Betonelement-Foreningen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Betonelement-Foreningen"

Transkript

1 Miljøvaredeklaration Betonelement-Foreningen Dette er en miljøvaredeklaration (MVD) i overensstemmelse med standarderne ISO og DS/EN for produktkategorien Byggevarer. Miljøvaredeklarationen er baseret på resultaterne fra en partiel livscyklusanalyse (LCA) og retningslinjerne i DS/EN Miljøvaredeklarationen er målrettet erhvervskunder og resultaterne præsenteret jf. kommunikationsformatet beskrevet i DS/EN ( business-to-business ). Miljøvaredeklarationen er udarbejdet af Teknologisk Institut, Byggeri & Anlæg, ved brug af GaBi Software version december 2012

2 1. Generel information Indehaver af deklarationen Betonelement-Foreningen Nørre Voldgade København K Kontaktperson: Poul Erik Hjorth Produkt Betonelementer produceret af Betonelement-Foreningens medlemmer Deklareret enhed Produktion af 1 m 2 armeret betonelement; inklusiv udvinding af råmaterialer, produktion af betonelement og 75 km transport til kunde. Følgende seks typer betonelementer er omfattet af miljøvaredeklarationen: Type 1: C30/37, densitet = 2.4 t/m 3, 10 cm vægtykkelse, 3 kg armering Type 2: C30/37, densitet = 2.4 t/m 3, 15 cm vægtykkelse, 3 kg armering Type 3: C30/37, densitet = 2.4 t/m 3, 15 cm vægtykkelse, 10 kg armering Type 4: letbeton*, densitet = 1.5 t/m 3, 15 cm vægtykkelse, 3 kg armering Type 5: C30/37, densitet = 2.4 t/m 3, 18 cm vægtykkelse, 3 kg armering Type 6: C30/37, densitet = 2.4 t/m 3, 18 cm vægtykkelse, 30 kg armering *Letklinkerbeton, styrke uoplyst i GaBi Software Udstedelsesdato Gyldighed Standard og sammenlignelighed 7. december 2012 Indtil 7. december 2017 MVD baseret på ISO efter produktkategorien DS/EN 15804, hvor der er regnet på typen vugge-til-port (modul A1-A3) med tilvalget transport til kunder (modul A4). Denne MVD er ikke sammenlignelig med MVD er for lignende byggevarer, hvis ikke disse er udført i overensstemmelse med samme standard. MVD-udvikler Teknologisk Institut, Byggeri & Anlæg, Beton Gregersensvej 1, 2630 Taastrup, Danmark Verificering Denne MVD er ikke 3.parts-verificeret. 2

3 2. Produktbeskrivelse Anvendelse og klassificering Betonelementer anvendes i alle former for betonelementbyggeri som bærende eller ikke-bærende vægge, typisk til passiv miljøklasse. Karakteristisk betonstyrke er normalt 20, 25 eller 30 MPa. Vægelementers bæreevne eftervises i henhold til DS/EN (også kaldet EC 2). Vægelementers brandmodstandsevne, benævnt REI 60, REI 120 eller REI 180, eftervises i henhold til DS/EN (også kaldet EC2-2). Produktets levetid (Reference Service Life: RSL) RSL er ikke specificeret og ej relevant, da denne MVD kun omfatter Vugge til port med tilvalget transport. Komponenter og materialer Sundhedsrisici Uddybende materiale Betonelementerne består primært af beton og armering, der udgør råmaterialerne til produktionen af betonelementer. I MVD en er anvendt generiske data fra GaBi Software, version 5. Produktet indeholder ingen stoffer inkluderede i EU s Candidate List of Substances of Very High Concern. Se hjemmesiden bef.dk for beskrivelse af Betonelement-Foreningens produkter indenfor kategorien Vægelementer. Indeklimarapport/Indeklimamærkning: bef.dk/teknik+og+design/betonelementer+og+indeklima Vegetabilsk formolie: bef.dk/teknik+og+design/betonelementer+og+indeklima Moisture Buffer Capacity: bef.dk/teknik+og+design/betonelementer+og+indeklima 3

4 3. Oversigt over produktionsprocesser Figur 1 viser et overblik over processer og transport, der er omfattet af miljøvaredeklarationen. Betonelementproducenterne modtager råmaterialerne, der er nødvendige til produktionen af betonelementer. I denne miljøvaredeklaration er de anvendte data hentet fra GaBi Software; se projektrapport for dokumentation af data. Figur 1 Processerne inkluderet i fremstillingen af armerede betonelementer. Betonelementproducenten modtager råmaterialerne (herunder delmaterialer til beton, armeringsstål, formmateriale osv.) til produktionen af betonelementer, hvorefter disse fremstilles, lagres og derefter transporteres til kunden. Figur 2 viser, hvilke moduler der hører til en byggevares livscyklus-faser i overensstemmelse med DS/EN 15804, det er kun produktfasen modul A1 til A3 der er obligatorisk. Felterne markeret med gråt udgør de moduler, der er omfattet af denne miljøvaredeklaration. Figur 2 Den modulære ramme for miljøvaredeklarationer i overensstemmelse med standarden DS/EN

5 Tabel 1 viser mængden af beton og armering, der svarer til 1 m 2 af de seks forskellige typer betonelementer omfattet af miljøvaredeklarationen. Tabel 1 Oversigt over mængden af beton, armering og betonelement for betonelementerne omfattet af miljøvaredeklarationen. Mængderne er angivet per deklareret enhed, dvs. 1 m 2 betonelement Mængde beton, armering og betonelement per m 2 betonelement Type 1* Type 2* Type 3* Type 4* Type 5* Type 6* Beton (kg) Armering (kg) Betonelement (kg) *Type 1: Betonstyrke C30/37, densitet 2.4 t/m 3, 10 cm tykkelse Type 2: C30/37, 2.4 t/m 3, 15 cm tykkelse Type 3: C30/37, 2.4 t/m 3, 15 cm tykkelse Type 4: letbeton, 1.5 t/m 3, 15 cm tykkelse Type 5: C30/37, 2.4 t/m 3, 18 cm tykkelse Type 6: C30/37, 2.4 t/m 3, 18 cm tykkelse 5

6 4 Miljøprofil 4.1 Miljøeffekter Tabel 2 viser miljøeffekterne fra produktfasen A1 til A3 (jf. Figur 2) samt den del af monteringsfasen (A4), der indeholder transport af produktet til kunden/byggepladsen. Værdierne i tabel 2 er derfor lig summen af aktiviteterne i forbindelse med råmaterialeudvinding, transport af råmaterialer, produktionen på betonelementfabrikken og transporten til kunden, der er valgt til 75 km. Som det ses i Tabel 2 er syv forskellige typer miljøeffekter vist, i overensstemmelse med gældende standard. Enhederne for de syv typer miljøeffekter er ikke ens, hvorfor der kun kan sammenlignes indenfor hver enkel type miljøeffekt og ikke på tværs af disse. I afsnit 5 er givet en forklaring af betegnelserne for de syv typer miljøeffekter. Tabel 2 Miljøeffekterne fra betonelementerne omfattet af miljøvaredeklarationen. Værdierne viser summen af bidragene fra produktionen (fremstilling af cement, beton og armering) og transport til kunde. Syv forskellige kategorier for miljøeffekter er inkluderet. Værdierne er angivet per deklareret enhed, dvs. 1 m 2 betonelement Miljøeffekter per m 2 betonelement Type 1* Type 2 Type 3 Type 4 Type 5 Type 6 Global opvarming; GWP [kg CO ækv.] Nedbrydning af ozonlaget; ODP [kg CFC-11- ækv.] Forsuring af land- og vandmiljøer; AP [kg SO 2 - ækv.] Eutrofiering; EP [kg PO 4 - ækv.] Dannelse af fotokemiske oxidanter [kg Ethen- I troposfæren; POCP ækv.] Udtømning af abiotiske ikkefossile ressourcer ækv.] [kg Sb Udtømning af abiotiske fossile [MJ, net ressourcer calorific] *Type 1: C30/37, 2.4 t/ m 3, 10 cm tykkelse, 3 kg armering, 240 kg beton Type 2: C30/37, 2.4 t/ m 3, 15 cm tykkelse, 3 kg armering, 360 kg beton Type 3: C30/37, 2.4 t/ m 3, 15 cm tykkelse, 10 kg armering, 360 kg beton Type 4: letbeton, 1.5 t/m 3, 15 cm tykkelse, 3 kg armering, 225 kg beton Type 5: C30/37, 2.4 t/ m 3, 18 cm tykkelse, 3 kg armering, 432 kg beton Type 6: C30/37, 2.4 t/m 3, 18 cm tykkelse, 30 kg armering, 432 kg beton 6

