Kommuneqarfik Sermersooq Natur & Bæredygtighed Postboks 1005, 3900 Nuuk. Jerndumpen. Monitering 2009

Transkript

1 Kommuneqarfik Sermersooq Natur & Bæredygtighed Postboks 1005, Nuuk Jerndumpen Monitering 2009 December 2009

2 Rådgivende ingeniører og planlæggere HOVEDKONTOR Postboks 769 Nuuk Telefon Web KONTOR I ÅRHUS Åboulevarden Postboks Århus C Telefon Telefax CVR-nr Tilsluttet FRI Udgave nr.: Revision 01 Dato: 18. februar 2010 Forfatter: Uffe Storm Boe (USt) Kvalitetskontrol: Peter Henriksen (PHN) Godkendt af: Mette Neerup Jeppesen (MNJ) Sag nr. og filnavn: Jerndumpen_2009_endelig.doc Redigeret: :22 af UST 2

3 Indhold 1 INDLEDNING OG RESUMÉ 1 2 GRUNDLAG FOR MONITERINGEN Baggrundsdata og vurderingskriterier Anbefalinger fra VANDPRØVER Prøvetagning Analyseresultater Stofmængder og koncentrationer 8 4 RISIKOVURDERING 10 5 ANBEFALINGER 12 6 REFERENCER 13 Bilag 1. DUMPENS UDBREDELSE OG OPLAND, BESKRIVELSE AF PRØVETAGNINGEN 3. ANALYSERESULTATER Jerndumpen Monitering 2009

4

5 1 Indledning og resumé Kommuneqarfik Sermersooq har anmodet NIRAS Greenland om at foretage monitering af indholdet af miljøfremmede stoffer i perkolatet fra Jerndumpen. Moniteringen i 2009 er udført på baggrund af perkolatundersøgelsen udført i 2007 og 2008 /ref. 1 og 2/. Undersøgelsen i 2007 omfattede kortlægning af dumpens topografiske opland samt en vurdering af vandgennemstrømning i dumpen. Der blev tillige udtaget to vandprøver hhv. i juli og oktober 2007 til analyse for miljøfremmede stoffer. På den baggrund blev der foretaget en vurdering af den mængde stof, der vurderes at strømme til recipienten. Undersøgelsen er blevet fulgt op af en monitering i 2008 /ref. 2/ samt 2009, rapporteret i dette notat. På baggrund af undersøgelsen i 2007 og 2008 vurderes det, at Jerndumpen har en begrænset påvirkning af Godthåbsfjorden. Det er derfor anbefalet, at der ikke udføres akutte afværgeforanstaltninger ved Jerndumpen. Det er dog anbefalet, at der foretages fortsat monitering af indholdet af miljøfremmede stoffer i perkolatet. Der er derfor udført monitering i 2009 ved udtagning af 2 vandprøver i hhv. juli og september. Resultatet af prøvetagningen i 2009 bekræfter resultaterne fra 2007 og 2008, og det vurderes fortsat, at Jerndumpen har en begrænset udledning til Godthåbsfjorden. Det anbefales dog, at der fortsat foretages en monitering af indholdet af miljøfremmede stoffer i perkolatet fra Jerndumpen, samt at evt. etableres forbedret prøvetagningspunkter. Jerndumpen Monitering

6

7 2 Grundlag for moniteringen 2.1 Baggrundsdata og vurderingskriterier I 2007 er der på baggrund af besigtigelse og kortanalyser foretaget en vurdering af oplandet til Jerndumpen. Oplandet er efterfølgende sammenholdt med klimatiske data, og perkolatdannelsen er vurderet. Det samlede opland til dumpen er vurderet at udgøre 11,3 ha, og den perkolatdannende nedbør er vurderet til 376 mm. Dette resulterer i en årlig perkolatmængde på ca m³ fra Jerndumpen. Lokaliteten er jf. Grønlands drikkevandsforsyning /ref. 3/ ikke beliggende inden for spærrezone eller opland til vandforsyning. Nærmeste overfladerecipient i forventet nedstrøms retning for lokaliteten er Godthåbsfjorden umiddelbart nord for lokaliteten. Der foreligger ikke oplysninger om de eksakte dybdeforhold umiddelbart foran dumpen. Tidevandsvariationen ved Nuuk er på gennemsnitligt 3 m pr. cyklus /ref. 4/, og med ca. 2 tidevandscykler pr. døgn vil dette resultere i en væsentlig vandudskiftning i kystområdet ved dumpen. Grundvandskvalitetskriteriet er i Danmark opstillet for magasiner indeholdende grundvand, der udnyttes eller kan udnyttes til drikkevand. Drikkevandskriteriet er opstillet på baggrund af sundhedsmæssige vurderinger. Området ved Jerndumpen anvendes ikke til drikkevand, hvorfor disse kriterier ikke nødvendigvis skal overholdes. Recipientkvalitet er den koncentration, der er fastsat for stofindholdet i recipienten. Der kan således ofte accepteres et noget højere indhold i perkolatet, da der sker en fortynding ved udstrømning i recipienten. I /ref. 1/ er opstillet følgende vurdering; en initial fortynding på 10 x vurderes realistisk, da tidevandsforskellen er på gennemsnitligt 3 m to gange pr. døgn. Sker opblandingen i et vandvolumen, ud for 45 m kystlinje, ud til 25 m fra kysten og med en gennemsnitlig vanddybde på 5 m, vil tidevandet udskifte vandvolumen 1,2 gange pr. døgn, svarende til en udskiftning af 1.0 m³ pr. døgn. Den vurderede perkolatmængde pr. døgn udgør ca. 120 m³, hvilket resulterer i en fortynding på ca. 14 gange. Regnes der med en initialfortynding i recipienten på 10 x, kan der således opstilles et perkolatacceptkriterium på 10 x recipientkvalitetskriteriet. Tilsvarende perkolatacceptkriterium vil blive anvendt i det følgende. Jerndumpen Monitering

