Boserup Skov. Rørmosen. Også i Boserup Skov er der en hundeskov, hvor hunden må løbe frit omkring. - gammel skov
|
|
- Finn Holm
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Boserup Skov - gammel skov Også i Boserup Skov er der en hundeskov, hvor hunden må løbe frit omkring. Boserup Skov har en lang, spændende historie bag sig. Jorden er særdeles frodig og terrænet er kuperet. Bøgen er det almindeligste træ, men der er også blandede partier med bl.a. gran, hassel, fuglekirsebær, ask og flere hundrede år gamle egetræer. Om foråret dækkes skovbunden af et væld af blomster, blandt andet hulrodet lærkespore og alle de tre danske anemonearter, hvid, blå og gul. Mod fjorden danner skoven et meget spændende skovbryn af ældgammelt, artsrigt krat, der er kåret som naturskov. Skoven er også usædvanlig rig på sjældne svampe og mange forskellige fugle. Om foråret kan man høre et kor af bogfinker, mejser, sangere, drosler, nattergale og andre af skovens typiske fugle; om vinteren kan man opleve flokke med tusindvis af kvækerfinker. Kulturhistorien er rig, med blandt andet gravhøje, voldsteder, bygninger, dyrkningsspor, et ikke undersøgt system af gamle jorddiger, et parti som fortsat drives med stævning m.m. Boserup Skov, strandengene, søerne og fjordens småøer udgør en landskabsmosaik, der er typisk for de sjællandske fjorde. ele Kattingevig-området blev fredet 1980 bl.a. på grund af områdets skønhed og de mange sjældne planter. Langs Boserupvej er der flere p-pladser i skovbrynet. I skoven er der flere markerede stier, bålpladser, grillplads, primitiv overnatningsplads med vejrly og Midgårdsormen - en ikkerøre-jord-sti. 12 Rørmosen - naturområde med golfbane l stenalderen var Boserup Skov adskilt fra Sjælland af et smalt sund. Gedebæksrendens ådal er rester af dette sund. Det meste har været drænet til græsning, men nu er en stor del groet til i sumpskov, især birk, el, ask og eg, som kan vokse på den fugtige jord. Mange af træerne har flere stammer, fordi de tidligere har været stævnet. En enkelt gammel skoveng er ikke groet helt til. Tidligere var hele Rørmosen berømt for sine sjældne blomster, og endnu kan man finde f. eks. orkideen ægbladet-fliglæbe i skoven i juni måned. Ådalen har også åbne områder med rørskov, spredte bevoksninger, dyrkede marker og græssede enge - samt golfbanen ved Gedevad. De gamle søer (slamfang) i kanten af golfbanen er hjemsted for en del vandfugle, og i Rørmosen er der god mulighed for at høre nattergalen. Der er adgang til området flere steder, bl.a. fra ørhusene, Golfklubhuset og Sorte Sti. Skjoldungestien passerer åen (Gedebæksrenden) ved Kongemarksvej umiddelbart vest for Golfbanen.
2 13 Kattingesøerne - eldorado for svømmefugle Grænsen til Lejre Kommune går midt gennem Kattingesøerne. Engang var de den inderste arm af Kattinge Vig. l 1300-tallet blev der bygget en dæmning over fjordarmen, og derved fremkom søerne. l 1754 blev der anlagt en sluse og en vandmølle, kaldet Kattingeværk. er blev bl.a. lavet vadmel og til sidst op til 1890 var her cellulosefabrik. Arkitekten Nyrops smukke bygninger har blandt andet været brugt til sanatorium og rummer nu flere naturinstitutioner for børn og unge. Der er meget spændende kultur- og naturhistorie i det meget besøgte område. Mange ænder, grågæs, lappedykkere og skarver raster eller yngler ved søerne. Efterår og vinter raster Nordeuropas største flokke af troldænder på Store Kattinge Sø. Om efteråret kan man opleve flokke med tusindvis af stære, som overnatter i rørskovene omkring søerne. Lille Kattinge Sø er vanskelig at se eller komme tæt på. Den er en labyrint af små bassiner og sunde med rørholme imellem. Det er et eldorado for ynglende svømmefugle, guldsmede og andre vanddyr. 15 yrdehøjskoven - ny skov og økobase Sydvest for Roskilde by, lige op til yrdehøjcenteret og Svogerslev ligger yrdehøjskoven. Den er relativ ny, men allerede populær. er er både tæt skov og åbne områder med småsøer. Tjørnegårdsskolen har en såkaldt økobase med bålplads og feltudstyr til skovskolebrug. Skov- og Naturstyrelsen har stillet træningsredskaber op til fri afbenyttelse langs en kondisti. I vandhuller og søer i skoven er der en stor bestand af frøer, bl.a. den blå spidssnudede frø. Stien, der går gennem skoven mellem Roskilde og Svogerslev, kan være lidt svær at finde: I Svogerslev skal man ind via Gyldenkærnevej og Marievej, og i Roskilde via yrdehøjs sydlige ende eller stien Lille olbækvej forbi yrdehøj atletikstadion. Midt på passerer stien under Vestvejen. I den indhegnede hundeskov i det sydøstlige hjørne af området, må hunden gerne løbe frit omkring. Man kan ikke gå rundt om søerne, men man kan på Kongemarksvej og Boserupvej ved fugletårnet og slusen ved Kattingeværk komme tæt på, og der er god udsigt over søerne fra Kongemarken Svogerslev Sø - vådområde med fine enge Svogerslev Sø ligger på grænsen til Lejre Kommune. Østbredden er vandindvindingsområde, så Energi2 (tidligere Københavns Vandforsyning) slår de fine eng- og overdrevslignende arealer langs sø og å. er vokser blandt andet kødfarvet gøgeurt og majgøgeurt samt forskellige andre spændende plantearter, ligesom der kan iagttages mange fuglearter. Det er et meget benyttet nærrekreativt område for Svogerslevs borgere. Adgang via Søbredden og Skjoldungestien langs Kornerup Å.
