende fremgik det endvidere, at de studerende oplevede at have en tæt kontakt til deres undervisere. På den baggrund vurderer akkrediteringspanelet det for sandsynligt, at de studerende kan have en tæt kontakt til et aktivt filosofisk forskningsmiljø. Akkrediterings konstaterer, at de to DVIP ere, som har undervist på filosofi har været superviseret af VIP ere og til trods for deres aktuelle ansættelsesstatus som DVIP har haft en meget nær tilknytning til Institut for Filosofi og Idéhistorie. (Dokumentationsrapporten, s. 19). På den baggrund vurderer akkrediteringspanelet, at institutionen aktuelt har sikret forskningsbaseringen på de kurser, fag og projekter mv., hvor undervisningen ikke varetages af fastansatte forskere. Gælder kun for bacheloruddannelsen Institutionen har opgjort den aktuelle VIP/DVIP ratio for bacheloruddannelsen til 62,5, hvilket ligger væsentligt over det gennemsnitlige niveau for humanistiske uddannelser på landsplan (opgjort samlet for bachelor- og kandidatuddannelser) (Dokumentationsrapport, s. 20). Med udgangspunkt heri vurderer akkrediteringspanelet, at en væsentlig andel af uddannelsens undervisere er VIP er. Akkrediteringspanelet bemærker dog, at universitetets opgørelse af årsværk for det fastansatte videnskabelige personale er uklar, idet den samme underviser anføres med et helt optjent årsværk både på bachelor- og kandidatuddannelsen. Da der imidlertid kun indgår to DVIP ud af i alt 15 personer vurderer akkrediteringspanelet ikke at denne uklarhed i universitets opgørelse påvirker den reelle fortolkning af VIP/DVIP ratioen for uddannelsen. Gælder kun for kandidatuddannelsen Institutionen har opgjort den aktuelle VIP/DVIP ratio for kandidatuddannelsen til 128, hvilket ligger markant over det gennemsnitlige niveau for humanistiske uddannelser på landsplan (opgjort samlet for bachelor- og kandidatuddannelser) (Dokumentationsrapport, s. 20). Med udgangspunkt heri vurderer akkrediteringspanelet, at en væsentlig andel af uddannelsens undervisere er VIP er. Akkrediteringspanelet bemærker dog, at universitetets opgørelse af årsværk for det fastansatte videnskabelige personale er uklar, idet den samme underviser anføres med et helt optjent årsværk både på bachelor- og kandidatuddannelsen. Da kun én af de i alt 9 personer der underviser på uddannelsen er DVIP er, vurderer akkrediteringspanelet ikke, at denne uklarhed i universitets opgørelse påvirker den reelle fortolkning af VIP/DVIP ratioen for uddannelsen. 20

25 Samlet vurdering for bacheloruddannelsen Samlet set vurderer akkrediteringspanelet, at kriterium 4 er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering for kandidatuddannelsen Samlet set vurderer akkrediteringspanelet, at kriterium 4 er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation: Dokumentationsrapporten, s Bilag R: CV er og aktuel publikationsliste for VIP, der tilrettelægger uddannelsen 21