8 2.2 Anbefalinger fra 2008 De udførte undersøgelser i 2007 og 2008 samt efterfølgende vurderinger viser ikke tegn på en kritisk belastning af vandkvaliteten i Godthåbsfjorden fra Jerndumpen /Ref. 1 og 2/. To års prøvetagening med 2 x 2 prøver er dog et meget spinkelt datagrundlag for endelig vurdering af perkolatsammensætningen fra en losseplads. Det er derfor anbefalet, at der foretages en løbende monitering af indholdet af miljøfremmede stoffer i perkolatet. Moniteringen anbefales udført: Med to prøverunder årligt, hvor der udtages vandprøver, der analyseres for metaller og udvalgte miljøfremmede stoffer. At den ene prøverunde placeres så tidligt på året som muligt, således at flomsituationen repræsenteres i prøven. I tilfælde af, at grundvandet i filteret er frosset som i 2008, anbefales det, at der udtages to vandprøver af overfladevand. Efter moniteringen i 2008 blev det bemærket, at kvaliteten af vandprøverne og dermed moniteringen kunne forbedres, hvis der for foden af lossepladsen etableres egentlige prøvetagningsbrønde. Dette vil samtidig belyse dybden til faste fjeld og dermed give mulighed for at vurdere, om der strømmer væsentlige mængder perkolat under det etablerede prøvetagningsfilter. Jerndumpen Monitering

9 3 Vandprøver 3.1 Prøvetagning Prøvetagningssteder Prøvetagnings frekvens Prøvetagning 2009 Analyser Der er under besigtigelsen i 2007 udvalgt to prøvetagningssteder ved foden af dumpen. I 2008 blev anvendt de samme prøvetagningssteder som i I 2009 var det ikke muligt at udtage overfladevand samme sted, da vandløbene havde ændret forløb. Prøven er i stedet udtaget fra vandløb i umiddelbart nærhed af filteret anvendt til grundvandsprøvetagning. Prøvetagningsstederne fremgår af bilag 1 samt af foto i bilag 2. Yderligere begrundelser for prøvetagningsstedernes placering fremgår af /ref. 1/. Der er udtaget prøver i årene 2007 til Dato for prøvetagning og prøvetaget fremgår af tabel 3.0 herunder. Årstal Prøve dato Beskrivelse Prøvetager juli Overfladevand og grundvandsprøve USt/NIRAS oktober Overfladevand og grundvandsprøve Anna Geo/ NK maj 2 overfladeprøver, da grundvandsfilteret var frosset Anna Geo/ NK septembestrup/ NK Anna Geo og Ea Krog- Overfladevand og grundvandsprøve juli Overfladevand og grundvandsprøve Michael Rygaard/ KS september Overfladevand og grundvandsprøve Michael Rygaard/ KS Tabel 3.0: Prøvetagnings frekvens og prøvetager Overfladevandprøverne er udtaget ved neddykning af flasker i vandløb. Grundvandsprøven udtaget med inertipumpe. Prøvetagningsvejledning fra laboratoriet er fulgt, og delprøver er filtreret i felten med følgende afvigelser. I juli er overfladeprøven til TerrAttesT kun delvist filtreret, dette kan resulterer i forhøjede koncentrationer af metaller og andre stoffer, der evt. optræder sorberet til sedimentet i prøven. I september er prøvemængden reduceret grundet filter problemer. Dette har ikke resulteret i ændringer af analyseprogrammet. Efter prøvetagning er vandprøverne opbevaret i køletasker med frostelementer og sendt til laboratoriet som jetpost. Transporttiden har været 2-4 døgn. Vandprøverne udtaget i 2009 er begge analyseret for uorganiske stoffer ved en boringskontrol samt for 220 mulige forureningskomponenter ved en Terr- AttesT. Jerndumpen Monitering

10 Boringskontrollen er en analysepakke, der indeholder laboratoriemålinger af ph, ledningsevne og iltindhold, samt analyse af en række overvejende uorganiske stoffer. Ved TerrAttesT analyseres for 220 mulige forureningskomponenter, herunder metaller, PAH er, PCB er samt en række flygtige stoffer som olieprodukter og opløsningsmidler. En endelig liste over antallet af miljøfremmede stoffer, der er analyseret for, fremgår af bilag 3 analyseresultater. Analyserne er udført af Eurofins Danmark A/S. 3.2 Analyseresultater Olieprodukter PAH er PCB er Chlorerede stoffer Resultaterne af de analyserede vandprøver fremgår af tabel 3.1 samt bilag 3. Ved resultaterne fra TerrAttesT er kun anført de stoffer, der er over detektionsgrænsen for metoden. I tabellen er tillige anført det opstillede perkolatacceptkriterium. Der blev ved TerrAttesT ikke påvist indhold af mineralolie (C 10 til C ) over detektionsgrænsen på 25 µg/l i prøverne fra I maj 2008 blev der i begge prøver påvist indhold af olieprodukter på mellem 120 og 1 µg/l, mens der i september ikke blev påvist indhold af olieprodukter. Der blev tillige i 2008 påvist begrænset indhold af BTEX er i vandprøverne fra maj. I 2009 blev påvis indhold af toluen og xylene på sporniveau i en enkel prøve for hvert stof. PAH er (Polycykliske Aromatiske Hydrocarboner) dannes dels naturligt og dels menneskeskabt. PAH erne findes i fossilt brændstof (kul og olie) og frigives ved ufuldstændig forbrænding af brændstoffer eller en lang række affaldsprodukter. Tjæreprodukter (f.eks. tagpap) indeholder tillige PAH er. PAH erne indgår som en stofgruppe i TerrAttesT. Der er analyseret for 16 forskellige PAH er, jf. US EPA standard, med en detektionsgrænse på 0,01-0,1 µg/l. Der er ikke påvist indhold i de analyserede prøver. PCB er en stofgruppe, der består af 209 congeners (enkeltstoffer tilhørende en gruppe af stoffer med samme grundstrukturformel) med forskelligt indhold og placering af kloratomer. Brugen af PCB ophørte først i 19 erne. PCB forekom bl.a. som tilsætningsmiddel til transformervæske og olieprodukter. Det kunne ligeledes findes i maling og fugemasse, samt i papirisolering anvendt i blydækkede kabler. PCB erne indgår ligeledes som en stofgruppe i TerrAttesT. Der analyseres her for 7 forskellige PCB er med en detektionsgrænse på 0,01 µg/l. Der ikke påvist indhold i de analyserede prøver. I 2007 og 2008 blev påvist sporadisk indhold af dichlormethan og 1,1,1- trichlorethan. Disse stoffer blev ikke påvist i Ved alle prøverunder er stoffet trichlorfluormethan påvist i vandprøverne med et indhold på mellem 0,62 og 9,1 µg/l. Stoffet er en CFC-gas (Freon 11) og har været meget brugt som drivmiddel bl.a. i spraydåser og tidligere i Jerndumpen Monitering