7 Carbon footprint [kg CO2-ækv.] Carbon footprint Dette punkt er medtaget efter ønske fra Betonelement-Foreningen, og er således ikke krævet i standarderne ISO og DS/EN 15804, som denne miljøvaredeklaration bygger på. Figur 3 viser de seks typer betonelementers carbon footprint, dvs. bidrag til global opvarmning. Figur 3 viser de separate bidrag fra fremstillingen af cement og beton (inkl. udvinding af råmaterialer, eksklusiv cement, der er vist for sig) samt den eksternt producerede armering og transporten af betonelement fra fabrik til kunde. Figur 3 viser overordnet set, at fremstillingen af beton, og herunder især cementproduktionen, står for det største bidrag til betonelementernes totale carbon footprints. For traditionel beton (alle undtagen type 4) er det tydeligt, at cementfremstillingen dominerer, primært pga. det høje energiforbrug under kalkafbrænding. Type 4, altså letbetonen, er en undtagelse pga. energiforbruget undet produktionen af tilslag med letklinker (ekspanderet ler). Sammenlignes de seks typer betonelementer ses, at type 1 har lavest carbon footprint, hvilket skyldes den relativt lille vægtykkelse på 10 cm og armeringsmængde på 3 kg. Type 4 og type 6 har højeste carbon footprints; for type 6 er årsagen en relativt stor armeringsmængde på 30 kg og for type 4 er årsagen at, fremstillingsprocessen af letklinker er energikrævende. Transportdistancen fra fabrikant til kunde/byggeplads er sat til 75 km i alle tilfælde. Som figur 3 viser, er transportens bidrag relativt lille ift. de andre processer. Transportens bidrag er størst for type 2, 3, 5 og 6 p, da disse vejer mere per deklareret enhed (1 m 2 betonelement) end type 1 og 4 (se tabel 1 for massen af de syv betonelementer per deklarareret enhed) Transport til kunde, 75 km Fremstilling af armering Fremstilling af beton - ekskl. cementproduktion Fremstilling af cement 0 Figur 3 Bidrag til carbon footprint fra fremstillingen af armering, cement og beton samt transport af betonelementer til kunde. Bidrag er vist for de seks betonelementer omfattet af miljøvaredeklarationen. Carbon footprint udtrykker frigivelsen af drivhusgasser, udtrykt i CO 2 -ækvivalenter. Værdierne er angivet per deklareret enhed, dvs. 1 m 2 betonelement 7

8 4.2 Ressourceforbrug Tabel 3 viser forbruget af energi og sekundære materialer under produktionen af betonelementerne, der er omfattet af miljøvaredeklarationen. Betegnelsen sekundær henviser til materialer og brændsler, der er genvundet fra tidligere brug eller fra affald, dvs. genanvendte materialer. Sekundære materialer substituerer derfor primære materialer, der udvindes fra naturlige forekomster. Tabel 3 viser, at ressourceforbruget afhænger af tykkelsen, armeringsmængden og betontypen (traditionel beton versus letklinkerbeton). Felterne med 0 betyder, at sekundære energikilder ikke er benyttet under produktionen af betonelementer. Tabel 3 Ressourceforbrug under produktionen af betonelementerne (inkl. fremstilling af cement- og armering) der er omfattet af miljøvaredeklarationen. Summen fra produktion og transport til kunder er vist per deklareret enhed, dvs. 1 m 2 betonelement Forbrug per m 2 betonelement Type 1* Type 2 Type 3 Type 4 Type 5 Type 6 Fornybar energi, primær [MJ] Ikke-fornybar energi, primær [MJ] Fornybar energi, sekundær [MJ, net calorific] Ikke-fornybar energi, sekundær [MJ, net calorific] Input af sekundært materiale** Ferskvand [m³] *Type 1: C30/37, 2.4 t/m 3, 10 cm tykkelse, 3 kg armering, 240 kg beton Type 2: C30/37, 2.4 t/m 3, 15 cm tykkelse, 3 kg armering, 360 kg beton Type 3: C30/37, 2.4 t/m 3, 15 cm tykkelse, 10 kg armering, 360 kg beton Type 4: letbeton, 1.5 t/m 3, 15 cm tykkelse, 3 kg armering, 225 kg beton Type 5: C30/37, 2.4 t/m 3, 18 cm tykkelse, 3 kg armering, 432 kg beton Type 6: C30/37, 2.4 t/m 3, 18 cm tykkelse, 30 kg armering, 432 kg beton **I GaBi-databasen antages er det antaget at udelukkende stålskrot anvendes til at fremstille armering 4.3 Dannelse af affald Tabel 4 viser affaldet der dannes fra produktionen af betonelementer lige fra udvindingen af råmaterialerne til produktion af den el- og varme, der bruges hos producenten. Det radioaktive affald stammer fra forsyningen af elektricitet der er baseret på et europæisk gennemsnit, hvilket inkluderer atomkraft. Felterne med 0 indikerer, at disse affaldsfraktioner ikke er dannet under betonelementproduktionen. 8

9 Tabel 4 Generering af affald fra produktion af betonelementerne (inkl. fremstilling af cement- og armering) der er omfattet af miljøvaredeklarationen. Summen fra produktion og transport til kunder er vist per deklareret enhed, dvs. 1 m 2 betonelement Affald per m 2 betonelement Type 1* Type 2 Type 3 Type 4 Type 5 Type 6 Farligt affald Ikke-farligt affald - Fra udgravning af ressourcer Ikke-farligt affald - Andet Radioaktivt affald Materialer til genbrug Materiale til genanvendelse Materialer til energiudnyttelse *Type 1: C30/37, 2.4 t/m3, 10 cm tykkelse, 3 kg armering, 240 kg beton Type 2: C30/37, 2.4 t/m3, 15 cm tykkelse, 3 kg armering, 360 kg beton Type 3: C30/37, 2.4 t/m3, 15 cm tykkelse, 10 kg armering, 360 kg beton Type 4: letbeton, 1.5 t/m3, 15 cm tykkelse, 3 kg armering, 225 kg beton Type 5: C30/37, 2.4 t/m3, 18 cm tykkelse, 3 kg armering, 432 kg beton Type 6: C30/37, 2.4 t/m3, 18 cm tykkelse, 30 kg armering, 432 kg beton 4.4 Yderligere miljørelevant information Optag af CO2 i betonens levetid Flere undersøgelser dokumenterer, at cementpartiklerne i hærdnet beton optager CO 2 fra atmosfæren. Denne proces betegnes karbonatisering og betyder at den samlede udledning af CO 2 reduceres, når hele betonens livscyklus betragtes. CO 2 -optagelsen sker dels i betonens levetid, og dels når betonen efterfølgende nedknuses. Rapporten Beton til gavn for miljø og samfund udgivet i 2006 af Betonindustriens Fællesråd, Aalborg Portland A/S og Teknologisk Institut påviser, at cirka 60 % af den CO 2, der frigives i forbindelse med cementproduktionen (brænding af kalk) bliver optaget i betonen senere. 9

