Ungdomsbillede fra Mors hjem. Nyforlovet?

Transkript

1 1 Kapitel 2 Mine forældre 1. Mine forældre 2. Udby 3. Mor passer landbruget 4. Naboer 5.Vi var lykkelige trods fattigdom og sygdom 6. Far s død 7. Mor s Breve Ungdomsbillede fra Mors hjem. Nyforlovet?

2 2 Jeg ved ikke meget om mine forældres ungdom. Min Mor tjente forskellige steder bl a. på en stor gård, Sivested Odde, i Kolindsund på Djursland, hun tjente i Randers og på Rønde Gymnasium, hvor hun var stuepige for forstanderparret, og hvor hendes bror Karl Gustav og hans kæreste Inger var ansat samtidig. Mor har fortalt om, hvordan dagen gik med lidt let rengøring og med syning og servering for forstanderparret sidste gang ved ottetiden om aftenen. Inden hun gik i seng, sad hun en stund på låget af sin dragkiste i det kolde værelse med benene trukket op under skørterne og syede lidt på sit udstyr. Hun var en køn pige og temmelig omsværmet. Der var især to tilbedere, Richard Kahr og Henning Bach. Det blev som før nævnt Henning, selv om han, allerede mens de var forlovet, var syg af tuberkulose og lå på Sanatoriet i Silkeborg i en lang periode. Jeg ved ikke, hvad Far lavede, før han blev gift, udover at han var på Haslev Højskole og vistnok også på landbrugsskole, endvidere fremgår det af et gammelt billede at han var soldat. Han var stærkt præget af sin opdragelse i det indre missionske hjem, og han ville gerne være missionær for Ydre Mission, men det forhindrede hans sygdom. I en periode i 1929 havde han det bedre, og de blev gift. De købte med Forældrenes hjælp en lille landbrugsejendom i Udby, en lille landsby, kun ca. 3 km fra Holbæk, hvor Fars forældre boede.

3 3 Nimtofte Skov. Midtfor bagest Mor og Far. t.h. Morfar og Mormor Jeg ved heller ikke hvordan Mor og Far mødte hinanden, men jeg ved, at Mormor og Morfar på det tidspunkt, hvor mødet må have fundet sted, var medarrangører af store sommerstævner for unge mennesker i Nimtofte skov. De har efterladt flere billeder fra disse stævner, og på mindst et af dem har jeg med sikkerhed genkendt Far. Også Richard Kahr ses på disse billeder. Jeg kan se, at han vedblev at være ven af familien, idet han er med på et billede fra min barnedåb.

4 4 Udby Udby bestod af en Kirke, der lå på toppen af en bakke ikke langt fra møllen, nogle få gårde og husmandssteder samt nogle huse, hvis beboere hovedsagelig levede af at fiske på Randers fjord. Herudover var der to købmænd, Edvard og Valdemar, og en skole, hvor lærer Jacobsen underviste de store børn om formiddagen og de små om eftermiddagen. Damlyst, mit Fødehjem Vores ejendom lå lige ved branddammen og bestod af hele tre huse, foruden stuehuset var der en bygning med stald og lade. I stalden var der plads til fire køer og lidt ungkreaturer. Derudover var der en mindre bygning, hvori der bl.a. var et grisehus. Udover at huse køerne tjente stalden også som das, jeg kan

5 5 huske, at det kunne knibe med at holde balancen, når man sad på hug over grebningen. Der var 9 tdr. land jord til, som alt sammen lå på den anden side af en lille skov, der ikke var vores. Jeg husker ikke meget om stuehusets indretning. Der var hovedindgang fra haven og køkkenindgang i gavlen. Doktor Høeg fra Ørsted brugte altid køkkenindgangen, han holdt så meget af Mors lille nette køkken, det fortalte han Mor, hver gang han besøgte os. Høeg var Fars doktor, han kom hos os gennem alle årene, og han kom ofte, næsten hver gang han var i Udby. Han var meget opmærksom på, om vi børn blev smittet, og når der var det mindste tegn herpå, blev vi sendt på hospitalet i Ørsted til undersøgelse. Han var en rigtig familielæge. Hyggestund i Udby