11 Pentachlorphenol køleskabe. Dette er tilsyneladende en svag stigning i forhold til Der er ikke fastsat kvalitetskriterier for stoffet. Pentachlorphenol har man blandt andet brugt i træbeskyttelsesmidler. Pentachlorphenol er tidligere påvist under det danske grundvandskvalitetskriterium, stoffet blev ikke påvist i Detektions- OV GV OV GV OV GV (1 OV GV OV GV OV GV Perkolat- Analyse Enhed grænse 9. juli juli okt okt maj maj sep sep jul jul sep sep 09 acceptkriteriet Boringskontrol ph ph 7,9 7,4 7,9 7 7,5 7,5 7,7 7,3 7,7 7,1 6,9 6,7 Ledningsevne ms/m 0, Iltindhold mg/l 0,1 11,2 3,6 11,4 2,8 11,2 11,5 10,1 5,4 8,9 4,9 11,3 4,8 Inddampningsrest mg/l Calcium (Ca) mg/l 0, Magnesium (Mg) mg/l , ,3 4,7 6,2 7,1 9,1 7,1 <1,0 1,1 Kalium (K) mg/l 0, ,6 32 Natrium (Na) mg/l Jern (Fe) mg/l 0,01 0,47 0,31 0, ,63 2,5 0,52 3,1 0,56 3,9 0,24 1,1 Mangan (Mn) mg/l 0,005 0,44 0,12 0,24 0,7 0,051 0,067 0,05 0,044 0,13 0,12 0,041 1,4 Arsen (As) µg/l 0,03 0,35 1,2 0,35 7,3 0,19 0,42 0,21 1,3 0,26 1,5 0,047 0,5 Barium (Ba) µg/l Bor (B) µg/l Nikkel (Ni) µg/l 0,03 9, ,7 6,7 4,3 15 7,2 35 7,7 5,6 83 Ammonium, filtreret mg/l 0,006 0,78 0,067 0,92 0,14 0,2 0,21 0,35 0,006 0,51 0,044 0,12 0,11 Nitrit, filtreret mg/l 0,005 0,017 0,063 0,023 0,015 0,014 0,014 0,013 <0,005 0,022 0,005 0,016 0,041 Nitrat mg/l 0,5 2,3 5 3,9 1,8 2,6 2 2,4 1,6 4,4 3,1 1,9 0,56 Total-P mg/l 0,005 0,012 0,061 0,015 1,9 0,021 0,079 0,01 0,022 0,018 0,99 0,25 0,21 Chlorid mg/l 0, Fluorid mg/l 0,05 0,14 0,18 0,12 0,074 0,09 0,09 0,11 0,12 0,11 0,096 0,15 0,12 Sulfat mg/l 0, Aggressiv kuldioxid mg/l 2 <2,0 5,7 <2,0 5,1 udgår udgår <2 udgår Hydrogencarbonat mg/l ,6 63, ,5 157 NVOC, ikke-flygt.org.kulstof mg/l 0,1 6, ,9 5,2 5,7 5,1 9 5,2 17 TerrAttesT ph ph ,6 7,3 7,6 7,2 7,3 7,3 7,7 7,5 7,1 7 7,6 7,5 Temperatur C 19,6 19, ,8 19,4 19,4 19,6 19,4 19,8 19,9 19,6 19,5 Ledningsevne ms/m Arsen (As) µg/l Barium (Ba) µg/l Cadmium (Cd) µg/l 0,4 0,6-1,2 3,2 1 0,6 0,4 0,8 1,6 1,5-0,4 25 Krom (Cr) µg/l Kobolt (Co) µg/l Kobber (Cu) µg/l ,7 3, Bly (Pb) µg/l Molybdæn (Mo) µg/l Nikkel (Ni) µg/l , Vanadium (V) µg/l ,6 2, Zink (Zn) µg/l Benzen µg/l 0, , Toluene µg/l 0, ,7 1, , Ethylbenzen µg/l 0, , Xylene µg/l 0, , ,1 - sum Totalkulbrinter (C10-C) µg/l Dichlormethane µg/l 0, , ,1,1-Trichlorethane µg/l 0,5 0, ,18 0, Trichlorfluormethaen µg/l 0,1 0, ,2 2,6 0,47 3,7 0,62 1,1 1,2 9,1 Pentachlorphenol µg/l 0,01 0,18 0, , (1 Udtaget som overfladeprøve - Ikke påvist Fed Overstiger perkolatacceptkriteriet, jf. afsnit 2.2 Tabel 3.1: Analyseresultater for de udførte analyser. Metaller Der er ved de forskellige analyser påvist en række metaller og metal-ioner i vandet. Resultaterne er listet i tabel 3.1. Bly, arsen og molybdæn blev påvist ved undersøgelserne i 2007, men er ikke genfundet i 2008 og Arsen er et metalloid (halv metal), som er toksisk overfor langt de fleste organismer, herunder mennesker, dyr og planter og optræder i flere forskellige kemiske tilstandsformer. Arsen findes i små mængder naturligt i jorden og desuden kan stamme fra træimprægnering, glasforarbejdning og medicinproduktion. Jerndumpen Monitering