26 Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø Bacheloruddannelsen: Kriterium 5 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 5 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Fælles for både bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet konstaterer, at antallet af forskningsmiljøets forskningspublikationer fordeler sig jævnt mellem artikler i videnskabelige tidsskrifter med og uden peer-review samt bidrag til monografier m.m. (Dokumentationsrapport, s. 22) Akkrediteringspanelet vurderer med udgangspunkt i universitetets opgørelser af forskningsproduktionen (Dokumentationsrapport, s. 22), at forskningsmiljøets samlede publikationsaktivitet i forhold til miljøets størrelse er tilfredsstillende og er af en høj kvalitet. Akkrediteringspanelet vurderer endvidere, at universitetet har implementeret flere ifølge akkrediteringspanelet virksomme tiltag til at forhøje publikationsfrekvensen i internationale tidsskrifter og har således tillid til at kvaliteten forbedres yderligere i de kommende år. Således fremgik det af mødet med universitetets ledelse og undervisere, at Instituttet har øget fokus på internationale publiceringer dels gennem instituttets ansættelsesstrategi samt ved at understøtte den sproglige og faglige sparring på forskningsmiljøets produktion i forhold til internationale artikler. Akkrediteringspanelet vurderer ydermere, at forskningsmiljøet i tilfredsstillende grad deltager i internationale aktiviteter. Således har forskningsmiljøet ifølge universitetet i perioden 2005 til 2008 haft 3 forskere på udlandsophold, 4 gæsteforelæsere tilknyttet instituttet, arrangeret 4 internationalt orienterede konferencer/seminarer samt deltaget i en række internationale forskningsprojekter og samarbejder. (Dokumentationsrapport, s. 23) Samlet vurdering for bacheloruddannelsen Samlet set vurderer akkrediteringspanelet, at kriterium 5 er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering for kandidatuddannelsen Samlet set vurderer akkrediteringspanelet, at kriterium 5 er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation: Dokumentationsrapporten, s. 22 og

27 Kriteriesøjle III: Uddannelsesdybden (uddannelsens organisering og tilrettelæggelse) Kriterium 6: Uddannelsesstruktur Bacheloruddannelsen: Kriterium 6 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 6 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Gælder kun for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens struktur understøtter uddannelsens kompetenceprofil og at der er sammenhæng mellem uddannelsens enkelte fagelementer såvel på tværs som på langs. Således vurderes der at være sammenhæng mellem den tilsigtede bredde i de enkelte fagelementer og moduler og uddannelsens kompetenceprofil. Ligesom indholdet og målbeskrivelserne for fagelementerne gennem uddannelsen ifølge universitetet bevæger sig fra det (forholdsvis) enkle til det (mere) komplekse fra det historiskintroducerende til det systematisk-analyserende og fra det mere redskabsprægede til en stadigt højere grad af selvstændig bearbejdelse af stoffet. (Dokumentationsrapport, s. 24) Mødet med de studerende belyste, at de generelt oplever en sammenhæng i uddannelsen og at særligt den øgede opmærksomhed på filosofihistorie og den midlertidige indførelse af fagelementet Filosofi 3 var medvirkende til at skabe en klarere kronologisk sammenhæng i den del af uddannelsen. Akkrediteringspanelet er positivt opmærksomt på, at Filosofi 3 ikke længere indgår som et særskilt fagelement i den nye studieordning, men i stedet er integreret i uddannelsens øvrige struktur. Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at det på mødet med universitetets ledelse blev klart at der er fokus på bacheloruddannelsens sidste semestre herunder særligt i forhold til fagelementet Filosofi i praksis og de strukturelle udfordringer som de studerende møder i forbindelse med deres overgang til tilvalgsfag og suppleringsfag. Akkrediteringspanelet konstaterer, at frafaldet på uddannelsen i væsentlig grad overstiger det gennemsnitlige frafald for humanistiske uddannelser på landsplan. Såvel det samlede frafald og frafaldet på 1. år for perioden 2006 og Således var frafaldet i gennemsnit for de to årgange på 60 procent (svarende til gennemsnitlig 42 personer på hver af de to årgange). Frafaldet er dog ifølge universitetet faldet til 48 procent i 2008 (svarende til 34 personer), hvoraf de 17 procent (svarende til 12 personer) var førsteårsfrafald. Akkrediteringspanelet bemærker endvidere, at kun godt en tredjedel af de studerende på årgangene gennemførte indenfor rammen NORM +1 og kun godt en fjerdedel af samme årgange gennemførte på normeret tid. Universitetet har imidlertid redegjort for en række, ifølge akkrediteringspanelets vurdering, plausible faktorer som kan være med til at forklare det høje frafald og den lave studieprogression. Således har universitetet ved en analyse af studieforløbene for 74 optagne i 2002 analyseret sig frem til, at frafaldet grundlægges på bacheloruddannelsens første år. Undersøgelsen viser ifølge universitetet, at 29 ud af de 74 studerende på årgang 2002 er enten dumpet eller har undladt at tilmelde sig mindst én eksamen på det første studieår, og man kan 23