6 6 Bag køkkenet var vores opholdsstue. Ellen, der kun var 4 år, da vi flyttede derfra, har fortalt mig, at der var et mørkt tæppe både på divanen og på bordet, det var tæpper, som Mor havde broderet, mens hun var ung. Bag ved var der endnu en stue, og ifølge min søster kom der aldrig andet møblement her end et spisebord, vi nåede aldrig at få stole hertil. Så var der et soveværelse og et børneværelse, hvor jeg og min halvandet år yngre bror, Gunnar, sov. Ellen siger, at hun også har sovet der, men det kan jeg ikke huske. Foruden den dobbeltseng hvori Gunnar og jeg sov, var der en stor rulle med kampesten, herpå kravlede der nisser og trolde rundt i mørkningen, og det kunne godt gøre mig lidt bange, især hvis Mor og Far var helt nede i køkkenet, men så kom Far op og tændte en lille mørkegrøn olielampe. Mor passer landbruget Far var syg af tuberkulose i de otte år, vi boede her, og han måtte i lange perioder holde sengen. Det var således Mor, der måtte gøre det meste arbejde herunder det daglige arbejde med at passe dyrene. Hun malkede morgen og aften, og om sommeren trak hun køerne den lange vej gennem skoven for at få dem på græs, senere måtte hun af sted for at flytte dem, og endelig sidst på dagen hentede hun dem hjem igen, vandede dem i dammen og satte dem ind. Mens hun var af sted med køerne, bandt hun os ofte ude på græsplænen med en snor om det ene ben, hun var altid bange for, at vi skulle falde i dammen. Det gjorde jeg faktisk en gang, har mor fortalt, men det var om vinteren, hvor vi gik ude på isen. I det ene hjørne af dammen havde fiskerne deres fiskekasser, hvori der ofte var fisk, og her var isen tyndere. Engang var jeg kommet for tæt på en sådan våge, jeg faldt igennem og kom ind under isen, men en større dreng sprang i vågen og fik fat i mig.

7 7 I det føromtalte lille hus var der plads til en so, og på et tidspunkt købte vi en. Pengene lånte vi af farbror Sigfred, eller vi købte soen af ham på kredit, det kan jeg ikke huske. Mor har fortalt, at de stillede meget store forventninger til den so, når den nu fik et, forhåbentlig stort, kuld grise, som hurtigt ville vokse sig store, så ville vores økonomi tage et kæmpe skridt fremad. Dagen kom, og soen fødte- 3 grise-. Fødselen gav problemer, så vi måtte have dyrlægens hjælp, han skulle have den ene gris som betaling. Om natten kom soen uheldigvis til at ligge på den ene af de to resterende grise, så den døde, og den sidste skulle Sigfred have som afdrag på gælden. Vi havde ingen heste, så når der skulle laves noget, der krævede hestekraft, kom Bedstefar og Laurits fra Holbæk. Her havde Laurits og Marie en ejendom på ca. samme størrelse som vores. Jeg husker bedst, når de kørte møg ud, vi oplevede det vist som lidt af en festdag, når de kom. Jeg ved ikke, om Far lånte et par heste af en af naboerne, når vi skulle til mølle for at få kornet malet, men jeg husker, at jeg kørte med ham og fik lov til at holde tømmerne med besked om at køre i højre side, men det var jo den ene side, når vi kørte til mølle og den anden når vi kørte hjem. Jeg spekulerede længe på, hvordan Far fandt ud af det. På vores mark bag skoven var der en gammel mergelgrav, her sad vi børn, mens Mor og Far hakkede roerne. Disse dage mindes jeg som lyse, solrige og lykkelige dage. Mor havde et spritapparat med og lavede kaffe. Det var stjernestunder, når de holdt pause og sad hos os på skrænten i mergelgraven.