12 Bly er et toksisk metal, som findes naturligt i jorden. Bly er tidligere blevet meget brugt, bl.a. som rørmateriale samt tilsætningsstof i benzin. Molybdæn er et essentielt metal, som optages let efter indtagelse hos mennesker og dyr. Molybdæn anvendes primært indenfor stålproduktion og i den kemiske industri anvendes molybdæn som katalysator, og forskellige molybdænforbindelser anvendes i reagenser og i pigmenter. Krom blev ved de tidligere runder påvist, men er ikke påvist i Krom betragtes som et essentielt næringsstof og er vidt udbredt i naturen. I jorden findes krom hovedsageligt som trivalent krom, idet hexavalent krom bliver til trivalent krom, når et organisk stof som jord er til stede. Kroms spredning i miljøet skyldes bl.a. afbrænding af fossile brændstoffer samt industriel anvendelse. Kobolt blev påvist i en enkelt prøve i 2009 på 5 µg/l, der er ikke opstillet drikkevands-, grundvands- eller recipientkvalitetskriterier for kobolt. Kobolt er et essentielt stof, som bl.a. er en del af vitamin B 12. Kobolts spredning i naturen skyldes bl.a. galvanisering af metaller, glas-, glasur- og keramikfremstilling. Cadmium, kobber og nikkel er påvist i 3 af 4 vandprøver, alle under perkolatacceptkriteriet. Cadmium er et metal, der findes naturligt i jorden. Tilførsel af cadmium til det terrestriske miljø sker bl.a. via fremstilling af batterier og elektroniske komponenter. Kobber er et af de vigtigte essentielle grundstoffer for både mennesker og planter og er kun toksisk i høje koncentrationer. I forureningssammenhænge træffes kobber typisk i forbindelse med træimprægneringindustri og metalforarbejdningsindustri. Desuden anvendes kobber i elektronisk udstyr, lægemidler og pesticider. Nikkel er essentielt grundstof for mange planter og dyr. Mennesker har sandsynligvis behov for nikkel i meget lave koncentrationer, da nikkel virker toksisk i høje koncentrationer. Kilder til nikkel i det terrestriske miljø er bl.a. stålproduktion, overfladebehandlinger samt emissioner fra afbrænding af olie. Barium er påvist i alle prøver, med et indhold under drikkevandskvalitetskriteriet. Barium findes vidt udbredt i naturen i en række forbindelser. Barium og bariumforbindelser anvendes bl.a. i forbindelse med fremstilling af legeringer, sæbe, gummi og linoleum, i cement, i glasindustrien, i elektronikindustrien, ved røntgenundersøgelser, i kosmetik og læge-midler, samt i blæk og malinger. Vanadium er i 2009 påvist i begge prøver fra juli med indhold på mellem 2,5-2,6 µg/l. I september er vanadium kun påvist i vandet fra vandløbet, men med et niveau på 31 µg/l. Der er ikke opstillet drikkevands-, grundvandseller recipientkvalitetskriterier for vanadium, men der ligger tidligere afgørelser fra danske myndigheder med udledningstilladelser på 1 µg/l. Et perkolat acceptkriterium kunne således sættes til 10 µg/l. Vanadium overstiger Jerndumpen Monitering

13 således acceptkriterium med ca. 3 gange, dog kun i 1 af 4 prøver. Vanadium findes aldrig i fri, metallisk form i naturen, men indgår i omkring 65 forskellige mineraler. I industrien bruges vanadium som additiv i stål. Vanadium er ikke toksisk, men en langvarig udsættelse for vanadium kan medføre øjne-, næse- og halsirritationer. Zink er det eneste metal der i 2009 blev påvist som overskridelse af det opstillede perkolatacceptkriterium, jf. afsnit 2.2. Der er dog en relativ begrænset overskridelse på ca. 1,5 gange. I 2007 blev zink tillige påvist over perkolatacceptkriteriet, hvilket ikke var tilfældet i Zink er et essentielt metal, som kun er toksisk overfor mennesker ved indtag i særdeles høje koncentrationer. Årsagen til spredning og ophobning af zink i miljøet skyldes bl.a. overfladebehandling af metal, legering og pesticider. Uorganiske stoffer Årstidsvariationer Der foreligger ikke kendskab til baggrundsværdierne for metaller i ferskt eller marint vand i området. Der foreligger ikke et recipientkvalitetskriterium for de uorganiske stoffer og udvalgte metal-ioner, som indgår i boringskontrollen. En del af disse stoffer er salte, som tillige er naturligt forekommende i havvand. I de udførte analyser er der påvist overskridelser af drikkevandskvalitetskriteriet for ammonium (NH 4+ ), kalium, jern og mangan. Overskridelserne ligger på maksimalt 10 gange drikkevandskvalitetskriteriet, og det vurderes ikke, at saltene eller de nævnte metal-ioner udgør et problem for perkolatudledningen til recipienten. På baggrund af de udførte undersøgelser med to prøverunder i 3 år vurderes der ikke at forekomme en fast årstidsvariation. 3.3 Stofmængder og koncentrationer I det følgende vil der blive foretaget en overslagsberegning af den mængde stof, der årligt vurderes at blive tilført Godthåbsfjorden fra lossepladsen Jerndumpen. I overslagsberegningen for mængden af udstrømmende perkolat er medtaget alle de analyserede metaller med undtagelse af calcium, magnesium, kalium og natrium, der alle vurderes at være naturligt forekommende i recipienten. Der er tillige foretaget beregninger for de påviste miljøfremmede stoffer, såsom olieprodukterne samt de chlorerede forbindelser. Stofferne bly og molybdæn er taget ud af beregningerne i år, da de ikke er påvist i 2008 eller Toluen og xylen er inddraget i beregningerne, da de til gengæld er påvist i begge år. I beregningerne er anvendt en gennemsnitlig koncentration af stoffet, beregnet på basis af de 4 udførte analyser i Er stoffet ikke påvist i en analysen, indgår prøven med en koncentration svarende til detektionsgrænsen. Jerndumpen Monitering