3 Bymæssig natur 16 Fra Bidstrup Alle og Toftebakken er der en fantastisk udsigt over fjorden og dens omgivelser. - parkerne i Roskilde by Byernes parker, kirkegårde, gadekær, regnvands-bassiner og andre grønne arealer er vigtige, for det er her, de fleste af os kan opleve grønne omgivelser til hverdag. De mange bydelsparker, læbælter, brede rabatter, gadekær mm. er ikke lige så iøjefaldende i det store billede, men har enorm betydning for sine små og store lokale brugere. De gamle åndehuller i Roskilde by er Byparken, Folkeparken, som hørte under Roskilde Kloster samt kirkegårdene, der altid har været fredens og mindernes haver. Folkeparkens søer er rester af klosterets karpedamme, der oprindelig opstod ved gravning af kildekalk. En anden større park er den nedlagte grusgrav, Roskilde Ring, som frem til 1968 var motorbane. Ladegårdsområdet er en grøn kile mellem Roskilde og immelev. er har lokale beboere oprettet et fåregræsningslaug, som har får og lam gående i en del af området i sommerhalvåret. Man må gerne gå ind i folden og hilse på fårene. Sct. ans ospital ligger mellem by, havn, fjord, mose og skov. Et flot grønt område med mange forskellige naturtyper og kulturspor, der rækker langt tilbage. ospitalsdriften har holdt de store enge og små lunde fri for almindelig byudvikling og efterladt sig en mangfoldighed af spor i landskabet. De åbne, ubebyggede arealer ud mod fjorden blev fredet i Kilderne Roskilde lever op til sit navn. I dag er der stadig 11 navngivne kilder i byen. En speciel kombination af vandfaste og vandførende lag i undergrunden får ældgammelt grundvand fra edelandsformationen til at springe frem på de store skrå-ninger ud mod fjorden. En af de største er Maglekilde. Der strømmer hver time ca liter vand fra den. I 1800-tallet blev det brugt som kurvand og til vandkraft for Maglekilde Maskinfabrik. Idag løber en del af vandet fra brøndhovedet i Skolegade, langs Tuttesti, gennem Byparken og videre ud til fjorden. Kilderne har gennem årtusinder aflejret kalk, der blev et vigtigt byggemateriale i den tidlige middelalder, og som kan ses mange steder i Roskilde, bl.a. i Absalonsbuen mellem Domkirken og alæet.
4 17 17 Snoldelev Mose - en gammel offermose Snoldelev Mose ligger i samme tunneldal som Ramsødalen. Ved tørvegravning er der dannet en ringformet sø med en ø i midten. Tidligere var øen åben, og der voksede tranebær, men i dag er øen tilgroet med buske. Fund af mange skeletter, heraf over 50 menneskekranier, tyder på at Snoldelev Mose har været en offermose. Snoldelev Mose er sammen med Gl avdrup Mose udpeget som fuglebeskyttelsesområde af hensyn til først og fremmest rørhøg og sortterne, der begge tidligere ynglede her. Rørhøgen gør det stadig. I øvrigt yngler her hættemåger, lappedykkere, ænder og gæs. Snoldelev Mose blev med 29 hektar fredet i Fredningen gav offentlig adgang via en markvej, der udgår fra astrupvej. Man kan gå rundt om mosen. Mod øst er der stenter, må man kan krydse ind over kreaturhegn. Det er muligt langs mosens afløbs å at komme videre mod øst til den fredede Gl. avdrup Mose i Solrød Kommune.
5 18 Ramsødalen 18 I områder med den sjældne vegetationstype ekstremrigkær vokser kødfarvet gøgeurt, blåtop, hjertegræs, tormentil og andre - Gudernes Stræde specielt tilpassede planter. Ramsødalen er en perlerække af naturtyper: Eng, skov og søer ligger i en tunneldal skabt af istidens gletcher. Størstedelen af dalen er nu EU-fuglebeskyttelsesområde, og de fleste naturperler er beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3. Flere sjældne fuglearter yngler i Ramsødalen. Den rødlistede sortterne forsøger sig jævnligt med mere eller mindre held. Andre interessante arter er rørhøg, krikand, atlingand, knarand, skeand, vibe, rødben og rørdrum. Der er også gode muligheder for at høre nattergalen her. I Ramsødalens søer og moser findes store bestande af skrubtudse, butsnudet frø samt spidssnudet frø, som er en EU-habitatart. Sortternen har i nyere tid ynglet i flere moser og søer i Roskilde Kommune. De sidste sortterner yngler muligvis fortsat i Ramsødalen, og fuglen er nu Roskilde Kommunes særlige ansvarsfugleart. Man kan være heldig at se den fra det overdækkede skjul, d.v.s. det vestlige fugletårn, i dalen. Ramsøen har i middelalderen været en vigtig kilde til frisk fisk, men søen blev drænet bort i I 1997 købte den danske stat arealet og søen blev genoprettet som en af Danmarks bedste fuglesøer. I år 2001 blev 300 hektar af Ramsødalens kernområde fredet, og dermed blev der skabt offentlig adgang. Fra Kumlehuse i vest til Brordrup-vej midt på, og fra Gadstrup i øst fører en trampesti ind i området. Der arbejdes nu (i 2009) på at gøre stierne til en del af Gudernes Stræde, som efter planerne skal gå fra Køge Bugt til Isefjorden. Rørhøg. Ramsøen overskues let fra Brordrupvej i vest. I baggrunden mod øst ses det store fugletårn, som står på 12 meter dybe pæle. Der er adgang til dette fugletårn fra Ramsømaglevej, hvor der findes en lille p-plads og via stien fra Svanevej i Gadstrup by. Der er også adgang til tunneldalen fra nord og fra syd langs med jernbanen. Ved indgangsvejene er opstillet informations-tavler. I midten af det fredede område føres Langvad Å under jernbanen i en tunnel. er kan man komme igennem på en hængebro. Vær opmærksom på, at stien ofte er meget sumpet og kræver godt fodtøj.