8 8 Naboer Af naboer husker jeg bedst Jens Frandsen, en gammel fisker, som ofte passede os. Han lavede en trækvogn med 4 hjul, hvorpå han kørte rundt med os, det holdt vi meget af. Uden ham havde det ikke været nemt, har Mor sagt. Vi kom også hos en ældre dame, Karen Kaisen, og hendes mor, samt på et par af gårdene og hos begge købmændene. En del bekendte var bange for at komme hos os på grund af Fars tuberkulose, det gjaldt bl.a. Cora, en af Mors ungdomsveninder, der var fyrpasser på Udbyhøj Fyr. Der var et hus lidt nærmere skoven, men jeg måtte ikke gå op til børnene der, de var slemme. Engang var jeg alligevel gået op til dem, de bandt et tørklæde for mine øjne og sagde, at jeg skulle lukke munden op, hvorpå de stoppede en klud i min mund, som de havde tisset på. Da jeg kom hjem, fik jeg bukserne ned og klø af Far. Jeg var begyndt at gå i skole til Lærer Jacobsen om foråret, som Far døde om efteråret. Jeg kunne læse inden jeg kom i skole, det havde Far lært mig. Vi var lykkelige trods fattigdom og sygdom Det blev som før nævnt til en søskendeflok på fire. Min fødsel var meget besværlig. Mor har fortalt, at hun lå på spisebordet, hvor jordmoderen forsøgte at trække mig ud ved hjælp af lodder, først efter 3 døgn opgav hun og tilkaldte en læge, som forløste mig med en tang. Min barnedåb var en familiebegivenhed, jeg var det første barnebarn både på Mors og Fars side, Moster Anna havde skrevet en sang til mig.

9 9 Nederst fra venstre: Richard Kahr, Far og Mor Vi var fattige, men trods fattigdom og sygdom var vi ikke ulykkelige. At dømme efter breve Mor skrev til sine veninder fra Rønde Højskole i en vandrebog, var vi lykkelige. Jeg er sikker på at forklaringen på, at fattigdom og sygdom ikke tog modet fra dem, var deres urokkelige tro på, at sådan var Guds vilje, og dertil kom, at de elskede hinanden og havde megen støtte fra en stor familie og fra mange venner. En medvirkende årsag, til at de havde det godt, var et princip, som Far håndhævede strengt: Hvis du ingen penge har, kan du ikke købe noget. Det var strengt forbudt at købe på kredit. Mor har fortalt, at hun ofte ikke havde sæbe hverken til opvask eller tøjvask men måtte klare sig uden. Hun prøvede heller

10 10 aldrig at købe et stykke nyt tøj til os børn, hun fik aflagt tøj fra familie og venner, som hun syede om til os. Men de skyldte ikke penge hos købmanden. Far s død Få måneder før Fars død Jeg husker ikke meget om min Far, måske fordi han meget af tiden var sengeliggende, men jeg husker den dag, han døde i efteråret Det var dejligt vejr, vi børn sad og legede i en grusbunke ved sydsiden af huset. Bedstefar og Bedstemor fra Holbæk var kommet, og da Far døde, kom Bedstemor ud på trappen og sagde, at nu skulle vi være stille lidt, det var vi så, mens vi legede videre. Jeg kan ikke huske, hvilket indtryk det gjorde på mig, jeg kan ikke huske, at jeg blev ked af det, måske var det så stor en sorg, at et syvårs barn var nødt til at skubbe den fra sig. Ellen kan huske, at Fars kiste stod på spisebordet i den øverste stue indtil begravelsen. Vi børn var ikke med til