14 De gennemsnitlige koncentrationer fremgår af tabel 3.2 og er sammenlignet med perkolatacceptkriteriet. Som det fremgår af tabel 3.2, er der ingen af de gennemsnitlige koncentrationer, der overskrider perkolatacceptkriteriet. Stof Gennemsnits koncentration Perkolatacceptkriteriet Årlig udstrømmende mængde Ændring fra mg/l = g/m³ mg/l kg g kg g Jern (Fe) 1, Zink (Zn) 0, 0,86 34, Bor (B) 0, 12, Mangan (Mn) 0,423 18, Barium (Ba) 0,043 1, ,6 553 Nikkel (Ni) 0,0139 0,083 0,6 5 0,3 264 Kobber (Cu) 0,0086 0,029 0, , Krom (Cr) 0,0020 0,01 0, , Vanadium (V) 0,0095 0, 5 0, Kobolt (Co) 0,0020 0, ,04 43 Cadmium (Cd) 0, ,025 0, , Arsen (As) 0, ,04 0, , ,46 Toluene 0, , , ,94 Xylene 0, , , ,13 Total kulbrinter 0,03 1, , Trichlorfluormethaen 0,00 0, ,043 43,0 1,1,1-Trichlorethane 0,0001 0, ,0037-3,7 Pentachlorphnol 0, , ,4-0, ,2 Tabel 3.2: Gennemsnitlige koncentrationer og samlede mængder. De gennemsnitlige koncentrationer samt den anslåede perkolatmængde i /ref. 1/ er anvendt til at vurdere den årlige belastning af recipienten med de enkelte stoffer. De chlorerede forbindelser vurderes at belaste recipienten med mellem 4 og 128 g årligt. Hvilket samlet ses er ca. g mere en vurderet i 2008, men lidt mindre end i Pentachlorphenol er svært nedbrydelig. Det er vurderet, at det årlige bidrag af pentachlorphenol til recipienten udgør ca. 2,5 g i 2007, ca. 0,6 g i 2008 og ca. 0,4 g i Der er således en begrænset udstrømning. Totalkulbrinterne olieprodukterne vurderes at belaste recipienten med ca. 1 kg årligt, hvilket dog er vurderet udelukkende på metodens detektionsgrænse, da der ikke er påvist olie i Metaller vurderes at kunne udfælde og ophobes i recipienten. Den største bidragsyder vurderes at være jern med ca. 62 kg årligt i De mest kritiske metaller som nikkel og cadmium er vurderet at bidrage med 0,59 og 0,041 kg/år. Det vurderes, at udledningerne i 2009 er på niveau med udledningerne i De væsentligste undtagelser til dette er det vurderede fald i jernmængden på ca. 10 kg og stigningen i zinkmængden på ca. 20 kg. Jerndumpen Monitering

15 4 Risikovurdering Der er ved de udførte analyser undersøgt for mere end 220 miljøfremmede stoffer. Stofferne fremgår af listen i bilag 3. Af listen fremgår stofgrupperne PAH er, PCB er, phenoler, chlorerede pesticider (herunder DDT) samt phthalater. Der er ved de udførte analyser ikke påvist indhold af nogen af disse stofgrupper. Ved analyserne er der tidligere påvist lave indhold af 3 chlorerede forbindelser. Disse stoffer er alle påvist under eller på niveau med det danske grundvandskvalitetskriterium. Stofferne vurderes ikke at udgøre en risiko for akut belastning af recipienten. Stofferne vurderes generelt nedbrydelige i recipienten uden risiko for ophobning. Stoffet trichlorfluormethan er påvist i vandprøverne med et indhold på op til 9,1 µg/l. Der er ikke fastsat kvalitetskriterier for stoffet. Stoffet er en CFC-gas (Freon 11) og har været meget brugt som drivmiddel bl.a. i spraydåser og tidligere i køleskabe. Halveringstiden for stoffet i iltrigt vand er 0,5-1 år, og stoffet vurderes derfor ikke at udgøre et problem i forhold til perkolatudstrømning til recipienten. Pentachlorphenol er svært nedbrydelig. Det er vurderet, at det årlige bidrag af pentachlorphenol til recipienten udgør mellem 0,4 og 2,5 g/år. Det vurderes derfor, at der er en meget begrænset risiko for, at pentachlorphenol vil kunne spores i recipienten. Det i 2008 blev der påvist indhold af olieprodukter, indholdet er ikke genfundet i Olieprodukter er generelt let nedbrydelige i iltrige omgivelser, of det vurderes derfor, at de begrænsede forekomster ikke vil påvirke recipienten. Ved de udførte analyser er der påvist en række metaller, som er stoffer, der alle må forventes at kunne udfældes og ophobes i recipienten. En lang række af stofferne er dog naturligt forekommende i miljøet og har ikke en umiddelbar toksisk effekt. Af de mest kritiske metaller som nikkel, krom og cadmium er den gennemsnitlige koncentration i perkolatet dog vurderet ikke at overskride perkolatacceptkriteriet. Ved en enkelt prøverunde i 2007 er nikkel påvist med en overskridelse på gange recipientkvalitetskriteriet, svarende til en overskridelse af det vurderede perkolatacceptkriterium på 3 gange. Dette høje indhold af nikkel er ikke genfundet i 2008 eller 2009, og nikkel vurderes ikke at udgøre en belastning af recipienten. Jerndumpen Monitering

16 Zink blev i 2007 og 2009 i enkelte prøver påvist på op til 1,5 gange perkolatacceptkriteriet, hvilket kan være kritisk for recipienten. Perkolatacceptkriteriet vurderes dog meget konservativt. Vanadium er i 2009 påvist i med et indhold på op til 31 µg/l i 1 af 4. Der er ikke opstillet drikkevands-, grundvands- eller recipientkvalitetskriterier for vanadium, men der ligger tidligere afgørelser fra danske myndigheder med udledningstilladelser på 1 µg/l /Ref. 5/. Udledningskriteriet er dog udarbejdet til en aktuel sag og kan ikke ukritisk overføres til andre geografier. Vanadium vurderes at overstige et muligt acceptkriterium, dog kun i 1 af 4 prøver i Metallerne vurderes at kunne ophobes i recipienten. De vurderede udstrømmende mængder pr. år er dog relativt lave, og det vurderes ikke at påvirke recipienten. På baggrund af det foreliggende data grundlag vurderes samlet, at Jerndumpen ikke belaster recipienten, Godthåbsfjorden, i kritisk omfang. Der er dog enkelte stoffer, der i enkelte prøver, ses over det opstillede perkolatacceptkriterium. Jerndumpen Monitering

17 5 Anbefalinger De udførte undersøgelser i 2007 til 2009 samt efterfølgende vurderinger viser ikke tegn på en kritisk belastning af vandkvaliteten i Godthåbsfjorden fra Jerndumpen. Der vurderes derfor ikke behov for akutte afværgeforanstaltninger omkring lossepladsen. Det skal dog bemærkes, at kvaliteten af vandprøverne og dermed moniteringen kunne forbedres, såfremt der blev etableret egentlige prøvetagningsbrønde for foden af lossepladsen. Dette vil samtidig kunne belyse dybden til fast fjeld og dermed give mulighed for at vurdere, om der strømmer væsentlige mængder perkolat under det etablerede prøvetagningsfilter. I de udførte prøvetagningsrunder, 3 år med 2 prøver pr. år, ses ikke en fast årstidsvariation. Der ses dog inden for samme år væsentlige udsving i indholdet af enkelt stoffer, og det anbefales fortsat at udføre moniteringen med to prøverunder årligt. Det anbefales, at den ene prøverunde placeres så tidligt på året som muligt, således at flomsituationen repræsenteres i prøven. I tilfælde af, at grundvandet i filteret er frosset som i 2008, anbefales det, at der udtages to vandprøver af overfladevand fra to adskilte vandløb. Det anbefales, at analyse programmet ændres til kun at omfatte TerrAttesT, da det er vurderes, at det er de miljøfremmede stoffer, der kan udgøre en risiko for recipienten. Jerndumpen Monitering

18

19 6 Referencer /Ref. 1/ /Ref. 2/ /Ref. 3/ /Ref. 4/ /Ref. 5/ Jerndumpen, Perkolatundersøgelse 2007, december 2007, NI- RAS Greenland for Nuup Kommunea. Jerndumpen, Monitering 2008, december 2008, NIRAS Greenland for Nuup Kommunea. Grønlands drikkevandsforsyning, Et datagrundlag for en vandforsyningsstrategi, Greenland Survey , ISBN , Hedeselskabet / Asiaq Tidevandstabel for Nuuk 2007, Farvandsvæsnet, Kvalitetskrav for vandmiljø, By- og landskabsstyrelsen, alitetkrav+for+overfladevand/overfladevandskvalitetskrav.htm Jerndumpen Monitering

20

21 Bilag 1 Dumpens udbredelse og opland, 2007

22

23 Dumpens udbredelse og opland, :2.0 Sag nr.: December 2009 Bilag 1 Kommuneqarfik Sermersooq Jerndumpen B m² 1000 m² m² Overflade vandprøve Overflade vandprøve 2009 Filter m² O:\sag\09\969.00\...\GIS\ Tegnforklaring Prøvetagningspunkt Sekundært opland Primært opland Vurderet vandskel Tegnforklaring Dumpområde

24

25 Bilag 2 Beskrivelse af prøvetagningen

26

27

28

29

30

31

32

33

34

35

36

37 Bilag 3 Analyseresultater

38

39 Eurofins Miljø A/S Smedeskovvej Galten Telefon: CVR/VAT: DK Niras Registernr.: A19516 Kundenr.: Åboulevarden,postb.615 Ordrenr.: Århus C. Sagsnr.: Att.: Uffe Storm Boe Modt. dato: ANALYSERAPPORT Rekvirent...: Niras Åboulevarden,postb.615, 8100 Århus C. Prøvested...: Jerndumpen, Monitering 2009 Prøvetype...: Overfladevand Prøveudtagning...: Prøvetager...: Rekvirenten (MR ) Kundeoplysninger.: Sidenr.: 1 af 1 Analyseperiode...: Prøvenr.: Prøve ID: Detekt. RSD Prøvemærke: Overfl.pr. Enheder grænse Metoder (%) ph 7.7 ph DS 287:1978 Ledningsevne 120 ms/m 0.1 DS/EN Calcium (Ca) 110 mg/l 0.5 ISO17294m-ICPMS 15 Magnesium (Mg) 9.1 mg/l 1.0 ISO17294m-ICPMS 15 Kalium (K) 22 mg/l 0.20 ISO17294m-ICPMS 15 Natrium (Na) 110 mg/l 1.0 ISO17294m-ICPMS 15 Jern (Fe) 0.56 mg/l ISO17294m-ICPMS 15 Mangan (Mn) 0.13 mg/l ISO17294m-ICPMS 15 Ammonium 0.51 mg/l SM 17 udg. 5 Nitrit mg/l SM 17 udg. 5 Nitrat 4.4 mg/l 0. SM 17 udg. 5 Total-P mg/l DS/EN I 6878aut 10 Chlorid 1 mg/l 1.00 SM 17 udg. 5 Fluorid 0.11 mg/l 0.0 SM 17 udg. 5 Sulfat 2 mg/l 0. SM 17 udg. 5 Aggressiv kuldioxid 4 mg/l 2 DS 236: Hydrogencarbonat 107 mg/l 3.0 DS/EN I Nikkel (Ni) 7.2 µg/l 0.0 ISO17294m-ICPMS 15 Inddampningsrest 7 mg/l 10 DS 204:19 6 Iltindhold 8.9 mg/l 0.1 DS/EN NVOC, ikke-flygt.org.kulstof 5.1 mg/l 0.10 DS/EN Arsen (As) 0.26 µg/l 0.0 ISO17294m-ICPMS 15 Barium (Ba) 48 µg/l 1.0 ISO17294m-ICPMS 15 Bor (B) 3 µg/l 1.0 ISO17294m-ICPMS 15 Tegnforklaring: 31. juli 2009 RSD : Relativ Analyseusikkerhed. < : mindre end. i.p.: ikke påvist. > : større end. i.m.: ikke målelig. # : ingen af parametrene er påvist. Kundecenter: tlf Niels Weibel Kontaktperson Kvalitetssikring Prøvningsresultaterne gælder udelukkende for de(n) undersøgte prøve(r). Rapporten må ikke gengives, undtagen i sin helhed, uden prøvningslaboratoriets skriftlige godkendelse.