6 19 edeland - fra grusgrav til fritidsområde Området var før flad mark, men ligger nu udgravet med skrænter, dale, søer og vandhuller. Store grusgrave er omdannet til natur- og fritidsområde med kuperet terræn, skovpartier, bakker, sletter, søer og kanaler med en rig flora og fauna. Størstedelen af edeland er i øje Taastrup Kommune, men noget er i Roskilde Kommune og en lille del i Greve Kommune. Der graves stadig grus i randområderne af edeland, og de skal efterhånden indgå i fritidsområdet. Fuldt udviklet bliver edeland på ca 1500 hektar. Den overvejende næringsfattige jordbund giver en speciel natur. Søer og kanaler er rene og kalkholdige og har et særligt dyreliv, ligesom der findes botaniske lokaliteter med forskellige orkidéer og mange andre plantearter. Der er et rigt fugleliv, både i fritstående grusskrænter og i bevoksninger med bærbærende planter. edeland har en vigtig position som en slags trædesten for spredning af dyr og planter tværs over den i øvrigt naturfattige barriere mellem Nord- og Sydsjælland. 19 Der tilføres meget jord udefra, fra byggerier og lignende. Ad denne vej bliver der tilført vilde og dyrkede blomsterfrø, bl.a. kæmpebjørneklo, som man søger at bekæmpe, f.eks. ved fåregræsning. Et andet dominerende landskabsukrudt er havtorn, som dækker store arealer med uigennemtrængeligt tornekrat. edeland er et af de få steder, hvor man kan opleve undergrundens geologiske lag. Forskellige dele af edeland bruges af diverse friluftsforeninger mm. Det er spejdere, rideklubber og golfklub. å bestemte dage kører der et lille veterantog gennem ede-land, forbi skibakken, amfieteateret og vinmarken. Man må fiske i søer og vandløb med et gyldigt fiskekort. Det er tilladt at indsamle frugter og blomster til eget brug, og i øvrigt må man gå, cykle og ride i området døgnet rundt. I Roskilde Kommune ses edeland øst og syd for Vindinge Landsby (fra Østre Vindingevej, Stærkendevej, Vindingevej og Tunevej). Det sydligste område med adgang via Tunevej/ Tokhøjvej og Ørnemosevej er vildt, meget varieret og med en fin udsigt fra flere høje bakker (60 70 meter over havets overflade). Udsigtspunkter Langs Roskilde Fjord kan man mange steder komme nogle meter op på en bakke eller skrænt og få en fantastisk udsigt over fjorden og kystlandskabet. Og selv om Roskilde Kommu-ne ikke har meget høje bakker/ punkter, kan man nogle steder komme op, så man kan glæde sig over et overblik over en stor del af kommunens landskab og natur, og herigennem få en god fornemmelse af, hvordan tingene ligger i forhold til hinanden. Det gælder f. eks. fra toppen af nogle gravhøje, som vore forfædre har placeret netop med det sigte, at der skulle være udsigt fra dem, og at de skulle kunne ses vidt omkring. Af udsigtspunkter kan bl.a. anbefales: Spraglehøj sydøst for Jyllinge vedshøj syd for vedstrup Masterhøj nord for Nordre Ringvej i immelev Baunehøj nord for Syvvejen øst for Øster Syv Rye Bakke nordøst for Ørsted Efter en cykeltur eller to til disse 5 steder, vil man med rimelighed kunne sige, at man har set hele Roskilde Kommune. Kilder og yderligere information: Der findes informationsfoldere om mange af de naturperler, som er omtalt her. Du kan finde yderligere information på standere ved indgangen til området, i Turistbureauet i Roskilde, på Fjordmuseet i Jyllinge eller på kommunens biblioteker. Denne folder, som i elektronisk form vil blive opdateret med mellemrum, kan findes på dn.dk/roskilde og roskilde.dk. I øvrigt anbefaler vi: naturnet.dk, friluftskortet.dk, hedeland.dk, dn.dk, sns.dk, dof.dk, fjordstien.dk, netbiologen.dk, danske-dyr.dk (for børn) og bøgerne Fuglenes Danmark og Den store nordiske flora.
Naturværdier i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune
Naturværdier i sø-landskabet Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune Antal Spørgeskema om naturværdier Respondenter 33 personer, 23 mænd,
Læs mereSVOGERSLEV GRUSGRAV BAGGRUND OG MULIGHEDER. Udkast X. X 201X
SVOGERSLEV GRUSGRAV BAGGRUND OG MULIGHEDER Udkast X. X 201X November 2014 1973 2006 2 2013 Svogerslev Grusgrav Roskilde Kommune er i færd med at købe Svogerslev Grusgrav. Svogerslev Grusgrav kan blive
Læs mereProjektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på ca. 300 ha.