10 5. Ordforklaringer Miljøeffektkategorier Global opvarmning; GWP Nedbrydning af ozonlaget; ODP Forsuring af land- og vandmiljøer; AP Eutrofiering; EP Dannelse af fotokemiske oxidanter; POCP Forklaring Stigning i global middeltemperatur. Skyldes øget koncentration af CO 2 og andre drivhusgasser i atmosfæren. Drivhusgasser er i stand til at absorbere og reflektere varme. Nedbrydning af beskyttende ozonlag i den øverste del af atmosfæren. Skyldes udledning af stoffer, såsom freon, der har en lang levetid i atmosfæren og er i stand til at nedbryde ozon. Fald i ph-værdien i naturlige land- og vandsystemer. Skyldes udledning af syrer/syredannende stoffer. Forstyrrelse af næringsbalancen i jord og vand pga. øget tilførsel af næringsstoffer. I vandsystemer forårsages øget algevækst som kan medføre iltmangel. Ozondannelse i den nedre del af atmosfæren. Skyldes udledning af kulbrinter og flygtige organiske forbindelser. Indånding af ozon er skadelig for mennesker og bevoksning. Udtømning af abiotiske ikke-fossile ressourcer Forbrug af ikke-fornybare ressourcer såsom metaller og mineraler (sten, grus etc.). Ressourceforbruget angives relativt ift. mængden af Sb-reserver. Sb er et grundstof betegnet Stibium. Udtømning af abiotiske fossile ressourcer Andet Genbrug Forbrug af fossile ressourcer, som stammer fra underjordisk organisk materiale der er omdannet til olie, gas og kul igennem millioner af år. Anvendelse af et brugt produkt/materiale i dets oprindelige form. F.eks. genbrug af flasker. Genanvendelse Anvendelse af et brugt produkt/materiale i ny form, f.eks. efter omsmeltning. Energiudnyttelse Udnyttelse af et brugt produkts/materiales energiindhold, f.eks. ved affaldsforbrænding. Farligt affald Farligt affald dækker en række fraktioner, som udgør brand-, sundheds- eller miljøfarer m.m. Ikke-farligt affald Udgør dagrenovation og dagrenovationslignende Radioaktivt affald erhvervsaffald. Affald indeholdende radioaktive atomkerner udsendende ioniserende stråling. Bl.a. affald fra atomkraftværker. 10

11 Supplement til Miljøvaredeklaration for Betonelement-Foreningen Dette er et supplerende dokument til miljøvaredeklaration fra 2012 udført for Betonelementforeningen af Teknologisk Institut. Dokumentet indeholder: 1. Omregningsfaktorer fra deklareret enhed på m 2 til m 3 og ton. 2. Ekstra datasæt, letbetonelement 1950 kg/m Ekstra datasæt, huldæk 265 mm 4. Tabeller med resultater pr. m 2 betonelement for de nu 8 datasæt. 27. januar 2014.

12 Supplement til Miljøvaredeklaration Betonelementforeningen Baggrund Teknologisk Institut har for Betonelementforeningen udført en Miljøvaredeklaration i overensstemmelse med EN En miljøvaredeklaration giver kvantificerede miljødata ved anvendelse af forud fastlagte parametre og, hvor det er relevant, supplerende miljøinformation. Miljøvaredeklarationen for Betonelementforening dækker i alt 6 typer betonelementer. Den valgte deklarerede enhed er i alle tilfælde 1 m 2 betonelement. Denne vejledning forklarer, hvordan der regnes om til to andre gængse deklarerede enheder, ton og m 3 for de oprindelige 6 typer. Desuden tilføjes resultater for en 7. og 8. betontype, hhv. en letbeton på 1950 kg/m 3 og et huldæk, 265 mm. Dvs. i alt 8 typer: Type 1: C30/37, 2.4 t/ m3, 10 cm tykkelse, 3 kg armering, 240 kg beton Type 2: C30/37, 2.4 t/ m3, 15 cm tykkelse, 3 kg armering, 360 kg beton Type 3: C30/37, 2.4 t/ m3, 15 cm tykkelse, 10 kg armering, 360 kg beton Type 4: letbeton, 1.5 t/m3, 15 cm tykkelse, 3 kg armering, 225 kg beton Type 5: C30/37, 2.4 t/ m3, 18 cm tykkelse, 3 kg armering, 432 kg beton Type 6: C30/37, 2.4 t/m3, 18 cm tykkelse, 30 kg armering, 432 kg beton Type 7: C30/37, 1.95 t/m3, 15 cm tykkelse, 3 kg armering, 292 kg beton (tilføjet med dette dokument) Type 8: Huldæk, bredde på 1200 mm, højde på 265 mm. Inkl. 10 stk. ½ forspændingsliner. Beton C55/69 Tallene i miljøvaredeklarationen er baseret på generiske data fra databaser som beskrevet i den tidligere udførte miljøvaredeklaration. Supplement til MVD [2/9]

13 Omregningsfaktorer: Fra miljøvaredeklarationen hentes tabel 1 og faktorerne, som resultaterne fra miljøvaredeklarationen skal ganges med, fås let for de 6 oprindelige betontyper: Pr. ton: 1000 kg divideres med betonelementets vægt pr. m 2. Ex for type 1, 1000/243 = 4,12. Pr. m 3 : 1 m 3 divideres med 1 m2 * tykkelsen. Fx for type 2, 1/(1*0,15) = 6,67. Tabel 1 Oversigt over mængden af beton, armering og betonelement for betonelementerne omfattet af miljøvaredeklarationen. Mængderne er angivet per deklareret enhed, dvs. 1 m 2 betonelement. Nederst i tabellen ses omregningsfaktorer til ton og m 3. Mængde beton, armering og betonelement pr. m 2 betonelement Type 1* Type 2* Type 3* Type 4* Type 5* Type 6* Beton (kg) Armering (kg) Betonelement (kg) Omregningsfaktor til ton 4,12 2,75 2,70 4,39 2,30 2,16 Omregningsfaktor til m ,67 6,67 6,67 5,56 5,56 Som eksempel er faktorerne ganget på tabel 2 i miljøvaredeklarationen, se nedenfor Tabel 2 Miljøeffekterne fra betonelementerne omfattet af miljøvaredeklarationen. Værdierne viser summen af bidragene fra produktionen (fremstilling af cement, beton og armering) og transport til kunde. Syv forskellige kategorier for miljøeffekter er inkluderet. Værdierne er angivet pr. deklareret enhed, dvs. pr. m 2, pr. ton og pr. m 3. Miljøeffekter pr. m2 betonelement Type 1 Type 2 Type 3 Type 4 Type 5 Type 6 Global opvarming; GWP [kg CO 2 - ækv.] / m Nedbrydning af ozonlaget; ODP Forsuring af land- og vandmiljøer; AP / ton / m , [kg CFC-11- ækv.] / 3, , , , , m 2 / ton 9, , , , , , / m 3 2, , , , , , [kg SO 2 - ækv.] / m 2 0,04 0,1 0,1 0,15 0,1 0,12 / ton 0,16 0,28 0,27 0,66 0,23 0,26 / m 3 0,4 0,67 0,67 1,00 0,56 0,67 Eutrofiering; EP [kg PO 4 - ækv.] / m 2 0,007 0,01 0,01 0,01 0,01 0,02 Dannelse af fotokemiske oxidanter I troposfæren; POCP (tabellen fortsættes på næste side) / ton 0,029 0,028 0,027 0,044 0,023 0,043 / m 3 0,070 0,067 0,067 0,067 0,056 0,111 [kg Ethen- ækv.] / 0,003 0,004 0,005 0,014 0,005 0,009 m 2 / ton 0,012 0,011 0,014 0,061 0,011 0,019 / m 3 0,030 0,027 0,033 0,093 0,028 0,050 Supplement til MVD [3/9]

