Morgens Durup Nielsen, Oppelstrup Vandværk. Selmer Nielsen, Fjellerad Vandværk og Andrup Vandforsyningsselskab

Transkript

1 #BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Møde Kontaktgruppemøde Landområde Sydøst AFV Grundvand og Vandkvalitet Tid 7. november 2018, kl Sted Aalborg Forsyning, Vand A/S, Sønderbro 53 Deltagere Simon Christensen, Granly Vandværk Miljø- og Energiforvaltningen Stigsborg Brygge Nørresundby Init.: JCH Finn Jelstrup, Granly Vandværk Arne Sørensen, Kongerslev Vandværk Søren Madsen. Kongerslev Vandværk Michael Reedtz, Vejgaard Vandværk Lars Stig Andersen, Oppelstrup Vandværk Morgens Durup Nielsen, Oppelstrup Vandværk Ole Eriksen, Essendrup Vand Jørgen Kristensen, Essendrup Vand Per Jakobsen, Gistrup Vandværk Jan Olesen, Gistrup Vandværk Erik Skjøtt, Klarup Vandværk Niels Henriksen, Nøvling Vandværk Willy Rasmussen, Gunderup Vandværk Søren Haals, Gunderup Vandværk Selmer Nielsen, Fjellerad Vandværk og Andrup Vandforsyningsselskab Svend Åge Bendtsen, Fjellerad Vandværk Rudy Nielsen, Visse Vandværk Søren Christensen, Visse Vandværk Peter Rasmussen, Visse Vandværk Morten Lund, Sønder Tranders Vandværk Jan Christian Pedersen, Aalborg Forsyning, Vand Lene Tolbod Burgaard, Aalborg Forsyning, Vand Bo Laden, Aalborg Forsyning, Vand Louise Appel Bjergbæk, Aalborg Kommune Lise Højmose Kristensen, Aalborg Kommune

2 Signe Krogh, Foreningen Grundvandssamarbejde Aalborg Pernille Stampe Jakobsen, Foreningen Grundvandssamarbejde Aalborg Afbud Referent Indtast afbud Jan Christian Pedersen Sagsnr./Dok.nr / Godkendelse af dagsorden Godkendt 2. Revision af vandforsyningsplanen a. Opfølgning på Vandforsyningsplan I forbindelse med vandforsyningsplanens vedtagelse i 2013 blev der igangsat en række projekter. Nogle af projekterne er gennemført, nogle er under udførelse, og et enkelt er ikke påbegyndt. Status for de forskellige projekter kan ses i dokumentet Kontaktgruppemøder 2018 revision af vandforsyningsplan som er lagt på Aalborg Kommunes hjemmeside. b. Orientering om revision af vandforsyningsplan I takt med revisionen af vandforsyningsplanen, som blev igangsat i 2018, er Aalborg Kommune i færd med at udarbejde målsætninger, som fremover skal danne grobund for mere specifikke projekter. 1. At sikre, en bæredygtig forvaltning af vandressourcen som tilgodeser private og erhvervsmæssige behov for grundvand, og som samtidig understøtter at rette vand benyttes til rette formål. Indvinding af vand skal ske under hensyntagen til natur og vandløb. Der arbejdes med anvendelse af grundvand med forskellig kvalitet og til forskellige formål, herunder drikkevand til private, teknisk vand til erhvervsformål og udnyttelse af potentialet for grundvandskøling og opvarmning. Spørgsmål: Har man tænkt over, hvordan man vil skille rent vand fra teknisk vand? Skal der etableres separate ledninger? Svar: Så langt er vi slet ikke i den her tankegang, men vi ved at der i andre kommune er eksempler vi kan kigge efter. Men det er en snak vi kommer til at tage, og der skal sættes nogle rammer for hvor og hvordan denne tankegang kan føres ud i verden. Der er en masse overvejelser der skal gøres. Vaskestationer til vask af slamsuger og vand til brandslukning er eksempler, hvor teknisk vand måske kunne erstatte rent vand. 2. At sikre, at alle har lige mulighed for at opnå en vandforsyning af god kvalitet med en høj forsyningssikkerhed og til en rimelig pris. Alle vandforsyninger skal have en strategi for forsyningssikkerhed, fx ved mulighed for forsyning fra nabovandværk. Der arbejdes med en strategi for at sikre rent vand i det åbne land. Spørgsmål: Hvordan sikres en rimelig pris? Svar: Prisen angives i takstbladet. Man kan se nogle priser i den tidligere vandforsyningsplan, men den kommende plan kommer vi til at arbejde med hvad vi synes en rimelig pris er. 3. At sikre, at forsyning af drikkevand i Aalborg Kommune kan ske på grundlag af rent og urenset grundvand. Vi skal passe på vores grundvand bl.a. gennem vandsamarbejde og indsatsplaner. 2/6