11 11 begravelsen, vi blev passet hos en nabo, hvor vi også sov, de havde en slagbænk i spisestuen, hvori Gunnar og jeg sov. Mor har fortalt om, hvordan Far på sit dødsleje gjorde sig klar til at forlade denne verden. Han havde i sine unge dage tjent hos en gårdmand, der engang spurgte ham Har du husket at smøre maskinen? Hvortil Far svarede Ja, det er i orden. Men det var ikke sandt. Denne løgn havde plaget ham siden, og nu måtte Mor kontakte gårdmanden, og på Fars vegne bede om hans tilgivelse, hvilket han selvfølgelig fik. Gårdmanden hjalp efterfølgende Mor på forskellig vis, da Far var død. Det var flot, at Mor klarede disse år så godt, som jeg ved hun gjorde. Hun var jo ikke vant til landbrug, hun var vokset op i et rimeligt velstående hjem og havde tjent hos fine familier. Hun lærte at malke, at hakke roer og tage dem op, at fodre køer og grise, at hjælpe en ko med at kælve o.s.v. samtidig med at hun passede fire børn og en syg mand.

12 12 Gunnar, Ellen og Erik Mors breve i Vandrebogen Solglimt startet på Rønde Højskole i 1930 Kære Venner! Nytårsaften 1930 Damlyst Udby Som jeg ser, blev de fleste overrasket over at modtage Solglimt, det kan ikke hjælpe at skrive, at jeg blev det, da jeg har ventet efter den længe, da jeg godt viste, at den var på Vandring, men glad blev jeg, da det jo er morsomt at høre, hvordan I har det, og hvor I er hende alle sammen; ja jeg kender jer ikke alle, men de fleste dog, og jeg vil sige jer alle Tak for den Tid, vi var sammen; jeg kan ikke andet end mindes den Tid med Glæde, vi har haft det rart mangen gang, når vi om aftenen samledes oppe på Aldershvile med vores Sytøj, og vi sad og

13 13 sludrede; når så Kl. var ni røg vi ned af Bagtrappen i susende Fart, for at se hvad Husjomfruen havde at byde på, om det var Rødgrød eller Kaffe, eller måske der var fremmede i Privaten, så der kunne vanke noget lækkert deroppe fra, men det var jo nu gerne Elevkringle og Kaffe, men lige meget hvad det var, det gled ned med god Appetit; men selv om vi kan have det godt ved at være ude at tjene, er det ingen Sammenligning med det at have sit eget lille Hjem, I kan tro det er vidunderligt, især når man har en god Mand og det kan I tro, at jeg har, og så skulle I bare se sådan en lille Dreng, jeg har, et helt Vidunderbarn han er nu snart 10 Måneder, og i dag har han taget sine første Skridt alene, og han pludrer jo, så det er en Lyst, ja det er alt sammen så rart og godt, det er meget mere end jeg har fortjent, det er alt sammen Nåde, idel Nåde, fra vor himmelske Far, og vi vil ikke glemme at takke ham derfor, thi det er vor største Lykke at vi begge ejer Livet i Gud. Jeg har desværre ikke noget godt Billede af lille Erik, men håber til næste Gang at kunne sende et, der er bedre. Hvis nogen af jer har Tid og Lyst er I hjertelig velkommen i mit Hjem. Så sendes I alle de kærligste Hilsener fra min Mand og jeg. Krista Bach Damlyst Søndag Aften Kære Venner Ja jeg må desværre bekende at Bogen har ligget over her hos mig, men da jeg har været lovlig forhindret i at skrive kan I vel tilgive mig, jeg har nemlig ligget i sengen, fordi Storken kom med en bitte Bror til os, sådan siger Erik I kan tro han er rigtig glad ved ham. Ja vi forøger jo stadigvæk Familien nu er vi fire, det er et Par rigtige Sønner kan I tro, rigtig Fars Stolthed, nu skal den næste jo helst blive en lille Pige, hvis nogen af jer har Tid og Lyst er I velkomne til at besøge