14 Udtømning af abiotiske ikke-fossile ressourcer [kg Sb- ækv.] / m 2 4, , , , , , / ton 1, , , , , , / m 3 4, , , , , , Udtømning af abiotiske fossile ressourcer [MJ, net calorific] / m 2 / ton / m Ligeledes kan omregningsfaktorerne til resultat pr. ton eller pr. m 3 fås ved at gange dem på resultaterne givet miljøvaredeklarationens tabel 3 og 4 vedr. ressourceforbrug og affald. Letbetonelement, densitet 1950 kg/m3 Udover de 6 undersøgte betonelementtyper i miljøvaredeklarationer er fra Betonelementforeningen ytret ønske om to typer mere. I dette afsnit vises resultaterne for: letbeton på 1950 kg/m 3. Type 2 og type 4 kan benyttes til at beregne den ønskede 7. type. Begge er 15 cm tykke og har 3 kg armering, men forskellen ligger i, at type 4 benytter letklinker i tilslaget, mens type 2 benytter sand og sten. For at få densiteten 1950 regnes der med, at noget af det lette tilslag i type 4 udskiftes med det tungere tilslag som i type 2, hvorfor miljødata for et letbetonelement på 1950 kg/m 3 som kvalificeret overslag kan findes ved interpolation mellem resultaterne for type 2 og type 4. Resultaterne for denne type er vist nedenfor og er tilsvarende tabel 2, 3 og 4 i miljøvaredeklarationen. Global opvarming; GWP Nedbrydning af ozonlaget; ODP Forsuring af land- og vandmiljøer; AP Eutrofiering; EP Dannelse af fotokemiske oxidanter I troposfæren; POCP Udtømning af abiotiske ikke-fossile ressourcer Udtømning af abiotiske fossile ressourcer Miljøeffekter pr. m 2 betonelement Letbetonelement 1950 kg/m 3 [kg CO 2 - ækv.] / m 2 3 / ton / m 52 / 178 / 350 [kg CFC-11- ækv.] 3, / 1, / 2, [kg SO 2 - ækv.] / m 2 3 / ton / m 0,12 / 0,42 / 0,83 [kg PO 4 - ækv.] / m 2 3 / ton / m 0,01 / 0,03 / 0,07 [kg Ethen- ækv.] 0,009 / 0,03 / 0,06 [kg Sb- ækv.] 3, / 1, / 2, [MJ, net calorific] 283 / 960 / 1888 Supplement til MVD [4/9]

15 Forbrug Letbetonelement 1950 kg/m 3 Fornybar energi, primær Ikke-fornybar energi, primær Fornybar energi, sekundær Ikke-fornybar energi, sekundær Input af sekundært materiale** Ferskvand [MJ] 28 / 95 / 186 [MJ] 314 / 1065 / 2095 [MJ, net calorific] 0 / 0 / 0 [MJ, net calorific] 0 / 0 / 0 3 / 10 / 20 [m³] 21 / 73 / 143 Affald Farligt affald Ikke-farligt affald - Fra udgravning af ressourcer Letbetonelement 1950 kg/m 3 0 / 0 / / 515 / 1013 Ikke-farligt affald - Andet 10 / 32 / 63 Radioaktivt affald Materialer til genbrug 0,012 / 0,042 / 0,083 0 / 0 / 0 Materiale til genanvendelse 0 / 0 / 0 Materialer til energiudnyttelse 0 / 0 / 0 Supplement til MVD [5/9]

16 Huldæk, 365 kg/m 2 (bredde: 1200 mm, højde: 265 mm, armering: 10 stk. liner ½ ) Som tidligere nævnt tilføjes to betontyper. I dette afsnit vises resultater for: huldæk 1200/265 mm. Til beregningen er benyttet GaBi, hvor der som tilnærmelse er valgt en beton C30/37, men justeret og armeringsstål baseret på europæiske branchetal. Huldækket vejer 365 kg/m 2, heraf 10 kg/m 2 armering. Resultaterne for denne type er vist nedenfor og er tilsvarende tabel 2, 3 og 4 i miljøvaredeklarationen. Global opvarming; GWP Nedbrydning af ozonlaget; ODP Forsuring af land- og vandmiljøer; AP Eutrofiering; EP Dannelse af fotokemiske oxidanter I troposfæren; POCP Udtømning af abiotiske ikke-fossile ressourcer Udtømning af abiotiske fossile ressourcer Miljøeffekter pr. m 2 betonelement Huldæk [kg CO 2 - ækv.] / m 2 3 / ton / m 59 / 138 / 182 [kg CFC-11- ækv.] 3, / 7, / 1, [kg SO 2 - ækv.] / m 2 3 / ton / m 0,11 / 0,25 / 0,33 [kg PO 4 - ækv.] / m 2 3 / ton / m 0,02 / 0,04 / 0,05 [kg Ethen- ækv.] 0,009 / 0,02 / 0,03 [kg Sb- ækv.] 6, / 1, / 1, [MJ, net calorific] 317 / 741 / 980 Forbrug Fornybar energi, primær Ikke-fornybar energi, primær Fornybar energi, sekundær Ikke-fornybar energi, sekundær Input af sekundært materiale** Ferskvand Huldæk [MJ] 18 / 42 / 56 [MJ] 317 / 741 / 980 [MJ, net calorific] 0 / 0 / 0 [MJ, net calorific] 0 / 0 / 0 10 / 23 / 31 [m³] 14 / 33 / 43 Supplement til MVD [6/9]

17 Affald Farligt affald Ikke-farligt affald - Fra udgravning af ressourcer Huldæk 0 / 0 / / 242 / 321 Ikke-farligt affald - Andet 10 / 32 / 63 Radioaktivt affald Materialer til genbrug 0,012 / 0,042 / 0,083 0 / 0 / 0 Materiale til genanvendelse 0 / 0 / 0 Materialer til energiudnyttelse 0 / 0 / 0 Supplement til MVD [7/9]

18 Resultater for typerne 1-8 samlet i én tabel. Deklareret enhed 1 m 2 Miljøeffekter per m 2 betonelement Type 1* Type 2 Type 3 Type 4 Type 5 Type 6 Type 7 Type 8 Global opvarming; GWP Nedbrydning af ozonlaget; ODP [kg CO 2 - ækv.] [kg CFC-11- ækv.] 2, , , , , , , , Forsuring af land- og vandmiljøer; AP Eutrofiering; EP Dannelse af fotokemiske oxidanter I troposfæren; POCP [kg SO 2 - ækv.] [kg PO 4 - ækv.] [kg Ethenækv.] 0,04 0,10 0,10 0,15 0,10 0,12 0,12 0,11 0,007 0,01 0,01 0,01 0,01 0,02 0,01 0,02 0,003 0,004 0,005 0,014 0,005 0,009 0,009 0,009 Udtømning af abiotiske ikke-fossile [kg Sb- ækv.] 4, , , , , , , , ressourcer Udtømning af abiotiske fossile ressourcer [MJ, net calorific] *Type 1: C30/37, 2.4 t/ m 3, 10 cm tykkelse, 3 kg armering, 240 kg beton Type 2: C30/37, 2.4 t/ m 3, 15 cm tykkelse, 3 kg armering, 360 kg beton Type 3: C30/37, 2.4 t/ m 3, 15 cm tykkelse, 10 kg armering, 360 kg beton Type 4: letbeton, 1.5 t/m 3, 15 cm tykkelse, 3 kg armering, 225 kg beton Type 5: C30/37, 2.4 t/ m 3, 18 cm tykkelse, 3 kg armering, 432 kg beton Type 6: C30/37, 2.4 t/m 3, 18 cm tykkelse, 30 kg armering, 432 kg beton Type 7: Letbetonelement, 1.95 t/m 3, 15 cm tykkelse, 3 kg armering, 292 kg beton Type 8: Huldæk, 365 kg/m 2, 265 mm tykkelse, 10 kg armering, 355 kg beton Supplement til MVD [8/9]