3 Af de tre præsenterede målsætninger, er de to nederste målsætninger kendt fra tidligere, blot med mindre modifikationer. Målsætning nr. 1 er ny og har et bredere fokus end vi normalt har haft denne målsætning forsøger at indtænke muligheden for brug af grundvand, der ikke har drikkevandskvalitet, til andre formål. c. Inddragelse: Eventuelle inputs eller tilbagemeldinger vedrørende ovenstående målsætninger og fokusområder kan sendes til Louise Appel Bjergbæk via louise.bjergbaek@aalborg.dk senest den 20. december Der blev spurgt ind til eventuelt behov for ekstra møder, udover de nuværende kontaktgruppemøder, orienteringsmøder og Vandplanudvalgsmøder. Vandværkerne i Landområde Sydøst tilkendegav, at der ikke er behov for flere møder. Aalborg Kommune har til hensigt at arrangere temamøder i løbet af foråret, hvor der åbnes op for en snak om hvordan udfordringerne med forsyning i det åbne land kan håndteres. d. Tidsplanen for revision af vandforsyningsplan: : - Revision af vandforsyningsplan - Inddragelse af Vandplanudvalget ved alle møder - Inddragelse af Miljø- og Energiudvalget - Inddragelse af vandværkerne på årligt møde, kontaktgruppemøder og evt. ekstra møde i foråret kvartal kvartal 2020: Politisk behandling af forslag til vandforsyningsplan inkl. offentlig høring i 8 uger. Det formodes, at der er vedtaget en ny vandforsyningsplan primo Status for indsatsplan for grundvandsbeskyttelse ved Kongerslev Aalborg Kommune har været i dialog med Kongerslev Vandværk vedrørende arealanvendelse. Aalborg Kommune skal nu i dialog med VSK. 4. Opfølgning på indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Indsatsplan for OSD 1435 Sydøst Indsatserne for Aalborg Kommune og de forskellige vandværker blev præsenteret og der blev budt ind med status på nogle af dem. Nogle indsatser er allerede godt i gang eller gennemført og andre er endnu ikke startet. For by-vandværkerne er der generelt tale om informationsindsatser, hvorimod der for vandværkerne i det åbne land er flere forskellige af indsatser bl.a. omkring dyrkningsaftaler. Oversigt over indsatserne kan ses i dokumentet Kontaktgruppemøder 2018 Sydøst opfølgning på indsatsplan på Aalborg Kommunes hjemmeside. 5. Orientering fra VandMiljø a. Sommer i Danmark: I forbindelse med den tørre sommer var der henvendelser fra flere journalister, som spurgte ind til, hvorvidt Aalborg Kommune havde udstedt vandingsforbud. Aalborg Kommune har ikke udstedt forbud mod havevanding, da det jo er vandværkernes lod. I løbet af sommeren var der flere brønde/boringer, som blev pumpet tørre. Desuden var der flere landmænd, som ønskede markvandingstilladelse. Vandværkerne i Landområde Sydøst gav ikke udtryk for at have haft problemer som følge af den tørre sommer. Den tørre sommer kunne godt mærkes i form af en øget indvinding, men der har ikke været udstedt forbud mod havevanding m.v. b. Pesticider: 3/6