Notat Landskabsanalyse for skovrejsningsområdet ved Solhøj Fælled, Skov- og Naturstyrelsen, Østsjælland Natur og Friluftsliv J.nr. Ref. kve Den 7. marts 2008 Projektområdet til skovrejsning ligger syd
Læs mereArealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226
Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser Side 1 Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Arealerne ved Mariager Fjord består af
Læs mereKløverstier Brøndbyøster
Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Sommer Brøndby kommune Naturbeskrivelse Om sommeren står de fleste blomster i fuldt flor, skoven er grøn, insekterne summer og fuglene synger lystigt. Nætterne er lyse
Læs mereFRILUFTSLIV OG AKTIVITETSSTEDER I SLAGELSE KOMMUNE:
FRILUFTSLIV OG AKTIVITETSSTEDER I SLAGELSE KOMMUNE: Områder hvor Friluftsrådet har været aktivt med: 1: NATURRASTEPLADSEN VED HALSSKOV: Efter bygning af broen, var der et museum om byggeriet og spændende
Læs mereNaturguide Nysted og omegn
Naturguide Nysted og omegn Galler på lindeblade Pjecens formål og indhold Dette lille hæfte henvender sig til personer, der bor på Sydøstlolland eller kommer på besøg og som ønsker, at få en fornemmelse
Læs mereStore Vejleå Trampesti * Fra Roskildevej til Snubbekorsvej *
Notat om Store Vejleå Trampesti * Fra Roskildevej til Snubbekorsvej * Uarbejdet af Kulturøkologisk Forening i Albertslund i samarbejde med DN-Albertslund Efter Friluftsrådets møde på Roskilde Kro den 22.9.2010
Læs mere500 meter øst på. Diger og levende hegn skal bevares i vides muligt omfang. Hop Sø
Sønderballe landdistrikt - Topografi & natur En af de største ressourcer i Sønderballe Landdistrikt er landskabet, som udgøres af topografi, kultur og natur. I det følgende ses nærmere på topografien og
Læs mereBølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg
KARAKTEROMRÅDER Ullerup Landsby Ullerup Skov Blans Slagteri Avnbøl Sned Ullerup Ullerup ligger nordvest for Sønderborg. Landskabet omkring Ullerup kan betegnes som det bløde og bakkede landskab på fastlandet,
Læs mereNotat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten
By og Miljø Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Tlf. 7232 2184 Fax 7232 3213 krso@hillerod.dk Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten Sag 219-2015-2430 22. januar 2015 Undertegnede
Læs mereMiljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt. Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag. Oktober 2014
Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik
Læs mereNaturplejeprojekt for dyr og levesteder i det åbne land ved Boserup i Roskilde Kommune NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088
NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088 Formål: Med dette naturplejeprojekt har Roskilde Kommune i samarbejde med NaturErhvervstyrelsen, Den Europæiske Union og lokale lodsejere skabt en række
Læs mereStråmosen naturgenopretning Ølstykke i Egedal
Stråmosen naturgenopretning i Ølstykke i Egedal 18. april 2016 extern Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Oversigt, placering, og ejerskab... 4 3. Tidligere initiativer og status...
Læs mereskoven NATUREN PÅ KROGERUP
skoven NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.
Læs mereFØLLE BUND - NATIONALPARKENS VESTLIGSTE FORPOST
FØLLE BUND - NATIONALPARKENS VESTLIGSTE FORPOST Det vestlige hjørne af Nationalpark Mols Bjerge er Følle Bund, der fra gammel tid har hørt under Kalø. Følle Bund ligger syd for Strandvejen, sydvest for
Læs mereFrederiksdal. NaturCentret, midt i parken, har tørvejrsrum med borde og bænke, en lille udstilling - og toilet.
Frederiksdal Denne guide har visse ligheder med et matadorspil. Her er der bare tre mulige ruter: Park (gul) - 1 km, Skov (rød) - 2 km, Strand (blå) - 4 km. Besøgende er meget velkomne, men de, der overtræder
Læs mereFrisenvold Laksegård, Stevnstrup Enge og Midtbæk Enge - areal nr. 212
Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Frisenvold Laksegård, Stevnstrup Enge og Midtbæk Enge - areal nr. 212 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Der er i denne Driftsplan kun planlagt
Læs mereDokumentnr. Lokalisering af park/naturområde:
Damhusengen: Dokumentnr. Lokalisering af park/naturområde: 2010-580340 Damhusengen er beliggende i kommunens nordlige del, mellem Damhussøen og Krogebjergparken. Vestsiden af engen løber i skellet til
Læs mereNOTAT. Østsjælland J.nr. NST-203-00044 Ref. KSL Den 9. oktober 2015. Referat fra møde den 7.10 2015 i skovrejsningsrådet for Tune Skov
NOTAT Referat fra møde den 7.10 2015 i skovrejsningsrådet for Tune Skov Østsjælland J.nr. NST-203-00044 Ref. KSL Den 9. oktober 2015 Mødedeltagere: Björn E.H. Jensen,Greve Kommune Morten Vincents, Roskilde
Læs merePROGRAM Hærkortuddannelse Signaturforklaring på 2 cm hærkort
PROGRAM 31 Hærkortuddannelse Signaturforklaring på 2 cm hærkort Udarbejdet af Uddannelses Udviklings Afdelingen I samarbejde med Forsvarets Gymnastikskole Målbeskrivelse. Efter gennemgang af programmet
Læs mereFuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014
Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 I lighed med de foregående år er det især vandfuglene og fuglearter der er tilknyttet grusgravssøerne der er optalt. I år er der i forbindelse med Dansk Ornitologisk
Læs mereBesøg biotopen Nåleskov
Besøg biotopen Nåleskov Lær om de nøgenfrøede planter og om frøspredning. Få nogle triks til at kende nåletræerne fra hinanden og lær noget om, hvilke vilkår nåletræerne skaber for skovens øvrige planter.