19 Forbrug pr. m 2 betonelement Type 1* Type 2 Type 3 Type 4 Type 5 Type 6 Type 7 Type 8 Fornybar energi, primær [MJ] Ikke-fornybar energi, primær [MJ] Fornybar energi, sekundær [MJ, net calorific] Ikke-fornybar energi, sekundær [MJ, net calorific] Input af sekundært materiale Ferskvand [m³] Affald pr. m 2 betonelement Type 1* Type 2 Type 3 Type 4 Type 5 Type 6 Type 7 Type 8 Farligt affald Ikke-farligt affald - Fra udgravning af ressourcer 104 Ikke-farligt affald - Andet Radioaktivt affald 0,007 0,01 0,015 0,015 0,011 0,030 0,012 0,012 Materialer til genbrug Materiale til genanvendelse Materialer til energiudnyttelse Supplement til MVD [9/9]

Miljøvaredeklaration. Betonprodukter indenfor Blok-, Afløbs- og Belægningsgruppen

Miljøvaredeklaration. Betonprodukter indenfor Blok-, Afløbs- og Belægningsgruppen Miljøvaredeklaration Betonprodukter indenfor Blok-, Afløbs- og Belægningsgruppen Dette er en miljøvaredeklaration (MVD) i overensstemmelse med DS/EN ISO 14025 og DS/EN 15804. Miljøvaredeklarationen er

Læs mere

EPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: Papiruld Danmark A/S Nr.: MD-14002-DA Udstedt: 21-05-2014 Gyldig til: 21-05-2019

EPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: Papiruld Danmark A/S Nr.: MD-14002-DA Udstedt: 21-05-2014 Gyldig til: 21-05-2019 Ejer: Papiruld Danmark A/S Nr.: MD-14002-DA Udstedt: 21-05-2014 Gyldig til: 21-05-2019 3. P A R T S V E R I F I C E R E T EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Råmaterialer

Læs mere

EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804

EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Ejer: Nr.: Udstedt: Gyldig til: [Firmanavn] MD-XXXXX-DA xx-xx-xxxx xx-xx-xxxx 3. P A R T S V E R I F I C E R E T EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Deklarationens

Læs mere

EPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: PRIMEWOOL Holding Nr.: MD-15010-DA Udstedt: 16-11-2015 Gyldig til: 16-11-2020

EPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: PRIMEWOOL Holding Nr.: MD-15010-DA Udstedt: 16-11-2015 Gyldig til: 16-11-2020 Ejer: PRIMEWOOL Holding Nr.: MD-15010-DA Udstedt: 16-11-2015 Gyldig til: 16-11-2020 3. P A R T S V E R I F I C E R E T EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Deklarationens

Læs mere

Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton

Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton Chefkonsulent Anette Berrig abg@danskbyggeri.dk Hvem er Fabriksbetongruppen? Brancheforening for fabriksbetonproducenter i Dansk Beton Dansk Beton er en sektion

Læs mere

EPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: Troldtekt A/S Nr.: MD-15005-DA Udstedt: 04-03-2015 Gyldig til: 19-12-2019

EPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: Troldtekt A/S Nr.: MD-15005-DA Udstedt: 04-03-2015 Gyldig til: 19-12-2019 Ejer: Troldtekt A/S Nr.: MD-15005-DA Udstedt: 04-03-2015 Gyldig til: 19-12-2019 3. P A R T S V E R I F I C E R E T EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Deklarationens

Læs mere

Bæredygtige byggevarer. Chefkonsulent Anette Berrig

Bæredygtige byggevarer. Chefkonsulent Anette Berrig Bæredygtige byggevarer Chefkonsulent Anette Berrig abg@danskbyggeri.dk Hvem er Dansk Beton? Brancheforening for den samlede betonindustri Sektion i Dansk Byggeri (arbejdsgiverorganisation) Blevet stiftet

Læs mere

EPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: fischer a/s Nr.: MD-15006-DA Udstedt: 22-01-2015 Gyldig til: 30-11-2019

EPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: fischer a/s Nr.: MD-15006-DA Udstedt: 22-01-2015 Gyldig til: 30-11-2019 Ejer: fischer a/s Nr.: MD-15006-DA Udstedt: 22-01-2015 Gyldig til: 30-11-2019 3. P A R T S V E R I F I C E R E T EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Deklarationens

Læs mere

EPD. Ejer: Gamle Mursten ApS Nr.: MD DA Udstedt: Gyldig til:

EPD. Ejer: Gamle Mursten ApS Nr.: MD DA Udstedt: Gyldig til: Ejer: Gamle Mursten ApS Nr.: MD-16007-DA Udstedt: 27-03-2017 Gyldig til: 27-03-2022 3. PARTS VERIFICERET EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Deklarationens ejer Gamle

Læs mere

Krav til vinduer, glas og facader i fremtidens bæredygtige byggeri

Krav til vinduer, glas og facader i fremtidens bæredygtige byggeri Krav til vinduer, glas og facader i fremtidens bæredygtige byggeri Nationale og internationale standarder og trends Dokumentation af bæredygtighed TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER BYGGECENTRUM, D. 11/11-2013

Læs mere

Vandinstallationer og komponenter til fremtidens krav. CE-mærkning samt Byggevareforordningens fokus på bæredygtighed

Vandinstallationer og komponenter til fremtidens krav. CE-mærkning samt Byggevareforordningens fokus på bæredygtighed Vandinstallationer og komponenter til fremtidens krav CE-mærkning samt Byggevareforordningens fokus på bæredygtighed Ny byggevareforordning Den nye Byggevareforordning (CPR) har erstattet det gamle byggevaredirektiv

Læs mere

NYE EMISSIONSFAKTORER FOR EL OG FJERNVARME INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Grundlag for beregningerne 2. 3 LCA metode 5

NYE EMISSIONSFAKTORER FOR EL OG FJERNVARME INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Grundlag for beregningerne 2. 3 LCA metode 5 TRAFIK- OG BYGGESTYRELSEN NYE EMISSIONSFAKTORER FOR EL OG FJERNVARME ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk KORTFATTET BAGGRUNDSNOTAT INDHOLD

Læs mere

EPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: Randers Tegl A/S Nr.: MD DA Udstedt: Gyldig til:

EPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: Randers Tegl A/S Nr.: MD DA Udstedt: Gyldig til: Ejer: Randers Tegl A/S Nr.: MD-14003-DA Udstedt: 23-07-2014 Gyldig til: 23-07-2019 3. P A R T S V E R I F I C E R E T EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Deklarationens

Læs mere

Blokgruppens årsmøde d. 3. november 2011 1

Blokgruppens årsmøde d. 3. november 2011 1 5. september 2012, Ingeniørhuset, Kbh. CE-mærkning og miljøvaredeklarationer i betonverdenen Miljøvaredeklarationer og produktkategoriregler - hvad er det og kan det bruges til noget? Casper Villumsen

Læs mere

En vugge-til-port sammenligning af Primewool papirisolering med mineraluldsisoleringsprodukter med hensyn til energiforbrug og klimapåvirkninger

En vugge-til-port sammenligning af Primewool papirisolering med mineraluldsisoleringsprodukter med hensyn til energiforbrug og klimapåvirkninger En vugge-til-port sammenligning af Primewool papirisolering med mineraluldsisoleringsprodukter med hensyn til energiforbrug og klimapåvirkninger af Allan Astrup Jensen Forskningschef, CEO Nordisk Institut

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Vejledning til bygningsark Denne vejledning indeholder en beskrivelse af de forudsætninger som ligger bag udarbejdelsen af bygningsarkene:

Vejledning til bygningsark Denne vejledning indeholder en beskrivelse af de forudsætninger som ligger bag udarbejdelsen af bygningsarkene: Vejledning til bygningsark Denne vejledning indeholder en beskrivelse af de forudsætninger som ligger bag udarbejdelsen af bygningsarkene: Grundlag LCA-Ydervæg Tematikker Grundlag De udarbejde bygningsark