4 Regionen har i samarbejde med Miljøstyrelsen og GEUS arbejdet på et projekt, hvor formålet var at udføre en screening for pesticider i grundvandet ved potentielle punktkilder. Herunder blev det undersøgt hvilke pesticider, der bruges i dag, og hvilke der har været brugt før i tiden. Regionen har udarbejdet en liste på intet mindre end 1015 pesticider og metabolitter, hvoraf de har lavet en analysepakke på 349 stoffer, som anvendes når deres boringer analyseres. Pesticider opfører sig anderledes end nitrat. Nedbrydningen af pesticider sker primært i de øverste cm af jordsøjlen, hvorefter den tilbageværende mængde spredes med vandpartiklerne. Vi har verdens bedste pesticidgodkendelsesordning i Danmark, men den vil altid være på bagkant. Vi skal via lokale indsatser gøre beskyttelsen mere målrettet, for ikke at overbeskytte og samtidig være ekstra påpasselige tæt ved vandværkerne/indvindinger. Rensning af grundvandet bliver bredt debatteret, men det er ikke en løsning alene. Rensning kan ikke være en permanent løsning, men skal ses som midlertidig foranstaltning sideløbende med andre tiltag, som skal sikre rent urenset vand i fremtiden. Desuden er kulfilteret i sig selv ikke en løsning, da det ikke fanger alle pesticider, fx det aktuelle DMS. Spørgsmål: Hvad er godt at plante i grundvandsbeskyttelsesområder? Svar: Løvskov, hvis det vel og mærke foregår uden sprøjtning. Der er lavet undersøgelser på hvilke træer, der fungerer bedst til formålet. c. Indberetninger: Oppumpede vandmængder - Myndigheden arbejder på at udarbejde en vejledning til indberetning af oppumpede vandmængder. Den nye vejledning søger at gøre det mere overskueligt at indberette vandmængder, hvorved flere vandværker selv kan gennemskue fremgangsmåden, således myndigheden gerne skulle få et mindre opfølgningsarbejde. Boringsanvendelse - Send myndigheden en mail, hvis der indberettes ændringer i boreanvendelse. På den måde er det muligt, at følge med i hvad der sker ude på vandværkerne. d. Diverse: På Aalborg Kommunes hjemmeside kan man finde tilsynsskema, som vandværkerne kan bruge ved tilsyn af egne boringer. (Link: Giftfri by frivilligheden søges først ved fx informationskampagner. Efterfølgende søges dialog med vandsamarbejdet om, hvad der ellers kan iscenesættes. Spørgsmål: Hvem afholder omkostningen ved en tinglysning? Svar: Hvis det foregår frivilligt, så ligger den ved vandsamarbejdet, men hvis det ender med påbud eller forbud, så ligger den ved kommune. 6. Orientering fra Foreningen Grundvandssamarbejde Aalborg a. Opstartsfasen år 0: Der har været mange ting at tage stilling til i løbet af det første år der bliver knoklet på livet løs. I forbindelse med opstarten af samarbejdet, så er der optaget et lån, for løbende at kunne betale kompensationer m.v. Der er nogle forhold, såsom den øgede opmærksomhed på pesticider, der forudsiges at give øgede udgifter. Det kan munde ud i en mindre tilpasning af taksten, men det vil der blive orienteret om senere. Der er sendt en mail ud til vandværkerne, med et forslag om at taksten skal stige med ti øre i En sådan ændring skal egentligt vedtages ved en generalforsamling, hvorfor den sendes så folk kan gøre indsigelser. Hvis der er indsigelser, så fastholdes taksten som oprindeligt aftalt. Spørgsmål: Da vi nedlagde Åben Land-samarbejdet var der nogle midler tilbage. Skal de midler ikke fordeles? 4/6