14 14 os, hvordan går det med dig Helga længes du ikke snart efter at sætte Benene under eget Bord, det er dejligt at have sit eget hjem, især når man har et godt Hjem en god og kærlig Mand, og så de her små Puslinger til at gå og rykke en i Kjolen, nå nu er det vist ikke værd at jeg skriver mere om Hjemmets hygge for så bliver I vel helt misundelige, men jeg vil da ønske at I alle må opleve den Lykke, som det er at have eget Hjem. Ja Tiden går hurtig jeg synes det er forfærdelig lang Tid siden at jeg var ung Pige og tjente på Gymnasiet i Rønde, men jeg husker det alligevel så tydelig, og jer alle som jeg tjente sammen med, og mange minder glider forbi, vi havde det tit rart når vi om Aftenen samledes inde på Aldershvile, men når så KL. var ni kan det nok være vi kom ned ad Trappen, for i Køkkenet at nyde vor Aftenkaffe, den var ikke altid lige god, men alligevel gik den ned med god Appetit. Nu må jeg vist slutte, med ønsket om at I alle har det godtog at Herrens Velsignelse må følge jer på alle eders Veje, for det er alligevel det største og det herligste af alt det er at have det evige Liv i eje, og det er også det vi daglig beder om, at Jesus må være Midtpunktet i vort lille Hjem. Så sendes I alle de kærligste Hilsener fra os alle her. Krista Bach. Kære Venner! Søndag aften. den Ja nu må jeg vel hellere gøre alvor af at få bogen afsendt igen, hvis jeg vil undgå at betale bøde. Det glæder mig at høre at I alle har det godt, jeg kender jer jo ikke alle sammen, men det er alligevel morsomt at læse brevene, og når vi ved hvor I er henne den enkelte kan man bedre følge jer i tankerne. Tak for den tid vi var sammen, vi havde det tit rart på Rønde Artiums kursus. Ja her i Udby går alt i den gamle gænge vi har det godt og er raske, det vil sige det er ikke altid lige

15 15 godt med maven da der har været så megen frugt, og så er det jo ikke nemt at lade være med at spise til man er lige ved at revne, i denne tid går det ud over blommerne, hvis der er nogen der er i lyst er I hjertelig velkommen, og når der ikke er flere i træerne, skal jeg nok sørge for at der kommer noget i krukkerne, så kan I få dem på den måde, jeg sylter i år som om jeg var betalt for det. I kan tro mine sønner bliver store, hvor er det morsomt at se dem sidde ude på græsplænen og lege med hinanden, de er også flinke det, hvor er det en stor og dejlig gave fra gud, dette med eget hjem, mand og børn, og meget at takke vor himmelske fader for, ikke sandt I som har prøvet det, hvilken lykke her på jord, men den største, den rene og sande glæde er jo alligevel den, om vi har Jesus i vore hjerterom han er vor husven og daglige gæst, ja om vi rigtig kunne leve livet sådan at det kan kendes på os, sådan at dem som kommer i vore hjem kunne få lyst til at tjene den samme Herre og Frelser. Vær velkommen i vort hjem hvis du har lyst, her er både hjerterum og husrum. Med venlig hilsen fra min mand, Erik, Gunner og Krista Bach Damlyst Tirsdag eftermiddag Kære Venner! Endelig nåede bogen mig, jeg synes den er lidt længe undervejs, jeg har ventet efter den længe, det glæder mig at høre at I alle har det godt og er raske, det er meget værd, og meget at takke for, her på Damlyst har vi det også godt, ja jeg har da en stor nyhed at fortælle jer, vi har fået os en lille pige en dejlig unge kan I tro, hun hedder Ellen Margrethe så nu er familien snart stor, det kunde være morsomt om nogen af jer vilde komme ud at besøge os, og se hvordan vi har det nu, og så mine små poder, hvor er det morsomt at se dem løbe og lege

16 16 herude i haven, hvor er de pudsige sådan nogle små nogen, til næste gang skal jeg nok se om jeg kan få et billede med af dem alle tre søster var for lille i sommer. Ja nu er bogen er bogen så skreven ud, men der kommer vel en ny i stedet hvor du vil skrive ved jeg ikke Laura, men jeg sender den jo da til dig kom ud og besøg mig engang I har jo da ikke så langt, og familien er ikke så stor. Venlig hilsen til jer alle fra Krista og Henning Bach Herren velsigne jer alle i Solglimtere.