Læs mere

Bæredygtighed i energirenovering

Bæredygtighed i energirenovering Bæredygtighed i energirenovering 7. November 0 Præsenteret af: Henrik Poulin Teknologisk Institut Center for bæredygtigt byggeri sektioner Bæredygtighedsgruppen Certificering og kontrol Byggelaboratoriet

Læs mere

EPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: Kalk- og Teglværksforeningen af 1893 Nr.: MD-14004-DA Udstedt: 05-12-2014 Gyldig til: 05-12-2019

EPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: Kalk- og Teglværksforeningen af 1893 Nr.: MD-14004-DA Udstedt: 05-12-2014 Gyldig til: 05-12-2019 Ejer: Kalk- og Teglværksforeningen af 1893 Nr.: MD-14004-DA Udstedt: 05-12-2014 Gyldig til: 05-12-2019 3. P A R T S V E R I F I C E R E T EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG

Læs mere

INTRO TIL VEJLEDNINGSINDSATS PÅ BÆREDYGTIGHEDSOMRÅDET LCA OG LCC VÆRKTØJER

INTRO TIL VEJLEDNINGSINDSATS PÅ BÆREDYGTIGHEDSOMRÅDET LCA OG LCC VÆRKTØJER INTRO TIL VEJLEDNINGSINDSATS PÅ BÆREDYGTIGHEDSOMRÅDET LCA OG LCC VÆRKTØJER HARPA BIRGISDOTTIR, SENIORFORSKER, SBI Byggepolitisk strategi initiativ 31 Bæredygtighedspakke med en række vejledninger til opførelse

Læs mere

Beton optager CO 2. Har det betydning for miljøet? Jesper Sand Damtoft. Aalborg Portland Group. Research and Development Centre

Beton optager CO 2. Har det betydning for miljøet? Jesper Sand Damtoft. Aalborg Portland Group. Research and Development Centre 1 Beton optager CO 2 Har det betydning for miljøet? Jesper Sand Damtoft Aalborg Portland Group Karbonatisering Baggrund 2 Baggrund CO 2 emission fra cementproduktion? CO 2 emission fra cementproduktion

Læs mere

Bæredygtige byggematerialer i landbrugsbyggeriet

Bæredygtige byggematerialer i landbrugsbyggeriet NOTAT Bæredygtige byggematerialer i landbrugsbyggeriet Dette notat giver en kort introduktion til bæredygtighed i byggeriet, med nogle overvejelser omkring hvorledes bæredygtighed kan være aktuel for landbrugsbyggeri

Læs mere

MILJØVURDERING AF BLØDGØRING AF VAND

MILJØVURDERING AF BLØDGØRING AF VAND NOVEMBER 2015 NORDVAND MILJØVURDERING AF BLØDGØRING AF VAND RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOVEMBER 2015 NORDVAND MILJØVURDERING

Læs mere

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse

Læs mere

CO 2 footprint. Hvor adskiller Connovate s betonbyggesystem sig fra traditionelle betonbyggesystemer:

CO 2 footprint. Hvor adskiller Connovate s betonbyggesystem sig fra traditionelle betonbyggesystemer: CO 2 footprint Indledning Det er denne rapports formål at sammenligne Connovate s beton modul system, med et traditionelt beton byggesystem, og deres miljømæssige belastning, med fokus på CO 2. Hvor adskiller

Læs mere

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder CO 2 -opgørelse, 2009 Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES

Læs mere

Beton er miljøvenligt på mange måder

Beton er miljøvenligt på mange måder Beton er miljøvenligt på mange måder Beton i DK Færdigblandet Betonelementer Huldæk Letbetonelement er Betonvarer Murermester ca. 2 tons beton per indbygger per år 2,5-5% af al CO 2 -emission kommer fra

Læs mere

Materialevalg i en energimæssig strategi

Materialevalg i en energimæssig strategi Materialevalg i en energimæssig strategi Mette Glavind, Teknologisk Institut Varmeakkumulering i byggematerialer Eksempler på betydningen af varmeakkumulering for energibehovet Livscyklusbetragtninger

Læs mere

NATURLIG STRALING I BYGNINGER.

NATURLIG STRALING I BYGNINGER. NATURLIG STRALING I BYGNINGER. Overalt i vores omgivelser findes radioaktive stoffer, som udsender ioniserende stråling. Vores egen krop indeholder også radioaktive stoffer, og fra solen og verdensrummet

Læs mere

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Ansvarlig på alle områder Aalborg Portland stræber konstant efter at udvise ansvarlighed til gavn for vores fælles

Læs mere

Research and Development Centre Research and Development Centre

Research and Development Centre Research and Development Centre Beton optager CO 2 Har det betydning for miljøet? Jesper Sand Damtoft Aalborg Portland Group 1 1 ton cement =,8 ton CO 2 Cement: 5% af verdens CO 2 emission CO 2 indhold i atmosfæren 2 CO 2 indhold i atmosfæren

Læs mere

Introduktion til LCA på bygninger

Introduktion til LCA på bygninger Introduktion til LCA på bygninger 2015 Introduktion til LCA på bygninger 2 Indhold Introduktion... 3 Bygningens livscyklus... 4 Hvordan ser bygningens livscyklus ud?... 5 Typiske miljøpåvirkninger som

Læs mere

Environmental impacts from digital solutions as an alternative to conventional paper-based solutions

Environmental impacts from digital solutions as an alternative to conventional paper-based solutions Environmental impacts from digital solutions as an alternative to conventional paper-based solutions NB: Dansk sammenfatning hele den engelsksprogede rapport kan downloades via www.e-boks.dk Anders Schmidt

Læs mere

Sammenligning af sikkerhedsniveauet for elementer af beton og letbeton

Sammenligning af sikkerhedsniveauet for elementer af beton og letbeton Dansk Betondag 2004 Hotel Svendborg, Fyn 23. september 2004 Sammenligning af sikkerhedsniveauet for elementer af beton og letbeton Ingeniørdocent, lic. techn. Bjarne Chr. Jensen Niels Bohrs Allé 1 5230

Læs mere

Beslutningsværktøj, RemS

Beslutningsværktøj, RemS ATV Gå Hjem Møde Skovlunde Byvej 96B et eksempel på (mis)brug af LCA-analyser i RemS af Jesper Lind, COWI A/S 1 Site specifikke fakta, Skovlunde Byvej 96A Renseri fra 1960 til 1987 Undersøgelser primo/medio

Læs mere

Beton afgiver ingenting til indeklimaet - tværtimod

Beton afgiver ingenting til indeklimaet - tværtimod 1 Beton afgiver ingenting til indeklimaet - tværtimod afdampning fra beton Problemstilling Betonkonstruktioner anklages ofte for at afgive sundhedsfarlig dampe som forårsager et dårligt indeklima. Er det

Læs mere

12.5 Rør, brønde og bygværker

12.5 Rør, brønde og bygværker 12.5 Rør, brønde og bygværker Af Steffen Birk Hvorslev, SBH-Consult A/S Betonrør og -brønde bruges til at anlægge gravitations- og tryksystemer til transport af spildevand og regnvand, samt til at etablere

Læs mere

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12 Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...

Læs mere

Brugervejledning til LCAbyg version 2. Beregning af bygningers miljøprofiler

Brugervejledning til LCAbyg version 2. Beregning af bygningers miljøprofiler Brugervejledning til LCAbyg version 2 Beregning af bygningers miljøprofiler SBi Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2015 Titel Brugervejledning til LCAbyg version 2 Undertitel Beregning

Læs mere

Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen

Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen 12.4.1 Letklinkerblokke Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen Letklinkerblokke er lette byggeblokke, der på samme måde som Lego klodser - dog i større format - ud fra standardstørrelser opbygges til

Læs mere

Reparation og genbrug skal være er trendy

Reparation og genbrug skal være er trendy Reparation og genbrug skal være er trendy Lone Mikkelsen, seniorrådgiver i kemikalier, Det Økologiske Råd 26. oktober 2015, Tølløse Det Økologiske Råd Miljøorganisation der arbejder for at fremme bæredygtig

Læs mere

Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration

Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration v. Søren Boas, Post Danmark Ninkie Bendtsen og Mads Holm-Petersen, COWI Baggrund og formål Hver dag transporterer Post Danmark over 4 millioner

Læs mere

EKJ deltager aktivt i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer.