5 Svar: Før vi kan få gjort det hele op, så har Aalborg Forsyning, Vand været nødt til at færdiggøre nogle projekter og få sløjfet nogle boringer. Når det er gennemført foretages den endelige opgørelse. b. Hjemmeside: Foreningen Grundvandssamarbejde Aalborgs hjemmeside har fået nyt link til hjemmesiden, men det gamle link virker stadig. Hjemmesiden er stadig ved at blive opdateret, men der opfordres til at man går ind se de ting der er tilgængelige. Der kan findes diverse rapporter, fakta ark, pjecer, referater fra bestyrelsesmøderne og man kan også snart gå ind og se bestyrelsen med tilhørende billeder. Der modtages meget gerne inputs til indholdet på hjemmesiden. c. Påbud til Vandsektor-vandværker: Vandværker omfattet af vandsektorloven har fået et påbud om deltagelse for at sikre, at de ikke skal effektivisere på de omkostninger der er forbundet med grundvandsbeskyttelsen. d. Informationsindsats i byområder: Bestyrelsen har besluttet at sætte fokus på informationsindsatser i foråret Det påtænkes, at et mindre antal vandværker skal gennemføre indsatsen, for at finde en god måde at gøre det på. Det forventes at vandværkerne deltager aktivt i indsatsen. Hvis I som vandværk har en særlig interesse i at deltage, så må I gerne sende en mail til grundvandssamarbejde@aalborg.dk. e. Handlingsplaner hvad er status? Foreningen Grundvandssamarbejde Aalborg forventer at indgå dialog med vandværkerne om, hvordan de står i forhold til gennemførelsen af de anbefalinger der er udstukket i handlingsplanerne. Et grundlæggende udgangspunkt for at kunne sikre den langsigtede grundvandsbeskyttelse, er, at de fysiske forhold på vandværkerne er i top. Signe Krogh har planlagt et opstartsmøde, til de der finder det relevant. Der er lagt op til, at folk kan komme med indspark til hvordan en informationskampagne kan få folk til at lade være med at bruge pesticider. Det er den 6. december Spørgsmål: Hvad er tidshorisonten for udarbejdelsen af sådan en kampagne? Måleraflæsningskort sendes ud inden nytår, er der noget klar der? Svar: Det kan desværre ikke færdiggøres inden nytår, da der efter mødet den 6. december skal kommunikationsfolk ind over. Vi håber at have udarbejdet noget i løbet af januar og derefter sende det ud i februar. Kommentar: Sidste gang fungerede det fint, at sende informationsmateriale ud lige inden folk skulle i haven. Det gav grobund for nogle gode snakke. Der arbejdes hen imod at udforme noget der favner bredt, hvor vandværkerne hver især kan tilpasse det således det fungerer på den ønskede målgruppe det kunne være noget i avisen, noget på Facebook eller noget materiale til den lokale 6. klasse. Vandværkerne hører nærmere fra Foreningen Grundvandssamarbejde Aalborg. Spørgsmål kan til enhver tid rettes til Pernille Stampe Jakobsen Tlf.: Mail: pernille.jakobsen@aalborgforsyning.dk Eller 5/6

6 Signe Krogh Tlf.: Mail: f. Overvågningsprogram Siden 2013 er der hvert år udtaget vandprøver fra en række boringer, for at overvåge vandkvaliteten i grundvandet og for at afdække eventuelle trusler mod vandkvaliteten i det vand der med tiden rammer vandværkerne. COWI har vurderet hvilket boringer der kan bruges til overvågningen. Markvandingsboringer er fx ikke altid brugbare, da disse boringer ikke indeholder så meget data og filtersætninger mm. Boringerne evalueres årligt, hvor der blandt andet vurderes om nye stoffer skal med i overvågningen. Hvert år laves en overvågningsrapport, som kommer til at ligge på Foreningen Grundvandssamarbejde Aalborgs hjemmeside. De er ret tekniske at læse, men der står nogle konklusioner som kan bruges. Rapporterne kan fremover findes hér: En hurtig opsummering af resultaterne fra overvågningsmålingerne i 2017 kan også ses i dokumentet Kontaktgruppemøder 2018 Overvågningsrapport Aalborg SØ som kan findes på Aalborg Kommunes hjemmeside. Hvis der er kendskab til lokale boringer, som eventuelt kan anvendes i overvågningsprogrammet, så er man velkommen til at kontakte Foreningen Grundvandssamarbejde Aalborg. 7. Områdets emner Ingen. 8. Eventuelt Spørgsmål: Analyseprogrammet har nogle økonomiske konsekvenser for distributionsvandværkerne, hvor det koster over 900 kr. pr forbruger at få analyseret vandet. Vandet er analyseret én gang på det vandværk der eksporterer vandet og så pumpes det et par km og så skal det testes igen? Det virker helt grotesk. Svar: Som udgangspunkt, så er analyseprogrammerne lavet efter bekendtgørelsen, som lovgivningen pålægger os. Men der kan rettes henvendelse til Kristine Lohmann og Lene Milwertz, som kan gennemgå analyseprogrammet og se om der er nogle parametre der kan pilles ud. 6/6