Læs mereINDHOLD INDHOLD AFSÆT 3 VISION 4 RÅSTOF 6 FOKUSOMRÅDER: IDENTITET 8 OPLEVELSER 10 FÆLLESSKAB 12 SYNLIGHED 14 BÆREDYGTIGHED 16
VISION HEDELAND 1 INDHOLD INDHOLD AFSÆT 3 VISION 4 RÅSTOF 6 FOKUSOMRÅDER: IDENTITET 8 OPLEVELSER 10 FÆLLESSKAB 12 SYNLIGHED 14 BÆREDYGTIGHED 16 Kolofon: Vision Hedeland er udarbejdet i et samarbjede mellem
Læs mereElementbeskrivelser - Beplantning
Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 15 Elementbeskrivelser - Beplantning Overstregede elementer indgår ikke i denne entreprise. Element PRYDBUSKE BUNDDÆKKENDE BUSKE BUSKET FRUGTBUSKE KRAT BUSKET MED
Læs mereCykeltur ved Tissø. Godslandskabet. Naturpark Åmosen
Cykeltur ved Tissø Godslandskabet Naturpark Åmosen 12. aug. 2013 Ruterne er ikke afmærkede. De er forslag til, hvordan du kan bruge cyklen til at komme omkring og lære landskabet og dets kulturhistorie
Læs mereOm Natur- og friluftsstrategien side 3. Vision. side 3. 6 indsatsområder. side 3. 1. Beskyttelse af naturen.. side 4. 2. Adgang til naturen.
1 INDHOLD Om Natur- og friluftsstrategien side 3 Vision. side 3 6 indsatsområder. side 3 1. Beskyttelse af naturen.. side 4 2. Adgang til naturen. side 5 3. Bynære rekreative områder. side 6 4. Formidling
Læs mereJuelsberg Slotspark. Fredningsforslag i Nyborg kommune. Udarbejdet af Danmarks Naturfredningsforening, 26.11.2015
Fredningsforslag i Nyborg kommune Juelsberg Slotspark Udarbejdet af Danmarks Naturfredningsforening, 26.11.2015 Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20 2100 København Ø Tlf. 39 17 40 00 dn@dn.dk
Læs mereNordre Kystagervej 1-7, Engstykkevej 14-23 og 43 2650 Hvidovre. Klage over anlæggelse af asfalteret kørebane i det fredede areal i Kystagerparken
Andelshaveforeningen Nordre Kystagervej 1-7, Engstykkevej 14-23 og 43 2650 Hvidovre Retten i Lyngby Lyngby Hovedgade 96 2800 Kgs. Lyngby ATT. Fredningsnævnet Fremsendt via mail til: kobenhavn@fredningsnaevn.dk
Læs mereBilag 1: Visualiseringer af stationer
BILAG 1: VISUALISERINGER AF STATIONER 1 Bilag 1: Visualiseringer af stationer Indhold 1 Visualiseringer 2 1.1 Metode og forudsætninger 2 1.1.1 Beplantningsbælte 3 1.2 Valg af fotopunkter 3 1.2.1 Station
Læs mereForslag til Plejeplan for. Bronzealderlandskabet ved Madsebakke
Forslag til Plejeplan for Bronzealderlandskabet ved Madsebakke Udarbejdet forår 2012 Titel: Forslag til plejeplan for bronzealderlandskabet ved Madsebakke. Udgiver: Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø
Læs mereNaturgenopretning ved Bøjden Nor
LIFE09 NAT/DK/000371 - Connect Habitats - Bøjden Nor Naturgenopretning ved Bøjden Nor - en kystlagune med overdrev Lægmandsrapport En naturperle Bøjden Nor er et helt særligt værdifuldt naturområde, der
Læs mereVedr. nedlæggelse af dele af skovveje og stier
POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Poul Christian Tage Kjær Nørskovvej 12 7600 Struer att. Driftslederen Vedr. nedlæggelse af dele af
Læs meremosen. Den sjældne sydlige nattergal har visseår også optrådt på disse kanter.
sjældne og fredede snylteplante stor gyvelkvæler, helt uden klorofyl og fotosyntese, ses nu og da. Især på arealerne nord for Tueholm Sø ses en smuk og afvekslende flora. En rig natur... Området omkring
Læs mereGudernes stræde omkring Karlstrup En historisk rute fra Isefjord til Køge bugt og de seværdigheder der knytter sig til Karlstrup by og Karlstrup Mose
Gudernes stræde omkring Karlstrup En historisk rute fra Isefjord til Køge bugt og de seværdigheder der knytter sig til Karlstrup by og Karlstrup Mose Gudernes Stræde er en vandresti skabt af Danmarks Naturfredningsforenings
Læs mereBesøg biotopen Løvskov
Besøg biotopen Løvskov Skoven giver de blomstrende urter særlige vækstbetingelser. Saml og bestem skovens urter. Undersøg lysforholdene i løvskoven. Lær at iagttage forskellige jordbundsforhold og bestem
Læs mereAppendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune
Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune Rønde Kommune 739040... Troldkær vest for Stubbe Sø 739050... Langsø i Skramsø Plantage 739060, 737065... Øjesø og Lillesø i Skramsø
Læs mereGjerrild Nordstrand - areal nr. 340
Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland arealvise beskrivelser side 1 Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Gjerrild Nordstrand er et strandareal på nordkysten af Djursland. Arealet
Læs mereMiljøvurdering. Hvorfor en miljøvurdering?