40 Eurofins Miljø A/S Smedeskovvej Galten Telefon: CVR/VAT: DK Niras Registernr.: A19517 Kundenr.: Åboulevarden,postb.615 Ordrenr.: Århus C. Prøvenr.: Sagsnr.: Att.: Uffe Storm Boe Modt. dato: ANALYSERAPPORT Rekvirent...: Niras Åboulevarden,postb.615, 8100 Århus C. Prøvested...: Jerndumpen, Monitering 2009 Prøvetype...: Grundvand, Prøveudtagning...: Prøvetager...: Rekvirenten (MR ) Kundeoplysninger.: Sidenr.: 1 af 1 Analyseperiode...: Prøvenr.: Prøve ID: Detekt. RSD Prøvemærke: Grundv.pr. grænse Metoder (%) ph 7.1 ph DS 287:1978 Ledningsevne 88 ms/m 0.1 DS/EN Calcium (Ca) 85 mg/l 0.5 ISO17294m-ICPMS 15 Magnesium (Mg) 7.1 mg/l 1.0 ISO17294m-ICPMS 15 Kalium (K) 15 mg/l 0.20 ISO17294m-ICPMS 15 Natrium (Na) 67 mg/l 1.0 ISO17294m-ICPMS 15 Jern (Fe) 3.9 mg/l ISO17294m-ICPMS 15 Mangan (Mn) 0.12 mg/l ISO17294m-ICPMS 15 Ammonium mg/l SM 17 udg. 5 Nitrit mg/l SM 17 udg. 5 Nitrat 3.1 mg/l 0. SM 17 udg. 5 Total-P 0.99 mg/l DS/EN I 6878aut 10 Chlorid 95 mg/l 1.00 SM 17 udg. 5 Fluorid mg/l 0.0 SM 17 udg. 5 Sulfat 1 mg/l 0. SM 17 udg. 5 Aggressiv kuldioxid 10 mg/l 2 DS 236: Hydrogencarbonat 112 mg/l 3.0 DS/EN I Nikkel (Ni) 35 µg/l 0.0 ISO17294m-ICPMS 15 Inddampningsrest 5 mg/l 10 DS 204:19 6 Iltindhold 4.9 mg/l 0.1 DS/EN NVOC, ikke-flygt.org.kulstof 9.0 mg/l 0.10 DS/EN Arsen (As) 1.5 µg/l 0.0 ISO17294m-ICPMS 15 Barium (Ba) 48 µg/l 1.0 ISO17294m-ICPMS 15 Bor (B) 2 µg/l 1.0 ISO17294m-ICPMS 15 Tegnforklaring: 31. juli 2009 RSD : Relativ Analyseusikkerhed. < : mindre end. i.p.: ikke påvist. > : større end. i.m.: ikke målelig. # : ingen af parametrene er påvist. Kundecenter: tlf Niels Weibel Kontaktperson Kvalitetssikring Prøvningsresultaterne gælder udelukkende for de(n) undersøgte prøve(r). Rapporten må ikke gengives, undtagen i sin helhed, uden prøvningslaboratoriets skriftlige godkendelse.

41

42

43

44

45

46

47

48

49

50 Eurofins Miljø A/S Ladelundvej Vejen Telefon: CVR/VAT: DK Niras Registernr.: A369 Kundenr.: Åboulevarden,postb.615 Ordrenr.: Århus C. Sagsnr.: Att.: UST Modt. dato: ANALYSERAPPORT Rekvirent...: Niras Åboulevarden,postb.615, 8100 Århus C. Prøvested...: Jerndumpen, Nuuk, 2009 Prøvetype...: Vand Prøveudtagning...: Prøvetager...: Rekvirenten Kundeoplysninger.: Sidenr.: 1 af 1 Analyseperiode...: Prøvenr.: Prøve ID: Detekt. RSD Prøvemærke: Overfladev Grundvand Enheder grænse Metoder (%) ph ph DS 287:1978 Ledningsevne 36 1 ms/m 0.1 DS/EN Calcium (Ca) 39 1 mg/l 0.5 ISO17294m-ICPMS 15 Magnesium (Mg) < mg/l 1.0 ISO17294m-ICPMS 15 Kalium (K) mg/l 0.20 ISO17294m-ICPMS 15 Natrium (Na) mg/l 1.0 ISO17294m-ICPMS 15 Jern (Fe) mg/l ISO17294m-ICPMS 15 Mangan (Mn) mg/l ISO17294m-ICPMS 15 Ammonium mg/l SM 17 udg. 5 Nitrit mg/l SM 17 udg. 5 Nitrat mg/l 0. SM 17 udg. 5 Total-P mg/l DS/EN I 6878aut 10 Chlorid 28 1 mg/l 1.00 SM 17 udg. 5 Fluorid mg/l 0.0 SM 17 udg. 5 Sulfat 73 3 mg/l 0. SM 17 udg. 5 Aggressiv kuldioxid 9 16 mg/l 2 DS 236: Hydrogencarbonat mg/l 3.0 DS/EN I Nikkel (Ni) µg/l 0.0 ISO17294m-ICPMS 15 Inddampningsrest 2 10 mg/l 10 DS 204:19 6 Iltindhold mg/l 0.1 DS/EN NVOC, ikke-flygt.org.kulstof mg/l 0.10 DS/EN Arsen (As) µg/l 0.0 ISO17294m-ICPMS 15 Barium (Ba) µg/l 1.0 ISO17294m-ICPMS 15 Bor (B) 1 3 µg/l 1.0 ISO17294m-ICPMS 15 Analysekommentarer: Analyse for terrattest er udført ved Analytico og afrapp. på en særskilt rapport. Tegnforklaring: 20. oktober 2009 RSD : Relativ Analyseusikkerhed. < : mindre end. i.p.: ikke påvist. > : større end. i.m.: ikke målelig. # : ingen af parametrene er påvist. Kundecenter: tlf Niels Weibel Kontaktperson Kvalitetssikring Prøvningsresultaterne gælder udelukkende for de(n) undersøgte prøve(r). Rapporten må ikke gengives, undtagen i sin helhed, uden prøvningslaboratoriets skriftlige godkendelse.