EKJ deltager aktivt i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer. EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. Fra EKJ s domicil på hjørnet af Fredensgade og Blegdamsvej ydes rådgivning vedrørende planlægning,

Læs mere

Netværksmøde. grønne forretningsmodeller og industrisymbioser

Netværksmøde. grønne forretningsmodeller og industrisymbioser Herning, 11. november 2015 Netværksmøde Forretningsudvikling og vækst grønne forretningsmodeller og industrisymbioser Væksthus Midtjylland i korte træk Erhvervsdrivende fond, stiftet af kommunerne i region

Læs mere

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område November 2013 Indhold 01 INDLEDNING... 2 02 RESULTATER 2012... 2 2.1 Den samlede

Læs mere

Materialeværdierne i det efterfølgende er baseret på letklinker produceret i Danmark.

Materialeværdierne i det efterfølgende er baseret på letklinker produceret i Danmark. 3.7 Letklinker Af Erik Busch, Saint-Gobain Weber A/S Letklinker er brændt ler ligesom teglmursten og tegltagsten. Under brændingen deler lermassen sig i mange små kugleformede stykker i forskellige størrelser

Læs mere

Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING

Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING Hvad er Amagerforbrænding til for? Amagerforbrænding er en integreret del af det kommunale affaldssystem og har til opgave at opfylde og sikre ejernes

Læs mere

Fremtidens flyveaske - fra samfyring af kul og biomasse/affald

Fremtidens flyveaske - fra samfyring af kul og biomasse/affald Fremtidens flyveaske - fra samfyring af kul og biomasse/affald VELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT Hvorfor samfyring? Hvad er samfyringsaske og hvilke asker er testet? Kan man anvende samfyringsaske på

Læs mere

Rette valg af beton til anlægskonstruktioner. Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D.

Rette valg af beton til anlægskonstruktioner. Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D. Rette valg af beton til anlægskonstruktioner Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D. Historien bag nutidens anlægscementer 2 Dania Import. klinker Alssundcement Storebæltvariant Storebæltvariant

Læs mere

Om brændværdi i affald

Om brændværdi i affald Skatteudvalget L 126 - Svar på Spørgsmål 4 Offentligt Notat J..nr. 2008-231-0017 28. april 2009 Om brændværdi i affald affald danmark har i en henvendelse til Skatteudvalget den 17 marts 2009 blandt andet

Læs mere

CO 2 -opgørelse 2007/08/09

CO 2 -opgørelse 2007/08/09 CO 2 -opgørelse 2007/08/09 Genanvendelse af bygge- og anlægsaffald til vejmaterialer 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES

Læs mere

Center for Grøn Beton

Center for Grøn Beton Center for Grøn Beton Miljøscreening af betonbro Udført af: Karsten Tølløse Teknologisk Institut, Beton, december 2002 Titel: Udført af: Miljøscreening af betonbro Karsten Tølløse Dato: December 2002 ISBN:

Læs mere

PRODUKTERS SKJULTE RESSOURCEFORBRUG AKTIVITET 1 FORLØB NR. 2. Hvad indeholder en økologisk rygsæk?

PRODUKTERS SKJULTE RESSOURCEFORBRUG AKTIVITET 1 FORLØB NR. 2. Hvad indeholder en økologisk rygsæk? PRODUKTERS SKJULTE RESSOURCEFORBRUG FORLØB NR. 2 Når folk køber en mobiltelefon eller en tomat, er det kun selve produktet, de bærer med hjem. En mobiltelefon vejer ca. 150 gram, og en tomat vejer cirka

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 734 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 734 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 734 Offentligt Notat J.nr. MST-771-00018 Ref. JESJU/LLN/KAVJE Den 8. september 2010 NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens

Læs mere

Undersøgelse for Teknologisk Institut. Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området. April 2005

Undersøgelse for Teknologisk Institut. Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området. April 2005 Undersøgelse for Teknologisk Institut Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området April 2005 Indledning og metode I forbindelse med et EU projekt, ønsker Teknologisk Institut at afdække kendskabet

Læs mere

Miljøpåvirkninger og renere teknologi for beton

Miljøpåvirkninger og renere teknologi for beton Miljøpåvirkninger og renere teknologi for beton Many are fed up with artificial suburbs in concrete and steel and would rather live in another form of urban environment. Wood is one of the few truly sustainable

Læs mere

Sammenligning mellem ekstra let og middeltungt boligbyggeri

Sammenligning mellem ekstra let og middeltungt boligbyggeri Sammenligning mellem ekstra let og middeltungt boligbyggeri 1. Introduktion Dette notat indeholder en sammenligning, hvor CO 2 -regnskabet for to byggematerialer sammenlignes igennem hele byggeriets livscyklus.

Læs mere

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED HOVEDFORUDSÆTNINGER Basis AffaldPlus Næstved drift som i dag ingen import Scenarie A - Import af 9.000 ton importeret affald pr. år Scenarie

Læs mere

Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen

Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen 12.4.2 Udstøbningsblokke Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen Udstøbningsblokke kaldes også ofte fundablokke. Blokkene er betonblokke, som er hule med en forvange og en bagvange holdt sammen af tværvanger.

Læs mere

Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det danske område. samt samlede konklusioner. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen

Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det danske område. samt samlede konklusioner. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det danske område samt samlede konklusioner Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Indhold 1. Systemet 2. Forbrænding 3. Biologisk behandling

Læs mere

FORSØG MED 37 BETONELEMENTER

FORSØG MED 37 BETONELEMENTER FORSØG MED 37 BETONELEMENTER - CENTRALT, EXCENTRISK OG TVÆRBELASTEDE ELEMENTER SAMT TILHØRENDE TRYKCYLINDRE, BØJETRÆKEMNER OG ARMERINGSSTÆNGER Peter Ellegaard November Laboratoriet for Bærende Konstruktioner

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

CCS Formål Produktblad December 2015

CCS Formål Produktblad December 2015 CCS Formål Produktblad December 2015 Kolofon 2015-12-14

Læs mere

Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk

Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk På de næste sider kan du læse fakta om fjernvarme, solvarmeprojektet og varmeværket i almindelighed. Grdl. 1964 Fjernvarme i Danmark 1,6 mill. ejendomme i Danmark

Læs mere

Bitumenstabiliserede bærelag

Bitumenstabiliserede bærelag Bitumenstabiliserede bærelag Bjarne Bo Jensen Produktchef NCC Roads A/S bbj@ncc.dk Der findes i dag flere alternative anvendelser for genbrugsasfalt. Bitumenbundet genbrugsasfalt kan produceres efter flere

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Dansk Imprægneringsstatistik 2014

Dansk Imprægneringsstatistik 2014 Dansk Imprægneringsstatistik 2014 Dansk Imprægneringskontrol c/o Teknologisk Institut Gregersensvej 3 2630 Taastrup Tlf.: 7220 2337 E-mail: di-kontrol@teknologisk.dk Trykimprægnering Vakuumimprægnering

Læs mere

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt (herunder køling, flytning fra stald til lager, separering og forbrænding) Sven G. Sommer Tekniske fakultet, Syddansk Universitet

Læs mere

2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst

2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst 2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst GULD I SYDAFRIKA: 1. fugtigt og varmt langs kysten 2. Indre del, ligger højt 3. Stort område med industri guldminer: 50 grader og 3

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

Værd at vide om Leca letklinker

Værd at vide om Leca letklinker Dato: December 29 Blad: 1-1 Gruppe: Generelt Værd at vide om Leca letklinker LECA er forbogstaverne i den engelske betegnelse for det færdige produkt: Light Expanded Clay Aggregate Leca er et registreret

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

KOMMISSIONENS BESLUTNING

KOMMISSIONENS BESLUTNING L 13/22 KOMMISSIONENS BESLUTNING af 16. december 1999 om miljøkriterierne for tildeling af Fællesskabets miljømærke til kølemøbler (meddelt under nummer K(1999) 4522) (EØS-relevant tekst) (2000/40/EF)

Læs mere

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel.