Miljøvurdering Hvorfor en miljøvurdering? I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer (Lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009) skal kommunen udarbejde en miljøvurdering, når den
Læs mereTilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. - ansøgningsfrist den 25. april 2014
Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter - ansøgningsfrist den 25. april 2014 Vejledning til ansøgning om tilskud til private naturprojekter i Middelfart Kommune 2014 Søg tilskud til et
Læs mereInformation om råger og rågekolonier i byer
Naturforvaltning Den 18. januar 2016 Information om råger og rågekolonier i byer Indledning Råger og rågekolonier i byer er for nogle en glæde for andre en gene. Rågekolonier i byer medfører tit mange
Læs mereIndholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger
Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan
Læs mereBehandling af de væsentlige emner fra høringsperioden
Plan og Udvikling Sagsnr. 270571 Brevid. 2142760 Ref. HABR Dir. tlf. hannebb@roskilde.dk NOTAT: Behandling af bemærkninger til indledende høring af VVM for anlæg til sikring mod oversvømmelser i Jyllinge
Læs mereHøringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen
Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen Der er indkommet 7 høringssvar, derudover kommentarer fra DN Furesø efter markvandring i september 2015. Høringspart Bemærkning Kommunens
Læs mereSti over Bagges Dæmning
Sti over Bagges Dæmning Projektbeskrivelse 17. september 2010 En sti over Bagges Dæmning vil skabe en enestående mulighed for at færdes tæt på Ringkøbing Fjord og opleve landskabet og naturen uden at forstyrre
Læs mereNatur- og friluftsstrategi Norddjurs Kommune 2012
Natur- og friluftsstrategi Norddjurs Kommune 2012 INDHOLD OM NATUR- OG FRILUFTSSTRATEGIEN 3 VISION 3 6 INDSATSOMRÅDER 4 1. Beskyttelse af naturen 5 2. Adgang til naturen 6 3. Bynære rekreative områder
Læs mereNaturplan Ånæssegård okt. 2009
1 Naturplan Ånæssegård okt. 2009 V. Niels Peter Ravnsborg Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent Landbrug Landskab Natur Jagt Park 2 Indhold Sammendrag... 3 Remiser og tilag
Læs mereForbedring af hedehøgs levevilkår i marsken (Fælles)
Bilag 1 Natur Forbedring af hedehøgs levevilkår i marsken (Fælles)... 1 Skrab til engfugle og strandtudser i marsken (Fælles)... 2 Etablering af græsningslaug i Varde Å-dal (Varde)... 2 Udsigtstårn v.
Læs mereMarselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde
Marselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde Kystklinter med fedt ler, dødislandskaber, smeltevandsdale, randmorænelandskaber og hævet havbund fra Stenalderen Det geologiske interesseområde, der strækker
Læs mereKløverstier Brøndbyøster
Kløverstier Brøndbyøster Sort rute Forår Brøndby kommune Naturbeskrivelse De første spæde forårsblomster og de første fugle som synger, er et sikkert tegn på at foråret er godt på vej. Når skoven bliver
Læs mereReferat Det Grønne Råd's møde Onsdag den 24-08-2011 Kl. 15:30 Miljø og Teknik
Referat Det Grønne Råd's møde Onsdag den 24-08-2011 Kl. 15:30 Miljø og Teknik Deltagere: Birger Jensen, Bruno Hansen, Henrik Fog-Møller, Jeppe Ottosen, Erik Brejninge Andersen, Carsten Hunding, Niels Andersen,
Læs mereNatur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 3.
Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. februar 2013 J.nr.: NMK-510-00302 Ref.: meh AFGØRELSE i sag om omlægning af Vasevej m.v. i Rudersdal Kommune Natur-
Læs mereKulhuse Strandjagtforening v/ Formand John Hansen Gerlev Strandvej 3 3630 Jægerspris
Kulhuse Strandjagtforening v/ Formand John Hansen Gerlev Strandvej 3 3630 Jægerspris Dato Sagsbehandler J.nr. Tkoee 002037-2013 Dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til etablering af 6 støjskærme
Læs mereFremtidens natur. I den nye Roskilde Kommune. Fremtidens natur i den nye Roskilde Kommune 1
Fremtidens natur I den nye Roskilde Kommune Fremtidens natur i den nye Roskilde Kommune 1 Danmarks Naturfredningsforening er Danmarks største grønne forening. Den er stiftet i 1911 og har i dag 215 lokalkomiteer,
Læs mereTilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. Ansøgningsfrist den 22. april 2016
Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter Ansøgningsfrist den 22. april 2016 Vejledning til ansøgning om tilskud til private natur og friluftsprojekter i Middelfart Kommune 2016 Søg tilskud
Læs mereDen Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.
Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Denne folder indeholder fem forslag til vandreture på Venø, hvoraf den ene også kan gennemføres
Læs mereBilag 1 prioriterede trafikstianlæg 2009-2012
Forslag til Stiplan Bilag 1: Prioritering af trafikstier 2009-2012 Bilag 2: Prioritering af rekreative stier 2009-2012 Bilag 3: Færdsel på veje og stier Bilag 4: Miljøvurdering 95 Bilag 1 prioriterede
Læs mere16-08-2010 Side 1 af 8. Kommentarer vedr. Forslag til plejeplan 2010-15 for Smør- og Fedtmosen (Marts 2010)
16-08-2010 Side 1 af 8 Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Vej- og Parkafdelingen Rosenkæret 39 2860 Søborg Med kopi til Herlev Kommune Teknisk Forvaltning Herlev Bygade 90 2730 Herlev Kommentarer
Læs mereEfterårstræk på Stevns
Efterårstræk på Stevns Af Tim Andersen De fleste forbinder et efterårstræksted for landfugle med vest- og sydvendte pynter. At det ikke altid behøver at være sådan, er Stevns Klint et eksempel på. Her
Læs mereMarkfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand
Teknik og Miljø Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand Monitering af markfirben ved Næsby Strand i forbindelse med konsekvensvurdering af evt. etablering af dige Forsidefoto af Markfirben
Læs mereDato Sagsbehandler J.nr. 30. september 2013 klars 010589-2013 BYGGERI OG NATUR
Frederikssund Golf Klub Sendt pr. e-mail til Bestyrelsesmedlem Henrik Helt hhelt@mail.dk og greeenkeeper Karl Andersen greenkeeper@fgkgolf.dk Dato Sagsbehandler J.nr. 30. september 2013 klars 010589-2013
Læs mereNatrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016.
Til NaturErhvervstyrelsen Fremsendt pr. email til: landbrug@naturerhverv.dk, 14. december 2015 Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016. Med
Læs mereKløverstier Brøndbyøster
Kløverstier Brøndbyøster Sort rute Sommer Brøndby kommune Naturbeskrivelse Sommeren er en skøn tid, hvor insekterne summer, blomsterne blomstrer og dyrene har travlt med at opfostre deres unger. Skoven
Læs mereForhøjninger i landskabet
Forhøjninger i landskabet Erfaringer med brugen af det nye reliefkort indenfor Færgegårdens ansvarsområde Palle Ø. Sørensen, museumsinspektør, Museet Færgegården Kan man se ting som man troede var væk?
Læs mereTeknik og Miljø 2015. Nordskoven. Skovrejsning nord for Slagelse. Et samarbejde mellem Naturstyrelsen og Slagelse Kommune
Teknik og Miljø 2015 Nordskoven Skovrejsning nord for Slagelse Et samarbejde mellem Naturstyrelsen og Slagelse Kommune 2 2 3 Skovrejsning Skov- og naturområder opfordrer til leg og læring. Til bevægelse
Læs mereTroldbjergskoven. Skoven set fra Gåsebjerg. Foto CC. Carsten Clausen og Hans Guldager Christiansen
Troldbjergskoven Skoven set fra Gåsebjerg. Foto CC Carsten Clausen og Hans Guldager Christiansen 2012 Baggrund I middelalderen havde Hvide-slægten meget store jordbesiddelser i Danmark, og de rådede over
Læs merefor prangende og påfaldende. Den der lever skjult lever godt.
På en blæsende, iskold og klar dag beslutter vi at tage til Voderup lyset er flot. I dag kan der skydes gode billeder. Vinden er i nordvest og går susende langs øen. Vandet bliver drevet modvilligt frem.
Læs mereFugle i Guldager Plantage
Bogfinken er en meget almindelig ynglefugl i Danmark. Den træffes hele året. Om sommeren lever de især af insekter og smådyr. Om vinteren lever de mest af frø og frugt, som de finder på buske og på jorden.
Læs mereMunkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold
Munkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold Silva Danica / Jørgen Stoltz, juni 2010 5993 0216 silvadanica@msn.com Fællesarealet består af en kystskrænt samt et nedenfor liggende strandareal.
Læs mereVildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet.
Vildtremiser Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser er beplantninger, hvis eneste formål er at være til gavn for vildtet. Det kan de f.eks. være som ynglested, dækning og spisekammer.
Læs mereFriluftsliv i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 19. januar, Ringsted kommune
Friluftsliv i sø-landskabet Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 19. januar, Ringsted kommune 1 Antal Spørgeskema om friluftsliv Respondenter 43 personer, 29 mænd,
Læs mereBorgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan
Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan Århus Kommune 26. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning... 4 1.1 Resumé... 4 2 Brug og værdisætning af
Læs mereNotat om belægningstyper på Fodsporet
Notat om belægningstyper på Fodsporet Indledning I dette notat gennemgås 11 forskellige løsningsmodeller, som enten er fremkommet i den offentlige debat og/eller er foreslået af projektgruppen. Modellerne
Læs mereLokalt nyt fra Roskildeafdelingen, redigeret af: John Ø. Jensen
Lokalt nyt fra Roskildeafdelingen, redigeret af: John Ø. Jensen Læs i dette lokalnyt bl.a. om: Cykelture 2013, 2. halvår Cykeltursberetninger Landsmøde i Roskilde Generalforsamlingen 2013, formandsberetning
Læs mereMejeriet et stykke med grønt!
Mejeriet et stykke med grønt! Mejeriet - et stykke med grønt Et multifunktions område, et stykke af en sløjfe, en sti, en skolehave, et vindue for lokale producenter, en åbning mod landet, men også en
Læs mereOplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI
Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Den blå kløversti 5,5 km Kort beskrivelse af den blå kløversti Fra Brøndbyøster Torv, går man ad Brøndbyøster Boulevard forbi politiskolen, ned til Park Alle
Læs mere9. Tunneldal fra Præstø til Næstved
9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region
Læs mereForslag til revideret Haveplan for Nysøegaard.
Forslag til revideret Haveplan for Nysøegaard. På generalforsamlingen vil bestyrelsen gerne præsentere og have vedtaget en revideret haveplan. I forhold til den tidligere version er Mandatet for Grønt
Læs mereTil Alfred Elneff Vejstrupvej 27, Brudager 5882 Vejstrup Sendt med email: alfred.elneff@hotmail.com
Til Alfred Elneff Vejstrupvej 27, Brudager 5882 Vejstrup Sendt med email: alfred.elneff@hotmail.com Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Tlf. 62 23 30 00 mt@svendborg.dk www.svendborg.dk
Læs mereVision for østlige Store Åmose. Udarbejdet af COWI for Skov- og Naturstyrelsen samt Kulturarvsstyrelsen
Vision for østlige Store Åmose Udarbejdet af COWI for Skov- og Naturstyrelsen samt Kulturarvsstyrelsen August 2006 1 Visionen for Åmosen Sjælland har i dag kun få øde naturområder tilbage. Den østlige
Læs mereUlvshale Skov - Kulturmiljøbeskrivelse. Kulturhistoriske værdier på Møn
Side 1 af 5 Kulturhistoriske værdier på Møn Til oversigt Ulvshale Skov Alle illustrationer kan forstørres Skemanummer: Betegnelse: Kategori: Registreringsdato: Registrator: 5 Ulvshale Skov Udsnit og dele
Læs mereOmråde 1. (Rød 1) Område 2. (Rød 1) Område 3. (Rød 1)
Område 1. (Rød 1) Et område bestående af eg, skovfyr i uklippet rough. Sidste del ved rød tee hul Rød 1, bestående af fyr med god afstand så der kan klippes imellem dem. Den første del af området fra Rød
Læs mereChristian d. 3. kanal ved Randers.
Christian d. 3. kanal ved Randers. Christian d. 3 kanal blev - som navnet siger - anlagt i 1552-53 på foranledning af Kong Christian d. 3 (født1503) som regerede Danmark fra 1534 og til sin død 1559 (2+3).
Læs mereMartin Jensen Lindevej 9 8700 Horsens. Tilladelse til oprensning og udvidelse af søer
Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Martin Jensen Lindevej 9 8700 Horsens Tlf. +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk CVR-nr. 29189498 27. juni 2016 Tilladelse
Læs mereTrærammen/spunsen skal rage mindst muligt op over jordoverfladen under hensyntagen til funktionen, så den syner mindst muligt set fra stien.
Fra den 1. november sender Helsingør Kommune posten digitalt! Gå ikke glip af vigtig post, husk derfor at tjekke din postkasse jævnligt på www.borger.dk. For at få adgang til din digitale postkasse skal
Læs mereIndhold. Indledning. Projektområde - Ådalen 1:5.000 - Projektområdet 1:1.000 - Billeder fra stedet
Indhold Indledning Rekreative forbinlser i områt - Kortlægning Projektområ - Ådalen 1:5.000 - Projektområt 1:1.000 - Biller fra stet Ådalen i fremtin - Collage - Plan - Reference biller 3 Øverst: Orthofoto
Læs mereNatur og naturfænomener
Natur og naturfænomener Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturfaglig dannelse for børn i dagtilbud handler om, at børnene får mangeartede naturoplevelser
Læs mereBOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE
BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE GRUNDEJERFORENINGEN ØRNBJERG 1 Forord. Igennem årene har der i foreningen været flere forslag om, at det kunne være interessant
Læs mereKend din by 2. Nyborg Fæstning
Kend din by 2 Nyborg Fæstning Nyborg og Omegns Museer Skoletjenesten Slot og Fæstning På denne tur i Nyborg skal I ud i naturen. I skal opleve hvor pænt og fredeligt der kan være så tæt på byen, og samtidig
Læs mereLl. Valby, Slagelse Jorder nyt nr. Ll. Valby, Slagelse Jorder mark og fold,15f 1280kvm. Bilag 2, punkt 1d. undersøges
Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Slagelse Nordskov (arbejdstitel) er et samarbejde mellem Slagelse Kommune og
Læs mereVISIONSPLAN VISIONSPLAN FOR DANNEBROGSPLADSEN I ULSTRUP - AUGUST 2014
VISIONSPLAN VISIONSPLAN FOR DANNEBROGSPLADSEN I ULSTRUP - AUGUST 2014 Eksisterende forhold: INDLEDNING: Som en del af byfornyelsen af Ulstrup og gudenåen, foreslås her en etablering af rekreative arealer
Læs mereGrøn struktur i og omkring Skjoldungelandet: Eksisterende naturindhold
Grøn struktur i og omkring Skjoldungelandet: Eksisterende naturindhold Laura Emilie Beck og Anne-Marie C. Bürger, Biomedia April/oktober 2013 Indholdsfortegnelse Introduktion... 3 Resumé... 3 Karakteristik
Læs mereInformation. ca.14. Rådhus Torvet 2. 3600 Frederikssund Tlf. 47 36 63 00 www.frederikssund-kom.dk
Frederikssund Naturpleje På skrænterne er Due-skabiose og Knoldet Mjødurt ved at blive udkonkurreret af buske som Slåen og Rynket Rose. Gennem en veltilrettelagt naturpleje, hvor dominerende arter holdes
Læs mereARRANGEMENTER I NATURPARK ÅMOSEN EFTERÅR & VINTER 2012
ARRANGEMENTER I NATURPARK ÅMOSEN EFTERÅR & VINTER 2012 MEGET I VENTE! Du modtager denne oversigt over de kommende arrangementer i Naturpark Åmosen, fordi du har skrevet dig på vores nyhedsliste under et
Læs mereLivet. i ferskevande
Livet i ferskevande EN BID AF NATUREN Der er mange typer for ferskvand og livet er ikke det samme overalt. Nogle dyr foretrækker de rindende bække og åer, andre er til dammen og søens stillestående vand.
Læs merePlejeplan for G/F Spodsbjerg Longelse fællesarealer
Plejeplan for G/F Spodsbjerg Longelse fællesarealer Indhold 1. Indledning... 3 2.Særlige bestemmelser og myndighedsforhold... 3 3.Lokalitetsbeskrivelse... 4 4.Plejeplan... 5 4.1.Område 1 se kortbilag 1....
Læs mereBilag 4. - Beskrivelse af udsigter ved Klintebjerg og Fladvandet
Dato: 25. januar 2013 Senest opdateret: 15. maj 2013 Til: Fredningssagen for Klintebjerg og Fladvandet Sagsbehandler: Ann Berit Frostholm, 31 19 32 28, abf@dn.dk Bilag 4 - Beskrivelse af udsigter ved Klintebjerg
Læs mereIndholdsfortegnelse. Forord. 3. Indledning. 4. Grøn Helhedsplan 6. Ringe skov har vokseværk Plan for udvidelse af skoven. 8
1 Indholdsfortegnelse Forord. 3 Indledning. 4 Grøn Helhedsplan 6 Ringe skov har vokseværk Plan for udvidelse af skoven. 8 Tilgængelighed og friluftsliv. 9 Mere skov. 11 Mere natur og vand.. 13 Landskab
Læs mereFriluftspolitik. Inspiration fra 3 kommuner. Herning kommune. Friluftsstrategi et friluftsliv, der byder op til dans.
Friluftspolitik Inspiration fra 3 kommuner Herning kommune Friluftsstrategi et friluftsliv, der byder op til dans. Den nationale friluftspolitik har sat fokus på at styrke vores sundhed og livskvalitet.
Læs mereFormand Steen Andersen Telefon 4497 1114
Måløv Bylaug 28. februar 2009 Høringssvar til Forslag til Grøn Plan for Ballerup Kommune Måløv Bylaug har med stor interesse studeret Forslag til Grøn Plan for Ballerup Kommune (i det følgende refereret
Læs mere