51 Eurofins Danmark A/S Attention G Smedeskovvej 38 DK-8464 Galten DENMARK Certificate of analysis Date: Please find enclosed the analytical results of the following analysis. Certificate number Your project number - Your project name Your order number Samples received on This Certificate of Analysis may only be used in its entirety. Additional information concerning this Certificate of Analysis can be found in the Analytico document 'Specifications of Methods of Analysis'. Copies are available from our Customer Service department. Soil samples will be stored under controlled conditions for a period of 6 weeks and water samples for a period of 2 weeks after receipt of the samples at our laboratory. Without any additional request, samples will be disposed when the above periods have expired. If you require Analytico to store the samples for a longer period, please complete this page and return it to Analytico at least one week before the period is due to expire. The costs of prolonged storage periods may be found in our fees overview. Storage period: Date: Name: Signature: We trust that we have performed the order in accordance with your expectations. If you have any remaining questions concerning this Certificate of Analysis, please don't hesitate to contact our Customer Service. Yours sincerely, Eurofins Analytico B.V. Ing. A. Veldhuizen Laboratory Manager Eurofins Analytico B.V. Gildeweg NB Barneveld P.O. Box AL Barneveld NL Tel. +31 (0) Fax +31 (0) info@analytico.com Site ABN AMRO VAT/BTW No. NL B01 KvK No Eurofins Analytico B.V. is ISO 01: 2008 certified by Lloyd's RQA and qualified by the Flemish Region (OVAM and Dep. LNE), the Brussels Region (IBGE/BIM), the Walloon Region (DGRNE-OWD) and by the Governments of France and Luxembourg (MEV).

52 Certificate of analysis Your project number Your project name Your order number Date sampling Sampled by - Certificate number Start date Report date Enclosure Page /09:39 A,B,C 1/1 Analysis Unit 1 2 1) Sample Pre-treatment Q Version number Characteristics Q ph Q ph-measuring temperature C Q Measuring temperature (EC) C Q Electric conductivity (25 C) ms/m 36 1 EC-temp. corr. factor (mathematical) Metals Q Barium (Ba) µg/l 35 Q Cadmium (Cd) µg/l 0.4 Q Cobalt (Co) µg/l 5 Q Copper (Cu) µg/l 23 Q Nickel (Ni) µg/l 5 Q Vanadium (V) µg/l 31 Q Zinc (Zn) µg/l 1 7 Volatile Organic Hydrocarbons Q m,p-xylene µg/l 0.1 Q Styrene µg/l 0.1 Volatile chlorinated Hydrocarbons Q Trichlorofluoromethane µg/l No. Sample description Analytico-# Eurofins Analytico B.V. Initials Q: Dutch Accreditation Council (RvA) accredited operation A: AP04 accredited operation Pr.coord. S: AS00 accredited operation This certificate shall not be reproduced except in full. GS Gildeweg NB Barneveld P.O. Box AL Barneveld NL Tel. +31 (0) Fax +31 (0) info@analytico.com Site ABN AMRO VAT/BTW No. NL B01 KvK No Eurofins Analytico B.V. is ISO 01: 2008 certified by Lloyd's RQA and qualified by the Flemish Region (OVAM and Dep. LNE), the Brussels Region (IBGE/BIM), the Walloon Region (DGRNE-OWD) and by the Governments of France and Luxembourg (MEV). TESTING RvA L010

53 Enclosure (A) concerning subsample information referring to certificate of analysis Page 1/1 Analytico-# Drill-# Description From To Barcode Sample description Description W W Eurofins Analytico B.V. Gildeweg NB Barneveld P.O. Box AL Barneveld NL Tel. +31 (0) Fax +31 (0) info@analytico.com Site ABN AMRO VAT/BTW No. NL B01 KvK No Eurofins Analytico B.V. is ISO 01: 2008 certified by Lloyd's RQA and qualified by the Flemish Region (OVAM and Dep. LNE), the Brussels Region (IBGE/BIM), the Walloon Region (DGRNE-OWD) and by the Governments of France and Luxembourg (MEV).

54 Enclosure (B) concerning remarks referring to certificate of analysis General remark referring to certificate of analysis Other components are possibly present at concentrations below the reporting limit Page 1/1 Remark 1) Metalen: Rapportagegrens verhoogd door matrixstoring. Eurofins Analytico B.V. Gildeweg NB Barneveld P.O. Box AL Barneveld NL Tel. +31 (0) Fax +31 (0) Site ABN AMRO VAT/BTW No. NL B01 KvK No Eurofins Analytico B.V. is ISO 01: 2008 certified by Lloyd's RQA and qualified by the Flemish Region (OVAM and Dep. LNE), the Brussels Region (IBGE/BIM), the Walloon Region (DGRNE-OWD) and by the Governments of France and Luxembourg (MEV).

55 Enclosure (C) concerning method references referring to certificate of analysis Page 1/1 Analysis Method Technique Method reference TerrAttesT fixed report - - TerrAttesT ph W65 Potentiometry cf. NEN 6411 ph W65 Potentiometry cf. NEN 6411 Electric conductivity W06 Conductometry In accordance with NEN-ISO 7888 Electric conductivity W68 Conductometry In accordance with NEN-ISO 7888 Mono aromatic CHC W6336 GC-MS TerrAttesT Volatile halogenated CHC W6336 GC-MS TerrAttesT Further information about the applied methods as well as the classification of the accuracy, are listed in our supplement: "Specification of methods of analyses", version July Eurofins Analytico B.V. Gildeweg NB Barneveld P.O. Box AL Barneveld NL Tel. +31 (0) Fax +31 (0) info@analytico.com Site ABN AMRO VAT/BTW No. NL B01 KvK No Eurofins Analytico B.V. is ISO 01: 2008 certified by Lloyd's RQA and qualified by the Flemish Region (OVAM and Dep. LNE), the Brussels Region (IBGE/BIM), the Walloon Region (DGRNE-OWD) and by the Governments of France and Luxembourg (MEV).