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel. Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Civilingeniør Dorte Kubel, Miljøstyrelsen 1 Status for Euro-normer Euro-normer betegner de totalharmoniserede udstødningsnormer for motorer, der gælder i

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2008-09 EPU alm. del Bilag 300 Offentligt

Det Energipolitiske Udvalg 2008-09 EPU alm. del Bilag 300 Offentligt Det Energipolitiske Udvalg 2008-09 EPU alm. del Bilag 300 Offentligt BILAG 1 Hvad er CCS? CCS står for Carbon Capture and Storage CO2 separation og lagring og er en teknik som kan reducere de industrialiserede

Læs mere

Køkkenkværne energi der går i vasken?

Køkkenkværne energi der går i vasken? Køkkenkværne energi der går i vasken? V/ Helle Strandbæk, Aalborg Forsyning, Kloak A/S repræsentant for Komité for Spildevand, DANVA 1 Hvorfor drøfte køkkenkværne? Stigende efterspørgsel flere henvendelser

Læs mere

RÅSTOFFER OG AFFALD VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

RÅSTOFFER OG AFFALD VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 15 RÅSTOFFER OG AFFALD VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 15 RÅSTOFFER OG AFFALD 1155 15.1 Metode 1155 15.2 Bortskaffelse af affald 1155 15.3 Miljøvurdering

Læs mere

Vejledning til LKvaegW.exe 1. Vejledning til programmet LKvaegW.exe Kristian Hertz

Vejledning til LKvaegW.exe 1. Vejledning til programmet LKvaegW.exe Kristian Hertz Vejledning til LKvaegW.exe 1 Vejledning til programmet LKvaegW.exe Kristian Hertz Vejledning til LKvaegW.exe 2 Ansvar Programmet anvendes helt på eget ansvar, og hverken programmør eller distributør kan

Læs mere

DRIFTSENERGI OG INDLEJRET ENERGI DANVAK DAGEN 5. APRIL 2017

DRIFTSENERGI OG INDLEJRET ENERGI DANVAK DAGEN 5. APRIL 2017 DRIFTSENERGI OG INDLEJRET ENERGI DANVAK DAGEN 5. APRIL 2017 SENIORFORSKER HARPA BIRGISDÓTTIR ? Hvilken rolle spiller indlejret energi og drivhusgasser i bygninger i Danmark i dag? 2 Nyeste tal Kontor Parcelhus

Læs mere

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er

Læs mere

Sorteringspjece for i samarbejde med Marius Pedersen A/S

Sorteringspjece for i samarbejde med Marius Pedersen A/S Sorteringspjece for i samarbejde med Marius Pedersen A/S For at optimere affaldshåndteringen på alle JAKON A/S s byggepladser er der udarbejdet en sorteringspjece, som kort redegør for, hvordan affaldet

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Miljøindikatorer - for bygninger

Miljøindikatorer - for bygninger Miljøindikatorer - for bygninger Klaus Hansen Energi og Miljø SBi Fokus Aktuel situation i DK og EU Energi- og materialeforbrug CEN om miljøvurdering af bygninger og byggevarer LCA og miljøindikatorer

Læs mere

Nedknust beton til bærende konstruktioner

Nedknust beton til bærende konstruktioner Nedknust beton til bærende konstruktioner Delprojekt under Produktområdeprojekt vedr. Betonprodukter. Aktiviteter foregik i 2004. Formålet var at få tilladt nedknust beton til bærende konstruktioner iht.

Læs mere

By og Byg Dokumentation 007 Miljødata for bygningsdele. Beregnet med pc-værktøjet BEAT 2000

By og Byg Dokumentation 007 Miljødata for bygningsdele. Beregnet med pc-værktøjet BEAT 2000 By og Byg Dokumentation 007 Miljødata for bygningsdele Beregnet med pcværktøjet BEAT 2000 Miljødata for bygningsdele Beregnet med pcværktøjet BEAT 2000 Ebbe Holleris Petersen Jørn Dinesen Hanne Krogh By

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse

Grønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse Grønt Regnskab 2012 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2012 Indhold Grønt Regnskab 2012 Indledning til Grønt Regnskab 2012 s. 3 Elforbrug s. 5 Varme forbrug s. 6 Vandforbrug

Læs mere

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

Udvikling af modstandsdygtige betonrør til aggressive miljøer

Udvikling af modstandsdygtige betonrør til aggressive miljøer Udvikling af modstandsdygtige betonrør til aggressive miljøer Martin Kaasgaard, konsulent, Teknologisk Institut Dansk Betondag, 18. september 2014 Formål Udvikling af betonrør, der er modstandsdygtige

Læs mere

Miljøprofil og carbon footprint for Lynettefællesskabets drift 2006-2008

Miljøprofil og carbon footprint for Lynettefællesskabets drift 2006-2008 Bilag til pkt 4 Lynettefællesskabet I/S Miljøprofil og carbon footprint for Lynettefællesskabets drift 2006-2008 Notat Oktober 2009 COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle Telefon 76 42 64 00 Telefax 76 42 64

Læs mere

Advance Nonwoven A/S: Fra idé til fabrik

Advance Nonwoven A/S: Fra idé til fabrik Advance Nonwoven A/S: Fra idé til fabrik For virksomheden Advance Nonwoven A/S har det ført til udvikling af en helt ny forretningsmodel og kontakt til flere potentielle kunder at medvirke i projekt Rethink

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger)

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger) CO 2 -beregning 2014 Kortlægning af Aabenraa Kommunes CO 2 -udlednin g som virksomhed Juni 2015 1 2 Indhold Indledning... 4 Resultater 2014... 5 Den samlede CO 2 -udledning 2014... 5 El og varme i bygninger...

Læs mere

07/04/2011. Emineral a/s varetager salg og kvalitetsovervågningen af flyveaske til betonfremstilling. Flyveaske, bundaske, gips.

07/04/2011. Emineral a/s varetager salg og kvalitetsovervågningen af flyveaske til betonfremstilling. Flyveaske, bundaske, gips. Anvendelse af bundaske I beton Nicolai Bech, Vattenfall A/S Om Emineral A/S Hvor kommer bundasken fra Hvad er bundaske kemisk/fysisk Et Europæisk perspektiv Anvendelser Statistik Om krav og regler Danske

Læs mere

SEKUNDÆRE RÅSTOFFER SOM DELMATERIALER I BETON

SEKUNDÆRE RÅSTOFFER SOM DELMATERIALER I BETON SEKUNDÆRE RÅSTOFFER SOM DELMATERIALER I BETON Anders Henrichsen Dansk Belægnings Teknik A/S DAKOFA Onsdag den 17. april, 2013 KONKLUSIONER I DET ER IKKE ØKONOMISK OG TEKNISK ATTRAKTIVT AT ANVENDE GENBRUGSMATERIALER

Læs mere

Deklarering af el i Danmark

Deklarering af el i Danmark Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne

Læs mere

Brønderslev, den 17. marts 2014 Side 1 af 10

Brønderslev, den 17. marts 2014 Side 1 af 10 Brønderslev, den 17. marts 2014 Side 1 af 10 Forord Dette grønne regnskab for A/S Peder Nielsen Beslagfabrik (PN-Beslag) omfatter alle aktiviteter på adressen Nørregade 25, 9700 Brønderslev. Virksomheden

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere